kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung!"

Transkript

1 Social og Sundhed Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Her kan du læse lidt om, hvad mentorprojektet går ud på, og hvilke opgaver du som frivillig skal varetage. Vi håber, at din tid som frivillig bliver sjov, inspirerende, meningsfuld og lærerig. Hvorfor mentorordning for kriminalitetstruede unge? Mentorordninger har vist sig at være en effektiv indsats til at ændre kriminel adfærd. Kriminalforsorgen i Danmark anvender blandt andet mentorordninger med positive resultater. Analyser af, hvad det er der virker i mentorprogrammerne viser, at det er det stærke personlige forhold mellem mentor og den unge mentee, som har betydning for, om indsatsen lykkes. Det samme gør sig gældende for den følelsesmæssige støtte mentor kan give den unge. Frivillighed Vi har valgt at basere mentorprojektet på frivillig arbejdskraft, fordi vi tror på, at der ligger et særligt engagement, en særlig ressource og drivkræft, som netop gør det muligt at skabe et unikt tilbud til unge. Derfor lægger vi undervejs i projektet også stor vægt på at inddrage jer frivillige i udviklingen af projektet. Det er jer, der har kontakten til de unge og derfor også jer, der gør jer kompas erfaringer med, hvad det er, der virker. Både i relation til den unge og i projektets måde at være organiseret på. Nye samarbejdsformer skaber social forandring Bikubenfondens fondsmidler har muliggjort et innovativt projekt, som kan give os erfaringer med at etablere et tættere samarbejde mellem den frivillige FOR EN UNG forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde sektor og den offentlige sektor. 1

2 Mentorkorpset i Roskilde udgør et skoleeksempel på det, som dette års Kriminalpræventive Dag handler om: det gode lokale, kriminalpræventive samarbejde. Mentorkorpset illustrerer den frivillige sektors betydning for det kriminalpræventive arbejde. Justitsminister Morten Bødskov

3 Indledning Vi vil gerne videregive nogle af de erfaringer, vi har gjort os i Roskilde Kommune med at forebygge kriminalitet blandt unge. I 2010 startede vi to projekter: Frivillige mentorer og Netværksarbejde. De handler om at hjælpe unge og deres familier i tilfælde, hvor en ung har begået kriminalitet. Mentorerne laver ikke netværksarbejde i familierne. De er sammen med de unge uden for deres hjem. Netværksarbejdet i familierne, som mentorerne ikke er kvalificerede til at gå ind i, tager en medarbejder fra Roskilde Kommune sig af. Projekterne er begge finansieret af Bikubenfonden. Det frivillige mentorkorps modtog i 2012 Den Kriminalpræventive Pris, som hvert år uddeles af Det Kriminalpræventive Råd for en særlig indsats eller et særligt initiativ for at forebygge kriminalitet. Mentorkorpset er både systematisk, velstruktureret og metodisk velovervejet og vil forhåbentlig kunne kopieres og bruges flere steder i landet. Justitsminister Morten Bødskov ved uddelingen af Den Kriminalpræventive Pris 2012 kan hjælpe og inspirere andre til at skabe nye samspil mellem professionelle, frivillige, unge og deres familier. Der har været udfordringer undervejs, men vi har håndteret dem så godt, at netværksindsatsen i dag er fuldt indført i driften. Det frivillige mentorkorps er i dag selvkørende og adskilt fra den kommunale drift, idet de frivillige fra mentorkorpset har oprettet foreningen Gadespejlet, som Roskilde Kommune har en samarbejdsaftale med. Bagerst i håndbogen har vi vedlagt en DVD med tre korte film, hvor unge og forældre fortæller, hvad de har fået ud af at modtage netværksindsats og det at have en frivillig mentor. Du kan også se en film med baggrunden for projektet, fortalt af professionelle og frivillige, og en forældres erfaring med at deltage i projektet. Hvad kan du bruge håndbogen til? Med håndbogen vil vi gerne dele vore erfaringer med at starte et frivilligt mentorprojekt og netværksarbejde. Vi håber, at vore anbefalinger DVD erne er primært for professionelle, men vi bruger dem også i Roskilde Kommune til at vise unge og deres forældre, hvad det medfører at sige ja, tak til én af indsatserne. 3

4 Frivilligt mentorkorps En mentor er en personlig sparringpartner, der stiller sin viden og indsigt til rådighed for modtageren, der kaldes en mentee. En mentor vejleder, støtter og yder praktisk hjælp ud fra sin egen viden og erfaring. Mentoren vejleder, rådgiver og guider ved at stille spørgsmål og stille krav til sin mentee. Det afgørende er altid at tage udgangspunkt i, hvor mentee befinder sig i sin udvikling. Mentor skal derfor være opmærksom og lyttende i forhold til sin mentees behov, muligheder og evner i den givne situation. Begrebet mentor stammer fra den græske mytologi. Odysseus overlod ansvaret for opdragelsen af sin søn til sin ven Mentor, der skulle øse af sin viden og erfaring og guide ham. Nye veje til social forandring Med Bikubenfondens støtte har vi kunnet gennemføre et innovativt projekt, som har givet os erfa- ringer med at få et tættere samarbejde mellem civilsamfundets frivillige og den offentlige sektor. Mentorprojektet har suppleret Roskilde Kommunes tidlige og forebyggende indsatser for børn og unge, som mistrives og derfor begår kriminelle handlinger. Samtidig har projektet givet mulighed for at styrke netværk på tværs af frivillige, kommunens ansatte og det lokale erhvervsliv. Projektet har ført til nye projekter og samarbejder med frivillige om udsatte unge. Blandt andet frivillig økonomisk rådgivning for unge, som foregår i samarbejde med en lokal bank. Unge kan gratis søge hjælp til at få en sund økonomi. Det forebygger samtidig, at dårlig økonomi kan føre til større udsathed og kriminalitet blandt unge. Vi har med projektet erfaret, at der er sociale velfærdsopgaver, som kan løftes på en unik måde i det felt, hvor frivillige og kommunale kræfter mødes. Vi kan noget forskelligt, men sammen kan vi forny og skabe løsninger, som kan hjælpe unge endnu bedre på vej i livet. 4

5 Målgruppen Målgruppen er unge mellem 13 og 18 år, som enten har begået kriminelle handlinger, eller unge, hvor der er en alvorlig bekymring for, at de udvikler en kriminel løbebane. Det har vi opnået Unge er flyttet væk fra kriminalitet Unge har fået et voksennetværk, som de ikke havde før Unge er begyndt på eller fortsætter i uddannelse eller arbejde Unge støttes i at skabe positive sociale relationer Mentorordninger forebygger kriminalitet Nogle gange kommer kommunens medarbejdere i kontakt med unge, som har et behov for støtte, der ligger udenfor kommunens lovmæssige forpligtelse. Idéen om frivillige mentorer opstod i den forbindelse som en mulighed for at udfylde mellemrummet mellem kommunen og den verden, den unge til hverdag færdes i. Vi valgte at basere mentorprojektet på frivillighed, fordi der ligger et særligt engagement, en særlig ressource og en evne hos frivillige til at skabe et andet forhold til de unge, som risikerer at komme ud i kriminalitet. Kommunale medarbejdere vil have svært ved at nå de unge på samme måde, fordi de samtidig optræder i rollen som myndighed. Vi ved fra analyser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), at mentorordninger er effektive indsatser til at ændre kriminel adfærd. Analyser af, hvad det er der virker i mentorprogrammerne, viser, at det er det stærke personlige forhold mellem mentor og den unge, som har betydning for, om indsatsen lykkes. Det samme har den følelsesmæssige støtte, en mentor kan give den unge. Mentorrollen Mentoren er en voksen, der kan være rollemodel og sparringspartner for en ung. Det er den unge, som sætter dagsorden for, hvad der skal være omdrejningspunkt for samværet. Det er vigtigt, at mentoren altid er ydmyg overfor den unge og den unges situation. 5

6 Mentoren bidrager med at sætte rammer for samværet ved at stille spørgsmål og lytte, men det er den unge, som er i centrum. Det er mentorens opgave at vejlede den unge til at træffe valg, som kan understøtte en udvikling, hvor kriminalitet ikke er en del af den unges hverdag. Mentorens erfaringer og viden om livet og samfundet må gerne blive bragt i spil i samværet med den unge. Mentoren skal først og fremmest være robust, nysgerrig, stille spørgsmål og støtte den unge i at reflektere over egne handlemuligheder. Mentoren er en sparringspartner og en ven, som ikke er en kommunalt ansat, der får løn for sit arbejde. En ven med større livserfaring, der tilbyder nye perspektiver og hjælper med praktiske spørgsmål som at søge job, lektier etc. De 12 mentorer spænder vidt aldersmæssigt fra 23 til 55 år og jobmæssigt fra selvstændige til studerende. Fælles for dem er, at de helt frivilligt og ulønnet har påtaget sig at være mentor for en ung en mentee. Hvad får de unge ud af det? De unge oplever: At forholdet er præget af ligeværdighed og frivillighed forholdet eksisterer kun så længe, begge parter ønsker det. At deres mentor er en udenforstående og neutrale voksenven, de kan betro sig til, når det gælder problemer og konflikter, som det er svært at tale med andre om. Derfor har det været vigtigt, at mentoren har tavshedspligt, så de kan tale fortroligt om tingene. At mentoren fungerer som voksen rollemodel, som de kan spejle sig i og som kan støtte dem i at finde en læreplads, et fritidsjob og træffe valg om uddannelse. Der er mange faktorer, der har haft betydning for, om et match blev en succes eller ej. Reel motivation fra den unges side, mentorens flair for at gå fordomsfrit til den unge, god kemi og fælles interesser fremhæves af unge og mentorer som nogle af de væsentligste faktorer.

7 Gode råd når I starter en mentorordning Kommunikation af projektets formål er afgørende for en succesfuld rekruttering af frivillige. Det er vigtigt at tydeliggøre, hvad det er for en rolle frivillige kan have i forhold til målgruppen, hvilke konkrete opgaver de kan være med til at løse, og hvad de kan få ud af at være frivillige. Gør fra starten klart, hvis der er obligatoriske aktiviteter, frivillige skal deltage i, og hvor mange timer om ugen det forventes, at de er aktive. Informationsmøde ved projektets opstart udgør et godt uformelt rum til at møde de potentielle frivillige og en god mulighed for at uddybe, hvad det indebærer at være frivillig og hvad man siger ja til i den rolle. Rekruttering af de rette frivillige og at man gør sig overvejelser over sammensætningen af frivilliggruppen er altafgørende for at skabe et godt projekt. I mentorprojektet har det været en styrke, at de frivillige har været forskellige, samtidig med, at de har været indstillet på at indgå i de opstillede rammer for projektet. Det er vigtigt, at man overvejer de værdier og tilgange, frivillige skal kunne sige ja til i projektet. De frivillige skal have en vis robusthed og livserfaring, som kan blive bragt i spil i samværet med de unge. I mentorprojektet har det fx været vigtigt, at de frivillige ved en personlig samtale kunne håndtere at snakke om svære ting i deres eget liv og at de havde forholdt sig til dem. Ellers troede vi ikke på, at de kunne være gode hjælpere for deres unge mentees. Der skal indhentes straffeattest, børneattest og erklæring om tavshedspligt Læringsaktiviteter. I det frivillige arbejde er de sociale fællesskaber vigtige. De styrkes, når vi mødes til kurser, netværksmøder, supervision eller andre former for møder indenfor den frivillige ramme. Det er her, der opstår nye idéer, unikke møder og sociale netværk. Jeg vil godt være med til at række hånden ud, eller være kompasholder for en ung som har svært ved at leve op til samfundets og forældrenes forventninger. Frivillig mentor 7

8 Jeg kan ikke forestille mig noget finere end at få lov til at være mentor for et ungt menneske, som måske bare har mistet orienteringen, og som har brug for en rejse guide for at finde den rette vej. Derfor har frivillige undervejs deltaget i: Introduktionsforløb Har været obligatorisk, og formålet med dagene har været at klæde frivillige på til at træde ind i rollen som mentor og at give alle mentorer et fælles metode- og værdigrundlag at arbejde ud fra. De frivillige er blevet undervist i: At sætte grænser i det frivillige arbejde Samtaleteknik og aktiv lytning At skelne mellem det private, det personlige og det professionelle Hvordan unges ressourcer bringes positivt i spil Konflikthåndtering Det er vigtigt, at frivillige oplever at få brugt de kompetencer, de bringer med sig ind i det frivillige arbejde, fordi det understøtter deres motivation og engagement. Det har været et mål, at den frivilliges tid som mentor opleves som en inspirerende og lærerig tid. Netværksmøder Netværksmøderne sætter fokus på forskellige temaer, som fx rusmidler, kulturmøder, unge og psykiske lidelser. Derudover bruges dette forum til at snakke om, hvad der fungerer godt i projektet og hvordan vi kan udvikle tilbuddet og måden, mentorerne organiserer sig og samarbejder på. Gruppesupervision Supervisionen er et sted, hvor frivillige og en supervisor belyser og diskuterer erfaringer og eksempler på møder og samtaler, de har haft med de unge. Som mentor er man i kontakt med unge, som ofte befinder sig i en svær og sårbar situation. Det kræver, at man er i stand til at håndtere til tider svære situationer og udvikler en følsomhed overfor, hvordan de unge mødes og støttes på den bedst mulige måde. 8

9 Huskeregler og anbefalinger Kommunen kan ikke bestille frivillige. Men kommunen kan sammen med frivillige udvikle løsninger på problemstillinger, som begge parter har interesse i eller motivation for at være med til at løse. Frivillige engagerer sig af lyst og ikke af pligt. De motiveres ofte gennem anerkendelse, inddragelse og medindflydelse. Lyt til de frivillige og find ressourcerne i deres motivation. Involver frivillige i udviklingsprocessen fra starten. Det skaber fælles ejerskab. I udviklingsprocessen kan I aktivt arbejde med, hvordan de frivilliges og de kommunale medarbejderes kompetencer, måder at arbejde på og ressourcer kan komplementere hinanden. Kendskab til hinandens kompetencer er afgørende for et godt samarbejde. Det er vigtigt, at professionelle og frivillige lærer hinanden at kende og opbygger tillid, så de kan samarbejde om fælles mål. Frivillige skal rustes til at indgå i frivilligrollen som mentor. Derfor har vi tilbudt dem kurser om den svære samtale, konflikthåndtering og den anerkendende tilgang. Det har også været vigtigt at tage hånd om de frivilliges erfaringer undervejs, således at deres læring bliver brugt til at justere projektet. Netværksmøder, super- vision, pædagogisk vejledning og løbende tilbud om kompetenceudvikling er med til at skabe gode rammer for fortsat læring og udveksling af gode erfaringer mellem frivillige og professionelle. Sørg for, at der stilles et lokale til rådighed, hvor der er fleksibel adgang. Det er vigtigt for at frivillige kan mødes med unge, men også mødes med hinanden, både aften og weekend. Det giver også mulighed for at skabe hyggelige personlige rammer, hvor mentor og ung kan være sammen. Praksis for henvisning. Det er vigtigt at kommunens forvisitation har en organisering og en praksis for, hvornår unge kan henvises til et frivilligt mentorprojekt. En frivillig mentor kan ikke erstatte kommunens forpligtelser. Alle unge skal derfor drøftes, fx på møder i forvisitationen, hvor den kommunale kontaktperson til frivillige bør være repræsenteret. Placering af projektlederen ude i det faglige miljø har været afgørende for at få et tæt og dynamisk samspil mellem projektlederen og de involverede medarbejdere. Det har samtidig givet en inddragende proces, som har sikret fælles udvikling og fremdrift. 9

10 De går alle igennem den fase, hvor de synes, jeg er en nar, fordi jeg er med til at fastlægge nogle rammer, de forpligter sig på at holde sig indenfor. Netværksarbejder om de unges modstand i starten af et forløb Netværksindsats Fremskudt og intensiv indsats Netværksmedarbejderen udfører fremskudt, intensivt forebyggende arbejde i familier, hvor en ung har begået kriminalitet. Målgruppen er siden projektets start udvidet til også at omfatte unge, der mistrives, og som vurderes at være i fare for at begå kriminalitet. Målgruppen i denne indsats har haft tungere problemstillinger end de unge, som tilbydes en frivillig mentor. Hensigten er at skabe en fleksibel indsats i komplicerede sager. Den skal kunne iværksættes hurtigt ved akutte behov. Den skal også kunne være intensiv hjemme i familien (mange møder med familien) og i netværk, når behovet er der. Formålet med netværksarbejdet er: at styrke indsatsen over for unge, der mistrives, og som har begået kriminalitet, gennem en hurtig og intensiv netværksindsats, at forebygge, at unge, som har begået kriminalitet, falder fra på deres uddannelse eller i deres arbejde, at færre unge gentager kriminalitet. Konkrete og målrettede midler løser konflikter Netværksmedarbejderen samarbejder primært med forældrene. Udgangspunktet er konkrete problemstillinger, som forældrene oplever med deres barn. De unge og deres familier har sat pris på de såkaldte familiekontrakter, hvori der i fællesskab formuleres klare regler og indbygges belønninger til den unge, når regler overholdes. Forældre har fået undervisningsmateriale efter behov fx om konfliktløsning, kommunikation og anerkendende tilgang som i følge forældrene har hjulpet dem videre. 10

11 Forældrene er blevet bedre til at snakke med deres barn under netværksindsatsen. Netværksarbejdet har skabt et tillidsforhold mellem unge og forældre: Vi skændes stort set ikke mere, er en sætning, der går igen i familiernes beskrivelser af, hvad netværksindsatsen har betydet for forholdet mellem ung og forældre. De unge og deres familier oplever det som vigtigt, at møderne har foregået i hjemmene, på skolerne og andre steder ikke på rådhuset eller hos en behandler. Familierne tilkendegiver, at de i høj grad er blevet mødt i øjenhøjde. Det har styrket deres tro på muligheder og det i en grad som de ikke på forhånd forventede fra en kommunal indsats. Det er lykkes at skabe en tillid, som tilsyneladende er en forudsætning for, at de går ind i et samarbejde, hvor der også stilles krav til dem. Effekten er at familierne er blevet bedre til at kommunikere og løse konflikter, at netværket omkring den unge er blevet styrket, at unge er flyttet fra kriminalitet. Desuden har netværksindsatsen haft en positiv effekt på uddannelse og job. 11

12 Konkrete mål, der er nået I 20 ud af 22 indsatser for unge er der ikke ny kriminalitet, 18 af de 22 unge, der har afsluttet netværksforløb, er i gang med uddannelse eller arbejde. I adskillige tilfælde har netværksindsatsen afværget akut anbringelse. I sager, hvor det alligevel er endt med anbringelse, har indsatsen medvirket til bedre anbringelser i kraft af, at ressourcerne i det primære netværk er blevet styrket. Den unges trivsel er blevet styrket såvel hjemme som i skolen og det øvrige nærmiljø. Først og fremmest fordi den unge og familien er blevet hjulpet til at arbejde sammen om at løse konflikter i stedet for at optrappe dem. Familiekontrakter er en god hjælp til at formulere få, men faste regler. Den gør det nemmere at sætte grænser, og det bliver nemmere at arbejde med at overholde aftaler. Far som har modtaget netværksindsats Netværksmedarbejderen var den første, vi mødte fra kommunen, der ikke gav os mere angst, men ro og tro på muligheder Mor som har modtaget netværksindsats 12

13 Det fungerer godt, når familierne føler sig mødt i øjenhøjde, fordi indsatsen foregår i hjemmet på den unges og familiens præmisser, der er et tæt samarbejde mellem kommune og netværksmedarbejder, hvor indsatsen løbende koordineres, justeres og skaber sammenhæng for den unge og familien, konkrete redskaber som skemaer og familiekontrakt bruges til både at skabe struktur og stabilitet og til at håndtere konflikter. En anerkendende tilgang skaber den tillid, som er en forudsætning for, at familierne går ind i et samarbejde, hvor der også stilles krav til dem, netværket omkring den unge og den unges familie i fællesskab kan lave aftaler om, hvilke problemer det er vigtigst at få løst og hvordan, så der bygges videre på de ressourcer og muligheder, der er i den konkrete situation, de unges og forældrenes kommunikative færdigheder styrkes, så tillidsforholdet mellem dem genopbygges, og når forældre har adgang til sparring i konfliktsituationer, når forældre har adgang til sparring med netværksmedarbejderen, når de oplever konfliktsituationer med den unge. 13

14 Huskeregler og anbefalinger Samarbejde mellem netværksmedarbejder og myndighedsfunktionen stiller krav om klar rollefordeling mellem rådgiver og netværksmedarbejder, visitation og aftaler omkring skriftlighed. Netværksmedarbejderen skal være tilgængelig, så familierne kan få hjælp, når de har brug for det, og der skal være en fleksibilitet, hvor møderne kan foregå i hjemmet eller på skolen, og ikke på rådhuset eller hos en behandler En fremskudt netværksindsats giver udfordringer for organisationen. Derfor skal der skabes gode rammer, hvor netværksmedarbejderen er koblet tæt til en forvisitation og medarbejdere på myndighedsområdet. Den organisering gør det muligt at handle hurtigt, når en ung og en familie har behov for det. Løbende evaluering af netværksarbejde fx gennem statusrapporter kan tage højde for udfordringer og justeringer i det daglige arbejde. Tag godt hånd om processen ved overgange til en ny kontaktperson, uddannelse m.v., så der kan arbejdes videre med det, der fungerer. Ved overdragelse af den unge og kobling til nye aktører er det vigtigt at være opmærksom på, at den unge ofte knytter sig tæt til netværksmedarbejderen. Det er vigtigt fysisk at placere projektleder i driften, der hvor kommunen har med de unge at gøre. En løbende og tæt kontakt mellem projektleder og medarbejdere i ungeafsnittet har været afgørende for både et dynamisk samspil og for forankring af projektet. Samspillet har koblet medarbejderes erfaringer til projektet og understøttet processer, som har givet fælles udvikling og fremdrift.

15

16 modtager af den kriminal præventive pris 2012 Støttet af Min tid er kostbar, men at give den til noget nyttigt og hjælpe en ung er da mere kostbart! Frivillig mentor Vil du gerne vide mere om Roskilde kommunes samarbejde med frivillige mentorer og netværksarbejde i familier, hvor unge har begået kriminalitet, så klik dig ind på: Social og Sundhed Tekst: Stine Skov Rasmussen Filtenplus.com // Trykt på 100% genbrugspapir.

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Præventiv indsats mod ungdomskriminalitet.

Præventiv indsats mod ungdomskriminalitet. Marts 2015 Præventiv indsats mod ungdomskriminalitet http://sm.dk/nyheder/2014/ny-pakke-til-60-mio-kr-forebygger-ungdomskriminalitet Initiativtagerne Sekretariatsleder Søren Munk Formand Roskilde afd.

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd En mentor har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG Vestsjælland Syd En mentor kan hjælpe en ung på rette vej... MENTOR I RINGSTED Frafaldet på ungdomsuddannelserne er for stort. Alt for

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT TIL MENTORORDNING / MENTOR

ARBEJDSDOKUMENT TIL MENTORORDNING / MENTOR ARBEJDSDOKUMENT TIL MENTORORDNING / MENTOR INTRODUKTION Velkommen til Den Sociale Kapitalfonds mentorprogram for sociale virksomheder. Via professionel sparring, støtte og inspiration skal denne mentorordning

Læs mere

EVALUERING af sociale udviklingsprojekter på ungeområdet

EVALUERING af sociale udviklingsprojekter på ungeområdet September 2012 EVALUERING af sociale udviklingsprojekter på ungeområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Kort præsentation af projekter og evalueringsspørgsmål... 3 Evalueringsmetode... 4 2. Sammenfatning

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg og TUCJOB. Gennem hvert

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Håndbog: MENTOR- INDSATSER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PERSONLIG VEJLEDNING DER VIRKER En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Ledelse og fastholdelse af frivillige

Ledelse og fastholdelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR

MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR MENTOR HOS LÆR FOR LIVET OM AT VÆRE MENTOR 1 I DENNE PJECE FÅR DU VIDEN OM, AT VÆRE FRIVILLIG MENTOR FOR ET ANBRAGT BARN I LÆR FOR LIVETS LÆRINGSPROGRAM KORT OM LÆR FOR LIVET Lær for Livet er et seksårigt

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Den Eksterne Mentorordning

Den Eksterne Mentorordning AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Den Eksterne Mentorordning Håndbog for mentorer og mentees I Homers "Odysseen" betror Odysseus opdragelsen og vejledningen af sit eneste barn til sin nære ven Mentor,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER INDLEDNING Dette ekstramateriale supplerer udgivelsen Guide: IT-frivillige i Kommunen af Socialt Udviklingscenter SUS. Ekstramaterialet indeholder

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Cph Volunteers. Stine Nepper-Christensen. // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen

Cph Volunteers. Stine Nepper-Christensen. // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen Cph Volunteers Stine Nepper-Christensen // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen 1 Københavns Kommunes store frivillige borgerkorps Oprettet i 2009 1.800 medlemmer / 70% internationale

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk

De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og

Læs mere

IDA Mentor. 1:1 sparring

IDA Mentor. 1:1 sparring IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en

Læs mere