magasin og kursusplan for undervisere i grundskolen Nr. 2 Oktober 2009 ISSN: Undervisning på Center for Undervisningsmidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magasin og kursusplan for undervisere i grundskolen Nr. 2 Oktober 2009 ISSN: 1601-8737 Undervisning på Center for Undervisningsmidler"

Transkript

1 magasin og kursusplan for undervisere i grundskolen Nr. 2 Oktober 2009 ISSN: Undervisning på Center for Undervisningsmidler

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Indhold VIA CFU Center for Undervisningsmidler Vesterskovvej Skanderborg Tlf.: Fax: A.I. Holmsvej Herning Tlf.: Fax: Kastanievænget Skive Tlf.: Fax: viacfu.dk Redaktion Lotte Svane Strange Petersen (red.) Kaare Øster Peter Bak-Jensen Marianne Skovsted Pedersen Lennart Svensson (ansv.) Lay-out Lars Andersen Jonna Rasmussen Oplag: Tryk: Scanprint ISSN: Tema: Undervisning på spil Spil i din undervisning Thorkild Hanghøj Røvere og soldater i undervisningen Merete Bach Motivation, læring og socialt engagement Rikke Rindom SPOT på SPIL fra CFU Myterne om computerspil Ellen Myhring Læring på spil Rasmus Sune Jørgensen Simon Rune Jørgensen Fagene på spil CFU s pædagogiske konsulenter Tryksag Vi gør det igen! 101 nye kursustilbud fra s. 31 Spot på materialer fra CFU Kreativ skrivning får stedmoderlig behandling Thomas Oldrup CFU s kursusplan VIA Center for Undervisningsmidler reflex

3 Vi sætter din undervisning på spil Leg, lyst og læring. Mens skoven falmer trindt om land, og skoleårets måske mest intense arbejdsperiode er i fuld gang, er reflex nu igen på vej til skolerne. I dette nummer af vores faglige kursusmagasin er det legen, lysten og læringen, der i bogstaveligste forstand er på spil. Vi har tidligere haft fokus på brug af spil i undervisningen, men ikke mindst med computerspillenes indtog i undervisningssammenhænge er både emnet og hele diskussionen om spils berettigelse i undervisningen atter aktuel. Når spiltid ikke er spildtid Man skal have spillet mindst 100 timers computerspil for at være en god lærer! Sådan hedder det provokatorisk i en af bladets artikler, og når man ser, hvor let udspil og tanker om spil i undervisningen finder vej til mediernes overskrifter, er det da også nærliggende at spørge: - Skal læring nødvendigvis være hårdt arbejde? - Kan seriøsitet og spil ikke høre sammen? - Eller handler det om, at brug af spil i undervisningen kræver en særlig opmærksomhed fra lærerens side? I artiklen side 6 pointeres nødvendigheden af en spildidaktik, og uden en sådan didaktik bliver spil måske netop mere frikvarter end time - og dermed spild af god lære(r)tid? Tilbud til dig og din undervisning Når vi fra VIA CFU s side sætter fokus på spil i undervisningen, håber vi at åbne for din lyst til at lege med spils læringskvaliteter sammen med eleverne. Og her tænker vi på spil i bred forstand; fra computerspil til syngespil, fra brætspil til rollespil. - Forhåbentlig finder du både konkrete ideer og inspiration i reflex, og har du ideer til CFU s samling af spil til udlån, hører vi meget gerne fra dig! Ud over temaet er også dette reflex fyldt med tilbud om materialer og kurser. På side 28 er en særlig omtale af en brugerundersøgelse om vores kurser. Den fremhæves, da kontakten til skolerne og lærerne er alfa og omega i forhold til relevansen af vores tilbud. Jeg kan ikke tit nok skrive, at vi meget gerne modtager brugerreaktioner, både positive og negative - og at vi forsøger at lære af begge dele... Fra tre til et I VIA CFU arbejder vi fortsat på målrettet at udnytte vores samlede kompetencer fra de tre tidligere Amtscentre til gavn for alle skoler i de 19 kommuner i vores dækningsområde. Konsulentkorpset (se side 4-5) har sammen med administrationen og ledelsen i CFU som den fornemmeste opgave at støtte lærerne og undervisningen inden for vores områder. Men får vi henvendelser, der ligger uden for vores regi, vil vi ofte kunne trække på den øvrige del af VIA University College, som så kan tage over.. God læselyst med dette reflex, som forhåbentlig giver anledning til inspiration, diskussion og brug af vores mange gode tilbud. Lennart Svensson Centerchef VIA Center for Undervisningsmidler reflex

4 CFU giver mulighed for at har kurser konsulenter materialer låne materialer til din undervisning låne materialer til egen inspiration gå på kurser få vejledning og rådgivning Tag dit team i hånden og besøg os på CFU Kontakt en pædagogisk konsulent og aftal et møde på CFU med lige præcis det indhold, der er relevant for jer. CFU betjener 1131 forskellige institutioner CFU har materialeenheder i udlånssamlingerne, som du kan bruge i din undervisning CFU har mere end materialeen heder i informationssamlingerne, som du kan bruge til egen inspiration Vores faglige kursusmagasin reflex udkommer to gange om året. Det når ud til lærere og andre skolefolk. Skolebogmessen Én institution - 3 døre Vesterskovvej 4, 8660 Skanderborg A.I. Holms Vej 97, 7400 Herning Kastanievænget 5, 7800 Skive husk Hvis det, vi gør, ikke er relevant for dig og din undervisning, så er det fordi, vi ikke ved bedre. Og så må du fortælle os det! Ris og ros modtages med tak på 4 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

5 K for kurser K for klog - Heldagskurser - Eftermiddagskurser - Forlagskurser - Flerdages kurser - Fagkurser - Inspirationsdage - Temadage - Konferencer - Studieture VIA CFU er en del af VIA University College, som siden 1. januar 2008 har samlet en lang række uddannelser i Region Midtjylland i én institution med 39 adresser rykkere sendte CFU ud i 2008 for at få materialerne i hus igen CFU har 513 spillefilm til udlån Altid et tilbud: Køb et kursus til din skole Vi planlægger rekvirerede opgaver CFU har tv-optagelser til salg CFU optager og registrerer hver uge mere end 30 tv-udsendelser fra DR, DR2 og TV2 Vi har 27 pædagogiske konsulenter, der er tilknyttet forskellige fag- og indsatsområder. Konsulenterne rådgiver og vejleder lærere i vores dækningsområde og udarbejder kursustilbud og andre tiltag ude på skolerne. Se hvilke konsulenter, der varetager netop dine fag på viacfu.dk/konsulenter VIA Center for Undervisningsmidler reflex

6 Spil i din undervisning Thorkild Hanghøj Adjunkt, ph.d., Institut for Didaktik, DPU - Hvad kan man lære? - Hvilke typer spil er velegnede til forskellige formål? - Og hvordan kan og bør man i det hele taget undervise med spil? Forsker Thorkild Hanghøj giver her et overblik over, hvad du som lærer kan bruge spil til i din undervisning Gennem de seneste fem til ti år har spil i undervisningen været et varmt samtale emne blandt spildesignere, uddannelsesforskere, journalister, lærere og til dels også politikere. Megen forskning tyder da også på, at der er noget om snakken: Man kan godt tilegne sig ny viden og nye kompeten cer gennem deltagelse i spil, spørgsmålet er bare hvordan - og med hvilket udbytte Hvad er undervisningsspil? Spil rummer en række forskellige egenskaber. Der skal som minimum være et konfliktbaseret scenarie, det vil sige et handlerum, hvor man skal gøre noget, og hvor ens valg får konsekvenser. Der skal med andre ord være noget at spille om - der skal være noget på spil. Derudover får deltagere i et spil tildelt nogle roller og positioner, hvorigennem de udforsker spillets univers, der altid har flere forskellige forløb. Og endelig skal der være nogle fastlagte kriterier og regler for at vurdere spillets udfald. Det særlige ved undervisningsspil er så, at de er designet til undervisningsbrug. Sagt anderledes, så skal spillets mål i større eller mindre grad kunne integreres med undervisningens mål. Hvorfor spil? Det mest iøjnefaldende kendetegn ved spil er, at de er motiverende. Elever oplever ofte, at det giver mening, når de bliver udfordret til at løse konflikter indenfor de trygge rammer af et spilscenarie. Dermed kan spiloplevelser også være med til at udfordre elevers vante forestillinger om et bestemt emne og lære dem at håndtere situationer, hvor der ikke nødvendigvis er en rigtig og en forkert løsning. Samtidig kan spil dog også hurtigt blive kedelige eller ligegyldige, hvis spildesignet ikke passer med elevens præferencer og mål. Af samme grund er det vigtigt at understrege at undervisningsspil ikke har nogen værdi i sig selv, men kun i det omfang, de kan indgå på en meningsfuld måde i undervisningen. Typer af spil Der findes et utal af forskellige undervisningsspil, der kan kategoriseres i følgende grupper: Brætspil, rollespil, debatspil, læringscomputerspil samt computerspil som selvstændig genre/teksttype. Spiloplevelsen er således forskellig, hvis man sætter elever til at udforske en 3D computerspilverden gennem deres avatarer i Global Conflicts-serien eller lader de samme elever forsøge at vinde en valgkamp ved at performe som politikere, journalister og spindoktorer over for hinanden i Spillet om magten. Samtidig er det misvisende udelukkende at inddele spil efter den teknologi eller platform, som de benytter dvs. om spillet foregår ved computeren eller i klassen. Det kan i stedet være bedre at skelne mellem singleplayer- og multi-player-spil, altså om eleverne spiller hver for sig, eller om de skal spille med og imod hinanden. Alene eller sammen? Både single-player- og multi-player-spil har fordele og begrænsninger. En af fordelene ved single-player-spil er, at den enkelte elev har større indflydelse på spilforløbet og fx kan have adgang til spillet hjemmefra via computeren, hvor han eller hun kan træne færdigheder indenfor grammatik, fremmedsprog eller matematik i sit eget tempo. Samtidig har mange single-player-spil den ulempe, at de ofte fokuserer mere på at tildele points ved at løse simple opgaver end på at forstå mere komplekse problemstillinger. Tilsvarende har multi-player-spil den fordel, at de øvrige elever i vidt omfang bliver en resurse, når de spiller med og mod hinanden. På den måde kan multi-player-spil bruges til at udvikle en lang række sociale og kommunikative kompetencer. Til gengæld kan multi-player-spil også være mere krævende at orkestrere som lærer. Lærerroller Ligesom der findes et hav af spil, så findes der er også et utal af måder at undervise med spil på. På basis af min egen forskning har jeg identificeret fire forskellige lærerroller i brugen af spil, som jeg kort vil skitsere her. For at kunne undervise med spil, skal man således både kunne fungere som: 1) underviser, 2) playmaker, 3) vejleder, og 4) udforsker. For at få det bedste udbytte af undervisningsspil bør de ikke stå alene som isolerede events, men indgå som del af et kortere eller længere undervisningsforløb. 6 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

7 » Undervisningsspil har ikke nogen værdi i sig selv, men kun i det omfang, de kan indgå på en meningsfuld måde i undervisningen For at knytte an til det, der kommer før og efter et spil, skal en lærer derfor kunne træde til og fra som underviser ved at præcisere og evaluere på spillets faglige mål. Fag ligheden skal således bringes i spil og ikke ud af spil. Samtidig skal læreren også kunne fungere som playmaker; han eller hun skal kunne læse spillet og gøre sig overvejelser over spillets centrale dynamikker, bestemme hvilke elever, der skal i hvilke grupper, holde øje med tidsrammen, sikre sig at eleverne har de fornødne resurser osv. Når et spil først kører, ændres lærer ens centrale funktion til at være vejleder. Det kan enten ske indirekte gennem observationer og diskussion med de enkelte elever eller gennem mere aktiv indblanding i elevernes valg. I den henseende minder mange spilforløb om gruppe- og projektarbej de, blot i mere fokuseret form. Efterhånden som et spilforløb udvikler sig, vil eleverne begynde at opstille forskellige hypoteser; hvem kan det fx bedst betale sig at interviewe blandt karaktererne i Global Conflicts-serien, eller hvilke mærkesager vil være mest gunstige at vælge for at vinde valgkampen i Spillet om magten? Mange af de hypoteser kan med fordel inddrages i de faglige diskussioner eller skriftlige opga - ver, der knytter sig til spiloplevelsen. For at kunne gribe elevernes refleksioner og følge op på dem, skal læreren derfor også fungere som udforsker af spillets problemstillinger. Spil som didaktisk værktøj På trods af at der er klare fordele ved at anvende spil i undervisningen, så er der stadig barrierer, som afholder spil fra at få en fast plads på skoleskemaet. Først og fremmest er der mange spildesigns, som har manglende integration mellem læringsmål og spilmål. Fx er det tvivlsomt, hvor meget elever kan lære ved at spille pacman-lignende spil, hvor de skal æde bogstaver i tilfældig rækkefølge og dermed stave til bestemte ord. Dernæst er der (stadig) mange lærere, som kun har begrænset erfaring med fx rollespil og computerspil, og som derfor er utrygge ved at bruge de spilformater i deres undervisning. Og endelig mangler der stadig et kvalificeret sprog en spilpædagogik eller måske en spildidaktik der kan sætte ord og begreber på, hvordan man kan bruge spil i undervisningen. - Men hvis de forhold ændres, så kan spil meget vel gå hen og blive et didaktisk værktøj, der ikke blot har potentiale, men som også har stor anvendelsesværdi! Lærerens roller ved brug af spil Underviser Typer af undervisningsspil: Brætspil fx Sexløberen, Skov på spil Rollespil fx I Statens Tjeneste, Drabssag/Melved Debatspil fx Spillet om magten, Konfrontation Læringscomputerspil fx Global Conflicts, Mingoville Computerspil som genre/teksttype fx WoW, Sims, Civilization Playmaker Vejleder Udforsker VIA Center for Undervisningsmidler reflex

8 Røvere og soldater i undervisningen Tekst og fotos af Merete Bach, Ragnerok Sjovt, aktivt og spændende. Hundredetusinder børn, unge og voksne deltager i dag i live-rollespil. Men teatersporten live-rollespil er ikke bare for sjov den er også en metode til læring. Merete Bach har masser erfaring med rollespil og ser her på, hvorfor spillene er så populære, og hvordan de unges begejstring, spontanitet og virkelyst kan anvendes i et fagligt øjemed 8 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

9 » udtryksmuligheder, Live-rollespil viser os i praksis den iboende trang i os alle til at agere, performe og deltage aktivt med den palet af vi alle besidder Barda! Tusindvis af børn og unge følger tvprogrammet om de udfordrende rollespil tæt. Mindst lige så mange del tager selv aktivt, enten i skolens SFO eller i den lokale rollespilsforening. Live-rollespil er opstået og fungerer som mål i sig selv men har også sin berettigelse i læringssammenhænge. Udtryksbehov og faglighed I Danmark har især tre traditioner haft afgørende betydning for udbredelsen af live-rollespil. Vores foreningskultur, vores friskolekultur og vores børneteaterkultur. Båret af disse forudsætninger har liverollespil for og af børn i Danmark som det eneste sted i verden hidtil kunne blomstre og udvikle sig til at inkludere mere en aktive rollespillere. I maj i år døde desværre den store teatermand Augusto Boal. Set i et teaterhistorisk per spektiv er der en linje fra Bertolt Brechts Lærestykker til Augusto Boals Forumteater og videre til Det autonome live-rollespil. Både Brecht og Boal gjorde på hver deres måde op med den passive tilskuerrolle og ønskede begge folkets bevidstgørelse og aktive del tagelse. Live-rollespil viser os i praksis den iboende trang i os alle til at agere, performe og deltage aktivt med den palet af udtryksmuligheder, vi alle besidder eller sagt med Boals egne ord: - Alle kan spille skuespil, selv skuespillere! Live-rollespil som undervisningsmetode I skolen kan live-rollespil betragtes som et selvstændigt fagområde i drama-faget, men kan også være en kreativ metode til at opfylde trinmål i skolens øvrige fag. I en æstetisk læreproces kan live-rollespil være kittet i tværfaglige forløb, hvor lærere hver især varetager deres eget fags interesse - fx som i»dunkel skovens Hemmeligheder«, Ragneroks undervisningsmateriale for mellemtrinnet i fagene dansk, matematik, natur/teknik og idræt. Her binder liverollespillet fagene sammen i en emneuge, hvor aktiviteterne knytter sig til spillets fire racer/grupper og leder frem til de udvalgte og beskrevne trinmål i de enkelte fag. Nærvær og læringsbehov Motivationen til at lære spirer i behovet for at lære, og når teoretiske problemstillinger bliver nærværende og giver mening i en virkelig kontekst her og nu, er vejen banet til et forløb med indlevelse og koncentration. Alle væsner i Dunkelskovens hemmeligheder skal fx betale skat til kongen, så eleverne arbejder med den fremmede møntfod rubliner, omregner forskellige naturalier som våben, korn eller medicinurter til rubliner og øver procentregning og overslag. Når kongens gæve udsendinge ankommer for at opkræve skatterne i rollespillet, kan forhandlingerne gå i gang. Resultatet kendes først, når spildagen er slut, men sikkert er det, at eleverne afprøver teorien i praksis og modtager kontant afregning Anerkende læringsstil Det er efterhånden gået op for de fleste, at mennesker lærer forskelligt, og at vi som undervisere skal bestræbe os på en afveksling i vores metodevalg. (Valget af) live-rollespil som undervisningsmetode udmærker sig ved en iboende differentiering, både hvad angår niveau og form. Eleverne er som medskabere af fiktionen også medskabere af formen. Og her berører vi et helt unikt element ved liverollespillet. Læreren sidder ikke inde med facit på fiktionen, og rollespillet fordrer net op en accept af elevens udspil, næsten uanset hvilket. Denne anerkendelse af skatteopkræverens adfærd og initiativer i spillet smitter af på eleven inde i skatteopkræveren og medvirker til en relation mellem lærer og elev, der bygger på gensidig tillid og respekt. Slutteligt skal siges, at live-rollespil kan tilpasses alt indhold på alle klassetrin, men eftersom den enkelte lærers faglige ballast er rygraden i spillet, vil han/hun naturligt finde metoden mere egnet til noget frem for andet Hvordan spiller man live-rollespil Spillet har en fast ramme om en række dels planlagte, dels spontane aktiviteter. En historie og dens karakterer ridses op. Man forbereder sig til rollen, lærer den nye verden at kende, bygger/syr/finder sit udstyr og gennemgår få, men vigtige regler forud for spillet. Den overordnede historie med tilpas mange vidunderligt løse ender skal danne rammen om de aktiviteter, der gør os klogere på et område. - Undervejs holdes de aftalte (trin-)mål og formålet med forløbet for øje Dunkelskovens Hemmeligheder Materialet er målrettet mellemtrinnet i fagene dansk, matematik, natur/teknik og idræt, men dele kan sagtens plukkes ud til både 16-årige efterskoleelever og til indskolingselever. Det indeholder bl.a.: - En rammehistorie og forskellige små plots - En guide til arbejdet med karakterer - En gennemgang af de gængse racer i fantasy - Videoklip med gode råd til kamp med latexsværd - Inputs til pædagogiske og didaktiske overvejelser forud for et rollespilsforløb Materialet kan lånes på VIA CFU, som også har anskaffet den tilhørende udstyrskasse med kostumer, våben og rekvisitter til spillet. Rollespilsfirmaet Ragnerok - laver undervisningsmaterialer til skoler - sælger rollespilsudstyr til private og til institutioner - Se mere på ragnerok.dk VIA Center for Undervisningsmidler reflex

10 Ordspil. Kortspil. Sangspil. Brætspil. Brug af spil i undervisningen er en ren win-win situation. Det mener lærer Rikke Rindom, der bruger mange forskellige former for spil i sin undervisning. Her fortæller hun hvorfor og giver ideer til undervisningsegnede spil Motivation, læring og socialt engagement Rikke Rindom Lærer ved Ulstrup Skole De fleste elsker at spille spil, og konkurrencemomentet kan altid anspore til engagement hos både barn og voksen. Det kan vi som lærere udnytte ved at inddrage spil og konkurrencemomentet i undervisningen. Som lærer er en af mine største udfordringer at tilpasse undervisningen til den enkelte elev og sørge for, at den enkelte får mest muligt ud af undervisningen. For at sikre dette er det nødvendigt at inddrage mange forskellige undervisningsformer. Og her er spil et af mange gode bud. Spil kan bruges i forskellige situationer og former for aktiviteter alt efter, hvad målet er. Eleverne synes, det er spændende og sjovt, samtidig med at de også lærer noget. Det er da en ren win-win situation. Idéer til spil Idéerne til de forskellige spil får jeg mange steder fra. Fra konkrete undervisningsmaterialer og allerede eksisterende spil, som blot skal tilrettes, til spil fra Skolekom, tv-programmer osv. Stort set alt kan bruges. Det vigtigste er bare at have fokus på formålet; på, hvad eleverne skal lære. Derefter udvælger og udformer man spillet efter det, og der er masser af muligheder det gælder bare om at bruge fantasien. Spillene behøver ikke være særligt avancerede; selv de mest enkle spil kan fange eleverne og bidrage til læring. Derfor spil i undervisningen Jeg forsøger at inddrage spil i undervisningen så ofte som muligt, da min erfaring er, at det har mange fordele. Spil er med til at stimulere og engagere eleverne også de elever, som i andre situationer kan være svære at engagere. Og ved at strukturere spillene opnår man, at ingen elever er passive, og alle deltager aktivt i læringsarbejdet. Endelig opnår man efter min mening meget større læring i interaktion med andre, og så er der jo hele det sociale aspekt, som styrkes og trænes i spil-situationen. Lav dit eget brætspil Aktiviteten går i al sin enkelhed ud på, at eleverne i grupper selv laver et brætspil. Eleverne kan selv lave selve brættet, læreren kan lave en skabelon, eller man kan bruge en spilleplade fra et rigtigt brætspil f.eks. Trivial Pursuit. Derefter skal eleverne finde ud af, hvordan spillet skal spilles, hvordan man vinder, reglerne i spillet osv. Eneste krav er, at der indgår spørgsmålskort i spillet. Disse spørgsmålskort laver eleverne selv. Formålet afhænger af timingen. Hvis man laver aktiviteten som optakt til et forløb, bliver formålet, at eleverne selv finder viden, udfærdiger spørgsmål og derved tilegner sig viden om emnet. Hvis man placerer den i slutningen af et forløb, bliver det at opsummere, repetere og anvende den viden, eleverne har tilegnet sig i forløbet det centrale. Når grupperne har lavet brætspillene, prøver man hinandens brætspil og kommer derved også omkring de andre gruppers spørgsmål i en form for vidensdeling. Her er beskrevet nogle af de spil, jeg bruger i min undervisning. De er selvfølgelig præget af, at jeg arbejder mest med 5. klassetrin og fagene dansk, engelsk og musik, men de fleste spil kan med ingen eller få ændringer overføres til andre klassetrin og fag. Vendespil til sproglig opmærksomhed Et spil med mange muligheder, der kan bruges i alle fag. Fx: En måde at spille spillet på er, at den ene halvdel af kortene har billeder af ure med klokkeslæt, og den anden halvdel af kortene har tidspunkterne beskrevet. Fx ten minutes past six. Så træner man klokken på fremmedsproget - men det kunne også være i dansk i de små klasser. Fx: Man kan også lade halvdelen af kortene have ord på engelsk og den anden halvdel billeder af ordene, så ord og billede parres. Dette er godt til at indlære eller repetere ord. Skal øvelsen være lidt sværere, laves spillet med engelske ord og danske ord. Fx: Andre muligheder kunne være nutid/ datid, ord/ordklasser, person/tillægsord, forfatter/titel, billede af sted/stedets navn, flag/land, node/nodebetegnelse, billede af kropsdel/navn på kropsdel osv. Og igen kan man også lade eleverne lave deres eget vendespil ud fra givne instruktioner. 10 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

11 Hjørneleg Jeg bliver ofte spurgt, om vi ikke snart skal lege hjørne-legen igen. Det er en leg, som er god til et fysisk afbræk, og samtidig synes eleverne, den er sjov. Jeg har brugt den i forbindelse med grammatik, men den kan også bruges til fx tabeltræning, stavetræning, repetition med mere. Man laver fire skilte. På hvert skilt står en ordklasse (fx navneord, udsagnsord, tillægsord, forholdsord). Skiltene placeres i klassens eller skolegårdens fire hjørner. Når legen starter, står alle elever i midten. Læreren råber et ord op, og eleverne skal beslutte, hvilken ordklasse ordet tilhører og placere sig i det pågældende hjørne. Fidusen er, at de, som ikke er så sikre i ordklasserne, ofte blot følger efter de andre. Men når alle er placeret, spørges nogle elever, hvorfor man står i det pågældende hjørne, og de forskellige svar/muligheder/hjørner drøftes. På den måde bliver alle klar over, hvilken ordklasse ordet tilhører og hvorfor. Og eleverne elsker de ord, hvor der er flere løsningsmuligheder fx løb og dans. Fisk Kortspillet fisk kender de fleste. Her bruger man tallene fra 1 til 10. Spillet kan også bruges til at træne de små tal på fremmedsprog. Så spilles spillet blot på engelsk. Hvis man ikke har den slags kort, der efterspørges, svarer man blot go fishing. Inden spillet går i gang, bør man lige gennemgå de forskellige vendinger, der bruges i spillet do you have any - yes - no - go fishing. Da der er få, men faste vendinger i spillet, er det, udover taltræning, også godt til at træne elevernes mundtlighed i starten af et sprogforløb Lave ord af ord Eleverne inddeles i grupper og får udleveret et (langt) ord. Derefter gælder det om at lave så mange nye ord som muligt ud af ordet. Eleverne elsker dette spil, og der går meget sport i at finde flest ord. Alias Eleverne trækker et billede af en ting eller en seddel, hvor ordet står, og skal så forklare ordet uden at sige selve ordet. På den måde øges elevernes ordkendskab og mundtlighed, og man kan træne bestemte udvalgte ord og begreber, som man netop arbejder med. Hit med sangen Læreren spiller en sang enten på klaver, guitar eller cd hvorefter det gælder om først at gætte, hvilken sang det er og derefter rejse sig op og fortsætte sangen. Man kan med fordel inddele eleverne i hold for på den måde at øge konkurrence-momentet. Her øves blandt andet sangkendskab, solosang og det at turde stille sig op foran klassen (og synge). Bingo / Tallotteri Bingo bruger jeg ofte til repetition af tallene i sprogfagene (kan selvfølgelig også bruges i matematik til træning af tallene). Der findes forskellige slags tallotteri. Nogle har kun tallene fra 1 til 10 andre fra 1 til 19 osv. På den måde kan man øge sværhedsgraden, alt efter hvor eleverne er fagligt. Når eleverne har bingo, skal de selvfølgelig selv råbe vindertallene op. Det er en god måde at træne tallene på, og eleverne går meget op i det. Faktisk så meget, at man skal sørge for at sætte god tid af til det, så der er tid til at alle, eller næsten alle kan nå at vinde. Der behøver ikke nødvendigvis at være gevinster. Spil kan bruges til: - at tilegne sig viden - at opsummere og repetere viden opnået i et forløb - at afrunde og evaluere et forløb - at udfordre elevernes selvstændi ge tænkning - et afbræk fra andre undervisnings former - en social aktivitet /træning VIA Center for Undervisningsmidler reflex

12 SPOT på spil Spil fra CFU til udlån og inspiration Få overblik over alle de spil, du kan låne på VIA CFU. Se tre omfattende lister med masser af gode bud på: viacfu.dk > Skive/Herning > Udlån > Spil i undervisningen viacfu.dk > Skanderborg > Læremidler > Links til samlingerne > Spil Og når VIA CFU s nye hjemmeside går i luften, bliver stien formentlig: viacfu.dk > materialer Fun-battle Der er høj aktivitet i det nye, sjove og underholdende spil, der kan bruges både indendørs og udendørs. To hold tildeles hver en banehalvdel. Hvert hold skal placere sin fane i hjørnet af egen banehalvdel, og så gælder det om at erob re modstandernes fane. Modstanderne nedkæmpes med kasteskyts på vesten, og skoldet bruges til forsvar. Til spillet følger: spilleveste, skjold, kasteskyts, 1 sæt spilleregler samt rekvisitter til to yderligere spil, der også er beskrevet i reglerne. : klasse Røverhistorier Nyt pædagogisk spil til dansk fra Alinea Formålet med spillet er at udvikle elevernes evne til at fortælle historier, samarbejde og lytte aktivt. Gennem skæve, frække og sjove illustrationer får eleverne gang i fantasien, eksperimenterer og skaber nuancer i deres sprog, når der fortælles historier. Spillet består af farvede billedkort med personer, hændelser og ting samt start- og slutkort til fortællingerne. Der spilles på tid, og terninger afgør hvilket kort, man skal bruge i sin historie. Spillet anbefales som supplement til undervisningen i mundtlig dansk. Antal spillere: 3-5 : Mellem trinnet Nye spil til engelskundervisningen Spil med læringsstil De forskellige læringsstile tilgodeses i de nye spil fra English Center, som Informations samlingerne for nylig har købt. Spillene er IKKE til brug i undervisningen, men kan udlånes til gennemsyn. : Fra 4. klasse til voksne. Læs mere og se spillene på viacfu.dk > fag > eng elsk FOOD Ny emne-box til begynderundervisningen i engelsk. Forskellige læringsstile, kreativitet og læring. Med legende hands-on aktiviteter, der sætter gang i elevernes sprogproduktion, har vi sammensat emnekassen FOOD til engelskundervisningen i klasse. Kassen indeholder: 8 ex af bogen Food fra Penguin Young Readers, et spil Food Picture Bingo en engelsk kogebog for børn: Children s Quick & Easy et hæfte med idéer og forslag til aktiviteter, rhymes og spændende links diverse plastik-/trælegemad og lege ser vice Computerspil på skemaet Konference University College Lillebælt Odense 2. december VIA Center for Undervisningsmidler reflex

13 fra VIA CFU FRANSK Kit Pedagogique 1 og 2 Et udvalg af forskellige franske spil til de første niveauer i franskundervisningen samt en manual med beskrivelser af spil og gloseliste. : Begynderundervisningen DJEEO - ikke kun for idrætslærere GPS er, mobiltelefoner og en webbaseret spilmotor. Med spillet DJEEO kan dine elever få god motion, frisk luft og samtidig lære noget om samarbejde. Du kan vælge mellem en række opgaver, som andre lærere har stillet i lignende spil, og du kan lave dine egne. Lav opgaverne lokale, så dine elever får viden om områdets/byens seværdigheder, eller lav opgaver, der lægger sig op ad din faglige undervisning. Se mere på DJEEO.dk VIA CFU har indkøbt spillet og udbyder kurser i brug af det. De deltagende kursister får som de første mulighed for at låne spillet. Spillet kommer først i udlånssamlingen, når det er afprøvet af de lærere, der deltager i et af eftermiddagskurserne: - Herning: 9. november Århus: 26. januar Skive: 11. marts 2010 Se side 35 Skoleskak Der står skak på skoleskemaet cirka 100 steder i Danmark. Det gør der, fordi skak styrker kompeten cerne inden for koncentration, kreativitet og analytiske evner og generelt støtter overgangen fra den konkrete tænkning til den mere abstrakte. Dansk Skole Skak har selv udgivet faghæftet: Fælles Mål i skak. Se kursusoversigt og Fælles Mål for skak mv. på skoleskaks hjemmeside skoleskak.dk Kilde: DJEEO - joshuatree.dk Undervisning og spil på www Om computerspil og læring spilskole.dk Dilemmaspil til undervisning om EU eu.emu.dk Spil, webetik og meget mere emu.dk > Lærere i grundskolen > Temaer på tværs af fag > Computerspil i undervisningen / webetik EMUs blog om computerspil og læring EMUs elevmateriale om computerspil Om computerspil i folkeskolen Forskning, synspunkter, erfaringer, inspiration og gode råd spilundervisning.dk Forskning om computerspil spilforskning.dk Tema om computerspil videnskab.dk > temaer > Computerspil Skriveskole og computerspil - The Sims og Harry Potter spiliundervisningen.spaces.live.com VIA Center for Undervisningsmidler reflex

14 Fra spil til læring. De nye Fælles Mål 2009 i dansk omfatter computerspil i undervisningen, men tilsyneladende har vi svært ved at komme i gang med at bruge de digitale spil. Skolebibliotekar Ella Myhring fortæller her på baggrund af sine erfaringer, hvorfor og hvordan kommercielle computerspil kan integreres i skolens undervisning Ella Myhring Medstifter af spilskole.dk Lærer og skolebibliotekar ved Højby Skole, Odense 2. klasse forbereder præsentation af Astrid Lindgrens univers for 0. kl. med hjælp fra spillet Astrid Lindgrens Eventyrlige Verden gruppe. På den måde tilgodeses også it-faglige mål. Myte 2: Eleverne har bedst af at have deres fritidsspil i fred for de voksne! Alle voksne, som omgås børn, har efter min mening et medansvar, når det gælder om at ruste børn til at færdes trygt i den digitale verden og altså også i computerspillenes verden. En undersøgelse offentliggjort af Iowa State University i april 2009 viser, at op mod 10 % af de 8-18-årige, der spiller computerspil, udviser skadelige afhængighedssymptomer. Man kan sagtens forestille sig en lignende tendens hos danske spillere. Leder af Center for Ludomani Michael Bay Jørsel fortæller da også i artiklen Øget afhængighed af spil (JP, ), at folk i stigende omfang søger hjælp til deres misbrug af computerspil på nettet. Der er således al mulig grund til at diskutere risici i forbindelse med computerspil med den opvoksende generation, også i klasseværelset. Vores erfaring fra Højby Skole er, at en diskussion om computerspil med fokus på fx kønsroller, afhængighed og voldsproblematik er populær. Her kan alle elever deltage - også de elever, som ikke plejer at være så motiverede for og deltagende i diskussioner i klassen. Disse diskussionsemner er fremragende udgangspunkter for opøvelse af elever- Myte 1: Spil er ikke produceret med læring for øje derfor kan de ikke bruges til undervisning! Denne påstand støder jeg jævnligt på, ikke kun under oplæg og kurser om computerspil i undervisningen, men også i forskningslitteraturen. Men også mange andre materialer, som anvendes i skolen, er heller ikke produceret med læring for øje. Vi læser et hav af romaner og noveller, og vi ser spillefilm med eleverne. Vores opgave som lærere er at iscenesætte en læring i samspillet mellem materialerne og målene for undervisningen. På samme måde med computerspil. Harry Potter og fangen fra Azkaban som computerspil er fx oplagt at inddrage i dansk undervisningen sammen med bogen og filmen af samme navn. De tre genrer kan analyseres hver for sig og sammenlignes med henblik på virkemidler og fortælleform. Det er oplagt at diskutere med eleverne, hvilken oplevelse henholdsvis bogen, filmen og spillet giver dem. Spillet kan ligeledes inddrages i engelskundervisningen her vælger man blot at spille den engelske udgave af spillet. Elever i 8. klasse laver en lille illustreret walk through en guide til spillet som de inviterer 5. klasse til at spille efter. På den måde får eleverne i 8. klasse en valid feed-back på, om de har udtrykt sig i forståelige vendinger. 8. klasse laver også brochurer i Publisher, som anmelder spillet overfor en given målnes argumentationsfærdigheder og evne til at lytte til hinandens standpunkter. Efter klassediskussion og oplistning af argumenter er der gode muligheder for at lade eleverne kommunikere skriftligt ved at benytte ét af de mange gratis blogredskaber, fx blogspot.com Myte 3: Hvis vi køber computerspil til skolebrug, understøtter vi spilbranchen, og det bør vi ikke! Det er klart, at vi understøtter computerspilsbranchen ved at købe spil, ligesom vi understøtter bogforlagene ved at købe bøger og filmbranchen ved at købe film. Men her skal vi tænke på, at computerspil ikke er det underlødige medie, som mange måske tror. Computerspil er blevet accepteret af Europa- Kommissionen som et kulturprodukt for flere år siden. Vi oplever, at computerspil blan der sig med andre medier, og der produceres spil på baggrund af romaner, film, tegneserier, eventyr og tv-serier. Der produceres også film, romaner og tegneserier på baggrund af computerspil. Vi har i skolen ingen betænkeligheder ved at inspirere eleverne til at blive forbrugere af bøger eller film, og det bør vi heller ikke have, når det gælder computerspil, hvis udgangspunktet er, at vi bruger spil til at opøve faglige kompetencer, herunder også en kritisk mediesans, hvor vi styrker dialogen om og forståelsen af computerspil. 14 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

15 Myterne om computerspil» Lidt provokerende sagt mener jeg faktisk ikke, man kan være en god folkeskolelærer, hvis man ikke har spillet mindst 100 timers computerspil«carsten Jessen, lektor, ph.d., DTU - på Uddannelsesforum 2008 Myte 4: Eleverne er dygtigere til computerspil end læreren, så de lærer ikke noget! Eleverne er som regel meget hurtigere på tastaturet og til navigation i spil end os lærere. Men det betyder ikke, at eleverne automatisk har digitale kompetencer. De skal lære at skelne godt fra skidt og indhold fra form. Denne læring kan læreren med sine pædagogiske kompetencer sætte scenen for. Hvis vi som lærere skal sætte os ind i et spil, er det nemmest og hurtigst at få en elev til at demonstrere det. Har man mod til så at sige at bytte rolle med eleven, vil man opleve elevens glæde og stolthed over at blive anerkendt for sin kunnen. Myte 5: Der er ikke bevis for, at eleverne lærer bedre med computerspil end med andre læremidler, så derfor bør vi ikke bruge dem! At lærere efter forløb med computerspil på et par enkelte skoler i Danmark udtrykker begejstring over elevernes motivation og forbløffelse over deres resultater, udgør ikke noget videnskabeligt bevis for succes. En evaluering efter et forløb med computerspil og dansk i fire klasser på Højby Skole og Høng Skole, hvor der blev arbejdet med personkarakteristik, miljøbeskrivelse og novelleskrivning, viste, at halvdelen af de ca. 100 deltagende elever havde følt sig dygtigere, end de plejer, og mente, at de havde opnået bedre resultater end sædvanlig på grund af inddragelse af computerspil. Langt de fleste havde følt sig mere motiverede end vanligt, og næsten alle var særdeles godt tilfredse med deres produkter. Denne selvevaluering er heller ikke videnskabeligt baseret. Men for de lærere, som har arbejdet med computerspilsprojekterne på Højby Skole, er der ingen tvivl om succesen, og det første forløb bliver altid efterfulgt af flere Som led i bestræbelserne på at udbrede kendskabet til læringspotentialerne i computerspil i forhold til folkeskolens undervisning, ville det være guld værd, hvis forskningsfeltet fik interesse for de erfaringer, der gøres rundt omkring, så vi kunne få et videnskabeligt baseret grundlag for at komme et skridt videre. Computerspil på skemaet Konference 2. december 2009 i Odense Se - Og mens vi venter på, at det sker, skal opfordringen til lærerne herfra være at kigge eleverne over skulderen, sætte sig lidt ind i spillenes verden og prøve at inddrage spil i undervisningen. Eleverne forventer nemlig med rette, at vi interesserer os for det, de laver i deres fritid, og de vil respektere os for det! n Computerspil og skoleudvikling Undervisningsministeriet ønsker, at skolerne bruger computerspil i læringsøjemed. - I læseplanen til faghæftet Fælles Mål 2009 Dansk, nævnes, at undervisningen i alle fem forløb omfatter computerspil. - Fra spil til læring er titlen på et udviklingsarbejde på Højby Skole i Odense, støttet af Undervisningsministeriets forsøgs pulje Skoleudvikling Se også EMUs blog om computerspil og læring EMUs elevmateriale om computerspil EMUs lærermateriale om computerspil Fælles Mål 2009 for dansk uvm.dk >> Publikationer >> Fælles Mål 2009 Dansk Elever fra Højby Skole blogger om computerspil og VIA Center for Undervisningsmidler reflex

16 Hovedløse skydespil og fordummende tidsfordriv eller masser af spændende læringsmuligheder i undervisningen? Rasmus Sune Jørgensen og Simon Rune Jørgensen reflekterer over og rådgiver om, hvad man bør overveje, inden eleverne inviteres med i computerrummet men først spørger de lige eleverne til råds Læring på spil computer- Der er ingen tvivl om, at medier fylder meget i elevernes fritidsliv men hvordan bruger man begejstringen for eksempelvis computerspil i læringssammenhænge? Venstre hånd skriver en sms, mens højre hånd styrer en fodboldspiller i et computerspil. I baggrunden blæser anlægget musik ud for fuld skrue, og tv et viser en underholdende serie En lang skoledag er slut, skoletasken er smidt på gulvet, og så skal der kobles fra. Mens de fleste voksne forbinder afslapning med at hvile ørerne og have benene oppe, sker det for børn og unge ofte helt anderledes; der skrues op for medieforbruget. Spil på skoleskemaet Sæt computerspil på skoleskemaet. Sådan lyder det enkle budskab fra Thomas og Rajkumar to elever fra 9. klasse på Rasmus Sune Jørgensen - Lærer på Toftevangskolen i Ebeltoft - EMU redaktør for engelsk i grundskolen - Freelanceredaktør af Det Elektroniske Klasseværelse på Praktisk Sprog - Har en Master i IKT og læring Simon Rune Jørgensen - BA i Medievidenskab og studerende på kandidatuddannelsen på Aarhus Universitet - Tidligere lærervikar på Feldballe Skole ved Rønde Toftevangsskolen i Ebeltoft. Begge drenge er erfarne computerspillere og bruger ofte et par timer om dagen på spil som eksempelvis multiplayer online-rollespillet World of Warcraft og skydespillet Counterstrike. Fællesnævnere for favoritspillene er, at de handler om at udforske nye universer, at avancere til højere niveauer samt at have indflydelse på spillets gang ved at foretage valg og træffe beslutninger. Incitamentet for at bruge mange timer ved tasterne udgøres desuden af spillenes sociale funktion. Ifølge Thomas og Rajkumar handler det i høj grad om at hygge sig med venner fra både cyberspace og real life. - Når jeg spiller computer, kommunikerer jeg med mennesker fra hele verden. Det er meget nemt at møde nye venner på den måde. Men det er også hyggeligt at spille med kammeraterne fra klassen. Jeg spiller også for at være sammen med dem, fortæller Rajkumar. At spille sig til læring Det er altså hyggeligt at spille computer. Men når eleverne vil have spillene ind i undervisningen, er det ikke for at slippe for bøgerne og holde fritime foran skærmen. Både Thomas og Rajkumar mener nemlig, at de generelt lærer en masse af spillene. - Jeg lærer en masse engelsk. Jeg slår tit ord op, for man er jo nødt til at kunne oversætte teksten på skærmen, hvis man vil klare sig godt i spillet. Mit ordforråd bliver hele tiden større, siger Rajkumar og bakkes op af klassekammeraten, der tilføjer, at man også træner sine sprogfærdigheder ved både at chatte og tale sammen med andre spillere. På disse møder i det virtuelle rum plejes den sociale relation til andre spillere, og der diskuteres flittigt mulige strategier og taktikker i spillene. Det handler i høj grad om teamwork og om at kunne samarbejde. - Jeg synes, det er fedt, at man i spillene stilles forskellige opgaver og udfordringer. Man lærer supermeget om at tackle diverse problemstillinger, pointerer Thomas. Læreren som spiller Eleverne mener, der er mange muligheder for at anvende spil i undervisningen. De har prøvet at spille lidt i dansk, matematik og engelsk og synes, det er sjovere end almindelig undervisning. Derfor er flere af klassekammeraternes motivation skudt i vej ret, og koncentrationen er blevet bedre, når der bliver spillet computerspil, har drengene bemærket. Alligevel kræver det en hel del af både lærer og elever at spille i undervisningen, fastslår de. Lærerens rolle rækker vidt udover blot at tænde for computerne. - Læreren skal være frisk og åben over for nye ideer. Han skal både vide og ville noget med spillet, der skal inddrages i en faglig sammenhæng. Læreren behøver ikke at være supergod til at spille spillet eleverne må gerne være bedre, siger Thomas med et smil. Omvendt bærer eleverne også et ansvar. - Generelt skal nogle elever blive bedre til at koncentrere sig om det, de skal, når de arbejder på computeren i skolen. Mange smutter lige over på Facebook og Youtube i det skjulte, når læreren vender hovedet den anden vej, men hvis forløbet, eksempelvis med et godt spil, er spændende nok, vil man ikke gøre det, mener Rajkumar. Spil med omtanke Der er ingen tvivl om, at det er sværere end som så at få eleverne til frivilligt at klikke sig væk fra Facebook og lukke ned for Arto, når først de sidder foran skærmen. Så hvad kan man i praksis gøre som lærer for at få eleverne til at spille sig til mere læring? Som elevernes her fremlagte refleksioner vidner om, handler det først og fremmest om at have den rigtige indstilling og tilgang. 16 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

17 » Der er et hav af gode grunde til at inddrage udvalgte computerspil i læringssammenhænge og undervisningsforløb. Men det handler først og fremmest om at have den rigtige indstilling og tilgang Læreren skal som nævnt ikke påtage sig rollen som uovervindelig spilnørd ved tastaturet, men bør i stedet indtage en overordnet position og vejlede, instruere og organisere eleverne. Læreren skal være opmærksom på faglige mål og på, hvordan og hvorfor det pågældende spil kan styrke selve læringsprocessen. For det andet bør man som lærer sætte spillet i en faglig, didaktisk kontekst og perspektivere spillet i forhold til den virkelige verden. Læringen sker i høj grad også i reflek sive processer omkring spillet fx i forbindelse med gruppearbejde, samtaler Rajkumar og Thomas i klassen eller i hjemmet. Det er vigtigt at bearbejde spillene og tænke indlæringen processuelt som en læring, der sker både før, under og efter spillet. Som lærer bør man netop skabe rammerne for elevernes refleksioner over spillet ved at tage det op til diskussion; hvilke konsekvenser har ens handlinger i spillet, hvorfor handler man, som man gør osv. Læreren bør tilrettelægge læreprocesser, så eleverne får mulighed for at lære i et aktivt samspil med omgivelser, resurser, hinanden og læreren. For det tredje er det helt oplagt at tage udgangspunkt i elevernes motivation og lyst til at lære igennem computerspil. I forbindelse med planlægningen af et specifikt undervisningsforløb bør det blive en del af den didaktiske tænkning at spørge sig selv: Er der et relevant computerspil, som kan inddrages i undervisningsforløbet og understøtte læring hos (nogle af) eleverne? Akkurat som når eksempelvis en film helt naturligt indtænkes og inddrages i et forløb, fordi filmen vurderes som anvendelig, brugbar og kan understøtte læring. Eksempler til engelsk Et eksempel på et spil med en høj grad af interaktivitet (brugerinvolvering) er engelske Dead Ends, som er udviklet til den britiske tv-kanal Channel 4 i forbindelse med serien Disarming Britain. Spillet ta ger udgangspunkt i knivoverfald blandt unge mennesker, som er et aktuelt engelsk samfundsproblem. I spillet gennemgår man virkelighedsnære scenarier og har mulighed for at spille forskellige roller som f.eks. politimand eller ung person i bandekriminalitet. Et spil som Dead Ends er helt oplagt at bruge i engelskundervisningen i 9. klasse, under arbejdet med et overordnet tema, som f.eks. Violence eller Being young, og udover at læse og lytte til en masse autentisk engelsk, lærer eleverne aktivt at se konflikter fra forskellige vinkler samt om samfundsforhold i et engelsktalende land. Spillet Dead Ends er helt gratis og findes lettest online ved at søge på»dead Ends«på channel4.com Fortsættes side 29 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

18 Matematik på spil Spil opleves af mange af vores elever som leg, spænding og konkurrence. Derved er motivationen på forhånd vakt til arbejdet med spilaktiv matematik VIA CFU s matematikteam v/ pædagogisk konsulent Ole Haubo Christensen Der er god ide i at arbejde med kompetencer inden for områder som strategi, problemløsning, talbehandling, tilfældighed og chance gennem forskellige former for spil. Megen færdighedstræning i talbehandling kan også med fordel flyttes til spilaktiviteter. Andre spil kan give eleverne erfaringer med tilfældighed og chance. Og endelig kan vi være med til at styrke elevernes matematiske tankegang gennem arbejde med strategispil. Lad fx eleverne arbejde med, hvilke konsekvenser et givet træk kan have for vinderchancerne. - Hvor er det bedst at flytte hen lige nu? - Hvilket træk vil bringe mig tættest på sejr en? Lav reglerne om I mange spil er det oplagt at lade eleverne ændre på spillets regler. Derved tvinges eleverne til at arbejde med spillets opbygning og til at fokusere på konsekvenserne af et givet træk. Lad eleverne arbejde med at gøre spillene mere retfærdige, spændende eller udfordrende. Lad også eleverne benytte forskellige spil som afsæt til selv at fremstille spil. I de indledende faser kan det ofte være svært at øjne de store matematiske overvejelser bag elevernes spilleregler. Eleverne vil dog hurtigt gøre sig overvejelser, når de skal spille deres egne eller nabogruppens spil. Æskematematik Prøv også at kombinere fremstillingen af egne spil med æskematematik. Lad eleverne konstruere æsker til opbevaring af spillene. Konkret praktisk matematik fyldt med matematisk tankevirksomhed. Brug spil som værkstedsarbejde, som faglig adspredelse gennem skoleåret eller sæt spil og problemløsning på som emneforløb i en periode. Det må gerne være sjovt at gå i skole! Spil og grublere Bøger til hele skoleforløbet Matematikværksteder til Format klasse. Tal og spil stokastik, Flexmat klasse. Temaværksted Andeby kl. Matematikkassen, subtraktion klasse. GetSmart brøkspillekort / klasse. Cheops pyramid, en matematisk utmaning, cd, klasse. Matematiklærerens julekalender, Bind klasse. Brug låget i matematik klasse. Matematikkassen Talforståelse klasse. Matematiklærerens hjernevrider, Bind 1-4, klasse. Matematikken i spil - for lærere Morsom matematik? Bind klasse. Matematiklærerens Spilleværksted, Bind 1-10, klasse. Pythagoras firkant, matematik for talfreaks - for lærere Matematikkens dag klasse og for lærere Spil dig klog klasse og for lærere Matematikkens dag for mellemtrinnet klasse. Links til spil og grublere Peter Wallin Find ideer her på siden og i læ rer vejledning en til dit matematiksystem. Find flere titler i Informativ Afdeling på dit lokale CFU og på konsulenternes matematikhjemmeside viacfu.dk > matematik Sådan vinder jeg penge på internetcasino: casinopenge.dk Drilleopgaver fra bladet Matematik: drillepinden.com Cambridge University s Online Maths Club. Bl.a. månedens opgave og afdeling for de yngste: nrich.maths.org Grublere og puslerier på engelsk til undervisning: cut-the-knot.org Grublere, spil og geometriske opgaver. En lødig side fra Universitetet i Plymouth: cimt.plymouth.ac.uk Små matematikspil til download og spil på nettet, matematiske mysterier mv. Hjemmeside for engelske matematiklærere i primary school: counton.org Organisation til fremme af skak i skolerne. Klubliste, kursusoversigt, Fælles Mål for skak mv.: skoleskak.dk 18 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

19 Samfundsfag på spil Forurening, illegale indvandrere, menneskerettigheder og gældslaveri. Spillet Latin America er et godt bud på et bevidstgørende computerspil til blandt andet samfundsfag - og det kan lånes til gennemsyn på CFU VIA CFU s samfundsfagsteam v/ pædagogisk konsulent Jens Rahr Schmidt - Hvorfor fødes så mange børn med misdannelser? - Udleder fabrikken i Mexico giftaffald i floden? - Tør du følge sporet? Sådan kunne en problemstilling i computerspillet Latin America lyde. Igennem spillet skal eleven som journalist søge at afdække forskellige begivenheder i enten Bolivia, Mexico eller Guatemala. Gennem interviews og indsamling af viden i området indsamler journalisten vægtige argumenter, der skal bruges i et afslørende interview til at konfrontere en af magthaverne bagved begivenheden. Argumenterne indsamles og lagres automatisk i elevens journal, efterhånden som han/hun kommer tæt ind på sine kilder. Det afsluttende interviews succes afhænger af, hvor dygtig eleven har været til at indsamle og bruge sine argumenter. Latin America består af: - Cd-rom med spil, lærervejledning, temaoversigt, elevopgaver - I de medfølgende hæfter er mange gode ideer til opgaver og undervisningsforløb i forbindelse med spillet : fra klasse Andre spil i samme serie: Global Conflicts: Palestine er: - ved 1 bruger: 599 kr. - ved 15 brugere: 1199 kr. - ved ubegrænset skolelicens: 2399 kr. Læs mere på: seriousgames.dk Læseevner og indholdsforståelse Spillet forgår i et 3D-univers og er et anderledes undervisningsspil, der stiller krav til elevernes læseevne og forståelse af problemstillingen. Det er vigtigt, at eleverne får en fyldest gørende introduktion, og jeg vil anbefale, at man første gang arbejder med den samme mission. Læreren kan ved at indtaste en kode få adgang til al information i journalen. Spillet har fokus på problemstillinger, der knytter sig til udviklingslandende og kan ud over i samfundsfag fint bruges i historie, geografi, dansk og i tværfaglige sammenhænge. VIA Center for Undervisningsmidler reflex

20 Naturfag på spil Spil kan bruges, når der hygges og konkurreres - og når der under vises. Spillet Green City er et godt bud på et særdeles undervisningsegnet spil til naturfagene VIA CFU s naturfagteam v/ pædagogisk konsulent Søren Østergaard Green City Downloades gratis på ye.dk Kører fint på maskiner med Windows XP og Windows Vista, men har bedst grafik på Vista. Klimaspil på nettet Red jorden Nyt, spændende spil med tempofyldt webfortælling, hvor film, spil og quiz giver indsigt, motivation og evne til at træffe valg, der kan være med til at forbedre klimaet. klimakaravanen.dk/redjorden Klimatopmøde-rollespil Klimakaravanen.dk > Klimatopmøde Onlinespil i naturfag Simuleringsspil til naturfag, grundskolen viten.no Elministerspil dongenergy.dk/skole > Elministerspil Honoloka honoloko.eea.europa.eu Bliv EcoAgent ecoagents.eea.europa.eu Kontrakten energien på spil kontrakten.net Spil er et læremiddel - en læringsresurse, og det lærerige spil Green City er et godt eksempel på et computerspil til naturfagsundervisningen. Det handler om bæredygtig byplanlægning med vedvarende energikilder og er for 8. og 9. klassetrin. Spillet er udviklet af Vlab for Young Enterprise og kan hentes gratis på Young Enterprises hjemmeside ye.dk Bæredygtig byplanlægning Spillet ligner i opbygningen og spillereglerne det populære SimCity. I Green City er eleven en foretagsom borgmester, som med de bedste investeringer i byplanlægningen skal skabe en sund, grøn by. Der skal bygges og planlægges boliger, arbejdspladser, energiproduktion, veje, landbrug til fødevareproduktion, affalds- og genbrugspladser, vandværker og skoler. Borgmesteren skal foretage mange valg, som påvirker byens udvikling og fremtid, samtidig med at både miljø og klima tilgodeses. Som tiden går, kan byens kulfyrede kraftværker erstattes af kraftværker med vedvarende energikilder (vindmøller, solceller og bølgeenergi). Af og til afbrydes spillet af vidensspørgs mål om energi, miljø og bæredygtig byplanlægning. Er eleven i tvivl om svaret, findes det i de faglige tekster, der ved et museklik popper op på skærmen. Ved rigtigt svar tjenes penge til videre byplanlægning. Det koster at bygge For at lave de nødvendige investeringer, skal kommunens økonomi være sund. Der skal være balance mellem kommunens skatteindtægter og udgifterne til at bygge nyt, rive ned og omlægge konventionelle kulfyrede kraftværker til kraftværker med vedvarende energi. Eleven kan ikke fra spillets start bare bygge løs og udnytte vedvarende energikilder; de billige kulkraftværker er i første omgang nødvendige for den økonomiske vækst. Først når kommunen har en sund økonomi, kan der investeres i vedvarende energikilder. Der er således grundlag for forståelse for de økonomiske dilemmaer omkring nødvendig økonomisk vækst og miljø- og klimamæssig bæredygtighed. Fortsættes næste side >> 20 VIA Center for Undervisningsmidler reflex

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitet er et ord, som optræder 62 gange i Fælles Mål 2009 Matematik. Der er megen fokus på at elever skal være aktive og

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

4. - 6. klasse på Randers Realskole. Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring

4. - 6. klasse på Randers Realskole. Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring 4. - 6. klasse på Randers Realskole Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring 1 Udvikling med tradition Randers Realskole er Danmarks største privatskole - med de mange muligheder, dét giver.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kære matematik- og natur/teknikkollega

Kære matematik- og natur/teknikkollega Kære matematik- og natur/teknikkollega af Ole Haubo Christensen, matematiklærer, lærebogsforfatter og kursusinstruktør i bl.a. storyline med afsæt i matematik og natur/teknik. Nu må det være slut. Nu har

Læs mere