kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung!

Transkript

1 Social og Sundhed Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Her kan du læse lidt om, hvad mentorprojektet går ud på, og hvilke opgaver du som frivillig skal varetage. Vi håber, at din tid som frivillig bliver sjov, inspirerende, meningsfuld og lærerig. Hvorfor mentorordning for kriminalitetstruede unge? Mentorordninger har vist sig at være en effektiv indsats til at ændre kriminel adfærd. Kriminalforsorgen i Danmark anvender blandt andet mentorordninger med positive resultater. Analyser af, hvad det er der virker i mentorprogrammerne viser, at det er det stærke personlige forhold mellem mentor og den unge mentee, som har betydning for, om indsatsen lykkes. Det samme gør sig gældende for den følelsesmæssige støtte mentor kan give den unge. Frivillighed Vi har valgt at basere mentorprojektet på frivillig arbejdskraft, fordi vi tror på, at der ligger et særligt engagement, en særlig ressource og drivkræft, som netop gør det muligt at skabe et unikt tilbud til unge. Derfor lægger vi undervejs i projektet også stor vægt på at inddrage jer frivillige i udviklingen af projektet. Det er jer, der har kontakten til de unge og derfor også jer, der gør jer kompas erfaringer med, hvad det er, der virker. Både i relation til den unge og i projektets måde at være organiseret på. Nye samarbejdsformer skaber social forandring Bikubenfondens fondsmidler har muliggjort et innovativt projekt, som kan give os erfaringer med at etablere et tættere samarbejde mellem den frivillige FOR EN UNG forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde sektor og den offentlige sektor. 1

2 Mentorkorpset i Roskilde udgør et skoleeksempel på det, som dette års Kriminalpræventive Dag handler om: det gode lokale, kriminalpræventive samarbejde. Mentorkorpset illustrerer den frivillige sektors betydning for det kriminalpræventive arbejde. Justitsminister Morten Bødskov

3 Indledning Vi vil gerne videregive nogle af de erfaringer, vi har gjort os i Roskilde Kommune med at forebygge kriminalitet blandt unge. I 2010 startede vi to projekter: Frivillige mentorer og Netværksarbejde. De handler om at hjælpe unge og deres familier i tilfælde, hvor en ung har begået kriminalitet. Mentorerne laver ikke netværksarbejde i familierne. De er sammen med de unge uden for deres hjem. Netværksarbejdet i familierne, som mentorerne ikke er kvalificerede til at gå ind i, tager en medarbejder fra Roskilde Kommune sig af. Projekterne er begge finansieret af Bikubenfonden. Det frivillige mentorkorps modtog i 2012 Den Kriminalpræventive Pris, som hvert år uddeles af Det Kriminalpræventive Råd for en særlig indsats eller et særligt initiativ for at forebygge kriminalitet. Mentorkorpset er både systematisk, velstruktureret og metodisk velovervejet og vil forhåbentlig kunne kopieres og bruges flere steder i landet. Justitsminister Morten Bødskov ved uddelingen af Den Kriminalpræventive Pris 2012 kan hjælpe og inspirere andre til at skabe nye samspil mellem professionelle, frivillige, unge og deres familier. Der har været udfordringer undervejs, men vi har håndteret dem så godt, at netværksindsatsen i dag er fuldt indført i driften. Det frivillige mentorkorps er i dag selvkørende og adskilt fra den kommunale drift, idet de frivillige fra mentorkorpset har oprettet foreningen Gadespejlet, som Roskilde Kommune har en samarbejdsaftale med. Bagerst i håndbogen har vi vedlagt en DVD med tre korte film, hvor unge og forældre fortæller, hvad de har fået ud af at modtage netværksindsats og det at have en frivillig mentor. Du kan også se en film med baggrunden for projektet, fortalt af professionelle og frivillige, og en forældres erfaring med at deltage i projektet. Hvad kan du bruge håndbogen til? Med håndbogen vil vi gerne dele vore erfaringer med at starte et frivilligt mentorprojekt og netværksarbejde. Vi håber, at vore anbefalinger DVD erne er primært for professionelle, men vi bruger dem også i Roskilde Kommune til at vise unge og deres forældre, hvad det medfører at sige ja, tak til én af indsatserne. 3

4 Frivilligt mentorkorps En mentor er en personlig sparringpartner, der stiller sin viden og indsigt til rådighed for modtageren, der kaldes en mentee. En mentor vejleder, støtter og yder praktisk hjælp ud fra sin egen viden og erfaring. Mentoren vejleder, rådgiver og guider ved at stille spørgsmål og stille krav til sin mentee. Det afgørende er altid at tage udgangspunkt i, hvor mentee befinder sig i sin udvikling. Mentor skal derfor være opmærksom og lyttende i forhold til sin mentees behov, muligheder og evner i den givne situation. Begrebet mentor stammer fra den græske mytologi. Odysseus overlod ansvaret for opdragelsen af sin søn til sin ven Mentor, der skulle øse af sin viden og erfaring og guide ham. Nye veje til social forandring Med Bikubenfondens støtte har vi kunnet gennemføre et innovativt projekt, som har givet os erfa- ringer med at få et tættere samarbejde mellem civilsamfundets frivillige og den offentlige sektor. Mentorprojektet har suppleret Roskilde Kommunes tidlige og forebyggende indsatser for børn og unge, som mistrives og derfor begår kriminelle handlinger. Samtidig har projektet givet mulighed for at styrke netværk på tværs af frivillige, kommunens ansatte og det lokale erhvervsliv. Projektet har ført til nye projekter og samarbejder med frivillige om udsatte unge. Blandt andet frivillig økonomisk rådgivning for unge, som foregår i samarbejde med en lokal bank. Unge kan gratis søge hjælp til at få en sund økonomi. Det forebygger samtidig, at dårlig økonomi kan føre til større udsathed og kriminalitet blandt unge. Vi har med projektet erfaret, at der er sociale velfærdsopgaver, som kan løftes på en unik måde i det felt, hvor frivillige og kommunale kræfter mødes. Vi kan noget forskelligt, men sammen kan vi forny og skabe løsninger, som kan hjælpe unge endnu bedre på vej i livet. 4

5 Målgruppen Målgruppen er unge mellem 13 og 18 år, som enten har begået kriminelle handlinger, eller unge, hvor der er en alvorlig bekymring for, at de udvikler en kriminel løbebane. Det har vi opnået Unge er flyttet væk fra kriminalitet Unge har fået et voksennetværk, som de ikke havde før Unge er begyndt på eller fortsætter i uddannelse eller arbejde Unge støttes i at skabe positive sociale relationer Mentorordninger forebygger kriminalitet Nogle gange kommer kommunens medarbejdere i kontakt med unge, som har et behov for støtte, der ligger udenfor kommunens lovmæssige forpligtelse. Idéen om frivillige mentorer opstod i den forbindelse som en mulighed for at udfylde mellemrummet mellem kommunen og den verden, den unge til hverdag færdes i. Vi valgte at basere mentorprojektet på frivillighed, fordi der ligger et særligt engagement, en særlig ressource og en evne hos frivillige til at skabe et andet forhold til de unge, som risikerer at komme ud i kriminalitet. Kommunale medarbejdere vil have svært ved at nå de unge på samme måde, fordi de samtidig optræder i rollen som myndighed. Vi ved fra analyser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), at mentorordninger er effektive indsatser til at ændre kriminel adfærd. Analyser af, hvad det er der virker i mentorprogrammerne, viser, at det er det stærke personlige forhold mellem mentor og den unge, som har betydning for, om indsatsen lykkes. Det samme har den følelsesmæssige støtte, en mentor kan give den unge. Mentorrollen Mentoren er en voksen, der kan være rollemodel og sparringspartner for en ung. Det er den unge, som sætter dagsorden for, hvad der skal være omdrejningspunkt for samværet. Det er vigtigt, at mentoren altid er ydmyg overfor den unge og den unges situation. 5

6 Mentoren bidrager med at sætte rammer for samværet ved at stille spørgsmål og lytte, men det er den unge, som er i centrum. Det er mentorens opgave at vejlede den unge til at træffe valg, som kan understøtte en udvikling, hvor kriminalitet ikke er en del af den unges hverdag. Mentorens erfaringer og viden om livet og samfundet må gerne blive bragt i spil i samværet med den unge. Mentoren skal først og fremmest være robust, nysgerrig, stille spørgsmål og støtte den unge i at reflektere over egne handlemuligheder. Mentoren er en sparringspartner og en ven, som ikke er en kommunalt ansat, der får løn for sit arbejde. En ven med større livserfaring, der tilbyder nye perspektiver og hjælper med praktiske spørgsmål som at søge job, lektier etc. De 12 mentorer spænder vidt aldersmæssigt fra 23 til 55 år og jobmæssigt fra selvstændige til studerende. Fælles for dem er, at de helt frivilligt og ulønnet har påtaget sig at være mentor for en ung en mentee. Hvad får de unge ud af det? De unge oplever: At forholdet er præget af ligeværdighed og frivillighed forholdet eksisterer kun så længe, begge parter ønsker det. At deres mentor er en udenforstående og neutrale voksenven, de kan betro sig til, når det gælder problemer og konflikter, som det er svært at tale med andre om. Derfor har det været vigtigt, at mentoren har tavshedspligt, så de kan tale fortroligt om tingene. At mentoren fungerer som voksen rollemodel, som de kan spejle sig i og som kan støtte dem i at finde en læreplads, et fritidsjob og træffe valg om uddannelse. Der er mange faktorer, der har haft betydning for, om et match blev en succes eller ej. Reel motivation fra den unges side, mentorens flair for at gå fordomsfrit til den unge, god kemi og fælles interesser fremhæves af unge og mentorer som nogle af de væsentligste faktorer.

7 Gode råd når I starter en mentorordning Kommunikation af projektets formål er afgørende for en succesfuld rekruttering af frivillige. Det er vigtigt at tydeliggøre, hvad det er for en rolle frivillige kan have i forhold til målgruppen, hvilke konkrete opgaver de kan være med til at løse, og hvad de kan få ud af at være frivillige. Gør fra starten klart, hvis der er obligatoriske aktiviteter, frivillige skal deltage i, og hvor mange timer om ugen det forventes, at de er aktive. Informationsmøde ved projektets opstart udgør et godt uformelt rum til at møde de potentielle frivillige og en god mulighed for at uddybe, hvad det indebærer at være frivillig og hvad man siger ja til i den rolle. Rekruttering af de rette frivillige og at man gør sig overvejelser over sammensætningen af frivilliggruppen er altafgørende for at skabe et godt projekt. I mentorprojektet har det været en styrke, at de frivillige har været forskellige, samtidig med, at de har været indstillet på at indgå i de opstillede rammer for projektet. Det er vigtigt, at man overvejer de værdier og tilgange, frivillige skal kunne sige ja til i projektet. De frivillige skal have en vis robusthed og livserfaring, som kan blive bragt i spil i samværet med de unge. I mentorprojektet har det fx været vigtigt, at de frivillige ved en personlig samtale kunne håndtere at snakke om svære ting i deres eget liv og at de havde forholdt sig til dem. Ellers troede vi ikke på, at de kunne være gode hjælpere for deres unge mentees. Der skal indhentes straffeattest, børneattest og erklæring om tavshedspligt Læringsaktiviteter. I det frivillige arbejde er de sociale fællesskaber vigtige. De styrkes, når vi mødes til kurser, netværksmøder, supervision eller andre former for møder indenfor den frivillige ramme. Det er her, der opstår nye idéer, unikke møder og sociale netværk. Jeg vil godt være med til at række hånden ud, eller være kompasholder for en ung som har svært ved at leve op til samfundets og forældrenes forventninger. Frivillig mentor 7

8 Jeg kan ikke forestille mig noget finere end at få lov til at være mentor for et ungt menneske, som måske bare har mistet orienteringen, og som har brug for en rejse guide for at finde den rette vej. Derfor har frivillige undervejs deltaget i: Introduktionsforløb Har været obligatorisk, og formålet med dagene har været at klæde frivillige på til at træde ind i rollen som mentor og at give alle mentorer et fælles metode- og værdigrundlag at arbejde ud fra. De frivillige er blevet undervist i: At sætte grænser i det frivillige arbejde Samtaleteknik og aktiv lytning At skelne mellem det private, det personlige og det professionelle Hvordan unges ressourcer bringes positivt i spil Konflikthåndtering Det er vigtigt, at frivillige oplever at få brugt de kompetencer, de bringer med sig ind i det frivillige arbejde, fordi det understøtter deres motivation og engagement. Det har været et mål, at den frivilliges tid som mentor opleves som en inspirerende og lærerig tid. Netværksmøder Netværksmøderne sætter fokus på forskellige temaer, som fx rusmidler, kulturmøder, unge og psykiske lidelser. Derudover bruges dette forum til at snakke om, hvad der fungerer godt i projektet og hvordan vi kan udvikle tilbuddet og måden, mentorerne organiserer sig og samarbejder på. Gruppesupervision Supervisionen er et sted, hvor frivillige og en supervisor belyser og diskuterer erfaringer og eksempler på møder og samtaler, de har haft med de unge. Som mentor er man i kontakt med unge, som ofte befinder sig i en svær og sårbar situation. Det kræver, at man er i stand til at håndtere til tider svære situationer og udvikler en følsomhed overfor, hvordan de unge mødes og støttes på den bedst mulige måde. 8

9 Huskeregler og anbefalinger Kommunen kan ikke bestille frivillige. Men kommunen kan sammen med frivillige udvikle løsninger på problemstillinger, som begge parter har interesse i eller motivation for at være med til at løse. Frivillige engagerer sig af lyst og ikke af pligt. De motiveres ofte gennem anerkendelse, inddragelse og medindflydelse. Lyt til de frivillige og find ressourcerne i deres motivation. Involver frivillige i udviklingsprocessen fra starten. Det skaber fælles ejerskab. I udviklingsprocessen kan I aktivt arbejde med, hvordan de frivilliges og de kommunale medarbejderes kompetencer, måder at arbejde på og ressourcer kan komplementere hinanden. Kendskab til hinandens kompetencer er afgørende for et godt samarbejde. Det er vigtigt, at professionelle og frivillige lærer hinanden at kende og opbygger tillid, så de kan samarbejde om fælles mål. Frivillige skal rustes til at indgå i frivilligrollen som mentor. Derfor har vi tilbudt dem kurser om den svære samtale, konflikthåndtering og den anerkendende tilgang. Det har også været vigtigt at tage hånd om de frivilliges erfaringer undervejs, således at deres læring bliver brugt til at justere projektet. Netværksmøder, super- vision, pædagogisk vejledning og løbende tilbud om kompetenceudvikling er med til at skabe gode rammer for fortsat læring og udveksling af gode erfaringer mellem frivillige og professionelle. Sørg for, at der stilles et lokale til rådighed, hvor der er fleksibel adgang. Det er vigtigt for at frivillige kan mødes med unge, men også mødes med hinanden, både aften og weekend. Det giver også mulighed for at skabe hyggelige personlige rammer, hvor mentor og ung kan være sammen. Praksis for henvisning. Det er vigtigt at kommunens forvisitation har en organisering og en praksis for, hvornår unge kan henvises til et frivilligt mentorprojekt. En frivillig mentor kan ikke erstatte kommunens forpligtelser. Alle unge skal derfor drøftes, fx på møder i forvisitationen, hvor den kommunale kontaktperson til frivillige bør være repræsenteret. Placering af projektlederen ude i det faglige miljø har været afgørende for at få et tæt og dynamisk samspil mellem projektlederen og de involverede medarbejdere. Det har samtidig givet en inddragende proces, som har sikret fælles udvikling og fremdrift. 9

10 De går alle igennem den fase, hvor de synes, jeg er en nar, fordi jeg er med til at fastlægge nogle rammer, de forpligter sig på at holde sig indenfor. Netværksarbejder om de unges modstand i starten af et forløb Netværksindsats Fremskudt og intensiv indsats Netværksmedarbejderen udfører fremskudt, intensivt forebyggende arbejde i familier, hvor en ung har begået kriminalitet. Målgruppen er siden projektets start udvidet til også at omfatte unge, der mistrives, og som vurderes at være i fare for at begå kriminalitet. Målgruppen i denne indsats har haft tungere problemstillinger end de unge, som tilbydes en frivillig mentor. Hensigten er at skabe en fleksibel indsats i komplicerede sager. Den skal kunne iværksættes hurtigt ved akutte behov. Den skal også kunne være intensiv hjemme i familien (mange møder med familien) og i netværk, når behovet er der. Formålet med netværksarbejdet er: at styrke indsatsen over for unge, der mistrives, og som har begået kriminalitet, gennem en hurtig og intensiv netværksindsats, at forebygge, at unge, som har begået kriminalitet, falder fra på deres uddannelse eller i deres arbejde, at færre unge gentager kriminalitet. Konkrete og målrettede midler løser konflikter Netværksmedarbejderen samarbejder primært med forældrene. Udgangspunktet er konkrete problemstillinger, som forældrene oplever med deres barn. De unge og deres familier har sat pris på de såkaldte familiekontrakter, hvori der i fællesskab formuleres klare regler og indbygges belønninger til den unge, når regler overholdes. Forældre har fået undervisningsmateriale efter behov fx om konfliktløsning, kommunikation og anerkendende tilgang som i følge forældrene har hjulpet dem videre. 10

11 Forældrene er blevet bedre til at snakke med deres barn under netværksindsatsen. Netværksarbejdet har skabt et tillidsforhold mellem unge og forældre: Vi skændes stort set ikke mere, er en sætning, der går igen i familiernes beskrivelser af, hvad netværksindsatsen har betydet for forholdet mellem ung og forældre. De unge og deres familier oplever det som vigtigt, at møderne har foregået i hjemmene, på skolerne og andre steder ikke på rådhuset eller hos en behandler. Familierne tilkendegiver, at de i høj grad er blevet mødt i øjenhøjde. Det har styrket deres tro på muligheder og det i en grad som de ikke på forhånd forventede fra en kommunal indsats. Det er lykkes at skabe en tillid, som tilsyneladende er en forudsætning for, at de går ind i et samarbejde, hvor der også stilles krav til dem. Effekten er at familierne er blevet bedre til at kommunikere og løse konflikter, at netværket omkring den unge er blevet styrket, at unge er flyttet fra kriminalitet. Desuden har netværksindsatsen haft en positiv effekt på uddannelse og job. 11

12 Konkrete mål, der er nået I 20 ud af 22 indsatser for unge er der ikke ny kriminalitet, 18 af de 22 unge, der har afsluttet netværksforløb, er i gang med uddannelse eller arbejde. I adskillige tilfælde har netværksindsatsen afværget akut anbringelse. I sager, hvor det alligevel er endt med anbringelse, har indsatsen medvirket til bedre anbringelser i kraft af, at ressourcerne i det primære netværk er blevet styrket. Den unges trivsel er blevet styrket såvel hjemme som i skolen og det øvrige nærmiljø. Først og fremmest fordi den unge og familien er blevet hjulpet til at arbejde sammen om at løse konflikter i stedet for at optrappe dem. Familiekontrakter er en god hjælp til at formulere få, men faste regler. Den gør det nemmere at sætte grænser, og det bliver nemmere at arbejde med at overholde aftaler. Far som har modtaget netværksindsats Netværksmedarbejderen var den første, vi mødte fra kommunen, der ikke gav os mere angst, men ro og tro på muligheder Mor som har modtaget netværksindsats 12

13 Det fungerer godt, når familierne føler sig mødt i øjenhøjde, fordi indsatsen foregår i hjemmet på den unges og familiens præmisser, der er et tæt samarbejde mellem kommune og netværksmedarbejder, hvor indsatsen løbende koordineres, justeres og skaber sammenhæng for den unge og familien, konkrete redskaber som skemaer og familiekontrakt bruges til både at skabe struktur og stabilitet og til at håndtere konflikter. En anerkendende tilgang skaber den tillid, som er en forudsætning for, at familierne går ind i et samarbejde, hvor der også stilles krav til dem, netværket omkring den unge og den unges familie i fællesskab kan lave aftaler om, hvilke problemer det er vigtigst at få løst og hvordan, så der bygges videre på de ressourcer og muligheder, der er i den konkrete situation, de unges og forældrenes kommunikative færdigheder styrkes, så tillidsforholdet mellem dem genopbygges, og når forældre har adgang til sparring i konfliktsituationer, når forældre har adgang til sparring med netværksmedarbejderen, når de oplever konfliktsituationer med den unge. 13

14 Huskeregler og anbefalinger Samarbejde mellem netværksmedarbejder og myndighedsfunktionen stiller krav om klar rollefordeling mellem rådgiver og netværksmedarbejder, visitation og aftaler omkring skriftlighed. Netværksmedarbejderen skal være tilgængelig, så familierne kan få hjælp, når de har brug for det, og der skal være en fleksibilitet, hvor møderne kan foregå i hjemmet eller på skolen, og ikke på rådhuset eller hos en behandler En fremskudt netværksindsats giver udfordringer for organisationen. Derfor skal der skabes gode rammer, hvor netværksmedarbejderen er koblet tæt til en forvisitation og medarbejdere på myndighedsområdet. Den organisering gør det muligt at handle hurtigt, når en ung og en familie har behov for det. Løbende evaluering af netværksarbejde fx gennem statusrapporter kan tage højde for udfordringer og justeringer i det daglige arbejde. Tag godt hånd om processen ved overgange til en ny kontaktperson, uddannelse m.v., så der kan arbejdes videre med det, der fungerer. Ved overdragelse af den unge og kobling til nye aktører er det vigtigt at være opmærksom på, at den unge ofte knytter sig tæt til netværksmedarbejderen. Det er vigtigt fysisk at placere projektleder i driften, der hvor kommunen har med de unge at gøre. En løbende og tæt kontakt mellem projektleder og medarbejdere i ungeafsnittet har været afgørende for både et dynamisk samspil og for forankring af projektet. Samspillet har koblet medarbejderes erfaringer til projektet og understøttet processer, som har givet fælles udvikling og fremdrift.

15

16 modtager af den kriminal præventive pris 2012 Støttet af Min tid er kostbar, men at give den til noget nyttigt og hjælpe en ung er da mere kostbart! Frivillig mentor Vil du gerne vide mere om Roskilde kommunes samarbejde med frivillige mentorer og netværksarbejde i familier, hvor unge har begået kriminalitet, så klik dig ind på: Social og Sundhed Tekst: Stine Skov Rasmussen Filtenplus.com // Trykt på 100% genbrugspapir.