ÅRSBERETNING 2013: VIDEN, DER VIRKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING 2013: VIDEN, DER VIRKER"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2013: VIDEN, DER VIRKER 1

2 Udarbejdelse: DEA Redaktion: Morten Arleth Skov og Signe Krabek, DEA Foto: Jonny Heyes, Morten Arleth Skov Grafisk opsætning: Jacob Birch Tryk: Best-Buy-Broker A/S ISBN:

3 INDHOLD FORORD: VIDEN, DER VIRKER DEL 1: OM DEAS PROJEKTER I 2013 Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet uddannelse? Hvordan får flere unge en videregående uddannelse, som efterspørges? Hvordan omsætter vi mere forskning til innovation? DEL 2: PARTNERSKABER OG AKTIVITETER Om samarbejdet med partnerne DEAs partnere Vidensaloner 2013 DEL 3: SÅDAN ARBEJDER DEA Om faglig troværdighed Om politisk indflydelse DEL 4: BERETNING OG TAL Beretning 2013 Regnskabets hovedtal DEAs bestyrelse DEAs medarbejdere

4 FORORD: VIDEN, DER VIRKER Tænketanken DEA fremmer viden. Det har vi vist fået sagt. Men fik vi nævnt, at vores store kærlighed er Viden, Der Virker? Danmark er et af de lande i verden, der bruger allerflest offentlige midler på uddannelse og på at støtte forskning og innovation. Men er vi det land, der har de bedst uddannede? Er vi det land, der har den mest banebrydende forskning? Og er vi det land, der er bedst til at tænke i nye og bedre løsninger? Med andre ord: virker vores viden? Hos DEA mener vi ikke, at den virker så godt, som den kunne. Der er plads til at forbedre og kræve mere af de eksisterende rammer. Vi kan se, at det budskab er trængt igennem. På Christiansborg tales der ikke længere om uddannelse som svaret på alt. Ligesom temaer som kvalitet, relevans og bedre innovation er højt på dagsordenen. Men det danske uddannelses- og forskningssystem er et stort skib, og det tager lang tid at vende. DEA kæmper fortsat for, at statiske procenttal for antallet af uddannede ikke skal være afgørende parametre på de danske uddannelser. Vi skal uddanne de unge smart. Smart, ikke bare så de kan få et job, men smart så de får en uddannelse, der matcher egne evner og motivation og arbejdsmarkedets behov. Viden, der virker, har været omdrejningspunktet for DEA i 2013 med særlig fokus på ungdomsuddannelserne. Det er helt centralt, at vi i Danmark erkender, at vi ikke kun kan leve af dygtige hoveder - dygtige hænder er også afgørende for fremtidens vækst og velfærd. Det er positivt, at erhvervsuddannelserne endelig er i fokus, men vi mener også, at der er lang vej endnu. Danmark har behov for en gentænkning af hele ungdomsuddannelsessystemet. Og derfor barsler Ungdomsuddannelseskommissionen i maj 2014 med sine anbefalinger til et helt nyt system. I DEA er vi meget taknemmelige for den støtte, som Industriens Fond og DSEB har givet til dette vigtige projekt blev også året, hvor vi analyserede, hvordan forskningsbaseret viden i højere grad kan virke som katalysator for vækst. DEA konkluderede, at de seneste ti års politiske satsning på at gøre mere forskning til faktura har været baseret på urealistiske forventninger til værdien af universitetsopfindelser. Vores forskningssystems evne til at stimulere iværksætteri, innovation og vækst i erhvervslivet kan bidrage direkte til Danmarks konkurrenceevne men det er på tide at finde nye mål for forskningssamarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv,

5 hvis Danmarks forskningsbaserede viden skal omsættes til vækst og beskæftigelse. Viden, der virker, handler ikke bare om arbejdsmarkedsparathed, aftagere eller fakturaer. Viden, der virker, handler om at tænke uddannelse, forskning og innovation som en investering i verdens bedste samfund. For DEA handler det om at finde de smarteste løsninger. Det er dét, som DEA kæmper for. På de næste sider kan du læse mere om, hvordan DEA i 2013 har arbejdet med viden, der virker. God læselyst! Torben Möger Pedersen bestyrelsesformand, DEA Stina Vrang Elias Adm. direktør

6 DEL 1: OM VORES PROJEKTER I 2013 DEA arbejder inden for tre fokuserede dagsordener, som hver søger at svare på spørgsmålet: Hvordan bevarer og udbygger Danmark sin placering som et attraktivt sted at arbejde og bo i en globaliseret verden? Disse dagsordener fordeler sig på tre spørgsmål: HVORDAN FÅR FLERE UNGE OG VOKSNE EN ERHVERVSRETTET UDDANNELSE? HVORDAN FÅR FLERE UNGE EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, SOM EFTERSPØRGES? HVORDAN OMSÆTTER VI MERE FORSKNING TIL INNOVATION?

7

8 HVORDAN FÅR FLERE UNGE OG VOKSNE EN ERHVERVSRETTET UDDANNELSE? DET BRÆNDER PÅ ERHVERVSSKOLERNE! I 2020 vil Danmark mangle faglærte, hvis ikke vi vender udviklingen i optaget på erhvervsuddannelserne. 1 Og det vil således kræve en betydelig indsats at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft. I analysen Behov for faglærte kræver optagelsesboom på erhvervsskolerne viste vi, at erhvervsskolerne hvert år i perioden skal optage ca flere elever end i dag, hvis vi i 2020 skal have op til flere faglærte. Det er en stigning i optaget på 25 procent i forhold til Det svarer til, at hver femte af dem, der i 2012 søgte en gymnasial uddannelse efter folkeskolen i stedet skulle vælge en erhvervsuddannelse. Gymnasiet har længe været det foretrukne valg for de bogligt bedst begavede, mens erhvervsskolerne har kæmpet med elever, der har svært ved at læse og regne. I 2012 var det bare én procent af de fagligt dygtigste elever i 9. klasse, der valgte en erhvervsuddannelse. Mens mere end hver tredje af dem, som valgte erhvervsuddannelserne, havde et gennemsnit under 4 fra folkeskolens afgangsprøve. Dét viste vores undersøgelse Folkeskolens dårligste vælger EUD. Manglen på praktikpladser er erhvervsuddannelsernes akilleshæl. Uden praktikplads ingen færdiggjort erhvervsuddannelse. Og dog, for på mange erhvervsuddannelser er der mulighed for at komme i skolepraktik. Men undersøgelsen Skolepraktik giver en svær start på arbejdslivet viste, at eleverne, der afsluttede deres erhvervsuddannelse i skolepraktik, ét år efter færdiggjort uddannelse, havde en markant lavere beskæftigelsesgrad end de elever, som havde været i virksomhedspraktik. Kan det ikke blive bedre, tænkte vi og lavede en International sammenligning af erhvervsuddannelser i Tyskland, Holland, Schweiz og Østrig. Her blev vi klogere på, hvordan vekseluddannelse også kan organiseres: fx skiftende mellem to dage på skolen og tre i virksomhed hver uge. Og vi fandt ud af, at erhvervsuddannelsernes popularitet i disse lande i høj grad skyldes, at eleverne allerede efter 4. til 6. skoleår bliver delt i praktiske og teoretiske uddannelsesretninger, hvor også den praktiske retning giver mulighed for at læse videre til akademiske niveau. DEA Notat: Skolepraktik giver svær start på arbejdslivet International sammenligning af erhvervsuddannelser DEA Notat: Behov for faglærte kræver optagelsesboom på erhvervsskolerne DEA Notat: Folkeskolens dårligste elever vælger EUD Kontakt: Karina Fredenslund Ramsløv Konsulent Mob: Kilde: AE. Økonomiske Tendenser Manglen er særligt indenfor HK området samt Jern og Metal. 8

9 FOLKESKOLEKARAKTERERNE I FOKUS I 2013 så vi et særligt fokus på folkeskolekaraktererne og særligt på spørgsmålet om, hvorvidt karaktererne kan og bør bruges som sorteringsmekanisme på ungdomsuddannelserne. DEA bidrog med flere indspark til debatten. Først så vi på, hvilken indflydelse karaktererne i 9. klasse har på valget af 10. klasse. Analysen Kun få dygtige elever vælger den kommunale 10. klasse viste, at eleverne med gode karakterer i 9. klasse valgte 10. klasse på en efterskole. Hovedparten af dem med et karaktergennemsnit under 4 valgte den kommunale folkeskole. Efterfølgende så vi på, hvad dansk- og matematikkaraktererne i folkeskolen betyder for det videre forløb gennem uddannelsessystemet. Havde elever karakterer under 02 i dansk og matematik, var sandsynligheden for at falde fra gymnasiet fire gange så stor som for de elever, der havde karakterer over 7. Ti år efter folkeskolen var under halvdelen af de elever, der havde de laveste karakterer i gang med en videregående uddannelse det gjaldt for mere end 80 procent af de elever med de høje karakterer. DEA Notat: Hvad betyder folkeskolekarakterer for videre uddannelse? DEA Notat: Kun få dygtige elever vælger den kommunale 10. Klasse Kontakt: Magnus Balslev Jensen Konsulent Mob: SYSTEMET ER IKKE I ØJENHØJDE MED DE UNGE Selv om erhvervsuddannelsernes udfordringer er de mest udtalte, så fandt vi også knaster i det øvrige ungdomsuddannelsessystem. Blandt andet, at ti procent af studenterne ti år efter studentereksamen også har taget en erhvervsuddannelse. I notatet Unges dobbeltuddannelse koster milliarder beregnede vi, at denne dobbeltuddannelse hvert år koster statskassen 1,4 mia. kr. Penge, der kunne være sparet, hvis de unge havde valgt rigtigt første gang. Trods et politisk målrettet fokus på, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er vi ikke blevet bedre til at få de unge igennem ungdomsuddannelsessystemet. Andelen af 25-årige uden ungdomsuddannelse, som tidligere er faldet fra en ungdomsuddannelse er den samme i 2012 som i Det viste notatet De 25-årige falder fra som for 10 år siden. Man kan ikke drømme sig til uddannelse. Alligevel fandt vi ud af, at nogle unge har meget høje forventninger til deres fremtidige uddannelse, 9

10 10

11 selv om deres motivation og lyst til læring ikke står mål med deres ambitioner. Notatet Ingen motivation for uddannelse, men med drømme om universitetet pegede på en gruppe unge i folkeskolens ældste klasser, der mangler reel forståelse af, hvilken indsats en uddannelse kræver. Og så fandt vi ud af, at der gennem de sidste bare fem år er kommet en ny ungdomsuddannelse til: VUC. Uddannelsen, der oprindelig var målrettet voksne, bliver i højere og højere grad overtaget af unge, der har haft svært ved at finde sig til rette i det ordinære uddannelsessystem. Undersøgelsen Unge overtager voksenuddannelse viste, at de unge især tager enten folkeskolens afgangseksamen eller en HF. DEA Notat: De 25-årige falder fra som for 10 år siden DEA Notat: Unge overtager voksenuddannelse DEA Notat: Unges dobbeltuddannelse koster milliarder DEA Notat: Ingen motivation for uddannelse, men med drømme om universitetet Kontakt: Magnus Balslev Jensen Konsulent Mob: DEAS UNGDOMSUDDANNELSESKOMMIS- SION: LAD OS GENTÆNKE UNGDOMSUD- DANNELSERNE! Danmark skal have et ungdomsuddannelsessystem, der sikrer, at flere unge tager en uddannelse, som både matcher egne evner og motivation såvel som arbejdsmarkedets behov. Det skal være et sammenhængende og mere samarbejdende uddannelsessystem, der i 2020 vil være et kvalitetsmæssigt forbillede for resten af verden. DEAs analyser fra 2013 vidner om, at det ikke er sådan i dag. Og det vil vi gøre noget ved. Derfor nedsatte vi i maj 2013 en Ungdomsuddannelseskommission. Kommissionen har Niels Egelund, professor og leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning, som formand og består af eksperter og interessenter inden for uddannelsesområdet. Kommissionen skal formulere en New deal for ungdomsuddannelserne og arbejder frem til maj 2014, hvor anbefalingerne til et nyt ungdomsuddannelsessystem vil blive offentliggjort. DEAs Ungdomsuddannelseskommision Kontakt: Maria Lindorf Seniorkonsulent Tel:

12 HVORDAN FÅR FLERE UNGE EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, SOM EFTERSPØRGES? LÅST FAST? BACHELORARBEJDSMARKE- DETS PLADS I DANMARK I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central del af processen har handlet om at indføre tre-årige bachelorgrader, to-årige kandidatgrader og tre-årige ph.d.-grader på de videregående uddannelser. Danmark er et af de lande, som mest konsekvent har implementeret denne struktur, men til gengæld har der været meget lidt fokus på mulighederne for at afslutte uddannelsen med en bachelorgrad med det formål at søge ud på arbejdsmarkedet. I 2013 udgav DEA to notater, som fokuserede på denne problemstilling. bachelorarbejdsmarkedet. Vi har fokuseret på bachelorer, som fik deres uddannelse i år 2000 og ti år efter stadig var bachelorer. Langt de fleste af disse har forsøgt at opnå at få en kandidatuddannelse, men er af den ene eller anden grund faldet fra. De er derfor vanskelige at sammenligne med kandidater. Gør man det alligevel, finder man, at deres beskæftigelsesgrad ikke afviger fra kandidaternes. Blandt universitetsbachelorerne har lidt over en femtedel ufaglært arbejde, mens lidt over en tredjedel har arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Sidstnævnte kan være et tegn på, at der findes en del akademisk arbejde, hvor en kandidatuddannelse tilsyneladende ikke er nødvendig for at bestride et job med højt kompetenceindhold. Det første notat viser, at kun 1 ud af 10 studerende overvejer at stige af efter bacheloruddannelsen. Sammenlignet med engelske, tyske og svenske universitetsstuderende planlægger danske studerende i højere grad end de udenlandske at læse videre umiddelbart efter bachelorgraden. Sammenligningen viser også, at udenlandske studerende i højere grad støder på adgangsbegrænsninger, mens de danske for langt de flestes vedkommende har fri adgang til kandidatuddannelserne. Den oftest anvendte forklaring er, at bacheloruddannede ikke klarer sig så godt på arbejdsmarkedet som kandidater. Derfor indeholder DEAs andet notat på området en undersøgelse af Denne undersøgelse dokumenterer, at der er arbejde til bachelorerne. Det bør lede til en debat om, hvorvidt der er tilstrækkelig samklang mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov. Det vil DEA arbejde videre med i DEA Notat: Kun 1 ud af 10 danske studerende overvejer at stige af efter bacheloruddannelsen DEA Notat: Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? Kontakt: Martin Junge Forskningschef Mob:

13 PROFESSIONSHØJSKOLERNES NYE FRIHED MÆRKBAR LØSNING ELLER HUL AFTALE? Med en ny overenskomstaftale mellem Finansministeriet og AC på professionshøjskolernes område fik staten i 2013 efter mange års kamp om arbejdstidsaftalen endelig sin vilje. Den gamle kvartalsnorm for opgørelse af arbejdstiden, som har fungeret på de fleste professionshøjskoler, blev erstattet med en årsnorm. DEA gennemførte i perioden op til overenskomstforhandlingerne en interviewundersøgelse blandt 20 ledere på de otte danske professionshøjskoler. Undersøgelsen viste, at kvartalsnormen havde den effekt, at det har været svært for lederne at opfylde de uddannelsespolitiske visioner, herunder at øge uddannelseskvaliteten og ambitionerne om at bidrage til mere innovation inden for de forskellige professioner. Under det gamle system blev undervisernes undervisningstid planlagt ud fra faste normer og akkorder lang tid i forvejen. En konsekvens heraf var, at hver ny ekstra aktivitet kostede overtidsbetaling til underviserne. Det har betydet, at sektoren traditionelt har haft en stor post til udbetaling af overtid, og at mange nye aktiviteter ikke er blevet til noget. Derudover betød det gamle normsystem, at der var store forskelle på vilkårene for at være underviser og leder, ikke blot på tværs af professionshøjskolerne, men også internt mellem uddannelserne på den enkelte professionshøjskole: en forskel, der også har ført til uens vilkår for de studerende. DEAs analyse slog dog også fast, at der skal markante ledelsestiltag til, hvis den nye arbejdstidsaftale skal blive en succes. Det nye og mere fleksible arbejdstidssystem, som blev vedtaget under OK 13, vil ikke uden videre føre mærkbare ændringer med sig i form af mere undervisning eller mere innovation og udvikling. Det nye system kræver fx, at ledere, som hidtil primært har ledet med fokus på arbejdstid, nu skal udøve mere faglig og strategisk ledelse og kunne komme i tættere dialog med underviserne omkring planlægning af undervisning og udvikling. Det kan fx kræve omorganiseringer i ledelsesstrukturen. Ændringen i arbejdstidsreglerne stiller også nye krav til undervisernes kompetencer og arbejdskultur. DEA Notat: Efter OK13 fra timetælleri til ledelsestomrum på professionshøjskolerne Kontakt: Maria Theresa Norn Analysechef Mob:

14 MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETSSTUDERENDE Den globale konkurrence mellem virksomheder er stadigt stigende. En vigtig konkurrenceparameter, især for Danmark, er tilstedeværelsen af højtuddannede, dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er konkurrencen mellem virksomhederne også indirekte en konkurrence mellem de højtuddannede og de studerende, der senere i livet skal arbejde for danske virksomheder. I DEA lavede vi en spørgeskemaundersøgelse, som afdækker motivationen og fliden hos de studerende i Danmark og en række nabolande, som vi ofte sammenligner os med. Undersøgelsen viser, at de studerende i Danmark er mindre drevet af eksterne belønninger som fx løn og job, end i Sverige, Tyskland og England. Derimod synes en del af de studerende fra Danmark, som det eneste land i undersøgelsen, at dét at tage en uddannelse i sig selv er et mål. Danske studerende er altså drevet mere af lyst, end det er tilfældet for studerende i de andre lande. Det er bekymrende, at Danmark er det land, hvor færrest tænker i job bag efter studierne, hvilket især skal ses i forhold til en massiv dimittendledighed indenfor visse populære studieområder. Rapport: Motivation og studieintensitet hos universitetsstuderende DEA Notat: Faglig interesse eller fast arbejde: Hvad bestemmer unges uddannelsesvalg? DEA Notat: Ingen motivation for uddannelse, men med drømme om universitetet Kontakt: Martin Junge Forskningschef Mob: Dette bakkes op af en mindre survey, vi lavede blandt førsteårsstuderende på studier med henholdsvis lav og høj dimittendledighed. Her sagde tre ud af fire på studier med høj dimittendledighed, og halvdelen af studerende på studier med lav dimittendledighed, at viden om efterfølgende beskæftigelsesmuligheder ikke påvirkede deres uddannelsesvalg. 14

15 15

16 HVORDAN OMSÆTTER VI MERE FORSKNING TIL INNOVATION? IVÆRKSÆTTERIETS VILKÅR I DANMARK Nye virksomheder spiller en vigtig rolle i Danmarks samfundsøkonomiske udvikling. De står for næsten halvdelen af nettojobskabelsen i landet og bidrager til øget produktivitet, fordi de skærper konkurrence og bringer innovationer til markedet. DEA har derfor lavet to analyser for at bliver klogere på de udfordringer, som kan hæmme skabelse af nye virksomheder: Den økonomiske krise og manglende iværksætterkultur. I samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet har vi undersøgt, hvad krisen har betydet for danske iværksættervirksomheder. Vi finder, at det samlede antal af iværksættere er faldet markant under krisen, og at iværksætterne beskæftiger færre ansatte. Samtidig er der kommet stærkere kompetencer hos krise - iværksætterne sammenlignet med tidligere års iværksættere. Det kan vise sig at være en betragtelig fordel for det danske samfund, hvis det i sidste ende medfører øget jobskabelse og højere overlevelseschancer hos danske iværksættervirksomheder. I analysen Holdninger og Iværksættere, som vi har lavet i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, ville vi finde ud af, om det er muligt at identificere en iværksætterånd og forsøge at forstå, hvordan omgivelserne påvirker denne. Gennem en spørgeskemaundersøgelse har vi spurgt iværksættere og lønmodtagere og deres forældre om deres holdninger og motivationer i arbejdslivet. Vi finder, at iværksættere er kendetegnet ved særlige værdier og holdninger sammenlignet med lønmodtagere men disse værdier og holdninger går ikke nødvendigvis i arv fra generation til generation. I forvejen ved vi, at børn af iværksættere har en større sandsynlighed for selv at blive det, men denne analyse peger på, at det ikke er, fordi forældrene har videregivet særlige værdier og holdninger, men fordi de er rollemodeller. Det betyder, at lysten til iværksætteri kan påvirkes fx gennem skolegang. Rapport: Danske iværksættere har fået flere kompetencer under krisen Rapport: Holdninger og iværksættere Kontakt: Martin Junge Forskningschef Mob: ER DANMARK KLAR TIL ET GLOBALISERET ARBEJDSMARKED? DEA deltager i projektet Copenhagen Talent Bridge, der er finansieret af Den Europæiske Social Fond og Vækstforum for Hovedstaden. Der er gennemført to analyser i I den første analyse har vi afdækket, om danske virksomheder, som producerer varer eller services, hvor Danmark internationalt er førende, har en strategi for tiltrækning af international talent. 16

17 Det viser sig kun at være tilfældet for store virksomheder, og strategien består hovedsageligt i at rekruttere fra vestlige lande. Der er langt færre, der rekrutterer fra de nye vækstområder som BRIK-landene. Analysen viser også, at BRIK-landenes forskning på universiteterne stadig er langt tilbage i forhold til de vestlige landes universiteter, når det drejer sig om know-how på virksomhederne i undersøgelsen. Men antallet af studerende og højtuddannede er stærkt stigende i disse lande, så på sigt kan forholdet mellem landene tippe. I den anden analyse har vi undersøgt, hvad medfølgende ægtefæller til højtuddannede indvandrere stræber efter, og hvor vidt Danmark kan være med til at opfylde dette. Det er velkendt, at mange af de højtuddannede, som kommer til Danmark, har ægtefælle og børn med. Beslutningen om at blive i Danmark er dermed ikke alene den højtuddannedes. Ret unikt er det lykkedes at få mere end 400 besvarelser blandt medfølgende ægtefæller. Undersøgelsen viser, at de medfølgende ægtefæller vægter deres partners karriere højt, men at børnenes ve og vel også prioriteres meget højt. Det viser sig videre, at ægtefællerne finder, at Danmark i høj grad er med til at opfylde disse krav. Dog viser undersøgelsen også, at de medfølgende ægtefæller selv stræber efter at få et job, og her har de noget sværere ved at se mulighederne i Danmark. Rapport: The ability to execute globally Rapport: Accompanying spouses in a welfare state DEA Notat: Copenhagen Talent Bridge: Få globale medarbejdere i danske virksomheder Kontakt: Martin Junge Forskningschef Mob: KAN VI TJENE PENGE PÅ FORSKNING? Siden 2000 har der i Danmark været stor politisk interesse i at styrke den erhvervsmæssige udnyttelse af universiteternes forskning mhp. at stimulere forskningsbaseret iværksætteri, innovation og vækst i erhvervslivet. Forskerpatentloven, som trådte i kraft ved årtusindeskiftet, gav offentlige forskningsinstitutioner mulighed for at overtage opfindelser gjort af deres ansatte og samtidig pligten til at søge at kommercialisere de opfindelser, de overtager. Dette førte til etableringen af universiteternes teknologioverførselsenheder, som har været meget udskældte af både forskere og virksomheder. Samtidig er politikernes forventninger til de indtægter, som universiteternes teknologioverførsel skulle generere, ikke blevet indfriet. DEA gennemførte derfor i 2013 en analyse af, hvad vi har lært (eller bør lære) af det seneste årtis teknologioverførselsindsats på universiteterne. Analysen var baseret på interviews med 17

18 ca. 70 ressourcepersoner fra universiteterne, erhvervslivet og myndigheder. DEAs analyse viste, at der er sket en betydelig og positiv udvikling af teknologioverførselsindsatsen de seneste år. Der er dog fortsat nogle udfordringer, som skal håndteres, fx omkring værdiansættelse af universiteternes opfindelser, hvis samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes yderligere. Derudover understregede analysen, at handel med patenter og etablering af spinoutvirksomheder blot er en lille brik i universiteternes samlede udveksling af viden, teknologi og talent med erhvervslivet. Forventningerne til de mulige indtægter fra teknologioverførsel var overvurderede, og det store fokus på patenter og spinouts har overskygget vigtigere kanaler for videnudveksling, herunder særligt det langvarige og ofte personbårne samarbejde mellem forskere og virksomheder. Rapport: Fra forskning til faktura Kontakt: Maria Theresa Norn Analysechef Mob:

19 19

20 DEL 2: PARTNERSKABER OG AKTIVITETER OM SAMARBEJDET MED PARTNERNE VIDENSALONER 2013 DEAS PARTNERE

21

22 OM SAMARBEJDET MED PARTNERNE DEA fik 21 nye partnere i 2013, og ved indgangen til 2014 var vi 82 partnere. Det er vores ambition at have en mangfoldig partnerkreds, der kan være med til at sikre, at vi har adgang til en alsidig viden og inspiration, til de analyser og aktiviteter vi laver i DEA. Vores partnerkreds rummer både den lille konsulentvirksomhed, den store erhvervsskole og den fokuserede interesseorganisation. I 2013 er en række gymnasier og mange store virksomheder også blevet partnere. Vi er meget begejstrede for det store engagement, vi oplever fra alle dele af vores partnerkreds. I 2013 har 70 repræsentanter fra vores partnervirksomheder og- organisationer deltaget i de fire Tænkebokse, vi har gennemført. Det er blevet til mange timers debat om alt fra talentudvikling af specialister til mangfoldighed i bestyrelser og aftagerpaneler. Tænkeboksforløbene er mundet ud i debatoplæg, strateginotater, og rundes ofte af med debatkonferencer og Vidensaloner blev også året, hvor en minister kom forbi og debatterede uddannelseseksport med 20 deltagere fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Vi gør os meget umage for at være den uafhængige arena, hvor vores partnere mødes og inspirerer hinanden, så vi alle kan blive klogere på vigtige emner indenfor uddannelse, forskning og innovation. Det er en meget vigtig værdi i DEA. TÆNKEBOKSE I 2013 Vores Tænkebokse er et af de vigtigste tilbud til vores partnere. Det er her, vi sammen løfter relevante emner og udfordringer, der er for komplekse til, at vi hver især kan håndtere dem. Tænkebokse afholder vi som udgangspunkt som 3 møder af 3 times varighed over 3 måneder. Men ud over denne faste ramme er formen fleksibel. Vi samler ca. 20 partnere og øvrige ressourcepersoner og debatterer vigtige emner og skitserer løsninger, der kan omsættes til handling ude hos de enkelte partnere. I 2013 afholdt vi i alt fire nye Tænkebokse. TÆNKEBOKS 7: UDDANNELSESEKSPORT DET NYE BACON? Med regeringens internationaliseringsstrategi Øget indsigt gennem globalt udsyn fra juni 2013 kom der øget fokus på, hvordan de danske uddannelsesinstitutioner kan bidrage til øget dansk vækst og forbedret konkurrenceevne gennem internationale aktiviteter. Én måde at gøre dette på er via eksport af vores uddannelser. Danmark har dog ikke den store erfaring med eksport af vores uddannelser, og vi kan også spore en vis berøringsangst, når ord som eksport og profit nævnes i samme sætning som uddannelse. I Danmark har vi tradition for, at uddannelser er et gratis gode, og sådan skal det blive ved med at være. Men på nogle uddannelsesinstitutioner har man opdaget, at der kan være god fornuft i at udbyde enkelte uddannelser eller enkelte fag på et udenlandsk marked, 22

23 23

24 24

25 og at man, når de mange startvanskeligheder er overstået, måske ligefrem kan tjene penge på at udbyde den danske uddannelsesvare i udlandet. Derfor satte DEA sig for, sammen med en række repræsentanter for den danske uddannelsesverden, at undersøge, om der er et potentiale i uddannelseseksport. Resultatet blev et strategioplæg, der senere har ledt til flere oplæg og debatter ved møder om fremtiden for eksport af danske uddannelser. Kontakt: Line Gry Knudsen Seniorkonsulent Tel: TÆNKEBOKS 8: BESTYRELSESBAROMETER 2013 Professionelt bestyrelsesarbejde er en væsentlig grundsten i ledelsen af de danske ungdomsuddannelsesinstitutioner. Men at opbygge og drive en professionel bestyrelse, så institutionernes strategiske mål opnås, er ikke lige til. I denne Tænkeboks satte vi os sammen med ledere og bestyrelsesformænd for en række af de danske ungdomsuddannelser og kortlagede bestyrelserne og deres arbejde. Vi så også på, hvad der kommer til at fylde på dagsordnerne rundt om i landets bestyrelser på udannelsesinstitutionerne. Særligt samspillet med ministerium og andre eksterne partner var til debat ligesom indblik i, hvilke kompetenceprofiler, bestyrelserne bør have fremadrettet, også fyldte. Det er helt sikkert, at der også i de kommende år vil være fokus på, hvordan bestyrelserne skaber mest muligt værdi på de danske uddannelsesinstitutioner. Kontakt: Line Gry Knudsen Seniorkonsulent Tel: TÆNKEBOKS 9: AFTAGERPANELER GEVINST ELLER GUMMISTEMPEL? Universiteternes tilknytning til samfundet som helhed og arbejdsmarkedet og aftagerne i særdeleshed er kommet på dagsordenen. Det er tydeligt for enhver, at elfenbenstårnet langt fra er en gangbar model. Dén erkendelse har universiteterne for længst taget til sig. De har derfor en række initiativer, der understøtter dialog og samarbejde, fx praktikforløb eller forskningssamarbejder. Én væsentlig brik i dette puslespil er universiteternes aftagerpaneler, der siden 2007 har bidraget til at sikre dialog med eksterne om uddannelsernes relevans og kvalitet og om udviklingen af uddannelser og prøve- og eksamensformer. 25

26 Efter nogle års levetid kan man ikke blot konstatere, at aftagerpaneler rundt om på de danske universiteter fungerer på forskellige måder, men også at udbyttet af aftagerpanelernes arbejde er af varierende karakter. For at understøtte og styrke arbejdet med aftagerpanelerne udviklede DEAs Tænkeboks i efteråret 2013 en inspirationsguide rettet mod de panelansvarlige på universiteterne, hvor man både kan blive klogere på, hvilke opgaver aftagerpaneler kan løfte og via ti svære spørgsmål få redskaber til at udvikle sit eget aftagerpanel. Forhåbentlig kan arbejdet bidrage til, at langt flere aftagerpaneler opleves mere som en gevinst end som gummistempel. institutioner samt interesseorganisationer, debatterede emner som: hvad definerer en specialist, hvad motiverer specialisterne, og hvordan sætter vi specialisternes viden bedst i spil i vores organisationer og virksomheder. Tænkeboksen blev afsluttet med et notat og en Vidensalon, der tiltrak stor opmærksomhed. Kontakt: Ida Bigum Nielsen Konsulent Mob: Kontakt: Maria Lindorf Seniorkonsulent Mob: TÆNKEBOKS 10: TALENTFULDE SPECIALI- STER SKAL OGSÅ GØRE KARRIERE For at overleve i den internationale konkurrence har danske virksomheder ikke kun brug for dygtige ledere. De har i lige så høj grad brug for faglig dyb og specialiseret viden i verdensklasse. Derfor satte DEA udvikling af og for specialister på dagsordnen. Tænkeboksens deltagere, der kom fra en række store danske virksomheder og uddannelses- 26

27 PARTNERDAG 2013 I DEA indleder vi altid det nye år med en dag for alle vores partnere. På DEAs Partnerdag i januar 2013 satte vi spot på talenter og inviterede vores partnere til at drøfte, om talentpleje er forbeholdt de få, og hvordan gør man sin virksomhed til et attraktivt sted for danske og internationale talenter. På dagen diskuterede DEA og partnerkredsen videre, hvordan vi skaber en talentfuld uddannelsessektor, der kan tiltrække de bedste undervisere og dermed konkurrere på den internationale scene. Det gjorde vi, fordi vi kunne høre fra mange af vores partnere, at de i stigende grad var mærket af den hårde internationale konkurrence, og finanskrisen har kun gjort ondt værre. Det er afgørende, at vi får sat spot på alle talenter og skabt virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der giver de bedste rammer for, at talenter spottes og udvikles. Partnerdagen blev startskuddet på en række projekter og initiativer i DEA med fokus på talent og talentudvikling. 27

28 DEAS PARTNERE FLEKSIBEL UDDANNELSE internationale universitetsstudier

29 INTERNATIONAL BUSINESS ACADEMY ERHVERVSAKADEMI KOLDING zealand business college Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED

Læs mere

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

ÅRSB ERET NING 2014 1

ÅRSB ERET NING 2014 1 ÅRSB ERET NING 2014 1 I N D H O L D FORENINGENS FORMÅL OG BAGGRUND 5 ÅRETS AKTIVITETER OG RESULTATER 6 MEDARBEJDERE 8 ÅRETS FINANSIELLE RESULTATER 10 2 3 FORORD: NYE LUFTLAG Lad det være sagt med det samme:

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM INNOVATION OG VÆKST

RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM INNOVATION OG VÆKST RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM OG VÆKST FORORD OM UNDERSØGELSEN DEAs undersøgelse er baseret på et spørgeskema sendt ud til alle uddannelseschefer på de erhvervsskoler,

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

ÅRS BERET NING 2015 1

ÅRS BERET NING 2015 1 ÅRS BERET NING 2015 1 INDHOLD FORORD 4 ÅRETS AKTIVITETER OG RESULTATER 6 TRE DAGSORDENER 6 KOMMUNIKATION OG PRESSE 7 DEA PARTNERSKABER 8 MEDARBEJDERE 9 CHEFGRUPPE 9 PRESSE OG KOMMUNIKATION 9 KONSULENTER

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Indhold. Forord. 12 perspektiver på videndrevet vækst. Del 1. Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet uddannelse?

Indhold. Forord. 12 perspektiver på videndrevet vækst. Del 1. Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet uddannelse? Årsberetning 2012 1 Indhold 4 6 8 12 16 20 24 26 28 Forord 12 perspektiver på videndrevet vækst Del 1. Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet uddannelse? Del 2. Hvordan får flere unge en videregående

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Ind på arbejdsmarkedet

Ind på arbejdsmarkedet Beskæftigelsestræf 2015 Ind på arbejdsmarkedet Onsdag den 25. februar 2015 Hotel Comwell Kolding 2 Onsdag den 25. februar 2015 9.00 Ankomst og kaffe 9.30 Velkommen til Beskæftigelsestræf 2015 Jacob Bundsgaard

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Kommissorium Oktober 2013 Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Med målsætningerne om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 60 pct. en videregående

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014

Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådet Side 2 Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådet Citat med kildeangivelse

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem?

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Velkommen Formand Torben Möger Pedersen Tænketanken DEA Adm. direktør Stina Vrang Elias Forskningschef Martin Junge Hvad skal VEU kunne?

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

DSEB. årsberetning 2015

DSEB. årsberetning 2015 DSEB årsberetning 2015 1 DSEB DSEB er en almennyttig forening med det formål at øge værdiskabelsen i danske virksomheder og i det danske samfund gennem støtte til udvikling af forretningsrelaterede uddannelses-

Læs mere

Årsberetning for året 2008.

Årsberetning for året 2008. Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI VIDEN VÆRDI TIL GØR STRATEGI 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI På Cphbusiness ønsker vi at skabe størst mulig værdi for erhvervslivet og samfundet. Viden er grundlaget

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Tillægsdagsorden Mødedato: Tirsdag den 25. november 2014 Mødetidspunkt: 12:00 Sluttidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M5/rådhuset Søren Gytz Olesen, Ove Kent Jørgensen, Niels Dueholm, Anders

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 26 Offentligt Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Spørgsmål A stillet af Fatma Øktem (V) Vil ministrene

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere