nr.10 skriftserien Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse Annette Johannesen fra Gerontologisk Institut

Transkript

1 nr.10 Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse Annette Johannesen skriftserien fra Gerontologisk Institut

2 Annette Johannesen Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse

3 Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse Data fra befolkningsundersøgelserne ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Amtssygehuset i Glostrup Ndr. Ringvej 57, Afsnit 84/ Glostrup Copyright 2006 Gerontologisk Institut og Annette Johannesen ISBN oplag 2006 Skriftserien fra Gerontologisk Institut ISSN Omslag: Maria Bergsøe Kommunikation Emoticons: Hanne Hastrup Fotos: Annette Johannesen Tryk: Zornig A/S Oplag: 1000 expl. Gerontologisk Institut Aurehøjvej 24 DK Hellerup Tlf Fax geroinst@geroinst.dk Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilde.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING BOGENS STRUKTUR CASES årige mester-overlevere Arne Storm-Hansen Gudrun Axelsen Anna Andersen KAPITEL I: LIVET FOR GAMLE MENNESKER MED SVÆKKELSE Tilfredshed med dagligdagen Hvad ligger bag tilfredsheden? Aktivitet og struktur i hverdagslivet Ændret behov for aktivitet i aldringen? Valg af selvhjulpenhed fremfor betydningsfuld aktivitet Betydningen af at komme udendørs Hvad forhindrede de 85-årige i at komme ud? Selvbestemmelse og udefra kommende hjælp Den sociale dimension Nære venner og familie Ældrecentre Håndtering af modgang blandt 85-årige Indre personlig styrke Tilpasningsstrategier Man lærer sig ny livsstil HVORDAN FORKLARER DE 90-ÅRIGE MESTEROVERLEVERE SIG? Leveregel 1: Hold alderssvækkelsen i ave ved at være aktiv Leveregel 2: Acceptér situationen og nyd det, du kan! Leveregel 3: Der er stadigvæk brug for dig Leveregel 4: Lær de unge og dine nye naboer at kende: Leveregel 5: Sørg for at komme ud Hvad gjorde dem så stærke og hvilke råd har de til andre?

5 KAPITEL II: VELLYKKET ALDRING Teorier & modeller Hvordan sikre et langt liv uden sygdom Livet som tilpasningsproces Samfundets inklusion af gamle mennesker Aktivitet i aldringen KAPITEL III: ÆLDREPOLITIKKENS GRUNDELEMENTER Brug af egne ressourcer Kontinuitet Selvbestemmelse KAPITEL IV: FREMME AF SUNDHED OG VELBEFINDENDE FOR SVÆKKEDE GAMLE Intentionerne i Serviceloven Ni bud på vellykket aldring og sundhed Personlige rutiner i hverdagen Nedsat aktivitet kan være tegn på komplekse problemer Det værdsættes højt at man selv kan komme ud og købe ind Ophør af yndede gøremål kan bero på et ønske om at klare sig selv.. 49 Træning i at sætte sig mål og håndtere udfordringer Menneskelig kontakt Socialt liv i lokalsamfundet Vedligeholdelse og træning af færdigheder Personorienteret pleje og omsorg LITTERATUR Publiceret i sammenhæng med denne undersøgelse Referencer Kvalitative interviews med ti 90-årige mesteroverlevere

6 FORORD Når ældre mennesker mister førlighed det være sig efter fald, slagtilfælde eller for eksempel på grund af gigt er det ikke til at forudse, hvor meget det vil komme til at belaste og begrænse dem. Nogle kommer i gang igen eller finder sig tilrette med en anden måde at leve på. Andre får livsgnisten og hverdagslivet slået i stykker. I mit virke som ergoterapeut, har jeg i forskellige danske kommuner været med til at føre principperne om Længst muligt i eget hjem og Hjælp til selvhjælp ud i livet, og har mange gange ønsket at undersøge, om gamle mennesker faktisk har nytte af disse princippers implementering. Da de overlevende fra 1914-kohorten fra Glostrup en af de første store befolkningsundersøgelser i Danmark skulle undersøges som 85-årige i år , blev der mulighed for at få medtaget spørgsmål, som generelt belyste livserfaringer blandt de 85-årige og mere specifikt gik ind på, hvorledes deres hverdage fungerede. Med en forskningsbevilling fra Sygekassernes Helsefond og Den kommunale Momsfond, har jeg kunnet dykke dybere ned i svarene fra de 85-årige, og sammenholde dem med andre undersøgelser omkring begrebet vellykket aldring. Hertil kom, at der også blev mulighed for at interviewe ti af deltagerne én gang til, nemlig da de var blevet 90 år i år Projektet søger at finde svar på: Hvorledes fungerer hverdagslivet for gamle mennesker, der lever med fysisk svækkelse? Hvad kendetegner specielt dem, som klarer deres svækkelser godt? 1 De såkaldte befolkningsundersøgelser af 1914-kohorten fra Glostrup refererer til gentagne undersøgelser af den samme gruppe mennesker. Fælles for dem er, at de er født 1914 og at de boede i en række kommuner nær Glostrup Amtssygehus i De blev undersøgt første gang, da de var 50 år gamle og ottende gang som 90-årige. 1

7 Er det muligt at se, om gennemførelsen af principperne kontinuitet, selvbestemmelse og brug af egne ressourcer har bevirket, at ældre mennesker trives bedre? Hvordan støttes gamle mennesker med fysisk svækkelse bedst? Håbet er, at resultaterne kan inspirere til at videreudvikle den sundhedsfremmende og rehabiliterende indsats for gamle mennesker med svækkelse. I arbejdet med at opspore kendetegn ved de 85-årige som på trods af nedsat funktionsevne alligevel udtrykker tilfredshed med dagligdagen har jeg nydt godt af assistance fra statistikerne Janne Petersen og Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup. Til analyserne af de kvalitative interviews af en udvalgt gruppe 90-årige fra 1914 kohorten har jeg haft gode diskussioner med cand. mag. i folkloristik, Lone Ree Milkær, som udskrev samtlige optagelser af interviewene. Igennem hele forløbet har jeg nydt godt af kritisk og konstruktivt samarbejde med lektor, dr. med Kirsten Avlund, Københavns Universitet, afd. for Folkesundhed, mag.art., ph.d. Christine E. Swane, Syddansk Universitet, IST Forskningsenheden Helbred, Menneske, Samfund, og Senior lecturer, OT MSc Sheena Blair, Queen Margaret University College, Edinburgh og endelig min mand, cand.psych. Erik de Place Andersen. 2

8 INDLEDNING Baggrund for dette projekt, Vellykket aldring hos fysisk svækkede gamle, er at gruppen af meget gamle i befolkningen vil vokse i de kommende år. I år 2040 vil antallet af mennesker på 80 år og derover være næsten fordoblet i forhold til i dag. Også derfor er der politisk fokus på, hvordan man gennem forebyggende, sundhedsfremmende arbejde kan sikre aktive leveår også i den sidste del af livet. Flere mennesker vil komme til at leve mange år med deres kroniske lidelser. I den danske befolkning som helhed er antallet af år med kroniske lidelser steget: Antallet af danskere, som angiver, at de inden for de seneste 14 dage har været begrænset i udførelsen af dagligdags aktiviteter på grund af sygdom er steget fra 10,8% i 1987 til 14,9% i Og det er, som bekendt, især gruppen af ældre over 80 år, der tynger i statistikken over sygelighed, forbrug af sygehus, hjemmepleje og plejehjem. Der foreligger ikke megen viden om, hvordan gamle mennesker med nedsat førlighed klarer deres problemer i hverdagen og der savnes grundige analyser af, om de danske ældrepolitiske principper hjælp til selvhjælp og længst muligt i eget hjem stadig er de rigtige, når gamle mennesker har brug for hjælp på grund af fysisk svækkelse. Aldringsforskere efterlyser studier af, hvorledes gode overlevere formår at leve et vellykket liv, fordi sådanne erfaringer vil kunne bidrage med vigtig viden, der vil kunne inspirere til sundhedsfremmende foranstaltninger i socialpolitikken. Til de formål må man finde veje til at adskille vellykket aldring fra såkaldt sædvanlig aldring 3. Rundt om i hele verden er der dannet grupper af aldringsforskere, hvis overordnede arbejdstema er et koncept kaldet Successful Ageing. Blandt andet har man i MacArthur studierne fra Amerika 4, i flere år fulgt en større gruppe særligt velfungerende ældre. 2 Regeringen: Sund hele livet, Folkesundhedsprogram Rowe JW, Kahn RL. Human ageing: Usual and Successful. Science 1987, vol 237, En gruppe forskere, som undersøger aldring ud fra en tværfaglig indfaldsvinkel. 3

9 Det er tanken bag projektet, at man kan lære af de, som har formået at klare modgang i form af fysisk svækkelse uden at tabe humøret og vitaliteten. Sigtet har været at prøve at identificere om muligt nogle af de kendetegn ved livsløb eller ved omgivelser, der synes knyttet til gruppen af det, man kunne kalde mesteroverlevere. Vi vælger at se deres erfaringer og livsvilkår som mulige nøgler til forståelsen af vellykket aldring og håber især, at materialet kan bruges som pejlemærker der viser hen til, hvad både de ældre selv og vi som professionelle kan gøre for at flere af fremtidens ældre mennesker kan møde svækkelse uden at tabe modet og uden at få hverdagen slået for meget i stykker. I Danmark havde 85-års undersøgelserne af 1914-kohorten fra Glostrup titlen: Vellykket aldring en efterundersøgelse af de overlevende fra kohorten i Glostrup. De 85-årige udgjorde en særlig gruppe. De hører til den tredjedel af 1914-kohorterne, som har overlevet, og de er udvalgt blandt dem, som fra starten havde lyst og overskud til at deltage i undersøgelserne. De repræsenterer derfor en gruppe af raske og velfungerende ældre, hvorfra man kan beskrive og udlede sammenhænge, der karakteriserer en vellykket alderdom. Hvorledes oplever 85-årige det for eksempel, når deres aktivitetsniveau indskrænkes? Opfattes det som tab af velbefindende eller betragtes det som en naturlig del af aldringen, som man accepterer? I en publikation (Avlund et al. 2004) skrevet af forskerne bag 85-års undersøgelsen skriver professor i geriatri, dr. med. Marianne Schroll: Ved vellykket alderdom forstås et godt helbred med veljusteret behandling af eventuelle kroniske sygdomme, god funktionsevne såvel vedrørende gang og balance, som intellektuelt og omkring mod på tilværelsen, hvilket blandt andet afspejler sig ved deltagelse i udadvendte aktiviteter. 85-års undersøgelsen havde 243 deltagere. I dette projekt fokuseres på årige, som må leve med svækkelse, og noget mere på de 91, som holder humøret og modet oppe trods nedsat førlighed og indskrænkninger i de daglige gøremål. Vi kunne kalde dem mesteroverlevere eller mestersvøm- 4

10 mere som sociologen Aaron Antonovsky betegnede dem: Gamle mennesker, som i overført forstand har været i stand til at svømme i livets flod uden at drukne eller blive særligt forkomne 5. Forskningsresultaterne er publiceret forskellige steder. Se blandt andet litteraturlisten bagest i bogen. Ønsker man at dykke dybere ned i undersøgelsen, er man velkommen til at kontakte forfatteren. Annette Johannesen, januar 2006 Gerontologisk Institut, Aurehøjvej 24, 2900 Hellerup johannesen@geroinst.dk BOGENS STRUKTUR Cases Tre forskellige historier fra 90-årsundersøgelsen. Kapitel I Beskrivelser af hverdaglivet med svækkelse, og hvordan nogle gamle mennesker klarer at bevare deres tilfredshed i hverdagen på trods af nedsat funktionsevne. Svarene afspejler store forskelle. 85-årige og 90-årige er lige så forskellige som andre mennesker: Nogle har dagen og ugen besat med forskellige gøremål, mens andre lever et mere stille liv. Hverdagenes gøremål og rytme spiller en vigtig rolle, ligesom autonomi og menneskelig kontakt. Det problematiseres blandt andet, om de ældres ønske om at være selvhjulpne kan komme til at overstige deres kræfter til også at fortsætte et aktivt, udadvendt liv. Kapitel II Begrebet vellykket aldring set fra forskellige perspektiver. Aktivitet, socialt samvær og godt helbred indgår i flere studier som elementer i en vellyk- 5 Antonovsky Aa Helbredets Mysterium at tåle stress og forblive rask Hans Reitzels Forlag,

11 ket aldring, men der er ikke forsket meget i, hvorledes det opleves at have nedsat aktivitet en situation, som er aktuel for mange af de ældste gamle mennesker. Kapitel III De ældrepolitiske principper kontinuitet, selvbestemmelse og brug af egne ressourcer findes stadig velegnede i indsatsen for at sikre tilfredshed i dagligdagen for svækkede gamle mennesker. Men undersøgelsen viser også, at det i dag kun er et mindretal af hjemmeplejens ydelser, der faktisk lever op til disse principper og til de ældres behov for stadig selv at styre den daglige rytme og at fortsætte med udvalgte gøremål i en vis grad. Kapitel IV Her konkluderes på de forskellige undersøgelser og resultaterne belyses ud fra et sundhedsfremmende og rehabiliterende perspektiv. Blandt andet diskuteres det, om man kan lære sig tilpasningsstrategier i en sen alder. Og hvordan man kan indrette støtte, som fremmer selvhjulpenhed og de ældres ønsker om en fortsat aktiv tilværelse. At kunne bevare sin egen melodi så længe som muligt. CASES 90-årige mester-overlevere For at give indblik i, hvordan hverdagslivet kan forme sig for de ældste gamle som levede med svækkelse, men var tilfredse, præsenteres indledningsvis tre 90-årige: Gudrun, Anna og Arne. De er eksempler på, at mennesker håndterer svækkelse og afhængighed af hjælp på forskellig vis. De har haft forskellige livsvilkår, livshistorier og personligheder. Fælles for dem er imidlertid, at de har udtrykt tilfredshed i dagligdagen på trods af nedsat førlighed. Alle har de oplevet tab af ægtefælle og de bor alene, men ingen af dem udtrykker ensomhed. Een har mange venner, en anden meget tæt kontakt med børnene og den tredje nyder at være alene med sig selv. 6

12 Een har brug for at fylde dagene og ugen med gøremål og udadvendte aktiviteter, en anden er ved at komme i gang igen efter en periode med sygdom og den tredje har indstillet sig på et mindre aktivt liv. Historierne illustrerer, hvordan man i aldringen går ind og ud af vanskeligheder. Lige som i resten af livet! Deres historier kan illustrere, hvad vellykket aldring rent konkret indebærer og giver indsigt i, hvad der bedst kan støtte gamle mennesker med svækkelse. 7

13 Arne Storm-Hansen Arne har været vant til at have kontrol over sit eget liv. Med en god skole baggrund har han haft et indflydelsesrigt og krævende arbejde, som har fyldt meget i hans liv. Han er stadig en handlekraftig mand, som siger fra, hvis der er noget, der ikke passer ham. Arne faldt angiveligt noget sammen, da han mistede sin anden kone for seks år siden, og han priser sig lykkelig for, at nogle gamle kolleger hankede op i ham og bad ham hjælpe sig med at passe et lokalt museum. Hans uge har nu en fast rytme, og hver dag er fyldt med gøremål og kontakter. Det er vigtigt for Arne at være udadvendt og holde sig i gang. Det tætte netværk består af venner og kollegaer og en søn og svigerdatter som han spiser sammen med hver lørdag. Arne har stadigvæk kørekort og har mange planer for, hvad han vil de næste år: på højskole, besøge steder fra barndommen, ungdommen og så videre. Har også gennemtænkt, hvordan han skal komme omkring, hvis han ikke får kørekortet fornyet. Arne har ikke været forskånet for modgang i livet. Han mistede sin første kone tidligt og stod alene med to teenagedrenge. Ægteskabet havde heller ikke været nemt. Nu er hans største problem et dårligt ben, der forhindrer ham i at gå og motionere, som han plejer. Flere synes at det er billigt sluppet i hans alder, men for Arne er det alvorligt. Han har altid været fysisk aktiv, haft interesser inden for sport, og nu tager han på i vægt og har svært ved at tabe sig igen. Derfor har han købt sige en motionscykel. I starten kedede det ham at sidde og køre på den, men så anskaffede han sig et fjernsyn i cykelrummet, og nu cykler han hver dag flere kilometer, mens han ser TV. Arne tager imod forebyggende hjemmebesøg fra kommunen. Han mener, at det er godt at vide, hvad der er af tilbud og er i det hele taget åben for at lære. Ellers gør han ikke brug af kommunen. Prøvede en overgang at spise på det lokale ældrecenter, men fandt det deprimerende, så nu har han lært sig selv at lave varm mad. Hjemmehjælp vil han heller ikke tage imod ikke på de betingelser, hvor man skal visiteres nej, så foretrækker Arne at have sin egen ordning med privat hjælp. 8

14 Gudrun Axelsen Gudrun har en handikapvenlig bolig på et ældrecenter, som hun er meget glad for. Hun beder mig tage plads ved det pyntede morgenbord med kaffe og hjemmebagte smørbirkes. Der er rigeligt med smør til brødet og piskefløde til kaffen. Gudrun er overbevist om, at det er sundt. Hun husker, at sømænd fik skørbug, hvis de var lang tid på havet og ikke havde fået smør. Gudrun har bagt i dag for første gang i lang tid. Hun har haft en lang alvorlig sygeperiode, men siger, at det, at hun fik bagt til mit besøg i dag, er tegn på, at hun nu er ved at være sig selv igen. Hun har før deltaget i det sociale liv på centret, hvor hun bor, men det er hun holdt op med, og vil heller ikke mere. Gudrun er en beskeden dame, som lever et meget stille liv. Hun er meget alene, men siger at hun aldrig keder sig. Hun nyder faktisk at være sig selv og ikke længere at have børn og mand at passe. Hun oplever det tydeligvis som luksus bare at kunne lægge sig hen og hvile sig, når hun vil. Gudrun har et motto: Man skal være god ved sig selv, så længe man har sig og hun ser virkelig velplejet ud. Det er svært at forstå, at hun har været sengeliggende i flere måneder, først på hospital og siden på plejehjem, hvor alle troede hun ville dø. Hun demonstrerer stolt, hvor meget forskellig medicin hun nu kan lægge på hylden. Gudrun er begyndt at gå i byen igen og selv købe ind, og det nyder hun. Men der kommer stadigvæk hjælp til hende fire gange hver dag, og hun ved aldrig helt, hvornår de kommer. Jeg kan jo ikke komme af sted, før de har været her. Gudrun ved ikke, hvor længe de har tænkt sig at komme, men det blander hun sig heller ikke i. Hun sørger for, at det er nemt for dem at komme til, at de har gode arbejdsbetingelser. Hun har blandt andet indrettet spisebordet til medicinsorterings sted, og hun sætter havregrøden over om aftenen, inden hun går i seng. Hjemmehjælpen skal bare tænde for kontakten, når hun kommer om morgenen. Hele livet har hun øjensynligt serviceret andre og nu hjælper hun hjælperne. 9

15 Anna Andersen Man skal selv gå ind til Anna, for hun har svært ved at rejse sig. Man modtages af en lille kvinde med glimt i øjet og en tunge, der godt kan være skarp. Anna har arbejdet hårdt hele livet først sammen med sin mand og siden som forholdsvis ung enke, hvor hun måtte bestyre forretningen alene. Hun mener, at den bedste gave, hun fik fra forældrene, var at få lært at bestille noget. Anna mener, at hun har været forskånet for modgang. Vel var det hårdt, da manden døde, men hun fik trøst af krokonen man må bare videre... Anna taler åbent om, at hun ikke er bange for at dø og tager det roligt, at jævnaldrende falder væk; hun er vokset op med den spanske syge og har set mange gå til. Men hun beder hver aften til, at der ikke sker børnene noget det ville være en ulykke. Anna har meget tæt kontakt til sin familie og den vokser hele tiden, der er mange børnebørn og oldebørn, og hun holder rede på alles fødselsdage og ved, hvad de foretager sig. Hun er stolt af, at de har et så godt forhold og at de hjælper hinanden. Anna bryder sig ikke om at ligge dem til byrde uden selv at kunne gøre noget til gengæld. Udover familien er TV hendes yndlingsbeskæftigelse og musik, hun har mange bånd og plader. Anna har et lyst sind og griner let, men er samtidig en bestemt dame. Anna følger med i politik og er skeptisk overfor autoriteter; kan blandt andet fortælle om oplevelser, hvor kommunen har lovet noget uden at holde det. Trods det stiller Anna tilsyneladende ikke mange krav, men prøver hellere at få familien til at træde til. Anna kommer ikke meget ud, og hun er blevet helt afhængig af at få hjemmehjælp hver dag, for de sidste år er hun blevet fysisk meget dårligere. Een af hjemmehjælperne er hun rigtig glad for, for hun kender Anna og kan gøre tingene af sig selv uden at spørge så meget. Og så er hun ikke bleg for at trodse reglerne og gøre lidt ekstra. Anna er overbevist om, at det ikke er hjemmehjælperne, som er uvillige. Det er kommunen, som presser dem, og regeringen som indfører alle reglerne bare for at gøre det besværligt! 10

16 KAPITEL I LIVET FOR GAMLE MENNESKER MED SVÆKKELSE Hverdagslivet er det liv, vi lever, dag ud og dag ind og det er knyttet sammen af det, vi kender. Kendte mennesker, kendte omgivelser, vante gøremål og rutiner Christine E Swane 1998: Demens skyggen af en hverdag. Spørgsmål om hverdagens gang besvares som regel med beretninger om de daglige gøremål og rytmen og hvordan tiden går. Min hverdag den går meget fint. Jeg laver mad hver dag til middag og jeg har en genbo, som er næsten blind. Hun spiser sammen med mig. Ja, det hele er blevet mere besværligt. Jeg kan ikke bare sådan lige gå ud i haven eller lige rende en lille tur. Det er sådan ligesom, at jeg skal planlægge det mere. Så efterhånden som man bliver ældre, så tager det mere tid, men det er sikkert også godt, for tid, det har vi jo nok af! For størsteparten af de gamle mennesker i undersøgelsen var der sket en forandring af hverdagslivet i sammenligning med bare fem år tidligere. Først og fremmest lavede de mindre nu og de havde brug for længere tid til det, der skulle gøres. En del følte sig trætte eller havde færre kræfter og koncentrerede sig om gøremål i hjemmet eller i haven. Generelt set var det de udadvendte aktiviteter, der var faldet væk. De fleste levede alene, og nogle havde mistet deres ægtefælle, og enkelte var flyttet. Størsteparten boede i almindelige huse eller lejligheder, og mange brugte næsten al deres tid og kræfter på at holde huset og hjemmet tilfredsstillende. Godt og vel halvdelen havde hjemmehjælp til rengøring (støvsugning). 11

17 Vi spurgte de 85-årige, hvilken aktivitet, der betød mest for dem. Det resulterede i nedenstående: 85-åriges mest betydningsfulde gøremål i prioriteret rækkefølge: 1. Husarbejde, madlavning, rengøring 2. Havearbejde 3. Samvær med andre 4. Aktiv sportsudøvelse 5. Klub- eller foreningsaktiviteter 6. Håndarbejde De 85-årige deltog ikke så meget i udadvendte aktiviteter som før. Man manglede følgeskab eller man havde ikke længere lyst. Men det sås også, at der ikke var overskud til at deltage i udadvendte aktiviteter, fordi man brugte kræfterne og tiden på at holde hus og hjem. Det forekom vigtigere for de 85-årige at være uafhængige af hjælp end at fortsætte deres sociale, udadvendte liv. Antropologiske studier har vist, at ældre i vestlige kulturer forbinder vellykket aldring med evnen til at klare sig selv og være uafhængig af hjælp modsat i Østen, hvor ældre målte graden af vellykket aldring på, hvor villige familien er til at tage sig af een 6. Tilfredshed med dagligdagen Tilfredshed med dagligdagen er brugt til at pejle, om 85-årige med nedsat førlighed oplever livet som godt og om man har en vellykket aldring. De, som deltog i undersøgelsen svarede på, hvordan de oplevede tilfredshed i forhold til tre temaer: dagligdagens gang kontakten med andre mennesker tilværelsen som helhed Det delte deltagerne i to næsten lige store grupper: De, som svarede positivt på alle tre temaer, og som måtte være tilfredse med hverdagslivet, og de andre, som ikke oplevede tilfredshed på alle felter. 6 Keith J, Fry CL, Ikels C. The Aging Experience: Diversity and Communality across Cultures. Sage 1994, London. 12

18 Omtrent halvdelen af de fysisk svækkede deltagere var tilfredse med hverdagslivet. Og mænd og kvinder fordelte sig næsten ligeligt mellem de, som var tilfredse, og de, som ikke var det (Se tabel 2). De mest markante forskelle imellem de to grupper viste sig omkring faktorer som daglige aktiviteter, venner, boligforhold og afhængighed af hjælp. Tilfredshed med hverdagslivet (n=91) Manglende tilfredshed med hverdagslivet (n=96) Mænd (n=69) Kvinder (n=118) 49,3% 51,7% 50,7% 48,3% Tabel 2: De svækkede 85-årige kvinder og mænd og kvinder fordelt på tilfredshed i dagligdagen. 13

19 I gruppen af 85-årige som udtrykte tilfredshed i dagligdagen, viser det sig markant oftere, at de havde nære venner fortsatte deres sædvanlige daglige gøremål følte, at de selv kunne styre situationen klarede indkøb selv klarede havearbejde selv lavede mad til gæster Mens det i gruppen af 85-årige deltagere, som ikke udtrykte tilfredshed med hverdagslivet, viste sig markant oftere, at de havde hjemmehjælp boede i en plejebolig eller på plejehjem var flyttet inden for de seneste fem år havde mistet en nærtstående person Hvad ligger bag tilfredsheden? Man kunne antage, at de 85-åriges tilfredshed skyldtes, at de havde et godt helbred eller en god funktionsevne, og det er derfor blevet undersøgt, om gruppen af tilfredse 85-årige var mere mobile og ved bedre helbred end de ikke-tilfredse 85-årige. Men ingen af delene var tilfældet. I alle analyserne er det checket, om nedsat førlighed var blandt de mest betydningsfulde årsager til tilfredshed/ikke-tilfredshed. Men de statistiske undersøgelser viste ikke nogen markant sammenhæng mellem graden af nedsat førlighed og tilfredshed i dagligdagen for de 85-årige. Derimod var det andre forhold såsom at have nære venner, at fortsætte sine gøremål, klare sig uden hjælp og at bo i egen bolig der viste den mest markante sammenhæng med tilfredshed Den anden antagelse, nemlig at graden af tilfredshed kunne hænge sammen med, at de ikke-tilfredse 85-årige måske havde et dårligere helbred end de tilfredse og af den grund angav mindre velbefindende i dagligdagen, er også blevet undersøgt. I 2004 opgjordes, hvor mange af de 85-årige der havde overlevet op til 90-års alderen. Det har muliggjort at sammenholde overlevelsen med udtalelser om tilfredshed, da deltagerne var henholdsvis 75 år, 14

20 80 år og 85 år gamle. Der er samtidig justeret for, om andre faktorer som køn, uddannelse, rygning, antal venner, kontakt med børn og grad af svækkelse kunne påvirke dødeligheden og som sådan overtrumfe betydningen af tilfredshed. Men ingen af analyserne viste, at oplevet tilfredshed havde markant sammenhæng med dødeligheden 5-15 år senere. Så skønt antallet af personer i analysen er begrænset, tyder meget på, at tilfredshed ikke hænger sammen med godt helbred/fravær af dødelige sygdomme. Det fører så til en tredje antagelse, nemlig at de, som udtrykker tilfredshed kunne være en bestemt type positive mennesker, som er glade lige meget, hvad der sker. Men heller ikke denne antagelse har kunnet bekræftes. Tilfredsheden er ikke stabil. Der er ikke mange, som ændrer sig i begge retninger! I livsløbet fra års alderen ses, at flere af deltagerne har bevæget sig frem og tilbage mellem at tabe tilfredshed og at genvinde den. Ud af 199 deltagere var der 67, som ændrede svarkategori mindst een gang i løbet af de tre undersøgelser. Ændringerne går i begge retninger, med kun en lille overvægt af de, som går fra være tilfredse til at være ikke-tilfredse. Det svarer godt til, hvad forskere indenfor gerontologien beskriver: Aldringen skal ses som en proces, hvor man går ind og ud af perioder med belastninger. Vi kan altså konkludere, at der ikke synes at være direkte sammenhæng mellem tilfredshed i dagligdagen og lang overlevelse d.v.s. hvor længe man forbliver i live. Det er heller ikke sådan, at de mest tilfredse er de mindst svækkede hvad angår mobilitet, eller at nogle er tilfredse lige meget hvad, der sker dem. Tilfredshed i dagligdagen må altså bero på andet end helbredsmæssige forhold, personlighedstræk eller førlighed. I stedet må aktuelle levevilkår, hverdagens gang, konkret tilpasningsevne, livserfaringer, netværk og anden støtte udefra tilskrives den mest positive indflydelse, og det er disse forhold, vi undersøger i det følgende. 15

21 Aktivitet og struktur i hverdagslivet Når de 85-årige blev spurgt, hvorledes hverdagen fungerede, nævnte mange tilstedeværelsen af en formel eller uformel individuel struktur på dagen. De daglige gøremål fylder tiden ud og de kommer til at udgøre byggestenene i dagens rytme. Det blev beskrevet, hvorledes tiden går godt, når man har noget at lave men også, at tiden kunne være for kort eller for lang i forhold til det, man skulle udrette. Det syntes vigtigt at nå til en balance mellem ikke for store og ikke for små udfordringer og mellem aktivitet og hvile. Hjemmet er det sted, der giver een noget at tage sig til, hvor man føler sig tryg, og som man ønsker og håber at kunne blive ved med at holde. Jeg er glad for mit hus og min have. Jeg har altid noget at tage mig til Den daglige struktur kunne let bryde sammen. Hvis de 85-årige havde smerter, følte sig svimle, havde fået nedsat syn eller måtte passe en syg ægtefælle, kunne det udløse ængstelse og stress. 16

22 De, som var mest tilfredse med dagligdagen, havde formået at skabe sig en egen rytme i hverdagen. De tilfredse 85-årige lavede nok mindre nu, men tiden faldt dem tilsyneladende ikke lang. De fyldte dagen med gøremål og var hverken for stressede eller kedede sig. Det gik igen, at man forsøgte at klare sig uden hjælp udefra. Een sagde: Jeg er mere til at dovne lidt. Jo, jeg dovner lidt... Jeg befinder mig godt ved at sidde og meditere... Men hvis vi ikke skulle have tid til den slags ting nu, så får vi det jo aldrig. De ikke-tilfredse syntes derimod oftere at være stressede over, at de ikke nåede så meget som før, at de havde for meget at se til eller at de fik for få udfordringer. Nogle angav, at de kedede sig og de længtes efter dengang, hvor de kunne udrette meget mere. I udtalelserne fra gruppen af ikke-tilfredse 85-årige beskrives hverdagens gang oftere med negative vendinger såsom kedsomhed, udelukkelse og nederlag. Det ses, at de ikke-tilfredse 85-årige markant oftere beskriver deres hverdag med vendinger, som tyder på, at deres aktivitetsmønster 7 ikke er fremmende for deres sundhed, mens de tilfredse 85-årige markant oftere benytter positive beskrivelser og fokuserer på sundhedsfremmende udtryk for hverdagens gøremål (se figur 1+2). 7 Ann Wilcock, en af pionererne bag Occupational Science (Aktivitetsvidenskab), har beskrevet en række træk ved aktivitetssituationer, som er henholdsvis sygdoms- og sundhedsfremmende. 17

23 Figur 1: Beskrivelse af hverdagen fra tilfredse 85-årige. Figur 2: Beskrivelse af hverdagen fra ikke-tilfredse 85-årige. De 85-åriges udtalelser understøtter Ann Wilcocks teorier om sammenhæng mellem sundhed og aktivitet: Ikke alene er det tilfredsstillende at fylde hverdagen med en række gøremål, som man selv styrer og som ligger indenfor, hvad man kan klare, men det er sandsynligvis også sundhedsfremmende. Og modsat: Det er belastende, ikke bare for humøret, men sikkert også for sundheden, hvis hverdagslivet er præget af kedsomhed, udelukkelse eller af krav, som ikke svarer til personens ressourcer. 18

24 Ændret behov for aktivitet i aldringen? Nogle teorier beskæftiger sig med det fænomen, at en del ældre mennesker med tiden trækker sig mere ind i sig selv og afstår fra udadvendte arrangementer. At sidde og filosofere over livet og mindes betragtes som et naturligt forekommende tegn på aldring 8. I denne undersøgelse ses ikke en generel tendens af denne art. Ganske vist var de 85- og 90-årige generelt længere tid om alting, og de lavede ikke det samme som tidligere. Men i svarene fra de 85-årige fandtes en sammenhæng mellem at være tilfreds i dagligdagen og at kunne lave det samme, som man plejede eller mere! For eksempel var de, som kunne passe haven, som kunne lave mad til gæster, og som kunne købe ind, markant oftere tilfredse end de, som ikke kunne det. De tilfredse 85-årige syntes generelt at være mere fysisk aktive og have mange gøremål i hverdagen. Det samme var indtrykket fra mødet med den udvalgte gruppe 90-årige. Velbefindendet var oftest knyttet til det at have gøremål, til at se andre mennesker og i øvrigt at lave det, som man hele tiden havde gjort. Men der var også nogle, som fremhævede, at de nød at slappe af, at give sig selv lov til at dovne lidt, eller hvile sig. Fra et gerontologisk synspunkt kan det ikke overraske, at de fleste føler, at de er blevet langsommere og at alting tager længere tid. Det sansemotoriske apparat og de kognitive resultater påvirkes af den langsommere ledningshastighed 9. Jo ældre man bliver, jo længere tid har man brug for til at opfatte sanseindtryk og til at reagere og handle. For mange af de 85-årige tog de basale daglige gøremål såsom at blive vasket, komme i tøjet, handle, lave mad og holde huset rent efterhånden så meget tid og energi, at der ikke var overskud til at beskæftige sig med meget andet. Man kan sige, at hverdagens gøremål skubber de mere personligt meningsfulde aktiviteter væk. Men man kan også se det som en helt bevidst prioritering: Et aktivt fravalg. 8 Disengagement-teori og gerotranscendens. Holstein B: Sociologisk aldringsmodeller i Kirk H, Schroll M. Viden om aldring veje til handling. Munksgaard p Swane CE; Blaakilde AL, Amstrup K Kirsten Amstrup (Red.). Gerontologi Livet som gammel. Munksgaard Danmark, København

25 De tilfredse 85-årige, som således havde valgt at fylde dagen med basale, huslige gøremål fortalte med stolthed, at de altid havde nok at se til, de forklarede, hvorledes de havde indrettet sig med en plan for dagene og at de aldrig kedede sig. Derimod var der fra gruppen af ikke-tilfredse udtalelser om, at man savnede noget at tage sig til eller om, at man ikke klarede tingene så godt som før. Det ser ud til, at de tilfredse 85-årige har været bedre til selv at finde deres eget tempo og tilpasse mængden af udfordringer. Samtidig demonstrerer de en blanding af accept af tingenes tilstand og en følelse af selv at være i stand til at styre situationen: Jeg kan ikke lave så meget nu som før, men jeg tager det som det kommer Modsat ses, at de ikke-tilfredse er mere tyngede af nederlagsfølelse, af stress eller af kedsomhed og længsel efter dengang, hvor de kunne udrette mere. De synes at have været mindre i stand til selv at påvirke, hvordan situationen er blevet. Førhen var jeg så stolt af mit hus nu må jeg acceptere alt støvet Det stemmer overens med, hvad andre undersøgelser konkluderer, nemlig at ældre som stadig ønsker at kunne det samme som førhen, oftere risikerer at opleve nederlag og selvbebrejdelser, 10 og at ældre mennesker, som selv har valgt at lave mindre, oftere vil være tilfredse med deres nedsatte aktivitetsniveau. 11 Denne undersøgelse tydeliggør imidlertid, at de 85-årige faktisk ikke altid har haft overskud eller mulighed for selv at vælge at sætte deres ambitionsniveau ned. I gruppen af ikke-tilfredse 85-årige var der flere kommentarer som demonstrerede, at de havde måttet nedsætte deres aktiviteter, presset af omstændigheder udefra, såsom at have mistet nogen at følges med, at de 10 Johnson CL, Barer BM. Life Beyond 85 years an aura of survivorship. Springer Publishing Company. New York Borell L et.al. Occupations and Signs of reduced Hope: An Explorative Study of Older Adults With Functional Impairments. American Journal of Occupational Therapy ;3:

26 levede sammen med en syg ægtefælle, eller at de havde et dårligt helbred, som forhindrede dem i at komme ud. Spørgsmålet om ældre generelt får nedsat behov for aktivitet med stigende alder kan efter denne undersøgelse besvares med både et ja og et nej. Vi møder både 85-årige, som er tilfredse, fordi de kan fortsætte med at være aktive og andre, som har valgt at sætte deres udadvendte liv noget ned, og som også er tilfredse. Valg af selvhjulpenhed fremfor betydningsfuld aktivitet I den vestlige verden er der en vis prestige og værdighed forbundet med at holde sig selv i gang og at klare sig uden hjælp. Som konsekvens heraf vil mange gamle mennesker trodse nedsat funktionsevne og kæmpe hårdt for at klare sig selv og undgå at skulle bede om hjælp 12. For eksempel var det svært for mange at støvsuge. Det kræver god balance, bevægelighed og muskelkraft. Nogle af de 85-årige husmødre delte stuerne op i afdelinger og støvsugede så en mindre del hver dag, for på den måde udnytte kræfterne. Et aktivitetsvidenskabeligt argument vil være, at det udvikler velbefindendet og fremmer sundheden, at mennesker er beskæftigede med kreative og personligt meningsfulde gøremål. Så set fra dette perspektiv, kan det virke bekymrende, at ønsket om uafhængighed er så stærkt, at svækkede gamle mennesker foretrækker at være beskæftiget med basale daglige gøremål frem for at acceptere en smule hjælp, og så have overskud til at deltage i enkelte, personligt meningsfulde, aktiviteter. Fra undersøgelser af en befolkningsgruppe med fem års mellemrum viser det sig 13, at det at kunne fortsætte meningsfuld aktivitet er tæt forbundet med velbefindende og med et godt selv-vurderet helbred: 75-årige, som havde opgivet en betydningsfuld aktivitet, havde som 80-årige mistet livskvalitet, energi og selvhjulpenhed. I et studie af ergoterapi for hjemmeboende, svækkede gamle mennesker undersøges, hvad det betyder at have en meningsfuld daglig aktivitet. Når man holder op med at beskæftige sig med aktiviteter, der før har givet 12 Hansen et al. Mange bække små... om hjælp til svækkede ældre. FOKUS, København Legarth KH. Are changes in the key activities from age 75 to 80 associated with functional ability and life-satisfaction at age 80? A longitudinal study of a Danish population Legarth@it.dk 21

27 glæde, kan det være et tegn på forringet håb for fremtiden. Vel vidende, at en aktiv livsstil ikke er et generelt ideal for alle gamle mennesker, må man dog understrege vigtigheden af at skelne imellem, hvornår et gammelt menneske bevidst og velovervejet har valgt at trække sig tilbage fra dele af et udadvendt liv, og hvornår et menneske oplever tab forbundet med at have for få aktiviteter at vælge iblandt 14. Betydningen af at komme udendørs Alle kender den gode følelse ved at komme ud i frisk luft, og at dette også har betydning for ældre mennesker, burde være selvklart. Ikke desto mindre er en del af de ældste gamle faktisk bundet til hjemmet og ude af stand til at komme udendørs. Denne undersøgelse dokumenterer, at tabet af muligheden for at komme ud, og for eksempel for at kunne komme til at købe ind selv, forringer livstilfredsheden markant. 14 Borell L et.al. Occupations and Signs of reduced Hope: An Explorative Study of Older Adults With Functional Impairments. American Journal of Occupational Therapy ;3:

28 Der er i nærværende undersøgelse søgt årsagsforklaringer på alle bevægelserne fra at have været tilfreds til at være blevet utilfreds og omvendt: At gå fra at være utilfreds og til at blive tilfreds i perioden mellem 70 og 85-års alderen. Der viste sig at være meget få signifikante sammenhænge, men den enkeltfaktor, der påvirkede tilfredsheden stærkest var faktisk, om man kunne komme ud og handle selv! 27% i gruppen af ikke-tilfredse 85-årige var holdt op med at gå ud, mens det samme kun blev nævnt af 7% af de tilfredse. Og blandt de, som fortsat klarer deres egne indkøb som 85-årige er kun 10% blevet utilfredse, hvorimod 42% er blevet utilfredse blandt dem, som ikke længere selv køber ind. Hvad forhindrede de 85-årige i at komme ud? Der kan være forskellige årsager til, at ældre mennesker er forhindrede i at komme udendørs, og de 85-årige har mange forklaringer på, hvorfor det er blevet svært. Umiddelbart vil man måske forestille sig, at det må være et spørgsmål om ikke at have kræfter eller evne til at gå. Men det viste sig ikke at være det alene, der gjorde at nogle af spørgepersonerne var holdt op med at komme ud. Når de ikke-tilfredse 85-årige oftere end de tilfredse var holdt op med at gå ud, skyldtes det mere komplekse problemer. Hvis man for eksempel tillige med nedsat førlighed også havde nedsat syn, havde episoder med hukommelsessvigt og fald eller havde mistet venner, vanskeliggjorde det situationen. Og i sådanne tilfælde ville sandsynligheden for, at man ikke var tilfreds, være betydeligt forøget. Andre forklaringer var, at man var bange for at gå ud når det var mørkt, at man følte sig svimmel, havde smerter, eller nedsat syn, ikke havde bil længere, eller at man manglede nogen at følges med eller såmænd bare, at man savnede nogle flere bænke undervejs. Dette illustrerer, hvordan forskellige svækkelser fysiske, sansemæssige, psykologiske og sociale kan være med til begrænse gamle menneskers deltagelse i samfundslivet, hvilket svarer til tankegangen i WHO s internationale klassifikation af funktionsevne ICF 15. Her har man forsøgt at skabe et mål til at forstå sundhed og funktionsevne i et bredere perspektiv, og har 15 ICF International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand Se mere på 23

29 opstillet en model, hvor det fysiske helbred, de sociale betingelser og de psykiske faktorer spiller sammen. Målet er at borgerne kan leve et aktivt og deltagende liv. Danmark har i lighed med 191 andre lande i verden anerkendt ICF som den måde, man vil beskrive og måle sundhed og funktionsevne på. Hvis man skal følge WHO s intentioner om at sikre borgerne et aktivt og deltagende liv, må svækkede gamle mennesker, som ikke længere kan komme ud og handle selv, tilbydes en kortlægning af, hvad der ligger til grund for deres manglende evne til fortsat at komme ud og evt. tilbydes træning eller kompensation snarere end blot udbringning af varer og madlevering. Selvbestemmelse og udefra kommende hjælp 24 Jeg har ikke hjælp til nogen ting og kan godt køre lidt træt. Men jeg bestemmer selv Selvom det indebar stigende vanskeligheder, kæmpede mange som nævnt for at klare sig selv. Familien er den primære kilde til hjælp og støtte, og her er det først og fremmest ægtefællen hvis man har en sådan og ellers børnene, som kommer til hjælp. Den offentlige hjælp nævnes meget sjældent. Min mand og jeg hjælpes ad. Vi håber at kunne blive i huset Næsten 60% af deltagerne modtager hjemmehjælp, i overvejende grad hjælp til rengøring støvsugning typisk hver 14. dag i 1 time. Flere savnede den årlige eller halvårlige hovedrengøring, som havde været en del af deres tidligere liv. De efterlyste hjælp til af få gardinerne vasket, få tørret af oven på skabene og få tæpperne ud til luftning og så videre. Men deltagerne vidste godt, at det måtte hjemmehjælpen ikke, og de udtrykte stor medfølelse med hjemmehjælperne og deres stressede arbejdsliv. Deltagerne blev også spurgt, om deres hjemmehjælp af og til hjalp dem med forskellige ting udover den konkrete rengøringsopgave og her lød standardsvaret: Det må de ikke!. 5% svarede ja til, at hjemmehjælpen hjalp med at gå en tur, 2% svarede ja til at hjemmehjælpen hjalp dem med at gå

30 på indkøb; 12% fik hjælp af hjemmehjælpen til at deltage i arrangementer og 5% udtalte, at hjemmehjælpen hjalp dem til at komme i gang med en aktivitet. Spørgsmålene var de samme, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) tidligere havde anvendt i en hjemmehjælpsundersøgelse 16. Det blev dog tydeligt, at disse nu var helt ude af trit med hjemmeplejens virkelighed i år I lyset af de generelle mål med Serviceloven om, at personer med nedsat funktionsevne skal støttes til selvhjulpenhed, til at vedligeholde færdigheder og gives mulighederne for at deltage i samfundslivet, er det en meget beskeden procentdel af de leverede hjemmehjælpstimer, der aktivt styrker deltagerne i at vedligeholde deres kræfter og sociale kontakter. De 85-årige blev også spurgt til, hvad de anså for vigtigst, når man fik hjemmehjælp, og hertil svarede mange, at det bedste var en, som kommer fast, og som ved, hvad jeg ønsker! Det er meget vigtigt, at man kan have det hyggeligt sammen med hjemmehjælperen, siger 72%, og næsten 60% anså det for meget eller ret vigtigt, at kunne tale med hjemmehjælperen om personlige ting. Det sidste var der lidt flere mænd end kvinder, som ønskede. De allerfleste (mere end 75%) anså det for meget vigtigt, at hjemmehjælpen både er effektiv og tjenstvillig, mens de færreste (20%) fandt det vigtigt, at hjemmehjælpen hjalp een til at klare flere ting selv. Igen peger en svag tendens på kønsforskelle: Kvinderne vil gerne have tjenstvillige og effektive hjemmehjælpere, mens mændene er mere åbne overfor at blive hjulpet til at klare flere ting selv. De, som har hjemmehjælp, har også andre fagfolk fra kommunen inde i billedet. Den helt overvejende treenighed hedder: hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske og ergoterapeut. Ergoterapeuterne besøger først og fremmest 16 Boll Hansen E, Eskelinen L, Kargaard Madsen J. Hjemmehjælp og de ældres velbefindende: En analyse af hjemmehjælpernes arbejdsprincipper i to kommuner. AKF-forlaget

31 de deltagere, som får hjemmehjælp, og som er mest svækkede med hensyn til nedsat mobilitet. Og tallene viser, at deltagere, som har haft besøg af en ergoterapeut inden for de seneste tolv måneder, også med stor sandsynlighed har været på et dagcenter indenfor det sidste år. Den sociale dimension Der findes mange studier af, hvad det betyder for sundhed og overlevelse at have omgang med andre mennesker. Det er dokumenteret, at social kontakt har en beskyttende virkning både i forhold til at undgå sygdom og til at overleve efter sygdom 17. Et amerikansk studie blandt syge gamle kvinder har vist, at især ansigt-til-ansigt kontakt med andre mennesker havde positiv indvirkning på den psykiske vitalitet, forstået som det at være tilfreds, uafhængig af andre og uden symptomer på depression eller angst 18. For at se om en tilsvarende sammenhæng kunne findes blandt gamle danske mænd og kvinder, undersøges derfor, om der blandt 85-årige mænd og kvinder med nedsat fysisk funktionsevne kunne konstateres en sammenhæng mellem tilfredshed i dagligdagen og sociale relationer. I den forbindelse analyseredes, om graden af tilfredshed var påvirket af omfanget af telefonkontakt med børn og søskende, af antallet af nære venner og af, om de 85-årige boede alene eller boede sammen med nogen, og om køn eller grad af funktionsevnetab influerede på resultaterne. Nære venner og familie Der viste sig at være en meget tydelig sammenhæng mellem tilfredshed i dagligdagen og det at have nære venner (helst mere end to) og at bo sammen med nogen. Faktisk viste dette sig stærkere associeret med tilfredshed end at have telefonkontakt til børn og søskende. Selv om studiet ikke er stort nok til at tåle generalisering, understøtter resultaterne det, som den amerikanske undersøgelse blandt fysisk svækkede, ældre kvinder viste, nemlig at social støtte er af stor vigtighed for at bevare emotionel sundhed og at ansigt-til-ansigt kontakt spiller en vigtig rolle. 17 Berkman, LF et al. Emotional support and survival after myocardial infarction: a prospective, populationbased study of the older. Psychosom Med 1992; 58: Penninx BWJH, Guralnik JM, Simonsick EM, Kasper JD, Ferrucci L, Fried LP. Emotional Vitality Among Disabled Older Women: The Women s Health and Aging Study. J Am Geriatr Soc 1998; 46:

32 Det var tydeligt, at de tilfredse 85-årige havde et bedre netværk i form af nære venner eller nogen, de boede sammen med, end de ikke-tilfredse. For de 85-årige som ikke var tilfredse, var kontakten til andre også et tema i hverdagene, men det var her mere koncentreret om savn ofte af en afdød ægtefælle. Det fælles hverdagsliv som man sammen havde bygget op, var blevet slået i stykker. For nogle var tiden blevet lang, når man ikke havde nogen at dele dagene med, og for andre stressende, fordi man skulle klare alting selv. Der sås også en tydeligt positiv sammenhæng imellem tilfredshed i dagligdagen og at bo i egen bolig. Boede man alene eller i plejebolig, var sandsynligheden for at man ikke var tilfreds, meget forøget. Heri fremkommer et dilemma: Hvor de tidligere undersøgelser har vist, at det at bo i almindelig bolig kan støtte og styrke muligheden for tilfredshed, så ser det på den anden side ud til at belaste graden af tilfredshed at bo alene. Og jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at komme til at bo alene. At bo længe i egen bolig kan altså have som pris, at man kommer til at leve alene og får et isoleret liv. 27

33 Ældrecentre Lidt under en fjerdedel af de 85-årige i undersøgelsen var flyttet til plejecentre. For nogle havde det betydet flere kontakter og gode oplevelser. Man havde mulighed for at vælge at have selskab hvis man ville, eller at trække sig tilbage, hvis det var det, man havde brug for. Men der var ligeså mange, som var blevet skuffede. Nogle følte sig mere alene nu, end de havde følt sig der, hvor de boede før. Moderne plejeboliger fungerer som private små lejligheder, hvor man kan få hjælp ligesom i hjemmeplejen og hvor der er nem adgang til fællesarealer. Men mange steder er der stort set ikke gjort nogetsomhelst for, at beboerne mødes og lærer hinanden at kende bortset fra at der er et fælles cafeteria. Man forestiller sig sædvanligvis, at det giver mulighed for social kontakt og stimulation at bo i et ældrecenter. Men ud fra dette materiale ser det ikke ud til at sikre tilfredshed i hverdagen. Deltagere, som bor i plejebolig, er som tidligere nævnt sjældent tilfredse med hverdagslivet. Bopæl i et ældrecenter er ingen garanti for, at man får udvidet sit netværk. Håndtering af modgang blandt 85-årige De tilfredse 85-årige mestrede deres nedsatte førlighed ved at gøre brug af personlige evner som stædighed og godt humør, ligesom de viste sig åbne for at lære nyt. Mange havde skabt sig en ny daglig rytme og nævnte, at de fik støtte af venner og familie, og også at det hjalp dem at bo i gode omgivelser. Kun en enkelt fremhævede offentlig hjælp som grund til, at man klarede sig. Af de mange bemærkninger toner tre grundtemaer frem: 1. Indre personlig styrke 2. Tilpasning SOK: At selektere, optimere og kompensere 3. At lære sig ny livsstil 1. Indre personlig styrke I en række kommentarer priser deltagerne sig lykkelige for deres gode helbred, deres humør, tålmod, stædighed eller andre personlige egenskaber. Nogle fremhæver, at de accepterer tingene, som de er, også for eksempel 28