Foto: Christian Nesgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto: Christian Nesgaard"

Transkript

1 Motivation af frivillige - Et case studie om motivation af frivillige i FDF Motivating volunteers - A case study of motivating volunteers in FDF Navne: Nanna Elsøe Pedersen & Nina Kirkeby Studie: Cand.merc.HRM Institut: Institut for Organisation Copenhagen Business School September 2011 Vejleder: Mia Reinholt, Institut for Strategi og Globalisering Normalsider: 117,9 Satsenheder inkl. mellemrum: Foto: Christian Nesgaard

2 Summary Volunteering work takes place all over the world and involves many volunteers, and based on that 2011 is by the EU dedicated to The Year of Volunteering to recognize and make the volunteering work visible (EU, 2011). In Denmark more than 43% of the population over the age of 16 does volunteering work in lots of areas. The background for doing this is more often based on the opportunity to make a difference than the opportunity for financial gain. Based on that, the main focus of this thesis is to identify what motivates people to do volunteering work and spend hours a weeks on it, without being paid. This thesis is designed as a case-study of a non-profit organization, FDF, which is a Christian organization for young people and children. The thesis is limited to focus on two groups, within the organization of FDF, where the purpose is to identify what motivates the leaders. To identify this, the analysis will be based primarily on qualitative research interviews with 13 leaders from the two groups and two sectaries from the organization. Based on the Self-determination-Theory (Ryan & Deci) motivation can be divided in intrinsic and extrinsic motivation. Intrinsic motivation is when a person is moved for the fun or challenge an activity entails. External motivation is whenever an activity is done in order to gain a separable outcome, like avoiding pressure or negative rewards. Through this thesis it has been made clear, that doing volunteering work as a leader in FDF, is based on an overweight of intrinsic motivated motives. The leaders are in most cases driven by prosocial behavior; where their effort makes a difference for others. At the same time, the volunteering work offers the leaders to gain satisfaction of tree psychological needs; the innate needs for autonomy, competence and relatedness. Satisfied needs that lead to the process of being intrinsic motivated. The empirics also showed that several leaders were demotivated by elements and activities, which were not autonomic. Often this was activities that were not related to the volunteering work in FDF. The empirics showed that not only several actions must be made in the effort to strengthen the leaders motivation; measures already being done must be preserved or be proved, to maintain the existing level of motivation. The future work with strengthening the leaders' motivation will probably not gain an optimal level, if the existing level of motivation is not being maintained. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 1

3 Indholdsfortegnelse SUMMARY... 1 KAPITEL 1 - INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING Uddybning af problemformulering BEGREBSDEFINITION ANTAGELSER AFGRÆNSNINGER TEORIVALG PROJEKTETS STRUKTUR KAPITEL - CASE PRÆSENTATION FDF FRIVILLIG FDF LEDER FDF AULUM FDF SKOVLUNDE KAPITEL - VIDENSKABSTEORI OG METODE DEN METODISKE HERMENEUTIK DEN HERMENEUTISKE CIRKEL METODISK TILGANG Den Kvalitative metode Case udvælgelse Interviewpersoner Udvælgelseskriterier Interviewguide Etiske overvejelser Transskribering Gyldighed KAPITEL 4 TEORI MOTIVATION FRIVILLIGT ARBEJDE Hvorfor frivilligt arbejde? PROSOCIAL ADFÆRD Prosocial adfærd og forskellige typer af motivation Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 2

4 4.3.2 Kontrolleret versus autonomt prosocial adfærd PRÆSENTATION AF RYAN OG DECI Intrinsic motivation Extrinsic motivation The Self-Determination Continuum model PROSOCIAL MOTIVATION PROSOCIAL ADFÆRD OG - MOTIVATION VERSUS SDT PERCEIVED LOCUS OF CAUSALITY ADFÆRDEN BAG FRIVILLIGHED MCGREGORS TEORI X OG Y AFRUNDING KAPITEL 5 INTRODUKTION TIL ANALYSEN KAPITEL 6 SELF-DETERMINATION THEORY AUTONOMI Frihed under ansvar Traditioner versus innovation Flad organisationsstruktur Opsamling autonomi KOMPETENCE Skjulte kompetencer Kald Følelsen af kompetencer internt i kredsen Behov for nye kompetencer Udvikling af kompetencer Opsamling kompetencer SAMHØRIGHED Lederarrangementer Atmosfæren i lederflokken FDF venner Opsamling samhørighed SAMMENFATNING AF DE TRE PSYKOLOGISKE BEHOV KAPITEL 7 INFORMATION OG FEEDBACK INFORMATION FEEDBACK FRIVILLIG VERSUS ANSAT Forbundssekretærens rolle Lederstil Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 3

5 KAPITEL 8 BELØNNING PROSOCIAL ADFÆRD FÆLLESSKAB OG OPLEVELSER EGEN UDVIKLING ANERKENDELSE EGEN BETALING VÆRDIER OPSAMLING KAPITEL 9 ANBEFALINGER DISKUSSION AF METODISK VALG KAPITEL 10 KONKLUSION KAPITEL 11 PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1: FDFS VÆRDIGRUNDLAG BILAG 2: SPØGEGUIDE TIL FRIVILLIGE LEDERE BILAG 3: SPØRGEGUIDE TIL KREDSLEDERE BILAG 4: SPØRGEGUIDE TIL FORBUNDSSEKRETÆRERNE BILAG 5: KOBLING AF 3 KLASSISKE MOTIVATIONSTEORIER BILAG 6: INTERVIEW BILAG 7: INTERVIEW BILAG 8: INTERVIEW BILAG 9: INTERVIEW BILAG 10: INTERVIEW BILAG 11: INTERVIEW BILAG 12: INTERVIEW BILAG 13: INTERVIEW BILAG 14: INTERVIEW BILAG 15: INTERVIEW BILAG 16: INTERVIEW BILAG 17: INTERVIEW BILAG 18: INTERVIEW Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 4

6 BILAG 19: INTERVIEW BILAG 20: OBSERVATIONER FRA LEDERMØDE BILAG 21: FRIVILLIGUNDERSØGELSE FDF LANDSLEJR Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 5

7 //DEL 1 INTRODUKTION Indledning, problemfelt og case præsentation

8 Kapitel 1 -Indledning Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 1 - Indledning 1.1 Problemfelt EU har dedikeret 2011 til frivillighedens år. Målet er at styrke det frivillige engagement samt anerkende og synliggøre den frivillige indsats, som mange mennesker yder (EU, 2011). En nylig undersøgelse foretaget af Socialministeriet viser, at blandt danskere over 16 år yder ca. 43 % af befolkningen en frivillig indsats. Flertallet af de frivillige er at finde inden for kultur-, fritids- og idrætsområdet (Socialministeriet, Maj, 2011). Mange frivillige motiveres i henhold til førnævnte undersøgelse af muligheden for at yde en indsats, der gør en forskel, som har stor betydning for andre og som interesserer dem selv, samt giver dem tilfredshed, øget livsglæde og berigelse (Ibid.). Med afsæt i frivillighedens år arbejder Socialministeriet med at forstærke den frivillige indsats og øge fokus på, hvad frivilligt engagement kan bidrage med i samfundet. Målet er, at opnå et samfund hvor hver anden dansker er frivillig engageret i 2020 (Regeringen 2010, 2010). Frivilligt engagement og den frivillige sektor er, ifølge fremtidsforskeren Johan P. Paludan, vejen til at redde samfundsøkonomien. Han begrunder dette med, at mangel på arbejdskraft i fremtiden kan betyde, at de, som er i arbejde, ikke vil føle sig truet af, at frivillige overtager flere og flere arbejdsopgaver, samt at opgaverne sandsynligvis ellers ikke ville blive varetaget, hvis ikke frivillige gjorde det (Carl Emil Falbe, 2011). Derved skabes en udvikling, hvor den private og offentlige sektor indgår i partnerskaber med den frivillige sektor i løsningen af disse opgaver. Der er således eksempler på, at frivillige indgår som en del af personalet på sygehuse, hvor de varetager den personlige omsorg som fx at tage patienten med ud, servere saftevand m.m. (Ibid.). De mange frivillige i organisationer og foreninger er i henhold til ovenstående, med til, at tage et samfundsansvar og supplere offentlige tilbud, så flere får mulighed for at deltage i aktiviteter, som ikke belaster samfundsøkonomien (Socialministeriet, Maj, 2011). På landsplan svarede de frivilliges indsats og arbejde i 2004 til ca fuldtidsstillinger 1. Et tal som ifølge fremtidsforsker Johan P. Paludan vil stige i fremtiden (Carl Emil Falbe, 2011). Langt størstedelen af den frivillige indsats er forankret i et medlemskab (Ibsen, Fridberg, & Boje, 2006), hvor de frivillige betaler et mindre medlemsgebyr for at være en del af organisa- 1 Det har ikke været muligt at finde et nyere tal. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 7

9 Kapitel 1 -Indledning Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 tionen. Det er ofte tilfældet i fritids- eller sportsorganisationer. De mange danske foreninger og organisationer, som benytter frivillige, vidner om et samfund, der kan betegnes som foreningernes land, hvor frivilligheden ofte baseres på et allerede fastsat værdigrundlag og kultur. Samlet set er der ca frivillige nonprofitorganisationer i Danmark, hvoraf 80 % af disse udelukkende er drevet af frivillige kræfter (Ibsen& Boje, 2006), (Ibsen et al., 2006). I forsøget på at opnå regeringens fremtidsmål, om at hver anden er frivilligt engageret i 2020, skal der sandsynligvis en større indsats til end blot rekruttering af frivillige. Udover, at der skal tiltrækkes flere frivillige, er det mindst lige så vigtigt at fastholde dem, der allerede yder en frivillig indsats. Formår organisationerne ikke at fastholde nuværende frivillige, skal der rekrutteres en endnu større andel, end der allerede forventes. Regeringens mål lægger således op til, at der skal tiltrækkes flere frivillige inden for de næste 9 år, end der er blevet tiltrukket i de seneste år. Indsatsen skal derfor intensiveres, og fokus skal øges på både rekruttering og fastholdelse af frivillige. FAKTABOKS Frivillige i Danmark bruger i gennemsnit: 5,7 timer på det frivillige arbejde. (Dansk Ungdoms Fællesråd, Frivillighedsundersøgelse 2010, 2011) For frivillige ledere i FDF bruger: Hver tredje 6-10 timer på FDF. Hver femte mere end 10 timer på FDF (Ibid.). I gennemsnit bruger hver FDF leder: 9,38 timer på FDF (FDF, 2011h) 1.2 Problemstilling Med udgangspunkt i ovenstående, er det primære formål med dette speciale at undersøge, hvad der motiverer de frivillige ledere i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (herefter benævnt FDF). FDFs fundament er frivillige, som ønsker at yde en aktiv indsats, ved at de stiller deres kompetencer og ressourcer til rådighed i det omfang, de ønsker. De frivilliges indsats er med til hele tiden at forme og udvikle FDF. For den enkelte FDF kreds har fastholdelse af frivillige til tider været en svær opgave. I en intern FDF undersøgelse fra januar 2011 er 15 kredsledere i FDF blevet spurgt om, hvad deres største udfordring er. Hertil svarer 48 % af kredslederne, at deres største problem er ledermangel, hvilket kan skyldes, at kredsene mangler overblik og konkrete redskaber til at forbedre samt optimere rekrutterings- og fastholdelsesprocessen (FDF, Marts 2011e). Fastholdelse af frivillige ledere i FDF er således et varmt emne der bruges meget energi på i mange kredse og en problemstilling, som kræver opmærksomhed og fokus (Ibid.). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 8

10 Kapitel 1 -Indledning Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Frivillighed er et svært begreb. De bagvedliggende grunde til frivilligt arbejde er ofte forskellige fra individ til individ, samtidig med at motivationsgrundene kan være vidt forskellige. Motivationsteorien vil derfor, i forhold til ovenstående, være et oplagt udgangspunkt for en videre analyse af, hvad der motiverer de frivillige ledere i FDF for på sigt at arbejde med, at forbedre den enkelte kreds evner til at motivere og fastholde de frivillige ledere. Motivation defineres forskelligt og der findes forskellige teorier i forhold til motivation. Hvad er det, der gør, at de frivillige føler sig motiverede, og hvad mener de frivillige egentlig, når de taler om motivation? FDF har som forbund udtrykt et behov for en dybdegående undersøgelse af, hvad der motiverer den enkelte frivillige leder. På den baggrund mener vi, at der i FDF er potentiale for at arbejde mere målrettet i forhold til at motivere den enkelte. Baseret på ovenstående vil vi søge at koble motivationsteorier med de udfordringer, som den enkelte kreds samt frivillige ledere oplever i forhold til motivation og fastholdelse på sigt. Derfor er det væsentligt at undersøge, hvad der henholdsvis motiverer og demotiverer nuværende frivillige FDF ledere, samt hvordan denne viden kan anvendes i arbejdet med at motivere og fastholde de frivillige ledere på sigt. 1.3 Problemformulering På baggrund af ovenstående overvejelser, lyder specialets problemformulering således: Hvordan er lederne i FDF motiveret i forhold til deres frivillige arbejde? Uddybning af problemformulering For at kunne komme med en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen har vi opstillet følgende underspørgsmål: - Hvilke faktorer anser de frivillige ledere som henholdsvis demotiverende og motiverende i deres frivillige FDF arbejde? - Hvad kan den enkelte FDF kreds gøre, for at styrke motivationen blandt de frivillige ledere? - Hvad kan forbundet gøre, for at understøtte kredsenes styrkelse af de frivillige lederes motivation? 1.4 Begrebsdefinition Organisation: Non-profit organisationer, er som regel organiseret som foreninger, som selvejende institutioner eller som landsorganisationer. Vi har valgt at bruge ordet organisation som en samlet betegnelse. Når vi anvender begrebet organisation, tænker vi på: Internatio- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 9

11 Kapitel 1 -Indledning Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 nale organisationer, nationale organisationer, lokalgrupper og lokalforeninger samt mindre foreninger og grupper af frivillige. For at en organisation kan kunne betegnes som non-profit, må det ikke være organisationens primære formål at skabe profit. Samtidig skal deltagelse i organisationen være frivilligt og der skal udføres frivilligt arbejde i et rimeligt omfang, for at organisationen kan kaldes frivillig eller non-profit (Frivillighed.dk, 2011). Frivilligt arbejde: Frivilligt arbejde er den aktivitet eller handling, en frivillig person udfører. Ved frivilligt arbejde forstås den indsats, der: - Er frivillig, dvs. at den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner (f.eks. afskæres fra et socialt netværk), hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. - Ikke er lønnet. Dette udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, fx transportog telefonudgifter, eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde. - Udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Derved adskilles frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer. - Er til gavn for andre end én selv og ens familie. - Er formelt organiseret. Det betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, fx at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra Brugsen og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. - Er aktiv. Dvs. medlemskab af en forening er ikke frivilligt arbejde (Frivillighed.dk). Frivillige i FDF: Når frivillige nævnes i FDF sammenhæng, så tænkes der på de frivillige ledere, som er/fungerer som ledere, kredsledere, bestyrelsesmedlemmer, instruktører, udvalgsmedlemmer (fx landslejrudvalget, forkyndelsesudvalget eller musikudvalget) og som har det ugentlige børnearbejde. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 10

12 Kapitel 1 -Indledning Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kreds: Inden for FDF kaldes den lokale klub/forening for en kreds. Hvis en FDF er bliver spurgt om, hvilken kreds han/hun kommer fra, så vil svaret oftest være den by vedkommende kommer fra. Kredsleder: I en kreds er der oftest en kredsleder eller en kredsledelse (2 eller flere kredsledere). Kredslederens opgave er at være leder for børnelederne. Kredslederen er desuden medlem af kredsens bestyrelse og dermed bindeled mellem bestyrelsen og børnelederflokken. Det er ligeledes kredslederen, der er korrespondancemodtager for alt, der kommer fra landsdelen samt landsforbundet. Børnearbejde: Denne betegnelse anvendes om ledernes arbejde med børnene i FDF, i forhold til de ugentlige møder. 1.5 Antagelser Følgende antagelser samt forudsætninger ligger til grund for specialet. Det antages først og fremmest, at kredse med mange ledere samt medlemmer er velfungerende kredse. Det vil sige, at vi antager, at des større en kreds er, des mere velfungerende er kredsen. Dette bygger vi på. at jo flere medlemmer der er i en kreds, jo mere tyder det på, at det er en kreds, som tilbyder spændende og attraktive aktiviteter og arrangementer. Det forudsættes desuden, at frivillige lederes motivation til en vis grad kan generaliseres inden for FDF. De motivationsfaktorer, som gennem empiriindsamlingen fremkommer, vil vi opfatte, som værende vigtige og motiverende for FDF ledere i hele forbundet. Dog antager vi, at der kan være afvigelser alt efter, om det er en mere eller mindre velfungerende kreds der er i fokus. Ydermere antages det, at hvis kredsene formår at rekruttere samt fastholde ledere, så de opnår en optimal mængde og sammensætning af ledere, vil ressourcerne til at øge medlemsantallet forbedres. 1.6 Afgrænsninger Specialet vil udelukkende fokusere på, hvordan de frivillige ledere i FDF motiveres, og derved ikke inddrage de almene medlemmer. De almene medlemmer er vigtige for, at FDF kan eksistere på sigt, idet de gennem deres årlige kontingent tilfører økonomiske ressourcer til, at FDF kan bestå og videreudvikle sig. Specialet vil derfor ikke inddrage de almene medlemmer, Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 11

13 Kapitel 1 -Indledning Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 da det er de frivillige ildsjæle, der forankrer FDFs arbejde i det daglige foreningsliv, som er i fokus. De frivillige er derfor en forudsætning for, at medlemmer bliver i forbundet, hvorfor vi ikke fokusere på fastholdelse af medlemmerne. FDF består af mange forskellige individer, som udfører frivilligt arbejde på forskellige områder indenfor organisationen. Specialet afgrænses til kun at fokusere på de frivillige ledere, som yder en frivillig indsats i arbejdet med medlemmerne. For andre frivillige i FDF regi kan der til tider være tale om, at indsatsen er for en begrænset periode fx op til en større lejr eller arrangementer. Eller at man kun ønsker at deltage i enkelte møder indimellem eller bruge sine kræfter inden for mere specifikke rammer, såsom udvalg eller bestyrelsesposter. 1.7 Teorivalg I dette afsnit præsenteres valget af den teoretiske ramme, som ligger til grund for specialets undersøgelse og analyse. Den teoretiske ramme vil blive beskrevet mere dybdegående i kapitel 4 Teori. Først indledes teorikapitlet med en introduktion til begrebet motivation, hvad frivilligt arbejde er og hvad der kendetegner det. Frivilligt arbejde udføres på baggrund af forskellige hensigter, hvorfor det kort også introduceres, hvilke hensigter der kan være bag beslutningen om at blive frivillig. Herefter inddrages begrebet prosocial adfærd, som omhandler menneskets lyst til og motivation for, at gøre noget godt for andre. Prosocial adfærd inddrages, da begrebet knytter sig til intrinsic motivation. Prosocial adfærd er forbundet med et indre ønske om at gøre noget, der skaber værdi for andre mennesker, hvilket en frivillig indsats oftest gør. Den anden overordnede og primære teori for specialet, beskæftiger sig med intrinsic og extrinsic motivation ud fra Richard Ryan & Edward Decis (herefter benævnt Ryan & Deci) begrebsapparat. I den forbindelse er der hovedsaligt taget udgangspunkt i motivationsteorier, der er forankret i den kognitive psykologi, og som søger at forklare de psykologiske mekanismer, der bestemmer menneskets adfærd. I specialet defineres motivation ud fra et teoretisk grundlag, der bygger på Ryan & Decis motivationsteori. Som senere beskrevet i det videnskabsteoretiske afsnit, Kapitel 3 Videnskabsteori og metode, anvendes et socialkonstruktivistisk perspektiv i dette speciale. Ryan & Deci fremhæver, at de ikke betragter begrebet Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 12

14 Kapitel 1 -Indledning Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 motivation som et generelt fænomen, men i højere grad noget som individet besidder og som kan påvirkes af individets sociale kontekst (Ryan & Deci, 2000b). Med udgangspunkt i individets sociale omverden forekommer der faktorer, der kan påvirke individets adfærd og motivation i både en positiv og en negativ retning. Denne adfærdsregulering bliver derfor socialt konstrueret, hvilket også ses ud fra Ryan & Decis beskrivelse af menneskets internaliseringsproces af værdier og adfærdsreguleringer. Processen bevirker, at mennesket ofte tilpasser sig adfærd og værdier i ens sociale omverden og ofte til en vis grad accepterer disse som værende sine egne og agerer ud fra disse (Deci & Ryan, 1985). Ryan & Decis motivationsteori har sin primære forankring i videnskabelige undersøgelser indenfor undervisningsregi. Men da teorien ofte anvendes i organisatoriske sammenhænge, vælger vi alligevel at anvende den i specialet, da sonderingen mellem intrinsic og extrinsic motivation findes interessant og nærværende for dette speciale. I forlængelse af Ryan og Deci inddrages: Perceived Locus of Causality (PLOC), som ser på, hvad der ligger til grund for menneskets handlinger og udførelse af en given adfærd (Ryan & Connell, 1989). Der er tale om henholdsvis internal og external PLOC. Internal PLOC omhandler den reaktion, der kommer til udtryk, når individet selv træffer beslutningerne, som fører til en adfærd. External PLOC fokuserer der imod på den reaktion, der kommer til udtryk, når det er elementer i omgivelserne, som får en til at udføre en given adfærd og som individet føler, at vedkommende bør udvise i den givne situation (Ibid.). Som supplement til de ovenstående teorier benyttes McGregors Teori X og Y (McGregor & Cutcher-Gershenfeld, 2006) til at klarlægge, hvilken effekt lederstilen har på de frivillige FDF lederes motivation. McGregor har udarbejdet en teori, som indeholder 2 forskellige menneskesyn, Teori X og Teori Y. Det menneskesyn, et individ har, vil afspejles i individets lederstil. Teorien vil hovedsageligt blive brugt i forhold til kredslederens/kredsledelsens menneskesyn og dermed deres lederstil i forhold til motivation af de frivillige. 1.8 Projektets struktur Specialet består af fem dele. Del 1 omfatter indledning, problemformulering samt en case præsentation af henholdsvis FDF Forbundet, FDF Aulum og FDF Skovlunde. Del 2 består af de metodiske overvejelser vi har gjort os og beskriver hermed, hvordan vi metodisk vil nå til besvarelse af specialets problemformulering. Del 3 indeholder afhandlingens teoretiske felt. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 13

15 Kapitel 1 -Indledning Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Del 4 udgør afhandlingens analyse, hvor de teoretiske værktøjer anvendes til at analysere det indsamlede empiri, som leder til en række anbefalinger. Under del 4 inddeles kapitel 6 i 3 dele, Autonomi, Kompetence og Samhørighed, som hver indledes med en historie. Herefter indledes de efterfølgende kapitler ligeledes med en historie, som er baseret på oplevelser som de frivillige ledere har haft, og som relaterer sig til kapitlets emne. Afslutningsvis består del 5 af afhandlingens konklusion og med en efterfølgende perspektivering. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 14

16 Kapitel 1 -Indledning Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Model 1.1: strukturmodel: STRUKTUR Indledning Problemformulering Præsentation af case DEL 1: INTRODUKTION Indledning, problemfelt og case præsentation FDF Aulun FDF - Forbundet FDF Skovlunde DEL 2: Metodologi Videnskabsteoretisk ramme og metode Videnskabsteori Metode Frivillighed DEL 3: Teoretisk felt Kontekst, teori og analyseramme Prosocial adfærd SDT Analyse DEL 4: Empirisk analyse Analyse og anbefalinger Anbefalinger DEL 5: Konklusion Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering Kilde: Egen tilvirkning Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 15

17 Kapitel 1 Kapitel 2 -Casepræsentation Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel Kapitel - Case Præsentation 2.1 FDF FDF, er en kristen børne- og ungdomsorganisation, som: møder børn og unge med et kristent livs- og menneskesyn, der viser, at vi som mennesker er skabt til fællesskab og er ligeværdige uanset race og social status (FDF, 2011j). Forbundet blev etableret i 1902 af to unge mænd, ved navn Holger Tornøe og Ludvig Valentiner. Holger var idemanden og Ludvig var strategen og planlæggeren (Tjalve & Schmidt, 1993). Holgers mange ideer begyndte at tage form efter, at han i 1901 læste en bog om den nystartede og verdensomspændende organisation Boys Brigade. Han begyndte at skrive sine ideer ned og den 6. marts 1901 noterede han: Frivillig Drengeforbund skal udføre en bevarende, opdragende og missionerende gerning (Ibid.). Han nedskrev ligeledes fire værdipunkter, som grundtræk for planerne: 1. Idræt 2. Ture og museumsbesøg 3. Foredrag 4. Det religiøse arbejde (Ibid.). Den 27. oktober 1902 blev planerne godkendt af ungdomsforeningernes repræsentanter, og FDF blev dermed etableret (Ibid.). Holger Tornøes oprindelige plan med FDF adskiller sig på flere måder fra det FDF vi kender i dag. Først og fremmest var det oprindelige FDF kun for drenge. I 1952 stiftes FPF (Frivilligt Pige-forbund) (Ibid.). Først i 1974, blev de to forbund sammenlagt til FDF/FPF (ibid.). På et landsmøde i 1994 blev det vedtaget, at forbundet kun skulle hedde FDF (Frivillig Drenge- og Pige Forbund) og drengeskjoldet skulle bevares som forbundsskjold (FDF, 2011f). Derudover blev der ændret på værdigrundlaget og FDFs værdigrundlag bygger i dag på otte punkter: 1. Det kristne menneskesyn 2. Leg og fantasi 3. Høre til i et fællesskab 4. Ansvar for den verden, vi lever i/ fælles forpligtelse 5. Udholdenhed og robusthed 6. Visioner og drømme 7. Selvstændighed 8. Brugbare færdigheder (FDF - formål og værdier, 2011) Punkterne er uddybet i Bilag 1: FDFs værdigrundlag. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 16

18 Kapitel 1 Kapitel 2 -Casepræsentation Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 De oprindelige grundværdier er til en vis grad bibeholdt. Den religiøse del fylder fx stadig en stor del, ligesom det at tage på turer, specielt weekendture, sommerlejre, udenlandsturer og ikke mindst landslejre, er vigtige dele af FDF (Tjalve & Schmidt, 1993). Landslejren bliver afholdt hvert 5. år og netop i år (2011) afholdes der Landslejr på Sletten (FDF, 2011c). FDF har i dag hovedsæde på Rysensteen i København. Her sidder blandt andet generalsekretæren, som har ansvaret for den daglige ledelse af organisationen og er en af de få lønnede medarbejdere. Over ham er Hovedbestyrelsen (HB), som er styret af et landsmøde, der afholdes hvert andet år (FDF, 2011d). Inden for FDF er landet opdelt i 8 landsdele (FDF, 2011b) hvor der ligeledes en lønnet medarbejder i hver. Derudover er der nogle få lønnede administrative medarbejdere på hovedkontoret, Rysensteen. Der er mere end 400 lokale FDF kredse i Danmark og medlemstallet for 2011 er optalt til medlemmer (FDF, 2011n). En ny undersøgelse, som er lavet i forbindelse med FDF Landslejr 2011 viser, at der er flest ledere i aldersgruppen år nærmere 27,7 %, mens den næststørste aldersgruppe er de årige (FDF, 2011h) Frivillig FDF leder At være frivillig leder i FDF indebærer hovedsageligt ugentlig deltagelse i børnemøder, hvor der laves aktiviteter, som relaterer sig til værdigrundlaget. Nogle kredse har et bestemt kerneområde, som de har meget vægt på. Det er som regel enten: Natur og friluftsliv, musik, leg, fantasi og opfinderi eller kristendom (FDF, 2011k). Udover de ugentlige møder afholdes der ledermøde, weekendture og lignende, ligesom der kan være praktiske opgaver, der skal udføres, for at holde kredsen kørende. Det kan være pengeindsamling, oprydning i kredshuset, klargøring og oprydning af aktiviteter. Det efterfølgende giver en kort introduktion til de to kredse, hvori specialets empiri er indsamlet. 2.3 FDF Aulum FDF Aulum, er geografisk placeret i den lille vestjyske by Aulum, som ligger mellem Herning og Holstebro og har godt indbyggere (Danmarks Statistik, 2011). Aulum kredsen har eksisteret siden 1935 (Bilag 8: Interview 3) og er én af de større kredse i området og tæller i dag ledere og mellem 110 og 130 børn (Bilag 10: Interview 5). Der er to kredsledere i 2 Resultatet af undersøgelsen findes i bilag 21 Frivilligundersøgelse FDF Landslejr Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 17

19 Kapitel 1 Kapitel 2 -Casepræsentation Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 kredsen. De deltager ikke i de ugentlige børnemøder, men er altid til stede i kredshuset, når der er mødedag. Det betyder, at de er til rådighed for eventuelle spørgsmål fra forældre eller ledere. Kendskabet til FDF i Aulum er meget stort, hvilken blandt andet skyldes dets mange års eksistens. Kredsen bygger på en god, sund økonomi, og kredsen er så privilegeret, at have sit eget kredshus, der kan rumme de 150 medlemmer. Huset er beliggende på en dejlig stor grund, så de fysiske rammer er perfekte, til FDF aktiviteter. Kredshuset er fra starten af 80 erne og bygget af daværende, frivillige ildsjæle i FDF Aulum (Bilag 8: Interview 3). I FDF Aulum favner man bredt og forsøger at lave aktiviteter, så alle kan være med, på den ene eller anden måde. Den ene kredsleder pointere at det er vigtigt, at der i FDF Aulum er plads til alle, og alle er velkommen (Bilag 10: Interview 5). Kredsens beliggenhed gør, at der jævnligt sker en udskiftning blandt især de unge ledere. Det skyldes at de unge ledere ofte er nødsaget til at flytte fra byen, når de skal uddanne sig. Der er derfor ikke så mange ledere, som tilhører den gruppe af unge som uddanner sig. Samtidig oplever kredsen dog at tiltrække tilflyttere, som enten oprindeligt er fra byen og tidligere FDF er og som efter endt uddannelse er flyttet tilbage, eller andre som flytter til byen grundet byens størrelse og nære miljø (Bilag 8: Interview 3). 2.4 FDF Skovlunde FDF Skovlunde ligger i Skovlunde, der er en forstad til København. Skovlunde har ca indbyggere (Ballerup Kommune, 2011). FDF Skovlunde blev etableret i 1958 ((FDF, 2011m). Kredsen har en kredsledelse bestående af 2 kredsledere, der også indgår som ugentlige børneledere. Derudover er der ca ledere og børn (Bilag 18: Interview 13). Kredsen har yderligere flere passive ledere, som ikke er aktive i det ugentlige FDF, men som er med på lejre, ture og giver en hånd med de mere praktiske ting, som fx på arbejdsweekender (Ibid.). Kredsen har til huse i nogle tilstødende lokaler til Skovlunde Kirke. Lokalerne deles med De grønne Pigespejdere, hvorfor FDF Skovlunde ikke kan råde over lokalerne alle ugens dage. Desuden er udendørsarealerne begrænsede i og med, at de holder til ved en kirke midt i byen (Bilag 20: Observationer fra ledermøde). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 18

20 Kapitel 1 Kapitel 2 -Casepræsentation Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kredsen består af ledere med mange forskellige kvalifikationer og kompetencer og som aldersmæssigt er bredt repræsenteret (Bilag 15: Interview 10). Det skyldes, at kredsen ligger i yderkanten af København, hvorfor kredsen kan fastholde de yngre ledere, som uddanner sig i København (Bilag 18: Interview 13). Kredsen har desuden fokus på at have en kredsledelse, hvor den ene kredsleder er ung og derved kan få oplæring og erfaringer fra en erfaren kredsleder (Bilag 14: Interview 9). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 19

21 //DEL 2 Metodologi Videnskabsteoretisk ramme og metode

22 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel Kapitel - Videnskabsteori og metode Specialets videnskabsteoretiske ramme tager sit afsæt i det konstruktivistiske paradigme. Herunder anvendes en socialkonstruktivistisk tilgang, som specialets grundlæggende paradigmatiske tilgang til anskuelse af virkeligheden. Derudover danner hermeneutikken grundlag for den metodiske tilvirkning i specialet (Fuglsang& Bitsch Olsen, 2009). Et paradigme kan overordnet defineres som et basalt sæt af værdier, der omhandler en persons verdenssyn. Herved er individets verdenssyn med til at styre handlinger og tankegang i forskellige situationer (Guba, 1990). Med udgangspunkt i Gubas diskussion om spændet mellem det traditionelle paradigme; positivisme og de tre paradigmer, som udfordrer denne, lægger dette speciale sig op ad det konstruktivistiske paradigme. Nedenstående tabel 3.1 paradigmespænd giver et overblik over de fire paradigmer, i forhold til ontologi, epistemologi og metodologi, hvor positivismen og konstruktivismen fremstår som to modpoler, og hvor spændet går fra at stræbe efter at forklare virkeligheden, til at forstå den. Tabel 3.1: Paradigmespænd Positivisme Post-positivisme Kritisk teori Konstruktivisme Ontologi Realistisk Kritisk realistisk Kritisk realistisk Relativistisk Epistemologi Objektiv Modificeret Subjektiv Subjektiv Objektiv Metodologi Eksperimentel/ Modificeret Manipulerende eksperimentel/ Manipulerende Dialektisk Hermeneutisk/ dialektisk Kilde: Egen udarbejdelse med inspiration fra Guba (Guba, 1990, kapitel 1). Med udgangspunkt i problemformuleringen er formålet med specialet, at opnå viden om samt forstå, hvordan frivillige ledere i FDF motiveres, herunder hvordan de forstår og erkender motivation. Gennem opnåelse af viden om, hvordan de frivillige konstruerer den virkelighed som de er en del af, søger vi at forstå deres virkelighed samt hvordan denne viden kan anvendes til at motivere de frivillige på sigt. Med udgangspunkt i konstruktivismen, eksisterer virkeligheden kun gennem menneskers sind, og for at få adgang til denne virkelighed er vi, som forskere, nød til indgå i en subjektiv interaktion med de frivillige ledere (Ibid.). Derved anvendes en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor virkeligheden formes og præges af menneskets erkendelse af virkeligheden og deres sociale kontekster (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009). Individets erkendelse påvirkes således af sociale og historiske processer, hvilket Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 21

23 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 betyder, at foranderlighed er et vigtigt element i socialkonstruktivismen (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009). Det er i samspillet mellem mennesker og gennem deres fortolkninger og sproglige formuleringer at sociale fænomener skabes, formes, forandres og kommer til erkendelse. Gennem kommunikation, historie og sociale processer ændres virkeligheden løbende, hvorfor meninger om virkeligheden afhænger af individets subjektive erkendelse, fortolkning og interaktion med andre (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009). At få viden kræver således, at subjektet [de frivillige] erkender, og et objekt [motivation] erkendes (Ibid.). Individer erkender således motivation forskelligt, hvorfor specialet søger at opnå viden om, hvordan de frivillige ledere selv mener, at de motiveres. Specialets empiri baseres således på interviewpersonernes subjektive erkendelse af virkeligheden, deres erfaringer og oplevelser af den sociale kontekst og interaktion med andre, som de indgår i, i FDF sammenhæng. Samt hvordan dette indvirker på deres motivation og om der er fællestræk i forhold til, hvordan de motiveres. For at kunne forstå de frivilliges virkelighed ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang, er vi nød til at fortolke den og få indsigt i de frivillige lederes forståelse og meningssammenhænge af motivation. Ud fra hermeneutikken kan enhver handling, sproglige vendinger, symboler og koder, tolkes og forstås på forskellige måder. Gennem interviews søger vi, som forskere, at opnå mulighed for at få adgang til den enkeltes virkelighed og dennes fortolkning af virkeligheden. Derved skabes en cirkel, hvor individets forståelse af den sociale verden påvirkes af en sproglig interaktion med andre og hvor vedkommendes forståelse af samtalen er baseret på, hvordan den sociale verden forstås og erkendes (Kvale & Brinkmann, 2008). Vores fortolkning af interviews med de frivillige ledere, påvirkes derved subjektivt af, hvordan den enkelte fortolker deres virkelighed Den metodiske hermeneutik I specialets metode, bevæger vi os inden for den metodiske hermeneutik, hvor fokus er at: beskæftige sig med fortolkende forståelser af sociale handlinger og derved med kausal forklaring af handlingens årsager og konsekvenser (Weber, Roth, & Wittich, 1968, s. 4). Den metodiske hermeneutik anskuer forståelsesbegrebet som en evne til indlevelse, og det er gennem denne indlevelse, at vi, som forskere, skal indfange menneskers indre tanker og hvad der ligger til grund for deres handlinger og adfærd. Ifølge Webers tilgang er man som Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 22

24 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 forsker, nød til både at undersøge, hvorfor individet handler som det gør, men samtidig også forstå formålet med vedkommendes handling (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009). Specialets analyse udarbejdes derfor primært på empiriske data, hvor vi som forskere undersøger meningsfulde fænomener. Det vil sige, at vi analyserer de frivillige ledere, der er menings- og betydningsbærer. Udover, at vi finder de grundlæggende kendetegn for den metodiske hermeneutik oplagt i forhold til specialet, vælger vi ligeledes tilgangen fordi den via Weber, kan kobles til socialkonstruktivismen. Weber forbindes normalt med socialkonstruktivismen (Ibid.), men han inddragede store dele af det, vi i dag kender som den metodiske hermeneutik, i sit videnskabelige arbejde (Ibid.). Ved at opnå erkendelse om de frivilliges virkelighed gennem interviews, forsøger vi at leve os ind i deres handlinger og opnå en forståelse af dem og deres subjektive meninger om motivation (Ibid.). Vi arbejder således med den dobbelte hermeneutik, idet den virkelighed som vi søger at få adgang til, allerede er fortolket og tillagt en betydning af den frivillige, på baggrund af dennes sociale kontekst (Ibid.). Vi vil ud fra de gennemførte interviews aldrig kunne undersøge begrebet motivation objektivt, da vores resultater vil være påvirket af flere subjektive fortolkninger. Derfor kan vi som forskere, aldrig kan have en fuldstændig objektiv tilgang til forståelsen af det undersøgte. Derudover vil specialets teorivalg ligeledes have indvirkning på de interviewede, da vores semistrukturerede interviewguide er udarbejdet på baggrund af teori og forståelsen af dette. Det betyder, at de spørgsmål vi stiller, delvis påvirker de frivilliges svar (Kvale & Brinkmann, 2008). Der opstår derved løbende, en dobbelt påvirkning mellem os, som interviewer, og de interviewede. For at kunne analysere de enkelte interviews og opnå en samlet viden og forståelse for de interviewedes virkeligheder, anvendes den hermeneutiske cirkel som redskab til at opnå en samlet forståelse af motivation Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel dækker over den vekselvirkning, der er mellem del og helhed. Delene giver kun mening, hvis de ses som en helhed og helheden kan kun forstås i kraft af delene (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009). I forhold til specialet betyder det, at interviewpersonerne og de enkelte interviews, er delene, som vi i vores analyse samler til en helhed, for at komme frem til en samlet konklusion om, hvad der motiverer de frivillige ledere. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 23

25 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Den hermeneutiske cirkel anvendes derved til, at kunne tolke på forholdet mellem teksten [interviewet] og forfatteren [interviewpersonen] (Ibid.). Vi er som forskere, ikke en del af den hermeneutiske cirkel, men skal fremstå tilbageholdende og i mest mulige omfang uden for meningsdannelsesprocessen, hvorved målet er at tilnærme, at interviewpersonerne ikke påvirkes af vores erkendelse og mening om motivation (Ibid.). En fuldstændig objektiv tilgang er dog ikke mulig, idet vi gennem interviews opnår en erkendelse af, hvordan de frivillige erkender deres verden, samt indgår i en social interaktion med dem. Derved opnås en relation, hvor vi ikke kan fremstå som objektive, da vi givetvis og til en vis grad, vil påvirke den interviewede. Samtidig vil vi som tidligere nævnt, påvirke den interviewede gennem de stillede spørgsmål, men fokus vil hele tiden være rettet mod, at det er interviewpersonernes subjektive mening, vi er interesserede i. Tilsammen skaber interviewpersonernes subjektive mening og erkendelse af motivation en helhedsrelation, hvor der opstår viden om, hvordan interviewpersonerne erkender og forholder sig til motivation Metodisk tilgang Specialets videnskabsteoretiske retning lægger op til en kvalitativ undersøgelse, da vi gennem de frivilliges virkelighed søger at opnå viden om, hvorfor de frivillige i FDF yder en frivillig indsats, for derudfra at forstå, hvad der motiverer dem til denne adfærd. Derved er den videnskabsteoretiske retning inspireret af en induktiv tilgang, hvori der ud fra enkeltstående tilfælde søges at drage mere generelle konklusioner, uden dog at søge en endegyldig virkelighed (Ibid.). Den kvalitative metode er i dette speciale mere oplagt end den kvantitative, da kvalitative undersøgelser bl.a. rette sig mod det menings- og forståelsesorienterede og anvendes til at opnå viden om fx sociale aktørers adfærd (Ibid.). Vi vil dog i mindre grad, og hvor det har relevans, inddrage kvantitative analyser. Bl.a. har FDF i en anden sammenhæng udarbejdet en mindre kvantitativ undersøgelse, som kort vil inddrages. Derved anvendes triangulering, hvor kvalitative undersøgelser kombineres med kvantitative undersøgelser, til belysning af det samme fænomen. Hovedvægten af specialets empiriindsamling vil dog baseres på kvalitative undersøgelse, idet vi ikke selv har udarbejdet den kvantitative undersøgelse, der samtidig ikke er baseret på et større teoretisk fundament. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 24

26 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel Den Kvalitative metode Steiner Kvales tilgang til den kvalitative metode anvendes som udgangspunkt for specialets undersøgelse. For at vi kan opnå viden om, hvad der motiverer lederne, må vi først forstå dem. Ifølge Kvale er formålet med det kvalitative forskningsinterview: at forstå temaer i den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonernes egen perspektiver (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 41). Vi vil således gennem interviews skabe et rum, hvor viden konstrueres i samspillet og interaktionen mellem den interviewede og intervieweren, og hvor meningsfuld viden dannes og opstår og kommer til udtryk gennem sproget. Gennem interviewet fortolker vi som interviewer løbende. Fortolkninger som lægger til grund for det videre interviewforløb i forhold til den semistrukturerede interviewguide. Den løbende fortolkning kan også tilskrive hermeneutiske principper, idet der løbende fortolkes og skabes en forståelse for interviewpersonens verden og hvordan vedkommende begriber motivation. Desuden giver det mulighed for at forfølge udsagn, som den interviewede kommer med, og få disse uddybet. Gennem interviewet opnås en meningsskabende praksis, hvor information og viden skabes i og gennem samtalen. Derved opnår vi gennem sproget viden om denne sociale kontekst, hvilket relaterer til den dobbelte hermeneutiske cirkel hvor: vores forståelse af den sociale verden afhænger af samtaler, og hvor vores forståelse af samtalen er baseret på vores forståelse af den sociale verden (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 340). Specialets interviews udarbejdes med baggrund i forskningsinterviewet, da vi gennem samtale med forskellige personer opnår viden om, hvordan de frivillige i FDF motiveres. Samtidig giver interviewformen os mulighed for at få svar på emner, som er relevante for at kunne afdække, hvordan den enkelte motiveres. Forskningsinterviewet er kendetegnet ved, at det undersøger den måde, hvorpå det enkelte menneske tillægger deres sociale verden mening, samt hvordan disse meninger kommer til udtryk gennem sproget (Kvale & Brinkmann, 2008). Specialets kvalitative empiri indsamles gennem interviews med frivillige ledere i to forskellige kredse i FDF, FDF Aulum og FDF Skovlunde, derudover foretages et gruppeinterview med to forbundssekretærer. De to forbundssekretærer dækker de to landsdele, som de valgte kredse er en del af. Derudover har vi fået tilbudt at overvære og observerer et ledermøde i FDF Skovlunde. Det giver os mulighed for at sammenligne udsagnene fra de forskellige interviews i Skovlunde, med virkeligheden, samt undersøge om det der bliver sagt, også er det Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 25

27 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 der sker. Denne mulighed har vi ikke i Aulum, hvorfor observationerne kun kan sammenlignes med interviews foretaget i Skovlunde. De to kredse vil i analysedelen blive behandlet som én, da vi ønsker at analyserer dem som én helhed. Det skyldes, at vi ønsker at opnå viden om, hvad der motiverer frivillige ledere i to store kredse i hver sin landsdel, for bedre at kunne opnå et samlet billede. Dog vil vi, hvis det er centralt for analysen oplyse om kredsnavnet, hvis det er med til at skabe en bedre forståelse Case udvælgelse Fra start har udgangspunktet været at specialet skulle tage udgangspunkt i en case, hvorved vi kunne opnå en konkret problemstilling. I forbindelse med valg af case opstillede vi en række kriterier, såsom; landsdækkende organisation, langt størstedelen af arbejdet i organisationen skal være frivilligt, de frivillige skal være medlemmer af organisationen og der skal være en frivilligmasse på min personer. Vi vil desuden kun tage udgangspunkt i én organisation, hvilket ifølge Yin lægger op til et single-case design (Yin, 2009). Men organisationen skal have en vis størrelse, så vi uden problemer kan undersøge flere enheder i organisationen og derved opnå sammenligneligt materiale inden for organisationen. Udvælgelsen af flere enheder inden for den samme organisation, fører til case typen, Embedded single-case design (Yin, 2009). En af Yin s begrundelser for at vælge en single-case er, at det er en repræsentativ eller en typisk case, der har til formål at opfange hverdagens almindelige situationer (Yin, 2009). Formålet med dette speciale er netop at finde frem til, hvilke situationer, der i det ugentlige FDF arbejde motivere de frivillige ledere og derudfra hvad der motiverer dem til at yde en frivillig indsats i forbundet. En fordel ved at vælge embedded design er, at der ikke risikeres at opstå en situation, hvor specialet må opgives, på grund af manglende materiale. Med et embedded design har undersøgeren altid mulighed for at undersøge andre steder i organisationen, hvis materialet fra et sted, ikke er brugbart (Yin, 2009). I forløbet med at skabe kontakt til en frivillig organisation, kontaktede vi først 4-5 velgørenhedsorganisationer. Desværre gav flere udtryk for, at de inden for det sidste år havde deltaget i mange undersøgelser, hvorfor de ønskede at beskytte deres frivillige medarbejdere, Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 26

28 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 mod flere. Vi tænkte derfor ud af boksen og fokuserede i stedet for på muligheder inden for vores netværk. Vi endte med at kontakte FDF, som Nanna har haft kendskab til gennem ca. 20 års medlemskab. FDF fandt forespørgslen interessant og indvilgede i et samarbejde, hvor udgangspunktet blev, at vi skulle undersøge, hvordan lederne i to kredse motiveres. Udvælgelsesstrategien for kredsudvælgelsen er kriterieudvælgelse (Neergaard, 2007). Kriterierne valgte vi i fællesskab med FDF, da de kender organisationen bedst og havde en god baggrund for at komme med inputs til udvælgelsen. Kriterierne blev, at undersøge to kredse som er velfungerende, da det antages, at lederne her er motiverede for det frivillige arbejde og vi på den baggrund kan opnå viden som kan anvendes i mindre velfungerende kredse. Derudover skal kredsene størrelsesmæssigt være lige store, for at vi kan få et retvisende billede. Desuden ville FDF gerne, at det var en landkreds og en kreds fra en universitetsby, som blev udgangspunktet for vores empiri. Valget faldt på baggrund af ovenstående kriterier på FDF Aulum ( landkreds ), og FDF Skovlunde ( universitetskreds ). Begge kredse fandt projektet spændende og stillede frivillige ledere til rådighed til interviews Interviewpersoner Ved kvalitative interviewundersøgelser skal antallet af interviewpersoner være tilstrækkeligt i forhold til at kunne få en repræsentativ undersøgelse. I henhold til Kvale skal man interviewe: Så mange personer, som det kræver for at finde ud af det, du har brug for at vide (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 133). I forhold til specialet har vi valgt at interviewe 6-7 frivillige i hver af de to kredse, heriblandt de 2 kredsledere i hver kreds. Der udover interviewes 2 forbundssekretærer. Valget af antal interviewpersoner er taget ud fra den betragtning, at hver kreds består af aktive frivillige ledere, hvorved vi har mulighed for at foretage en dybdegående analyse af hvad der motiverer de frivillige ledere i hver kreds. Samtidig kan vi afholde alle interviews på en dag i den enkelte kreds. Ifølge Kvale vil almindelige interviewundersøgelser være på omkring 15, +/-10 interviews (Kvale & Brinkmann, 2008). Derved har vi vurderet, at vores interviewantal giver mulighed for at opnå dét analysemateriale som vi har brug for, i forhold til besvarelse af specialets problemformulering. I henhold til Kvale vil loven om faldende udbytte blive anvendt i specialet: Et øget antal respondenter vil ud over et vist punkt give stadig mindre ny viden (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 134). Ved at interviewe tre forskellige respondentgrupper, forventer vi samtidig, at kunne belyse forskellige vinkler af den oplevede motivation inden for FDF. Samtidig giver antallet af interviewperso- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 27

29 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 ner mulighed for, at vi får en mere intensiv interviewrække, hvor der er mulighed for at gå mere i dybden og forfølge interessante udsagn, end hvis interviewmængden var større Udvælgelseskriterier Interviewpersonerne i hver kreds, er valgt ud fra følgende kriterier: alder, køn, år som frivillig leder og hold som vedkommende er leder for. For at kunne anonymiserer de interviewede, vil der ingen steder i specialet fremgå, hvilke ledere der er interviewede i forhold til ovennævnte kriterium. Dette er valgt for at sikre, at det ikke er muligt at identificerer de forskellige udsagn. Dog kan vi ikke sikre fuld anonymitet, da vi præsenterer de to kredse, hvor specialets empiri er indsamlet. For at sikre en øget anonymitet, vil alle interviewpersoner i specialet desuden benævnes i hankøn. Vi har bedt kredsledelsen i hver kreds om at finde 6-7 personer, som repræsenterer forskellige grupper af ledere i forhold til udvælgelseskriterierne. Ved at benytte denne udvælgelsesmetode, kan vi dog risikere, at enkelte udvalgte ledere ikke er repræsentativ og fuldt ud troværdige, samt kommer med et retvisende billede af virkeligheden. Vi vælger dog at tro på, at vi med denne udvælgelse opnår interviewpersoner, som er samarbejdsvillige, kyndige og som har lyst til at dele deres erfaringer, meninger og historier. Interviewene med de frivillige ledere og kredslederne sker i, én til én interviews. Det skyldes, at vi gerne vil opnå mulighed for et fortroligt og tillidsfyldt rum, hvor den interviewede føler sig godt tilpas. Samtidig ønsker vi at opnå en interaktion, hvor den interviewede har lyst til at åbne sig og svare retvisende på vores spørgsmål (Ibid.). Derudover har vi mulighed for, at afholde flere interviews på en gang. Vi er dog klar over, at det kan skabe situationer, hvor vi som interviewer vil fortolke svarene forskelligt. Gennem én til én interviews, får vi samtidig mulighed for at få konkrete eksempler fra den interviewede, i forhold til de spørgsmål der stilles samt mulighed for at få konkrete beskrivelser af, hvornår de frivillige føler sig motiveret og demotiveret. Svar, som forhåbentlig kan give et billede af hvad der motiverer de frivillige. Interviewet med forbundssekretærerne sker som et gruppeinterview, da formålet er at opnå viden om, hvordan FDF fra den professionelle side motiverer de frivillige ledere. Forbundssekretærerne er begge ansat af FDF, hvorfor det forventes, at de har en anden relation til FDF end de frivillige. Gruppeinterviewet anvendes samtidig grundet logistiske årsager, da vi har Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 28

30 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 mulighed for at samle de to forbundssekretærerne på årets FDF landslejr. Ved at lave et gruppeinterview, er formålet, at der kan opnås en proces. Der opstår en interaktion mellem de interviewede forbundssekretærer som påvirker outputtet af interviewet og dermed en diskussion bundet i deres meninger og oplevelse af, hvad der motiverer de frivillige ledere. Gruppeinterviewet bliver afholdt med kun én af os som facilitator, idet vedkommende allerede deltager som leder på landslejren. For at opnå en forståelse af, hvorfor nogle frivillige ledere har valgt at stoppe indenfor FDF, og for at undersøge om den enkeltes motivation har indflydelse på denne beslutning. Ville vi gerne have interviewet frivillige ledere, der var stoppet i FDF inden for de senere år. Dette har desværre ikke været muligt, hvorfor vi ikke vil inddrage denne vinkel i vores analysedel Interviewguide Vi har valgt at udarbejde tre forskellige interviewguides til undersøgelse af de frivillige ledere, kredsledere og forbundssekretærerne i de to landsdele, hvor undersøgelsen tager sit afsæt. Hver interviewguide (Bilag 2,3 og 4: Spørgeguides) anvendes som et værktøj til, at holde os som interviewer, på rette vej. Samtidig giver det mulighed for at kunne forfølge og få uddybet svar, som vi finder interessante og relevante i forhold til specialets emnefelt (Kvale & Brinkmann, 2008). Dog er det vigtigt, hele tiden at have for øje at følge guiden til en vis grad, så vi opnår de besvarelser, der er nødvendige til den videre analyse. For at kunne opnå viden om, hvad der motiverer de frivillige, vil vi som interviewer være opmærksom på, løbende at få interviewpersonen til at komme med eksempler fra vedkommendes virkelighed, om situationer som har været motiverende og demotiverende. Dette ønskes for at opnå viden om, hvad der motiverer og demotiverer lederne (Ibid.). Det betyder, at vores interviews til tider vil tage form, som et narrativt interview, hvor vi efterspørger direkte historier eller oplevelser, der knytter sig til den følelse som den interviewede giver udtryk for. Ved at anvende en narrativ tilgang opnår vi desuden viden om, hvordan den interviewede erkender sin livsverden. Det skaber en unik mulighed for at opnå viden om tidligere oplevelser og situationer, hvor motivation har været i centrum (Ibid.). Under udarbejdelsen af hvert interviewspørgsmål er forståelsen af den valgte formulering grundigt diskuteret. Det skyldes, at vi skal udforme spørgsmål, der kan forstås af personer som ikke har den samme viden om emnet motivation, som os. De frivillige ledere har vidt Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 29

31 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 forskellige baggrunde, hvorfor det er vigtigt, at der ikke er tvivl om meningen i det enkelte spørgsmål (Ibid.). Interviewguidens første spørgsmål tager derfor udgangspunkt i, at opnå viden om, hvordan interviewpersonen definerer og forstår begrebet motivation. Formålet med spørgsmålet er at skabe en fælles forståelse for emnet, ud fra interviewpersonens virkelighed og for bedre at kunne analysere det endelige materiale (Ibid.) Etiske overvejelser Gennem arbejdet med de kvalitative undersøgelser har vi gjort os en række etiske overvejelser, som vi har fundet vigtige i forhold til specialet, da det er interviewpersonens virkelighed vi stiller spørgsmål til (Ibid.). Alle interviewpersoner oplyses om formålet med specialet, samt at interviewet optages og transskriberes, for at vi kan opnå et bedre indblik, når empirien skal anvendes i analysen. Samtidig oplyses interviewpersonerne om, at alt materiale behandles fortroligt, og at alle udsagn anonymiseres, så den enkelte ikke kan genkendes. Da vi afholder 3-4 interviews i forlængelse af hinanden, er det vigtigt, at vi bestræber os på at nedskrive eventuelle tanker og refleksioner over det afholdte interview med det samme. Så vi stadig formår at adskille de forskellige interviews fra hinanden og ikke lader dem influere hinanden Transskribering De afholdte interviews optages, for herefter at blive transskriberet. Denne metode anvendes, da størstedelen af det empiriske materiale udgøres af interviews. Samtidig giver det os et bedre indblik i, og forståelse af de enkeltes svar og holdninger. Vi vælger at transskribere hinandens interviews, så vi begge opnår kendskab til indholdet af alle interviews. Derved har vi en forventning om, at vi opnår et bedre udgangspunkt i forhold til analyseprocessen, idet vi begge har været en del af det enkelte interview, enten som interviewer eller transskribent. For at sikre, at de enkelte interviews til en vis grad kan sammenlignes og anvendes som en helhed, har vi opsat nogle kriterier i forhold til transskriberingen (Ibid.). Således foretages transskriberingerne så virkelighedsnært som muligt. Interviews der er transskriberet ordret kan være svære at forstå og vanskeliggøre analysearbejdet, derfor transskriberes det enkelte interview i en læseligt og skriftsproglig form, hvor fyldord som; hmm, øh, ahh m.m. til en vis grad udelades, for at få en mere forståelig transskribering. Dog vil der i tilfælde, hvor talesproget er væsentligt for forståelsen undlades at omformulere talesproget til skriftsprog (Ibid.). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 30

32 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel Gyldighed For at kunne verificerer den viden vi producerer ud fra vores interviews, inddrager vi aspekterne troværdighed, styrken og generalisering i forhold til at opnå et speciale, der er baseret på en troværdig og gyldig baggrund (Ibid.). I forhold til den opnåede viden gennem de foretagende interviews, er vi nød til at forholde os til, at vores indsamlede empiri sker i en interaktion med et andet menneske. Det betyder, at vi på et hvilket som helst andet givet tidspunkt, eller ved en anden interviewer, ikke kan forvente, at den indsamlede empiri vil fremtræde på samme måde, som det fremstår netop i pågældende interaktion og situation med interviewpersonen. Gennem de foregående afsnit har vi forsøgt at behandle risikoen for, at vores empiri ikke fremstår troværdigt. Det vil ikke kunne undgås fuldt ud, at vores subjektive meninger, holdninger og tænkning ikke vil påvirke empiriindsamlingen, da dette sker i en interpersonel relation med andre. For at opnå en gyldig transskribering af de foretagende interviews, fremsender vi de transskriberede interviews til de enkelte interviewpersoner. Dette gøres for at sikre os, at vi ikke har fortolket interviewpersonens udtalelser ukorrekt, samt sikre en godkendelse og kontrol af interviewpersonens udtalelser. Vi har modtaget positivt svar fra interviewpersonerne, og har korrigeret transskriberingerne i forhold til de få rettelser, som blev tilbagemeldt. På baggrund af vores valg om, at lave én til én interviews kan troværdigheden påvirkes negativt, da der er risiko for, at der opstår variation i vores interviews. Det vil vi forsøge at mindske, ved på forhånd at have gennemgået de forskellige interviewguides og diskuteret, hvordan vi kan stille opfølgende spørgsmål, samt ved at der transskriberes ud fra opstillede kriterier (Ibid.). Gennem en delvis narrativ tilgang til interviewene, forsøger vi desuden at styrke de forskellige udsagn, ved at opnå viden om situationer, hvor interviewpersonen har erfaret de forskellige udsagn. Det er væsentligt at have fokus på, om det er muligt at anvende den indsamlede empiri og resultater generelt og om det kan anvendes universelt. Med henvisning til specialets videnskabsteoretiske vinkel, skabes individets virkelighed gennem sociale konstruktioner, ved at sociale fænomener tingsliggøres, hvorfor sandheden kan være forskellig fra individ til individ (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009). Sandheden om specialets emne vil derfor være afhængig af os, som forskere, interviewpersonernes subjektive mening og fortolkning, specialets undersøgelse samt teori og metode (Ibid.). Ud fra specialets konstruktion fremkommer specialet Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 31

33 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 - Videnskabsteori Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 ikke med en endegyldig sandhed, men i stedet med interviewpersonernes fortolkning af den virkelighed, de oplever og den enkeltes virkelighed i forhold til begrebet motivation (Kvale & Brinkmann, 2008). Vi kan derved ikke generalisere viden, der kan bruges universelt, men i stedet gennem specifikke interviewsituationer indenfor en bestemt kontekst, her FDF, fremkomme med viden, der søges at kunne anvendes indenfor FDFs organisatoriske rammer. Ved at forholde os kritisk og være ærlige overfor det empiriske data og teorien bag motivation, kan vi tilnærme os en virkelighed, der giver et reelt og sandhedsvisende billede af sandheden om, hvordan frivillige FDF ledere motiveres. Metodiske begrænsninger Gennem indsamlingen af empirien har vi erfaret, at det til dels har været en ulempe at afholde alle interviews i den enkelte kreds samme dag samt, at de 13 én til én interviews blev afhold på to efterfølgende dage. Det skyldes, at vi først gennem transskriberingsfasen er blevet opmærksomme på, at vi, som interviewere har haft en manglende opmærksomhed på at lade den interviewede færdiggøre deres sætninger, hvorved vi i nogle tilfælde har afbrudt fx tænkepauser fra den interviewedes side. Vi har desuden gennem empiriindsamlingen været meget bevidste om, at Nannas rolle, som frivillig leder i FDF, kan have påvirket interviewpersonerne, grundet den forhåndsviden som Nanna besidder, som FDF leder. Som FDF er har Nannas derudover haft en meget nyttig baggrundsviden og forståelses for arbejdet i FDF, som i flere tilfælde har været med til at afklare tvivlsspørgsmål. Ved anvendelse af det socialkonstruktivistiske, er tankegangen at virkeligheden formes og præges af menneskers erkendelse af den og at samfundsmæssige fænomener derfor er foranderlige og bliver til via historiske og sociale processer (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009). Det opfattes derfor ikke som problematisk, at undersøgelserne i nogen grad kan påvirkes af det faktum, at vi besidder en baggrundsviden, om det at være frivillig leder i FDF. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 32

34 //DEL 3 Teoretiskfelt Kontekst, teori og analyseramme

35 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 4 Teori 4.1 Motivation Tidligere teorier om motivation betragtes i dag, som ensidige (Mitchell, 1982), fx. havde Maslows teori fokus på, at individet blev motiveret gennem trinvis opfyldelse af behov, hvor dækkede behov ikke længere var en motiverende faktor (Ibid.). Nyere definitioner af motivation betragter mere motivation som en psykologisk proces, der forårsager ophidselse, retning og vedholdenhed af adfærd (Ibid.). Motivation betragtes derfor individuelt, da det ikke er de samme ting, der motiverer flere personer. Dog vil der sandsynligvis være fællestræk at finde blandt personer, der befinder sig indenfor samme sociale og organisatoriske rammer, da mennesket inspireres af andre, samt andres evaluering af én (Ibid.). For at kunne motivere individet, kræver det viden om, hvad der motiverer, og derved hvordan motivation af individet kan føre til en forbedret præstation (Ibid.). Dog kan motivation af den enkelte ikke alene forbedre præstationen, her spiller evner, forståelse af opgaven og et miljø, hvor det er muligt at udfolde sig, også ind (Ibid.). For frivillige FDF ledere vil de ovennævnte tre elementer sandsynligvis være mulige at fokusere på, i arbejdet med at yde en præstation, som er til gavn for alle. Men samtidig kan det tænkes, at motivationen ofte vil have indflydelse på præstationsniveauet for den frivillige indsats, da det er her lysten til det frivillige arbejde, forventes at skulle findes. I relation til arbejdslivet, skal evnen til at præstere gennem sit arbejde, sandsynligvis findes i individets evner for arbejdet, evner som også skal være til stede i det frivillige arbejde. Spørgsmålet er så, i hvilken grad evnerne skal være til stede, for at frivillige FDF ledere motiveres til at yde en frivillig præstation. Maslows behovspyramide tager som skrevet ikke højde for, at individet tilfredsstiller sine egne behov forskelligt, hvorfor det er nødvendigt at inddrage en motivationsteori, som formår at opdele motivation i flere grader. Derved antages det, at mulighederne for at undersøge, hvad der motiverer de frivillige ledere forbedres. 4.2 Frivilligt arbejde For at kunne forstå, hvad der motiverer frivillige ledere i FDF, er det nødvendigt at belyse, hvad frivilligt arbejde er, samt hvad der kendetegner det frivillige arbejde. De frivillige er i mange tilfælde, ofte en vigtig faktor for non-profit organisationerne. Det er dem, der skaber liv, resultater og forandringer i organisationen. Det er også dem, der fører Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 34

36 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 organisationens vision og mål til live og sikrer, at non-profit organisationerne kan overleve på sigt. Men, det er svært at give et fuldstændigt bud på, hvad frivilligt arbejde helt konkret er, da det er forskelligt fra person til person og fra organisation til organisation. Som nævnt i afsnit 1.4 Begrebsdefinition dækker det frivillige arbejde over aktiviteter, der ikke er knyttet til det offentlige, det kommercielle eller familien. Den frivillige indsats som er med til at drive mange non-profit organisationer, er med i nogle situationer med til at sikre at opgaver som ellers ikke ville blive udført fx grundet økonomiske årsager, bliver sikret og taget hånd om (Habermann, 2007). Mange frivillige organisationer støttes dog økonomisk ved hjælp af kontrakter, tilskud og aftaler, hvorfor der til en vis grad er et afhængighedsforhold mellem statens støtte til organisationerne og det arbejde som organisationerne udfører. Men det frivillige arbejde adskiller sig dog på en lang række punkter fra statens arbejde. De frivillige medarbejdere, kan ikke styres og kontrolleres. De har mulighed for at vælge til og fra i det omfang, de identificerer sig med den frivillige organisation (Ibid.). De frivillige kendetegner det frivillige arbejde ved: Engagement for sagen eller organisationens formål (Skårhøj & Kappelgaard, 2011, s. 19). Det frivillige arbejde i FDF er i udgangspunktet ikke kendetegnet ved at udøve aktiviteter, der kan supplere samfundets opgaver. Men vi vælger alligevel at inddrage litteratur, der omfatter dette aspekt, da vi antager, at de frivillige ledere i FDF har mange fællestræk med litteraturen omkring frivilligt socialt arbejde. Frivilligt arbejde udføres indenfor mange områder, men kan groft inddeles i tre grupper: interesseorganisationer, sagsorienterede organisationer og aktivitetsbestemte organisationer (Habermann, 2007). Frivilligt arbejde er således en vigtig faktor for mange nonprofit organisationer, og er med til at skabe fundamentet for, at organisationen kan bestå og udvikle sig. Samtidig bliver frivilligt arbejde mere og mere en naturlig del af velfærdssamfundet, da flere og flere opgaver overdrages til det frivillige arbejde. Argumentet for at overdrage flere opgaver til non-profit organisationerne er mulighederne for at mindske de offentlige udgifter, og at der derved skabes grundlag for, at flere vil engagere sig frivilligt ud fra samfundsinteresse (Ibid.). Endnu er det stadig organisationerne, der selv definerer, hvilke opgaver de vil påtage sig, ofte med baggrund i organisationens værdier og formål, da det oftest er det, der tiltrækker de frivillige kræfter (Ibid.). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 35

37 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel Hvorfor frivilligt arbejde? Motiverne til frivilligt arbejde er meget forskellige og individuelle for den enkelte: Different individuals may be involved in the same activities but have different goals (Bussel & Forbes, 2001, s. 249).. En undersøgelse peger på, at de forskellige grunde kan opdeles i fire kategorier (Ibid.): - Altruisme: gør det ud fra glæden ved at glæde andre eller, at man prioriterer andres lykke over sin egen. - Kollektive mål: Fx forældre, der bliver frivillige i en organisation, fordi deres barn er medlem. - Selektive incitamenter: at det skaber mulighed for præstige, sociale kontakter og anerkendelse. - Forbedring af menneskelig kapital: Skrive det på CV et, udvikling af kompetencer m.m.. For mange handler det samtidig om, at kunne identificere sig med den organisation, som de tilbyder deres hjælp i. Det frivillige arbejde skaber derved muligheden for engagement, hvor individet kan agerer ud fra egne værdier, være tro mod sig selv, identificere sig med organisationens værdier, samt give disse videre til andre (Ibid.). Dette er ikke altid muligt i det professionelle arbejdsliv, da det her ofte handler om bundlinje, udvikling og resultater, frem for muligheden for at gøre noget for andre. En undersøgelse af Ulla Habermann (Habermann, 2007) peger på, at andre kendetegn også begynder at gøre sig gældende i forhold til valget om at blive frivillig, bl.a. større individualisme, refleksivitet, flere muligheder for den enkelte, samhørighed og autonomi (Ibid.). Mange frivillige har ofte svært ved at begrunde motivet for deres deltagelse i frivilligt arbejde, og hvad der ligger bag engagementet (Ibid.). For mange, handler det som tidligere nævnt primært om, at de kan gøre noget, som har betydning for andre. Samtidig giver det frivillige arbejde praktisk erfaring, som kan bruges i mange andre aspekter af ens liv. Motivationen for at udføre frivilligt arbejde er i høj grad baseret på lysten til at hjælpe andre og ikke kun ud fra de frivilliges egne behov (Ibid.). Ifølge Habermann ændre motiverne bag udførelsen af frivilligt arbejde sig løbende, men der vil stadig være et stærkt frivilligt engagement for at hjælpe andre (Ibid.). I takt med samfundsudviklingen er det ifølge Habermann vigtigt, at de frivillige har ret til det frie valg i forhold til deres engagement: de frivillige vil ikke styres ind i bestemte aktiviteter, og de holder sig til, at frivilligt arbejde er deres frie valg, deres sag og Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 36

38 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 deres møde med andre mennesker (Ibid.). Derved skal der være plads til friheden til at vælge at yde en frivillig indsats i organisationer, som individet kan identificere sig med. I specialet anvendes begrebet prosocial adfærd til at undersøge, hvilke motiver specialets respondenter har, i forhold til at gøre en frivillig indsats og om kendetegnene ved prosocial adfærd kan relateres til de frivilliges motiver. Samtidig er motivation en stor del af prosocial adfærd, da mange vil yde en prosocial adfærd baseret på forskellige motivationsmotiver. Motiverne er essentielle for, at individet kan opnå tilfredsstillelse og nydelse gennem prosocial adfærd, hvorfor disse er motiverende for adfærden (Weinstein & Ryan, 2010). 4.3 Prosocial adfærd Prosocial adfærd relaterer sig til ønsket om at gøre en indsats, der har betydning for andre: describe acts undertaken to protect or enhance the welfare of others (Weinstein & Ryan, 2010, s. 222). Prosocial adfærd skal forstås som en adfærd, hvor individet involverer sig i aktiviteter eller opgaver, hvori tilfredshedsfølelsen og empatiaspektet opnås. Opnåelsen sker i en proces ved at udføre en tilsigtet handling, der skaber fordele for eller hjælper andre, ofte sker det ud fra: an inner desire to make an effort (Grant, 2008a, s. 49). Prosocial adfærd er som regel kendetegnet ved, at individet yder en indsats, som ofte går udover det, der forventes fra omgivelserne, ud fra ønsket om at kunne gøre en forskel. Motivationen bag prosocial adfærd bunder i betydningen og formålet, som udførelsen af aktiviteten fører til, samt at aktiviteten giver værdi til andre (Ibid.). Prosocial adfærd er til dels en naturlig del af individet, men målet om at gøre en forskel for andre, influeres til tider af eksterne variabler, hvorfor motivationen bag prosocial adfærd ofte sker på baggrund af introjected eller identified regulation af adfærd eller forordninger (Ibid.). Undersøgelser har vist, at når individet udfører en adfærd baseret på eksterne faktorer, som fx monetær belønning eller trussel, så undermineres ens intrinsic motivation 3 for at udføre aktiviteten (Kunda & Schwartz, 1983). Det skyldes at individet øger fokus på incitamentet for at udføre aktiviteten, og mindsker fokus på nydelsen og tilfredsstillelsen af at udføre aktiviteten. En undersøgelse af Fehr og Falk (2002) understøtter ligeledes, at løn underminerer intrinsic motivation. Unge der frivilligt indsamlede penge til velgørende formål, modtog social anerkendelse fra deres omgivelser for udførelsen af denne frivillige indsats. Ved at introducere en monetær belønning for deres indsats, faldt den sociale anerkendelse fra omgivelserne, samtidig med at indsatsen 3 Intrinsic motivation uddybes og defineres yderligere i afsnit Intrincic motivation Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 37

39 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 faldt. Muligheden for at få 1 % af det indsamlede beløb betød, at det beløb de plejede at indsamle, faldt med 36 % (Frey, 2002). Anerkendelsen for adfærden falder derved, idet adfærden ikke længere er baseret på individets lyst at hjælpe, når vedkommende modtager penge for sin indsats. Social anerkendelse opnås i relation til frivilligt arbejde når individet gør sig fortjent til det, samtidig med at individet ikke er eksternt motiveret for adfærden (Fehr& Falk, 2002). Andre undersøgelser tyder desuden på, at det derved er af stor vigtighed, at organisationer forstår at motivere på baggrund af incitamenter, der vækker adfærden bag intrinsic motivation, for at aktivere/vedligeholde individets prosociale adfærd (Kunda & Schwartz, 1983). Prosocial adfærd bør således motiveres gennem indre incitamenter og internaliserede værdier, for ikke at svække de frivilliges engagement (Ibid.). Ved at benytte ydre incitamenter til belønning af alle former for frivilligt arbejde, svækkes de frivilliges moralske adfærd, og de ydre belønningsfaktorer underminerer fokusset på de frivilliges indre incitamenter og reelle moralske adfærd for at udøve aktiviteten. Motivationen bag frembringelsen og bibeholdelsen af individets prosociale adfærd påvirkes derved af organisationernes evner til, at fremme den enkeltes intrinsic motivation for sagen, frem for at gøre brug af ydre incitamenter, der øger extrinsic motivation Prosocial adfærd og forskellige typer af motivation Prosocial adfærd fremmes forskelligt alt efter hvilken type af motivation der understøtter adfærden. Det frivillige arbejdet kan skabe glæde for andre og en selv ved at man oplever at man som fx besøgsven kan være med til at forbedre velfærden for den ældre pga. den øgede omsorg for dem (Meier & Stutzer, 2006). Frivillighed og glæden ved at gøre en forskel for andre er en af de bedste måder at fremme prosocial adfærd på: Volunteering constitutes one of the most important pro-social activities (Meier & Stutzer, 2006, s. 39). Det frivillige arbejde baseret på prosocial adfærd skaber et fundament hvor motivationen for at udfører det frivillige arbejde er i fokus. Oplevelsen af at være en del af et fællesskab i forbindelse med ens frivillige arbejde fremmer bevægelsen mod at være indre motiveret. Således viser en undersøgelse af frivillige brandmænd, at muligheden for at betyde en forskel for andre, samt oplevelsen af at være en del af en helhed fremmer samarbejdskompetencerne som medvirker til en indre tilfredshed (Ibid.). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 38

40 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Ydre motivationsfaktorer indvirker også på adfærden. Det er ikke længere tilfredsstillelsen af at hjælpe andre, der er det vigtigste, men det afkast som deltagelse i frivilligt arbejde kan betyde, samt det at hjælpe andre. Nogle frivillige engageres i aktiviteter fordi, at de kan se, at det på sigt vil øge indtjeningen i arbejdsregi, fx at man opnår nye kompetencer som kan bruges til at sikre et nyt professionelt job. Frivilligt arbejde betragtes her, som en mulighed for at sikre vejen til en bestemt jobfunktion (Ibid.). Andre forventer at deltagelse i frivilligt arbejde skaber et positivt billede til offentligheden, og derved sikre en belønning i form af en stærkere karriere (Ibid.). Relationen mellem frivilligt arbejde og prosocial adfærd opstår ud fra ovenstående på mange forskellige måder. Det afhænger bl.a. af, hvilken type motivation der er i brug. Prosocial adfærd, er en adfærd, der oftest er autonomt betinget (uddybes i næste afsnit), og hvor individet yder en indsats ud fra eget initiativ. Adfærd der er betinget af forventningen om at forbedre ens egne betingelse, men som samtidig hjælper andre, relaterer sig til en form for prosocial adfærd der mere er kontrolleret af ydre omstændigheder. Det kan diskuteres, om denne form så har relation til prosocial adfærd, eller om der mere er tale om en ydre motivationsfaktor, selvom formålet til dels også er at hjælpe andre Kontrolleret versus autonomt prosocial adfærd Som nævnt ovenfor kan prosocial adfærd ske ud fra forskellige motivationsformer. Prosocial adfærd, som individet bevidst udfører, påvirke både kvaliteten af den adfærd der sker, men medfører samtidig en større velfærd for individet (Weinstein & Ryan, 2010). Det frivillige arbejde sker sandsynligvis ikke ud fra ideologien om at hjælpe så mange som muligt, direkte. Men mere ud fra ønsket om at udføre en indsats, som har betydning og indvirkning for mange, hvorigennem individet opnår en selvtilfredshedsfølelse. For at understøtte prosocial adfærd og hvilke typer motivation, der understøtter denne type adfærd, inddrager vi Ryan og Decis Self-Determination Theory (2000). Teorien skal være med til at skabe en forståelse for, hvorfor nogle yder frivilligt arbejde, samt danne fundament for specialets analyse. Teorien tager samtidig udgangspunkt i at motivation kan forekomme i forskellige variationer, alt efter om det er ydre kontrolleret eller autonomt, eller om det er fuldt ud autonomt og derved intrinsic motivated for individet. Teorien er interessant i forhold til specialets problemstilling, da analysen tager udgangspunkt i en non-profit organisa- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 39

41 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 tion, hvor medarbejderne ikke opnår en monetær belønning for deres indsats. En monetær belønning er et eksempel på en ydre motivationsfaktor, som FDF ikke har mulighed for at tilbyde de frivillige ledere i FDF. Teorien skal derfor hjælpe os til at forstå, hvad der motiverer ledere i FDF og finde frem til, hvilke kontrollerede og autonome motivationsfaktorer, der vil være brugbare i FDF, i forhold til at motiverer de frivillige ledere på sigt. Ryan og Decis SDT-model og teorien bag denne uddybes i det efterfølgende. 4.4 Præsentation af Ryan og Deci Richard M. Ryan og Edward L. Deci (Ryan & Deci, 2000) mente ikke begrebet motivation kunne betegnes som et samlet og overordnet begreb, men betragtede det i stedet som to separate begreber, hvor det essentielle er om motivationen er kontrolleret eller autonomt. Det vil sige, om adfærden skyldes autonomisk motivation, eller om motivationen er kontrolleret af ydre faktorer, som individet ikke selv har indflydelse på (Weinstein & Ryan, 2010). Dermed er fokus rettet mod, at motivationen bag en adfærd variere og er forskellig fra individ til individ og fra situation til situation Intrinsic motivation Autonomisk motivation, også kaldet intrinsic motivation, defineres af Ryan & Deci som: To be moved to do something (Ryan & Deci, 2000b, s. 54). Intrinsic motivation vedrører adfærd eller aktioner, der udspringer fra én selv, eller er i kongruens med ens tanker og følelser, eller at individet har en intrinsic PLOC (Weinstein & Ryan, 2010), hvilket behandles yderligt i afsnit 4.7 PLOC. Mennesket er født med en iboende interesse for at lære, samt udvikle sig selv og sine kompetencer. I barndommen undersøger mennesket alt af egen interesse, hvilket kan betragtes som intrinsic motivation til at øge ens egen viden, der fortsætter gennem livet. Udvikling er en del af menneskets natur, og den har stor indflydelse på ydeevne, vedholdenhed og trivsel gennem hele livet (Ryan & Deci, 2000b). Intrinsic motivation for udførelse af en aktivitet bunder ifølge Gagne og Deci (2005) i, at individet finder aktiviteten interessant, og at der skabes en personlig tilfredsstillelse for individet, ved udførelsen af selve aktiviteten (Gagné & Deci, 2005). Det vil sige, at når mennesket er intrinsic motivated for en opgave, så findes opgaven interessant og sjov, samtidig med, at udførelsen giver en indre tilfredsstillelse (Ryan & Deci, 2000b). Fremmelsen af menneskers intrinsic motivation kan bl.a. føre til høj læring Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 40

42 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 og kreativitet. Det er derfor vigtigt at have for øje, hvad der styrker intrinsic motivation hos de frivillige ledere, for at kunne arbejde med at udvikle deres kompetencer, lyst og vilje til at lave frivilligt arbejde (Ibid.). Fokus på at give de frivillige positiv feedback, frihed, interessante og udfordrende arbejdsopgaver, flere valgmuligheder og at initiativer tilskyndes (Gagné & Deci, 2005), er alle elementer, som er med til at fremme intrinsic motivation. Oplever individet at modtage negativ feedback for vedkommendes arbejde m.m., kan det resultere i, at intrinsic motivation mindskes (Ryan & Deci, 2000b). Det betyder, at det i arbejdet med frivillige er vigtigt at vide, hvad der fremmer og hæmmer individets intrinsic motivation, da det for mange er intrinsic motivation, der er drivkræften i beslutningen om at yde en frivillig indsats. Individets intrinsic motivation har en tæt relation til tre grundlæggende psykologiske behov, som når de tilfredsstilles tilstrækkeligt, er med til at fremme en bevægelse imod at være intrinsic motivated (Thomas, 2000). De tre behov er ifølge Ryan og Deci (2000) essentielle i arbejdet med at fremme den intrinsic motivation, og vi finder det derfor relevant at inddrage disse tre behov, for at kunne opnå viden om, om disse har en stor betydning og indvirkning på de frivillige lederes motivation i FDF De tre basale behov Ryan & Decis undersøgelser har vist, at for at individets intrinsic motivation bliver drivkræften for adfærden, skal tre medfødte psykologiske behov dækkes (Ryan & Deci, 2000a), behovene for autonomi, kompetence og samhørighed (Ibid.). De tre behov, argumenterer Ryan & Deci på baggrund af undersøgelser for er medfødte, essentielle og universelle (Ibid.). Ud fra SDT defineres begrebet behov, som følgende: as universal necessities, as the nutriments that are essential for optimal human development and integrity (Deci & Ryan, 1985). Individet får med udgangspunkt i SDT opfyldt de tre behov gennem de sociale miljøer og relationer, som vedkommende indgår i (Gagné & Deci, 2005). Prosocial adfærd, der er autonomisk, har en klar relevans i forhold til tilfredsstillelsen af de tre psykologiske behov, idet adfærden ofte har kapacitet til at faciliterer tilfredsstillelse af de tre behov (Weinstein & Ryan, 2010). Derudover viser undersøgelser, at individer der får dækket og tilfredsstillet de tre behov, fastholder intrinsic motivation for fx en aktivitet eller opgave (Gagné & Deci, 2005). I det efterfølgende uddybes de tre behov. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 41

43 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Behovet for autonomi Behovet for autonomi er individets oplevelse af selv at have et valg, og føle sig fri til at være den, man er (Weinstein & Ryan, 2010). Følgende anvendes til forklaring af behovet autonomi: Autonomy means endorsing one s actions at the highest level of reflection (Gagné & Deci, 2005, s. 334). Autonomi i sin stærkeste position fører fx til, at individet udfører en opgave ud fra interesse og tilfredshedsfølelsen af opgaven i sig selv. Autonomi handler om friheden til at gøre det, som individet selv finder tilfredsstillende. Individer, der oplever anerkendelse, tror på sine egne beslutninger i forhold til en opgave og som til dels kun er påvirket af egen selvstændighed, har højere individuel autonomi. Individer der oplever uafhængig støtte og interesse fra omgivelserne opnår en øget intrinsic motivation, og ønsket om udfordringer stiger ligeledes (Ryan & Deci, 2000a). Behov for kompetence Mennesker er fra naturens side nysgerrige væsner, som når de har det godt, stræber efter hele tiden at udvikle og tilegne sig nye kompetencer, til løsning af nye opgaver (Gagné & Deci, 2005). Kompetencer kan defineres til at dække over de strukturer, hvorigennem motivation sker: Competence is the accumulated result of one s interactions with the eviroment, of one s exploration, learning and adapting (Deci & Ryan, 1985, s. 27). Det vil sige, at individets behov for kompetencer dækkes gennem interaktion med omverdenen. Behovet for kompetencer skaber energien, til hele tiden at udvikle sig og lære, hvis det løbende tilfredsstilles. Det, der fordrer intrinsic motivation er, når individet er i stand til at anvende sine udviklede kompetencer til fx at løse en opgave tilfredsstillende. Den tilfredshedsfølelse, som opstår, giver energi til videre udvikling (Ibid.). Udfordringer der kan udvide individets kompetencer vil derfor være medvirkende til at skabe en bevægelse mod intrinsic motivation. For at individet kan dække sit behov for kompetence må aktiviteten, hvorigennem behovet søges opfyldt, være tilstrækkeligt udfordrende. Udfordringerne må således ikke være for store eller for små, men skabe et rum, hvor individet vil være udfordret tilfredsstillende og være engageret i aktiviteten (Ibid.). Det skal således være muligt at løse udfordringen, for at det kan skabe en kompetencefølelse, hvor individet udvikler sig og kan opleve, at vedkommendes kompetencer og egen interesse smelter sammen med opgaven og derved skaber flow (Hein, 2009). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 42

44 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Behovet for kompetence kan ikke stå alene, i bevægelsen mod at øge intrinsic motivation. Autonomi og kompetence er tæt forbundne, da individet har brug for at have begge behov opfyldt samtidigt, for at opnå et rum, hvor intrinsic motivation sættes i spil (Ryan & Deci, 2000b). Følelsen af frihed til selv at bestemme og udvikle egne kompetencer, er med til at skabe et fundament og rum, hvor individet samtidig vil arbejde imod en fleksibel tilpasning til de sociale omgivelser, for at opnå en mere fuldstændig bevægelse mod at være intrinsic motivated (Deci& Ryan, 1985). Behovet for samhørighed Følelsen af samhørighed er centralt i forhold til at skabe støttende forhold, der bidrager til opfyldelse af behovet for autonomi og kompetencefølelse. Individer, der indgår i en social kontekst med støttende og anerkende personer, oplever en øget følelse af selvstændighed (Ryan & Deci, 2000a). Undersøgelser viser desuden, at mennesker, som oplever en samhørighed med andre, er mere villige til at ændre adfærd, når de bliver mødt med respekt og anerkendelse (Ryan & Deci, 2000b). Samt at des mere behovet for samhørighed er dækket, des mere identificerer de sig med de værdier og regulativer, som er en del af deres omgivelser (Gagné & Deci, 2005). Oplevelsen af, at ens sociale relationer anerkender, støtter og er interesseret, er med til at fremme intrinsic motivation for opgaven, hvorimod kontrol og negativ feedback mindsker følelsen af intrinsic motivation (Ryan & Deci, 2000a) Afrunding på intrinsic motivation De tre behov har en vedvarende vekselvirkning, der skal ses som en helhed, hvor opfyldelse af ét behov ikke kan udlades, i bevægelsen mod intrinsic motivation. De tre behov skal være opfyldt så ligeligt og tilstrækkeligt, at de i en sammenhæng influerer hinanden og tilsammen danner et fundament, hvor individet opnår en følelse af, at være intrinsic motivated. Behovene kan derved ikke stå alene i processen mod, at være intrinsic motivated. Behovet for autonomi dækkes ved, at individet selv har valgt at engagere sig i frivilligt arbejde, hvor det ofte er følelsen af at gøre en forskel for andre, som er motivet bag beslutningen. Samtidig fører involveringen i en non-profit organisation ofte til, at man beskæftiger sig med opgaver, der udfordrer én og tilfører nye kompetencer, samt arbejder side om side med andre, der arbejder for den samme sag, hvorved der opstår en samhørighedsfølelse. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 43

45 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel Extrinsic motivation Kontrolleret motivation, også benævnt extrinsic motivation, relaterer sig til ydre omstændigheder, der har indvirkning på individets motivation for at udføre en bestemt adfærd. I relation til frivilligt arbejde, vil der til tider være individer, som er extrinsic motivated for at engagere sig i en aktivitet eller sag og hvor extrinsic motivation er midlet til udførelsen. Extrinsic motivation opstår når adfærd udføres på baggrund af en ydre belønning (Ryan & Deci, 2000b). Belønning er i non-profit organisationer ikke monetær, men i stedet noget, der skaber værdi for individet, fx kan det frivillige engagement være en kilde til et bestemt type job, oplevelse eller en måde at undgå fx dårlig samvittighed på. Extrinsic motivation er, ifølge Ryan og Deci: to doing something because it leads to a separable outcome (Ryan & Deci, 2000b, s.55). Aktiviteten i sig selv er ikke motiverende, hvorfor belønningen skal være passende i forhold til ydelsen, for at mennesket motiveres til udførelsen. Den primære grund til, at mennesket ændrer adfærd og udfører en opgave, som vedkommende ikke er intrinsic motivated for, kan ofte være at udførelsen glæder eller har betydning for andre. Det kan både være familie, kollegaer, venner eller samfundet (Ibid.). Som nævnt i; afsnit 4.3 Prosocial adfærd, kan extrinsic motivation underminere intrinsic motivation (Ibid.). Det vil sige, at et menneske, der er intrinsic motivated for opgaven, pludseligt bliver belønnet for sin indsats, hvorved det risikeres, at intrinsic motivation for udførelsen reduceres. Prosocial adfærd, der er kontrolleret, mindsker opfyldelsen af de tre psykologiske behov. Individet har ikke længere selv en opfattelse af at have egenkontrol over sin adfærd. Motivationen for adfærden påvirkes af eksterne faktorer, og individet vil ikke længere føle, at vedkommende ejer sin adfærd (Weinstein & Ryan, 2010). Det kan relateres til situationer, hvor frivillige medarbejdere bliver bedt om at udføre en opgave eller aktivitet, som i realiteten ikke var formålet med deres frivillige indsats. Udførelsen af opgaven kontrolleres udefra og er extrinsic motivated, da det er en del af den samlede indsats, som gør en forskel for andre. Adfærden har ikke længere oprindelse i selvet (Ibid.), men bliver en kontrolleret form for prosocial adfærd. Prosocial adfærd, der er autonomt kan føre til tilfredsstillelse af de tre psykologiske behov og medvirke til, at individet er intrinsic motivated, mens kontrolleret Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 44

46 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 prosocial adfærd hindrer eller mindsker tilfredsstillelsen af de psykologiske behov og i stedet fordrer extrinsic motivation (Ibid.). Adfærd der enten er autonom eller kontrolleret, fører til forskellige grader af motivation. I arbejdet med frivillige tyder det meget på, at det handler om at fremme de frivilliges autonome, prosociale adfærd, hvis der skal opnås en indre behovstilfredsstillelse (Ibid.). Opgaver som ikke har en naturlig interesse for individet, men som individet udfører grundet eksternt pres, fremmer ikke den hjælperadfærd som mange frivillige organisationer baserer deres frivillighed på. Det fremmer i stedet en situation, hvor det risikeres, at de frivillige på et tidspunkt ikke længere kan identificere sig med organisationen, idet individets adfærd ikke er intrinsic motivated (Kunda& Schwartz, 1983). Vi vil i det efterfølgende beskæftige os med de forskellige grader af motivation, som defineres i SDT, hvor adfærden enten er autonom eller kontrolleret betinget og som derved har stor indflydelse på motivationsgraden The Self-Determination Continuum model Ud fra teorien Self-Determination theory, har Ryan & Deci introduceret en model, som specificerer og kortlægger de forskellige former for motivation, The Self-Determination Continuum (Gagné & Deci, 2005), (Ryan & Deci, 2000b). Modellen bevæger sig fra venstre mod højre og skelner mellem forskellige typer af motivation, baseret på forskellige grunde eller mål, som giver anledning til at foretage en handling. Graden af motivation stiger fra venstre mod højre, fra at være demotiveret og extrinsic motivated til at være intrinsic motivated. Modellen beskrives i det efterfølgende, dog udelades en beskrivelse af intrinsic motivation da dette er beskrevet i afsnit Intrinsic motivation. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 45

47 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Figur 4.1: The Self-Determination Continuum Kilde: (Ryan & Deci, 2000a) Med udgangspunkt i figur 4.1 The Self-Determination Continuum kaldes processen når individet bevæger sig fra venstre mod højre i modellen, for internaliseringsprocessen. Det er gennem denne proces, at individet tilfører eller regulerer 4 en værdi til sin adfærd. Des mere værdien eller adfærden opleves som en del af én selv, des længere til højre i figur 4.1 The Self-Determination Continuum bevæger individet sig. I næsten alle sammenhænge, som individet deltager i, vil en bestemt adfærd eller værdi være foreskrevet, og des mere individet internaliserer en værdi eller adfærd, des mere vil det blive opfattet som en integreret del af individet, eller noget som tilnærmer sig en fuldstændig del af individets natur (Ryan& Connell, 1989). Værdier og adfærd, som ikke er en naturlig del af individet befinder sig til venstre i modellen og er i mere eller mindre grad kontrolleret af eksterne faktorer (Ryan & Deci, 2000a). Gennem internaliseringsprocessen kan motivationsniveauet for en aktivitet eller opgave ændre sig og spænde fra demotivation, til passiv medvirken, til aktiv personligt engagement og til intrinsic motivation. Dette afhænger af, hvor meget individet integrerer værdien fra de sociale relationer til sin adfærd, som var det en naturlig del af vedkommende selv (Ryan & Deci, 2000b). 4 Ved regulering er der tale om en adfærdsregulering, som sker grundet omgivelsernes forespørgsel (Gagné & Deci, 2005, s. 443). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 46

48 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Amotivation Yderst til venstre er amotivation 5, som er den diametrale modsætning til intrinsic motivation. Mennesker, der er demotiverende, har ikke til hensigt at handle (Ryan & Deci, 2000a). Demotivation opstår når en person, ikke ser nogen værdi i at handle, ikke føler sig kompetent til at handle, ikke forventer at handlingen vil føre til et resultat, eller ikke føler sig værdsat for udførelsen (Ryan & Deci, 2000b). Individets motivation for den adfærd, er hverken kontrolleret eller autonomisk, i stedet er den ikke eksisterende og der er ikke nogen betydelig hensigt bag adfærden (Ryan & Deci, 2000a). External regulation External regulation er den mest kontrollerede form for extrinsic motivation. External regulated adfærd udføres for at tilfredsstille en ekstern efterspørgsel, eller for at opnå en ekstern belønning for en uforudset hændelse. Adfærden opfattes ofte, som kontrolleret eller fremmedgjort for mennesket (Ryan & Deci, 2000b). Med andre ord er motivationen for at handle, tilfredsstillelse af et ydre krav, at opnå en ydre påtvunget belønning eller fordi mennesket føler sig tvunget og presset til udførelsen (Ibid.). Introjected regulation Introjected regulation opstår, hvor individet påvirkes af de ydre omgivelser og adfærden kontrolleres i en vis grad af omgivelserne. Introjected regulation kan betragtes, som det første skridt til en adfærd, som delvis er kontrolleret af én selv (Deci & Ryan, 1985). Individet udfører en opgave med en følelse af pres for at undgå skyldfølelse, angst eller for at forbedre sit eget selvværd eller stolthed (Ryan & Deci, 2000b). Individets selvværd påvirkes derfor af de ydre omgivelser, og tilpasser ens adfærd ud fra andres meninger og forventninger til én. Identified regulation En tilnærmelse af en autonom extrinsic motivation, kræver en identificering af værdien af en adfærd, og at mennesket kan gøre den til sin egne. Når det sker, er der tale om identified regulation, hvor mennesket føler en større frihed og vilje, fordi adfærden hænger sammen med personlige mål for livet (Gagné & Deci, 2005). Ved identified regulation accepterer individet til dels adfærden, som var det ens egen (Ryan & Deci, 2000b). Fokus ved identified re- 5 Betegnelsen amotivation i SDT modellen anvendes i resten af specialet med den danske betegnelse demotivation. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 47

49 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 gulation er på ens egen internalisering af adfærd og værdier, samt resultatet heraf og ikke på andre personers meninger om én (Deci & Ryan, 1985). Integrated regulation Integrated regulation er den mest selvbestemmende form for extrinsic motivation. Individet assimilerer ydre værdier til allerede eksisterende værdier, og anvender disse fremadrettet, som en naturlig del af sin adfærd (Ryan & Deci, 2000b). Der finder ikke længere en konflikt sted, mellem individets forskellige kognitive skemaer. Den integrerede adfærdsregulering betragtes i stedet som en naturlig del af individet (Deci & Ryan, 1985). Denne form for extrinsic motivation har store ligheder med intrinsic motivation, i forhold til autonomi og ikkekonfliktende adfærd. Men integrated regulation skal stadig betragtes som udefrakommende, fordi adfærden stadig sker ud fra forventningen om at opnå et bestemt udbytte (ibid.). Det er ikke handlingen eller aktiviteten i sig selv, som er tilfredsstillende. Fokus er i stedet rettet mod at få opfyldt behovene for, eksempelvis samhørighed og kompetence. Forskellen på om individet er motiveret gennem integrated regulation eller intrinsic motivation er, at ved integrated regulation er individet ikke interesseret i selve aktiviteten. Men mere i det som aktiviteten kan medføre i forhold til ens personlige mål (Gagné & Deci, 2005). Det er vigtigt, at SDT ikke opfattes som en trinvis model, idet SDT bygger på at mennesket under optimale forudsætninger kan integrere en ny værdi eller regulering, eller integrerer en allerede eksisterende værdi eller regulering, som kun delvist er integreret (Ibid.). Desuden postulerer SDT, at når individet opnår en tilfredshedsfølelse af behovet for samhørighed og kompetence, vil individet være i stand til at internalisere værdier og regulativer. Samtidig er det graden af tilfredshedsopfyldelsen af behovet for autonomi, som differentierer mellem, om en værdi eller regulativ, fremstår som identified regulation, integrated regulation eller intrinsic motivation (Ibid.). 4.5 Prosocial motivation Med udgangspunkt i SDT tyder undersøgelser på, at motivationen bag prosocial adfærd fremmes, når individet er intrinsic motivated (Grant, 2008a). Samtidig viser undersøgelserne, at prosocial motivation kan forklare et hul i SDT teorien, om hvordan intrinsic motivation kan interagerer med andre former for regulativer (Ibid.). Prosocial motivation anses som en underliggende faktor i forhold til prosocial adfærd. Som skrevet ovenfor, relaterer individets Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 48

50 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 adfærd til forskellige former for motivation, samt defineres som: the desire to expend effort to benefit other people (Grant, 2008a, s. 49). Det vil sige, at individet ønsker at gøre en indsats, som fremmer velfærden for andre. Det tyder på, at SDT, prosocial adfærd og prosocial motivation supplerer hinanden og derved har relevans i forhold til analysen af, hvad der motiverer frivillige. På samme måde, som SDT varierer i graden af autonomi og kontrol, indikerer og foreslår SDT, at prosocial motivation differentierer i forhold til graden af autonomi (Ibid.). Ofte stiller de frivillige organisationer ikke krav til, hvor stor eller lille en indsats, der kræves af de frivillige, men opsætter i stedet mål, strategier og værdier, som organisationen arbejder imod. I relation til prosocial motivation tyder undersøgelser på, at adfærd baseret på prosocial motivation sandsynligvis fremmer vedholdenhed, ydeevne og produktivitet, når det er ledsaget af intrinsic motivation (Ibid.). Ønsket om at yde en frivillig indsats, der har betydning og gør en forskel for andre, tyder derfor på bedst at kunne opnås, når den frivillige selv træffer valget om at yde indsatsen, baseret på egne værdier, regulativer og ens intrinsic motivation. 4.6 Prosocial adfærd og - motivation versus SDT Prosocial motivation og intrinsic motivation har mange ligheder og supplerer hinanden på mange måder. Den store forskel mellem de to er, at intrinsic motivation tager et hedonisk perspektiv, ved at indsatsen til en adfærd fremmes af interesse, glæde, fornøjelse og nydelse, mens prosocial motivation tager et eudaimonisk perspektiv, hvor indsatsen til adfærd fremmes af betydningen og formålet (Ibid.). Prosocial adfærd er til dels en naturlig del af individet, men målet om at gøre en forskel for andre influeres ofte af eksterne variabler, hvorfor motivationen bag prosocial adfærd sker på baggrund af introjected eller identified regulation af adfærden eller værdier (Ibid.). Derfor kan den ikke karakteriseres, som en tilstand af ren intrinsic motivation (Ibid.). Når individets motivation er baseret på at udvise en adfærd, der fører til en forskel for andres velfærd, er der tale om prosocial adfærd. Er individets motivation i stedet baseret på at yde en adfærd, som kun fører til en forskel for ens egen velfærd, er der tale om intrinsic motivation (Ibid.). 4.7 Perceived Locus of Causality Et centralt emne for mange motivationsteorier omhandler, Internal/External Perceived Locus of Causality (PLOC). PLOC er en teori, der fokuserer på, hvad individet lægger til grund for, at vedkommende udviser en bestemt type af adfærd, herunder om individets adfærd er base- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 49

51 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 ret på egen autonomi eller eksterne faktorer, som påvirker og medfører den udviste adfærd (Ryan & Connell, 1989). Teorien har stor relevans i forhold til prosocial adfærd og SDT, i forhold til hvad der ligger til grund for individets involvering i en given adfærd. Internal PLOC beskriver den reaktion der sker, når individet selv har frihed til at træffe valg og skabe kausalitet mellem de valg, der træffes på baggrund af individets indre adfærds- og reguleringsvariabler (Deci & Ryan, 1985). External PLOC sker, når individets adfærd sker på baggrund af en ekstern påvirkning, fx når individet føler, at vedkommende skal eller bør udvise en bestemt adfærd i situationen. Adfærden er derved ikke naturligt for individet og kontrolleres til en vis grad af omgivelserne (Ryan & Connell, 1989). Alt efter om individets adfærd i en given situation er naturlig, eller sker fordi man føler, at man bør agerer sådan, er der tale om henholdsvis internal eller external PLOC (Ibid.). Prosocial adfærd baseres ofte på et autonomt valg og er intrinsic motivated, men samtidig kan prosocial adfærd ske på baggrund af eksterne faktorer. De eksterne faktorer medfører, at individet motiveres kontrolleret, fx udfører en aktivitet, der har betydning for andre samtidig med, at vedkommende selv opnår en belønning på sigt eller, at individet internaliserer en bestemt social værdi, som værende sin egen. Prosocial adfærd kan med udgangspunkt i PLOC og SDT ske ud fra kontrolleret og autonomisk motivation. Studier viser, at individets grund til at involvere sig i en bestemt adfærd relateres til forskellige former for motivation. Med udgangspunkt i SDT viser undersøgelser, at prosocial adfærd understøttes forskelligt alt efter, hvilket niveau af motivation der understøttes, samt hvad individet føler er begrundelsen for at involvere sig i adfærden (PLOC) (Ibid.). 4.8 Adfærden bag frivillighed Adfærden bag frivillighed kan som nævnt skyldes mange faktorer, der enten er interne eller eksterne. Yder man frivilligt arbejde fordi andre mener man er god til det, er man frivillig fordi man ønsker at yde en frivillig indsats, der har betydning for andre, eller er der en helt tredje grund? Prosocial adfærd der er baseret på introjected regulation, er adfærd der er kontrolleret, hvor individet håndhæver adfærden for at undgå skyld, angst eller andre forhold, der påvirker selvværdet. For frivillige vil denne form for adfærd ikke være en adfærd, der er naturlig for individet, da den ofte udvises for at undgå uønskede følger såsom skyld og straf (Ibid.). Adfærden sker ud fra external PLOC, og det kan diskuteres om denne adfærd i Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 50

52 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 forbindelse med frivillige, er en adfærd, som bidrager positivt til non-profit organisationer, idet adfærden ikke er baseret på individets egne værdier og ønske om at gøre en forskel, men i stedet forventningen om at undgå noget andet. Adfærd baseres på integrated regulation, er adfærd der er baseret delvis på individets egne mål og værdier (Ibid.). Fx at individets yder en frivillig indsats indenfor et område, der har relevans og er i overensstemmelse med egne værdier. Samtidigt yder individet en indsats, der har relevans for andres velfærd. Her er adfærden til dels autonomt samtidig med, at den er kontrolleret idet adfærden har betydning for andre. Prosocial adfærd er i denne sammenhæng baseret på den tilfredsstillelse, som udførelsen af en opgave medfører for individet, men som samtidig gør en forskel for andre (Ibid.). 4.9 McGregors Teori X og Y Hverken prosocial adfærd eller SDT arbejder med ledelsesstile. I forbindelse med frivilligt arbejde formoder vi, at ledelsesstilen har en indvirkning på de frivilliges motivation, samt deres lyst til at fortsætte i organisationen. Derfor inddrages ledelsesteoretikeren McGregor i håbet om, at hans Teori X og Y kan be- eller afkræfte formodningen. McGregor s ledelsesteori, bygger på Maslows behovspyramide (Hein, 2009). McGregors grundtanke er, at individet motiverer sig selv. Lederen kan derfor ikke motivere medarbejderen, men han kan påvirke rammerne og omgivelserne, så disse fremmer medarbejderens motivation (McGregor & Cutcher-Gershenfeld, 2006). Ledelsesopgaven er derfor, at skabe mening for medarbejderen og derigennem øge motivationen til at dække deres individuelle behov. Det er samtidig vigtigt, at lederen besidder viden om individets natur, samt en vis forståelse for den menneskelige adfærd, for at kunne lede på den mest hensigtsmæssige måde. Herved opstår koblingen til Maslows behovsteori, en uddybelse af denne kobling findes i Bilag 5: Kobling af tre klassiske motivationsteorier 6. Lederen skal forstå de menneskelige behov, for at udøve succesfuld ledelse. McGregor ser motivation som en indre drivkraft. Han mener derfor, at medarbejderens handlinger er indre styret og ikke påvirket af ydre faktorer (Ibid.). Lederen kan derfor ikke motivere medarbejderen med ydre faktorer, som fx løn, firmabil, telefon og andre materielle goder. Lederen skal i 6 Bilag 5 Kobling af tre klassiske motivationsteorier: McGregors Teori X og Y, Maslows behovspyramide og Herzbergs to-faktor teori. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 51

53 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4- Teori Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 stedet for lære at reflektere over deres antagelser, som påvirker deres handlinger, frem for at lede ud fra ideen om, at hvis de foretager a så vil der ske b. McGregors teorier bygger således på at få lederen til at forstå individet og dets handlinger (Ibid.). De to teorier kaldes henholdsvis Teori X og Teori Y. Teori X Teori X er baseret på opfattelsen af, at medarbejderne er dovne, og skal tvinges og kontrolleres for at de vil arbejde. Der er ligeledes en opfattelse af, at individet ikke ønsker ansvar og forandringer. McGregor ønsker at gøre op med denne opfattelse, da han mener dette indebærer en fejlagtig opfattelse af ledelsesopgaven (Ibid.). Teori Y Teori Y har derimod den opfattelse, at medarbejderne finder arbejdet lige så naturligt som leg og hvile, samt at de søger selvledelse, selvkontrol og ansvar. Samtidig har medarbejderen en stor fantasi, nysgerrighed og kreativitet i deres arbejde (Ibid.). Denne teori ønsker McGregor at stille til rådighed, i håbet om, at flere ledere vil reflektere over deres påvirkning på medarbejdernes adfærd Afrunding I dette kapitel er specialets primære teorigrundlag præsenteret. Gennem analysen vil der desuden blive inddraget anden teori, som har en relevans for analysen af empirien og dermed har(eu, 2011) en styrkende effekt på kvaliteten af analysen. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 52

54 //DEL 4 Empirisk analyse Analyse, anbefalinger og diskussion

55 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 - Introduktion til analysen Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 5 Introduktion til analysen Hvad ligger bag beslutningen om, at blive frivillig FDF leder? Skyldes det en opvækst i FDF, værdierne, aktiviteterne eller er der andre faktorer, som har haft en indvirkning? For at undersøge og klarlægge dette, har vi, som det første ved alle interviews, bedt lederne om at forklare, hvorfor og hvordan de er blevet frivillige ledere i FDF. Det viser sig, at 10 ud af de 13 interviewede er vokset op med FDF, enten fordi deres forældre var FDF ledere eller fordi deres venner var det. 2 ledere har derimod en fortid i spejderbevægelser, den ene skiftede fra spejder til FDF, da han var omkring 14 år, fordi han synes, det var meget sjovere, når der var flere drenge med (Bilag 14: Interview 9). Den anden har løbende skiftet mellem at være spejder og FDF er i de byer, han har boet (Bilag 7: Interview 2). Flertallet af de interviewede begrunder deres valg om at være FDF leder, med glæden ved at glæde andre, eller fordi de prioriterer andres lykke over deres egen. Deres valg om at blive frivillig leder kendetegnes derved af kategorien Altruisme, som er de personer, der yder frivilligt arbejde pga. glæden ved at glæde andre (Bussel & Forbes, 2001). De er der, med andre ord, på baggrund af deres prosociale adfærd. Nogle teoretikere påstår, at den prosociale adfærd opstå af tidligere påvirkninger af bl.a. forældre og samfundet (Weinstein & Ryan, 2010). Påstanden stemmer dermed godt overens med vores empiri, som ligeledes påviser, at hovedparten af lederne er i FDF, fordi de er opvokset med det. Dette kaldes også social rolleteori (Ibid.). Den sidste af de 13 ledere forklarer, at valget om at blive leder bunder i, at hans børn som små, var med i FDF. Han startede med at være med på lejre, og senere blev han leder (Bilag 11: Interview 6). Han er derfor blevet leder pga. et kollektivt mål, som betyder, at han har engageret sig på grund af børnenes medlemskab (Bussel & Forbes, 2001). I det efterfølgende vil analysen, med afsæt i det teoretiske grundlag samt empiriindsamlingen, fokusere på, hvad der motiverer lederne. For at få en forståelse af, hvordan lederne definerer motivation, vil vi kort introducere dette, da det kan have betydning for, forståelsen af analysen. For mange af lederne var det svært at komme med en klar definition af begrebet motivation og deres forståelse af begrebet, da de ikke er vant til denne type spørgsmål. Derfor var flere tilbøjelige til at svare på, hvad der motiverer dem i FDF sammenhæng, frem for at definere Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 54

56 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 - Introduktion til analysen Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 begrebet. 6 personer svarede dog, at det var noget med at have lyst til noget, og brugte direkte ordet lyst i deres egne formulering (Bilag 7: Interview 2, m.fl.). Derudover var der en klar tendens af, at motivation for lederne handler om glæden ved at komme til FDF, samt at se børnenes udvikling og glæde (Bilag 17: Interview 12, m.fl.). Lederne er her inde på, hvad der skaber lysten og dermed motivationen for at komme til FDF. Det har derfor ikke været muligt at komme med en klar definition på motivation fra ledernes synsvinkel, udover at det knytter sig til lysten til, at gøre noget godt for andre. Forbundssekretærerne blev ligeledes bedt om at definere motivation, her svarede den ene forholdsvis hurtigt: Det er, at få andre til at gøre noget (Bilag 19: Interview 14). Det er meget tankevækkende, at han uden videre sætter det ind i hans egen kontekst i forhold til FDF. For ham handler motivation om, at motivere de frivillige ledere og ikke mindst kredslederne. For ham lægges vægten i forhold til at definerer motivation derfor på, at det er andre end ham selv, der skal motiveres. Det at motivere andre er en del af forbundssekretærernes job, hvorfor det nærmere er begrebet at motivere, der defineres frem for motivation. I interviewet med de to forbundssekretærer siger den ene desuden: Du kan ikke arbejde med motivationen, men du kan arbejde med flere forskellige andre ting, som giver den der motivation (ibid.). Der skal altså tages hul på forskellige faktorer for at skabe motivationen. Flere af disse faktorer vil den efterfølende analyse medvirke til at identificere. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 55

57 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 6 Self-Determination Theory I det følgende analyseres FDF ledernes udtalelser om tilfredsstillelse af behovene for autonomi, kompetence, og samhørighed, for til sidst at komme med en samlet vurdering af, hvilken type motivation der overordnet kendetegner ledernes motivationsform i forhold til SDT. 6.1 Autonomi Hvorfor skal alting være, som det plejer, og ligne det, det er; en kredsplads på FDFs landslejr. Hvorfor ikke gøre noget, som er anderledes og udfordrende. At være FDF er betyder vel ikke, at man behøver at sove på et liggeunderlag i et telt. Hvorfor ikke i stedet inddrage lokale interessenter og indgå et lokalt samarbejde med en virksomhed, og tage skridtet fuldt ud og gøre en skør ide til virkelighed? Det er, hvad kredsen har valgt at gøre. Liggeunderlagene skal, hvis den skøre ide skal opfyldes, udskiftes med køkkenskabe, som i menneskestørrelse laves om til sengeskabe. For at gøre ideen til virkelighed tog et par ledere kontakt til det lokale køkkenfirma, for at høre om de turde tage udfordringen op. En sådan udfordring for køkkenfirmaet, krævede en modydelse fra kredsen, hvis udgifterne skulle holdes på et minimum. Den ene leder tilbyder derfor, uden omsvøb, virksomheden et teambuildingskursus for 50 personer. Det eneste virksomheden skal gøre, er at give besked om, hvilken weekend i 2012, de ønsker dette skal finde sted. Kredsen har en hytte til overnatning, og sørger for at arrangere et program fra fredag eftermiddag til søndag formiddag. Denne udfordring om at tilbyde et så stort arrangement i bytte for sengeskabe til Landslejren, var mere end en ung leder kunne overskue. Han havde brug for en forklaring fra lederen, der havde givet tilbuddet, da han ikke kunne se, hvordan de skulle kunne udføre opgaven. Lederen, som gav tilbuddet, var heller ikke helt sikker på, at det var muligt at gennemføre det og afsluttede samtalen med følgende kommentar: Jamen, det ved jeg da heller ikke om jeg kan, men så må vi få det løst (Bilag 6: Interview 1). En skør ide, som bliver luftet, er aldrig mere umulig end, at der er plads og autonomi til at prøve, om den kan føres ud i virkeligheden Frihed under ansvar Tilfredsstillelse af behovet for autonomi er grundlæggende for at fremme individets følelse af at være intrinsic motivated (Ryan & Deci, 2000a). Tilfredsstillelsen af behovet for autono- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 56

58 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 mi er for lederne til dels bundet i frihed under ansvar, hvilket tilkendegives af følgende udsagn fra en kredsleder: Der er fuldstændig frihed til, hvordan de [Lederne] vil gøre det. Så det - ingen ko på isen (Bilag 15: Interview 10). Mulighederne for at få tilfredsstillet behovet for autonomi er i stor udstrækning til stede i begge kredse, og gennem de mange interviews dannes der et billede af to kredse, hvor lederne i bred udstrækning har medindflydelse på deres FDF arbejde. Samtidig medvirker det til, at de anerkendes for dem de er, hvilket er med til at opfylde behovet for autonomi (Ryan & Deci, 2000a). Som historien ovenfor bevidner, er der rum og frihed til, at de enkelte ledere har autonomi til selvstændigt at tage initiativ til at afprøve, om skøre ideer og påhit kan udleves og virkeliggøres. Lederne har mulighed for selv, at tage initiativ til nye udfordringer, uden godkendelse fra resten af kredsen. Skøre ideer og aktiviteter indgår ligeledes i værdigrundlavet for FDF, hvor leg og fantasi er vigtige elementer for alt FDF, og selve arbejdsformen i FDF skal have form af dette (Bilag 1: FDFs værdigrundlag). Brugen af leg og fantasi ligger meget naturlig for mange ledere, da de gennem en opvækst i FDF har taget værdierne til sig, og gjort dem til en integreret del af deres eget værdisæt. Flere ledere udtaler, at de ikke kan forestille sig et liv uden FDF, hvilket understeger vigtigheden af, at FDF forbliver en del af deres liv (Bilag 6: Interview 1). Ledernes behov for autonomi i FDF aktiviteterne tilfredsstilles gennem de internaliserede FDF værdier, og betragtes som en naturlig del af deres adfærd, da disse assimileres og tilpasses ledernes personlige mål (Deci& Ryan, 1985). Som FDF leder er følelsen af, at være kontrolleret i det daglige FDF arbejde ikke tilstede i særlig stor grad, da engagementet i ens adfærd i høj grad skyldes internal PLOC (Ryan & Connell, 1989). Lederne i de to kredse fremhæver begge steder, at der er mulighed for at tilfredsstille behovet for autonomi: De fede ting ved at komme hernede er, at man kan få lov at lave det man vil. Altså, det er jo os ledere, der arrangerer og planlægger, hvad der skal foregå til hvert møde, så det er jo også bare med til at motivere folk. (Bilag 15: Interview 10). Der er således ikke grænser for, hvilke ideer der kan komme på bordet i FDF regi. Hvis det kan lade sig gøre, inden for rimelighedernes grænser, så skal det afprøves. Grænserne for de frivilliges autonomi i forhold til, hvad der er legalt, er ifølge en kredsleder, at så længe formålsparagrafferne overholdes, bestemmer lederne selv, hvad de vil lave (Bilag 8: Interview 3). Det er samtidig med til at skabe et miljø, hvor lederne ikke kontrolleres af kredslederne og hvor det er den enkeltes interesse og lyst, som er styrende for adfærden. Lederne Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 57

59 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 har derved selv ansvaret for, at tilrettelægge det ugentlige FDF arbejde, og er ikke styret og fastholdt, af løbende at skulle konferere med kredslederen eller ledere fra andre børnehold (Bilag 14: Interview 9). Opvæksten i FDF har desuden skabt en internaliseringsproces, hvor ledernes oplevelse af den høje grad af autonomi medvirker til, at det ofte er lysten og interessen for aktiviteterne, som styrer ledernes adfærd og derved valget om at være frivillig leder (Ryan & Deci, 2000a). Lederne er opvokset i en kultur, hvor de har oplevet støtte og frihed frem for kontrol fra omgivelserne. De har lært, at FDF favner bredt. Via deres opvækst i FDF, er de vant til at være iderige og kreative i deres FDF arbejde. Dette understøttes også af feltstudier om intrinsic motivation, som har påvist, at individer som oplever støtte frem for kontrol, fra bl.a. forældre eller overordnede, tilskyndes at være mere intrinsic motivated, grundet en større følelse af autonomi, i det de foretager sig (Ibid.). Forudsætningerne for, at de frivillige kan få tilfredsstillet deres behov for autonomi, afhænger i henhold til ovenstående meget af, i hvilken grad lederne er motiveret for og har lysten, samt evnerne til selv, at have autonomi i FDF arbejdet Traditioner versus innovation Det er de frivillige ledere, der udgør kernen i FDF arbejdet, og derfor også dem, det er vigtigst at fokuserer på, i forhold til motivation. FDF har som forbund en lang historie og ikke mindst traditioner, som danner grundbasen for det FDF arbejde, der udføres i dag. Tradition og innovation er to aspekter, som ofte kædes sammen i det daglige, frivillige arbejde. Med udgangspunkt i SDT, kan de frivilliges arbejde og engagement opdeles i to typer af motivation, kontrolleret og autonomt (Gagné & Deci, 2005). For begge kredse er det kendetegnet, at de frivillige ledere oplever, at de i deres FDF arbejde på mange områder har frihed til selv at tilrettelægge børnearbejdet ud fra de ting, der interesserer dem, og giver dem lysten. Friheden er dog på nogle områder kontrolleret, idet de ikke har fuldstændig frie hænder til at vælge til og fra i forhold til, hvilke aktiviteter og arrangementer, der skal gennemføres. Den kontrollerede motivationsform opstår ofte i de arrangementer, som er en tradition for kredsene, og som sker uden for FDF kredsen. Forstået på den måde, at det er arrangementer, som udføres for en ekstern part og hvor belønningen ofte er en økonomisk kompensation til kredsen. For den ene kreds handler det fx om, at kredsen hvert år forpligtiger sig til, at levere frivillige ledere som kan lave aktiviteter i forbindelse med det lokale indkøbscenters fødsels- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 58

60 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 dag. Det er for kredsen, et indtægtsgivende arrangement, som bidrager til kredsens økonomiske grundlag (Bilag 18: Interview 13). Her opstår kontrol af de frivilliges adfærd, da en del af det at være FDF leder i kredsen også betyder, at man skal tage del i arrangementer, som ikke er den direkte grund til, at de er FDF ledere. SDT definerer det med: being controlled involves acting with a sense of pressure, a sense of having to engage in the actions (Gagné & Deci, 2005). Her er det ikke ledernes intrinsic motivation, som er drivkraften, i stedet er der ud fra SDT tale om, at motivationen er kontrolleret af eksterne faktorer. Det er muligheden for fx økonomisk kompensation til kredsen, som motiverer ledernes adfærd. Derudover giver deltagelse i disse aktiviteter muligheden for samtidig at få opfyldt behovet for samværet med andre ledere, som også hjælper med den pågældende aktivitet (Bilag 18: Interview 13). Det kan være et pres fra omgivelserne, som medvirker til, at lederne udviser en adfærd som er efterspurgt fra kredslederen, fx at man siger ja til at hjælpe, så ens medledere ikke står med ansvaret alene. Derudover kan motivationen for adfærden også ske ud fra forventningen om, at den økonomiske kompensation indirekte skaber mulighed for, at kunne lave de aktiviteter, der interesserer én. Ud fra teorien om external PLOC (Ryan & Connell, 1989), skyldes lederens adfærd i disse tilfælde således eksterne faktorer, som gør, at ledernes adfærd er kontrolleret og ikke naturlig. Traditionerne er dog ikke kun kontrolleret af eksterne motivationsfaktorer, som fx at tjene penge til kredsen. Både på forbundsniveau og kredsniveau opleves det, at lederne har autonomi til at skabe det FDF, som de ønsker, indenfor rammerne. Der er traditioner, som fx den årlige sommerlejr eller weekendture med børnene. Arrangementer, som er kendetegnet for FDF, og hvor både børn og ledere har mulighed for at afprøve de færdigheder, de har lært i løbet af sæsonen. Det er samtidig en del af FDFs værdigrundlag, at disse ture skal finde sted (Bilag 1: FDFs værdigrundlag). Her er kontrollen mindre end ved de indtægtsgivende aktiviteter, men der er stadig en ekstern kontrol, da rammerne er sat. Rammerne er med til at fastholde FDFs retning, mens indholdet er op til lederne at bestemme, og samtidig skaber det rum for tilfredsstillelse af behovet for autonomi. Traditionerne er der, men der er stadigvæk stor mulighed for selv at sætte sit præg på kredsen: Den her kreds er båret af initiativ, lyst, motivation og faktisk også innovation, fordi den ikke er båret ret meget af tradition. Vi har nogle meget få traditioner. Vi skal på sommerlejr, hvordan den bliver holdt, det er meget forskelligt (Bilag 12: Interview 7). Lederne har autonomi til selv at lave aktiviteterne, men Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 59

61 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 kontrolleres af de faste rammer og de enkelte ledere vil sandsynligvis ikke lade deres adfærd påvirkes af, at fx weekendture er noget, der skal afholdes. Lederne ved, at når de melder sig som frivillig leder, så forpligter de sig også til at tage på fx weekendture (Bilag 10: Interview 5). Det er en del af værdierne, som til en vis grad er internaliseret, da flere ledere pointerer, at turene i FDF er noget af det, der motiverer dem (Bilag 13: Interview 8 m.fl.). Samtidig har de identificeret sig med vigtigheden af værdierne omkring ture og lejre, som stemmer overens med de personlige mål og identiteter. Det har samtidig relevans i forhold til de ledere, som har haft en opvækst i FDF. Deres adfærd er sandsynligvis præget af, at der er foregået en positiv internaliseringsproces af værdier og adfærd gennem tiden. Disse er derfor, i stor grad, internaliseret og en naturlig del af deres adfærd (Ryan & Deci, 2000b). Derudover trækker adfærden bag valget, om at deltage i FDF aktiviteter og arrangementer, i en retning af internal PLOC, hvor lederen mere frivilligt ønsker at være en del af arrangementerne. Her baseres adfærden på internaliserede værdier og til en vis grad, en tilfredsstillelse af lederens behov for autonomi (Ryan& Connell, 1989), (Ryan& Deci, 2000b) Flad organisationsstruktur Strukturen i en frivillig organisation har stor betydning for organiseringen af det frivillige arbejde, og det frivillige engagement. Dette afspejles hos begge kredse, hvor strukturen er meget flad. Lederne hos begge kredse giver udtryk for, at der er rum til at sige, det man har lyst til og komme med ideer, uden frygt for ikke at blive hørt eller nedgjort. Begge kredse har ligeledes valgt, at assistenterne deltager på ledermøder, på lige vilkår som resten af lederflokken. Assistenterne er unge seniorer, som endnu ikke aldersmæssig må være leder, men som inddrages i børnearbejdet, for at blive klædt på til at være fremtidige ledere (Olsen, Bergmann, & Woer). Det skaber rum for, at assistenterne kan føle medejerskab og får muligheden for selv at have indflydelse på, hvilken retning FDF arbejdet skal tage samtidig med, at de selv kan vælge, hvilke aktiviteter de vil lave med børnene. Det er alt sammen med til at give assistenterne en større følelse af autonomi i deres frivillige arbejde og opnå tilfredsstillelse af behovet for autonomi (Ryan & Deci, 2000a). Inddragelse af assistenterne på ledermøderne, har for den ene kreds ført til forslag om en ændret mødestruktur for væbnerne 7, som er nytænkende og gældende fra den kommende sæson. Den nye struktur giver både væbnerne og væbnerlederne mulighed for, at lave de 7 Betegnelse for børneholdet for aldersgruppen år. (FDF, 2011o) Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 60

62 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 aktiviteter, som de brænder for og dermed skabe en proces mod en indre tilfredsstillelse (Ryan & Deci, 2000b). Sæsonen opdeles i 4 kvartaler, hvor hvert kvartal indeholder 4-5 forskellige temaer, hvor man kan melde sig på det, man finder mest interessant og spændende (Bilag 16: Interview 11). Det er et eksempel på en strukturforandring, som skaber mulighed for: endorsing one s actions at the highest level of reflection (Gagné & Deci, 2005, s. 334). Lederne får derved mulighed for at deltage i de FDF aktiviteter, som de finder interessante, og udføre dem frivilligt på baggrund af egne valg (Ibid.). Det er med til at skabe et fundament, hvor processen mod intrinsic motivation for FDF arbejdet kommer i spil og skaber en naturlig glæde for den enkelte, da det skaber mulighed for tilfredsstillelse af behovet for autonomi. I begge kredse er der desuden mange ledere, der udtrykker, at alle ledere er ligeværdige uanset alder og rang. Dette kommer ligeledes til udtryk ved et ledermøde, som vi observerede. Ledermødet var præget af en uformel tone, hvor der ikke var forskel på assistenter, ledere og kredsledere. Beslutninger blev taget demokratisk og kredslederne fremstod kun som det besluttende organ, når de direkte blev bedt om det (Bilag 20: Observation fra ledermøde). Der var ikke tegn på kontrol fra kredsledernes side, i stedet fremstod de autonomistøttende overfor lederne, og gav dem plads til at træffe beslutninger. Derved skabes der også et bedre udgangspunkt for internalisering af værdisættet og en større autonom motivation, for at gennemføre de ting, der bliver besluttet, da lederne føler, at de inddrages i beslutningerne, samt drages til ansvar for disse (Gagné& Deci, 2005). Ved at kredsledere udviser en autonomistøttende adfærd overfor lederne, medvirker det til en organisationsstruktur, hvor lederne selv inddrages i beslutningerne. Samtidig har den støttende lederadfærd betydning for internaliseringen af værdierne i FDF. Ledere som opnår et vis niveau af tilfredsstillelse for behovet for autonomi i forhold til beslutninger og aktiviteter, vil i langt højere grad basere deres valg og adfærd ud fra værdierne i FDF (Ibid.). En høj grad af autonomi og mulighed for tilfredsstillelse af denne kan medvirke til risikoen for, at nogle ledere vil misbruge dette. Men ud fra empirien vurderes dette ikke at være aktuelt, da sammenholdet i begge kredse skaber en ansvarlighedsfølelse overfor hinanden, som ledere. Muligheden for at få tilfredsstillet behovet for autonomi understreges også i udtagelsen fra en kredsleder, der har stor fokus på at beslutninger træffes i fællesskab og ikke kun af kreds- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 61

63 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 lederne:... altså, vi drøfter jo rigtig mange af tingene, der sker hernede, på ledermøder og vi er også rigtig gode til - det er jo ikke Kurt og jeg, der har hele ansvaret for alle de ting vi skal (Bilag 15: Interview 10). En anden kredsleder giver ligeledes udtryk for, at der er plads til alle, og at lederne inddrages så meget som muligt. Men når fx ledersammensætningen ikke går op ud fra ønsker, falder det tilbage på kredsledelsen, som må tage beslutningen: Det skal selvfølgelig gå op i en højere enhed, og det er jo der, det kan falde tilbage på Peter og jeg, at vi bliver nød til at sige, at vi må flytte lidt rundt (Bilag 8: Interview 3). Kredslederne påtager sig her, det afgørende ord, og tage de beslutninger som de anser, som værende bedst for alle parter Opsamling autonomi Tilfredsstillelsen af behovet for autonomi i det frivillige FDF arbejde, har betydning for den enkelte leders motivation. Mange af de interviewede ledere er opvokset med FDF. En opvækst der har medvirket til en internalisering af FDF værdierne og adfærden, som er kendetegnet i organisationen, hvorved der har fundet en integrated regulering sted. Beslutningen om, at lederne sidenhen har valgt at blive frivillige i FDF, indikerer samtidig at ledere, som er opvokset i organisationen, er intrinsic motivated. De udtrykker selv, at deres behov for autonomi tilfredsstilles i stort omfang, da de bl.a. selv har autonomi til at tilrettelægge FDF arbejdet, inden for rammerne. Analysen viser samtidig, at der er indikationer på, at ledere som ikke har en fortid som børnemedlem i FDF, motiveres gennem identified regulation. Disse ledere har til en vis grad internaliseret FDF værdierne og adfærden, som også stemmer overens med deres egne personlige mål og identiteter. Begrundelsen for, at de er external motivated er, at det er ydre faktorer, der har indvirkning på deres valg om at blive frivillig, samtidig med at støtte fra omgivelserne er en vigtig motivationsfaktor. I begge kredse er der fokus på, at lederne er innovative og nytænkende i forhold til de rammer FDF stiller til rådighed, samtidig med at værdierne indtænkes i aktiviteterne. Begge kredse er på mange områder på forkant med, at de frivillige ledere har autonomi til at skabe det FDF, som de ønsker at bruge deres kræfter på. Det frivillige FDF arbejde indebærer dog arrangementer, hvor der ikke er et autonomt råderum til at vælge, om man vil deltage eller ej. Det er i stedet aktiviteter som skal udføres, for at FDF arbejdet og kredsen kan bestå. Motivationen for disse arrangementer tyder på external regulation, idet baggrunden for adfærden baseres på muligheden for tilfredsstillelse af ydre krav eller ydre belønninger. Det er Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 62

64 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 ofte de indtægtsgivende arrangementer, der har en demotiverende effekt, hvorfor disse bør begrænset. Kredsene bør se efter andre indtægtsmuligheder, hvilket fx kan være en forhøjelse af kontingent eller udnyttelse af andre ressourcer omkring kredsen til de indtægtsgivende arrangementer end børnelederne. Vi forestiller os, at nogle kredse vil være bange for at miste børn på dette, men idet kontingentet FDF kredsene er lavere end en fodbold (Aulum IF, 2011) og håndboldsæson (Aulum HK, 2011), (Bilag 9: Interview 4), så tror vi ikke dette er et problem, men ellers må man snakke med forældrene om det, så de får en forståelse for kontingentstigningen. I henhold til SDT indikerer den høje grad af tilfredsstillelse af behovet for autonomi, at ledernes motiver for at yde en frivillig indsats, er intrinsic motivated. Dog er der situationer, hvor ekstern kontrol til en vis grad tilsidesætter den enkeltes autonomi, og hvor motivationen for adfærden i stedet baseres på identified regulation og integrated regulation, grundet den manglende mulighed for tilfredsstillelse af behovet for autonomi. 6.2 Kompetence Ude i det fjerne anes de mørke skyer, solen er ved at gå på hæld og blæsten begynder så småt at tage til. Sigurd tænker på dagens forretningsmøder, egentlig så gik det godt, men alligevel er det som om, der mangler noget. Han kan ikke helt sætte en finger på, hvad det er, og så alligevel godt. For det var nu sjovt i går aftes, sammen med børnene til FDF. Han havde ikke troet, at ungerne ville synes, at det var så sjovt at bygge et udkigstårn af rafter. De skulle koncentrere sig i lang tid og samtidig samarbejde og hjælpe hinanden. Tiden var fløjet af sted, og inden Sigurd havde set sig om, skulle børnene allerede hjem. Sigurd kom til at tænke på et forretningsmøde, med en kunde tidligere i dag, det var ikke gået som forventet. Kundens virksomhed skrantede økonomisk og chefen var sur og tvær, og ville have god kvalitet for ingen penge. Han havde ikke været til at tale med, og det var endt med, at Sigurd var kørt uden nogen aftale. Han begyndte at smile, da tankerne igen faldt på gårsdagens FDF møde. Hvorfor var det nu lige, at han til daglig gad køre rundt til sure kunder, som alligevel ikke afgav ordre og kun ville brokke sig. En tanke slog pludselig ned i ham. Aftenen før var Sebastian kommet hen til ham, og havde sagt, at han glædede sig til FDF hver uge, for det var så fedt at lave alle mulige seje ting, og Sigurd var altid sjov at være sammen med. Nok, kunne være nok. Til FDF var han jo med til at gøre en forskel, det var jo Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 63

65 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 her hans forcer lå. Det var til FDF, at han virkelig fik lov til at gøre det, han syntes var det bedste at være med til at sætte sit præg på børn og unge, samt have det sjovt med dem. Næste dag vendte Sigurd forbi chefens kontor, inden det første salgsmøde. Det ville ikke gå i længden, der skulle ske noget nyt i hans liv. Tilfældigvis var Sigurd aftenen før, faldet over et stillingsopslag, som pædagogmedhjælper i den lokale fritidsordning. Det var som om, at det hele pludselig gav mening for ham, og gik op i en højere enhed. Godt nok, var han god til sit job, som salgskonsulent, men egentlig var det nok arbejdet med børn, som han reelt havde lyst til. Tre måneder senere var Sigurds liv vendt fuldstændig på hovedet. Første dag som pædagogmedhjælper ventede og studieansøgningen til pædagogseminariet var smidt i postkassen, aftenen før Skjulte kompetencer Følelsen af at være kompetent, er et akkumuleret resultat af individets interaktion med omverdenen, ens udforskninger, læring og adaption (Deci & Ryan, 1985). Det er bl.a. igennem tilfredsstillelsen af behovet for kompetencer, at individet får energi til hele tiden at udvikle sig (Ibid.). Ovenstående historie er et eksempel på, at det at være FDF leder, kan fremkalde latente kompetencer. Gennem FDF har lederen udviklet nye kompetencer, der til en vis grad tilfredsstiller hans behov for kompetence. Kompetencer som han ikke oplever, kommer i spil i hans professionelle job, og samtidig er det kompetencer, som giver ham glæde og lyst. Lederen har oplevet, at han gennem FDF har internaliseret værdier og adfærd, som har været med til at udvikle nye kompetencer, som skaber en indre glæde og tilfredsstillelse for ham. Historien bevidner desuden om, at FDF kan få indflydelse på mange aspekter af éns liv og føre til nye muligheder, som man ikke tidligere havde ænset. I det frivillige arbejder oplever lederne nye kompetencer, som de ikke troede de havde, men som pludselig kommer i spil og forandre deres hverdag radikalt. En anden leder har haft en lignende oplevelse af nødvendigheden af et professionelt karriereskifte. Denne lederen har taget en beslutning om at uddanne sig til lærer og derved sætte sine kompetencer endnu mere i spil gennem det professionelle og frivillige arbejde (Bilag 7: Interview 2) Kald Hvad der pludselig gør, at FDF arbejdet kan medvirke til nye kompetencer og derved øget tilfredsstillelse af behovet for kompetencer og forandringer i arbejdslivet, kan muligvis for- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 64

66 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 klares ud fra teorien om ubesvarede kald. Et kald kan beskrives, som en besættelse eller lidenskab der får individet til at føle sig draget til udførelsen af aktiviteter som er sjove og meningsfyldte, samtidig med, at individet oplever udførelsen som en central del af sin identitet (Berg, Grant, & Johnson, 2010). Behovet for opfyldelse af ubesvarede kald gennem kompetencer har desuden relevans for prosocial adfærd, hvor det er betydningen af ens arbejde og formålet, der fører til adfærden (Weinstein & Ryan, 2010). Engagement i prosocial adfærd kan fremme tilfredsstillelsen af behovet for kompetencer, det kan ske gennem kaldet og ønsket om at yde en adfærd, som har betydning for andre. Tilfredsstillelsen opnås ved, at kald aktiveres via ens kompetencer, og den betydning som det kan have for andre (Ibid.). Dette har stor relevans for den enkeltes motivation, da det at have kompetencerne til at kunne udføre aktiviteter, som er til gavn og har betydning for andre, fremmer adfærden bag intrinsic motivation, som samtidig skaber en belønning i sig selv for individet (Kunda & Schwartz, 1983). De to førnævnte FDF ledere har oplevet, at FDF arbejdet har medvirket til at kompetencer synliggøres for individet, samt at de ikke længere opfyldes tilstrækkeligt via FDF arbejdet. Deres interesse for at arbejde med børn er steget og har medført, at behovet for kompetence ikke længere er tilstrækkeligt dækket, hvorfor de søger nye muligheder, hvor behovet kan dækkes yderligere. Opdagelsen af kompetencerne, er så gennemslagskraftige, at de ændre deres arbejdsliv radikalt og sætter kompetencerne endnu mere i spil. FDF arbejdet har i flere tilfælde været medvirkende til, at aktivere ledernes skjulte kompetencer og synliggøre deres virkelige forcer. Som en leder udtrykker det: Det at have med mennesker at gøre, kan godt lyde lidt klicheagtigt og banalt, men den oplevelse af, at man faktisk kan gøre en forskel i FDF eller foreningsarbejde generelt, har jo helt klar fået mine øjne op for, at det var der jeg havde min force... (Bilag 6: Interview 1). Lederne bliver pludselig opmærksomme på skjulte kompetencer, som medfører et kald om at gøre en forskel, samt at udvise en adfærd der har betydning for andre. Der er tale om personer, som præges af personlige og sociale betydninger, som er indre tilfredsstillet, og som skaber værdi til samfundet (Berg et al., 2010). Livet som FDF leder, har således medvirket til opfyldelse af flere lederes ubesvarede kald og frembringelse af kompetencer som lederne ikke var klar over de havde, og som virkeliggøres til gavn for dem selv og andre. Lederne oplever nogle gange, at de kan nogle ting, som de ikke viste de kunne, hvorfor de skjulte kompetencer synliggøres. I de tilfælde, som er be- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 65

67 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 skrevet tidligere med lederne, der skifter deres professionelle job, på baggrund af FDF arbejdet, er der tale om, at lederne via deres opdagede kompetencer, har fundet ud af, at de ikke bare har interesse for arbejdet med børn, men at de har et ubesvaret kald for børnearbejdet. Synliggørelsen af de ubesvarede kald, gennem FDF arbejdet, har ledt til, at flere ledere har søgt at opfylde dem gennem FDF og deres professionelle arbejde. De har således været stærkt motiveret for, at udfylde deres ubesvarede kald (Ibid.). Det opleves samtidig gennem flere interviews, at behovet for opfyldelse af kompetencer og ubesvarede kald, har relevans for formålet, med at yde en indsats, som gør en forskel for andre Følelsen af kompetencer internt i kredsen Følelsen af at besidde de rette kompetencer til udførelse af ens handlinger kan, når individet oplever feedback og kommunikation fra omgivelserne, have en styrkende effekt på intrinsic motivation (Ryan & Deci, 2000a). Mulighederne for hele tiden at udvikle sine kompetencer i FDF, er et vigtigt element for mange ledere. En leder, som er ny på et børnehold, har bl.a. svært ved at få børnenes opmærksomhed og føler ikke, at han har de rette kompetencer til at fange deres interesse. Han oplever, at hans medledere har gode kompetencer på denne front og spørger dem derfor, om: hvad det er for nogle aktiviteter, som børnene normalt bider på? (Bilag 17: Interview 12). Der er en god tradition i begge kredse for at hjælpe hinanden og bruge de kompetencer, de hver især besidder. Hvis der er ledere, der oplever, at de har brug for hjælp, er hjælpen ikke længere væk end den nærmeste medleder (Bilag 16: Interview 11). De to kredse formår også at inddrage frivillige, som ikke besidder de rette kompetencer i forhold til børnearbejdet, men som har andre kvalifikationer og færdigheder, som gør, at de kan yde en frivillig indsats på andre områder (Bilag 18: Interview 13). Der er rum til, at ledere med forskellige kompetencer kan lære af hinanden, og derved hele tiden udvikle deres kompetencer. Interaktionen med andre er derved med til at tilfredsstille individets behov for kompetencer (Deci & Ryan, 1985). Derudover skaber tilfredsstillelse af behovet for kompetencer gode betingelser for, at lederne løbende udvikler sig og fordrer processen mod at være intrinsic motivated (Ibid.). Mulighederne for at udvikle ens kompetencer gennem det ugentlige FDF arbejde, sker bl.a. fordi der er autonomi til selv at vælge de aktiviteter, der interesserer én. For at lederne kan Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 66

68 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 opleve en intrinsic motivation, er det nødvendigt, at individet både får tilfredsstillet behovet for kompetence, samhørighed og autonomi. Sikre individet kun tilfredsstillelse af de to førstnævnte behov, kan følelsen af at være intrinsic motivated ikke finde sted ((Gagné & Deci, 2005). I begge kredse er der rum og plads til, at individet har autonomi til at dækket behovet for kompetencer. Det kommer bl.a. til udtryk i forhold til eksterne kurser, hvor det ofte er kutymen, at det er den enkelte, der selv udvælger, hvilke kurser han ønsker at deltage. Han vælge dermed ud fra egeninteresse, og de områder han gerne vil udvikle sig samt have nye udfordringer og kompetencer inden for (Bilag 13: Interview 8). Ovenstående giver et billede af to kredse, hvor der er plads til, at den enkelte kan udfolde sine kompetencer i FDF arbejdet, og i de aktiviteter, som ligger naturligt for ham. Det indikerer, at der er plads til, at den enkelte kan være frivillig ud fra de kompetencer, han besidder, hvorfor meget tyder på, at mange af de frivillige ledere grundet mulighederne for tilfredsstillelse af behovet for autonomi og kompetence til en vis grad føler sig intrinsic motivated, men samtidig har omgivelserne også betydning for, hvor ens kompetencer kommer i spil Behov for nye kompetencer Udvikling af den enkelte leders kompetencer baseres som tidligere nævnt bl.a. på muligheden for at tage relevante kurser, som højner lederens kompetencer i det ugentlige FDF arbejde. Kredslederne vil gerne, at flere ledere deltager i kurser for at udvikle sig, især de lidt ældre ledere, da kredslederne oplever, at lederne kommer tilbage med fornyet energi efter et kursus (Bilag 18: Interview 13). Men samtidig oplever én leder bl.a. at: det er væsentligt, men de [kredslederne] vil ikke selv bruge en weekend på det (Bilag 6: Interview 1). Ledere som ikke oplever, at kredslederne deltager i kurser, mister motivationen for at selv at deltage. Kredsledere som derimod støtter op om ledernes ønske, om at komme på kursus og tilegne sig nye kompetencer, vil styrke ledernes motivation for at tage på kurser (Ryan & Deci, 2000a). En manglende opbakning fra kredslederne kan resultere i, at lederne ikke deltager i kurser, da de ikke opnår den støtte, som de har behov for fra omgivelserne. Mange af lederne er i forvejen ikke intrinsic motivated for at udvikle deres kompetencer yderligere, gennem weekendkurser, da dette indebærer at skulle afse tid til det. Når kredslederne ikke selv går foran, viser vejen og støtter op om, at det er vigtigt, at lederne hele tiden udvikler sig, så opstår der en risiko for, at kredsen og udviklingen går i stå. Hvilket i værste fald vil resultere i, at medlemmerne ser sig om efter nye udfordringer. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 67

69 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Det er ofte de unge ledere, der tager på kursus, givetvis fordi de har tiden til det, samt fordi de endnu er nysgerrige efter at få udviklet deres kompetencer. De unge ledere udviser lyst og interesse for at komme på kurser og vil gerne bruge tid på det, end mange af de ældre ledere. Det kan dog samtidig skyldes at de er på et andet livsstadie, hvor de endnu ikke stiftet egen familie som de hellere vil bruge weekenderne med. Det formodes desuden, at de unge har et større behov for at tilegne sig kompetencer, end de ældre og erfarne ledere. Når de unge komme på kursus og tilegner sig nye kompetencer, så kommer de tilbage til kredsen med fornyet energi og en følelse af, at behovet for kompetencer til lederjobbet er mere tilfredsstillet. Når ældre lederne ikke er motiveret for at tage på kursus, så kan det ses som et tegn på, at de føler, at behovet for kompetencer er tilfredsstillet. Det kan være, at de tidligere i deres FDF karriere har deltaget på mange kurser, og der tilegnet sig de nødvendige kompetencer. Samtidig kan det ugentlige fremmøde i kredsen og arbejdet med børnene, tilegne den enkelte en lang række af kompetencer. Ligesom lederne besidder mange forskellige kompetencer, som kan stilles til rådighed for de andre ledere, hvorved at lederne kan lære af hinanden. Vi var under specialeprocessen til et par kredspilotarrangementer 8 i FDF. Arrangementerne var henvendt til nye kredsledere på Sjælland. En aften var temaet Rekruttering. Her blev det diskuteret, hvilke realkompetencer man får ved at være leder i FDF. Diskussionen resulterede i en længere liste over kompetencer. Bl.a. blev der snakket meget om det at omgås andre, at begå sig blandt mange, at samarbejde samt tilegnelsen af pædagogiske kompetencer. Snakken handlede også meget om ledelse, organisering og planlægning, som er en stor del af FDF arbejdet, da det er svært at gennemføre et arrangement med succes uden organisering og planlægning. Ligeledes er ledelse en forudsætning, for at holde styr på 30 børn. Desuden blev der nævnt kreativitet, selvstændighed, problemløsning og forandringsparathed. Alt i alt, så lærer lederne meget, ved at være med i FDF, hvilket betyder, at de får styrket deres kompetencer, samtidig med, at de selv har autonomi til at vælge, hvilke kompetencer de ønsker at styrke. Vil en leder gerne udvikle sine kompetencer i forhold til planlægning og organisering, så står det frit for at melde sig til nogle af udvalgene, enten i kredsen eller forbundet 8 I landsdel 7 og 8 har FDF kørt et projekt, kaldet kredspilot, for nye kredsledere, hvor man ville forsøge at forberede samt klæde nye kredsledere på til kredslederposter. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 68

70 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 (Bilag 12: Interview 7). Dette bevidner om, at lederne hele tiden udvikler sig selvom, at de ikke tager på kurser. Flere ledere udtrykker dog alligevel, at de i forskellige situationer ikke føler, at de besidder de rette kompetencer, til bl.a. at håndtere situationer med børn med forskellige behov og diagnoser, som ADHD (Bilag 7: Interview 2). Det kan påvirke intrinsic motivation negativt, da følelsen af ikke at have de rette kompetencer til at udføre opgaven, kan give frustrationer og mindske tilfredsstillelsen for én selv og omgivelserne, fordi man ikke føler sig kompetent til opgaven (Gagné & Deci, 2005). Uafhængigt af hinanden efterspørger flere ledere i begge kredse, kurser i håndtering af børn med særlige behov. Samtidig er der, så stort et behov for det, at den ene kreds selv overvejer at afholde et kursus for sine ledere (Bilag 14: Interview 9). Derved får lederne tilført nye kompetencer, og samtidig skal de ikke nødvendigvist bruge en hel weekend på at rejse til fx landsdelskurser, når kurser i stedet holdes internt i kredsen. Ledernes deltagelse i sådanne kurser kan øge følelsen af at være kompetent, hvilket kan medvirke til en styrkelse af deres intrinsic motivation (Deci& Ryan, 1985) Udvikling af kompetencer De unge ledere er, som tidligere nævnt, ofte dem, der aktivt gør en indsats for at tilegne sig mere målrettede kompetencer i FDF arbejdet. En kredsleder udtaler således at: De unge er fuldstændig vilde med kurser, de kan ikke få nok (Bilag 8: Interview 3). De unge føler sig nogenlunde klædt på i forhold til aktiviteterne, men mangler kompetencer og erfaringer i forhold til at være ledere, grundet deres alder. Dette afhjælpes bl.a. ved, at de nemt kan få hjælp, hvis der er behov for det (Bilag 16: Interview 11). Det essentielle er, at følelsen af at have de rette kompetencer til at udføre tilstrækkelig udfordrende opgaver samt at have en indvirkning på omgivelserne og føle, at man påvirker et outcome, er det, der skaber intrinsic motivation (Gagné & Deci, 2005). Gennem det daglige FDF arbejde i kredsen kan udfordringerne til tider overstige éns kompetencer. Det har derfor stor værdi for lederne, at de har mulighed for at søge hjælp hos medlederne, og at det tages alvorligt, når der efterspørges hjælp. Dette illustreres fx af følgende eksempel. En ung leder fortæller om et lokalt arrangement i byen, hvor han pludselig kom til at stå som eneansvarlig, hvilket han ikke magtede på det tidspunkt. På eget initiativ opsøgte han hjælp hos den ene kredsleder. Kredslederen havde ikke mulighed for at møde op fysisk, men kom med go- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 69

71 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 de råd og ideer til, hvad lederen kunne gøre for at komme på rette spor igen (Bilag 9: Interview 4). Udfordringerne overstiger i situationen lederens kompetencer, men vedkommende er dog i stand til selv at efterspørge hjælp, hvorfor han får den støtte og forståelse, som giver ham modet til at gennemføre aktiviteten. Det tyder på, at lederen føler en vis grad af manglende kompetencer i forhold til gennemførelse af aktiviteten, samtidig ved han dog, at det er legalt at bede medledere eller kredsledere, som besidder de rette kompetencer om hjælp, når som helst. Derved lærer lederen af sine medledere og udvikler derigennem nye kompetencer. Følelsen af ikke at have de rette kompetencer til udførelse af en aktivitet, støttes her op af følelsen af samhørighed. Lederen har et bagland, hvor det er legalt og naturligt, at agere på manglende kompetencer. I samspil fremmer dette en bevægelse mod at være intrinsic motivated (Ryan & Deci, 2000b). Den unge leder oplevede, at han var i stand til at gennemføre aktiviteten efter at have fået støtte fra kredslederen, og lederen vil sandsynligvis være i stand til at løse en sådan aktivitet alene en anden gang. Det kan ofte være svært at tilrettelægge kurser, der dækker alles behov for tilfredsstillelse af nye kompetencer, på forskellige niveauer. FDF afholder både kurser på forbundsniveau og landsdelsniveau, hvor lederne selv kan tilmelde sig de kurser, de finder interessante. Som nævnt i afsnit Behov for nye kompetencer, er der mange ledere, som ikke deltager i kurser grundet manglende tid. Men lederne har stadig behov for at udvikle deres kompetencer, så det ugentlige FDF arbejde udvikles (Bilag 18: Interview 13). En mulighed for at differentiere kurserne og tilpasse dem til de behov der er i kredsen har resulteret i, at en kreds selv har afholdt førstehjælpskursus. Det begrundes med, at lederne derved ikke bruge en hel weekend på at tage til Sletten (FDFs friluftscenter, mellem Ry og Silkeborg), og samtidig er kredsen så stor, at der er nok ledere til at fylde et hold (Bilag 12: Interview 7). Alternativt inviteres netværkskredse til at deltage i egne afholdte kurser, hvis der er plads til yderligere ledere (Bilag 15: Interview 10). Ovennævnte var et eksempel på, hvordan kredsene selv påtager sig forpligtelsen i at udvikle ledernes kompetencer, så lederne hele tiden udvikler sig, uden at bruge hele weekender på at tage FDF kurser. Problemet ved denne fremgangsmåde kan være, at lederne ikke længere føler, at de har autonomi til selv at vælge kurser til og fra, da de afholdes i nærområdet, hvorfor det kan være svært at sige fra. Det kan i relation til den enkeltes motivation resultere i, at kompetenceudviklingen til tider kontrolleres af eksterne faktorer og ikke længere er autonomt for den enkelte. Det kan skabe en bevægelse Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 70

72 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 væk fra, at være intrinsic motivated. Det vil for nogle måske betyde, at motivationen for at deltage opleves mere kontrolleret, da de føler en større forpligtelse til at deltage i kredsens kurser. Kredsen lægger mange, både menneskelige og økonomiske, ressourcer i at arrangerer og afholde kurset, så det er mere eller mindre en forventning om, at lederne deltager. Men samtidig er det en balancegang, som skal afvejes, så de frivillige ikke føler sig overforpligtet til at deltage i kurser, som de ikke finder interessante. Dog kan det også have den modsatte effekt, at lederne får mere lyst til at tage på kursus, da de er nemmere tilgængelige, idet de holdes i kredsen eller nærområdet, hvorfor autonomien måske øges, da man får flere muligheder. Mange af lederne udtaler, at de på mange områder føler, at de besidder de rette kompetencer til at være ledere. Det skyldes bl.a., at de tidligere har været på lederkursus og andre relevante kurser, som har styrket dem (Bilag 12: Interview 7), (Bilag 16: Interview 11). Men samtidig giver de også udtryk for, at de alligevel føler, at de indimellem kommer i situationer, hvor de har nogle mangler, hvorfor det er vigtigt løbende at have fokus på at udvikle ledernes kompetencer Opsamling kompetencer For begge kredse er det gældende, at der ikke er nogen klare retningslinjer omkring kompetenceudvikling af den enkelte leder, samt hvor tilfredsstillet behovet for kompetencer er for den enkelte. Det manglende overblik over behovet for kompetencer opstår ved, at der ikke er nogen overordnet strategi for, hvornår der er behov for at sende ledere på kurser. Undskyldningen om, at lederne ofte har for travlt i weekenderne til kursus, eller at det ikke lige passer ind i kalenderen virker til at være en acceptabel undskyldning i begge kredse. Det er en legal undskyldning for ikke at tage af sted, selvom lederne godt kan se, at de kunne have gavn af det (Bilag 12: Interview 7). Behovet for tilfredsstillelse af kompetencer dækkes ikke kun via kurser. Internt i kredsen er der mange muligheder for, at lederne kan lære af hinanden. Muligheden for at søge hjælp hos medledere er altid til stede, men viden om, hvem som kan hvad, kan medvirke til øget intern læring. Mange af ledernes kompetencer tilegnes således gennem det ugentlige FDF arbejde, hvor de bliver udfordret og lærer af hinanden. De tilegner sig både organisatoriske, pædagogiske og mange andre færdigheder, via bl.a. planlægning, samarbejde og arbejdet med børn. Alt i alt Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 71

73 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 virker det til, at lederne har en følelse af, at de besidder de nødvendige kompetencer. Dog føler de til tider et behov for tilegnelse af andre kompetencer, men hvis behovet er stort nok, tyder det også på, at der aktiv gøres noget for at tilfredsstille dette. Tilfredsstillelse af behovet for kompetencer vurderes dermed til at være tilnærmelsesvist opfyldt, hvorfor det har en underbyggende effekt til at styrke ledernes intrinsic motivation. På baggrund af ovenstående analyse, indikerer meget, at behovet for kompetence i stor grad tilfredsstilles gennem det frivillige arbejde. Derved tyder meget på, at motivationen for det frivillige arbejde, baseret på behovet for kompetencer, fører til, at lederne befinder sig mellem identified regulation og integrated regulation i SDT. 6.3 Samhørighed En fredag eftermiddag, i efteråret 2010, stod en bus klar foran kredshuset. Alle ledere og kredsledere havde pakket weekendgrejet, og var klar til at sige farvel til familien for en weekend. Da alle var steget på bussen, trillede den væk fra matriklen og næste stop var København, nærmere bestemt FDFs hovedkontor, Rysensteen. Det var første gang i flere år, at lederne tog på weekendtur uden børnene [medlemmerne]. Efter en 4-timers bustur, fra vest til øst, ankom lederflokken godt trætte til hjertet af København, hvor de blev indkvarteret på Rysensteen. Aftenens program stod i samværets tegn, hvorfor alle gik en aftentur på Strøget og efterfølgende hyggede med kaffe og kage på Rysensteen. For nogle blev det så hyggeligt, at det gik udover nattesøvnen. Men alle var klar og friske til en ny dag lørdag. Dagen bød på turens faglige formål, som indebar et foredrag med efterfølgende debat om vanskelige børn, samt en snak om forbundskontorets forventninger til kredsen. Efter en lang dag, med lærerige snakke og mange gode diskussioner, var der lagt op til en god middag og en hyggelig aften, hvor fællesskabet blev styrket og nogle af dagens emner og diskussioner igen blev vendt. Formålet med turen var lykkedes, der var blevet snakket meget fagligt, men også personligt lederne i mellem. Søndag formiddag steg lederne atter på bussen, godt trætte efter en hyggelig weekend i hinandens fællesskab. Hovedparten af lederne sad i bussen og så tilbage på en fantastisk og givende oplevelse, som havde styrket kendskabet og fællesskabsfølelsen i lederflokken (Bilag 11: Interview 6, m.fl.) Lederarrangementer Ovenstående historie illustrerer, at lederarrangementer er med til at tilfredsstille behovet for samhørighed, som er vigtig og central i forhold til internaliseringsprocessen (Ryan & Deci, Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 72

74 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel a). For at fordre en internalisering af værdier og reguleringer mod at være intrinsic motivated, skal der være autonomi og kompetence tilstede, som yderligere skal understøttes af en følelse af samhørighed (Gagné & Deci, 2005). Da de foregående afsnit har fokuseret på henholdsvis autonomi og kompetence, vil dette være koncentreret om samhørighed. I forbindelse med empiriindsamlingen, nævnte 83 % af de interviewede ledere i den ene kreds, uopfordret den omtalte tur til København. Det, at så mange fortæller om turen, og at det udelukkende var positivt, hvad de havde at sige, bevidner om, at turen har vækket noget i dem. Flere udtrykker ligeledes et ønsker om mere af den slags, for et fedt forhold mellem ledere og også mellem instruktørerne, når man er af sted på kurser, det siger alt - og det smitter sådan af på deltagerne og medlemmerne (Bilag 9: Interview 4). Opbakningen til turen var meget god, da der kun var to ledere, som var forhindret i at deltage (Bilag 10: Interview 5). Det skal dog siges, at det ikke vides, om der på nogen måde er blevet opfordret til, at alle skulle deltage i turen. Sandsynligheden for det er stor, da det vil være i alles interesse, at alle ledere kommer med. I så fald vil der så være tale om en kontrolleret form for motivation (Gagné & Deci, 2005), hvor lederne muligvis har følt sig forpligtiget til at deltage. Den overvejende positive feedback på turen indikerer dog ikke, at der på nogen måde har været tale om tvang, da der er tale om frivillige ledere, som vurderes til selv at have autonomi til at vælge sådanne arrangementer til eller fra. Den positive omtale af turen kan være forårsaget af, at kredsen ikke er præget af mange sociale lederarrangementer. Hvorfor et tiltag som dette vil falde i god jord, da det alt andet lige fremmer sammenholdet lederne imellem. Samtidigt giver det mulighed for at skabe sociale bånd blandt lederne som, ifølge Herzberg er en forudsætningen for at lave de gode aktiviteter (Herzberg, Mausner, & Snyderman, 1993). Sociale relationer er en vedligeholdelsesfaktor, som skal være opfyldt til en vis grad, for at lederne kan præstere, og dermed en forudsætning for ledernes succesfulde udførelse af FDF arbejdet (Ibid.). På trods af succesen med turen, er det dog ikke alle ledere, der mener det skal være en tradition. En leder lægger bl.a. vægt på, at det var en rigtig hyggelig tur, men at det ikke bør blive en tradition, hvor man skal af sted hvert år. Både fordi det kræver, at der tjenes flere penge til kredsen, samtidig med at der skal bruges en hel weekend (Bilag 11: Interview 6). Bliver turen til en tradition for lederne, så bliver motivationen for at tage af sted samtidig mere kontrolleret, da turen så går ind og bliver en del af det, man forpligter sig til, som leder i FDF. I en situation, hvor der bliver for mange faste arrangementer på kred- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 73

75 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 sens årsplan, vil FDF arbejdet være for kontrolleret til, at lederne føler en tilstrækkelig autonomi i arbejdet. Deltagelsen i arrangementer vil derfor ikke længere være pga. lyst, men nærmere for at undgå fx skyldfølelse, samt for at gøre de andre ledere tilfredse (Gagné & Deci, 2005). En anden leder efterlyser til gengæld flere lederarrangementer (Bilag 9: Interview 4), mens kredsledelsen selv synes, at de forsøger: at lave nogle arrangementer, som gøder det fællesskab, som man også skal have som voksen. (Bilag 10: Interview 5). Det er ikke nemt at gør alle tilfreds, men kredsene må forsøge at finde den gyldne middelvej, hvor alle vil være med og hvor ledernes individuelle behov for tilfredsstillelse af samhørighed opnår et tilfredsstillende niveau. Lederaktiviteterne i den ene kreds er meget koncentreret omkring den ugentlige mødeaften, hvor de har stor succes med fællesspisning. Rent praktisk foregår det på den måde, at kredsledelsen ikke har del i børnearbejdet, men de er alligevel i kredshuset hver uge. De er der bl.a. for lederne, hvis de har spørgsmål eller mangler hjælp til noget, samtidig med at de står til rådighed, hvis der er forældre, der har spørgsmål. Kredsledernes fremmøde er ud fra en teoretisk vinkel, med til at fremme ledernes tilfredshed i arbejdet, deres performance, udholdenhed og deres forandringsparathed (Gagné & Deci, 2005). Én leder fortæller bl.a., at det dejligt at vide, at man altid kan gå ud i køkkenet til kredslederne og få råd eller sende spørgende forældre ud til dem, hvorved der ikke går tid fra børnene (Bilag 11: Interview 6). På den måde bliver lederne mere tilstedeværende i arbejdet og udholdende i forhold til, at de kun skal koncentrere sig om børnene. Når kredslederne nu alligevel er i kredshuset, har de med stor succes besluttet, at de laver aftensmad til alle ledere, samt ledernes børn (Bilag 10: Interview 5). Det er frivilligt at være med i den såkaldte madklub og lederne betaler selv, men det er langt de fleste, der spiser med. Madklubben giver lederne et tidsrum, hvor de har mulighed for at øge fællesskabsfølelsen og tilfredsstille det naturlige behov for samhørighed, som er en medvirkende faktor til intrinsic motivation (Ryan & Deci, 2000a). Udover den ugentlige fællesspisning, afsluttes mødeaftenen med en fælles kop kaffe. Her bliver aktiviteter diskuteret og planlagt. Denne hygge time er med til at sænke antallet af ledermøder i løbet af sæsonen (Bilag 9: Interview 4). Der er ikke nogen forventning om, at man bliver og snakker, men med tiden er der flere og flere der har valgt at gøre det, fordi det er hyggeligt. Der er altså flere ledere som gerne vil bruge lidt ekstra tid i kredshuset for at være sammen Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 74

76 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 med de andre ledere, hvilket indikere et stærk følelse af fællesskab, som lederne gerne vil være en del af. Derudover kombineres det sociale samvær ofte med praktiske ting, der skal laves i kredsen (Ibid.). Her lokkes lederne til de praktiske opgaver med pizza og hygge, hvorfor de udviser en kontrolleret adfærd, idet opgaven udføres på baggrund af ens egen samvittighed over for fællesskabet og lederflokkens forventninger til én. Det er ikke den praktiske opgave i sig selv, der skaber lysten og interessen, men muligheden for at opnå en ekstern belønning (Ryan & Deci, 2000a). Den eksterne belønningen er fællesskabet med de andre ledere, men også pizza bruges som trækplaster og dermed en ekstern belønning. Der er ingen, der af egen fri vilje tager ned for at rydder op i kredshuset, men er der andre der vil hjælpe og kredsen samtidig giver pizza, så kan nogle overtales. Den anden kreds har flere traditioner omkring lederarrangementer, hvilke sagtens kunne overføres til den første kreds, uden det nødvendigvis ville koste kredsen mere og kræve flere weekender. Nogle af arrangementerne der afholdes, er jule-, påske- og damefrokoster (Bilag 18: Interview 13), (Bilag 15: Interview 10). Her er det ikke FDF, der betaler for arrangementet, men lederne selv. Arrangementerne kræver blot, at nogle tager initiativ og arrangerer det. Damefrokosten er et nyt påfund, som en kvindelig leder inviterede til. Det viste sig, at arrangementet vækkede en vis grad af misundelse blandt de mandlige ledere (Ibid.), hvilket måske kan resultere i, at de selv tager initiativ til en herrefrokost i fremtiden. Det, at en leder på eget initiativ stabler et socialt arrangement på benene, kan forklares med en høj grad af intrinsic motivation, for at være sammen med de andre ledere. Ikke nok med, at lederen bruger tid på at arrangere, invitere og forberede mad, vedkommende inviterer dem også indenfor i sit private hjem. At byde andre velkommen i sit eget hjem viser en høj grad af tillid, gæstfrihed og vilje til at styrke de sociale bånd blandt lederne, samtidig med at det er med til at opfylde ledernes behov for samhørighed, med de andre kvindelige ledere. Udover ovennævnte starter kredsen hvert år sæsonen op med et fælles ledermøde. Et ledermøde hvor fokus er rettet mod det sociale frem for beslutninger og diskussioner. Kutymen er, at der grilles og alle ledernes børn og påhæng er inviteret, for som den ene kredsleder siger, så er de ligesom kommer godt i gang med sæsonen (Bilag 18: Interview 13). Når der gives autonomi til at invitere påhæng og børn med, så støtter det op om at øge tilfreds- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 75

77 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 stillelsen af behovet for samhørigheden. Der gives plads til at møde hinandens familier, og lære mere om hinandens private sider, som alt sammen fremmer en internalisering af det fælles værdisæt (Gagné & Deci, 2005). Når den private side af lederne vises, så giver det en bredere forståelse for hvem lederen er, hvorfor samhørigheden ligeledes styrkes, idet fællesskabet bliver mere personligt end professionelt. De sociale arrangementer blandt lederne handler dog ikke altid om kun at have det sjovt og hyggeligt. Ligesom i den anden kreds, så kombineres de praktiske gøremål med hygge. En leder fortæller bl.a. om, at når der skal bygges shelters, males eller lignede i udlejningshytten, så tager man derop, og har en hyggelig arbejdsweekend (Bilag 17: Interview 12). Der er igen tale om en motivationsform, hvor motivationen for arbejdet er ekstern kontrolleret. Når det kommer til stykket, vil lederne gerne deltage i sådanne arrangementer, men de gør det ikke for at opnå en tilfredshedsfølelse og følelse af at udføre opgaven, som når man er intrinsic motivated. Beslutningen bag adfærden baseret på external PLOC (Ryan & Deci, 2000a). Adfærden udføres her for at undgå fx dårlig samvittighed over ikke at hjælpe fællesskabet, og hvor adfærden bag deltagelsen ikke er en naturlig del af én selv, men blot udføres, da det ofte resulterer i en belønning (Ibid.) Atmosfæren i lederflokken Det er mere normalt end unormalt, at mennesker øger deres indsats og engagerer sig i deres omgivelser. Samtidig er der stadig mennesker, som udviser en passiv adfærd, ved at være ligeglade, fremmedgjorte og uansvarlige (Ibid.). I begge de interviewede kredse er der tale om, at lederne engagerer sig og gør en indsats. Der er ikke nogen, der taler om, at de oplever ledere der er ligeglade og uansvarlige. Dog tales der om passive ledere i kredsene som er ledere, der ikke har ugentligt FDF arbejde, men som hjælper i kortere perioder eller med andre opgaver (Bilag 17: Interview 12). Det kan også være ledere, der holder pause på grund af barsel eller lignede årsager, men som stadig er tilknyttet kredsen. For mange frivillige ledere har atmosfæren i og omkring kredshuset stor betydning for dem. Det at være med i FDF, og dermed i et større fællesskab, er for mange omdrejningspunktet og det essentielle ved at være leder. Det skyldes både måden de omgås hinanden, men også den tryghed der er forbundet med atmosfæren i kredshuset og FDF generelt. Flere ledere møder fx op i kredshuset i god tid før børnemøderne, af forskellige årsager. Bl.a. for at forberede sig, og fordi at der er en god ånd i huset - og det er der, selvom man er alene eller der Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 76

78 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 er mange (Bilag 11: Interview 6). Kredshuset er for lederne den sikre base, som er med til at fremme internal PLOC (Ryan& Deci, 2000a), da omgivelserne i og omkring kredshuset har en positiv indvirkning på ledernes adfærd og dermed en motiverende effekt for deres fremmøde. For nogle ledere er der små ritualer forbundet med det at ankomme til kredshuset. Der er fx én, der altid spiller melodien Where everybody knows your name på sin Ipod, når han kommer til FDF. Melodien skaber en association med FDF arbejdet og han føler sig derefter klar til at tage imod børnene (Bilag 9: Interview 4). For én anden betyder det at ankomme, at evt. træthed og manglende lyst til børnemødet forvandles til en glæde, og han bliver mentalt klar til at lave aktiviteter for børnene (Bilag 6: Interview 1). Der er meget, der tyder på, at det altid er dejligt at komme til FDF, for der er altid nogle at snakke med, og har man brug for hjælp, så er der som regel, de hænder man mangler (Bilag 17: Interview 12). Den støtte og tryghed, der findes i kredshuset og blandt lederne, gør det muligt for den enkelte at internalisere de værdier og den adfærd, der ønskes i kredsen (Ryan & Deci, 2000a). Når alle er støttende og hjælpsomme, er det lettere at spørge om hjælp, og det bliver naturligt at vise gensidig støtte og hjælpsomhed overfor andre. Fællesskabsfølelsen er stærkt forbundet med FDF arbejdet, idet lederne sammen skaber oplevelserne for børnene, samtidig med, at de er der for hinanden og giver plads til passive ledere (Bilag 17: Interview 12). I den ene kreds kommer flere bestyrelsesmedlemmer ofte og er en del af fællesskabet (Ibid.). En synlig bestyrelse indikerer alt andet lige støtte og anerkendelse over for lederne og deres indsats. Deres fremmøde viser, at de har interesse i FDF arbejdet og lyst til at være en del af kredsen. Ifølge undersøgelser har dette en positiv effekt på ledernes intrinsic motivation (Ryan & Deci, 2000a). Undersøgelserne har ligeledes vist, at når opgaver bliver udført blandt positive og engagerede tilskuere, så fremmes intrinsic motivation for udførelsen (Ibid.). Bestyrelsens og eventuelle forældres tilstedeværelse og udtryk for interesse, har en anerkendende effekt på lederne, som positivt påvirker deres motivation. Det er ikke kun det ugentlige børnemøde og fællesskabet i kredshuset, der skaber tilfredsstillelse af behovet for samhørighed og lysten til mere FDF. Det er ligeledes weekendture og sommerlejre, hvor man er sammen med både medledere og medlemmer over flere dage, der er medvirkende til at øge motivationen (Bilag 11: Interview 6): Det er i forbindelse med de forskellige frivillige ting vi laver, lejrene og sådan noget, at man så kan sidde og snakke Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 77

79 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 om forskellige ting. (Bilag 17: Interview 12). Lejrene og lignende arrangementer giver lederne mulighed for at lære hinanden at kende og etablere samhørigheden. Det, at der kan tales om andet end FDF, viser en fortrolighed og tillid blandt lederne, som styrker deres samhørighed og fremmer en internalisering af et fælles værdisæt. En stor åbenhed i lederflokken vidner ligeledes om en vis grad af fælles værdier, som legitimerer det at snakke frit og være lyttende over for hinanden. Følelsen af dette støttende fællesskab styrker ligeledes den enkeltes autonomi, og fordrer en internalisering (Ryan& Deci, 2000a). De ledere, som åbner sig og taler om personlige ting, gør det bevist først, når børnene er lagt i seng, og tilpasser dermed situationen til omgivelserne og tidspunktet. Der tales derfor ikke personligt, når børnene har brug for ledernes opmærksomhed. Samtidig kan lederens handling sammensættes med hans egne værdier og behov, da han udtrykker et behov for støtte som han regner med at kunne få i lederflokken (Ryan & Deci, 2000a). Han vil selv til en hver tid, have respekt for andres udtryk for personlige problemer eller udfordringer, og støtte dem så godt han kan. Det er denne mulighed for altid at kunne hente hjælp og støtte, der også er med til at fremme intrinsic motivation. Det er naturligt for lederne, at vise respekt for hinanden på trods af alder og erfaring. De unge føler sig derfor hørt og tør sige, hvad de vil, til både kredsledelsen og lederflokken (Bilag 9: Interview 4). Respekten viser anerkendelse, hvilket har en positiv effekt på individets selvstændighed, hvilket specielt fremhæves af de unge informanter (Ryan & Deci, 2000a), (Nærmere beskrevet i afsnit 6.1 Autonomi). Den gensidige respekt i hele lederflokken, bevidner om en lederflok, der har taget værdierne til sig og tilpasset dem til sine egne, hvilket fordrer en bevægelse mod intrinsic motivation (Ryan & Deci, 2000a). I den ene kreds inddrages seniorerne stille og roligt i de månedlige møder, så de kan opleve, hvordan det er at være leder. Samtidig får de over tid opbygget den tillid og tryghed til lederflokken, som er altafgørende for, at de tør komme med deres ideer og input til FDF arbejdet (Bilag 18: Interview 13). Den gode atmosfære blandt lederne i kredsen medvirker til, at flere ledere føler en forpligtigelse over for deres medledere. Pligtfølelsen er dog en ekstern faktor, som er kontrolleret og som ofte kan medføre, at motivationen mindskes. Det vil derfor medføre en negativ internalisering, da lederen i nogle tilfælde møder op trods manglende lyst bl.a. på grund af skyldfølelse (Ryan & Deci, 2000b). Idet der ikke udvises en fuldstændig integreret adfærd, så har Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 78

80 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 lederen en external PLOC (Ibid.). Lederne forklarer, at pligtfølelsen ligger i, at de andre altid er der for én, hvorfor det er svært at lade medlederne i stikken og blive hjemme fra et børnemøde, hvis man ikke føler for at møde op en dag (Bilag 6: Interview 1), (Bilag 15: Interview 10). Lederne ønsker ikke, at deres til tider manglende lyst, skal gå udover andre og derfor møder de op. Dette tyder på, at de besidder en prosocial adfærd, som har fokus på, at ens indsats har en betydning og hjælper andre (Weinstein & Ryan, 2010). Sagt på en anden måde, så er der tale om en følelsesmæssig forpligtigelse, som kommer af, at de gerne vil være der for de andre ledere (Grant, 2007). De dage, hvor lederne ikke er top motiveret for FDF arbejdet, møder de alligevel op, for at støtte og hjælpe deres medledere. Flere nævner samtidig, at når først de er mødt til FDF og oplever børnenes entusiasme, så kommer lysten, glæden og motivationen igen, til at gøre en forskel (Bilag 11: Interview 6), som samtidig medvirker til tilfredsstillelse af behovet for samhørighed Mødedag Opbygning af de personlige relationer lederne imellem kræver, at de ser hinanden. Vi har, som mennesker behov for at være sammen med andre, for at bringe vores intrinsic motivation til live (Ryan & Deci, 2000a). I begge kredse har de erfaret, at det har en stor betydning for sammenholdet og dermed internaliseringen af værdisættet i lederflokken, at de afholder børnemøder for alle hold sammen dag. Derved kommer alle ledere i kredshuset, den samme ugedag, og får set hinanden. I den ene kreds fortæller en leder: På et tidspunkt, der var lederflokken ret splittet. I bund og grund fordi vi ikke holdte møder sammen dag. Så vi var med de store unger her om onsdagen og så mener jeg, de små unger var der om mandagen. Så møder man ikke hinanden, snakker ikke sammen og så kørte man ligesom to separate, parallelle, eller hvad skal man sige Det var fuldstændig adskilt næsten. Man havde forskellige mål og det I den periode var der ikke så mange sociale arrangementer, der var ikke så meget socialt, man snakkede ikke så meget sammen og der var folk sådan lidt utilfredse og det blev så heldigvis vendt, da vi lavede det om til at have møde samme dag. (Bilag 13: Interview 8) Ovenstående bevidner, at det har en stor effekt for samhørigheden, at alle komme i kredshuset den samme dag. Det er derfor en medvirken faktor til at fremme en internalise- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 79

81 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 ring af fælles værdier og reguleringer, da der opstår en fællesskabsfølelse (Gagné & Deci, 2005). En leder fra den anden kreds har også en opfattelse af, at det er godt for fællesskabet lederne imellem og at det øger muligheden for tilfredsstillelse af behovet for samhørighed, at de har møder sammen dag, hvilket han udtrykker på følgende måde: De som der har mulighed for at komme herop [hyggerum med sofa] og få en kop kaffe, eller en småkage, eller hvad der nu ellers er efter mødet at man så gør det, for så får man også lige en stille og rolig snak om, hvordan det ellers går. Det er også fordelen ved, at vi alle - at alle årgangene har møde samme aften, med undtagelse af de ældste. Fordi hvis man Hvis man kun var her en årgang, så ville det nærmere være sådan, at man havde et godt forhold til sine medledere, men resten ville man ikke have så meget med. (Bilag 9: Interview 4) Det er ikke kun lederne ude i kredsene, der har den opfattelse. Forbundssekretærerne er også enige om, at en fælles mødeaften er vigtig for sammenholdet blandt lederne samt kredsens succes. Den ene forbundssekretær siger således: Jeg vil påstå, at 80 % af de kredse, som har succes, det er dem, som har møder samme dag. Eventuelt to mødedage, hvis de er kæmpestore. (Bilag 19: Interview 14). Virkeligheden understøttes her af teorien om behovet for samhørighed for at kunne være intrinsic motivated for noget. Lederne og forbundssekretærerne er enige om, at det at afholde alle de ugentlige mødeaktiviteter den sammen aften, har sine klare fordele, hvilken fortiden også vidner om. Fælles mødeaftener betyder, at lederne ser hinanden, hilser på hinanden og lærer hinanden at kende. Samtidig giver det mulighed for at koordinere aktiviteter på tværs af holdene samt erfaringsudveksle. Det er alt sammen er med til at fremme det ugentlige børnearbejde og tilfredsstille den enkelte leders behov for samhørighed (Ryan& Deci, 2000a) FDF venner Det er nu fastslået, at sammenholdet til FDF er en vigtig forudsætning for et vellykket FDF arbejdet. Men de venner lederne har til FDF, de såkaldte FDF venner er lidt en svær størrelse, og der er mange forskellige relationer blandt dem. Én leder udtrykker det således: Det er simpelthen et mærkeligt koncept det der med FDF venner. - Vi deltager ikke i hinandens fødselsdage eller sådan noget, men man er venner, når man er hernede [til FDF] (Bilag 13: Interview 8). Han fortætter sin refleksion med en snak om, at han flere gange har sovet i telt Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 80

82 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 med nogle af lederne og er rigtig gode venner med dem til FDF, men ser dem kun i FDF sammenhænge. Det er ikke fordi, at de ikke bryder sig om hinanden, for som omtalt i de tidligere afsnit, så er de en vigtig årsag til, at den enkelte leder kommer i FDF. En anden leder fortæller meget bestemt, at de andre ledere ikke er private venner og siger: Det er det ikke, - det bliver det ikke. (Bilag 7: Interview 2). I det foregående afsnit påviste vi, at fællesskabet i FDF er vigtig for ledernes motivation. Men når der tales om private venner, så er FDF vennerne ikke nødvendigvis en del af den private omgangskreds og tilfredsstiller ikke det private behov for samhørighed. Dette kan sandsynligvis forklares med, at nogle ledere udelukkende deler FDF værdierne og ikke de private værdier. I FDF sammenhæng kan de identificere sig med fællesværdierne, men ikke de private (Ryan & Deci, 2000b). Det kan der være flere grunde til, det kan måske have sammenhæng med, at man ikke er det sammen sted i livet. Der er én, som sammenligner FDF vennerne med kollegaer (Bilag 14: Interview 9). Det er måske en meget god måde at beskrive det på, for det er heller ikke alle, der er private venner med alle sine kollegaer, på trods af, at de tilbringer en meget stor del af ugen sammen og indgår i et fællesskab. I FDF tilbringer lederne knap så meget tid sammen, men nogle gange er de sammen på en helt speciel måde, hvor det ikke kan undgås, at de lærer meget om hinandens private sider. Men som én fortæller, så er det heller ikke sådan, at de slet ikke kan gøre noget sammen, uden det har med FDF at gøre. Han oplevede bl.a., at nogle andre ledere spurgte, om han ikke havde lyst til at komme med dem til et marked, på trods af, at de ikke plejede at gøre noget sammen (Bilag 7: Interview 2). Det er hermed tydeligt, at man gerne vil omgås hinanden, hvilket har en positiv effekt på samhørigheden og dermed motivationen, men det skal være med måde. Der er derfor en extrinsic motivation for samværet uden for FDF. Grunden hertil er, at der er eksterne faktorer, der medvirker til venskabet (Ryan & Deci, 2000b). I det ovenstående er de eksterne forhold henholdsvis FDF værdierne og markedet, som den ene leder bliver inviteret med til. Havde der ikke været et marked, havde de højest sandsynligt ikke tilbragt den dag sammen, ligesom de ikke ville have kendt hinanden, hvis ikke der var FDF i byen. Men de har stadig nogle fælles værdier som gør, at de er knyttet til FDF. Det er dog langt fra alle ledere, der ikke ser nogle af medlederne privat. Et par stykker nævner, at størstedelen af deres private vennekreds er tilknyttet FDF, på en eller anden måde (Bilag 12: Interview 7), (Bilag 17: Interview 12). Mens yderligere syv ledere fortæller, at de Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 81

83 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 ser nogle af de andre ledere privat (Bilag 6: Interview 1, mfl.). Nogle har kendt hinanden i mange år, og er vokset op sammen, i kredsen. Andre oplever, at den ene part har været leder, og den anden medlem, og nu er begge parter ledere i kredsen og blevet venner (Bilag 16: Interview 11). En fortæller bl.a.: Min aller, aller bedste kammerat har jeg jo hernede fra [FDF] og vi er meget sammen (Bilag 6: Interview 1). De er venner både inden for og uden for FDF. Det bevidner om, at der er nogle, der er intrinsic motivated for at mødes, både i og uden for FDF. En leder fortæller desuden, at der til tider kan være ulemper forbundet med at være, for gode venner med de andre ledere. Det er i de situationer, hvor de kender ens kalender for godt, og godt ved, at man ikke skal noget en eller anden given dag, hvor der skal bruges nogle hænder i FDF regi. I disse situationer kan det føles svært at sige nej, selvom man egentligt ikke gider, for man vil jo også gerne hjælpe kammeraten, og han ved, at man ikke skal noget, så der er ikke nogen undskyldning (Bilag 13: Interview 8). Med hensyn til venskabet går adfærden her fra at være autonom til at blive kontrolleret, hvilket hovedsageligt skyldes, at autonomien til at sige fra mindskes på grund af venskabet. Lederen vil her være påvirket af eksterne faktorer og derved extrinsic motivated, da han føler sig presset til at siger ja, til en opgave og derved udviser external PLOC (Ryan& Deci, 2000b) Ledersammensætning I forlængelse af, at alle ledere ikke er private venner, så er ledersammensætningen dog en afgørende faktor for nogle lederes engagement som frivillig. Der er én leder, som direkte siger at, den dag, at mine medledere stopper, så stopper jeg også. (Bilag 7: Interview 2). Når han her siger medledere, så taler han om de to ledere, som han har de ugentlig børnemøder med, der er altså ikke tale om hele lederflokken. Denne leder har external PLOC, da hans adfærd er styret af den eksterne faktor, som er medlederne (Ryan & Connell, 1989). Han er derfor til en vis grad extrinsic motivated, hvis han havde været intrinsic motivated, så havde ledersammensætningen ikke haft en afgørende betydning, for motivationen for FDF arbejdet (Ryan & Deci, 2000b). Det er på mange måder en skræmmende udmelding, der indikerer, at medlederne er vigtigere end selve børnearbejdet i FDF. Det viser sig desuden, at den leder, som har udtalt dette er den leder, som ikke er vokset op med FDF, men kommet ind i FDF pga. at hans børn er FDF ere. Det betyder, at han ikke har forankret FDF værdierne på sammen måde som de andre ledere. Men der er ikke et empirisk grundlag for at sige, at Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 82

84 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 det med sikkerhed har en sammenhæng. Men set fra en anden vinkel, så støtter det til gengæld meget godt op om teoriens påstand om, at tilfredsstillelsen af behovet for samhørighed er vigtig for motivationen, for her er den altafgørende (Ryan & Deci, 2000a). En anden leder udtrykker ligeledes medledernes vigtighed for motivationen ved at fortælle, at lederflokken betyder 60 % af hans motivation, for at komme til FDF (Bilag 9: Interview 4). Igen er medlederne den overvejende faktor for fremmødet, hvilket en overvejende del af de interviewede ledere også giver udtryk for. Den brede enighed om medledernes betydning sker uden hensyntagen til, at begge kredse bygger på en bred lederflok, med ledere i forskellige aldre, med forskellige uddannelser, jobs osv.. Afslutningsvis, så vil opfyldelse af alle tre psykologiske behov, fremme lederflokkens evne til at tage i mod nye ledere. (Ryan & Deci, 2000a). Intrinsic motivated ledere, som har en godt sammenhold og et fælles værdisæt, har en bedre trivsel og er bedre til at optage andre i fællesskabet. Det er derfor nemmere for nye ledere at føle sig velkommen, i en kreds der er præget af intrinsic motivation Opsamling samhørighed En god sammensætning af ledere og et godt sammenhold lederne imellem, er altafgørende, for flere ledernes præstation og motivationen bag den frivillige indsats. Det er derfor vigtigt, at der afholdes lederarrangementer, hvor lederne kan være sammen og lære hinanden at kende, så de ikke kun kender hinandens FDF profil, men også private sider af hinanden. Et godt fællesskab blandt lederne sikrer den opbakning og støtte, som er vigtig for ledernes selvstændighed og lyst til at lave FDF arbejde. Det er derfor vigtigt, at det ugentlige FDF møde blandes med hygge en gang imellem, for som en leder siger: Man skal ikke knokle røven ud af bukserne, men hygge og så få lavet lidt engang imellem (Bilag 17: Interview 12). Om lederhyggen er hver uge med fællesspisning, eller om det er små arrangementer engang imellem, det er mere eller mindre underordnet, bare der tages initiativ til noget, så lederne er sammen om andet end FDF arbejder. Sammenholdet i de to interviewede kredse er uden tvivl meget godt. I begge kredse er der den tillid og tryghed blandt lederne, som skaber et godt fundament for den enkeltes mulighed for tilfredsstillelse af behovet for samhørighed. Med udgangspunkt i tilfredsstillelse af behovet for samhørighed, er der mange indikationer på, at lederne oplever, at de har rig mulighed for at få opfyldt behovet i det omfang som de Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 83

85 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 selv ønsker. For mange af lederne er det sociale aspekt vigtigt, og det som er belønningen, når der er aktiviteter som skal gennemføres. Med udgangspunkt i ledernes behov for samhørighed befinder mange af lederne sig mellem identified regulation og integrated regulation. De har selv autonomi til at vælge, hvor sociale de har behov for at være, dog er det for størstedelen af lederne den vigtigste motivationsfaktor for at være frivillig FDF leder. Mange kommer pga. lysten til at være sammen med børnene og medlederne og dele de fællesværdier som der er i FDF. 6.4 Sammenfatning af de tre psykologiske behov På baggrund af ovenstående analyse af de tre psykologiske behov, autonomi, kompetence og samhørighed, placeres FDF lederne inden for et område i The Self-Determination Conntinuum, som hovedsageligt dækker over intrinsic motivation. Området går dog også ind og berører en mindre del af extrinsic motivation, da lederne til tider påvirkes af eksterne faktorer. Modellen nedenfor illustrerer placeringen af FDF lederne. Model 6.1: FDF lederens placering i: The Self-Determination Continuum. FDF lederne Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra (Ryan & Deci, 2000a). Alle lederne oplever i stor grad, at tilfredsstillelsen af behovet for autonomi, kompetence og samhørighed er opfyldt. Autonomien er ligelig for alle, da alle ledere har lige meget ret til at komme med ideer og inputs, samt frie rammer til at arrangere mødeaftener, weekendture, sommerlejre osv. Ligesom de alle har adgang til samhørigheden i det omfang de selv magter. Nogle finde det tilstrækkeligt kun at være sammen med de andre ledere til FDF, mens andre Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 84

86 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 også ses privat. Det er helt op til den enkelte, hvor meget de ønsker at engagere sig i sammenholdet. Tilfredsstillelsen af behovet for at føle sig kompetent tenderer til at variere fra leder til leder. De ældre og erfarende ledere har oftest tilegnet sig flere kompetencer gennem årene end de unge assistenter samt nye ledere. Mulighederne for at tilegne sig nye kompetencer via kurser er lige for både unge, som ældre ledere. Dog er tendensen, at de unge oftere vælger at tage på kursus end de ældre ledere, på trods af at begge grupper har gavn af det. Tilfredsstillelsen af de tre behov styrkes ved, at kredslederne overlader store dele af ansvaret for FDF arbejdet til lederne selv. Lederne har selv mulighed for at vælge, hvad de vil lave med børnene, hvor og hvornår de skal på weekendture osv. En anden faktor er, at begge kredse er kendetegnet ved at have en kultur, der støtter op om det naturlige i at tage en udfordring op, samt afprøve nye ideer, som igen er med til at tilfredsstille behovet for autonomi. Ligeledes skaber kulturen mulighed for udvikling af den enkeltes kompetencer, som værdsættes af de fleste ledere. Endvidere er en stor del af lederne vokset op med FDF, hvorfor FDF s værdisæt er blevet en naturlig, og ikke mindst vigtig, del af dem. Flere af lederne fortæller således, at de ikke kan forestille sig et liv uden FDF (Bilag 6, Interview 1, m.fl.), hvilket indikerer, at de er kraftigt intrinsic motivated for det frivillige arbejde. En af FDF værdierne er bl.a.: at høre til i et fællesskab, hvilket har en god sammenklang med behovet for samhørighed. I lederflokken bliver dette behov bl.a. opfyldt gennem samværet med børnene på de ugentlige møder. Men en anden del af samværet bygger på aktiviteter og arrangementer, hvor børnene ikke er til stede. Det er vigtigt for flere ledere, at de har tid til at lære hinanden at kende, og snakke om FDF og alt det, der ligger uden for FDF. Det er der også rig mulighed for i begge kredse, dog på hver sin måde. Derudover har langt de fleste ledere i begge kredse også lyst til at være en del af fællesskabet, hvilket alt sammen er med til at pege i retning af at være intrinsic motivated. Når vi så alligevel vælge at sige, at de er i et område, der medtager en mindre del af extrinsic motivation, er det fordi, at der er flere eksterne faktorer, der til tider har en negativ påvirkning på ledernes intrinsic motivation. En faktor, der ofte bevirker en negativ internalisering, er indtægtsgivende arrangementer og andre events uden for FDF. Lederne finder det ikke motiverende at hjælpe med at rydde op nede i indkøbscenteret eller lave Sankt Hans fest for Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 85

87 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 - Self-Determination Theory Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 hele byen. Men de gør det alligevel, da de føler sig forpligtet over for kredsen og de andre ledere. Overordnet set er mulighederne for at få tilfredsstillet de tre behov, i stor grad tilstede gennem det frivillige arbejde. Lederne har selv valgt, at det er FDF de vil engagere sig i. Ofte er valget truffet på baggrund af en opvækst i FDF, men også fordi de er med til at gøre en indsats, der gør en forskel for andre. Det vigtige for lederne er, at de får lov til at lave de aktiviteter, de finder interessante og sjove. At lederne selv har indflydelse på deres frivillige indsats fremmer intrinsic motivation, som også anses, som værende den største drivkraft for flertallet af lederne. Der, hvor det er intrinsic motivation, som ikke længere er drivkraften for indsatsen, er i de tilfælde, hvor selve formålet med FDF arbejdet falder i baggrunden og overskygges af andre eksterne faktorer, som er demotiverende. De eksterne elementer trækker i flere tilfælde mod venstre i SDT modellen. Men på baggrund af empirien er der ikke tegn på, at de eksterne elementer vil medvirke til, at lederne demotiveres i en sådan grad, at de på nuværende tidspunkt ønsker at opgive FDF arbejdet. Ledernes mulighed for tilfredsstillelse af behovet for kompetence og samhørighed gør, at de er i stand til at internaliserer de værdier og adfærd som kendetegner FDF. Hvorved mange af lederne oplever disse som værende en naturlig del af dem selv. Samtidig medvirker den høje grad af autonomi, at lederne ofte oplever, at det der motiverer dem i det frivillige arbejde er den indre lyst og interesse for FDF arbejdet, som er en naturlig del af deres adfærd. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 86

88 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7-Kommunikation og feedback Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 7 Information og feedback Onsdag aften tænder Kurt sin PC og det første han ser, er en besked om, at der er oploadet et nyt dokument i Dorpbox med titlen: Hjælper til by arrangement. Han er ikke i tvivl om, hvad det betyder. Det er kredslederen, der har oploaded dokumentet og skrevet en lille hilsen om, at han håber, at der er nogle, der kan hjælpe, for der mangler stadig mange hænder til arrangementet. Kurt tænker, at det passer ikke så godt den weekend, så han lader være med at reagere på opfordringen. En uge senere modtager han en mail fra kredslederen, i emnefeltet står den sammen overskrift, som på dokumentet i Dropbox, for en uge siden. Kurt overvejer en ekstra gang om han skal melde sig, men vælger endnu en gang at se igennem fingre med det. Nu er det blevet ugen op til by arrangementet, og kredslederen mangler tydeligvis stadig folk til weekendens arrangement. Kredslederen kommer nemlig personligt hen til Kurt og alle de andre ledere, som endnu ikke har meldt sig. Med sig har han en liste over vagter til arrangementet. Da Kurt ikke har givet respons på nogle af de skriftlige henvendelser, vil kredslederen høre om han kan møde op eller ej. Kurt kan helt selv vælge, hvilken af de mange ubesatte vagter han ønsker at udfylde. Nu hvor kredslederen og Kurt står ansigt til ansigt, så har Kurt svært ved at sige nej, da han først har en privat aftale lørdag eftermiddag. Han vælger derfor at sige ja til at møde op lørdag fra 9-12 og give en hjælpende hånd der. Tilfredsstillelse af behovet for autonomi, kompetence og samhørighed er som nævnt tre psykologiske aspekter, som tilsammen fremmer en proces i retning af at være intrinsic motivated (Gagné & Deci, 2005). Modsat disse befinder der sig med udgangspunkt i SDT, forskellige ydre motivationsfaktorer, som ligeledes har indvirkning på de frivillige lederes samlede motivation. Disse motivationsfaktorer kan alt efter deres informative eller kontrollerende aspekt, støtte eller svække individets behov for autonomi, kompetence og samhørighed. Det er eksterne motivationsfaktorer, som medvirker til extrinsic motivation og hvor det ikke er interessen for opgaven, som er drivkraften for adfærden, men ønsket om et instrumentelt separat udbytte (Ibid.). Tilfredsstillelsen opnås derved ikke gennem selve aktiviteten, men fra de ydre konsekvenser, som aktiviteten fører til (Ibid.). Ud fra den empiriske undersøgelse er der to eksterne motivationsfaktorer, som har en betydelig indvirkning på tilfredsstillelsen af de tre behov: information og feedback. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 87

89 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7-Kommunikation og feedback Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel Information Informationer er med til at give individet mulighed for, at vælge hvilke, der er brugbare i vedkommendes forsøg på at interagere med omgivelserne (Deci & Ryan, 1985). Informationer er en vigtig del af det frivillige arbejde i FDF. Det er gennem informationerne, at lederne opnår viden om forskellige aktiviteter, arrangementer og lejre m.m.. Vi erfarede under vores interviewrække i den ene kreds, at de frivillige ikke var informeret om grunden til vores tilstedeværelse, kun at de skulle interviewes (Bilag 13: Interview 8). Informationen oplevedes af lederne som værende ikke tilstrækkelig, hvorfor de også efterspurgte en forklaring for formålet med interviewene. Denne situation bærer præg af, at lederne til dels oplever ekstern kontrol, da de ikke følte sig ordentlig informeret om vores tilstedeværelse, men blev bedt om at stille op til interviews af kredsledelsen. Kredsledelsen havde ikke formået at kommunikere informationerne ud om, hvorfor vi var der. Denne form for kontrol af informationer mindsker forståelsen for opgaven, og hvad formålet med vedkommendes deltagelse var. Samtidig havde lederne ikke autonomi til selv at vælge til eller fra, da de blev bedt om at stille op til interview. Vi er dog sikre på, at hvis der havde været ledere, som ikke ønskede at deltage, var dette blevet accepteret fra kredsledelsens side. Hensigten med informationer er dermed, at de skal være med til at mindske følelsen af kontrol, og i stedet være et støttende element for de frivillige ledere, så de opnår en følelse af autonomi for deres valg af adfærd. Informationer skal således rumme struktur og relevans for de frivillige, før end det kan bidrage til udvikling af kompetencer og guidende adfærd (Deci & Ryan, 1985). Ledermøder af informativ karakter i kredsene, har til formål at sikre, at de frivillige ved, hvad der foregår i kredsen og i FDF regi. Derved sikres det til dels, at der ikke er informative grænser, som vil underminere processen mod at være intrinsic motivated (Ibid.). For at sikre de frivilliges rammer, som giver dem mulighed for at tilrettelægge deres frivillige arbejde bedst muligt, holder den ene kreds månedlige ledermøder. Her deler lederne viden og sparring med hinanden, samt videregiver oplysninger om fx kommende lejre og arrangementer. Samtidig sikres det, at alle får de samme informationer om, hvordan tingene skal forløbe. En anden måde, at dele informationer på er over den ugentlige aftensmad, som den ene kreds har tradition for. Her er der ikke månedlige ledermøder, til gengæld modtager lederne i stedet relevant information over maden (Bilag 9: Interview 4). De forskellige mødestrukturer sikrer, at de frivillige opnår informationer og forståelse for tingene. Derved skabes der klarhed over, Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 88

90 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7-Kommunikation og feedback Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 hvordan den enkelte leder skal agere i forhold til de forskellige arrangementer, opgaver og den frivillige indsats. Det skaber desuden grobund for, at lederne har autonomi til selv at tilrettelægge børnearbejdet, idet de ved, hvad der forventes, og hvem der til dels står for hvad. At tilbyde de frivillige adgang til informationer, er med til at dække behovet for autonomi og internal PLOC (Deci & Ryan, 1985). Derved får de frivillige mere autonomi og egenkontrol af deres adfærd, som tilsammen skaber en øget følelse af at være intrinsic motivated. Informationerne er med til at klarlægge de rammer som FDF fastsætter, inden for hvilke lederne selv har frie muligheder til at agere og udføre det FDF arbejde, som motiverer dem. Informationer deles ikke kun på ledermøderne, da der ofte opstår situationer, hvor lederne skal informeres nu og her, og hvor det er nødvendigt at tage andre kommunikationsværktøjer i brug. Der kan opstå situationer, hvor: det er mails, og så kan man få en sms, hvis det er et eller andet, som haster her og nu. Og det gør vi også som ledere. Nogle gange så ringer vi sammen, og nogle gange, så mailer vi sammen eller sms er. Alt efter, hvad det lige (Bilag 11: Interview 6). Lederne giver generelt udtryk for, at de er positive overfor måden hvorpå informationerne deles, tilgængeligheden og kommunikationsformen. Det kan dog risikeres, at informationsstrømmen til tider gør: at du ikke ser det hele. Der er rigtig mange ting hele tiden (Bilag 14: Interview 9). Det kan lede til en følelse af, manglende overblik over, hvilken retning man skal bevæge sig grundet informationsoverload. Den flade organisationsstruktur, som nævnt i afsnit Flad organisationskultur, understøttes i den ene kreds af en let tilgængelighed til information og kommunikation. Her har kredsen valgt at indføre en fælles informations- og kommunikationsplatform ved hjælp af Dropbox 9. Her deles dokumenter, viden, beskrivelser af fx kommende lejre m.m.. Det betyder, at ledernes mulighed for informationer er tilgængeligt hele døgnet. De kan derved selv bestemme, hvornår de ønsker at se informationerne, samtidig har de mulighed for selv at kommunikere noget ud, ved at oploade det og derved dele det ud til medlederne. For lederne betyder det, at: meget kommunikation, det sker på og sedler i Dropbox (Bilag 13: Interview 8). Muligheden for at kommunikere informationer ud til medlederne, samt selv få adgang til dem, når man ønsker det, resulterer i et støttende element, som giver lederne følelsen af autonomi frem for kon- 9 Dropbox er en gratis service på internettet, hvor flere personer i et lukket forum, kan dele billeder, dokumenter, film m.m. på en nem og hurtig måde. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 89

91 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7-Kommunikation og feedback Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 trol. Dette er ligeledes en medvirkende faktor for internaliseringen mod at være intrinsic motivated (Deci & Ryan, 1985). For den anden kreds er informationerne og kommunikationen mere kontrolleret, da det som oftest deles ved ledermøderne 3-4 gange om året eller ved fællesspisningen på mødedagen. Derved oplever lederne en mindre autonomisk mulighed for at dele og få adgang til fælles information. Den store forskel på de to kredses måde at kommunikere og dele informationer på er, at lederne, det ene sted har mere autonomi i forhold til adgangen til informationer og muligheden for at kommunikere noget ud, hvor det er mere kontrolleret i den anden kreds. For begge kredse er det dog gældende, at der er et godt kommunikationsflow, da lederne informeres løbende gennem elektroniske virkemidler, samt via personlig kontakt. 7.2 Feedback Modtagelse af verbal positiv feedback kan medvirke til, at individet opnår en motivationsform, som ligger tæt på intrinsic motivation. Ligeledes kan bevægelsen mod intrinsic motivation svækkes i forbindelse med negativ feedback (Ibid.). Feedback opstår således i de situationer, hvor individet opnår viden om effekten af ens adfærd. Feedback består af to aspekter, et kontrollerende og et informerende (Ibid.). For de frivillige ledere opstår den kontrollerende feedback, når der fx skal findes ledere til et arrangement, som de ikke har lyst til, men hvor de opnår anerkendelse og ros for deres indsats, hvis de deltager. En leder fortæller bl.a. om et eksternt arrangement, hvor FDF kredsen ikke ville få noget økonomisk output, men hvor de mere følte sig tvunget og presset til at stille op. Undervejs blev de rost for deres indsats og for arrangementet af udefrakommende, hvilket gav kræfter til lidt ekstra (Bilag 15: Interview 10). Der er tale om en kontrollerende form for feedback, hvor lederne oplever, at deres adfærd er betinget af, at de opnår en ekstern belønning, i form af feedback fra andre. Kontrollerende feedback kan derved føre til ændringer i lederens internal PLOC, hvor lederen ikke vil oplever sin egen adfærd som årsagen til feedback, men at den kontrolleres (Deci & Ryan, 1985). De frivillige oplever ofte, at de løbende modtager feedback fra deres medledere og kredsledere i forhold til de aktiviteter og arrangementer, de laver. For lederne er der vid mulighed for at kontakte kredslederne, hvis de har problemer eller har behov for at få en tilkendegivelse på ideer. En leder udtrykker, at kredslederne er der, når der er behov for det: Han Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 90

92 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7-Kommunikation og feedback Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 bakker mig også rigtig meget op, i det som jeg laver og hvis jeg får en ide, så plejer han også at være der, og sige om det er en god eller dårlig ide (bilag 16: Interview 11). Det indikerer, at de frivillige ved, at den feedback de modtager fra kredslederen er oprigtigt. I dette tilfælde opleves feedback som positivt og informerende, i forhold til lederens adfærd, hvilket har en fremmende effekt på individets intrinsic motivation (Deci& Ryan, 1985). For de unge ledere er der stærke indikationer på, at de har mere behov for informativ feedback, end de ældre, for at udvikle deres adfærd. De har behov for at modtage feedback om, hvorvidt de udfører deres rolle tilfredsstillende. Ofte søger de den informative feedback hos kredslederne: Man kan sagtens bare ringe til dem... Så bliver der ofte taget en snak om tingene (Bilag 9: Interview 4). Denne form for feedback skal ses som støttende, hvor de unge ledere modtager specifik feedback, som har en positiv effekt på motivationen. De ældre ledere omtaler ikke behovet for feedback i samme grad, som de unge. En ældre leder udtrykker således, at hvis man er i tvivl om noget, så spørger man bare (Bilag 11: Interview 6). De er således ikke opsøgende på samme måde, i forhold til at få feedback på, om de agerer korrekt indenfor rammerne. Feedback vil altid være en ekstern motivationsfaktor, da den gives af andre og kan opfattes som belønning eller straf for at udføre en opgave. Alt efter om individet oplever feedback som kontrollerende eller informerende, vil det have forskellige konsekvenser i forhold til den enkeltes motivation (Deci & Ryan, 1985). Det differentierede behov for feedback mellem lederne, virker ikke til at være en ulempe eller skabe uhensigtsmæssige situationer. Lederne ved, at de til enhver tid kan henvende sig til medledere eller kredsledere, for at få feedback på en aktivitet eller ens adfærd. Det skaber et miljø, hvor det informative er fremherskende. Informativ feedback støtter ledernes mulighed for tilfredsstillelse for behovet for autonomi og kompetence, idet de opnår viden om deres adfærd, og om den er positiv eller negativ. Derved er feedback i begge kredse med til at understøtte en proces mod at være intrinsic motivated, for det frivillige arbejde (Ibid.). Det skyldes, at de ikke oplever en høj grad af ekstern kontrol, men mere, at de har autonomi og indflydelse på det frivillige arbejde. Den oplevede kontrol, er kontrollen i forhold til, hvilke rammere de skal agere inden for. Rammer, som hjælper til at fastsætte retningen for FDF arbejdet. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 91

93 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7-Kommunikation og feedback Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel Frivillig versus ansat FDF er kendetegnet ved, at det lokale børnearbejde udføres af frivillige kræfter. Derudover er der ansatte medarbejdere på hovedkontoret, som udfører andre opgaver, som fx udvikling, økonomi, vedligeholdelse af hjemmesiden m.m.. Endvidere er der forbundssekretærer, som ligeledes er lønnede medarbejdere, og som udfører opgaver med fokus på kredsene og på forbundsniveau. Denne fordeling skaber i nogle tilfælde problemer. Som frivillig forventer lederne, at de ansatte forbundssekretærer kan hjælper dem med hvad som helst. Men samtidig udtrykker forbundssekretærerne, at de har mange opgaver, og derfor ikke har mulighed for at deltage i en masse møder og arrangementer i kredsene, medmindre det er direkte nødvendigt, og der er en agenda for mødet (Bilag 19: Interview 14). Forbundssekretærerne fortæller, at det typisk er, når kredsene mangler ledere, at de ringer med en forventning om, at forbundssekretærerne ligger inde med en lang liste over kredsløse ledere, hvilket sjældent er tilfældet. Nogle gange har forbundssekretærerne måske fået en melding om en leder, der er flyttet til området, men det er ikke ensbetydende med, at vedkommende vil engagere sig i en ny kreds (Ibid.). De frivillige ledere yder en indsats for at få FDF til at fungere, og faciliterer de værdier, som FDF står for. Samtidig giver de udtryk for, at de oplever en forbundssekretær, som ikke er synlig i kredsen, og som ikke retter så meget opmærksomhed mod dem, fordi de er en del af en velfungerende kreds. En kredsleder udtrykker desuden et ønske om, at forbundssekretæren på eget initiativ deltager på et netværksmøde, samt at det til tider kan være svært at få respons fra forbundssekretæren, når der efterspørges noget (Bilag 15: Interview 10). Det er et udtryk for, at selvom tingene kører fint, vil det være motiverende for indsatsen fremover, at lederne oplever, at forbundssekretæren anerkender deres frivillige indsats, samt at de er der for de frivillige. Der er tegn på, at der er en manglende forventningsafstemning og manglende tydeliggørelse af retningslinjerne for forbundssekretærens rolle på kredsniveau. Lederne har brug for, at forbundssekretærerne informerer dem og indimellem giver dem feedback på, hvordan de udfører deres lederfunktion, da det ellers kan medvirke til demotivation (Grant, 2007). Uden feedback er det svært at opnå viden om, om ens frivillige indsats gør en forskel, samtidig er negativ som positiv feedback bedre end ingen feedback (Ibid.). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 92

94 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7-Kommunikation og feedback Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel Forbundssekretærens rolle Lederne frygter, at den manglende synlighed fra forbundssekretærernes side kan resultere i, at de ikke har øje for alle kredse, for: hvordan opdager de dem [kredse], som er ikke fungerende? (Bilag 6: Interview 1). Lederen udtrykker frygt for, at den manglende kommunikation med forbundssekretæren kan resultere i, at forbundssekretæren ikke har den nødvendige information om, hvad der sker i den enkelte kreds. At forbundssekretærerne ikke er mere synlige i kredsene, frygter samme leder, kan virke demotiverende, for selvom man er leder i en velfungerende kreds, så kan andre øjne være med til at gøre kredsen stærkere (Ibid.). Lederens bekymring relaterer sig til, at en manglende aktiv kommunikation og information kan virke demotiverende, da kredsen ikke oplever, at forbundssekretæren er opmærksom på dem (Deci & Ryan, 1985). Fra forbundssekretærernes side virker denne manglende kontakt til de velfungerende kredse som en bevidst handling. Deres arbejdstid er fordelt således, at halvdelen bruges på kredsniveau og den anden halvdel på landsdels- og forbundsniveau. Det betyder, at forbundssekretærerne har mange forskelligartede opgaver, og kan derfor ikke kun koncentrere sig om at hjælpe og kontakte kredsene jævnligt (Bilag 19: Interview 14). Blandt de fire kredsledere, der er interviewet, er der delte meninger om kommunikationsniveauet med forbundssekretærerne. Én mener, at der er et godt kommunikationsflow, mens én anden efterspørger en mere synlig forbundssekretær (Bilag 18: Interview 13), (Bilag 15: Interview 10). Én tredje udtaler, at der ikke er så meget kontakt til forbundssekretæren, men at forbundssekretæren til tider sender mails ud med informationer, samt står til rådighed, hvis man har brug for hjælp (Bilag 10: Interview 5). De forskellige meninger medvirker til, at der opstår forvirring blandt lederne om, hvad forbundssekretærernes rolle er. Der er tydelige tegn på, at lederne efterspørger mere information og kommunikation med forbundssekretærerne, mens flere af kredslederne finder det passende. Den manglende information om forbundssekretærernes rolle for den enkelte kreds, kan dermed resultere i en negativ påvirkning af den enkeltes motivation for det frivillige arbejde (Deci & Ryan, 1985). Lederne oplever, at de ikke har tilstrækkelig information om grænsefladerne, hvorved de ikke oplever den støtte og feedback, som de søger fra forbundssekretærerne. Der opstår dermed et informationsgab. Derudover er der opbygget en forståelse af, at forbundssekretærerne ikke har mængder af tid til kredsarbejdet, hvorfor der ikke ringes så meget til dem mere. Dette er endnu et eksempel på det informationsgab, der er mellem forbundssekretærerne og kredsene, hvor der ikke er sket en tilstrækkelig informering om forbundssekretæ- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 93

95 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7-Kommunikation og feedback Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 rernes funktion (Bilag 19: Interview 14). Kredslederne har således ikke formået at melde ud, hvad kredsen kan bruge forbundssekretærerne til, samt deres funktion Lederstil Forbundssekretærerne forholder sig i mange situationer passive, så længe der ikke efterspørges hjælp fra kredsene. Det er især gældende for de velfungerende kredse, hvor de frivillige har frie hænder til at lave FDF arbejdet, så længe det går fint og er indenfor forbundsparagrafferne. Synliggørelse af sin funktion og vished om, hvad der sker i kredsene, prøver en forbundssekretær dog at imødekomme ved at deltage i netværksmøder med års mellemrum (Ibid.). Både de interviewede forbundssekretærer og kredsledere har et menneskesyn, som bygger på McGregors Teori Y. De har alle en forestilling om, at ledere samt kredsledere finder FDF arbejdet lige så naturligt, som leg og hvile. Hvilket bl.a. kommer til utryk gennem den høje grad af autonomi, der gives til de frivillige på alle niveauer. Der er ikke nogle, som direkte kontrollerer eller overvåger ledernes arbejde eller sætter en finger på deres indsats, hvilket ligeledes peger på Teori Y (McGregor & Cutcher-Gershenfeld, 2006). Forbundssekretærerne fortæller dog, at de ved den årlige medlemsopgørelse tjekker, hvilke kredse der har haft henholdsvis den højeste medlemsfremgang og medlemsnedgang i hver landsdel. De ti bedste og dårligste kredse kontaktes af forbundssekretæren, hvilket kan opleves som en form for kontrol. Men forbundssekretærernes oplevelse er dog, at kredsene bliver glade for deres opkald, da de herved føler, at der bliver lagt mærke til dem (Bilag 19: Interview 14). Denne form for kontrol bliver hermed oplevet, som en form for anerkendelse ude i kredsene. Ledelsesstrukturen i hele FDF organisationen indikerer tydeligt, at der anvendes et Teori Y menneskesyn, som ifølge McGregor desuden er den ledelsesstil, der bør fremmes i ledelse af individer (McGregor & Cutcher-Gershenfeld, 2006). På trods af, at lederne giver udtryk for, at forbundssekretærerne ikke er synlige, så formår forbundssekretærerne at støtte og skabe rammer i det omfang, der efterspørges fra kredslederne. Forbundssekretærernes rolle er således at skabe rammer, hvorigennem kredslederne kan lede lederne i den retning, de skal, for at være motiveret (Ibid.). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 94

96 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 - Belønning Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 8 Belønning Solen er på vej ned, og den første dag på årets sommerlejr er ved at være gået. Mens solen stille forsvinder ude i horisonten, begynder alle børnene at finde tandbørsten frem. De er trætte efter en lang dag, som startede hjemme ved kredshuset, hvorfra bussen kørte i formiddags. Dagen har bl.a. budt på fysiske udfordringer, i form af en forhindringsbane i skoven. Alle børnene skulle følge en snor, som både gik over, under og rundt om buske og træer. Men inden da havde de selv slæbt alt deres bagage, de sidste 400 meter fra bussen og ned til lejren, hvilket var en stor mundfuld for nogle af de mindste. De er derfor klar til en god nats søvn i soveposen. Men der er et barn, der lider af hjemve. Hun er derfor meget ked af det og kan ikke sove. Det plejer at være mor eller far, der putter hende, men nu er der ikke nogen af dem. En leder hjælper hende derfor med at få børstet tænder og få nattøj på, mens de snakker lidt om, hvor sjovt det har været i løbet af dagen. Lederen prøver at få hende til at tænke på noget andet end mor og far, men pigen er og bliver ulykkelig. Men hun er alligevel meget besluttet på, at hun ikke vil hjem. Hun vil gennemføre lejren. Lederen sætter sig ind ved siden af hendes seng, og holder hende i hånden og trøster hende, til hun sover trygt. Efter en lang kamp falder pigen til ro og vågner næste dag, som om intet var hændt. Ved sengetid bliver hun igen trist og gårsdagens ulykkelighed bryder atter ud. Lederen må igen trøste og støtte barnet til hun sover. Sådan fortsætter det indtil den sidste aften på lejren, hvor pigen kommer hen til lederen og siger, at han ikke behøver at sidde ved hende i aften. Pigen falder selv i søvn og lederen står tilbage med en fantastisk dejlig følelse af, at har han har gjort noget godt og hjulpet pigen gennem lejren. Personligt er han selv kommet beriget ud, på den anden side (Bilag 7: Interview 2). 8.1 Prosocial adfærd Ovenstående historie er et godt eksempel på, at ledere i FDF ofte yder en frivillig indsats på grund af altruisme, hvilket vil sige, at de fx hjælper børnene, fordi de nyder at hjælpe og støtte andre (Weinstein & Ryan, 2010). Lederen fortæller, at det var fantastisk at se en pige elske FDF så meget, at hun ville betale prisen, og græde sig selv i søvn hver aften. Pigens faste beslutning om, at hun ville gennemføre lejren, støttede lederen et hundrede procent op om, og han var klar til at ofre, hvad det krævede af ham. Hans selvstændige initiativ til at hjælpe pigen igennem den svære proces, har stor betydning for effekten af hjælpen, da det Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 95

97 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 - Belønning Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 at hjælpe på baggrund af autonomt motivation, resulterer i en højere grad af hjælp (Ibid.). Det vil sige, at hvis lederflokken i stedet havde slået plat eller krone om, hvem der skulle hjælpe pigen i seng, så ville chancen for, at pigen var kommet igennem lejren med succes, have været mindre. I et sådant tilfælde ville der også have været tale om kontrolleret motivation, hvor lederen hjælper på baggrund af tilfældigheder, frem for egen lyst (Ibid.). Lederens indre lyst til at hjælpe pigen igennem lejren er ligeledes medvirkende til, at han oplever en personlig succes ved gennemførelsen af processen. At være intrinsic motivated for at hjælpe, medvirker nemlig til et højere niveau af selvværd (Ibid.). Han beskriver sin personlige følelse af succes med ordene: Det beriger da mig selv, og det giver mig da også en eller anden fornemmelse af, at det her, det kan jeg faktisk godt. (Bilag 7: Interview 2). Prosocial adfærd handler således om at gøre en forskel, der har betydning for andre (Grant, 2008a). Flere ledere nævner også, at det er essensen af deres frivillige arbejde med børnene. Én leder fortæller, at han som frivillig motiveres af: at man kan gøre en forskel, som gør en forskel. (Bilag 6: Interview 1). Det indikerer, at hans adfærd er påvirket af hans egen lyst til at gøre en forskel, det vil sige, der er tale om internal PLOC, idet han motiveres af at kunne se, at hans adfærd gør en forskel for andre. Mens én anden leder udtrykker det ved at sige, at det er rart at: vide, at man gør en forskel, og at de [børnene] kommer hen og giver et kram (Bilag 17: Interview 12). Lederen motiveres af at vide, at han gør en forskel for børnene, samtidig med at børnenes anerkendelse i form af et knus opleves, som belønning og er motiverende for ham. Meget forskning påviser, at mange beskriver formålet med deres arbejde med, at gøre en forskel (Grant, 2007). Mange er ofte drevet af at gøre en forskel, både i det professionelle job og i frivillige sammenhænge. For lederne er en af gevinsterne ved at gøre en forskel, at se børnenes glæde, ved det de laver (Bilag 11: Interview 6) og: hvordan man påvirker dem (Bilag 9: Interview 4). Ledere, der er fysisk tilstede og har en personlig kontakt med børnene, oplever muligheden for med det samme at aflæse børnenes reaktioner og følelser, i forhold til aktiviteter og lederens ageren. Noget af det lederne finder berigende ved børnene er deres ærlighed, for børnene giver: kontant afregning, hvis de ikke synes, at det er fedt, det som man laver, så er man ikke i tvivl (Bilag 11: Interview 6). Den fysiske kontakt mellem børn (modtager) og lederne (hjælper) skaber rummet og muligheden for, at lederne kan få en nu og her feedback af deres indvirkning på børnene, både positivt og negativt. Oplevelsen Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 96

98 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 - Belønning Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 af, at man som leder kan se, at man er med til at gøre en forskel, har desuden en positiv påvirkning på engagementet (Grant, 2007). Samtidig er negativ som positiv feedback vigtigere end ingen feedback. Uden respons, er det svært at se en virkning, hvorfor motivationen falder (Ibid.). Det kan være svært at forstå, at negativ feedback har en større virkning, for lederens engagement, end ingen feedback. Men det skyldes, at en negativ feedback bevidner om, at opgaveudførelsen har haft en effekt, samt at der har været en modtager. Ingen feedback tyder derimod på, at ingen har bemærket individets indsats eller modtaget hjælpen. Flere ledere taler om, at det er en belønning i sig selv at se, hvordan børnene gennem FDF udvikler sig og hvordan de lige så stille bliver begejstrede ved udførelsen af aktiviteterne (Bilag 18: Interview 13 m.fl.), (Bilag 6: Interview 1). En leder udtaler, at: man er med til at give noget moralsk, og bygge noget rygrad på en eller anden måde, i børn. (Bilag 9: Interview 4). Ifølge teorien skyldes denne følelse, at lederens hyppige kontakt til børnene, er medvirkende til, at han opfatter sin indflydelse på børnene som værende stor (Grant, 2007). Organisationsteoretikeren Weick begrunder dette med, at: When two people encounter one another, there is some possibility that each can benefit the other. For each, the contact with another person affords the possibility of increased need-satisfaction and self-expression (Weick, 1979, s. 90). Han siger dermed, at mødet mellem mennesker er vigtigt, for at kunne skabe mulighed, for at øge behovstilfredsheden og selvudfoldelsen. Hvilket også kan ses i udtalelserne fra lederne, som har stort fokus på, at det er motiverende for dem at se, at børnene trives og gennemgår en udviklingsproces. Både børnene og lederne får på den måde noget positivt ud af fremmødet til FDF. En leder fortæller ligeledes, at det, at han gennem børnearbejdet i FDF kan følge med i børne- og ungdomskulturen, har en stor værdi for ham (Bilag 6: Interview 1). Dette underbygger ligeledes ovennævnte teori om, at der opstår en behovstilfredsstillelse ved mødet med børnene, som lederen ikke oplever, at han opnår i andre sammenhænge. Flere af de aktiviteter som lederne laver med børnene, har de selv oplevet, som barn i FDF (Bilag 9: interview 4). De sætter dermed en ære i at give egne oplevelser videre. En del af den prosociale adfærd dækker over villigheden til at give mere, end man modtager (Grant, 2007). Dette gør mange af lederne, idet de selv har haft fantastiske oplevelse som barn i FDF, som de ønsker at give andre børn muligheden for at opleve. I forsøget på at give oplevelsen videre, bestræber lederne sig på at gøre det endnu bedre for børnene, end da de selv var barn, hvorfor de er villige til at give mere end de modtager. Un- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 97

99 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 - Belønning Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 dersøgelser viser også, at når man selv har haft en positiv oplevelse, så er det nemmere at føre denne videre med succes (Ibid.). Oplevelserne bliver samtidig også bedre af, at lederne er intrinsic motivated for at planlægge og udføre aktiviteter, som de selv har haft succes med tidligere. Det skyldes, at ledere, som er selvstændige, er mere effektive og gerne vil levere en god præstation, grundet egne gode oplevelser som barn (Weinstein & Ryan, 2010). Larmende og ustyrlige børn er blandt de elementer, som har en demotiverende effekt for lederne. I den ene kreds er det en stor udfordring at holde et acceptabelt støjniveau, hvilket dræner mange ledere for energi (Bilag 18: Interview 13). Grant taler i den forbindelse om, at den følelsesmæssige forpligtigelse til at hjælpe andre reduceres, når modtageren [børnene] hindrer modtagelsen (Grant, 2007). Det vil sige, at når en leder fx erfarer, at børnene er umulige og ikke vil gøre, hvad der bliver sagt, så daler deres motivation for at hjælpe børnene og give dem en fantastisk oplevelse. 8.2 Fællesskab og oplevelser Følelsen af samhørighed er en direkte konsekvens af prosocial adfærd. At yde en prosocial adfærd betyder, at man hjælper andre, hvorfor det kræver kontakt til andre mennesker. Denne kontakt til andre fremmer automatisk nærheden til andre, positive reaktioner fra andre og sammenhængskraften eller intimiteten (Weinstein & Ryan, 2010). Det er også svært at kalde sig leder i FDF, hvis man aldrig møder op. Når man ikke møder op, så yde man ikke en prosocial adfærd og mærker derfor heller ikke fællesskabet, hvilket man gør ved fremmødet. De interpersonelle relationer spiller samtidig en afgørende rolle for, at lederne oplever FDF arbejdet som vigtigt og meningsfyldt, samtidig med at relationerne ofte er med til at øge ledernes motivation, muligheder og ressourcer i arbejdet (Grant, 2007). En stor del af lederne nævner netop fællesskabet og sammenholdet som noget af dét, de får ud af at være leder i FDF (Bilag 10: Interview 5 m.fl.). Her er det dog mest lederfællesskabet, som de oplever via lederarrangementer og madklub, de nævner. Men nogle taler ligeledes om samværet med børnene (Bilag 7: Interview 2). Muligheden for at være sammen med andre i skoven, frem for at tage af sted alene, eller at tage på kanotur med nogen, fremhæver en leder, som værende værdifuldt(bilag 17: Interview 12). Samhørigheden er dermed en vigtig faktor for hans engagement i FDF, samtidig med at han kan lide at lave aktiviteterne med børnene. Der Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 98

100 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 - Belønning Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 er undersøgelser, som viser, at når individet hjælper eller gør noget for andre, oplever det både øget tilfredsstillelse af behovet for autonomi, kompetence og samhørighed, hvilket alt sammen er med til at fremme intrinsic motivation (Weinstein & Ryan, 2010). Som nævnt ovenfor, så er dét at være sammen med børnene en stor del af det at være leder, samtidig med at oplevelserne har en energivækkende effekt. Stort set alle ledere taler om, at de får rigtig mange gode oplevelser i FDF, både som barn og voksen. En leder fortæller, at han elsker at lave aktiviteter, som han synes er sjove og fede fordi, i langt de fleste tilfælde, så synes børnene også, at det er fedt og deres glædesudstråling smitter af på ham (Bilag 13: Interview 8). Når børnene er glade og tilfredse, så er lederne godt tilpas og tilfredse med deres indsats, hvilket stemmer overens med teorien, som siger, at en prosocial adfærd har en effekt på både hjælper [lederen] og modtager [børnene] (Weinstein & Ryan, 2010). I dette tilfælde er effekten positiv for begge parter, hvilket indikerer, at aktivitetens betydning for børnene har bidraget til en øget glæde, og dermed en øget motivation hos lederen for FDF arbejdet. Ifølge teorien skyldes oplevelsen hos lederen, at arbejdet har været meningsfyldt (Grant, 2007). 8.3 Egen udvikling Lederne i FDF ser muligheden for personlig udvikling, som et andet vigtigt element som de får ud af at være FDF leder. Som omtalt i afsnit Behov for nye kompetencer, så udbydes der mange kurser i FDF, som lederne frit kan tilmelde sig. En leder er bl.a. i gang med at tage kanoinstruktøruddannelsen, og mangler kun den afsluttende eksamen. Han fortæller, at når han er færdig med uddannelsen, så vil han også bruge den uden for FDF, og tage hans familie med på kanoture og måske lave kæntringsøvelser med dem (Bilag 17: Interview 12). Ifølge Ryan og Deci er det vigtigt for motivationen, at lederne udvikler deres kompetencer (Deci & Ryan, 1985), hvilket lederne ligeledes giver udtryk for. Samtidig med, at de glæder sig over tilegnede kompetencer, der også kan bruges andre steder end i FDF. Samværet med glade børn giver energi i hverdagen, fortæller en leder. Børnenes tilfredshed og glæde er hans energikilde (Bilag 11: Interview 6). En undersøgelse har påvist at individer, der yder frivilligt arbejde, er mindre tilbøjelige til at få en depression. Frivilligt engagement giver dem en større oplevelse af personlig lykke, tilfredshed og selvværd (Weinstein & Ryan, 2010). Børnearbejdet i FDF kan, i henhold til undersøgelsen, være en afgørende faktor for Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 99

101 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 - Belønning Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 lederens personlige tilfredshed og energi. Arbejdet med børnene medfører ofte udfordringer. For én leder ligger en del af hans drivkraft i, at tage børnenes udfordringer op og gøre de ting, som ellers ikke ligger til højre benet. Samtidig bidrager følelsen af at lykkes med de mere utraditionelle løsninger, til en følelse af succes (Bilag 6: Interview 1). I den anden kreds er der en leder, som på en lejr stod overfor en pædagogisk udfordring med et diagnosebarn, der blev fuldstændig hysterisk og slog på de andre børn. Han tog den beslutning at sætte drengen til afkøling udenfor døren. Lidt tid efter stod drengen stadig udenfor døren, hvilket var en hel åbenbaring for lederen. Barnet kunne sagtens være gået et andet sted hen, for at irritere andre børn, men det gjorde han ikke, hvilket gav lederen en følelse af, at han havde tacklet situationen korrekt (Bilag 15: Interview 10). Følelsen af at have de kompetencer, som FDF arbejdet til tider kræver, er vigtig for individets internaliseringsproces mod at være intrinsic motivated (Ryan & Deci, 2000a). Eksemplerne bevidner om, at lederne bliver stolte og får lyst til mere, når de oplever, at de kan mere end de troede. Det er netop den følelse, der får motivationen for FDF arbejdet til at stige. 8.4 Anerkendelse Den canadiske mikrosociolog, Erving Goffman, skelner mellem kognitiv genkendelse og social anerkendelse. Kognitiv genkendelse dækker over det at genkende en person på gaden, mens social anerkendelse betyder, at individet går skridtet videre og hilser på den genkendte person eller stopper op og snakker med vedkommende (Goffman, 1963). To af de interviewede ledere oplever af og til denne sociale anerkendelse. De taler netop om, at det er bekræftende og dejligt at møde både nuværende og tidligere FDF ere nede i byen, som råber hej tværs over gaden, eller standser op og spørger til, hvordan det går. Den ene leder siger: det viser, at vi har gjort en forskel (Bilag 10: Interview 5). Den sociale anerkendelse betyder dermed meget for nogle af lederne. Med en hilsen bekræftes også et bekendtskab, hvorimod en ignorering sætter spørgsmålstegn ved relationens eksistens (Heidegren, 2010). Herudover taler nogle ledere om, at de får en belønning i form af tilbagemeldinger fra forældrene. Når en forældre kommer hen og fortæller om, at barnet i sidste uge var kommet hjem og havde sagt, at det under ingen omstændigheder vil undvære FDF, så bliver man glad (Bilag 18: Interview 13). Lederne kan ofte mærke til børnemøderne, om børnene synes det er fedt eller ej, men det giver alligevel en anden bekræftelse at høre det fra forældrene. Når det kommer fra forældrene, så ved lederne, at børnene med begejstring har fortalt om mø- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 100

102 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 - Belønning Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 det derhjemme, hvilket medvirker til en følelse af værdsættelse (Bilag 11: Interview 6). Kontakten til forældrene er i den forbindelse vigtig, for uden kontakten er der ikke adgang til feedbacken fra forældrene. Som tidligere nævnt er positiv som negativ feedback, bedre end ingen feedback, for ledernes motivation (Grant, 2007). Uanset hvilken form for feedback lederen får, så bevidner feedback om, at deres arbejde har haft en eller anden form for virkning. En negativ anerkendelse bevidner i det mindste om, at lederen eksisterer. En andens had er ensbetydende med, at man er afvist, og kan derfor bekræfte en følelse af at eksistere (Todorov, 2001). Men forudsætningen for forælderens feedback og anerkendelse er, at lederne har kontakt til forældrene. For begge kredse virker det til, at der er en god kontakt til forældrene og en leder fortæller samtidigt, at der jævnligt er forældre, der kommer med respons (Bilag 11: Interview 6). FDF s egen undersøgelse i forbindelse med landslejren 2011 viste, at 82,4 % af respondenterne oplever, at børn og forældre værdsætter deres indsats i nogen eller høj grad (Bilag 21: Frivilligundersøgelse FDF Landslejr 2011). Undersøgelsen indikerer hermed en overvejende grad af følelsen af at blive værdsat fra de nære omgivelser. Det er dermed heller ikke kun forældrenes ord, der har en motiverende effekt på lederne. Børnenes begejstring og glæde for aktiviteterne bliver ligeledes opfattet som en positiv anerkendelse (Bilag 15: Interview 10). I forhold til lederne er følelsen af samfundets anerkendelse af at lave FDF arbejde, til gengæld ikke helt så højt. Her er det kun 57,9 % der føler at samfundet værdsætter deres indsats i nogen eller høj grad (Bilag 21: Frivilligundersøgelse FDF Landslejr 2011). I den forbindelse viser undersøgelsen ligeledes, at 49,5 % af de adspurgte ledere, ikke er tilhængere af regeringens nye tiltag 10, om at give et eksamensbevis når man som ung har udført 20 timers frivilligt arbejde. 34,3 % mener, at det alt for lidt med 20 timer, hvis det skal give mening, mens yderligere 15,2 % mener, at det nærmest er til grin i forhold til den indsats de yder i FDF (Ibid.). Lederne i FDF ligger gennemsnitligt 9,38 timer om ugen (Ibid.), og det er for dem, derfor kun 2 ugers FDF arbejde der skal til for, at de kan få et frivillighedsbevis i deres eksamensbevis ved ungdomsuddannelser. I forhold til deres indsats vil et sådan bevis dermed ikke have en motiverende effekt, da de frivillige gladelig bruger de timer uden, at de behøver 10 Tiltaget hedder: Projekt Frivillig og er et initiativ, som er blevet til i et samarbejde mellem Social-, Undervisnings- og Kulturministeriet som et led i regeringens kvalitetsreform. Det er et tilbud til alle elever på ungdomsuddannelserne om at få et bevis for sin indsats, når de udfører min. 20 timers frivilligt arbejde i løbet af deres ungdomsuddannelse men uden for skoletid. Det sker for at introducere eleverne til den frivillige verden og tilbyde dem et frivilligbevis, som kan vedlægges deres eksamensbevis {{143 Projekt Frivillig 2011;}}. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 101

103 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 - Belønning Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 et bevis på det. Det er ligeledes kun 19,1 % af respondenterne der tror, at indførelsen af frivillighedsbeviset fører til flere ledere i FDF (Ibid.). Kun 10,5 % af lederne opfatter indførelsen af frivillighedsbeviset, som en anerkendelse af deres frivillige arbejde (Ibid.). Eksamensbeviset for 20 timers frivilligt arbejde bliver dermed ikke opfattet som en belønning af lederne i FDF, tværtimod. De føler sig nærmere til grin, da de lægger mange flere timer i det frivillige arbejde, end regeringen opfordre til for at kunne tilegnes frivillighedsbeviset. 8.5 Egen betaling At være frivillig leder medfører samtidig, at der er udgifter som lederne selv skal betale, for at udføre det frivillige arbejde. Således skal lederne betale fuld pris for FDF skjorten, som er uundværlig, som leder (Bilag 16: Interview 11). Derudover er der et symbolsk kontingent på 75 kr. som svarer til forbundskontingentet 11, mens medlemmerne (i en af kredsene) betaler 475 kr. (Bilag 9: Interview 4). Derudover betaler lederne i den ene kreds halv pris for weekendture og sommerlejre (Bilag 15: Interview 10 m.fl.) Til gengæld betaler kredsene for alle de kurser lederne ønsker at deltage i (Bilag 16: Interview 11), (Bilag 9: Interview 4). At ledere er villige til at betale for at yde en frivillig indsats for børnene, bevidner om, at de har en indre lyst til at gøre en forskel og være der for børnene. Men som nævnt i kapitel 6 Selfdetermination Theory, så opnår lederne også både autonomi, kompetencer og samhørighed gennem FDF arbejdet, hvilket giver dem meget mere værdi, end det beløb de årligt betaler for at være en del af FDF. 8.6 Værdier En leder nævner, at man tilegner sig gode værdier i FDF (Bilag 16: Interview 11), som han kan bruge personligt, samt give videre til børnene. Han taler om livsværdier, holdepunkter og netværk, som er belønningen for at være med i FDF. Det, at han tager værdierne til sig og gør dem til en del af hans egne værdier betyder, at han som minimum internaliserer en integrated regulation (Ryan & Deci, 2000b). Hvilke værdier han helt konkret tænker på, har vi desværre ikke fået svar på. Men idet han nævner netværk og holdepunkt, så formodes det, at han som minimum tænker på den værdi i FDF, som omhandler, at høre til et fællesskab (Bilag 1: FDFs værdigrundlag). Tidligere i interviewet taler han om, at han gennem FDF får personlige udfordringer, som kræver udholdenhed, hvilket ligeledes er en del af FDFs værdisæt, hvorfor han også formodes at have dette i tankerne. 11 Det er den del af kontingentet som direkte går til FDF forbundet og dets overordnede arbejde. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 102

104 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 - Belønning Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel Opsamling Belønningen for FDF lederne er: aktiviteterne og samværet med børnene og de andre ledere, samt anerkendelsen fra både børn og forældre. Belønningen for det frivillige arbejde handler meget om, hvad lederne kan tage med sig videre, fx venskaber, energi, anerkendelse og udvikling af eksisterende og nye kompetencer, som de har tilegnet sig gennem det ugentlige FDF arbejde, eller via kurser i FDF. De mange forskellige former for belønning fjerner fokus fra de økonomiske udgifter, som det frivillige arbejde medfører, da lederne får så meget andet, som ikke kan gøres op i penge. Lederne oplever desværre, nogle gange et højt støjniveau fra børnene, som får dem til at glemme de positive sider ved FDF arbejdet. Disse børn har en demotiverende effekt på lederne, hvorfor der bør tages hånd om problemet. Det kan være i form af tilegnelse af pædagogisk viden eller ved at afholde så mange møder som muligt udendørs, hvor støj ikke opfanges i sammen grad som indendørs. I den ene kreds lavede et af holdene et forsøg med at cykle en lille tur inden alle møder, hvilket gav ro på børnene (Bilag 12: Interview 7), hvorfor de fortsatte med det. Så det handler ofte om at se mulighederne frem for begrænsningerne. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 103

105 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 - Anbefalinger Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 9 Anbefalinger På baggrund af vores teoretiske grundlag, empiriske indsigt og analysens kobling af disse, samles den fremkomne viden til en række anbefalinger, som retter sig mod motivation af frivillige ledere. Anbefalingerne er ikke opstillet kronologisk i forhold til, hvad der har mest indvirkning på ledernes motivation. Forventningsafstemning Der er blandt lederne i FDF et behov for, at forventningsafstemme på kredsniveau. Lederne skal vide, hvad der forventes af dem i løbet af en sæson, ligesom de skal have mulighed for at give udtryk for, hvad de ikke vil lægge tid og ressourcer i. Derudover bør der, i kredsen tages en snak om, hvilke kompetencer der er til rådighed i kredsen, samt hvad kompetencerne skal bruges på. På den måde sikrer kredsen, at sæsonens aktivitetskalender indeholder de aktiviteter, som kredsens ledere har kompetencer og lyst til at lave. Derudover er det vigtigt, at der forventningsafstemmes løbende, så fokus hele tiden rettes mod det FDF, som kredsens ønsker at tilbyde. Hav gensidig respekt lederne imellem Et vigtigt element for lederne er, at der er gensidig respekt og forståelse for hinanden, både som person og som leder. Lederne har behov for at føle tryghed ved hinanden, så der er rum til at efterspørge hjælp og komme med forslag til skøre ideer og aktiviteter, uden frygt for nedværdigende svar. Respekten består også i forpligtigelsen overfor sine medledere, hvilket indebærer, at man ikke udebliver fra fx børnemøderne, uden at melde afbud i god tid. Den gensidige respekt er en nødvendighed for, at lederne føler sig trygge ved hinanden, hvorved alle gerne skulle opnå en følelse af, at være del af en større helhed, hvor alle har indflydelse. Kompetenceudvikling hvor kredslederen går forrest Det er en udfordring for kredsene, at få lederne til at tage på kurser. Løsningen på denne udfordring skal i mange tilfælde findes i kredslederfunktionen. Kredslederen bør gå forrest og opbygge en kultur, hvor det at tage på kursus er en naturlig del af lederfunktionen. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver kredslederens beslutning, som trækkes ned over hovedet på lederne. Det optimale vil være, at kredslederen selv deltager i kurser eller finder et par ledere, der vil tage med ham. Efter kurset er det vigtigt, at der afsættes tid til, at alle kursusdeltagerne kan giver udtryk for, hvad det har givet dem at være af sted, for på den måde at vække de resterende lederes interesse. En anden mulighed er, at kredslederen i samråd med Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 104

106 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 - Anbefalinger Kapitel 10 Kapitel 11 lederne gør sig overvejelser om, hvilken form for kompetenceudvikling, der er behov og stemning for i kredsen, og derudfra arrangere kredsens egne kurser. Giv lederne pædagogiske værktøjer Det er væsentligt, at den enkelte kreds får skabt overblik over, hvilke behov børnene har, for bedre at kunne håndtere børn med diagnoser eller vanskeligheder. I den forbindelse efterlyser lederne pædagogiske værktøjer og virkemidler, som kan anvendes i arbejdet med børnene. Mange ledere giver udtryk for, at de i høj grad demotiveres af støjende og forstyrrende børn, hvor de ofte føler afmagt i forhold til at kunne skabe børnemøder, som er tilfredsstillende for både børn og ledere. Der er brug for, at lederne får specifikke værktøjer gennem kurser, temadage, eller lignende, eller måske via ledere som allerede har viden på området Det er vigtigt, at der rettes fokus på denne problemstilling, da det ellers kan få flere ledere til, at miste lysten til det frivillige FDF arbejde. Kommunikation Det er meget forskelligt fra kreds til kreds, hvilken form for kommunikation, der fungerer bedst. Nogle foretrækker ledermødet, som den største informationskilde og afholder det hver måned. Andre benytter andre informationskanaler, som mail, SMS, Dropbox osv. og afholder måske færre ledermøder. Det vigtigste er at finde ud af, hvad der fungerer i den enkelte kreds, så alle vigtige og nødvendige informationer kommer frem til lederne på den bedste måde. Når det vælges, hvilke(n) former/form for kommunikation, der skal bruges, er det vigtigt at have forståelse for, at det fx ikke er alle, der dagligt tjekker mail eller kender online fildelingssystemer som Dropbox. Derfor kan der være behov for alternativer eller introduktion til den/de valgte kommunikationsform/former. Tilfør nye ressourcer ad alternative veje Lederne lægger vægt på, at de har autonomi og mulighed for at lave det FDF arbejde, som interesserer dem, er sjovt og skaber en tilfredshedsfølelse. Lederne ønsker ikke at udføre tvungne aktiviteter, som ikke forbindes med FDF arbejdet. De ønsker at gøre det, som de har lyst til inden for FDF rammerne. Dette er kredsene nød til at tage højde for. Det er dermed en fordel, hvis kredsen formår at inddrage alternative ressourcer i kredsarbejdet, så lederne kan fokusere på det, der skaber lysten til det frivillige arbejde. De fleste kredse har seniorer som fungerer som assistenter, som ved stille og roligt at blive inddraget i lederflokken, kan opnå en ansvarsfølelse overfor medlederne og derved inddrages i lederarbejdet. Vigtigheden Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 105

107 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 - Anbefalinger Kapitel 10 Kapitel 11 af at se udover lederflokken, kan resultere i nye ressourcer ved at inddrage frivillige, som fx ikke ønsker børnearbejde, men som gerne vil give en hånd med, ved praktiske gøremål. Ressourcerne er ofte tilgængelige, hvis kredsen blot formår at identificere, og finde dem ad alternative veje. Giv plads til skøre ideer Det at gøre noget på en usædvanlig måde og prøve skøre ideer af, er for mange ledere det der er tiltrækkende ved FDF. Det er derfor vigtigt, at der er en kultur i kredsen, hvor det er acceptabelt at tænke ud af boksen og prøve nye ideer af. Der skal være åbenhed over for nye ideer, frem for et negativt syn, hvor kun omkostninger og begrænsninger ses, frem for mulighederne. Når nye bolde kastes i luften, skal de gerne gribes af flere ledere, samt formeres og videreudvikles. Lav sociale arrangementer, der skaber samhørighed Et fællestræk for mange ledere er, at de har behov for at føle sig som en del af et fællesskab og indgå i en samhørighed. Sociale arrangementer er med til at skabe et fælles ståsted og styrkelse af sammenholdet. Lederne ser muligheden for et socialt fællesskab, som en del af belønningen for at være frivillig. Sociale arrangementer får samtidig den bedste virkning, når det sker på initiativ fra de frivilliges side. Samtidig dækkes behovene på forskellige måder gennem fx madklub, lederweekendture, opstarts lederhygge, damefrokost o. lign. Hvad behovet er i den enkelte kreds er forskelligt, hvorfor det er vigtigt at have fokus på, hvad der skaber den rette balance for kredsens samhørighed og fællesskabsfølelse blandt lederne. Samme mødedag for hele kredsen Det er vigtigt for ledernes gejst og sammenhold, at der afholdes børnemøde for alle hold den sammen ugedag. Først og fremmest skaber det en følelse af liv i kredsen, når der er mange børn samlet, og det har en motiverende effekt for lederne. Det er ligeledes vigtigt for ledernes mulighed for at lære hinanden at kende, samt muligheden for ledersparring. Erfaringsudveksling og videndeling er specielt vigtigt for nye og unge ledere, som til tider har behov for, at snakke med og lære af, de mere erfarne ledere. Højere kontingent og færre indtægtsgivende arrangementer Arrangementer som afholdes for at opnå en økonomisk indtægt til kredsen, er ofte medvirkende til at demotivere lederne, da det ikke er hensigten med deres frivillige indsats. Mange kredse vil derfor kunne drage fordel af, at revurdere antallet af indtægtsgivende arrange- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 106

108 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 - Anbefalinger Kapitel 10 Kapitel 11 menter og fokusere på, hvilke eksterne arrangementer de frivillige ledere finder interessante. Det vil for mange kredse være vigtigt at målrette den frivillige indsats på de områder, der skaber værdi og fravælge de traditionelle arrangementer, som kun sikrer økonomisk gevinst og ofte medfører demotivation. En mulig måde, hvorpå indtægterne fastholdes selvom arrangementer fravælges, er ved at hæve medlemmernes kontingent. Kontingentet er i forvejen lavt i forhold til mange andre fritidsaktiviteter. Samtidig kan en stigning i kontingentet eventuelt være med til at sænke ledernes udgifter, så de ikke skal have omkostninger i forbindelse med deres frivillige arbejde. Skab en god forældrekontakt En god forældrekontakt giver mange muligheder. Bl.a. giver det grobund for feedback på det frivillige arbejde, men det åbner ligeledes muligheden for at trække på forældrene i forskellige situationer. Det er ofte nemmere at få forældre med på weekendture og sommerlejre, hvis der allerede er en god kommunikation mellem ledere og forældre. Det sammen gør sig gældende, hvis kredsen ønsker at rekruttere forældre til en lederpost i kredsen. Synlig forbundssekretær Forbundssekretæren skal være så synlig som muligt. Der er blandt flere ledere et ønske om et større kendskab til forbundssekretæren. Selvom de er i en velfungerende kreds, er de sikre på, at der er ting, der kan gøres bedre. De savner derfor udefrakommende øjne, som kan stille spørgsmål til det de gør. Ovenstående anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af den indsamlede empiri, i to velfungerende og forholdsvis store kredse. Vi vil derfor gøre opmærksom på, at anbefalingerne ikke bør opfattes som en direkte opskrift på, hvordan motivationen blandt lederne styrkes i en hvilken som helst kreds. Der er forskel på kredsenes størrelse, sammensætning m.m. og dermed også, hvilke udfordringer de kæmper med. Vi anbefaler derfor, at kredsene lader sig inspirere af ovenstående, og inddrager anbefalingerne i det omfang det er relevant og overskueligt for den enkelte kreds. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 107

109 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 - Anbefalinger Kapitel 10 Kapitel Diskussion af metodisk valg Valget af den socialkonstruktivistiske tilgang i specialet bevirker, at fokus er rettet mod den mening og viden, der skabes gennem menneskers sociale relationer og interaktion. Dette undersøges gennem kvalitative metoder, som interviews og observationer, samt inddragelse af teori for at opnå viden om, hvorledes virkeligheden kan relateres til det teoretiske aspekt. Udgangspunktet for specialet er ikke at finde en endegyldig sandhed, men i stedet at belyse ledernes virkeligheder, for dermed, med afsæt i teorien, at fremkomme med anbefalinger til og viden om, hvordan lederne motiveres. Anbefalinger som gennem sociale interaktioner lederne imellem, kan lede til styrkelse af motivationen. Med reference til tabel 3.1 Paradigmespænd ville formålet med specialet, ud fra en positivistisk tilgang have været en søgen efter at komme så tæt på sandheden som muligt. Det vil således kun være de fænomener, som direkte kan iagttages og observeres, der skal beskæftiges med for at finde den sande virkelighed (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2009). Hvis denne tilgang var valgt, ville der i stedet være blevet anvendt forskellige kvantitative metoder og en mere objektiv tilgang, i forsøget på at verificere forskellige påstande og opnå en objektiv viden om, hvad der motiverer lederne (Ibid.). Denne tilgang ville have ført til en væsentlig anderledes empiri, anbefalinger og konklusion. Valg af metode og videnskabsteoretisk retning har derved afgørende betydning for, hvilke konklusioner der kan drages i specialet. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 108

110 //DEL 5 Konklusion Konklusion og perspektivering

111 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 - Konklusion Kapitel 11 Kapitel 10 Konklusion Igennem specialets analyse har det vist sig, at lederne i FDF primært har en intrinsic motivation for det frivillige arbejde i FDF. Deres intrinsic motivation er påvirket af flere forskellige faktorer, som henholdsvis styrker og svækker motivationen. Nogle faktorer har en, så markant demotiverende effekt, at lederne til tider er extrinsic motivated. Lederne er desuden i stor grad præget af en prosocial adfærd, der gør det naturligt for dem at hjælpe andre mennesker. En del af deres motivation kommer derfor fra deres lyst til, at gør en forskel som gør en forskel for andre. Analysens sammenkobling af empiri og teori bevidner om, at FDF kredsene allerede gør meget i forhold til at motivere de frivillige ledere, samt at lederne i mange tilfælde udviser en stor grad af intrinsic motivation for det frivillige FDF arbejde. Dog er der flere elementer, der bør arbejdes med, for at optimere motivationen blandt lederne. Samtidig med, at der skal tages hånd om nogle konkrete tiltag for at styrke motivationen, skal de igangværende motivationstiltag som minimum bevares, hvis ikke forbedres. Hvis kredsene glemmer at vedligeholde det eksisterende motivationsgrundlag, vil arbejdet med at styrke motivationen yderligere, ikke opnå den optimale effekt på sigt. En central del af det at være FDF leder er at lave aktiviteter med børnene og derigennem være med til at udvikle dem. Empirien viser, at børnene har en stor påvirkningsgrad på ledernes motivation, både positiv og negativ. Hovedparten af påvirkningerne er positiv og kommer til udtryk i børnenes smittende glæde, samt deres udtryk for, at de elsker at være til FDF. Når lederne møder børnene nede i kredshuset, glemmer de alt om, at de er trætte efter en lang arbejdsdag, eller at de egentligt trængte til en aften på sofaen. Børnenes positive tilbagemeldinger på de aktiviteter lederne laver med dem, er samtidig et udtryk for, at de føler sig trygge og godt tilpas i FDF. Alt dette er medvirkende til, at lederne føler, at de er til nytte for børnene, samtidig med, at det bekræfter, at de gennem deres frivillige indsats er med til at gøre en forskel for børnene. Lige så motiverende en effekt børnene har, lige så demotiverende en effekt kan de have for lederne. De ustyrlige og larmende børn har en energidrænende effekt på lederne. Børn der ikke vil høre efter, når der gives beskeder og børn, der råber og skriger under børnemøderne og ikke viser den mindste respekt for lederne, bevirker, at flere ledere mister lysten til at Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 110

112 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 - Konklusion Kapitel 11 være der for børnene. I og med at der er plads til alle i FDF, må kredsene tænke i nye baner og overveje, hvad de kan gøre for at blive bedre til at håndtere de pædagogiske udfordringer, der kan opstå i forbindelse med de børn og unge, der er i kredsen. Nogle børn har vanskeligheder eller diagnoser, der kræver, at lederne besidder kompetencer, der kan håndtere disse børn. Kompetencer, som mange af lederne ikke har qua, at de ikke er uddannet inden for det. Vores empiriske undersøgelse har vist, at lederne i stigende grad mangler disse værktøjer, for at de føler sig kompetente nok til at kunne være frivillig. Hvis mange kredse i fremtiden skal forebygge og håndtere de larmende og ustyrlige børn bedre, så er der behov for at tænke anderledes og finde alternativer til de eksisterende begrænsede udfoldelsesmuligheder ved fx at tænkte i udendørsaktiviteter og begrænse aktiviteter inden døre, hvor støjniveauet automatisk virker højere. På trods af, at et højt støjniveau har en demotiverende effekt på lederne, så foretrækker lederne, at alle børnemøder afholdes den sammen ugedag. Ved at samle alle i kredshuset på en ugedag, styrkes samhørigheden og der skabes en følelse af, at være en del af noget større. Lederne finder samtidig ledersamværet betydeligt for deres motivation for at komme til FDF. Lederne oplever, at det de har sammen er helt unikt, og for nogle er det altafgørende for deres fremmøde. Det er derfor vigtigt, at der støttes op om at afholde arrangementer, som støtter lederfællesskabet. I den ene kreds har det stor værdi for lederne, at de spiser aftensmad sammen hver uge. I den anden kreds er maden valgt fra, men i stedet har de en række faste lederarrangementer i løbet af året, som er vigtige for deres samhørighedsfølelse. Lederne i begge kredse pointerer, at det har en stor betydning for deres motivation, at kredsens børnemøder afholdes samme ugedag, samt at der er et godt ledersammenhold i kredsen. I forlængelse af ledersammenholdet, er det ligeledes vigtigt for lederne, at der i lederflokken er plads til, at alle kan komme med deres ideer, uanset skørhedsgrad. De bedste aktiviteter er oftest dem, som ingen andre før har fundet på eller turde lave. Det har derfor en motiverende effekt for lederne, når de får lov til at lave noget spændende, som de selv har fundet på, og som samtidigt er lidt skørt, vildt eller unaturligt. FDF skal for dem være der, hvor de kan lave aktiviteter, som de ikke kan andre steder, og gerne hvor andre også tænker: Det der, det kan man bare ikke eller De er da ikke særlig kloge. Der skal derfor være en kultur i kredsen, hvor det er normalt at se muligheder frem for begrænsninger. Ligesom der skal Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 111

113 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 - Konklusion Kapitel 11 være en vilje og lyst til, at dele ideer og bygge videre på hinandens påfund, så aktiviteterne bliver så gode, som muligt. Empirien giver endvidere et klart billede af, at arrangementer som ikke har en direkte sammenhæng med FDF arbejdet har en demotiverende effekt på ledernes engagement og lyst. Lederne giver udtryk for, at de ikke finder det interessant og spændende at bruge weekender og friaftener på at arrangere Sankt Hans eller stille op til forskellige former for arrangementer i byen. De ved godt, at det er disse tiltag, der skaber et økonomisk grundlag for kredsens eksistens, hvilket også er én af grundene til, at de alligevel møder op, men det er langt fra hensigten med deres frivillige indsats. Kredsene bør derfor tænke i andre baner og sikre det økonomiske grundlag på anden vis. En mulig løsning kan være at hæve medlemskontingentet, så prisen for at gå til FDF stiger til et niveau, der kan måle sig med fx håndbold og fodbold. Medlemskontingentet er, på trods af at det løber for et år ad gangen, billigere end kontingentet i sportsklubber, som ofte kun er gældende for et halvt år. Et højere kontingent vil for flere kredse sandsynligvis skabe frygt for færre medlemmer, hvorfor det er vigtigt at inddrage forældrene i dette valg. En god forældrekontakt vil skabe mulighed for dialog omkring forhøjelse af kontingent og give rum til debat. Ved at forhøje kontingentet skabes der plads til, at demotiverende arrangementer kan fravælges, og de frivilliges indsats kan i stedet anvendes til at lave arrangementer til glæde for både børn og voksne. Kredse som ikke ønsker at forhøje kontingentet må sandsynligvis forberede sig på, at de løbende skal bruge mange ressourcer på at finde frivillige kræfter til de indtægtsgivende arrangementer. Inddragelse af alternative ressourcer såsom forældre og ledere, der ikke ønsker ugentligt børnearbejde, men som gerne vil give en praktisk hånd med, eller en aktiv inddragelse af bestyrelsen, kan være med til at skabe plads og rum for ledere, der gerne vil børnene og de aktiviteter, der skaber værdi for børnene. Flere ledere giver udtryk for, at de ofte ikke kan finde tid i kalenderen til at tage på FDF kurser. Der er i forvejen mange FDF arrangementer, såsom kredsweekend, holdweekend, indtægtsgivende arrangementer, en lejrhytte der skal passes og lignede, der fylder i kalenderen. Når næsten hver måned indeholder mindst en FDF weekend, så er der ofte ikke plads og overskud til også at tage på kurser. Dette understøtter yderligere ideen om, at kredsen skal skære ned på de indtægtsgivende arrangementer, som tager tid og energi fra FDF arbejdet. Skæres weekender til de indtægtsgivende arrangementer fra, og kredslederen samtidig går Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 112

114 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 - Konklusion Kapitel 11 forrest og tager på kursus, så giver flere ledere udtryk for, at de sandsynligvis vil tage på flere kurser. Det skyldes, at der bliver plads i kalenderen, samt at de motiveres af, at kredslederen formår at inspirere til kurser, ved selv aktivt at deltage. Forbundets bidrag til at styrke motivation blandt lederne, er ifølge lederne selv, at forbundssekretærerne skal være mere synlige. Der savnes en bedre kommunikation og feedback mellem kredsene og forbundssekretærerne. Den indsamlede empiri, der dækker både ledere, kredsledere og forbundssekretærer, viser et klart billede af, at lederne i kredsene ikke har den optimale viden om, hvad forbundssekretærens rolle er. I de fleste tilfælde er kredslederne nogenlunde tilfredse med kommunikationen mellem dem og forbundssekretærerne, mens lederne i kredsene savner en synlig forbundssekretær. Helt konkret efterspørger de nogen, der kan se objektivt på deres kreds, og stille spørgsmål ved nogle af de ting de gør, for selvom de er en god kreds, så tror lederne selv, at der er noget, der kan gøres bedre. Set fra et teoretisk perspektiv, så viser den analytiske gennemgang af empirien, at lederne i FDF er drevet af en prosocial adfærd. Det vil sige, at de er FDF ledere for at give børn og unge nogle fantastiske oplevelser, og for at gøre en forskel, der gør en forskel for andre. De brænder dermed for at hjælpe og gøre noget for andre. Den prosociale adfærd er forankret dybt indeni dem, hvorfor der ligeledes er tale om, at de i stor grad er intrinsic motivated. Ledernes primære motivation for FDF arbejdet er ikke præget af ydre faktorer, der tvinger eller overtaler dem til at være ledere i FDF. Den primære motivation kommer i stedet fra hjertet og de personlige værdier, som gør FDF arbejdet til en helt naturlig del af ledernes adfærd. Der er dog en lille tendens til, at ledere som ikke har en længere historie, som medlem eller leder, ikke i samme grad styres af intrinsic motivation, som ledere der er opvokset i organisationen. Det bunder i internaliseringsprocessen, hvor ledere uden en længere FDF fortid udviser en adfærd, hvor FDF værdier og regulativer ikke er forankret så dybt endnu, som de ledere, der er vokset op med værdierne. Eksterne faktorer, som forpligtelsen over for kreds og medledere og eksterne arrangementer, skaber en extrinsic motivation for det frivillige arbejde, idet der er tale om faktorer, som lederne ikke selv har den fulde kontrol over, og hvor adfærden afhænger af eksterne faktorer. Lederne er i overvejende grad intrinsic motivated for det frivillige arbejde, da de selv aktivt vælger at deltage i FDF arbejdet. I flere tilfælde er der dog eksempler på, at lederne motiveres gennem ydre faktorer, som til stadighed også er med til, at lederne forbliver frivillige. Det er derfor de demotiverende ele- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 113

115 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 - Konklusion Kapitel 11 menter i FDF arbejdet, som det er nødvendigt at tage hånd om, da det er dem, der kan have en medvirkende årsag til, at lederne mister den indre lyst og interesse for FDF arbejdet. Ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang skaber lederne deres egen virkelighed. Denne virkelighed skabes gennem deres egne erfaringer og de oplevelser, de har haft både i og udenfor organisationen. Med sit fokus på, at virkeligheden skabes via de fælles, sociale relationer i organisationen, er den socialkonstruktivistiske tilgang med til at styrke udgangspunkt for motivation af de frivillige ledere. En løbende forventningsafstemning er en aktiv måde, hvorpå alle ledere kan få indsigt i hinandens tanker og interesser omkring det frivillige arbejde. Ved løbende at forventningsafstemme skabes der en løbende debat om, hvad kredslederne har af forventninger til lederne, og indenfor hvilke rammer FDF arbejdet i kredsen skal udføres, samt ledernes forventninger til hinanden og deres individuelle ønsker til det frivillige arbejde. Det er vigtigt, at alle inddrages i forventningsafstemningen, så der opnås en fælles enighed om kredsens fremtid og den virkelighed, kredsen befinder sig i. Mennesker er samtidig forskellige, og de to kredse er ikke ens, hvorfor specialets anbefalinger ikke er lige anvendelige for alle kredse. Det gør en forventningsafstemningen endnu mere relevant, da den også kan være med til at afklare, i hvilken udstrækning anbefalingerne er relevante, samt i hvilken grad de bør inddrages i den enkelte kreds. Med udgangspunkt i teorien, har de empiriske undersøgelser vist, at lederne udviser en stor grad af intrinsic motivation for det frivillige arbejde. Eksterne faktorer, hvor lederne ikke selv har fuld autonomi over deres valg og adfærd, resulterer derimod i en proces i retningen af demotivation. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 114

116 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 - Perspektivering Kapitel 11 Perspektivering Gennem specialet, er der ud fra et teoretisk afsæt foretaget en kvalitativ undersøgelse af, hvad der motiverer FDF ledere til at udføre frivilligt FDF arbejde. Den viden og de konklusioner som er fremkommet i specialet kan anvendes som inspiration til, hvordan der i FDF kan arbejdes med motivation af de frivillige ledere. Derudover kan specialet være med til at skabe et udgangspunkt for en efterfølgende debat om, hvordan fremtidens FDF kredse kan motivere sine ledere til det frivillige arbejde. Gennem specialet er der fremkommet flere udtalelser fra både ledere og forbundssekretærer der indikerer, at flere af specialets fremkomne resultater allerede er kendte i FDF. Dette understreger nødvendigheden af, at der i FDF aktivt foretages handlinger i forhold til styrkelsen af lederne motivation. For at undgå en eventuelt fremtidig forringelse af ledernes motivationsniveau, er kredsene dermed nød til at tage hånd om de demotiverende faktorer som empirien fremstiller. Specialets kvalitative undersøgelse tager udgangspunkt i to velfungerende kredse. Det vil i forlængelse af de fremkomne konklusioner og anbefalinger være interessant at foretage en tilsvarende undersøgelse i knap så velfungerende kredse. En undersøgelse af disse vil givetvis fremkomme med andre elementer og problemstillinger, som det vil være nødvendigt at skabe fokus omkring, i forhold til fremtidige udviklingsmuligheder af ledernes motivationsniveau. Samtidig vil en bredere undersøgelse være med til endnu tydeligere at identificere virkeligheden i FDF, og i de forskellige grupper af kredse, der eksisterer. Specialets anbefalinger vil givetvis ikke direkte kunne implementeres i mindre velfungerende kredse. Men hensigten og målet er, at de vil inspirere til et fremtidigt arbejde med de frivilliges motivation. Specialet skal være en hjælp til at identificere forskellige problemstillinger, som den enkelte kreds kan arbejde videre med, alt efter behovet i kredsen. Specialets resultater skal endvidere ikke betragtes som fuldstændige, da mennesker ud fra et socialkonstruktivt perspektiv konstruerer og erkender virkeligheden forskelligt, gennem sociale processer. Specialet skal dermed være medvirkende til, at skabe fokus omkring de problemstillinger, som opleves i de to undersøgte kredse. De fremkomne anbefalinger og konklusioner skal ud fra et teoretisk fundament og med den indsamlede kvalitative empiri være medvirkende til at identificere, hvad der motiverer lederne, samt hvordan motivationen kan øges. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 115

117 Litteraturliste Aulum HK. (2011). Retrieved , 2011, Aulum IF. (2011). Retrieved , 2011, Ballerup Kommune. (2011). Retrieved , 2011, Berg, J. M., Grant, A. M., & Johnson, V. (2010). When callings are calling: Crafting work and leisure in pursuit of unanswered occupational callings. Organization Science, 21(5), doi: /orsc Bussel, H., & Forbes, D. (2001). Understanding the volunteer market: The what, where, who and why of volunteering.no. 3, Carl Emil Falbe. (2011, 15 Februar). Frivillige kan redde samfundsøkonomien. Kristeligt Dagblad, pp. 3. Danmarks Statistik. (2011). Retrieved , 2011, Deci, E. L., & Ryan, R. M. (1985). Intrinsic motivation and self-determination in human behavior. New York: Plenum Press. EU. (2011). Retrieved , 2011, FDF. (2011b). Retrieved , 2011, FDF. (2011c). Retrieved , 2011, FDF. (2011d). Retrieved , 2011, FDF. (2011f). Retrieved , 2011, FDF. (2011h). En frivillig undersøgelse, landslejr Unpublished manuscript. FDF. (2011j). Retrieved , 2011, FDF. (2011k). Retrieved , 2011, FDF. (2011m). Retrieved , 2011, FDF. (2011n). Retrieved , 2011, FDF. (2011o). Retrieved , 2011, Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 116

118 FDF. (Marts 2011e). Retrieved , 2011, Fehr, E., & Falk, A. (2002). Psychological foundations of incentives. European Economic Review,, Frey, B. S. (2002). Inspiring economics: Human motivation in political economy. Northampton, MA: Edward Elgar. Frivillighed.dk. (2011). Retrieved , 2011, Retrieved , 2011, Fuglsang, L., & Bitsch Olsen, P. (2009). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: På tværs af fagkulturer og paradigmer (2. udgave ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Gagné, M., & Deci, E. L. (2005). Self-determination theory and work motivation. Journal of Organizational Behavior, 26(4), doi: /job.322 Goffman, E. (1963). Stigma: Notes on the management of spoiled identity. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall. Grant, A. M. (2007). Relational job design and the motivation to make a prosocial difference. Academy of Management Review, 32(2), Grant, A. M. (2008a). Does intrinsic motivation fuel the prosocial fire? motivational synergy in predicting persistence, performance, and productivity. Journal of Applied Psychology, 93(1), Grant, A. M. (2008b). The significance of task significance: Job performance effects, relational mechanisms, and boundary conditions. Journal of Applied Psychology, 93(1), Guba, E. G. (1990). The paradigm dialog. London: SAGE. Habermann, U. (2007). En postmoderne helgen?: Om motiver til frivillighed. Kbh.: Museum Tusculanum. Heidegren, C. (2010). Anerkendelse: Kort og godt (1. udgave ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Hein, H. H. (2009). Motivation: Motivationsteori og praktisk anvendelse (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Herzberg, F., Mausner, B., & Snyderman, B. B. (1993). The motivation to work ([New edition] ed.). New Brunswick, N.J.: Transaction. Ibsen, B., & Boje, T. (2006). Frivillighed og nonprofit i danmark: Omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse. Kbh.: Socialforskningsinstituttet. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 117

119 Ibsen, B., Fridberg, T., & Boje, T. (2006). Den frivillige sektor i danmark: Omfang og betydning. Kbh.: Socialforskningsinstituttet. Kunda, Z., & Schwartz, S. H. (1983). Undermining intrinsic moral motivation: External reward and self-presentation. Journal of Personality & Social Psychology, 45, Kvale, S., & Brinkmann, S. (2008). InterView introduktion til et håndværk McGregor, D., & Cutcher-Gershenfeld, J. (2006). The human side of enterprise (Annotated edition ed.). New York: McGraw-Hill. Meier, S., & Stutzer, A. (2006). Is volunteering rewarding in itself? Economica, 75, Mitchell, T. R. (1982). Motivation: New directions for theory, research, and practice. Academy of Management Review, 7(1), Neergaard, H. (2007). Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser (2. udgave ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Olsen, S. R., Bergmann, P., & Woer, M.Til nye ledere.fdf.. (650605) Projekt Frivillig. (2011). ekt+frivillig. Retrieved , 2011, Regeringen (2010). National civilsamfundsstrategi. (PublikationSocialministeriet. Retrieved from Ryan, R. M., & Connell, J. P. (1989). Percieved locus of causality and internalization: Examining reasons for acting in two domains.57, no. 5, Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000a). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being.55, no. 1, Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000b). Intrinsic and extrinsic motivations: Classic definitions and new directions., Skårhøj, R. F., & Kappelgaard, D. (2011). Ledelse af frivillige: En håndbog (1. udgave ed.). Hinnerup: Ankerhus. Socialministeriet. (Maj, 2011). Den frivillige sociale indsats, årsrapport Silkeborg bogtryk: Center for frivilligt social arbejde. Retrieved from ndsats_web.pdf Thomas, K. W. (2000). Intrinsic motivation at work: Building energy & commitment. San Francisco: Berrett-Koehler. Tjalve, L., & Schmidt, B. (1993). På livet løs: FDF/FPF (1. udgave ed.). Kbh.: FDF/FPF. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 118

120 Todorov, T. (2001). Life in common: An essay in general anthropology. Lincoln, Neb.: University of Nebraska Press. Weber, M., Roth, G., & Wittich, C. (1968). Economy and society : An outline of interpretive sociology. vol. 1. Berkeley: University of California Press. Weick, K. E. (1979). The social psychology of organizing (2. ed. ed.). Reading, Mass.: Addison- Wesley. Weinstein, N., & Ryan, R. M. (2010). When helping helps: Autonomous motivation for prosocial behavior and its influence on well-being for the helper and recipient. Journal of Personality & Social Psychology, 98(2), Yin, R. K. (2009). Case study research: Design and methods (4. edition ed.). Los Angeles, Calif.: Sage. Andet materiale: Én til én Interview med 2 kredsleder og 4 ledere fra FDF Aulum, den 23. maj Én til én interview med 2 kredsledere og 5 ledere fra FDF Skovlunde, den 24. maj Gruppeinterview med forbundssekretæren fra henholdsvis Landsdel 3 og 8, den 11. juli Observation fra ledermøde i Skovlunde den 7. juni 2011 Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 119

121 Indholdsfortegnelse Bilag BILAG 1: FDFS VÆRDIGRUNDLAG BILAG 2: SPØGEGUIDE TIL FRIVILLIGE LEDERE BILAG 3: SPØRGEGUIDE TIL KREDSLEDERE BILAG 4: SPØRGEGUIDE TIL FORBUNDSSEKRETÆRERNE BILAG 5: KOBLING AF 3 KLASSISKE MOTIVATIONSTEORIER BILAG 6: INTERVIEW BILAG 7: INTERVIEW BILAG 8: INTERVIEW BILAG 9: INTERVIEW BILAG 10: INTERVIEW BILAG 11: INTERVIEW BILAG 12: INTERVIEW BILAG 13: INTERVIEW BILAG 14: INTERVIEW BILAG 15: INTERVIEW BILAG 16: INTERVIEW BILAG 17: INTERVIEW BILAG 18: INTERVIEW BILAG 19: INTERVIEW BILAG 20: OBSERVATIONER FRA LEDERMØDE BILAG 21: FRIVILLIGUNDERSØGELSE FDF LANDSLEJR Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 120

122 Bilag 1: FDFs værdigrundlag 1. Det kristne menneskesyn Vi tror på, at mennesker har brug for et udgangspunkt for deres pejling i livet, og at kristendommen er det bedste udgangspunkt, der sætter os i sammenhæng med andre mennesker og den verden, vi lever i. FDF skal derfor møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus og samtidig pege på folkekirken som FDFs kirkelige tilhørssted. 2. Leg og fantasi Vi tror på, at de egenskaber, som vi har brug for i legen, er vigtige egenskaber i et menneskeliv. Egenskaber som mod, selvtillid, kreativitet, ansvar, nysgerrighed, respekt, glæde og spontanitet. FDFs arbejdsformer skal have legen og fantasien som kendemærke. 3. Høre til i et fællesskab Vi tror på, at et menneskes personlige identitet udvikles bedst i samspil med andre. I FDF har den enkelte stor værdi, og vi skal fremelske det bedste i alle børn i samspil på tværs af alder og evner. Børn, unge og voksne er del af det samme fællesskab. 4. Ansvar for den verden, vi lever i/fælles forpligtelse Vi tror på, at denne verden har brug for mennesker, der vil tage ansvar, socialt og økologisk. FDF skal i sit arbejdsstof og samværsform bygge på ansvarligheden. 5. Udholdenhed og robusthed Vi tror på, at denne verden har brug for mennesker, der er i stand til at holde ud og følge opgaver helt til dørs, og at børn og unge har brug for robusthed i en hurtigt omskiftelig verden. Samtidigt er det en vigtig egenskab at kunne tage livet, som det kommer. FDF skal udvikle børns og unges robusthed og udholdenhed gennem leg og ansvar, så de erfarer glæden ved at holde ud, og samtidig erfarer, at modgang kan overvindes. 6. Visioner og drømme Vi tror på, at forudsætningen for at kunne have indflydelse på egen tilværelse og mulighed for forandring af denne verden er, at man er i stand til at drømme og få visioner. FDF skal give håb om, at verden lader sig forandre. 7. Selvstændighed Vi tror på, at mennesker udvikler selvstændighed gennem medansvar og medindflydelse. I FDF skal børn og unge have mulighed for at tage stilling, føle medansvar, kunne tale ud og tale for sig og deltage i demokratiske processer. 8. Brugbare færdigheder Vi tror på, at børns og unges identitet også skabes gennem en række brugbare færdigheder, som er til gavn for dem selv og andre. FDF skal via enkel levevis på lejre og ture, samt gennem aktiviteter give børn brugbare færdigheder. Børn og unge skal mærke, at der er noget de er gode til, og at deres færdigheder kan bruges. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 121

123 Bilag 2: Spøgeguide til frivillige ledere Kategori Indledende spørgsmål Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål - Hvorfor og hvordan blev du frivillig FDF leder? Motivation - Hvordan definerer de frivillige i FDF motivation. - Hvorfor og hvordan er de frivillige motiveret? - Hvordan forstår du begrebet motivation at være motiveret? - Hvordan vil du beskrive motivation og det, at du er motiveret for noget? - Kan du give et eksempel på et tidspunkt/episode, hvor du har følt dig yderst motiveret i FDF sammenhæng? o Ville det motivere dig igen en anden gang? - Hvad motiverer dig? - Oplever du ofte/til tider, at du føler dig motiveret i forbindelse med FDF? - Kan du fortælle om et tidspunkt/oplevelse, hvor du har følt dig demotiveret? o Hvordan oplevede du dette? Hvad gjorde det ved dig? - Hvad gør at den enkelte er frivillig FDF leder. - Hvilke tanker har du gjort dig om, hvorfor du er frivillig leder og hvad der ligger til grund for, at du er blevet frivillig FDF leder? - Hvordan har du det når du skal af sted til FDF? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 122

124 - Hvad vil du lægge vægt på, hvis du skulle motiverer andre til at være frivillig leder i FDF? - Laver du FDF arbejde uden for kredsen? - Hvad kan få dig til at overveje at stoppe i FDF? Autonomi - Hvor meget medbestemmelse har den enkelte leder i forhold til kredsens arbejde? - Hvor meget indflydelse har du selv på planlægningen af de enkelte møder? - Hvordan er mulighederne for at komme med nye ideer? - Hvordan er din oplevelse af, de andres modtagelse af dine ideer og meninger? - Kan du fortælle om et tidspunkt/oplevelse, hvor du følte, at du havde meget medindflydelse, som øgede din motivation? Samhørighed Kompetence - Hvor vigtige er de sociale relationer for den frivillige leder i FDF? - Hvor kompetent føler den frivillige leder sig i forhold til - Hvordan fungerer kredsen socialt? - Hvad betyder de andre ledere i kredsen for dig? - Har du et stort netværk indenfor FDF? o I så fald, hvilken betydning har det for dig? - Hvordan opfatter du relationen til kredslederen? - Føler du, at du er klædt ordentlig på til at være fri- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 123

125 arbejdet i FDF? villig leder? - Har du behov for, at FDF bliver bedre til at tilbyde dig udvikling af de færdigheder, evner og kompetencer, som du har brug for i dit FDF arbejde? - Har den enkelte leder lyst og behov for at udvikle sine kompetencer i FDF sammenhæng? - Finder du udbuddet af FDF kurser relevant? o Er der behov for flere/færre kurser? - Benytter du dig af kurser i FDF sammenhæng? o Hvor meget? Kommunikation & Feedback - Hvordan oplever den frivillige leder i FDF kommunikationen, henholdsvis intern og ekstern i kredsen? - Hvordan er kommunikationen intern i kredsen og eksternt? - Kan du komme med eksempler på, hvordan jeres kommunikation er/foregår. - Hvordan oplever den frivillige at feedback bruges i kredsen? - I hvilket omfang oplever du støtte og opbakning fra andre i kredsen? o Kan du komme med eksempler på dette? Opgaver - Hvilke typer opgaver finder den frivillige leder motiverende? - Hvordan håndterer den enkelte leder konflikten mellem opgaver man har lyst til og opgaver der skal gøre? - Kan du komme med eksempler på oplevelser, som har givet dig lyst til mere FDF arbejde? - Har du oplevet situationer, hvor der har været konflikt mellem det, som du havde lyst til at lave, og det som du skulle lave? Belønning - Hvilken personlig belønning - Hvad får du ud af, at være Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 124

126 får den enkelte leder ved sit frivillige arbejde? FDF leder? Kredslederen - Hvilken indvirkning har kredslederen på de frivillige lederes motivation? - Hvilken kontakt har du til kredslederen? - Hvilken betydning har kredslederen for dig som frivillig? - Hvilken påvirkning har kredslederen på din motivation for FDF? - Kan du komme med eksempler på, hvordan kredslederen er i stand til at motiverer eller demotiverer dig? Kredsen Organisationsniveau Afslutning - Hvad gør kredsen for at motivere de frivillige ledere? o (fx materielle goder, skjorte, kontingent mm.) - Hvad kan forbundet gøre for at øge motivationen for den enkelte leder? - Hvad kan kredsen gøre for, at du synes, at FDF er sjovere? o I så fald hvad? - Er der tiltag fra forbundets side, der kunne være med til at øge din motivation? - Har du yderligere spørgsmål eventuelt noget, som vi ikke har spurgt ind til, men som du finder relevant? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 125

127 Bilag 3: Spørgeguide til kredsledere Kategori Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Indledende spørgsmål Kredsen - Hvorfor og hvordan blev du frivillig FDF leder? - Hvornår blev du kredsleder? - Præsentation af kredsen - Kort præsentation af kredsen. - Antal frivillige - Antal medlemmer - Hvad laver kredsen - Belønner kredsen de frivillige ledere på nogen måde? o fx materielle goder, skjorte, kontingent mm. - Får de frivillige betalt deres kontingent? Motivation - Hvordan definerer kredslederen motivation? - Hvordan forstår du begrebet motivation at være motiveret? - Hvordan vil du beskrive motivation og det, at du er motiveret for noget? - Kan du give et eksempel på et tidspunkt/episode, hvor du har følt dig yderst motiveret i FDF sammenhæng? - Hvad motiverer dig? - Hvordan udøver Kredslederne motivationsledelse? - Gør du noget, som Kredsleder for at motivere de frivillige? o I så fald hvad? - Oplever du, at der er tegn på manglende motivation hos de frivillige? o Er det af de rigtige grunde, at de frivil- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 126

128 Autonomi Samhørighed Kompetence - Hvor meget medbestemmelse har den enkelte leder i forhold til kredsens arbejde? - Hvor vigtigt er de sociale relationer for den frivillige leder i FDF? - Hvor kompetent oplever kredslederen at de frivillige er i forhold til arbejdet i FDF? lige er frivillige? - Hvor meget indflydelse og medbestemmelse har de frivillige i kredsarbejdet? - Hvordan fungerer kredsen socialt? - Har kredsen en eller flere venskabskredse eller et aktivt netværk? o Hvilken betydning har det i kredsen? - Oplever du, at de frivillige ledere er klædt ordentlig på til opgaven som leder? - Gør du som kredsleder noget for at udvikle ledernes kompetencer? o I så fald hvad gør du? Kommunikation & Feedback - Hvordan kommunikerer kredslederen med de frivillige ledere? - Hvordan og hvor tit kommunikerer du med de øvrige ledere? - Hvordan oplever kredslederen kommunikationen til forbundssekretæren? - Hvordan er kommunikationen mellem dig og din forbundssekretær? Opgaver - Hvilke typer opgaver oplever kredslederen som motiverende for de frivillige ledere? - Hvilke opgaver oplever du, der henholdsvis motiverer og demotiverer de frivillige ledere? - Hvordan løses uinteressante opgaver? - Oplever du, at der er opgaver som ikke bliver løst, grundet manglende motivation hos de frivillige ledere? o Hvis ja, hvordan Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 127

129 Organisationsniveau Afslutning - Hvad kan forbundet gøre for at motivere dig som kredsleder? håndterer du det? - Er der tiltag fra forbundets side, der kunne være med til at øge din motivation og ledernes motivation? - Har du yderligere spørgsmål eventuelt noget, som vi ikke har spurgt ind til, men som du finder relevant? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 128

130 Bilag 4: Spørgeguide til Forbundssekretærerne Kategori Indledende spørgsmål Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål - Hvornår blev I landsdelssekretærer? - Hvor mange kredse er der i Jeres landsdel? - Hvad er Jeres stillingsbeskrivelse? o Er det også det som I laver? - Hvad oplever I der bliver efterspurgt fra kredsene, i forhold til forbundssekretæren? Motivation - Hvordan definerer de begrebet motivation? - Hvordan forstår I begrebet motivation - at være motiveret? - Hvad tror/oplever I der motiverer de frivillige ledere? - Hvilket niveau af motivation oplever I, at der generelt er i Jeres kredse som en samlet enhed? - Har I eksempler på kredse hvor det går godt? o Hvad kendetegner de kredse? - Har I eksempler på kredse hvor det ikke går så godt? o Hvad kendetegner de kredse? Information - Hvor mange og hvilke aktiviteter er der i jeres landsdele? Side Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen 129

131 o Deltager I, i de aktiviteter? - Hvordan holder I jer opdateret på, hvad der sker i jeres kredse? o Kontakter I selv kredsene løbende, eller er det kredsene som kontakter jer? - Er der forskel i graden af hvor meget den enkelte kreds kontakter/efterspørger hjælp fra forbundssekretæren? - Hvad efterspørger kredsene, når de henvender sig? - Har I oplevet, at I som forbundssekretær skulle ud til en kreds og motiverer lederne, måske fordi kredslederen ikke kunne magte det? Kurser - Hvordan oplever I brugen af FDF s egne kurser? o Oplever I at kredsene efterspørger noget bestemt. Afslutning - Har I yderligere spørgsmål eventuelt noget, som vi ikke har spurgt ind til, men som du finder relevant? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 130

132 Bilag 5: Kobling af 3 klassiske motivationsteorier Maslows behovsteori Abraham Maslows behovsteori, mere kendt som behovspyramiden, tager udgangspunkt i, at individets adfærd er styret af udækkede behov, som søges dækket (Maslow, 1954). Behov der til en vis grad er tilfredsstillet, vil ikke længere være styrende for adfærden og derved ikke længere være motiverende. Dækkede behov vil derved skabe nye behov, der søges dækket på højere niveauer, og skabe rum for udvidelse af den personlige motivation (Maslow, 1954). Maslows teori har en hierarkisk tilgang, hvor det forudsættes, at det foregående behov skal være dækket for, at det næste behov aktiveres og så fremdeles (Maslow, 1954). Nederst er det fysiske behov, som dækker over basale ting, som søvn, hvile, mad, sex, varme osv. Næstefter kommer behovet for sikkerhed, som omfatter stabilitet, beskyttelse, frihed for angst og kaos, struktur, lov, orden mm. Derefter kommer det sociale behov, som rummer tilhørsforhold og kærlighed, samt det at give og modtage affektion. Efter opnåelsen af det sociale behov opstår præstationsbehovet, som er indbegrebet af styrke, præstation, kompetence, frihed, uafhængighed og lignende. Øverst ligger selvrealiseringsbehovet, hvilket er omfattet af at gøre det man er bedst til og være tro mod sin egen natur. Ifølge Maslow s eget udsagn vil individer i civiliserede samfund ikke opleve, at det fysiske behov og sikkerhedsbehovet er styrende for adfærden, idet det antages at være dækket i et rimeligt omfang og derfor kun er latente behov (Maslow, 1954). Vi antager i den forbindelse, at Danmark er et civiliseret land, hvor befolkningen til en vis grad er dækket af et velfungerende velfærdssystem, hvor staten er medansvarlig for borgernes velfærd. Det giver den enkelte borger ret til et minimum af økonomisk støtte, til at leve et civiliseret liv i overensstemmelse med samfundets standarder. Alle danske borgere har i en eller anden grad adgang til blandt andet rent vand, økonomisk bistand ved fx arbejdsløshed med mere. En anden del af det danske samfunds opgave er at dække sikkerhedsbehovet, hvilket blandt andet gøres via retssystemet, politiet, det sociale sikkerhedsnettet og sygeforsikringer. Herzbergs to-faktor teori Herzbergs to-faktorteori tager afsæt i, at motivationsfaktorerne kan opdeles i to grupper hygiejne- og motivationsfaktorer. Hygiejnefaktorerne knytter sig til forhold omkring arbejdets udførelse, som ofte er skyld i jobutilfredshed hvis de ikke dækkes, og som ikke fører til tilfredshed eller motivation {{86 Hein,Helle Hedegaard 2009/f, s. 121;106 Herzberg, Frederick 1987;}}. Motivationsfaktorerne knytter sig modsat til selve arbejdet, jobtilfredshed og motivation i jobbet. Hvis medarbejderne ikke motiveres via jobbet, mener Herzberg dog ikke, at det i stedet vil fører til jobutilfredshed (Hein, 2009). Herzbergs primære hensigt med teorien er at forebygge frem for at behandle, da han anser det, som værende lige så vigtig at forebygge utilfredshed i jobbet, som det er at skabe tilfredshed. Det er relevant hele tiden at sikre, at medarbejderne ikke er utilfredse, for på sigt at kunne skabe motivation for den enkelte. Er de helt elementære forhold omkring arbejdet ikke opfyldt, kan medarbejderen, ifølge Herzberg, ikke få opfyldt de behov, som motiverer dem og fokus øges i stedet på hygiejnefaktorerne (Hein, 2009). Virksomheder, der ikke er i stand til at forebygge ved hjælp af motivationsfaktorerne kan, ud fra teorien, ikke skabe et miljø, hvor medarbejderne motiveres og arbejdskonteksten er sund (Hein, 2009). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 131

133 Tilfredshed i jobbet opstår først, når der er mulighed for at dække behovet for at præstere, opnå anerkendelse og realisere sig selv med mere. Det vil ikke være mulig, at opnå de samme resultater gennem hygiejnefaktorerne, som ved motivationsfaktorerne, da det er forskellige behov de dækker behovet for at undgå smerte, utilfredshed mm. og behovet for at præsterer og udvikle sig (Hein, 2009). Opfyldelse af hygiejnefaktorerne vil måske være med til at øge normalniveauet, men ikke sikre opnåelse af højere niveauer, som evt. kan opnås gennem motivationsfaktorerne. Individet har behov for både hygiejne- og motivationsfaktorer, og som hos Maslow, så vil en medarbejder tolerer ringere opfyldelse af hygiejnefaktorerne, des mere vedkommende får opfyldt sine motivationsfaktorer (Hein, 2009). Hygiejnefaktorerne kan være med til at skabe situationer, hvor arbejdet og tingene kan være udholdelige, men som ikke skaber glæde og tilfredshed ved arbejdet. Hvor arbejdet skaber mulighed for at realisere sig gennem andre kanaler fx gennem fritidsbeskæftigelser. Når det giver god mening, at levere brændstof til en indre generator hos medarbejderne er der tale om motiverede medarbejdere i en eller anden grad (Hein, 2009). Det er billigere og har en mere langtidsholdbar effekt at fokusere på, at motiverer individet, frem for at bruge energi og penge på at skabe en ønsket adfærd, som kun kan fastholdes ved hele tiden at øge indsatsen. Det kræver dog, at ledelsen er i stand til at kunne identificere, hvad der motiverer frem for at gætte på, hvilke der ikke giver en holdbar effekt på sigt. De hyppigste faktorer til motivation er ifølge Herzberg præstation og anerkendelse. Det, at individet er i stand til at udføre en opgave tilfredsstillende, og at der knytter sig en eller anden form for anerkendelse til præstationen (Hein, 2009). Motiverede medarbejdere, som gentagende gange ikke oplever at opnå anerkendelse for deres præstation, kan risikerer at øge deres fokus på vedligeholdelsesfaktorerne som fx lønnen. Vedligeholdelsesfaktoren går derved ind og erstatter den før opnåede motivationsfaktor. Det er dog vigtigt at pointerer, at mennesker er forskellige, hvorfor det også er forskelligt, hvilken vægt den enkelte lægger på henholdsvis hygiejne- og motivationsfaktorerne. Hvad der motivere den ene meget kan have en mindre effekt på den anden. Mennesker er forskellige, hvorfor det er vigtigt at have denne forskellighed for øje, når der arbejdes med at motivere den enkelte. Nogle motiveres af at opnå offentlig anerkendelse, mens andre for eksempel motiveres af større og mere udfordrende arbejdsopgaver eller forfremmelser. Motivation er individuelt, men det er den indre generator, der skal startes og vedligeholdes. McGregors Teori X og Y McGregor s ledelsesteori, bygger på Maslows behovspyramide (Hein, 2009). McGregors grundtanke er, at individet motiverer sig selv. Lederen kan derfor ikke motivere medarbejderen, men han kan påvirke rammerne og omgivelserne, så disse fremmer medarbejderens motivation (Hein, 2009). Ledelsesopgaven er derfor, ifølge McGregor, at skabe mening for medarbejderen og derigennem øge motivationen til at dække deres individuelle behov. Det er samtidig vigtigt, at lederen besidder viden om individets natur, samt en vis forståelse for den menneskelige adfærd, for at kunne lede på den mest hensigtsmæssige måde. Herved opstår koblingen til Maslows behovsteori. Lederen skal forstå de menneskelige behov for at udøve en succesfuld ledelse. McGregor ser motivation, som en indre drivkraft. Han mener derfor, at medarbejderens handlinger er indre styret og ikke påvirket af ydre faktorer (Hein, 2009). Lederen kan derfor ikke motivere medarbejderen med ydre faktorer, som fx løn, firmabil, telefon og andre materielle goder. Lederen skal i stedet for lære at reflektere over deres antagelser som påvirker deres handlinger, frem for at lede ud fra ideen om at hvis de Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 132

134 foretager a så vil der ske b. McGregors teorier bygger således på at få lederen til at få en forståelse for individets og dets handlinger (Hein, 2009). De to teorier kaldes henholdsvis Teori X og Teori Y. Teori X Teori X er baseret på opfattelse af, at medarbejderne er dovne og skal tvinges og kontrolleres for, at de vil arbejde. Der er ligeledes en opfattelse af, at individet ikke ønsker ansvar og forandringer. McGregor ønsker at gøre op med denne opfattelse, da han mener dette indebære en fejlagtig opfattelse af ledelsesopgaven (Hein, 2009). Teori Y Teori Y har derimod den opfattelse, at medarbejderne finder arbejdet lige så naturligt som leg og hvile, samt at de søger selvledelse, selvkontrol og ansvar. Samtidig med, at de har en stor fantasi, nysgerrighed og kreativitet i deres arbejde (Hein, 2009). Denne teori ønsker McGregor at stille til rådighed, i håbet om, at flere ledere vil reflektere over deres påvirkning på medarbejdernes adfærd. Kobling af de tre teorier De tre, ovenfor, præsenterede teorier er med til at vise motivationsbegrebets bredde og vidde. Mange motivationsteorier bygger på eller relaterer til hinanden. I det efterfølgende vil vi kæde de tre teorier sammen og derefter betragte dem som én model. Behovspyramiden, to-faktor-teorien samt Teori X og Y Maslows behovspyramide opdeles i to, hvor de to nederste behov, de fysiske behov og sikkerhedsbehovet, betegnes som, de basale behov. Den øverste del af pyramiden betegnes, udviklingsbehovene. Her er der tale om de tre resterende behov, det sociale behov, præstationsbehovet, og selvrealiseringsbehovet. Det er alle behov, som det enkelte menneske selv må arbejde med, her kan samfundet ikke hjælpe med dækningen af behovene. Individet skal dermed selv arbejde med sin personlige udvikling for at opnå dækning af udviklingsbehovene. De to øverste behov, kræver mod til at udfordre sig selv og afprøve grænser, hvilket både kan være fysisk og fagligt. Pyramidens opdeling i de basale behov og udviklingsbehovene, skaber klare linjer til Herzbergs to-faktor-teori, der arbejder med to typer af faktorer, nemlig hygiejnefaktorer og motivationsfaktorer. Hygiejnefaktorerne er, ligesom de basale behov fra behovspyramiden, noget der til en vis grad tages for givet. Har en arbejdsplads ikke styr på hygiejnefaktorer som for eksempel: arbejdsforhold, firmapolitik, løn osv., så kan medarbejderne ikke motiveres til at yde deres bedste. Ifølge Herzberg skal hygiejnefaktorerne være opfyldt til en vis grad samtidig med, at der arbejdes med motivationsfaktorerne, som på mange måder knytter sig til udviklingsbehovene. Faktorerne er alle nogle, der giver medarbejderen mulighed for at udfordre og udvikle sig, hvilket åbner op for opnåelse og dækning af udviklingsbehovene. Det danske samfund er årsagen til, at de basale behov opfyldes i en tilstrækkelig grad, samtidig med, at de danske fagforbund og arbejdsretten styrer hygiejnefaktorerne via overenskomster og love. Som nævnt tidligere, så er de nævnte instanser årsagen til, at hverken de basale behov eller hygiejnefaktorerne er motiverende for individet. Der er ingen grund til, at mennesket har stort fokus her, da andre instanser til en vis grad tage sig af forhandlingerne på de områder. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 133

135 Udviklingsbehovene er en naturlig del af mennesket, og motivationsfaktorerne kan virksomhederne anvende i forhold til at skabe omgivelser som gør det muligt for det enkelte menneske at udvikle sig, samtidig med at virksomheden opnår en mere motiveret arbejdskraft. Motivationsfaktorerne er dermed virksomhedernes bidrag til menneskets mulighed for opfyldelse af personlige behov, samtidig med at de skaber arbejdsmotivation. Hygiejnefaktorerne dækker derimod de basale behov i forbindelse med arbejdet, og skaber ikke motivation for mennesket. Når mennesket skal have mulighed for at udvikle sig via arbejdet, kræver det ifølge McGregor, at menneskesynet i organisationens ledelse beror på Teori Y. Ledere med Teori Y menneskesyn, vil gøre brug af motivationsfaktorerne og ikke blot hygiejnefaktorer. En leder der kan; lader sine medarbejdere tage ansvar, lader dem præstere, er anerkendende over for dem, give dem selvkontrol, og som har en overbevisning om, at medarbejderen; kan lide at arbejde, er ansvarsbevist og selvkontrollerende med mere. En leder med Teori X menneskesyn, vil aldrig tro, at mennesket synes det er sjov at arbejde, og at individet har lyst til at udøve ansvar. Lederen tror udelukkende, at mennesket vil arbejde, hvis det kontrolleres samt straffes når der ikke præsterer tilfredsstillende. Denne type leder vil derfor aldrig benytte sig af motivationsfaktorerne, hvilket i sidste ende både går udover organisationen og medarbejderens personlige mulighed for udvikling. Medarbejderen har her, via arbejdet, ikke mulighed for udvikling, og organisationen opnår ikke en effektiv og innovativ produktion, idet medarbejderne ikke motiveres til at yde en ekstra indsats og komme med nye ideer. Teori X lederen vil derfor kun benytte hygiejnefaktorerne, som ifølge lovgivning og overenskomster skal opfyldes. Koblingen er illustreret i figuren neden for. Modellen skal forstås på den måde, at den nederste del består af: de basale behov, hygiejnefaktorerne og Teori X. De skal ses som en sammenhængende enhed, hvor der ikke gøres mere end hvad lovgivningen og krav forlanger. Den øverste del af koblingen, som indeholder; udviklingsbehovene, motivationsfaktorerne og Teori Y, opfattes ligeledes som en enhed. Her er der mulighed og plads til udvikling for både mennesket og organisationen. De to dele skal dermed ses som to vidt forskellige tilgange til motivation af medarbejdere. Figur 1: Kobling af tre klassiske teorier Maslows Behovspyramide Herzbergs To-faktor-teori McGregors Teori X &Y Udviknings behov Selvrealiserings behov Præstationsbehov Socialt behov MOTIVATIOSFAKTORERE - Præstation - Anerkendelse - Ansvar - Mm. TEORI Y - Lyst til at arbejde - Selvledelse - Søger ansvar - Mm Basale behov Behov for sikkerhed Fysisk behov HYGIEGNEFAKTORERE - Firmapolitik - Jobsikkerhed - Arbejdsforhold - Mm. TEORI X - Doven - Undgår ansvar - Selvcentreret - Mm. Kilde: Egen tilvirkning Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 134

136 Bilag 6: Interview Nina: Hvad laver du til daglig? Institutionsleder, daginstitutionsleder på en friskole. Men hvis vi lige skal uddybe det lidt, så er jeg faktisk startet på en hel anden front med salg. Men jeg har været FDF er hele mit liv og startede også meget tidligt som leder, og der er ikke nogen tvivl om, at det at have med børn at gøre, og unge mennesker for den sags skyld Og det at have med mennesker at gøre, kan godt lyde lidt klicheagtigt og banalt, men den oplevelse af, at man faktisk kan gøre en forskel i FDF eller foreningsarbejde generelt, har jo helt klar fået mine øjne op for, at det var der jeg havde min force, det er helt klart. Ikke fordi jeg var ked af det jeg lavede før, for med salg har man også med mennesker at gøre, men på en anden måde, så derfor stoppede jeg, for at sige det lidt banalt, på toppen inden for den branche, og gik ind og sagde ved I hvad, det går ikke det her og så søgte jeg et job som pædagogmedhjælper. Det var helt fuldstændig, ja hvor gammel var jeg der 32, så jeg har ikke været uddannet pædagog i så mange år. Men den ide havde jeg aldrig fået, hvis ikke jeg kendte til det her arbejde Nina: Hvordan blev du frivillig FDF er i sin tid? Jeg er vokset ind i det. Mine forældre har også været frivillige foreningsledere og også FDF er, især min far, men egentligt også mine forældre i alt almindelighed, har egentligt altid være meget engageret i Jeg er opvokset i byen, men været her i en del år, så det har været en naturlig del af vores familie, at man også godt selv kan gøre en forskel og tage ansvar og forpligtige sig på et ansvar, hvis der er noget der skal ske. Men at det blev FDF er ikke tilfældigt, det er simpelthen fordi at ja, min kone er også FDF er, og er også med her i (By) og begge mine børn er. Min datter går på FDF efterskole og min søn, som nu er flyttet til København, er i FDF derovre som leder i K27. For mit vedkommende er det ikke bare og det der med at det Det irriterer mig, at jeg ikke kan finde andre muligheder for at svare på den måde, men det der med at, altså hvorfor jeg er det. Altså, jeg kan ikke tænke tanken, at jeg ikke er det, så derfor er jeg måske ikke den helt rigtige at interviewe, for jeg kan simpelthen ikke tænkte tanken, at jeg ikke er hernede. Jeg er jo noget op i årene i forhold til fx (navn) og jeg har nok taget den beslutning for nogle år siden, at så længe, at jeg fornemmer, at jeg kan gøre en forskel blandt børnene, jamen så er jeg her Nina: Hvordan forstår du begrebet motivation? Det at være motiveret, hvad er det med dine ord, fx i en FDF sammenhæng? Der er jeg så miljøskadet, ikke kun i FDF sammenhæng, men det at være motiveret hænger meget sammen med det andet begreb at lysten driver værket synes jeg. Vi snakker også om det hernede, og selvfølgelig også i det arbejde jeg har, men også om det hernede, at det simpelthen skal være sådan, at børnene også kan mærke, at man har lyst til at være hernede. Fordi, på den måde skaber du faktisk motivationen blandt børnene, og det skal også være sådan Og når det så handler om os voksne og ledere hernede, så handler det om, at vi så skal give hinanden den lyst. Vi skal være På den måde, med til at motivere hinanden til at komme den ene aften efter den anden hernede, og af egen fri vilje som frivillighed betyder, at man kommer af egen fri vilje herned. Det er det, tror jeg. Noget af det vi har gjort en del i Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 135

137 de sidste mange år, er at sætte ord på det og italesætte den motivation. - Hvordan er det egentligt, at når man kommer hjem fra arbejde, nogle kommet næste direkte herned? - Hvordan er det egentligt, at vi af egen fri vilje kommer herned? og hvorfor er det vi gør det? Så motivationskraften hænger i min verden altså sammen med, at man kan gøre en forskel, som gør en forskel. Altså ikke bare den der med, at jeg kommer ned og låser døren op, men når jeg har låst døren op, så er jeg altså også til stede. Og at jeg har muligheden for at være til stede i det jeg gør, og så er det jo klart, at når man har været med i en del år og har en del erfaring, så skal man passe på, at motivationen ikke bare bliver sådan en plejer mentalitet, men at man faktisk bliver ved med at motivere sig. Sådan at man udfordrer sig med nogle ting, som ikke bare lige ligger til højre foden, og at man også tager imod de udfordringer som børnene kommer med og som de unge mennesker kommer med. Det er voldsomt motiverende for mig fx at blive ved med at følge med i børne- ungdomskulturen og blive ved med, at følge med i den måde de bygger sociale sammenhænge og spiller i relationer på. Nu sidder jeg og snakker til en mobiltelefon, altså Og når vi skal på landslejr nu her, så har jeg sluppet en del af børnene, fordi landsforbundet eller landslejrudvalget De kommunikere direkte med barnet via SMS og det er sådan nogle ting, det synes jeg der er vældig udfordrende og vældig motiverende i forhold til at sige hold da op altså det... Det der kan også være med til at motivere, at man også på en meget nem, ikke altid simpel men nem måde, også kan få indflydelse i FDF, ikke kun lokalt, men også regionalt og i landsforbundet. Men det er sådan motivation er hos mig. Men min motivation den er Altså man skal hele tiden tænke på, at i de sidste 25 år har det været sådan, at mandag aften har været FDF for mig, og nogle gange også tirsdag, onsdag og torsdag, men i hvert fald mandag. Så for mit vedkommende er det ikke kun motivation men simpelthen også rygrad, men det er det det handler om. Det sidste jeg gerne vil sige om motivation. Det handler om det, at når man er blevet familiefar hernede. Jeg har jo prøvet at have små børn og være vokset op sammen med mine egne børn hernede, så får det nogle andre nuancer. At man så også opdager, at ens egne børn synes det er fedt at være hernede og også at opleve, at den der motivation, der ligger i at ens netværk, altså børnenes netværk, og vores voksnes netværk også er hernede, og at vi også er meget nemme om at få skabt det netværk. Så det er det sted, vi faktisk kan lide at være, både som voksne og som børn Nina: Er netværket også uden for FDF? Ja, dem vi er på alder med eller omkring. Altså, jeg er jo selv leder med nogle, som jeg selv har været FDF er sammen med. Det er ikke så meget de her små byer, som (By), man tage ud til, når man skal uddanne sig. Men ikke desto mindre, så er jeg jo leder sammen med nogle, som jeg også selv har været FDF er sammen med og gået i skole sammen med. Og min allerbedste kammerat har jeg jo hernede fra, og vi er meget sammen. Når man bor i så lille en by som (By) så ved man Vi er nogle stykker hernede, som når der bliver nævnt FDF, så bliver vores navne også nævnt. Eller når vores navne bliver nævnt og man lige skal Hvem er det nu lige det er, jamen det er ham nede fra FDF nåh ja. Det er lidt fint Nina: Kan du give mig et konkret eksempel på en oplevelse, et tidspunkt eller andet, I har lavet her i FDF, hvor du bare har tænkt, wauu det er lige præcist det her der gør, at jeg er her? Ja, jeg synes faktisk, at det vi står i lige nu og her, med at vi skal af sted på Landslejr igen, igen. Altså, jeg har været med på Landslejr siden 76, så for mit vedkommende er det ikke Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 136

138 noget nyt. Men det, at man kan se, hvordan børnene, de stille og roligt bliver begejstret af iderammen, at man nu naturligvis, ikke bare snakker landslejr når man er hernede, men også gør det når man går hjem på sin egen computer, bruger hjemmesiderne, hører og ser de beskeder man får på SMS. Altså, det at blive udfordret på en ideramme, som ikke bare lige ligge naturligt for mig, fordi jeg er i en anden kultur. Det er vældig motiverende. Det, at der er nogle der lige har tvistet det en gang, og så sige, I må gene komme på Landslejr, men I skal komme sjovt til lejren. Det er ikke bare noget med at tage en bus eller et tog. Prøv lige at tænk på, om I kan komme anderledes til lejren. Altså, vi skal have næsten 70 børn med, så det nemmeste for os ville være at sige, det skal de ikke bestemme, vi tager en bus. Men motivationen ligger i at sige, jo det skal de jo bestemme, for de har jo tænkt den tanke fordi vi netop Ja apropos skal motiveres, til at tænke, hvordan kan vi gøre det, lige lidt sjovere. Den måde vi skal bo på landslejren. Hvordan kan vi så sørge for, at vi kommer til at bo anderledes, end bare ligge i et telt? Hvordan kan vi udfordre hinanden? Og det er det der med, at få lov til at være i en forening og få lov til at være et sted, hvor du kan tage imod en udfordring, som du ikke lige bare kan løse, via din profission, men fordi du rent faktisk er FDF leder. Det er vildt motiverende og det synes jeg faktisk sådan, at Landslejren er et godt bud på. Men vi har rigtig mange almindelige mødeaftner, hvor man sender børnene hjem og faktisk er motiveret til at tage det næste, altså holdet lige efter, fordi at det lykkedes det man gør og fordi børnene kan lide at være sammen med én, fordi at man også får vist, at man rent faktisk også godt kan lide, at være sammen med børnene Nina: Det viser også bare lidt, at I har 70 børn med. Det er jo også en ordentlig flok. Børnene vil det jo så og det er jo nok i betragtning af, at I vil det. Jeg synes, det er endnu mere imponerende, at når du fx skal over at snakke med dem i (By), så skal de måske have børn med. Det synes jeg faktisk, at der er endnu mere imponerende, for i sådan et bysamfund, hvor det ikke altid er naturligt, og hvor der er alle mulig andre tilbud. Det er sådan i (by), at vi skal, jo ikke ud at motivere ret mange til at blive FDF er. Jo det skal vi, men alle ved, hvad FDF er. Sådan er det ikke i (by) vel? Så den manglende motivation, kan man godt en gang i mellem, selvom det lyder lidt mystisk Så kan man faktisk godt savne den engang imellem, at man også blive udfordret lidt i, at man ikke bare har et hus hernede og at det ikke bare er, at vi Og i (By) der møder de i kirken. Det er der de holder møde og hvad ved jeg Nina: Har du nogen sinde prøvet at kommer herned og tænkt, ej i dag der gider jeg bare ikke, nu har jeg bare nok af FDF? Nej. Når, først jeg rammer gruset, så tænker jeg det ikke længere. Men jeg har siddet efter en lang og slidsom dag på arbejde eller en dag hvor man ikke lige Hvad skal man sige, sådan hænger lidt i bremsen, altså der må jeg sige, at når man sidder derhjemme og har været hjemme i 10 min og skal af sted igen, så kan man godt tænke årh. (dyb suk) Nina: Hvad får dig så ud af døren? Forpligtelsen. Ja den der frivillige forpligtigelse der ligger i det. Det er faktisk noget af det jeg snakker meget med de unge mennesker om, at selv om de kommer her af egen fri vilje, så er det altså utrolig vigtigt, at vi også er forpligtet på det, og det har jo, for sådan en gammel Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 137

139 knak, som mig i det her foretagne. Så er det jo rigtig motiverende, at man kan være med til at lave noget lederuddannelse hjemme i vores lokale kreds, fordi det lægger, jo ikke bare lige til højrebenet for de unge mennesker at tænke, at det gør vi og når vi har lovet noget så gør vi det også. Vi kan ikke blive fyret eller hvad skal man sige Ej det kan man ikke, men du sælger ens tanke gris, havde jeg nært sagt, så den der, hvad skal jeg sige Jeg tror egentligt også, jeg vil sige den motivering der ligger i, at man også er forpligtiget til noget, og uden at nogen har bedt om, at man gør det, ligger der altså også en selvanerkendelse, - det ved jeg ikke om der er et ord der hedder, men det synes jeg faktisk, der gør. Men det er altså godt, det er sjældent, at det er sådan det er. Men hvis det var for tit, så skal man heller ikke tage herned Nina: Hvordan får du tiltrukket andre til at være frivillig, hvis I nu står og mangler nogle? Se, det er faktisk et godt spørgsmål. Det er ikke mig, der er ude at opfordre ledere til det, for jeg tror simpelthen at folk, de bliver forskrækket(griner). Ej det er ikke helt rigtigt. Men altså faktisk så Jamen altså, nu er det anonymiseret. Jeg tror faktisk at, hvis man bruger mig til det, og jeg er lidt kendt i (by), så vil folk bliver forskrækket over det, for de ved udmærket godt, at det arbejde jeg ligger i det hernede De ved godt, det er en livsstil for mig - og det behøves det jo ikke at være. Det lyder jo Når jeg er ude at fortælle nye forældre om det, så lyder det lidt, arrhh ikke (med lidt skepsis i stemmen). Men omvendt, så tror jeg rent faktisk, at når de så først har sagt ja og så kommer herned, så tror jeg faktisk, at de synes det er vældig interessant. Noget af det, jeg på mine ældre dage, inden for de sidste 10 år er blevet bedre til, er egentlig at honorere, at man kommer her på, og med forskellige vilkår og i forskellige forpligtigelser og der er nogle forskellige rammer. Førhen har jeg nok egentligt syntes, kom nu, giv den nu lige en skalle, nu har I sagt ja så skal I det og så skal I også det og det. Nu går jeg meget mere rundt og tænker, at den der motivation der ligger for mig i at få, hvad skal man sige, dem ind i lige præcis den rolle de kan, honorerer Nina: Er det delt blandt alle ledere, at man tænker, at der er plads til at komme som du har tid til, og som du har lyst til? Ja, det forsøger vi at italesætte. Men det er klart, at der også er en nedre grænse for, hvor lidt man kan forpligtige sig på. Men jeg tror faktisk, at det at vi får snakket om det og italesat det, og det, at vi hver i sær accepterer, at vi har forskellige roller, har egentligt nok Betyder egentligt nok, at vi har Det jeg vil påstå er, et homogent netværk i dag Nina: Hvad kan får dig til at overveje at stoppe i FDF? Jeg kan godt høre, at det er der ikke i den her sammenhæng, men er det noget du gør og er der noget der kunne få dig til at stoppe? Nej. Men altså som børneleder vil det være hvis jeg synes jeg er for forpustet, når vi har spillet rundbold eller hvis jeg kan mærke at børnene slet ikke, eller nej - Jeg vil sige, hvis jeg kan mærke, at jeg har svært ved at finde børnene og har svært ved at finde ud af, hvad er det lige I snakker om. Jeg skal ikke være sådan en gammel kustode, som ikke kan finde ud af, at komme væk hernede fra, for så er der masse af andre opgaver som frivillig. Det at være et foreningsmenneske Det er jo altså ikke kun her jeg er et foreningsmenneske Det, hvad skal man sige, det liv der kan leves på den måde, det vil jeg ikke kunne undvære og det jeg egentligt synes er utrolig mærkeligt, og det kan jeg heller ikke forstå, at jeg - man ikke kan Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 138

140 være med til at fortælle folk i alt almindelighed det er hvor meget man får igen. Altså, det er jo klart, at jeg gør det her meget af egoistiske grunde rent faktisk. Jeg får simpelthen så meget igen, og nu har jeg fået skabt mig en karriere, professionel karriere på baggrund af alt den viden jeg har og alt det liv jeg har levet her. Jeg sidder med i en efterskolebestyrelse. Jeg har siddet og lavet lederuddannelse for unge ledere og ledere i det hele taget, i hele landet. Og har på den måde kommet ud og lavet oplæg og foredrag på seminarier og daginstitutioner. Så hvis man spørger mig om, hvem der har fået mest ud af det, om det er FDF eller mig, så er det mig selv. Jeg ved ikke, hvem der har opfundet det begreb, der hedder realkompetencer, men det er et godt begreb fordi, at det egentligt er med til at synliggøre, hvad er det egentligt folk kommer med og hvad er det for nogle ting, man også gerne må stræbe lidt efter at opleve, uanset om man er forældre i fodboldklubben eller man er opvokset i FDF fx. Det giver altså noget, at skal få sådan et lille fællesskab til at fungere arbejdsmæssigt, også i den frivillige kontekst Nina: Hvor meget indflydelse har I selv på det I laver som FDF leder, hvor meget autonomi, selvbestemmelse er der i arbejdet? (Griner)Nu kan jeg jo godt sidde og grine her, når du skal interviewe min kone herefter, som er kredsleder. Jamen altså, det har vi faktisk stor indflydelse på. Det synes jeg vi har og altså der er vi også i den, hvad skal man sige, luksussituation, at selvom vi altid synes, at vi godt kunne mangle flere hænder, altså flere voksne hænder, så er vi altså fornuftigt godt kørende. Vi mangler unge mennesker, unge ledere, og det gør man jo i sådan nogle byer som vores. Men altså som helt alm. personaleledelse, fra kredsledelsens side, så går de ind og spørger, hvad er det vi så gerne vil næste år, og hvis den kabale kan gå op, jamen så er det det vi gør. Så kan man sige, at så har vi også nogle principper for hvis Nu har jeg med klasse at gøre, jamen så kommer man også med dem på Landslejren og sådan nogle ting, hvis det er, man har lyst til det. Vi har jo også nogle opgaver derudover. Nogle forskellige arrangementer, og dem sidder vi og snakker igennem en gang om året En gang hvert halve år, hvem gør det og hvem er det lige der gør det. Der er simpelthen en prikkerunde, hvis ikke folk melder sig på banen, så bliver de kigget dybt i øjnene. Det er klart, at det er virkeligt en elastik, hvor man kan sige at familiefaderen som kommer herned og virkeligt giver den en skalle de 1½ time, og man ved godt, at han skal hjem og putte 5 børn og hvad ved jeg. Altså, ham forlanger man nok ikke helt så meget af, som én som mig, der nu har en datter på efterskole og en søn der er flyttet hjemmefra. Det er fair nok og samtidig med, så synes jeg jo også, at hvis ikke jeg står i vejen for at nogle nye prøver kræfter med nogle af opgaverne, så synes jeg måske også det vil være unfair, hvis ikke jeg benyttede mig af den knowhow og erfaring jeg har i tingene. Men det skal bare ikke blive sådan, at jeg reder røv på folk, hvis du forstå hvad jeg mener, for det gider jeg faktisk ikke. Jeg vil også i, gåseøjne, - og det er der det egoistiske også kommer ind i det her. Jeg vil også have lov at have nye udfordringer på sammen måde som nu (navn), som din makker sidder og interviewer. Det er klart at når han står for arrangementer, specielt første gang læner han sig op af os, som har prøvet det før, enten ved at lytte på hvordan vi har gjort eller ved at have været med et par år. Men det er først på det tidspunkt at man står ene med ansvaret og er fuldstændig alene, at man vokser med det. Jeg har i den grad prøvet at stå med opgaver, som ikke lykkedes. Men, som man så får filet til, til andre gange. Men det er den måde vi fordeler opgaverne på. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 139

141 Så vil jeg godt sige. Det ved jeg ikke hvor meget du kommer ind på, men jeg vil egentligt godt runde den her også, for det er faktisk en af FDF s svagheder, på både regionalt og landsplan. Det er den der rekruttering man gør, fordi hvis man ikke kender nogen som kender nogen, så er det faktisk svært at komme til biddet. Så er det svært, at få nogle af de der lidt mere saftige opgaver, som der er noget kød på. For det bliver dem som på vores seniorkurser, hvad skal man sige, dem som falder i øjnene der, de bliver brugt som instruktør og hvis de så falder i øjne som instruktør, så bliver de brugt i nogle af landsforbundets udvalg og hvis de så bliver brugt i nogle af landsforbundets udvalg og gør det godt der, så kan de blive ansat. Det er jo fint at man benytter sig af det, men samtidig med det, så sidder du faktisk med, når du gør det på den måde, for det første Så ender du med, at du sidder med den række unge mennesker, som synes det er en fed opgave, og det er det at lave landsforbunds ting. Men så er det kun det de gør, fordi så studerer de jo ved siden af, og så har de ikke tid til børnearbejde og så bliver det sådan noget akademisk FDF. Det skal ikke ret meget manglende børnearbejde til, før man fjerner sig fra det praktiske. Hvis man i FDF kunne finde en eller anden anderledes rekruttering, kompetencerekruttering, som man er ved at arbejde lidt med og som jeg var med til at sætte i gang, så ville det være helt fantastik. Det var et tilfælde at jeg fx kom ind i lederuddannelsesudvalget. Det var simpelthen fordi, at jeg var ude at lave en pædagogisk dag et sted, hvor der så sidder en som så blev ansat, som så siger; at vi skal, simpelthen lige have ham i gang. Jeg er ellers vokset op i FDF, og også i mine unge dage blevet det brugt meget og været ansat i FDF rent faktisk. Men når man så bevæger sig ud af det, som nogle kalder eliten Det mener jeg i øvrigt ikke lyder negativt, men det er kernen, så kan man nøjes med at gå at være pilteleder herude i FDF i (by) og det er egentligt og så fint nok. Men min forskrækkelse går rent faktisk på, at mange af de kredse jeg har været rundt at lave lederaftner for. Der sidder der nogle rigtig kompetente FDF ledere, som har en masse knowhow og som i den grad er dygtige til at motivere både sig selv, de andre ledere og børnene og jeg tænker med mig selv, at deres energi også skal bruges ude i landsforbundet. Når jeg tænker på de opgaver, jeg fik lov at få i landsforbundet. Jeg har også på et tidspunkt stået for det det hedder internalturdel på Landslejren. Det har givet mig så meget, også søvnløse nætter. Så det synes jeg ikke vi er gode nok til. I dag hvor strukturen i FDF er arrangeret sådan, at man ikke nødvendigvis, som ansat får besøgt alle kredsene. Jamen så er det, at alle de godt kan gå at gemme sig, alle de dygtige ledere. Noget af det DUF-undersøgelsen rent faktisk viste var, at FDF var en af de foreninger, hvor der var størst gennemstrømning, altså hvor der er mange der har været FDF er, men de er det ikke ret mange år. Jeg tror egentligt at rent medlemstalmæssigt, at det er der den ligger Nina: Hvordan føler du, at du er klædt på til at være frivillig? Jamen, vi sidder tit ved lederbordet og siger, ved du hvad? Det her kunne jeg godt tænke mig at prøve. Jamen det er fint, værsgo. Det er alt lige fra at arrangere en gudstjeneste, til at arrangere en bod oppe på gademarkedet eller hvad det nu kan være. Nogle gange kobler man sig på nogle der har prøvet det før. At stå for en sommerlejr fx er ikke noget man bare lige gør. Men så tager man hele tiden nogle nye med, så de prøver det? Ja præcist. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 140

142 24.51 Nina: Hvad med sådan noget, som kurser inden for FDF, er det noget I bruger? Ja, men ikke nok Nina: Hvad kan få jer til at buge det mere? Vores opgave er jo, apropos motivering, at motivere lederne til det. Men det er også den der, det er virkeligt en balance på knivspidsen, fordi vi vil jo heller ikke dreje den så meget, at man føler sig overforpligtiget på det og dermed også sige, at hvis det er på den måde, så kan vi ikke være børneleder eller leder i FDF, fordi det magter vi simpelthen ikke. Fordi jeg så også har stået og lavet mange af de der kurser på landsplan og faktisk også på regionalplan, så ved jeg jo hvor meget det giver, og det giver faktisk meget mere end motivering og end man egentligt overhovedet forestiller sig, at komme sammen med andre ledere fra andre regioner eller andre kredse. Så når vi har haft nogle af sted - og det bliver også bedre og bedre. Men det er sådan lidt op og ned Nina: Er det noget I skal blive bedre til, eller er det noget FDF som helhed skal bliver bedre til at gøre opmærksom på? Nej. Der er kredsene, der skal blive bedre. Det arbejder ligger faktisk kun et sted og det er ude hos kredslederen. Altså, det vil jeg sige og det er ikke noget jeg kan sidde og sige som almindelig pilteleder, men det er simpelthen den erfaring jeg har, fra da jeg lavede lederskole herude i 10 år og jeg har lavet det der lederuddannelse i 8 år. Den der skal ind og være, og virkelig styrkes i at motivere, det er kredslederen. Der er ikke ret mange, der bryder sig om når man bruger det udtryk, men det er direktøren og hvis ikke direktøren synes det er væsentligt, så synes medarbejderne heller ikke det er vigtigt Nina: Hvad synes jeres direktører så? Jamen, de synes det er væsentligt, men de vil ikke selv bruge en weekend på at tage af sted. Det ved jeg heller ikke om de nødvendigvis skal, men de synes da det er væsentligt og de kunne godt tænke sig det, og de kan også sagtens se, at der er gevinst i det. Men direktørerne her på stedet synes, at deres primære opgave er at drive en lokal FDF kreds. Det er jeg også enig i, og det gør vi egentligt også ret godt, men som jeg siger, altså, hvis vi bare siger det de næste 15 år, jamen så er det ikke noget FDF landsforbunds. Så galt kan det faktisk gå og det er vi bare med til, som en lidt større kreds, i hvert fald her i området som en lidt større kreds. Vi skal ud at være lokomotiver og det skal vi også uddannelsesmæssigt. Det kan ikke hjælpe noget Nina: Hvad kan man så gøre ved de kredsledere, for at få dem til måske at fokusere lidt mere på det? Jamen, jeg tror egentligt det er ud at male lidt med den brede pensel og sige til dem, altså, at det kan bare ikke hjælpe noget. Heldigvis fik jeg solgt ideen lidt til min kone også, så vi var på sådan en ledertur til Rysensteen her, faktisk i efteråret og prøvede faktisk at tage en snak med Ulrik om, hvad er det egentligt man forventer af landsforbundet, af vores FDF kreds og hvor er det vi kan gøre en forskel i vores netværk og i vores landsdel? Men der snakker vi om, at kredsen går ud og motivere andre kredse og er de gode forbilleder. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 141

143 Det er det der med at, hvis man bruger for meget energi på at være forbilleder og være de udadvendte, så mister man lykken på bagsmækken, så det er virkeligt også en balance. Men nu fx igen med landslejren, så er vi der som et forbillede, som kredsen der forsøger at leve op til de udfordringer man giver, som forsøger at gå ind i planlægning, som forsøger at stille med de mennesker, som man gerne vil have, at vi skal stå med og aldrig stille de der lidt trælse man må gerne stille spørgsmål, men aldrig de der lidt, altså, jamen dem kender I jo godt, dem der altid bare er nogle brokrøve. Men hele tiden forsøger at være med inde og lytte til den motivering, som man giver til dem som står for det Nina: Hvordan forholder du dig til relationen til kredsledelsen, nu er den ene jo din kone? Ja, og den anden er min meget meget gode ven. Jeg synes de gør det super godt. Det synes jeg faktisk de gør Nina: Kan du godt abstrahere fra, at den ene er din kone og den anden er din gode ven? Jamen det er jeg jo ikke den rigtige til at svare på. Men det Selvfølgelig er det svært, og det er da klar at jeg tror da også (navn), min kone der, hun læner sig også op af den erfaring jeg har, som landsforbundsmenneske. Hun øh jeg har aldrig været kredsleder og har aldrig ønsket det. Men hun har også været på kredslederkurser, så det har hun langt større erfaring i end jeg her. Men hele det der touch med landsforbundet, hvordan fungere det. Altså, jeg har været på landsmøde de sidste det er jeg den eneste, ikke der gider, men alle kan se at jeg sidder og vifter på stolen og gerne vil af sted. Hele den touch der ligger i den der med, at hvordan kan man sådan lige politisk få tingene igennem i FDF og sådan noget, og netværket hvordan hænger det sammen og hvordan kan man lige og hvordan kan man lige, det kender jeg. Men hele den daglige ledelse af kredsen, det har de meget styr på Nina: Og det funger fint? er det en harmonisk kreds? Det er mit indtryk, det er det faktisk. Men der tror jeg så også bare, at det er klart når man er direktørens mand, så er det ikke sikkert man får alt at vide. Men det det mit indtryk, jeg kan i hvert fald ikke Nu har jeg jo været med i andre FDF kredse også og har også prøvet andre kredsledelser her og jeg kan ikke det er mange år siden, jeg synes det har været sådan en harmoniske leder flok, som det er lige for tiden. Det er der mange, altså blandt andet, at vi spiser fælles aftensmad sammen og det forestiller man sig i det hele taget ikke, hvor meget det egentligt giver. Men ja, det synes jeg. Jeg synes de får fat i de rigtige ting og de er gode til at tage ansvaret på sig, i forhold til at det er altså os der står med lederrekruttering. Det er os der sørger for at sætte de der (Udefra kommende forstyrrelse) det er os der står med hele den der, hvad skal man sige, den der, jamen alt det som, som hvad skal man sige, som lægger slør over det daglige børnearbejde. Det tager de ligesom på sig Nina: Sådan noget med konflikter, det kan jeg næsten fornemme, at det er ikke sådan noget, der er her så meget? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 142

144 Nej, altså en gang i mellem. Jeg synes de er lidt konfliktsky, men det er så ikke min stil. Men det er så også lidt fordi, at selvom vi er frivillige, så har jeg selv arbejdet med de termer også når jeg har været ude at holde kurser og siger: men altså man kan godt være forpligtiget som frivillige, og selv om at vi er her, hvad skal man sige, selv om vi er her, i gåseøjne, af egen fri vilje og det er noget vi har lyst til, så må vi godt tænke os om. Der tænker jeg også, at engang imellem så kunne man godt, altså så ville det være befriende at der var nogle, der lige deler snot og skæg for sig. Men det er virkeligt og så en balancegang, fordi at når nogle melder sig til en opgave som de er helt sikker på, at den skal de nok få styr på og så får de ikke styr på den. Jamen altså hvad sker der så, altså der er jo - er det, i form af en skriftlig påtale eller? Nej, altså de får jo at vide at det ikke er hensigtsmæssigt, det gør de faktisk. Men en gang imellem, måske sådan lige lidt efter min altså ja - Eller hvis vi har et indtryk af, at en klasse, altså nogle af børnemøderne som ikke lige helt går efter de aftaler vi har, i forhold til hvad de som minimum skal leve op til, så tror jeg man lader det køre lidt for lang tid. Men det er jo også noget man ser på mange arbejdspladser, for den sags skyld. 32: 19 Nina: Er det noget man måske kunne arbejde med fra øverste sted? Ja, og det gør man også. Man forsøger i hvert fald at gøre det. Altså, fordi man har kredslederuddannelsen og det er I selvfølgelig opmærksom på. Men man har de der kredslederuddannelser og sådan nogle ting, og blandt andet er konflikthåndtering noget af det, og lederpleje er også noget af det Nina: Det er jo så det, om det bliver brugt? Ja, og det gør det ikke, det kan jeg siger dig og det fatter jeg i virkeligheden ikke. Men sådan har det været i FDF de sidste 25 år. Det omkring kredslederen er ligesom sådan et tabu. Jeg tror det handler om, på fuldstændig sammen måde med, at man en gang imellem er bange for at kalde tingene ved deres navns nævnelse, fordi vi også nogle gange i tidligere tider der havde vi egentligt, at når vi var ude og opfordre ledere, så forsøgte vi nogle gange, sådan at snakke det ned, hvad det var at være leder og det kom der aldrig noget godt ud af. Hvorimod hvor vi var meget præcise i formuleringen på: det er den her forventning, det er de her opgaver der ligger, så kan folk forholde sig til det og vi har ikke haft Vi har aldrig haft Vi er i hvert fald Den lederrekruttering vi får i dag, er ikke dårligere end den vi fik dengang, tværtimod. Sådan tror jeg også det er lidt med kredslederjobbet. Altså at de kredse, hvor man skal ud Hvad skal man sige, uden for lederflokken at finde en der eventuelt kan løse en opgave. Der tror jeg også, at man engang imellem snakker dem ned til opgaven. Der sidder mange kredsledere rundt omkring, for de var de eneste der lige - det kan jeg i hvert fald se når jeg er ude at lave de der, hvad skal man sige, pædagogiske dage på ledermøder og sådan nogle ting. Det er skimmel alt det jeg ser rundt omkring, og jeg kan faktisk godt forstå, at der er nogle steder der ikke kommer børn, for jeg vil ikke heller ikke sende mine børn derhen Nina: Det er jo skræmmende. Så det handler måske om, at man fra selve FDF ledelsen skal ind og arbejde noget mere med Kredslederne? Ja, fordi man også har den der principielle fine holdning, generelle holdning, der går på, at i FDF er der plads til alle. Men det kan godt være, at der er nogen, der skal feje med en kost. Det er et grov billeder og meget nedgørende, men det er endelig ikke ment sådan. Det er bare ment sådan, at bare fordi der er plads til alle i FDF, derfor er det ikke sikkert at alle Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 143

145 voksne skal have med børnearbejde at gøre, eller for den sags skyld skal være motiverende for altså være den der står i spidsen for tingene. Det tror jeg faktisk, at man forsømmer og det har jeg også være inde og få sagt. Det tror jeg faktisk også at man forsømmer fra landsforbundets side engang imellem at få sagt, at prøv at høre her, det kan bare ikke hjælpe noget, at vi ikke er kvalificeret til det vi gør. Man kan se det. Alle de steder, hvor der er velfungerende børne- ungdomsarbejde. Alle de steder, hvor man får skabt nogle nye initiativer, K25 ude i Brønshøj, Ballerup, Egebjerg, Skovlunde for den sags skyld, som har gjort det i mange år. Det er simpelthen steder hvor man har fokus på, at det skal være de foreningsmennesker - de foreningsledere vi skal have, de skal være kvalificeret til det vi gør, og det er vi nød til at italesætte, at det er sådan det er. Men det er det her med Der er nogle steder i vores lokale idrætsliv, og sådan tror jeg der er i hele verden havde jeg nært sagt, - i hele Danmark. Der betaler man sig fra og det er lige som om, at når man betaler sig fra tingene, så kan man bedre sætte nogle krav. De der værdier der hænger herude. FDF landsforbundets værdisæt, som hænger herude på en opslagstavle, dem skal man jo runde en gang i mellem Nina: Er det noget, I gør så? Ja, det er faktisk. Den der - det at der er børne- og ungdomskirkeligt arbejde. Det skal vi runde en gang i mellem. Det kan ikke hjælpe noget, at det bare er sådan et tilfældigt forlænget stykke SFO-arbejde. Det betyder faktisk også, at når det nu er motivering der er jeres Jeg er helt sikker på, at det man forsøget at sætte overlæggeren lidt højt. Det er også med til, selv i den frivillige kontekst at motivere. Fordi det der med, at man skal stå på tæerne for lige at nå der op til. Det kan man faktisk godt lide. Man vil ikke altid være ved det, men man kan faktisk godt lide, at lige sætte sig op - og tænk sig, hvis vi nu når det her. Det er en udfordring vi har givet os selv i forbindelse med landslejren. Det er, at vi skal samarbejde med de lokale køkkenfirmaer om, at de skal lave soveskabe til os ikke køkkenskabe men soveskabe. Og alle siger, at det kan vi da ikke, det vil de da ikke og frem og tilbage. Men tænk hvis nu vi får dem til at gøre det. og der er faktisk noget der tyder på, at vi får dem til at gøre det. Det giver jo et clue uden lige. Jeg sidder sammen med en af de helt unge ledere her fra kredsen, - og så var vi oppe og besøge, (navn) hedder de og så siger han jamen hvad kan I give igen?. Og så siger jeg uden at blinke Så siger jeg jamen I kan komme ned til os og så kan I få et teambuildingskursus, 50 mand, vi har weekend hytten, I kan bare ligge en weekend i år 2012, så arrangere vi det fra I kommer fredag aften, til I tager hjem søndag middag. Så kigger kan jo på mig - og da jeg så komme ud i bilen, så siger gutten der til mig Så siger han hvad skete der for dig der, derinde, hvordan kan du det?. Så siger jeg, jamen det ved jeg da heller ikke om jeg kan, men så må vi får det løst, og det kunne jeg bare mærke på ham ja, det må vi bare (med begejstring i stemmen) så må vi bare få det løst. Vi har en weekendhytte til at stå herude, som vi selvfølgelig - og vi har mange ressourcer herinde, så selvfølgelig kan vi løse det. Det er sådan noget Det er jeg helt sikker på at, (navn) der, at han tænker: hold da op, der er jeg med i noget Jeg er med i noget som kan det. Prøv at forstil dig, han går på HTX inde i (by). Han kan komme derind næste år at sige, jah vi skal jeg skal være med til at lave teambuilding for (navn). Det er det her med, at man faktisk kan gøre en lille bitte forskel, som man kan gøre en forskel med. Det synes jeg faktisk, det er jah. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 144

146 38.01 Nina: Spændende. Jeg glæder mig til at høre om I får sengeskabe. Ja. Der er penge i det jo. Så snart der er det, så er det altså ikke nemmere. Men vi har to store køkkenfirmaer i (navn), så de er stillet lidt ud med hinanden lige nu Nina: Hvis nu du skal komme med lidt mere fra organisationsniveau, der måske kan være med til at øge motivationen i de enkelte kredse Noget de kan gøre inde fra FDF. Har du nogen bud? Noget du har tænkt? Du har selv snakke om det, og jeg er sikker på, at det er fordi I har været ved at forske i det. Og det er uddannelse, uddannelse, uddannelse. Og så handler det om jeg er meget bekymret for fællesskabet i FDF. Ikke fællesskabet i vores lokale kreds, men det der hedder landsfællesskabet. Jeg er meget bekymret for at den åhh nu kommer jeg til at lyde gammel igen, men jeg siger det alligevel Den generation af unge ledere, vi har nu, om de har helt, og som ikke tager på seniorkurser og som ikke har oplevet suset på de der kurser og oplevet fællesskabet Jeg er bekymret for, om man kan se fornuften i at være med i et landsfællesskab. Det kan man måske nok, men jeg tror desværre nok, at det er lidt for sent. Jeg tror ikke man er hel bevist om, hvor meget det betyder for os, sådan helt, hvad skal man sige. Jamen sådan helt inde i kernen, hvor meget det betyder for os at vi også ved at der er FDF i (navn) og der er i (navn) og der er i (navn) og hvad det nu Altså det, at der er andre, at vi kan samles flere tusinde uden problemer her til sommer. Den dag det lige pludseligt bare er forskellige inplayer der er blå eller hvad vi nu er rundt omkring. Det er faktisk min store bekymring og der tror jeg, at det er en opgave som kun landsforbundet kan påtage sig. Vi kan ikke som lokal FDF kreds her sige, at nu vil vi gerne udbrede ideen i vores region. Men det er Altså, der har været en tendens til i mange år, at der i foreningsverdenen, der skal tingene komme nede fra. Men der er simpelthen også ting der er nød til at komme ovenfra og det er motivation i forhold til landsfællesskabet. Jeg kan ikke Altså hvis I kunne komme med de vise sten, i forhold til den der med, hvordan man får folk til at forpligte sig på, på uddannelse fx. Nogle af de problemstillinger vi har stået med flere gange her i byen eller her i vores kreds Jeg er helt med på, at hvis vi kunne have taget røret og ringet ud til (navn) eller hvor det nu kunne være henne, og siger har i stået her før? Ja det har vi. Noget af det jeg har brugt, bruger allermest tid på når vi, når jeg er rundt at lave FDF dage eller lederdage, og for den sags skyld også da jeg lavede landsforbundskurser, sammen med andre, naturligvis. Det var den erfa-deling, altså den der, hvor man sidder i den der erfarings udveksling. De kunne få en hel weekend, for den sags skyld, til at snakke med andre om dit og dut og dat. Lige fra det vi står i, alle steder lige nu i foreningsarbejdet, de der urolige børn som er alle vejene og de børn som fylder meget alle vejene. Det er sådan den, hvad skal man sige, det pædagogisk sorte i luftkrigen. Det er, at der er børn, der er få børn, der fylder rigtig, rigtig meget. De er naturligvis i FDF. Men hvordan håndter man dem Motivering i at håndter dem Nina: det handler om at dele erfaring på kryds og tværs og bruge hinanden noget mere aktivt. Ja. Ja. Lederrekruttering er et andet godt eksempel. Hvordan har man fået kredsledelsen til at fungere? Hvad gør man i forbindelse med landslejren? Der er masser af steder, hvor man sagtens kunne gøre noget. Jeg tror også der foregår lidt eller der foregår, kan jeg jo så se, når jeg ser den chat, der foregår på FDF s hjemme side, men slet ikke nok, - slet ikke nok. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 145

147 Men det kræver også noget af os, som har været her et stykke tid. At vi synliggør over for de nye der starter som A Altså vi har jo ledere, som starter sammen med deres børn hernede og som for så vidt godt kunne melde sig ind i badmintonklubben. Men som kommer herned, fordi de kan forholde sig til de værdier vi har. Fordi de gerne vil det arbejde, fordi de kan se deres børn gerne vil det og så kommer de, kan vi være leder her?, ja det kan de godt. (udefrakommende forstyrrelse) Nina: Vi er også ved at være ved ende. Har du sådan lige noget andet du synes, nu når vi har været igennem lidt af vært? Jeg har ikke hånd i hanke med, hvor langt du har været omkring, men det har du forhåbentligt selv Nina: Nej, nej jeg har styr på det. Jeg er bare nået dertil, om der er noget du synes i forhold til motivation, som vi lige skal vende? Ja det var godt. Men nej det synes jeg faktisk ikke. Altså, det synes jeg ikke. Altså jeg vil sige i forhold til motiveringsdelen, at få frivillige ledere, der tror jeg at tærsklen for, hvor meget man kan lægge ud i den enkelte kreds er nok nået. Der skal også lægge meget ud til den enkelte kreds. Jeg ved udmærket godt, at det er fordi man ikke har råd til den her centralisering. Man har ikke råd til, at have den her dyre organisation eller organisering af tingene og konsulenter og hvad ved jeg. Men jeg tror bare Jeg tror, man glemmer lidt, ikke kun i FDF men det er så der jeg kender det. Jeg tror, at man glemmer lidt, at de der såkaldte konsulenter, er dem der binder tingene sammen Nina: Hvor meget ser I jeres forbundssekretær? Jamen, han her ikke været her, på et almindeligt ledermøde. Og det er fordi vi er velfungerende. Og jeg spørger jo om, hvordan opdager de dem som er ikke fungerende? Ej, det var sådan et surt opstød. Men det er egentligt ment sådan. For dem er jeg faktisk lidt bekymret for. For de er meget mere konsulenter for hovedbestyrelsen, end de er konsulenter for landsforbundet altså egentlig konsulent for kredsen. og det tror jeg vil blive det store tværslag i forhold til motivering. For vi kan godt, hvad skal man sige, blive lidt stærkere kredse herovre må godt holde lidt sammen. Man altså, Landslejren er et godt eksempel på, at når man får forført tingene sammen, fra den ene ende til den anden, så er der en enorm synergi i det. Og når der er en landslejrchef, der siger, det er det her. Det er den her vej, nu går vi - og som i den grad Så skal I snakke med én der kan motivere, så skal I snakke med Stig Fogh. Det er helt vildt. Det er fuldstændig vildt. Det er nærmest sådan, at han kan optræde med det. Og det er det, altså de der folkeforfører, for at bruge det udtryk. Manipulering, altså motivering og manipulering ligger jo altså de er meget lig hinanden. Og det tror jeg faktisk at øhm At man underkender lidt og det tror jeg også I vil finde ud af i jeres øhh Nina: Men jeg er nået til enden og det er tiden også, kan jeg se. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 146

148 Bilag 7: Interview Nina: Hvad laver du i dit civile job? Jamen, der er jeg lærer. Jeg har faktisk lige taget læreuddannelsen. Jeg blev færdig for 2 år siden nu her, og det var en motivation herfra, tror jeg. Eller, det er da blandt andet gennem det arbejde her, helt sikkert Nina: Hvad lavede du, før du blev lærer så? Jamen, vi har haft landbrug, og der her jeg så haft nogle småjobs ved siden af. Sidst arbejde jeg i et gartneri og så fik jeg en dårlig skulder og så skulle jeg til at finde på noget andet. Og så havde jeg været med i skolebestyrelsen og alle sådan nogle ting Nina: Hvordan Hvorfor blev du FDF leder? Jamen jeg er vokset op med spejder. Min mor var med til at starte spejder, der hvor jeg kommer fra, og der var jeg nok 7 år. Så jeg er vokset op med spejder, så ligegyldig hvor jeg har været henne, så har jeg været med i et eller andet frivilligt. Det har været grønspejder, eller det har været KFUM og K s børnearbejde eller også FDF, det har jeg også været engang. Altså, jeg har boet et sted et år og så har jeg været engageret der Nina: Hvor har du været FDF frivillig henne før? På (by), i et år, for mange år siden. Det var i 85 eller sådan noget. Jeg har ikke boet nogen steder uden Jamen jeg var faktisk endda på (områdenavn) et halvt år, hvor jeg var med i noget grønspejder, fordi der var nogle der vidste jeg var spejder, og så kommer de jo at henter én med det samme Nina: Det er også det, der er sket med FDF så? Det er faktisk mest, fordi mine børn blev FDF ere, og det der Jo fordi jeg selv har været spejder. Så begyndte de at komme hernede og der var jeg egentligt lidt leder i en KFUM og K børneklub, altså det civile KFUM og K, her i byen. For dem fra børnehaveklasse til og med 3. og det var helt fint. Og så på et tidspunkt, så blev det sådan mere og mere hernede. Jeg var faktisk med begge steder. Jeg var med i bestyrelsen hernede, mens jeg var leder deroppe og sådan. Men så på et tidspunkt, så blev det hernede kun Nina: Når du høre ordet motivation, begrebet motivation, hvad, hvordan vil du definere det begreb, med dine egne ord? Med mine egne ord. Så er det jo noget med, at have lyst til. Og noget med at, ja Det ved jeg ikke Jamen nogle gang har jeg jo ikke Altså det er ikke fordi jeg har lyst til at komme herned til børnene, men lige så meget, fordi jeg har lyst til det fællesskab, vi har hernede. Vi voksne, det vil jeg da godt og endnu mere nu, efter jeg har med børn at gøre hele tiden, så er det da sådan. Men når jeg er hernede så er det da børnene. Men det er for fællesskabet med de voksne, at jeg kommer hernede nu Nina: Så børnene, det er en sideting? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 147

149 Ja, det er det vi er sammen om. Altså, jeg har været leder sammen med (navn) i mange år, med de der klasses og vi Nu hvor vi er begyndt at spise hernede sammen Altså der er det i hvert fald en stor del af det. Og så mine børn, jeg har tre drenge der også er FDF ere Nina: Kan du give mig et konkret eksempel, episode, en oplevelse, et eller andet, hvor du virkeligt har følt: Her er jeg bare motiveret, det er det der driver værket hos mig i FDF sammenhæng? Altså et eller andet I har lavet, gjort eller skal lave? En weekendtur I har fast, en lejr I har haft eller landslejren i skal til? Det er da de der sommerlejre. Når man kan mærke Ikke altid inden vi skal af sted. Men når vi er af sted og man oplever børnene, hvordan de trives i det og hvordan nogle af dem bare vokser i det. Jeg havde sidste år en pige på lejr, som fra 3. klasse af. Som bare ville med på lejr, og vi fik at vide da vi tog hjemmefra, at han led af hjemve og at han ville græde sig selv i søvn hver aften. Men han ville være der, og det var han. Det blev så min tjans at hjælpe ham igennem de der aftener der. Og så at opleve den der fantastisk blomstrende pige, som kommer igennem en lejr. Altså, han var godt tilpas om dagen og han viste bare at når han skulle i seng, så var det Og den sidste nat, der sagde han, du må gerne gå. Der behøvede jeg faktisk ikke at sidde ved ham, helt ind til han sov. Et eller andet sted, så er det jo fantastisk og nu skal han med på landslejr. At se sådan en pige, som bare elsker at være her og ved, at for ham er det prisen Nina: Den oplevelse, hvad har den givet dig så? Jamen man bliver da lidt beriget af det, fordi jeg var jo med til at gøre, at han kunne klare det der. Jeg var med til også at give ham lov til at være ked af det og snakke med ham om, at det var okay at savne dem derhjemme og at han var en sej pige og alt det her. - Og det beriger da mig selv og det giver mig da også en eller anden fornemmelse af, at det her, det kan jeg faktisk godt. Det er da mange gange de der episoder der, hvor man sådan har et eller andet ikke kon Jo også konflikt, men også et eller andet, andet. En eller anden ting, man skal have dem båret igennem, hvor det så lykkedes. Det er da det, der er sejt. Og det er de der, altså hvad skal man sige Mange aftener kan vi jo godt være til FDF, uden, at vi egentligt har ret meget, sådan lige præcist personlig kontakt med den enkelte. Men for mig er det det, der rigtigt giver noget, der hvor man så engang imellem bare kommer ind på én. Jeg havde også en aften, hvor jeg skulle lave forkyndelse sammen et par drenge til gangen efter og nogle som ikke havde prøvet det før. De har også gået i 3. eller 4. klasse og vi var oppe at finde en bog heroppe, med sådan en historie i, som jeg så skulle læse op og så skulle de så mime til den og spille imens og sådan noget. Og bare at se dem komme igennem det og gøre det på en kanon god måde, altså det synes jeg jo da er fantastisk. Det er dem, der kommer igennem det. Men det giver jo også mig noget. og så kan man jo så sige, uden at jeg jo nok egentligt ved det, så er det jo nok det der er motivationen, mange gange. Det tror jeg da det er. Det er de der små sejre Nina: Er der nogen gang hvor du føler, årh nu er det svært at komme op af sofaen derhjemme eller nu er det bare svært at komme af sted? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 148

150 Det gør jeg tit Nina: Hvordan kommer du så af sted? Det gør jeg, fordi jeg skal herned og spise og synes, at det er rigtig, rigtig hyggeligt. Og også fordi at jeg ved, at det også er hernede man går ned og sætter sig og snakker, hvis der er et eller andet man er træt af. Det er her, man deler det hele med. og det er det, der gør noget for mig nu Jeg tror Før har det mere været for at komme ned at være sammen med børnene, end det er nu. Det tror jeg og det ved jeg ikke om det Det er sådan det er, og det er jeg egentligt meget afklaret med og jeg her også meldt ud, at den dag, at mine medledere stopper, så stopper jeg også Nina: Det er også et af mine næste spørgsmål, hvad der kunne få dig til at overveje at stoppe i FDF? Det er så, hvis dem du er sammen med, de ikke er her? Ja det er det, så vil jeg også stoppe. Og det er jo egentligt lidt skræmmende, for jeg tror vi er mange der vil have det sådan på en gang. Men vi bærer også hinanden oppe til, at blive ved med at være her. Men det er jo fordi at der er nogle der gør det, så det er godt at være her. Altså, det er jo blandt andet fordi vi har en kredsledelse der gider stå hernede at lave mad, - To piger det gider stå at lave mad hver mandag Nina: Er det kredslederne der gør det? Ja Nina: Hvad betyder kredslederne for, jer sådan som frivillige ledere? Jamen de betyder da rigtig meget. Fordi de er rigtig gode til at, altså, rose os og bakke os op og Det har da Der er da af stor betydning Nina: Hvordan bruger I kredslederne, sådan i det daglige arbejde? I det daglige arbejde, tror jeg da egentligt ikke at Men sådan Det er jo dem der sådan koordinere i sidste ende. Men mange af opgaverne er jo lagt ud på os, i forskellige udvalg og sådan noget. Men det er dem der samler trådende, og det ved vi bare de har styr på Altid. Og er det er ikke, så kunne jeg simpelthen ikke arbejde med det, for det er jeg simpelthen for struktureret til Nina: Er det så også nogle, der er med til at motivere dig til at blive her, altså skaber de en motivation? Det gør de helt sikkert Nina: Hvordan oplever du det? Jamen, det gør de jo ved, at de har styr på tingene. At man ved, at det her det kør bare Nina: Kan der være nogen gange, hvor du tænker århh, nu er de godt nok trælse i dag, de kredsledere? Nej, nej aldrig. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 149

151 09.38 Nina: De er altid nogen du kan komme til, og som du føler dig tryg ved? Det er helt sikkert. Altså, jeg havde en periode sidste år, efter jeg lige var startet i mit job, hvor jeg simpelthen gik lidt ned med flaget, og der er det også bare at sige til dem ved du hvad, nu magter jeg det simpelthen ikke, et stykke tid Jamen de skulle nok finde en løsning. Det er jo fantastisk i en frivillig organisation, at der er nogle der påtager sig ansvaret, når jeg står af. Fordi det er, jo ikke alle steder, det er sådan. Der er faktisk mange steder, hvor det ikke er sådan. Men hvor man bare hænger på den selv alligevel. og det var der ikke noget med Nina: Hvornår føler du at er det så der du føler, at kredslederen træder i karakter i forhold til de andre medledere eller hvornår føler at kredslederne, tager det ansvar på sig, at de er det? Det synes jeg da de gør hele tiden, bare med den måde de er på. Den måde de agerer på. Den måde de kører det her på. Fordi, man er aldrig i tvivl om andet, end at det er dem der timer det i sidste ende, uden at det på nogen måde er nogen, der sådan er dominerende og faktisk tværtimod er de jo det. Men jeg er aldrig i tvivl om, at de ved bare, hvordan de vil have det og lytter til vi andre. Det er jo ikke sådan, at det er et diktatur Nina: Det leder mig faktisk også hen til det næste, med hvor meget indflydelse har du som frivillige leder, for den planlægning der sker hernede? Jeg har alt den indflydelse, jeg vil have Nina: Hvordan udmønter den sig? Jamen det udmønter sig blandt andet i de ledermøder vi har, hvor vi planlægger og blandt andet jo så melder os til nogle udvalg. Hvad vi gerne vil være med i og sådan noget Nina: Så det er ikke sådan noget med, at blive prikket på skulderen eller? Nej det synes jeg faktisk ikke. Og jeg synes ikke man bliver tvunget til noget man ikke har lyst til eller ikke magter. Det er også fint at sige; Ved du hvad, det her har jeg ikke lyst til. Forstil dig som ung leder at komme herned, jamen også som ældre leder at komme herned, at sige jeg har ikke lyst til forkyndelse, men det er så meget andet jeg gerne vil Nina: Og det er helt acceptabelt? Ja, selvfølgeligt Nina: Hvad så med, sådan noget med, nye ideer, nye åndssvage ideer, som man tænker de er umulig, eller nu har jeg et eller andet som vi bare skal prøve af. Er det også noget der bliver accepteret? Jeg har aldrig oplevet, at det ikke bliver accepteret. Altså nu er vi fx ved at arbejde i landslejr, hvor vi har nogle skøre ideer, hvor vi skal bo i skabe og sådan. Ja og jeg har et ordentligt læs med herned nu, for vi er ved at sy kapper. Alle skal komme sjovt til lejr, så vi har sådan nogle kapper der hænger sammen (Udefrakommende forstyrrelse) Det er sådan set sjovt med sådan nogle ideer. Men det er og så sommetider, at man komme til at hænge lidt selv på det. Men så er der jo andre, der gør noget andet. Jeg kan da godt sommetider tænke, århh, Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 150

152 hvorfor er det nu mig, der skal det her. Men når jeg så kommer til at tænke over det, så er der jo andre mennesker, som bruger masser af tid på andre ting, og nogle bruger selvfølgelig mere tid end andre, og sådan vil det altid være. Nogle har mere tid og nogle har lyst til at bruge mere tid. Der er nogle der kommer herned mandag aften i 1½ time og så er det det. Hjemme ved os, er det jo blevet en del af vores liv og sådan har det været i mange år Nina: Er din mand også med i FDF? Nej. Han har aldrig nogensinde været spejder eller noget. Men han vil gerne yde, altså lige så snart der er noget frivilligt, der skal gøres hernede, altså hvis der er et eller andet. Altså sætte flag op og sådan nogle ting. Men altså, han er ikke sådan en type, der ville bryde sig om at være leder hernede. Men den yngste af vores drenge bliver 18 nu her og de er med alle tre. Den midterste har faktisk været til samtale på I København ovre på FDF s På Rysensteen, fordi han vil være Giv-et-år medarbejder næste år. Han får svar på onsdag, så Det er simpelthen hans liv. Han er hernede to aftener i ugen og han bor i (by) og så er han instruktør og sådan noget. Og det er da Det er de jo flasket op med. Det er også her, de har deres Jeg synes jo det er så dejligt at have noget sammen med dem. Sådan nogle store drenge, det er jo ikke en selvfølge. - Det er alligevel noget fælles vi har, fælles oplevelser, selvom vi ikke er sammen Nina: Hvor meget har du med de andre udover FDF, altså er det nogle du ser privat også? Ja, vi bor nabo til et hold, som vi faktisk har fået til at bo ude hos os, fordi vi kom til at kende dem gennem FDF for mange år side. Ellers så har vi ikke meget med dem privat at gøre. - Det har vi altså ikke. Der er da et par hold, som man har lidt mere at gøre med, end andre. Men ikke sådan den der Det er ikke venneflokken på den måde Nina: Hvordan vil du så beskrive, altså hvad betyder de andre ledere for dig Der er venner, men de er ikke det er ikke sådan den der venneflok man vil Altså det er ikke dem der gennem/ ved at vi har kendt dem i FDF, så er de blevet vores private venner os. Det er det ikke, det bliver det ikke. Og så, nu har vi spurgt et hold om de vil være med til noget oppe i (by), sådan noget koncert og sådan, nu her. og det tror jeg da, det ender med, at vi tager af sted til sammen. Så det er jo ikke sådan, at vi ikke kan lave noget uden for FDF. Men vores mødested er gennem FDF Nina: Du siger, at det at spise sammen betyder noget og er det snakken, er det... Når du nu så ikke ser dem uden for, hvad er det så der gør, at du synes det er fedt at komme herned og være sammen med dem og spise med dem? Nåhh, jamen det er bare dine venner. Fordi de er specielle. De er simpelthen bare herlige. Jeg tror bare det er det. Det er nogle mennesker, man bare Jamen vi oplever mange ting sammen hernede og selv om vi ikke mødes privat, så er der jo mange af vores private ting, vi egentligt også deler med hinanden når vi er her. Og det er fordi det er nogle mennesker, man har kendt gennem mange år og er kommet til at holde af. Det er da også dem jeg bare kunne gå til, hvis det var Der var et eller andet Eller det gøre jeg da også sommetider, Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 151

153 hvis der virkeligt er et eller andet der virkelig trykker mig. Så kan det da godt være der jeg går hen, i stedet for de venner, som man har haft privat i mange år, og det er fordi, man har noget andet med dem. Jeg er ikke sikker på andet end, at det er fordi det er FDF og fordi det er en kristen organisation og fordi jeg ved vi ligner hinanden rigtig rigtig meget Mange af os. Og fordi her er der højt til loftet og man kan også snakke om tingene. Det lyder som sådan nogle fine ord, men det er det faktisk ikke, fordi det kan vi virkeligt godt. Vi kan godt diskutere også om nogle ting som trykker os og sådan noget. Vi er heller ikke altid enige, men det er også i orden Nina: Føler du som frivillig FDF leder, at du er klædt på til at være hernede? Føler du, at du har de kompetencer der skal til, for at være her? Nej, ikke altid Nina: Hvad kan det være, der mangler nogle gange? Det kan være når vi har nogle børn, som ikke er lige så nemme at tackle. Hvor jeg sommetider kan tænke hold da op Der er altså Her burde der måske være nogen, som havde en pædagogisk baggrund og det har jeg jo ikke, selv om jeg er lærer, vel. Altså, der kan godt sommetider være nogle ting, hvor jeg tænker det er godt nok, det her det er faktisk, for svært for os at håndtere Men jeg ved det er jo så heldigvis også nogle af mine kollegaer, som er pædagoger, og som tager over, og tackler tingene på en anden måde. Jeg kan sommetider være forskrækket Jeg kan sommetider tænke, om man gør det godt nok. Specielt i forhold til de børn, som har nogle andre behov. Fordi, de kommer jo også her indimellem. Men jeg tror de har godt af, at komme ned et eller andet sted, i et pædagogisk område. Et område, hvor vi så måske sommetider tackler tingene lidt anderledes. Altså selvfølgelig er der sommetider de der ekstremer, altså man kan have én der stikker af, hvor man ikke Man skal bagefter og bliver hysterisk og Jeg kan godt sommetider tænke Nina: Men hvordan kan man så klæde sig ordentligt på, i sådan en situationer? Er det noget du har behov for at få? Har du behov for at, nu tænker jeg sådan lidt på landsdel artigt fra landsdelen, inde fra FDF s hoved kontor, kunne de hjælpe på nogle måder? Det kunne da selvfølgelig være godt nok. Det tror jeg da, men jeg tror bare det vil være for omfattende til, at det ville have Nina: Er det hel på regionalt eller lokalt niveau, man kunne gøre noget eller helt her, I skulle have forældre ud at fortælle eller? Det gør Jeg synes sommertider, at hvis der er sådan nogle episoder her, så snakker vi jo også om det og får det vendt og hvad kunne man gøre her og hvordan kunne man gøre det anderledes og hjælpe hinanden i det. Og det ved jeg egentligt ikke, om jeg ikke synes det næsten altid er nok Nina: Så du har ikke behov for, at man sådan måske Hvis der kom et kursus i håndtering af ADHD børn? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 152

154 Jo, det kunne godt være jeg ville det. Men igen, så skulle det være noget man skulle bruge tid på, udover det man gør i forvejen Nina: Det er jo det, og er det noget du ville være interesseret i? Så ville jeg tænke, at det kunne jeg også bruge i andre sammenhænge og så ville jeg taget til det Nina: Så du ser meget, det at tage på kursus, det skal kunne give noget her og måske andre steder, for at du? Jamen det er fordi jeg her ikke det vil kræve ekstra meget tid af mig, og jeg har ikke mere tid at give af hernede. Jeg tror, det er sådan noget. Fordi der var da mange ting, der var spændende at Nina: Men det er ikke sådan at du benytter kurser på landsdel og tager en weekend ud en gang i mellem? Nej det har jeg aldrig gjort joh en enkelt gang om året gør jeg Nina: Hvad er det så du tager på? Det er sådan et landsdelskursus på Hardsyssel. Hvor jeg plejer at være med. Men ellers gør jeg altså ikke Nina: Kunne man gøre andre tiltag til, at der komme andre tiltag ud til dig uden, at du skulle bruge en hel weekend på det i forhold til at tage på kursus, kunne man få en konsulent herud til at snakke om nogle ting eller...? Altså, det kunne man måske godt bruge Nina: Var det noget du tror, kunne virke? Jahh, bare en enkelt. Det vil jeg hellere det vil jeg måske også ville gå til. Jeg vil ikke gå til noget, hvor jeg skal på kursus hver torsdag i to måneder Nina: Men en torsdag aften eller en lørdag eftermiddag? Ja ja, det vil jeg gerne. Vi har også en aften engang imellem med forkyndelseskursus eller et eller andet, og det har jeg også være til. Men sådan nogle kurser af lang tids varighed Nina: Sådan en weekend over på Rysensteen, var ikke noget? Jo, hvis vi var nogle stykker der tog af sted og gjorde det sammen, så kunne jeg godt tage af sted Nina: Hvem skulle så få dig til at tage af sted? Er det noget med, at kredslederen skulle gå ind og spørge, om der var flere der ville af sted, eller var det noget med at I skulle finde ud af i fællesskab hernede eller? Ja det kunne vi finde ud af i fællesskab, så vi alle sammen blev enige om, at tage af sted Nina: Og det skulle være i noget, som har relevans for jeres kreds? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 153

155 Yes yes, og det ville fx være håndtering af børn med specielle behov. Det er faktisk et af de steder, hvor vi er Nina: Føler du, at I som kreds kan gå til landsforbundet og sige, prøv at hør her, vi vil gerne have et kursus i noget ADHD håndtering eller? Det ved jeg da ikke. Det tror jeg da godt vi ville kunne. Men men men Nina: Er det noget I gør? Nej. Det siger jeg igen, for jeg tænker os. Det har jeg simpelthen ikke Nina: Nej, men uden det lige skulle være dig, så var det mere jer som kreds? Jamen, det har jeg da ikke nogen fornemmelse af, at man ikke kunne gøre. Men det er jo også bare det ved (by) FDF, at vi er så store i os selv, at vi bruger jo ikke ret meget noget udad. Jeg tror, at hvis man var en lille kreds, så havde man mere behov for nogle andre ting og vi er jo så mange her, så 23:30 Nina: Så I har ikke De kredse, nu ved jeg ikke hvor store de er rundt om jer, men det er ikke nogle I sådan har I skal i hvert fald bo med dem på Landslejr? Vi skal i hvert fald bo med dem på landslejr og vores seniorer de har fået en del med dem fra Holstebro at gøre og skal bo sammen med dem. og dyrker det også ved at besøge hinanden og weekender og sådan noget. Men ellers gør vi jo ikke Nina: Det er ikke sådan, at I deler ud af jeres erfaring, for jeg har jo indtrykket af, at I er en velfungerende kreds? Der gør vores - Hvad hedder de Nina: Kredslederne? Kredslederne ja, i et -Som et kredslederforum. Men vi andre er ikke en del af det Nina: Nej, I har mere lyst til at bruge energien her i huset? Jo, det er helt sikkert Nina Hvad får du ud af at være FDF leder, hvad er din belønning i at være leder hernede, hvad føler du? Der er jo ikke nogen penge i det som sådan. Nej, men det skal der heller ikke være. Det kunne jeg simpelthen ikke tænke mig der skulle være. Jeg kunne heller ikke altså, - det er ikke et sted - det skal man ikke have penge for. Jeg får fællesskabet ud af det. Jeg får en masse gode oplevelser ser en masse glade børn. Jamen vokser da også selv. Får somme tider de der, som jeg også har sagt før, oplevelser, hvor man tænker, at det dér kan du bare. Selvfølgelig går man også sommetider hjem og tænker sikker en møg aften. 24:13 Nina: Men der er altså noget der binder dig og gør, at du har lyst til at komme uge efter uge? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 154

156 Ja og den dag jeg ikke har lyst til at kommer hernede mere, så holder jeg Nina: Så må vi håbe den ikke kommer foreløbig. Arhh, den skal også komme. Det er vi også mange, der har snakket om. Vi er mange der er ved at være halv gamle. Det er svært at få de unge til, for så flytter de Nina: De kommer ikke tilbage igen eller hvad? Det er der nogle af dem der gør, når de får familie. Der har vi nu også nogle stykker af der kommer tilbage. De unge familier, hvor de samles hernede igen. og det er jo super godt Nina: Hvad tror du man kunne gøre, for at få nogle flere til, af de unge til at komme her? Ikke mere, ikke fordi de der er så mange andre ting. Jeg tror, at som vi har det hernede, så har de lyst, så kommer de. Men altså, vores problem er jo, at vi bor i et område, hvor man tager på efterskole og det gør alle vores næsten alle de børn der er - der kommer i FDF. Dem der holder ved, der når de når op i klasse. De tager på efterskole i 9. og 10.. Og så er de lidt svære at få tilbage. Lige i de her år... - Lige nu har vi faktisk et Seniorarbejde oppe at stå der om torsdagen, som gør, at der er noget for dem. Men nu flytter de, - nogle af de ledere, der har stået for det, og så er der nok ikke ressourcer til, at have folk til at have det til at køre næste år Nina: Er det nogle unge ledere der har det? Ja. Det er blandt andet én af mine, som forhåbentligt skal til København og én der skal til Århus og det er den vej de rejser alle sammen. Herudefra tager man til (by) eller (by) for at læse videre. Men så bliver de så engageret der. Det er jo herligt at mange af dem der kommer her fra de Uanset om de tager til (by) eller (by), så engagerer de sig der Nina: For det er jo ikke sikkert, at dine drenge kommer til (by), at bor når de er uddannet. Det er der ikke nogen af dem der gør, tror jeg. Men jeg håber så bare, at der, hvor de kommer hen, der har de lyst til at gøre noget i det arbejde der er der om det så er spejder eller FDF det er jeg sådan set ligeglad med Også for deres egen skyld og selvfølgelig også fordi jeg mener, at dem, de unge mennesker, som her været hernede, har været på kurser den ene gang efter den anden og sådan noget. De kan noget. Det kan de simpelthen, når man ser dem. De præstere de unge mennesker der er hernede. Det skal de simpelthen bruge Nina: Handler det også om, at man hele tiden nu tænker jeg også landsdelsorganisation, måske hele tiden skal gøre noget for de unge og får dem til. Det er dem Det er der FDF bunder i måske? Helt klart, og når jeg så ser hvor mange der skal med på seniorcity i år. Altså og det faktisk næsten vælter landslejren, så tænker man jo bare. Jamen det skal de bare være opmærksom på. Der har de virkeligt noget, at bygge på. For det er jo ikke tilfældigt at der kommer så mange der, altså det er de nød til at skal bruge Alt det de overhovedet kan. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 155

157 27.42 Nina: Og det er der fremtiden for FDF måske ligger, fordi at sådan nogle små byer som (by) godt nok er FDF kredsen stor, men de unge flytter vel også lidt. Så skal man have fundet noget andet og få dem tilbage igen, eller I andre skal blive ved længe. Det er jo nemlig det Ja ja, og får dem til noget der, hvor de kommer hen, så må de være lidt ældre, dem der tager tjansen herude. Men det er rigtig, rigtigt vigtigt, at når man tænker på, at der kommer over halvanden tusind unge mennesker på landslejr, så er det jo noget at bygge på Nina: Det er der da, der må jo være noget specielt mellem dem. Ja, det er der da også. Ellers farer de jo heller ikke landet rundt til kurser og ting og sager Nina: Nu fx din søn der vil over at Giv-et-år på Rysensteen der er jo noget der. Det er helt sikkert. Det gør man ikke for pengenes skyld. Det gør man fordi, man synes det er stort. I går der sad han og snakkede med sin bedstefar, og så sagde bedstefaren der til ham jamen, det er der jo ikke ret mange penge i. Så siger han [søn] nej det er der ikke Nej, det giver vel ikke ret mange penge? siger han. Nej, men det giver så meget andet siger han [søn] så Nina: Nej, men det er jo det man skal køre på så, og det er jo det der skal drive dem, at de gider, at bruge et år derovre. Ja ja, og det skal alle selvfølgelig ikke. Men det er der nogle der skal. For det er jo dem med den gnist, der skal have nogle flere med Nina: Hvis du nu kigger på jeres kreds, nu er det jo en ret velfungerende kreds. Er der nogle ting kredsen kan gøre for, at det kunne blive endnu sjovere at være FDF er her, eller køre det bare på skinner? Du må gerne komme med hvis der er sure opstød eller et eller andet Der er ikke sure opstød, det er der ikke. Men altså, jeg kunne da godt tænke mig, at der var nogle flere unge. Men jeg kan ikke selv se, at det kan være anderledes end det er. Og jeg synes det handler Det der med at være meget udadvendt og for at få flere og stille op til det ene og det andet og det tredje. Det kan også være godt nok. Men det kræver for det første rigtig mange ressourcer, og for det andet, så ved jeg ikke rigtig om det giver noget. Vi har da også mange børn som sådan zapper lidt til og fra, men de har det godt når de er her og så må det jo være sådan. Hvis de synes, at det vi gør, det er godt, så må de jo vælge det til og ellers må de jo vælge det fra. Det kan ikke være anderledes. Vi synes jo egentlig det vi gør, er godt. Det kan da godt være, selvfølgelig er der nogle ting som vi ikke gør godt nok. Men vi gør det godt, for ellers havde vi ikke så mange børn. Jeg kunne godt tænke mig, at når de kommer op i klasse, at vi så kunne holde noget mere på dem. Men jeg synes ikke, det er fordi vi ikke gør det godt nok Nina: Men det skal jo også være dem, der har lyst til det. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 156

158 Ja, altså, vi har jo alle tiders område her. Vi har alle tiders muligheder, og jeg synes også vi bruger dem Nina: Hvis vi så kigger på landsdelen. Ja, landsdelen og landsledelsen. Er der så noget de kunne gør? Jeg er simpelthen så lidt i det der landsdel. Der er faktisk lidt pinligt. Men det er sådan det er Nina: Og der kunne ikke være et eller andet der gjorde, at du havde lyst til at interessere dig mere for landsdelen eller, at de kunne gøre noget for at få dig til at interessere dig mere udover, end bare lige (by) kreds? Altså, bare det her er nok. Det kan godt være, at det er egoistisk. Men altså, jeg er bare nået dertil, hvor Det kan godt være, at hvis jeg var 20, så var det anderledes. Men for mig, der handler det om at være her Nina: Det er jo helt legalt Ja det er det jo heldigvis. For var det ikke det, så var jeg ikke her. For det er her, jeg bruger mit krudt. Men jeg kan da godt se og vi snakker da sommetider også om det der med, at vi er en velfungerende kreds og vi burde måske også hjælpe nogle af dem der ikke Det gør da ondt, når en stor (by) kreds ender med at lukke og alt sådan noget. det gør det da virkelig Nina: Har I snakket om kunne I have gjort noget det? Altså, har I lyst til at kunne have gjort noget, har I lyst til at engagere jer i omkredsene? Jamen nej, vi har ikke flere lederressourcer, end dem vi selv skal bruge. Og et eller andet sted, hvis det koster her, så her vi ikke lyst til det og det er igen egoistisk, men det er bare sådan det er. Og det vil koste her, hvis vi begynder Jeg ved godt, der ligger nogle små kredse rundt omkring der godt ku Nina: Hvad tror du, man kunne gøre ved de kredse, hvordan kunne man hjælpe dem tror du, både på kreds og på landsdel niveau? Er det noget I har snakket om? Noget du har gjort dig tanker om? Jamen jeg ved det ikke, for vi ville jo ikke tage ud og hjælpe dem med at være ledere og jeg tror ikke vi gør tingene anderledes end de gør. De er bare - I hvert fald de der landkredse, som er endnu mindre end os rundt omkring, altså vores naboer og sådan noget. De fungerer jo lidt på sammen måde, som vi gør. At man kommer lige igennem, ved at have ledere nok og man kan også sige, at vi er mange ledere hernede, men vi er virkelig også mange børn. Vi er ikke for mange ledere og det er vi slet ikke, fordi mange af os ikke er helt unge mere og sommetider skal noget andet. Og det er det også nød til at være plads til. De unge familier, hvor de begynder at komme at være leder også, de har også meget de skal ind imellem. Så vi er simpelthen ikke Jeg synes ikke, vi er flere end vi skal være. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 157

159 33.51 Nina: Hvis du nu skulle gå ud og sælge FDF (by) kredsen til nogle andre, for at være frivillig leder, hvad ville du så sige til dem? Hvordan ville du betegne (by) kredsen og hvordan ville du påvirke deres motivation måske? Jah Det skulle være sammenholdet. Det skulle være ledersammensætningen Nina: Nu siger du sammenholdet, er det ledersammenholdet? Ja, helt sikkert. Kredsledelsen og den måde det køre på hernede, faciliteterne og kvaliteterne ikke mindst. Vi har jo alt, og er der noget vi ikke har, som vi gerne vil have, så kan vi få det. Altså nu har vi fået Tippi, her omme ved vores Piltedør. og de har fået et andet telt derovre og sådan. Selvfølgelig bliver det da vendt og med økonomi, og man går heller ikke bare ud at køber alt muligt. Men altså, vi har jo faciliteterne hernede og så er det også Jamen når man ser, at der kommer, så mange børn herned, så kommer der jo også mange forældre igennem og der er da også en god forældre opbakning. Selv om vi sommetider snakker om når vi kommer hjem fra lejr og sådan noget, at det var da hyggeligt, hvis de kom ned og sagde tak fordi, at vi gad at passe deres børn, sådan en uge. Det bliver da sagt lidt i sjov. Men det er da også der, hvor vi sommetider - os derhjemme overvejer at holde da op. Vi har to hold forældre der sådan giver en dåse et eller andet hernede engang i mellem og et kort til jul. Men de forældre, der bare tager det som en selvfølge. Dem er der der er ikke ret mange af dem og de forældre der bare sommetider brokker sig over det vi gør, dem er der meget meget få af, men dem skulle der heller ikke være ret mange af, for at jeg ikke ville gide det. For det værste motivation er, hvis der er nogle der klager - jo altså hvis jeg laver en fejl. Men jeg har kun prøvet en eneste gang, at sidde med et hold forældre hernede, der var utilfredse, fordi en af de unge ledere jeg havde, havde gjort noget en eller anden cykeljagt, vi havde haft, som forældrene ikke var tilfredse med, og så ringede de til mig. Det har jeg kun prøvet en gang, men det skulle der heller ikke være ret meget af før - for det ville jeg simpelthen synes, var uretfærdigt Nina: Det tyder jo på, at I gør det godt, når de ikke er der. Ja ja. Det er også fordi, at der er mange der godt ved, at det her også er frivilligt. Det er også fordi de der er sommetider, hvor der er ting der ikke bliver gjort, når vi ikke får lavet hjemmesiden helt i orden eller et eller andet. Jamen, så er det bare ærgerligt, altså. Selvfølgelig skal vi også have styr på det, men jeg kan også godt sommetider tænke det her er frivilligt jo. og acceptere, at det er sådan det er, for alt det er ikke perfekt. Ellers må de jo selv komme Nina: Vi er faktisk nået godt omkring. Det sidste er bare, om du har noget du føler du sådan gerne vil sige omkring motivation? Noget jeg mangler at spørge dig om? Noget du har overvejet du vil sige? Ikke sådan lige. Det her er også meget værdifuldt for os og det jeg kan høre meget er jo sammenholdet blandt lederne, at det er der Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 158

160 Det er jo også det, der får de unge til at og det tror jeg da også du vil høre derovre. Fordi det er da også det, der for de der af vores unge der flytter andre steder Nu har jeg en dreng, der er flyttet til (by) og bor derinde og han valgte da FDF derinde med det sammen og det har da Det ledersammenhold han har derinde, det er også kanon. Altså, det er det der får dem til at komme, fordi til at begynde med jeg var hernede Det var faktisk inden jeg blev leder hernede, hvor jeg bare sådan, jahh sådan praktiskgris og hjalp med en masse ting. Der var der havde de jo møderne spredt ud over flere aftener i ugen og det kneb faktisk efterhånden, at få ledere til at engagere sig. Men efter, at vi har det sammen aften både er det rigtig dejligt for os, at vi har det her at vi mødes og sådan noget. Men det gør altså også noget for de forældre der kommer herned og ser det liv der er hernede. Der er rigtig mange der kommentere det. Fordi de små, de bliver hentet nu her kl. 6 og de næste kommer halv 7 og vi spiser i den halve time, hvor der er alt det der bytten rundt der. Så der er jo rigtig mange, der mærker det sammenhold der er hernede og det det tror jeg, der er rigtig godt. Og det er unge og gamle mellem hinanden. Jeg er sådan set den ældste, der er hernede. Men man tænker jo ikke over det, når man er her, kun når man skal ud at løbe efter dem og sådan noget (griner). Det jeg godt kan lide ved FDF det er, at man er leder på tværs af alder i forhold til spejderne, hvor det tit er de unge der er lederen og så er man noget andet, når man bliver så gammel som mig Nina: Det er jo det der er charmen i det. I har alle, hver især, noget at give af. I har erfaringer at give, også til børnene og til de unge. Det er det, der også er så vigtigt, at det lige præcist er sådan i FDF, at man som voksen er en del af det og får lov at være med. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 159

161 Bilag 8: Interview Nina: Det handler jo om motivation. Om man er kredsleder eller leder, så er det jo stadigvæk frivilligt. Mange af os har det faktisk sådan, hvis vi skal se på det historisk, haft begge roller. En af dem I har haft interviewet tidligere, har i hvert fald også været kredsleder, og i lederflokken er der flere. Altså, vi har ikke sådan været kredsledere i mange år. Jeg tror det er 4 år nu. Jeg har så været det i en periode tidligere, men eller har vi faktisk skiftes. Altså, jeg har det selv sådan, at lige nu, har jeg faktisk det job, hvis man kan kalde det det hernede, fordi jeg kørte sådan lidt fast i det med børnene. Og hele tiden skulle finde på at være sprudlende over for dem og sådan. Og så har vi et super godt samarbejde, ved at være to omkring det. Så jeg er ikke sådan lige den, der siger, at den post er til salg Nina: Men så har du ikke direkte med børnene at gøre? Nej altså vi har ikke Altså vi er her jo om mandagen alle sammen. En hel almindelig mandag, så vil (navn) og jeg være her fra halv frem og så laver vi mad. Så på den måde kommer, vi jo også lidt til at kende børnene og ikke mindst forældrene, når de kommer og afleverer. De ved godt, at vi er inde i køkkenet. Det er tit os de lige komme for Skal drøfte et eller andet med, hvis der er noget. Og så møder vi jo alle ledere og lederbørn, der til spisningen og så bliver vi her egentligt som regel og drikker kaffe klokken otte, når de store er sendt hjem. Så vi kommer jo til at kende børnene, men det er ikke os der lige direkte har - Det er det ikke. Men vi er jo med på mange lejre og sådan noget, og mange af børnene de vokser jo op hernede og bliver ældre, så man på den måde kommer til at kende dem. Altså, vi skal da med - Jeg skal med på landslejren, og jeg tror, (navn) skal med på sommerlejren. Så altså, vi er ikke sådan at vi tage af sted fra. Men det er ikke os de kender bedst. Men i og med at det hele foregår om mandagen, så bliver det jo en stor familie. Og ja, fordi det giver også noget for de voksne og det er jeg tror det aller, aller vigtigste, også når man taler motivation. At man som voksen fornemmer, at man får noget med hernede fra. Jeg tror vi er jo forbi de dage, hvor man gør noget alene, fordi det synes man er et godt formål. Så man skal også høste et eller andet selv, for at komme her Nina: Hvordan motivation og hvordan definere du ordet motivation, begrebet motivation? Og det er så som du siger Jamen det er da i hvert fald noget med, at hvis man vender den om, at der skal være noget der driver én. Altså, motivation er ikke noget der bare opstår. Fx Jeg tror, man kunne spørge dem der var ledere da jeg var - der var en af deres største motivationsfaktorer, at de selv havde haft gode oplevelser som barn. Men det mener jeg i dag det er ikke helt nok. Altså, der skal også være noget for mig, at komme hernede for. Måske ikke lige i dag, men en mere ja generelt set Nina: Men er du vokset op med FDF og har været her altid? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 160

162 Ja, det er jeg. Altså, jeg kommer ikke fra en FDF familie, mine forældre har ikke været. Men jeg har været med, siden jeg selv var barn. Ja, stort set uafbrudt. Så nogle af dem, som også Og jeg er så her fra byen, så nogle få stykker af de andre som også er det. Vi har jo kendt hinanden i altså, mange år og vi har jo utrolig mange (Udefra kommende forstyrrelse) Nina: Kan du ikke prøve at præsentere kredsen?. Hvad er I for en kreds, hvad er kendetegnet ved (by) kredsen? Vi havde 75 års jubilæum sidste år og vi er i FDF sammenhænge en stor kreds. Vi er lige der omkring 150 medlemmer. De er 110 børn og så nogle unge og ca. 30 over 18 år og det er i FDF sammenhænge en stor kreds. Og vi er i byen, sådan en institution for sig. De fleste, hvis du spørger rundt i byen her, ville vide hvad vi er for en størrelse, fordi vi har sådan rødder tilbage Jahh, en god sund økonomi. Nogle fantastiske fysiske rammer. Altså både hus og område hernede er jo så det kan bære, at vi er de der 150 medlemmer. Det er jo på baggrund af, at der har været nogle før os, der har bygget det op. Vores kredshus er fra da jeg startede som barn hernede i starten af 80 erne, og det var da nogle ildsjæle dengang, der fik det op at stå. Det kan man godt en gang imellem tænke, hold da fast, ville vi kunne gøre det i dag?. Det er ikke sikkert. Men vi er da i hvert fald utrolig heldige med, at der har været nogle, der har bygget det op. Så jeg tror også, at vi sådan, hvis man kigger i landsforbunds FDF, så ved mange godt, hvad (by) står for. Det er sådan en sund, gedin, halvstor kreds. Med en god fordeling også af voksne og børn. Jeg Faktisk kredsene i særligt i de helt store byer, (by) og (by), hvor der er sådan en magneteffekt af unge voksne, fordi det er populært, at komme ind i en kreds, hvor der er andre unge. Men der er måske ikke nødvendigvis nogen børn. Og så kan du møde det modsatte, hvor de egentligt er i et område, hvor der er massevis af børn, der har lyst til at gå til FDF. Men der er kun nogle få voksne og det kæmper de meget med i de store byer og begge dele er jo egentligt ærgerligt. Og det er jo selvforstærkende. Man kan godt lidt følge de der unge mennesker, som skal flytte til en ny by, at de tænker jeg vil ind et sted hver det fungere, hvor der er noget der fungere. Så man vælger ikke den kreds, hvor der ikke er ret mange ledere. Men omvendt vil de jo også finde ud af, at FDF det - At FDF fungerer ikke, hvis der ingen børn er. Fordi så er det ikke konceptet FDF, så er det et sted, hvor nogle unge mennesker mødes om noget, de så tror er FDF. Men som så i virkeligheden viser sig, at være noget helt, helt andet. I hvert fald, hvis man kommer fra en jysk kreds, lidt ude på landet Nina: Det er også der, det bliver lidt spændende, at komme til (by) for at finde ud af hvad de tænker? Jeg kan så ikke lige huske kredsen (by), er det en lille kreds? Nina: Nej, den er på størrelse med jer. Det er også en stor kreds Nina: Det er valgt på baggrund af, at vi skulle have en kreds, som lå lidt ude på landet, og så skulle vi have en uddannelseskreds. Samtidig skulle det størrelsesmæssigt være det samme, med børn og det hele. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 161

163 Det er jo så lidt spændende at se, om det er det sammen der motivere, og om det er de sammen træk der er kendetegnet. Ja, det vil jeg jo så nok påske, at det er det nok ikke. Fordi det er jo netop Det der er vores helt store problem, hvis vi skal opsøge problemer. Det er jo, at når de unge mennesker de bliver studenter, så er de måske et års tid i (by), hvor de har et sabbatår og skal tjene nogle penge og så forsvinder de jo, mange af dem igen. Der er lige de der få stykker, som skal være elektriker, sygeplejerske og altså - som bliver. Så vi har et spring der. De unge mennesker (navn) og (navn), der var hernede, er de unge ledere vi har, - Som så smutter til sommer og så er der forhåbentligt nogle nye, som kommer hjem fra efterskole, som har et par år der og har lyst til - Og så har vi et spring op til godt og vel 30. Fordi så oplever vi heldigvis i en by som (navn), at en del, der så har fået deres uddannelse kommer tilbage. Enten folk, der er fra (by), eller folk som søger det der, lidt mere nære miljø. Det kan godt være de bliver gift med én der kommer fra området her, eller i det hele taget bare har lyst til Når man slår sig ned som familie, at så bliver det sådan et sted som (by). Så generelt set, har vi ikke et lederproblem. Altså, vi er hvert år ude, sådan, at skal prøve at opfordre og prøve at motivere nogle til, at komme med. Men det er indtil vider altid lykkedes for os. Altså nogle år, mindre end andre, men vi har altid kunnet finde det antal, som vi gerne ville være Nina: Det er jo fedt, at det problem ikke er der. Så er det mere det, at holde dem på sigt, måske? Ja, det er jo det. Nu fx (navn) som I skal interviewe. Han har været væk og har læst, og været væk fra byen i måske en fire år eller sådan noget, og er så kommet tilbage for et par år siden og har slået sig ned med sin familie. Så har han så igen en periode fordi, at nu er hans børn blevet store nok til at komme med, og sådan et mønster kunne vi godt tegne. - Og der tror jeg nemlig, at det er noget andet der motivere de helt unge til at være med, end det er når man når lidt op Og bliver lidt ældre, så gør man det - Jeg tror stadigvæk man gør det fordi man, som voksen får noget ud af det, men man gøre det også fordi ens egne børn historien Nina: Hvis vi nu vender tilbage til det med motivation. Kan du så give et konkret eksempel, en oplevelse, hvor du har følt dig rigtig motiveret i FDF sammenhænge? En lejr, en ting I har lavet her Eller noget hvor du bare har tænkt, wauow det er kernen af det. Altså, det nyeste eksempel er nok, at vi for et år siden holdt 75 års jubilæum, hvor man dels, som kreds og fordi jeg og en anden var udvalget der arrangerede det. Altså, det var en fantastisk dag. Det er sådan lidt det der med, at pludseligt, så var alle folk her. Alle dem, som har været med igennem årerne og nogle af de Dem der for mig at se, er gamle FDF er som også Det er lidt det der med - for det kan både være sådan en dag, og det kan også være en hel almindelig mandag aften eller på en lejr, hvor man lige får den der fornemmelse af, at det her det er din FDF familie. Altså, hvor der lige er den der nærhed der gør at Og oplever også en onsdag aften på en sommerlejr. Der er vi jo virkeligt i familie med hinanden og det kan udefra, måske se lidt mærkeligt ud. Men vi har tilbragt rigtig mange timer sammen og vi har lavet fantastisk mange forskellige ting sammen. Også derude hvor man kan sige, at det lige var Det havde regnet tre dage i træk Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 162

164 13.04 Nina: Ja ja, men så kan man måske huske det alligevel, fordi man havde det til fælles. Vi har været på udenlands ture og ture her hjemme, landslejre, små lejre, det er det der med når man sådan lige mærker at her høre man til. Det er jo i høj grad det. Altså, jeg kunne ikke drømme om at sige nu slutter jeg her til sommer, så ville der opstå et hul i mit liv. Så jeg kan godt skrue lidt op og ned for ambitionerne men at finde på at sige, at man vil helt ud af det kartel her Nina: så det kunne du ikke forestille dig gøre Det kunne jeg ikke forestille mig, nej Nina: FDF skal være en del af dit liv på den ene eller den anden måde? Det skal det i hvert fald i øjeblikket. Altså, det er ikke sikkert det skal vær det når man bliver 60 vel. Men så kunne det være at man havde erstattet det man nu med noget seniorarbejde. Men det er i høj grad Nina: Du kunne ikke forestille dig et liv uden FDF? Nej det kunne jeg ikke. Min vennekreds er jo hernede fra Nina: Så det er ikke kun i FDF du ser folk, det er også privat? Nej og der er jo flydende overgange, så hvis man skar væk og sagde, at man kom ikke hernede om mandagen, så ville det virkeligt skabe et stort hul i min tilværelse. - Det ville det. Det er nok lidt der kernen lægge i det Nina: Nu er du jo kredsleder, hvad gør du for at motivere dine ledere der er her? Gør du noget specielt? Hvad tror du, at du gør? Er der noget du kan se, at du bevist gøre eller? Altså, vi prøver jo på at skabe nogle rammer som gør, at det, at de giver mandagene hernede, at det ikke bliver alt for bøvlet for dem. Det er jo meget de der lidt travle børnefamilier vi skal kære om og der er sådan noget som madklubben en rigtig vigtig faktor. Fordi det gør, at de kan overskue at komme herned. Det gør, at vi har et utrolig godt lederfællesskab, fordi møde og har lige den der halve time sammen. Det gør at ledernes børn bliver en del af det der fællesskab og det er utrolig vigtig, fordi som voksen bliver man ikke motiveret til at komme til noget, hvis ikke ens egne børn har noget ud af det, kender det og gider det, føler sig til rette i det. Så det tror jeg egentligt at (navn) og jeg vi er meget beviste om, at vores opgave er at sørge for at rammerne for lederne er i ordene. At tingene fungerer for dem. Og så gør vi faktisk meget i at fortælle når vi hvis vi ringer og snakket med én vi har fået øje på vi kunne tænke os der skulle starte som leder. Vi gør ikke noget for at overtale. Det ved vi, at det får man ikke noget godt ud af. Vi er meget ærlige omkring, hvad der er for en opgave vi beder om hjælp til og hvad vi synes den indeholder. Men hvis og hvis folk trækker på det, så kan vi godt finde på at sige, at vi ringer igen om 14 dage. Men vi overtaler ikke nogen, vi er ikke nede på et bedende knæ, fordi det får man intet godt ud af. Og det kan vi jo tillade os at sige, fordi vi kan finde ledere. Men også fordi vi ved, at de der, hvor vi simpelthen har overtalt dem til at komme, de bliver ikke alligevel. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 163

165 16.55 Nina: Så det skal være lysten der driver? Jamen det skal det og vi prøver også på at skitse op at når man så siger ja til at indgå som leder, så kræver det at man giver det det kræver, for vi kan heller ikke være bekendt over for resten af lederflokken, hvis nogle de bare køre på halv kræft. Altså, der kan godt være lige nu har vi én med som har sagt ja til at give sig fra påske og frem til sommerferien og han er så endt med at komme helt uopfordret at sige jeg er da med næste sæson. Men der er vi tydelig over for de andre og sige, at han har lovet at komme de her gange, fordi der var simpelthen så mange børn, at de havde brug for én mere og så skaffede vi en til det. Men så er det tydeligt at sige, at det er det vi har spurgt ham til, så havde vi selvfølgelig tænkt, at vi ville spørge ham til om han ville Men folk skal ikke føle sig bondefanget i det. og det er utrolig vigtigt Altså FDF bygger jo på et formålsparagraf og det er selvfølgelig også et eller andet sted det der skal være og det snakker vi da og så med ledere om at det skal gælde. Men det har ikke sådan I hvert fald for de flestes vedkommende, det har ikke været det, der har været nødvendigt for os at være tydelig omkring. Det har folk godt vidst Nina Oplever I ledere som bliver demotiverede af at være her, som mangler den der lyst nogle gange? er der så mulighed for, hvad skal man sige, at skrue op og ned? Jamen det jo det er der da helt klart. Der er da også forskel på, hvis du ser på lederflokken der sidder dernede i dag, hvor meget de giver Helt sikkert og det er der også plads til og det er der også accept af. Vi har for nylig også, og det er jo så en 2-3 år siden. Der havde vi et par med, med nogle børn som var i forskellige aldre, som ikke var her fra byen, og det var helt tydeligt hele vejen igennem De havde en fortid ved de grønne spejdere begge to at de ofrede sig simpelthen ikke nok. Forstået på den måde at hvis man vil ind i den her familie, så skal man også yde noget. De var her og de kom også til møderne og de spiste faktisk også med det ene år i hvert fald. Men som han sagde den ene. Han sad på et ledermøde og hørte om alle de der bolde vi havde i luften og han synes ikke han kunne deltage i det og fandt ud af, at han var jo slet ikke en del af det der. Det var ikke en kritik af vores Det var mere en konstatering af, at han havde ikke det drev der skulle til for at - og så må vi nok sige at så synes jeg måske nok et eller andet sted, at det er fair nok at melde ud og så siger at så er man ikke med. Enten det eller også, at man sige jeg vil gerne fortsætte den her sæson om mandagen fra halv syv til otte, men jeg kommer sammen med mine børn og går hjem når mødet er slut. Men man skal være meget tydelig i det. Ellers knækker man nemlig de andre også Nina: Når vi nu snakker om det her med at dele ud Lysten der driver, hvor maget har de frivillige ledere så indflydelse på det de laver? Alt Nina: I sidder ikke med en løftet pegefinger? Overhovedet ikke. Nej overhovedet ikke. Altså, vi arbejder under en formålsparagraf, og det er ikke når det er sagt, så er de også de enkelte ledere der fuldstændig bestemmer, hvordan det Vi kan jo tage emner op og drøfte det og sige hvordan går det med det og det. Vi laver en sæsonplan. Vi hvert år i begyndelsen af en sæson, hvor vi aftaler, hvad vi sådan som kreds skal have af fælles ting. Men ellers så er det suverænt de enkelte ledere. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 164

166 Det er vigtigt, at det er det som de brænder for. Hvis de vil lave bål hver gang med tumlingene, så gør de bare det altså, og så er der måske en anden klasse som aldrig laver bål, for det gider de ikke Nina: Det smitter vel også af på det sociale i kredsen? At der er plads til alle og alle skøre indfald? Ja det håber jeg da. - Jahh det synes jeg også jeg fornemmer. Altså, de har også lidt selv indflydelse på, hvordan de er sat sammen. Nu har vi lige haft den der runde med, hvem der er med til næste sæson, og der er der nogle der helt klart siger, at vi vil gerne fortsætte i den her gruppe. Fordi det kan også godt tage lidt tid sådan at finde ind til hinanden og finde ud af hvor man har hinanden og sådan noget. Det skal selvfølgelig gå op i en højere enhed og det er jo der det kan falde tilbage på (navn) og jeg at vi bliver nød til at sige, at vi må flytte lidt rundt fordi det kan jo ikke hjælpe noget at. Det ved folk jo også godt men omvendt, så er det også vigtigt at sådan nogle ting de fungere Nina: Har I noget socialt ud af til med andre kredse? Det er ikke meget. Jo altså de unge mennesker har. Vi er Man er delt op i netværk i FDF og der er vi sammen med de kredse der ligger omkring os her og omkring Holstebro. Men vi er så meget forskellige fra dem størrelsesmæssigt og at vi har ikke meget der er nogle arrangementer, sådan nogle børnearrangementer, som bliver lavet på tværs, men eller har vi ikke ledermæssigt har vi ikke noget socialt med dem Nina: Og heller ikke de kredse som går og har det lidt hårdt og sådan noget, der er ikke noget hvor i så, er ude at? Der ville jo være nærliggende. Men det er faktisk også lidt svært at kommer til der. Der er nogle af kredsene i henholdsvis Holstebro og Herning, som er lukningstruede i Herning er den faktisk helt lukket. Selvom man kan sige at vi er godt kørende her, så har vi ikke altså vi er ikke i overflod træerne vokser ikke ind i himlen. Men den kreds som jeg tænker på i Holstebro, der er lukningstruede, den der har vi virkeligt forsøgt at byde os til på forskellige måder, altså sådan på kredsleder niveau. Men de har ikke ønsker, at vi skulle blande os. Det kan være sådan noget som, at de er velkommen til at deltage på vores sommerlejr eller det har de også gjort ikke lige med (by), men med andre små kredse. Det er også svært og mine forventninger er også at det der landsforbundet, der sørger for det. Der har øje for, hvor det er der mangler nogle ressourcer og hvad vi evt. ville kunne gøre for at støtte det Nina: Nu siger du det er landsdels niveau, så noget med jeres frivillige, føler du, at de er ordentligt klædt på? Og i så fald, hvis opgave er det, hvis de ikke er? Altså til arbejdet som frivillig i kredsen. Jamen altså det er de jo på forskellige niveauer. Altså, der er jo en lederuddannelse inden for FDF og det er typisk de unge mennesker som vokser op i FDF der gennem går den, sådan slavisk. De starter allerede i 8. klasse med at tage på kurser og så udvikler de sig lidt også. Så Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 165

167 de er faktisk organisatorisk rigtig fint klædt på til at være frivillige ledere, så mangler de så nogle andre ting i og med, at de er så unge. Når vi får ledere ind sådan fra gaden, som måske nok dybest set kommer her, fordi deres børn kommer hernede, så kan det faktisk være en rigtig stor udfordring at få dem ordentligt klædt på og det er måske også et af de steder, hvor vi godt kunnen blive bedre. Det er svært at motivere dem til at tage på et weekendkursus i bål, hvis de har familie og i forvejen skal bruge lidt tid på FDF i weekender og sådan noget, så er det ikke lige sådan noget de tænker. Nogle gør det som en naturlig ting, men de fleste de (Udefra kommende forstyrrelse) Michael der kan er et rigtig godt eksempel, det er første år han er med som leder hernede og har aldrig nogensinde været spejder eller noget før. og han er så bare typen der tænker jeg er da nød til at skal på et kursus i forkyndelse, fordi det har jeg overhovedet ikke forstand på. Og så tager han på sådan et weekendkursus og så tænker jeg hold da fast man, kone og tre børn og det hele men han er bare, altså jeg tror for ham, der er det enten eller og så er der en del andre som helt klart sier: det magter vi simpelthen ikke, vi kommer med de kompetencer vi nu engang har. Og så lære vi jo hinanden op og det er jo meget Det kan være noget med holdningsbearbejdelse og vi prøver at sætte dem sammen sådan at der er noget erfaringslæring Ja Nina: så I gør ikke noget aktivt, sådan for at lave en eller anden aften hernede, eller tema eller? Johh, det kunne vi godt gøre. Det er ikke sådan noget vi lige har haft gjort, men sådan, jo det kunne netop godt være sådan noget som forkyndelse. I efteråret havde vi faktisk noget på en lederweekend, bare os, hvor vi var i København, på Rysensteen og det havde vi noget debat omkring, vanskelige børn, altså børn som fylder meget og sådan noget, og det var en pædagog som havde noget oplæg og vi diskuterede noget og sådan. Så jo på den måde kan man godt sige at vi prøver, så lige at fornemme, hvad det er der er vigtigt og Nina: Men det er plads til, som du siger, hvis man har lyst til det at tage af sted en weekend på egen hånd? altså på eget initiativ. Altså, det er vi ikke hvert år. Men vi er det en gang i mellem, sådan Nina: Jeg tænker også den enkelte leder, som du sagde at Ja, altså FDF udbyder jo et væld af kurser og det er betalt og kvit og frit. Altså, det er ikke det er tiden der begrænser Nina: Så der er ikke så mange der gør brug af det? Ikke af de voksne. De unge de er fuldstændige vilde med det. De kan ikke få nok Nina: Så har jeg noget omkring kommunikation, nu siger du, at I mødes her hver mandag og spiser sammen. Det er vel primært sådan samlingen I har? Ja det er en god måde og eller så forgår kommunikation jo over mails må jeg nok sige. Til forskel fra da jeg i en periode tidligere var kredsleder, så det er jo så super nemt at kom- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 166

168 munikere der. Men vi må jo også indrømme, at vi bliver druknet i informationer, så man skal også somme tider selektere lidt Nina: Er det intern eller også fra landsdelen? Jahh lederne bliver ikke druknet fra landsdel og landsforbund, fordi det går igennem os. Men i virkeligheden, så er det jo også i lørdags da jeg lige sender rundt, at de skal huske deres aftaler med jer og sådan noget. Altså, sådan noget super nemt det tager ti sekunder, hvor vi før hen skulle ringe eller rundt med sedler og jamen det er jo bare fantastisk. og jeg tror egentligt, at folk føler sig mere velinformeret Nina: Hvordan er kommunikationen så mellem dig og din forbundssekretær i har? Altså er, er det én I har meget med at gøre? Nej, det er det faktisk ikke og det er jo også ud fra, at han godt ved, at kredsen her på mange måder godt køre og at han er nød til at udvælge hams opgaver. Jeg ved hvor han er og jeg kan til hver en tid ringe eller skrive til ham. Men det er ikke én jeg ser ham måske en gang hvert halve år eller sådan noget Nina: Der er ikke behov for mere sådan? Nej, det synes jeg egentlig ikke der er Nina: Nej for selvom, at I er godt selvkørende, så kunne det jo være. Jahh men det er også lidt ud fra den måde landsforbundet arbejder i dag. Han arbejder jo med nogle helt bestemte områder, men det kan lige så vel være en medarbejder på kontoret i København jeg har brug for. Altså sidst jeg sådan lige skulle forberede et ledermøde, der var det noget omkring nye mærker der kommer her efter sommerferien og sådan noget jeg skulle have noget information om og det viste jeg, at det var ikke (navn) jeg kunne ringer til det var en medarbejder ovre fra landsforbundet, som sidder med det. Så derfor er det ikke lige nødvendigvis den person der er tilknyttet vores landsdel Nina: Nej men du ved, hvem du skal kon Ja man ringer jo op derover til og så får at vide, hvem er det der ved noget om det. Fordi der er ikke I gamle da var de en sekretær til hver landsdel. Det er der sådan set også i dag men de har så nogle områder, så det kan godt være den der sidder i Nordjylland der ved noget om det jeg har brug for, og så er det ikke nødvendigvis min sekretær jeg skal ringe til Nina: Så der er en godt kommunikations flow og mulighed for at få den information man har brug for. Ja det synes jeg og så er det jo helt enorm meget at man kan søge den information i alle andre sammenhænge Nina: Hvis vi så kigge på både - altså kredsniveau, er det så noget du synes, som kredsleder, du kunne forbedre i forhold til, at I skal. Ja, helt sikkert Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 167

169 30.28 Nina: Jamen, sådan lige primært på motivation, nogle tiltag eller noget? Eller også på landsdel, altså? Vi har nok ikke ambitioner der rækker udover kredsen her, det må jeg nok være ærlig at sige og det kunne man sådan set godt kritisere mig for, fordi at når jeg siger at vi har en velfungerende kreds så må der også være noget energi til det. Vi er trods alt en del af et landsforbund. Men der synes jeg nok også lige, at mine ambitioner de hører op. Men altså Nina: Kunne man gøre noget der fra landsforbundets side eller et eller andet for at afhjælpe det problem, der måske var ved, at I kunne Jeg synes i hvert fald det er der opgaven ligger. Landsdelssekretæren og der er valgt en landsdelsledelse. De arbejder også, det er slet ikke det - jeg synes det er der opgaven ligger. Men altså i kredsen, der er det jo til stadighed at vi skal sørge for et godt miljø hernede og sørge for, at der både er en balance mellem, at der er nogle der er de fysiske rammer, der er de økonomiske rammer, der skal være. Der er jo vores bestyrelse, vi som kredsledere også er en stor del af, forældre kontakt og så sørge for at de unge mennesker der - nu kommer der et nyt hold hjem fra efterskole nu her - at de bliver motiveret og kommer godt i gang igen og sådan noget. Fordi det er så utrolig vigtigt, de der år vi har dem fra de der år hvor de går på gymnasiet og Nina: Kommer de helt af sig selv så? Nej det gør de ikke. Vi har opgivet det der med at holde kontakten mens de er på efterskole. Det er simpelthen umuligt, den måde de lever deres eget liv og det skal de også have lov til. Men så skal vi være der når de kommer hjem og det er Vi gør meget ud af at sige til de unge mennesker der også er hernede nu, at det er meget dem Det er jo ikke at jeg ringer til dem og siger Jens, nu skal du høre, vi har brug for der Det skal være andre unge mennesker der skal hive dem med herned og så skal de også have den der Det der kald fra mig der betyder, sådan lidt måske at kredslederen ringer og får dem til at komme med. Så det er sådan lidt en balance Nina: Jeg er faktisk nået enden af mit stykke papir. Men har du noget som du lige synes er vigtigt at få med, omkring motivation, både fra landsdelen og hovedkontoret, noget man kunne lave om, eller noget I savner eller? Jeg tror vi har været omkring en del af det sådan. Der er ikke sådan lige noget der springer i øjnene. Hvordan er I kommet på sådan et emne? Jamen det bunder sådan set i at Nanna er frivillig FDF er og jeg er kommer fra Holstebro- Struer, og har været i Hjerm volleyball klub og været frivillig der og siddet som formand der også og har stødt på det her problem med, hvordan får vi de frivillige til at gøre en ekstra indsats og hvad er det der skal til for at de gør det af sig selv. Og så har vi haft et fag om motivation på studiet. Det er godt nok møntet på medarbejdere i virksomheder, men vi vil så dreje det over og se om vi kan bruge det på de frivillige. Kan Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 168

170 vi finde nogle fællestræk, noget vi kan forstærke og bruge på landsplan. Det er også derfor (lang forklaring om opgave) Nina: Nu ved jeg ikke får de frivillige noget her, altså skjorte eller noget? Nej. Altså, vores politik er, at de ikke skal have udgifter. Altså, de betaler fx selv for maden hernede. De har købt deres skjorte og sådan. Men vi er meget obs. på at køre man til en sommerlejr, så får man kørsels penge, så man skal ikke og man betaler heller ikke selv for at være på sommerlejr. Det har man gjort indtil for få år siden Nina: Okay, så det betaler I os, og så landslejr og sådan noget? Nej, landslejren den betaler vi faktisk ikke for Nina: Hvad med sådan noget som kontingent, er det noget de giver? Nej, der var sådan en landsmøde beslutning om at man skal betale 75 kr. i kontingent. Det er fordi ellers kan FDF ikke få tilskud, så det opkræver vi. Men så siger vi også at dem 75 kr. ligger bestyrelsen i en pulje, som går til noget lederpleje. ***Nina fortæller igen om opgaven*** Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 169

171 Bilag 9: Interview Nanna: Først skal jeg spørge dig om, hvorfor og hvordan du blev frivillig leder i FDF? Jeg har været medlem af FDF, lige så længe som jeg kan huske. Min mor hun har været kredsleder hernede, så det var derfor meget naturligt, at jeg allerede i 8. klasse kom med som hjælpeleder. Så var jeg på efterskole i to år, og så kom jeg tilbage, og så var jeg hjælpeleder indtil jeg blev 18, og så er jeg så også blevet leder i år Nanna: Så du har været med i FDF næsten fra, siden du kunne gå? Siden jeg var 2 år Nanna. Så du er en af dem, som har kørt videre fordi, du selv har været barn i FDF? Ja, og det har mine søskende også været Nanna: Så det er et familieforetagende? Ja næsten, i hvert fald frivilligt familieforetagende Nanna: Men nu er det jo motivation, som vi gerne vil snakke lidt om. Derfor vil jeg gerne spørge dig om først, hvad er det du forbinder med motivation? Hvorfor man gider? Altså det der motiverer mig det er, at man giver nogle gode oplevelser videre. Man tænker tilbage på gode oplevelser, som man selv har haft. Og man får flere gode oplevelser mens man giver noget videre. Man er med til at give noget moralsk, og bygge noget rygrad på en eller anden måde, i børn. Og man gør det gennem leg og gennem sjov, og så får man også lov til selv at tumle med Nanna: Så det er glæden ved at give videre, og selv have det sjovt samtidigt? Ja, men et godt lederfællesskab, et godt leder altså et godt forhold til hinanden, det betyder rigtig meget. Fordi hvis det ikke er godt, stadigvæk Det er meget forskelligt fra kreds til kreds, og hvis det er dårligt i nogle kredse, jamen så er det også klart, at så falder de fra. Og så falder børnene også fra, fordi de kan mærke, at der ikke er en god stemning Nanna: Kan du give nogle konkrete eksempler på episoder, hvor du bare har tænkt; at lige nu der er det bare rigtig fedt at være FDF er og være leder? Det at være leder, eller det at være FDF er? Nanna: Begge dele. Hvad det er for nogle aktiviteter eller oplevelser der gør, at det er rart at være? Jeg var af sted som instruktør for nogle klasser. Det var noget landsdækkende i påsken. Og så stå dernede og skulle have 8 piger sammen med min veninde til en Entertainment-gruppe, ikke kende dem, og altså så går der 4-5 dage, og så har man bare et super sammenhold, og man får dem til at åbne sig op, og tør stå foran andre, det at se, hvordan man påvirker dem, det synes jeg er en af hovedårsagerne til, at man har lyst. Man bliver ved med at møde nye mennesker. Og så er det også Vi var på fortræning, fortræning til lands- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 170

172 lejr, som vi skal på nu her. Og at se de små, hvis man kan sige sådan, at se ens deltagere, få samme oplevelser, samme glæde og samme nysgerrighed, som man selv havde. Det synes jeg, det er alle tiders. Fordi man er med til at påvirke dem til at have en positiv indstilling Nanna: Så det med for eksempel at være instruktør, det vil igen være.. det vil helt klart være noget som du vil gøre igen eller hvad? Ja. Det er også kredsarbejdet, som vi har nu her. Men det er med henblik på, altså på andre oplevelser, på andre situationer, hvor man ligesom. Også fordi at nu mange af børnene er også vant til at se mig i skolen, som vikar. Så derfor Det er også nemmere når man er af sted på turer, kurser og lejre, at de ikke ser mig i den her læreragtige rolle, i vikarrollen end hernede Nanna: Det er selvfølgelig vigtigt, der er du jo to forskellige Ja to forskellige hatte på. Fordi hernede Man vil jo gerne, det skal ikke være skole, det går vi meget op i, men der er stadigvæk nogle ting, som de skal have at vide. Fordi man har et program som man gerne vil nå. Så alle de får en god oplevelse Nanna: Der er stadigvæk nogle rammer, der skal passe Nanna: Når du sidder som i dag og skal af sted til FDF, hvilken følelse har du så? Nogle gange så tænker jeg, ahhh jeg kunne også bare blive hjemme, fordi mine mandage de er altid lidt hektiske. Jeg kunne også bare blive hjemme. Og så andre gange så tænker jeg jaaa Nanna: Er det så alt efter, hvad der er på programmet eller Det er om der er styr på programmet, og hvor meget program jeg har haft i weekenden, fordi så kan man godt stadigvæk være lidt kvæstet Nanna. Det er klart, mandag der skal man lige i gang igen. Men det er altid sådan, at når jeg kommer ind af døren hernede. Jeg kommer altid lige lidt før herned for at hjælpe lidt til, fordi os ledere vi spiser sammen hver mandag. Og der når jeg altid lige at spille intro melodien til Tears, den der Where everybody knows your name. Og den tænker jeg altid lige på når jeg åbner døren, fordi man føler sig hjemme og man Nanna: Det er sådan et helt ritual for dig? Ja, det kommer helt naturligt Nanna: Det er lidt sjovt Nanna: Har du gjort dig nogen tanker om, hvad der ligger til grund for, at du er blevet leder? Du sagde godt nok, at nu er du jo opvokset i det, så det har vel nok en stor betydning for dig alligevel. Men der har ikke været nogen tidspunkter, hvor du har tænkt, at nu skal jeg prøve noget andet? Altså overvejet, at jeg ikke ville være leder? Nanna: Ja Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 171

173 Nej. Men det er også fordi, at det altid har været sådan her. Og altid når jeg har været lille og ikke har villet været taget af sted, så har min mor eller far sagt, (navn) nu Vi skal alle sammen af sted. Og det skal nok blive sjovt. Og de havde ret, det var jo sjovt Nanna. Hvis du nu så havde en kollega eller en ven, eller bare en forældre til et barn som du tænkte, at de ville bare være rigtig gode til at være leder her i kredsen. Hvad ville du så sige for at motiverer vedkommende? Altså der, jeg synes der er mange ting jeg kunne sige: jeg synes du kunne være god hernede eller jeg kan se, at du er god til at være i børnehøjde og snakke med børnene på deres niveau. Men det er mindre troværdigt når en ung piger, end når en erfaren leder siger det til dem, synes jeg. Jeg kan sagtens gå hen til en på 38, der er uddannet og har familie og børn og sige jeg synes bare, at det kunne være super godt. Men det er mere troværdigt, hvis en som (navn) går hen og siger det, fordi han ved godt, hvordan det kan være presset derhjemme og sådan. Det kan jeg jo kun sige noget om, i forhold til da jeg var lille og sådan. 07:37 Nanna: Men hvad ville du fortælle om selve FDF? Jeg ville fortælle, at det er en kristen organisation. Og det handler om at give et kristent budskab videre. Men det handler i den grad også om at give, nogle redskaber, og hvor det ikke handler om, at man er god til en bestemt slags sport eller om man kan synge. Men det handler om, at man kan finde ud af det sammen med andre. At man finder på, og at man får nogle skæve ideer, og at man ser det komme ud i livet. 08:14. Nanna: Nu var du selv lige inde på, at du havde været instruktør på en klasses kursus. Har du lavet andet i FDF uden for kredsen? Jeg har været med som deltager. Først i 7. og 8. klasse. Alle dem som jeg kunne komme på der og så på efterskole. Der var jeg ikke på så mange. Og så der efterfølgende, hvad jeg kunne komme på. 08:37: Nanna: Så du har været meget aktiv? Ja, og så har jeg også været med, som lederbarn på landslejr, to gange. Før jeg selv kunne komme af sted. Så har jeg været med på landsmøde, fordi der blev jeg valgt som en af Altså første gang man skulle prøve at have ungdomsrepræsentanter med, der var jeg med. 09:00: Nanna: Er det nogle, som bliver valgt i landsdelen - er det for kredsen? Det bliver valgt to for hver landsdel. Det var det, som de prøvede på. Det var i 2008, hvor de startede med det. Og der var jeg på seniorcitylejr der, og der var vi så med til at bestemme, hvem som skulle med der, fordi det var noget nyt noget. 09:20 Nanna: Så det vil sige, at du faktisk også har været med i landsdelens, i det regi har du også været repræsentant? Ja og lige nu er jeg også med i landsdelens ungdomsrepræsentant. Hvor vi så planlægger noget for seniorerne. 09:41 Nanna: Så der er faktisk ikke nogen ting, som kan få dig til at overveje at stoppe i FDF, eller hvad? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 172

174 Nej ikke sådan umiddelbart, det skulle være, hvis Jeg regner med at skulle flytte her til sommer, og der ved jeg ikke, hvordan det vil være at komme til en ny kreds. Og det gode ved FDF det er, at når man er på de der kurser, så får man et meget bredere netværk. At hvis jeg vælger at flytte til København, så kender jeg mellem der. Også fordi det er nogle, som man ser igen og igen og bibeholder det. Det er en fordel og det gør, at man Jeg tror, at man lettere kan føle sig hjemme et sted, fordi man har noget til fælles, lige meget hvilken kreds man kommer i Nanna: Hvis nu vi snakker lidt mere om det daglige arbejde, hvor meget indflydelse har du så i planlægningen, bliver alle hørt? Det synes jeg. Nu er jeg jo leder for væbnerne, her hver mandag, og så er jeg. Vi køre sådan halv leder, halv deltager for seniorvæbnerne. Fra 7. klasse og op efter om torsdagen. Så der er jeg med til at planlægge og stå for hvis vi skal finde ud af noget kørsel og sådan. Og om mandagen der synes jeg, at vi alle sammen bliver hørt, fordi der er der forholdsvis mange børn, og så er vi nød til at dele dem op. Og så står man med hver sin gruppe. Og hver med sit ansvar. Og hvis der er nogen af dem, som jeg er leder med, og de ikke har det godt med at holde andagter, og det har jeg det godt med. Og det er sådan lidt forskelligt. Så man bliver også hørt, hvis man vælger at sige fra. Så det er meget godt Nanna: Hvad med mulighederne for at komme med nye ideer og så prøve noget helt nyt og spontant? Det er nogle gange svært at finde på, men jeg synes, at man bliver hørt. Det kan godt være, at man siger til hinanden Nogle gange er man realistisk på en måde og siger: Det der går det, duer det? Men det er lige så meget fordi, der er mange aspekter i hver ide Nanna: Men, hvis man har en ide og den virker realistisk, så bliver man også hørt? Ja. For eksempel så nu her til landslejr, så vil vi Man skulle tænke innovativt og der prøver vi så at gøre det sådan, at vi kan sove i skabe, køkkenskabe. Så der er en der så prøver vi sådan og sådan. Og så sad vi jo alle os ledere, som skulle med på landslejr, og som kunne komme til mødet. Der sad vi og diskuterede, hvordan vi kunne få sådan en ide til at fungerer. 12:38 Nanna: Det lyder lidt sejt, det bliver spændende. Har du nogle eksempler på nogle tidspunkter eller oplevelser, hvor det har været din ide der er kørt igennem, og hvor du føler at: det her det er mit. Jeg har to eksempler på det sådan umiddelbart. Det var der, igen, da jeg var af sted som instruktør, da var det mig der havde sådan, hvad hedder det. Pragmatiske nej det hedder det ikke. I forhold til dramaturgi, så var det mig der havde erfaringerne, i forhold til min veninde som jeg var instruktør med. Så alle de virkemidler, som jeg gav pigerne, dem brugte de da de stod på scenen. Og det er lidt fedt, når man har fortalt dem, husk det og hvis I gør sådan i stedet for, at det så kommer til udtryk, og at det stadigvæk er deres. Og så her for et par uger siden, da havde vi byfest, og jeg kom til at stå alene med noget, fordi der var nogle der ikke kunne og nogle der ikke havde fået meldt fra. Det er bagsiden ved det frivillige arbejde. Hm, og der var så nogle som sprang til i sidste øjeblik sprang til og hjalp mig, men det var min ide fuldstændig, som jeg stod med deroppe. Og lige så meget, som jeg havde tænkt på det, lige så meget havde jeg tænkt øv og jeg gider det bare ikke. Lige så fedt var det også at stå deroppe i 5 timer i regnvejr, hvor vi så hele tiden havde folk ved os og alle syntes, at det Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 173

175 var en god ide, at vi stod der. Så det er fedt. Selvfølgelig, hvis det var gået dårligt, så havde det været noget andet Nanna: Men sådan må man jo tage nogle changer nogle gange. 14:35 Nanna: Nu har vi været lidt inde på, at det sociale det er vigtigt. Men altså fungerer kredsen godt socialt for alle ledere, eller? Jeg synes den fungerer godt, lederne imellem. Fordi vi også, der er mange, som har kendt hinanden i lang tid. Men jeg synes også, at vi får mange ind løbende. 14:58 Nanna: Og dem er I gode til at tage ind. Det synes jeg, men det er selvfølgelig også en lille by, så mange af dem, som kommer ind det er jo også fordi, at en der er leder i forvejen og som har kendt en i forvejen og så kommer man ind på den måde. Men jeg synes, at det fungerer godt. Og jeg har også prøvet at have en veninde med fra en anden kreds af, et par gange. Vi har været hos hinanden for at se, hvordan hams kreds, i Sunds og min, de arbejder. Ligeledes med en, som der er spejder, og der synes jeg, at alle er gode til at tage imod, og høre, hvordan de gør. Og hvordan man kan tage det gode med videre hjem i kredsen Nanna: Så altså, hvilken betydning har dine medledere og hele ledergruppen for dig generelt for, at du kommer? 60 %. Det betyder rigtig meget, at man kommer herned og man ved, at når jeg kommer herned og taler med (Navn) og (Navn) der laver mad, vores kredsledere. Når jeg taler med dem, så siger de: Hej (Navn) og hvor er det godt at se dig. Altså, man spørger til hinanden og man interesserer sig for hinanden. Og de som der har mulighed for at komme herop og få en kop kaffe eller en småkage, eller hvad der nu ellers er efter mødet, at man så gør det. For så får man også lige en stille og rolig snak om, hvordan det ellers går. Det er også fordelen ved, at vi alle, at alle årgangene har møde samme aften, med undtagelse af de ældste. Fordi hvis man, hvis man kun var her en årgang, så ville det nemmere være sådan, at man havde et godt forhold til sine medledere, men resten ville man ikke have så meget med Nanna: Det er klart, hvis man ikke ser dem hver gang, så får man ikke det samme personlige bånd. Hvordan med relationerne med kredslederne, er de meget synlige i kredsen? Nej, jeg synes, altså når vi, for eksempel til sidste ledermøde der skrev jeg referat, så skriver jeg kredsledelsen, og altså ikke, ikke (navn) og (navn). Men jeg synes ikke det er noget, som man, man tør at komme til dem og man tør sige til dem, vi vil gerne have sådan og sådan. Vi vil gerne have det orange telt, eller overdækning dernede. Og det er ikke noget, som man er bange for at spørge om. De er jo så heller ikke bange for at sige, det er der ikke penge til lige nu, eller det skal vi søge om eller sådan noget Nanna: Det er klart, man kan jo heller ikke bare give ud til højre og venstre Nanna: Vi har været inde på, at du har et netværk udenfor kredsen, det behøver vi vist ikke snakke mere om. Men, hvordan så med de daglige aktiviteter som du laver i FDF, føler du dig klædt på til dem eller? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 174

176 Altså, der er nogle, som vi tager hen af vejen. Jeg ved for eksempel i aften, hvad vi skal lave de... Men, jeg har også lige 5 ting, som vi kan lave, det er noget i grupper. Men resten det finder jeg ud af med mine medledere, for eksempel når vi sidder og spiser. På den måde så er det ikke altid, at man føler sig meget forberedt. Men jeg synes altid, at det bliver godt, men det er også fordi jeg er ved at vænne mig til at komme ud i situationer, hvor man ikke altid ved, hvad man skal, i forbindelse med arbejde Nanna: Så man bliver bedre til de der ups, hovsa løsninger? Man bliver bedre til at finde nogle gode, sidste øjebliks løsninger. Fordi man får bygget en masse op, som man kan tage op, når sådan noget det sker Nanna: Har du behov for, at FDF som organisationen, eller som forbund, at de tilbyder dig mere for at udvikle dig mere, altså uddannelse og kompetencer? Det ved jeg ikke helt. Vi er jo på man har mulighed for at komme på lederskole, en gang om året. Og det er jeg på som regel, hvis jeg kan. Men der er ikke noget, hvor jeg umiddelbart tænker, at det er for dårligt, at jeg ikke har fået det at vide, men det kan også godt være, at der er noget, som jeg ikke har fået at vide. Sådan vil det jo altid være. Men det er også sådan at for eksempel, klatrekurser og sejlinstruktør, det har jeg ikke mulighed for, jeg har dårlig ryg. Så det har jeg ikke mulighed for, så derfor har jeg heller ikke tænkt særligt over Nanna: Men det udbud der så er, synes du, at det er relevant, og at det? Ja det synes jeg. Jeg synes godt om at være to eller tre lederkurser, som man kunne melde sig til i løbet af året. Men de kurser som jeg er på, som er med landsdelen, og det er jo svært der vil jo komme langt færre på de kurser. Så jeg tror, at det fungerer som det bedst kan fungerer, når det er frivilligt Nanna: Men det vil sige, at forbundets kurser, dem har du ikke deltaget så meget på? Nej Nanna: Hvordan fungerer kommunikationen mellem jer ledere og så kredslederne, er det kun til ledermøder, at der bliver givet informationer, begge veje skulle jeg lige til at sige. Eller går det begge vej, kan man ringe til dem en aften, hvis det er? Man kan sagtens bare ringe til dem, men selvfølgelig, hvis de arbejder, de er begge to sygeplejersker. De har jo skæve arbejdstider. Men man kan sagtens ringe til dem og igen, så bliver der ofte taget en snak om tingene. Eller husk sidste tilmelding, for det kommer over mail, eller det kommer over aftensmaden, eller der kommer måske For eksempel det, at I kom i aften, det fik jeg en sms om, af den en kredsleder. Og så stod der husk mandag interview, se mail. Og så var der en mail om tidspunkter : Okay så alt kommunikation, kommunikationen foregår både pr. mail, sms og telefon og ansigt til ansigt. Så det er rigtig rart. Det eneste vi kunne være bedre til, det er også lige så meget for børnene. Og det er der også ved at blive arbejde på. Det er vores hjemmeside, den er ikke opdateret pt. Så det er det der bliver arbejdet med lige nu. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 175

177 22.37 Nanna: Så der arbejder I på måske at gøre kommunikationen ud til alle børnene/medlemmerne bedre. Ja, at gøre det bedre og så, at programmerne ligger derinde. For der er altid en der siger, at det har jeg ikke fået med hjem. Eller, at den hænger på min fars køleskab og jeg var hjemme hos min mor Nanna: Der er selvfølgelig nok både opgaver, som er sjove og som er mindre sjove. Men sådan nogle, men nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan I kører det her i kredsen. Men, hvis der er nogle meget praktiske ting, som man bare tænker, at ej det gider jeg bare ikke. Hvordan motiverer man så i fællesskab hinanden til det? Det kan være oprydning i kredshuset eller Vi har haft oprydning i kredshuset for ikke ret længe siden, og det var klart. Jeg sagde, at jeg syntes, at vi skulle gøre det en lørdag, så man møder der og der. Og andre sagde, at det kunne man ikke få til at fungerer, og man har børn. Og vi synes, at vi skal gøre det fredag eftermiddag. Og så blev det så gjort sådan, at man kunne komme fredag, de der havde mulighed for det der. Og så kørte man på, helt ind til om aftenen, og så blev der bestilt pizza, og så hyggede man sig igen. Så der ligesom var lidt Nanna: Så man blander det sociale med det praktiske. Ja, fordi altså, det der så var nogle der gjorde det var, det var, at de tog herned lørdag og gjorde resten. Hm, men det der med, at man sørger for, at en sur tjans det ikke bare er en sur tjans, at man ligesom Nanna: Det var jo også det, folk kommer jo som frivillig og så er der bare nogle ting, som ikke altid er.. Er lige sjove at få gjort Nanna: Hm, får I som leder noget for at være leder her i kredsen. Jeg tænker, jeg ved godt, at I ikke får løn for at være her, men får i forbundsskjorte og kontingent og alt så noget. Hvad hedder det, ikke deltagerne? Alle medlemmerne de betaler 475 kr. for at gå hernede, mens lederkontingentet ligger på 75 kr. Og alle kurser som man tager på både, som seniorvæbner, senior og som leder, der skal man som seniorvæbner og senior, der skal man betale for kosten og ikke andet. Og når man skal af sted på lederkursus, skal man ikke betale noget. Forbundsskjorten, betaler man selv. Men man kan så, lige nu har jeg en forbindelse til vores nye skjorte, der kan man, hvis kredsen bestiller samlet over et vis antal skjorter, så får man 100 kr. rabat. Det gælder også medlemmerne. Og ellers så er det noget med, vi skal ikke Når jeg køber småkager fx så er det noget kredsen betaler. Men når jeg som senior vi har kageordning og der er en som har glemt, så er det noget, som vi selv betaler. Så dette er meget sådan Det er et meget fornuftigt billede på. Og man køber, man bruger penge på det, som er nødvendigt. Fx hvis jeg skal lave snobrød, så er det kredsen der betaler for dejen Nanna: Hvor stor en betydning har kredslederne for, at du er frivillig, altså. Hvis du nu har en velfungerende kredsleder, så er det måske sværere at svare på, hvis du nu havde en kredsleder, som ikke gjorde noget som helst, ville det så kunne stop dig? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 176

178 Det kom an på, hvor gode medledere jeg havde. Hvis de andre var ligeglade og de ikke og de egentlig kom for at være sammen med lederne, og ikke for at gøre noget fedt for børnene. Så kunne jeg godt overveje at blive passiv medlem, altså hvor jeg kun er med som instruktør på kurser og lignende. Det er, det er væsentlig for mig, at når man er i kredsen, så er man aktiv leder, og så er man der for børnenes skyld. Men man gider også kun og være der for børnenes skyld, man gider ikke være der, hvis man bliver træt af det og det er træls. Så det er klart, at det også skal fungerer med lederne og kredslederne. Så der skal være en ordentlig information. Der er så nogle kredse, hvor der ikke er en ordentlig information. Og så prøver vi for eksempel at bruge, til de unge prøver vi at bruge Facebook som våben, hvis deres kredsleder ikke er så aktiv Nanna: Ja det er jo lige det der med, især med de unge at holde fast i dem. Nemlig Nanna: Kan du komme med nogen eksempler på, hvor din kredsleder, nu snakkede du også meget om dine medledere, hvor de har været med til at motivere dig, altså hvor de virkelig har engageret dig? Igen da vi havde byfest, og jeg ringede og sagde til den ene kredsleder, hvor jeg sagde det her det er bare træls. Og der er ingenting som fungerer og det kommer til at regne og jeg ved ikke, hvad jeg skal lave og jeg synes ikke, at det er godt nok. Og jeg står alene med det igen. Det var virkelig irriterende. Der sagde han; (Navn), jeg har ikke mulighed for at komme, jeg kan ikke hjælpe dig og du Det her, det er bagsiden, det er det. Men han tog så en snak med mig. Og en parasol i forhold til, hvis det regner. Der kan du ringe til den og den. Og han fik ligesom mig tilbage på sporet og jeg kunne så også tale med min mor for hun er som sagt, hun var med til at starte FPF herned og bygge huset og sådan noget. Så der kunne jeg også snakke med hende, både som mor og som tidligere leder Nanna: Så altså, hvis vi så vender den til demotivation, så kunne det for eksempel være det, at alle melder fra i sidste øjeblik. Ja det er noget, som er rigtig irriterende. Det er træls når man, altså der var præcis tre på opgaven. Den ene er ude af FDF og den anden er flyttet og så stod jeg der. Og så var der en, der meldte at han kunne godt, men så blev han syg. Og jeg ville heller ikke lægge så meget pres på ham, fordi han er en seniorvæbner, så det skulle heller ikke være noget træls noget. Og da jeg så står der om morgenen, så manglede han, og han kom så ikke til det tidspunkt, som vi havde aftalt dagen før. Der var heldigvis nogle andre, som kom, som ringede og spurgte om jeg havde brug for hjælp. Og han undskyldte også rigtig mange gange og han var rigtig træt af det. Men det er det altså. Lige så nede, som man kan være over noget, som bare ikke fungerer, lige så hurtig kan man komme op igen, ved at der så er andre der tager læsset med en Nanna: Hvad kan kredsen gøre for, at du ville gøre det, eller ville synes, at det ar endnu sjovere at være FDF er, eller kan det overhovedet blive sjovere? Hm, jeg synes vi skulle have noget mere lederne imellem. Igen fordi, at et fedt forhold mellem ledere og også mellem instruktørerne, når man er af sted på kurser, det siger alt, og det smitter sådan af på deltagerne og medlemmerne. Men jeg synes også, at vi er blevet bedre til det. Fordi for første gang i mange år, længere tid end jeg har været leder. Der har var Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 177

179 der i efteråret der tog vi en bustur til København, og var over på Rysensteen, hovedkontoret Nanna: Det var bare lederflokken, uden medlemmer? Ja uden medlemmer, og uden ægtefæller. Så det var bare os ledere Nanna: Og det vil du gerne have mere af? Ja, sådan noget. Altså ikke, det behøver ikke være en tur til København Nanna: Nej, men altså nogle weekendture eller heldagsture. Nemlig, noget, hvor vi siger, hey, os ledere skal vi ikke have en overnatning hernede. Og efter vi havde været på dyreskue, hver august, så har vi de sidste tre år også brugt at grille sammen. Og det er sådan noget, som er med til, at man tænker, ej det er også hyggeligt Nanna: Så man laver lidt andet end bare FDF. Ja og laver noget andet end børnearbejde Nanna: Jeg kan huske, at der engang var sådan en plakat, hvor der stod, vil du være med til at lave børnearbejde. Hvor man søgte ledere. En lidt uheldig formulering Nanna: Kan du komme i tanke om noget, som forbundet kunne gøre for at gøre FDF bedre ude i kredsene? Man kunne godt, altså, hvis forbundet gav flere muligheder ud, at I som kreds kan komme af sted på det her. Altså som lederflok Nanna: Altså kurser for eksempel? Kurser, eller turer. Altså sådan små oplevelser. Eller, at I kan alle sammen komme ud til det her rappelling ting. Men det er selvfølgelig, jeg ved godt, at det er svært i forhold til økonomi igen. Og få nogen til, for der skal også stå nogle frivillige, for at det kan løbe rundt. Men dette er sådan noget jeg kunne forestille mig, der kunne være bedre Nanna: Det var ligesom det sidste jeg havde at spørge om, men er der noget, som du sidder og tænker, at det vil jeg gerne lige fortælle? Jeg er glad for at være FDF er Nanna: Det kan jeg godt mærke. Jamen jeg synes, at det er det er vel heller ikke alle, der har det ligesom mig. Jeg kender også nogle, som sidder i kredse uden medlemmer, men med en masse ledere og omvendt, hvor de står med en masse børn, men der er ikke nogen, som har lyst til at være leder. Og der synes jeg det gælder om at holde fast i, hvad er det der fungerer eller møde andre kredse og høre om, hvad det er der fungerer hos dem. Så man holder fast i dem. Der er også en ting, som jeg synes, at vi godt kunne være bedre til. Og det er vores netværk. Vi har jo forbund, landsdel og netværk, hvor vi så os unge, har valgt at gå sammen med Holstebro kred- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 178

180 sen, Holstebro 1. kreds. Og så kalde det for Netværk Awesome. Jeg var så ikke med i weekenden, men der har de lige haft en overnatning med Holstebro i en af deres hytter. Og dagen efter oprydningen hernede for et par måneder siden, der var de så hernede Nanna: Hvem er I så mere i netværk med? Jeg kan faktisk ikke huske, hvem som vi er i netværk med. Det sidste år er det bare sådan lidt faldet fra hinanden. Men det er også sådan noget, som vi prøver at lave om på, i det ungdomsudvalg, som jeg sidder i. Så de unge i landsdelen får noget sammenhold, inden de skal på Landslejr. Så man føler, at man kender lidt flere. Og, hvis man er kommet ind som ny FDF er og ikke har været med så lang tid så man ikke får det her chok, med de her andre, som skal være i Seniorcity. Og de andre de tonser rundt, og man står sådan lidt og kigger forvirret rundt Nanna: Skal du i seniorcity eller i kredslejr? Kredslejren, og det har jeg valgt fordi, fordi jeg synes, at der var mere brug for mig i kredslejeren. Det var sidste gang Jeg har ikke været i seniorcity på landslejren, og det kunne have været en fed oplevelse. Men jeg har også vænnet mig til at fungerer som leder, og når alle medlederne, eller hvad hedder det hjælpelederne, dem under 18 år, når de så var i seniorcity, og der også var nogle, som skulle være leder for dem. Så manglede der nogle unge i kredsen. Det var derfor jeg valgte det. Og så også fordi, jeg har en relation til alle børnene, også på grund af skolen. Og det kan jeg ligeså godt udnytte. Så vi får meget ud af det, mest muligt. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 179

181 Bilag 10: Interview Nanna: Sådan lige til at starte med, vil jeg gerne høre, hvorfor og hvordan du er blevet frivillig leder i FDF. Jamen, det har jeg jo været i mange år, så lige hvorfor. Øh Nanna: har du selv været medlem som barn? Ja, det har jeg Nanna: Så du er vokset op igennem organisationen lige så stille? Ja, med et afbræk. Jeg tror da nok at sådan, at i min opvækst, så blev det frivillige arbejde, det har vi altid haft i min familie. Så det er vel et eller andet sted, så er jeg opvokset med det. Og har egentlig syntes, at det var meget naturligt, med frivilligt arbejde. Man kan sige, det faldt på FDF, det er selvfølgelig fordi, det har det formål det har. Men det har også noget med at gøre, at da jag lærte min mand at kende, gennem FDF. Og, at vi har kunnet se, at det, at vi har kunnet have børnene med i en fritidsaktivitet, det har fungeret godt. Så det tror jeg, at det er derfor Nanna: Hvornår blev du kredsleder eller med i kredsledelsen? Hvad er det, en 4 år siden? Det tror jeg, at det er Nanna: Blev I begge to det på samme tid så? (Navn) han har været det i en periode for 7-8 år siden, da var han kredsleder alene, og var så herfra i en periode og kom så tilbage. Og så manglede vi en kredsleder, og et eller andet sted så, så havde han ikke mod på at tage hele opgaven, og jeg tænkte også, at det kunne være rart, at vi var to om det Nanna: Så det blev I enige om var det? 02.38: Kan du sådan lige kort præsentere, hvad FDF (by) er? Det er en børne- ungdomsorganisation, som mødes til nogle aktiviteter, hvor vi vi forsøger at lave de aktiviteter, så alle kan være med på et eller andet plan. Vi har selvfølgelig vores ståsted i folkekirken, og jeg ser egentlig FDF i (by), som favnende bredt. Det er egentlig meget mit ønske - om, at alle skal være velkommen, og at der er plads til alle Nanna: Hvor mange ledere er I, og hvor mange medlemmer har I sådan cirka? Jamen, vi er 20 ledere, vi har nogle af de helt unge, som jo egentlig burde være assistenter, men dem medregner vi som ledere. Det er godt nok dem, som er under 18, men, som er år, dem siger vi nu er ledere. Og så er vi børn. Det er en ordentlig flok Nanna: Som kreds belønner I nogle af lederne, på en eller anden måde. Jeg ved godt, at de ikke får nogen løn. Vi forsøger egentlig at lave nogle arrangementer, som gøder det fællesskab, som man også skal have som voksen. I efteråret der havde vi arrangeret en weekend til København over til forbundskontoret. Selvfølgelig med et FDF fagligt indhold. Men også for at få noget godt Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 180

182 socialt samvær ud af det. Vi har før været på en rappelling tur, så på den måde forsøger vi at lave et eller andet en gang om året, hver andet år. Hvor der er Nanna: Hvor der er FDF uden børn? Og så, altså man kan sige belønner gør vi ikke. Man har nogle muligheder, når det er, man er leder i FDF. Man kan låne kredshuset til fx børnefødselsdag. Det ligger huset og omgivelserne rigtig godt op til. Så det er de goder, der er med Nanna: Og sådan noget som kontingent, betaler lederne fuldt kontingent også? Det gør de. De betaler de der 75 kr. så det er forbundskontingent Nanna: Hvis nu vi sådan snakker lidt mere om motivation, nu er det jo sådan, det vores opgave bygger på. Hvordan vil du så, hvis du skulle fortælle, hvad motivation det er, hvad motivation generelt er, hvad kan motiverer dig for eksempel i det daglige? Ja Nanna: Vi kan også bare sige i FDF. Det er jo lige det der med at tænke sig lidt om. Jamen, der er Hvad der kan motivere mig, det er vel at at jeg kan se, at det har et godt formål. At jeg på et eller andet plan selv kan blive beriget. En eller form kan blive beriget af det. Enten vidensmæssigt eller en følelsesmæssig berigelse. Det er nok det der motiverer mig. Meget, fordi der er forskel på om man bliver motiveret i frivillig fritid, end man gør på arbejdet. Og det er sådan mere i fritiden du tænker ikke også? Nanna: Jo lige i denne her sammenhæng : Men kan du så komme med nogen eksempler på tidspunkter eller episode i FDF sammenhæng, hvor du har følt dig rigtig meget motiveret, og hvor du har tænkt det her det kan aldrig stoppe mig? Altså, aldrig at stoppe mig Nanna: Ej ok, det var måske også Jamen det har, øh jeg er lige ved at sige, det oplever jeg ofte. Altså fordi jeg synes. Nu er jeg ved at have så gamle børn, at de ikke går i byskolen hernede, altså i skolen hernede mere. Og i kraft af, at vores børn er ved at være så gamle, så de børn der siger hej nede til mig nede i byen. Det er nogle, som jeg kender gennem FDF. Og det glæder mig, det glæder mig også rigtig meget, at når der er julegudstjeneste, hvor de børn der er unge mennesker, er de jo blevet efterhånden. Og det er nogle familier, der kommer hjem til deres forældre og går til julegudstjenester, og hvor vi for eksempel møder dem nede i byen fordi de er hjemme på ferie. Og hvor de så stopper op og siger hej og begynder at snakke. Det synes jeg er rigtig fint og fedt Nanna: Så den der kontakt der vedbliver Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 181

183 At på et eller andet plan, eller på et eller andet sted, der har vi gjort en forskel. Eller de har stadig lært os at kende, og de hænger stadigvæk lidt ved. De har så lyst til at snakke med os, det er skønt Nanna: Det kunne jeg godt forestille mig, at det føles godt Nanna: Føler du, at du gør noget som kredsleder, for at motivere, altså dine andre ledere i kredsen. Har I nogen tiltag? Ja, det synes jeg egentlig er en af mine vigtigste opgaver, og det at være kredsleder. Det er rent faktisk at motivere de andre. Motiverer men også være med til at give dem inspiration til at fortsat at komme med noget Nanna: Hvad kunne det så for eksempel være, at du gør for at motiverer dem? Øh, jamen det er at være problemløser, hvis de har et eller andet en mødeaften, hvor de er få bemandet. Give dem lidt indspark til forkyndelse eller aktiviteter. Alle de der informationer fra landsforbundet, de havner jo hos mig. Og det er vigtigt, at jeg får dem delt ud. Jeg tror, at det er sådan også jeg synes også, at jeg skal i aller højeste grad have lidt fingeren på pulsen med, om at de der unge familier, vi har hernede, og som har deres børn med, at de trives hernede, og at de synes, at det er ok, at de har de små med, og at de synes, at de stadigvæk kan give noget : Når du siger de små børn er det så børn, som er under FDF alderen? Ja. Vi har også fædre med. Men mange unge mødre med, som har deres små børn med. Jeg synes, at de stadigvæk kan magte denne opgave. Og de unge leder, som kommer, og som kan have svært ved et eller andet. En forældrekontakt eller sådan noget, det synes jeg er min opgave og være en del af det Nanna: Oplever du nogen gange, nogen ledere, som virker umotiveret, og som kommer her af de forkerte grunde, at de ikke kommer for børnene skyld, men mere fordi de andre ledere? Det er lang tid siden, at jeg har oplevet det. Men jeg har oplevet det. Jeg har oplevet forældre, som har været her, mere for deres børns skyld, end for hele gruppens skyld. Men vi gør også meget ud af, at når der kommer nye ledere at fortælle, hvad opgaven er Nanna: Hvad der forventes? Ja, og hvordan det er. I mange år har vi rent faktisk forsøgt, at man ikke skal have sit eget barn, hvis det kan lykkes. Det er lidt sværere, specielt med de unge familier. Det er lige lidt sværere Nanna: Det kunne jeg godt forestille mig, ved de små børn. Så er det også meget nemmere at tage en ude fra gaden, ved Puslinge og Tumlinge. Ja Nanna: Sådan generelt i kredsen, hvordan er det omkring bordet, når der skal tages beslutninger. Bliver alle hørt? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 182

184 Ja, også de unge. Det er derfor de der assistenter, de er med til ledermøder og får lov at sige deres mening og komme med ideer Nanna: Ifølge dit syn, hvordan fungerer kredsen så socialt, lederne imellem? Jeg synes jo, at det fungerer rigtig godt, jeg synes også, at de er gode til at bakke op om de aktiviteter vi laver. Altså for eksempel den tur til København, der var kun to som ikke kunne komme med. Det synes jeg, at de er rigtig gode til Nanna: Og de giver udtryk for at de gerne vil det sociale? Ja Nanna: Tror du, at det er en vigtig del af det? Ja det tror jeg. Jeg tror, at det fællesspisning som vi har, at det er en rigtig succes Nanna: Ja, for det har I hver eneste mandag? Ja, hver mandag Nanna: Er det noget, at I skiftes til at komme med, maden? Nej, det er os to kredsledere, som står for maden Nanna: Er det så igen en frynsegode, hvis man kan sige det sådan? Nej, det betaler vi selv. Vi kalder det en madklub, hvor det er frivilligt at være med. Men det er typisk Vi har ikke så mange der ikke er med. Vi har en der har tre mindreårige børn og en kone derhjemme, så det ville være lidt dumt, hvis han var med Nanna: Vil det sige, at holdene ligger sådan, at der er fri for alle mellem seks og halv syv? Så de mindste er her fra kl. fem til seks, og så kommer der igen halv syv til otte? Ja, og så har vi så mad klar fra der lidt i seks, og så inden de sidste bliver færdig, så er klokken kvart i syv Nanna: Har kredsen nogen venskabskredse eller et velfungerende netværk, eller hvad man nu skal sige? Vi har ikke noget velfungerende netværk. Vi har heller ikke, som sådan nogen venskabskreds. Vi er så småt begyndt at have noget at gøre med en anden seniorkreds, at gøre. Og det er fordi vi sendte en leder til en anden kreds, og det er så to søskende der er seniorledere i hver sin kreds. Og så har de så fået noget op og stå Nanna: Tror du, at det har en betydning for, ledere som børn/seniorer? Der er ingen tvivl om, at det er rigtig godt for seniorerne Nanna: Så de får knyttet noget bånd til nogen andre kredse? Ja, får lært nogle andre unge mennesker at kende. Og får set, hvad man laver af aktiviteter andre steder. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 183

185 17.00 Nanna: Kan du huske, hvem det er, som I er i netværk med? Af de andre kredse? Nanna: Ja. Jeg hørte før, at (Navn), at han sagde (By)? Vi har (by), (by), vi har øh (by) er delt op i (by) og to andre Nanna: Det er også et stort netværk så? Ja, arealmæssigt er det. Og jeg tror også, at vi er... Vi er jo en rigtig stor kreds. (by) 1 er en stor kreds, og de andre er små. Det er rigtige landkredse, og derfor kæmper de nogle helt andre kampe end vi gør Nanna: Som kredsleder, føler du så, at lederne i kredsen er klædt på til den opgave, som de varetager? Ja det synes jeg, at de er. De kan komme på lederskole, det betaler kredsen for, at de skal af sted. Og vi har da af og til nogle med. Ikke hver gang, men næsten hver gang Nanna: Så det er det I, som kreds, gør for at udvikle dem og give dem bedre kompetencer? Ja, det er det Nanna: Er der mange som tager imod tilbuddet? Jaaa, det er lidt forskelligt, og selvfølgeligt, hvad der ellers er at lave og om det lige passer ind i deres liv Nanna: Men de vil gerne, hvis de kan? Ja, og der er plads. Og så forsøger vi også, når vi laver ledersammensætning, at det skal være erfaren og mindre erfaren og drenge og piger, en god blanding. Vi forsøger at få det blandet godt, så der også kan være et sammenspil og dynamik Nanna: Oplever I så også nogle gange, fx at der nogle, som kommer sammen med nogle, hvor det ikke lige rigtig fungerer, eller nogle som bliver utilfredse med, at de skal være sammen med dem frem for andre? Nej, det synes jeg, at de er vældig tolerante. Ja Nanna: Så er det jo, som det skal være. Ja Nanna: Hvordan foregår kommunikationen, nu fortalte du selv lige, at det var dig der fik alt informationen fra forbundet af. Når du giver det videre, hvordan foregår det så? Øh der er noget jeg, øh sender videre pr. mail, - noget meget specifikt, fx et eller andet der er koncentreret til væbnerlederne, det kan jeg godt finde på at sende videre pr. mail. Ellers, så er det ved vores ledermøder, at der er informationer. Når nu vi sender vores børn hjem kl. otte, så er der altid lige en kop lederkaffe. Og der kan vi også lige give nogle informationer. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 184

186 20.19 Nanna: Hvor tit har I ledermøder? Det har vi egentlig ikke særlig tit. Jeg tror vi har det en fire-fem gange om året Nanna: Er det så nogle lange møder, eller er det? Nej, vi forsøger at holde det fra syv til ti Nanna: Så det er ikke den dag I normalt har møde? Nej, det er en anden dag Nanna: Har du som kredsleder meget kontakt til forbundssekretæren i landsdelen. Nej, det har jeg ikke. Han sender jo mails ud. Og han står jo til rådighed, hvis jeg har nogle spørgsmål, ingen tvivl om det Nanna: Så man kan bare henvende sig, hvis man gerne vil have indspark? Ja. Men meget kontakt vil Så møder jeg ham jo Vi har lige haft landsdelsmøde, kredsledermøde. Der er han jo selvfølgelig. Men ellers, så vil jeg ikke sige, at jeg har meget kontakt, nej Nanna: Hvilke opgaver oplever du, nogle gange, der er rigtig motiverende for lederen, og hvilke er mindre afsættelige og demotiverende? Hvad for nogle opgaver de er mere motiveret for at tage? Nanna: Ja, og så også om der er nogle opgaver, som du kan mærke, at dem er der ikke rigtig nogle, som gider tage. Altså, det er jo sjældent, at vi kommer med nogle opgaver udover de sædvanlige Nanna: Hvis nu der fx skulle ryddes op i rafteskuret, og kredshuset. Er det noget, som folk bare siger, at det kommer jeg til? Nej, det gør de ikke. Og det har vi lige haft for et par måneder siden. Det er noget, som skal planlægges, og det er jo oppe på et ledermøde, og jeg vil nok sige, at der er nogle af lederne, som jo selvfølgelig, at det, at komme her hver mandag, tage med på lejrene og det der er af arrangementer, så er de jo fyldt op. Det er egentlig det. Så når det er, at vi skal ud og lave en gang rengøring, udover almindelig aktiviteter. For vi har jo aktiviteter, såsom at sælge julekalendere. Det gør vi hvert år i november måned. Og har egentlig et arrangement af det. Og vi har bundet os på de der vi laver en arrangementskalender hvert år. Det er som regel de samme arrangementer, som vi har i løbet af året. Øh.. der er julekalender, der er Nanna: Jeg hørte også noget om flag. Ja det er jo så egentlig en forældreopgave. Ja, forældre og der involverer vi så væbnerne, seniorvæbnerne. Men i forhold til lederne, så er der julestue, hvor det er en dag, som vi har hernede. Hvor der også er et stort forældrearbejde. Og så selve dagen er der ledere her. Så har vi dyrskue i byen, det er et rent agitationsarrangement fra vores side af. Og de der faste ting, dem har vi egentlig givet hinanden håndslag på, at dem støtter vi op om. Øh og det synes jeg går godt. Men det er de der opgaver udover, hvad der er aftalt, og vi er blevet eni- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 185

187 ge om fx så havde vi byfest her for fjorten dage otte dage siden. Og jeg tror, at vi har været til byfest et par gange med en aktivitet. Og der er ingen tvivl om, at der har for et par år siden, der var der en to-tre stykker, som var rigtige hut på at skulle være en del af det. Og de er ikke i kredsen mere. Og den her gang det var næsten ikke til at få nogen til at tage den her opgave. For den er lidt kommet som et ekstra arrangement Nanna: Den var ikke lige på årsplanen? Nej. Øh så det var rigtig svært at få nogen til det. Så ham der stod for det arrangement, han måtte gøre et stort benarbejde, for at få nogle til at hjælpe sig. Og sådan burde det ikke være. Men det er sådan Nanna: Sådan er det jo, når det er frivilligt. Ja Nanna: Det er ikke alle opgaver, der er lige... Så svaret på dit spørgsmål det er, at de der ting man ved man er gået ind til, i det her arbejde, dem er der vældig opbakning til. Og så, det der, der kommer ud over det, det er lige lidt til overs. Man skal i hvert fald Der skal være nogen, som synes, at det er en rigtig god ide, og som har nogle gode ideer til det Nanna: Og så vil det kunne motivere nogle andre nogle gange? Ja Nanna: Så oplever du ikke, at der er nogle opgaver, som slet ikke bliver løst, fordi det er der ikke nogen, som gider? Sådan er det som regel ikke? Nej, sådan er det som regel ikke. Vi vurderer jo også den der aktivitets- arrangementskalender hvert år. Der er nogle vældige diskussioner om, hvad det er vi vil bruge vores overskydende energi til. Hvad er det vi vil satse på Nanna: Hvad er det så? Er det at få flere børn? Nej, det er ikke selve målet. Målet er at... De der julekalendere dem har vi jo haft i nogle år, og øh... og det er bare blevet sådan, at det egentlig er blevet en tradition. Og vi synes, at det går egentlig okay. At det er en lederopgave Nanna: Er det så sådan, at I går rundt og stemmer dørklokker? Ja det er det. Og der er nogle af mine lederkollegaer, som hader det, som synes, at det er ja dem vil de gerne være foruden. Men de støtter op om det. Ellers så er meget af det arrangementer, vi skal være en del af, det er børnerelateret. Det skal være arrangementer for børn Nanna: Ja, hvor de kan komme og have det sjovt. Ja. Det er vi meget enige om. Så har vi Vi har to gudstjenester om året, hvor vi forsøger at proppe så meget som muligt af børn ind i det. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 186

188 28.02 Nanna: Er det så med noget optræden? Ja, det kunne det godt være for eksempel Nanna: Tror du forbundet kunne gøre noget, for at motivere lederne mere? Mangler der nogle tiltag fra forbundets side, simpelthen? Jeg ved ikke om de skulle gøre noget mere. Jeg er overbevist om, at der er nogle af lederne der er med i FDF, hvor at forbundet betyder mindre. Altså, det var også derfor, at vi lavede den tur til København. For at vi har egentligt ikke rigtig mange forældreledere med. Altså, vi har jeg synes egentlig, at de har en baggrund og en opvækst for størstedelen, i FDF. Men vi har nogle enkelte nogen. Og øh og et eller andet sted, så synes jeg også, at det kunne være rart at tage den viden, at have den viden med sig, at vi er en del af en stor organisation. Også fordi, at vi synes jo, at vi kører rigtig godt. Vi synes, at vi har det rigtig godt. Et eller andet sted så så kunne det jo måske også være inspiration til at få det udbredt. At få det mere med, at der skal være noget at hænge fast i. Altså, hænge fast i, at vi er en del af en større enhed. Så jeg ved ikke om landsforbundet kan gøre mere for (by) FDF, andet end at bevare Nanna: Landslejren? Ja Nanna: Det var også mere, hvis der var noget, som I syntes der manglede? Altså, indimellem så kunne jeg godt Jeg kunne godt sommetider mangle lidt fra sekretæren. Og det er ikke fordi Jeg kan jo bare ringe til ham, og kontakte ham. Hvis det var noget. Men måske lidt mere Nanna: At han kom ud og så til jer måske? Ja eller øh Et er jo, at man ved, hvad man skal bede om hjælp til eller bede om råd og vejledning til. Men noget andet er, at sommetider kunne jeg i hvert fald godt have, at der kom en ud og sagde, jamen har I tænkt på det og har I tænkt på det Man kan jo ikke selv se alting, og hvad man ikke er god til Nanna: Dette er godt at få nogle andre øjne på en gang imellem. Ja.. og man kan jo sige, at det går jo godt her, men vi skulle jo gerne, at det blev ved med at gå godt Nanna: Man kan jo, som regel altid gøre et eller andet bedre. Det er jo nemlig det Nanna: Tiderne skifter og det er nogle gang også, at man skal gøre nogle andre ting også. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 187

189 Bilag 11: Interview Nanna: Til at starte med, hvad laver du så til daglig? Jeg er værkstedsleder på en produktionsskole. Hvor jeg har en kantine i Herning. Og så er jeg udlært kok Nanna: Så du kan også, sådan med det mad der? Det håber jeg da. Det er det jeg laver Nanna: Først så kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om, hvorfor og hvordan du er blevet leder i FDF? Ja, jeg har tre børn, hvoraf den ældste begyndte til FDF efter børnehaveklassen. Så på et tidspunkt så kunne de godt bruge en til, når man tog på sommerlejr. Og der havde måske nok været snak om det et par gange, om jeg ikke skulle være leder og sådan. Men nej. Så var jeg med som hjælper, hjælpende hånd, ikke som tante. Ligesom leder bare, at jeg ikke var leder. Så det var sammen med børnene. Og så syntes jeg egentlig, at det var så sjovt, så det var jeg nød til. Så prøver jeg lige. Og så har jeg egentlig været her siden. Og nu har jeg så tre børn der er FDF er. 01:15 Nanna: Så det er blevet et familieforetagende? Ja det er det. Det er vores sommerferie, når vi er på lejr Nanna: Hvis du sådan skulle komme med definition på motivation, eller beskrive hvad motivation er for dig. Hvad kunne du så sige? På den første, er det det gode sammenhold, vi har som leder. Vi har det rigtig sjovt sammen. Og det er uanset om vi laver møder, eller vi har et møde, eller hvad vi ellers har. Så er der bare sådan en rigtig god kemi mellem os, og det er også fedt både at være ny, fordi man bliver taget godt imod, og så samtidig den der glæde der er ved børnene, med det som man laver. Den der spontanitet, det synes jeg også bare Nu har jeg de små, børnehaveklasse og 1. klasse. Og der får man altså kontant afregning. Hvis de ikke synes, at det er fedt, det som man laver, så er man ikke i tvivl Nanna: Så siger de det eller giver udtryk for det? Lige nøjagtig. Det synes jeg, det giver bare rigtig meget. Og så er de den aldersgruppe, de er man kan sige de er nemmere at begejstre, de er friske på at gøre nogle ting. De siger ikke, ej det gider jeg altså ikke. De prøver Nanna: De er heller ikke bange for sådan noget? Nej De er med på den værst, skulle jeg til at sige Nanna: Hvis nu du skulle give et konkret eksempel på et tidspunkt eller en episode I har lavet, hvor du bare har tænkt; at lige præcis lige nu der er det bare rigtig fedt at være FDF er? Det synes jeg jo næsten at det er det hver gang. Æh Men det kan være sådan en dag, hvor vi har lagkageløb. Det kan være en dag, hvor vi sidder og snitter, eller en dag, hvor vi er ude Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 188

190 at gå en tur. Eller vi er på sommerlejr. Eller vi er på kredsweekend. Der er ikke sådan Jeg synes bare generelt, at det er rigtig godt. Der er selvfølgelig også nogle gange, hvor man tænker, hold da op det var ikke lige i dag, men så er det mange gange, hvis der har været en ferie eller de har haft lang tid fri. Og de kommer igen og man ved, at de er trætte. Sådan en dag kan være lidt svær, at hive dem op til, at nu skal vi gøre noget. Men i det store hele så synes jeg da Jeg har ikke lige noget, hvor jeg siger det var bare fantastisk. For jeg synes egentlig, at de fleste møder, når vi er gået hjem, at det var fantastisk. Så Nanna: Jamen så er det jo også bare fantastisk... Ja, og vi har nogle dejlige børn, så Nanna: Hvor mange er det egentlig, at I har? Jamen, vi har, i Puslinge har vi jo 40, som vi så egentlig nu har, de sidste tre-fire møder har vi delt dem i børnehaveklasse og 1. klasse. Fordi, vi blev simpelthen for mange. Så vi har sådan cirka 20, der er cirka halv af hver Nanna: Hvor mange ledere er I cirka? Der er vi to ledere og så er vi en, to assistenter. Og så har jeg begge af mine drenge med, for de skal først til møde senere. Vi har møde fra fem til seks, har vi møde. Og de andre har først fra halv syv til otte. Så når nu de er hernede alligevel, så kan de jo lige så godt tage med Nanna. Fyrre og så fire ledere, det er alligevel heller ikke Nej, og det andet hold de er så, nu er de så blevet tre ledere og har så kun en enkel assistent. Så det er mange børn, vi sådan skal have til Hvor vi bare skal prøve at få dem til at sidde stille, i længere tid, så man kan sige et eller andet. Der er det nemmer med kun tyve. Det er ikke nemt, men det er nemmere Nanna: Nu skal jeg lige se, jeg springer lige nogle over, for det har vi lidt været inde på. Har du nogen gange følt en demotivation? Har der været nogen episoder, hvor du har tænkt, at i dag der er det godt nok ikke lige så fantastisk? Jeg synes, at hvis der er nogle dage, hvor man er nød til at skulle skælde ud, fordi man bare har nogle, som egentlig bare tror, at de skal tåge rundt, og som egentlig ikke hører, hvad der bliver sagt. Det ødelægger det meget for de andre. Man kan sige, at der måske en enkelt gang, hvor vi har haft de der fyrre børn. Det synes jeg nogle gange, bare har været utrolig demotiverende og man føler bare, at nu har man egentlig næsten ikke gjort andet end bare at skælde ud, og man synes bare, at det er så træls. Fordi det kommer der ikke noget ud af. Der var på et tidspunkt, der sang vi, vi vil have voksne der griner, og så dengang børnene de var gået hjem. Så kigger jeg på de andre og siger, det var utroligt, at de ikke sagde, at det var os der skulle gå ud. Fordi det var, bare sådan en dag, hvor vi havde forsøgt, at de skulle lave nogle kuglebaner, havde haft dem delt op og de havde bare troet, at de skulle rende rundt og lave alt mulig andet end det vi egentlig var ved. Og da vi så sang den der til sidst sagde jeg, at det burde have været os der var gået ud af døren. Men der er de jo alligevel sådan, at det gør de jo ikke. Det kunne jo lige så godt Der var en dag, hvor jeg sagde til en, synes du bare ikke, at det er træls, at vi sådan skælder ud? Hvorfor er det, at du ikke bare hører efter, hvad vi siger til dig. Hvad Jeg tror ikke han havde opfattet jeg tror ikke, at Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 189

191 han var nået til det punkt, hvor han hørte efter Jeg synes simpelthen, at vi bare havde sagt tingene så mange gange hold da nu op. Men sådan er det jo Nanna: Hvordan har du det så sådan en dag, hvor du skal af sted til FDF, som regel? Jeg glæder mig til at komme af sted. Jeg er altid hernede, sådan en halv time før end, at vi har møde. Vi har egentlig sådan en aftale, at når vi skal i gang kl. fem, så møder vi klokken halv fem alt efter, hvordan det passer med ens arbejde. Men jeg er her tit kvart over fire. Fordi jeg synes, at det er vigtigt, at man er forberedt på et møde. Fordi hvis man ikke er forberedt, så er der bare en ting som er helt sikker, at så komme man til at halse og det hele bliver bare rigtig træls. Så får man ikke noget ud af det. Så er der lige tid til at få lavet en kop kaffe, og tid til Men det er også fordi, at man godt kan lide at være hernede. Og man synes, at der er en god ånd i huset. Og det, selvom man er alene eller der er mange, eller hvad det er Nanna: Så er det altid et rart sted at være? Ja, helt sikkert Nanna: Hvis nu du skulle motivere en anden til at blive FDF leder. Det kunne være en forældre, en ven eller en anden. Hvad ville du så fortælle om FDF, for at få vedkommende til at prøve det? En af de ting som jeg ville, det skulle selvfølgelig være sådan, at man er sikker på, at vedkommende godt gider at være sammen med børnene. Det er jo ligesom en forudsætning. Men jeg vil da slå rigtig meget på de her gode forhold, som vi har hernede. Øh, at man har mulighed for at være med i en madklub, så man ikke skal hjem og lave mad bagefter. At man kan have sine børn med også, selvom børnene måske ikke er med i FDF. Så kunne man tage dem med alligevel, hvis de er mindre eller større. Fordi det synes jeg, der er guld. Øh, at man ikke først skal hjem og lave mad, når man er færdig, eller skal nå det inden, man skal derned alt efter, hvornår man har klassen. Men også det der sammenhold lederne imellem. Det synes jeg bare, der betyder så meget Nanna: Lave I andet udover FDF sammen, nogle af lederne? Der er nogle ledere der også mødes privat. Jeg mødes jævnligt med en da vores børn er meget sammen, så render vi sammen på den måde. Men ellers så er det mest sådan Nanna: Laver du noget FDF arbejde uden for kredsen? Nej. Det gør jeg ikke. 08:26 Nanna: Hvis nu du skulle nævne et eller andet, som måske kunne få dig til at stoppe i FDF, hvad ville det så være? Det kunne være, hvis mit arbejde tog for meget af det. Eller med familien på en eller anden måde, at det ikke lige kunne fungerer. Men jeg prøver på at prioriterer det med at sige, at der skal være plads til FDF. Fordi jeg har noget arbejde, som tager meget Men jeg synes bare ikke, at det er livet værd, hvis man kun har det der hvis man kun har arbejde, og så har det der rengøring og tøjvask derhjemme. Altså, man skal også have lidt kulør på, det kan ikke hjælpe andet. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 190

192 09.04 Nanna: Og se lidt andre mennesker? Lige nøjagtig Nanna: Når I nu sådan skal planlægge møder og sådan noget, bliver alle så hørt? Ja, det synes jeg, det synes jeg faktisk, at vi gør. Vi er jo ikke så mange til at planlægge, og jeg synes, at man siger lige det, som man synes. Og hvis man ikke synes, det som der bliver sagt, så siger man det. Der er ikke nogen, som er bange for at sige, at det synes jeg ikke. Så kan det ske, at man siger, jeg synes ikke lige, at det er den fedeste ide, men okay, hvis flertallet synes det er den fedeste ide, så må jeg jo finde på noget andet, til en anden dag. Det synes jeg, at vi er gode til Nanna: Og dermed, så er det også muligt at komme med nogle nye ideer? Ja, helt bestemt Nanna: Hvordan er din oplevelse af modtagelsen, er det det samme? Hvis det nu er en ung, som kommer med et eller andet nyt, bliver det modtaget lige så godt, som hvis det er en erfaren leder? Ja det synes jeg, det synes jeg vi er gode til. Vi forsøger jo på at høre vi jo forsøger jo også på at høre, så de tager ejerdel, - ejerskabet det er jo egentlig, det der er det vigtige. Men uanset, hvem der har bestemt det, at man så tager ejerskab for det. Men også fordi, at det er vigtigt, fordi vi ikke er flere, end vi er. Så det altså også gør, at de unge også siger; det vil vi gerne Nanna: Sådan socialt, hvordan fungerer kredsen der? Det er hammer godt, det synes jeg Nanna: Både kredsledere og ledere imellem? Lige nøjagtig. Ja, det synes jeg helt bestemt Nanna: Hvad med en bestyrelse, har I det? Vi har en bestyrelse, vi ser den ikke så ofte, men det kan jo også være en fordel. Har vi brug for noget i bestyrelsen, så lader vi det gå til kredslederen. Og som lader det gå videre, hvis det er. Og jeg synes også, at det fungerer rigtig godt. Jeg tror faktisk, at der er kommet en del nye ind nu her, ved sidste valg. Det kan godt ske, at det ikke passer, men det syne jeg bare. Men det er jo også fordi, at de er, jo ikke med normalt, når vi ellers gør noget. Og sådan synes jeg også lidt, at det skal være. De trækker jo også deres, de gør deres og vi gør vores. Det synes jeg, der er rigtig fint Nanna: Har du et netværk uden for FDF? Nu sagde du jo godt nok, at du ikke lavede FDF uden for kredsen. Altså, jeg mener et netværk udenfor kredsen, som er FDF er? Nej, altså, jeg kender nogle som er FDF ere og der har været ledere. Men ikke sådan ikke på den måde Nanna: Føler du dig, som leder, klædt på at varetage de opgaver, som du varetager? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 191

193 Det synes jeg, som udgangspunkt, at jeg er. Men der er jo også mulighed for at tage på kurser. Hvis det er, at man synes der er et eller andet, som man mangler. Men så er det jo så op til en selv, at finde tid til det. Det er jo ikke fordi, at muligheden den mangler. Nogle gange kan jeg godt tænke, åh, hvad gør vi lige med det der forkyndelse nogle gange, alt efter, hvad det er for nogle børn man har. Om det er nogle, som er villige til at sidde og lytte, til det som man sidder og læser. Nogle gange så kunne man jo godt tænke, at så kunne jeg jo bare tage på et af de kurser Nanna: Ja Men det er jo også nemt at sige. Ja, det er jo nem at sige. Men det er ikke altid lige nemt at få det til at passe Nanna: Nej. Men det vil sige Altså du går ikke lige og tænker, at der er et eller andet, eller et eneste som du til daglig lige går og savner? Nej, det synes jeg ikke., nej Nanna: Har du deltaget på nogen kurser? Nej. Det har jeg simpelthen ikke nået. Jeg har været med så lang tid, men mange gange så har vi jo Der ligger bland andet et kursus på Hardsyssel i januar. Og det rammer altid lige sammen med, at vi er nogle stykker der har fødselsdag samme weekend. Så derfor så ramler det mange gange lige lidt træls sammen, lige der Nanna: Hvordan foregår kommunikationen intern i kredsen? Er det altid på ledermøder, at der kun bliver givet informationer? Nej, mail. Nej, så bliver der det er mails, og så kan man få en sms, hvis det er et eller andet, som haster her og nu. Og det gør vi også som ledere. Nogle gange så ringer vi sammen, og nogle gange, så mailer vi sammen, og nogle gange sms er vi sammen. Alt efter, hvad det lige Nanna: Så det er lidt af det hele? Lige nøjagtig. Hvis det skal gå stærkt og det er her og nu, så er det mange gange smartest at sende en sms. Hvorimod, hvis man sender mail, det er jo ikke altid lige, især ikke hos mig, at jeg ikke lige når at ser det, hvis dette er noget som jeg skal svare på med det samme. Det er der også andre, som har det sådan. Så hvis det er her og nu, så er det sms og ellers så er det mail eller ledermøder. Og jeg synes, at det fungerer fint Nanna: Føler du, at du bliver bakket op af din kredsleder i det daglige kredsarbejde? Ja, det synes jeg. Og er der noget, som man er i tvivl om, så kan man bare spørge om hjælp, så får man det. Så ja, helt bestemt Nanna: Hvad for en funktion er den vigtigste for dig, at kredslederen har? Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at kredslederen, kredslederne, fordi vi har jo to. Det er rigtig dejligt. Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at de er synlige, og jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at de er der når forældrene kommer. Både når de smås forældre kommer, og når de stores forældre kommer. Enten når de kommer og afleverer, hvis de gør det eller, at de ved, at de er der. Det synes jeg der er rigtig vigtigt. Der er ingen af vores kredsledere der har børnear- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 192

194 bejde, de står for ledelsen, og så står de for vores mad. Men det gør jo også, at de ikke er hængt op af at skulle planlæge et møde og skulle få et møde til at fungerer Nanna: Men det er jo også meget flot, at de er her, hvis de ikke har børnemøder. Lige nøjagtig. Så har de tid til det papirarbejde, som der også er. Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at man er synlig, fordi der er altså nogle gange, at forældrene kommer og spørger om et eller andet, så er det så nemt at sige, rand lige ud i køkkenet. Fordi så går der ikke tid fra børnene. For så er der nogle andre derinde. Og jeg synes, at det er rigtig rart Nanna: Ja det er ret smart. Ja Nanna: Har du, nogle gange oplevet, at noget i FDF, altså en eller anden aktivitet, har givet dig mere lyst til at komme her? Det er egentlig lidt noget af det vi har været inde på, at du har sagt meget, at fællesskabet var vigtigt, og at børnene fik noget ud af det. Det er vel sådan mest det? Ja, det synes jeg, at det er. Altså, jeg synes også det her med, at alle er friske på at give en hånd uanset, hvad det er. Har man brug for hjælp, selvom det er klokken tidlig om eftermiddagen og har de mulighed for det. Det synes jeg simpelthen er så dejlig. Også, hvis de har brug for hjælp, så kan de så kommer de og siger det. Og man har stadigvæk lov til at sige, at det kan jeg ikke, hvis det er der altså, og det er fair nok. Man bruger al den tid, som man kan. Jeg ved ikke, om der er noget, som har givet mig mere lyst Jo jeg synes fx, at når man kommer hjem, fra en fortræning med, fortræning til landslejr. Hmm, så får man endnu mere lyst. Når man har været sammen på de der lejre, så er man fuldstændig ballert, men på en måde er man også bare vild høj. Man bliver høj, på den der fede måde Nanna: Det er der, hvor man har mærket det der fællesskab? Ja, lige nøjagtig. Eller bare den der almindelige sommerlejr. Hvor man har siddet ved bålet og sunget og pjattet og haft det rigtig, rigtig sjovt. Det synes jeg, der er rigtig skønt. Lad os gøre det, noget mere af det. Lad os synge noget mere vores børn de er ikke altid de synes ikke altid, at det er lige sjovt at synge. Men når man ikke kan læse, og man ikke kan læse sangen og inden man får dem lært Det er nogle gange lidt svært. 17:47 Nanna. Nu ved jeg godt, at I ikke får løn for at være leder. Men, hvad får du så ud af at være leder? Jamen, jeg får jo energien Nanna: Det er det, som du samler energi af? Jamen, det giver da energi, det synes jeg bestemt, det giver energi også det der med, at man, når vi spiser sidder og pjatter Det synes jeg, bare der er dejlig. Jeg får også energi af mit arbejde. Men bare det der, at man kan se yngre børn Nu er det store børn jeg arbejder med, årige. Så det der med at være sammen med nogle af de små, det giver jo energi på en anden måde. Men jeg synes altså.. det er det. Og så bliver man værdsat for det man gør, og får tak for dette eller der kommer en forældre engang imellem og siger et eller andet en gang imellem. Og det giver da også noget. Har jævnlig, hvor man støder på nogen, og så Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 193

195 kommer de med en respons på noget, som man har lavet. Det er ikke ofte, at man lige tænker, at børnene har reageret sådan, men når de så kommer hjem og får fortalt et eller andet Nanna: og man så hører det igen? Ja, det synes jeg. Det synes jeg da. Når der kommer nogen der, ah, det var bare sjovt det der. Det synes jeg da, det er da dejligt. Eller bare børnene møder en nede i byen, og så bare råber ens navn. Heeeeeeeeeeeeeej (Navn). Jamen det er jo, så bekræftende. At de synes, at det er sjovt at være hernede. Det er dejligt Nanna: Hvis nu, at FDF som forbund, skulle gå ind og gøre noget for at motiverer dig, hvad skulle det så være? Det ved jeg ikke Nanna: Nu sagde du for eksempel flere store lejre. Jo jo, men omvendt det koster jo også at tage på de lejre, kan man sige. Så skulle det være noget med at, at lederne ikke altid, at det ikke skulle være fuldtidsbetaling for dem, når de skulle af sted. Men så siger; det kan kredsen jo bare gå ind og gøre Jo jo, men det kræver jo bare, at man gør noget mere arbejde, for at få hevet nogle flere penge ind til kredsen. Men jeg tænker, det er dyrt at tage på de der store lejre Nanna: Men jeg tænker også lidt at, hvis nu, nu er der nogle der engang foreslog, at der skulle være landslejr hvert år, men så går noget af det specielle jo bare af det. Lige nøjagtig, det skal der ikke. Det skal være noget med, at man har noget at glæde sig til. Og det synes jeg er rigtig fint. Vi kan jo også bare her i kredsen, vælge at gå sammen med nogle andre og lave en sommerlejr. Men vi har, men vi er jo over 100, når vi er af sted på vores almindelige lejre. Så det er jo også fint. Så er det jo længe fint, det er jo ikke der Men jeg synes, at det kunne have været noget med det der, at var man leder og valgte at tage med på en landslejr, at så hed det måske, at for lederne koster det ingenting. Det kunne, måske ikke motivere mere, men det kunne i hvert fald gøre sådan, at man lige som tænker, Okay, jamen det var jo fedest. Fordi man tager jo med, under alle omstændigheder, det er jo ikke der man er. Men man kan jo godt mærke om man er 3 eller 4 der skal af sted Nanna: Det er jo klart. Er man en familie på en tre stykker. Det er jo Ja. Sådan noget Jeg ved ikke om det kunne motivere. Men det kunne i hvert fald. Der er måske nogle, som kunne komme med de kom med alligevel, det er jo ikke der. Men det giver måske bare sådan et klap på skulderen, tak fordi, at du gider gøre det Nanna: Ja det er jo vigtig lige en gang i mellem at huske det. Ja, og det er jo det. Og det synes jeg, at vores kredsledere er gode til at sige Nanna: Hvis så kredsen skulle gøre et eller andet, for at motivere dig mere. Hvad skulle det så være? Det ved jeg ikke Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 194

196 21.15 Nanna: Der er ikke barrierer skulle jeg til at sige selvfølgelig er der ikke penge en mas. Nej, vi synes jeg tænke også at skulle det til at være Altså, vi havde en tur til København, hvor vi boede på Rysensteen og sådan noget. Altså, det var jo helt vild hyggeligt. Det var noget, det var helt vild godt, og vi var jo rundt og gøre nogle ting. Og sådan noget det er med til at højne sammenholdet og gøre det rigtige. Og sådan noget det er altid hyggeligt, men omvendt ved man jo godt, at hvis man skal have mere meget mere af sådan noget, så kræver det jo også, at man får nogle flere penge ind. Så det giver jo bare noget mere arbejde i den anden ende. Så... jeg synes, at det er fint, at man en gang imellem Altså, det skal heller ikke være, noget der er en selvfølge. Vi gik også at spøgte med på et tidspunkt at arbejder man i et firma så får man en jakke, hvor der står et eller andet. Vi vil også have et eller andet, hvor der står FDF (by), eller sådan et eller andet. Men igen, vi er faktisk rigtig mange hernede. Så hvis alle skal have med tryk eller med syninger og dimser dut og alt det der Nanna: Ja det er noget af et sponsorat, man skal ud og have fundet, i hvert fald. Ja, det er det. Selvfølgelig skal vi ikke have det. Det er jo ikke det, som gør det sjovere Nanna: Nu kommer der også en ny skjorte, så kan man få lov til at vise den. Jeg er mere glad for den gamle. Jeg tror, at man skal lære den nye. Jeg forstår stadigvæk ikke lige helt, hvorfor det er, at vi skal have en ny. Bare fordi, at der nogen, som ikke synes, at de vil gå med den ellers. Men her i kredsen der bruger vi den jo. Vi bruger den jo. Vi er ikke flove over den. Det er lige meget, hvor vi skal hen så Men på Rysensteen der havde vi jo en hel flok unge Det var jo så koldt, så mange af os vi havde jo vores jakker ovenpå, men der var da flere af dem, som bare gik gennem København i den, selvom julesneen var blevet frigivet. Og folk tænkte hold da op Men de var fuldstændig lige glade. For dem er det jo et signal, og vi er ikke flove over den, så derfor Men det er der, jo nogle der er Nanna: Ja åbenbart. Det kan man jo ikke forstå : Nej altså jeg er også Altså den her gamle Kansas den skal Ja nemlig, og den er praktisk. Jeg tvivler på, at den anden den er lige så hård. Men man kan da selv vælge, hvornår man tager, hvad på Nanna: Nej, men ved du hvad, jer er faktisk igennem min så, hvis ikke du har noget, som du lige føler, at du skal have fyret af så Nej. Det synes jeg ikke. Det tror jeg ikke 23.40: jamen du får tusind tak for hjælpen. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 195

197 Bilag 12: Interview Nina: Hvad laver du til daglig, når du ikke er FDF-leder? Så er jeg kursussekretær. Hvis du vil vide noget, så er det en baggrundshistorik, for jeg har været ansat inde på kontoret, på FDF - kontoret, i 8 år. Så jeg har lidt mere ballast altså ud over kun det frivillige, så har jeg også kan man sige det professionelle bag mig Nina: Okay, hvornår har du siddet derinde? Fra, hvad var det 97 til Nina: Er det så også det, der har gjort, at du er frivillig leder? Nej, det var jeg inden Nina: Og har været FDF er hele dit liv? Jahh, siden jeg var 8 år Nina: Kan du prøve med dine egne ord, at forklare, hvordan du definere ordet motivation, begrebet motivation. Det må være den drivkraft der gør, at ligegyldig om jeg får penge for det, eller ikke penge for det, så har jeg lyst til, at komme til tingene. Det handler også om, at være forpligtet, fordi den drivkraft, at jeg forpligter mig til et fællesskab gør Gør i hvert fald for mig motivationen. Og at fællesskabet forpligtiger mig. Jeg kan både føle, at jeg bør byde noget til fællesskabet, men jeg har det også den modsatte vej, at fællesskabet giver mig noget. Men det kræver og noget af mig. Altså, det er sådan begge veje og det er den motivation, der er for mig. Og det handler ikke kun om imellem lederne, det handler lige så meget også om at altså, hvad, så har man en flok børn og faktisk se den udvikling, den proces der sker. Vi havde det hold, vi har nu i sommers var de stak de i tyve retninger. Vi kunne aldrig styre dem og de var helt umulige og så besluttede vi - Vi ville prøve, om vi kunne sørge for, at de kom på cykel og så kunne vi køre af sted med dem i stedet for og så dele dem op i to hold. Og se den udvikling der sker og selv arbejde med den udvikling og være en del af det fællesskab som ikke bare er et - Altså det er også et voksen-barn fællesskab, men det er også en kultur du lige pludselig bliver beæret af. Det er Altså, det er også med til, at give børnene noget drivkraft. Så når jeg fx siger, at nu skal vi ud af døren, så ved de alle sammen godt, at nu skal de så også tage vores tøj på og de ved bare nogle ting, som de skal gøre. Og det gør, at der er sådan en drivkraft, der er sådan en ansvarlighed. igen vi forpligtiger os i det fællesskab der er Nina: Kunne du give et andet konkret eksempel på et tidspunkt, hvor du følte dig rigtig motiveret i en FDF oplevelse, en aktivitet du har lavet eller Hvor du bare har tænkt: yes, det er lige derfor, jeg er FDF leder? Jamen der er jo. På det plan, så er der jo hundredvis af dem. Altså, vi har en del af de specielbørn - Vi har en del specialbørn her i kredsen Det kan være autister eller ADHD-børn, hvor mange andre kommer til kort og siger de der børn. Vi kan slet ikke komme igennem til dem og vi kan slet ikke samarbejde med dem, de er helt umulige, de hænger rundt i gardinerne. Men i og med, at jeg har været en del af processen i det her, har jeg fået en indsigt i Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 196

198 nogle af dem og det er jo sådan navngivende enkeltpersoner, hvor jeg vil sige, at det, at kunne gennemskue, hvor den (navn) og (navn) og (navn) som til at starte med og (navn) for den sags skyld også, hvordan de Jeg aldrig nogen siden forstod dem og jeg kæmpede en kamp for, at de skulle blive inden for rammerne og lige pludselig komme til den udvikling, at vi alle sammen Det handler jo ikke kun om børnene, men det handler om os alle sammen - At hvis ikke vi skal være inden for rammerne, men vi skal forstå hinandens rammer, at så kan vi lige pludselig passe ind i sådan et puslespil og at det at være FDF er handler ikke Det gør det Man kan sige, at hvis man er fodboldspiller, så handler det selvfølgelig også om, hvem der er god i forsvar og hvem er god i angreb. Men det bliver meget den samme aktivitet, der bliver trænet om og om igen. Hvortil FDF, så træner vi 100 forskellige ting, fordi vores grundsten er, at vi er så forskellige og at tilsammen kan vi noget. Men du kan ikke bygge et eller andet selv. Så at gå på et løb, hvor man står derude og så kun i kraft af, at man er fire forskellige, der som hver sine ting gør, at man kan løse de her opgaver der, derude. De ting, både at lave de opgaver og også at udføre dem, på nogle af dem, er bare noget der virkeligt rykker for mig Nina: Hvordan har du det så, sådan en dag som i dag, hvor vejret ikke lige er helt godt og så skal til at af sted til FDF? Er der nogle gange, hvor du bare tænker Århh (Dyb suk)? Jamen, det er der da Nina: Hvad får dig så af sted? Er det igen den der, du snakker om, at du har en Ja, at du skal være tilstede for nogle andre og? Mmm, det er det også. Så er det også den der viden, som man har igennem mange, mange år om. At hvis nu jeg tager mit regntøj på og jeg rent faktisk går derud, så får jeg nogle kanon oplevelser. Jeg er sådan en, som, selvom det er regnvejr så står jeg der i min regnjakke og synger og er i godt humør. Jeg ved, at hvis jeg synger når jeg er derude, så bliver jeg i godt humør. Det kan godt være, at jeg ikke er i godt humør Og selv i de allermest pressede situationer, hvor man måske på hjemmefronten tænker, at ej jeg kunne godt lige kunne bruge, at side hjemme foran flimmerkassen i aften, så alligevel den der drivkraft der gør, at når man så er i gang Man begiver sig ud i det og man laver nogle ting og man rent faktisk kommer igennem det. De succeser det er også personlige succeser - Prøv at tænk, at jeg motiverede mig selv til det her. - Og ikke kun til at komme ud af sofaen, men til at få den oplevelse. Altså, det er mest Det handler meget For mig i hvert fald om, at det at tage om det, så er regntøjet eller det er at tage smilet på og lade som om man er i godt humør, så er der nemlig sådan, at så når vi er i gang og man bagefter kigger sig over skulderen og tænker du gik fra minus på humørskalaen op til hundrede, lige pludselig, så gik det bare fantastisk godt Skide sjov aften, vi grinede og havde det rigtig sjovt. Det at vide med sig selv, at man kan nå dertil, ved at komme af sted, ved at begive sig ud i det, så kan det godt være, at du lige må overtale dig selv, i de små skridt hen til døren, og så er vi på vej Nina: Hvis du nu skulle Skulle møde nogle ude i byen og skulle overtale, eller ikke overtale, men snakke FDF og sælge FDF til dem, måske til at blive ledere. Hvordan ville du så motivere dem til, at måske bliver frivillig FDF leder? Jeg ville prøve at fortælle noget om, hvad det er for noget og også om, hvad det er for noget voksenfællesskab vi har, og at det også handler om at Selvfølgelig, det handler også noget Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 197

199 om kristendom, og det handler også om at have nogle meninger og nogle holdninger. Det handler også om at få lov En ting er, at køre børnearbejde og køre projekter med børnene. Men at det også lige så meget handler lige nu går der nogle dernede og de er altså i gang med Jeg ved godt, hvorfor det buldrede før. Fordi de er ved at bygge nogle ting. Det er fordi, de er ved at bygge noget, som kan bruges til at have bål i. Men jeg er fx med i et andet projekt, som handler om at på landslejren til sommer, hvor vi skal være mand. Der skal vores kreds, vi skal alle sammen have kitler og de her kitler, der skal lige Bare lige syes en kredsbetegnelse og et skjold og et navneskilt og arhhmen, vi skal også lige have bygget sådan noget med nogle lamper der skal sidde, og solceller og måske, så er vi heldige at få nogle solceller, som gør, at vi kan putte mobilen i lommen og få den ladet op. Så lige pludseligt, er det både projekterne med børnene og at flytte en børneflok og få en børneflok med sig og havde et skide sjovt med det. Men det er også alle de andre ting, der lige, ligesom, hvad skal man sige, der falder af. Der har været nogle, det har været oppe at bygge sådan et par shelters, som sådan nogle overnatningshuse. Men altså, at komme af sted på sådan en tur, hvor de voksne bygger sådan nogle ting også. Eller vi er af sted med børnene på lejr og så sidder man der og så skal der snittes. Og selvfølgelig snitter vi med børnene på børnenes præmisser, men vi voksne vi snitte altså også Og børnene de sidder der og lige pludselig går der konkurrence imellem vi voksne, fordi at Altså vi kan sagtens havde børnene med os, - Og så fordi en del af os, er jo vokset op med det her. Så vi er vant til at have en flok børn med, som vi sætter i gang og når det lige som kører, så sidder vi også selv og laver noget og det gør, at der bliver sådan en faglighed mellem de voksne og den smitter af på børnene - Og det er noget af det, jeg vil sælge det på Nina: Hvor meget indflydelse har I på de ting, I selv laver her i huset, altså i FDF kredsen? Den her kreds er båret af initiativ, lyst, motivation og faktisk også innovation, fordi den er ikke båret ret meget af tradition. Vi har nogle meget få traditioner. Vi skal på sommerlejr, hvordan den bliver holdt, det er meget forskelligt. Vi holder en juleweekend, hvis nogle et år finder på, at vi ikke skal have julemanden med, jamen så skal vi ikke have julemanden med. Hvis vi skal have juletræ, så skal vi det og skal vi ikke, så skal vi ikke. Så er det vores julebasar, en gang om året, hvor vi sammen med kirken holder en stor basar og tjener penge ind til, at betale vores husleje- såvel betale for to. Så der er nogle af de der ting, hvor Selvfølgelig er der da nogle rammer, selvfølgelig er der nogle faste Men der er rigtig meget, som er det her har vi lyst til. Kitler, jamen det fik vi lige lyst til, og de går dernede og bygger noget, men de kunne også have ladt være, men de fik en ide. Det er jo det der med igen, at vi er I og med at vi, i hvert fald her i (by) fungere meget som et kæmpe puslespil, som passer ind i hinanden og tilsammen kan vi løse en masse opgaver. Men det er jo fordi, at nogle ved godt, at jeg kan noget med en symaskine og jeg kan også godt nogle andre ting, og så går der nogle dernede der kan svejse og skære og gøre ved Det ville de nok ikke komme og bede mig om. Men tilsammen. Så kan vi sådan en hel masse ting. Og det der med, at være med i de der byggeprojekter og det kan både være fysiske ting der skal bygges, men det kan også være alt muligt andet. Men det der, at være med i Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 198

200 det, at bygge det op og altså at gå fra at være sådan en lille ambition, som man næsten ikke tør komme ud af munden, så sidder man her og kommer til at lufte den, og så er det bare mange der byder ind Nina: Kan du komme med et eksempel igen, hvor du er kommet med en del og hvor du bare har tænkt at; nu har jeg bare lov til, at fylde på med det jeg gerne vil og at det virkeligt så, er noget der får din motivation frem og får dig til at brænde for det? En oplevelse er i hvert fald, på en landslejr, hvor vi var en lille bitte - Det var jeg ikke her, der var jeg i (by) - Vi var et lille bitte hold, vi skulle tolv mand af sted. Tolv mand får bare ikke ret meget plads og jeg kunne huske, fra da jeg var barn, at have ligget på landslejren i sådan en kæmpe stor ting, der var bygget og det var så fedt, at stå nede for enden af vejen, når man nu havde mødt nogle nye, man ikke kendte, og at de så sagde hvor bor du henne og så sige se dernede, den der høje røde én, det er vores og vi bor derinde alle sammen. Det kan man ikke stå at sige, når man er sølle tolv, for man får ikke så meget plads, så fik vi ideen om, at vi skulle bo i havet, så vi formede nogenlunde vores grund, så det kom til at ligne et skib og så måtte vi jo have en kommando bro og så måtte vi også have et kæmpe sejl. Vi byggede et kæmpe rafte stillads, - Man måtte godt bygge op i højden, man måtte ikke bo i højden, men man måtte godt bygge i højden Og vi lavede et kæmpe sejl, så når man stod nede for enden af vejen, så (udefrakommende forstyrrelse) - Det var den ene del og den anden del er, at jeg faktisk har siddet med i landslejrudvalget, eller ikke i det store landslejrudvalg, men i programudvalget, hvor jeg har været med til, at lave programmet på en landslejr. Fra start til slut om, hvad for nogle aktiviteter der skal være i gang og hvordan skal vi køre det og hvilken fantasiramme - Altså den store ramme var lavet, men at får fyldt noget konkret ind i den store fantasi. Det har været en kanon oplevelse, som jeg kommer til at leve resten af mit liv med. Det at vide at jeg rent faktisk var i stand til, at være med til at skabe det her. Et fællesskab og vi var på lejr. Det er simpelthen så sejt, og det er der man lærer af projektet, learning by doing. Du kan ikke komme ud bagefter med et stykke papir, hvor du har lavet uden pensel. Men så må du have nogle gode referencer bagefter og det har vi fleste, altså så også Nina: Socialt, hvordan er kredsen. Samhørighed altså? Den fungerer rigtig, rigtig godt, fordi vi har ren respekt for, at vi er i det her. Altså der er nogle der er født og opvokset her og (navn) som er, hvad er han, han er nogle og tres nu. Han er her stadigvæk. Han kan slet ikke slippe det igen og der er nogle som kommer til, ja jeg er tilflytter. Der er også nogle, som ikke har været her i så mange år og der er nogle unge, der er nogle ældre. Og der er nogle, der bor inde i byen og har et aktivt byliv og nogle som bor herude, som jeg fx gør, og som har et aktivt liv herude. Det er jo så bare på en hel, hel anden måde. Men vi fungere så godt sammen fordi, at vi har en respekt for hinandens forskellighed Nina: Hvordan vil du karakterisere alle de frivillige ledere der er her, altså blandingen, sammensætningen er det unge, gamle, midt i mellem, alle aldre? Alle aldre. Der er både studerende og folk der er uddannede og folk der har en længere uddannelse, Folk der har en kort uddannelse, folk der er håndværkere, folk der er akademiker, men alle sammen har vi den der, tror jeg, den der innovative projektskaber i os og jeg tror, det er noget af det der er med til, at vi kan det her sammen. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 199

201 17.30 Nina: Vi har fået at vide at /by) er en velfungerende kreds, så der må jo være noget specielt her? Det er der da også. Det er da gældende igen. Lige som alle andre kredse, så køre vi op og ned. For 5-6 år siden, der var vi 80 medlemmer og vi har ikke Vi har ikke fået synderlig mange flere ledere, så vi har bare fyldt nogle flere børn ind Nina: Hvad betyder de andre ledere for dig? De betyder nogle betyder så meget, at jeg ser dem nej faktisk ikke så meget herfra, men det er jo fordi, at jeg har et langt FDF liv, som ikke kun er fra (by). Så mit - Faktisk stort set hele min omgangskreds er FDF ere Og fordi jeg har siddet inde på kontoret og har haft kontakten til hele landet og så brugt en del år i (by) og har gået på en FDF-efterskole. Det ender med, at jeg er blå indvendig også (griner) Nina: Så mange af dem du ser også i det private liv, er også fra FDF, så det fylder både privat, i din fritid og har også fyldt i arbejdslivet? Ja og jeg tror at en af årsagerne til det, er måske også, at det er at det igen er Den flok jeg ses med, er også igen dem der er innovative projektskabere på en eller anden måde. Det er også folk, som er med i den sammen kultur, altså som er bare af den sammen kultur, og det gør altså, at man rent faktisk formår Altså så holde man sammen, så er der nogle rammer, der er ens Nina: Hvordan så med jeres kredsleder, hvad er dit forhold til ham, hvad er distancen imellem Jamen altså (navn), nu er det for sjov ik, han er jo lille (navn), som trak kabler hjemme i mit hus. Ej jeg har dyb respekt for ham som leder, fordi han også tør stå ved at være leder. I øjeblikket har han lige lidt for travlt til det, men jeg har stadig respekt for ham, fordi han sætter kursen, altså her køre vi ikke så meget med patrulje, men det er der jo nogle steder man gør, hvor man kan sige, at der er... Så danner man en patrulje af børn og så er der én patruljeleder, det kan være et barn på sammen alder, det kan også være én der er større. Men det vigtigste som patruljeleder er at, hvad skal man sige, at få skidtet til at sejle og få alle til at ro i sammen retning, så man ikke ender med at have to der er skal bakke og to det skal fremad og det synes jeg faktisk (navn) formår på en måde, hvor vi kommer frem af uden, at vi bliver tvunget frem og det er igen plads til motivationen hele vejen. Der er også en god balance mellem sådan nogle pligtting, som han er nød til at sige til os, om vi vil det eller ej, så er vi nød til det. Vi skal stille op til det her arrangement. Jamen vi gider ikke. Nej, men det er der så ikke noget at gøre ved. Det er simpelthen for vattet. Nu Nina: Der er nogle opgaver, som man nogle gange bare tager på sig, fordi man bliver prikket? Ja, fordi nogle gange, så skal vi gøre nogle ting. Vi har en forpligtigelse over for (by) Centeret, som er det lokale indkøbscenter, hvor vi har sagt, jamen vi skal nok hjælpe dem med nogle arrangementer og aktiviteter og sådan noget, til gengæld får vi nogle penge. Men det er ikke noget, vi altid har lyst til. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 200

202 Nina: Nu har du været FDF er i hele dit liv siger du, men føler du som leder, at du er klædt på til at varetage det erhverv, du har her? Ja. Det gør jeg. Jamen jeg har også taget Altså jeg har taget lederskolen i sin tid hele vejen igennem, som den var i sin tid, da jeg var ung. Men jeg har også selv været instruktør på lederskolen og været instruktør på andre kurser. Så et eller andet sted, så synes jeg, at jeg er klædt godt nok på. Selvfølgelig er der tider, hvor man nu lige, måske lige trænger til at komme med på en opstrammer. Men det har ikke lige helt, kunnet lade sig gøre Nina: Men når du siger opstrammer en gang i mellem, hvad er det så du har behov for at få? Altså, er det så nogle af de kurser der bliver udbudt, hvis nu muligheden havde været, du kunne have taget på? Ja Nina: Der er ikke sådan noget du mangler, af kurser fra FDF s side? Det synes jeg, faktisk ikke der er Nina: Er de så også relevante? Og dækker de det, I har behov for herude? Det synes jeg faktisk de er og så er vi selv begyndt at udøver og have førstehjælpskurser og sådan nogle ting. Og det er også fordi vi er blevet så store, at vi kan det. Altså da vi var 80 og motivationen var for nedafgående, så er det ikke der, man har lyst til at Nina: Hvordan kommunikere I internt, og med det eksterne landsdel og hovedkontoret? Som almindelig leder, så kommunikere vi Kommunikere jeg ikke ret meget med, hverken med netværket eller landsdelen eller forbundet. I øjeblikket har jeg alt rigeligt her i kredsen Nina: Hvis du nu (by) som kreds, føler du I bliver hørt, hvis I har et eller andet I vil komme med til hovedkontoret eller andre kredse? Hjælper I andre kredse, der måske har problemer eller? Det har vi jo gjort. Vi har haft (by) kredsen havde problemer på et tidspunkt, hvor vi stillede op og ellers Jeg komme lige lidt i tvivl om, om de stadigvæk eksistere. Det kan også godt være, at de ikke gør. Men der har vi hjulpet dem og har haft sat nogle ledere ud til dem i en periode og opført et hold sammen med dem. Sådan så de Deres ene hold, at det ikke Altså, at de ikke mistede alle, for det var de der årige Mister man dem, så har man altså ingen ledere Nina: Så I erfaringsdelte lidt og videndelte med de kredse rundt om? Hvor der var lidt problemer, for at få dem til at stille op og få dem op igen? Ja Nina: Hvis nu du skulle tænke på noget som forbundet kunne gøre, måske, for at øge din motivation her i kredsen, kunne du så komme på nogle ting, der mangler fra FDF ledelsens side eller? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 201

203 Nej, det vil jeg faktisk sige, at det kan jeg ikke. Men det er nok også fordi, at jeg er i en periode... Så jeg er kun jeg har simpelthen valgt, hvor jeg lægge mine kræfter, det kommer både som reaktion på, at jeg har været ansat, men det kommer også fordi jeg har to børn og er alene med dem og sådan nogle ting. Så det er et spørgsmål om at lægge sine ressourcer og jeg vil hellere lægge dem her. Så jeg synes egentligt ikke, der kan komme noget fra forbundet, som kunne motivere mig mere. Fordi jeg forankrer, og det handler for mig, som person, at jeg forankrer mig lokalt Nina: Så der er heller ikke sådan nogle du synes I mangler, hvis du sådan tænker ud over kredsen som helhed? Noget man kunne gøre, noget man kunne forbedre for at få flere til at blive her eller motivere flere? Nej det tror jeg faktisk ikke. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 202

204 Bilag 13: Interview Nina: Hvad laver du, når du ikke er FDF leder? Så er jeg maskiningeniør. For (navn), vi laver anæstesiapparater. Jeg er i udvikling, jeg er med til at konstruere og designe, de her nye apparater Nina: Hvorfor og hvordan blev du frivillig leder i FDF? Jeg startede der, da jeg var en år og det var en klassekammerat, som gik hernede. Det var faktisk en tilflytter, der havde gået til det i (by) eller (by), og så flyttede de hertil og startede hernede og sagde, at det var skide sjovt og så har jeg været med lige siden Nina: Når du høre begrebet motivation, hvordan vil du definere det? Hvad er motivation for dig? Motivation for mig er, at lave nogle af de her aktiviteter, som jeg synes er sjove eller fede og som ungerne synes er fede, uanset hvad. Fordi deres glæde smitter af på mig. Det er rigtig meget om oplevelser og ikke så meget om specifikt, hvad jeg laver. Det er mere med gode oplevelser, og det kan man nogle gange få, med de mest ubetydelige aktiviteter Nina: Hvad føler du, når du sådan bliver motiveret? Altså hvad sker der? Altså hvad jeg Hvorfor jeg kommer herned? Ja, men også sådan, hvad motivationen er? Jeg tror det er, at have samvær med andre mennesker og der er jo i høj grad de andre ledere og så de unger man laver noget med, så det er for det sociale, der er i det Nina: Hvis du nu skal give et konkret eksempel på en oplevelse, en situation, hvor du virkelig har følt dig rigtig motiveret, hva Kan du komme med det? Hvor du bare har tænkt, wauw, det er lige her jeg kan sætte fingeren på, at det er derfor jeg er i FDF og det er derfor jeg er leder? De store sommerlejre, ikke så meget de her med kredsen, hvor alle ungerne er der. Men dem der kun er fra 15 og op ad. Der plejer vi at lave noget som er lidt fysisk krævende, i forhold til det, de små skal. Det kan være en kanotur eller en vandretur i Norge. Fx havde vi forrige sommer en kanotur og det var bare skide sjovt. Altså, det var rigtig hyggeligt og vi havde en god tur. Vi sejlede en uge inde fra Sverige og ud til kysten. Det var en rigtig fed oplevelse og jeg tror vi var 15 af sted. Og det var børn og voksne og det var bare rigtig sjovt, rigtig sjovt, en god oplevelse. Og ja rigtig mange af de her oplevelser, hvor jeg siger det her er grunden til, at jeg gøre det, det er sommerlejre. Men så er der selvfølgelig også en masse andre ting. Der er ture generelt, weekender. Det er ikke så meget de her møder om tirsdagen, det er mere det andet Nina: Hvad så når du skal af sted her om tirsdagen, hvordan har du det, hvis du tænker arhh det regner, og i dag gider jeg bare ikke at skulle af sted, hvad sker der så? Så tager jeg jo derned alligevel. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 203

205 03.51 Nina: Hvad er det, der gør det? Der er jo i bund og grund fordi, at jeg ved, at der kommer andre og får gode oplevelser. Men man kan jo sagtens have en off day og alligevel skulle herned og det er ikke sjovt. Ligesom man skal i skole på en dårlig dag, men man gør det jo alligevel. Og det er jo også fordi, at jeg har forpligtiget mig overfor mine andre medledere og overfor børnene og det er jo meget det med børn. Jeg har jo dem fra Så jeg synes, at jeg har en forpligtigelse og så synes jeg faktisk, at det er sjovt at have et frirum fra kæresten derhjemme, og det hele er jo sådan helt praktisk på andre ting. Vi har fået en masse udendørs oplevelser og så kan det godt være, at det er rigtig surt en tirsdag, at skulle herned og lave noget, hvis man ikke er motiveret og ikke har noget forberedt. Men det plejer, at gå meget godt Nina: Hvad gjorde så i sin tid, at du overhovedet havde lyst til at være frivillig leder her? Jamen, i sin tid, da jeg gik fra den der overgang, hvor man går fra at være deltager, til at være den der arrangere. Det er sådan en overgang, hvor man prøvede at Altså så er man assistent på et hold og prøvede det og hjælper til med nogle små opgaver, leger meget med børnene. Så langsomt bliver det mere og mere Og lige pludseligt, så står man sku for at skulle have en eftermiddag eller at skulle planlægge hele lortet. Og det er også fordi, at der er nogle andre gode leder her, som jeg også er venner med privat og vi har været på nogle fede ture. Det er derfor. Det er det her sociale samvær med de andre ledere Nina: Hvis nu du gik ud i byen og du til en af dine venner skulle sige hey, har du ikke lyst til at være frivillig leder?. Hvordan ville du så motivere dem, hvordan ville du Hvad er det du vil sælge det på? Hvad jeg vil sælge det på? Ja altså, hvad vil du fremhæve? Jeg vil bare nok fremhæve de der ture, weekender, sommerlejre og så rigtig meget lade den køre på, at man kan komme ud at lave noget friluftsaktiviteter. Og så det her samvær man har sammen, og det vil jeg også gøre over for venner, hvis jeg skulle prøve at overtale dem til det Nina: Udover FDF her i kredsen, laver du så noget FDF arbejde? er du tilsluttet noget på landsdelen eller på sommerlejre eller? Nej, ikke sådan. Altså i forbindelse med sommerens landslejr, så er jeg meldt til, men det er jo kun til landslejren, ellers så deltager jeg ikke i så meget. Jeg er i gang med at tage en klatreuddannelse, træklatring. Men det er jo også hurtig overstået og så er der ikke mere med de der Nina: Hvis nu jeg spørger dig om, om der er noget der kan få dig til at overveje at stoppe som FDF leder? er det noget du har tænkt over? - er det noget Der er i høj grad, de der ting, som ikke er de gode oplevelser med børnene. Vi laver nogle arrangementer, hvor vi skraver nogle penge sammen. Og så laver vi noget for (by) Centeret. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 204

206 Vi afholder deres fødselsdage eller fastelavn eller sådan noget, og det kan godt være rigtig hyggeligt at være sammen med de andre ledere, når man er der. Men det er en rigtig sur tjans at få, fordi jeg, får ikke selv noget ud af at skulle stå dernede og samle skrald ind eller sørge for, at der pænt og ordentligt. Så det er lige pludselig en pligt. Så er det ikke frivilligt og det er nogle af de ting Altså hvis man er nød til at gøre mere og mere af det, for at få det hele til at hænge sammen, så kunne jeg godt overveje at stoppe Nina: Hvordan er det lige nu? Fordi altså, er det et niveau der er okay lige nu? Ja Eller er det noget der eskalere? Tværtimod, så er jeg jo med i bestyrelsen her i (by) og vi har aftalt Altså, vi har jo kigget på vores økonomi og tænkt, at vi har råd til at skære nogle ting fra, så det er faktisk blevet mindre i den tid jeg har været her. Blandt andet sådan noget som lodsedler, der er noget FDF lotteri, der er lillebrorlodder Det har vi helt sagt fra. Fordi, der er ikke nogle af børnene, der synes det er sjovt og vi synes bestemt heller ikke det er sjovt at stå og bede børnene om, at gå ud at sælge de her lodder og vi gør det ikke selv, lederne. Så det har vi valgt fra, så på den måde, er det den rigtige retning. Der er stadigvæk nogle arrangementer om året, hvor vi enten gør det for pengenes skyld eller for at være synlige i lokalområdet. Det er sådan noget som Sankt Hans, der gør vi det jo også for synlighed og det kan da godt være surt. Som regel, så når man først er i gang - Men det er da ærgerligt at vide, at man måske skal sige nej til andre ting, fordi man har forpligtiget sig til sådan noget, en sur tjans Nina: I det daglige kredsarbejde, hvor meget indflydelse har du så, på de opgaver du laver her? Rigtig meget, altså Det I laver med børnene også? Ja, det bestemmer jeg jo mere eller mindre selv. Jeg er jo Jeg har et hold, med en anden leder, der hedder (navn) og vi aftaler som regel, sådan i starten af sæsonen, i starten af januar, hvad vi kunne tænkte os at lave og så laver vi det. Der er ret meget medbestemmelse, for vi laver jo om på noget undervejs Nina: Det er ikke noget med, at I bliver holdt i ørene fra kredslederne eller noget som helst? Nej, overhovedet ikke, altså det er der slet ikke Nina: Hvad så med sådan nogen skøre input, hvor man tænker hold da op kan det lade sig gøre, er det også helt okay at komme med dem? Ja det er det, og det er jo det der løfter FDF. At man laver nogle mærkelige, skøre ting en gang i mellem, som jeg aldrig ville komme til at lave, hvis ikke jeg var hernede. Der er, som om at vi har bare mulighederne for det og en ting er at gøre det, en eller anden skør ting selv eller sammen med sin ven. Men når man lige pludseligt inddrager 15 unger i det, så bliver Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 205

207 oplevelsen endnu større, altså og alle har en fed oplevelse af det, og det er helt klart en af de her ting, der er fedt ved det Nina: Kan du komme med et konkret eksempel igen. En oplevelse, hvor du har følt at det, at du har fået lov til at have noget med indflydelse, noget selvbestemmelse over en opgave, en eller anden aktivitet, at det virkelig også har øget din motivation? Ja jeg har lavet et tirsdagsmøde her. Det var et år siden eller to år siden, det kan jeg ikke helt huske. Men der lavede jeg et ninja møde, hvor alle de her unger årige skulle være ninjaer og det var jo totalt dumt, altså vi havde ikke Det var rent leg, men det var skide sjovt og alle sammen gjorde noget ud af det, og det gjorde jo oplevelsen sådan rigtig god. At vi sneg os langs væggene og slog salathoveder i stykker med håndkraft Nina: Fik du alle de unge mennesker til det? Ja ja, de synes det var alle tiders, det var skide sjovt. Og vi klædte os ud som ninjaer og havde bind for øjnene og alt det her. Det var sjovt. Det var en uge ting. Men ellers er det også rigtig meget, når vi planlægger sommerlejre og sådan noget, så sidder vi at snakker om, hvad skal der gøres for, at vi pifter det lidt op, for de store. Nogle gange så er vi jo alle sammen af sted på den sammen lejr og så prøver vi at lave noget for de store. En hike, hvor vi er ude at gå og laver et elle andet med dem. Blandt andet har vi jo på vej hjem fra en ellers rigtig fed sommerlejr. Så slår vi et smut forbi Netto, hvor der er en bro over susåen eller hvad det nu er den hedder. Sådan en gammel nedlagt jernbanebro og da vi kender én der klatre sådan på klipper og er ret dygtig til det. Så havde vi fået ham til, at sætte sådan et reb op på den ene side af broen og trække det ned under broen og op på den anden side. Og så bad vi så ungerne om at klikke sig på det her reb i den her sele, og stille sig ud på kanten af broen og lave sådan et pendul sving, hvor de hopper ud og så svinger de hele vejen ned under broen og kommer næsten lige så højt op på den anden side og så gynger de, lidt lige som på en kæmpe gynge. Sådan nogle er også rigtig fede, og man kan bare se, at ungerne de er bare så stolte, når de har gjort det. Og de kender ingen andre der har gjort det. Og det er sådan nogle fede ting, som jeg synes man kan lave, når det er i FDF regi. Og man må godt, det er jo sådan en legeplads for voksne også Nina: Hvis du nu skal fortælle lidt om kredsen, hvordan er jeres sociale hvordan fungere I socialt her i kredsen, altså lederne i mellem? Det er jeg synes at Som jeg ser det, så fungere det godt, sådan internt ledere imellem. Og der er nogle som man Eller jeg er personligt venner med, som jeg ser også i fritiden og så er der nogle, som man er FDF venner med. Det er simpelthen et mærkeligt koncept, det der med FDF venner Vi deltager ikke i hinandens fødselsdage eller sådan noget, men man er venner, når man er hernede og jeg tænker på, at der er mennesker jeg har sovet i telt ved siden af de første mange gange og er rigtig gode venner med hernede, men vi ses ikke sådan privat, hvis ikke man har lyst til det Nina: Men der er nogle du ser, uden for kredsen? Ja, og nogle havde jeg inden og andre er, sådan ligesom kommet igennem FDF, faktisk så er de venner hernede, faktisk kommet gennem FDF, men fra da jeg startede. Men jeg synes, vi er meget gode Eller internt der har vi Det køre sku lidt op og ned, men det kan jeg da Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 206

208 huske, at jeg har oplevet i min tid hernede, at det her været på et tidspunkt der var lederflokken ret splittet. I bund og grund fordi vi ikke holdt møde sammen dag. Så vi var med de store unger her om onsdagen og så mener jeg de små unger var der om mandagen, så møder man ikke hinanden, snakker ikke sammen og så kørte man ligesom to separate, parallelle eller hvad skal man sige Det var fuldstændig adskilt næsten. Man havde forskellige mål og det I den periode var der ikke så mange sociale arrangementer, der var ikke så meget socialt, man snakkede ikke så meget sammen og der var sådan folk imellem tilfreds og det blev så heldigvis, glemt da vi lavede det om til møde samme dag Nina: Når man står og observere, så ser det også ud til, at alle snakker på kryds og tværs Ja, nu har du også stået ved vores dør, hvor det kommer børn og de kommer igen og der kommer nye børn og der kommer forældre og henter de børn der er her og skal hjem. Og så er det også sådan et kaos. Men lederne iblandt, synes jeg faktisk det er meget, meget godt Nina: Nu har I jo to kredsledere også, hvordan har hvordan er din relation til dem? Jamen, (navn) er jo en af dem jeg ser privat også, og (navn) er jo kun igennem FDF og jeg ved sku ikke - Jeg tror, (navn) har brug for aflastning og det er jo så i høj grad det (navn) fungere efter. Derfor synes jeg også, at han har fået sådan nogle lidt øv-opgaver nogle gange. Det er ham der nogle gang fungere sådan lidt skraldespand... Det må man så åbenbart være indforstået med, at det er sådan som det er Nina: Så sådan er det delt op, så han tager slæbet? Jeg ved ikke hvordan de har delt det op, men sådan virker det lidt nogle gang, at han få nogle af de der lidt øv-opgaver Nina: Er det noget I snakker om eller sådan er det bare? Sådan er det bare. Det er jo (navn) og ham der dele det. Hvem der stå for hvad og sådan Nina: Nu ser du så (navn) privat også, men hvordan Hvilken indflydelse har de to kredsledere på dig som frivillig og på din motivation? Jeg synes faktisk, at fordi vi er en ret velfungerende kreds, så er de ikke inde at Altså de bestemmer ikke så meget. Eller altså, det gør de jo, men de gør det ikke aktivt. Det gør som regel ledergruppen finder ud af internt, hvordan det foregår og det er vi jo også en del af. Så der fungere vi jo også på lige fod med alle andre. Det er ikke sådan, at man tænker, nåhh ja, men hvis det kom fra (navn) eller (navn) mund, så er det sådan, det bliver. Derfor synes jeg faktisk, de gør det rigtig godt, med sådan en tilbagelænet ledelse, når nu det er frivilligt og der er jo ikke nogle der har lyst til, at komme herned og have en boss, ligesom man har på arbejdet Nina: Er de så også i stand til at træde i karakter, hvis der så er behov for det? Hvis der kan være nogen frivillige ledere, som ikke lige gør det de skal, eller et eller andet? Ja, det synes jeg, faktisk de er. Altså, jeg kan huske sidst, hvor der har været sådan rigtigt behov for det, der var det kun (navn), der var kredsleder, men der var vi ligesom en lederflok med nogle fra bestyrelsen, der snakkede lidt om, at en anden leder ikke afholdte møder ofte Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 207

209 nok. Og at seniorerne ikke viste, hvornår de skulle komme og kvaliteten af det var ret lavt, så der blev han afsat, så at sige. Så det har jeg da selv lidt dårlig med, at det foregik som på den måde som det foregik, for jeg kom ind og overtog for ham. Men jeg kunne se på seniorerne og ungerne, at de synes, at det var fedt, at nu er der kommet faste rammer Nina: Så der er få tilfælde, hvor leder bliver bedt om at Ja og der er det jo så ham, blandt andet, der går ind og tager snakken. Så det er fint Nina: Kan du igen komme med et eksempel måske, hvor sådan en kredsleder har været en afgørende faktor for altså har motiveret dig til et eller andet eller demotiveret dig? Når de ringer og spørger, der er det her arrangement i centeret, hvor vi skal et eller andet, kan du ikke komme, fordi vi mangler hjælp? Og det er jo Det er sku ikke fedt også fordi, at vi kender, jo hinanden privat og det kan rent faktisk også være, at han ved, hvad jeg skal lave i weekenden Nina: Og hvad gør det så? Jamen, jeg synes godt det kan være lidt svært engang i mellem, fordi når man er på røven hernede, når der ikke er nok mennesker til, at kunne afholde et arrangement. Så føler jeg også, at jeg er forpligtiget til at deltage, hvis jeg kunne. Men fordi, at der er penge på spil for kredsen og sådan, så synes jeg ikke, at jeg kan sige nej. Selvom det i virkeligheden er det jeg vel Fordi jeg ikke gider, og det er de der pligter, igen der. Men det er som regel, at man få nogle s og så er der meget, meget få gange, hvor jeg rent faktisk har fået en opringning, ved du hvad, kan du ikke komme til det her. Det er ikke sådan, at han bruger det imod mig, overhovedet ikke og det synes jeg heller ikke, at (navn) gør. Det ville være at misbruge folks arbejdskraft, fordi de ved begge to også godt, at det er nogle sure tjanser. Og en gang imellem, så gider man ikke, og så er det altså dem det hænger på, at finde ud af logistikken Nina: Hvordan så i forhold til, at være motiverende? Hvordan oplever du det? Der synes jeg sku, at de er meget gode. Altså til at motiverer folk til, at komme til et arrangement. Altså især (navn), i kraft af hans personlighed. Han er sådan ret god til, at fortælle om de her positive ting og gøre det interessant og spændende. Hvor andre faktisk er gode til, at finde ud af alt det negative, altså det der ikke er godt ved et eller andet arrangement, hvor der er problemer i det. Hvor (navn) er sådan det finder vi ud af. Og så gør han det, - Han finder ud af det. Så på den måde synes jeg, at han er motiverende i rigtig mange situationer, i forbindelse med planlægning af weekender, sådan helt almindelige tirsdagsmøder, problemer, konflikter mellem børnene, og sådan noget. Der er han også ret god til at mægle og være motiverende for andre Nina: Når du nu er frivillig leder hernede, føler du så, at du har de rette kompetencer? Føler du, at du er ordentligt klædt på til, at være frivillig leder? Ja, det synes jeg. Altså, jeg har været på Seniorkurser. Jeg har faktiske ikke været på særlig mange lederkurser, men jeg har jo mulighed for det og jeg Altså, er der et område, hvor jeg synes det halter og mangler noget inspiration, så ved jeg, hvor jeg kan få det henne. Men jeg Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 208

210 synes faktisk, at jeg er klædt ret godt på til det, og det er jo også i kraft af, hvem man er leder sammen med og at man sparre sammen Nina: Er du på de kurser, FDF udbyder en gang imellem? Sku ikke særlig tit. Jeg burde gøre det noget oftere. Men det er jo ligesom så meget andet, når man laver alt muligt andet og det er jo altid lige en weekend der går med det som regel. Og det kan sku godt være lidt svært at presse ind, med familiefødselsdage og aktiviteter med konen og alt muligt andet. Det hele det skal passe sammen Nina: Men har du sådan gjort nogen tanker? Altså, nu her spørger jeg bare ind til, hvordan man kunne gøre, sådan at du kom af sted på nogle flere kurser, som du havde lyst til? Kunne man ændre noget på strukturen for, at du ligesom følte, at nu har jeg tid og lysten, eller er der nogle kurser der mangler? Jeg ved ikke, om der mangler noget. Jeg har jo ikke Netop fordi jeg ikke kommer så tit på det, så ved jeg ikke Altså præcist, hvad der bliver udbudt. Men jeg kunne forestille mig at, hvis jeg skulle på noget, så skulle det være sådan noget med pædagogik, over for forskellige typer af børn. Det er jo ikke alle børn, der skal håndteres på sammen måde. De har forskellige behov. Det er jo noget af det, vi ser hernede, at der er jo de her vilde børn eller ADHD er, eller børn med andre problemer. Der gør, at det også er lidt anderledes end normalen og det er jo ikke alle, der skal tackles på sammen måde. Men der synes jeg faktisk også, at vi er ret gode til, at finde ud af det internt. Men det ville være det kursus, jeg skulle på. Men som regel når man skal på kursus, så er der jo 4 steder i landet man kan tage hen og det kunne jo godt være lidt omstændigt at skulle tage til Jylland, for at tage på et eller andet kursus, for det bliver en hel weekend. Så er der endags kurser, så ville det bliver i Københavnsområdet, det ville være fint. Det ville være meget fint, men man får jo heller ikke mulighed for, at fordybe sig så meget på endagskurser. Men jeg synes faktisk, at strukturen i kurserne er okay. Jeg synes faktisk den er fin og det hermed, at jeg som leder ikke selv skal betale for det, hvis vi tager på et kursus, det synes jeg er rigtig fedt. Det er internt i kredsen vi har valgt, at det skal være sådan. Så det er fedt Nina: Men snakker I sådan her i jeres kreds om, at nu er der et eller andet kursus, og nu burde vi lige Og du trænger lige til et eller andet, eller sådan bliver prikket på skulderen af kredslederen? Jeg synes ikke Jamen, vi er ikke så gode til det. Det er som regel sådan, at vi får en eller anden oversigt over, at nu bliver de her kurser udbudt og hvis man gider, kigger man lige på, hvad der er. Ja, og så er der nogle der tager på noget. Kanokursus Der er sådan nogle retningslinjer for det. Og så er der nogle der tager af sted på det. Klatrekurser, jamen så har (navn) og jeg så taget af sted på det. Ja, vi burde måske være lidt bedre til at prikke hinanden på skulderen og sige der er det kursus, kunne du tænke dig at komme med?. Men problemet er jo igen, at det er en hel weekend, så man skal også have tid. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 209

211 23.15 Nina: Hvordan er jeres kommunikation, sådan internt i kredsen? Snakker I sammen på kryds og tværs, eller er det mails der kommer rundt eller? Jeg synes meget det er mails. Fordi at om tirsdagen hernede, så som du ser, så farer folk frem og tilbage og nogle tager hjem lige efter deres møde, fordi de har familie og andre. Mig fx mit møde starter, når de andre slutter og så er det først, når jeg er færdig der, at jeg har tid til at snakke med de andre, og så er der nogle, der er taget hjem. Så meget kommunikation, det sker på og sedler i Dropbox og sådan noget. Altså, det er elektronisk og så engang i mellem, er jeg nød til at ringe til en anden. Men ellers rigtig meget via , og det synes jeg fungerer fint nok Nina: Hvad så med de andre kredse omkring jer. Er I, i et netværk her? Ja, men jeg snakker ikke særlig meget med dem Nina: Ved du hvem, I er med? Nu kunne jeg også se, at I havde en seddel der hang dernede om, at der er fest på lørdag. Ja, jeg ved godt hvad det er for nogle kredse der er i netværket, men jeg kender ikke lederne. Jeg keder nogle af lederne fra lejre, men i øvrigt ikke alle og jeg får ikke tid til at snakke med alle Nina: Men tager I til sådan noget, som det på lørdag, den fest der? Jeg gør ikke, der skal jeg til en anden fest Nina: Ja ja, men er det noget nogle gør, eller ved du det? Det er meget begrænset, vi har prøvet at holde væbnerfest hernede og vi havde inviteret de andre i netværket og det var ikke noget. Altså, det er vat nok faktisk. Og der har lige været weekend her, hvor vi heller ikke deltog og vi burde gøre det noget mere Nina: Men tror du Kunne man gøre noget? Både fra selve landsdelen eller fra øverste inde fra Rysensteen af fra ledelsen? Det tror jeg ikke. Fordi, det vi så oplever når vi laver noget med netværket, fx på landslejeren hvor vi bor sammen med netværket, det er, at vi ikke kan overskue det når vi har vores unger med, fordi ungerne har brug for deres egne ledere. En anden leder, kan ikke bare gå ind til vores unger og lave noget med dem, for de ved ikke, hvem de er og kender ikke hinanden. Så i praksis så fungere det bedst, når vi er os selv. Før i tiden, har vi taget lidt mere på netværkslejre, med de her kredse der er i netværket og der snakker man ikke særlig meget med de andre ledere, fordi man ikke har tid til det og det er synd. Fx med den der fest på lørdag, den er jo kærkommen, fordi der er det kun ledere, og ja, seniorer, men der kan man jo snakke sammen internt. Det kan da godt være at, hvis man starter det op til at være en tradition, at vil Men især op til landslejren, der kommer her til sommer, så er det en fordel Nina: Ja for flere af dem, er du vel holdleder for? Så dem har du vel mødt? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 210

212 Ja det er rigtigt Ja jeg burde vel have, men kunne ikke den dag Det er rigtig skidt. Men netop i den forbindelse bliver der snakket meget sammen, både med s, holdlederne i mellem, hvor sådan i det daglige der bliver Der snakker vi faktisk ikke med de andre kredse det gør vi ikke Nina: I er jo også en stor kreds. Jamen det er vi, og der er mange unger og der sker en masse hernede om tirsdagen Nina: Hvordan med de kredse omkring jer. Er der nogle af dem I oplever, der er dykkende i medlemstallene eller der har problemer. Nej, der er nogle kredse der er rigtig små, de skal måske 4 unger af sted på landslejr og 6 ledere og altså det er da synd, men Nina: Men I hjælper? Altså nu tænker jeg, at I virker jo, som en velfungerende kreds? Vi har hjulpet før. Vi har hjulpet (navn). Jeg ved sku ikke, om kredsen stadig eksistere. Jeg tror nok, at den gør det. Men den har ligesom været startet lidt på Lukket lidt ned og startet lidt op, så der har der været nogle ledere herfra, der har taget hold derude Nina: Så på den måde har I brugt jeres erfaring Ja præcist og der har vi gjort, hvad vi kunne. Men det er lige det eneste eksempel, jeg kan komme på. Ellers er det ikke så meget, med at hjælpe Nina: Så er det mere bare jer selv. Ja ja, der har vi rigeligt med opgaver og aktiviteter Nina: Hvis du nu tænker op på forbundsniveau. Er der så noget man fra landsforbundets side kunne gøre for måske, at øge motivationen for den enkelte? Altså den enkelte leders motivation? Det er jo rigtig meget med. Altså, motivationen synes jeg jo ofte kommer, når man laver noget sammen med andre. Og jeg synes Ja Nej - De laver også de her arrangementer inde på Rysensteen, hvor man kan komme ind som leder til lederlounge, eller hvad der nu måtte komme den dag. Og det kræver jo bare, at man deltager i det. Hvis man ikke gøre det, så får man jo ikke de der input og kontakt med andre ledere. Men nogle gang, så kan det jo også være at, altså at der er geografisk fornuft i at snakke med nogle ledere, i forhold til andre. Så selvom, at man nu lige synes at en eller anden fra Nordsjælland, er en skide fin fyr, Så man kunne lave mange fede ting. Men i praksis lader det sig ikke gøre så smart. Fordi hvis vi skulle forbi og besøge dem en tirsdag, så kan vi ikke nå det og omvendt, så derfor er det jo meget med placering at gøre. Altså, jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi var tættere på nogle store grønne arealer, skov eller sådan noget. Hvis vi skal tage bustransport fx, så bruger vi alt vores tid på transport Nina: Fordi, hvad er det eneste I har, hernede ellers? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 211

213 Ja, vi har de her 10 meter græs hernede og så er det 50 meter lang. Det sætter nogle begrænsninger. Det sætter faktisk ret mange begrænsninger, at man ikke har muligheden for at lavet et eller andet selv Nina: Hvor gør I andre ting, raftebygning og sådan noget? Jamen, raftebygning er sådan noget Det kan vi hernede, men vi kan ikke rigtig lade det stå, fordi der er jo andre, der bruger det. Der er nogle spejdere i huset om torsdagen og vi kan ikke være sikre på, at det får lov til at blive stående. Fordi der er jo frit tilgængeligt for alle, og en masse skolebørn der kommer forbi dagligt og Altså de fysiske rammer kunne godt være bedre, hvis det nu lå lige ved siden af en skov. Men vi gør jo, det bedste vi kan Nina: Jeg kunne og høre, at nogle af de andre skulle cykle ned til en anden leder, og have bål. Ja, og det kræver jo, at ungerne har en vis størrelse og der kan man tage en cykeltur. Der håber vi bare på godt vejr Nina: Hvad laver du så med dine, de unge her? De er sku så dovne, de gider ikke, hvis det regner eller er dårligt vejr. Så skal vi have noget kage og vi skal have noget kaffe. Men eller så finder vi på ting og der er ikke så mange. Så hvis (navn), ham jeg er leder med, og jeg er i bil begge to, så kan vi godt køre andre steder hen og lave noget, og det gør vi så også. Så laver vi nogle aktiviteter ude af huset. Det synes de jo også er fedt Nina: Har du noget til sidst, du synes, at du gerne vil ud med omkring motivation? Det er mere et spørgsmål til, hvad det her er Jamen det skal jeg nok forklare dig Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 212

214 Bilag 14: Interview Nina: Hvad laver du, når du ikke er FDF Leder? Jeg er grafiker. Altså, jeg arbejder med skolebøger, så mest for et forlag Matematikbøger Nina: Hvorfor og hvordan blev du frivillige leder? Jamen jeg kom faktisk med Jeg har tidligere gået til grøn pigespejder, KFUK og det var også her i (by). Jeg er født her i (by), og på et tidspunkt kunne jeg jo godt se, at de der drenge, de var altså ret fede i forhold til, hvad vi lavede som pigespejdere og så blev jeg - Jeg tror jeg var 14 eller sådan noget. Da gik jeg så over til at blive FDF er og det synes jeg bare var så sjovt, og så blev jeg ved. Så som 15-årrig kom jeg på seniorkurser og sådan noget, og det synes jeg bare var vildt fedt. Og så fandt jeg faktisk også min mand her i FDF, så det har jo også hjulpet på det. Så jeg blev bare hængende, på den måde Nina: Det vi gerne vil snakke om, det handler om motivation. Så jeg vil gerne bede dig om at beskrive motivation? Hvad er motivation i forhold til din verden, hvordan vil du beskrive begrebet? Altså, det er også lidt svært at motivere sig selv, måske altid. Men fordi, at man kender andre mennesker hernede og fordi, at man ligesom er en brik i en større sammenhæng, så kommer motivation nok deraf. Og så kan man finde glæde ved det på forskellige måder. Jeg tror heller ikke altid, min motivation har været det samme. Det ændrer sig nok lidt med alderen, hvad ens motivation egentligt er Nina: Hvis du nu skulle beskrive, altså det at være motiveret til noget, hvad vil det sige? - Altså ikke lige i FDF sammenhænge, bare sådan ordet motivation. Motivation, jamen det er, at man går positivt ind for noget og det positive i tingen, i stedet for hele tiden at fokuserer på det negative, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg kan også godt lide at motivere andre, at få andre, ligesom, med på ideerne og få dem til at synes, at det her, det må vi gøre Nina: Hvordan føler du dig motiveret? Er det sådan sam Altså, at gøre noget sjovt eller Altså, jeg kan godt lide forskelligheden i FDF. Det motivere meget mig, at man ikke skal lave det sammen hver gang, og at jeg kan få børnene med på ideerne. Og selvfølgelig også det der med, at vi har det kristne budskab ind over det hele. Ikke sådan hele tiden, men lidt også i det vi laver og vores grundholdninger til tingene og hvordan man behandler hinanden, og sådan at den er med. Det motiverer mig rigtig meget, at få det hele med Nina: Kan du give et eksempel på et tidspunkt, hvor du har tænkt århh, nu er jeg bare motiveret til FDF i den her sammenhæng, den her oplevelse, den her episode? Ja, det kan godt være små bitte ting. Fx hvis man sidder og synger sammen Det kan jo komme lige pludselig Man kan ikke lige sige, hvornår tingene sker. Altså, det er jo rigtig fedt, de her stunder, hvor man bare sidder og snakker med børnene helt stille og roligt. Eller hvis nu solen skinner og man går en tur, eller et eller andet. Det kan være små bitte ting, der Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 213

215 gør, at det her er det man tænker wåwu det har det er rigtig fedt lige nu, måske bare lige inde i sig selv, at man tænker det. Det er lidt udefinerbart. For man kan også nogle gang tænke, hvorfor er jeg der egentligt, hvorfor bliver jeg ved sådan hmm Nina: Har du så oplevelser, hvor du tænker: Ej det her, det er lige ved at dræbe mig og det trækker virkelig motivationen ud af mig?. En oplevelse, hvor du bare tænkte puha? Det kan man da godt have, men arhh, det ved jeg ikke altså. Måske gider jeg ikke, at være sådan. Et eller andet sted tror jeg, at det er noget med vilje Nina: Har du så nogle dage hvor du tænker: Okay nu er det tirsdag og nu skal jeg til at af sted til FDF og sofaen er måske lige lidt dejlig og det regner og altså?. Nej, det har jeg faktisk ikke. Nej det har jeg faktisk ikke, for jeg synes egentligt, at det også er fedt at ligegyldigt hvad, så kan man lave noget totalt anderledes, når man er til FDF end man måske ellers ville gøre. Og så er det jo faktisk ikke så lang tid. Selv om jeg så for det mest bliver hængene der, meste af aftenen så behøver jeg det ikke. Det er jo bare min egen skyld Nina: Så flertallet af dagene, så er det bare ud af døren og? Ja, det er sådan, at jeg slutter lige mit arbejde og så fiser man af sted ik, man når faktisk ikke lige at få lagt sig i sofaen og det er måske meget godt Nina: Hvad har du gjort sådan ellers af tanker om, at være frivillig leder og Ja altså, det at være her frivilligt og hvorfor du er frivillig leder Og bliver ved med, at være det? Det er vel et eller andet sted med, at man ikke kan undvære det. Fordi altså, det kan godt være at ens positioner ændre sig sådan. Det er ikke altid jeg har lavet lige meget i FDF. Da jeg havde små børn, der havde jeg faktisk nogle år, hvor jeg ikke havde noget hold. Jeg lavede stadigvæk kredsblad, men jeg kørte meget på et vågeblus, sådan rent FDF mæssigt. Men alligevel var jeg ude i periferien og der er faktisk også det store plus, i vores kreds, at det er helt okay. Det er ikke noget med, at man skal være klasseleder og på hold. Man kan godt have tider, hvor man ikke er så meget aktiv. Så hvis jeg måske til næste år siger; arhh jeg orker ikke lige, at have et hold hele året, måske vil jeg bare være vikar eller sådan noget. Så er det også okay, det skal man bare sige. Selvfølgelig skal det hænge sammen, alt sammen, men det er okay Nina: Hvis nu du skulle ud til venner eller et eller andet og have fat i nogen nye ledere, hvad vil du så lægge vægt på i forhold til at sælge det? Eller ikke sælge, i gåsetegn Det at skulle motivere andre til, at blive frivillig leder? Hvad vil du gribe fat i og bruge? Jeg ville nok fortælle, hvor sjovt jeg havde det hernede og sige, at de skulle prøve at komme med herned, for at se hvad vi lavede og måske spørge om - Jeg vil ikke give dem hele pakken med det samme, for så bliver de nok skræmte Men jeg ville nok sige: prøv at komme med herned og at jeg har lige brug for hjælp den her ene dag. Eller kom og vær med på en weekendtur eller et eller andet. Og så kan det jo godt være, at de bliver hængende. Det kan også godt være, at man ikke bliver hængende og så var det bare det. Men det er jo én selv der lige Som skal vælge det. Vi har også forældre med på sommerlejre, hvor at de har Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 214

216 hjulpet, og nogle er da også kommet med på den måde. Vi har altid forældre med, eller er åben for, at de kan komme med. Der kommer et par stykker, hver gang ca Nina: Så de bliver leder på den måde, en gang i mellem? Ja, det er jo en indgangsvinkel til det, hvor de virkelig får hele pakken fra starten af, når vi har en sommerlejr. Det er jo ikke sådan, at de er med som tanter, men de er med til, ligesom at lave alt ting Nina: Er der sådan nogen ting, der kan få dig til at overveje at stoppe som leder? Det skulle være fordi jeg ikke har tid og det er jo en prioriteringssag. Jahh, og vis jeg flytter, så er det ikke sikkert, at jeg ville starte som leder et andet sted. Fordi det er ligesom Det er her jeg er FDF er og det er ikke sikkert jeg ville være det et andet sted, hvis jeg flytter Nina: Hvordan har du det socialt i kredsen? Hvordan fungere jeres kreds socialt? Jamen den funger ret meget, på alle mulige kryds og tværs ledere Både unge og gamle og på alle ledder og kanter, er vi sammen på forskellig vis Nina: Er det så noget med, at du har noget at gøre med de andre ledere udenfor også, eller er det kun FDF? - Der er FDF, og så har du dit eget liv ved siden af? Nej. Nej det er blandet lidt sammen. Blandt andet så har vi et sommerhus som vi låner ud, altså selvfølgelig på en eller anden måde, så bliver det sådan lidt blandet sammen. Og det er også lidt Altså man kender hinanden. Man er ikke kollegaer som sådan, men man er alligevel FDF kammerater, så det bliver sådan lidt Jeg tror også, at jo mere man har sammen, jo mere bliver man sådan knyttet til hinanden i FDF sammenhæng. Blandt andet har vi også en hygge som jeg står for, Stavnsbo. Og den fungerer jo også ved, at vi laver arbejdsweekender og sådan noget, hvor vi også kommer sammen på kryds og tværs. Og vi har lige bygget shelters og der kom der 20 mennesker, så det fik vi hurtigt banket sammen Nina: Så der er stort opbagning, når der skal laves noget arbejde? Ja ja, altså julebaser og sådan noget, det laver vi så sammen med kirken. Men det er et kæmpe arrangement og der for vi altså hevet alle mulige FDF ere, helt ud i periferien, som kun kommer den ene gang om året, og som bare har meget løs tilknytning. Så det er ret bredt det vi laver. Der er ikke så meget fnidder, og nogle der ikke vil snakke med nogle og sådan noget. Og det tror jeg også har noget at gøre med, at vi har møde alle sammen på samme dag, så vi kender hinanden, også sådan lidt bag Nina: Nu har I to kredsledere har jeg fundet ud af, jeg troede kun I havde en. Hvordan har du det med dem? Dem har jeg det så ment meget godt med. Altså, nu er det Det er sådan lidt specielt med FDF (by) og kredsledere, for vi kan godt lide at tage meget unge kredsledere og så få dem Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 215

217 båret frem til, at blive nogle solide voksenkræfter om et par år. Det er faktisk det, vi lidt er i gang med nu. Hvor (navn) har været kredsleder længe og er meget inde i sagerne, moden og sådan. Og (navn) er helt ung og er ret uerfaren stadigvæk, selvom han jo har været med i et års tid. Måske er det heller ikke så svært, at være kredsleder i en kreds som vores fordi, at vi bakker dem op, altså meget. Så det er ikke kun på deres skuldre, hele kredsen hænger. Vi har Jeg laver kredsblad eller sedler og sådan noget, og (navn) laver også mange ting, står for hele medlemssystemet og er ret selvkørende, så selve kredslederrollen er ikke - Altså, den er mere sådan samlende og skaber nogle gode ting og selvfølgelig også sørger for, at lederbemanding er i orden og sådan noget Nina: Hvor meget indflydelse føler du, at du har i det daglige planlægning eller den ugentligt planlægning af FDF? Åhh, det har jeg stor indflydelse, det synes jeg. Både med hensyn til mit eget hold og hele FDF (by) Nina: Så I planlægger selv de ugentlige møde og hvad der skal ske i løbet af året og...? Ja, altså vi har månedlig ledermøde, hvor vi fortæller lidt om, hvad der sker på vores eget hold, og hvor vi i fællesskab beslutter, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil og sådan. Men altså derudover, så er det meget der sker på og at vi Vi er en gruppe, som er meget styrende, eller hvad man nu skal sige Nina: Hvad, hvis nu man kommer med sådan nogen vanvittige ideer? Uhh, dem elsker vi. Jo mere skør, jo bedre. Selvfølgelig er der noget økonomi og sådan noget, som vi skal tænke på, men altså vi er ret vilde Nina: Kan du fortælle om et tidspunkt, hvor du har følt, at nu er du kommet med en eller anden ide. - At nu har du været med til, at planlægge et eller andet, hvor at du sådan har haft en medindflydelse på tingene, som så har øget din motivation rigtig meget Åhh ja og somme tider for meget fordi, altså nogle gang, så komme man til at tænke arhh, så kan vi det og det og det der. Og så kan man ikke lige helt gabe over det alligevel fordi, at det bliver for meget. Men altså hvad skal jeg sige - Sommerlejr eller et eller andet, eller hvor man sådan virkelig kommer Nina Er der noget du har stået for, måske for hele kredsen eller andet bare for jeres egen lille gruppe, som Hvor du har tænkt, wauw det her, det var mig der lavede det her og det var virkelig lige Det kunne jeg bare og det var en stor succes? Åhh der er mange ting. Jahh det ved jeg ikke Jamen altså jeg laver fx varmluftsballoner på sommerlejr, - Det er rigtig sjovt. Det er sådan, at så ligger eller limer vi papirbaner sammen af silkepapir, 15 meter eller sådan noget, og så 8 kæmpe baner. Og så limer vi det sammen og klipper det ud i facon. Og om aftenen sætter vi det over lejrbålet og så skal den her ballon så svæve, den er kæmpe, kæmpe stor. Det er så mig der står for det og får beregnet hvad vi skal og får børnene til at lime alle sammen. Det er et kæmpe projekt og der går nogle dage med det og så sætter vi det op, og nogle gang lykkedes det ikke. En sommerlejr, der havde vi Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 216

218 den oppe næsten hver aften og den allersidste aften, da forældrene kom, der lykkedes det så. Der var det sådan lige lidt YES. Så er det virkelig et sus, ikke bare for mig, men selvfølgelig alle. Men nu var det jo mig der stod for det, jeahh det her det kunne vi lige Nina: Hvordan føler du, når du er her som frivillig leder? Er du godt klædt på til, at være leder for alle de her unger? Føler du, at du har de rette kompetencer til det? Altså, man får da noget erfaring efterhånden. Men ja, altså der er jo mange kurser i FDF og sådan Nina: Er det noget du benytter dig af, de kurser der er? Jeg har nok ikke været på kursus i - Altså, det sidste kursus jeg var på, der havde vi et førstehjælpskursus. Det er faktisk rigtig godt og i efteråret var jeg på et kanokursus. Fordi, at vi har haft kanoer i rigtig mange år, men nu er der kommet skærpede regler inden for FDF. Og så vil vi jo gerne have, altså at det ligesom er blevet vores regel, at vi har de kurser der skal til, også at klatre også sådan noget. Så på den måde, så Jahh vi prøver at ruste os til, de ting der er Nina: Er det nogle du selv valgte, at du gerne ville eller? Ja ja, selvfølgelig Nina: Er der nogle kurser du tænker, at du mangler eller nogle ting du mangler og nogle kompetencer, du sådan kan opleve i det daglige arbejde, godt kunne tænke dig? Vi har snakket om at, altså jeg ved ikke om jeg selv mangler det, for jeg føler selv jeg er ret pædagogisk over for børnene, de kalder mig alle sammen for flinke leder. Jamen det er sådan lidt Man kender godt der de der skældud typer og så er der nogle som børnene kommer hen til og laver alt muligt. Og der er jeg nok den, der giver lov, og okay og står med børnene. Og et eller andet sted der har jeg det sådan, at jeg kan ikke lide folk der råber efter børnene. Og jeg synes faktisk, at hvis man mangler et kursus i hvordan man skal være sammen med børn, så bør man få det holdt i kredsen. Vi har snakket om, at vi skal have en god underviser ud til vores kreds, så vi får det præsenteret inden for vores egen kreds. Så jeg tror måske også, vi får det til efteråret Nina: Det er noget I arbejder selv med så og ikke noget I efterlyser indefra? Nej, det er faktisk noget, vi vil fokusere mere på. Vi er også meget fokuseret på det, men det er svært at sige at vi gør det. Og det er ret svært for os at sige til hinanden, arhh du råbte altså for meget over for ungerne i dag. Det er bedre, hvis man sådan får det med en katalysator udefra. Der kan sige i den her situation, hvad vil I så gøre og sådan. Det vil selvfølgelig ikke Det var måske ikke lige det, de egentligt lige gør i situationen, men alene det, at man lige tænker over det kan være, at det hjælper til, at man ikke fare op, eller hele tiden råber ti stille eller - Fordi børnene har jo lov til, at sige nogle ting, de er jo bare vilde fordi, at de har det sjovt og man skal ikke bare sådan dæmpe dem hele tiden. Det her lokale vi sidder i, det er super slemt. Jeg har faktisk - Nu er det ikke så slemt for, vi har pillet opslagstavlen ned. Men vi er faktisk i gang med, at få noget lydisolering i det her lokale. Fordi, du kan lige forestille dig, at der er 20 pilte herinde ik. Den er rigtig slem om Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 217

219 vinteren Så det er vi i gang med, at få lavet noget nyt Og det hjælper nok også på det, for vi har rigtig mange børn og de larmer også Nina: Kunne du sådan tænke dig, at de inde fra Rysensteen kunne gøre et eller andet bedre i forhold til kurser. Sådan at de kunne tiltrække, så du kom på kurser noget mere måske? - Jeg tænker, er kurserne for lange? Er de for ligegyldige er de for - Jeg høre meget nogen sige, at så er det en hel weekend jeg skal sætte af til det og at det er det der er skyld i, at de ikke kommer af sted. Jamen jeg ved ikke rigtig om, jeg komme af sted alligevel. Det er fordi, at jeg har virkelig ikke ret meget andet, tid end det jeg bruger på FDF. Men jeg tror - Det er jo ikke fordi jeg ikke kommer på kurser, men det skal være meget specifikke kurser. Jeg mangler stadigvæk et kano instruktørkursus bevis. Og det var jeg rigtig, rigtig ked af, at de ikke havde her i den her sæson, så det skal jeg vente et helt år, faktisk fra vores første kursus til vores andet kursus og det er længe. Det ville jeg altså meget gerne have haft, at der havde været et kursus her i maj måned, så vi kunne have afsluttet det også fordi, at vi har kanoer her til sommer og okay, vi mangler bare prøven, men altså Nina: Man tør heller ikke uden? Johh, for det har vi jo gjort altid, så det er jo heller ikke fordi, at vi ikke har erfaring og vi ved jo godt, at vi kan. Men det er jo sådan set bare beviset vi mangler, men alligevel ik når man ligesom har rettighed. Så synes jeg også, at det er rigtig ærgerligt ikke at kunne fuldføre det. Men hvis der er et eller andet kursus, som jeg synes, at jeg mangler, så vil jeg tage det. Det kan godt være, at det ikke bliver i FDF sammenhæng, hvis der er nogle andre der udbyder, det specifikke som jeg har brug for Nina: Hvordan gør I så? Er det noget I snakke om, at nu mangler vi et eller andet og gør opmærksom på det til landsledelsen? Det ved jeg faktisk ikke. Jo, vi har gjort opmærksom på det her Kanokursus og det har vi også skrevet Nina: Så I kommunikere til dem når der er noget? Ja det har vi faktisk gjort opmærksom på. Men ellers, så ved jeg ikke. Altså, vi opfordrer meget seniorerne til at komme på kursus og vi opfordre også de unge til at komme på efterskole, og i det hele taget bruge de her kurser, som der er for de unge. Og de unge er vilde med kurserne, så det komme de virkeligt af sted på, alle dem vi kan få sendt af sted Nina: Så gør I jo en stor indsats der. Ja, det gør vi rigtig meget, men så er det os andre. Ja det kunne godt være, at vi skulle til at tage til kursus. (navn) har også lavet nogle kurser, det er så igen Det er ikke landsforbundet, men det var sådan mere lokalt, han er fra (by). Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 218

220 22.03 Nina: Så for kredsene her omkring, så har I også lidt et samarbejde, kan jeg forstå. Ja, eller for landsdel Nina: Hvor meget kommunikere I med kredsene omkring jer? Vi kommunikere egentligt ret godt, men når vi så laver nogle arrangementer, så kommer der ikke så mange. - Og det ved jeg ikke hvorfor. Jeg tror det er svært, for hvis det ikke lige er deres mødeaften, så at få - Komme ud til noget andet Nina: Jeg kunne se, at der var en seddel hernede ang. noget fest på lørdag, for at få jer rystet sammen, på tværs af kredsene? Ja det har der også været. Det er også på lørdag, det er rigtigt. Der sker rigtig mange ting på lørdag, det er faktisk lidt uheldigt, for vi har også selv fødselsdag, hvor der er en masse aktive, som skal stå for en masse ting henne i (by) Centeret, - Som vi faktisk får penge for. Så det skal vi også og så har jeg pilte weekend i den her weekend, så jeg kan i hvert fald ingen af delene. Vi skal til Gilleleje og det havde vi arrangeret før de andre ting, så det er lidt svært, når det nu var i vores halvårsplan for Piltene, så kunne vi jo ikke bare lave om. Men heldigvis er der så mange ledere, så det skal nok gå alt sammen Nina: Men hvordan ville du have det, hvis du nu blev bedt om at skulle stå omme i centeret på lørdag eller sådan, er det noget du ville? Jamen det har jeg tit gjort, men det kan jeg jo så ikke på lørdag Nina: Nej, men hvis du nu ikke skulle på lejr, var det så noget du deltager i? Ja ja, så ville jeg melde mig til et eller andet tidspunkt Nina: Så det er ikke sådan noget med, at du skal prikkes på skulderen og Nej jeg havde nok meldt mig til noget alligevel. For to år siden Det kan godt være Du spurgte noget absurd, men det var nemlig for to år siden. Der var ikke så mange der havde meldt sig, så er der én der hedder (navn) og mig, vi havde så meldt os til lørdag og søndag og så havde jeg så skrevet, at vi kunne begge dage. Men vi havde ikke forestillet os, at vi skulle stå begge dage hele tiden. Men sådan blev det faktisk og det synes vi var lidt Altså, normalt har man måske 4 timer eller sådan et eller andet. Den var lidt led, men sådan plejer det ikke at være. Det plejer at være turnusvagter og vi pleje også måske, at få hevet nogle forældre til at hjælpe os Nina: Men hvordan havde du det dengang så 2 dage var det noget I diskuterede? Ja, så sagde vi det bagefter, at det synes vi ikke var okay, men så var det jo ligesom - Så er det også lidt okay, det var sådan denne har gang og næste gang er situationen en anden og man har glemt alt det der. Undtagen lige os, måske. Vi bærer ikke nag, men vi tager bare tingene som de kommer og så skal vi måske bare være lidt bedre til, at få andre med derned eller selv få fundet nogle andre Nina: Men det er ikke noget der er problemer, fx weekenden nu, at der er folk nok? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 219

221 Det tror jeg nok er et problem lige nu. Altså, fordi vi har faktisk rigtig mange ting og Centeret kom rigtig sent, med den her fødselsdag Nina: Men hvem har så ansvaret? Er det jeres kredsledere, der så sørger for at trådene. Er det (navn) der skal finde folk? Det er dem der skal ud, at få prikket folk Nina: Hvilken kontakt har du til kredslederen, altså hvordan du har det med jeres kredsledere? Jeg har det godt. Ja Nina: Altså en god kontakt til dem og du kan gå til dem, når der er noget og? Ja, sagtens Nina: Og hvad betyder det så, det at have en kredsleder, når du er frivillig? Det betyder at Det er selvfølgelig dem, der har det endelige ansvar, og der er dem der sådan skal sige ja til tingene, hvis jeg har nogle vilde ideer. - Og så selvfølgelig også bestyrelsen og styre økonomi og sådan. Men det er da fint, at vi har ligesom også et billede udadtil, sådan med dem og sige det er kredslederen. Men ellers er vi som organisation ret flad. Altså, hvor meget reelt ansvar vi har sådan, det ved jeg ikke Nina: Men hvordan med jeres kredsledere, er de gode til at motivere jer, eller er der ikke noget Nu siger du, at I har en flad organisationsstruktur. Altså er det noget, hvor man en gang imellem går ind og siger Ej nu gjorde du et godt stykke arbejde eller det her, det var helt af helvedes til eller Jah, det kan de godt. Ja eller nej. Nej, jeg ved det heller ikke helt. Det er fordi jeg tænker mig om. Det går nok begge veje vil jeg sige. Det er ikke bare dem, det er også fladt det der, fordi det kan være hvem som helst, som siger ej det var da det var da rigtig godt og sådan det behøver ikke at være dem. Jeg ved ikke om de specielt gør det og sådan. Men det er nok rigtigt, at det er sådan en kredsleder ting, at man bør gøre Nina: Kan du komme på nogle eksempler, hvor du tænker, wauw nu har de lige gået ind og gjort, at jeg lige har øget mig selv lidt mere og at jeg synes, det var fedt at gøre. Altså, jeg vil sige, at (navn) han er super fed. Han er så dejlig en person og meget sympatisk og rar menneske. Fx her til landslejren der er Man skal komme sjovt til landslejren og vi diskuterede sådan lidt frem og tilbage, og så siger han, Ej, men det bliver med, at man skal lave et eller andet specielt. Hvorefter en siger Arhh, det trækker lidt tænder ud, fordi så ryger noget af det her gejl til selve lejren og så var vi måske presset, allerede når vi når frem. Altså lidt negativt sådan. Og det bliver (navn) bare ej det skal vi altså og så tager han kontakt til én, og i løbet af det her møde, hvor vi faktisk ikke lige havde været så aktive omkring det her, så havde Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 220

222 han lige pludseligt planlagt en gummibåd der kommer og henter børnene. Og overnatning og det hele, havde han bare fået på plads, mens vi havde siddet. Han havde snakket lidt i telefon og lidt på computer og sådan. Og så siger han: nu har jeg løsningen den æder vi så. Det er sådan en rigtig fed ting, som han ligesom kan. Der er han motivatoren, som lige tager over og siger, ej nu må vi lige tage os sammen Nina: Er der eksempler, hvor du bare har tænkt, ej nu, nu skal han holde hans mund, nu gider jeg ham ikke? Eller det der, det puhh, det gør lige at mit humør det daler? Hvis jeg ikke lige kan nogle ting, og han virkelig mangler nogle til det og man tænker ikke mig, ikke mig igen. Så kryber jeg måske langt ned af stolen, men altså set fra hans synspunkt, han skal jo finde nogle mennesker til det Nina: Så det er ikke sådan, at han komme til dig hver gang, måske hvis du nu er? Nej, vi har jo mange at tage af. Det meste forgår sådan mest på og så håber vi jo, at der er nogle der melder sig. Men det Vi er heldigvis mange, så der er også mange at prikke, hvis det er Nina: Hvis du nu tænker lidt mere op på organisationsniveau, FDF som en helhed. Er der så noget man fra FDF s side, FDF landsledelse kunne gøre, for at øge motivationen ude i den enkelte kreds, tror du? Kunne man gøre nogle tiltage føler I at de gør noget for jer? Åh, altså vi har jo været rimelig meget inde over landsforbund og sådan noget. Jeg har selv arbejdet på et landskontor. Selvfølgelig bliver der gjort en masse, men jeg ved ikke hvor meget folk egentligt tager imod det. Jeg tror egentligt også, altså nu er der nyhedsmails og alle får lige pludseligt alt at vide. Kredsforsendelsen er lige pludseligt ikke længere sådan noget man får i få mængder. Det er måske fint nok, men den her kæmpe strøm, den gør måske, at du ikke ser der hele. Der er rigtig mange ting hele tiden. Men jeg ved ikke, hvordan man skulle gøre det anderledes. Jeg synes også, at det er rigtig fedt at få mange informationer. Jeg kan godt bruge alle de her informationer. Men jeg høre nogle, som bare ikke ser det, fordi at der er så meget og så er det ligesom nogle, fx kredslederne der skal følge op på det vigtigste og det de ligesom synes er vigtigt Nina: Hvad har du laver ellers udover at være her i (by)? Nu ha du arbejdet inde på Rysensteen. Hvornår har du været derinde? Ja. Der har jeg arbejdet jahh det var før jeg fik børn. Der var jeg i nogle år og så. Det er nok, ja, hvad er det, 15 år siden må det være. Jeg arbejdede i et godt stykke tid derinde og faktisk også efter jeg havde fået børn lidt Nina: Som grafiker? Ja og sad på kontor ik. Der var ikke så meget med internet og sådan noget dengang, så det var lidt anderledes. Vi havde en telefax. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 221

223 31.12 Nina: Hvordan er det så det her, at have siddet derinde og havde været en del at det og nu er en del af en kreds? Jeg går ud fra, at du så kun laver kredsarbejde nu eller? Ja, det gør jeg stort set. Jo men, det er fint nok, men jeg var også med i (by) dengang og (navn) har jo faktisk også siddet på kontoret derinde, og faktisk lavet nogle af de sammen ting, som jeg lavede dengang Nina: Så det er fint nok, bare at være ude i en kreds nu? Det er helt okay. Det er nok noget med, at man får børn og stifter familie og sådan. Altså, det er rigtig godt, at Rysensteen ligesom har de unge hele tiden og fokusere på, at man ikke skal være alt for gammel, når man er på kontoret. Fordi det er ligesom FDF s flow og det er rigtig vigtigt, at det ikke bliver sådan nogle gamle nogle, der sidder der. Fordi så går FDF i stå, hvis ikke vi hele tiden har det her med, at det er de unge der ligesom komme til og får alt ting i gang. Det er ikke fordi vi andre ikke kan, men der skal ligesom tages over. Så det er nok den naturlige ting, at man sådan skal vide at - I starten da jeg var derinde, da studerede jeg jo samtidig med, at jeg arbejdede. Jeg arbejdede kun 3 dage om ugen dengang, så havde jeg studiet ved siden af. Det var også lige tilpas og fint nok, og så havde jeg det andet FDF ved siden af. Der lavede jeg også Der havde vi også kredsblad og lavede redaktørblad, og det sad jeg også og lavede. Det lavede jeg også derinde, men det var så uden for arbejde Nina Det er jo meget sådan en hel livscyklus Jamen det er det jo lidt ik. For nu mine børn, de er jo også vokset op nu og er selv blevet ledere. Det er lidt skægt og man støder så på nogle af dem, man arbejdede sammen med dengang og havde kontakt med, hvis børn så også er vokset op og kommer på de samme skoler og efterskole og sådan noget, hvor FDF ere mødes Nina: Jeg er ikke selv FDF er, jeg er volleyball fanatiker i stedet for. Jamen det er sikkert lidt det samme. Jeg vil tro, at nu er det bare vores forening, men altså, hvis jeg havde gået op i håndbold eller volleyball, så havde det været det samme med kurser og alle de der ting der. Så jeg tror egentligt ikke, der er så stor forskel Nina: Jeg er nået til enden af mine spørgeguide, så jeg skal bare høre til sidst, om du har noget, som du tænker du gerne vil have frem der brænder på tungen, - jeg skal vide? Jeg ved ikke, om du har fået alt at vide eller? Nina: Vi har været vidt omkring. Der er meget brugbart i hvert fald. Det var bare mere om der er noget der undrede dig, eller noget du tænke du lige ville fortælle om? Mmm, nejii, du har fået lidt af hvert. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 222

224 Bilag 15: Interview Nina: Jeg skal høre, hvad du laver først og fremmest? Jeg er studerende. Jeg er færdig med min bachelor, forhåbentligt her den 9.juni. Så der er gang i den. Jeg læser pædagogik på Roskilde Universitet Nina: Og så blev du kredsleder her, for et års tid siden? Ja, meget pludseligt. Det var (navn) der skulle en tur til Norge, at arbejde i 2 til 3 måneder og så Det var i januar måned og så hiver han fat i mig og siger (navn), jeg skal snakke med dig, det er meget vigtigt og jeg tænkte bare: hvad har jeg nu gjort forkert?. Fordi jeg tænkte, at jeg måtte da have lavet et eller andet, siden han er så alvorlig og han hev (navn) med op, som vores kredssekretær og alt muligt og siger: hva hvad vil du sige til, at blive midlertidig kredsleder, de næste par måneder, med henblik på at blive en fast del af kredsledelsen?. Så tænkte jeg: øhh, det skal jeg lige tænke over. Også fordi når man er studerende og ikke altid har de samme døgnrytmer eller hvad jeg lige skal sige, arbejdsrytmer. Så er det lidt presset nogle gang også at have det ansvar der fulgte med Nina: Men hvordan har I så fordelt det arbejdsmæssigt? Det er lidt forskelligt nogle gang. Men jeg plejer, at står for at arrangere vores ledermøder, vi har en gang om måneden. Hvor han så tager sig af nogle af de mere formelle ting, sådan fra Kommunen og hist og her. Hvor jeg sådan er den, der arrangere ting for lederne Nina: Hvorfor og hvordan blev du frivillig leder? Du sagde, at du blev assistent allerede fra 13 år af. Altså, jeg startede jo som FDF er som 7-årrig og havde så en lille pause på to år og startede igen. Så var der en stor Seniorgruppe på det tidspunkt og vi havde det vildt fedt sammen, så det var meget naturligt, sådan bare at blive assistent og tage den videre, den vej fra. Så tror jeg også, at det er sammenhold vi har mellem lederne. Altså, det er jo helt usædvanligt at kunne begå sig vildt godt sammen med en dame på 78 år, som er vores ældste leder. I har ikke interviewet (navn), vel? Nej, jeg har snakket med ham, er han 78?... Han er 78. Men det er sådan basicly, det, tror jeg. At der er sådan et godt ledersammenhold og det, at man er der for børnene også. Altså godt nok, kan de være belastende en gang i mellem, men det er jo også sjovt, at lave noget for dem. Det er ikke alle de her børn, der har det vildt godt i skolen og sådan noget. Det er tit sådan lidt nogle outsidere, og så kommer de herned og kan få lov at være nogen af de seje børn lige pludseligt. Det er fedt, at give dem den oplevelse og få dem til at prøve noget nyt, de ikke er vant til Nina: Jeg vil høre, om du sådan vil give en kort præsentation af jeres kreds, (by)? hvor mange frivillige I har og hvor mange medlemmer og kredsen, hvad der er kendetegnende for jeres kreds? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 223

225 Altså sidst vi havde optælling. Der var vi ca. 147 medlemmer. Og jeg tror, vi har omkring børneledere, som er mere eller mindre på fast basis, som man kan sige, at de kommer De har en jævnlig gang, i løbet af måneden hernede. Så har vi så nogle tilknyttede, det er typisk ledernes ægtefælder eller nogle, som har været leder hernede, men har pause, som alligevel også kommer herned en gang i mellem, men som ikke har faste børnemøder. Så har vi nogle der er arrangementsledere, hvis man kan sige det sådan. Der sørger for, at nogle af de der penge-indtægts arrangementer, (by) Centerets fødselsdag og fastelavn og Sankt Hans i by-parken og sådan noget. Så det er rart, at der også komme nogle kræfter udefra og at det ikke altid lige er børnelederne, der så skal stå for det slæb også. Jeg må tale for, at det normalvis var bestyrelsen, der havde stået for sådan nogle ting, med at tjene penge ind. Men det har vi slet ikke behov for i vores kreds, så det er lederkraft, der skal gøre det Nina: Er der så noget du tænker, der kendetegner lige (navn)? det er helt unikt, specielt Jeg tror meget, det der ledersammenhold. At vi på trods - Altså, andre kredse har vildt store grupperinger som regel, i deres lederopdeling. Jeg hører også udefra Ballerup af, at der er de grupperet i nogle af de gamle og nogle af de unge og Men her er vi simpelthen mikset på kryds og tværs, og kommer godt ud af det, stort set alle sammen. Om man er 50 år og har vidt meget erfaring eller om man er 18, det betyder ikke så meget her, for man har noget forskelligt at bidrage med. jeg kan høre, at I trækker unge ind og lærer dem op Også som kredsleder Så må vi jo håbe, at du bliver ved Ja, altså jeg er blevet indmeldt, som fungerende Kredsleder nu. Så vi er en konkret kredsledelse, så jeg tror, det holder ved Nina: Hvad gør I ellers for jeres frivillige? Belønner I dem på nogen måder, med noget goder eller noget som helst, kontingent eller skjorter eller? Altså lige med henblik på de nye uniformer, som vi får her, eller forbundsskjorter. Der Det er så hele kredsen der får den bonus, at kredsen ud af de penge vi tjener og sådan noget betaler 100 kr. til den første skjorte man får, så der er en 100 kr. rabat på skjorterne. Men ellers, så laver vi grillaftener og jule- og påskefrokost og sådan nogle sociale arrangementer, hvor lederne kan få lov, at koble fra og have det sjovt, uden af skulle tænke på, at der er børn også Nina: Hvad så med landslejren, er det noget de selv betaler også? Vi plejer at få rabat eller en eller anden form for tilskud til lejre som leder, også de weekender vi er på, er som regel gratis som leder. Man plejer at sige, vi har altid en fælles kredssommerlejr. I år skal de så en tur til Sverige og man plejer at sige, at halvdelen af kredslejrsbeløbet får man i tilskud, når man fx skal på Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 224

226 landslejr eller seniorerne. Og når de store tager på en eller anden vandretur til Norge eller Kanotur, så får de, det er som regel altid en kr. man får i tilskud fra kredsen. For at tage med at arbejde. Det er hårdt nogle gange. Det er arbejde, det er der simpelthen ingen tvivl om. Man kommer hjem fra en weekend og føler sig mere bombet end, hvis man havde arbejdet fra 8-4 hele ugen Nina: Jeg skal bede dig om at beskrive, hvordan du forstå begrebet motivation? Hvad det er for dig, at være motiveret? Altså ikke lige i FDF sammenhæng, men bare begrebet motivation. Motivation for mig er, at man har lyst til, at gøre tingene. At man ikke altid føler sig tvunget til at gøre det. At man kommer herned fordi, at man har lyst til det, og at man på et eller andet tidspunkt får noget ud af det. Altså ikke, at man nødvendigvis får penge eller et eller andet materielt, men at man også selv har det sjovt, med at gøre det. Men netop meget det der med, at det ikke er tvunget og noget man virkeligt selv brænder for Nina: Kan du beskrive lidt mere det, du får ud af det? Altså, det er jo fx at se børnene have det sjovt og være glade og at kunne gøre noget i kredsleder sammenhæng for at få lederne Arrangere sådan nogle ting som påskefrokoster og julefrokoster og virkelig se, at det også er sjovt den vej. - Det er det, jeg får ud af det Nina: Kan du give en beskrivelse af en situation, en oplevelse, hvor du har tænkt, at det er lige det her der gør, at jeg er frivillig FDF leder eller kredsleder? Der er nok mange ting, men sådan helt konkret, en oplevelse eller noget, hvor du bare har tænkt, nu er jeg virkeligt motiveret, det er det, det handler om. Altså, jeg havde en dreng, på det hold jeg var på i sidste sæson, som har en eller anden Jeg ved ikke om han har ADHD eller Han har en eller anden form for adfærdsvanskelighed, der nogle gange gør, at han får sådan nogle hysteriske anfald Og han er tit rigtig svær, at nå ind til og reagere nogle gange voldsomt og sådan virkeligt voldelig når man siger noget til han - Og jeg havde sådan en lang periode gået og virkelig, bare været frustreret over, hvad fanden skal jeg gøre ved den her unge. Så på en sommerlejr. Der kunne jeg se, at han var ved at køre sig selv op i det der mode, hvor han bare bliver hysterisk og begynder at slå de andre børn. Så jeg hev lige fat i han og sagde du komme lige med herud engang og står og får en pause. Og så ham knægten der, han var sådan, arrhhh (vrede), han nærmest knurrede af mig og var sur og sådan noget. Men han fulgte med og så blev han stående ude i gangen og så gik jeg ind for at filte videre med de børn, jeg havde filtet med. Så kommer en af lederne som også var med på sommerlejren og siger øhh, (navn) du skal måske lige gå ud til ham fordi, at han siger du har sagt, at han skal stå her og ikke må gå nogle vegne. Og der tænkte jeg, hold da kæft, jeg kan altså nå ind til den her dreng og jeg har en eller anden indvirkning på ham. Det betød bare - Det var en total åbenbaring for mig, at selvom, at det ikke lige altid virker som om, man kan nå ind til ham, så havde han en eller anden respekt for én alligevel. Og havde ligesom udviklet sig lidt i forhold til, da vi fik ham ind. Så det er sådan nogle ting, der Nina: Hvordan har du det? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 225

227 Det føles jo sådan, total succesoplevelse, at nogle af de, hvad skal man sige, de kræfter man har lagt i det her arbejde, at de rent faktisk har lykkedes Nina: Nu er du jo kredsleder og hvad gør du som kredsleder, for at motivere de andre ledere? Jamen det kunne fx være sådan nogle ting som, at man arrangere noget socialt, fælles eller vi har ledersamtaler med lederne hvert årligt, for at høre, hvordan de har det og om der er nogle ting vi kan hjælpe dem med som kredsledere. Eller hvis der er nogle problemer i forhold til de andre, de andre ledere, i forhold til børnene eller et eller andet privat. Så kan de også komme og snakke med os den vej Nina: Er det så noget, - Nu har I jo samtalen hvert år, men ellers også noget de benytter sig af, at komme til jer? Ja, det synes jeg. Det kan godt være, at det ikke altid er fysisk, men så kommer der en eller over Facebook eller et eller andet man lige får småsnakket lidt Nina: Og I føler I kan hjælpe dem også? Ja, altså, og for ligesom at kontakte nogle af de ledere, der ikke er her på så fast basis en gang i mellem og lige høre, - nåhh men hvordan går det så og Hva så kommer du tilbage på et tidspunkt, eller ser det stadig kaotisk ud, eller hvad der nu foregår, og grunden til, at de ikke er fast leder hernede og sådan noget Nina: Er det dit job også at få fat i nye frivillige ledere? Altså, ja i sidste ende er det jo (navn) og mit ansvar, at der er nok ledere til at håndtere alle de børn, der er hernede. Men hvis det går helt galt, så er et jo Altså vi fordeler det jo ret jævnt ud, mellem bestyrelsen, og de andre ledere ligesom spørger kender I ikke nogle, der eventuelt kunne have lyst til, at komme med ned? Nina: Hvordan gør I så, hvis du nu, - Nu ved jeg ikke om du har gjort det -, Men helt konkret har fat i en, I godt kunne tænke jer eller forhører jer om kunne være frivillig leder? Hvordan sælger du, i gåseøjne, det at være frivillig leder? Hvordan motivere du? Bruger du motivation i din tale? Ja, jeg har lige her for at stykke tid siden, fået overtalt en af vores forældre til at blive bestyrelsesmedlem. Godt nok er han ikke børneleder men hans datter går hernede og hans søn er lige startet som pusling, og han har også været med på vores sommerlejr, her sidste år. Han har gået sådan lidt, når han har afleveret ungerne herned, har han snuset lidt rundt og alligevel været sådan, - brændt lidt for godt, at ville være med. Men han vil ikke være leder fordi, det har han ikke overskud og tid til. For ligesom at tale lidt ind til, at nogle af hans kompetencer ligesom kom i spil og hvordan han ligesom kunne bidrage til, noget vigtigt i vores kreds. Og ikke bare sige, nåhh men kunne du ikke tænke dig at komme med her. Men ligesom sige, vi har rent faktisk brug for de evner du har, hernede Nina: Hvordan er det? Sidder I som kredsledere også med i bestyrelsen? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 226

228 Ja det gør vi Nina: Hvor mange er I, i bestyrelsen? Altså, vi er to kredsledere, og så har vi en lederrepræsentant og så har vi seniorrepræsentant, en forældre typisk en eller to forældrerepræsentanter lige nu har vi ikke nogle. Så er der en menighedsrådsrepræsentant og så en formand og en kasserer, og så har vi så også (navn), som også fungere som sekretær Nina: Hvor tit mødes I så? Der er cirka en gang hver anden tredje måned Nina: Og så snakke I de overordnede rammer? Ja, sådan hvordan går det kredsen, drøfter budget og sådan noget. Om vi overholder budgettet og om vi kan tillade os, at bruge nogle ekstra penge til Landslejr fx, så nye telte eller bålfade eller et eller andet, hvad der nu lige er brug for Nina: Er det nemt nok, at trække folk ind i bestyrelsen så? Nu går jeg ud fra, at nogle af dem, det også er dem, der er leder hernede. Der er faktisk ikke særlig mange af dem, der er ledere. Altså jo, jeg tror det er nogenlunde fifty-fifty, hvem der fast er børneleder. (navn) er så ikke børneleder i år, han laver kun sådan administration. Men ellers vores kasserer, er far til nogle af de børn der går hernede, og hans kone har også været fast børneleder hernede. Og vores forman har også tilknytning til FDF, så det er jo sådan lidt internt, men vi søger ligesom at få nogle nye friske ind. Netop igennem menighedsrådsmedlem og forældrerepræsentanter, for ligesom at få et andet syn på det fordi, ellers kan det godt blive ret indspist i måden man gør tingene på. Og ligesom sørge for, at forældrene også er trygge ved måden, det foregår på hernede og at børnene har det godt og sådan noget Nina: Oplever du som kredsleder, nogle gange at I har nogle frivillige, hvor du tænker okay der mangler godt nok noget motivation? De er ikke frivillig af den rigtige grund. Altså, vi har haft nogle leder der sådan, ligesom har været udkørte og det skyldes en blanding af, at de har haft det Altså, at de har haft meget travlt med arbejde og så samtidig ikke lige har orket at være hernede. Der melder de fra og så tager de måske et år eller to, hvor de ikke er børneledere. Hvor de så ligesom får overskuddet tilbage og får lysten igen til, at komme ned, så det gør de som regel også igen Nina: Hvordan er din rolle som kredsleder der? Det er jo, at støtte dem til at sige, at det er altså i orden, at I ikke orker det her nu, fordi det skal jo netop være noget man har lyst til at gøre, så der er jo ingen grund til at Altså, man kan jo heller ikke tvinge folk til, at komme herned hver gang fordi, så har man jo ikke nogen ledere der gider at være her, vel. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 227

229 Men ligesom bare sørge for, at de ved at det er okay, at de ikke behøver at komme her, at de kan Nina: Tager du en snak med dem, eller? Ja, det er der, vi har de der Som regel er det, at vi ringer over telefonen, men typisk face to face. Vi har jo fx to ledere nu her, der holder pause. Den ene, han har problemer med helbredet samtidig med, at han har vildt travlt på arbejdet. Så det er jo klar. De skal jo bare Nina: Og så kommer de lige så stille tilbage? Ja det gør de, når de får lyst til det igen Nina: I har ikke erfaring med, at de så bare bliver væk? Nej de holder altid en eller anden vis tilknytning. Selv folk, der ikke har været børneledere, har i de sidste 10 år kommer tilbage på mystisk vis igen. Vi har en gut rendende her, engang imellem, som ikke er decideret leder, man har selv være medlem her engang som knægt og har aldrig rigtig været leder. Men han er så begyndt, at tage ned sammen med sin datter og hjælpe lidt til en gang i mellem Nina: så I oplever ikke, ledere der smutter af en eller anden mærkelig grund og så bliver væk? - Altså det er meget Nej, jeg ved ikke Vi har bred tilknytning til dem Nina: Har I så ledere der nogle gange Hvor I nogle gange bliver nød til at sige til dem, det er nok ikke her, du lige skal lægge dine kræfter? Jeg har ikke oplevet det i alt den tid, jeg har været leder. Og det synes jeg er tider Så det har der ikke været problemer med Nina: Så du oplever ikke der er Altså, man kan opleve at der måske er to ledere eller et eller andet, der ikke klikker så godt sammen. Men der har ikke decideret været nogle, hvor man har, måtte sige ved du hvad, du skal finde et andet sted at være, der er ikke plads til dig i FDF (by). Det problem, har vi slet ikke haft Nina: Når nu I har med de frivillige ledere at gøre, og der skal laves ting og sager. Hvor meget medbestemmelse har de, i tingene hernede? Altså, vi drøfter jo rigtig mange af tingene, der sker hernede på ledermøder, og vi er også rigtig gode til Det er jo ikke (navn) og jeg der har hele ansvaret for alle de ting vi skal. Der er sådan rimelig mange af lederne, som får posteret mange af opgaverne og tjanser og sådan rundt omkring. Fx er det (navn) og (navn) der står for at arrangere, hvad der nu skal arrangeres i forbindelse med landslejren. Og (navn) plejer at hjælpe med forberedelserne til skt. Hans, for ligesom at have styr på det. Man har sådan forskellige Nina: Hvordan har de fået de områder? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 228

230 Jamen, det er der nogle, der er startet med. Jeg fx jeg skal snart overtage skt. Hans fuldstændigt for (navn), for det starter sådan lidt med: Nåhh men jeg har lige brug for lidt hjælp til det her, eller jeg kan ikke lige overkomme det selv, vil du ikke hjælpe mig med et eller andet?. Eller kunne du ikke have lyst til, at arrangere en påskefrokost. Nogle af vores senior arrangerede en påskefrokost her i år, sådan fuldstændig på eget initiativ. Det sker bare, at man melder sådan selv ind på, at man godt vil Nina: Hvad hvis så jeg kom som frivillig og godt havde Nu med skt. Hans, ej det vil jeg egentligt gerne lige hvad en finger med i spillet. Hvordan bliver det accepteret rundt omkring? Nu har jeg ikke prøvet, at der decideret kom én udefrakommende Nina: Nej, altså hvis jeg var leder her Så ville der være ingen ko på isen, det vil være helt sikker, at man fik lov at have indflydelse på det Nina: Så man får lov, til sine skøre ideer? Lige præcist. De fede ting ved at komme hernede er, at man kan få lov at lave det man vil. Altså, det er jo os ledere der arrangere og planlægger hvad der skal foregå, til hvert møde, så det er jo også bare med til, at motivere folk Nina: Så alle ideer er velkomne? Ja Nina: Er der nogle gange I må sige stop, eller det kan vi ikke eller? Næhh, det er altså virkelig dem, der er leder for de forskellige hold. Der er fuldstændig frihed til, hvordan de vil gøre. Så det ingen ko på isen Nina: Kan du komme på eksempler, på nogle skøre påfund og nogen ting, I bare har givet gas på? Altså, jeg kan ikke lige komme på noget konkret nu, men jeg vi da indrømme, at væbnerholdene laver nogle rimelige vilde ting en gang imellem. Og der har da også været snak om, at vi skal have en ny mødestruktur for væbnere og seniorer næste sæson. Hvor et af forslagene var, at vi skulle have en hulahop-gruppe, der ikke skulle lave andet i to måneder, end at finde på skøre ting omkring, hvad man kan lave med hulahopringe. Jeg ved ikke om det konkret, bliver til noget, men det kunne tænkes. Man kunne vælge at sige, okay, de næste tre møder laver vi ikke andet, end at hoppe på hoppepude, hvis det er det vi har lyst til Nina: Så der er frie rammer? Virkelig frie rammer, for hvad man vil Nina: Det er bare ud fra et FDF grundlag, man så laver tingene? Ja. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 229

231 20.17 Nina: Hvis du nu skulle beskrive jeres kreds socialt, hvordan fungere den sådan, altså det sociale? I forhold til mellem lederne, eller i forhold til børn og leder? Begge dele, meget primært med lederne. Altså, der går de jo rigtig socialt godt, som jeg sagde også, at selv som der er så stort en aldersforskel, så er det ikke altid noget man mærker Jo selvfølgelig ved man jo godt, at dem der har været her længere, har mere erfaring og man støtter sig lidt til dem nogle gange, som ung her. Men jeg snakker lige så godt med (navn) på 78, som jeg snakker med (navn), der er et år yngre end jeg fx Nina: Hvordan med dine egne sociale relationer i kredsen, har du noget at gøre med dem udenfor? I dit private liv? Altså, der er rigtig mange af dem, jeg ser privat også. Altså også for, sådan en som (navn) fx er gamle familie venner og det er selvfølgelig også - Jeg tror, det var derfor mine forældre ville have mig til at gå til FDF da jeg var lille. Fordi jeg ville godt være spejder, men grunden til, at det lige skulle være FDF er var nok, at (navn) var hernede i forvejen Nina: Så du har også venner, der er fra FDF? Ja og jeg har også mange venner, som er holdt op i FDF, men som stadig sådan kommer ned en gang i mellem, eller som jeg også stadig ser, selvom de ikke er frivillige i FDF mere Nina: Nej, så FDF fylder meget også uden for? Ja og vi holder også nogle gang (navn) holdte en tøsefrokost for nogle af lederne, altså de kvindelige ledere. Hvor mændene følte sig lidt overset, fordi de ville, også have en mandeting. Men så kan de jo bare selv, arrangere det Nina: Er du også én af dem, der har været på FDF efterskole? Nej, det har jeg dog ikke. Jeg har nøjes med, at tage på seniorkurser Nina: Har I nogle kredse, I sådan har noget socialt med rundt omkring? Eller nogle venskabskredse og sådan? Altså, vi har jo netværket som, det ved jeg så heller ikke Hvor vi er 8-9 kredse eller sådan noget. Som vi nogle gange laver nogle fælles arrangementer med. (by) FDF har fx inviteret til netværksfest den 28. maj her. Hvor det er muligt for alle fra Senior og væbner at deltage. Det har jeg desværre ikke selv mulighed for, for jeg skal til en 30-års fødselsdag, men ellers var jeg taget med Nina: Er det noget I gør noget for, at få de andre ledere også? Altså, ja det synes jeg. Altså, vi prøvede her for et par år siden, at holde Pilte-rally, hvor de skulle lave sæbekassebiler og løbe om kap. Men problemet er også, at det nogle gange er svært at strukturer mellem kredsene og arrangere og ligesom finde nogle passende datoer, hvor alle kan. Så det endte med, at det stort set - Det var faktisk kun vores børn der deltog. Men det har været lykkedes før, at man ligesom har kunnet samles om noget særligt. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 230

232 Jeg ved i hvert fald, at seniorerne har haft lavet nogle specielle mødeaftener på tværs af nogle af kredsene. Hvor kredsene så har skiftes til at, altså seniorlederne skiftedes til, at lave nogle særlige løbsposter eller et eller andet specielt Nina: Hvad så med sådan noget som kredse, der ikke er så velfungerende i jeres netværk, er det nogle I hjælper? altså bruger I Selvfølgelig gør vi det. Ikke sådan ressourcemæssigt, men vi har netværksmøder en gang Det er hver anden tredje måned, hvor vi ligesom Man kan drøfte, hvad der går godt i kredsen og hvad der går skidt i kredsen. Og i de kredse, hvor det ikke går så godt, er det typisk, at de vil høre, nå men hvad gøre I så, for at løse det her? Nina: Hvad er de typiske problemer, de har så? Det er jo enten, at de ikke har nok ledere eller, at de ikke har nok børn. FDF (by) fx de har to faste ledere og 10 børn. De prøver så nu for tiden, at etablere et nyt Puslingehold, så de regner med at få 20 nye børn ind. Og regner så med, at være tre faste ledere efter ferien. De har så heldigvis ikke pengeproblemer, fordi de har haft en stor grund, som de solgte. Men stadig, lederressourcerne, - det kan godt være lidt hardcore nogle gange kun, at skulle være to, der sørger for alle ting Nina: Hvad med de netværksmøder I er på, er det jer, som kredsledere, der tager til det? Ja, det er kredslederne og så har vi en netværkskasserer og en netværkssekretær, som så også er (navn) herfra i kredsen Nina: Lave du noget udover kredsen, altså som kredsleder, er du så mere aktiv på andre måder i FDF også? Altså, jeg er jo Vi har jo oprettet et hold der hedder Tilteholdet, som er en blanding af anden tumlinge og første pilte, som jeg så er børneleder på aktivt. Og så har jeg kredslederposten og så har jeg ikke flere ting Nina: De Pilte er der her i kredsen? Ja. Men udover FDF (by) er det Altså jeg hjælper FDF (by) engang i mellem, men det er så også fordi, at min kæreste er kredsleder i FDF (by). Så det er sådan meget naturligt også, at tulle derud og lave nogle ting engang i mellem Nina: De frivillige ledere I har, føler du, eller oplever du, at de er klædt ordentligt på til det arbejde de skal gøre her? At de har de rette kompetencer? Det synes jeg da helt klart, også netop fordi, at de kommer ned og laver nogle ting, som de selv brænder for. Og jeg har aldrig oplevet nogen som helst - At der har været nogle problemer med måden at håndtere børn på fordi, vil man ikke arbejde med børn, så er man her heller ikke Nina: Men hvad gør du når du støder på én, der måske var Måske skulle du lige tage på det kursus her eller Er det noget? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 231

233 Altså vil jeg Jeg tror, jeg vil starte med at drøfte det med (navn) Ligesom at få bekræftet, at der var en eller anden mistanke om de her problemer. Men eller så tror jeg i første omgang, at jeg vil sørge for, at den person var sammen med nogle meget, meget kompetente ledere, som ligesom havde styr på, hvad der foregik. Så de ligesom kunne sørge for, at oplære den person. Jeg tror ikke, at jeg decideret ville gå hen og sige: du skal på det her kursus, for du fatter jo ikke en skid. Nej det vil man ikke sige. Det har jeg desuden heller aldrig oplevet, at der er nogle der ikke har kunnet Nina: Men opfordre I nogle gange de frivillige til, at tage på de kurser, som FDF de holder? Altså, vi melder jo ud, at vi har mulighederne for at komme på de her kurser og reklamere engang i mellem for hvad de handler om og hvad man kan lære. Fx holder FDF (by) tit sådan nogle små kurser engang. Ja i kvartalet, det sidste kursus var her den 4. maj. Det handler om, at bygge forskellige båltyper og lave gourmetmad over bål og sådan noget. Hvor vi ligesom opfordrer lederne til at, hey der har I altså en glimrende mulighed for, at få nogle flere færdigheder indenfor det her. Sidste gang, der var det sådan noget orienteringsløb, man kunne melde sig til og lære noget om. Så ja, vi opfordre dem til det, men fordi det er sjovt og ikke fordi, de skal have nogle særlige kompetencer til kredsen Nina: Men oplever du, at der nogen gange måske, mangler nogle tilbud fra FDFs øverste Nogle kurser, der kunne være tiltrængt ude hos jer? Nej, vi får sådan en kredsforsendelse en gang i kvartalet, hvor der netop også er sådan nogle ting, som tilbud, både til seniorer og tilbud til ledere. Så det synes jeg egentligt ikke, vi gør. Fx har vi selv arrangeret førstehjælpskursus, for dem der godt ville have det Nina: Var det fordi der var efterspørgsel eller? Ja, det var det, og så har vi jo muligheden ved, at kommunen så dækker det, så det kommer ikke til at koste os noget, at holde sådan nogle ting. Der har også været snak om, at vi godt vil på hygiejnekursus flere af os. For når vi står og sælger pandekager nede i byparken og sådan. Godt nok har vi nogle enkelte der er Har haft, eller har prøvet hygiejnekursus. Men det kunne være rart, at der var flere af os Også på sommerlejre og sådan noget Nina: Men det er ikke noget, der er gjort noget ved endnu eller sådan? Nej Nina: Men er det noget der er aktuelt, at I gjorde på kredsniveau eller? Det bliver nok på kredsniveau. Men vi har snakket om, at vi ville i netværket arrangere nogle konflikthåndteringskurser, sådan for alle kredsene i netværket. Hvor dem, der har lyst til at deltage kan fordi Det er tit netop, når man har specialbørn og børn med sådan generelle konflikter, som man kan undgå, ved at håndtere dem på en bestemt måde. Det kunne godt være rart nogle gange, at vide inden ungerne køre helt op i en spids, eller man selv køre helt op i det felt fordi, når man står nogle gange Så står man alene leder, med 24 børn og man Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 232

234 skal bare havde det til at fungere og man kan ikke både sørge for, at (navn) og (navn) og (navn) de løber rundt og ødelægger det for nogle af de andre børn, og så samtidig lave noget fælles aktivt Nina: Er der andre af sådan nogle ting, du kan komme i tanken om at I Altså det er nu, du har mulighed for at sige det? Altså, vi har også Vi har haft noget Der var mulighed for noget kano kursus, blive kanoinstruktør. Det var der nogle stykker der deltog i og vi har to der er i gang med at uddanne sig til klatreinstruktør. Fordi de simpelthen selv vil, og så opmuntre vi ligesom til det ved, at det er kredsen der betaler alt udstyret, som de kan få lov til at bruge. Og (navn) der er kredsleder, er blandt anden én af dem, der er ved at uddanne sig til instruktør. Det er også fordi, at det giver, jo også os nogle vildt fede muligheder for, os som kreds, at vores unger kan komme ud at klatre og sådan noget Nina: Nu har du jo en forbundssekretær. Jeg går ud fra, at det er (navn), der sidder inde på Rysensteen? Ja. Der er mange af dem Nina: Ja men han hører vel til her, eller hvad? Altså første gang jeg så ham, siden han blev sat ind, var på landsmøde her i november Og det er ikke noget, vi høre særlig meget fra. Vi har efterlyst meget på netværksmøder, at vi faktisk ikke høre særlig meget fra landsdelen, hvor vores netværksformand har haft taget kontakt til landsdelen flere gange. Også i henhold til, hvad er der af mulighed for sådan nogle kurser, netop konflikthåndtering og alt sådan noget, men det er ikke den store kontakt vi har Nina: Så I kunne godt bruge, at jeres forbundssekretær måske var, lidt mere synlig herude også? Ja, det kunne vi godt Nina: Selvom, at I klarer jer godt, men at I alligevel får jeres forbundssekretær ud? Ja. Det kunne være rigtig rart, eller i hvert fald, at han deltog på et netværksmøde i ny og næ eller et eller andet og så måske, at han bare kommer frivilligt. Men at når vi ligesom siger, hey, vi kunne godt tænke os de her og de her ting af ham. At vi ligesom hører noget igen. Det kan godt være lidt svært, at få respons Nina: Men ellers så fungere det fint nok sådan, altså også med organisationen derinde? Ja, det gør det. Altså, det er jo ikke noget vi mærker helt vildt meget til, hvad der foregår inde på Hovedbestyrelsen. Det er ikke det, vi følger allermest i Med i som kreds. Og det er heller ikke noget der har vildt meget betydning for, hvordan vi gør tingene her i kredsen Nina: Nu har I jo nogle opgaver fx her i weekenden, hvor I skal hjælpe med Centerets fødselsdag. Oplever du nogen gang, at I ellers har andre opgaver, som demotivere jeres frivillige, og hvor det bliver en sur tjans, som fylder meget? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 233

235 Altså, vi har nogle gange når det er Fx holdte, kirken jo melodi grand prix aften i forbindelse med, at der var melodi grand prix i Ballerup Super Arena. Og der følte vi lidt, at vi var sådan lidt tvunget til at komme Fordi det kunne vi simpelthen ikke tillade os, at sige nej til, og vi lagde rigtig mange lederkræfter i, at det skulle klappe og gå godt. Men det var jo ikke noget, vi fik noget økonomisk ud af eller noget andet end goodwill. Og vi er så heldigvis også blevet rost til skyerne af præsterne derinde fra, for vores effektivitet og sådan noget. Men det kunne godt mærkes på lederflokken, at det var ikke det, vi helst ville have gjort Nina: Føler I, at I har mange af den slags opgaver? Nu ved jeg, at I tjener penge på dem, at det så demotivere dem, at der er for mange eller er det passende? Nogle gang kan det godt være lidt besværligt, at få skrabet folk sammen til, netop at møde op i centeret. Vi havde sådan et arrangement for Centerets side af i vinters, hvor nogle af vores Seniorer endte med, at skulle stå at lave bål, så børnene kunne stå at lave snobrød midt om vinteren, hvor det var sådan lidt - Ja godt nok, så betalte vi biografbilletter til de seniorer der var afsted, men det var for pengenes skyld og det var for at få noget ekstra ind, det var ikke Nina: Det der fik dem af sted, var det så biografbilletterne? Ja. Og så lidt sammenholdet, som seniorgruppen har. De spænder jo også rigtig godt sammen Nina: Så nogle gange giver I noget for, at de yder noget? Eller er det den måde, I får dem til at komme? Det plejer vi ikke at gøre. Det var et.. det vil jeg sige, det har jeg ikke oplevet Nina: Hvordan får I dem ellers til at lave de der opgaver, som man ikke rigtig gider lave? Altså, vi er jo som regel altid en fast gruppe, der har det der ansvar i sidste ende, som ender med at skulle tage derned, hvis det er. Og man ved, at det er meget sjældent det sker. Så man gør det alligevel fordi Det er måske engang hvert tredje år, man hænger på fanen. Så det er ikke det store problem. Ellers så er forældrene som regel også rigtig gode til at hjælpe til, når vi ligesom selv hiver fat i dem. Det er ikke så mange der opsøger det og siger hey, vi vil godt komme og hjælpe. Men hvis vi opsøger dem, så - Jeg ved ikke, om der er på alle holdene, men på de fleste af holdene, er der i hvert fald rigtig god forældrekontakt Nina: Hvis vi sådan kigger lidt op på organisationsniveau og op på øverste ledelse. Er der så noget de kan gøre inde fra Rysensteen og bestyrelsen for at øge motivationen for dig, som kredsleder og hos dine frivillige ledere? Altså, jeg vil sige, at umiddelbart tror jeg ikke, de kan gøre vildt meget Nina: Der er ikke noget I savner? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 234

236 Næhh, og det er jo heller ikke særlig meget vi egentligt interessere os for, hvad der - Altså jo selvfølgelig tager vi til landmøder og vi er interesseret i, hvad der foregår på landsplan og sådan noget. Men ellers det er jo ikke sådan noget, der påvirker os som kreds her. Det er jo mere sådan nogle kredse, der fx er ved at lukke fordi, at der er for få medlemmer eller ikke har nogle penge, eller hvordan og hvorledes. Der måske, er mere afhængige af landsforbundet Nina: Så I har ikke behov for landsforbundet, som sådan? Ja, det har vi jo i og med, at de ligesom er - Organiserer det på det højeste plan og ligesom sørger for, at alt køre rundt. Men for den daglige gang hernede i FDF (by), tror jeg ikke det påvirker særlig meget Nina: Jeg er nået til det sidste spørgsmål. Til sidst har jeg bare at høre, om der er noget du sådan sidder og brænder inde med? Som du gerne vil ud med, fortælle, nogle oplevelser omkring motivation? Noget du er frustreret over, noget du gerne vil have hjælp til eller? Jeg vil sige at nogle gange, kan man jo godt føle sig lidt forpligtet til, at man bliver nød til at komme hernede Nina: Er det i din status som kredsleder eller? Både kredsleder, men faktisk mest i funktion af børneleder. Fordi man kommer hernede fast hver tirsdag, men det fede er jo så også bare at, sådan en dag som i dag, har jeg jo valgt at få en af de der lidt eksterne ledere til at komme ind og erstatte mig. Fordi jeg netop har mit projekt jeg arbejder med og sådan noget. Men man ved jo også, at den ikke går hver gang, fordi børnene også har brug for, at det er de sammen der kommer hver gang, så de ligesom har noget at forholde sig til. Så nogle gange, kan man godt være lidt demotiveret når man kommer herned og tænker; arhh jeg orker ikke alle de børn. Men når først, man kommer i gang, så er det jo sjovt. 36:09 Nina: Så det der med at sidde derhjemme og tænke puha nu skal jeg af sted, hvad får dig så af sted? Det gør jo, at jeg ved, at jeg får noget ud af det, selvom det er lidt hårdt. Det er jo lidt ligesom, at man skal på arbejde. Jeg synes, at jeg har et skide godt arbejde Arbejder i et teater. Men nogle gange, har man bare ikke lyst til at tage på arbejde. Men når man først er der, så er det en helt anden sag, end lige inden man tager ud af døren Nina: Så hvad er drivet? Hvad er belønningen for, at komme her, de dage du føler dig demotiveret til at komme? Hvad er det der ja At jeg så ved, at der er nogle af de andre ledere der er der. Altså, de har det jo på sammen måde. Så de støtter ligesom én, når man ikke er så motiveret og så omvendt også. At man så kan hjælpe dem, når de ikke er helt på toppen Nina: Så man hjælper hinanden med at hold gejsten oppe? Ja. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 235

237 36.59 Nina: Og man føler også, at det er helt legalt en gang i mellem at sige, nu -Jeg kan ikke lige komme i næste uge? Nej lige præcist, det er der. Bilag 16: Interview Nanna: Jamen, Jeg ved ikke, hvor meget du har hørt om det her. Men det handler om, at vi skal skrive speciale omkring, hvad der motiverer ledere i FDF. Så først vil jeg gerne lige høre om, hvordan du er blevet leder i FDF og hvorfor? Øh. Jeg har været FDF lige siden altid. Mine forældre var ledere, så jeg har været FDF er - siden lille, og så startede jeg med at være hjælpeleder på puslingeholdet. Og så kom jeg på hjælpeleder på pilteholdet, og så kom jeg på efterskole. Og da jeg så kom tilbage, så ville jeg gerne udfordres lidt, så nu er jeg ansvarlig leder for væbnerholdet Nanna: Så du er vokset op igennem organisationen? Nanna: Men, hvad er det så der motiverer dig? Hvad er det der gør, at det er fedt at være FDF der? Øh Dem jeg gør det sammen med, tror jeg. Det er ikke så meget det vi gør. Men det er nogle gode og engagerede ledere, som jeg er sammen med, og som laver nogle fede møder. Og så får man bare noget igen på et andet plan. Når man kan se, at ungerne hygger sig, når de sidder rundt om et bål, og man kan se, at de hygger sig. Og så er det en speciel oplevelse, hvis man har en andagt eller et eller andet og man kan se, at de her unger rent faktisk får et eller andet ud af det. Det synes jeg er rigtig fedt Nanna: Har du sådan nogen måde, hvorpå du vil definerer motivation på? Altså, hvad motivation det er? Hvad vil det sige at være motiveret? Øh, engagement og lyst, tror jeg. Det er nok det tror jeg Nanna: Har du nogen konkrete eksempler på, at en eller anden aktivitet I har lavet, eller en episode, hvor du har tænkt; at lige nu der er det bare super fedt at være FDF er og jeg holder aldrig med det? Øh det har nok været Da vi var i Norge at vandre. Det var ikke som leder. Men der ville vi op på toppen af Norges højeste bjerg og da var det en yes-oplevelse. - At det var fedt det her Nanna: Fordi at det også havde været en personlig udfordring? Ja og fordi, at man kunne få lov til at gøre det sammen med nogle på sin egen alder Nanna: Ville det være noget, som kunne motiverer dig igen en anden gang, hvis I tog af sted igen? Helt sikkert. Det vil... ja, så skal man prøve det igen, og have de nye med og give oplevelsen videre. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 236

238 02.57 Nanna: Og så vil du måske komme med som leder næste gang og være den, som skulle sørge for, at alle kom med? Ja, nu var jeg også forrest det meste af turen. Men der var ikke sådan nogle mindre børn med, så vi var mest store seniorer og ledere Nanna: Hvor mange var I af sted? Vi var 28, tror jeg Nanna: Sådan som i dag, når du står og skal af sted til FDF, hvad for en følelse har du så? Hvad tænker du så? Øh Om jeg har styr på det. Om vi vi skiftes til at være ansvarlig leder på mit væbnerhold, så jeg tjekker altid lige, om det er mig, som er ansvarlig, eller om jeg har styr på tingene. Ellers så Nanna: Glæder du dig til at skulle af sted? Ja, jeg glæder mig. Det sidste halve år har været lidt hårdt, syntes jeg. Vi har nogle vilde væbnere, som kan tage ret meget af energien. Så der har vi, det har været hårdt synes jeg og jeg kan også godt mærke, at her efter en helt sæson er jeg lidt tappet for energi. Men jeg glæder mig hver gang Nanna: Hvor mange væbnere har I? Lige under 30. Vi har været over Nanna: Det er også en del. Og hvor mange ledere har I til dem? Fire, vi startede med at være fem. Men nu er vi nede på fire Nanna: Men hvis du nu skulle komme med nogle eksempler, som gjorde det lidt træls nogle gange at være leder. Nu sagde du lige for eksempel det med børnene, at det havde været lidt hårdt. Ja, men altså, der skal jo altid være nej-typen der altid skal sige nej. Så er der det generelle støjniveau, som er fuldstændig sindssyg på vores væbnerhold, det er helt vildt. Og efter halvanden time, så kan man godt være lidt ør i hovedet Nanna: Så det er hovedsageligt børnene der godt kan være årsagen til, at det nogle gange bliver et tungt læs? Ja Nanna: Laver du FDF arbejde uden for kredsen. Øh ja. Altså nu skal jeg være skuespiller på den store scene, til sommer, på landslejren. Og jeg er lige kommet med i et udvalg, der er blevet udsat af hovedbestyrelsen. Sidste landsmøde blev det vedtaget, at der skulle laves nogle regler for kommunikationen på nettet og de sociale medier. Og så skal der laves nogle regler, der skal gælde fra næste landsmøde og der kommer så et udvalg, der skal lave det. Og så har jeg taget nogle billeder for Flux og lidt forskelligt, men ikke så meget. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 237

239 05.53 Nanna: Så du har masser af kontakter rundt omkring? Efterhånden ja Nanna: Det er super at have et godt netværk Nanna: Oplever du ofte, at du har de der gode oplevelse i FDF, altså, hvor du tænker det er bare Der er ingenting som kan stoppe mig? Ja, det synes jeg. Helt sikkert, øh Måske ikke lige på hvert eneste møde, men det er også forskelligt, hvad vi laver på møderne, og hvad jeg personligt synes er sjovt. Altså om, hvis vi er udenfor og lave rafter og det er regnvejr, så er det ikke lige den dag men der er mange møder, hvor at det bare kører. Jeg synes, at det er fedt Nanna: Hvis nu, at du skulle komme i tanke om bare et eller andet som kan få dig til at stoppe i FDF, hvad var det så? Øh Nanna: Hvad skulle der ske så? Det skulle nok ikke stoppe permanent, tror jeg. Men jeg kunne forestille mig, hvis der kom et dødsfald i familien, som jeg ikke havde regnet med, så tror jeg måske, at jeg ville have en pause eller et eller andet. Men jeg tror det ikke. Det er ikke noget, som jeg forestiller mig, at jeg skal have en pause i længere tid. Jeg skal helt sikker ud og rejse i længere tid Nanna: Når I planlægger møder, har alle mulighed for at komme med ideer og blive hørt? Vi plejer at holde et, et møde for hvert halve år. Og så planlægger, hvad der skal ske på de møder og hvad overskriften skal være, og så planlægger vi i grove træk, hvad der skal ske og så sætter vi en ansvarlig, som skal stå for, at det sker og så give nogle opgaver til de andre opgaveledere, hvis det er, og sådan Nanna: Så det er på holdet, at I har den? Ja Nanna: Hvad nu med kredsen. Med hele kredsen, har I nogen ledermøder der? Ja det har vi, første tirsdag i hver måned, har vi det Nanna: Og der har alle også mulighed for at? Alle Alle klasserne plejer at være repræsenteret. Der er ledere der har børn, som tager hjem. Men de fleste klasser plejer at være repræsenteret Nanna: Så hvordan er din Din oplevelse af, hvis nu du har en ide, hvordan bliver den modtaget, hvordan reagerer de andre, når du kommer med en ny ide? Rigtig, rigtig positivt synes jeg for det meste. Vi har Vi er gode til at holde dialog i kredsen. Vi har ikke så stort et skel på aldre af ledere i kredsen, det er en meget blandet gruppe på alder. Vi har en meget god dialog i kredsen og også med bestyrelsen. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 238

240 08.48 Nanna: Det er jo godt Nanna: Har du et eksempel på, at du har at du er kommet med en ide, som er ført ud i kredsen, og hvor du har tænkt, at det bare er super fedt, at der er taget godt imod det? Jeg er lige kommet med en ide, om en ny mødestruktur på væbner holdet. Fordi næste år kommer der 30, 2. pilte op og bliver væbner og så er vi en væbnere. Så vi overvejer at indsætte racegrupper, så lederne går sammen parvis eller tre og siger; det kunne vi godt tænke os at lave, og så laver vi fire fem grupper hvert kvartal. Så det kommer til at foregår lidt ligesom et seniorkursus, hvor man vælger Nanna: Så man vælger et tema for en periode? Ja, kvartalvis. Fordi så kan så har lederne mulighed for at lave det, som de selv synes er sjovt, og så har børnene også mulighed for at vælge det, som de selv synes er sjovt Nanna: Ja det er klart, at hvis man har børn, så er det svært at ramme en aktivitet, som alle synes er sjovt. Præcist Nanna: Okay spændende, og det er så blevet modtaget godt? Ja, det er det. Vi er ikke helt færdigt med planlægningen. Men det bliver indført næste år Nanna: Sejt. Hvordan fungerer I sådan helt socialt i kredsen? Øh.. Rigtig, rigtig godt. Vi har, vi har leder arrangementer en, to-tre gange cirka, om året Nanna: Hvad laver I så der? Vi har julefrokost, hvor det er alle lederne og seniorerne Men vi har også været inde på, at du også laver en masse udenfor FDF, og derigennem har du vel også et stort netværk eller hvad? Ja det synes jeg. Jeg kender rigtig mange, som sidder inde på Rysensteen. Min far han arbejder også inde på Rysensteen Nanna: Okay, ham kan jeg ikke lige sætte ansigt på. Han er derinde deltid. Så derigennem kender jeg rigtig mange Nanna: Hvordan er det lige, at det der U-net det fungerer? U-net er landsdel 8 s netværk, og vi laver mange arrangementer inde på Rysensteen og også med Når jeg tit er inde på Rysensteen, så har jeg også lært mange at kende Nanna: Men det er kun for lederne eller hvordan? Øh ja, det er det Nanna: Hvordan er din kontakt til kredslederen eller ledelsen, er det vel? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 239

241 Den er rigtig god. (Navn), som er den ene, er lederassistent på væbnerholdet. Og så er der (Navn), han er ikke meget ældre end mig og vi svinger også godt sammen. (Navn) har også været min væbner leder. Så jeg har et rigtig godt forhold til begge to Nanna: Og hvordan har du det sådan, hvis nu du står med et problem til et møde, vil du så gå til (Navn) eller? Det kommer an på, hvad problemet er. Vi har også en leder der hedder (Navn), han er sådan en person, som kan svare på næsten alt. Så det er ham eller (Navn), som jeg går til, hvis der er et problem Nanna: Så det er nemt nok at gå til Kredslederen, hvis der er et problem? Helt sikker. Der er overhovedet ikke nogen problemer Nanna: Føler du dig klædt på til at være leder? Eller føler du, at du, at du mangler et eller andet? Jeg synes, at jeg er blevet klædt mere på efter denne her sæson. Jeg kan godt mærke på mig selv, at jeg kun snart er 18 og at jeg ikke er uddannet pædagog og måske ikke har alle redskaber i mig til og alle metoderne til at håndterer en situation. Men jeg synes, at jeg lærer meget og som sagt, så har jeg nemt ved at få hjælp, hvis jeg har et problem. Og jeg synes, at det går fremad, og at jeg bliver mere og mere klædt på til at være leder Nanna: Men er der noget konkret, som du føler du har behov for, og for eksempel at komme på kursus i eller få noget viden om? Konflikthåndtering generelt mellem børn, og så ja en lille mere smule forståelse af, hvad sådan nogle børn de gør og hvordan de generelt opfører sig Nanna: Så nogle pædagogiske Den del af arbejdet? Ja, det synes jeg, at jeg mangler lidt. Jeg undskylder mig selv ved at kun snart er 18 år Nanna: Har I pædagoger i blandt jer? Øh nej, det tror jeg ikke, der er nogen, der er uddannet som. Men de fleste er jo forældre så Nanna: Tager du nogen gange på FDF kurser? Øh ja. Jeg har været på to seniorkurser, men jeg ville gerne have været til flere. Men jeg har som sagt haft mange ting at gøre. Jeg tager på seniorkurser og ellers ikke rigtig andet af kurser i FDF Nanna: Ja men det er vel også det der er, når man er under 18 år? Der er nogle enkelte netværkskurser, men det er ikke noget, som jeg har brugt Nanna: Hvad har du været på af seniorkurser? Jeg har været på SKS to gange. Det holder jeg rigtig meget af. Jeg har to tilbage, som jeg håber, at jeg kan komme med på begge to. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 240

242 15.36; Hvad for en type kursus er det, så du har tilbage? Jeg vil gerne have noget, hvor jeg bliver udfordret fysisk Nanna: Er det udegrupperne? Ja, det er det eneste som kan give mig det, det er udekurserne. Så det er helt klart udegrupperne, som er de hårdeste Nanna: Synes du kursus udbuddet det er passende, når du ser indbydelserne? Ja, det er rigtig, rigtig godt. Især de sidste par gange, har det været helt vildt exceptionelt Nanna: Så der er ikke noget, som du mangler eller savner i forbindelse med det? Nej, overhovedet ikke Nanna: Hvordan foregår kommunikationen i kredsen, både sådan mellem jer ledere på holdet og fra kredslederne af? Det kommer an på, hvad det handler om. Altså, hvis jeg har et generelt problem eller et eller andet, som jeg skal have løst, eller og så over mail og så bruger vi Dropbox, som er et fildelinssystem og det fungerer rigtig godt begge dele Nanna: Jeg lagde også mærke til, at I havde en opslagstavle dernede? Øh ja, det er ikke noget vi som sådan bruger, vi har en kalender derned, som vi skriver tingene på. Men ellers så har vi sådan nogle - nogle rammer til at sætte information i, men de er mest til forældre og børn, så de kan se det Nanna: Så kommunikationen med forældre fx, det foregår mest i papirform eller? Ja, altså de får Børnene får papir med hjem og så videre. Og så.. Vi plejer også at sende det ud på mail og så bliver det også lagt ud på vores hjemmeside, hvis der er invitationer til weekender og så videre, så kan forældrene også hente det der Nanna: Føler du, at du bliver bakket op af kredsledelsen Altså, oplever du, at de er der for dig? Ja, rigtig meget. (Navn) er Har jo været min væbnerleder altid. Ham er jeg rigtig glad for. Jeg ser meget op til ham. Han bakker mig også rigtig meget op, i det som jeg laver og hvis jeg får en ide, så plejer han også at være der, og sige om det er en god eller dårlig ide Nanna: Har du prøvet at have en kredsleder Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor længe han har været der? Men har du prøvet at have en, hvor det ikke har fungeret? Nej, (Navn) har været kredsleder, sådan mens jeg har haft brug for, at der har været en kredsleder. Jeg tror nok, at der har været en anden en, mens jeg har været mindre. Men jeg ikke lige huske, hvem som det har været Nanna: Har du nogle eksempler på, hvor kredslederen Altså både (Navn) og (Navn) virkelig Hvor du har haft brug for dem. Og hvor de virkelig har været der? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 241

243 Øh Jeg ved ikke om jeg har haft decideret brug for dem. Men jeg er blevet bakket op. Jeg vil gerne med til landsmøde, og det fik jeg lov til at komme med til, som observatør, sammen med (Navn). Og.. men det er mest på Væbnerholdet, hvis jeg får en ide. Fordi (Navn) også er leder på Væbnerholdet. Så det er mest der, at jeg sådan oplever det Nanna: Har du nogle eksempler, på nogle ting I har lavet, hvor du får lyst til at blive, hvor du slet ikke har lyst til at slutte aftenen eller aktiviteten. Fordi det bare har givet mere lyst til at fortsætte? Jeg vil sige i denne her sæson med Væbnerholdet, der har man været træt efter et møde. Selvom det har været sjovt. Men det har taget på kræfterne, da der har været så mange. Men rigtig mange af Seniormøderne har været rigtig, rigtig sjove. Hvor vi har lavet nogle fede ting. Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at fortsætte resten af natten, men det giver mig lyst til at komme igen og dele det med de andre. Det som jeg har oplevet Nanna: Du fungerer stadigvæk selv som seniorer, selvom du er leder? Ja, seniormødet starter lige efter at væbnermødet stopper Nanna: Så du går direkte videre. Så du har også en lang FDF dag? Ja, jeg komme mellem fire og fem og så er jeg her til klokken ti Nanna: Har du nogen gange oplevet, at det som at der har været en konflikt mellem det, som du gerne vil og det som du skal? At du egentligt har skullet varetage en opgave, som du slet ikke gider? Jeg har rigtig meget ved siden af; mit arbejde og min skole og jeg har mit band. Og jeg har været låst op på meget skuespil det sidste stykke tid. Så jeg har og det er gået meget ud over min familie derhjemme og min skole. Fordi jeg engagerer mig så meget i det det, som jeg nu en gang gør. Så det har, så det, at jeg er gået til FDF og mange af de andre ting, er gået lidt ud over min skole det sidste års tid og min familie derhjemme. Men det er ikke sådan, at det kun er FDF s skyld Nanna: Men det er heller ikke sådan, at du overvejer og skære ned på FDF? Nej, overhovedet ikke. Så er det de andre ting, som jeg skærer ned på Nanna: Får Altså nu ved jeg jo godt, at du ikke får nogen løn for at være FDF er, men hvad føler du så, at du får? Oplevelser. Og så nogle livsværdier og nogle holdepunkter og netværk. Et kontaktnetværk som jeg kan være stolt af at have, og som kan være rart at have en gang imellem. Der er altid en som jeg lige kan hive fat i efterhånden, som jeg lige kender. Og så synes jeg, at man får nogle gode værdier i FDF. Og som man kan leve op til og give videre. Og det synes jeg er rigtig fedt Nanna: Nu sagde du for eksempel det der med, at du havde noget godt netværk. Hvad betyder lederne hernede for dig? Mine gamle væbnerledere, hvor den ene så er leder sammen med mig nu, og den anden er min Seniorleder, betyder rigtig meget for mig. De skal også med til min 18 års fødselsdag og Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 242

244 sådan noget. Så der er nogen som jeg har som jeg ser rigtig meget op til, og som også er rigtig gode venner privat. Og så er der mange af de andre, som er leder på de andre hold, og som jeg også holder meget af, og som jeg er rigtig glade for, at de er her. Men de er ikke sådan, at de også er med til mine fester. Men jeg er glad for, at jeg kender dem og det er rart at kunne tage fat i dem indimellem Nanna: Har I nogen ting som I laver, og som overhovedet ikke har noget med FDF at gøre? Har du nogle af dem, som er med i FDF og som du laver noget med? Jeg går i skole med nogle af dem, som jeg er senior med. Og så, æh Som sagt, jeg bliver snart 18, og der skal to af lederne med, med til den fest. Men ellers så ikke sådan rigtig, nej Nanna: Som leder betaler I selv kontingent og skjorte for eksempel? Ja, det gør vi Nanna: Så der er på samme vilkår som medlemmerne? Ja, fuldstændig Nanna: Men hvis nu for eksempel nu du siger, at du har været på seniorkursus, er det kredsen som betaler det? Ja, det er kredsen som betaler det hele. Både transport og selve deltagelsen. Vi mangler ikke penge her i kredsen, og så synes vores bestyrelse og vores ledere, at det er noget som er med til at uddanne de kommende ledere at sende dem på seniorkursus. Så det er noget, som kredsen gerne vil betale. Og så får vi også meget tilskud fra kommunen Nanna: Så det er en frynsegode at komme med på kursus? Ja Nanna: Nu har vi godt nok også snakket om det der med, at du ikke lige har prøvet at have en kredsleder, som ikke fungerede. Du har kun oplevet, at det har fungeret. Men kunne du forestille dig, at der var en passiv kredsleder som var som ikke var synlig her, og som ikke kom herned, og at det kunne betyde, at du blev en dårligere leder? Jeg tror ikke kommunikationen mellem de andre ledere, ville blive dårlig. Vores kredsledere er gode til at holde sammen på folk og holde styr på, hvem som gør hvad og hvis der skal laves noget, at hive fat i de forskellige og spørge, om de ikke vil hjælpe. Vi har haft en kasserer i kredsen, som har været meget passiv i kredsen og det fungerede ikke ordentlig. Nu har vi fået en ny, som er rigtig god. Og nu er det rigtig, rigtig godt. Og jeg kunne forestille mig, at hvis det var vores kredsleder, så ville det være helt ude i skoven Nanna: Tror du så ikke også, at der var flere ledere som ville, som ville miste motivationen? Det tror jeg, ja. Jeg tror, at det er et godt forbillede, at have en ordentlig kredsleder Nanna: Så kredslederen er også meget med til at motiverer dig? Ja, helt sikkert. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 243

245 26.38 Nanna: Hvis nu kredsen skulle gøre et eller andet for, at du skulle synes, at det blev sjovere at gå til FDF, hvad er det så, at I mangler i kredsen? Det er den kommende mødestruktur på væbnerholdet, som nu kommer. Så jeg ikke kører død igen efter sådan en hård sæson. Det tror jeg, at det vil hjælpe til at gøre, både gøre det sjovere for mig og for børnene. Så det der mangler er på vej, kan man sige. Så det er super Nanna: Hvis så FDF, som forbund, kunne gøre noget, hvad kunne det så være? Det er et svært spørgsmål Nanna: Altså, man kan jo sige, at det som de gør i forvejen det er jo at lave kurser fx og at sørge for, at der er en landslejr hvert femte år. Jeg synes, at det de gør, er rigtig godt. Og jeg..altså, nu har jeg været på landsmøde en gang og jeg synes, at det er nogle spændende forslag, der bliver stillet op og det, at der bliver tænkt nyt og det, at der kommer en ny skjorte det er med til at udvikle os. Så jeg synes, at det som hovedbestyrelsen og forbundet gør nu er godt. Jeg ved ikke, om de skal gøre noget bedre. Men jeg synes, at det er super, at de hele tiden udvikler os Nanna: Så der er ikke noget, som du går og savner til hverdag? Nej Nanna: Det var sådan set det sidste spørgsmål, som jeg havde. Medmindre du har noget, som du lige sidder og brænder inde med? Nej, jeg synes, at vi har været meget godt rundt om Nanna: Jamen jeg siger i hvert fald mange tak, tusind tak for din tid. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 244

246 Bilag 17: Interview Nanna: Det jeg først skal spørge dig om er, hvorfor og hvordan du blev leder i FDF? Jamen jeg har jo været med siden, jeg var 7 år. Og da har jeg så rigtig godt kunne lide det, og min bror har også været med. Og så har vi været med på alle lejre. Der har altid været et godt sammenhold, så vi har altid bare hængt ved her Nanna: Var jeres forældre også aktive? Nej, overhovedet ikke faktisk. Det er sådan lidt specielt Nanna: Så I er bare vokset op igennem organisationen sammen, eller kredsen? Ja, så har der været nogle sabbatår, hvor man lige har slappet lidt af. Det er der i lederårerne, hvor man lige har for travlt, eller har bijobs. Og så har man lige valgt ikke at få hold, og så kommer man tilbage igen. Og så er jeg kommet ned og har fået puslingeholdet. Det er meget sjovt Nanna: Hvis du skulle sige, hvad motivation det er, hvad ville du så bruge for nogle ord? Hvad ville du sige det med? Det er, at man er glad for at komme her, det er nogle rare mennesker, der er her. Man kan snakke med alle sammen. Der er ikke nogle stridigheder eller sådan noget, som der godt kan være på arbejdspladser. Sådan nogle, som man ikke kan lide. Så plejer der at være - at man bliver stødt ud. Men der er lederflokken hernede, sådan rimelig samlet og ens tænkemåde og sådan Nanna: Så det er et rart sted at være? Ja, og der er også rimelig mange aktiviteter kun for ledere. Vi har været ude at bygge sheltere i vores hytte, og der mødte også en masse op. Og så hygger man der. Får snakket om gamle røverhistorier Det er meget sjovt, det er nok hovedsagen. Men det er også rart at have med børn at gøre. Og så vide, at man gør en forskel, og at de kommer hen og giver et kram, det er rart Nanna: Har du nogen eksempler på nogen aktiviteter, som I har lavet, hvor det bare har været rigtig sjovt og fedt at være FDF leder? Der er Jamen nu er jeg jo sådan lidt håndværkeragtig. Så det er, det der med det fysiske arbejde, hvor vi byggede shelters. Det synes jeg er sjovt, og hvor vi kan gå og hygge og grine af hinanden og alt det der Nanna: Så det er det sociale, samtidig med, at der bliver lavet noget? Ja. Det der med at sidde på sin flade røv, det er ikke lige mig. Og jeg - at der er mange der også har det sådan Nanna: Det er også min opfattelse af FDF, at det ikke er det folk helst vil Nanna: Men, hvad er det, der er den vigtigste faktor for, at du kommer igen hver eneste uge? Er det børnene, er det sammenholdet? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 245

247 Det er både børnene og sammenholdet. Nu har vi jo nogle gange kan det godt være støjende med nogle og tyve børn. Så det kan godt tage lidt tid at få ro på dem, og nogle gange når mødet er fordi, så sidder man; puha, det var hårdt. Men alligevel kommer man igen, fordi man får positive tilbagemeldinger fra forældrene, om at det er noget godt noget vi gør. Det hører også med, at når man yder en frivillig indsats, at man så får et klap på skulderen med. For ellers kan det godt blive lidt tungt Nanna: Hvor mange ledere er I til de ca. 20 børn? Vi er, vi har to assistenter på. Og så er vi to ledere nu, vi var tre, men den ene er gået på barsel. Så vi mangler en barselvikar lidt Nanna: Assistenterne er de under 18? Ja, og de er med på lige fod som os andre. Og de har opgaver og sådan noget. Og så er den ene af dem, - han er faktisk ikke assistent, han er leder. Men han komme ikke hver gang, men on-off, fordi han er i Hjemmeværnet. Men vi skrives lige ved i løbet af ugen om husk nu, at vi skal gøre det på tirsdag og kan du ikke lige sørge for det og det. Men vi har normalt planlagt et halvt år af gangen, så vi mangler lige at få detaljerne på plads Nanna: Har du nogle eksempler på nogle ting, som kan være demotiverende. Altså, som kan få sådan et møde til at virke lidt sejt, og hvor man lige skal hive sig selv lidt op for at komme i gang? Altså, nu har jeg ikke lige været ude for det, men jeg kunne godt forestille mig, at hvis de ikke lige samarbejdede lederne, at det så kunne være hvis man skulle tage slæbet helt selv, at det så kunne blive hårdt. Hvis man er klar over det, for eksempel ham som jeg er på hold med, han er en gang imellem i Jylland, og så kommer han jo ikke lige. Og så er man nød til at sætte sig op til, at nu står jeg for det hele Nanna: Der er jo selvfølgelig også lidt forskel vel på, om det er en gang imellem eller om det er hele tiden? Ja, fordi så havde vi lavet et nødråb, og så er der sikkert mange af de andre, der godt ville have trådt til. Og det har vi da også prøvet, hvor vi har været lavt bemandet, hvor så har der været en - Min brors kæreste, min svigerinde, han har været nede at hjælpe til der. Min medleders kone har også været nede at hjælpe til Nanna: Så der er masser af hænder til at hjælpe til? Ja Nanna: Sådan en dag som i dag, når du står og skal af sted til FDF, hvilken følelse har du så? Hvad er det for en energi du tager af sted med? Ja, jeg er jo rimelig positiv af sind, så umiddelbart, så er jeg glad for at tage herned. Og jeg møder normalt også lidt før, selvom jeg ikke skal finde nogen ting frem, bare for at snakke med de andre ledere. Nu sad I her jo i dag kl. fem da jeg kom. Men normalt, så plejer vi lige at få en sludder, hvis der lige er lidt, som man skal have snakket om. Der er også nogle af de private venner i omgangskredsen, de kommer jo også herned fra så Så man plejer normalt lige at sludre lidt. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 246

248 07.25 Nanna: Så du tager aldrig af sted og lige tænker, i dag der har jeg egentlig ikke lige energien til det? Ah der har været et par gange, hvor det var men det plejer at gå. Også fordi, at der sker hele tiden noget, og hvis det er så kan man også sige til ens ledere, at i dag, der er jeg måske ikke lige helt på toppen Nanna: Laver du noget FDF arbejde udenfor kredsen? Ikke sådan noget bestyrelsesarbejde, eller Rysensteen eller noget Nanna: Hvad ville kunne få dig til at stoppe i FDF? Hvad skulle der ske for at...? Åh det skulle være rimelig meget, der skulle ske Nej det tror jeg ikke, der er noget, som der kan få mig til at stoppe, fordi - det er jo helt vild, så skulle alle lederne lige pludselig holde op. Og så skulle det hele bare lige pludselig gå ned Nanna: Når I - nu snakkede du om, at I planlægger for et halvt år af gangen. Når I så har de her planlægninger, har alle så noget at skulle have sagt? Bliver alle hørt? Ja, man hiver jo alle med. Jeg har faktisk planlægningen her. Så kommer der nogle forskellige ting. Noget er selvfølgelig lettere at få stablet på benene. Det er sådan en her [han viser et program frem for et halvt år]. Så tænker vi et halvt år tilbage, hvad var der sjovt for dem, for et halvt år tilbage. Nu havde jeg også puslinge sidste år, så hvad var der sjovt sidste år, sådan noget som bål og sådan noget, det får de ikke lov at lave derhjemme, så det er jo helt vildt godt. Og sådan nogle ting, som de ikke får lov til at lave derhjemme. Men ellers så har alle noget Nanna: Med puslinge, hvad laver I så? Jamen, der har vi lavet lassokast og præcisionsskydning med bolde og så hoppepuden derude. Det er jo klart hoppepuden, den trækker jo nok mest. Men alle, de har noget at komme med, så det er Nanna: I er så, som regel udenfor her om sommeren? Så vidt muligt, ja. Det kommer an på vejret, og man kan sagtens lige bytte om på to dage. Det vil der ikke ske så meget ved. Men det er også at få meldt ud til forældrene, at vi - nu laver vi altså noget andet Nanna: Ja for i dag lige en time inde I skulle i gang, der lynede og tordnede det. Ja, der kriblede det lige, der fik jeg også lige en sms om, om jeg var sikker på, at vi skulle lave tippi i regnvejr? Vi ser på det. Og ellers så havde vi fundet på noget andet. Der er også altid sådan noget Assistenterne er jo også gamle nok til at komme på de der 10. klasses kurser. Der er en masse ideer de får og kommer med også. Der er lege og sådan noget, hvor man også kan bruge Nanna: Og det bliver også taget godt imod? Ja, ja. Så Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 247

249 11.04 Nanna: Så det er ikke de garvede, som komme med Nej, slet ikke. Så er det heller ikke sjovt for dem at komme, hvis det er sådan, at de slet ikke bliver hørt Nanna: Nej det er jo klart, at det er vigtigt, at de også får lov. Ja Nanna: Har du et eksempel på en aktivitet eller noget, som du har brændt for, som er blevet gennemført? En ide som du er kommet med? Øh det ved jeg ikke lige på stående fod. Men vi videreudvikler altid på de ideer som kommer. Sådan - Altså, hvis der er en, som kommer med et forslag om, at man kunne tage ned og sejle med både i byparken ja, og så skal vi lave - og så bliver der bygget videre på. Men så skal det selvfølgelig være indenfor de begrænsninger, som der er, så puslingene kan. Så men det plejer altid at ende godt Nanna: Sådan socialt, hvordan fungerer kredsen der? Jeg synes den fungerer rigtig godt. Der er jo vi har nogle der står for hytten og han skriver altid ud til os på sms eller mail, når der foregår noget i Hytten Nanna: Når du siger hytten, er det så hernede, eller er det jeres lejr. Det er det, som vi kalder Stavnsbo, der ligger oppe i (By). Det er så (By) Kirkes Ungdomsgård. Og den står vi sådan nogenlunde for vedligeholdelsen af, sammen med dem som er i Ungdomsgården. Men det er faktisk mest FDF ere. Så skal der males vinduer eller skiftes vinduer, eller laves shelters, så går man og har det hyggeligt i en weekend. Eller nogle, som kun kan komme fredag eller lørdag eller et eller andet Nanna: Så det er der god opbakning omkring? Ja, bestemt. Der er altid de hænder, som man har brug for Nanna: Så det er ikke så svært at få folk til at lave de praktiske ting? Nej. Jeg ved det ikke. Altså, jeg melder mig altid, hvis jeg har tid. Så er der selvfølgelig altid nogle tidspunkter, som er rigtig dårlige end andre Nanna: Man behøver jo heller ikke at stå til rådighed 24 timer i døgnet Nej nej. Men jeg synes, at der er heller ikke lagt op til, at man skal knokle røven ud af bukserne. Det er altså meningen, at vi skal hygge os. Og så få lavet lidt en gang imellem Nanna: Hvad betyder lederne for dig i kredsen? Æh Rigtig meget faktisk. Fordi de er altid til at tale med Nanna: Så de er også en vigtig brik i forhold til, at du er her? Ja. Fordi hvis man ikke taler med folk, så havde det været et arbejde, eller det kunne lige så godt være et arbejde. Og så havde man ikke lyst til at være her. Så det er i forbindelse med Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 248

250 de forskellige frivillige ting, vi laver, lejrene og så noget, at man så kan sidde og snakke om forskellige ting. Så Nanna: Er dit netværk eller de folk som du omgås til daglig, er der mange FDF er blandt dem? Ja, der er faktisk flest FDF ere. Ikke fordi, det er jo forskellige genrationer, der er folk, der har været her Men så er man så kommet ind på - sådan på en mærkelig måde og er begyndt at se hinanden derigennem Nanna: Har du kontakt til folk uden for jeres kreds, som også er FDF er? Nej, ikke andet end, hvad man har mødt på kurser, og som man lige hilser på, ellers er der ikke det store. Men vi prøver jo Man kender jo mange fra (by) og hilser på dem. Nu bor jeg også selv i (by), men det er fordi, at jeg er opvokset i (By) og har boet her, at jeg er blevet her. Men man hilser da på dem og også når det er, at vi har været på lejre og har mødt hinanden, så kender man dem derfra og hilser på hinanden. Men det er ikke sådan, at jeg kommer sammen med dem privat Nanna: Hvordan opfatter du kontakten til kredslederen kredsledelsen? Har du en god kontakt til dem? Vi snakker ligesom almindelige ledere. Det er ikke sådan, at de er højere hævet eller noget. Og det synes jeg faktisk aldrig det har været. Selvom jeg har prøvet at gå engang imellem før, så det nytter altså ikke Nanna: Så I er på lige fod med jer andre? Ja, og de er også på hold hernede ligesom alle os andre. Nu har vi to siddende Nanna: Har der hele tiden været to kredsledere? Nej, men de har åbenbart fundet ud af, at det fungerer bedst med to. Så er det lige pludselig ikke en stor byrde at være kredsleder Nanna: Det er jo også en stor kreds. - og nej der har været Da jeg blev leder, der var der kun en. Men de klarer det rigtig godt, også fordi, at de er rigtig unge. Det er ikke sådan, at det er sådan nogle gamle gnavne nogle der sidder Nanna: Har I kontakt bestyrelsen, sådan som almindelig leder? Ja, for de sidder jo også i, - de sidder hver tirsdag deroppe også. Eller nogle fra bestyrelsen gør det Nu er det faktisk lidt pinligt, for jeg ved faktisk ikke helt præcist, hvem det er, der sidder i bestyrelsen. Men de er jo altså også med i lederflokken. Så hvis der er noget, så kan de jo bare tage det op på et møde Nanna: Så det er en aktiv og velfungerende bestyrelse I har. Ja. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 249

251 17.55 Nanna: Føler du dig, som leder, klædt på til at være sammen med børnene og lave de aktiviteter, som I laver? Ja, det synes jeg, og så, - nu har jeg adskillelige forskellige hold. Og nu er jeg så havnet nede på puslingeholdet, hvor det - det har jeg ikke haft meget erfaring med. Men så er det godt, at jeg har Ham (Navn) som lige var inde, han har været puslingeleder i mange år. Og så hende (Navn), som nu er gravid, hun har også været det i rigtig mange år og de har virkelig forstand på, hvad det er for nogle aktiviteter, som børnene normalt bider på. Og så er jeg så kommet lidt med i spillet. Og det som vi også snakkede om tidligere, så har jeg måske nogle ideer, og skyder lidt højt i forhold til puslingene. Og så kan de lige tone det lidt ned eller et eller andet, og det fungerer Nanna: Så der er ikke et eller andet, som du går og savner? Et kursus eller noget kompetencehalløj som du lige konkret går og mangler? Nej, jeg har altid syntes, at det var rart at komme på kursus. I alle de kurser, som der nu har været. Nu er det jo mest. Det er faktisk ret lang tid siden, jeg har været på kursus. Fordi dem inde på Rysensteen har jeg ikke rigtig haft tid til. Men Det så jeg er sikker på, at FDF holder nogle kurser, hvis det er, at man sporer sig ind på dem. Men jeg har ikke lige fundet noget. Men jeg synes altså, dem som jeg har været mest på, det har været friluftskurser på Bork og sådan noget. De var rigtig gode. Men det er jo mest møntet på væbnere, hvilket ikke lige er gruppen, som jeg arbejder med nu. Så man kan ikke sige, at jeg er helt klædt på til at have puslinge, men jeg synes, at det er jo mest leg og sådan noget med puslinge, - de skal jo bare have det sjovt. Og få lov til at lave noget af det, som de ikke må derhjemme Nanna: Så hjælper det meget på det? Ja, så er de glade Nanna: Så der er ikke noget, som du går og tænker, at lige præcis det der det kunne jeg godt tænke mig, at der kom en ud og fortalte om en aften? Jo altså, jeg ville melde mig til det, hvis det kom. Altså, ikke sådan noget pædagogisk noget, men mere sådan ideer, specielle ideer til puslinge hold. Der ville jeg melde mig til, det tror jeg nok. De har sikkert et eller andet i forbundet, men jeg har bare ikke fået kigget det igennem Nanna: Ja det er jo sådan, at når det bare ligger et eller andet sted på hjemmesiden, så er det ikke altid, at man får det fundet. Nej, jeg gør det i hvert fald ikke. Så meget, som jeg er på nettet, så Nanna: Hvordan fungerer kommunikationen i kredsen, er det mest ansigt til ansigt på ledermøder, eller får I også informationer pr. mail. Det kommer an på, det sker løbende på mail. Så får jeg jo altid svaret for sent, det er jo klart. Vi plejer også at sende ud på sms. Vi har også et eller andet, hvor det er, at de sender til alle ledere, en gruppe sms eller sådan noget. Jeg ved ikke lige, hvordan det fungerer. Men så bliver der bare skrevet ind at; Husk: nu på søndag er der landsindsamling for et eller andet. Og så kommer det ud til alle ledere. Og det kører bare. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 250

252 22.07 Nanna: Så man bliver informeret på alle mulige forskellige måder? Ja. så man har ikke rigtig stor chance for at slippe udenom det Nanna: nej okay. Det dur ikke med - eller den der med, at det, har jeg ikke lige hørt noget om? Nej. Vi skal nok få det at vide, hvis det ikke er blevet sendt ud på sms. Det er sjældent, at jeg tjekker mails Nanna: Hvor tit har I ledermøde? Første gang første tirsdag i hver måned, undtagen lige i sommermånederne. Så har vi noget ja så kan man ja sæsonplanlægningsmøder. Sådan, så man finder ud, hvem der skal på hvilket hold, som leder og hvem, som vil på hold. Men vi er jo rimelig privilegeret ved at have så mange ledere i kredsen. Så der er rimelig besat på alle pladsen, så det er meget godt Nanna: Skal du så foresætte med Puslinge næste år. Ja, eller også så rykker jeg nok med holdet op til Tumlinge Nanna: Så du følger nogle af dem, måske? Ja. Men nu må vi se, hvordan lederfordelingen bliver Nanna: Er der mange som gerne vil følge børnene? Ja, der er nogle, og så er der nogle om helst kan lide at befinde sig med seniorerne, og så er det det. Også fordi, så bliver de heller ikke brændt fast med de samme ledere, det tror jeg også er meget sundt for dem. For der er altså nogle, som er lidt mere spasmagere end andre, så er der nogle der er seriøse ja Nanna: Det kan jo også godt være, at man har forskellige kompetencer i forhold til, hvad man kan? Ja Nanna: Hvis man nu er rigtig god til friluftsliv, så er det næsten også synd, at man så skal - hvis man ikke kan komme til at bruge det. Men det kan man jo selvfølgelig også godt lave med de små. Men måske ikke helt det man gerne vil? Nej, man kan måske ikke lige lave de helt store tårne, som de skal klatre i Nanna: Oplever du, at der er støtte og opbakning fra kredsledelsen, altså hvis nu du har noget, som du gerne vil snakke med dem om. - At de så har tid til det og du har mulighed for at komme til dem? Ja, man kan jo altid ringe til dem, eller også bare skrive. Men det er jo et venligt forhold man har. Og det er også fordi, at de ikke er hævet højere og man har noget samvær, så man kan jo altid komme til dem og sige: prøv at hør, sådan og sådan. Jamen det tager vi lige op på ledermøde. Det bliver inde under eventuelt, eller et eller andet. Nu holder vi jo rimelig mange ledermøder, så det skulle jo være til at have med at gøre. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 251

253 Nanna: Har du oplevet at have en kredsleder, som var passiv? Nej Nanna: Så det har altid været velfungerende? Ja Nanna: Hvordan tror du det ville være, hvis I havde en passiv kredsleder, som bare ikke kom i kredshuset, og som kun kom til ledermøderne, og som ikke rigtig var aktiv? Æh, det er et godt spørgsmål Nanna: Tror du, at det ville påvirke din motivation? Nej det tror jeg ikke, fordi det ved jeg, at der var nogle andre der ville tage over og så ville have kontakten til kredslederen, hvis der ikke skete noget. Så jeg tror ikke, at jeg ville være bekymret for det. Og normalt så Kredslederen de beslutninger, som lederne tager, er jo også noget, som overtrumfer kredslederen, faktisk. Hvis der er flertal for en beslutning, så bestemmer lederne jo bare i stedet for. Så det skulle ikke være noget problem Nanna: Er der nogle gange konflikter mellem - altså jeg tænker på, at hvis der er nogle praktiske opgaver, som skal løses, men folk ikke rigtig gider dem Der er jo altid sådan nogle, som helst vil sidde over og have deres weekender frie. Og så er der dem, som normalt møder op til fødselsdag i centeret for eksempel. Så der er normalt kun en vis ledergruppe, som man henvender sig til, fordi man ved, at de har lyst, eller de gider og sådan et eller andet. Og det er jo også sådan, at vi får jo penge for at stille op til Centrets fødselsdag Nanna: Men bliver det så også accepteret, hvis der er nogle, som siger, at altså jeg laver det ugentlige arbejde, og weekenderne vil jeg gerne have sammen med mine egne børn, eller hvad det nu lige er? Øh Det vil jeg mene, at det var. Men altså, man kan jo sagtens være en passiv leder. Og det har man så meldt ud, at det er på grund af - ja nu har man fået to børn eller et eller andet. Der er jo altid lidt at se til så. Og det er jo forståeligt nok. Så snart, at det bare er meldt ud, så begynder det ikke at blive et pres på folk, og så kan de jo komme igen og sige, at nu har jeg altså lyst til at lave et eller andet. Så kan man jo komme ind. Der er altid noget at lave jo. Man kan altid komme på et hold Nanna: Nu ved jeg jo godt, at I ikke får løn for at være leder, men hvad føler du så, at du får ud af det til gengæld? Nogle gode oplevelser. Også det at få lov til man kunne jo selvfølgelig godt være ude i naturen med sig selv, men der er det jo sjovere at være sammen med en gruppe, og tage på kanotur. End bare at være ene mand. Og så er det jo også folk som gider, at være udenfor. Det er ikke sikkert, at kæresten og familien gider, at de er nok mere til hoteller og sådan noget Nanna: Ja sådan er det jo nogle gange. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 252

254 Så jeg vil sige, at det er oplevelserne, turerne. Også det at man kan komme til at lave noget vildere og også få ja sådan noget uddannelse inden for FDF. Nu er vi ved at tage kano instruktøruddannelsen, nogle af lederne. Og der er nogle, som er ved at tage klatre instruktør kurser og alt sådan noget. Og det er da også fedt, for det vil man aldrig kunne komme til i privaten Nanna: Ja det er jo dyrt, hvis man selv skal gøre det. Ja, og så er det altså godt, at man kan komme til det. Og jeg ser altså frem til at komme op til eksamen til kanoinstruktør Nanna: Hvor mange weekender bruger man på at tage det? Vi har brugt en weekend på det, og så har vi brugt en weekend på et førstehjælpskursus, som man skulle have. Og så skal vi have en weekend til her, når det er, at de får startet kurset på benene. Men det arbejder kredsledelsen på, at presse dem til at få lave det sidste kursus Nanna: Ja så I kan få taget det og komme i gang. Ja, vi var alligevel fem stykker fra kredsen her, som var på det første. Og så to på førstehjælpskursus. Ja, der var mange til førstehjælpskurset, det var noget, som kredsen betalte også. Og det er meget rart at have sådan et førstehjælpskursus. Jeg tror, at det var tolv timer. Jeg tror, at det var en fra hjemmeværnet, som de havde fået, som underviser i det til dagligt, som de havde fået til at komme ud. Så betalte kredsen et eller andet til ham Nanna: Men når I så tager på kurser generelt, så betaler kredsen det hele, eller betaler I også noget selv? Ja, kredsen betaler det hele. Og transport, hvis det er, at det ikke er i lokalområdet. Sådan har det altid været. Også lejre og sådan noget. Så er der nogle specielle ting som kredsen giver tilskud til, til børnelederne, på sommerlejre og sådan noget. Det er meget indviklet eller ikke meget indviklet men Nanna: Så det vil sige, at de almindelige lejre og weekendture og sådan noget og sommerlejren, betaler I også selv lidt til? Ja, sådan en weekendtur fordi vi har den hytte i (By), så giver vi kun en minimum for leje af hytten. Så Det betaler vi faktisk ikke noget videre af. Og så har vi faktisk en fast pris for en lejr, og en indkøbsliste, som man printer ud og skriver vi er så og så mange personer, og så skal vi have så og så meget rugbrød. Og så når det er handlet ind, så finder man ud af om lederne også skal betale noget. Eller også så kommer de gratis med Nanna: Så det kommer an på, om der er underskud eller overskud i sidste ende? Ja, og det er så også med indkøb af materialer og sådan noget. Nu har vi jo et kæmpe lager af materialer, liggende nede i kælderen og ting og sager Nanna: Hvordan er det med dem, som skal med på landslejr, de betaler hele prisen selv? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 253

255 Ja. Nu er jeg jo ikke væbnerleder, men jeg skal med på landslejren og jeg betaler fuld pris. Nu skal jeg være børneleder på landslejren, altså holdleder, eller hvad det hedder. Jeg tror, jeg er blevet tildelt en gruppe på 7 eller 8 tror jeg. Men ellers, så er det hele prisen. Men det er altså også fordi, det er helt specielt og det er landslejr Nanna: Sådan tror jeg også, at det er i de fleste kredse. Men det er også, altså forbundet skal jo også have en stor del af pengene til maden og til diverse ting og sager. Så det kredsen skal have ud over, det er jo minimal, så man bliver jo nød til at betale for det Nanna: Hvis nu, at kredsen kunne gøre noget for, at du synes, at det kunne være sjovere at være FDF er, hvad er så det? Er der noget du tænker, - er der en eller anden barriere for, at du kan få lov til at udfolde dig, som kredsen kunne gøre noget ved? Øh, nej jeg synes ikke rigtig, der er noget Nanna: Der er, hvad I har brug for her i kredsen? Ja, det vil jeg mene. Tilbage til det andet med kurser og sådan noget. Det er jo rart at have nogle kurser, som man også kan bruge ud over FDF. Og man får også meget af at arbejde sammen med børn. Det kan jeg da i hvert fald mærke på mig selv. Nu har jeg haft puslinge i to år, og man har et lidt andet syn på små børn, end man normalt havde Nanna: Ja der er lidt et spring fra de store og så ned til dem. Man bliver lige lidt hjælpeløs. Ja, og så lige, hvordan det er, at man skal gribe dem an og sådan noget. Det er noget med at tænke sig om. Du går bare lige om bag træet og tisser, nå nej det kan du ikke. Jeg kan huske en af de første gange, man skal også lige tage højde for, hvem som det er der går og kigger på en. - Så var vi ude og gå nede i det gamle (By), og der var så også lige en der pludselig skulle tisse, en af pigerne. Og så sagde jeg, at nu skulle jeg nok lige hjælpe. Men nå nej, det er jo ikke lige sådan en god ide, når det er en mand, som går hen med en lille pige. Så jeg fik fat i den kvindelige leder, som vi havde, og som så måtte han hen og hjælpe. Så sådan noget skal jeg lige huske på Nanna: Ja i dag skal man beskytte sig selv. Ja, man skal tænke meget over, hvad fanden det er, at man gør og det. For folk kan godt misforstå tingene Nanna: Ja, de kan hurtig lave en historie og i hvert fald det er helt klart Nanna: Men hvis så forbundet stod klar til at gøre et eller andet, havde du så nogle ønsker til, hvad de kunne gøre for? Nej, men sådan noget med kurser, det vil Nanna: Så masser af kurser? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 254

256 Ja, og sådan. Men man har jo ikke tid altid. Og de der klatrekurser har jeg, desværre ikke kunnet komme på, men ellers kunne det være en rigtig god ide. Og de holder dem jo også hele tiden. Og jeg synes, at det kunne være godt sådan noget, hvor man kunne bruge i ens Nanna: Udenfor FDF? Ja, og jeg ville da helt sikkert invitere familie og sådan noget med ud og sejle i kano, når det er Og kæntre Nanna: Så får dem til at kæntre med vilje? Ja Nanna: Jamen det var sådan det sidste, så ved jeg ikke om du sidder og brænder inde med et eller andet, som du gerne vil fortælle? Ikke umiddelbart. Øh Men har du fået svar på det hele? Ja det synes jeg, vi har været godt omkring. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 255

257 Bilag 18: Interview Nanna: Jamen, som du jo godt ved, så skal mig og Nina skrive speciale for FDF om, hvad det er der motiverer ledere i FDF til at yde en frivillig indsats. Først vil jeg spørge dig om, hvordan og hvorfor du kom ind i FDF, som frivillig leder? Det gjorde jeg fordi, at jeg var Pilt, tror jeg cirka da jeg startede 2. Pilte. Mine forældre fulgte mig herned, til kredsen og så begyndte jeg så at komme her hver uge, og gjorde det op til og med senior, tror jeg. Og så har der jo også været nogle år, hvor der var andre ting, som var spændende. Men man får jo mange venner igennem FDF, når man er med i mange år, især i de sidste år, som væbner og senior. Så det bliver en del af omgangskredsen Nanna: Så du er vokset op i kredsen? Ja. Så mange af de venner, som jeg har i dag, er jo også her nede fra eller i hvert fald nogle, som jeg har været senior sammen med hernede Nanna: Hvornår blev du kredsleder? Det er seks år siden, tror jeg. Fem-seks år siden, ja Nanna: Hvis du sådan lige kort skal præsentere FDF (By), hvad er det så for en kreds? Hvad det er for en kreds? Det er en harmonisk kreds, med en meget flad struktur. En kreds som er, sådan meget bred i, hvad det er for nogle typer, ledere vi har. Vi har mange forskellige typer mennesker og her i FDF (By), er vi meget gode til sådan at gå ind og dække hinanden med det, som man er god til. Så det ikke sådan er Nanna: Så det er ikke de samme, som trækker læsset? Jo, det er de sammen som trækker læsset, men det er en bred vifte af folk, som trækker læsset. Ja, jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. I og med, at vi har ledere i mange forskellige aldre, aldersklasser, så er vi jo også bedre til selv at avle vores ledere. Sådan, at nogle af dem der er seniorer, stille og roligt får lyst til at komme med. Fordi, at de også kan se, at det også er sjovt at være leder. Men det er jo ikke fordi, at ud af et helt seniorhold, at det er 80 % der sådan har lyst. Men der kommer jo lidt hele tiden - Vi er jo sådan lidt spredt aldersmæssigt i ledelsesflokken og det tror jeg, helt sikkert er en styrke. Så er det en styrke også, at vi ikke ligger længere væk fra (By) end vi gør. Sådan, at man godt kan blive ved selvom Nu bor jeg (By), og selvom man flytter tættere på byen og skal studere og sådan noget, er (By) ikke længere væk end 20 minutter fra (By). Så man kan sagtens blive ved hernede Nanna: Så man behøver ikke tage skridtet til at skifte FDF kreds? Nej. Der er mange kredse ved jeg, hvor det Når man så er ung og skal i gang med at studerer og flytter ind til byen, så kan man ikke blive ved i den kreds, eller man har ikke tid. Der synes jeg, at vi er meget gode til at holde, og at de har mulighed for at blive ved også selvom de studerer Nanna: Hvad med kredsstørrelsen, er det sådan omkring de halvanden hundrede? Ja, jeg husker det, som om det er de 130 eller deromkring, men jeg er ikke helt opdateret. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 256

258 03.34 Nanna: Har du et skud på, hvor mange ledere I er? Øh Jeg mener, at vi er nogle og tres ledere sådan på listen. Ej, det er måske i overkanten. Altså, aktive ledere der er vi omkring 30, vil jeg mene Nanna: Så I har også nogle passive ledere? Ja, vi har jo nogle, der er med på lejre og ture. Og så har vi arbejdsweekend, og så er det nogle af dem, som tager læsset der Nanna: Hvordan fungerer det med, altså nu får de ikke løn for at være her. Men betaler de selv kontingent og skjorte lederne? Ja... Vi betaler alle sammen det samme Nanna: Lige som med børnene eller medlemmerne? Ja, medlemmerne betaler alle sammen det samme. Vi har på nogle ture, weekendture og sommerlejre. Prøver vi, at ledere så vidt muligt kommer med til halv pris eller..så det lige som er udgiften. For at det ikke skal være en stor udgift for lederne. For det er jo tit, at lederne bruger meget tid på en tur også inden. Og måske også penge i form af, at det er dem, som lægger bil til, hvis man lige skal hente eller købe noget. Så man bruger mange penge og energi på at være leder, så man skal gide Nanna: Hvis nu du skulle hvis vi springer lidt mere over til motivationen. Hvordan ville du så beskrive motivation, hvad er motivation for dig? Motivation for mig? Jamen, jeg bliver motiveret af at nu er jeg ud over kredsleder også væbnerleder. Og det er i høj grad at se ting fungerer, der motiverer for mig. Og lige som se de her væbnere udvikle sig og, at de får nogle kompetencer, synes jeg er motiverende. Og, at man kan se, at man tilfører dem noget fed energi og noget godt humør. Og, at de bare synes, at det er alle tiders. Det synes jeg det er da motiverende. Men det gælder da også lederflokken, når jeg kan se, at lederflokken de har det godt og jeg kan se, at det de synes det er fedt at være med. Fordi, at vi nu laver et eller andet fjollet og weekendhygge for lederne. Det er jo også fedt. Det er jo også en del af, at det fungerer Nanna: Hvor meget laver I, som kun er for lederne, hvor det er FDF uden børnene? På det sidste synes jeg, at det har været meget. Men det er også fordi, at vi involverer os i andre ting. Den hytte vi er med i har vi haft, sådan noget hytterenovering, vedligeholdelse på, hvor vi har bygget nogle sheltere derude. Så har vi nede i (By)centeret, hvor vi tjener nogle penge på at sidde og lave bål og snobrød. Og lave et løb rundt i centeret. Og det er jo også tit Så tager vi derned nogle ledere og hygger os også med det, selvom det også er en tjans, som skal føres ud i livet for, at vi får nogle penge, så prøver vi meget Nanna: Det der med at skaffe penge til kredsen, det er egentlig en lederopgave og ikke en bestyrelsesopgave? Ja, det er det. Vi prøver også at trække på forældre, for at se om de ikke kan give en hånd Nanna: Har I en aktiv bestyrelse der hjælper til eller? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 257

259 Ja, det synes jeg, men det er også fordi, at 60 procent af bestyrelsen er jo også dem, der er hernede og er med. Så ja Det meste af bestyrelsen, består jo af de andre ledere hernede Nanna: Hvis nu du skulle give et eksempel på et tidspunkt eller en episode, hvor du har følt dig mega, meget motiveret i FDF sammenhæng Meget motiveret eller ikke motiveret? Nanna: Meget motiveret, og hvor du bare har tænkt, at FDF det er bare det fedeste og det kan aldrig stoppe mig, hvad har I så lavt? En episode? Ja, eller bare et eksempel. Ja, ja Nanna: Det kan være det ikke er lige så nemt? Vi kan også vende tilbage til det. Ja, det ved jeg ikke, jeg kan ikke komme med nogen konkrete eksempler. Men det er fedt, når man også får tilbagemeldinger fra forældre om, at børnene bare synes, at det er vildt fedt, og at de bare ikke vil undvære det. Så ved man bare også, at det er noget godt det man laver. Og det synes jeg der bare er vildt motiverende Nanna: Et stort klap på skulderen? Ja Nanna: Ja for så ved man, at børnene også er kommet hjem og har fortalt, at det har været fedt Nanna: Æh gør du, som kredsleder, eller I som kredsledelse, noget for at prøve på at motivere dem, lederne? Har I nogen tiltag som I? Ja vi har Vi plejer at have et sådan hyggearrangement, hvor vi tager ud og gør et eller andet, mødes hernede og laver noget mad eller et eller andet. Vi har været ude og sejle sådan en aftentur inde ved København en aften. Og vi har, ja sådan noget mødedag. Sådan en hel lørdag, hvor vi har møde om nogle forskellige ting. Hvor vi har nogle lege og øvelser, og så slutter vi af med at spise sammen. Og så er vi gode til at holde julefrokost og påskefrokost sammen. Og vi starter altid sæsonen, - når vi har det første møde i sæsonen i august måned, der, bagefter der er der ledermøde. Og det ledermøde er ikke sådan et, hvor vi får drøftet så meget andet end lige - Der griller vi hernede, spiser noget mad og drikker noget rødvin og hygger sammen, og ligesom kommer godt i gang med sæsonen der. Så jeg synes, at vi gør en del for at hygge om lederne og der er et godt ledersammenhold Nanna: Og, så når I har de der hyggedage eller hvad I kalder dem. Er leders påhæng og børn, er de også inviteret så? Ja. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 258

260 09.42 Nanna: Har du oplevet tegn på blandt lederne, at der har været manglende motivation. Altså, har der været nogle, hvor du lige har prikket på skulderen og sagt, hvad skal vi lige hjælpe dig med noget? Ja, det har jeg. Det synes jeg, at der er flere af lederne, man kan se det på. For i år har vi fået meget tilgang på rigtig mange af klasserne. Så der har været sådan et højt støjniveau og det har været svært at fastholde koncentrationen, når der kommer for mange børn på klasserne. Og det kan man også godt se på lederne her sidst på sæsonen. Man er ligesom mæt. Det er svært at blive ved med at være et godt forbillede og være tålmodig, når et barn eller ungerne skriger og ikke rigtig kan holde koncentrationen. Så det kan man godt se på lederne. Så det er noget af det, som vi tager op på møderne, når vi en gang om måneden har ledermøde og ligesom prøver at høre, hvordan det går på klasserne og om der er noget, vi kan gøre. Så er der nogle gange, at de siger; uha, vi skal lige have en hjælpende hånd udefra. Og så har vi heldigvis nogle ledere, som ikke er på nogen klasser, som vi så kan prøve at tage fat i og høre, om de ikke lige kan give en hjælpende hånd, på de næste fire møder Nanna: Så der det er lidt et eller andet sted, så demotivere det lederne, at børnene har et højt støjniveau eller er lidt? Ja, hvis man ikke får den der succesoplevelse, som vi snakkede om før, hvor man kan se, at børnene de bare synes det er fedt og man kan se, at de udvikler sig med det. Hvis de bare synes, at det er noget lort og de bare synes, at det fedeste det er at rende rundt og lige som ødelægger mødet omkring det emne, som man ligesom havde prøvet at tage fat i, og ligesom er dem der - det hele falder fra hinanden, fordi der ikke er nogen, som gider at alle bare råber og skriger og sådan noget. Det er det, der tager på kræfterne, som det hedder. I hvert fald her i (By) Nanna: Har I tænkt over måske, at man kunne få noget undervisning, skulle jeg lige til at kalde det - Kursus i, hvordan man måske kan håndterer det? Hm ja, det har vi. Det har vi faktisk haft oppe på ledermøde og snakket om, at det skal vi gøre til næste gang vi har sådan en lederdag. Så jeg har også haft fat i (Navn) inde fra hovedkontoret og snakket om det. Og han har også fundet en person, der gerne vil komme ud og snakke om lidt forskellige emner. Så det er på vej Nanna: I har ikke nogen pædagoger blandt lederne? Jo, det tror jeg nok, at vi har. Men, hvis det skal være hvis det skal have effekt for alle, så tror jeg, at det skal være en udefra. Jeg ved faktisk ikke, om vi har nogle pædagoger, det tror, jeg faktisk ikke, nu bliver jeg da helt i tvivl. Men vi har en masse skolelærer, tror jeg Nanna: Ja, de har selvfølgelig nok også viden om det Nanna: Når I sidder og har ledermøder og planlægning generelt, er det så muligt, for alle at komme med deres ideer og bliver det modtaget godt? Ja, det synes jeg. Jeg synes, at vi er en kreds, hvor vi er gode til at lytte. Vi inviterer også seniorerne med på ledermøderne Nanna: I har også mange unge ledere og assistenter? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 259

261 Ja. Så de ligesom også kommer med om bordet og ser, hvad der foregår. Det kan god være, at det ikke lige er de første møder, hvor man er med som senior, hvor man får lyst til at sige en masse. Men stille og roligt kommer det ind. Så det synes jeg bestemt, der er et sted, hvor man kan komme og sige nogle ting Nanna: Socialt, hvordan fungerer kredsen der? Kan alle snakke sammen. Jeg tænker også lidt, at når I nu selv laver ledersammensætning, er der så nogle, som bare slet ikke kan sammen? Og kunne du forestille dig Ja, men jeg ved ikke, om der er nogle, som slet ikke kan sammen, men der er helt sikker nogle konstellationer, som er meget bedre end andre og der er helt sikkert nogle, hvor man tænker, at det her skal vi undgå, for det dur sku ikke. Men det er ikke fordi, at det er en kreds, hvor at man siger at Der er jo nogle få, som skiller sig ud og som er lidt atypiske, i kredsen. Det tror jeg, der er mange kredse, som har. Som der er lidt svære at placerer. Vi har ikke nogle af dem, som er aktive børneledere lige nu. De hjælper til på alle mulige andre måder, fordi at det var bedst, at de ikke havde børnehold. Jeg kan da huske, der var da en af dem, hvor vi sagde til ham, at vi ikke rigtig - at vi ikke rigtig syntes, at det fungerede den måde, som han var på over for børnene på, og de andre ledere på holdet havde ikke rigtig lyst til at fortsætte på holdet sammen med ham. Jeg kan ikke huske, hvor åbent vi lagde det ud. Men vi var ligesom nød til at sige til ham, om der ikke var noget andet i kredsen, som han kunne tage sig af, i stedet for at være børneleder, fordi det ikke fungerede. Og det var han med på, og han er selvom det er mange år siden, så er han da stadigvæk leder i kredsen og gør stadigvæk et stykke arbejde, men det er bare ikke på holdene Nanna: Det kan være, at han bare ventede på, at der var en, som skulle spørge ham om, om der ikke var noget andet, han havde lyst til, det ved man jo aldrig? Nej, måske Nanna: Men er der mange, som også ser hinanden uden for FDF? Det er mit indtryk, sådan i små grupper, ja Nanna: Så det er en meget homogen gruppe der? Ja, det synes jeg Nanna: Har I et aktivt netværk med de andre? Ja, (Navn) netværk med de andre kredse. Ja bestemt. Men jeg ved ikke om alle ledere i kredsen oplever det, som et aktivt netværk. Men som kredsleder, eller kredsledelse. Er vi et utrolig godt netværk. De møder stort set op fra de andre kredse, når det er, at vi mødes. Og vi er super gode til at skyde tingene op, og høre de andres syn på det, og når nogle har fået en god ide, så kommer de og siger, at; det her, det skal I fandme prøve fordi. Også når der er nogle, som har nogle bestemte udfordringer Nanna: Jeg kan se, at der hang en invitation til en leder/seniorfest i netværket? Ja, der er flere forskellige arrangementer. Men jeg tror ikke, at vi før har haft sådan en Senior/lederfest, som der blev inviteret til nu. Men vi har haft forskellige weekendture. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 260

262 15.48 Nanna: Men er det mest oppe ved de store, at man laver? Nej, det er mere på leder niveau, at vi har noget. Og så har der været forskellige kurser og sådan noget, som vi har holdt i netværket, og hvor vi har haft ledere eller sådan noget til debataftener. Vi har også holdt, for nyligt væbnerfest, hvor vi inviterede de andre væbnere i de andre kredse, og sådan noget væbner og sodavandsdiskotek, men det er ikke sådan noget, der er styret oppefra. Men det er fordi, der er en kreds, som kommer og siger, at vi kunne godt tænke os at gøre sådan og sådan, og det kunne være vildt fedt, har I ikke lyst til det? Og jo siger de andre så og så køre det sådan Nanna: Føler du som kredsleder, at de andre ledere i kredsen er klædt på til at varetage de opgaver, som de varetager, som ledere? Ja, i høj grad Nanna: Så du ser ikke, at der mangler nogle kompetencer og muligheder for at udvikle sig? Jo, der er mulighed for at udvikle sig, og jeg ville ønske, at der var mange flere ledere, som tog på kurser. Jeg synes, at vi hvert år har nogle, der tager på kurser. Det er nok tit lidt de samme. Men det er ærgerligt for, der er da nogle af lederne, selvom de er oppe i årene, der godt kunne bruge at tage et kursus, da man får en fed energi med tilbage, af at være på kursus. Øh Nanna: Men tror du, at det er fordi, at udbuddet er det forkerte til dem, eller tror du bare? Jeg tror bare, at når man både har børn og familie og i forvejen, har vi jo mange arrangementer i weekenderne. Der har jo været en til to weekender, hver måned det sidste halve år, hvor vi har mødtes alle sammen. Så jeg tror bare, at når der er noget, som man godt kan vælge fra, så gør man det. Og det kan jeg også godt forstå. AFBRYDELSE UDEFRA Nanna: Hvordan kommunikerer du med de øvrige ledere i kredsen, er det kun på ledermøderne, eller har I også sådan løbende opdateringer i løbet af måneden? Nej, vi er meget på . Vi har en liste, hvor det er, at vi kan sende ud til alle på en gang. Det er meget til informationer, envejs kommunikation. Det er svært at sende opgaver gennem en mailliste. Men det er tit hernede om tirsdagen. Jeg har også valgt tirsdagen, fordi jeg selv er væbnerleder, så det er jo der, at alle lederne er der. Men det er meget informationer på . Og hvis der er noget akut, så har vi også et sms system, hvor vi kan logge ind og sende sms er ud til alle, hvis der er noget, som man lige pludselig skal huske på. Fx, hvis der er sogneindsamling på søndag, så sørger man for, at der kommer en sms ud lørdag, - at hvis de ikke laver det til i morgen, så kommer det ikke med Nanna: Så der er ikke nogen undskyldning for at sige, at man ikke har hørt om det. Nej, det er sjældent, at der er nogle, som finder på det. For så kan vi hurtig finde ud af om det er fordi, at de har skiftet nummer, eller sådan noget. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 261

263 19.04 Nanna: Har du en god kommunikation til forbundssekretæren? Det synes jeg, ja Nanna: Der er helt hul igennem? Ja. Men også fordi, at jeg var på et kredslederkursus, lige da jeg startede, som kredsleder. Og der blev vi valgt som fokuskreds, som vi var med på. Så derfor har jeg haft mange løbende møder i starten med vores forbundssekretær, og ham har vi haft, i alt den tid jeg har været Jeg tror egentlig også, at han var helt ny, også der, - det tror, jeg han var. Han var helt ny forbundssekretær, da jeg var ny kredsleder. (Navn) der, så ham har jeg haft et helt fint forhold til, og kan nemt skrive en mail. Men det tror jeg, også er vigtigt. Jeg har mødtes med ham en helt masse gange og har et godt indblik i ham. Så det er ikke svært at sende en mail til systemet. Og når man også Nanna: Og når man også bare kender ansigtet, og hvem som man sender til. Så gør det vel det også lidt nemmere? Ja. Ja, ham har jeg løbende kommunikation med. Og her på det sidste har vi snakket om, om vi skulle lave noget pædagogisk kursus Nanna: Er der nogen gange nogen opgaver, som der er svære at afsætte her i kredsen? Ja, det er der Nanna: Nu sad du jo blandt andet og skulle dele dem der weekendopgaver ud, da vi kom og det Ja, ja Blandt andet sådan noget som Vi har et tæt samarbejde med vores lokale center hernede, (By)centret som faktisk giver os nogle rigtig gode penge. Og det vi gør for dem, det er, og som vi har gjort i mange år. Det er, at vi holder fastelavn nede på torvet, og der står vi faktisk for hele arrangementet. Og så får vi nogle penge for det. Og det plejer faktisk at være et super godt arrangement og ja. - en god stemning og sådan noget, og hvor vi får nogle penge for det. Og vi har ikke rigtig nogle udgifter til det, på grund af, at vi får alt dækket. Vi skal bare have nogle fastelavnsboller hos bageren og have pyntet op. Og vi kan lige dele lidt reklamer ud for os, ikke. Og så har vi, når centeret har fødselsdag. Det er her i foråret, her i maj måned. Så plejer vi også at være dernede hen over en weekend, hvor der er lidt musik og sådan. Der har vi en servicetjans, hvor vi rydde lidt op. Og vi har et bål, hvor vi lave snobrød og popcorn. Og så laver en skattejagt rundt. Og så om søndagen har vi sammen med atletikklubben et familieløb, hvor vi så har, sådan nogle poster rundt omkring i byen, som man så skal løbe ud til og løse. Og så - Det er blevet svære og sære at få opbakning til det, men det er jo også netop fordi, at der er flere og flere ting - Bliver forstyrret udefra Nej, med der Netop fordi vi også er vokset i medlemstal, så er der mange flere weekender med børnene. Op til landslejren, så er der også lige noget fortræningslejr, og så er der landslejrkursus, og så er der lige nogle arrangementer i netværket, som man også lige kan tage med på. Så det er svære og svære og vi er jo også sådan en type kreds, at hvis vi kan se, at der er nogle andre, som lige tager styringen på det her sådan har jeg det, som kredsleder. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 262

264 Hvis jeg kan se, at der er nogle, som er godt inde i det, så lader jeg dem styre arrangementet. Så trækker jeg mig tilbage og lader dem styre det. Og sådan fungerer det også den anden vej. Når jeg ligesom har et arrangement, som hedder (By)centrets fødselsdag. Så er der mange af de andre, der ligesom trækker sig tilbage. Og så fik vi så oveni, i denne her weekend, som kommer nu, der har vi så også en Pilteweekend. Så der er nogle - Mange af Piltelederne er af sted der. Så er det jo endnu svære at samle nogle folk, til at rydde op nede i centreret. Også fordi, at det er mange folk, som vi skal bruge, når det er, at vi skal have mandskab til nogle poster og skattejagt oveni. Og noget bål med snobrød, og en servicetjans, hvor vi skal rydde lidt op. Så det er en, en ti mennesker som vi skal have i gang om søndagen nede i centret Nanna: Hvor meget tager I på lejre? Vi har i hvert fald en sommerlejr hvert år og som regel har vi også to, både en for de store og en for sådan, mest til de små. Men også, hvor de store tager med, fordi de jo også er assistenter for de små. Og så har alle klasser minimum en weekend om året, de fleste har også to. En weekend om foråret og en om efteråret. Og udover det er der jo andre tilbud. Så er der jo Væbnermesterskabet, som du måske kender. Og sådan nogle ting tager vi også er med på. Så jeg vil tro, at alle hold, ej det er lidt svært at sige, nu kender jeg jo mest Væbnerne. Men Væbnerne kommer i hvert fald tre weekender og en sommertur. Men vi har også juleweekend for hele kredsen, en hel kredsweekend, og nogle gange om sommeren en kredsweekend. Så jeg vil nok tro, at alle hold har tre fire weekender om året Nanna: Ja og det er vel fordelt på ti måneder eller sådan noget? Så er der også en del at se til Nanna: Men når du så har de her opgaver, som ikke er nemme at afsætte, hvordan er det så, at du får dem afsat? Bliver du ved med at spørge? Hm Nej, hvis folk siger nej, så kan jeg godt sådan ironisk sige; Ej det kan du da godt lige. Sådan roligt prøve at trække dem. Men altså når folk siger nej, så siger de nej. Men man kan godt allerede når før folk siger nej første gang - godt se på dem, om det er fordi, at de ikke kan, eller om det bare er fordi, at de tænker, ej der kunne jeg godt lige tænke mig at lægge på sofaen med benene oppe. Og så er det også noget med at få dem til at indse, at selvom vi måske skal bruge ti mand en hel dag, at hvis alle nu bare kom derned og giver en time, så får vi jo løftet opgaven i fællesskab. Og så har vi også alle sammen vores søndag tilbage. Så hvis vi nu ligesom bare, alle sammen giver lidt. Så plejer det jo at lykkes. Jeg har så ikke været ude for endnu, at det ikke er lykkes. Men vi har også et godt netværk, som vi kan skrive ud til. For eksempel forældrene på de forskellige klasser ud over vores mailsystem. Og så skrive til dem; At nu, mangler vi altså lige et par hjælpende hænder til at stå nede ved bålet på lørdag i centeret, er der nogle der har lyst?. Og så er der som regel nogle, der siger ja Nanna: Så der er nogenlunde opbakning fra forældrene? Ja, det synes jeg. Der er rigtig god opbakning Nanna: Ser I meget forældrene, har I meget forældrekontakt? Nej, jeg synes på væbnerholdet er det svært. Der er de jo så store, at de selv kommer herned. Så er det kun i forbindelse med ture. Nej, så vi har rigtig god glæde af den her Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 263

265 kontakt. Hvor de så løbende får information. Jeg vil tro, at jeg skriver ud til forældrene i hvert fald en gang om måneden, sender jeg ud til alle forældrene. Og så har de ligesom ansigt på mig, og hører fra mig. Og så er det lige som nemmere lige at svare en mail tilbage og spørge om et eller andet. Så jeg synes, at jeg har fået en god kontakt med forældrene Nanna: Nu er det jo nok mest, selvfølgelig til de små, hvis det er. Men oplever I det her med, at der er nogle forældre til børnene, som faktisk kommer ind og bliver ledere? Ja. Det sker en sjælden gang imellem. Vi har også Når vi er presset fordi, at vi har mange på klasserne. Hvis vi har svært ved at finde lederne. Så spørger vi nogle gange de forældre, som vi kan se kommer hernede nogle gange. Og som vi kan se viser interesse, om de kunne tænke sig lige at hjælpe til et par gange. Det har vi da haft succes med. Og jeg vil tro faktisk, at to af de ledere, som vi har i kredsen nu, er nogle som er startet på den måde - som er kommet ind stille og roligt og som har hjulpet lidt til og så er de blevet hængene. Og så havde de også mindre børn, som skulle starte Nanna: Føler du, at der mangler et eller andet fra forbundets side? At der altså, er der et eller andet, som de kunne gøre for at gøre hverdagen lettere for dig, skulle jeg lige til at sige. Men for, at FDF (By) vil fungere bedre? Nej, det tror jeg ikke. Nej, jeg tror, altså, netop fordi, at vi er en kreds, som er meget opmærksomme på dem, og som godt ved, hvem de er og hvad de kan. Vi har Jamen det er også lidt unfair. Vi har nogle hernede, som også har arbejdet derinde igennem flere år, både som noget kursusansvarlig og nogle, som har arbejdet derinde i administrationen. Og lige nu har vi den ene af giv et år medarbejderne er også med hernede. Så vi er meget med og kender dem. Jeg tror måske, at det er vigtigere for dem, at fokusere på de kredse, som de ikke har kontakt til. Fordi vi ved sku godt, hvem de er, og hvad de kan tilbyde os Nanna: Jamen det var egentlig sådan lige det sidste jeg havde. Så ved jeg ikke, om der er noget, som du sidder og brænder inde med, og som du synes, at vi skal vide? Sidder og brænder inde med? Nej, jeg synes, at det er spændende, at I tager fat i det her med frivilligt arbejde og frivillighed. Fordi vi jo er en kreds, som fungerer rigtig godt, og det er der jo mange kredse, som der ikke gør. Og det er også svære, der er meget fokus på frivilligt arbejde og Jeg vil sige, det er både godt og skidt. Fordi lederne også bliver gjort mere opmærksom på nu, at det er frivilligt arbejde, og de kan bare lade være, hvis de ikke har lyst. Hvor, at før, har vi måske mere tænkt det som et fællesskab og noget vi gjorde sammen og fordi, at vi godt kunne lide det. Nu bliver det mere gjort til et frivilligt arbejde, hvor man siger, at nu har jeg hjulpet to timer i denne her uge, nu behøver jeg ikke gøre mere. Så det er både godt og skidt at lægge så meget opmærksomhed på det, og omkring det. Men det er en masse ledere, der løfter en kæmpe opgave frivilligt. Og jeg synes, at det er imponerende, hvad som der kan lade sig gøre i FDF regi med frivillige kræfter. Fordi det er sku et stort netværk og man kender nogle, som kender nogle, og så er der nogle forældre, som måske kan et eller andet. Og så er der måske nogle fra de andre kredse, som kan et eller andet. Nu har jeg jo eget firma, og ved hvor svært det kan være og stable noget på benene sådan fra bunden. Men i FDF regi synes jeg, sådan som udgangspunkt, at alt kan lade sig gøre. Hvad vi ikke har fået af mærkelige ideer, og har ført dem ud i livet. Bare altså med frivillige kræfter og på grund af netværket. Det synes jeg, er imponerende. Altså hvis jeg kunne leve af at være FDF og ikke skulle have et job ved siden af, så er der ikke tvivl om, hvad jeg ville vælge. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 264

266 29.10 Nanna: Ej, det er jo også lige som om Min opfattelse er i hvert fald også, at de som er i FDF, de brænder simpelthen for at være der. Det er i hvert fald... og når man spørger dem om, hvad der kan stoppe dem, så kan de ikke nævne noget. Men altså, man kan jo godt brænde ud, og have behov for at komme væk et år eller to. Det kan jeg sagtens forstå, det kan jeg også godt selv mærke, at der er mange ting, når man - Når man er både kredsleder og Væbnerleder, så er der jo mange ting, som tager energien, så jeg kan sagtens forstå, og jeg kan godt sætte mig ind i, at man godt kan bruge et år eller to, hvor man laver noget andet også Nanna: Ja Men jeg har jo også taget de to år her, hvor jeg er i (By). Bare taget de år som seniorleder, hvor jeg bare tager det i weekenderne når jeg er hjemme. Jeg havde også sådan lidt - Jeg havde da skippet håndbolden på et tidspunkt, fordi at der ikke var tid til begge dele, og så kunne jeg få lov til at spille det herover også og få det hele til at gå op. Så du bor herover i (By)? Nanna: Ja jeg bor også (BY). Okay, og du tænker ikke, at der lige er FDF kreds du kunne synes, at der kunne være hyggeligt at besøge en gang i mellem? Nanna: Altså jo, nogle gange, så tænker jeg da lidt, at det burde jeg da gøre. Men jeg vidste også bare, at det var to år jeg skulle være herover og så ja Så havde jeg jo kredsen derhjemme. Har du planer om, at du skal hjem igen og hvornår? Nanna: Ja, vi afleverer der til oktober, og så der skal jeg tilbage igen. Altså, nok ikke lige til (By) igen, men tilbage til (Navn) igen. Så du går ikke og tænker, at du er blevet så fristet af FDF (By), at der ville du godt komme lidt mere Nanna: Nej ikke sådan lige umiddelbart. Det kan ikke få mig til at blive i (By) i hvert fald. Nå okay Nanna: Men ja, det ved jeg ikke. Alt efter, hvor jeg får job henne selvfølgelig, så kunne jeg måske godt skifte kreds, fordi jeg så ville videre. Så skulle jeg nok ikke tilbage. Jeg ved, at jeg skal tilbage til (Navn) i hvert fald. Det lyder ikke som om, at det måske lige er (By), men måske mere (By) eller sådan noget Nanna: Altså, jamen Jeg kunne godt tænke mig (By), (By) området. Men det kommer jo også lige an på, hvor man kan få job henne. Men vil jo nok typisk være (Navn), der trækker det jo nok lidt over ad måske, med jobs. Hvad bliver du færdig som? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 265

267 31.50 Nanna: Cand.Merc.HRM, indenfor Human Ressource Management, sådan noget personaleledelse og sådan noget. Og det er jo meget i de helt store virksomheder, at de har det. Afdelinger, hvor de har eller så skal man ud som konsulent, det ved jeg nu heller ikke lige, om der er mig, i hvert fald ikke til at starte på. Du må ud i et firma, hvor der er en HR afdeling og sådan noget Nanna: Ja hvor man kan blive lært op, hvis man kan sige det sådan. Selvom jeg har læst i utrolig mange år, så har jeg jo ikke prøvet at varetage jobbet endnu, og ved jo ikke, hvad jeg kommer ud at står med. Men måske lidt i dit æh FDF. Det er jo lidt igen i dit FDF, har du jo måske varetaget dit job lidt. Vil I komme også og være med på et ledermøde måske også? Eller holder I jeg lige umiddelbart til de her samtaler? Nanna: Meningen er, at vi holder os til de her samtaler, og så har vi i hvert fald snakket med både (Navn) og (navn) om, at når vi så er færdige, så vil vi inviterer jer ind, når vi skal fremlægge det for dem. Så kunne I også høre, hvad vi er kommet frem til. Det har jeg også hørt fra (Navn). Det vil vi også meget gerne. Men det kunne også være spændende for os, at have jer med på et ledermøde og få noget feedback på det også Nanna: Hvordan er det, I har det den første tirsdag i måneden? Ja, den første tirsdag i måneden Nanna: Jamen det kan vi da se på, det kunne da godt være noget. Så kan I også være med til at opleve noget af det her med, at få besat opgaverne, som ikke altid er så nemt. Fordi vi sammen med (By) Lokalråd, er med til at afholde Sankt Hans nede i byparken, - også for at få lidt penge ud af det Nanna: så der er endnu en tjans? Ja, der er endnu en tjans Nanna: Jamen det kan jeg da lige prøve at snakke med (Navn) om, om vi skulle prøve det. Ja, det kunne I overveje d. 7. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 266

268 Bilag 19: Interview Nanna: Vil du høre noget mere om specialet? L: Det vil jeg gerne Nanna: Altså, vi er to, som sidder sammen, mig og så en der hedder Nina. Nina hun er så ikke FDF er. Og vi har været ude og interviewe ledere i (By) og (By). Og vi har spurgt meget ind til, hvad det er, som motiverer dem, og hvordan kommunikationen fungerer, blandt andet imellem dem i kredsen og mellem kredsen og forbundssekretæren. Men hovedsageligt handler det bare deres motivation, og hvorfor de lægger mange timer i det frivillige arbejde. L: Det lyder rigtig spændende for os. M: Ja meget Nanna: Ja, vi håber også, at det bliver brugbart. M: Og I fremlægger det på et HB møde, engang i efteråret Nanna: Ja. Og efter, at vi har lavet de her interviews, har vi snakket lidt med vores vejleder om, om det ikke var en god ide, at vi enten snakkede med Ulrich eller med nogle af forbundssekretærerne. Og så har vi snakket lidt med Morten om det. Altså, Ulrich han har jo ikke, sådan den daglige kontakt til kredsene L: Nej og heller ikke til mig Nanna: Nej, okay. L: Og det er ikke fordi, at jeg bor langt væk Nanna: Så derfor blev vi enige om, at det nok var lige så relevant at snakke med jer, fordi I måske nok mere havde fingeren på pulsen og vidste, hvad der skete. Så det er det Nanna: Men først, så skal jeg høre jer lidt om, hvor lang tid I har været Forbundssekretærer? M: Siden 2004 til oktober. L: Jeg har været det i 4½ år Nanna: Ja, men så er I jo godt inde i det. Hvor mange kredse er der, i hver af jeres landsdel? L: 43 M: Cirka Nanna: Så den er faktisk meget stor. M: Ja det er den L: De fleste ligger faktisk omkring 40-50, og så er der bare (Navn)s som der er kæmpe. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 267

269 M: Det er fordi, der er et eller andet historisk, at man ikke ville splitte alt muligt. Så det er faktisk to landsdele, der blev proppet sammen til en. I starten havde vi to sekretærer, på to landsdelen, men det hed bare en landsdel. Så den er cirka dobbelt så stor, som de andre. L: Jeg tror heller ikke, at min er specielt lille, det er meget gennemsnittet Nanna: Men, hvad er det så egentlig I er ansat til? Altså, hvad er jeres stillingsbeskrivelse, hvis man kan sige det sådan? L: De er forskellige. M: Ja de er forskellige, men det er jo egentlig kun 50 % af vores stilling, der er nomineret til kredsarbejde. Så har vi 50 % af noget helt andet. L: Det er for eksempel seniorkursus på vores, det bruger jeg meget tid på. Så er der selvfølgelig hovedbestyrelsesmøder og andre projekter for landsforbundet. Lederkurser for udlandet og sådan noget. Og så de der 50 %, det er så det, som betegnes landsdelstid, hvor man kan lave arrangementer i landsdelen, og hvor man kan besøge kredse og man kan hjælpe landsdelsledelsen med ting. Og så er der noget tid også til fokuskredsen, det er et projekt. M: Cirka halvdelen af tiden, kan man bruge på landsdelen, og nogle gange er det lidt udflydende L: Mange gange. M: Ja mange gange Så laver vi et eller andet, hvor vi måske er flere landsdele der arbejder med. Men i virkeligheden er det jo også resten af landsforbundet, som får glæde af det. L: Man kan også sige, at tager man på seniorkursus, så kommer der også mange fra landsdelen. Så snakker jeg selvfølgelig meget med dem, som jeg kender godt fra landsdelen, men det er jo ikke det samme Nanna: Altså er det tydeligt at se, at du har et kendskab der præges af, at dem som tager på seniorkursus. Kommer der mange af dem fra landsdel 3? L: Nej det gør der ikke. Det er der ikke. Jeg kender, som sådan ikke seniorerne i landsdelen førend de kommer på seniorkursus. Det er mest kredslederne, som jeg kender og selvfølgelig nogle af lederne. De ledere som kommer på Lederskoler og Sing In og andre arrangementer, kender jeg selvfølgelig lidt bedre. Men mange af dem, kender jeg kun lige sådan Jeg ved, at du hører til (by) og du hører til Ja. Men det er jo også forskelligt det med tiden altså. Den sidste weekend i januar har vi Lederskole med hele landsdelen og der er jeg altid med. Og det er også mig, som står for meget af planlægningen af det. Så der bruger jeg meget tid på landsdelen. Og så er der måske perioder, hvor lige omkring påskeferien og efterårsferien, hvor jeg bruger meget tid på landsforbundsting og så skifter det sådan lidt. 04:46 Nanna: Det, som I så skal lave, er det så også det, som I oplever der bliver efterspurgt, er det en overensstemmelse mellem kredsenes forventninger? M: Spørger du om, at det som kredsene forventer, er det samme, som det vi laver? Nanna: Ja Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 268

270 M: Ja L: Ja både og Altså kredslederne, mange kredsledere ved godt, hvordan det er med det her med tid, og at vi også har mange andre opgaver. At vi ikke er dem, som kommer ud og holder tumlingemøder, andagter til ledermøder eller et eller andet. Men, at vi kommer for nogle andre ting. - At det har kredslederne godt forstået, eller ikke forstået som om, at det er noget, som er svært at forstå. Men det har de en god forståelse af - fordi vi af og til snakker med dem. Men lederne ude i kredsen - Jeg tror, der er mange der ved, at vi ikke engang er ansat. M: Ja, det er der mange der ved. Men der er også over de senere år oparbejdet en forståelse af, at vi bruger mindre tid på kredsarbejdet, og derfor kan man nærmest ikke ringe til os, og det er faktisk noget, som vi prøver at komme af med. L: For, man må meget gerne ringe til os. M: Det var meget bedre i gamle dage og alt muligt der er sådan en forståelse af, at siden vi lavede strukturformen om, så har vi fået mindre tid og det har vi selvfølgelig også, men vi kommer jo ud, hvis folk ringer. Det eneste, jeg tror, måske jeg har sagt nej til engang igennem de sidste syv år. Det er, hvis de indbyder mig til et møde, hvor der ikke er noget, som jeg skal gøre, eller hvor jeg bare skal komme for at hygge, og der siger vi nej. Men når vi laver en rundspørge i staben på, om der nogensinde er nogen, som har sagt nej til at komme ud i en kreds, så er der ikke nogen, som har det. L: Nej. M: Men der er sådan en forståelse af at, nu er vi svære at få fat i og derfor oplever vi faktisk også færre henvendelser. L: Der er ikke sådan, særlig mange kredsledere, som ringer til os uopfordret. Så er det fordi, at de ringer om noget andet, et spørgsmål om landslejren eller sådan et praktisk spørgsmål, som de tænker, at det, har vi svar på. Og så kan man godt komme ind i en snak om, hvordan går det i kredsen og sådan noget. Men ellers så er det typisk os, som måske ringer til dem og spørger om, hvordan går det, hvis det er længe siden, at man har set dem til et arrangement eller sådan noget. Men det er der i perioder, hvor der er meget dårlig tid. M: Det har jeg også bare opgivet, fordi jeg har sådan en stor landsdel. Jeg har bare sagt. Det kan jeg ikke. Jeg kan alligevel ikke ringe til 80 kredse, men det vil de jo sindssygt gerne have. L: ja, det vil de gerne. M: Hvis jeg spurgte dem, hvad de gerne ville have, så ville de gerne have, at vi lige ringede en gang imellem. Og det kan vi også godt, men så skulle vi ikke lave andet Nanna: Og, at I kom og besøgte dem? M: Ja. L: Ja, ja. De vil gerne have, at man bare kommer til et ledermøde. At man bare lige kommer forbi sådan. M: Det kunne være hyggeligt. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 269

271 L: Men det er et spørgsmål om, det er god brug af tid. Det kan godt være, at det er det. Altså lige da jeg startede som forbundssekretær, der var jeg rundt til alle netværk, der er jo seks netværk i landsdelen. Og der var jeg rundt til et netværksmøde uden noget specielt program andet end, at jeg gerne ville høre, hvordan arbejder deres netværk og give forslag til, hvordan kunne man arbejde med netværk. Så det var ikke sådan, at jeg tog hele mødet Og det gav rigtig god mening, så lærte jeg mange kredsledere at kende og jeg hørte lidt om, hvordan går det i kredsen. Og nu er der ligesom gået nogle år, hvor jeg ikke har været rundt til de der netværksmøder, og nu er jeg så lige begyndt på det igen. Og det er fint nok, at komme i gang med det igen, for det var da noget, der var efterspurgt igen efterhånden. M: Altså, vi har Nogen af den bedste kontakt vi har til kredsene, det er nok, at vi ringer ud når der kommer en ny kredsleder et sted, og siger skulle vi ikke lige tage et møde?. Og det har måske ikke så meget på dagsordenen, men det er dem som jeg kender bagefter, og det er dem, som henvender sig til mig bagefter. Det er fordi, at vi har haft den kontakt. Jeg oplever også af og til, at folk som jeg kender i anden sammenhæng de ringer til mig, selvom det er fra en anden landsdel. Jeg har haft et par fokuskredse, som ikke har været fra min landsdel og så vil de typisk ringe til mig. Eller af en eller anden grund. Jeg har også nogle fra landsdel 7, som jeg kender privat, som så ringer til mig hver gang hvordan er det nu lige og sådan noget. L: Det er fint nok. M: Ja det er fint nok, at det foregår på den måde Nanna: Hvad er det, så I oplever, der bliver efterspurgt? Altså, du (L) nævner det der med netværk, med lederne, at du kom ud til dem. Men, hvis det er, at de kontakter jer, hvad kontakter de jer så om? L: De mangler ledere. Så vil de gerne allerhelst ville de, at vi tager 10 ledere med i baglommen og kommer ud med dem. Men det kan vi alligevel ikke. Men så at vi ligesom [Telefon ringer - Afbrydelse ] M: Vi har for øvrigt også en øvelse, når vi står med medlemstal, så tager vi lige de kredse. De ti kredse der er gået mest frem eller mest tilbage og ringer ud til dem. Og det plejer de at være sindssyg glade for. Både dem som er gået tilbage og dem, som er gået frem. Så vi bekymre os om dem Nanna: Ja så det ved at der bliver holdt øje med dem. M: Jeg har haft en, som var mega sur over, at jeg ikke ville give ham en ny leder, fordi han ringede og sagde, at nu manglede de lige en leder og så sagde jeg bare, ved du hvad de fleste kredse mangler 10 ledere. De manglede lige én og de var ikke vant til og ja så ville jeg ikke og det kunne han ikke lige forstå, at jeg ikke lige ville give ham en leder der Nanna: Ja, de burde have et udvalg. M: Ja det burde han. Altså, forbundskontoret laver en liste engang imellem, med nogle som er flyttet fra deres landsdel, fx dig (Nanna). Så får vi en liste ind på, at nu er man flyttet og lederen er kommet tilbage. Og det er det den generer. Og jeg fik på et tidspunkt at vide, at så sender vi dem ud. Jeg sender dem bare ud på en mail og siger til dem, vedkommende er Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 270

272 flyttet vi ved ikke noget, men det kan godt være, at vedkommende er ude i en kreds, vi ved det ikke. Men prøv lige at tage kontakt og bla bla bla og de hører vist til dit område. L: Og man har heller ikke fået sådan et kvalitetsstempel og sagt, at vi kender alle de her ledere, overhovedet ikke. M: Nej, nej, nej. M: Vi kender kun navnene, og så sender jeg det ud til dem. Og så har jeg faktisk fået fra en kreds, at de har fået at vide, at cirka halvdelen af dem, der er der bonus, så det er jo L: Der er rimelig stor succes med det. M: Og jeg har tit hørt tilbagemeldingen, at det jeg gør det er at sende ud, og hvis de vil gøre brug af det her, så meld lige tilbage. Og der er aldrig nogen, som melder noget tilbage og heller ikke, at det vil vi ikke gøre brug af. For eksempel, det er nok mest mig, der har den mulighed fordi København L: Nej det sker altså også, at der er nogen helt vest fra der flytter til Holstebro eller Herning. Og ellers er der nogle af dem, som er færdige med at studere i Århus eller København, der flytter hjem til landsdelen, hvis man begynder at få små børn og gerne vil ud på landet at bo. Eller har fået arbejde i udkanten eller et eller andet. M: Ej men det er mere det der med, at man kan Jeg har flere valgmuligheder. Hvis dette der en, som bor i København eller et andet sted, kan jeg jo sende dem flere forskellige steder hen, og der er det, at jeg siger til dem, vil I ikke godt lige melde tilbage, hvis ikke I kontakter vedkommende Nanna: Ja for jeg kunne også se ude i (by), at der var mange af dem, som boede inde i København eller ude på Amager. L: Da jeg boede i København, da var jeg også med i Gentofte, men det var fordi, at jeg kendte nogle i forvejen, som var med i Gentofte, og så kørte jeg jo derud. Jeg undersøgte overhovedet ikke, hvad der var af kredse på Nørrebro. M: Men sådan er det jo også blevet. Eller ledere er blevet meget mere selektive, der er ikke ret mange, der vælger efter dem, som ligger lige rundt om hjørnet, altså de ved godt, hvad de skal gå efter. Så er der nogle, som ikke kender nogen, og så kommer de ikke altid lige ind i nogen kreds. L: Nej, men det er også svært. Men der er faktisk også I fokuskredsen jeg er i lige for tiden, der var der en ny leder, som var flyttet fra Esbjerg til Fredericia, og han havde så undersøgt på hjemmesider og sådan noget, hvad der var for nogle kredse i Fredericia, og der er tre tror jeg... - Og det havde han så undersøgt. Han havde set, der var så en hjemmeside, der så mest spændende ud, så man tager ikke bare lige den bedste. M: Det har jeg også hørt. M: ellers så er det tit personligt kendskab, via at man har været instruktør sammen med nogen. Det kan vi jo specielt se i København. L: Ja, det er meget typisk. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 271

273 M: Der har vi jo nogle kredse, der trækker de der man kender Nanna: Hvis vi så springer lidt mere over til det der med motivation, hvad forstår I så ved begrebet motivation? Hvordan vil I definere det? M: Det er at få andre til at gøre noget. L: Få andre til at synes, at noget er spændende og skabe entusiasme om det. At de kan se, at der er en mening med det, som man gør, eller at de kan se, at der er en mening med det, som de skal gøre. M: Så er det selvfølgelig med magt. L: Magt siger du? M: Magt er at få andre til at gøre noget, som de ikke ellers ville have gjort. Men motivation er positivt. L: Ja, det er lidt mere positivt, og få dem selv til at synes, at de har lyst til at gøre det. Eller synes, at det er en god ide, at det er spændende og udfordrende. M: Altså, motivation er jeg har også holdt nogle oplæg om motivation. Det er sådan noget, der er svært, for det er ikke noget, som du kan bygge på af, det er ikke noget, som du kan give vider, det kommer via noget andet. L: Det er også det der det er en slags... M: Du kan ikke arbejde med motivationen, men du kan arbejde med flere forskellige andre ting, som giver den der motivation. L: Man kan også sige, at det er en slags begejstring, at skabe en begejstring for noget, som knytter. M: Men motivation altså, hvis du skal være motiverende og arbejde med det, og ikke bare har det. Der er nogen, som har noget konkret. Men, hvis du skal arbejde med det, så skal du arbejde med rigtig mange ting. Så skal du arbejde med, at du smiler, men at opgaverne er de rigtige og det føler behageligt at være her og sådan noget. Altså, du skal arbejde med syv andre faktorer, hvis du skal gå sådan lidt teoretisk til værks. Og så er der selvfølgelig bare dem, som har det, af dem som bare sprudler og kan se, hvornår og hvad der skal til, og hvor meget folk kan klare og sådan noget. Vi skal give op de folk de opgaver som de - den største udfordring, som de kan klare. L: Så man ikke får en kedelig opgave eller en alt for svær opgave Nanna: Hvad er det så, at I tro der motiverer lederne i FDF? L: Jeg tror, at det er det fællesskab, som de har med de andre voksne, og den glæde som de får tilbage fra børnene. M: De oplevelser som de får. Landslejr er jeg ret sikker på motiverer. L: Ja. Ellers så er det lidt ærgerligt at bruge den tid. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 272

274 M: Det motiverer ikke altid på traditionelt set så oplever vi, at medlemstallet falder efter en landslejr. Der er nogen, som lige bliver ved lige lidt ekstra. L: Ja, vi skal lige have landslejren med. M: Og så kommer der også en masse af husarerne ind her på landslejren, som vi ellers ikke ser. Men det er jo også typisk set mange af de mennesker her, som jeg ikke har set i fem år og jeg ved, at de hører til i mine kredse og der har de ikke været i fem år. Men lige pludselig så er de L: Så er de på landslejr. M: Om ikke andet så som gæster. L: Ja, ja eller medarbejder et eller andet sted herude. M: Ja Nanna: Hvis I sådan ser på jeres egen landsdel, hvordan har I så en fornemmelse af Hvor motiveret er lederne er der mange, som hænger lidt med bremserne eller kører det bare derudaf, sådan gennemsnitlig. M: Jeg har Det tror jeg faktisk er meget generelt. Nogle store kredse, som er meget motiveret, hvor det kører og de har det smadder fint. Og så har vi bare nogle tunge kredse. Nogle små bitte kredse, hvor man kan spekulere på, om det giver nogen som helst mening at arbejde med det, og hvor jeg tænker, der mødes de hver onsdag, og så får de kage og så sker der egentlig ikke så meget. L: Det er ikke nødvendigvis små kredse, det er lidt forskelligt. M: Nå. L: Men ja, der er sådan nogle. M: Der er nogle, hvor der ikke sker ret meget, og hvor jeg måske har lidt svært ved at se, hvad jeg skal snakke med kredslederen om, for at der kan komme det er bare for snobrød. L: Men langt de fleste er meget motiverede om et projekt. Det kan så være forskelligt, hvor godt et projekt, man så lige får valgt. Eller, hvor motiveret man er for børnemøder, eller om det er noget andet, man brænder for. Men i min landsdel der har de bygget en bowlingbane her på landslejren, hvor hver kreds har bygget et lille stykke. Og det var helt frivilligt. Områdeledelsen lagde op til, at vi skulle have sådan en kuglebane, som gik igennem alle kredspladserne, på en eller anden måde. Men det var et stort ekstra arbejde for nogle, som måske ikke har så meget teknisk snilde, for hvordan får man en bowlingkugle til at hæve sig og køre af sted og lande et bestemt sted? Så det har været en stor opgave for dem jo, og da de kom her, samtidig med at de skulle bygge lejrplads, har de bygget bowlingbane. Men det har alle gået op i med liv og sjæl, og det er blevet rigtig fint. Så det er jo en stor ekstra opgave, som man har taget midt i en tid, hvor der er masser af andet. Det er der nogle, som der har været dygtige til at sige, det kunne bare være sjovt, det her. M: Altså min klassiske historie om motivation, jeg tror, jeg har fortalt dig om den på et tidspunkt. Det er en kreds jeg kom ud forholdsvis ny - det var en fokuskreds. Og de kom ud og Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 273

275 sagde på det første møde, hvor jeg var med. Så siger de problemet herude det er, at vi ikke er motiveret. Og så sad jeg bare med alle mine - jeg var også forholdsvis - Så sidder jeg bare der med alle mine talenter og tænker hold da kæft. Jeg kan snakke med dem om, hvordan vi gør et eller andet, eller hvordan vi skaffer flere penge, eller hvordan vi laver nogle aktiviteter. Men hvordan vi laver motivation, det kan jeg ikke lige finde ud af. Men vi kører så videre og øh.. og da vi så evaluerede, så siger de, at de er faktisk meget glade og de blev motiveret til det. Og så siger de, at jamen det der egentlig bare skete det var, at de havde en plan og så lavede de den plan og arbejde frem efter den plan. Og den var virkelig ikke særlig wow, den der plan. Men det var en god gedin en, som rent faktisk kunne udføres. Og det gjorde en forskel, så siger de, at det der så egentlig skete det var, at så sidder der nogle ledere og ser, at der sker nogle ting inde i kredsen, sådan nogle af de der perifere ledere, som egentlig nok syntes mest af alt, at det nok var blevet lidt for kedeligt. Dem, som lige pludselig ikke har tid i anførselstegn. De kom så tilbage fordi der skete en masse sjov og der kom en masse børn. L: Så det er noget med at gøre sig attraktiv, altså i forhold til der skal ske noget spændende og man har en forholdsvis høj ambition om, at nå nogle ting eller prøve nogle ting. M: Ja og det behøver ikke være nogen høj ambition. L: Det behøver ikke at være noget vildt. At tage til USA på sommerlejr. Men det kunne jo det er jo fint, hvis man har mange ressourcer, men det behøver det ikke at være. Men det er der mange, som der gerne vil. M: Men nogle gange så er det de nemmeste ik, de lavthængende frugter som de også bare skal have plukket, de skal bare gøre det. Fordi vi også har kredse som er gået ned i de store ambitioner, og der skete aldrig en dyt. L: Men for nogle der kan man sige, nu gider jeg simpelthen ikke være Tumlingeleder mere for alle de andre ledere, de roder bare sådan i sakse- og papirskuffen, så hver gang jeg skal bruge nogle sakse til tumlingemøder, så er der bare i det og så er der ingen sakse. Og hvis man så bare fik orden i det. En kredsleder fik ryddet op i det depot, som man nu engang har, det kunne være motiverende for, at nogle gad og blive ved. Det er selvfølgelig ikke udelukkende udslagsgivende vel, men sådan nogle enkelte ting som nogen synes, der er træls. M: Ja fordi, hvis der er nogen, som på hver ledermøde sidder og skælder ud over, at der er for beskidt og der er kun en, der har et problem med det. Så skaber vi det er jo meget sprog skaber virkelighed, og hvis der kommer alle de der negative kommentar, så får man også bare trukket hele niveauet på hele kredsen ned på sådan et ledermøde. L: Men der skal også være Det kan jo heller ikke nytte noget, at nogen siger, at vi bare skal det her, for det kunne være superfedt. Man skal have alle med på en eller anden måde. M: Ja jeg har da lært, at jeg ikke skal komme og sige, hvad der er godt eller skidt for en kreds. For jeg kan godt se det synes jeg. Jeg kan godt sige, hold kæft de har jo alle muligheder, de skal da bare gøre sådan og sådan. Men det skal jo være deres projekt, det skal komme fra dem selv. L: Ja for ellers så går løsningen og motivationen, når vi går ud af døren. Så er det væk. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 274

276 M: Fuldstændig. Og vejene derhen kan også være forskellige alt efter, hvem folk er, hvilke kompetencer de har, hvilken uddannelse de har. Men små naive projekter kan godt blive til en helt masse, hvis det er hvis de føler for det.. hvis de brænder for det og det er bare... er en lille smule planlægning, for det kræver det jo selvfølgelig også. Men altså redskabet til, at redskabet, værktøjet til at planlægge det kan altså også være mange. Der er nogen, som kan have det oppe i hovedet og så er der nogle, der kan have det i et Excel ark og så er der nogen, der har et eller andet imellem eller et post it system. L: Men det vi oplever, det er jo, hvis kredsens ledere står sammen om noget, så har kredsen jo et stort potentiale for at udvikle noget godt og noget ambitiøst. Så der er ikke noget, hvor man bare tænker, bare luk. Altså, sådan som de måske kører første gang man møder dem, når man lige har hørt om dem eller set dem første gang, så kan man godt lige tænke, der er ikke noget at komme efter. Men så når man ligesom indleder snakken med dem om for eksempel et fokuskreds projekt, jo der er jo altså noget at bygge på her. M: Jeg syne jeg har Jeg synes, at jeg har set mange tegn på, at folk godt kan få noget ud af noget udvikling og der sker noget øjeblikkelig motivation. Det som jeg måske synes giver et knæk i nøden er, hvordan sikre vi, at det foregår i det lange løb. Og det vi nok har arbejdet for lidt med, det er kredslederne. Fordi i vores fokuskredsprojekt der har vi ikke taget kredslederen særlig særskilt ud og sagt, det er dig der er primus motor og lokomotiv for det her. Det har sådan været en kollektiv ting. En kollektiv ledelse er jeg ikke særlig meget tilhænger af. Så hvordan vi sikre, at det sker på længere sigt (motivation) det tror jeg ikke lige vi har fundet det rigtige til endnu, andet end, at det er en kredsleder, der skal gå foran. Og når en kredsleder forsvinder, så skal vi have en ny kredsleder, der kan det samme. L: Vi kan se de steder, hvor der er en stærk kredsleder eller kredsledelse, der går kredsene godt. At det har meget stor betydning Nanna: Det er et af kendetegnene? L: Ja det er et af kendetegnene, at det er en der tør sætte lederrekruttering på dagsordenen løbende, så man ikke hele tiden lige pludselig står og mangler fem ledere. Og, at man kan få nogle ind mens det stadig går godt, og at man ikke mangler nogen. Og det at der er en der tør sætte fællesskab og lederpleje på dagsordenen. M: Ja jeg vil kalde det ledelse. For nogle gange er der nogen omkring kredslederen, folk skal pr. definition være undværlig. Der er ikke nogen der er uundværlige. Men jeg kan se, at i Københavns største kreds, den er vist lige blevet overhalet. Men en af de rigtig store og som har været det de sidste 10 år. Det er sådan en kreds, hvor de har en kredsleder i to år, og de er som regel under 22 år. De bliver pensioneret når de er 22, og det funker jo derude. Og jeg tænker, at det er bare ikke de der unge kredsledere, der styrer det der, det er noget andet. L: Men de styrer jo også noget andet, som også er vigtigt. Og det er at skabe en gejst om det, at skabe popularitet og lave de seje aktiviteter og de spændende aktiviteter. M: Jo, men i alt respekt for deres arbejde, men der må også være nogle andre, der sidder og trækker. L: Det er der helt sikkert, de har vel en stærk forældrekreds, når man er mange, og en stærk bestyrelse og sådan noget. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 275

277 M: Ja præcist og nogen, som gør noget. L: Nogen som er de voksne og ansvarlige. Men de unge kredsledere det er jo dem, som finder på de ting, hvor de voksne siger, ej det går ikke, for så skulle vi også have vasket hænder inden eller et eller andet. M: Ja, ja Nanna: De gør det umulige muligt. L: Ja og prøver nogle ting, hvor man tænker, det var sku nok også lidt vildt det der, men vi gjorde det alligevel Nanna: Er der andre ting, som sådan kendetegner de bedst fungerende kredse? M: De fleste af dem, de arbejder med en eller anden form for målplan eller handleplan. L: Og de velfungerende kredse har som regel også en god forældrekontakt. Så de har nogle til at gøre - skrabe penge ind, så det ikke er lederne, som skal stå og gøre det hver lørdag og sådan nogle ting. At de har nogle, som bakker op Nanna: Nogle til at tage de sure tjanser? M: Så det er det, der kendetegner? L: Eller bare de mere sådan praktiske opgaver, så lederne kan koncentrerer sig om at være børneleder. M: Der har de altså, de der fine fællesskab blandt lederne, at du kan altså godt kalde det kredsledelsen. Men det kan også godt bare være et fællesskab, som er opstået og som bliver dannet. L: Nogle, som har god kemi med hinanden. M: Jaaaa, eller nogen som forstår og styrer det i hvert fald. Vi arbejder lidt med forskellen mellem gruppe og team. At en gruppe er nogen, som ikke har rigtige relationer til hinanden, men er sat sammen. Men et team er nogle, som arbejder sammen og alle har relationer til alle. Og det er der altså nogle, der ikke forstår at have sådan et lederfællesskab. L: Ja, hvor Tumlingelederne og Væbnerlederne de har også noget tilfælles og er en del af det samme fællesskab. M: Og de kan ikke bare udføre en opgave, hvor de kommer, altså det er nogle, som man kan sige; de vil miste noget, hvis de meldt sig ud af FDF i morgen, så vil de miste en stor del af deres sociale netværk. L: Ja Nanna: Har I indtryk af, at mange af jeres kredse, - holder de alle møderne på samme dag? L: Det er ikke alle, der gør det, men det er en rigtig god ide. Det er det. Der er nogle kredse, som holder det for de små og så, når de slutter, så kommer de stores ledere, så de overlap- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 276

278 per, hvis man kan sige, - hvis man nu ikke synes, at man kan have alle børnene i kredshuset på en gang. Men det er rigtig vigtigt for lederne, at der er en måde at mødes på, udover en gang om måneden til ledermødet. Det er rigtig, rigtig vigtigt. M: Jeg vil påstå, at 80 % af de kredse, som har succes, det er dem, som har møder samme dag. Eventuelt to mødedage, hvis de er kæmpestore. L: Ja, hvis de er kæmpe store. Jeg har også selv oplevet det i en kreds, hvor vi holdt møder samme dag, og hvor vi bare sad og fik kage og kaffe et kvarter efter mødet. Og man kunne køre hjem, hvis man ville, og man kunne blive en time, hvis man ville. Og da fik vi faktisk ordnet nogle småting sådan praktiske ting, som har I set denne her indbydelse og husk lige at få skiftet denne her ud. Så ledermøderne blev meget kortere. Det blev ikke længer sådan nogle lange og dræbende møder. De var meget mere effektive. M: Og så er der jo det der madfaktor, folk skal jo have noget at spise og nogle gange, så er det et kæmpe issue, når man kommer hjem fra studiejob kl. fem og så skal man ned til FDF kl. seks og lige nå at få en hotdog eller et skive rugbrød. Det er jo utroligt meget, at der lige er nogen, som sørger for det. Jeg havde en kreds, eller jeg interviewede en kreds, som sagde, at de mødes, aldrig lederne imellem uden at spise sammen. Der bliver jo også en masse studerende, som skal lave mad individuelt og som måske er på noget ikke særligt lækkert. Det er pasta, hver anden aften eller hver aften. Så når man kommer ned til FDF, det er sådan nogle små, det er bare Maslow ik? Det er jo sådan nogle bitte små L: Ja, men det kan også betyde meget, hvis man er en børnefamilie, at man så lige kan tage sine unger på slæb og kan sige, der er aftensmad nede til FDF, og når vi kommer hjem, så er det bare at blive puttet. Så er det klaret. M: Det har jeg også sagt til flere kredse, så lav onsdag som FDF aften, og man ved, at det er det som foregår, og du ved, at når du kommer hjem fra arbejde af, så tager du ungerne med til FDF og så sidder man bagefter og hygger til kl. ti og ungerne sidder og leger sammen eller et eller andet. L: Og der er jo også nogle, som siger, at så er det kredslederne der laver mad, eller også så er det nogle fra bestyrelsen, som laver mad, eller nogen... - Så det er nogen, som ikke har en børneledertjans. Ja, eller at man skifter lidt til det. Om man skal lave mad til ti eller tyve, det gør jo ikke den store forskel. M: Det er jo det Nanna: Ja i (By) der er det kredsledelsen. L: Ja det er det nemlig. Og det er en rigtig god ide, og meget fornemt. M: Jeg tror også sagtens, at det kan gå på tur, for som du siger, om det er til fire eller om det er til tyve personer. L: Ja, men behøver jo ikke at lave en fem retters gourmetmenu, overhovedet ikke Nanna: Hvad er det så, der kendetegner de kredse, som måske ikke fungerer, er det bare det modsatte eller er der også andre ting? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 277

279 M: Altså, sådan lidt i træk, vil jeg sige, at det er måske en ikke så god kredsleder. L: Ja det er det. Fordi vi har ikke sørget for. og så det gir - det er jo en meget negativ spiral at komme ind i der. Og det kan være noget personbåret nogle steder, og det er jo ret uheldigt, hvis det er fordi, at personen i et lille lokalsamfund ikke er særlig velanset eller har fået et dårligt ry, eller har fået grebet tingene lidt forkert an til en enkelt lejlighed eller sådan noget. Så er man måske ikke ret tilgivende ude i en lille landsby, så siger man; så er vi ikke med i FDF mere. Og så kan det kræve, at der kommer nogle helt nye folk til, for, at det bliver båret videre. M: Men det er det, om det er en negativ eller positiv spiral. Jeg er sommetider ude, hvor folk - hvor alt bare er skidt. Så snakker jeg med kredslederne, for lederne ville ikke, og børnene ville ikke, og alt er dårligt, kommunen er ved at rive huset ned og sådan noget. Og hvis man så prøver sådan at spørge ind til lederrekrutteringen, så gik der sådan og lederne ville ikke, og det vil de ikke. Og jeg tænker bare; ja det tror da pokker, prøv at se på jer selv. L: Der er bare nogle, som går sådan ind af døren. M: Men når man så spørger dem, så siger de nogle gange, at de har gjort alle de ting som jeg spørger om, de har gjort alt det rigtige, men - det har de jo ikke, på den måde. L: Og der kan man selvfølgelig også være nået så langt ud, at man ikke kan være positiv mere, men bare tænker det her - verden går mig bare imod, hver gang jeg går ud af døren. Men så kunne det være, at man skulle gøre noget anderledes. Men det kan man måske ikke Og det kan vi jo ikke dømmer over, om man er et positivt, et positivt menneske af sind eller om man er et negativt menneske. Men sådan som vi oplever kredslederne, så er der bare en forskel Nanna: Så det er alfa eller omega, at kredslederen skal kan det. M: Ja eller ledelsen. Altså, man skal være tro mod det, så de ikke berøres af det ledelsesmæssige. Nogle gange, så kan en kredsleder godt være en kransekagefigur. Det er jo ansvarsfrasigelse uden lige i dag, at lang de fleste kredsledere de bliver udnævnt ved, at den der hoster lidt, bliver det eller sådan et eller andet. L: Ja, en eller anden form for ledelse, det kan også være en formand eller et eller andet. L: Men der er også nogle, som siger, yes, det er mig, som er kredsleder. M: Og derfor så bliver det Det ser vi nogle gange, helt seriøst, at det er en kransekagefigur. Men så står der bare nogle bagved, så står den tidligere kredsleder eller nogen. L: Ja og nogle formænd M: som dukkefører L: Eller en stærk væbnerleder, eller hvad det nu kan være. Der er nogen, som tager ansvar for, at man er nok ledere, og at der bliver taget ansvar for, at det kan fungerer i dagligdagen. At man ikke bare lader det flyde Ah, vi kan måske også godt klare os med, at være en leder mindre i år, og det kan vi måske også godt til næste år. Og så er der ligesom ikke nogen, som gider være med mere, fordi man faktisk mister det hele. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 278

280 M: Der er også nogle som Jeg ved ikke, om jeg skal dømme, hvad der er rigtig eller forkert, man har et lidt sjovt billede af, hvad man skal have som FDF er. For så skal man have alle klasser og så skal man kunne og så skal man alt muligt. I stedet for at starte med der, hvor de er og det, som de kan. Jeg spurgte nogle på et lederrekrutteringskursus om, hvad der reelt skulle til for, at lave noget godt FDF. Og der endte vi jo også på de der 2-3 stykker, og det var også det, som jeg håbede, at de svarede. Og så sagde de, at hvis der var en to-tre stykker engagerede, så bygge det op herfra. Og lad være med at sige, at I skal have fem klasser, og I skal på landslejr og alt muligt. Start med de tre, og hvis I bare har en lille smule engagement og motivation, så byg det op herfra. Mere skal der ikke til. Og den forståelse, er det ikke alle der har. De er kommet fra, at de var 100 og er på vej ned, og de kommer bare L: Ja og det bliver aldrig godt igen M: Nej og de ser bare, at alt, hvad de laver, det bliver bare skidt fordi, at de laver det med de gamle ambitioner, dengang da de var hundrede. Og det kan de bare ikke mere. Og så er det bare en negativ spiral. L: For det handler jo også om, at koncentrere sig om nogle ting og sige, hvad er det, der er godt i FDF arbejdet, og hvor er der god kvalitet. Måske behøver man ikke holde, de der fastelavnsarrangementer og juleturer, og hvad vi ellers laver. Måske skal vi bare lave det, vi synes der er sjovt. Og så skide værre med det der fastelavns M: Og hvad gider jeg at lave, og hvad gider dem, der er der lige nu L: Og hvad kan vi finde ud af at lave, og hvad er godt, - hvad bliver godt M: Så tør man ikke sætte prisen op. Uhhh lederne eller forældrene, de kan ikke betale mere end 300 kr. om året, puha så melder de sig alle sammen ud. Og alt erfaring viser, at der sker det modsatte. Altså, hvis du tager 1200 kr. så viser det også noget om seriøsitet, kvalitet og, det er stadig billigt, i forhold til at spille fodbold. Men det tør de ikke, og derfor er der mange ledere, der knokler med julestuer og banko og alt muligt. Og det er det, som jeg kalder, lederskræmmende aktiviteter Nanna: Hvor mange aktiviteter er der i Jeres landsdel? Hvor I deltager. L: Jeg deltager i lederskolen, og det er jeg også med i planlægningen og i udvalget og sådan noget. Og der er Sing In, og det er selvfølgelig ikke noget, som jeg bare kommer til, for nogle gange er der tilmelding eller noget andet. Og så er der børnedag i en zoologisk have, der er i landsdelen. Det er jeg også med i planlægningen af nogle gange. Og det er ligesom det, som jeg er mest med i, tror jeg. Så er der landsdelsmøder, som vi skal have. Men udover det, så er der også sådan noget Efter hike, som jeg ikke er med i planlægningen af. Og der er også noget Børnefestival, som jeg heller ikke har noget med at gøre, og der er Piltetræf. Nu er jeg bange for, at jeg har glemt noget Nanna: Men der er en del? L: Der er en del arrangementer, det er der lige nu, ja. Det har der ikke været For nogle år siden, var der næsten ingenting. Kun lederskole. M: Jeg er faktisk kun meget lidt med i arrangementerne, og det var den tidligere landsdelsledelse der ikke syntes, at jeg skulle lave... Jeg startede med at starte vores OiO op og var for- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 279

281 mand for udvalget. Og så syntes de ikke, at jeg skulle lave det mere, så lavede jeg så noget lederarrangementer op på det. Men nu er jeg faktisk helt ude af det. Så deltager jeg på alle landdelsmøderne. Lederskolen kører rimeligt selvstændigt. Jeg leverer tit nogle instruktørnavne og sådan noget, men jeg tror, de sidste syv år, har jeg måske været fysisk på lederskolen en eller to gange, og sagt et eller andet. Jeg har faktisk ikke været med i det. Jeg er meget lidt med i planlægningen, måske nogle nye ting engang imellem, er jeg medplanlægger på Og som, så laver jeg selv nogle kurser i landsdelen og hjælper folk. Specielt dem, som laver uddannelse, der leverer jeg tit nogle navne eller et eller andet L: Nogle vinkler på noget og ideer.. M: Ja nogle vinkler og ideer og sådan noget. L: Jeg er også med på alle landsdelsmøderne og det Der var lige en overgang, hvor vi ikke var det, hvor vi lavede nogle nye omjusteringer og prøvede at spare noget tid. Men det var faktisk ikke et hit, det var det i hvert fald ikke i min landsdel og andre steder var det i hvert fald heller ikke. Og nu er jeg med igen og har været det i et år. Og det synes de, det er rigtig rart. M: Jeg gør det, fordi vi traditionelt havde to forbundssekretærer i den landsdel, så tænkte jeg, at det måtte da være der. Da jeg startede, sad vi to forbundssekretærer på hver af de der landsdelsmøder, men jeg tænkte at ej L: Det var alligevel lidt meget M: Ja. Men så synes jeg, at FDF skylder, at vi kan være med der. L: Jeg synes også, at det giver god mening, for det arbejde som jeg laver bagefter, for alle de der landsdels Eller ikke alle De landels ledelsesfolk der sidder der, sammen med mig. Det er nogle af dem, som tager rundt på netværksmøder, så på den måde så hører jeg nyt fra kredse og fra Ja vidt og bredt. Ja hvad der sker rundt omkring, og hvad de ligesom fornemmer og oplever. For nogle af dem, er jo også med i nogle kredse og sådan noget, det som de har behov for. Så det hjælper også mig når jeg kommer hjem bag skrivebordet og ringer til dem, efter eller et eller andet Nanna: Er det så de samme kredse, som deltager i arrangementerne? L: Ja det er det. Vi ser desværre, at nogle enkelte store og stærke kredse der er meget ressourcestærke og dygtige kredse, de kommer ikke. For de har nok i sig selv, og de siger det helt ærligt. De siger faktisk, at de har lidt dårlig samvittighed, at vi kommer ikke til det, vi har nok i os selv. Og det er ærgerligt. Det er rigtig ærgerligt, for hvis vi aldrig mødes, så er der ikke nogen mening i at være et landsforbund. Så kunne de ligeså godt melde sig ud og være noget andet. M: Det er også, det jeg oplever, at de små har faktisk rigtig meget ud af at høre, hvordan de store gør, men de store har, kan ikke lære en skid af de små, så derfor så er det sådan set L: Men de kan lære noget af hinanden, eller de kan lære noget af at komme på kursus for eksempel på lederskole, eller hvad det nu er. Og se de andre, og se at vi er en del af et forbund og vi vedligeholder nogle fælles værdier og nogle fælles formål. At man kan godt sidde Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 280

282 i sin egen osteklokke og måske køre helt ud af en tangent, som ingen anden kreds er ude af mere Nanna: Så det er faktisk de små kredse, som benytter sig af tilbuddet? L: De tilbud landsdelstilbuddene i min landsdel er godt bakket op lige for tiden. Det er det. De små og de mellemstore sådan, der er også de helt små, som vi ikke ser til noget, fordi de ikke synes, at de magter noget ud over de børn. Der er faktisk stor opbakning lige for tiden, synes jeg. M: Hmm Så de har også noget børnehjælpsdag, som vi lavede sammen med nogle andre. Der var jeg faktisk ude sidste gang, men det var bare fordi, jeg skulle være toastmaster for noget, og så havde de lige tænkt, at det, skulle jeg være. Og så tænkte jeg, at det var fint lige at møde nogle. L: Her op til landslejren, har det været svært at skrabe nogen sammen. Men sidste forår, efterår og vinter har der været mange på ting. Og det tror jeg da også - det forventer jeg da, at der kommer igen efter landslejren Nanna: Du nævnte, at den måde du holdt dig opdaterede på kredsene, det var blandt andet ved landsdelsmøde. L: Ja Nanna: Hvordan ellers? L: Så er det sladderen rundt omkring, hvis du nu ringer til en kreds, så fortæller de måske noget om nabokredsen, som de har hørt, og som jeg lige noterer mig, og hvis dette er noget vigtigt, så må jeg jo reagere på det. Og ellers så er det bare sådan lidt, at nu kan jeg høre, at det går godt hos dem, så behøver jeg ikke at reagere mere på det. Fordi, så har jeg faktisk ikke tid til at ringe rundt til alle og sige, at jeg kan høre, at I har haft et spændende sommerlejrmøde eller et eller andet. Altså, det har jeg ikke tid til, overhovedet ikke. Jeg noterer mig bare, at det går godt hos dem, så dem kan jeg lige koncentrere mig om - en anden gang. Og så er det jo medier, vi har også sådan nogle medie, infoting som kommer til os, hvis de er i avisen. Og så kan man jo lige se, hvad de har lavet. Det er ikke altid noget nyttigt, men lidt kan man da godt se Nanna: Hvad med, når medlemstallene kommer ind, får I også dem. L: Ja så ringer vi til dem, som er gået mest frem og dem, der er gået mest tilbage. M: Så hvad så, skal jeg lige komme ud, skal I være fokuskreds? L: Ja sådan noget og de er ikke dygtige, eller dygtige kan man måske ikke kalde. Dem der er gået frem, dem spørger man lige om, om de har nogle specielle årsager til det, eller ved I noget, - andre kan lære noget af. Og så siger man selvfølgelig tillykke med det, det var rigtig godt klaret Nanna: Er der så kendetegn, siger de det samme når de er gået frem? Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 281

283 M: Ja dette er der, tit er det et eller andet. Nogle gange er det sådan noget, faktisk enkeltfaktorer. Så har de kørt med et eller andet projekt, og så har det bare givet medlemmer, eller så har de kørt med, nu skal de have nogle bedre ledermøder eller sådan noget. L: Eller de har kørt noget opstart i SFO en, hvor de har haft alle SFO børnene til nogle aktiviteter omme i skolen, eller et eller andet. Og så er der lige kommet tyve Puslinge. Og for nogle kredse skal der jo heller ikke så meget til, for at det ser ud af meget. Hvis man kun er 30 og der kommer 10 medlemmer mere, så ser det jo meget voldsomt ud i medlemsregistret. M: Men det er jeg da blevet meget overrasket over, deres forklaring på det. Så tænker jeg, så har de arbejde med sådan noget og så er det noget helt andet, som de har arbejdet med. Jeg vil ikke sige tilfældigt, for det tit L: Både og M: Så er det en bevidst taktik, men det er noget, hvor man måske er lidt overrasket over, at det måske kunne lykkes. Men det kunne det. L: Altså nogle En sagde her i foråret, ved du hvad vi skal, altså finde sådan et lederpar fra København, som har været ude og studerer. Dem fik vi hjem i kredsen, nogle unge friske nogen med nye ideer, der har været i en kreds i København da de læste der. Og det gjorde simpelthen bare, at lederfællesskabet løftede sig lidt og alle klassemøder blev faktisk lidt bedre af det. Og vi har fået mange flere medlemmer. M: De har brudt en spiral L: Ja det har de M: Så man kan sidde med forskellige ting Nanna: Er der meget forskel på, hvor meget I bliver kontaktet af kredsene? Er der nogen kredse, som bare ringer hver uge, skulle jeg til at sige, og andre som ikke gør? L: Det er dem, som man kender godt. De ringer om ting, som de tænker, nu er jeg lige irriteret over det her, det må jeg lige ringe om og beklage mig over eller spørge om noget. Det har man typisk kunne mærke her på landslejren, hvis de ikke lige kunne finde ud af, hvor mange patruljer skulle de tilmelde, eller hvordan er det lige med det. Selvom man kunne finde informationen på nettet, så har de så tænkt, det kan jeg ikke finde, jeg ringer. Det ville man ikke gøre, hvis det er én der ikke kender os, så ringer de ikke lige og spørger os om simple ting, så leder de lige lidt længere selv, - så er det nok ikke noget, som man må forstyrre med. M: Altså, dem kender - Det er nogle faste. Og så nogle gange får vi nogle henvendelser nede på forbundskontoret, fordi de ikke aner, hvem de skal snakke med. Eller de er blevet sendt videre fra en anden eller et eller andet. De ved faktisk ikke, hvem der er deres forbundssekretær eller sådan noget. L: Man kan også blive ringet op af en For eksempel er jeg blevet ringet op af en bestyrelse nogle gange der siger, at ved du hvad, vi synes faktisk, at det går dårligt i kredsen, men de vil ikke selv indrømme det, hvis de er ledere eller kredsledere, men vi synes, at ledelsen går dårligt, gider du tage fat i dem. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 282

284 M: Vi er også engang blevet kontaktet af bestyrelsen, hvor kredslederen ved det, så er det bestyrelsen, som har taget den opgave eller noget andet, det er også fint nok Nanna: Opnår I nogle gange eller har I oplevet, at I er blevet sendt ud, fordi at kredslederen bare ikke magter det længere, og så er det jer, som ligesom tager over og prøver på at motivere dem? M: Nej, den tager vi ikke. L: Jeg forstod ikke helt opgaven så? M: Altså, hvor det hele er faldet sammen Nanna: Og hvor lederen ikke magter det længere og så ryger det bare over på jer M: Så er der en bestyrelse der... L: Jo, så kommer vi jo selvfølgelig ud og snakker om, om skal vi indstille eller skal vi køre videre. Og altså ligesom finder ud af, hvad er status her, og er der noget at bygge videre på, og hvad kan vi gøre ved det, så kommer vi, og så er det jo sådan en kriseagtigt ting kan man sige. M: Men vi holder os meget stram til konsulentrollen, der siger - jeg har også nogle, der har sagt, at jeg er forbundssekretær, og så har vi et netværk, og så har jeg bare sagt, nej det har vi ikke. Fordi så kunne jeg have 13 netværk, hvis det bare var sådan, at fordi folk de ikke lige gad, så fik jeg den, sådan er det ikke. L: Det er ikke sådan, at man overtager kredslederrollen og begynder at stoppe ledere og bestyrelsesfolk og lave temaer til dem, overhovedet ikke. Det er at komme ud at se, om der er nogle lokale muligheder. Og hvis der ikke er det, så kan vi ikke gøre noget ved det. L: Selvom vi selvfølgelig er super dygtige og rare, så kan vi altså ikke holde masser af kredse i gang alene. M: Nogle gange lykkes det med et enkelt møde bare. L: Ja det gør det. M: Jeg havde et lederrekrutteringskursus, hvor der var nogle der gik Jeg havde sådan været lidt tæt på dem og sagt, hvordan går det og sådan Og så kommer de fem mennesker til et lederrekrutteringskursus, så tænker jeg ej, okay, hvor grimt kan det så ser ud ik. Men da gik de faktisk væk fra det kursus og sagde, at nu vidste de faktisk godt, hvad de skulle arbejde med. Det var jo super fedt. Jeg har så spurgt dem et par gange, og der påstår de i kredsen, at de stadig er godt på vej. L: Der er også en af mine kredse der, - jo, nærmest var ved at lukke, fordi de ikke havde flere ledere De var kun fire ledere og de syntes ikke, at det kunne gå an. Og der var ikke opbakning hos Bla bla bla, og alt det der den gamle smøre. Og så blev vi enige om, at hvis de prøvede at komme på lederkursus, og så kunne vi lige snakke om det der. Ah, men det kunne de da godt. En weekend fra eller til, det kunne de godt. Nu skulle de nok ikke så meget FDF mere, fordi nu var det jo nok ved at lukke ned. Så det kunne de da godt ofre den weekend på. Så tog de på lederskole, og så havde de faktisk en rigtig god snak med Jeg snakkede også Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 283

285 godt med dem, men det var ikke så meget det. Det var mere snak med de andre kredse og så bare at få en gejst igen og opleve noget sjovt FDF, i stedet for, at man hele tiden sidder de fire der og siger: Åh hvor går det dårligt hos os. Så det kom op i gear, og så efter sommerferien kom jeg op til dem og holdt et oplæg om et eller andet, og der var da så 13 ledere. Så det var super godt. M: Ja det kan jo lade sig gøre, og det er virkelig den der L: Ja for de havde bare fået en god snak over frokosten, med en anden kreds, eller nogle andre ledere fra nogle andre kredse. M: Det er noget med, at man skal komme ind i den positive spiral. Det skal fødes af et eller andet. L: Ja, og så sagde de simpelthen til hinanden. Det her det skal ikke være sidste gang, at vi kommer på lederskole og er med i FDF. Det skal jo, det skal vi ikke. Det er noget med at sætte sig forrest i nixen bixen, sådan skal det ikke være. M: Og så skal man jo lade være fordi det er, jo det man gør. Man sidder og tuder over, at man var 100 engang, og der var engang og alt muligt. Og det er bare fuldstændig irrelevant. L: Ja, og nu er børnehaven begyndt at lave snobrød hver formiddag, så er det jo ikke sjovt at være til FDF og lave snobrød og så bestemmer de sig for at tage ud at sejle i kano, for det var det, vi gjorde, og hvad skal vi så lave og.. Det hjælper ikke Nanna: Oplever I, at de er gode til at udnytte kurserne, der bliver stillet til rådighed? M: Næ. L: Nej. Jo lederskolen i min landsdel er altid godt besøgt, fordi de kommer efter noget fællesskab, og der har været en lang tradition for, at det er godt. Det er godt besøgt. Der kommer 80, hvis det går højt. Det er et weekendkursus hvert år. Det er godt besøgt. Men de der landsforbundskurser i FDF for ledere, de er ikke godt besøgt, overhovedet ikke. M: Vi havde et piltestævne for - lige før jeg startede. Hvor der var 700 og det syntes, at vi, at der var lige lidt nok, fordi der kunne sørme godt være flere pilte. Og så lavede vi et senere, og da regnede vi med, at vi skulle slå de der godt 700 og da kom så endnu færre. Og det gav et kæmpe underskud og det var et fantastisk arrangement. Men folk de sagde, de manglede simpelthen information, og de troede ikke det blev til noget fordi de ikke blev spammet hele tiden med information. Og de fik den information, som de skulle have, det kom løbende og der var en hjemmeside og de kunne bare spørge, og det gjorde de ikke. Men nu skulle de lige for de troede ikke, at det blev til noget. Og så blev det et fantastisk arrangement og det var simpelthen så ærgerligt, at der ikke var flere. Og det gav så et dundrende underskud, fordi det var bygget op om nogle flere. Og de er - Og så går der også nogle myter om, at vi aflyser alting, og det gør vi også fordi de ikke tilmelder sig. Og så er der ikke nogen tilmelding. Og så kommer de to dage før og siger; hey, vi skulle da have været deroppe.. og så går der så nogle nye - så går historien, at vi bare aflyser det hele, fordi vi gider det ikke. Det er godt nok Det er jo noget udfordret af, og vi også er begyndt at sørge for at gennemføre tingene, selv med meget, meget lave deltager tal. Og tit så viser det så, at på dagen og nogle gange så dukker folk også bare op og siger hey Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 284

286 L: Hvorfor skal man da tilmelde sig? Men altså nu prøver vi med et lederkursus, altså for ledere her til september, med lidt Et koncept hvor Altså ledere har meldt tilbage på et spørgeskema undersøgelse om, hvad det er de gerne vil have, for at de kommer og bruger en weekend på FDF, hvor de kommer og uddanner sig. Og nu har vi prøvet det og prøvet at finde nogle kendte personer, Peter Lund Madsen kommer og landslejrvideoen skal have præmier. Altså, der sker sådan lidt fællesskab og gensyn efter landslejren også, så den weekend i september, håber vi på, at der kommer mange. Det er jo ikke sikkert, at der gør det Nanna: Det er et forbunds L: Det er et Landsforbundsmøde, hvor vi har lejet hele sletten og håber, at der kommer rigtig mange. Og vi havde nogle reklamer med her på landslejren og håber, at der er nogen, der ser det. For ellers så er det Så skal vi have fundet en anden måde at gøre det der lederkurser på. For det er jo vigtigt, at man uddanner sig Nanna: Hvad er undskyldningen så, tid? L. Ja, det er det. M: Nogle gange, så er undskyldningen faktisk kvalitet, som de har oplevet var ikke særlig godt. L: Ja, det har det været. L: Men typisk, så er det jo tiden. Men det er jo fordi, at man ikke synes, at man vil kritisere det. Man kan jo godt finde en weekend, hvis man absolut gerne vil det, hvis man synes, at det der er at komme efter, det er rigtig godt, så bruger man jo tiden på det. M: Hmm... L: Det er klart. M: Så er der mange der påstår, at de ikke har set noget om det, at de ikke har hørt noget om det. At de ikke har hørt nok om det. Og fordi, at det ikke er blevet gentaget og gentaget, så tror de ikke, at det blev til noget. L: Nej så er det ikke blevet gentaget. M: Nej, det er det ikke. Det er det samme til landslejren, hvor der Der dukker folk op med - så siger de jo også, at der dukker transport op her, to dage efter, at man skulle have været inde med alle sine ting, fordi det havde man ikke lige læst. Så er man - Nå L: Er det vigtigt at læse de mails, som jeg får? - Når jeg er holdleder (sarkastisk sagt) Nanna: Men når der bliver lavet de der kurser, nu ved jeg ikke, hvor meget I er med i det, men bliver de inddraget, lederne, - hvad det er de gerne vil, hvad de efterspørger, hvad de gerne vil have? L: De bliver ind - enten ved, at de udfylder et evalueringer, og man spørger også selv på stabsmøderne, hvad det er der bliver efterspurgt af dem ude i kredsene. Øh men det her lederkursus, der kommer i september, der er det blevet mere Der er det alle dem, der var på for træningskursus i september, det var rigtig mange ledere. Det var 1300 eller sådan no- Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 285

287 get, tror jeg det var. Fordi der trak landslejrting jo alligevel noget. De blev spurgt i en stor undersøgelse om, hvad der skulle til for, at du kom på kursus. Og det var noget med kvalitet i grupperne, og nogle spændende, attraktive fællestilbud også. Og noget, som man ikke kan prøve alle steder. Så det er det samme som børnene efterspørger til børnemøderne kan man sige Nanna: Så det er ikke sådan generelt temaer, der er kommet op? L: Det er meget bredt. M: Det er meget svært at agere efter. Fordi nogle gange så, jamen vi skal have noget om leder rekruttering, også laver man kurser om det og så kom de ikke alligevel. Så kommer de og spørger bagefter, hvorfor er der ikke noget om det her. L: Og hvis man spørger ude i kredsene, hvad er svært for jer, hvad har I af udfordringer med - eller hvad gør I med det her. M: Jamen det har jeg lige et kursus i jamen, ah jeg ved ikke L: Så er det klart. Hvis de så siger, de kunne tænke sig noget om forkyndelse Det er der kun en eller to i kredsen der er gode til, eller sådan nogle ting. Men der kommer bare næsten ingen på de der forkyndelseskurser Nanna: Er kredsene gode til selv at tage en aften med et eller andet tema, eller en weekend? M: Ja det L: Ja det sker, for nogle sker det af og til. M: Ja det er også kontakterne Kunne vi ikke lige finde nogle, der kan et eller andet? L: Ja. I nogle kredse er det et fast koncept. I deres kreds, der skal de have et oplæg på en time eller to eller tre.. M: Ja, ja L: Bare en af os, eller bare en af de lokale - en eller anden, som de kender. Eller en præst eller et eller andet. Og det er jo en god rutine at have, at man får lidt nyt udefra Nanna: Vi kunne for eksempel høre, at i (By) der havde de haft et førstehjælpskursus M: Ja Nanna: Mange af lederne? L: Men der er mange, der ikke gør det til gengæld - Det er nok de fleste. M: Men der er heldigvis mange, der har sådan en tradition. Og nogen gange så går det ind over mig, og det tager tit lidt lang tid. Så skal man snakke med den ene og den anden, og det kræver mails. Og så vender de ikke tilbage og så vender jeg ikke tilbage og sådan noget. Men jeg ved også, at der er mange, som gør det udenom mig og får fat i nogen. Og nogle gange så Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 286

288 anb - Så spørger de også mig om nogle navne. Kender du en som... Og så giver jeg dem nogle navne, og så hører jeg aldrig mere. Og tit så har jeg også folk ude. L: Lederuddannelse kan jo også være, at man mødes. Nogle i mit netværk mødes en gang imellem med alle lederne fra kredsene. Så mødes de Så går Piltelederne for sig, og Tumlingelederne og så udveksler de ideer og planlægger, om de skal lave noget fælles. Og det er jo også uddannelse. Der er jo mange ting, der er uddannelse, kan man jo sige. Og kommer man med sine børn til et eller børnearrangement i landsdelen, så oplever man måske nogle nye aktiviteter og hører, hvordan de andre ledere griber de der møgunger an, som ikke kan sidde ordentlig. Så får man selvfølgelig også nogle nye ideer. M: Og folk vil gerne have nogle kompetencer af at være i FDF. De vil gerne have et eller andet på cv et, at de har lært noget. Jeg håber da også, at det der GUF, det kan hjælpe noget. At de tænker, wauv, der fik jeg faktisk både et godt kendskab, men jeg fik også nogle kompetencer. Jeg fik lært L: Ja forhåbentlig. M: Og vi har også selv lidt skabt situationen. Vi havde nogle mega kurser for nogle år siden, vor vi bare skulle have nogle igennem og - hvor vi bare skulle have en helt masse tilbud. Så blev planerne så ændret Nanna: Jamen det var faktisk sådan lidt, - lige det jeg havde på programmet. Så ved jeg ikke, om der er noget, som I føler, I mangler at sige? M: Næ - Du må jo spørge? L: Vi kan jo snakke en evighed om det her. M: Ja det kan vi. Men det er jo også meget selv, - sjovt selv at blive udfordret og jeg synes også, at det var meget godt, at vi var to. L: Ja det tror jeg også. M: Fordi, så fik vi ligesom sat nogle tankerækker i gang. Vi var faktisk overraskende enige. L: Ja. Hvis der er nogle gange bølgerne går højt på vores stabsmøder, der er det altså ikke altid, at vi er enige. Nu er det ikke nødvendigvis dig. Men der er vi blevet lidt mere enige på det sidste. Er vi ikke? M: Ja, og det er en skam. L: Ja, det er faktisk en skam. Det sker, at der er nogen af dem, som ikke er enige. M: Ja, og nu kan man jo sige, at nu er det jo heller ikke de store nå, nå. - Nu er det jo heller ikke de store principielle ting vi snakke om. L: Nej, det er jo også det. M: Det er jo ikke store beslutninger, der kommer. L: Ej, der kan vi godt være uenige. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 287

289 M: Men jeg havde måske ventet, at der var nogle ting, der ikke var ens, som jeg fik det er godt nok ikke min oplevelse Sådan var det ikke. Der er meget af det der med en positiv spiral, og store og små kredse med forskelle. L: Ja det er det. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 288

290 Bilag 20: Observationer fra Ledermøde Tilstede: 14 ledere Nogle siger mere end andre. Ingen ordstyrer, går lidt på tur hvem som holder tråden og er ordstyrer. Virker lidt tilfældigt. Men fornemmer dog ikke at det er et problem. Flere var ikke orienteret om netværksfesten som var løbet af stablen ugen inden. Der var ingen der deltog. Flere gav udtryk for, at det var for dårligt, at der ikke var gjort mere for at få nogle med. Alle virker til at være involveret i mødet, og får mulighed for at sige noget. Flere som snakker i munden på hinanden. God stemning og humor under hele mødet. Meget uformelt. Kredslederne var ikke synlige, kun når de direkte blev spurgt om hvad der skulle ske og hvilke beslutninger der var taget, med hensyn til forskellige ting. Kredsleder (navn) havde lavet dagsordenen, som dog delvis bestod af et tidligere ledermødes punkter, som ved en fejl ikke var slettet. Dog ikke noget som virkede til at genere nogen. Havde indtryk af at informationsflowet manglede. Der var mange spørgsmål omkring informationer, som burde kunne oplyses via informationsmails mm. Spørgsmål som omhandlede kommende aktiviteter. De trælse ting bliver ordnet med humor, og der er ikke rigtig nogen negative kommentar omkring trælse opgaver. De skal bare gøres. Blandt andet aktiviteter til Sankt Hans. Kredsen var blevet bedt om at komme tidligere til pladsen, ved 16 tiden. Hvilket for nogen gav problemer i forhold til arbejde. Det var samtidig en halv time tidligere end de plejer til dette arrangement. Sankt Hans. Da der skulle deles opgaver ud, var der meget stille blandt folk. o Hurtig kom de frem til, at de bare gjorde som de plejede. o Ved et tidligere møde var der blevet sat ledere på, som ansvarlige for tre aktiviteter. Dette var dog ikke blevet skrevet ned, og der var ingen som helt kunne huske, hvem som gjorde hvad. Der kom dog ledere på alle aktiviteter, men forløbet virkede noget rodet. Og jeg var ikke selv helt klar på, hvem som skulle gøre hvad. o Diskussion om hvem som havde mulighed for at tage trailer med, da vedkommende skulle være der, lidt før end andre, hvilket folk havde svært ved. Virker til at kredsen, har mange opgaver uden for FDF. o Fx havde de mange opgaver i forbindelse med Sankt Hans. Oplever at (navn) til tider får tingene tilbage i hovedet, som han prøver at få folk sat på. Der er undervejs meget udenoms snak, som ikke har noget med de ting at gøre, som der skal besluttes. Der skal findes rekvisitter til aktiviteterne til Sankt hans. Det bliver aftalt at lederne lige hjælper hinanden efter næste børnemøde, så der ikke er nogen som kommer til at stå alene med at finde tingene. Samtidig bliver det sagt, at så går det også lige lidt hurtigere. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 289

291 De nye skjorter kommer ikke til forventet dato, hvorfor der skal findes en løsning på udlevering af skjorter. Der bliver foreslået at der kan købes en skjortekupon til det sidste børnemøde, som så kan ombyttes på bestemte dage over sommeren. Så børnene får mulighed for at få skjorten inden landslejr. Det bliver foreslået at der sidder en leder i kredshuset de kommende tirsdage i en time, eller at man kan komme hjem til bestemte ledere og hente skjorten. Ovenstående ide, blev næsten nedskudt af anden leder, inden vedkommende havde forklaret færdig. Dog ender det med at ovenstående ide bliver vedtaget. Alle kommer med ideer til hvordan det kan gøres og hvornår der skal være skjorteuddeling. Mange løsninger opleves som sidste øjebliksløsninger. Manglende information om hvad der skal ske den kommende uge, hvor der er sidste børnemøde. Der kommer ikke en endelig plan, men mere nogle rammer for hvordan aftenen skal forløbe. Når ting er besluttet, kommer der pludselig nye ideer, som lige skal diskuteres, selvom lederne er videre til et nyt emne. Den meget småsnak betyder, at der indimellem er ledere som ikke hører hvad der bliver besluttet. Lederfordeling den kommende sæson. Forslag om at lederne hos væbnerne er lederansvarlig tre måneder ad gangen. o Alle inviteres til et fællesmøde, hvor de får mulighed for at komme med ønske til, hvilket hold de gerne vil have. De to kredsledere står for, at uddele lederne på de forskellige hold. Meget flad struktur i kredsen. Hvis man kom udefra til et ledermøde, vil man sikkert være i tvivl om, hvem der er kredsleder. Kredslederne er ikke vildt synlige til mødet, men ikke noget som virker til et problem, da alle inddrages i snakken og beslutningerne. Efter mødet var der hurtig meget småsnak. Og flere dannede små grupper med deres medledere om, hvad de skulle huske, gøre mm. i forhold til det sidste møde, Sankt Hans, landslejr mm. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 290

292 Bilag 21: Frivilligundersøgelse FDF Landslejr 2011 FDF lavede, i forbindelse med Landslejren 2011, en undersøgelse af de frivilliges tidsforbrug på FDF. Spørgeskemaet, der danner baggrund for nedenstående resultat, blev udsendt til alle de tilmeldte deltagere, til Landslejren, som var over 16 år. Spørgeskemaet er dermed udsendt til respondenter, hvoraf har indsendt deres besvarelser. Der har dermed resulteret i en svarprocent på 34,5 %, hvilket må siges at være repræsentativt. Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 291

293 Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 292

294 Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 293

295 Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 294

296 Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 295

297 Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 296

298 Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 297

299 Nina Kirkeby & Nanna Elsøe Pedersen Side 298

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark

Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark www.frivillighed.dk 66 14 60 61 Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer

Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Mandag den 4. December 2017 Bjarne Ibsen, Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Indre og ydre motivation

Indre og ydre motivation Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere

Læs mere

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde.

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Retningslinjer for tildeling af 18 midler i Struer Kommune Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold

Læs mere

Præstation vs. Resultat

Præstation vs. Resultat Drømmen We want to be competitive at the highest international level, and by that achieve the opportunity to play against the best players in the world. Præstation vs. Resultat Inflection Point 10x change

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse 2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde......................................... 3 Fakta om frivillige i det frivillige

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse

FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse STILLINGSOPSLAG FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse Vi søger en dygtig leder, der kan være en central kulturbærer i en værdistærk organisation. Du kommer til

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS I denne vejledning uddybes det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS/LUS-materiale. I vejledningen omtales, for nemheds skyld, kun MUS samt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende Coaching og Motivation Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende metode? af Lars Meiner, CBS Hvorfor er det interessant? Flere oplever, at coaching og motivation hænger sammen. Men

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Den sunde arbejdsplads

Den sunde arbejdsplads Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018

Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018 Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018 Side 1 af 12 Om undersøgelsen Frivilligundersøgelsen 2018 i Sundhed og Omsorg er foretaget blandt de mange frivillige på lokalcentrene, i plejehjemmene,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g

VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland DGI Midtjylland søger med denne strategi, at anvise en vej i hele organisationen i forhold til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Strategien giver bud på,

Læs mere

DEN MOTIVEREDE MEDARBEJDER

DEN MOTIVEREDE MEDARBEJDER Ditte Brændgaard Hansen & Lise Tillge DEN MOTIVEREDE MEDARBEJDER The motivated employee / Den motiverede medarbejder Copenhagen Business School Cand.merc. Human Ressource Management November 2009 Vejleder:

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere