Velkommen til temaet om atombombens historie et undervisningsforløb til folkeskolens ældste klasser.

Transkript

1 Lærervejledning - Atombombens udvikling Indhold Introduktion Introduktion Klassetrin Oversigt over materialet Tværfagligt undervisningsforløb Rollespil Undervisningsdifferentiering Fællesmål/fagmål Litteratur og links Elevmaterialet Velkommen til temaet om atombombens historie et undervisningsforløb til folkeskolens ældste klasser. Eleverne forberedes gennem et tværfagligt undervisningsforløb til et rollespil, der kan give kvalificerede svar på følgende spørgsmål: Hvorfor udviklede amerikanerne atombomben? Hvad skete der under Manhattan-projektet (som amerikanerne kaldte deres projekt med at udvikle en atombombe). Hvorfor blev Hiroshima og Nagasaki bombet? Temaet giver eleverne et indblik i, hvorfor disse beslutninger blev truffet. I et rollespil spiller de selv en af de involverede forskere, politikere, militærfolk eller strålingseksperter, der stod bag beslutningerne. Lærervejledningen giver ideer til yderligere fordybelse og perspektiveringer. Klassetrin Oversigt over materialet Materialet er velegnet til overbygningen, specielt 9. eller 10. klasse, hvor det vil være relevant i forbindelse med både FSA & FS10. Temaet om udviklingen af atombomben består af fire faneblade på /skole: Spil din rolle: Artikler om de forskellige roller, som eleverne kan spille. Her ligger også medieklip og baggrundsmateriale, der sætter udviklingen af atombomben i historisk kontekst. Angreb på Pearl Harbor: Videoklip og oplysninger om angrebet, der fik USA til at gå ind i 2. verdenskrig. Bomben over Hiroshima: Videoklip og oplysninger om, hvordan og hvorfor USA kastede bomben over den japanske by. Japan overgiver sig: Konsekvenserne af udviklingen af atombomben. Til læreren: I dette område findes lærervejledning, elevopgaver, spilkort, spilforløb, mødepapirer, navneskilte, samlet rollemateriale og samlet baggrundsmateriale. Materialet kan printes som PDF-filer. Der findes også en tidslinje med billeder og uddybende tekst om tiden

2 Tværfagligt undervisningsforløb Temaet om atombombens udvikling egner sig fortrinligt til et tværfagligt undervisningsforløb af længere eller kortere varighed. Forløbet kan inddrage flere forskellige naturvidenskabelige såvel som humanistiske fag. Det enkelte fag kommer til sin ret og belyser forskellige aspekter af den overordnede problemstilling. Fag I forbindelse med arbejdet med temaet om atombomben vil følgende fag med fordel kunne inddrages: fysik, dansk, historie, engelsk, samfundsfag og biologi. Det tværfaglige forløb giver konkrete ideer til, hvordan lærerne kan inddrage fagene dansk, engelsk og fysik. De beskrevne emner vil med fordel kunne indtænkes i forberedelserne til FSA/FS10. Forslag til tværfagligt undervisningsforløb Det tværfaglige undervisningsforløb giver en solid baggrundsviden om emner og problematikker, som bliver behandlet i rollespillet. Rollespillet er en kulmination på forløbet. Undervisningsforløbet tænkes gennemført over en periode på cirka tre uger, inklusiv rollespil, evaluering og perspektivering. Struktur på undervisningsforløb: 1. Fælles introduktion 2. Faglige undervisningsforløb a. Fysik b. Dansk c. Engelsk 3. Rollespillet 4. Evaluering 5. Perspektivering 1. FÆLLES INTRODUKTION Inden spillet begynder, er det godt at skabe et samlet overblik over de historiske begivenheder. Dette kan gøres i klassen, i grupper eller individuelt ved at arbejde med klip og tekster, som beskriver den historiske ramme. Eleverne kan finde medieklip og oplysninger, som behandler de begivenheder, rollespillet omhandler. Den historiske ramme er opdelt i fanebladene Angreb på Pearl Harbor, Bomben over Hiroshima og Japan overgiver sig. Det er en god ide at vise og diskutere den knap seks minutter lange introduktionsfilm, som ligger under Angrebet på Pearl Harbor. 2. FAGLIGE UNDERVISNINGSFORLØB Det tværfaglige undervisningsmateriale giver forskellige indgangsvinkler til temaet om atombombens udvikling. Nedenstående opgaver i fagene fysik, dansk og engelsk giver eleverne nyttig baggrundsviden, før de går i gang med selve rollespillet.

3 2a. Fysik/kemi: Der kan arbejdes med følgende områder: Atomets opbygning. Baggrundsstråling. De stærke og svage kernekræfter. Beskrivelse af de tre strålingstyper alfa, beta og gamma. Beskrivelse og forklaring af henfaldskæder og kernekort. Ionisering. Anvendelse af ioniserende stråling, herunder: Medicinsk. A-kraftværker. A-bomber. Madvarer. Strålingens biologiske konsekvenser. Disse områder kan bl.a. behandles ved hjælp af lærebogsmaterialet, Ny Prisma 9 og Ny Prisma +. Det giver eleverne et grundlæggende kendskab til fysik, fx ioniserende stråling. Eleverne afprøver også en række forsøgsopstillinger. For at alle inden rollespillet har et minimum af kendskab til atombombens opbygning, bør man læse PDF en Sådan virker bomben (se også elevopgaver). 2b. Dansk: I elevmaterialet findes opgaver til danskfaglige aktiviteter. Følgende tekster kan perspektivere problemstillingen i temaet om udviklingen af atombomben: Atomernes oprør, Sophus Claussen, 1925 (digt) Efter Bikini?, Halfdan Rasmussen, 1948 (digt) Krigen, Klaus Rifbjerg, 1967 (digt) Hvis krigen kommer, Klaus Rifbjerg, 1970 (digt) Hilsen fra os, Niels Hausgaard, 1979 (digt/sangtekst) Atomvrag, Michael Strunge, 1980 (digt) Atombomben findes, Inger Christensen, 1981 (digt) Det prikker under fødderne, Knud Sørensen, 1981 (novelle) Atombroen, Peter Mouritsen, 2002 (novelle) Vanja, Erik Stinus (novelle) Mor Danmark, Charlotte Strandgaard (digt) 2c. Engelsk: Der er produceret elevopgaver til medieklip i temaet om udviklingen af atombomben og til følgende tekster: Sadoko and the atomic bombing August 6, 1945, Alison Fell. Talkin World War III Blues, Bob Dylan, Det kan anbefales at inddrage When the Wind Blows af Raymond Briggs, Tegneserien beskriver et russisk atomangreb på England set fra et ældre ægtepars synsvinkel, Jim og Hilda Bloggs. Historien findes også som tegnefilm.

4 3. ROLLESPILLET OM UDVIKLINGEN AF ATOMBOMBEN Målet med rollespil i undervisningen er at bringe faglighed i spil ud fra engagerende scenarier, hvor eleverne møder forskellige perspektiver på en bestemt problemstilling. På den måde kan rollespil både bruges inden for natur-, samfunds- og sprogfagene. I et rollespil som Manhattan-projektet skal eleverne leve sig ind i forskellige episoder og situationer, som de kunne have taget sig ud i sommeren Derved kommer eleverne i situationer, hvor de skal: Anvende viden, de har opbygget i den daglige undervisning Anvende ekspertviden, de har tilegnet sig i temaet på /skole om udviklingen af atombomben. Det giver eleverne mulighed for at opbygge en virkelighedsnær fortælling, som er udformet og formuleret af dem selv. Eleverne kan: Få større og mere aktiv indsigt i historien og samfundet omkring 1945 Aktivere og anvende den viden, de har tilegnet sig i de faglige undervisningsforløb Få et større indblik i beslutningsgange og grundlag for beslutningsprocesser Udvikle deres evne for indlevelse i andre personer og deres situation Tænke selvstændigt og kreativt Formulere, udtrykke og begrunde en holdning Løse problemer i fællesskab Gennem kobling mellem fakta og drama opbygge større og bredere viden om emnet Rollespillet giver eleverne et større råderum, end de måske har i dagligdagen. 4. EVALUERING: Nedenstående kan anvendes enten som fælles, gruppe eller individuelle opgaver som opfølgning på rollespillet. Under elevopgaver ligger desuden en skriftlig opgave, hvor eleven skal skrive et brev til fremtiden. Her skal eleven overveje, hvordan dens rolle har bidraget til udviklingen af atombomben. Hvert enkelt fag bør evaluere forløbet.

5 5. PERSPEKTIVERING: En kontrafaktisk vinkel på historiens begivenheder kan perspektivere historiske begivenheder. Følgende spørgsmål kan bringes i spil: Hvad var der mon sket, hvis Tyskland ikke havde kapituleret, og bombe nummer to blev kastet over Tyskland i stedet for Nagasaki? Hvad var der mon sket, hvis tyskerne havde udviklet bomben først? Hvad var der mon sket, hvis japanerne også havde udviklet en atombombe? Hvad var der mon sket, hvis den danske fysiker Niels Bohr var blevet kidnappet af tyskerne til at udvikle atombomben? Hvad var der mon sket, hvis amerikanerne ikke havde sat Manhattanprojektet i gang eller ikke havde fuldført det? Var der så blevet udviklet kræftstrålebehandling eller a-kraftværker? Eller industrielle tekniker, som præcist kan bestemme doseringen i fx colaflasker og tandpastatuber? Skal forskerne blande sig i politik? Bør forskere, der arbejder med militære projekter, også høre under militæret, eller bør de have deres civile frihed? Man kan perspektivere temaet om atombombens udvikling yderligere ved fx at beskæftige sig med: Udviklingen af atomkraft til fredelige og mindre fredelige formål Den aktuelle diskussion af atomvåben/atomkraft i fx Iran Udnyttelsen inden for lægevidenskaben. Den Kolde Krig og 1960 ernes protestbevægelser. Se også litteratur og links.

6 ROLLESPIL: VEJLEDNING TIL ROLLESPIL FØR SPILLET GÅR I GANG: Temaet om udviklingen af atombomben er bygget op, så det kan forberedes og spilles mere eller mindre afhængigt af adgangen til computere. Variant 1: Forberedelse og spil inddrager fuldt ud IT. Her forbereder eleverne sig på deres roller via temaet på /skole og har kun printet de vigtigste oplysninger ud til selve rollespillet. Under rollespillet har Gordon Arneson (sekretæren) adgang til computer og gerne projektor, således at spillekortene og evt. medieklip kan vises for alle. Variant 2: Forberedelse af roller baseres på IT, og spillet gennemføres med printede kort. Her forbereder eleverne sig på deres roller via temaet på /skole og printer deres oplysninger ud. Selve rollespillet gennemføres ved hjælp af printede kort. Variant 3: Forberedelse og spil baseres på printet materiale. Hele spillet med alle dets kort og oplysninger findes som udprintningsmateriale i lærervejledningen. ROLLESPILLET: Rollespillet spilles i grupper af seks til ni deltagere og består af en forberedelsesfase til rollerne samt to spildele, der hver tager min. Eleverne tildeles eller vælger en rolle, som de skal sætte sig ind i og uddybe, inden selve spillet starter. Imellem de to spildele indlægges en pause og en kort forberedelsestid til anden runde. I denne forberedelsestid skal rollerne vurdere en række oplysninger, som står anført på deres personlige kort. De personlige kort bliver delt ud i slutningen af første runde. Oplysningerne ligger til grund for første række af spørgsmål i anden runde. Rolletyper Der findes fire typer af roller og en sekretær, som er Præsident Trumans talerør under spillet. De fire typer: Forskerne: Robert Oppenheimer og Enrico Fermi Politikerne: Krigsminister Henry S. Stimson og udenrigsminister James Byrnes Militærfolkene: General Leslie Groves og forsvarschef William D. Leahy Lægerne: Edith Hinkley Quimby og professor Stafford Warren Samt sekretær: Gordon Arneson Skal spillet køres med færre end ni deltagere, anbefales det at fjerne Stafford Warren, Enrico Fermi og James Byrnes i nævnte rækkefølge. Eleverne kan evt. forberede sig til deres roller på tværs af spilgrupper. Elever med samme rolle kan fx arbejde sammen om rolleopbygningen. Sekretæren Gordon Arneson er en vigtig brik, da han skal lede spillet.

7 Det er derfor en fordel, hvis der til denne rolle vælges en person, som har overblik og kan holde styr på spillets enkeltdele. Han/hun skal holde øje med tiden, så der ikke bruges for meget tid på det enkelte kort. Eleven skal også have en finger på spillets puls og vurdere, om en diskussion kører så godt, at den kan få lidt mere tid. Udover spillekortene har sekretæren en oversigt over spilforløb og navneskilte til rollerne. Materialet er placeret under punktet til læreren. Rolleopbygning Alle roller skal forberede sig på at fremlægge en særlig viden for de øvrige i gruppen. Denne opgave står beskrevet i de enkelte rollers grundkarakter. Derudover findes der under elevopgaver en række spørgsmål, som skal hjælpe eleverne på vej i deres rolleopbygning. Det drejer sig typisk om holdningsspørgsmål til rollen, fx Hvad ville du gøre, hvis du mødte en japaner en mørk aften?.... Rollespillets forløb For at give de enkelte mødegrupper mest mulig ro, bør hver gruppe have sit eget lokale til rådighed. Alle roller har fået en indkaldelse til møde i Det Hvide Hus udsendt af Præsident Truman. Indkaldelsen er placeret under punktet til læreren. I hvor høj grad eleverne vil dramatisere rollen, og om det er en fordel med enkelte rekvisitter som fx en habitjakke eller en paryk, kan aftales på forhånd. Det vigtigste er, at de er bevidste om den enkelte rolles tankemåde, viden og holdninger, så de kan bidrage til en fælles løsning på mødet i Det Hvide Hus. Under mødet bliver alle deltagerne indledningsvis bedt om en kort redegørelse inden for deres fagområde. Derudover findes der mødepapirer eller handouts til hver rolle, som skal medbringes til mødet. Udover at forberede oplæggene til de to spilrunder og sætte sig ind i rollens karakter, skal eleverne også sætte sig ind i de ressortområder, som de repræsenterer. Når alt dette er gjort, og eleverne har styr på deres rolles personlighed, kan spillet begynde. Spillets gang Første runde (45 til 60 minutter) Når alle er klar, sætter sekretæren spillet i gang ved at læse første kort højt. Sekretæren er den eneste, som på forhånd har adgang til kortene og læser opgaverne op.

8 Herefter løses opgaverne, som de fremkommer på kortene. Det er værd at bemærke, at der lægges ud med kort, som kræver svar eller redegørelse fra en bestemt rolle. Når alle roller har været på banen, kommer der forskellige rygtekort. Det er spørgsmål fra Truman og oplysningskort, som alle deltagerne skal diskutere og tage stilling til. Sekretæren kan evt. holde afstemninger undervejs, hvis det ikke er muligt at opnå enighed. Efter slutkortet (1.16) er læst op, er første runde slut. Inden deltagerne forlader mødet for at gå til pause, deler sekretæren et personligt kort ud til hver enkelt. På det personlige kort får rollerne oplysninger til anden runde. Pause og forberedelse til anden runde (ca. 30 minutter) Forberedelsen går ud på nøje at læse det personlige kort, som blev udleveret i slutningen af første runde. Anden runde (45 til 60 minutter) Når alle er klar, sætter sekretæren spillet i gang ved at læse første kort højt. Herefter kommer der en række spørgsmål til de enkelte roller, der skal redegøres for på baggrund af de nye oplysninger. Når alle roller har været på banen, kommer der rygtekort. Det er spørgsmål fra Truman og oplysningskort, som alle deltagerne skal diskutere og tage stilling til. Sekretæren kan evt. holde afstemninger undervejs, hvis det ikke er muligt at opnå enighed. I slutningen af anden runde kommer der også spørgsmål fra Truman, som rådgiverne skal diskutere og vurdere. Herefter formuleres en anbefaling til Truman. Anbefalinger og argumenter skriver sekretæren ned og gemmer til den senere opsamling af rollespillet på klassen. Afslutning & opsamling Når rollespillet er overstået, samles eleverne i klassen for at afslutte rollespillet. Her kan de enkelte spilgrupper/ sekretærer fortælle, hvilke beslutninger de nåede frem til på kort 14 i anden runde. Argumenterne her kan bruges som udgangspunkt til klassens opsamling på rollespillet, og eleverne kan få et indblik i, hvordan spillet er forløbet i de andre grupper. Som ekstra input kan Ekstrakortene inddrages, hvis de ikke allerede er brugt i de enkelte grupper, eller der kan overvejes en kontrafaktisk dimension på forløbet.

9 Undervisningsdifferentiering Undervisningsforløbet kan differentieres ved at lade den enkelte elev beskæftige sig med teksterne alt efter længde og sværhedsgrad. Det er ikke en forudsætning, at eleverne læser alle tekster i deres fulde længde. Desuden er det relevant at differentiere ved fordelingen af rollerne i rollespillet og i elevernes forberedelse af de enkelte roller. Fælles mål / fagmål Arbejdet med temaet om atombombens udvikling kan ses i forhold til Undervisningsministeriets Fælles Mål : Følgende trinmål for 9. klasse og slutmål berøres især: Historie Trinmål drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i en præsentation af et projekt med historisk perspektiv. Slutmål udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder Biologi Trinmål kende til forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelsesog helbredelsesmetoder Slutmål redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution. kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed

10 Fysik Kemi Trinmål kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering Slutmål kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling Dansk Trinmål Det talte sprog bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer Det skrevne sprog / læse fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater Det skrevne sprog / skrive skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen Sprog, litteratur og kommunikation vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse Engelsk Trinmål

11 Kommunikative færdigheder forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger Kultur- og samfundsforhold benytte informationer fra engelsksprogede kilder belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat Litteratur & links Nuclear Pathways Project - fondsbaseret hjemmeside for at huske Hiroshima: Hiroshima Peace Memorial Museum - det officielle Hiroshima-museum: DR Nyheder/Tema - tema side i anledning af 60-års dagen: National Atomic Museum - det officielle amerikanske atommusem: National Science Digital Library - historisk side om atombombens udvikling: Atomernes oprør, Sophus Claussen, 1925 ( digt): nr=139&hist=a&nnoc= Efter Bikini? Halfdan Rasmussen, 1948 (digt): Hilsen fra os, Niels Hausgaard, 1979 ( findes på Atomkraft? Nej tak!) ( digt/ sangtekst): 3&idg=00816f3f f-6b0b03270a91 Sadoko and the Atomic Bombing: August 6, 1945, af Alison Fell: Bøger/Tegneserier Damgaard, Bo m.fl., Ny Prisma 9, Forlag Malling Beck Lütken, Hans og Anettte Sønderup, Ny Prisma +, Forlag Malling Beck Christensen, Claus og Torsten Mayer, Manhattan Projektet da videnskaben mistede uskylden, Gyldendal.

12 Gregg Herken; Brotherhood of the bomb, Henry Holt and Co., Keiji Nakazawa; Barefoot Gen 1-4, Weekly Shonen Jump, Raymond Briggs, When the Wind Blows, Hamish Hamilton, The Committee for The Compilation Of Materials On Damage Caused By The Atomic Bombs In Hiroshima And Nagasaki; Hiroshima and Nagasaki, Hiroshima City and Nagasaki City, Palle Petersen; Atombomben over Hiroshima, Borgen, J. Ørstrøm Møller, Højdepunkter fra den anden verdenskrig, Chr. Erichsens Forlag, deruda derinda, en antologi, Dansklærerforeningen/skov Menneske & teknologi, Inger Christensen, 1981 (digt). Samlede digte. Peter Mouritsen, Muskler og andre noveller, Dansklærerforeningen 2002 Før det er for sent, Dansklærerforeningen BobDylan, The Freewheelin, 1963, findes på CD. Lyrics: Talkin World War III Blues, Bob Dylan, Film Jon Else, The Day After Trinity, Roland Joffé, Little Boy and fat Man (eng. Shadow Makers ), Billedmateriale NARA - The U.S. National Archives and Records Administration. NNSA - National Nuclear Security Administration. G. Miner Library, University of Rochester Medical Center, New York. Center for the American History of Radiology, courtesy AIP Emilio Segre Visual Archives. HIPE - Hiroshima Institute for Peace Education. Elevmaterialet Materialet lægger op til selvstudium/pararbejde ved computeren, klassediskussioner, forberedelse til rollespillet, gennemførelse af rollespillet og efterbehandling.