GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN"

Transkript

1 i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer med at styrke den musiske dimension i undervisningen. Skolerne ser de musiske aktiviteter som en mulighed for at lære eleverne at spille på et instrument, men også som en mulighed for at tilbyde eleverne et andet læringsmiljø med nogle andre samarbejdsmuligheder. Med reformen er der lagt op til, at de praktisk-musiske fag skal spille en anden rolle end hidtil. Håndarbejde og sløjd erstattes af et nyt fag, designteknologi. Hjemkundskab bliver til madkundskab, og eleverne får mere musik i 1. og 5. klasse. Med ideen om den åbne skole og den understøttende undervisning er der lagt op til, at netop den praktisk-musiske dimension kan styrkes i samspillet med det omgivende samfund, og et samarbejde med den kommunale musikskole er obligatorisk. Dette kapitel stiller skarpt på de projekter, der har styrket den musiske dimension i skolen og i undervisningen. I alt har 17 skoler gjort erfaringer med at inddrage musik i skoledagen. Fælles for de 17 skoler er, at de har arbejdet ud fra en antagelse om, at den musiske dimension styrker alle elevers læring og trivsel. Musik kan indgå i skoledagen på forskellige måder Musik kan integreres i skoledagen på mange forskellige måder. Nogle skoler har valgt at arbejde med musikaktiviteter i afgrænsede, selvstændige forløb, hvor målet bl.a. var styrkede musikalske færdigheder. Andre skoler har valgt at integrere musik i den øvrige undervisning. Her er målet ikke i sig selv, at eleverne styrker deres musikfaglighed, men snarere at musikken bidrager til at støtte elevernes læreprocesser i andre fag. GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN Det kan være en styrke at samarbejde med fagprofessionelle, fx musikskoler. De har en faglighed, som virker motiverende og inspirerende for eleverne. Når der samarbejdes med eksterne parter, er det vigtigt at skabe en tydelig rollefordeling og - afklaring. Yderligere er det vigtigt at have en fælles drøftelse om de læringsmål der skal være for undervisningsforløbet. For nogle elever kan det være vanskeligt at se, at musikaktiviteterne fører øget læring med sig. Det kan derfor være vigtigt at skabe mulighed for, at eleverne løbende reflekterer over egen læring. Fx gennem logbøger Musik som selvstændige, afgrænsede aktiviteter De skoler, der har arbejdet med musik som selvstændige aktiviteter i en afgrænset projektperiode, har i flere tilfælde valgt at indgå i et tæt samarbejde med eksterne aktører. De typiske samarbejdspartnere er musikskoler og kulturskoler, og ved at samarbejde med disse har man kunnet trække på kompetencer, som skolerne ikke nødvendigvis selv råder over. INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 41

2 Skolerne har gennemført mange forskellige typer af forløb og aktiviteter med musikken i centrum. På nogle skoler har eleverne lært at samle og passe en saxofon, på andre skoler har eleverne arbejdet med rytmer og tonearter, og på atter andre skoler har man haft fokus på sangstemmer. Som et eksempel på én af de indsatser, der har været gennemført inden for det musiske, kan nævnes Maribo Skole i Lolland Kommune. Her har skolens musiklærere i samarbejde med lærere fra musikskolen undervist elever fra 2. til 6. klasse i musikalsk komposition på ipads. Et andet eksempel på, hvordan man kan få mere musik i skoledagen, ses på Overlade Skole i Vesthimmerlands Kommune. Her har en specialklasse med AKT-elever haft to ugentlige undervisningstimer i et instrument og/eller sang. Undervisningen foregik som en kombination af eneundervisning og sammenspil og blev varetaget af en kendt voksen og af lærere fra Vesthimmerlands Kulturskole. Endelig kan nævnes Tingstrup Skole i Thisted Kommune, hvor eleverne i børnehaveklassen har modtaget en halv times motorisk træning og en halv times musikundervisning dagligt. Målet var at støtte elevernes læreprocesser ved at skabe variation i deres skoledag samt at styrke deres grundmotorik og give dem energi og overskud til læring. På tværs af de skoler, der har gennemført afgrænsede forløb med fokus på musikken, kan man se en antagelse om, at den musikalske udfoldelse har en positiv betydning for elevernes fordybelse, læring og trivsel. Det er en væsentlig årsag til, at skolerne har valgt afprøve afgrænsede forløb med musikken i centrum. De kompetencer, som eleverne opnår i de fokuserede musikforløb, vurderer skolerne vil have en positivt afsmittende effekt på elevernes generelle skolegang og læringsforudsætninger. Det er en udbredt oplevelse, at kun bestemte elevgrupper ellers får mulighed for at lære at spille instrumenter. Ved at give eleverne mulighed for at lære at spille instrumenter eller synge korsang i skolen vurderer skolerne, at de bidrager til at støtte alle elever i at blive så dygtige, som de kan. På nogle ses de selvstændige musikaktiviteter også ses som en del af et dannelsesprojekt. Musikken giver ikke kun mulighed for at tilegne sig konkrete musikfaglige færdigheder og styrker ikke blot elevernes læringsforudsætninger, men er også med til at udvikle eleverne som hele mennesker. INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 42

3 På skolerne opleves det således som meget meningsfuldt at bruge folkeskolereformen som en anledning til at tilbyde eleverne flere musikalske aktiviteter og oplevelser. Musik som en dimension i fagene I modsætning til ovennævnte skoler, der har gennemført selvstændige indsatser, hvor musikken var i centrum, har en række andre skoler bestræbt sig på at integrere musikundervisningen i de øvrige fag. På disse skoler taler man om, at den musiske dimension kan ses som en støtte i forbindelse med elevernes læreprocesser. Derudover kan musik i samspil med bevægelse ifølge skolerne være et element i det generelle arbejde med at variere undervisningsformerne og gennemføre understøttende undervisning. I forlængelse heraf er der flere skoler, der har arbejdet ud fra en antagelse om, at musik som del af fagenes didaktik vil kunne medføre et løft af de elever, der er udfordret af mere traditionel boglig læring. Helt konkret beskrives en antagelse om, at det at synge sproget ind vil styrke elevernes sprogtilegnelse og give eleverne alternative musiske læringskanaler i forhold til engelsk og en øget lyst til læring af det første fremmedsprog. Et eksempel på musik i samspil med bevægelse ses på Løgstør Skole i Vesthimmerlands Kommune, hvor man har brugt musik i engelskundervisningen i 1. klasse. I samarbejde mellem en sanglærer fra Vesthimmerlands Kulturskole har lærerne inddraget engelske remser, rytmer, sange og bevægelseslege. Et andet eksempel ses på Vestre Skole i Odense Kommune, hvor musikundervisningen er blevet koblet til danskundervisningen. Her har man gennemført et forløb om folkemusik, hvor man i musiktimerne har haft fokus på folkemusikkens særtræk, mens man i danskundervisningen har analyseret tekster, diskuteret folkeviser og sat teksten og genren ind i en historisk kontekst. Skolerne begrunder dette tværfaglige samarbejde med, at musikken giver en anden oplevelse af tekstens indhold. Musikken kan åbne tekster på nye måder og understøtte, at eleverne lærer på forskellige måder. Skolernes erfaringer med at inddrage musik i skoledagen Skolerne rapporterer gennemgående om nogle vellykkede projekter med musik som omdrejningspunkt. På tværs af evalueringsrapporterne kan man læse om begejstrede elever, der har brugt frikvartererne på at forberede sig på musikaktiviteterne, og om elever, der ifølge lærerne har opført sig eksemplarisk i undervisningen. Skolerne fremhæver især to resultater som følge af de MARIBO SKOLE (BLÆSENBORGAFDELINGEN) I LOLLAND KOMMUNE Musikalske kompositioner på ipads Musikskolelærere, folkeskolens musiklærere samt eksterne konsulenter har i projektperioden undervist alle Maribo Skole Blæsenborgafdelingens elever fra klasse i musikalsk komposition på ipads. Inden undervisningsperioden deltog alle implicerede parter i et dagskursus, hvor de blev introduceret til digitale undervisningsmaterialer og undervisningsværktøjer. Eleverne er gennem forskellige pædagogiske undervisningsmetodikker blevet introduceret til fire forskellige kompositions- og arrangements-apps, som de har arbejdet med i projektet. Herudover har eleverne bl.a. også arbejdet med digitale undervisningsvideoer. Ifølge skolen giver ipad en som undervisningsværktøj nogle unikke pædagogiske muligheder. Eleverne kan pr. intuition og derved meget hurtigt komme i gang med at komponere (de skal ikke først lære at spille et instrument). Mange elever kan være i gang på samme tid med hver deres komposition. Skolen oplever, at eleverne havde faglige og trivselsmæssige fordele af projektet. De blev inspireret til at se musik gennem nye briller, og de kreative elever fik en arena, hvor deres kompetencer var i centrum. Også lærerne oplever, at projektet har været succesfuldt. De har bl.a. set nye muligheder i samarbejdet med musikskolen og oplever det som positivt at blive udfordret på de daglige rutiner og den vanlige undervisningstilrettelæggelse. INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 43

4 LØGSTØR SKOLE I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Musik som metode til læring af første fremmedsprog for 1. klassetrin På Løgstør Skole har en 1.-klasse modtaget undervisning i engelsk, hvor musik og bevægelse har været en integreret del af undervisningen. Eleverne er blevet undervist i 90- minutters lektioner én gang om ugen i ni uger. samt en støttende pædagog. Sanglæreren har været den primære planlægger af forløbet. 0.-klasselæreren og pædagogen har støttet op omkring den pædagogiske del af undervisningen og deltaget aktivt i timerne. Formålet var at inddrage musik som en del af en pædagogisk metode til tilegnelse af engelsk udtale og understøtte elevernes læring af elementære engelske ord og sætninger. Antagelsen bag indsatsen var, at det at synge sproget ind vil styrke elevernes sproglige læring og derved præsentere eleverne for alternative musiske læringskanaler i forhold til engelsk og en øget lyst til læring af det første fremmedsprog. Undervisningen blev gennemført af en sanglærer fra Vesthimmerlands Kulturskole, elevernes tidligere 0.-klasselærer Gennem engelske remser, rytmer, sange og bevægelseslege har skolen ønsket at styrke udtale af engelske ord. Erfaringerne fra projektet er gennemgående positive. Lærerne oplever, at eleverne har været aktive i timerne især vurderer de, at elever, der ikke er så bogligt stærke, kan drage fordel af at lære sproget gennem musikken. I evalueringsrapporten peger de især på musikkens grundprincipper: Gentagelse af melodier og rytmer samt det at bruge krop og bevægelse har dannet grobund for øget læring. indsatser og aktiviteter, de har sat i gang, nemlig: styrkede musikfaglige kompetencer og bedre muligheder for at deltage i undervisningen samt for at lære. Der er således en fin sammenhæng mellem de antagelser, skolerne havde om, hvordan aktiviteterne ville virke, og de reelle resultater, som de har opnået. Styrkede musikfaglige kompetencer Det er en gennemgående vurdering, at eleverne har fået et betydeligt musikfagligt udbytte af de intensive forløb, som skolerne har gennemført. Skolerne beretter om elever, der har lært at spille på instrumenter, som har lært noderne og akkorderne at kende, som kan tælle takter, og som kan synge flerstemmigt i kor. Den Jyske Sangskole har gennemført en række forskellige musikforløb i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing- Skjern Kommuner. Én af de skoler, de har samarbejdet med, er Vorgod-Barde Skole. Her har de gennemført et dagligt sang- og bevægelsesbånd for eleverne i 1. og 2. klasse. Forløbet har varet otte uger, og den tilknyttede musiklærer vurderer, at eleverne efter dette forløb har en større musikfaglig viden end eleverne i 3. klasse. I interviews med eleverne kan man læse om 2.-klasseselever, der udtaler jeg har lært mezzoforte, piano, forte, legato, staccato, puls og rytme. Den Jyske Sangskole vurderer, at den daglige musiktid har været en væsentlig årsag til den meget tydelige musikfaglige progression hos eleverne. Et sang- og bevægelsesbånd med 20 minutters daglig musikaktivitet har ifølge evalueringsrapporten været med til at skabe en vigtig kontinuitet i elevernes læreproces. På Vorrevangskolen i Aarhus Kommune har elever i 2. klasse på relativt kort tid lært at spille på nye instrumenter. Her har man i musiktimerne arbejdet specifikt med træ- og blæseinstrumenter. Undervisningen har været varetaget af skolens musiklærer i samarbejde med musiklærere fra Aarhus Kommunale Musikskole, og efter syv uger har eleverne opnået grundlæggende færdigheder i at spille et instrument, de kan spille med på en melodi, og de har lært at spille sammen. I forlængelse af dette har halvdelen af de elever, der har modtaget undervisning i træ- og blæseinstrumenter, udtrykt interesse for at ville fortsætte med instrumentundervisningen. Musikaktiviteterne har således ikke kun bidraget til at give eleverne nogle musikfaglige kompetencer, men har også øget deres generelle motivation for at lære at spille på et instrument. Bedre forudsætninger for at deltage i undervisningen På skolerne havde man en antagelse om, at de musikfaglige aktiviteter ville have positiv indvirkning på elevernes faglige udbytte i andre fag. Skolerne vurderer, at det er for tidligt at kunne sige noget om dette. Ikke desto INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 44

5 mindre noterer de, at de kan spore en tydelig progression og udvikling i elevernes evner til at modtage undervisning. Nogle skoler har oplevet, at musikaktiviteterne bidrager til en større forståelse eleverne imellem. Musikaktiviteterne har for mange elever været mødet med en anden type læringsmiljø end det, de traditionelt kender, og nogle andre spilleregler har været herskende. Skolerne beskriver, at samarbejdet mellem eleverne er meget vigtigt i musikaktiviteterne. Det bliver tydeligt for eleverne, at de er afhængige af hinanden for at kunne levere et samlet godt resultat. Og det er en vigtig læring, som skolerne mener, at eleverne kan overføre til den øvrige undervisning, og som dermed generelt bidrager til at skabe nogle gode og rummelige læringsmiljøer, hvor eleverne udviser forståelse for hinanden. Yderligere bemærker skolerne, at de musiske aktiviteter giver eleverne en meget tydelig oplevelse af progression, og at eleverne herigennem bliver bevidste om, at man lærer ved at øve sig. Et andet udbytte, som nogle skoler fremhæver, er de positive oplevelser, mange elever får ved at deltage i musikaktiviteterne. Nogle skoler hæfter sig ved, at musikaktiviteterne ser ud til især at være gavnlige for de elever, som er fagligt udfordret, eller som ikke trives i den mere traditionelle klasseundervisning. I musikaktiviteterne vil eleverne ofte have de samme forudsætninger for at deltage. Dette skaber mulighed for nye dynamikker og positioner i klassen. Og de succesoplevelser, eleverne får, fx ved at lære at spille på et instrument, kan de ifølge skolerne forhåbentlig tage med sig i andre fag. De gode oplevelser, eleverne får gennem musikaktiviteterne, håber skolerne således på kan bidrage til at øge deres generelle motivation for at gå i skole. Hvad har skolerne lært? På tværs af de forskellige indsatser med musiske aktiviteter har man gjort en række relevante erfaringer med, hvordan man fremover kan tilrettelægge aktiviteter, der har den ønskede betydning. De fleste af disse erfaringer bygger på, at der i indsatserne er blevet inddraget eksterne ressourcepersoner og undervisere fra musikskoler eller andre organisationer. Skab klare rammer for samarbejdet mellem lærere og samarbejdspartnere Samarbejde mellem forskellige faggrupper og på tværs af skoler eller institutioner stiller store krav til rammerne for samarbejdet. Skolerne hæfter sig ved, at det er vigtigt at skabe ejerskab hos alle involverede og at forvent- INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 45

6 ningsafstemme. I forlængelse af det anbefaler flere skoler, at man etablerer faste rammer for samarbejdet. Fælles sparring er vigtigt Udvikling af didaktik i samspil mellem forskellige fagligheder stiller krav til løbende tilpasning og sparring. Flere af de beskrevne indsatser har ladet både skole- og musikskolelærere betræde ny grund. Det har givet en masse gode erfaringer og skabt begejstring for indsatserne, at de involverede fagpersoner får lov til at lære af hinanden og lære sammen, men det betyder også, at fagpersonerne får øget indsigt i indsatsen undervejs. Flere skoler har gode erfaringer med, at fagpersonerne sparrer, lige efter at de har gennemført undervisningsaktiviteterne. Så er fagpersonernes erfaringer helt aktuelle, og det sikrer kontinuitet og styrker den løbende tilpasning af aktiviteterne. Eleverne skal reflektere over egen læring Flere af de skoler, der har arbejdet med musik som selvstændig aktivitet, begrunder deres indsats med, at musik kan hjælpe elever med at blive motiverede og læringsparate. Det er dog ikke altid tydeligt for eleverne, at de musiske aktiviteter fører egen læring med sig. Skolerne bemærker derfor, at det er relevant at skabe mulighed for at eleverne reflektere over egen læring, og løbende evaluerer deres egen indsats. Her kan fx logbøger være et relevant redskab. SKOLER DER HAR GJORT SIG ERFARINFGER MED MUSIK I SKOLEDAGEN Brønderslev Kommune, Dronninglund Skole har ladet 2. klassetrin øve og opføre en musical i et tougers forløb. Vesthimmerlands Kommune, Blære Skole har ladet eleverne modtage undervisning i stomp og dans. Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner, Vorgod-Barde Skole, Vildbjerg Skole, Ikast Vestre Skole og Isenvad Skole har ladet Den Jyske Sangskole undervise eleverne i sang. Undervisningens tilrettelæggelse har varieret fra skole til skole. Lolland Kommune, Maribo Skole afd. Blæsenborg har givet eleverne undervisning i at komponere musik på ipads. Odense Kommune, Vestre Skole har ladet lærere tilrettelægge undervisningsforløb i musik for 5. klassetrin i samarbejde med Odense Musikskole. Slagelse Kommune, Vemmelev Skole, Tårnborg Skole og Skælskør Skole har ladet lærere i indskolingen samarbejde med Slagelse Musikskole om at bruge musiske aktiviteter til at understøtte 0. og 1. klasses danskundervisning. Vesthimmerlands Kommune, Gedsted Skole har givet 2. klassetrin undervisning i at spille klaver, blokfløjte og violin. Vesthimmerlands Kommune, Løgstør Skole har givet eleverne undervisning i musik som forberedelse til engelskundervisning. De har især øvet udtale og sprogmelodi. Vesthimmerlands Kommune, Overlade Skole har givet AKT-elever undervisning i at spille på instrumenter og i at spille sammen på tværs af 4. og 5. klasse. Vesthimmerlands Kommune, Toppedalskolen har givet eleverne sammenspilsundervisning og undervisning i takter og akkorder. Aarhus Kommune, Vorrevangskolen har givet eleverne fra 2. klasse undervisning i at spille på blæserinstrumenter og i et bigband. Thisted Kommune, Tingstrup Skole har givet eleverne i 0. klasse mulighed for at øve deres motorik gennem musik og bevægelse, såsom sanglege INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 46

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Vesthimmerland Involverede skoler i projektet: Toppedalskolen Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi

Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi 1 Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi Katalog over musikskolens tilbud om samarbejde i forbindelse med folkeskolereformen Den kommende folkeskolereform indebærer, at folkeskolerne og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang.

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang. Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni 2014 1 Indhold

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014 Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2011-2012 Gratis tilbud til musiklærere ved folkeskoler i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner når børn finder

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune 29. september 2014 Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune Målsætning og motivation, vision og succeskriterier - Folkeskolereformen har som et af sine overordnede

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Et socialt og kreativt fællesskab Et digitalt værktøj til musikundervisningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole Strategi og Idekatalog Januar 2014 Esbjerg Kulturskole Islandsgade 50 6700 Esbjerg Tlf. 7616 6500 Fax 7616 6514 www. kulturskolen.dk email: kulturskolen@esbjergkommune.dk

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere