Dannelse og digitale teknologier i skolen
|
|
- Lasse Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMMENTARER 87 Dannelse og digitale teknologier i skolen om at se det usete i en pædagogisk praksis Ole Christensen, Professionshøjskolen UCC Steen Søndergaard, Professionshøjskolen UCC Kommentar til Majgaard et al.: At se det usete rumlig visualisering af solsystemet med fysiske prototyper og Augmented Reality, MONA, At se det usete beskriver et eksempel på anvendelse af Augmented Reality til at understøtte undervisning i solsystemet i en 6. klasse. Der blev i forløbet udviklet en app hvor eleverne kunne se størrelsesforhold og bevægelsesmønstre for planeter i solsystemet. Eleverne og natur/teknologilæreren bidrog aktivt i designprocessen. Vi er blevet bedt om at kommentere artiklen, ikke ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv, men i forhold til udvikling af arbejdet med teknologier og medier i folkeskolen som er vores arbejdsområde. Der er tale om et højteknologisk og fagdidaktisk projekt der giver elever mulighed for at blive undervist i solsystemet i 6. klasse på en ny måde da der her er mulighed for at forbinde den fysiske og virtuelle verden. Der er tillige tale om et produktivt læringsforløb hvor både elever og lærer deltager aktivt i designprocessen samtidig med at nogle forskere og programmører arbejder på at udvikle en app der kan vise planeterne og deres placering i et realistisk størrelsesforhold i et virtuelt rum som vises over børnenes lærebog. Et lignende projekt blev vi præsenteret for da vi sidst i nullerne arbejdede sammen med it-universitetet i Budapest hvor de på daværende tidspunkt sendte deres programmørstuderende i praktik i børnehaver og i indskolingen for at de skulle lære hvordan man udvikler gode computerprogrammer til børn. Og der var ingen tvivl om at de programmørstuderende fik et stort udbytte af at lave projekter sammen med børnene. I denne kommentar vil vi belyse hvorvidt og hvordan eksperimenter som det der er beskrevet i artiklen, kan udfordre den pædagogiske dagsorden i folkeskolen og understøtte udvikling af en mediepædagogisk og almendidaktisk platform der kan
2 88 Ole Christensen & Steen Søndergaard KOMMENTARER tilbyde nye læringsrum- og former som i langt højere grad er i overensstemmelse med det 21. århundredes kompetencer (The Partnership for 21 st Century Skills, 2016; Horizon projekt, 2016). Udfordringen Folkeskolen har længe været præget af en teknologi- og medieforståelse hvor teknologier og medier oftest har fungeret som supplement til den eksisterende praksis og kun i mindre omfang har medvirket til at udfordre den pædagogiske dagsorden. Der er blevet indkøbt meget teknologisk isenkram som kun i mindre omfang har medvirket til at udvikle nye læringsrum og -former der har understøttet kreative og innovative læreprocesser, skærpet evnen til kritisk tænkning og problemløsning samt understøttet kommunikation og samarbejde i skolen. Vi er optaget af hvorvidt og hvordan digitale teknologier både kan understøtte den eksisterende praksis og udfordre den for hermed at give pædagogisk merværdi. Alt for længe har fokus været på digitalisering frem for medialisering. Digitalisering siger blot noget om artefaktens beskaffenhed, mens medialisering belyser medier i et kultur- og læringsperspektiv. Medialiseringsbegrebet har et særligt fokus på kontekst, situerede praksisser og siger noget om mediers potentialer i en konkret brugssituation (affordances). Medialiseringsbegrebet er at betragte som et refleksionsværktøj der skal medtænkes i forbindelse med udvikling af enhver pædagogisk praksis. I den forbindelse skal der udvikles en professionsfaglig teknologiforståelse der sigter mod at kvalificere valg af teknologier i en konkret praksis. Vi skelner i den forbindelse mellem en passiv og en aktiv teknologiforståelse hvor man med en passiv teknologiforståelse blot betragter teknologier som de fremstår, og anvender dem til det de er designet til. Med en aktiv teknologiforståelse vurderer man hvilke teknologier der kan bruges til at understøtte hvilke dele af læreprocessen. Følgende model illustrerer dette og er vores refleksionsværktøj:
3 KOMMENTARER Dannelse og digitale teknologier i skolen 89 (Christensen & Søndergaard, 2016) Vi er samtidig optaget af hvorledes kompetenceudviklingen i skolen i langt højere grad skal medtænke at teknologier og medier er kulturkræfter der skal anskues og håndteres i et dannelsesperspektiv. Digitale teknologier og medier er en integreret del af børns og unges hverdagsliv i dag hvilket ikke betyder at alle er i stand til umiddelbart at anvende teknologier og medier reflekteret i en undersøgende og skabende praksis. Man bliver ikke god til at analysere tv bare fordi man ser meget fjernsyn. Dannelse handler nu til dags om evnen til at håndtere hverdagens kompleksitet samt at kunne omsætte denne evne til handlinger, såvel i fysiske som i virtuelle kontekster, såvel i direkte som i indirekte møder mellem mennesker og i mødet med omverdenen. Digitale teknologier og digital mediebrug bør indgår som en naturlig og integreret del af en moderne dannelsesforestilling. Om at se det usete i en pædagogisk praksis Først og fremmest må vi erkende at vi med sætningen om at se det usete som udgangspunkt har en anden optagethed af hvad digitale teknologier kan bidrage med i forbindelse med udvikling af en pædagogisk praksis. Da vi er optaget af digital teknologibrug der giver pædagogisk merværdi i praksis, og som er usete i og med de er at betragte som kulturfænomener, vil vores optik især være rettet mod at udvikle og håndtere teknologier og medier som en naturlig og integreret del af skoleudviklingen. Ikke som noget særligt der kræver store ressourcer og kun har et udbytte for de få. Vi ser på de digitale teknologier og medier som en ressource vi ikke længere kan komme uden om. Og alligevel kan vi jo godt se at digitale teknologier også kan have et særligt fagligt og fagdidaktisk sigte der tilbyder faglig indsigt, en anden læring og andre typer læ-
4 90 Ole Christensen & Steen Søndergaard KOMMENTARER reprocesser. Augmented Reality er et eksempel på dette hvor der anvendes teknologi som kan kombinere data fra den fysiske verden med virtuelle data, og det tilfører læreprocessen en ny dimension eller et nyt lag. Og skulle vi komme med et forslag på et lignende projekt der kan laves på alle skoler uden hjælp fra forskere og programmører, kunne eleverne på samme måde lave modeller af planeter, hænge dem op i meget tynde snore og filme dem med et almindeligt videokamera der bevæges langsomt rundt mens der filmes, for at skabe illusionen af det tredimensionelle. Man kan eventuelt filme det med grøn baggrund der fjernes og udskiftes med et billede fra himmelrummet ved hjælp af en green-screen-app. Endelig kan filmklippet så lægges ind i en app som Aurasma der på samme måde som den app der udvikles i projektet, kan genkende et billede og så vise et videoklip. Dette er en simpel form for Augmented Reality som til forskel fra det i artiklen beskrevne projekt har mulighed for at inddrage eleverne i både design- og produktionsprocessen. Når vi taler om Augmented Reality, er der så tale om en it-drøm eller en ny virkelighed? Eller ser vi blot noget andet og mere end vi tidligere var i stand til at se, i og med vi får et digitalt virtuelt lag oven på? I artiklen illustreres det således: Fysiske omgivelser Den virtuelt augmenterede verden Augmented Reality Virtuelle omgivelser Virtual Reality Virtuelle input til brugeren Input fra de fysiske omgivelser til brugeren Figur 1. Augmented Reality beskrevet som eksisterende i et kontinuum afhængigt af udformningen. Vi vil ikke her tage stilling til indholdet i det faglige projekt; det er ikke lige vores arbejdsområde. Vi vil derimod sætte fokus på hvilke typer læreprocesser der igangsættes her. Som opregnet i artiklen (s. 28) er der tale om et forsknings- og udviklingsprojekt der rummer et flerfagligt partnerskab, feltforskning samt iterative udviklingsprocesser med børn, lærere og forskere. Vi vil karakterisere dette som et fagfagligt eksperiment der er voksenstyret og med et stramt didaktisk design. Aktiviteterne er i vidt omfang planlagt ud fra fagfaglige mål, og læreprocesserne skal understøtte dette. Fokus for læringsforløbet er udvikling af bestemte design samt udvikling af en forståelsesramme og en begrebsbrug i relation hertil. I artiklen (s. 38) konkluderes det at Augmented Reality som platform for læreprocesser er egnet til bl.a. at gøre det ikke-synlige synligt, at gøre det fjerne nært, at skalere enten det makroskopiske ned eller det mikroskopiske op så begge størrelsesforhold bliver tilgængelige for en direkte sanseoplevelse, såvel som at simulere rumlige ob-
5 KOMMENTARER Dannelse og digitale teknologier i skolen 91 jekter, illustrere tidslige relationer mellem objekter og at forskyde perspektiver så objekter ses fra nye perspektiver, såsom at stå på Månen og kigge på Jorden. Der er tale om en forførende teknologi der lukker op for nye horisonter og indsigter og giver ny viden på områder vi tidligere ikke kendte til eksistensen af. Augmented Reality er at betragte som en digital læringsressource der betjener sig af digitale læremidler der kan kvalificere det faglige arbejde. Det er der ingen tvivl om. Men læremidler kan og skal ikke stå alene og slet ikke når fokus skal rettes mod udvikling af det 21. århundredes læringskompetencer i skolen. Dermed ønsker vi at belyse vigtigheden af at tænke anvendelsen af digitale ressourcer (herunder digitale læremidler) sammen med udvikling af en mediepædagogisk og mediedidaktisk praksis i skolen. Om at udvikle pædagogisk praksis Vi er undersøgende på hvorledes digitale teknologier kan understøtte udvikling af bestemte typer læringsrum og læringszoner. Det vil sige hvordan forskellige devices, apps og digitale platforme kan understøtte bestemte dele af læreprocessen, samt hvorledes roller og relationer kan udvikles i relation hertil. Vi arbejder fx med udvikling af eksperimenterende læringsfællesskaber hvor lærere og elever i langt højere grad indgår i undersøgende og eksperimenterede læringsforløb med eleverne i mere udfarende roller og med læreren som facilitator og rammesætter af læreprocessen. DEN VIDENDE DEN NYE LÆRERROLLE DEN UNDERSØGENDE DEN STØTTENDE Det er ikke beskrevet i artiklen hvordan læreren indgår i projektet, og hvilken rolle læreren har i forhold til forskere og elever. Vi er optaget af at læreren indtræder i flere roller samtidig i det eksperimenterende læringsfællesskab. Læreren skal fremstå som den vidende der har et forudgående kendskab til både undervisningens mål og stof som læreren er villig til at formidle til eleverne. Samtidig skal læreren fremstå som den støttende der tager ansvar for at rammesætte forløbet og derved sikrer at alle børn får mulighed for at deltage aktivt. Endelig skal læreren fremstå som den undersøgende der på lige fod med eleverne dels er undersøgende på det stof der arbejdes med, og dels er med til at udfolde fællesskabets kultur.
6 92 Ole Christensen & Steen Søndergaard KOMMENTARER I Professionshøjskolen UCC er der udviklet et Future Classroom Lab, et eksperimentarium, hvor der eksperimenteres med anvendelse af digitale teknologier i forskellige læringskontekster: FEEDBACK UNDERSØGELSE PRÆSENTATION UDVIKLING PRODUKTION FEEDBACK (Future Classroom Lab, 2016) I Future Classroom Lab findes alt fra droner, 3D-printere, Google Cardboard til Lego, pap og papir. Øvelsen går ud på at eksperimentere med hvordan forskellige typer digitale ressourcer kan indgå i forskellige dele af læreprocessen (undersøgelse, udvikling, produktion, præsentation, feedback), og laboratoriet er designet således at det meget gerne skal tilgodese udvikling af det 21. århundredes læringskompetencer. Studerende og undervisere fra de forskellige uddannelser i UCC arbejder i det eksperimenterende læringsfællesskab i Future Classroom Lab der er at betragte som en læringsressource. Vi betragter Augmented Reality som en særlig læringsressource, helt på linje med Future Classroom Lab. Begge er former for eksperimenter der tilfører pædagogisk praksis noget nyt, men som ikke i sig selv er pædagogisk praksis. Derimod betragter vi dem som ressourcer der kan bruges til at udfordre eksisterende praksis, og som kræver at de omsættes til en praksisrefleksion. Vi kan illustrere det således:
7 KOMMENTARER Dannelse og digitale teknologier i skolen 93 OPTIK / LINSE TID EKSPERIMENT (Eks. AR, FCL) PÆDAGOGISK PRAKSIS FYSISK KONTEKST TEKNOLOGI STED RUM Både Augmented Reality og Future Classroom Lab tilbyder eksperimenter der fungerer i en fysisk kontekst hvor der indgår digital teknologi. Eksperimenterne rummer en særlig optik eller en linse der formodes at give faglig merværdi. Eksperimenterne er udgangspunkt for en praksisrefleksion og skal omsættes til en given praksis. For tiden er vi optaget af hvorledes eksperimenter kan udfordre eksisterende praksis i relation til tid (analog og digital, synkron og asynkron tid), sted (fysiske og virtuelle steder) og rum (æstetiske og mentale). Vi forestiller os at pædagogiske praksisser på tværs af tid, sted og rum i langt højere grad kan leve op til intentioner i det 21. århundredes læringskompetencer. Referencer Bundsgaard, J. et al. (2014). Digitale kompetencer it i danske skoler i et internationalt perspektiv. Lokaliseret her ( ): Christensen, O. & Søndergaard, S. (2013). Inklusion og undervisningsdifferentiering: Med digitale værktøjer. Skolen i morgen. Tidsskrift for skoleledere. 4(16), s Christensen, O. & Søndergaard, S. (2014). Unge og medialiseringen. I: Johansen & Petersen (red.), Unges livsvilkår, s København. Akademisk forlag. Christensen, O. & Søndergaard, S. (2016). Dannelse og digitale teknologier i dagtilbud. I: Friis & Østergren-Olsen (red.), Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse, s , Frederikshavn. Dafolo. Clark, L.S. (2012). The Parent App. Understanding Families in the Digital Age. Oxford: Oxford University Press. Drotner, K. (2016). Digital dannelse er mere end beskyttelse. Politiken, 6. august Lokaliseret her ( ): Future Classroom Lab. (2016). Lokaliseret her ( ): Gardner, H. & Davis, K. (2013). The App Generation. London: Yale University Press. Hjarvard, S. (red.). (2016). Medialisering. Mediernes rolle i social og kulturel forandring. København: Hans Reitzels Forlag.
8 94 Ole Christensen & Steen Søndergaard KOMMENTARER Hjarvard, S. (2013). The Mediatization of Culture and Society. London and New York: Routledge. Horizon projektet (2016). Lokaliseret her ( ): The Partnership for 21 st Century Skills (2016). Framework for 21 st Century Learning. Lokaliseret her ( ):
Udvikling af multimodal praksis i skolen
Udvikling af multimodal praksis i skolen Af Ole Christensen og Frank Støvelbæk, Videreuddannelsen, UCC Her skal belyses hvorledes der kan udvikles en multimodal praksis i skolen som medtænker børns uformelle,
Læs merePædagogiske eksperimenter
Pædagogiske eksperimenter - med Pædagogisk Læringscenter som udviklingsenhed Af: Michael Grosspietsch, Morten Riegels Jensen, Ole Nedergård Johansen, Didde Gade Lærkesen og Sidsel Juul Nielsen. Alle læringsvejledere
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereWorkshop Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium for god undervisning
Thomas Kjærgaard, lektor i engelsk og uddannelseforsker Læreruddannelsen UCN Workshop 10.1 - Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium for god undervisning Workshopoverblik Organisering: Gruppedeltagelse,
Læs mereFilmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer?
Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Thilde Emilie Møller, Ph.d. stipendiat, Afdelingen for film og medievidenskab, Københavns
Læs mereRamme for en professionsrettet diplomdidaktik
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereFolkeskolens Fremtidsfond
Folkeskolens Fremtidsfond Vi ønsker os en skole, som sprudler og hele tiden udvikler sig, så den er spændende og inspirerende, og så den klæder vores børn godt på til det samfund, som venter dem også når
Læs mereLæs evt. mere her:
Hvorfor mediepatruljer? Børn og unge i dag bruger helt generelt ganske megen tid med og på digitale medier, platforme og teknologier, og det traditionelle møde ansigt til ansigt er suppleret af virtuelle
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereOle Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole
Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereMetalog. Teknologi som forandrende kulturkraft
Tryllebindende teknologier? en metalog om teknologi og tid i skole og hjem Lene Storgaard Brok, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne og Ole Christensen, lektor,
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDanmark skal længere med digital læring
Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereSkolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereTil de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence
Bilag 6c Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Efteråret 2014 10 ECTS-Point, intern prøve Undervisere: Hachmann -
Læs mereLæringsplatforme. - hvis det skal give mening...
Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019 Min baggrund 2018-2019 med i projekt om
Læs mereKan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?
Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring? Michael Lund-Larsen Centerchef mll@aabc.dk Differentiering og effektivisering It som læringsredskab
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereDesign, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC
REsume af rapport forfattere Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC En kort gennemgang af udgangspunkt, resultater og perspektiver på Technucation Følgeforskning
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereKompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6
INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereIt som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereForum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere
Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereTeknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereHvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet
Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Elevernes udvikling fra forskellige perspektiver Den skjulte læring Inklusion (Natur-)fagligt Interesse for naturfag Innovative kompetencer
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereDigitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber Scan koden og få inspiration til gode apps, digital leg og meget mere Digitale medier Digitale medier fylder meget i børns liv og dagligdag
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereDigital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk
Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereEt refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske
Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Projektleder Britta Hørdam bho@ucsj.dk Projektmedarbejder Anja Richter
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereProfessionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning
Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning Tiltrædelsesforelæsning d. 18.04.2017 v. Docent Susanne Dau Forskning & Udviklingsafdelingen Forskningsprogrammet Professionsudvikling
Læs mereIT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF
IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde Børn og unge I en ukendt fremtid hvordan møder vi de nye teknologiske muligheder?
KL's Børn & Unge Topmøde Børn og unge I en ukendt fremtid hvordan møder vi de nye teknologiske muligheder? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Teknologiforståelse obligatorisk i folkeskolen Det er undervisningsminister
Læs mereDigidagi okt ober 2018 Odense Congress Cent er. Fant ast isk dokument at ion og meningsfuld forældrekommunikat ion
Digidagi18 Året s t ema: Fant ast isk dokument at ion og meningsfuld forældrekommunikat ion 4. okt ober 2018 Odense Congress Cent er konference med fokus på dagtilbud og digitale medier i k s u H d a P
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereMIMER. En intelligent læringsplatform
MIMER En intelligent læringsplatform 2 MIMER 01 INTRODUKTION LÆRINGSPLATFORMEN MIMER Mimer er en intelligent læringsløsning, der henvender sig både til elever, forældre, lærere og skolelederne - en fælles
Læs mereKonference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier
Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney
Læs mereUniversity Colleges. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication
University Colleges Professionelle læringsfællesskaber Christensen, Ole; Christensen, Eva Dam; Dyrendom, Karin; Eefsen, Søren; Langballe, Morten Eidorff; Errebo-Hansen, Dorthe; Christensen, Troels Gannerup;
Læs mereDIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Læs mereTeori-praksis i pædagogikum
Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereAgenda. Hvad tænker I er innovation på KRM (jvf. Studieordningen)?
Agenda Hvad tænker I er innovation på KRM (jvf. Studieordningen)? Hvordan tænker I at digitaliseringen (fra 2020 strategien) kan implementeres på KRM? 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol
Læs mereTEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET
TEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET OPLÆG PÅ NATIONALT KOORDINATORMØDE/ASTRA 4. OKTOBER 2017 Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d. AGENDA MELLEM JUBELOPTIMISME OG POP-PESSIMISME: KAN VI FINDE EN ANDEN VEJ?
Læs mereKompetencegivende kursusforløb
Kompetencegivende kursusforløb UC SYD og IBC tilbyder kompetenceløft om læring og trivsel i forhold til muligheder og udfordringer, som SOME giver i grundskolerne. Trivsel og læring på de sociale medier
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereIT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene
IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013
Læs mere[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]
2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mere