GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN"

Transkript

1 i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer med at styrke den musiske dimension i undervisningen. Skolerne ser de musiske aktiviteter som en mulighed for at lære eleverne at spille på et instrument, men også som en mulighed for at tilbyde eleverne et andet læringsmiljø med nogle andre samarbejdsmuligheder. Med reformen er der lagt op til, at de praktisk-musiske fag skal spille en anden rolle end hidtil. Håndarbejde og sløjd erstattes af et nyt fag, designteknologi. Hjemkundskab bliver til madkundskab, og eleverne får mere musik i 1. og 5. klasse. Med ideen om den åbne skole og den understøttende undervisning er der lagt op til, at netop den praktisk-musiske dimension kan styrkes i samspillet med det omgivende samfund, og et samarbejde med den kommunale musikskole er obligatorisk. Dette kapitel stiller skarpt på de projekter, der har styrket den musiske dimension i skolen og i undervisningen. I alt har 17 skoler gjort erfaringer med at inddrage musik i skoledagen. Fælles for de 17 skoler er, at de har arbejdet ud fra en antagelse om, at den musiske dimension styrker alle elevers læring og trivsel. Musik kan indgå i skoledagen på forskellige måder Musik kan integreres i skoledagen på mange forskellige måder. Nogle skoler har valgt at arbejde med musikaktiviteter i afgrænsede, selvstændige forløb, hvor målet bl.a. var styrkede musikalske færdigheder. Andre skoler har valgt at integrere musik i den øvrige undervisning. Her er målet ikke i sig selv, at eleverne styrker deres musikfaglighed, men snarere at musikken bidrager til at støtte elevernes læreprocesser i andre fag. GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN Det kan være en styrke at samarbejde med fagprofessionelle, fx musikskoler. De har en faglighed, som virker motiverende og inspirerende for eleverne. Når der samarbejdes med eksterne parter, er det vigtigt at skabe en tydelig rollefordeling og - afklaring. Yderligere er det vigtigt at have en fælles drøftelse om de læringsmål der skal være for undervisningsforløbet. For nogle elever kan det være vanskeligt at se, at musikaktiviteterne fører øget læring med sig. Det kan derfor være vigtigt at skabe mulighed for, at eleverne løbende reflekterer over egen læring. Fx gennem logbøger Musik som selvstændige, afgrænsede aktiviteter De skoler, der har arbejdet med musik som selvstændige aktiviteter i en afgrænset projektperiode, har i flere tilfælde valgt at indgå i et tæt samarbejde med eksterne aktører. De typiske samarbejdspartnere er musikskoler og kulturskoler, og ved at samarbejde med disse har man kunnet trække på kompetencer, som skolerne ikke nødvendigvis selv råder over. INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 41

2 Skolerne har gennemført mange forskellige typer af forløb og aktiviteter med musikken i centrum. På nogle skoler har eleverne lært at samle og passe en saxofon, på andre skoler har eleverne arbejdet med rytmer og tonearter, og på atter andre skoler har man haft fokus på sangstemmer. Som et eksempel på én af de indsatser, der har været gennemført inden for det musiske, kan nævnes Maribo Skole i Lolland Kommune. Her har skolens musiklærere i samarbejde med lærere fra musikskolen undervist elever fra 2. til 6. klasse i musikalsk komposition på ipads. Et andet eksempel på, hvordan man kan få mere musik i skoledagen, ses på Overlade Skole i Vesthimmerlands Kommune. Her har en specialklasse med AKT-elever haft to ugentlige undervisningstimer i et instrument og/eller sang. Undervisningen foregik som en kombination af eneundervisning og sammenspil og blev varetaget af en kendt voksen og af lærere fra Vesthimmerlands Kulturskole. Endelig kan nævnes Tingstrup Skole i Thisted Kommune, hvor eleverne i børnehaveklassen har modtaget en halv times motorisk træning og en halv times musikundervisning dagligt. Målet var at støtte elevernes læreprocesser ved at skabe variation i deres skoledag samt at styrke deres grundmotorik og give dem energi og overskud til læring. På tværs af de skoler, der har gennemført afgrænsede forløb med fokus på musikken, kan man se en antagelse om, at den musikalske udfoldelse har en positiv betydning for elevernes fordybelse, læring og trivsel. Det er en væsentlig årsag til, at skolerne har valgt afprøve afgrænsede forløb med musikken i centrum. De kompetencer, som eleverne opnår i de fokuserede musikforløb, vurderer skolerne vil have en positivt afsmittende effekt på elevernes generelle skolegang og læringsforudsætninger. Det er en udbredt oplevelse, at kun bestemte elevgrupper ellers får mulighed for at lære at spille instrumenter. Ved at give eleverne mulighed for at lære at spille instrumenter eller synge korsang i skolen vurderer skolerne, at de bidrager til at støtte alle elever i at blive så dygtige, som de kan. På nogle ses de selvstændige musikaktiviteter også ses som en del af et dannelsesprojekt. Musikken giver ikke kun mulighed for at tilegne sig konkrete musikfaglige færdigheder og styrker ikke blot elevernes læringsforudsætninger, men er også med til at udvikle eleverne som hele mennesker. INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 42

3 På skolerne opleves det således som meget meningsfuldt at bruge folkeskolereformen som en anledning til at tilbyde eleverne flere musikalske aktiviteter og oplevelser. Musik som en dimension i fagene I modsætning til ovennævnte skoler, der har gennemført selvstændige indsatser, hvor musikken var i centrum, har en række andre skoler bestræbt sig på at integrere musikundervisningen i de øvrige fag. På disse skoler taler man om, at den musiske dimension kan ses som en støtte i forbindelse med elevernes læreprocesser. Derudover kan musik i samspil med bevægelse ifølge skolerne være et element i det generelle arbejde med at variere undervisningsformerne og gennemføre understøttende undervisning. I forlængelse heraf er der flere skoler, der har arbejdet ud fra en antagelse om, at musik som del af fagenes didaktik vil kunne medføre et løft af de elever, der er udfordret af mere traditionel boglig læring. Helt konkret beskrives en antagelse om, at det at synge sproget ind vil styrke elevernes sprogtilegnelse og give eleverne alternative musiske læringskanaler i forhold til engelsk og en øget lyst til læring af det første fremmedsprog. Et eksempel på musik i samspil med bevægelse ses på Løgstør Skole i Vesthimmerlands Kommune, hvor man har brugt musik i engelskundervisningen i 1. klasse. I samarbejde mellem en sanglærer fra Vesthimmerlands Kulturskole har lærerne inddraget engelske remser, rytmer, sange og bevægelseslege. Et andet eksempel ses på Vestre Skole i Odense Kommune, hvor musikundervisningen er blevet koblet til danskundervisningen. Her har man gennemført et forløb om folkemusik, hvor man i musiktimerne har haft fokus på folkemusikkens særtræk, mens man i danskundervisningen har analyseret tekster, diskuteret folkeviser og sat teksten og genren ind i en historisk kontekst. Skolerne begrunder dette tværfaglige samarbejde med, at musikken giver en anden oplevelse af tekstens indhold. Musikken kan åbne tekster på nye måder og understøtte, at eleverne lærer på forskellige måder. Skolernes erfaringer med at inddrage musik i skoledagen Skolerne rapporterer gennemgående om nogle vellykkede projekter med musik som omdrejningspunkt. På tværs af evalueringsrapporterne kan man læse om begejstrede elever, der har brugt frikvartererne på at forberede sig på musikaktiviteterne, og om elever, der ifølge lærerne har opført sig eksemplarisk i undervisningen. Skolerne fremhæver især to resultater som følge af de MARIBO SKOLE (BLÆSENBORGAFDELINGEN) I LOLLAND KOMMUNE Musikalske kompositioner på ipads Musikskolelærere, folkeskolens musiklærere samt eksterne konsulenter har i projektperioden undervist alle Maribo Skole Blæsenborgafdelingens elever fra klasse i musikalsk komposition på ipads. Inden undervisningsperioden deltog alle implicerede parter i et dagskursus, hvor de blev introduceret til digitale undervisningsmaterialer og undervisningsværktøjer. Eleverne er gennem forskellige pædagogiske undervisningsmetodikker blevet introduceret til fire forskellige kompositions- og arrangements-apps, som de har arbejdet med i projektet. Herudover har eleverne bl.a. også arbejdet med digitale undervisningsvideoer. Ifølge skolen giver ipad en som undervisningsværktøj nogle unikke pædagogiske muligheder. Eleverne kan pr. intuition og derved meget hurtigt komme i gang med at komponere (de skal ikke først lære at spille et instrument). Mange elever kan være i gang på samme tid med hver deres komposition. Skolen oplever, at eleverne havde faglige og trivselsmæssige fordele af projektet. De blev inspireret til at se musik gennem nye briller, og de kreative elever fik en arena, hvor deres kompetencer var i centrum. Også lærerne oplever, at projektet har været succesfuldt. De har bl.a. set nye muligheder i samarbejdet med musikskolen og oplever det som positivt at blive udfordret på de daglige rutiner og den vanlige undervisningstilrettelæggelse. INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 43

4 LØGSTØR SKOLE I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Musik som metode til læring af første fremmedsprog for 1. klassetrin På Løgstør Skole har en 1.-klasse modtaget undervisning i engelsk, hvor musik og bevægelse har været en integreret del af undervisningen. Eleverne er blevet undervist i 90- minutters lektioner én gang om ugen i ni uger. samt en støttende pædagog. Sanglæreren har været den primære planlægger af forløbet. 0.-klasselæreren og pædagogen har støttet op omkring den pædagogiske del af undervisningen og deltaget aktivt i timerne. Formålet var at inddrage musik som en del af en pædagogisk metode til tilegnelse af engelsk udtale og understøtte elevernes læring af elementære engelske ord og sætninger. Antagelsen bag indsatsen var, at det at synge sproget ind vil styrke elevernes sproglige læring og derved præsentere eleverne for alternative musiske læringskanaler i forhold til engelsk og en øget lyst til læring af det første fremmedsprog. Undervisningen blev gennemført af en sanglærer fra Vesthimmerlands Kulturskole, elevernes tidligere 0.-klasselærer Gennem engelske remser, rytmer, sange og bevægelseslege har skolen ønsket at styrke udtale af engelske ord. Erfaringerne fra projektet er gennemgående positive. Lærerne oplever, at eleverne har været aktive i timerne især vurderer de, at elever, der ikke er så bogligt stærke, kan drage fordel af at lære sproget gennem musikken. I evalueringsrapporten peger de især på musikkens grundprincipper: Gentagelse af melodier og rytmer samt det at bruge krop og bevægelse har dannet grobund for øget læring. indsatser og aktiviteter, de har sat i gang, nemlig: styrkede musikfaglige kompetencer og bedre muligheder for at deltage i undervisningen samt for at lære. Der er således en fin sammenhæng mellem de antagelser, skolerne havde om, hvordan aktiviteterne ville virke, og de reelle resultater, som de har opnået. Styrkede musikfaglige kompetencer Det er en gennemgående vurdering, at eleverne har fået et betydeligt musikfagligt udbytte af de intensive forløb, som skolerne har gennemført. Skolerne beretter om elever, der har lært at spille på instrumenter, som har lært noderne og akkorderne at kende, som kan tælle takter, og som kan synge flerstemmigt i kor. Den Jyske Sangskole har gennemført en række forskellige musikforløb i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing- Skjern Kommuner. Én af de skoler, de har samarbejdet med, er Vorgod-Barde Skole. Her har de gennemført et dagligt sang- og bevægelsesbånd for eleverne i 1. og 2. klasse. Forløbet har varet otte uger, og den tilknyttede musiklærer vurderer, at eleverne efter dette forløb har en større musikfaglig viden end eleverne i 3. klasse. I interviews med eleverne kan man læse om 2.-klasseselever, der udtaler jeg har lært mezzoforte, piano, forte, legato, staccato, puls og rytme. Den Jyske Sangskole vurderer, at den daglige musiktid har været en væsentlig årsag til den meget tydelige musikfaglige progression hos eleverne. Et sang- og bevægelsesbånd med 20 minutters daglig musikaktivitet har ifølge evalueringsrapporten været med til at skabe en vigtig kontinuitet i elevernes læreproces. På Vorrevangskolen i Aarhus Kommune har elever i 2. klasse på relativt kort tid lært at spille på nye instrumenter. Her har man i musiktimerne arbejdet specifikt med træ- og blæseinstrumenter. Undervisningen har været varetaget af skolens musiklærer i samarbejde med musiklærere fra Aarhus Kommunale Musikskole, og efter syv uger har eleverne opnået grundlæggende færdigheder i at spille et instrument, de kan spille med på en melodi, og de har lært at spille sammen. I forlængelse af dette har halvdelen af de elever, der har modtaget undervisning i træ- og blæseinstrumenter, udtrykt interesse for at ville fortsætte med instrumentundervisningen. Musikaktiviteterne har således ikke kun bidraget til at give eleverne nogle musikfaglige kompetencer, men har også øget deres generelle motivation for at lære at spille på et instrument. Bedre forudsætninger for at deltage i undervisningen På skolerne havde man en antagelse om, at de musikfaglige aktiviteter ville have positiv indvirkning på elevernes faglige udbytte i andre fag. Skolerne vurderer, at det er for tidligt at kunne sige noget om dette. Ikke desto INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 44

5 mindre noterer de, at de kan spore en tydelig progression og udvikling i elevernes evner til at modtage undervisning. Nogle skoler har oplevet, at musikaktiviteterne bidrager til en større forståelse eleverne imellem. Musikaktiviteterne har for mange elever været mødet med en anden type læringsmiljø end det, de traditionelt kender, og nogle andre spilleregler har været herskende. Skolerne beskriver, at samarbejdet mellem eleverne er meget vigtigt i musikaktiviteterne. Det bliver tydeligt for eleverne, at de er afhængige af hinanden for at kunne levere et samlet godt resultat. Og det er en vigtig læring, som skolerne mener, at eleverne kan overføre til den øvrige undervisning, og som dermed generelt bidrager til at skabe nogle gode og rummelige læringsmiljøer, hvor eleverne udviser forståelse for hinanden. Yderligere bemærker skolerne, at de musiske aktiviteter giver eleverne en meget tydelig oplevelse af progression, og at eleverne herigennem bliver bevidste om, at man lærer ved at øve sig. Et andet udbytte, som nogle skoler fremhæver, er de positive oplevelser, mange elever får ved at deltage i musikaktiviteterne. Nogle skoler hæfter sig ved, at musikaktiviteterne ser ud til især at være gavnlige for de elever, som er fagligt udfordret, eller som ikke trives i den mere traditionelle klasseundervisning. I musikaktiviteterne vil eleverne ofte have de samme forudsætninger for at deltage. Dette skaber mulighed for nye dynamikker og positioner i klassen. Og de succesoplevelser, eleverne får, fx ved at lære at spille på et instrument, kan de ifølge skolerne forhåbentlig tage med sig i andre fag. De gode oplevelser, eleverne får gennem musikaktiviteterne, håber skolerne således på kan bidrage til at øge deres generelle motivation for at gå i skole. Hvad har skolerne lært? På tværs af de forskellige indsatser med musiske aktiviteter har man gjort en række relevante erfaringer med, hvordan man fremover kan tilrettelægge aktiviteter, der har den ønskede betydning. De fleste af disse erfaringer bygger på, at der i indsatserne er blevet inddraget eksterne ressourcepersoner og undervisere fra musikskoler eller andre organisationer. Skab klare rammer for samarbejdet mellem lærere og samarbejdspartnere Samarbejde mellem forskellige faggrupper og på tværs af skoler eller institutioner stiller store krav til rammerne for samarbejdet. Skolerne hæfter sig ved, at det er vigtigt at skabe ejerskab hos alle involverede og at forvent- INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 45

6 ningsafstemme. I forlængelse af det anbefaler flere skoler, at man etablerer faste rammer for samarbejdet. Fælles sparring er vigtigt Udvikling af didaktik i samspil mellem forskellige fagligheder stiller krav til løbende tilpasning og sparring. Flere af de beskrevne indsatser har ladet både skole- og musikskolelærere betræde ny grund. Det har givet en masse gode erfaringer og skabt begejstring for indsatserne, at de involverede fagpersoner får lov til at lære af hinanden og lære sammen, men det betyder også, at fagpersonerne får øget indsigt i indsatsen undervejs. Flere skoler har gode erfaringer med, at fagpersonerne sparrer, lige efter at de har gennemført undervisningsaktiviteterne. Så er fagpersonernes erfaringer helt aktuelle, og det sikrer kontinuitet og styrker den løbende tilpasning af aktiviteterne. Eleverne skal reflektere over egen læring Flere af de skoler, der har arbejdet med musik som selvstændig aktivitet, begrunder deres indsats med, at musik kan hjælpe elever med at blive motiverede og læringsparate. Det er dog ikke altid tydeligt for eleverne, at de musiske aktiviteter fører egen læring med sig. Skolerne bemærker derfor, at det er relevant at skabe mulighed for at eleverne reflektere over egen læring, og løbende evaluerer deres egen indsats. Her kan fx logbøger være et relevant redskab. SKOLER DER HAR GJORT SIG ERFARINFGER MED MUSIK I SKOLEDAGEN Brønderslev Kommune, Dronninglund Skole har ladet 2. klassetrin øve og opføre en musical i et tougers forløb. Vesthimmerlands Kommune, Blære Skole har ladet eleverne modtage undervisning i stomp og dans. Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner, Vorgod-Barde Skole, Vildbjerg Skole, Ikast Vestre Skole og Isenvad Skole har ladet Den Jyske Sangskole undervise eleverne i sang. Undervisningens tilrettelæggelse har varieret fra skole til skole. Lolland Kommune, Maribo Skole afd. Blæsenborg har givet eleverne undervisning i at komponere musik på ipads. Odense Kommune, Vestre Skole har ladet lærere tilrettelægge undervisningsforløb i musik for 5. klassetrin i samarbejde med Odense Musikskole. Slagelse Kommune, Vemmelev Skole, Tårnborg Skole og Skælskør Skole har ladet lærere i indskolingen samarbejde med Slagelse Musikskole om at bruge musiske aktiviteter til at understøtte 0. og 1. klasses danskundervisning. Vesthimmerlands Kommune, Gedsted Skole har givet 2. klassetrin undervisning i at spille klaver, blokfløjte og violin. Vesthimmerlands Kommune, Løgstør Skole har givet eleverne undervisning i musik som forberedelse til engelskundervisning. De har især øvet udtale og sprogmelodi. Vesthimmerlands Kommune, Overlade Skole har givet AKT-elever undervisning i at spille på instrumenter og i at spille sammen på tværs af 4. og 5. klasse. Vesthimmerlands Kommune, Toppedalskolen har givet eleverne sammenspilsundervisning og undervisning i takter og akkorder. Aarhus Kommune, Vorrevangskolen har givet eleverne fra 2. klasse undervisning i at spille på blæserinstrumenter og i et bigband. Thisted Kommune, Tingstrup Skole har givet eleverne i 0. klasse mulighed for at øve deres motorik gennem musik og bevægelse, såsom sanglege INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 46

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne

Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne Idékatalog Randers Musikskole, september 2015 Randers Musikskole tilbyder et samarbejde med folkeskolerne om undervisning, som udvider skolernes musiske aktiviteter.

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Vesthimmerland Involverede skoler i projektet: Toppedalskolen Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi

Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi 1 Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi Katalog over musikskolens tilbud om samarbejde i forbindelse med folkeskolereformen Den kommende folkeskolereform indebærer, at folkeskolerne og

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2011-2012 Gratis tilbud til musiklærere ved folkeskoler i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner når børn finder

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune 29. september 2014 Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune Målsætning og motivation, vision og succeskriterier - Folkeskolereformen har som et af sine overordnede

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning

Evaluering af understøttende undervisning Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere