SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2008

Transkript

1 SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport

2 DISPOSITION 1. INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET DEN STRATEGISKE RAMME FOR STRUKTURFONDSINDSATSEN I DANMARK SOCIALFONDSPROGRAMMET OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF DET OPERATIONELLE PROGRAM RESULTATER OG ANALYSE AF FORLØBET OPLYSNINGER OM DET OPERATIONELLE PROGRAMS FYSISKE RESULTATER Kvalitativ analyse af resultaterne målt i forhold til fysiske og finansielle indikatorer Analyse af udviklingen i forhold til oprindeligt opstillede globale mål Analyse af udviklingen i forhold til resultatmål Analyse af faktisk gennemførelse (output) for de fysiske indikatorer Analyse af igangsatte aktiviteters forventede gennemførelse Status på detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne STATUS OG KVALITATIV ANALYSE AF FINANSIEL GENNEMFØRELSE, DISPONERING OG TILSAGNSGIVNING OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE VÆGTNING AF PROGRAMMETS PRIORITETER OVERVÅGNING AF YDEROMRÅDEFORPLIGTELSEN DE TVÆRGÅENDE HENSYN MILJØ, LIGESTILLING, BESKÆFTIGELSE OG YDEROMRÅDER SAMMENDRAG AF GENNEMFØRELSEN JF. ARTIKEL 10 I 1081 / INNOVATIONSINDSATSEN ER GENSTAND FOR TEMAEVALUERINGEN REDEGØRELSE FOR DANMARKS VÆKSTRÅD OG DEN KONKURRENCEUDSATTE PULJE DE REGIONALE VÆKSTFORA PARTNERSKABSAFTALER MED DE REGIONALPOLITISKE AKTØRER REDEGØRELSE FOR UDARBEJDELSEN OG IMPLEMENTERINGEN AF DE REGIONALE ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGIER OG HANDLINGSPLANER ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGIERNES FOKUS OG SAMMENHÆNG MED PROGRAMMET OPLYSNINGER OM OVERENSSTEMMELSE MED EU-RETTEN VÆSENTLIGE PROBLEMER, DER HAR GJORT SIG GÆLDENDE, OG HVORDAN DE ER BLEVET LØST FREMSENDELSE AF BESKRIVELSEN AF FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMERNE OG KONTROLRAPPORT ARBEJDET MED FASTLÆGGELSE AF UDVÆLGELSESKRITERIER INSTITUTIONELLE UDFORDRINGER - STRUKTURFONDSADMINISTRATION SKAL ØGES INDSTILLINGERNES KVALITET VEJLEDNINGSOPGAVEN I FORBINDELSE MED STATSSTØTTEREGLERNE ÆNDRINGER I KONTEKSTEN OMKRING DET OPERATIONELLE PROGRAM ÆNDRINGER AF NATIONALE REGLER DEN REGIONALØKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK EVENTUEL VÆSENTLIG ÆNDRING SOM OMHANDLET I ARTIKEL 57 I FORORDNING (EF) NR. 1083/ KOMPLEMENTARITET MED ANDRE INSTRUMENTER ADMINISTRATIV KOORDINATION MED ANDEN EU-STØTTE TILSYNSFORANSTALTNINGER OVERVÅGNINGSUDVALGET FUNKTIONSADSKILLELSE MELLEM OG INDEN FOR TILSYNSMYNDIGHEDERNE CENTRAL UDPEGET REVISION RAPPORTERING OG OVERVÅGNING MELLEM EBST OG DET ORGAN, DER HAR FÅET PÅLAGT OPGAVEN STYRELSENS SAGSBEHANDLING ORDNINGER VEDRØRENDE DATAINDSAMLING 75 OPFØLGNING PÅ MÅL OG INDIKATORER DATAS TILGÆNGELIGHED UDARBEJDELSE AF EVALUERINGSPLAN 78 2

3 3.0 GENNEMFØRELSEN AF DE ENKELTE PRIORITEREDE OPGAVER OPFYLDELSE AF MÅL OG ANALYSER AF RESULTATER OG FORLØB PRIORITET Oplysninger om de fysiske resultater Prioritet 1: Oplysninger om deltagergennemførelsen Oplysninger om de finansielle resultater Kvalitativ analyse af resultaterne målt ift. fysiske og finansielle indikatorer Prioritet PRIORITEREDE OPGAVE 2: PRIORITET 2: UDVIDELSE AF ARBEJDSSTYRKEN OPFYLDELSE AF MÅL OG ANALYSER AF RESULTATER OG FORLØB PRIORITET Oplysninger om de fysiske resultater Oplysninger om de finansielle resultater KVALITATIV ANALYSE AF RESULTATERNE MÅLT IFT. FYSISKE OG FINANSIELLE INDIKATORER PRIORITET VÆSENTLIGE PROBLEMER, DER HAR GJORT SIG GÆLDENDE, OG HVORDAN DE ER BLEVET LØST REDEGØRELSE FOR DE REGIONALE PRIORITERINGER AFSPEJLET I ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGIERNE OG I DE REGIONALE INDSTILLINGER OPLYSNINGER OM OVERENSSTEMMELSE MED EU-RETTEN VÆSENTLIGE PROBLEMER DER HAR GJORT SIG GÆLDENDE, OG HVORDAN DE ER BLEVET LØST ESF-PROGRAMMER: SAMMENHÆNG OG KONCENTRATION OPFØLGNING IFT. LISSABON-PROCESSEN OG DET NATIONALE REFORMPROGRAM KOMMISSIONENS OPFØLGNING PÅ DANMARKS NATIONALE REFORMPROGRAM DET DANSKE NATIONALE REFORMPROGRAM GENNEMFØRELSEN AF DEN DANSKE INDSATS SAMMENHÆNG OG KONCENTRATION I FORBINDELSE MED DE REGIONALE ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGIER OG HANDLINGSPLANER TEKNISK ASSISTANCE INFORMATION TIL OFFENTLIGHEDEN KOMMUNIKATIONSHANDLINGSPLANEN REGIONALT.DK - PROJEKTDATABASE ÅRLIG EVENT INFORMATIONSPRODUKTER FLAGNING VÆKSTFORAENES INFORMATION TIL POTENTIELLE ANSØGERE OG TILSKUDSMODTAGERE INFORMATIONSGRUPPE 147 *I TABELLER KAN AFRUNDING MEDFØRE, AT TALLENE IKKE SUMMER TIL TO- TALEN 3

4 1. INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET OPERATIONELT PROGRAM ÅRLIG GENNEMFØRELSESRA- PORT Mål: Målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse Støtteberettiget område: Danmark Programmeringsperiode: Programmets nr. CCI nr.: 2007DK052PO001 Programmets titel: Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job Rapporteringsår: 2008 Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af årsrapporten: 8. juni Det danske Socialfondsprogram Flere og bedre job under målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse blev godkendt af Kommissionen den 16. april I overensstemmelse med artikel 67 i rådets generelle forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 skal forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfondsprogrammer hvert år fremsende en årsrapport for hvert program til Kommissionen. Inden fremsendelsen til Kommissionen skal årsrapporten godkendes af Overvågningsudvalget. Årsrapporten 2008 er godkendt af Overvågningsudvalget på møde i Overvågningsudvalget den 8. juni Overvågningsudvalgets bemærkninger er indarbejdet i rapporten. Rapporten er fremsendt til Kommissionen juni 2009 gennem SFC databasen. Alle indikatordata vedrørende 2007 og 2008 indtastes i SFC i forbindelse med årsrapport 2009 i juni Årsrapporten 2008 har fokus på programgennemførelsens indstillings- og tilsagnsgivning. Især er der fokus på disponeringerne i forhold til programmets prioriteter og indsatsområder. Ingen projekter nåede så langt i gennemførelsen, at de blev afsluttet I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten til Kommissionen har forvaltningsmyndigheden indhentet bidrag fra de enkelte regionale Vækstforumsekretariater om bl.a. informationstiltag, sammenhæng mellem regional erhvervsudviklingsstrategi og strukturfondsprogrammerne, den konkrete prioritering af indsatsområder under programmerne og implementering af den administrative praksis. Det indhentede materiale indgår successivt i rapporten. 1.1 Den strategiske ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark Det Europæiske Råd ønsker, at EU s strukturfonde Socialfonden og Regionalfonden skal bidrage til at opfylde Lissabon-målsætningerne om bæredygtig vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. I Danmark skal strukturfondene samtidig bidrage til regeringens globaliseringsstrategi. Strategiens overordnede målsætning er, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så Danmark fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden. Hele Danmark er i perioden omfattet af strukturfondsmålet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse. Den strategiske ramme illustrerer jf. fig. 1.1, at strukturfondsindsatsen i Danmark skal understøtte såvel regeringens globaliseringsstrategi som de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier og dermed sikre, at den samlede regionale erhvervspolitiske indsats trækker i samme retning. 4

5 Figur 1.1: Den strategiske tragt Fig. 1.1 beskriver den strategiske tragt fra Danmarks strategiske referenceramme. Tragten viser hierarkiet mellem Lissabon-strategien, Globaliseringsstrategien og de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Hertil kommer regionale partnerskabsaftaler mellem regeringen og Danmarks seks vækstfora om vækst og erhvervsudvikling. De skal bidrage til, at globaliseringsstrategien udfoldes i hele landet og styrke sammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale og lokale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Med udgangspunkt i Lissabon-strategien, konkretiseret i fællesskabets strategiske retningslinjer og det nationale reformprogram, er der i strukturfondsprogrammerne under målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse identificeret en række indsatsområder, hvor strukturfondsmidlerne kan fokuseres for at sikre Danmarks konkurrenceevne og beskæftigelse. De fire vækstkilder Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning, Anvendelse af ny teknologi samt Etablering og udvikling af nye virksomheder er sammen med udvikling af turismeerhvervet og hensynet til yderområderne omdrejningspunktet for den danske regionale erhvervspolitik, jf. lov nr. 602 af 24. juni 2005, lov om erhvervsfremme; herefter refereret til som lov om erhvervsfremme. En række internationale analyser eksempelvis fra OECD tyder på, at netop de fire førnævnte vækstkilder i stigende omfang er drivende for væksten i videnøkonomien. 1 I en dansk kontekst tager eksempelvis undersøgelsen Regionernes konkurrenceevne fra 2004 afsæt i denne tilgang. Undersøgelsen konkluderer bl.a., at op mod 70 % af forskellen i regionernes produktivitetsudvikling kan tilskrives forskelle i præstationerne på vækstkilderne. Regeringen kan sætte de overordnede rammer for uddannelse, forskning og innovation, skat og iværksætteri. Men det er regionalt og lokalt, rammerne bliver udmøntet, og vækstbetingelserne omsættes til virkelighed for virksomhederne. Og netop indsatsen inden for områderne Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af virksomheder og Anvendelse af ny teknologi kan påvirkes regionalt og lokalt. Den regionale og den lokale indsats er således vigtig for hele samfundets omstillingsproces til globaliseringen. 1 OECD (2001), The New Economy: Beyond the Hype, The OECD Growth Project. 5

6 Det er imidlertid vigtigt at have sig for øje, at den regionale indsats skal tilpasses regionernes særlige erhvervsstruktur, klynger, styrker og svagheder netop fordi globaliseringen rammer forskelligt fra region til region. Med henblik på at sikre en sammenhængende og fokuseret EU-initieret, national og regional erhvervspolitisk indsats er vækstkilderne derfor også omdrejningspunktet i strukturfondsindsatsen. Figur 1.2 illustrerer, hvordan Danmark har fokuseret indsatsen, så strukturfondsmidlerne anvendes der, hvor de forventes at bidrage bedst til øget vækst, bedre konkurrenceevne og skabelse og udvikling af job inden for rammerne af Lissabon-målsætningerne, forordningerne og Danmarks strategiske referenceramme. Strukturfondsindsatsen skal dermed medvirke til at sikre Danmarks samlede vækst og konkurrenceevne. Figur 1.2: Danmarks strategiske tilgang Innovation og viden Flere og bedre jobs Udvikling af menneskelige ressourcer Etablering og udvikling af nye virksomheder Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Yderområder, byer og landdistrikter Beskæftigelsespolitik Miljøpolitik Ligestillingspolitik Beskæftigelsespolitik Kilde: Danmarks strategiske referenceramme s. 10. Som det fremgår af figur 1.2, er den danske indsats for målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse fokuseret mod hovedindsatsområderne Flere og bedre job og "Bedre viden og innovation til sikring af vækst" i Fællesskabets strategiske retningslinjer. Udover de fire vækstkilder skal strukturfondsindsatsen tage en række tværgående hensyn, herunder hensynet til ligestilling, miljø, beskæftigelsesudviklingen og hensynet til byer og yderområder. Det strategiske ønske om at sikre sammenhæng mellem den EU-finansierede, den nationale og den regionale erhvervspolitiske indsats fremgår ikke blot af de strategiske rammer beskrevet ovenfor. Ønsket om sammenhæng reflekteres også i høj grad i det nye danske administrative set-up, hvor de regionale vækstfora har retten til at prioritere strukturfondsmidlerne og indstille til staten (Erhvervsog Byggestyrelsen) om anvendelsen af midlerne 2. 2 jf. lov om erhvervsfremme 10 og bekendtgørelse nr. 358 om ansvar og kompetencefordeling mv. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. 6

7 1.2 Socialfondsprogrammet Socialfondsprogrammets formål er inden for Lissabon-aftalernes målsætninger og for at understøtte regeringens globaliseringsstrategi, at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse. Den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse skal styrkes ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for de fire vækstkilder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling, videnopbygning, Anvendelse af ny teknologi, og Etablering og udvikling af nye virksomheder. Figur 1.3: Oversigt over Socialfondsprogrammets prioriteter og indsatsområder Kilde: Socialfondsprogrammet s. 5 Socialfondsprogrammet er indholdsmæssigt og i finansieringstabellerne opdelt i tre prioriteter. To programprioriteter, som udgør to hovedformål med anvendelsen af midlerne: Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job). Derudover er der en prioritet for Teknisk Assistance. De fire vækstkilder er adresseret som indsatsområder under de to programprioriteter. Inden for disse indsatsområder skal der efter rådsforordningerne og programmerne desuden iagttages en række tværgående hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn (yderområdehensyn). 73 % af EU-midlerne ca mio. kr. er i den 7-årige programperiode afsat til Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) til at styrke rammebetingelserne og de regionale vækstvilkår i dybden ved at fjerne vækstbarrierer i virksomhederne mv. 27 % af EU-midlerne ca. 493 mio. kr. er afsat til Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) til at styrke rammebetingelserne og de regionale vækstvilkår i bredden ved at udvide virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. 7

8 Samlede fællesskabsbidrag og den nationale medfinansiering for hver prioritet for Socialfondsprogrammet EUR EF-bidrag Nationalt bidrag Finansiering i alt En kvalificeret arbejdsstyrke Udvidelse af arbejdsstyrken Teknisk Assistance I alt I årsrapporten behandler kapitel 2 den overordnede udvikling på programniveau i forbindelse med implementeringen af programmet. Udviklingen uddybes i forhold til indsatsområderne og de enkelte regionale Vækstforumsekretariaters indstillinger i kapitel 3, som omhandler gennemførelsen af den prioriterede indsats på indsatsområdeniveau. 8

9 2.0 OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF DET OPERATIONELLE PROGRAM Kapitel 2 er dedikeret gennemførelsen på det operationelle programniveau prioritetsniveauet. Kapitlet er opsat jf. de stipulerede krav til årsrapportering. Først behandles resultater og analyser af forløbet af de fysiske indikatorer op mod målene. Ultimo 2008 er halvandet år inde i programgennemførelsen. Programmet er endnu i en tidlig fase. Da langt hovedparten af de igangsatte projekter er flerårige, var de fleste projekter ultimo 2008 i en meget tidlig projektfase. Ingen projekter var afsluttet Idet en række resultatdata først opgøres ved projektafslutning, er der derfor naturlige årsager til, at resultatdata ikke kan vises i forhold til årsrapportens faste tabeller. For data, der ikke kan vises, indgår som krævet oplysninger om, hvorfor data ikke vises, og hvornår de forventes at kunne vises. For deltagergennemførelsen foregår der en løbende full scale deltagerregistrering. I årsrapportens behandling af den finansielle gennemførelse, er der lagt vægt på at vise de faktiske resultater i forbindelse med gennemførelsens volumen og momentum i tilsagn og indstillinger. Resultater i forbindelse med den finansielle gennemførelse vises jf. aftalegrundlaget i programmerne, forordningerne og den danske lovgivning samt aftalegrundlaget i partnerskabet. I tabellerne kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Jf. artikel 67 i gennemførelsesforordningen omhandler afsnit 2.2 og 2.3 på det operationelle programniveau væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst. Afsnittene beskriver de fælles udfordringer, der har været, i forbindelse med opstart og gennemførelse af en ny programperiode i en ny dansk rammesætning og struktur. Eksempelvis i forhold til fastlæggelse af udvælgelseskriterier og håndtering af statsstøtteregler. Årsrapportens afsnit 2.4 omhandler ændringer i konteksten omkring det operationelle program, som har eller kan få betydning for programgennemførelsen. De resterende afsnit omhandler komplementaritet med andre instrumenter, overvågnings- og tilsynsforanstaltninger. 9

10 2.1 Resultater og analyse af forløbet Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater I årsrapporten skal der afgives oplysninger om gennemførelsen af de kvantificerbare indikatorer, der er nævnt i det operationelle program, især de centrale indikatorer vedrørende målene og de forventede resultater. Tabellerne skal præsenteres først. Tabeller over resultatmål Indikator A: For projekter, hvis hovedformål er kompetenceudvikling af deltagere: Der kan vises resultatindikatorer for 46 % af de deltagere, der har gennemført socialfondsprojekter i Indikator B: For projekter, hvis hovedformål er organisations- og strategiudvikling: Der kan endnu ikke vises resultatdata for disse indikatorer, da ingen projekter var så langt i gennemførelsen ultimo 2008, at der kan foreligge resultatdata. Derfor er resultatet 0 for indikatoren. Der indtastes resultatindikatorer for 2007 og 2008 i forbindelse med årsrapport for Tabel 2.1: Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultatindikatorer på Prioritet 1 og 2 holdt op mod resultatmål Resultatindikatorer Prioritet 1 Bedre job personer har som følge af deres projektdeltagelse forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job inden for udvikling af menneskelige ressourcer, innovation og anvendelse af ny teknologi. 600 virksomheder, institutioner og organisationer har som følge af deres projektdeltagelse udviklet nye organisatoriske modeller / samarbejder / processer/ produkter inden for udvikling af menneskelige ressourcer, innovation og anvendelsen af ny teknologi. Resultat I alt Indikator 1A i alt: Kompetenceudvikling bedre job. Antal opkvalificeringer og skabte jobs Målopfyldelsesgrad (62.000) 0 % 0,3 % 0,3 % Indikator 1B: Organisationsog strategiudvikling bedre job Målopfylselsesgrad (600) 0 % 0 % 0 % 1 (A) Antal opkvalificeringer (A): Antal ledige i beskæftigelse (A) Antal iværksættere Note: Indikator A: Resultatindikatoren omfatter opgørelsen af 46 % af de registrerede (i 2008) afsluttede deltageres gennemførelse. Indikator B: Idet ingen projekter var så langt i gennemførelsen ultimo 2008, at der kunne opgøres indikatorer, er alle resultatmål ultimo 2008udviser derfor 0 10

11 Resultatindikatorer Prioritet 2: Flere job personer er som et resultat af deres projektdeltagelse kommet i beskæftigelse / har forbedret deres muligheder herfor / blevet selvstændige / har øget kompetenceniveau generelt eller inden for anvendelsen af ny teknologi eller iværksætterkompetencer. 200 virksomheder, institutioner, organisationer indgår i samarbejde og netværk om udvikling af organisationer og strategier vedrørende udvidelse af arbejdsstyrken, om rådgivning og styrkelse af iværksætterkompetencer I alt Indikator 2A i alt: Kompetenceudvikling Resultat flere job. Antal opkvali ficeringer og skabte jobs Målopfyldelsesgrad 0 % 0,5 % 0,5 % Indikator 2B. Organisations- og Resultat strategiudvikling flere job (600) Målopfyldelsesgrad (200) 0 0 % 0 % 2 Antal opkvalificeringer (A): Antal ledige i beskæftigelse (A) Antal iværksættere Note: Indikator A: Resultatindikatoren omfatter opgørelsen af 94 % af de registrerede (i 2008) afsluttede deltageres gennemførelse. Indikator B: Idet ingen projekter var så langt i gennemførelsen ultimo 2008, at der kunne opgøres indikatorer, er alle resultatmål ultimo 2008 udviser 0. Tabel 2.2: Oplysninger om det operationelle programs fysiske outputindikatorer på Prioritet 1 og 2 holdt op mod outputmål Outputindikator Prioritet 1: Bedre job Gennemførelse 2008 Gennemførelse ultimo 2008 A: Kompetenceudvikling. I hele programperioden deltager personer i kompetenceudviklingsforløb. B: Organisations- og strategiudvikling. I hele programperioden samarbejder 600 virksomheder institutioner, organisationer om udviklingen af nye produkter og processer. I hele programperioden deltager personer under rammebetingelsen Organisations- og strategiudvikling I alt Registreret antal deltagere på kompetenceudvikling i alt Målopfyldelsesgrad: (89.000) 0 % 4,3 % 4,3 % Fordelt på projekttype A og B: (A) Registreret antal deltagere type A projekter Målopfyldelsesgrad: (65.000) 0 % 3,6 % 3,6 % (A) Registreret antal deltagere type B projekter Målopfyldelsesgrad: (24.000) 0 % 6 % 6 % (B) Antal deltagende virksomheder, institutioner, organisationer (600) Målopfyldelsesgrad: (600) 0 % 39 % 39 % Note: Opgørelsen over registrerede deltagere baserer sig på projekternes indtastede deltageroplysninger Opgørelsen over antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. I opgørelse over antal deltagende virksomheder, organisationer, institutioner er der alene medtalt projekternes hovedpartnere. 11

12 Gennemførelse ultimo 2008 Outputindikator Prioritet 2: Flere job Gennemførelse 2008 A: Kompetenceudvikling. I hele programperioden deltager personer i kompetenceudviklingsforløb. B: Organisations- og strategiudvikling. I hele programperioden samarbejder 200 virksomheder institutioner, organisationer om udviklingen af nye produkter og processer. I hele programperioden deltager personer under rammebetingelsen Organisations- og strategiudvikling I alt Registreret antal deltagere på kompetenceudvikling i alt Målopfyldelsesgrad: (22.800) 0 0,9 % 0,9 % Fordelt på projekttype A og B: (A) Registreret antal deltagere type A projekter Målopfyldelsesgrad: (18.000) 0 0,9 % 0,9 % (A) Registreret antal deltagere type B projekter Målopfyldelsesgrad: (4.800) 0 0,9 % 0,9 % (B) Antal deltagende virksomheder, institutioner, organisationer Målopfyldelsesgrad: (200) 0 48 % 48 % Note: Opgørelsen over registrerede deltagere baserer sig på projekternes indtastede deltageroplysninger Opgørelsen over antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. I opgørelse over antal deltagende virksomheder, organisationer, institutioner er der alene medtalt projekternes hovedpartnere. Tabel 2.3: Oplysninger om det operationelle programs fysiske inputindikatorer på Prioritet 1 og 2. Den forventede gennemførelse jf. tilsagn holdt op mod outputmål. Inputindikator Den forventede gennemførelse Prioritet 1: Bedre job tilsagn 2008 Den forventede gennemførelse A: Kompetenceudvikling. Forventet deltagerantal: personer deltager i kompetenceudviklingsforløb. B: Organisations- og strategiudvikling. Forventet antal organisationsformer og samarbejder: 600 nye organisationsformer, hvor virksomheder, institutioner, organisationer samarbejder om udviklingen af nye produkter og processer. Forventet deltagerantal personer deltager under rammebetingelsen Organisations- og strategiudvikling I alt Antal projekter Tilsagnsbeløb mio. kr ,5 161,5 1. Forventet deltagerantal i alt Målopfyldelsesgrad: (89.000) 0 17,2 % 17,2 % (B) Forventet antal nye organisationsformer (samarbejder/processer/produkter) Målopfyldelsesgrad: (600) % 186 % (A) Forventet deltagerantal type A projekter (65.000) Målopfyldelsesgrad: (65.000) 0 11,7 % 11,7 % (A) Forventet deltagerantal type B projekter Målopfyldelsesgrad: (24.000) 0 32,3 % 32,3 % Note: Opgørelse på baggrund af projektoplysninger fra projektansøgningsskemaerne. Målopfyldelsen er registreret på tilsagnsåret. 12

13 Inputindikator Den forventede gennemførelse Prioritet 2: Flere job ved tilsagn 2008 Den forventede gennemførelse A: Kompetenceudvikling. Forventet deltagerantal: personer deltager i kompetenceudviklingsforløb. B: Organisations- og strategiudvikling. Forventet antal organisationsformer og samarbejder: 200 nye organisationsformer, hvor virksomheder, institutioner, organisationer samarbejder om udviklingen af nye produkter og processer. Forventet deltagerantal personer deltager under rammebetingelsen Organisations- og strategiudvikling I alt Antal projekter Tilsagnsbeløb mio. kr. 0 69,7 69,7 2. Forventet deltagerantal Målopfyldelsesgrad: (22.800) 0 23,1 % 23,1 % (B) Forventet antal nye organisationsformer (samarbejder/processer/produkter) Målopfyldelsesgrad: (200) 0 57,5 % 57,5 % (A) Forventet deltagerantal type A projekter Målopfyldelsesgrad: (18.000) 0 26,1 % 26,1 % (A) Forventet deltagerantal type B projekter Målopfyldelsesgrad: (4.800) 0 11,5 % 11,5 % Note: Opgørelse på baggrund af projektoplysninger fra projektansøgningsskemaerne. Målopfyldelsen er registreret på tilsagnsåret. Finansielle oplysninger Tabel 2.4: Finansielle oplysninger over udgifter og finansiering betalt af støttemodtagere og medtaget i betalingsanmodninger som indgivet til forvaltningsmyndigheden og betalinger i alt modtaget fra Kommissionen fordelt på prioriteter. EUR Prioritering Fond Udgifter udbetalt af Tilsvarende Private udgifter Udgifter betalt Samlet antal støttemodtagere, som offentligt af organet modtagne be- er inkluderet i betalingsanmodninger, bidrag med ansvar talinger fra der for betaling af Kommissionen er sendt til den forvaltende myndighed støttemodtagere EUR EUR EUR EUR EUR 01-BEDRE ERDF JOB BEDRE ESF JOB , , , , FLERE JOB ERDF FLERE JOB ESF , , , TA ERDF TA ESF I ALT , , , ,65 0 FONDSTYPE- ERDF UDGIFT FONDSTYPE- ESF UDGIFT , , , ,65 0 Note: Modtagne betalinger fra Kommissionen vedr. forskud er ikke indeholdt 13

14 Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidler Tabel 2.5: Oplysninger i henhold til del C i bilag II forordning 1828/2006 over kumuleret fordeling af støttens anvendelse på støtteberettigede kategorier under strukturfondene. Udbetalt støtte. Udbetalt støtte til projekter Kode Kode Kode Kode Beløb 2008 Aspekt 1 Aspekt 2 Aspekt 3 Aspekt 4 Aspekt 5 EUR Prioriteret tema Finansieringsform Områdetype Økonomisk aktivitet I alt 62 Udvikling af strategier og ,36 systemer til livslang læring 62 Udvikling af strategier og ,54 systemer til livslang læring 62 Udvikling af strategier og ,31 systemer til livslang læring 62 Udvikling af strategier og ,06 systemer til livslang læring 63 Udvikling og udbredelse ,82 af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på 66 Gennemførelse af aktive ,35 og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger 66 Gennemførelse af aktive ,47 og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger 66 Gennemførelse af aktive ,3 og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger 66 Gennemførelse af aktive ,13 og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger 72 Udarbejdelse af reformer ,98 i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer 72 Udarbejdelse af reformer ,07 i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer 72 Udarbejdelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer ,26 Total I alt ,65 Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Tabel 2.6: Oplysninger om anvendelsen af tilbagebetalt støtte eller genanvendt støtte som følge af annullering af støtte som omhandler artikel 57 og artikel 98 stk. 2 i forordning nr. 1083/2006. Idet der ikke er tilbagebetalt støtte, udgår tabel 2.6. Støtte efter målgrupper For Socialfondsprogrammer: Oplysninger i henhold til bilag XXIII i 1828/

15 Deltagere på Prioritet 1 og 2: Tabel 2.7: Oversigt over deltagergennemførelsen 2008 jf. bilag XVIII i 11828/2006 fordelt på målgrupper. Deltagergennemførelse Prioritet 1 og Akkumuleret Startende Afsluttende Fortsættende Startende Afsluttende Fortsættende Startende Afsluttende Total K Total K Total K Total K Total K Total K Total K Total K Totalt deltagerantal I beskæftigelse total Heraf selvstændige Ledige Heraf langtidsledige > Erhvervsinaktive Her af uddannelsessøgende Unge [15-24] Ældre arb.tag. [55-64] Migranter Grundskole og uden afsluttet uddannelse Her af Uden afsluttet uddannelse Ungdomsuddannelse Her af gymnasium Her af Erhvervsuddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående Note: Opgørelsen er foretaget på baggrund af projektregistreringerne i onlinesystemet for deltagerregistrering med opgørelsesdato Projekterne registrerer løbende oplysninger på baggrund af deltagernes egenoplysninger. Der kan i 2009 fortsat ske registreringer vedr. deltagelse i 2008, hvilket kan medføre ændringer i deltagerantallet for

16 Institutionelle deltagere: Tabel 2.8: Oversigt over institutionel gennemførelse 2008 virksomheder, institutioner, organisationer hovedpartnere. Gennemførelse institutionelle deltagere og samarbejder virksomheder / institutioner / organisationer i projekttilsagn Prioritet 1 og 2 Institutionelle hovedpartnere Programmet Flere og bedre job Prioritet 1 Bedre job i alt Prioritet 2 Flere job i alt Private virksomheder Offentlige institutioner: Statslige, regionale og kommunale institutioner i alt Uddannelsesinstitutioner: Universiteter, læreranstalter og skoler Socioøkonomiske institutioner og organisationer på nationalt, regionalt el. kommunalt niveau, brancheforeninger, fagforbund etc Antal samarbejdende virksomheder / institutioner / organisationer i projekter Note: Opgørelsen over antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS Kvalitativ analyse af resultaterne målt i forhold til fysiske og finansielle indikatorer Status for gennemførelse for programmets fysiske indikatorer jf. tabel 2.1. Generelt er der stort politisk fokus på effekten af strukturfondsindsatsen i Danmark. Til måling af socialfondsindsatsen er der identificeret en række mål og indikatorer 3 for hver af Socialfondsprogrammets to prioriteter: Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke og Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken og i alt fire indsatsområder: Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder, samt Anvendelse af ny teknologi. Mål og indikatorsystemet Til overvågning og måling af strukturfondsindsatsen anvendes LFA-metoden (Logical Framework Approach) som forståelsesramme for effektmåling. LFA-metoden er den metode, som EU- Kommissionen foreslår anvendt til rapportering til Kommissionen med særlig vægt på resultatniveauet. Ved brug af LFA-metoden ses på flowet input > output > results > impact. I Socialfondsprogrammet er mål og indikatorer fastlagt i forhold til udviklingen i dette flow, som således udgør rammerne for overvågning og måling af indsatsen. Resultat: Opgørelse af de enkelte projektresultater holdt op imod programperiodens samlede resultatmål. Input = Igangsatte aktiviteter og forventet gennemførelse Opgørelse af antal tilsagn og tilsagnsbeløb og den forventede gennemførelse holdt op mod programperiodens mål for aktivitetsgennemførelse. 3 Der er redegjort for mål og indikatorer i socialfondsprogrammets bilag 1, og i årsrapporten 2007 er der en mere detaljeret gennemgang programmets mål og indikatorer. 16

17 Output = Faktisk gennemførelse Opgørelse af f.eks. antallet af igangsatte deltagerforløb og antal virksomheder, institutioner, organisationer i projekter registreret under de enkelte indikatorer. Antallet holdes op mod output mål for aktivitetsgennemførelse. Figur 2.1 giver en oversigt over Socialfondsprogrammet og det samlede antal målingsniveauer for socialfondsindsatsen. Under hver prioritet og tilhørende indsatsområder er der yderligere knyttet kategorier, som anvendes til måling ved LFA-metoden af input > output > results. Kategoriniveauet under programmets indsatsområder indeholder programmets nederste registreringsniveau, som anvendes til registrering og information om de igangsatte initiativer i forbindelse med tilsagnsgivning og de forventede projektresultater. Målingsniveauet kategori skal ikke forveksles med kategoriseringstabellens øremærkningskategorier jf. bilag II C i implementeringsforordningen. Figur 2.1: Oversigt over mål- og indikatorniveauer for socialfondsindsatsen 1. Prioritet - En kvalificeret arbejdsstyrke (Bedre job) 2. Prioritet - Udvidelse af arbejdsstyrken (Flere job) Indsatsområde1 Indsatsområde 1.2 Indsatsområde 1.3 Indsatsområde 2.1 Indsatsområde 2.2. Indsatsområde Udvikling af 1.2. Innovation og 1.3. Anvendelse af ny 2.1. Udvikling af menneskelige 2.2.Etablering og udvikling af nye 2.3. Anvendelse af ny menneskelige videndeling teknologi ressourcer virksomheder teknologi ressourcer Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori Uddannelse og eftertions/ Organisauddannelse strategiudvikling Uddannelse og efter- innovation Samspil om uddannel- se og videnop- videndeling bygning Socialfonden Uddannelse og efter- om ny Samspil uddannel- se teknologi Uddannelse og efter- de og Samarbej uddannel- se netværk Organisa tions/ strategiudvikling Iværksætterkompet encer Rådgivning Iværksætterkultur Uddannelse og efterudannelse Figuren viser Socialfondsprogrammets prioriteter og indsatsområder med det underliggende kategoriniveau til registrering af projekterne i forhold til mål og indikatorer. Det nederste registrerings- og målingsniveau udtrykker et behov for at måle og opgøre projektaktiviteten forskelligt, fordi der er tale om forskellige projekttyper med forskellige projektaktiviteter. Disse lader sig i nogle tilfælde ikke måle og opgøre efter samme metode og med én indikator. Derfor er der for alle indsatsområder opstillet gennemførelsesmål og indikatorer i forhold til to grundlæggende typer af projekter for hhv. deltagende personer og deltagende virksomheder, institutioner og organisationer. Projekttype A indikator A vedrører: Kompetenceudvikling, opkvalificering og udvikling af beskæftigelsespotentialet og arbejdsstyrkens kvalificering og tilpasningsevne Projekttype B indikator B: Systemudvikling, organisationstilpasning, strukturtilpasning Fig. 2.2:Socialfondens to projekttyper indikator A og B Projekttype A med deltageren i fokus Indikator A Uddannelses- og udviklingsforløb, kursustilbud og moduler Deltagelse i vejledningstilbud Deltagelse i efteruddannelsestilbud Kilde: Socialfondsprogrammet s. 114 Projekttype B med systemet, metoden, kulturen i fokus Indikator B Metodeudvikling Systemudvikling Kapacitetsudvikling Nye typer samarbejde og netværk Nedbrydning af kulturbarrierer Policy- og effektanalyse Nye og tilpassede organisationsformer

18 Opdelingen har til formål at sikre effektive projektmål og valide indikatorer i forhold til programmets to-sidede strategiske fokus på udviklingen af rammebetingelserne. Dels de rammebetingelser - vækstvilkår (projekttype A), der går på en anvendelse af de menneskelige ressourcers udviklingspotentiale i forhold til arbejdsmarkedets kompetencebehov. Dels de rammebetingelser (projekttype B), der går på tilpasninger af den danske erhvervs- og virksomhedsstruktur, herunder udvikling af samarbejde og netværk og udvikling af iværksætter- og innovationskulturen. Indikatorerne fra projekttype A og B indsamles og opgøres derfor forskelligt for de to projekttyper. Der sker en løbende indtastning fra projekterne over deltagergennemførelsen og resultater i forbindelse hermed. Resultaterne fra projekttype B opgøres ved projektafslutning. I den udstrækning et projekttype B projekt har deltagere i kompetenceudvikling tilknyttet, registreres og opgøres disse deltagere i relevant omfang som deltagergennemførelsen på projekttype A projekter. Dvs. når kompetenceudviklingen af de tilknyttede deltagere har samme karakter som type A projekterne. Ved vurderingen af gennemførelsen af de fysiske mål under f.eks. indsatsområde, bør der anlægges en helhedsbetragtning. Da alle projektaktiviteterne fører frem mod ét resultatmål, bør man se på den samlede udvikling under et indsatsområde, og ikke nødvendigvis den enkelte indikator isoleret, dvs. sammenholde udviklingen på både A- og B- indikatoren under f.eks. et indsatsområde. Ansøger til midler angiver i sin ansøgning en prioritet, et indsatsområde og en kategori samt oplysninger om projektmål. Der gives bevilling og aflægges projektregnskab i forhold til prioriteterne, og der registreres tilsagn og opgøres mål og indikatorer på indsatsområdet og under de enkelte kategorier. Det skal understreges, at denne målretning og registrering på kategoriniveauet alene er en informations- og indikatorteknisk foranstaltning, der har til hensigt at gøre måling, registrering og bearbejdning af data entydig Analyse af udviklingen i forhold til oprindeligt opstillede globale mål De globale mål - impact De globale mål frem mod 2013 i Socialfondsprogrammet er jf. fig. 2.3 opstillet i forhold til de to programprioriteter og fire vækstkilder, som udgør programmets indsatsområder: 1. Udvikling af menneskelige ressourcer, 2. Innovation, videndeling og videnopbygning, 3. Anvendelsen af ny teknologi samt 4. Etablering og udvikling af nye virksomheder. I forhold til strukturfondsprogrammets globale mål er der i årsrapportens afsnit mere detaljeret redegjort for den regionaløkonomiske udvikling i forhold til udviklingen i rammebetingelser vækstvilkår og præstationer. Afsnittet viser, at Danmarks økonomiske situation er en anden, end da Den Nationale Strategiske Referenceramme (NSRF) blev til og ved programgodkendelsen i I nedenstående er der refereret til regeringens Regionalpolitiske Vækstredegørelse (april 2009). Regionalpolitisk Vækstredegørelse 2009 beskriver den regionaløkonomiske udvikling i regionerne. I vækstredegørelsen analyseres udviklingen inden for uddannelse, iværksætteri og innovation, og der gives en række eksempler på de konkrete vækstpolitiske tiltag. Udviklingen kan også følges bl.a. gennem den regionale benchmark af regionerne, som er tilgængelig på 18

19 De globale mål - impact: Figur 2.3: De globale mål i Socialfondsprogrammet Socialfondsprogrammets globale mål Udvikling af menneskelige ressourcer Prioritet 1: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 % (udgangspunkt: 76,3 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: ca. 27 % i 2005) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) Innovation, videndeling og videnopbygning I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative (udgangspunkt: 40 % i CIS3, ) I 2013 er Danmark blandt de fem mest innovative lande i EU (udgangspunkt: nr. 10 i CIS3, ) Anvendelsen af ny teknologi I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 % (udgangspunkt 56 % i 2005) Etablering og udvikling af nye virksomheder I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag (udgangspunkt 8,5 % i 2003) I 2013 er andelen af iværksættere som udvikler sig til vækstiværksættere forøget til 13 % (udgangspunkt: ca. 5 % i 2003) Prioritet 2: I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 % (udgangspunkt: 72,6 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 % i 2004) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) Kilde: Socialfondsprogrammet s På impactniveau måles indsatsen ved sit (relativt begrænsede) bidrag til opnåelsen af nogle mere overordnede mål som f.eks. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser. Den globale finanskrise og den internationale økonomiske afmatning har gennem det seneste halve år ændret vækstudsigterne for dansk økonomi. Der er udsigt til negativ vækst i 2009, og der er usikkerhed om udviklingen på kort sigt. Alle regioner i landet oplever aftagende vækst og stigende ledighed, om end fra et historisk lavt meget ledighedsniveau. Det mest overordnede mål for økonomisk velstand og værdiskabelse er bruttoværditilvæksten. Bruttoværditilvæksten opgøres både nationalt og regionalt, men de nationale tal er væsentligt mere aktuelle end de regionale. De foreløbige nationalregnskabstal viser, at den økonomiske vækst i Danmark reelt bremsede op allerede ved udgangen af Beskæftigelsen fortsatte imidlertid med at stige frem til midten af 2008, hvorfor tendensen for produktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) har været faldende de seneste par år. Det er ikke unormalt, at produktivitetsvæksten er afdæmpet hen mod slutningen af en højkonjunktur, men svækkelsen har været noget større end normalt. Ifølge den foreløbige opgørelse af nationalregnskabstallene faldt hele landets BNP med ca. 1,3 % i 2008, og i 2009 ventes BNP også at falde. I forhold til de globale mål, der særligt vedrører Socialfondsprogrammets prioriteter og indsatsområder, har udviklingen i 2008 været kendetegnet ved: Udvikling af menneskelige ressourcer: Globale mål i programmet: 19

20 I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 % (udgangspunkt: 76,3 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: ca. 27 % i 2005) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 % (udgangspunkt: 72,6 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 % i 2004) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) Den økonomiske afmatning ses også i de regionale ledighedstal, som har været stigende siden sommeren 2008 og ind i de første to måneder i Region Midtjylland (2,3 %), Region Syddanmark (2,4 %) og Region Sjælland (2,4 %) har den laveste sæsonkorrigerede ledighed, mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden har en lidt højere ledighed end landsgennemsnittet. Alle fire beskæftigelsesregioner venter, at de regionale arbejdsmarkeder vil opleve faldende beskæftigelse og stigende ledighed i 2009 og Beskæftigelsen falder først og kraftigst i de konjunkturfølsomme brancher, heriblandt serviceerhvervene, bygge- og anlægsbranchen samt industrien. I alle fire beskæftigelsesregioner ventes ledigheden at blive fordoblet i 2010 sammenlignet med 2008 (hvor ledighedsniveauet var historisk lavt). Uanset at ledigheden er stigende, er der fortsat flaskehalsproblemer og behov for arbejdskraft inden for visse fag og brancher, bl.a. social- og sundhedsområdet. Innovation: Globalt mål i programmet: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU De nyeste innovationsdata, som vedrører perioden , viser, at der er sket et fald i andelen af danske virksomheder, der har introduceret et nyt produkt, en ny proces eller en ny organisatorisk innovation. I perioden var det kun hver fjerde danske virksomhed, som introducerede et nyt produkt, mens det i var næsten hver tredje virksomhed. Udviklingen betyder, at Danmark fortsat befinder sig på en midterplacering sammenlignet med udlandet. Anvendelse af ny teknologi: I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 % En måde at øge produktiviteten på er anvendelsen af IKT til styring af produktionen. På det område klarer Region Hovedstaden sig bedst med knap 56 % af virksomhederne, der anvender IKT som beskrevet. Region Sjælland ligger lavt med godt 48 %, mens de øvrige regioner ligger mellem 50 og 52 %. Iværksætteri: Globalt mål i programmet: I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag. Udgangspunkt 8,5 % 2003 I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 % De nyeste tal for etableringsraten er fra 2006, men CVR-registreringerne kan følges frem til Antallet af CVR-registreringer var faldende i løbet af 2008 i alle regioner. Faldet i nyetableringer 20

21 ventes at fortsætte i 2009 i alle regioner, da iværksætteraktiviteten normalt følger den økonomiske udvikling tæt. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Danmarks pæne internationale placering vil forringes, idet alle lande må forventes at opleve færre virksomhedsopstarter. Når det gælder om at skabe vækst i de nye virksomheder, klarer Danmark sig fortsat ikke så godt som de bedste lande. Generelt synes det dog at gå den rigtige vej, idet andelen af de såkaldte gazelle-virksomheder (ledende indikator for andel af vækstiværksættere) er steget betydeligt de seneste år i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. Til gengæld er andelen af gazeller ikke vokset i hverken Region Sjælland eller Nordjylland. De svage vækstudsigter kræver en målrettet indsats af de regionale og lokale aktører. Generelt bliver det med den nuværende udvikling vanskeligere at indfri målene, da f.eks. etableringsraten normalt følger den økonomiske udvikling tæt. Ligeledes kan det blive vanskeligere at nå målene for andelen af vækstiværksættere. Ud over de tiltag, som regeringen har gennemført for at bremse den økonomiske nedgang, er der også i den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling betydelig opmærksomhed på, hvordan man bedst imødegår udviklingen med udgangspunkt i de særlige udfordringer og muligheder, der er regionalt og lokalt 4. Der er fokus på strukturforbedrende tiltag inden for uddannelse, iværksætteri og innovation. Som det fremgår af årsrapporten, var der i 2008 i strukturfondsindsatsen mindre fokus på anvendelsen af ny teknologi. De regionale vækstfora skal fastholde fokus på at forbedre de langsigtede regionale rammevilkår og præstationer inden for indsatsområderne i lov om erhvervsfremme, heriblandt uddannelse, iværksætteri, innovation, videnopbygning og videndeling, selv om mange af de regionale projekters effekter først viser sig på længere sigt. Forvaltningsmyndigheden forventer dog, at den strategiske ramme og fokusering for programmet og programmets opbygning på prioriteter og indsatsområder er robust i forhold til krisen og konjunkturudsving. Kommissionen præsenterede i november 2008 en krisepakke, som bl.a. muliggør en hurtigere anvendelse af strukturfondsmidler Analyse af udviklingen i forhold til resultatmål Fig. 2.4 viser Socialfondsprogrammets definerede resultatmål. Resultatmålene er udtryk for socialfondsindsatsens bidrag til opfyldelsen af de globale mål. 4 Regionalpolitisk vækstredegørelse april

22 Figur 2.4: Resultatmålene i Socialfondsprogrammet Socialfondsprogrammets resultatmål Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelsen af ny teknologi Prioritet 1: personer har som en følge af deres projektdeltagelse forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job (udgangspunkt: 0) 200 virksomheder/institutioner/organisationer har som en følge af deres projektdeltagelse - udviklet/implementeret nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter inden for udvikling af de menneskelige ressourcer (udgangspunkt: 0) Prioritet 2: personer er som en følge af deres projektdeltagelse kommet i beskæftigelse / har forbedret deres muligheder herfor/ har forbedret deres kompetencer (udgangspunkt: 0) 100 virksomheder/institutioner/organisationer har som følge af deres projektdeltagelse - indført nye samarbejdsformer/strategier vedr. udvikling af menneskelige ressourcer (udgangspunkt 0). Kilde: Socialfondsprogrammet s Prioritet 1: personer har som en følge af deres projektdeltagelse forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job inden for innovation, videnopbygning og videndeling (udgangspunkt: 0) 200 virksomheder/institutioner/ organisationer har som en følge af deres projektdeltagelse - udviklet/implementeret nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter inden for innovation, videndeling og videnopbygning (udgangspunkt: 0) Prioritet 1: personer har som en følge af deres projektdeltagelse forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job inden for anvendelse af ny teknologi (udgangspunkt: 0) 200 virksomheder/institutioner/ organisationer har som en følge af deres projektdeltagelse introduceret nye samarbejdsformer/ processer / produkter vedr. ny teknologi (udgangspunkt: 0) Prioritet 2: personer er som en følge af deres projektdeltagelse kommet i beskæftigelse / har forbedret deres muligheder herfor/har forbedret deres kompetenceniveau vedr. ny teknologi (udgangspunkt: 0) Etablering og udvikling af nye virksomheder Prioritet 2: personer er som et resultat af deres projektdeltagelse kommet i beskæftigelse/blevet selvstændige/har forbedret deres iværksætterkompetencer og er kommet tættere på arbejdsmarkedet (udgangspunkt: 0) 100 virksomheder/institutioner/ organisationer er som følge af deres projektdeltagelse - indgået i samarbejde og netværk om rådgivning og styrkelse af iværksætterkultur (udgangspunkt: 0) Status ultimo 2008 for resultater for kompetenceudvikling (A-indikatorer) I 2008 afsluttede hhv og 86 personer deres deltagelse på socialfondsprojekter under Prioritet 1: Bedre job og Prioritet 2: Flere job. Der er i maj 2009 opgjort resultater for i alt 46 % af disse deltagere. Resultaterne fremgår af tabel 2.9. På Prioritet 1 har 211 personer oplyst, at de er blevet opkvalificeret i forhold til nuværende eller nyt job. 6 personer har oplyst at de i løbet af deres deltagelsesperiode har oprettet selvstændig virksomhed og 1 ledig kom i beskæftigelse. Resultatindikatoren er herefter 218 og med en målopfyldelsesgrad på 0,3 % jf. tabel 2.1. På Prioritet 2 har 68 personer oplyst, at de er blevet opkvalificeret i forhold til nuværende eller seneste job. Det kan bemærkes, at ud af 46 deltagere, som var ledige ved starten på projektdeltagelsen, oplyser 13 personer ved afslutningen på deres projektdeltagelse, at de er kommet i beskæftigelse. Resultatindikatoren er herefter 81 og med en målopfyldelsesgrad på 0 % jf. tabel

23 Tabel 2.9: Resultatindikatoren opgjort på kompetenceudvikling, skabte job og iværksættere N = 552 Antal svar Kvindeandel Antal kompetenceudvikling Kvindeandel Antal ledige job i Kvindeandel Startet selvstændig virksomhed Kvinde andel Prioritet 1: Bedre job % % % 6 50 % Prioritet 2: Flere job % % % 0 I alt % % % 6 50 % Registreringen af resultatindikatoren er ikke endeligt afsluttet, og det forventes, at besvarelsesprocenten vil stige væsentligt, når alle projekter har færdigindtastet resultatindikatorer vedrørende deltagelsen Forvaltningsmyndigheden følger op på udeståender på grundlag af de første erfaringer med dataindsamlingsmetoden indhøstet i maj Resultaterne for 2007 og 2008 indtastes i SFC i forbindelse med årsrapporten for Status ultimo 2008 for resultater for samarbejde og organisationsudvikling (B indikatorer) Ingen projekter var ultimo 2008 så langt i gennemførelsen, at der kan opgøres resultatindikatorer for gennemførte projekter. Resultater for type B projekter samarbejde og organisationsudviklingsprojekter indsamles først i forbindelse med projektophør Analyse af faktisk gennemførelse (output) for de fysiske indikatorer Figur 2.5: Outputmål i Socialfondsprogrammet Socialfondsprogrammets outputmål Udvikling af menneskelige ressourcer Prioritet 1: deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse deltagere registreret under rammebetingelsen udvikling af organisationer/ strategier 200 nye organisationsformer (samarbejder/processer/produkter) under rammebetingelsen udvikling af organisationer/ strategier Prioritet 2: deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse deltagere registreret under rammebetingelsen udvikling af organisationer/ strategier deltagere registreret under rammebetingelsen samarbejde og netværk 100 virksomheder/institutioner/ organisationer indgår i samarbejde og netværk og udvikling af organisationer og strategier vedr. udvidelse af arbejdsstyrken (udgangspunkt 0). Innovation, videndeling og videnopbygning Prioritet 1: deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse deltagere registreret under rammebetingelsen samarbejde og netværk vedr. innovation 200 nye organisationsformer (samarbejder/processer/produ kter) under rammebetingelsen innovation, videndeling, videnopbygning Anvendelsen af ny teknologi Prioritet 1: deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse deltagere registreret under rammebetingelsen samarbejde vedr. ny teknologi 200 nye organisationsformer (samarbejder/processer/produkter) under rammebetingelsen ny teknologi Prioritet 2: deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse inden for ny teknologi Etablering og udvikling af nye virksomheder Prioritet 2: deltagere registreret under rammebetingelsen iværksætterkompetencer deltagere registreret under rammebetingelsen rådgivning deltagere registreret under rammebetingelsen iværksætterkultur 100 nye organisationsformer (samarbejder / processer / produkter) under rammebetingelserne rådgivning og iværksætterkultur (udgangspunkt: 0) 23

24 Jf. fig. 2.5 er der i Socialfondsprogrammet defineret en række outputindikatorer under de enkelte prioriteter og indsatsområder med tilhørende mål. F.eks. er det outputmålet, at i løbet af hele programperioden skal deltagere registreres under aktiviteter på Prioritet 1 under indsatsområdet Udviklingen af menneskelige ressourcer. Dette deltagerantal betragtes som en forudsætning for at kunne opnå resultatmålet under indsatsområdet om, at mennesker i programperioden bliver kompetenceudviklet. For at afspejle aktivitetsniveauet er outputindikatoren således specifikke antalsmæssige opgørelser over den gennemførte projektaktivitet holdt op imod måltal for hele programperiodens gennemførelsesaktivitet. Output tælles på deltagende personer (A indikatoren) og for antallet af de institutionelle deltagere, som er virksomheder, institutioner organisationer (B-indikatoren). Gennemførelse A-indikatoren og B-indikatoren Udviklingen på indikatorerne bør ses i sammenhæng. Udviklingen på A- og B- indikatoren opgøres først hver for sig, derefter er der en samlet status på udviklingen i A- og B-indikatoren. På Prioritet 1 - Bedre job: under kompetenceudvikling er det fysiske mål, at personer i løbet af programperioden deltager i kompetenceudviklingsforløb. Der blev i 2008 registreret 3777 deltagere under Prioritet 1. Dette svarer til en aktivitetsgennemførelse på 4,2 % af programperiodens samlede forudsatte deltageraktivitet. Dette niveau for gennemførelsen bør ses i lyset af, at 2008 var det første egentlige aktivitetsår for programperiodens første projekter. Endvidere har nogle kompetenceudviklingsprojekter erfaringsmæssigt en vis opstartsperiode, inden det fulde deltagervolumen opnås. I programmet er der et mål på Prioritet 1 om, at mindst 600 virksomheder, institutioner og organisationer indgår i nye organisationsformer, samarbejder / processer / produkter. I den forbindelse blev der registreret 233 virksomheder, institutioner og organisationer som hovedpartnere i projekterne. Gennemførelsesindikatoren er på 39 % af programperiodens mål, hvilket er udtryk for en meget positiv udvikling på prioriteten. På Prioritet 2 - Flere job: er det fysiske mål i forbindelse med kompetenceudvikling, at personer deltager i kompetenceudviklingsforløb i løbet af programperioden. I 2008 var der registreret 214 deltagere på prioriteten. Gennemførelsesprocenten var dermed lav og 0,9 % af hele programperiodens forudsatte gennemførelsesaktivitet. En del af forklaringen skyldes sandsynligvis, at Prioritet 2 kom en smule senere i gang i 2008 end Prioritet 1. Dog blev der på Prioritet 2 registreret 96 samarbejder mellem virksomheder, institutioner og organisationer, hvilket er svarende til 48 % af gennemførelsesmålet for hele programperiodens forudsatte antal samarbejder. Dette er udtryk for en meget positiv udvikling på prioriteten. Prioritet 1 og 2 samlet I betragtning af, at 2008 var det egentlige første projektår for aktivitetsgennemførelse under programmet, er gennemførelsen acceptabel. De forholdsvise lave deltagerantal kan indhentes. Udviklingen, med etablering af i alt 329 samarbejder i projekter mellem virksomheder, institutioner og organisationer omkring kompetenceudvikling og jobskabelse, var udtryk for en meget positiv udvikling. 24

25 Deltagerne i kompetenceudviklingsforløb (A-indikator) Det danske Socialfondsprogram har ikke målgrupper, men projekter kan være rettet mod deltagere med bestemte arbejdsmarkedstilknytninger, bestemte brancher eller mod deltagere med bestemte jobfunktioner, køn, uddannelsesmæssige baggrunde. Til opfølgning i forhold hertil afgiver deltageren disse oplysninger. Tabellerne er opgørelser fra projekternes deltagerregistrering. Tabel 2.10: Deltagersammensætningen på Prioritet 1 og 2 jf. implementeringsforordningens procentvis fordelt jf. opdelingen i bilag 23 i implementeringsforordningen Prioritet 1 og 2 Prioritet 1 Bedre job Prioritet 2 Flere job I beskæftigelse 90 % 93 % 41 % Ledige 6 % 3 % 50 % Inaktive 4 % 4 % 9 % Unge [15-24] 15 % 16 % 7 % Ældre [55-64] 14 % 15 % 5 % Migranter 6 % 6 % 17 % Folkeskolen el. tilsv. 21 % 19 % 43 % Ungdomsuddannelse 50 % 51 % 35 % Mellemlang videreg. 19 % 19 % 12 % Lang videregående 9 % 9 % 6 % Uden afsl. udd. 2 % 2 % 4 % Note: Udtræk fra projekternes deltagerregistrering Som det fremgår af tabel 2.10, er der forskelle mellem de to programprioriteter i deltagernes arbejdsmarkedstilknytning. 93 % af deltagerne på Prioritet 1 var i beskæftigelse mod 41 % på Prioritet 2. Selvom gennemførelsen på Prioritet 2 med 214 deltagere i 2008 udgør et meget spinkelt statistisk grundlag, afspejler deltagernes arbejdsmarkedstilknytning forskelle mellem de to prioriter Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Bedre job og Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Flere job. I tabel 2.11 er der en oversigt over deltagernes branchetilknytninger. Brancherne forretningsservice (19 %) og sundhedsvæsenet (15 %) og offentlig administration (11 %) udgør Top Tre i deltagersegmentet, efterfulgt af Transportvirksomhed (7 %), Træ, papir og grafisk industri (7 %) og Jern- og metalindustri (6 %). 25

26 Tabel 2.11: Projektdeltagerne opdelt efter brancher Deltagernes branchetilknytningsforhold Anden industri/fremstilling 5 % Kemisk industri og plastindustrien 4 % Autohandel, service og tankstationer 0 % Landbrug, gartneri, skovbrug, 1 % fiskeri, råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed 3 % Møbelindustri 0 % Detailhandel og reparationsvirksomhed 1 % Offentlig administration 11 % Elektronikindustri 1 % Post og tele 0 % Energi og vandforsyning 1 % Sociale institutioner 4 % Engroshandel (undt. biler) 2 % Sten-, ler- og glasindustri 0 % Finansiering og forsikring, pengeinstitut 0 % Sundhedsvæsen 15 % Foreninger, kultur 4 % Tekstil- beklædning og læderindustri 0 % Forretningsservice 19 % Transportvirksomhed 7 % Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 2 % Træ-, papir- og grafisk industri 7 % Hoteller og restauranter 4 % Udlejning og ejendomsformidling 0 % Jern- og metalindustri 6 % Undervisning 4 % Note: Oplysningerne om deltagernes branchetilhørsforhold er baseret på deltagernes egenoplysninger, indtastet i deltagerregistreringssystemet. Som det fremgår af tabel 2.12, var den største deltagerkreds i socialfondsprojekter deltagere, der arbejder med ledelse i virksomheder, organisationer og i den offentlige sektor (19 %) efterfulgt af deltagere, der arbejder med kontorarbejde, post og betjentarbejde, butiks- og salgsarbejde, omsorgsog plejearbejde i den private sektor (16 %) og teknikerarbejde ved produktion (16 %). Herefter følger akademisk arbejde (9 %) og proces- og maskinoperatørarbejde (7 %). Tabel 2.12: Deltagerne 2008 opdelt efter jobfunktion Deltagernes jobfunktion Akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Undervisning på universiteter, gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler Arbejde indenfor landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 1 % Håndværkspræget arbejde 4 % Kontorarbejde, post og betjentarbejde, butiks og salgsarbejde omsorgs- og plejearbejde i den private sektor Ledelse i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 19 % Proces og maskinoperatørarbejde samt transport og anlægsarbejde 7 % Teknikerarbejde ved produktion og transport, assistance ved handel og administration, undervisnings- omsorgs og assistentarbejde i sundhedssektoren samt assistentarbejde ved politi og toldarbejde Andet arbejde 16 % Ikke besvaret 14 % Note: Oplysningerne om deltagernes jobfunktion er baseret på deltagernes egenoplysninger, indtastet i deltagerregistreringssystemet. De institutionelle partnere og deltagere:(b-indikator) Deltagende virksomheder, institutioner og organisationer danner projektpartnerskaber i forbindelse med gennemførelse af et projekt. For at afspejle parterne og projekttyperne har forvaltningsmyndigheden valgt at gennemføre en lille analyse af deltagende institutionelle partnere. 9 % 16 % 16 % 26

27 Til overvågning af samarbejdet i projektdeltagelsen projekternes hovedpartnere - har Erhvervs- og Byggestyrelsen på baggrund af registreringerne i tilskudsadministrationssystemets interessentregister samt oplysninger fra projektbudgetterne i tilsagnene (uanset projektstørrelse) opgjort antallet af virksomheder / institutioner / organisationer, som deltager i projekter som hovedpartnere. Det skal bemærkes, at det enkelte projekt kan have mange samarbejdspartnere.. Der er altså ikke tale om et totalt billede af det samlede antal deltagende virksomheder men om en vægtning ift. det økonomiske engagement i projektet Hovedpartnerne er jf. tabel 2.13 opdelt på type af partner ud fra kategorierne: Private virksomheder, offentlige institutioner, uddannelsesinstitutioner universiteter, læreanstalter og skoler samt på socioøkonomiske institutioner og organisationer på nationalt, regionalt eller kommunalt niveau f.eks. brancheforeninger og fagforbund. Tabel 2.13: Hovedpartnere opdelt efter intern/ekstern regional beliggenhed Prioritet 1 og 2: Flere og bedre job Prioritet 1 Bedre job Prioritet 2 Flere job Institutionelle hovedpartnere Programmet Flere og bedre job Prioritet 1 Bedre job i alt Procentfordeling program Procentfordeling Prioritet 1 Prioritet 2 Flere job i alt Procentfordeling Prioritet 2 Private virksomheder % % % Offentlige institutioner: Statslige, regionale og kommunale institutioner % % % Uddannelsesinstitutioner: Universiteter, læreranstalter og skoler % % % Socioøkonomiske institutioner og organisationer på nationalt, regionalt el. kommunalt niveau, brancheforeninger, % % 8 8 % fagforbund etc. Antal samarbejdende virksomheder / institutioner / organisationer i projekter % % % Note: Note: Opgørelsen over antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. Der er sammenlagt i programmet registreret 329 hovedpartnere. Samtlige hovedpartnere fordeler sig med 233 partnere på Prioritet 1 og 96 partnere på Prioritet 2. Da der på Prioritet 1 og 2 er hhv. 37 og 27 tilsagn, er det naturligt, at der vil være registreret flere partnere på Prioritet 1. Partnersammensætningen kommer mere til udtryk ved procentfordelingen. Mens de private virksomheders deltagelse i projekterne er hhv. 24 % og 20 % på Prioritet 1 og Prioritet 2 og således nogenlunde lige store, er der en ret markant forskel i de offentlige institutioners deltagelse på hhv. 15 % og 51 % på Prioritet 1 og 2. Dette er ikke overraskende, idet det allerede i finansieringstabellerne for den nationale medfinansiering af prioriteterne er forudset, at Prioritet 2 vil have en større andel national offentlig medfinansiering end Prioritet 1. For uddannelsesinstitutionerne og for de socioøkonomiske institutioner og organisationer er det institutionelle deltagerantal dobbelt så højt på Prioritet 1 som på Prioritet 2. 27

28 Uden at strække konklusionerne for vidt i forhold til, hvad talgrundlaget kan bære, er der dog indikationer på forskelle i deltagelsen af virksomheder/institutioner/organisationer mellem de to prioriteter. Virksomhederne på Prioritet 1 indgår med en fjerdedel og uddannelsesinstitutionerne med knap halvdelen, mens offentlige institutioner og socioøkonomiske grupper indgår med knap en femtedel. På Prioritet 2 dominerer de offentlige institutioner med halvdelen, private virksomheder og uddannelsesinstitutioner med en femtedel hver, og de socioøkonomiske institutioner med knap en tiendedel. Det er positivt, at man i alle regioner har formået at inddrage både offentlige og private partnere i såvel regionalfonds- som socialfondsprojekter, og at universiteter og læreanstalter spiller en stor rolle i mange projekter. Hermed sikres udvikling af ny viden og videnspredning til gavn for den samlede regionale udvikling. Endvidere er der foretaget en analyse af, om partnerne i projekterne er partnere inden for regionen eller uden for den enkelte region. Tabel 2.14 er en opgørelse for alle regioner fordelt på de to prioriteter. Tabel 2.14: Tabel over partnere i projekter i eller uden for regionen Outputindikatorer: Antal samarbejdende virksomheder / institutioner / organisationer Prioritet 1 Bedre job Prioritet 2 Flere job Institutionelle hovedpartnere Programmet Flere og bedre job Prioritet 1 Bedre job i alt Partnere inden for regionen Partnere uden for regionen Prioritet 2 Bedre job i alt Partnere inden for regionen Partnere uden for regionen Private virksomheder Offentlige institutioner: Statslige, regionale og kommunale institutioner Uddannelsesinstitutioner: Universiteter, læreranstalter og skoler Socioøkonomiske institutioner og organisationer på nationalt, regionalt el. kommunalt niveau, brancheforeninger, fagforbund etc Antal samarbejdende virksomheder / institutioner / organisationer i projekter Note: Opgørelsen over antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. Hhv. 91 % og 92 % af hovedpartnerne på Prioritet 1 og 2 er partnere inden for den region projektet er tilknyttet. Langt de fleste partnere er fundet inden for egen region, hvilket kunne tyde på, at de regionale projekter og partnere måske i større udstrækning kunne drager nytte af de gode erfaringer, der kunne hentes hos f.eks. viden- og uddannelsesinstitutioner eller virksomheder i andre regioner og lande. At partnerne hovedsagelig findes inden for den enkelte region ses dog ikke som et problem, men som en naturlig følge af, at der er tale om regionalt forankrede projekter. 28

29 Analyse af igangsatte aktiviteters forventede gennemførelse Inputindikatorerne er antalsmæssige opgørelser af de igangsatte aktiviteters forventede gennemførelse, som sammenholdes med disponeringen i tilsagn. Indikatoren er således et udtryk for, hvor langt man er i gennemførelsen fra målene under forudsætning af, at gennemførelsen forløber i overensstemmelse med de forventninger til målopfyldelse, som projektansøgerne har oplyst i forbindelse med ansøgningen. Analysen baserer sig på oplysninger vedrørende den finansielle gennemførelse, behandlet i efterfølgende afsnit i årsrapporten. Tabel 2.15: Forventet gennemførelse jf. projekttilsagn Forventet gennemførelse Input-indikator Prioritet 1 og Prioritet 2 Forventet gennemførelse Flere og bedre job Opfydelsesgrad Forventet Tilsagnsbeløb Tilsagn Beløb i % af prioritetsrammen 1. Prioritet: Bedre job Forventet antal deltagere (89.000) ,2 % Forventet antal nye organisationsformer % 161,5 12,1 % 2. Prioritet: Flere job Forventet antal deltagere (22.800) ,1 % Forventet antal nye organisationsformer ,5 % 69,7 14,1 % Note: Opgørelse på baggrund af projektoplysninger fra projektansøgningsskemaerne. Målopfyldelsen er registreret på tilsagnsåret. Med tilsagn på hhv. 12 % og 14 % af Prioritet 1 og 2 s rammer, er de forventede gennemførelsesprocenter på 17 % og 23 % pæne for de fysiske deltagerindikatorer. For de forventede antal nye organisationsformer er målopfyldelsesgraden 186 % på Prioritet 1 og 58 % på Prioritet 2. Disse høje procentsatser i forhold til rammeudnyttelsen indikerer dog også, at der kan være et justeringsbehov for indikatoren for den forventede indsats i forhold til målene. Målene er hhv. 600 antal samarbejder og organisationsformer på Prioritet 1 og 200 antal samarbejder og organisationsformer på Prioritet 2. Under de to programprioriteter er der også fysiske indikatorer for indsatsområderne. Disse behandles detaljeret i kapitel 3, men følgende jf. tabel 2.16 kan sammendrages fra kapitel 3. 29

30 Forventet gennemførelsen på Prioritet 1 s indsatsområder: Tabel 2.16: Den forventede gennemførelse på Prioritet 1 s indsatsområder: Forventet gennemførelse Tilsagnsbeløb Prioritet 1: Bedre job Inputindikator Forventet gennemførelse Opfyldelsesgrad Forventet 1.1 Udvikling af menneskelige ressourcer Forventet antal deltagere % 74,1 Forventet antal nye organisationsformer ,5 % 87,2 1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning Forventet antal deltagere 445 2,1 % 8,7 Forventet antal nye organisationsformer ,5 % 6,6 1.3 Anvendelse af ny teknologi Tilsagn Beløb i % af prioritetsrammen Tilsagnsfordeling mellem indsatsområder 10,2 % 84 % 1,1 % 9 % Forventet antal deltagere 188 0,6 % 8,3 Forventet antal nye organisationsformer 0,8 % 7 % 10 5 % 3,0 Note: Opgørelse på baggrund af projektoplysninger fra projektansøgningsskemaerne. Målopfyldelsen er registreret på tilsagnsåret. På Prioritet 1 er det indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, der udgør den absolut største drivkraft i prioritetens fremdrift med målopfyldelsesgrader i tilsagnene for forventet gennemførelse på hhv. 39 % for deltagerindikatorerne og 181 % for nye organisationsformer. I forhold her til er 10 % af rammen disponeret i form af tilsagn. På innovationsområdet er den forventede gennemførelse på 2,1 % på kompetenceudviklingsprojekter lav. Det er samarbejdsprojekterne med en målopfyldelsesgrad på 388 %, der udviser fremdriften på indsatsområdet i forhold til den forventede gennemførelse. Samlet set er innovationsområdet relativt godt med. Området er på Socialfonden muligvis en lidt langsommere starter, idet kun tre regionale vækstfora indtil videre har disponeret på indsatsområdet. Innovationsindsatsen er genstand for temaevalueringen På Anvendelse af ny teknologi er der særlige bemærkninger til behov for opmærksomhed. I de igangsatte aktiviteter er der en forventet gennemførelse på hhv. 0,6 % og 5 % i forhold til hele programperiodens mål, og ved en disponering af 7 % af Prioritet 1 s rammer. Målene kan dog nå at blive indfriet, såfremt der disponeres på området. 30

31 Forventet gennemførelsen på Prioritet 2 s indsatsområder: Tabel: 2.17: Forventet gennemførelse på Prioritet 2 indsatsområder: Forventet gennemførelse Prioritet 2: Flere job Inputindikator Forventet gennemførelse Opfyldelsesgrad Forventet Tilsagnsbeløb Mio. kr. Tilsagn Beløb i % af prioritetsrammen Tilsagnsfordeling mellem indsatsområder 2.1 Udvikling af menneskelige ressourcer Forventet antal deltagere (6.000) ,5 % 32,2 Forventet antal nye organisationsformer % 27,0 12,1 % 86 % 2.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder Forventet antal deltagere (8.400) ,3 % 7,5 Forventet antal nye organisationsformer % 2,5 2,0 % 14 % 2.3 Anvendelse af ny teknologi Forventet antal deltagere 0 0 % 0 Forventet antal nye organisationsformer 0 % 0 % 0 0 % 0 Note: Opgørelse på baggrund af projektoplysninger fra projektansøgningsskemaerne. Målopfyldelsen er registreret på tilsagnsåret. På Prioritet 2 er det ligeledes særligt på indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, der med en rammeandel i tilsagnene på 86 % udviser den største fremdrift på prioriteten. Tilsvarende er målopfyldelsen for den forventede gennemførelse høje, nemlig 50 % for forventede antal gennemførte personer og 110 % for forventede antal gennemførte nye organisationsformer. Indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder er ganske godt med i måltallene for de fysiske indikatorer ved 14 % disponering af rammen, med hhv. 27 % for deltagere og 60 % for nye organisationsformer. Det skal bemærkes, at der hverken er tilsagn eller indstillinger på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi under Prioritet 2. På begge prioriteter er det således indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, der har den største fremdrift i den forventede gennemførelse. Anvendelsen af ny teknologi har fysiske mål om, at hhv og deltagere bliver registreret under indsatsområdet på hhv. Prioritet 1 og 2 samt mål om igangsatte samarbejder mellem virksomheder, institutioner/organisationer for at nå resultatmålene. Der er en markant lav disponering på indsatsområdet. Derfor vil gennemførelsen på indsatsområdet også fremadrettet være et særligt opmærksomhedspunkt Status på detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne I forbindelse med årsrapporten skal der afgives oplysninger om anvendelsen af socialfondsstøtten jf. art. 9 stk. 3 og kategoriseringstabellerne jf. bilag 2 i gennemførelsesbestemmelserne. Oplysningerne skal afgives for aspekterne: Prioriterede tema, finansieringsform, områdetype, økonomisk aktivitet og lokalisering. I forbindelse med indstillingsproceduren tilknyttes alle projekterne koder for hvert af disse fem støtteberettigede aspekter, som knytter sig til Lissabon-strategien. Således er alle projekter knyttet til Lissabon-strategien for anvendelse af strukturfondsmidlerne. 31

32 Oplysningerne vedrørende 1. aspekt: Det prioriterede tema angiver prioriteret område for anvendelse af socialfondsmidlerne, fastsat inden for Socialfondsforordning 1081/2006 artikel 3 inden for målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse. I forbindelse med programmeringen af det danske program blev der valgt relevante strategiske områder og prioriterede temaer for socialfondsaktiviteten i Danmark. De valgte øremærkningskategorier fremgår af Socialfondsprogrammets bilag 2, og Danmarks anvendte 1. aspekt: Det prioriterede tema fremgår af nedenstående tabel Alle de prioriterede temaer kan anvendes på alle programmets indsatsområder. Opgørelse over tilsagn om støtte jf. øremærkningskategoriernes aspekt 1: Prioriterede tema indgår jf. nedenstående til information om anvendelse af støtten under Socialfonden i forbindelse med afgivne tilsagn Tabel 2.5 viser udbetalt støtte til projekter i 2008 i EUR. Tabel 2.18: Lissabon øremærkningskategori jf. tilsagn Socialfond i alt. Kode Støtteberettigede prioriterede tema under Socialfonden jf. tilsagn Beløb i mio. kr. Forbedring af arbejdstagers, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og andre foranstaltninger 82,6 for at forbedre arbejdstagernes evne til at tilpasse sig forandringer; fremme af iværk- sætterånd og innovation 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på 19,8 Forbedring af arbejdstagers, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne i alt 102,4 Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger 33,6 Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer 95,3 med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene og erhvervsfaglige uddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og videnbaseret økonomi. I alt 231,3 Note: Oplysninger om Lissabon øremærkningskategori baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. I tilsagnene er hovedaktiviteten inden for socialfondsindsatsen fordelt på Forbedring af arbejdstagers, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 102,4 mio. kr. og Forbedring af den menneskelige kapital med et tilsagnsbeløb på 95,3 mio. kr., Derudover var der et tilsagn på temaet: Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse på 33,6 mio. kr. I kapitel 3 er ovenstående tabel opdelt på de enkelte prioriteter og indsatsområder i gennemgangen af den prioriterede indsats, hvorved der vises sammenhæng mellem det danske programs prioriteter og indsatsområder og Lissabon-strategien for anvendelsen af midlerne. 32

33 2.1.2 Status og kvalitativ analyse af finansiel gennemførelse, disponering og tilsagnsgivning Tabel 2.19: Tilsagn og indstillinger ultimo 2008 Status ultimo 2008 tilsagn og indstillinger Antal Beløb mio. kr. Tilsagn Indstillinger Afslag Tilsagn Indstillinger Bornholm ,0 8,4 Hovedstaden ,5 20,4 Midtjylland ,6 24,3 Nordjylland ,9 92,9 Sjælland ,1 7,5 Syddanmark ,4 42,3 Regioner i alt ,5 195,8 Den Konkurrenceudsatte Pulje ,8 17,7 Hele programmet ,3 225,6 Note: Opgørelsen baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. Tabel 2.20: Tilsagn ultimo 2008 fordelt på indsatsområder Tilsagn 2008 fordelt på prioriteter, de regionale vækstfora og Den konkurrenceudsatte Pulje Mio. kr. Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Sjælland Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Total Regioner KUP Total alle 17,0 16,7 30,0 23,3 41,4 28,0 156,4 5,1 161,5 Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken 0 4,8 13,6 11,6 2,7 11,4 44,0 25,7 69,7 Programmet 17,0 21,5 43,6 34,9 44,1 39,4 200,5 30,8 231,3 I alt Note: Opgørelsen baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. 33

34 Tabel 2.21: Indstillinger fordelt på Socialfondsprogrammets indsatsområder Indstillinger 2008 fordelt på de regionale vækstfora og Den konkurrenceudsatte Pulje Mio. kr. Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Regioner totalt 8,4 5,6 0,0 82,1 7,5 25,2 128,8 17,7 146,5 KUP I alt Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken 0 14,8 24,3 10,8 0 17,1 67,0 0 67,0 Programmet 8,4 20,4 24,3 92,9 7,5 42,4 195,8 17,7 213,5 I alt Note: Opgørelsen baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. Status for den finansielle gennemførelse Den finansielle status er status på den økonomiske fremdrift i programgennemførelsen i forhold til programvolumen og momentum i disponering jf. tilsagn og indstillinger og forbruget af EU-midler. Denne status holdes op mod væsentlige elementer i aftalegrundlaget og regelsættet omkring programmet og programgennemførelsen, som kan findes i strukturfondsforordningerne og den danske lovgivning samt i programmerne. I afsnittet behandles gennemførelsen på programmets to prioriteter Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke og Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken. Gennemførelsen for Teknisk Assistance behandles særskilt i årsrapportens kapitel 5. I programmernes finansieringstabel er rammerne års-opdelte på de tre prioriteter, hvor en årsramme udgør gennemsnitlig ca. 14 % af de samlede midler for hele den 7-årige strukturfondsperiode. EU-bidraget og de regionalt fordelte rammer jf. Socialfondsprogrammets finansieringstabeller De samlede budgetrammer for EU bidraget for perioden udgør jf. tabel ca. 255 mio. kr. EUR svarende til ca. 1,9 mia. kr. (EUR-årets priser og DKK kurs 7,45). Når Teknisk Assistance holdes ude, er størrelsesforholdet mellem Prioritet 1 og Prioritet 2 således, at 73 % af tilskuddet skal anvendes til projekter på Prioritet 1 og 27 % skal anvendes på Prioritet 2. Dertil kommer et tilsvarende beløb i national medfinansiering. I finansieringstabellen andrager EU-tilskuddet 50 % af den samlede finansiering. Den vejledende fordeling af den nationale medfinansiering på 50 % andrager på Prioritet 1: 30 % offentlig medfinansiering og 20 % national privat medfinansiering og på Prioritet 2: 40 % offentlig medfinansiering og 10 % privat medfinansiering. 34

35 Tabel 2.22: Oversigt over Socialfondsprogrammets samlede rammer jf. finansieringstabellerne Samlede fællesskabsbidrag og national medfinansiering for Socialfondsprogrammet EU-bidrag Nationalt bidrag Vejledende fordeling af det nationale bidrag National offentlig National privat EUR DKK EUR DKK EUR DKK EUR DKK Pr. 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Pr. 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Teknisk Assistance I alt Strukturfondsmidlerne er nationalt tentativt fordelt på Prioritet 1 og 2 til de seks regionale vækstfora med en fordelingsnøgle baseret på indbyggertal, antal ledige, antal lavtuddannede samt antal personer bosat i forholdsvis svage yderområder. Rammerne er udmeldt i størrelsesforholdet Tabel 2.23: Den regionale fordeling af budgetrammerne Den regionale fordeling af budgetrammerne Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Pr. 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Pr. 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Pr. 1 og % af midlerne (ekskl. Teknisk Assistance) under målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse svarende til ca. 179,2 mio. kr. (årets priser) for hele programperioden er konkurrenceudsatte og dermed ikke på forhånd fordelt tentativt til de regionale vækstfora. Samlet gennemførelse 2008 Primo 2008 havde Socialfondsprogrammet været i gang i ca. et halvt år. Der var fra de 6 nye vækstfora tilsammen indstillinger om midler for 123,2 mio. kr. og fra Den konkurrenceudsatte Pulje 30,4 mio. kr. Der var i økonomisystemet registreret et tilsagn på 0,5 mio. kr. Ultimo 2008 havde Socialfondsprogrammet været i gang i halvandet år. Den samlede status var jf. tabel 2.19, at Erhvervs- og Byggestyrelsen havde givet tilsagn til 64 projekter og afslag til 39 projektansøgninger. Heraf var der givet tilsagn til 5 projekter under Den konkurrenceudsatte Pulje og 4 afslag. Derudover var der 30 indstillinger fra de regionale vækstfora og 2 indstillinger fra Den konkurrenceudsatte Pulje. Beløbsmæssigt var der ultimo 2008 givet EU-tilsagn for i alt ca. 231,3 mio. kr. Heraf tilsagn til projekter under Den konkurrenceudsatte Pulje på ca. 30,8 mio. kr. og tilsagn til projekter indstillet under de regionalt fordelte rammer for 200,5 mio. kr. 5 5 Et projekt på ca. 57 mio. kr. fra vækstforum Nordjylland blev fejlmeldt i økonomisystemet ved dets tilsagnsregistrering ultimo 2008, hvilket har medført, at dette projekt først blev registreret i økonomisystemet som tilsagn i finansår Dette projekt medgår i fremstillingen som en indstilling finansår 2008 og vil indgå som et tilsagn finansår

36 Da den samlede ramme under Socialfondens to prioriteter udgør ca mio. kr. (omregnet kurs 7, priser) for hele strukturfondsperioden, svarer ovenstående disponering jf. fig. 2.6 til, at ca. 25 % - ca. 445 mio. kr. af rammen var disponeret heraf i form af tilsagn til projekter 13 % mio. kr. og 12 % mio. i form af indstillinger til tilsagn. Figur 2.6: Disponering i forhold til rammen % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1.381,1 213,5 231,2 1 Disponibelt Indstillinger Tilsagn Forvaltningsmyndigheden er ikke helt tilfreds med en samlet tilsagns- og indstillingsvolumen på 25 % ultimo Dels er volumen 3 procentpoint under to årsrammers gennemsnit, dels må man påregne, at der i styrelsen skal være projektindstillinger med en volumen af en vis størrelse, som positivt udtryk for programmets momentum. Forvaltningsmyndighedens opmærksomhed er rette mod den relativt store sum af positive indstillinger svarende til ca. 213,5 mio. kr., som afventer tilsagn. Denne udfordring kræver Vækstforumsekretariaternes medvirken til indstillinger af høj kvalitet, det være sig indholdsmæssigt som strukturfondsfagligt. Herunder har styrelsen i hele 2008 og har fortsat fokus på en hurtig tilsagnsproces. Den fælles udfordring, der ligger i at få en hurtigere tilsagnsgivning på positive regionale projektindstillinger, er specielt behandlet i årsrapportens 2.3, som omhandler væsentlige problemer, der har gjort sig gældende og hvordan de er blevet løst. De regionale forskelle i tilsagn og indstillingsvolumen behandles neden for. Opfølgning i forhold til n+2 regelen Som i den tidligere programperiode er der i strukturfondsforordningen (artikel 93) bestemmelser om, at EU-midler, som Kommissionen stiller til rådighed for programmerne, automatisk vil bortfalde og dermed frigøres, hvis ikke betalingen af udgifterne i projekterne sker hurtigt nok den såkaldte n+2 regel. Bestemmelserne betyder, at den årsramme, der i år 1 f.eks er afsat fra strukturfondene i et program, skal være udbetalt til medlemsstaten senest ved udgangen af det 3. år f.eks Forskud udbetalt fra Kommissionen kan tælle med ved opgørelsen af det beløb, der senest ved udgangen af det 3. år skal være udbetalt til kommissionen. Dette betyder, at den del af rammen år 1 fraregnet forskud der ikke er udbetalt til projekter som støtteberettigede, godkendte og betalte udgifter og som derfor ikke er dækket af den fremsendte betalingsanmodning, senest ved udgang af det 3. år, automatisk bliver beskåret fra programmet. n+2 beløb ved udgangen af 2009 Senest med udgangen af 2009 skal der fra Danmark indsendes anmodning til Kommissionen om udbetaling af socialfondstilskud på ca. 113 mio. kr. 36

37 På Overvågningsudvalgsmødet den 16. september 2008 drøftede OU håndteringen af et eventuelt n+2 problem. Her fremlagde EBST to principper til overvejelse i forbindelse med, at OU i 2009 skal vedtage principper i tilfælde af en n+2 reduktion. Styrelsen er i løbende dialog med regionerne om gennemførelsen, og rettede den 4. maj 2009 henvendelse til de enkelte regioner vedrørende gennemførelsen. Forvaltningsmyndigheden fremlagde på Overvågningsudvalgsmødet den 8. juni 2009 et forslag til beslutning om et princip for en eventuel reduktion af programmidlerne, hvis dette skulle blive aktuelt som følge af n+2 reglen. Udbetaling til projekter og betalingsanmodning Projekterne aflægger perioderegnskab to gange årligt med opgørelsesdato pr. ultimo februar og ultimo august. Der er dog er mulighed for at fremsende mellemliggende regnskaber. På baggrund af perioderegnskaberne pr. ultimo august 2008, var der ved årets udgang udbetalt 6,8 mio. kr. til projekters afholdte, godkendte og betalte udgifter. Det relativt beskedne udbetalingsbeløb skal ses i betragtning af, at der var relativt få projekter, der var nået så langt i projektgennemførelsen ultimo august, at der var genereret et større forbrug af midler. Langt hovedparten af projekterne er flerårige, og udbetalingsvolumen på igangsatte projekter 2007 og 2008 forventes først at stige ved aflæggelse af perioderegnskab februar, og yderligere at slå igennem ved projekternes regnskabsmæssige opgørelse pr. 31. august Der blev ikke fremsendt betalingsanmodning til Kommissionen Der vil blive fremsendt betalingsanmodning inden for udløbet af n+24 fristen som er sat i forhold til programgodkendelsen. Disponering af de regionale og konkurrenceudsatte rammer For i gennemførelsen at kunne nå over n+2 måltallet for 2009 på minimum 113 mio. kr. for godkendt udbetalt forbrug til projekter og Teknisk Assistance, er det afgørende, at der fra programstart oparbejdes det nødvendige volumen og momentum i indstillings- og tilsagnsgivningen. Fig. 2.7 viser disponeringen i tilsagn og indstillinger af rammerne for både Prioritet 1 og 2 fordelt på de regionale vækstfora og Den konkurrenceudsatte Pulje. Den konkurrenceudsatte Pulje: Ultimo 2008 var der disponeret ca. 31 mio. kr. i form af tilsagn og svarende til ca. 17 % af puljens samlede rammer. Derudover var der indstillinger for 18 mio. kr. og svarende til ca. 10 % af Den konkurrenceudsatte Puljes rammer. De regionalt fordelte rammer: Ultimo 2008 var der i form af tilsagn og indstillinger disponeret ca. 396 mio. kr. og svarende til ca. 24 % af de regionalt fordelte rammer for perioden Heraf var der givet tilsagn for 201 mio. kr. svarende til ca. 12 % af rammerne. 196 mio. kr. og ca. 12 % af rammerne var disponeret i form af indstillinger til tilsagn fra de regionale vækstfora til Erhvervs- og Byggestyrelsen. 37

38 Figur 2.7: Disponering i forhold til de samlede rammer Prioritet 1 og fordelt på de regionale vækstfora og Den konkurrenceudsatte Pulje. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Disponibelt Indstillinger Tilsagn 30% 20% 10% 0% Bornholm Hovedstaden Mitjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Regioner i alt KUP Hele programmet Da en årsramme udgør ca. 14 % af den 7-årige strukturfondsperiodes rammer, er den samlede regionale indstillingsmomentum på 24 %, og således 4 % under to årsrammer ultimo halvandet år efter programstart og to år inde i strukturfondsperioden. Som det fremgår af fig. 2.7 var der forholdsvis store variationer i den regionale indstillingsvolumen (tilsagn og indstillinger samlet set). Det bemærkes, at det var Bornholm (46 %) og Midtjylland (25 %), men navnlig Nordjylland, der med sin relative store rammeandel og med en udnyttelse og disponering på 31 %, der bragte regionerne op på et samlet gennemsnit på 24 %. Syddanmark (22 %), Hovedstaden (16 %) og Sjælland (19 %) lå væsentlig under i volumen og momentum af indstillinger i forhold til en disponering på 28 % svarende til gennemsnitlig to årsrammer ultimo Årsrapportens talmateriale er periodiseret ultimo 2008 og volumen i indstillingerne er bestemt af kadencen i de regionale ansøgningsrunder og afholdelse af indstillingsmøder i Vækstforumsekretariaterne. Dette medfører, at der hen over året og i forbindelse med en periodiseret opgørelse som årsrapportens vil være udsving i de enkelte regioners momentum, som kan forklares med periodiseringen. Dog kan periodiseringen ikke forklare en forskel på 16 % og 46 % i regional disponering. Forvaltningsmyndigheden er dels ikke helt tilfreds med programmets (tilsagns-) og indstillingsvolumen på ca. en fjerdedel af programrammerne, dels er opmærksomheden rettet mod, at tre regioner: Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland ikke ultimo 2008 havde opnået en indstillingsvolumen svarende til 2 årsrammer. Der er regionale forskelle i, hvor stor en andel af indstillingerne der er givet tilsagn i. Overordnet set var der givet tilsagn for ca. halvdelen af samlede regionale indstillede midler. For Syddanmark var der givet tilsagn i langt hovedparten af de indstillede projekter, for Bornholm og Midtjylland var der givet tilsagn i ca. 2/3 af de indstillede projekter. For Hovedstaden og Syddanmark i ca. halvdelen af de indstillede projekter og for Nordjylland gjorde sig det særlige forhold gældende, at et stort 38

39 Nordjysk projekt (ca. 57 mio. kr.) umiddelbart før tilsagnsgivningen ultimo 2008 blev fejlmeldt i økonomisystemet og derfor først bliver registreret som tilsagn i finansår Forvaltningsmyndigheden har løbende fokus på at afhjælpe de institutionelle udfordringer, der har vist sig i forbindelse med kombinationen af: - Opstart og gennemførelse af en ny strukturfondsperiode og nye programmer - Nye regionale aktører og til dels nye projektaktører - Et komplekst og på en række punkter nyt regelsæt - Hensynet til en sikker og korrekt forvaltning Forvaltningsmyndigheden og de regionale Vækstforumsekretariater er enige om at minimere sagsbehandlingstiden. En række initiativer er igangsat for at optimere kvalitet og momentum, således at processen fra ansøgning til tilsagn bliver kortest muligt for ansøger. Disse udfordringer er behandlet i årsrapportens afsnit 2.3. Vækstforumsekretariaterne har fra programstarten tilkendegivet fokus på n+2 problematik og nødvendigheden af momentum i programmet. En række initiativer er i gang for at forbedre informationsindsatsen og dialogen med ansøger i forhold til ansøgningens kvalitet og oplysning. Vækstforumsekretariaterne har tilkendegivet, at der ydes en betydelig og ressourcekrævende indsats for information og vejledning af ansøgere. Dette er behandlet i årsrapportens afsnit 3.6, hvor der redegøres for de regionale udfordringer i forbindelse med ansøgnings- og indstillingsproceduren. Forvaltningsmyndigheden har som nævnt stor opmærksomhed på initiativer, hvis dobbelte formål dels er at hæve indstillingsmomentum og dels at forbedre indstillingernes kvalitet, således at resultatet kan udmøntes i et større momentum i programgennemførelsen. Udfordringen er beskrevet i afsnit 2.3 i årsrapporten, idet der dog bør være opmærksomhed på, at en indstillingsvolumen i styrelsen af en hvis størrelse er positivt og et tegn på fremdrift. I 2009 vil forvaltningsmyndigheden tage særligt hånd om komplicerede store projekter ved at tage direkte kontakt til de regionale indstillende enheder og ansøgere, således at man intensiverer processen fra positiv indstilling til tilsagnsgivning. Der vil blive etableret et fast track, som er en proces for særlige regionalt indstillede strukturfondsprojekter af høj kvalitet, for derved at skabe en hurtigere, mere effektiv og selvfølgelig korrekt forvaltning af de offentlige midler. Endvidere vil der blive etableret kompetenceudvikling i strukturfondsadministration for de regionale Vækstforumsekretariater samt etableret et fortilfældenetværk. Endelig vil der blive afholdt faste trimestermøder mellem forvaltningsmyndigheden og de regionale Vækstforumsekretariater om programgennemførelsen. Projektansøgninger, projektudvælgelse og indstillinger til afslag Jf. lov om erhvervsfremme modtager de enkelte regioner ansøgninger om strukturfondsmidler og herefter indstiller de regionale vækstfora projekter til Erhvervs- og Byggestyrelsen til tilsagn eller afslag. Jf. tabel 2.24 er antallet af ansøgningsrunderne varierende i de enkelte regioner, og ansøgningsprocessen er forskelligt tilrettelagt. 39

40 Tabel 2.24: Ansøgnings, indstillings- og afslagsstatistik for de regionale indstillinger til tilsagn og afslag Antal af ansøgningsrunder 2008 Alle regionale indstillinger og afslag Her af regionale positive indstillinger Her af regionale indstillinger til afslag Afslag i % af alle indstillinger Bornholm % Hovedstaden % Midtjylland * % Nordjylland % Sjælland % Syddanmark % Regioner i alt % *Note: Ikke faste ansøgningsrunder. Fra de regionale vækstfora blev der indstillet i alt 38 projekter til afslag, hvilket er svarende til at 29 % af alle indstillinger var afslag. Variationer i de regionale ansøgningsprocedurer har betydning for afslagsstatistikken. Det har bl.a. betydning, om ansøgningsrunderne er med eller uden prækvalifikation af projekterne og om Vækstforum på forhånd tematiserer og definerer projekterne. De bærende principper uanset ansøgningsprocedure og udvælgelsestype er gældende for alle regioner - strukturfondsreglerne giver pligt til at formidle og informere aktivt og bredt i offentligheden. Reglerne om god forvaltningsskik skal følges i forhold til en åben forvaltning, og alle afgørelser skal kunne gøres til genstand for en efterfølgende kontrol. Afsnit i årsrapporten behandler særskilt arbejdet med udvælgelseskriterierne. I forbindelse med årsrapporten har styrelsen bedt de enkelte Vækstforumsekretariater om, at give en kortfattet beskrivelse af i hvilket omfang og hvordan Vækstforums supplerende udvælgelseskriterier af fokuserende og præciserende karakter, har været positiv for gennemførelsen af de to operationelle programmer. De regionale vækstforas supplerende udvælgelseskriterier af fokuserende og præciserende karakters positive effekt for gennemførelsen af programmet Bornholms Vækstforums supplerende udvælgelseskriterier relaterer sig udelukkende til Bornholms særlige mulighed for at yde tilskud til enkeltvirksomheder og har mere karakter af præciseringer i forhold til programmets muligheder end egentlige udvælgelseskriterier. Disse præciseringer har dog bidraget til en højere kvalitet i projekterne, idet de dels sikrer, at projekterne fremmer målene i erhvervsudviklingsstrategien, dels at projekterne bidrager med noget kvalitativt nyt på Bornholm. Vækstforum Hovedstaden opererer ikke med egentlige supplerende udvælgelseskriterier. Vækstforum afsatte 15 %, svarende til ca. 10 mio. kr. af den økonomiske ramme i 2008 til forprojekter samt mindre projekter med et innovativt potentiale, der ikke var med i erhvervsudviklingsstrategiens handlingsplan. Hermed sikrede Vækstforum, at der var midler til rådighed til projekter, der ikke var forudset på tidspunktet for vedtagelsen af handlingsplanen, og som ville kunne yde et godt bidrag til realiseringen af Vækstforums vision og gennemførelsen af de to strukturfondsprogrammer. Vækstforum besluttede endvidere, at partnerne bag et projekt skal udvise engagement og ejerskab til projekterne. Derfor bør partnerne bidrage væsentligt og projekter, hvor partnerne (ikke mindst hovedansøgeren) udviser et markant engagement ved eksempelvis at bidrage med kontant medfinansiering eller mange arbejdstimer, vil have høj prioritet. Dette supplerende udvælgelseskriterium, som ikke er formuleret som et krav, har bidraget til udviklingen af innovative projekter, hvor der ikke mindst har været fokus på forankring af projektets resultater efter udløbet af projektperioden. Vækstforum Midtjylland: De supplerende udvælgelseskriterier der bidrager til en mere fokuseret indsats er følgende; - Erhvervsudviklingsstrategien 40

41 - Handlingsplanernes indsatsområder - Formålsbestemte Pulje Derudover er der afholdt informationsmøder for potentielle og reelle ansøgere, prækvalifikationsrunder og generel og specifik vejledning. Vækstforum Nordjylland har i 2008 revideret sin handlingsplan, der således gælder fra maj 2008 og til udgangen af Med revisionen af handlingsplanen gennemførte Vækstforum en række fokuseringer inden for indsatsområderne i den regionale erhvervsudviklingsstrategi: stærke klynger (IKT, fødevarer og byggeri), energi, kompetenceløft, regionalt innovationsmiljø samt turisme og oplevelsesøkonomi. Det betyder, at det efter indførelsen af den nye handlingsplan ikke har været muligt at søge støtte til indsatsområderne aktive videninstitutioner og vækstiværksættere. Fokuseringerne har haft betydning for sammensætningen af modtagne ansøgninger, men pga. Vækstforums procedure med prækvalifikation efterfulgt af endelig ansøgning vil effekten først vise sig endeligt i Vækstforums beslutninger om ansøgninger i løbet af Vækstforum Sjælland: Har ingen supplerende udvælgelseskriterier. Syddansk Vækstforum: De supplerende udvælgelseskriterier har hjulpet ansøgere og administration med den praktiske implementering af de operationelle programmer, og vi opfatter dem derfor som værende et positiv bidrag til det daglige arbejde. Overvågningsudvalget har på alle sine møder drøftet udvælgelseskriterierne som grundlag for projektudvælgelsen og arbejdet hermed er taget op under afsnit i årsrapporten. Overvågningsudvalget har garanteret over for Kommissionen, at de supplerende udvælgelseskriterier som bærende princip ikke på nogen måde kan udvide programmet. Kriterierne udmønter og skærper de operationelle programmer. Medfinansiering Finansieringsfordelingen i finansieringstabellen består på Prioritet 1 af 50 % EU-finansiering, 30 % national offentlig finansiering og 20 % national privat finansiering. På Prioritet 2 består finansieringsfordelingen i 50 % EU-finansiering, 40 % national offentlig finansiering og 10 % national privat finansiering. Tabel 2.25: Finansieringsfordeling Total EU-støtte Ministerier Regioner Kommuner Offentligt Privat lignende institutioner 100 % 46,3 % 21 % 13,7 % 6,4 % 1,6 % 11,1 % I forhold til fordelingen i finansieringstabellens er fordelingen i projektbudgetterne for de tilsagn, der er givet 46 % EU finansiering, 43 % national offentlig finansiering og 11 % privat finansiering (Samlet for begge prioriteter). Finanskrisens eventuelle påvirkninger Styrelsen har i forbindelse med årsrapporten spurgt de regionale Vækstforumsekretariater, om Vækstforum har mærket noget til finanskrisen i forhold til ændrede indstillinger. Tilbagemeldingerne herpå er forskellige. Bornholm og Syddanmark har ikke bemærket ændringer. Vækstforum Midtjylland har behandlet emnet på møde i Vækstforum i 2009 og forventer, at der kan blive problemer med medfinansiering af visse typer projekter. Hovedstaden har noteret, at der er begyndt at komme eksempler på, at igangværende projekter ansøger om ændring af mål på baggrund af den ændrede konjunktur. Sjælland oplyser, at projekter, som er afhængig af nødvendig (låne) medfinansiering, har vanskeligt ved at kunne dokumentere denne, hvorved ikke alle projekter igangsættes som ansøgt. Nordjylland oplyser, at såvel Vækstforums medlemmer som sekretariaterne i den sidste del af 2008 har modtaget henvendelser fra erhvervslivet, der efterspørger initiativer, der kan afhjælpe den aktuelle økonomiske situation. På baggrund heraf er der igangsat en række initiativer 2009, som skal imødekomme dette ønske fra erhvervslivet. 41

42 Der kan på denne baggrund konstateres, at der er opmærksomhed fra Vækstforums side på finanskrisens eventuelle påvirkninger i forhold til projektansøgninger og medfinansieringen, og at Vækstforumsekretariaterne søger at være på forkant med udviklingen. Forvaltningsmyndigheden forventer dog, at den strategiske ramme og fokusering for programmet og programmets opbygning på indsatsområder er robust i forhold til krisen og konjunkturudsving Overvågning af den finansielle vægtning af programmets prioriteter Figur 2.8: Hele Danmark: Tilsagn og indstillinger på programprioriteterne 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Prioritet 1 Prioritet 2 Disponibelt Indstillinger Tilsagn På Prioritet 1 var der i programmet ultimo 2008 i form af tilsagn disponeret ca. 162 mio. kr. og svarende til 12 % af Prioritet 1 s 7-årige rammer for hele strukturfondsperioden på ca mio. kr. Derudover var der indstillinger for 147 mio. kr. svarende til 11 % af Prioritet 1 s 7-årige rammer. Samlet set var der således disponeret 309 mio. kr. svarende til 23 % af strukturfondsperiodens Prioritet 1 ramme. På Prioritet 2 var der i programmet ultimo 2008 i form af tilsagn disponeret ca. 70 mio. kr. og svarende til 14 % af Prioritet 2 s samlede ramme for hele strukturfondsperioden på ca. 493 mio. kr. Derudover var der indstillinger for ca. 67 mio. kr. svarende til 14 % af Prioritet 2 s 7-årige rammer. Samlet set var der således disponeret 137 mio. kr. svarende til 28 % af strukturfondsperiodens Prioritet 2 ramme. Overordnet set er der således en forskel i gennemførelsen mellem de to prioriteter på 5 procentpoint til fordel for Prioritet 2. Forskellen manifesterer sig stærkeste i indstillingerne hvilket indikerer et fortsat højere momentum for Prioritet 2 end Prioritet 1. Finansieringstabellen udgør programmets regnskabsniveau, og der er en fordeling af midlerne på prioriteterne 1 og 2 i et størrelsesforhold

43 Figur 2.9: fordelingen mellem Socialfondsprogrammets prioriteter 2. "Flere job" 27,0% 1. "Bedre job" 73,0% Denne fordeling skal overholdes samlet over hele programperioden ved den endelige regnskabsaflæggelse til Kommissionen. Som sådan er det uproblematisk at overskride prioritetsrammen et enkelt år, hvis andre år udligner dette fordelingen i tilsagn I forhold til balancen i tilsagnene jf. fig er 70 % af tilsagnene på Prioritet 1 og 30 % på Prioritet 2 (balance: 70 30). Således er der en afvigelse på kun 3 procentpoint mod Prioritet 2, hvilket er pænt i overensstemmelse med finansieringstabellens størrelsesforhold og i orden på nuværende tidspunkt i programgennemførelsen. Figur 2.10: fordelingen i tilsagn i den samlede programgennemførelse hele Danmark regioner og Den konkurrenceudsatte Pulje 2. "Flere job" 30% 1. "Bedre job" 70% fordelingen i tilsagn og indstillinger Hele Danmark Tages indstillingerne med i forhold til at se på retningen i udviklingen fremadrettet i tilsagnene 2009, er fordelingen imidlertid jf. fig. 2.11, at fordelingen udvikler sig svagt mindre balanceret, idet fordelingen så er i både tilsagn og indstillinger og således er 4 procentpoint fra finansieringstabellens samlede måltal for hele strukturfondsperioden. Figur 2.11: fordelingen i tilsagn og indstillinger fordelt på Prioritet 1 og 2 de regionale vækstfora og Den konkurrenceudsatte Pulje 2. "Flere job" 31% 1. "Bedre job" 69% 43

44 Variationen i rammeudnyttelsen Fig viser, at der er forholdsvis store forskelle i de regionale vækstfora og Den konkurrenceudsatte Puljes disponeringer på programprioriteterne. På Den konkurrenceudsatte Pulje, var ca. 54 % af puljens Prioritet 2 ramme disponeret i form af tilsagn og indstillinger. Den konkurrenceudsatte Pulje har tematiserede ansøgningsrunder og med et bevidst ensidigt fokus. Den skævhed, dette kan medføre, forventes afhjulpet over tid. Midtjylland er på samme niveau med over 50 % af sin Prioritet 2 rammen disponeret, mens Bornholm hverken har tilsagn eller indstillinger på sin Prioritet 2 ramme. Sjælland har disponeret under 5 % af sin Prioritet 2 ramme. Figur 2.12: Tilsagn og indstillinger fordelt på programprioriteter, de regionale vækstfora og Den konkurrenceudsatte Pulje 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% Udisponeret Indstillinger Tilsagn 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Pr 1 Pr 2 Pr 1 Pr 2 Pr 1 Pr 2 Pr 1 Pr 2 Pr 1 Pr 2 Pr 1 Pr 2 Pr 1 Pr 2 Pr 1 Pr 2 Pr 1 Pr 2 Bornholm København Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total Kup Alle fordelingen i tilsagn på de regionalt fordelte rammer Fig.2.13 viser fordelingen i tilsagnene på de regionalt fordelte rammer. På de regionalfordelte rammer var der en fordeling mellem programprioriteterne på 78-22, og således var der en vægt mod Prioritet 1 på 5 procentpoint. Figur 2.13: balancen i tilsagn på de regionalt fordelte rammer 2. "Flere job" 22% 1. "Bedre job" 78% 44

45 73-27 fordelingen i tilsagn og indstillinger på de regionalt fordelte rammer Når der ses på balancen og udviklingen for både tilsagn og indstillinger på de regionalt fordelte rammer, var fordelingen mellem prioriteterne på Forholdet mellem de to programprioriteter på de regionalt fordelte rammer så således ud til at udvikle sig i en mere balanceret retning, idet der kun er en afvigelse på 1 % i forhold til strukturfondsperioden samlede balance på Figur 2.14: balancen i de regionale tilsagn og indstillinger 2. "Flere job" 28% 1. "Bedre job" 72% Denne udvikling kan ses som et tegn på, at Prioritet 1 var først og hurtigst til at komme i gang i regionerne, mens der samtidig er tegn på, at Prioritet 2 også er i gang og på niveau i forhold til fordelingen. Det skal dog bemærkes, at der jf. fig blev registreret store variationer i de regionale vækstforas disponering på og mellem programprioriteterne. I forbindelse med Vækstforumsekretariaternes bidrag til årsrapporten har forvaltningsmyndigheden særligt spurgt Vækstforumsekretariaterne om, hvordan man fra Vækstforums side medvirker til at sikre, at programmet gennemføres i sin helhed, herunder sikrer, at der sker et træk på alle prioriteter og indsatsområder. Generelt har regionerne opmærksomhed på området, men har forskellig tilgang til opfølgningen, afspejlet i de regionale Vækstforumsekretariaters indmelding på ovenstående spørgsmål gengivet neden for. Generelt styres tilgangen af ansøgninger på de forskellige prioriteter og indsatsområder via erhvervsudviklingsstrategierne og handlingsplanerne som prioriterer indsatsen. Det er dog forskelligt, hvorvidt de enkelte regioner styre ansøgningerne i forhold til indsatsområderne. Hvordan medvirker man fra Vækstforums side til at sikre, at programmerne gennemføres i deres helhed, herunder sikrer, at der sker et træk på alle prioriteringer og indsatsområder? Bornholm: Med henvisning til det tidlige tidspunkt i programgennemførelsen har Vækstforum ikke forsøgt at styre tilgangen til ansøgninger. Der følges op på igangværende projekter halvårligt gennem kontakt til projekterne med anmodning om status på projekterne. Vækstforum får udleveret et projektkatalog med opdateret status på samtlige igangværende projekter. Hovedstaden: Vækstforum vedtog primo 2007 en erhvervsudviklingsstrategi. Strategien dækker tidsmæssigt perioden Strategien opererer med syv indsatsområder, der tilsammen giver mulighed for at udnytte hele den ramme, som Socialfonden og Regionalfonden udgør. I den tilknyttede handlingsplan skete der en konkret prioritering af indsatsen. Indsatsområderne innovation, etablering af nye virksomheder/iværksættere har været prioriteret meget højt, mens anvendelse af ny teknologi var lavt prioriteret. Midtjylland: Programmernes gennemførelse sikres gennem sagsbehandlernes halvårlige opfølgning på projekterne sfa. resultatkontrakter. Resultatkontrakter og fremsendelse af perioderegnskaber fra projekterne skal medvirke til at sikre gennemførelse af projekterne. Endvidere er den løbende dialog med projekterne medvirkende til sikring af projekternes gennemførelse. Sikringen af at der sker træk på alle prioriteringer sker vha. EBST s TAS-system, samt ifht. internt bevillingsstyringssystem. 45

46 Nordjylland: Vækstforums sekretariat har løbende overvåget fordelingen af støttede projekter på de forskellige prioriteter. Sjælland: Følger op vi handlingsplan og strategi. Man gennemfører tematiserede ansøgningsrunder og gennem ideindkaldelser. Syddanmark: Vurderer løbende på status over træk på prioriteter, da man ønsker at overholde forudsætningerne for bevillingerne fra Regionalfonden og for Socialfonden. Vi har dog valgt at fokusere vores indsats, hvorfor det ikke er et selvstændigt mål for os at gennemføre programmerne i deres helhed. Forvaltningsmyndigheden og Vækstforumsekretariaterne er i dialog om, at Vækstforum skal have hele programgennemførelsen for øje, således at programmidlerne bliver anvendt iht. de fordelinger på indsatsområder, yderområder mv., som angivet i programmerne og aftalt i forbindelse med programgennemførelsen Overvågning af yderområdeforpligtelsen I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev der indgået en national politisk aftale om, at yderområderne skal have mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som i forrige strukturfondsperiode. Det vil konkret sige, at mindst 35 % af de samlede midler i strukturfondsperioden under målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse skal anvendes til gavn for yderområderne. I de to lige store EU-programmer under målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse Regionalfondsprogrammet og Socialfondsprogrammet skal samlet 35 % af midlerne anvendes til gavn for yderområderne. Yderområdeandelen behøver således ikke at være 35 % i hvert program. Tabel 2.26: Regionernes yderområdeandel og opfyldelse i % af det regionale tilsagnsbeløb mio. kr. Yderområdeandel Tilsagn Yderområde-beløb i tilsagn Yderområde-beløb i % af tilsagn Bornholm 100 % 17,0 17,0 100 % Hovedstaden 0 % 21,5-0 % Midtjylland 20 % 43,6 3,4 8 % Nordjylland 63 % 34,9 23,6 68 % Sjælland 42 % 44,1 11,1 25 % Syddanmark 41 % 39,4 11,4 29 % Alle vækstfora 35 % 200,5 66,6 33 % Note: Opgørelsen baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. I socialfondsprojekterne er der 3 regionale vækstfora, der ligger væsentligt under deres yderområdeandel. Selvom yderområdeandelen ikke skal opnås for hvert program for sig, bemærkes det, at der opnås en samlet yderområdeandel 2 procentpoint under den nationale yderområdeandel på 35 %. Dette skyldes, at Nordjylland på forholdsvise høje tilsagnsbeløb og en opfyldelse på 68 % trækker yderområdeandelen op. Midtjylland, Sjælland og Syddanmark er f.s.v.a. Socialfondsdelen af yderområdeindsatsen ret markant under yderområdeandelen i tilsagnene, som altså ikke kan ses isoleret fra regionalfondsindsatsen. Forvaltningsmyndigheden har opmærksomhed på at følge udviklingen i opfyldelsen af yderområdeandelen De tværgående hensyn Miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder Miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder er eksplicit nævnt i ansøgningsskemaet til strukturfondsmidlerne som områder, ansøger skal forholde sig til. 46

47 Derudover gælder det generelt, at der ved udvælgelsen af projekter skal lægges vægt på de tværgående hensyn (miljø, ligestilling, beskæftigelse samt yderområder, landdistrikter og byer). Tankegangen er, at det regionale Vækstforum ved valg mellem to projekter, som i øvrigt har samme kvalitet, vælger det projekt, som samtidig har størst positiv effekt i forhold til de tværgående hensyn. Tabel 2.27: Opgørelse af de tværgående hensyn jf. tilsagn Tværgående hensyn tilsagn Miljø Ligestilling Beskæftigelse Yderområder Positiv Ingen Negativ Note: Opgørelsen baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS Jf. tabel 2.27 forventede ingen af projekterne, der var givet tilsagn til, at der vil være negative konsekvenser for nogle af de tværgående hensyn. Med hensyn til ligestilling så forventede 29 af projekterne en positiv effekt i forhold til ligestillingen. 55 af projekterne forventede positiv effekt på beskæftigelsesområdet, mens 41 af projekterne var indstillet fra de regionale Vækstforumsekretariater med en angivet yderområdeandel Sammendrag af gennemførelsen jf. artikel 10 i 1081 / 2006 Artikel 10 i Socialfondsforordningen omhandler, at de årlige og endelige rapporter om gennemførelsen skal indeholde et sammendrag om gennemførelsen af: a) Integrering af kønsaspektet og eventuelle kønsspecifikke foranstaltninger. b) Foranstaltninger til forøgelse af indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet og derved til styrkelse af deres sociale integration. c) Foranstaltninger til styrkelse af minoriteters integration på arbejdsmarkedet og derved til forbedring af deres sociale integration. d) Foranstaltninger til styrkelse af andre dårligt stillede gruppers, herunder handicappedes, integration på arbejdsmarkedet samt deres sociale integration. e) Innovative aktiviteter, herunder en beskrivelse af temaerne, disses resultater, udbredelse og integration. f) Tværnationale og/eller interregionale foranstaltninger. Det danske set-up, som beskrevet i kapitel 1 og jf. tragten fig. 1.1, beskriver sammenhængen mellem Lissabon, NRP m.m., som sikrer, at der er overensstemmelse mellem Lissabon-strategiens målsætninger og de indsatser, som igangsættes i de regionale vækstfora bl.a. ved hjælp af strukturfondsmidler. Der er i kapitel 1 redegjort for, at der i den strategiske tilgang til anvendelsen af strukturfondsmidler skal strukturfondsindsatsen udover de fire vækstkilder, som fremgår af programmets indsatsområder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Etablering og udvikling af nye virksomheder, Innovation, videndeling og videnopbygning samt Anvendelsen af ny teknologi, tage en række tværgående hensyn, herunder hensynet til ligestilling, miljø, beskæftigelsesudviklingen og hensynet til byer og yderområder. Socialfondsprogrammet kan håndtere forskellige projekters målgrupper. Det betyder, at der regionalt strategisk kan prioriteres forskellige målgrupper, og projekter kan definere sig i forhold til forskellige målgrupper det være sig f.eks. deltagere med en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, svag arbejdsmarkedstilknytning eller deltagere inden for bestemte brancher, det være sig virksomheder inden for forskellige brancher etc. EBST kan registrere og følge op på deltagelsen i forhold her til. 47

48 Artikel 10 a: I relation til artikel 16 i den generelle forordning er ligestillingshensynet mainstreamet (integreret) på alle politikområder helt svarende til, hvordan hensynet indgår i Fællesskabets strategiske retningslinjer, og som et tværgående hensyn i Socialfondsprogrammet. Hensynet indgår overalt i forberedelse, gennemførelse, overvågning og evaluering, jf. forordningen. Der sker en konsekvent registrering af alle projektdeltageres køn i forbindelse med projektdeltagelsen og overvågningen af programgennemførelsen, og der er under Socialfondsprogrammets forskellige indsatsområder udpeget særlige indsatsområder sigtende på en kønsmæssig skævhed. Ifølge årsrapportens deltageroplysninger var der i alt 1197 afsluttende deltagere og kvindeandelen var på 64,6 %. På Prioritet 1 var kvindeandelen på 66,6 %. På Prioritet 2 var kvindeandelen på 38,4 %. I forhold til ligestillingshensynet er der eksempelvis i Nordjylland givet tilsagn på ca. 0,5 mio. kr. til Projektet: Innovation gennem netværk mellem erhvervskvinder fra virksomheder i landdistrikter og byområder i Vendsyssel og i Midtjylland er der givet tilsagn på ca. 2,5 mio. kr. til projektet: Kvinder omkring de 30 på vingerne som hele mennesker. Jf. tabel 2.27 forventede 29 projekter, at projektet ville have en positiv effekt i forhold til ligestilling. Artikel 10 b, c og d: Socialfondsprogrammet opererer ikke med forhåndsangivne målgrupper. Fokus er på vækst og erhvervsudvikling. Derfor har målgrupper en ikke konkret form i det danske operationelle program. I forhold til opgørelser vedr. artikel 10 kan projekter målrettede indsats over for nedennævnte grupper findes på begge programmets prioriteter og indsatsområder: b) foranstaltninger til forøgelse af indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet og derved til styrkelse af deres sociale integration c) foranstaltninger til styrkelse af minoriteters integration på arbejdsmarkedet og derved til forbedring af deres sociale integration d) foranstaltninger til styrkelse af andre dårligt stillede gruppers, herunder handicappedes, integration på arbejdsmarkedet samt deres sociale integration Dog omhandler Socialfondens indsatsområde 2.1 Udvikling af menneskelige ressourcer mere specifikt initiativer til en forstærket indsats for at skabe bedre rammebetingelser for anvendelse af arbejdskraftpotentialet som bidrag til at skabe mere vækst og udvikling. Der peges på kompetenceudvikling for ikke erhvervsaktive og inddragelse af mennesker med gode ressourcer i grupperne seniorer, indvandrere og handicappede, der står uden arbejde samt på virksomhedernes bestræbelser på at udvikle en aktiv personalepolitik. Der peges i programmet på barrierer i forhold til udvidelse af arbejdsstyrken i forhold til: a) Aldersbarrierer b) Etniske barrierer c) Handicapbarrierer d) Andre barrierer Der er jf. gennemgangen af indsatsområdet i årsrapporten kapitel 3 givet tilsagn til 18 projekter for ca. 59,7 mio. kr. 48

49 I forhold til deltagerrettede projekter er der nedenstående eksempler på tilsagn til projekter målrettet barrierer for integration på arbejdsmarkedet: I region Midtjylland er der givet tilsagn på ca. 0,4 mio. kr. til støtte vedr. aldersbarrierer og i region Nordjylland 1,8 mio. kr. til seniorudvikling i private og offentlige virksomheder. I Danmark registreres minoritetsgrupper og deltagere med handicap ikke. Derfor er der ikke en deltageropgørelse herfor. Der er dog flere eksempler på, at der er givet tilsagn til projekter med fokus på netop disse områder. Deriblandt kan eksempelvis nævnes, at der i Syddanmark er givet tilsagn til projekter på 8,4 mio. kr. I Midtjylland er der givet tilsagn på 2 mio. kr. til beskæftigelsesfremme for ADHD-ramte og 1 mio. kr. i forhold til sygdomsbarrierer for et aktivt arbejdsliv og 1,1 mio. kr. til andre udsatte grupper. I region Syddanmark er der givet tilsagn på ca. 8,4 mio. kr. til projekter vedr. sygefravær og sundhed på arbejdspladsen. I Midtjylland er der givet tilsagn på 0,5 mio. kr. til et organisationsudviklingsprojekt vedr. virksomheders sociale engagement på 0,5 mio. kr. I forhold til deltageregistreringen angives der, om deltageren er migrant. Deltageren registres på grundlag af egen eller forældres indvandring. I alt er der jf. tabel 2.7 registreret 25 migranter ud af de 1197 afsluttende deltagere, hvilket svarer til en andel på 2,1 %. På Prioritet 2 blev der skabt 13 job og heraf blev der skabt job til 8 deltagere med indvandrerbaggrund. Eksempelvis er der i forhold til den etniske barriere i øvrigt givet tilsagn på ca. 23,8 mio. kr. til projektet: Fastholdelseskaravanen. Projektet er beskrevet i kapitel 3. Derudover registreres antallet af deltagere, som er ældre arbejdstagere. I alt er der jf. tabel 2.7 registreret 150 deltagere i aldersgruppen fra 55 år til 64 år. Det svarer til en andel på 12,5 % ud af de 1197 afsluttende deltagere. I Midtjylland er der eksempelvis givet tilsagn på 0,4 mio. kr. til projektet: Senior styrken og i Nordjylland er der givet tilsagn på ca. 1,8 mio. kr. til projektet: Seniorudvikling i private og offentlige virksomheder. Artikel 10 e Der identificeres i Socialfondsprogrammet s. 65 en række rammebetingelser, som har betydning for virksomhedernes mulighed for innovation i en globaliseret økonomi, hvor virksomhedernes innovationspotentiale hænger sammen med virksomhedernes adgang til viden, kvaliteten af denne viden og samspillet med forsknings-, viden og uddannelsesinstitutioner. Rammebetingelserne for innovation er f.eks. a) Regional innovationskapacitet b) Samspil om innovation c) Klyngerelationer d) Virksomhedernes evne til at udnytte ny viden Socialfondens indsatsområde 1.2 omhandler netop innovation og videndeling. Der er jf. gennemgangen af indsatsområdet i årsrapporten kapitel 3 givet tilsagn til 3 projekter inden for området. I alt er der afgivet tilsagn for ca. 15,3 mio. kr. til området. De omtalte projekter er omtalt i den ovenfor nævnte gennemgang af indsatsområdet. Innovationsindsatsen er genstand for temaevalueringen

50 2.1.7 Redegørelse for Danmarks Vækstråd og Den konkurrenceudsatte Pulje Danmarks Vækstråd blev nedsat for at skabe en mere effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele landet. Vækstrådet fungerer som bindeled mellem den nationale vækstpolitik, EU-indsatsen og den regionale erhvervsudviklingsindsats, og rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark. Rådet består af repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, regionale vækstfora, kommuner og arbejdsmarkedets parter. Danmarks Vækstråd har vist sig at udgøre en god ramme for at skabe diskussion om og indspil til indsatsen for en sammenhængende vækst i Danmark, samtidig med at det er muligt at få diskuteret de forskellige regionale udfordringer. Danmarks Vækstråd har bl.a. opstillet mål for, hvad en god regional udviklingsstrategi skal indeholde samt sat fokus på aktuelle vækstpolitiske områder for at bidrage med ny viden og indspil af strategisk betydning på både nationalt og regionalt niveau. Vækstrådet har desuden udgivet rapporten Det grønne guld, der indeholder anbefalinger til, hvor Danmark kan indfri sit erhvervsmæssige potentiale på energi- og klimaområdet og pjecen Kommet for at blive, som sætter fokus på udfordringen med at sikre virksomheder og den offentlig sektor tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Det er emner, som rådet drøfter, og som har betydning for valg at temaer til Den konkurrenceudsatte Pulje. Pulje udgør 10 % af de samlede strukturfondsmidler det vil sige ca. 49 mio. kr. årligt (i priser og ekskl. Teknisk Assistance). Puljen er ligeligt sammensat af Regionalfonden og Socialfonden og midlerne er ikke på forhånd regionalt fordelt, i det økonomi- og erhvervsministeren træffer afgørelse om tildelingen efter høring af Danmarks Vækstråd. Danmarks Vækstråd fastlagde temaerne for Den konkurrenceudsatte Pulje under Socialfonden i 2008 til at være: Fremme af effektiv energianvendelse og vedvarende energi Gode rammevilkår for udenlandsk arbejdskraft i Danmark Forbedrede rammevilkår for udvikling af klyngerelationer Erfaringerne med Den konkurrenceudsatte Pulje af strukturfondsmidler viser, at puljen ikke som ønsket i tilstrækkelig grad anvendes til at understøtte de mest perspektivrige projekter og større strategiske satsninger, og at processen omkring udmøntningen af puljen har været for lang. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil indgå i dialog med de regionale vækstfora om øget fokus på projekternes kvalitet og en hurtigere ansøgnings- og bevillingsproces. Temaerne for 2009 er fastlagt til at være: Gode rammevilkår for udenlandsk arbejdskraft i Danmark Forbedrede rammevilkår på ungdomsuddannelserne De regionale vækstfora Regionsrådene varetager den regionale erhvervsudvikling. Hertil nedsætter regionsrådene regionale vækstfora jf. Lov om erhvervsfremme. Det er nu næsten tre år siden, der med kommunalreformen og etableringen af de regionale vækstfora blev skabt en ny platform for den regionale og lokale erhvervsudviklingsindsats. Formålet med kommunalreformen på det regionale erhvervspolitiske om- 50

51 råde var at sikre en mere sammenhængende lokal, regional og national samt EU-finansieret vækstpolitisk indsats. Der er i dag bred enighed i Danmark om fokusområderne i den regionale og lokale vækstindsats. De regionale vækstfora er omdrejningspunktet for den regionale erhvervspolitiske indsats. Vækstforas aktiviteter understøttes af EU's strukturfondsmidler og de regionale udviklingsmidler, som supplerer den nationale indsats for vækst, erhvervsudvikling og beskæftigelse. De regionale vækstfora er kommet godt fra start, men som det fremgår af årsrapporten afsnit vedrørende gennemførelsen med forskelligheder. Alle de regionale vækstfora har udarbejdet regionale erhvervsudviklingsstrategier, og de regionale handlingsplaner er ved at blive implementeret og finansieret af bl.a. EU-strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler. Vækstforaene og ansøgerne til strukturfondsmidlerne har generelt været opmærksomme på de nye tilskudsmuligheder. Det første år bød dog på en række administrative udfordringer vedrørende strukturfondene, idet der forelå et nyt strategisk grundlag og regelsæt. I november 2009 er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, og der vil efterfølgende blive nedsat nye vækstfora i regionerne. I den forbindelse udarbejder alle regionale vækstfora nye erhvervsudviklingsstrategier, dog ikke Syddansk Vækstforum, da deres erhvervsudviklingsstrategi løber til Partnerskabsaftaler med de regionalpolitiske aktører De regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling mellem regeringen og de seks regionale vækstfora blev indgået i juni Formålet med partnerskabsaftalerne var at sikre en lokal og regional forankring af Globaliseringsstrategien og styrke rammerne for vækst og erhvervsudvikling i hele landet, samtidig med at der tages hensyn til særlige regionale forhold og udfordringer. Partnerskabsaftalerne kan derved understøtte de regionale erhvervsudviklingsstrategier og bidrage til at skabe sammenhæng mellem den nationale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. I partnerskabsaftalerne sætter regeringen og vækstforaene en række fælles mål og prioriterer indsatser, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats for. Blandt indsatsområder er uddannelse og arbejdskraftudbud, bedre vækstvilkår for nye og mindre virksomheder, innovation, videnspredning, markedsføring af Danmark, energi, landdistrikter og yderområder samt grænseoverskridende samarbejde. I maj 2008 blev der gjort status og indgået tillægsaftaler til de oprindelige partnerskabsaftaler med hvert enkelt Vækstforum. Tillægsaftalerne sætter øget fokus på bl.a. tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft og studerende, bedre vilkår for innovation og iværksætteri og et større fokus på en række erhvervsklynger. Hertil kommer yderligere fokus på realisering af vækstpotentialet på energiområdet samt en styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde. Partnerskabsaftalerne har generelt fungeret som en god ramme til at bringe lokale, regionale og nationale aktører sammen om fælles mål og indsatser. Dette understøttes bl.a. af den indsats, som vækstforaene har igangsat for at skabe et bredt regionalt ejerskab til partnerskabsaftalernes mål og indsatser. Forventningen er, at der indgås nye tillægsaftaler i forsommeren 2009, og at der vil blive indgået nye partnerskabsaftaler med de vækstfora, som nedsættes primo 2010 efter kommune- og regionsvalget. 51

52 Redegørelse for udarbejdelsen og implementeringen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner Alle regionale vækstfora har en regional erhvervsudviklingsstrategi og har desuden i 2008 udarbejdet nye handlingsplaner for 2009, der danner rammen om den regionale erhvervsudvikling. Erhvervsudviklingsstrategierne tager udgangspunkt i den enkelte regions erhvervsmæssige styrkepositioner, de regionale rammevilkår, specialisering og potentialer. Som gennemgående temaer i de regionale erhvervsudviklingsstrategier ses: innovation, uddannelse, iværksætteri, ny teknologi, oplevelsesøkonomi/turisme og klyngeudvikling. Vækstforum Bornholm valgte i 2008 at tilføje indsatsområdet Grøn Energi - til deres erhvervsudviklingsstrategi. Derudover valgte Vækstforum Nordjylland at lukke for to af de syv indsatsområder aktive videninstitutioner og vækstiværksættere i deres regionale erhvervsudviklingsstrategi, fordi områderne havde tiltrukket en store del af de ansøgninger, der var indstillet til støtte af Vækstforum. I 2009/10 påbegynder de regionale Vækstforumsekretariater, med undtagelse af Syddanmark, arbejdet med at revidere regionale erhvervsudviklingsstrategier. De regionale erhvervsudviklingsstrategier kan ses på Den regionale indsats understøttes med omkring 1 mia. kr. årligt. Heraf kommer cirka halvdelen fra Regionalfonden og Socialfonden. Strukturfondsmidlerne skal matches med mindst det tilsvarende beløb i national medfinansiering. Det kan både være regionale, kommunale, statslige og private midler Erhvervsudviklingsstrategiernes fokus og sammenhæng med programmet EBST har bedt de regionale vækstfora om en kortfattet beskrivelse af sammenhængen mellem den regionale erhvervsudviklingsstrategi og indholdet i strukturfondsprogrammerne relateret til indsatsområderne. I nedenstående gennemgang heraf redegøres først for det enkelte Vækstforums erhvervsudviklingsstrategis fokusområder og dernæst for tilbagemeldingerne fra Vækstforum vedrørende sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategien og indholdet i strukturfondsprogrammerne. Det er vigtigt at understrege, at strategierne kan være bredere end programmerne, men at strukturfondsmidlerne selvfølgelig kun bruges på programrettede aktiviteter. Vækstforum Bornholm Vækstforum Bornholm erhvervsudviklingsstrategi Det unikke Bornholm Vækst via kreativitet og kvalitet løber frem til 2010 og har 11 indsatsområder: Trafikal tilgængelighed En koordineret erhvervsfremmeindsats Markedsføring af Bornholm Menneskelige ressourcer uddannelse og kompetence Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Iværksætteri en styrket iværksætterindsats Bornholm åbent hele året Landdistriktsudvikling Bornholm i et globalt perspektiv Grøn Energi 52

53 Udvikling af menneskelige ressourcer Der er sammenhæng mellem indholdet i Socialfondsprogrammets indsatsområder 1.1 og 2.1 og den bornholmske erhvervsudviklingsstrategis pkt. 4: Menneskelige ressourcer - uddannelse og kompetence, der har til formål at styrke det generelle uddannelsesniveau, styrke virksomhedernes uddannelsesindsats og sikre kvalificeret arbejdskraft til øens virksomheder. Innovation Prioritet 1: Der er fin sammenhæng mellem indholdet i Socialfondsprogrammets indsatsområder 1.2 og den bornholmske erhvervsudviklingsstrategis pkt. 5: Innovation, videndeling og videnopbygning, der har til formål at skabe øget innovation, videndeling og videnopbygning bredt i det bornholmske erhvervs- og uddannelsesliv gennem videnoverførsel fra uddannelsesinstitutioner til øens virksomheder og udvikling af innovationskompetencer i øens virksomheder og organisationer. Der har dog ikke været ansøgninger under dette indsatsområde i Iværksætteri Prioritet 2: Socialfondsprogrammet indsatsområder 2.2 omfatter bl.a. udvikling af nye modeller for rådgivning til iværksættere, kompetenceuddannelse af undervisere, udvikling af uddannelsesforløb og uddannelsesmateriale. Dette indsatsområde hænger fint sammen med den bornholmske erhvervsudviklingsstrategis pkt. 7: Iværksætteri en styrket iværksætterindsats, der har til formål at generere flere iværksættere og udvikle flere vækstiværksættere ved at intensivere rådgivningen til iværksættere og sætte fokus på iværksætteri i skole- og uddannelsessystemet. Anvendelse af ny teknologi Der er fin sammenhæng mellem indholdet i Socialfondsprogrammets indsatsområder 1.3 og 2.3 og den bornholmske erhvervsudviklingsstrategis pkt. 6: Anvendelse af ny teknologi, der bl.a. sigter mod uddannelse i anvendelse af ny teknologi og udvikling af fjernundervisningsplatforme. Der har ikke været ansøgninger under dette indsatsområde i Vækstforum Hovedstaden Region Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi Partnerskab for viden, vækst og velfærd løber frem til 2010 og har syv overordnede indsatsområder: Stærke og perspektivrige kompetenceklynger Nye virksomheder ny viden Metropolregionens udvikling Forskning og innovation Øge og udvikle arbejdsstyrken på alle niveauer Markedsføring, event, kultur og værdier Øresund og det internationale udsyn Sammenhængen i forhold til programmets indsatsområder Overordnet hænger erhvervsudviklingsstrategien og strukturfondsprogrammerne sammen på den måde, at de begge tager udgangspunkt i Lissabon-strategien. Erhvervsudviklingsstrategien og strukturfondsprogrammerne vil begge også blive anvendt til at forfølge den overordnede nationale politik, for strukturfondsprogrammernes vedkommende i det omfang, det er i overensstemmelse med Lissabon-strategien. Region Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi tager afsæt i en vision om, at Region Hovedstaden i 2015 skal være Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde, drive virk- 53

54 somhed i og besøge. De projekter og initiativer, der sættes i gang under erhvervsudviklingsstrategien, skal hvile på de seks bærende principper, der understøtter sammenhængskraften i indsatsen og bidrage til øget vækst og beskæftigelse. De seks bærende principper er i overskriftsform: 1. Vi tænker internationalt, 2. Vi vil udvikle eksisterende og spirende styrkepositioner, 3. Vi styrker samarbejdet hen over Øresund og mellem regionerne, 4. Vi ser viden som vores væsentligste vækstkilde, 5. Vi ønsker markante initiativer og 6. Vi skaber den fælles vej. De projekter, der sættes i gang skal desuden kunne rummes inden for rammerne af de syv indsatsområder i erhvervsudviklingsstrategien Partnerskab for viden, vækst og velfærd. Vækstforum anerkender, at samspillet mellem OECD s fire vækstkilder, som går igen i strukturfondsprogrammerne som indsatsområder, er centrale for vækst og udvikling i regionen. En styrkelse af de fire vækstkilder går derfor på tværs af de syv indsatsområder som et centralt punkt i erhvervsudviklingsstrategien. Alle indsatsområder i erhvervsudviklingsstrategien rummer initiativer, der bidrager til at opfylde Lissabon-strategien og målene under den ene eller begge fondene. Vækstforum Midtjylland Vækstforum Midtjylland fokuserer i sin erhvervsudviklingsstrategi Fornyelse og vækst i en international vækstregion på tre indsatsområder: Uddannelse og kompetence Innovation Iværksætteri Udvikling af menneskelige ressourcer Der er i erhvervsudviklingsstrategien stort fokus på udvidelsen af arbejdsstyrken for at sikre den regionale vækst. I den forbindelse er der blevet udbudt et større program JobMidt (Prioritet 2). Derudover er der igangsat en større indsats for at kompetenceudvikle ansatte i SMV via projekt Kompetenceplatformen (Prioritet 1). Kompetenceplatformen dækker alle regionens virksomheder uanset beliggenhed. Innovation Der er fokus på kompetenceudvikling og ledelsesudvikling. På begge områder er der iværksat større initiativer. Kompetenceudvikling vil være en vigtig del af f.eks. Det Midtjyske Klynge-program, CenSec, JobMidt, Kompetenceplatformen samt som delmængder af Vækstforums Megasatsninger Fødevarer, Energi & Miljø og Erhverv & Sundhed. Iværksætteri Iværksætteri i uddannelserne er et prioriteret område i erhvervsudviklingsstrategien, og der er etableret og bevilget midler til studentervæksthuse i hele regionen. Anvendelse af ny teknologi Der er i erhvervsudviklingsstrategien stor fokus på balance i regionen også i forhold til at sikre videnopbygning og spredning til regionens virksomheder. Det være sig gennem programmer for højtuddannede, og programmer for en koordineret regional it-strategi. Vækstforum Nordjylland Vækstforum Nordjylland fokuserer i sin erhvervsudviklingsstrategi Vækst og balance på syv indsatsområder: Aktive videninstitutioner Regionalt innovationsmiljø Vækstiværksættere 54

55 Stærke klynger Oplevelsesøkonomi Vedvarende energi og nye energiformer Kompetenceudvikling i særklasse Vækstforum Nordjylland har valgt at lukke indsatsområderne Aktive videninstitutioner og Vækstiværksættere, jf Udvikling af menneskelige ressourcer Generelt: Inden for indsatområdet kompetenceudvikling har Vækstforum satset på initiativer inden for ungdomsuddannelser (1.1 og 2.1) erhvervsrettede uddannelsestilbud for voksne (1.1) videregående uddannelser (1.1) kompetenceudvikling i virksomheder (1.1) udvidelse af arbejdsstyrken (2.1) Inden for turisme og oplevelsesøkonomi har Vækstforum fokuseret på kompetenceudvikling af det nordjyske turismeerhverv. Iværksætteri Prioritet 2: Vækstforum har i 2008 fokuseret på undervisning i iværksætteri i forbindelse med videregående uddannelser. Vækstforum Sjælland Vækstforum Sjællands strategi Erhvervsudviklingsstrategi har fokus på fem temaer: Erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder Naboer, byer, landdistrikter og yderområder Iværksætteri Innovation Viden, uddannelse og kompetencer Udvikling af menneskelige ressourcer Generelt: Handlingsplanens tema Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne handler bl.a. om at tilpasse uddannelsestilbud og udvikle efteruddannelsestilbud, der styrker de menneskelige ressourcer i regionen. Endvidere aktiviteter på virksomhedsniveau for så angår kompetenceløft af ansatte, samt opkvalificering af ledige. Innovation Prioritet 1: Vækstforums handlingsplans tema Vidensamarbejde med institutioner har fokus på innovativt samspil med virksomheder. Øvrige temaer i handlingsplanen handler om at styrke erhverv, hvor der i høj grad er fokus på innovation. Bl.a. energi- og miljøsektoren. Iværksætteri Handlingsplanen har temaet Vilje, evne og vejen til vækst, som handler om at styrke rådgivningen, ledelsesudvikling og vækst i mindre virksomheder og iværksættere. Temaet Gode lokale rammer for erhvervsudvikling sætter fokus på den kommunale erhvervsservice og andre rammevilkår af betydning for iværksættere. 55

56 Anvendelse af ny teknologi Generelt: Vækstforums handlingsplan har bl.a. temaet Bæredygtigt og intelligent teknologi, som lægger op til nye samarbejder og teknologiske løsninger inden for byggeri, energiteknologi mv. Handlingsplanens tema Vidensamarbejde med institutioner bidrager ligeledes med fokus på teknologiudvikling og samspil med virksomheder. Vækstforum Syddanmark Vækstforum Syddanmark fokuserer i sin strategi Erhvervsudviklingsstrategi på indsatsområderne: Klyngeudvikling Oplevelsesøkonomi Det sunde liv Menneskelige ressourcer Forskning, innovation og nye teknologier Iværksætteri. Udvikling af menneskelige ressourcer Generelt: Region Syddanmark havde Menneskelige Ressourcer som et selvstændigt indsatsområde. Her er målene bl.a. at sørge for, at regionen har den fornødne og kvalificerede arbejdskraft, hvilket er i god tråd med Socialfondsprogrammet. Innovation Prioritet 1: Ud af Region Syddanmarks seks indsatsområder i erhvervsudviklingsstrategien handlede to af dem om klynger og innovation. Her var målsætningerne bl.a. at fremme innovativ mentalitet og aktivitet med videndeling og videnudnyttelse, hvorfor der var god sammenhæng over til Socialfondsprogrammet. Iværksætteri Prioritet 2: Region Syddanmark havde Iværksætteri som et selvstændigt indsatsområde. Her er målsætningerne at øge antallet af vækstiværksættere, styrke iværksætterkulturen og øge antallet knopskydninger fra eksisterende virksomheder i god tråd med Socialfondsprogrammet. Anvendelse af ny teknologi Region Syddanmark havde som en af sine overordnede målsætninger at styrke samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner om anvendelse af nye teknologier, hvilket er i god tråd med Socialfondsprogrammets rammer. Det har dog ikke været et selvstændigt indsatsområde, men en indsats, der blev varetaget som en delmængde i tre af Vækstforums seks indsatsområder. 2.2 Oplysninger om overensstemmelse med EU-retten Afsnittet omhandler eventuelle væsentlige problemer vedrørende overholdelse af EU-retten, der har måttet have gjort sig gældende i forbindelse med gennemførelsen af det operationelle program, og hvilke foranstaltninger der er truffet for at løse dem. Der er ikke fundet områder i forbindelse med programgennemførelsen, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Statsstøttereglernes kompleksitet og nyt regelsæt medførte dog i 2008 et pres på mange led i strukturfondsadministrationen jf. nedenstående redegørelse herfor. 56

57 Arbejdet med statsstøttereglerne I de danske strukturfondsprogrammer er der henvist til, at tilskud under programmerne vil blive ydet indenfor rammerne af statsstøttereglerne, herunder gruppefritagelserne, de minimis samt eventuelle godkendte notifikationer. I 2008 udstedte EU-Kommissionen et nyt regelsæt, som samlede og opdaterede tidligere gruppefritagelser; Kommissionens forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning). Erhvervs- og Byggestyrelsen har meddelt Kommissionen, at det nye regelsæt vil blive anvendt i forhold til projekter, som modtager støtte under de danske strukturfondsprogrammer. For så vidt angår en del allerede iværksatte projekter, har det nye regelsæt endvidere givet anledning til, at styrelsen har kontaktet tilsagnsmodtagerne for at gøre opmærksom på, at projekterne fremover skal administreres i overensstemmelse med de nye regler. Dette gør sig gældende for projekter, som har karakter af rammeprojekter og hvor de endelige støttemodtagere ikke var kendte på datoen for styrelsens udstedelse af tilsagn. Det nye regelsæt med særlig vægt på bestemmelserne om uddannelsesstøtte og støtte til forskning, udvikling og innovation er blevet gennemgået for sagsbehandlere i de regionale sekretariater ved et dagsarrangement den 30. september 2008 i Silkeborg. Efterfølgende er der udsendt notater, som bliver en del af de reviderede retningslinjer for strukturfondsfinansierede projekter i Internt i styrelsen har der været afholdt kursus for sagsbehandlerne, og der er udarbejdet en række standardvilkår i tilknytning til det nye regelsæt, som sagsbehandlerne kan tage udgangspunkt i ved udformningen af konkrete tilsagnsvilkår afpasset konkrete sager. Styrelsens sagsbehandlere har haft fokus på at identificere og afklare statsstøttespørgsmål. Det første år med strukturfondsprogrammerne har givet anledning til mange bryderier i forhold til implementeringen af statsstøttereglerne i de projekter, som vækstforaerne har indstillet til støtte. Dette har fortsat gjort sig gældende ind i 2008, hvorfor styrelsen i maj til sekretariaterne har udsendt et notat om "Statsstøtte - Strukturfondsperioden " samt kopier af konkret afgivne tilsagnsskrivelser som model for lignende projekter. På et møde den 14. maj 2008 hos Danske Regioner blev det drøftet, om det var muligt at notificere EU-Kommissionen om forskellige typer af projekter med statsstøtte. Konkurrencestyrelsen deltog i mødet og oplyste i den forbindelse om de krav til information om støtteordninger, som er påkrævet forud for en notifikationsproces. Styrelsen har stillet sig positiv i forhold til at gennemføre notifikationer, og det blev på mødet aftalt, at regionerne skulle indsende beskrivelser af projekttyper med den nødvendige specifikation. Efter anmodning fra sekretariatet i Syd deltog styrelsen medio 2008 i et informationsmøde for støttemodtagere omkring statsstøtte. I forlængelse af en drøftelse i Danmarks Vækstråd har økonomi- og erhvervsministeren i et brev af den 26. maj 2008 forholdt sig til spørgsmålet om håndteringen af statsstøtte i strukturfondsprojekter ved at henvise til det fælles ansvar for at sikre god forvaltning på området. I samme forbindelse oplyste ministeren, at styrelsen er blevet bedt om at intensivere informationsarbejdet samt forsætte dialogen med Vækstforumsekretariaterne om, hvordan der kan ske tilpasninger af aktuelle projekter i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Styrelsen er endvidere blevet bedt om at nedsætte en følgegruppe på udviklingsdirektørniveau, der kan sikre, at der fremadrettet i fællesskab bliver taget hånd om eventuelle problemer i administrationen af strukturfondsmidlerne. 57

58 Status for håndteringen af statsstøtte i de projekter, som sekretariaterne indstiller til styrelsens legalitetskontrol og endelige bevilling, er, at der fortsat er en del dialog mellem styrelsen og sekretariaterne, inden der findes en afklaring. I mange sager er der blevet holdt opklarende og vejledende møder mellem ansøgerne, sekretariaterne og styrelsen. Samtidig er status, at hovedparten af projekterne giver anledning til større eller mindre problemstillinger i forhold til statsstøtte og fokus på håndtering af statsstøtteregler er derfor fortsat aktuel. 2.3 Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst Jf. de stipulerede krav til årsrapporten omhandler afsnit 2.3. eventuelle væsentlige problemer, der har måttet have gjort sig gældende med gennemførelsen af det operationelle program, herunder en kort redegørelse for eventuelle alvorlige problemer i forbindelse med den i artikel 62, stk. 1. litra d) nr. i): Den årlige kontrolrapport for 2008 rapportens vedkommende dækkende fra den 1. januar 2007 den 30. juni Afsnittet beskriver de væsentlige problemer, der har gjort sig gældende i forbindelse med gennemførelsen af det operationelle program Fremsendelse af beskrivelsen af forvaltnings- og kontrolsystemerne og kontrolrapport Forvaltningsmyndigheden arbejdede i første halvår 2008 på at beskrive forvaltnings- og kontrolsystemerne (artikel 71-beskrivelsen). Planlægningsmæssigt var der en udfordring i på den ene side at fremsende beskrivelsen til Kommissionen inden for tidsfristen i juli 2008 (et år efter godkendelsen af Regionalfondsprogrammet) og på den anden side at gøre beskrivelsen så fyldestgørende som muligt. Da udviklingen af det elektroniske tilskudsadministrationssystem, TAS, trak ud, blev det besluttet først at fremsende beskrivelsen til revisionsmyndigheden, når der kunne laves en samlet beskrivelse af administrationen inklusiv de nødprocedurer, som gjaldt, indtil TAS var fuldt implementeret. På denne baggrund blev artikel 71-beskrivelsen sendt til revisionsmyndigheden den 7. august Revisionsmyndighedens gennemgang af beskrivelsen var ved udgangen af 2008 endnu ikke afsluttet. Den 2. marts 2009 modtog forvaltningsmyndigheden revisionsmyndighedens observationer til høring. Der blev den 19. december 2008 up-loaded en fælles årsrapport og udtalelse (jf. art. 62 stk.1, d), I og II i RFO 1083/2006) for EFRU/ESF på Kommissionens SFC2007 system. Udtalelse skete samlet for EFRU/ESF, idet programmerne gennemføres ud fra fælles regelsæt. Revisionsstrategi og Compliance Assessment omfatter ligeledes programmerne samlet. Der kunne på tidspunktet ikke udtrykkes nogen sikkerhed om systemernes effektivitet mv., idet der ved udgangen af 2008 endnu ikke var udført revision af systemer eller af operationer/projekter. Den 31. marts 2009 sendte forvaltningsmyndigheden via SFC2007-systemet beskrivelsen af forvaltnings- og kontrolsystemer samt en erklæring i henhold til Art 71 i Kommissionens forordning 1083/2006. Udtalelsen er positiv, idet der dog var observationer, som yderligere skulle undersøges/følges op Arbejdet med fastlæggelse af udvælgelseskriterier Efter artikel 65 i rådets forordning nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond behandler og godkender Overvågningsudvalget kriterierne for udvælgelse af de operationer, der skal finansieres. Det sker inden seks måneder efter godkendelsen af de operationelle programmer. Dokumentet vil senere kunne ændres med Overvågningsudvalgets godkendelse. 58

59 I forlængelse af Overvågningsudvalgsmødet den 11. september 2007 blev der udarbejdet et notat om udvælgelseskriterier, som i 2007 blev godkendt af Overvågningsudvalget ved skriftlig høring. EBST og Kommissionen har efterfølgende været i dialog om udvælgelseskriterierne. Kommissionen har primært efterspurgt et højere konkretiseringsniveau for så vidt angår kriterierne på regionalt niveau. Ligeledes har EBST været i dialog med parterne i Overvågningsudvalget. Emnet var på dagsordenen på møde i Overvågningsudvalget i marts 2008, og det er konstateret, at udvælgelseskriterierne må formodes også fremadrettet at blive et relativt dynamisk område med løbende justeringer i overensstemmelse med udviklingen i rammesætningen og de ansøgningsrunder mv., som vækstforaene iværksætter. Fra vækstforaene blev det på mødet påpeget, at de økonomiske rammer skal medtænkes i kriterierne, og at der bør være et tilpasset og dynamisk samspil mellem regionernes handlingsplaner og udvælgelseskriterier. I forlængelse af Overvågningsudvalgets drøftelser på mødet i marts 2008 var forvaltningsmyndigheden i dialog med de regionale vækstfora og Kommissionen med henblik på konsolidering af samlingen af kriterier. Som led i denne konsolidering anmodede forvaltningsmyndigheden de regionale Vækstforumsekretariater bekræfte, at de supplerende kriterier ikke kan være og kan anvendes udvidende i forhold til programmets virkefelt. Forvaltningsmyndigheden modtog disse erklæringer fra regionerne. Det konsoliderede notat blev drøftet på møde i Overvågningsudvalget den 15. september Notatet blev godkendt, og udvalget besluttede, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som i fællesskab udarbejder et notat, som skaber bedre oversigt og gennemsigtighed i præsentationen af udvælgelseskriterierne. I arbejdsgruppen deltager Vækstforumsekretariaterne og forvaltningsmyndigheden. Arbejdsgruppen arbejder efter de principper, som Kommissionen på udvalgsmødet i september 2008 opstillede vedrørende kohærens, transparens og adskillelse og gerne med en mere skematisk fremstilling. På mødet den 15. september 2008 garanterede Overvågningsudvalget overfor Kommissionen, at de supplerende udvælgelseskriterier som bærende princip ikke på nogen måde kan udvide programmet. Kriterierne udmønter og skærper de operationelle programmer. Arbejdsgruppens notat drøftes på møde i Overvågningsudvalget den 8. juni Forvaltningsmyndigheden fik af Overvågningsudvalget på mødet i september 2008 bemyndigelse til at sanktionere vækstforas interim-kriterier frem til næste møde i juni Da Overvågningsudvalget skal godkende kriterierne, vil udvælgelseskriterier antageligt være på dagsordenen til møde i Overvågningsudvalget mindst en gang årligt, hvor forvaltningsmyndigheden samler op for at konstatere, om der er sket ændringer Institutionelle udfordringer - strukturfondsadministration skal øges Alle regioner og Bornholms Regionskommune har valgt at løse sekretariatsopgaven ved at lade den indgå som en integreret del af regionens sekretariatsopgaver. Den integrerede sekretariatsløsning betyder, at betjeningen af Vækstforum finder sted i tæt sammenhæng med regionernes almindelige beslutningshierarki. For at styrke fokus på kravene i strukturfondsbehandlingen af de enkelte projektansøgninger har forvaltningsmyndigheden taget initiativ til møder med de regionale sekretariater, hvor der drøftes 59

60 problemer og udfordringer i strukturfondssagsbehandlingen, herunder ikke mindst det fælles ansvar for at gennemføre strukturfondsprogrammerne. Det er vigtigt, at de strukturfondssager, som forelægges vækstfora, enten er så gennembearbejdede, at sagerne kan gives tilsagn forholdsvis hurtigt efter vækstforumsmøderne, eller at vækstfora får det fulde billede af de enkelte sagers kompleksitet, herunder også eventuelle uafklarede problemstillinger, som kan lede til længere sagsbehandlingstid. Hvis den strukturfondsfaglige sagsbehandling først reelt påbegyndes, når vækstforum har indstillet en sag til strukturfondsstøtte, betyder det, at eventuelle problemstillinger vedrørende statsstøtte, detaljerede budgetter osv. skal afklares af sekretariatet i den periode, hvor forvaltningsmyndigheden optimalt set skulle indlede sin legalitetskontrol nemlig i umiddelbar forlængelse af vækstforums indstilling. Forvaltningsmyndigheden har i 2009 taget initiativ til indførelsen af en fast track procedure, der sikrer, at gennemarbejdede ansøgninger kan sagsbehandles særligt hurtigt Indstillingernes kvalitet Programmet for har ændret karakter og indhold i forhold til programperioden Implementeringen af programmet har givet anledning til at udarbejde et nyt regelsæt, ansøgnings- og vejledningsmateriale, udformning af nye tjeklister, tilrettelæggelse af administrations-, revisions, regnskabs- og IT-setup. Forvaltningsmyndigheden nåede i 2007 et ambitiøst mål om fuldstændig koordination og harmonisering af regelsættene for de to fonde, hvilket også i 2008 har givet udfordringer både for forvaltningsmyndigheden, sekretariaterne og ansøgerne. Disse udfordringer har affødt en omfattende dialog mellem forvaltningsmyndigheden og de regionale sekretariater om forståelsen af regelsættet og betydningen heraf for kommende og indstillede projekter. Især statsstøttereglerne fremhæves som svært tilgængelige. På grund af de relativt nye regelsæt og ikke mindst regelsættenes kompleksitet (herunder statsstøttereglerne) har forvaltningsmyndigheden ved legalitetskontrollen af projektindstillingerne fra vækstforaene konstateret, at der ikke altid er et tilstrækkeligt grundlag i forhold til at legalitetskontrollere og træffe en afgørelse. For at få ansøgninger og/eller indstillinger fuldt belyst, har forvaltningsmyndigheden været i dialog med de regionale sekretariater og i enkelte tilfælde ansøger. Sideløbende har forvaltningsmyndigheden været i dialog med sekretariaterne for at begrænse sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiden afhænger af den enkelte sags kompleksitet, og af hvor hurtigt alle oplysninger har kunnet tilvejebringes. Forvaltningsmyndighedens registrering af sagsbehandlingstider er opdelt på to faser i myndighedens legalitetskontrol og afgørelse: 1) sagsbehandlingstiden fra forvaltningsmyndigheden modtager en indstilling fra Vækstforumsekretariatet, til forvaltningsmyndigheden reagerer på indstillingen ved at fremsende supplerende spørgsmål til det pågældende sekretariat og 2) sagsbehandlingstiden fra indstillingen vurderes som fuldt oplyst, til forvaltningsmyndigheden har truffet endelig afgørelse om tilsagn eller afslag. I 2008 skete sagsbehandlingstiden fra modtagelse af indstilling til første reaktion for 39 % af sagerne indenfor 30 dage. Sagsbehandlingstiden, fra sagen blev vurderet som fuldt oplyst til endelig afgørelse, var for 82 % af sagerne sket indenfor 30 dage. Forvaltningsmyndigheden havde i 2008 et internt mål om, at sagsbehandlingstiden, fra sagen var fuldt oplyst til afgørelse indenfor 30 dage, skulle omfatte 85 % af sagerne (målet ville være delvist opfyldt, hvis dette gjorde sig gældende for 75 % af sagerne). Målet for sagsbehandlingstiden blev 60

61 således delvist opfyldt. Der var ikke internt i forvaltningsmyndigheden opstillet mål for sagsbehandlingstid for så vidt angår tiden fra modtagelse af indstilling til første reaktion. Det er forventningen, at sagsbehandlingstiden i såvel de regionale sekretariater som forvaltningsmyndigheden vil kunne nedbringes yderligere. Større strategiske satsninger Med indgangen til den indeværende strukturfondsperiode blev vækstforaene opfordret til at satse på større sammenhængende satsninger til at fremme den regionale vækst og erhvervsudvikling. De større satsninger har vist sig at udfordre strukturfondssystemet, idet de større satsninger i realiteten ofte viser sig at bestå af en række aktiviteter, der i strukturfondssammenhæng nødvendigvis må behandles hver for sig. På trods af de indbyggede udfordringer med de større strategiske satsninger er det forvaltningsmyndighedens opfattelse, at vækstforaene fortsat skal satse på større sammenhængende satsninger. Med en opbygning af erfaring omkring håndtering af større satsninger er Vækstforumsekretariaterne opfordret til i sagsbehandlingen at skele til de administrative løsningsmodeller, som allerede er tilvejebragt og udnytte denne erfaring. Det vil forhåbentlig kunne bidrage til at forkorte og smidiggøre det samlede sagsbehandlingsforløb (sekretariaternes og forvaltningsmyndighedens) med henblik på, at det bliver så smidigt og effektivt som muligt. Forvaltningsmyndigheden har i 2008 prioriteret dialogen med Vækstforumsekretariaterne højt, idet dialogen til stadighed skal styrke ansøgernes og sekretariaternes sikkerhed i håndteringen af de legalitetskrav, der karakteriserer strukturfondsindsatsen. Generelt har den tætte kontakt mellem forvaltningsmyndigheden og de regionale Vækstforumsekretariater skullet medvirke til, at de udfordringer, der er opstået, er blevet håndteret så tidligt i processen som muligt. Dialogen skal i høj grad samtidigt medvirke til, at indstillingernes kvalitet højnes. Forvaltningsmyndigheden og regionerne er enige om at minimere sagsbehandlingstiden. Der er igangsat en række initiativer for at optimere kvalitet og momentum, så processen fra ansøgning til tilsagn bliver kortest muligt for ansøger. Parallelt er forvaltningsmyndigheden til stadighed opmærksom på mulighed for at forbedre det administrative system, samt tiltag til at styrke dialogen mellem Vækstforumsekretariaterne og forvaltningsmyndigheden. I løbet af 2009 forventes der derfor oprettet et sagsbehandlerakademi for strukturfondssagsbehandlere og et netværk for specialister i strukturfondssagsbehandlingen Vejledningsopgaven i forbindelse med statsstøttereglerne Som omtalt under afsnit 2.2 har statsstøttereglerne fyldt meget i programadministrationen i programperiodens opstart. Idet programmerne og udviklingsstrategierne er beskrevet som rammer indenfor hvilke, der kan udvikles mangeartede projekter, har det ikke været forud givet, at projekter med et støtteberettiget formål uden videre ville møde kravene i EU-Kommissionens statsstøtteregler. For sekretariaterne har dette betydet, at man har haft til opgave dels at informere og vejlede ansøgere om strukturfondene, men derudover har man også haft en selvstændig opgave i at vejlede om statsstøttereglerne. Dette arbejde har været vanskeligt, når ansøgerne har færdiggjort deres projektudvikling og etableret en projektorganisation før sekretariaterne har haft lejlighed til at kommentere på ansøgningerne. 61

62 Ét vækstforum sekretariat oplyser, at man oplever det som en stor udfordring at få overbevist ansøgere om det gavnlige med en dialog tidligt i projektudviklingsfasen. Samme forhold har smittet af på Erhvervs- og Byggestyrelsens senere behandling af sagerne, hvis styrelsen har identificeret et yderligere behov for afklaring og tilpasning af ansøgningerne til statsstøttereglerne. For alle, herunder ansøgere, sekretariater og styrelsen, som beskæftiger sig med strukturfondsprogrammerne , har der været behov for en ekstraordinær indsats i tilknytning til statsstøttereglerne. Der henvises til afsnit 2.2 for så vidt angår indsatsen for at afhjælpe behovet for information på området. 2.4 Ændringer i konteksten omkring det operationelle program I afsnittet redegøres for udviklingen i konteksten omkring det operationelle program, som uden at hidrøre direkte fra støtten fra det operationelle program har direkte indvirkning på programmets gennemførelse Ændringer af nationale regler 2008 I 2008 trådte to nye bekendtgørelser i kraft. Bekendtgørelse nr af den 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, der trådte i kraft den 1. december 2008 samt bekendtgørelse nr af den 26. november 2008 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling mv. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, der trådte i kraft den 2. december Ved bekendtgørelse nr af den 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til EBST efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (henlæggelsesbekendtgørelsen) har styrelsen fået tillagt størstedelen af de beføjelser, som efter lov nr af den 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond er tillagt økonomi- og erhvervsministeren. Dette gælder dog ikke beføjelser efter lovens 3, stk. 1, 2. punktu, til at fordele regionalfonds- og socialfondsmidler mellem de regionale vækstfora og til at omfordele disse midler mellem vækstforaene. Ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr medfører, at EBST træffer endelig afgørelse om tilsagn og afslag i de sager, der vedrører anvendelse af de strukturfondsmidler, som fordeles mellem de regionale vækstfora efter konkurrence samt udarbejder tilsagns- og afslagsskrivelser til de konkrete projekter, hvor beføjelsen tidligere tilkom ministeren. Årsrapporten 2007 omhandler implementeringen af regelsættet herunder det nationale regelsæt. EU-forordningerne og dansk lovgivning er tilgængelige på Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark Rammevilkår for vækst fastlægges både internationalt, nationalt, regionalt og lokalt. Bl.a. holdes der gennem den regionalpolitiske vækstredegørelse øje med den regionaløkonomiske udvikling i hele landet og i de enkelte regioner/vækstfora for at medvirke til at sikre, at strukturfondsmidlerne i højere grad anvendes der, hvor udfordringerne er størst, og således at det globale mål, om at Danmark skal bevare sin position som ét af de 10 rigeste lande i verden mål ved BNP pr. indbygger, forfølges. Målt på bruttonationalproduktet (BNP pr. indbygger) har Danmark fastholdt sin placering blandt de 10 rigeste OECD-lande fra 2005 til Fra 2005 til 2006 er afstanden til de fem rigeste lande dog 62

63 reduceret en anelse som følge af en forøgelse af det danske arbejdsudbud. Samtidig viser internationale analyser, at Danmark er blandt de lande, hvor de regionale forskelle er mindst. Både i udlandet og i Danmark er vækstudsigterne blevet svækket i kølvandet på den finansielle krise, og der er stor usikkerhed om udviklingen på kort sigt. Alle regioner i landet oplever aftagende vækst og stigende ledighed, om end fra et historisk lavt ledighedsniveau. Regeringen har taget en række initiativer for at imødegå den aktuelle økonomiske afmatning, bl.a. med aftalen om Forårspakke 2.0, som indeholder lavere skat på arbejde, muligheden for udbetaling af opsparede SP-midler og etablering af en pulje til renoverings- og bygningsarbejde på 1,5 mia. kr. Også i den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling er der betydelig opmærksomhed på, hvordan man bedst imødegår udviklingen med udgangspunkt i de særlige udfordringer og muligheder, der er regionalt. Der er fokus på strukturforbedrende tiltag inden for uddannelse, iværksætteri og innovation. Det er vigtigt, hvis Danmark skal komme styrket ud af krisen og stå stærkere i den globale konkurrence. Yderområdernes særlige udfordringer Det generelle billede er, at alle regioner i Danmark har oplevet en positiv udvikling de seneste år med stigende beskæftigelse og indkomster og faldende ledighed. Det gælder også hovedparten af de geografiske yderområder, om end disse områder fortsat klarer sig lidt dårligere end landsgennemsnittet. Den økonomiske afmatning har dog betydet, at også de geografiske yderområder også nu rammes af stigende ledighed og aftagende vækst. Yderområderne er kendetegnet ved en erhvervsstruktur præget af mange små virksomheder inden for traditionelle erhverv som landbrug og fremstilling. Indbyggertallet i yderområderne er stagnerende eller ligefrem faldende, og udsigterne for de kommende år er ikke bedre. Uddannelsesniveauet er lavere der er færre med en videregående uddannelse og flere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Omvendt er der flere med en erhvervsfaglig grunduddannelse. Ledigheden er relativt højere end på landsplan, ligesom yderområderne er kendetegnet ved en højere andel uden for arbejdsstyrken. Det betyder, at yderområderne står overfor en særlig udfordring. Arbejdsmarkedet og beskæftigelsen Danmark har en beskæftigelsesfrekvens, der allerede er noget over de fælles EU-mål, bl.a. som følge af høj deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet. Den økonomiske afmatning ses i de regionale ledighedstal, som har været stigende siden sommeren 2008 og ind i de første to måneder i 2009, jf. fig. 2.2 Region Midtjylland (2,3 %), Region Syddanmark (2,4 %) og Region Sjælland (2,4 %) har den laveste sæsonkorrigerede ledighed, mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden har en lidt højere ledighed end landsgennemsnittet. Udviklingen i de regionale ledighedstal dækker over større variationer mellem landsdelene, hvor det ser ud til, at landsdelene Vest- og Sydjylland har oplevet de procentvis højeste stigninger i ledigheden, men udviklingen skal ses i forhold til et meget lavt udgangspunkt. De to landsdele havde i forvejen det laveste ledighedsniveau og befinder sig på trods af den seneste udvikling fortsat under landsgennemsnittet. Alle fire beskæftigelsesregioner venter, at de regionale arbejdsmarkeder vil opleve faldende beskæftigelse og stigende ledighed i 2009 og Beskæftigelsen falder først og kraftigst i de konjunkturfølsomme brancher, heriblandt serviceerhvervene, bygge- og anlægsbranchen samt industrien. I alle fire beskæftigelsesregioner ventes ledigheden at blive fordoblet i 2010 sammenlignet med Uanset ledigheden er stigende, er der fortsat flaskehalsproblemer og behov for arbejdskraft inden for visse fag og brancher, bl.a. social- og sundhedsområdet. 63

64 I nedenstående præsenteres en række indikatorer, som måler og sammenligner de danske regioners præstationer inden for Socialfondsprogrammets vækstkilder innovation, anvendelse af ny teknologi, menneskelige ressourcer og iværksætteri. Menneskelige ressourcer De menneskelige ressourcer kan styrkes ved at styrke arbejdskraftens kompetencer og øge beskæftigelsen. Der er opstillet følgende globale mål i Socialfondsprogrammet for udviklingen af de menneskelige ressourcer: Beskæftigelsesfrekvensen er 72,7 % i 2013 (72,6 % i 2005). Erhvervsfrekvensen skal fastholdes på 76,3 % (76,3 % i 2005). 30 % deltager i uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (målt fra opgørelsestidspunktet) i 2013 (28 % i 2004). 45 % af de ufaglærte årige i arbejdsstyrken skal i 2013 deltage i uddannelse inden for det seneste år (ca. 41 % i 2003). Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne er fortsat meget høje i Danmark, og forskellene regionerne imellem er begrænset. Både når det gælder erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens, klarer Region Midtjylland sig bedst., jf. tabel Tabel 2.28: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser, Variabel Region Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Hele landet 78, ,1 Region Hovedstaden 78,2 79,2 79,2 Region Sjælland 77,9 78,6 78,6 Region Syddanmark 77,7 78,4 78,5 Region Midtjylland 79,1 79,8 80 Region Nordjylland 78 78,7 78,3 Hele landet 75,2 76,8 77,4 Region Hovedstaden 75,2 76,7 77,1 Region Sjælland 75 76,5 76,7 Region Syddanmark 74,8 76,5 77,1 Region Midtjylland 76, ,8 Region Nordjylland 73,7 75,5 76,4 Uddannelse De seneste tal viser, at der i alle regioner har været et fald i andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse (erhvervsrettet eller gymnasial), jf. figur Specielt blandt de unge fra Region Syddanmark og Region Sjælland er der fra 2004 til 2006 sket et mindre fald i andelen, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Både i 2007 og 2008 er der igangsat en række initiativer i regi af de regionale partnerskabsaftaler, Undervisningsministeriet og erhvervsskolerne med henblik på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I alle regioner påbegynder hovedparten af de unge (ca. 95 %) en ungdomsuddannelse. Muligheden for at øge rekrutteringen er derfor ikke stor. Hvis flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at reducere frafaldet. Af den andel, som aldrig opnår en ungdomsuddannelse (restgruppen), kommer hovedparten fra en afbrudt erhvervsuddannelse. I alle regioner er det kun omkring halvdelen af de, der påbegynder en erhvervsuddannelse, som gennemfører. 64

65 Figur 2.15: Andel af regional ungdomsårgang, som vil fuldføre en ungdomsuddannelse (%), ) Mål 2015 (nationalt) Mål 2010 (nationalt) Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Anm.: Data er baseret på profilmodellen, som beregner en ungdomsårgangs forventede uddannelsesadfærd i løbet af 25 år, hvor al adfærd i uddannelsessystemet (studietider, gennemførelsesprocenter og overgange mellem uddannelser) svarer til uddannelsesadfærden i det enkelte år. Geografien afspejler elevernes bopæl i 8. klasse. Kilde: Uni-C Statistik & Analyse På de videregående uddannelser er der i fire ud af fem regioner en stigende andel af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse, jf. fig Som det fremgår af figuren, er Region Sjælland den region, hvor færrest unge forventes at gennemføre en videregående uddannelse, selvom andelen er stigende. Tillige fremgår det af fig. 2.16, at der har været en markant stigning i Region Hovedstaden i andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. I alle regioner er de unge blevet hurtigere til at fuldføre deres videregående uddannelse. Figur 2.16: Andel af regional ungdomsårgang, som vil fuldføre en videregående uddannelse (%), Mål 2015 (nationalt) Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Anm.: Data er baseret på profilmodellen, som beregner en ungdomsårgangs forventede uddannelsesadfærd i løbet af 25 år, hvor al adfærd i uddannelsessystemet (studietider, gennemførelsesprocenter og overgange mellem uddannelser) svarer til uddannelsesadfærden i det enkelte år. Geografien afspejler elevernes bopæl i 8. klasse. Kilde: Uni-C Statistik & Analyse Iværksætteri Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i samfundsøkonomien. Nye virksomheder er ofte mere innovative, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte ny teknologi end etablerede virksomheder. Der er opstillet følgende globale mål i strukturfondsprogrammerne for iværksætteri: 65

66 Etableringsraten i Danmark skal fastholdes på mindst samme niveau som i dag (8,5 % i 2003) Andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, skal øges til 13 % i 2013 (ca. 5 % i 2003). Danmark er allerede i dag på niveau med de bedste europæiske lande, når det gælder opstart af nye virksomheder, men de bedste lande har en betydeligt større andel af vækstiværksættere end Danmark. Etablering af virksomheder Der blev især i Region Hovedstaden i 2006 etableret mange nye virksomheder. Etableringsraten i Region Hovedstaden er knap 12 %. Til sammenligning har de øvrige regioner en etableringsrate på mellem 9 og 10 %, jf. fig Figur 2.17: Etableringsrater Hele landet Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Bornholm Kilde: Danmarks Statistik Vækstiværksættere Vækstiværksætterne står for omkring halvdelen af jobskabelsen i nye virksomheder. Samtidig har de en produktivitet, der er betydeligt højere end gennemsnittet af alle danske virksomheder. 6 Når det gælder om at få nye virksomheder ind i solide vækstforløb, klarer Danmark sig fortsat ikke så godt som de bedste lande. 7 Generelt synes det dog at gå den rigtige vej, idet indikatoren for andel vækstiværksættere er steget betydeligt de seneste år i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, jf. fig Til gengæld tyder indikatoren på, at andelen af vækstiværksættere ikke er vokset i hverken Region Sjælland eller Nordjylland. 6 Vækstredegørelse 2005 og 2007, Økonomi- og Erhvervsministeriet. 7 Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2008 (Regeringen) 66

67 Figur 2.18: Indikator for andel regionale vækstiværksættere målt på vækst i antal ansatte % Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 4. kv kv kv kv kv kv kv kv Anm.: Vækstiværksættere er virksomheder med en årlig gennemsnitlig vækst i antal ansatte på mere end 20 % over en treårig periode. Virksomheden skal have min. 5 årsværk og må være op til 5 år ved vækstperiodens start. Vækstiværksættere sættes i forhold til alle virksomheder, der har min. 5 årsværk, og som er op til 5 år ved vækstperiodens start. Indikatoren for andel vækstiværksættere er baseret på virksomhedernes beskæftigelse ifølge ATP-statistikken, mens de endelige opgørelser af andel vækstiværksættere, som indgår i Konkurrenceevneredegørelsen, bygger på Danmarks Statistiks iværksætterdata. ATP-statistikken er tidsmæssigt mere aktuel end Danmarks Statistiks iværksætterdata, men der kan være forskel på indikatoren og de endelige opgørelser af andel vækstiværksættere. Kilde: Beregninger fra Erhvervs- og Byggestyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik Innovation Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder, organisationsformer mv. er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Der er opstillet følgende globale mål i strukturfondsprogrammerne for innovation: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative (40 % ) I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU (nr. 10 i ) Innovation kan både handle om at udvikle nye varer og serviceydelser, nye processer, nye former for marketing og nye organisationsformer. 67

68 Figur 2.19: Andel innovative virksomheder i regionerne fordelt på innovationstype, Pct. 50 Prod.inn Procesinn Org. inn Markf.inn Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Hele landet Anm.: Andel produkt-, proces, organisations- og markedsføringsinnovative virksomheder. n=2307. Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks innovationsdata. De nyeste innovationsdata, som vedrører perioden , viser, at der er sket et fald i andelen af danske virksomheder, der har introduceret et nyt produkt, en ny proces eller en ny organisatorisk innovation. I perioden var det kun hver fjerde danske virksomhed, som introducerede et nyt produkt, mens det i var næsten hver tredje virksomhed. 8 Udviklingen betyder, at Danmark fortsat kun befinder sig på en midterplacering sammenlignet med udlandet. De regionale opgørelser af innovationsgraden er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, men viser umiddelbart, at virksomhederne i Region Hovedstaden er lidt mere innovative end virksomhederne i de øvrige regioner, jf. figur En betydelig del af Hovedstadens forspring kan dog tilskrives erhvervsstrukturen, idet de mest innovative brancher, heriblandt forretningsservice, fylder forholdsvis meget i Region Hovedstaden. I alle regioner er der flere virksomheder, der nyudvikler deres organisation og markedsføring end deres produkter og processer. Anvendelse af ny teknologi Anvendelse af ny teknologi er en væsentlig kilde til at styrke virksomhedernes konkurrencekraft. Indsatsområdet dækker over en meget bred vifte af teknologier, heriblandt IKT, materialeteknologi og nanoteknologi. Der er opstillet følgende globale mål i strukturfondsprogrammerne for anvendelse af ny teknologi: I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 % (56 % i 2005). En måde at øge produktiviteten på er at anvende IKT til styring af produktionen, logistikken og serviceydelserne. På det område klarer Region Hovedstaden sig bedst med knap 56 % af virksomhederne, der anvender IKT som beskrevet. Region Sjælland klarer sig dårligst med godt 48 %, mens de øvrige regioner ligger mellem 50 og 52 %, jf. figur Kilde: Innovation i Danmark, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2008) 68

69 Figur 2.20: Andel virksomheder der anvender IKT til styring af produktion, logistik og serviceydelser, Pct Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Kilde: Danske virksomheders brug af IT, Danmarks Statistik, Region Nordjylland Hele landet 2.5 Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006 Der er ikke konstateret væsentlige ændringer som omhandlet i artikel 57 i forordning 1083/2006 vedr. operationers varighed: - Som berører dens art eller gennemførelse eller giver en virksomhed eller et offentligt organ en uberettiget fordel - Som enten skyldes en ændring i ejendomsretten til et infrastrukturelement eller ophør med en produktionsaktivitet 2.6 Komplementaritet med andre instrumenter Det tidsmæssige sammenfald mellem den danske kommunalreform og en ny EUstrukturfondsperiode ( ) har givet en mulighed for at sikre en god sammenhæng og koordinering mellem den lokalt og regionalt finansierede, den statsligt finansierede og EUstrukturfondsfinansierede regionale erhvervspolitiske indsats. De regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner støtter indholdsmæssigt i høj grad op om indholdet i de to programmer under målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse. For at opnå viden om hvordan den meget integrerede gennemførsel af strukturfondsprogrammerne og den regionale erhvervspolitiske indsats fungerer i praksis, har Erhvervs- og Byggestyrelsen gjort emnet til hovedtema i den temaevaluering af de operationelle programmer, der gennemføres i Administrativt bidrager følgende tiltag til at sikre adskillelse og koordinering af støtte fra ERDF og ESF: Det fælles overvågningssystem, herunder et fælles Overvågningsudvalg for Regionalfonden og Socialfonden Den fælles forvaltningsmyndighed Det fælles lovgrundlag og regelsæt under hensyntagen til variationer i støtteberettigelsen under de enkelte fonde Det fælles administrative set-up Den fælles platform for information om fondene I Danmark har man valgt at anvende muligheden for 10 %-fleksibilitet mellem fondene, så der i socialfondsfinansierede projekter kan gives tilsagn, hvor 10 % af de støtteberettigede udgifter kan høre til udgiftskategorier, der normalt kun er støtteberettigede under Regionalfonden. Tilsvarende kan der i regionalfondsprojekter ydes tilskud på op til 10 % til typiske udgifter under Socialfonden, eksempelvis deltagerunderhold. 69

70 2.6.1 Administrativ koordination med anden EU-støtte Sekretariaterne for de regionale vækstfora skal sikre koordinationen mellem ansøgte projekter under strukturfondene, Landbrugsfonden og Fiskerifonden. For strukturfondene omfatter koordinationen af projekter under både målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse og målet om det europæiske territorielle samarbejde. For Landbrugsfonden kan dette bl.a. ske gennem den høring af vækstfora, der er fastlagt for projekter under landdistriktsprogrammets akse 3 og ordningen for innovation i forarbejdningssektoren under akse 1. Der skal generelt ske koordination med de lokale aktionsgrupper, som indgiver indstilling til Direktoratet for FødevareErhverv om tilskud til projekter vedrørende livskvalitet og økonomisk aktivitet i landdistrikterne. De nærmere regler om koordinationen mellem strukturfondene og landdistriktsprogrammet, herunder repræsentation af vækstfora i de lokale aktionsgrupper og koordination af enkeltprojekter, er fastlagt i landdistriktsloven med tilhørende bekendtgørelser. For Fiskerifonden skal sekretariaterne for de regionale vækstfora sikre, at der koordineres med den eller de lokale aktionsgrupper i regionen, som indgiver indstilling om tilskud til Direktoratet for FødevareErhverv. Tilsagn til et projekt er betinget af, at projektet kan gennemføres i sin helhed. Projektet skal derfor både ved ansøgning og ved regnskabsaflæggelse dokumentere projektfinansieringen og dens sammensætning. EBST følger således op også ved afregning i koordinationen med anden EU støtte. 2.7 Tilsynsforanstaltninger I afsnittet redegøres for tilsyns- og evalueringsforanstaltninger truffet af forvaltningsmyndigheden eller Overvågningsudvalget, herunder ordninger vedrørende dataindsamling, konstaterede vanskeligheder, og hvordan de er blevet løst Overvågningsudvalget 2008 I overensstemmelse med artikel 63 i rådets forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for strukturfondene og 2 i bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefordeling mv. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond er der for strukturfondsperioden nedsat et fælles Overvågningsudvalg (OU) for de to operationelle programmer under målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse. Overvågningsudvalget repræsenterer partnerskabet bag strukturfondsindsatsen i Danmark. Jf. 3 i bekendtgørelse 358 om ansvar og kompetencefordeling varetager EBST formandskabet og sekretariatsfunktionen. Overvågningsudvalgets sammensætning fremgår af 3 stk. 2. Det forordningsbestemte ligestillingshensyn og den danske lovgivning på området følges ved udpegningen af Overvågningsudvalget. Repræsentanter fra Kommissionen deltager i arbejdet i Overvågningsudvalget, hvor de har en rådgivende funktion. I 2008 blev der afholdt møder i Overvågningsudvalget den 10. marts og den 16. september. Overvågningsudvalgets emner 2008 til orientering og drøftelse: Den økonomiske gennemførelse På begge møder blev Overvågningsudvalget præsenteret for en økonomisk status på programgennemførelsen herunder: Samlet fremdrift i tilsagn og indstillinger Gennemførelse på Socialfondsprogrammets to prioriteter Gennemførelse på Regionalfondens indsatsområder Gennemførelse yderområdeandel Gennemførelse indstillings- og afslagsstatistik 70

71 Udvalget har taget orienteringerne til efterretning med bemærkninger fra regionerne om 10. marts at der var stor interesse for det nye program, og at de nye programmer kræver en vis omstilling fra ansøgeres side, samt at der lå en formidlingsopgave i forhold til de nye programmers potentielle samarbejdspartnere og nye projekttyper. Endvidere blev der udtrykt bekymring for, at længere sagsforløb og kompleksitet i regelsættet kunne afskrække potentielle ansøgere. Fra Vækstforas side blev det endvidere tilkendegivet, at man fra start har stor opmærksomhed på n+2 problematikken. Den 16. september blev Overvågningsudvalget orienteret vedr. håndteringen af et eventuelt n+2 problem, hvor EBST fremlagde to principper til overvejelse i forbindelse med, at OU i 2009 skal vedtage principper i tilfælde af en n+2 reduktion. Styrelsen vil til Overvågningsudvalgets møde den 8. juni 2009 fremkomme med et forslag til beslutning om et princip for en eventuel reduktion af programmidlerne, hvis dette skulle blive aktuelt, som følge af n+2 reglen. Orientering om TA-finansierede aktiviteter På mødet den 16. september orienterede forvaltningsmyndigheden Overvågningsudvalget om de TA-finansierede aktiviteter. Overvågningsudvalget tog den samlede orientering til efterretning. Tasudviklingen Udvalget blev orienteret om status for TAS-udviklingen, og at der i systemet kunne importeres ansøgninger, laves vækstforumindstillinger, udstedes tilsagn, modtages regnskaber og foretages udbetalinger. De særlige rapporter til udtræk af bl.a. effekter mv. udestod stadig, og skulle indgå i en ny aftale med leverandøren. Kommunikationshandlingsplanen Udvalget blev orienteret om målopfyldelsen på kommunikationshandlingsplanen jf. årsrapporten 2007, og at hjemmesiden var blevet udbygget med en oversigt over projekter, der havde opnået tilskud. Desuden at der var udviklet en række værktøjer til projekttovholderne til administration af projekterne f.eks. perioderegnskaber. Udvalget drøftede mulighederne og den fælles forpligtelse for at formidle de ofte vanskelige budskaber i et lettere og tilgængeligt sprog, for at kunne orientere potentielle ansøgere om muligheder og barrierer i forbindelse med ansøgning af strukturfondsmidler. Evaluering Styrelsen fremlagde en planche, der jf. evalueringsplanen er udarbejdet for et kortfattet overblik over, hvilke informationer der er tilgængelige om programmernes gennemførelse. Styrelsen fremlagde en række forslag til mulige temaer, som kunne blive lagt til grund for den forestående temaevaluering 2009, og opfordringen fra det seneste møde i Overvågningsudvalget blev gentaget i forhold til, at interesserede meldte sig til den tekniske følgegruppe på evalueringsområdet. Der blev aftalt at gennemføre en skriftlig høring af Overvågningsudvalget vedr. indstilling til samtykke af temavalg og med efterfølgende orientering af Danmarks Vækstråd om valg af tema. Statsstøtte På mødet den 16. september orienterede forvaltningsmyndigheden vedr. statsstøtte og Kommissionens forordning nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88. Overvågningsudvalget bemærkede, at statsstøttereglerne er svære at forstå, ikke mindst for ansøgerne, og at der bør gælde et særligt hensyn til ikke at skræmme potentielle ansøgere væk pga. reglernes kompleksitet. Udvælgelseskriterierne Da Overvågningsudvalget skal godkende udvælgelseskriterierne vil punktet være på dagsordenen mindste én gang årligt. I 2008 blev udvælgelseskriterierne drøftet på begge overvågningsudvalgs- 71

72 møderne på baggrund af udarbejdede notater og på baggrund af drøftelser mellem styrelsen og Kommissionen og mellem styrelsen og de regionale vækstfora. I forlængelse af udvalgets drøftelse i marts var styrelsen i dialog med de regionale vækstfora og med Kommissionen med henblik på konsolidering af samlingen af kriterium. Det konsoliderede notat var til drøftelse på mødet den 16. september, hvor Kommissionen præciserede de generelle principper for udvælgelseskriterier. Udvalget besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, der i fællesskab skulle udarbejde et notat, der skaber bedre oversigt og gennemsigtighed i præsentationen af udvælgelseskriterierne. I arbejdsgruppen deltager Vækstforumsekretariaterne og forvaltningsmyndigheden. Styrelsen fik af Overvågningsudvalget bemyndigelse til at sanktionere vækstfora interimkriterier, som tidligere set i månederne frem til næste møde. Udvalget slog endvidere fast, at den øvre ramme for administration af de danske strukturfondsmidler er de operationelle programmer, og at de supplerende udvælgelseskriterier som bærende princip ikke på nogen måde kan udvide programmerne. (Afsnit i årsrapporten omhandler arbejdet med udvælgelseskriterierne). Vedrørende udvælgelseskriterier for Den konkurrenceudsatte Pulje tiltrådte Overvågningsudvalget på mødet den 10. maj fremlagte notat dateret den 5 marts 2008 med indstilling til Overvågningsudvalget om nye kriterier. Den konkurrenceudsatte Pulje Forvaltningsmyndigheden orienterede Overvågningsudvalget om Danmarks Vækstråds proces for fastlæggelse af temaer for Den konkurrenceudsatte Pulje 2009, og om en ændret proces i forbindelse med ansøgningsproceduren. Årsrapporter 2007 På mødet den 10. marts og den 16. september orienterede forvaltningsmyndigheden om baggrunden og processen for udarbejdelse af årsrapporterne og at forvaltningsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 67 i forordning 1983/2006 første gang i 2008 og herefter senest den 30. juni hvert år skal fremsende en årsrapport for hhv. Socialfonden og Regionalfonden. Inden fremsendelsen skal årsrapporten godkendes af Overvågningsudvalget. Udvalget har taget orienteringen til efterretning og godkendt processen for årsrapporterne 2007 med en skriftlig høring. Årsrapporterne 2007 blev sendt i skriftlig høring i udvalget maj/juni De justerede endelige rapporter blev fremsendt til kommissionen den 2. oktober 2008 for Regionalfonden og den 14. november 2008 for Socialfonden og rapporterne blev godkendt af Kommissionen ultimo Fremadrettet fandt udvalget, at årsrapporterne skal gøres til genstand for drøftelse i udvalget. Kommissionens orientering På begge møder i Overvågningsudvalget har der været et dagsordenspunkt om nyt fra Kommissionen. Under punktet har DG Regio og DG Employment orienteret om kommende arrangementer, lukning af programperioden Funktionsadskillelse mellem og inden for tilsynsmyndighederne Den overordnede struktur og arbejdsdeling mellem regionalt og statsligt niveau i gennemførelsen af strukturfondsprogrammerne er fastlagt i lov om erhvervsfremme, lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og de tilhørende bekendtgørelser samt beskrevet i de to programmer. Forvaltningsmyndigheden i EBST står for udvikling og vedligeholdelse af det administrative system, herunder regeludstedelsen, ansøgningsmaterialet og tilskudsadministrationssystemet. Administrationen af strukturfondsprogrammerne varetages på regionalt niveau af de sekretariater, som regionerne stiller til rådighed for de regionale vækstfora. Ansøgninger til strukturfondene skal således sendes til vækstforaenes sekretariater, som sørger for, at de regionale vækstfora prioriterer de enkelte sager. 72

73 Sekretariaterne varetager information og vejledning af ansøgere og forbereder sager til forelæggelse for de regionale vækstfora. De sekretariatsmedarbejdere, der varetager behandlingen af strukturfondssager, arbejder i EBST s tilskudsadministrationssystem, hvor særlige skærmbilleder stilles til rådighed for den regionale sagsbehandling og registrering. Sekretariaterne kan ikke arbejde i EBST s del af tilskudsadministrationssystemet, men har læseadgang til dele af det. Efter at de regionale vækstfora har indstillet projekterne til tilsagn eller afslag, foretager forvaltningsmyndigheden i EBST legalitetskontrol, udsteder tilsagn, sikrer projektopfølgningen, udbetaler tilskud og foretager på baggrund af stikprøver kontrol på stedet af projekterne. Forvaltningsmyndigheden er således ikke involveret i det administrative arbejde på regionalt niveau. Det sikrer, at EBST er helt uafhængig af den indstillende myndighed, og dermed kan vurdere projekterne objektivt i forhold til lovgrundlaget. Som revisionsmyndighed har medlemsstaten i henhold til art. 59 i forordning 1083/2006 udpeget EBST s controllerfunktion. Controllerfunktionen påser, at kravene i forordning 1083/2006, artikel 62 overholdes. Da controlleren er ansat i EBST, er det af hensyn til tilliden til funktionen vigtigt at sikre, at der er total uafhængighed mellem denne og Center for Regional Udvikling. Organisatorisk er der derfor tale om to forskellige enheder, som refererer til forskellige overordnede. Center for Regional Udvikling har ikke nogen indflydelse på controllerfunktionens rapporteringer, ansættelsesforhold og lign. Også ved fordelingen af arbejdsopgaver mellem Center for Regional Udvikling og controlleren sikres uafhængigheden, idet controlleren ikke deltager i almindelige driftsopgaver. Det sikrer, at opgaverne, som varetages af hhv. den udførende og den kontrollerende organisatoriske enhed, aldrig bliver sammenfaldende. Herved sikres, at der ikke kan rejses tvivl om controllerens habilitet i forbindelse med den del af controllerfunktionen, som omfatter kontrol af forretningsgangene i Center for Regional Udvikling, jf. kravene i forordning nr. 1083/2006 artikel 62. Den anden væsentlige del af controllerens arbejde består af den finansielle revision af de enkelte projekter (kontrol på stedet), som er eksterne i forhold til EBST. Herved sikres en meget høj grad af uafhængighed i forhold til de kontrollerede. Controlleren må aldrig være personligt eller økonomisk involveret i de juridiske enheder, som modtager støtte. Såfremt der kan rejses tvivl om controllerens fuldstændige uafhængighed af støttemodtageren, kan controllingopgaven outsources, så troværdigheden af kontrollen ikke svækkes. Til at hjælpe med gennemførelsen af controllerens opgaver har styrelsen i 2008 indgået en aftale med revisionsfirmaet Deloitte. Den nationale kontrolindsats vil blive medfinansieret under Teknisk Assistance af de midler, der er afsat fra centralt hold. Som attesteringsmyndighed har medlemsstaten i henhold til art. 59 i forordning 1083/2006 udpeget EBST s center for administration, teknologi og brugerservice (ATB). Centret er lokaliseret i København og derved fysisk adskilt fra forvaltningsmyndigheden. Der er organisatorisk tale om en anden enhed end forvaltningsmyndigheden, som refererer til en anden overordnet Central udpeget revision Det er en forudsætning for at modtage tilskud fra fondene, at projektregnskabet revideres af en af EBST udpeget revisor, der afgiver en erklæring herom over for EBST, jf. kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 781 af 28. juni 2007 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol mv. (regnskabsbe- 73

74 kendtgørelsen). EBST har indgået aftale med revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers herom efter afholdelse af EU-udbud. Støttemodtagerne skal i hele projektets levetid rapportere halvårligt om fremdriften til EBST, ligesom der i forbindelse med afslutningen af projektet skal aflægges et endeligt regnskab over projektudgifterne. Disse afrapporteringer og regnskaber forelægger støttemodtagerne for revisor, som skal afgive erklæringer herom over for EBST, når der anmodes om udbetaling og minimum en gang om året. Revisor foretager som led i dette arbejde kontrol på stedet af projekterne. Revisor står fra tidspunktet for revisors forhåndsgodkendelse af projekterne, og til projekterne er endeligt afregnet, til rådighed for støttemodtagerne med rådgivning vedrørende regnskabstekniske spørgsmål. Såfremt revisor bliver opmærksom på uregelmæssigheder, lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter, er revisor forpligtet til straks at gøre støttemodtager opmærksom herpå samt underrette EBST. Denne underretningspligt gælder også efter projektets afslutning, hvor revisor skal underrette EBST, såfremt støttemodtager flytter, ophører, sælges og lign. Revisor skal over for EBST dokumentere at have: 1. efterprøvet, at medfinansierede varer og tjenesteydelser leveres. 2. efterprøvet, at de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt i forbindelse med projekter, faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler. 3. sikret, at støttemodtagere og andre organer, der medvirker ved gennemførelsen af operationer, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til operationen, uden at dette berører nationale regnskabsregler. 4. sikret, at alle udgifts- og revisionsbilag, som er nødvendige for at sikre et passende transaktionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel sikret overholdelse af kravene om oplysning og offentlighed i artikel 69. Kravene til revisors uddannelse, habilitet etc. er indgående reguleret i den danske speciallovgivning vedr. revision, og revisorerne betragtes på denne baggrund som offentlighedens tillidsrepræsentanter i udførelsen af deres hverv. Revisors rolle er således ikke at foretage 1. niveau-kontrollen, men alene at udarbejde materiale for støttemodtagerne til brug for EBST s behandling af enhver anmodning om refusion af udgifter fra støttemodtagerne. Revisors erklæringer vil således danne en del af grundlaget for EBST s kontrol af, at programmerne gennemføres korrekt. Projektadministrationen i EBST foretager den administrative kontrol af alle anmodninger fra støttemodtagere om refusion af udgifter. Til understøttelse af bl.a. forvaltningsmyndighedens kontrol er der i tilknytning til retningslinjerne om støtteberettigelse udarbejdet en vejledning om dokumentationskrav. I 2008 er der udarbejdet skabeloner til brug for revisors påtegninger og afsluttende beretning, og de indledende erfaringer med PricewaterhouseCoopers revisionspåtegninger er gjort. Revisor har adgang til et særligt skærmbillede i EBST s tilskudsadministrationssystem, hvor revisors arbejde registreres og dokumenteres, så det kan danne grundlag for EBST s videre behandling af udbetalingsanmodningerne fra projekterne. Efter hver halvårlige indberetning og udbetaling til projekterne er der fulgt op med halvårsmøder mellem EBST og PricewaterhouseCoopers. Revisor aflægger efter hver halvårlig indberetning en skriftlig rapport, som indeholder statistik og analyser af eksempelvis typiske fejl i regnskaberne Rapportering og overvågning mellem EBST og det organ, der har fået pålagt opgaven Det fremgår af forretningsordener for de enkelte vækstfora, at vækstforaene er opmærksomme på deres forpligtelser i forhold til strukturfondene. Vækstforaene har ikke hjemmel til at delegere de 74

75 kompetencer, som de er tillagt med lov om erhvervsfremme til andre, herunder heller ikke til Vækstforumsekretariaterne. De regionale sekretariater og forvaltningsmyndigheden arbejder i et fælles tilskudsadministrationssystem, TAS. Dette giver et solidt grundlag for forvaltningsmyndighedens løbende overvågning af selve tilskudsadministrationen, og de regionale sekretariater vil få adgang til at trække forud definerede rapporter, f.eks. disponeringer og forbrugsoversigter, fra TAS. TAS blev fuldt implementeret i løbet af 2008 for så vidt angår sagsbehandlingsdelen, men rapportdelen udestod fortsat. Dog har vækstfora til enhver tid kunnet få oplyst antallet af indkomne, afgjorte afslag og tilsagn, antallet af sager, der var stillet spørgsmål til og afventedes svar på samt antallet af evt. returnerede sager med anmodning om fornyet sagsbehandling. I forbindelse med årsrapporterne til Kommissionen har forvaltningsmyndigheden indhentet bidrag fra de enkelte regionale sekretariater om bl.a. informationstiltag, sammenhæng mellem regional erhvervsstrategi og strukturfondsprogrammerne, den konkrete prioritering af indsatsområder under programmerne og væsentligste problemer i administrationen. Endvidere har sekretariaterne pligt til, jf. ovenfor om opgaverne under bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007, på EBST s anmodning at udarbejde og indsende materiale, der er nødvendigt for, at styrelsen kan varetage sekretariatsfunktionen for Overvågningsudvalget, som mødes to gange årligt Styrelsens sagsbehandling Styrelsens sagsbehandlere skal ved behandlingen af ethvert projekt udfylde en fyldig tjekliste med spørgsmål om overensstemmelse med forordninger, lov, bekendtgørelser, udvælgelseskriterier, programmer, støtteberettigelsesregler, konkurrenceregler, udbudsregler m.m. Tjeklisten indgår i styrelsens del af TAS, når denne tages i anvendelse. Tilsvarende findes en tjekliste for behandling af udbetalingsanmodninger fra projekterne. Til understøttelse af sagsbehandlingen er endvidere udarbejdet standardbreve, som sagsbehandlerne tager udgangspunkt i, når der gives tilsagn, afslag, udbetalinger m.m. Der er tæt sammenhæng mellem indholdet i tjeklistens spørgsmål og indholdet i standardtilsagnsbrevene, så det sikres, at sagsbehandleren får taget stilling til alle relevante forhold inden afsendelsen af tilsagnsbrevet. Tilsagnsbrevene har således funktion som huskeliste, men det påhviler samtidig sagsbehandleren at sikre, at standardbrevene tilrettes til det aktuelle projekt. Standardbrevene genereres i TAS-systemet. Standardbreve, tjeklister og andre værktøjer til understøttelse af sagsbehandlingen opdateres løbende af EBST Ordninger vedrørende dataindsamling Opfølgning på mål og indikatorer datas tilgængelighed. I forbindelse med ansøgningen til Socialfonden om tilskud oplyser projektet de resultater, som projektet forventer at opnå. For projekttype A - kompetenceudviklingsprojekter - redegøres ved ansøgning for deltagersammensætning, f.eks. om projektet er rettet mod et specifikt deltagersegment. For at kunne følge op på den faktiske deltagersammensætning i projekterne og for at opfylde kravene til gennemførelsesbestemmelsernes bilag XXIII er der en løbende registrering af den faktiske deltagelse. Der skal afgives oplysninger om de faktiske deltageres køn, alder, uddannelsesmæssige baggrund og migration. En række af disse oplysninger kan først tilvejebringes, når deltagerne starter på projektet. De faktiske resultater i forhold til kompetenceudvikling for ansatte og beskæftigelse for ledige måles, i forbindelse med at deltagerne ophører på projektet. For fremtidigt at kunne indsamle og afgive disse gennemførelses- og resultatoplysninger vil der således foregå en løbende re- 75

76 gistrering af deltagelsen på projekterne. Oplysningerne indsamles af projekterne og registreres online i en database. Udtræk herfra vil fremadrettet indgå i den årlige rapportering. For projekttype B projekter (organisationsudvikling mv.) registreres de forventede aktiviteter i tilsagnsåret, og de faktisk opnåede resultater registreres i projektafslutningsåret, idet der ofte vil være tale om flerårige projekter. EBST har fået udarbejdet et online projektafrapporteringsværktøj til brug for indsamling af effektdata. Gennem systemet indsamles deltageroplysninger (Socialfonden) og effektdata for afsluttede projekter (Regionalfond og Socialfond). Projekternes realiserede finansielle indikatorer vil løbende blive fulgt fremadrettet ved at opgøre tilsagn og udbetalt støtte samt løbende registrering og opgørelser i forhold til artikel 9 stk. 3. vedrørende programmets bidrag til opfyldelse af Lissabon-processens omhandlede mål jf. bilag II i gennemførelsesbestemmelserne. De fysiske, realiserede indikatorer opgøres i forbindelse med det enkelte projekts afslutning, og disse oplysninger vil successivt indgå i årsrapporterne fremadrettet. På den baggrund er der alene oplyst forventede resultatmål i forhold til de fire tilsagn, der var givet ultimo EBST vil i løbet af 2009 udbygge projektafrapporteringsværktøjet, idet projektejerne vil blive bedt om at oplyse, hvilke virksomheder der deltager i de enkelte projekter. EBST påtænker at koble oplysninger om de deltagende virksomheder med Danmarks Statistiks registeroplysninger for på denne måde løbende at kunne følge den økonomiske udvikling i de deltagende virksomheder (omsætning, værditilvækst, beskæftigelse mv.) og holde denne op mod sammenlignelige grupper af virksomheder. Det vil kunne give en indikation af strukturfondsprojekternes effekter. Mange af registerdataene hos Danmarks Statistik kan fås med få måneders forsinkelse, men kan kun udleveres under hensyntagen til Danmarks Statistiks diskretionshensyn (det må ikke være muligt at identificere enkeltvirksomheder). Ydermere vil EBST i løbet af 2009 offentliggøre en række makro -indikatorer, som måler de danske regioners præstationer og rammevilkår inden for vækstkilderne uddannelse, iværksætteri forskning, udvikling og innovation. De regionale indikatorer tager udgangspunkt i de nationale indikatorer fra regeringens årlige Konkurrenceevneredegørelse, som måler Danmarks rammevilkår og præstationer over tid sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Elektronisk ansøgningsskema EBST kræver med hjemmel i 15 i lov nr af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (administrationsloven), at ansøgninger om tilskud og behandling heraf samt efterfølgende indsendelse af oplysninger fra projekter, der modtager tilskud fra fondene, sker gennem et IT-system, der stilles til rådighed af EBST. Til brug herfor har EBST udviklet et elektronisk ansøgningsskema med tilhørende vejledning til ansøgere. Der er i forbindelse med ansøgningsskemaet tilknyttet en teknisk hotline-support, som ansøger kan kontakte. En lang række oplysninger fra ansøgningsskemaet vedr. økonomi, partnere, adresseoplysninger og forventede projekteffekt i forhold til mål og indikatorer overføres elektronisk til styrelsens tilskudsadministrationssystem (TAS). Ansøgningsskemaet blev ibrugtaget ved implementering af programmet. Efter ibrugtagning er funktionaliteten smidiggjort mht. udskriftsfunktioner mv. Vejledningsteksten til ansøgningsskemaet har gennemgået en hovedrevision i 2007 og revideret løbende i 2008 ud fra opståede og lokaliserede vejledningsbehov. 76

77 TAS tilskudsadministrationssystemet Det elektroniske tilskudsadministrationssystem TAS var under udvikling hele 2007, og var under fortsat udvikling i TAS er stillet til rådighed for og taget i brug af sagsbehandlere i de regionale sekretariater, som har modtaget undervisning og skriftlige vejledninger om brug af systemet. Der er udarbejdet en manual specielt rettet mod vækstforas sagsbehandlere. Derudover udvikles en brugervejledning, der er rettet mod den tekniske anvendelse af systemet. Denne udarbejdes i takt med, at systemet udvikles. Også attesteringsmyndighedens arbejde vil blive understøttet af TAS, idet der herfra kan trækkes de økonomiske oplysninger, som er nødvendige for udformning af betalingsanmodninger og attestering af disse. Endvidere vil revisionsmyndigheden i systemerne kunne trække de i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 krævede oplysninger om de støttede projekter. TAS indeholder for hvert projekt en fyldig tjekliste med spørgsmål om overensstemmelse med forordninger, love, bekendtgørelser, udvælgelseskriterier, programmer, støtteberettigelsesregler, konkurrenceregler, udbudsregler m.m., som det er obligatorisk for de regionale sagsbehandlere at udfylde. I 2008 er nye versioner løbende blevet testet og sat i drift. Disse versioner har dels indeholdt nye dele af systemet og dels fejlrettelser til allerede idriftsatte dele. I løbet af 2008 er TAS sagsbehandlingsdelen blevet fuldt implementeret, således at det nu er muligt at afgive tilsagn og tillægstilsagn/nedskrivninger, importere regnskaber og foretage udbetalinger på baggrund af godkendte regnskaber. Også en række administrative redskaber er blevet implementeret, herunder budgetrammestyring. Den daglige sagsbehandling foregår nu alene i TAS, hvorfor der har været anvendt mange ressourcer på undervisning af brugerne og vejledning i konkrete sager. Der er også udviklet en række manualer. I 2009 er fokus på udviklingen af rapportmodulet i TAS, således at alle relevante rapporter kan trækkes fra systemet. Idet det er prioriteringen at udvikle økonomidelen for rapporter først og dernæst rapporter for indikatorer, er der en række rapporter over forventede effekter, som ikke har kunnet medgå i årsrapporten Derudover vil den væsentligste opgave være integrationen til det projektrapporteringsværktøj, der er under udvikling i Dette kræver en grundig analyse af sagsgangen for at sikre fuld overensstemmelse mellem data i de to systemer. Der vil endelig løbende blive rettet fejl, men øvrige udviklingsopgaver vil blive nedprioriteret som følge af manglende ressourcer hos leverandøren. F.s.v.a. brugerdokumentation vil der fortsat skulle udvikles et antal manualer, ligesom leverandøren mangler at aflevere den sidste del af brugerdokumentationen. Projektdatabasen EBST har i kommunikationshandlingsplanen for de danske programmer under målet om Regional Konkurrenceevne og beskæftigelse forpligtet sig til at opbygge en projektdatabase i tilknytning til webportalen Målet med projektdatabasen er at informere om anvendelsen af strukturfondsmidler, den effekt midlerne har og samtidig udbrede kendskabet til strukturfondene som middel til at skabe regional 77

78 vækst. Derudover skal databasen bruges til at fremhæve særligt gode eller perspektivrige strukturfondsprojekter. Databasen skal fungere som inspirationskilde for potentielle ansøgere af strukturfondsmidler, ligesom tilskudsmodtagerne, Vækstforumsekretariaterne og pressen forventes at have en interesse i databasens indhold eksempelvis i forhold til information om effekter af strukturfondsmidlerne og information om den geografiske fordeling af forskellige projekttyper. Projektdatabasen kommer til at indeholde oplysninger om støttemodtagere, titlerne på operationerne og støttebeløbet med offentlige midler til hver operation jvf. forordningens 7, litra d., se tabel 1. Databasen kan genereres automatisk ud fra allerede eksisterende oplysninger fra TAS ansøgningsskemaet, start- og ophørsskemaer og effektvurderingsskemaer. Det er vigtigt, at databasen, udover at kunne præsentere stamdata om de enkelte projekter, også kan give et billede af effekterne af de projekter, der har modtaget støtte fra EU s strukturfonde. Projektdatabasen skal indeholde en søgefunktion, så brugerne kan finde frem til ønskede oplysninger. De støttede strukturfondsprojekter bliver vist på et danmarkskort, så brugerne kan danne sig et visuelt overblik over anvendelsen af strukturfondsmidlerne. Arbejdet med projektdatabasen er påbegyndt i 2008, og databasen forventes at være tilgængelig på ultimo Værktøjer til projektrapportering Erhvervs- og Byggestyrelsen har udviklet en række hjælpeværktøjer til de strukturfondsfinansierede projekter. De kan alle frit hentes fra hjemmesiden Værktøjerne bruges til rapportering og beregning af de projektudgifter, der indgår i projekternes perioderegnskaber og til brug for statusrapportering. Værktøjerne indgår også som et led i at sikre dokumentationssporet i forhold til den afholdte og betalte projektudgift. Helt konkret består de af en række excel-ark og forskellige dokumentskabeloner, der skal lette projekternes administrative arbejde og sikre, at Erhvervs- og Byggestyrelsen får tilsendt den korrekte dokumentation. Projektværktøjerne er delt op i fire forskellige grupper, som er: Værktøjer til perioderegnskaber og projektregnskaber med bilagsliste Værktøjer til registrering af løn- og timeregnskab for projektansatte Værktøj til afrapportering af deltagerudgifter og deltagerfinansiering for deltagere i undervisnings- eller praktikforløb (fortrinsvis Socialfond) Udarbejdelse af evalueringsplan I årsrapport 2007 fremgik det, at Overvågningsudvalget, på baggrund af anbefaling fra Kommissionen, vedtog at nedsætte en følgegruppe vedrørende evalueringsindsatsen i forbindelse med strukturfondsperioden I 2008 blev den tekniske følgegruppe nedsat. Gruppen fungerer som sparringspartner og består af interesserede medlemmer fra organisationer, der er repræsenteret i Overvågningsudvalget. Af evalueringsplanen fremgår, at der skal gennemføres en temaevaluering i En temaevaluering dækker ikke det fulde programindhold, men kan fokusere på et emne på tværs af programmerne eller have primær relevans for det ene af programmerne. 78

79 Resultaterne af temaevalueringerne skal medvirke til at understøtte programgennemførelsen herunder bl.a. Overvågningsudvalgets drøftelser af programgennemførelsen og vurderinger af eventuelle behov for programændringer, styrke dele af informationsindsatsen og styrke udmøntningen af programmerne i den konkrete indsats. Valg af tema Overvågningsudvalget blev på mødet den 15. september 2008 præsenteret for følgende forslag til temaevaluering 2009: Fokus på et indsatsområde f.eks. ny teknologi Fokus på et tværgående hensyn f.eks. beskæftigelsen eller yderområder og byer Fokus på den prioriterede programindsats og de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Følgegruppen drøftede på mødet den 11. november 2008 valg af tema for den første temaevaluering vedr. strukturfondsindsatsen Gruppen valgte på mødet, at temaet prioriteret programindsats og de regionale erhvervsudviklingsstrategier bliver den første temaevaluering i strukturfondsperioden Følgegruppen vedtog videre, at der inden for det overordnede tema skal være særligt fokus på indsatsområdet innovation. Følgegruppens valg af tema byggede på følgende overvejelser: For det første er den danske model med et meget integreret strategisk og gennemførelsesmæssigt samspil mellem EU s strukturfonde og den danske regionale vækstpolitik nyskabende. For det andet skal der nedsættes nye regionale vækstfora i Vækstforaene skal derefter udarbejde nye regionale erhvervsudviklingsstrategier. En evaluering i 2009 af sammenhængen mellem strategier, programmer og iværksatte projekter vil kunne bruges som indspil til arbejdet med strategierne i de nye vækstfora. Evalueringen vil give nyttig viden om de hidtidige bevilgede projekter afspejler de regionale erhvervsudviklingsstrategiers prioriteter og fokus. For det tredje inddrages indsatsområdet innovation i evalueringen for at give et billede af programmernes forventede effekt på et indsatsområde, hvor alle regionale vækstfora har indhentet erfaringer. Evalueringen skal bl.a. undersøge og vurdere hvilke projekttyper der er genereret, f.eks. projektstørrelse samt evt. identificere eksempler på projekter og god praksis inden for indsatsområdet innovation. Følgende spørgsmål vil være i fokus for evalueringen: 1. Hvordan understøttes i praksis sammenhængen mellem strukturfondsprogrammer og erhvervsudviklingsstrategier? 2. I hvor høj grad afspejler de bevilgede projekter erhvervsudviklingsstrategiernes fokus? 3. Dele af indsatserne i de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier finansieres via strukturfondene. Hvordan bidrager de dele tilsammen til, at programmerne udnyttes i sin helhed? 4. Hvordan bliver gennemførelsen af strukturfondsprogrammerne og den fulde anvendelse og udnyttelse af programmerne behandlet i de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier? Forekommer der en skævhed i programgennemførelsen f.eks. i forhold til disponeringen af midlerne på programprioriteter og indsatsområder, som der skal særlig opmærksomhed på i de kommende år? 79

80 5. Hvad er de forventede effekter af den prioriterede indsats og de igangsatte projekter under begge fonde inden for indsatsområdet innovation? Hvordan bliver effekterne af den prioriterede indsats målt i praksis? I forlængelse af følgegruppens valg af tema blev en skriftlig høring af Overvågningsudvalget gennemført. På baggrund af høringen udarbejdede Erhvervs- og Byggestyrelsen i samråd med den tekniske følgegruppe et kommissorium for temaevalueringen. Udbuddet af temaevalueringen blev igangsat i januar Evalueringsplanens andet punkt i 2008 er en monitoreringsoversigt. En sådan blev forelagt Overvågningsudvalget på mødet den 15. september 2008 med henblik på at give udvalget et overblik over hvilke informationer der er tilgængelige om programmernes gennemførelse informationer om økonomi, effekter og projekttyper samt for Socialfondens vedkommende, deltagelse. Erhvervs- og Byggestyrelsen deltog i 2008 i DG Employments og DG Regios netværksmøder vedrørende evaluering. 3.0 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Først gennemgås Prioritet 1 og indsatsområderne under Prioritet 1 og dernæst gennemgås Prioritet 2 og indsatsområderne under Prioritet 2. For at give et indblik i de mange spændende aktiviteter, som er igangsat under den enkelte prioritet, vil der være et projekteksempel under hvert indsatsområde og kategori Prioriterede opgave 1: Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Bedre job Opfyldelse af mål og analyser af resultater og forløb Prioritet Oplysninger om de fysiske resultater Oplysninger om de fysiske og finansielle resultater vedrørende det prioriterede tema For overskuelighedens skyld er de fysiske og finansielle resultater indeholdt i gennemgangen af de enkelte indsatsområder under Prioritet 1. Resultatindikatorer for Prioritet 1: se tabel 2.1 s. 10 Outputindikatorer for Prioritet 1: se tabel 2.2 s. 11 Inputindikatorer for Prioritet 1: se tabel 2.3 s.13 80

81 Prioritet 1: Oplysninger om deltagergennemførelsen Tabel 3.1: Oplysninger om deltagergennemførelsen jf. bilag 23 i gennemførelsesbestemmelserne Deltagere på Prioritet Akkumuleret Startende Afsluttende Fortsættende Startende Afsluttende Fortsættende Startende Afsluttende Total K Total K Total K Total K Total K Total K Total K Total K Totalt deltagerantal I beskæftigelse total Heraf selvstændige Ledige Langtidsledige > Erhvervsinaktive Under udannelse Unge [15-24] Ældre arb.tag. [55-64] Migranter Folkeskolen el. tilsv Ungdomsuddannelse Gymnasium Erhvervsuddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Uden afsluttet uddannelse Note: Opgørelsen er foretaget på baggrund af projektregistreringerne i onlinesystemet for deltagerregistrering med opgørelsesdato Projekterne registrerer løbende oplysninger på baggrund af deltagernes egenoplysninger. Der kan i 2009 fortsat ske registreringer vedr. deltagelse i 2008, hvilket kan medføre ændringer i deltagerantallet for

82 Oplysninger om de finansielle resultater Tabel 3.2: Kumuleret fordeling af tildelinger fra fællesskabets bidrag efter kategori udbetalt støtte 2008 Kategorisering tilsagn Kode * Kode * Beløb Aspekt 1 Aspekt 2 Aspekt 3 Aspekt 4 EUR Prioriteret tema Finansieringsform Områdetype Økonomisk aktivitet I alt 62 Udvikling af strategier og systemer til livslang læring ,36 62 Udvikling af strategier og systemer til livslang læring ,54 62 Udvikling af strategier og systemer til livslang læring ,2 62 Udvikling af strategier og systemer til livslang læring ,06 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger 72 Udarbejdelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer 72 Udarbejdelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer Total , , , , ,26 I alt ,91 Note: Oplysninger om Lissabon øremærkningskategori baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. Tabel 3.3: Status ultimo 2008 over tilsagn og indstillinger antal og beløb fordelt på Prioritet 1 samlet Prioritet 1 Status ultimo 2008 tilsagn og indstillinger Antal Beløb mio. kr. Tilsagn Indstillinger Afslag Tilsagn Indstillinger Bornholm ,0 8,4 Hovedstaden ,7 5,6 Midtjylland ,0 0,0 Nordjylland ,3 82,1 Sjælland ,4 7,5 Syddanmark ,0 25,2 Regioner i alt ,4 128,8 KUP ,1 17,7 Hele programmet ,5 146,5 Note: Opgørelsen baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. 82

83 Tabel 3.4: Prioritet 1: Oversigt over tilsagn i mio. kr. fordelt på Prioritet 1 indsatsområder og målingsniveauet for vækstkilderne type A og type B projekter. De regionale vækstfora og Den konkurrenceudsatte Pulje Prioritet 1 tilsagn Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Regioner totalt Mio.kr. 17,0 16,7 30,0 23,3 41,4 28,0 156,4 5,1 161,5 KUP I alt 1.1 Udvikling af menneskelige 11,5 13,7 30,0 17,1 38,3 21,4 131,9 3,1 135,0 ressourcer Uddannelse og efteruddannelse 9,2 13,7 12,2 17,0 5,1 57,2 57, Organisation og strategiudvikling 2,3 30,0 4,9 21,3 16,3 74,8 3,1 77,9 1.2 Innovation og videndeling Uddannelse og efteruddannelse Samspil om innovation, videndeling og videnopbygning 5,5 3,1 6,6 15,3 15,3 5,5 3,1 8,6 8,7 6,6 6,6 6,6 1.3 Anvendelse af ny teknologi 3,0 3,1 3,1 9,2 2,0 11, Uddannelse og efteruddannelse 3,0 2,2 3,1 8,2 8, Samspil om ny teknologi 1,0 1,0 2,0 3,0 Note: Opgørelsen baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. 83

84 Tabel 3.5: Prioritet 1: Oversigt over indstillinger i mio. kr. fordelt på Prioritet 1 s indsatsområder og målingsniveauet for vækstkilderne type A og type B projekter. De regionale vækstfora og Den konkurrenceudsatte Pulje Prioritet 1: Indstillinger Bornholm Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Regioner totalt Mio.kr. 8,4 5,6 82,1 7,5 25,2 128,8 17,7 146,5 KUP I alt 1.1 Udvikling af menneskelige 8,4 5,6 76,1 7,5 17,1 114,8 12,4 127,2 ressourcer Uddannelse og efteruddannelse 8,4 5,6 19,3 7,5 17,1 57,9 12,4 70, Organisation og strategiudvikling 56,9 56,9 56,9 1.2 Innovation og videndeling 5,9 4,3 10,2 5,3 15, Uddannelse og efteruddannelse Samspil om innovation, videndeling og videnopbygning 5,0 4,3 9,3 9,3 0,9 0,9 5,3 6,2 1.3 Anvendelse af ny teknologi 3,8 3,8 3, Uddannelse og efteruddannelse Samspil om ny teknologi Note: Opgørelsen baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. Tabel 3.6: Lissabon øremærkningskategori: Prioritet 1 jf. tilsagn Lissabon øremærkningskategori jf. tilsagn Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Forbedring af arbejdstagers, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 3,8 3,8 3,8 mio. kr. 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og andre foranstaltninger 67,9 for at forbedre arbejdstagernes evne til at tilpasse sig forandringer; fremme af iværksætterånd og innovation 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på 10,5 I alt til forbedring af arbejdstagers, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 78,4 Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger 12 Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene og erhvervsfaglige uddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og videnbaseret økonomi. I alt 161,5 Note: Oplysninger om Lissabon øremærkningskategori baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS 71,1 84

85 Kvalitativ analyse af resultaterne målt ift. fysiske og finansielle indikatorer Prioritet 1 Under Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke findes de tre indsatsområder: 1.1. Udvikling af menneskelige ressourcer (Menneskelige ressourcer) 1.2. Innovation videndeling og videnopbygning (Innovation) 1.3. Anvendelse af ny teknologi (Ny teknologi) Den finansielle disponering på Prioritet 1 Disponeringen af Prioritet 1 s ramme på mio. kr. fordeler sig i tilsagn og indstillinger jf. tabel 3.7 med Udvikling af menneskelige ressourcer 262,5 mio. kr. (19,7 %), Innovation, videndeling og videnopbygning 30,8 mio. kr. (2,3 %) og Anvendelse af ny teknologi 15,0 mio. kr. (1,1 %). Tabel 3.7: Disponeringerne på Prioritet 1 i forhold til prioritetsrammerne Prioritet 1 Flere og bedre job: Tilsagn og indstillinger i forhold til rammen Prioritetsramme mio. kr. Tilsagn Tilsagn i % af rammen mio.kr. Indstillinger Indstillinger i % af rammen Tilsagn og indstillinger Tilsagn og indstillinger i % af rammen 1.1 Udvikling af menneskelige ressourcer 135,0 10,2 % 127,5 9,6 % 262,5 19,7 % 1.2 Innovation, videndeling og videnopbygning 1.3 Anvendelse af ny teknologi 15,3 1,1 % 15,5 1,2 % 30,8 2,3 % 11,2 0,8 % 3,8 0,3 % 15,0 1,1 % I alt 161,5 12 % 146,8 11,0 % 308,3 23,1 % Note: Opgørelsen baserer sig på tilskudsadministrationssystemet TAS. Under Prioritet 1 fordelte disponeringen sig jf. fig. 3.1 med en klar overvægt i tilsagnene på 84 % af tilsagnene svarende til 135 mio. kr. på indsatsområdet 1.1 Udvikling af menneskelige ressourcer. De to øvrige indsatsområder 1.2 og 1.3 var næsten lige store med 9 % af tilsagnene svarende til ca. 15. mio. kr. på indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning og 7 % svarende til ca. 11 mio. kr. på indsatsområde 1.3: Anvendelsen af ny teknologi. Figur 3.1: Fordeling af tilsagn på indsatsområderne under Prioritet 1: Innovation % Ny teknologi % Menneskelige ressourcer % Når indstillingerne tages med jf. fig. 3.2 som retningsgivende for tendensen i udviklingen i tilsagnene 2009, er der ikke tegn på en ændret udvikling, idet Anvendelse af ny teknologi formindskes til 5 % af prioritetsanvendelsen, innovation forøges med 1 procentpoint til 10 % og Udvikling af menneskelige ressourcer reduceres med 1 procentpoint til 85 %. 85

86 Figur 3.2: Fordeling af tilsagn og indstillinger på indsatsområderne under Prioritet 1 Innovation % Ny teknologi % Menneskelige ressourcer % Under hvert indsatsområde findes 2 grundlæggende forskellige projekttyper. Projekttype A: Uddannelse og efteruddannelse Kompetenceudvikling, opkvalificering og udvikling af beskæftigelsespotentialet og arbejdsstyrkens kvalificering og tilpasningsevne. Projekttyperne understøtter de rammebetingelser, der går på udnyttelse af de menneskelige ressourcers udviklingspotentiale i forhold til arbejdsmarkedets kompetencebehov på efterspørgselssiden både i forhold til beskæftigelsespotentialet og fremme af arbejdsstyrkens tilpasningsevne hos den nuværende arbejdsstyrke. Projekttype B: Systemudvikling, organisationstilpasning, strukturtilpasning Rammebetingelser der går på tilpasninger af den danske erhvervs- og virksomhedsstruktur herunder udvikling af iværksætter- og innovationskulturen. Figur 3.3: Den regionale disponering i tilsagnene på Prioritet 1 s indsatsområder og projekttyper 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Syddanmark Sjælland Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Bornholm 20% 10% 0% ESF , og er type A projekter og kompetenceudviklingsprojekter 1.1.2, og er type B projekter og organisations- og strategiudviklingsprojekter. 86