Børne- og Familienetværket. Referat af møde i Børne- og Familienetværket mandag den 17. september 2009

Transkript

1 Referat af møde i Børne- og Familienetværket mandag den 17. september 2009 Der blev budt velkommen til den ny tovholder Knud Andersen fra Københavns Kommune. Knud skal repræsentere Socialchefforeningen i stedet for Charlotte Veilskov Friis og udarbejde dagsordener mv. i samarbejde med Hanne Dollerup. Der var en kort præsentationsrunde, da der var flere nye ansigter i netværket. 1. Oplæg om værtskommunen v/bente Schoubye Gladsaxe kommune Bente Schoubye fortæller om organiseringen af Familie og Rådgivning i Gladsaxe Kommune, herunder tilknytningen til Børne- og Kulturforvaltningen. Bente Schoubye er startet i Gladsaxe kommune pr. 1. april Susan Bjerregaard og Bente Schoubye udgør ledelsesteamet i Familie og Rådgivning. Der var en kort gennemgang af organisationen i Familie og Rådgivning. Organisationsdiagram blev udleveret og vedlægges som bilag. 2. Gennemgang af projektet Mod mindre indgribende til mere forebyggende indsats v/susan Bjerregaard Gladsaxe Projektet handler om, hvordan Gladsaxe kommune over en 4-årig periode i højere grad har levet op til intensionerne i børnepolitikken samtidig med, at udgifterne tilpasses i budgettet. Et af målene i den sammenhængende børnepolitik er, at flest mulige børn og unge skal kunne rummes i de almene tilbud, og der skal sættes fokus på en forebyggende og sammenhængende indsats. Gladsaxe kommune har en økonomisk udfordring med et større underskud. Området har fået til opgave at finde pengene på 4 år. Dette har resulteret i projekt mod mindre indgribende til mere forebyggende indsats. Tidligere var der mange børn i Gladsaxe Kommune, der var udskilt til foranstaltninger. Der var en forventning om, at kunne tage mange af disse børn hjem igen. Målet med projektet er således at tilpasse kommunens struktur og samlede kapacitet samt udarbejde en plan, der sikrer overholdelse af de økonomiske rammer i de kommende år. Processen for projektet blev gennemgået. Det har været en stor ledelsesopgave at gennemføre opgaven, bl.a. har der været afholdt ledelsesseminar undervejs. Der har været nedsat en metastyregruppe. Styregruppen har bestået af direktør, chef, ledere, souschefer og repræsentanter fra økonomi og analyse. Der var medlemmer af styregruppen. Bente har under arbejdet besøgt samtlige skoler og institutioner, hvor hun har introduceret til det nye værdigrundlag. Der har været meget dialog undervejs. Projektet startede op pr. 1. september Det politiske system blev inddraget i januar Antallet af anbringelser har ikke været stigende i Gladsaxe, men samlet set er anbringelser inklusiv følgeudgifter og skoletilbud steget voldsomt i pris. Handicapområdet har også haft stigende omkostninger. Det opleves, at der bevilget mere på dette område. Der var en kort drøftelse af dette, tendensen er den samme i mange kommuner. Kompetencen i forhold til budgettet er nu lagt ud på skolerne. Der er oprettet disponenter på alle områder og de enkelte ledere har fået budgetansvar. Det vil sige, at budgetansvaret nu ligger hos de faglige ledere. Der lægges budget for det enkelte barn alt inklusive. Det giver en bedre mulighed for at se, om den samlede foranstaltning er for dyr og står mål med opgaven. Ved budgetvedtagelsen var der massiv modstand fra medarbejdere, borgere, bestyrelser mv. 17. september af 6

2 om det nye oplæg, trods modstand holdt politikerne fast i deres beslutning. Der er udarbejdet serviceniveauer inden for alle områder. Det har været en udfordring at få medarbejderne til at overholde serviceniveauerne, men de er blevet støttet undervejs. De vedtagne serviceniveauer er vedlagt som bilag. I forbindelse med omlægningen af arbejdsgange er der udarbejdet arbejdsgangsanalyser på alle områder. Politisk blev der besluttet 19 ændringer i serviceniveauer. Ændringerne blev kort gennemgået. Der var en drøftelse af anbringelse af 15 årige i egen bolig. I Gladsaxe tilknyttes de unge faste støttekontaktpersoner og tilbud om behandling for misbrug, hvor det er nødvendigt. Efter det nye projekt blev indført starter alle børn i Gladsaxe som udgangspunkt i normalsystemet for at give dem en chance. Der er oprettet en pulje til fastholdelse af indskolingsbørn i almenundervisningen. Skolelederen kan ikke søge direkte fra puljen, det kører via PPR. Skolelederen skal udarbejde en handleplan for, hvordan barnet kan rummes på skolen. Herefter prisfastsættes det i Familie og Rådgivning, hvor mange midler der tilfalder skolen for at rumme det enkelte barn. P.t. er der flere verserende klagesager i Gladsaxe kommune. Afgørelsen af disse kan få betydning for det kommende serviceniveau. Som det ser ud nu tabes alle STU sager. Dilemmaerne i forhold til hjemtagelse af børn fra tilbud i andre kommuner blev drøftet. Hvis kommunerne vælger at hjemtage børn, har det en økonomisk konsekvens for de kommuner, der normalt købes ydelser fra. Der var en kort beskrivelse af enkeltintegration af børn i Gladsaxe kommune. Der skal opstilles mål for det enkelte barn, de enkelte skoler skal selv afgøre, hvorledes timerne fordeles. Forældrene kan klage over afgørelserne til visitationsudvalget. Der er kun indkommet 3 klager. Skoleledernes kompetencer er ændret, så der kun kan klages til ombudsmanden. Overheads fra oplægget og serviceniveauer er vedlagt som bilag gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge et kort oplæg v/knud Andersen Københavns Kommune Med udgangspunkt i notat fra KL 8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge præsenterer Knud Andersen Københavns Kommunes måde at udgiftsstyre området på. Der lægges på den baggrund op til debat om de 8 gyldne regner omkring udgiftsstyring. Notatet 8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge er vedlagt som bilag. Knud gav en kort beskrivelse af organiseringen i Københavns Kommune. Herefter blev der lagt op til en drøftelse af, hvilke af de 8 gyldne regler, der benyttes i de enkelte kommuner. Reglerne er udarbejdet med et politisk sigte. Reglerne viser, at det bør være muligt at styre udgifterne på området. Området bliver styrbart og rammerne kan overholdes ved at forudsige, når udviklingen er på vej i den forkerte retning. Derved kan der kan sættes ind på et tidligt tidspunkt i forløbet. 17. september 2009 Side 2/6

3 Udgiftsstyring kræver en stor grad af ledelse, samtidig brydes vanetænkningen, så der tænkes nyt. Ofte resulterer nytænkning i et bedre resultat i den anden ende. Københavns Kommune havde i 2007 et stort underskud på myndighedsområdet. Årsagen var bl.a. et stigende pres fra de belastede boligområder og den deraf følgende indsats. Derudover findes en del af forklaringen i styringsmodellen og ledelsesfokus. Det er svært at styre økonomien i 8 bydele (tidligere 15 bydele). Der var en oplevelse af, at der var utilstrækkelige værktøjer til at styre på området. Økonomien er nu rettet op. Der blev truffet politiske prioriteringer om servicemål mv. Herudover blev der gennemgået en effektiv leanproces på området. Det har givet langt færre sager pr. sagsbehandler. Sagstallet ligger på omkring 30 sager (40 børn) eksklusiv handicapsager. Dette sagstal er opnået ved at leane processerne. Alle sager gennemgås, og sagerne arkiveres tidligere. Alle 50 undersøgelser behandles i et specialiseret team. Hovedindsatsen har været koncentreret, der hvor udfordringerne har været. Der har løbende været ekstern revision for at følge op på, om målene overholdes. Der er i processen indført et nyt økonomisystem, der gør det muligt at styre udgifterne på cpr.nr. Systemet henter oplysninger fra de eksisterende systemer. Oplysningerne er i første omgang overført manuelt. Forbrugstallene hentes automatik ind månedligt, der følges op på alle afvigelser undervejs. Aktivitetsbaseret budgettering er en af de gyldne regler. I forbindelse med leanprocessen har der været en proces i forhold til opmærksomhed på registreringen. Det lykkes i 2008, at få regnskabet i balance. I 2009 forventes der et lille overskud. Institutionerne er endnu ikke tilpasset, så de passer til det nye niveau. Derfor forventes et lille underskud på dette område i Der udarbejdes indeks på procesmål. Med det nye økonomistyringsstystem er det blevet lettere at overholde disse. Indeks er steget fra 56 til 73. Der arbejdes mere aktivt med børn og familier i lokalområdet. Der er uddannet mange medarbejdere til det lokale familiebehandlingstilbud. Organiseringen af indsatsen er ændret fra lokal forankring til et bydækkende myndighedscenter, hvor indsatsen styres centralt. Der vil fortsat være 8 enheder rundt omkring i byen. Ved den nye organisering ensrettes ydelserne og niveauet løftes. Der kommer stordriftsfordele. Der udarbejdes ny strategi med evidens og strategi mål. Gruppen af børn og unge sammenlignes med andre, der måles på mange parametre f.eks. uddannelsesniveau, graviditet, arbejdsliv mv. Statistikken er tilgængelig for alle. Hvis der skal arbejdes efter de 8 regler, er det væsentligt at følge op. Samtidig er det afgørende, at der er ledelsesmæssig fokus, fælles holdning og forståelse. Organisationen skal ændres, så den matcher, de mål der er sat. Det kræver bedre styringsværktøjer, styringsværktøjerne giver mulighed for ansvarliggørelse, så det er muligt at se, hvad den enkelte sag koster. Der er undervejs ikke lukket tilbud, men der er anbragte, der har skiftet tilbud. Efterspørgslen skifter karakter, der sker en omstilling af pladserne, så de skifter til den nuværende målgruppe. 17. september 2009 Side 3/6

4 Københavns Kommune har god mulighed for benchmarking på tværs af bydele samtidig med, at der er et godt samarbejde mellem skoler og institutioner. København har en forholdsvis kompliceret fordelingsmodel, når budgetterne fordeles mellem bydelene. Der var en drøftelse af inklusion og centralisering/decentralisering af økonomi. Der var enighed om, at der skal bygges bro mellem social og undervisningsområdet, før udgifterne kan styres ordentligt på området. Der var forslag om, at Børne- og Familienetværket på et kommende møde drøfter, hvordan udviklingen fastholdes. Der blev gjort opmærksom på Finansministeriets 25 regler på områder. Reglerne fra Finansministeriet vedlægges som bilag. Hillerød Kommune arbejder med fælles syn på børn og familier. Der er en fælles uddannelse for personalet på området. Susanne vil gerne fortælle om det, når vi kommer til Hillerød. Det var ikke muligt at vise overheads. Overheads vedlægges i stedet som bilag til referatet. 4. Etablering af netværk vedrørende godkendelse og tilsyn med døgninstitutioner/opholdssteder v/hanne Dollerup. Der har hen over sommeren i Børne- og kulturchefregi været debat omkring etablering af undernetværk vedrørende godkendelse og tilsyn. Der lægges op til en kort drøftelse af dette i netværket. De lokale netværk ønsker at være formelt høringsberettigede via undernetværk. Da Børne- og Familienetværket er høringsberettigede i forhold til KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Socialchefforeningen mv., blev det aftalt, at de lokale netværk er velkomne til at sætte punkter på dagsordenen til drøftelse. Rudersdal Kommune har god erfaring i tilsyn og ønsker at bytte tilsyn med andre kommuner. Rudersdal har 4 institutioner og ingen opholdssteder. Hillerød er interesseret, andre interesserede er velkomne til at kontakte Rudersdal Kommune. 5. Tilbagemelding fra de lokale netværk for ledere på Børne- og ungeområdet. Tilbagemelding og status på, hvordan det går i de enkelte netværk. Fra referatet af 17. september Der blev valgt en chef fra hvert netværk, der er ansvarlig for indkaldelse til 1. møde i ledernetværkene. Se de ansvarlige nedenfor: Netværk 1 (Helsingør, Fredensborg og Hørsholm). Der er ingen deltagere på mødet i dag, Hanne Dollerup kontakter cheferne i netværk 1 om en tovholder. Der var intet nyt fra netværk 1. Netværk 2 (Hillerød, Halsnæs, Gribskov og Frederikssund) Susanne Bloch Jespersen, Hillerød/Hanne Dollerup. 1. møde er afholdt, hvor de enkelte kommuner blev præsenteret. Der er meget forskellig organisering i de 3 fremmødte kommuner. Netværk 3 (Allerød, Egedal og Furresø) Hanne Nielsen, Egedal. 17. september 2009 Side 4/6

5 Der har endnu ikke været afholdt møde. Netværk 4-5 slås sammen (Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og Frederiksberg) Susanne Kitaj, Gladsaxe. Der har endnu ikke været afholdt møde. Gladsaxe indkalder snarest muligt. Netværk 6 (Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Tårnby og Dragør) Marianne Kruse, Brøndby. Der har endnu ikke været afholdt møde. Brøndby indkalder. Netværk 7 (Bornholm) og netværk 8 (København) Klarer sig selv. Emnet er sat på dagsordenen for at huske på, at det er i de lokale netværk drøftelserne starter. Herefter er det muligt at arbejde videre i Børne- og Familienetværket. Referat af mødet af 17. september 2008 er vedlagt som inspiration til opstart af de lokale netværk. 6. Nyt fra KKR v/hanne Dollerup Reduktion af udgifterne på anbringelsesområdet med 1 %. Dette punkt var blot for at gøre opmærksom på, at de fleste Byråd har taget denne besparelse med i budget Referater fra KKR sendes ikke ud mere, da det forventes, at alle efterhånden får referater mv. via Dialogportalen. 7. Ny lovgivning Servicepunkt v/hanne Dollerup Udmøntning af Barnets Reform. Barnets reform og pressemeddelelser fra Indenrigs- og Socialministeriet, KL og Børne- og Kulturchefforeningen er vedlagt som bilag. Det blev aftalt Barnets Reform tages op på et kommende møde, eventuelt som et heldagsmøde. 8. Puljer fra Socialministeriet Servicepunkt v/ Hanne Dollerup Er der kommuner, der har aktuelle projekter i gang? Beskrivelse af pulje vedrørende Sociale viceværter er vedlagt som bilag. Er der igangsatte projekter kan de meldes ind her, så de kan blive sat på til et kommende møde i Børne- og Familienetværket. 9. Gennemgang af punkter til kommende møder v/hanne Dollerup Gennemgang af liste over punkter til kommende møder, drøftelse af aktualitet mv. Liste over punkter til kommende møder er vedlagt som bilag. Vi nåede desværre ikke punktet. De nyeste punkter sættes på listen, som så gennemgås på næste møde i Børne- og Familienetværket. De nye punkter der sættes på er følgende: Lean i Familieafdelinger Det omkringliggende system Hvordan iværksætter vi en fælles holdning. 17. september 2009 Side 5/6

6 25 regler fra Finansministeriet - Status på, hvordan det gik med omorganisering. 10. Forslag til mødedatoer for 2010 BEMÆRK ny dato i februar! Mandag den 22. februar 2010 kl. Heldagsmøde København er vært. Onsdag den 5. maj 2010 kl Hillerød Torsdag den 16. september Vært findes senere. Onsdag den 17. november 2010 kl Egedal. Skal vi vælge at lade et af arrangementerne være et heldagsarrangement? Der var enighed om, at lade et af arrangementerne være et heldagsarrangement. Heldagsarrangementer bliver med Københavns kommune som vært i februar. Emnet for mødet bliver bl.a. Barnets Reform. 11. Eventuelt Næste møde i netværket afholdes den 23. november 2009 i Brøndby. Hillerød kommune har haft samarbejde med den tidligere Familiepleje i Fredensborg. I takt med at kommunerne har hjemtaget tilsyn, er konsulenthuset blevet oprettet. Der blev udleveret notat om, hvad konsulenthuset Fredensborg kan tilbyde kommunerne. Notatet fra konsulenthuset er vedlagt som bilag. Der var afbud fra følgende: Jørn Unnerup, Lyngby-Taarbæk, Ida Rasmussen og Elly Mørkeberg, Allerød, Hanne Nielsen, Egedal, Rud Sletterød, Bornholm, Charlotte Veilskov Friis, Ishøj, Birgitte Wittendorff, Helsingør, Susanne Hammer-Jakobsen, Furesø, Ane Stallknecht, Høje-Taastruk kommune, Bente Hovgaard, Fredensborg og Marianne Rasmussen, Herlev. 17. september 2009 Side 6/6