ÅRSBERETNING 2013: VIDEN, DER VIRKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING 2013: VIDEN, DER VIRKER"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2013: VIDEN, DER VIRKER 1

2 Udarbejdelse: DEA Redaktion: Morten Arleth Skov og Signe Krabek, DEA Foto: Jonny Heyes, Morten Arleth Skov Grafisk opsætning: Jacob Birch Tryk: Best-Buy-Broker A/S ISBN:

3 INDHOLD FORORD: VIDEN, DER VIRKER DEL 1: OM DEAS PROJEKTER I 2013 Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet uddannelse? Hvordan får flere unge en videregående uddannelse, som efterspørges? Hvordan omsætter vi mere forskning til innovation? DEL 2: PARTNERSKABER OG AKTIVITETER Om samarbejdet med partnerne DEAs partnere Vidensaloner 2013 DEL 3: SÅDAN ARBEJDER DEA Om faglig troværdighed Om politisk indflydelse DEL 4: BERETNING OG TAL Beretning 2013 Regnskabets hovedtal DEAs bestyrelse DEAs medarbejdere

4 FORORD: VIDEN, DER VIRKER Tænketanken DEA fremmer viden. Det har vi vist fået sagt. Men fik vi nævnt, at vores store kærlighed er Viden, Der Virker? Danmark er et af de lande i verden, der bruger allerflest offentlige midler på uddannelse og på at støtte forskning og innovation. Men er vi det land, der har de bedst uddannede? Er vi det land, der har den mest banebrydende forskning? Og er vi det land, der er bedst til at tænke i nye og bedre løsninger? Med andre ord: virker vores viden? Hos DEA mener vi ikke, at den virker så godt, som den kunne. Der er plads til at forbedre og kræve mere af de eksisterende rammer. Vi kan se, at det budskab er trængt igennem. På Christiansborg tales der ikke længere om uddannelse som svaret på alt. Ligesom temaer som kvalitet, relevans og bedre innovation er højt på dagsordenen. Men det danske uddannelses- og forskningssystem er et stort skib, og det tager lang tid at vende. DEA kæmper fortsat for, at statiske procenttal for antallet af uddannede ikke skal være afgørende parametre på de danske uddannelser. Vi skal uddanne de unge smart. Smart, ikke bare så de kan få et job, men smart så de får en uddannelse, der matcher egne evner og motivation og arbejdsmarkedets behov. Viden, der virker, har været omdrejningspunktet for DEA i 2013 med særlig fokus på ungdomsuddannelserne. Det er helt centralt, at vi i Danmark erkender, at vi ikke kun kan leve af dygtige hoveder - dygtige hænder er også afgørende for fremtidens vækst og velfærd. Det er positivt, at erhvervsuddannelserne endelig er i fokus, men vi mener også, at der er lang vej endnu. Danmark har behov for en gentænkning af hele ungdomsuddannelsessystemet. Og derfor barsler Ungdomsuddannelseskommissionen i maj 2014 med sine anbefalinger til et helt nyt system. I DEA er vi meget taknemmelige for den støtte, som Industriens Fond og DSEB har givet til dette vigtige projekt blev også året, hvor vi analyserede, hvordan forskningsbaseret viden i højere grad kan virke som katalysator for vækst. DEA konkluderede, at de seneste ti års politiske satsning på at gøre mere forskning til faktura har været baseret på urealistiske forventninger til værdien af universitetsopfindelser. Vores forskningssystems evne til at stimulere iværksætteri, innovation og vækst i erhvervslivet kan bidrage direkte til Danmarks konkurrenceevne men det er på tide at finde nye mål for forskningssamarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv,

5 hvis Danmarks forskningsbaserede viden skal omsættes til vækst og beskæftigelse. Viden, der virker, handler ikke bare om arbejdsmarkedsparathed, aftagere eller fakturaer. Viden, der virker, handler om at tænke uddannelse, forskning og innovation som en investering i verdens bedste samfund. For DEA handler det om at finde de smarteste løsninger. Det er dét, som DEA kæmper for. På de næste sider kan du læse mere om, hvordan DEA i 2013 har arbejdet med viden, der virker. God læselyst! Torben Möger Pedersen bestyrelsesformand, DEA Stina Vrang Elias Adm. direktør

6 DEL 1: OM VORES PROJEKTER I 2013 DEA arbejder inden for tre fokuserede dagsordener, som hver søger at svare på spørgsmålet: Hvordan bevarer og udbygger Danmark sin placering som et attraktivt sted at arbejde og bo i en globaliseret verden? Disse dagsordener fordeler sig på tre spørgsmål: HVORDAN FÅR FLERE UNGE OG VOKSNE EN ERHVERVSRETTET UDDANNELSE? HVORDAN FÅR FLERE UNGE EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, SOM EFTERSPØRGES? HVORDAN OMSÆTTER VI MERE FORSKNING TIL INNOVATION?

7

8 HVORDAN FÅR FLERE UNGE OG VOKSNE EN ERHVERVSRETTET UDDANNELSE? DET BRÆNDER PÅ ERHVERVSSKOLERNE! I 2020 vil Danmark mangle faglærte, hvis ikke vi vender udviklingen i optaget på erhvervsuddannelserne. 1 Og det vil således kræve en betydelig indsats at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft. I analysen Behov for faglærte kræver optagelsesboom på erhvervsskolerne viste vi, at erhvervsskolerne hvert år i perioden skal optage ca flere elever end i dag, hvis vi i 2020 skal have op til flere faglærte. Det er en stigning i optaget på 25 procent i forhold til Det svarer til, at hver femte af dem, der i 2012 søgte en gymnasial uddannelse efter folkeskolen i stedet skulle vælge en erhvervsuddannelse. Gymnasiet har længe været det foretrukne valg for de bogligt bedst begavede, mens erhvervsskolerne har kæmpet med elever, der har svært ved at læse og regne. I 2012 var det bare én procent af de fagligt dygtigste elever i 9. klasse, der valgte en erhvervsuddannelse. Mens mere end hver tredje af dem, som valgte erhvervsuddannelserne, havde et gennemsnit under 4 fra folkeskolens afgangsprøve. Dét viste vores undersøgelse Folkeskolens dårligste vælger EUD. Manglen på praktikpladser er erhvervsuddannelsernes akilleshæl. Uden praktikplads ingen færdiggjort erhvervsuddannelse. Og dog, for på mange erhvervsuddannelser er der mulighed for at komme i skolepraktik. Men undersøgelsen Skolepraktik giver en svær start på arbejdslivet viste, at eleverne, der afsluttede deres erhvervsuddannelse i skolepraktik, ét år efter færdiggjort uddannelse, havde en markant lavere beskæftigelsesgrad end de elever, som havde været i virksomhedspraktik. Kan det ikke blive bedre, tænkte vi og lavede en International sammenligning af erhvervsuddannelser i Tyskland, Holland, Schweiz og Østrig. Her blev vi klogere på, hvordan vekseluddannelse også kan organiseres: fx skiftende mellem to dage på skolen og tre i virksomhed hver uge. Og vi fandt ud af, at erhvervsuddannelsernes popularitet i disse lande i høj grad skyldes, at eleverne allerede efter 4. til 6. skoleår bliver delt i praktiske og teoretiske uddannelsesretninger, hvor også den praktiske retning giver mulighed for at læse videre til akademiske niveau. DEA Notat: Skolepraktik giver svær start på arbejdslivet International sammenligning af erhvervsuddannelser DEA Notat: Behov for faglærte kræver optagelsesboom på erhvervsskolerne DEA Notat: Folkeskolens dårligste elever vælger EUD Kontakt: Karina Fredenslund Ramsløv Konsulent Mob: Kilde: AE. Økonomiske Tendenser Manglen er særligt indenfor HK området samt Jern og Metal. 8

9 FOLKESKOLEKARAKTERERNE I FOKUS I 2013 så vi et særligt fokus på folkeskolekaraktererne og særligt på spørgsmålet om, hvorvidt karaktererne kan og bør bruges som sorteringsmekanisme på ungdomsuddannelserne. DEA bidrog med flere indspark til debatten. Først så vi på, hvilken indflydelse karaktererne i 9. klasse har på valget af 10. klasse. Analysen Kun få dygtige elever vælger den kommunale 10. klasse viste, at eleverne med gode karakterer i 9. klasse valgte 10. klasse på en efterskole. Hovedparten af dem med et karaktergennemsnit under 4 valgte den kommunale folkeskole. Efterfølgende så vi på, hvad dansk- og matematikkaraktererne i folkeskolen betyder for det videre forløb gennem uddannelsessystemet. Havde elever karakterer under 02 i dansk og matematik, var sandsynligheden for at falde fra gymnasiet fire gange så stor som for de elever, der havde karakterer over 7. Ti år efter folkeskolen var under halvdelen af de elever, der havde de laveste karakterer i gang med en videregående uddannelse det gjaldt for mere end 80 procent af de elever med de høje karakterer. DEA Notat: Hvad betyder folkeskolekarakterer for videre uddannelse? DEA Notat: Kun få dygtige elever vælger den kommunale 10. Klasse Kontakt: Magnus Balslev Jensen Konsulent Mob: SYSTEMET ER IKKE I ØJENHØJDE MED DE UNGE Selv om erhvervsuddannelsernes udfordringer er de mest udtalte, så fandt vi også knaster i det øvrige ungdomsuddannelsessystem. Blandt andet, at ti procent af studenterne ti år efter studentereksamen også har taget en erhvervsuddannelse. I notatet Unges dobbeltuddannelse koster milliarder beregnede vi, at denne dobbeltuddannelse hvert år koster statskassen 1,4 mia. kr. Penge, der kunne være sparet, hvis de unge havde valgt rigtigt første gang. Trods et politisk målrettet fokus på, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er vi ikke blevet bedre til at få de unge igennem ungdomsuddannelsessystemet. Andelen af 25-årige uden ungdomsuddannelse, som tidligere er faldet fra en ungdomsuddannelse er den samme i 2012 som i Det viste notatet De 25-årige falder fra som for 10 år siden. Man kan ikke drømme sig til uddannelse. Alligevel fandt vi ud af, at nogle unge har meget høje forventninger til deres fremtidige uddannelse, 9

10 10

11 selv om deres motivation og lyst til læring ikke står mål med deres ambitioner. Notatet Ingen motivation for uddannelse, men med drømme om universitetet pegede på en gruppe unge i folkeskolens ældste klasser, der mangler reel forståelse af, hvilken indsats en uddannelse kræver. Og så fandt vi ud af, at der gennem de sidste bare fem år er kommet en ny ungdomsuddannelse til: VUC. Uddannelsen, der oprindelig var målrettet voksne, bliver i højere og højere grad overtaget af unge, der har haft svært ved at finde sig til rette i det ordinære uddannelsessystem. Undersøgelsen Unge overtager voksenuddannelse viste, at de unge især tager enten folkeskolens afgangseksamen eller en HF. DEA Notat: De 25-årige falder fra som for 10 år siden DEA Notat: Unge overtager voksenuddannelse DEA Notat: Unges dobbeltuddannelse koster milliarder DEA Notat: Ingen motivation for uddannelse, men med drømme om universitetet Kontakt: Magnus Balslev Jensen Konsulent Mob: DEAS UNGDOMSUDDANNELSESKOMMIS- SION: LAD OS GENTÆNKE UNGDOMSUD- DANNELSERNE! Danmark skal have et ungdomsuddannelsessystem, der sikrer, at flere unge tager en uddannelse, som både matcher egne evner og motivation såvel som arbejdsmarkedets behov. Det skal være et sammenhængende og mere samarbejdende uddannelsessystem, der i 2020 vil være et kvalitetsmæssigt forbillede for resten af verden. DEAs analyser fra 2013 vidner om, at det ikke er sådan i dag. Og det vil vi gøre noget ved. Derfor nedsatte vi i maj 2013 en Ungdomsuddannelseskommission. Kommissionen har Niels Egelund, professor og leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning, som formand og består af eksperter og interessenter inden for uddannelsesområdet. Kommissionen skal formulere en New deal for ungdomsuddannelserne og arbejder frem til maj 2014, hvor anbefalingerne til et nyt ungdomsuddannelsessystem vil blive offentliggjort. DEAs Ungdomsuddannelseskommision Kontakt: Maria Lindorf Seniorkonsulent Tel:

12 HVORDAN FÅR FLERE UNGE EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, SOM EFTERSPØRGES? LÅST FAST? BACHELORARBEJDSMARKE- DETS PLADS I DANMARK I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central del af processen har handlet om at indføre tre-årige bachelorgrader, to-årige kandidatgrader og tre-årige ph.d.-grader på de videregående uddannelser. Danmark er et af de lande, som mest konsekvent har implementeret denne struktur, men til gengæld har der været meget lidt fokus på mulighederne for at afslutte uddannelsen med en bachelorgrad med det formål at søge ud på arbejdsmarkedet. I 2013 udgav DEA to notater, som fokuserede på denne problemstilling. bachelorarbejdsmarkedet. Vi har fokuseret på bachelorer, som fik deres uddannelse i år 2000 og ti år efter stadig var bachelorer. Langt de fleste af disse har forsøgt at opnå at få en kandidatuddannelse, men er af den ene eller anden grund faldet fra. De er derfor vanskelige at sammenligne med kandidater. Gør man det alligevel, finder man, at deres beskæftigelsesgrad ikke afviger fra kandidaternes. Blandt universitetsbachelorerne har lidt over en femtedel ufaglært arbejde, mens lidt over en tredjedel har arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Sidstnævnte kan være et tegn på, at der findes en del akademisk arbejde, hvor en kandidatuddannelse tilsyneladende ikke er nødvendig for at bestride et job med højt kompetenceindhold. Det første notat viser, at kun 1 ud af 10 studerende overvejer at stige af efter bacheloruddannelsen. Sammenlignet med engelske, tyske og svenske universitetsstuderende planlægger danske studerende i højere grad end de udenlandske at læse videre umiddelbart efter bachelorgraden. Sammenligningen viser også, at udenlandske studerende i højere grad støder på adgangsbegrænsninger, mens de danske for langt de flestes vedkommende har fri adgang til kandidatuddannelserne. Den oftest anvendte forklaring er, at bacheloruddannede ikke klarer sig så godt på arbejdsmarkedet som kandidater. Derfor indeholder DEAs andet notat på området en undersøgelse af Denne undersøgelse dokumenterer, at der er arbejde til bachelorerne. Det bør lede til en debat om, hvorvidt der er tilstrækkelig samklang mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov. Det vil DEA arbejde videre med i DEA Notat: Kun 1 ud af 10 danske studerende overvejer at stige af efter bacheloruddannelsen DEA Notat: Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? Kontakt: Martin Junge Forskningschef Mob:

13 PROFESSIONSHØJSKOLERNES NYE FRIHED MÆRKBAR LØSNING ELLER HUL AFTALE? Med en ny overenskomstaftale mellem Finansministeriet og AC på professionshøjskolernes område fik staten i 2013 efter mange års kamp om arbejdstidsaftalen endelig sin vilje. Den gamle kvartalsnorm for opgørelse af arbejdstiden, som har fungeret på de fleste professionshøjskoler, blev erstattet med en årsnorm. DEA gennemførte i perioden op til overenskomstforhandlingerne en interviewundersøgelse blandt 20 ledere på de otte danske professionshøjskoler. Undersøgelsen viste, at kvartalsnormen havde den effekt, at det har været svært for lederne at opfylde de uddannelsespolitiske visioner, herunder at øge uddannelseskvaliteten og ambitionerne om at bidrage til mere innovation inden for de forskellige professioner. Under det gamle system blev undervisernes undervisningstid planlagt ud fra faste normer og akkorder lang tid i forvejen. En konsekvens heraf var, at hver ny ekstra aktivitet kostede overtidsbetaling til underviserne. Det har betydet, at sektoren traditionelt har haft en stor post til udbetaling af overtid, og at mange nye aktiviteter ikke er blevet til noget. Derudover betød det gamle normsystem, at der var store forskelle på vilkårene for at være underviser og leder, ikke blot på tværs af professionshøjskolerne, men også internt mellem uddannelserne på den enkelte professionshøjskole: en forskel, der også har ført til uens vilkår for de studerende. DEAs analyse slog dog også fast, at der skal markante ledelsestiltag til, hvis den nye arbejdstidsaftale skal blive en succes. Det nye og mere fleksible arbejdstidssystem, som blev vedtaget under OK 13, vil ikke uden videre føre mærkbare ændringer med sig i form af mere undervisning eller mere innovation og udvikling. Det nye system kræver fx, at ledere, som hidtil primært har ledet med fokus på arbejdstid, nu skal udøve mere faglig og strategisk ledelse og kunne komme i tættere dialog med underviserne omkring planlægning af undervisning og udvikling. Det kan fx kræve omorganiseringer i ledelsesstrukturen. Ændringen i arbejdstidsreglerne stiller også nye krav til undervisernes kompetencer og arbejdskultur. DEA Notat: Efter OK13 fra timetælleri til ledelsestomrum på professionshøjskolerne Kontakt: Maria Theresa Norn Analysechef Mob:

14 MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETSSTUDERENDE Den globale konkurrence mellem virksomheder er stadigt stigende. En vigtig konkurrenceparameter, især for Danmark, er tilstedeværelsen af højtuddannede, dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er konkurrencen mellem virksomhederne også indirekte en konkurrence mellem de højtuddannede og de studerende, der senere i livet skal arbejde for danske virksomheder. I DEA lavede vi en spørgeskemaundersøgelse, som afdækker motivationen og fliden hos de studerende i Danmark og en række nabolande, som vi ofte sammenligner os med. Undersøgelsen viser, at de studerende i Danmark er mindre drevet af eksterne belønninger som fx løn og job, end i Sverige, Tyskland og England. Derimod synes en del af de studerende fra Danmark, som det eneste land i undersøgelsen, at dét at tage en uddannelse i sig selv er et mål. Danske studerende er altså drevet mere af lyst, end det er tilfældet for studerende i de andre lande. Det er bekymrende, at Danmark er det land, hvor færrest tænker i job bag efter studierne, hvilket især skal ses i forhold til en massiv dimittendledighed indenfor visse populære studieområder. Rapport: Motivation og studieintensitet hos universitetsstuderende DEA Notat: Faglig interesse eller fast arbejde: Hvad bestemmer unges uddannelsesvalg? DEA Notat: Ingen motivation for uddannelse, men med drømme om universitetet Kontakt: Martin Junge Forskningschef Mob: Dette bakkes op af en mindre survey, vi lavede blandt førsteårsstuderende på studier med henholdsvis lav og høj dimittendledighed. Her sagde tre ud af fire på studier med høj dimittendledighed, og halvdelen af studerende på studier med lav dimittendledighed, at viden om efterfølgende beskæftigelsesmuligheder ikke påvirkede deres uddannelsesvalg. 14

15 15

16 HVORDAN OMSÆTTER VI MERE FORSKNING TIL INNOVATION? IVÆRKSÆTTERIETS VILKÅR I DANMARK Nye virksomheder spiller en vigtig rolle i Danmarks samfundsøkonomiske udvikling. De står for næsten halvdelen af nettojobskabelsen i landet og bidrager til øget produktivitet, fordi de skærper konkurrence og bringer innovationer til markedet. DEA har derfor lavet to analyser for at bliver klogere på de udfordringer, som kan hæmme skabelse af nye virksomheder: Den økonomiske krise og manglende iværksætterkultur. I samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet har vi undersøgt, hvad krisen har betydet for danske iværksættervirksomheder. Vi finder, at det samlede antal af iværksættere er faldet markant under krisen, og at iværksætterne beskæftiger færre ansatte. Samtidig er der kommet stærkere kompetencer hos krise - iværksætterne sammenlignet med tidligere års iværksættere. Det kan vise sig at være en betragtelig fordel for det danske samfund, hvis det i sidste ende medfører øget jobskabelse og højere overlevelseschancer hos danske iværksættervirksomheder. I analysen Holdninger og Iværksættere, som vi har lavet i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, ville vi finde ud af, om det er muligt at identificere en iværksætterånd og forsøge at forstå, hvordan omgivelserne påvirker denne. Gennem en spørgeskemaundersøgelse har vi spurgt iværksættere og lønmodtagere og deres forældre om deres holdninger og motivationer i arbejdslivet. Vi finder, at iværksættere er kendetegnet ved særlige værdier og holdninger sammenlignet med lønmodtagere men disse værdier og holdninger går ikke nødvendigvis i arv fra generation til generation. I forvejen ved vi, at børn af iværksættere har en større sandsynlighed for selv at blive det, men denne analyse peger på, at det ikke er, fordi forældrene har videregivet særlige værdier og holdninger, men fordi de er rollemodeller. Det betyder, at lysten til iværksætteri kan påvirkes fx gennem skolegang. Rapport: Danske iværksættere har fået flere kompetencer under krisen Rapport: Holdninger og iværksættere Kontakt: Martin Junge Forskningschef Mob: ER DANMARK KLAR TIL ET GLOBALISERET ARBEJDSMARKED? DEA deltager i projektet Copenhagen Talent Bridge, der er finansieret af Den Europæiske Social Fond og Vækstforum for Hovedstaden. Der er gennemført to analyser i I den første analyse har vi afdækket, om danske virksomheder, som producerer varer eller services, hvor Danmark internationalt er førende, har en strategi for tiltrækning af international talent. 16

17 Det viser sig kun at være tilfældet for store virksomheder, og strategien består hovedsageligt i at rekruttere fra vestlige lande. Der er langt færre, der rekrutterer fra de nye vækstområder som BRIK-landene. Analysen viser også, at BRIK-landenes forskning på universiteterne stadig er langt tilbage i forhold til de vestlige landes universiteter, når det drejer sig om know-how på virksomhederne i undersøgelsen. Men antallet af studerende og højtuddannede er stærkt stigende i disse lande, så på sigt kan forholdet mellem landene tippe. I den anden analyse har vi undersøgt, hvad medfølgende ægtefæller til højtuddannede indvandrere stræber efter, og hvor vidt Danmark kan være med til at opfylde dette. Det er velkendt, at mange af de højtuddannede, som kommer til Danmark, har ægtefælle og børn med. Beslutningen om at blive i Danmark er dermed ikke alene den højtuddannedes. Ret unikt er det lykkedes at få mere end 400 besvarelser blandt medfølgende ægtefæller. Undersøgelsen viser, at de medfølgende ægtefæller vægter deres partners karriere højt, men at børnenes ve og vel også prioriteres meget højt. Det viser sig videre, at ægtefællerne finder, at Danmark i høj grad er med til at opfylde disse krav. Dog viser undersøgelsen også, at de medfølgende ægtefæller selv stræber efter at få et job, og her har de noget sværere ved at se mulighederne i Danmark. Rapport: The ability to execute globally Rapport: Accompanying spouses in a welfare state DEA Notat: Copenhagen Talent Bridge: Få globale medarbejdere i danske virksomheder Kontakt: Martin Junge Forskningschef Mob: KAN VI TJENE PENGE PÅ FORSKNING? Siden 2000 har der i Danmark været stor politisk interesse i at styrke den erhvervsmæssige udnyttelse af universiteternes forskning mhp. at stimulere forskningsbaseret iværksætteri, innovation og vækst i erhvervslivet. Forskerpatentloven, som trådte i kraft ved årtusindeskiftet, gav offentlige forskningsinstitutioner mulighed for at overtage opfindelser gjort af deres ansatte og samtidig pligten til at søge at kommercialisere de opfindelser, de overtager. Dette førte til etableringen af universiteternes teknologioverførselsenheder, som har været meget udskældte af både forskere og virksomheder. Samtidig er politikernes forventninger til de indtægter, som universiteternes teknologioverførsel skulle generere, ikke blevet indfriet. DEA gennemførte derfor i 2013 en analyse af, hvad vi har lært (eller bør lære) af det seneste årtis teknologioverførselsindsats på universiteterne. Analysen var baseret på interviews med 17

18 ca. 70 ressourcepersoner fra universiteterne, erhvervslivet og myndigheder. DEAs analyse viste, at der er sket en betydelig og positiv udvikling af teknologioverførselsindsatsen de seneste år. Der er dog fortsat nogle udfordringer, som skal håndteres, fx omkring værdiansættelse af universiteternes opfindelser, hvis samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes yderligere. Derudover understregede analysen, at handel med patenter og etablering af spinoutvirksomheder blot er en lille brik i universiteternes samlede udveksling af viden, teknologi og talent med erhvervslivet. Forventningerne til de mulige indtægter fra teknologioverførsel var overvurderede, og det store fokus på patenter og spinouts har overskygget vigtigere kanaler for videnudveksling, herunder særligt det langvarige og ofte personbårne samarbejde mellem forskere og virksomheder. Rapport: Fra forskning til faktura Kontakt: Maria Theresa Norn Analysechef Mob:

19 19

20 DEL 2: PARTNERSKABER OG AKTIVITETER OM SAMARBEJDET MED PARTNERNE VIDENSALONER 2013 DEAS PARTNERE

21

22 OM SAMARBEJDET MED PARTNERNE DEA fik 21 nye partnere i 2013, og ved indgangen til 2014 var vi 82 partnere. Det er vores ambition at have en mangfoldig partnerkreds, der kan være med til at sikre, at vi har adgang til en alsidig viden og inspiration, til de analyser og aktiviteter vi laver i DEA. Vores partnerkreds rummer både den lille konsulentvirksomhed, den store erhvervsskole og den fokuserede interesseorganisation. I 2013 er en række gymnasier og mange store virksomheder også blevet partnere. Vi er meget begejstrede for det store engagement, vi oplever fra alle dele af vores partnerkreds. I 2013 har 70 repræsentanter fra vores partnervirksomheder og- organisationer deltaget i de fire Tænkebokse, vi har gennemført. Det er blevet til mange timers debat om alt fra talentudvikling af specialister til mangfoldighed i bestyrelser og aftagerpaneler. Tænkeboksforløbene er mundet ud i debatoplæg, strateginotater, og rundes ofte af med debatkonferencer og Vidensaloner blev også året, hvor en minister kom forbi og debatterede uddannelseseksport med 20 deltagere fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Vi gør os meget umage for at være den uafhængige arena, hvor vores partnere mødes og inspirerer hinanden, så vi alle kan blive klogere på vigtige emner indenfor uddannelse, forskning og innovation. Det er en meget vigtig værdi i DEA. TÆNKEBOKSE I 2013 Vores Tænkebokse er et af de vigtigste tilbud til vores partnere. Det er her, vi sammen løfter relevante emner og udfordringer, der er for komplekse til, at vi hver især kan håndtere dem. Tænkebokse afholder vi som udgangspunkt som 3 møder af 3 times varighed over 3 måneder. Men ud over denne faste ramme er formen fleksibel. Vi samler ca. 20 partnere og øvrige ressourcepersoner og debatterer vigtige emner og skitserer løsninger, der kan omsættes til handling ude hos de enkelte partnere. I 2013 afholdt vi i alt fire nye Tænkebokse. TÆNKEBOKS 7: UDDANNELSESEKSPORT DET NYE BACON? Med regeringens internationaliseringsstrategi Øget indsigt gennem globalt udsyn fra juni 2013 kom der øget fokus på, hvordan de danske uddannelsesinstitutioner kan bidrage til øget dansk vækst og forbedret konkurrenceevne gennem internationale aktiviteter. Én måde at gøre dette på er via eksport af vores uddannelser. Danmark har dog ikke den store erfaring med eksport af vores uddannelser, og vi kan også spore en vis berøringsangst, når ord som eksport og profit nævnes i samme sætning som uddannelse. I Danmark har vi tradition for, at uddannelser er et gratis gode, og sådan skal det blive ved med at være. Men på nogle uddannelsesinstitutioner har man opdaget, at der kan være god fornuft i at udbyde enkelte uddannelser eller enkelte fag på et udenlandsk marked, 22

23 23

24 24

25 og at man, når de mange startvanskeligheder er overstået, måske ligefrem kan tjene penge på at udbyde den danske uddannelsesvare i udlandet. Derfor satte DEA sig for, sammen med en række repræsentanter for den danske uddannelsesverden, at undersøge, om der er et potentiale i uddannelseseksport. Resultatet blev et strategioplæg, der senere har ledt til flere oplæg og debatter ved møder om fremtiden for eksport af danske uddannelser. Kontakt: Line Gry Knudsen Seniorkonsulent Tel: TÆNKEBOKS 8: BESTYRELSESBAROMETER 2013 Professionelt bestyrelsesarbejde er en væsentlig grundsten i ledelsen af de danske ungdomsuddannelsesinstitutioner. Men at opbygge og drive en professionel bestyrelse, så institutionernes strategiske mål opnås, er ikke lige til. I denne Tænkeboks satte vi os sammen med ledere og bestyrelsesformænd for en række af de danske ungdomsuddannelser og kortlagede bestyrelserne og deres arbejde. Vi så også på, hvad der kommer til at fylde på dagsordnerne rundt om i landets bestyrelser på udannelsesinstitutionerne. Særligt samspillet med ministerium og andre eksterne partner var til debat ligesom indblik i, hvilke kompetenceprofiler, bestyrelserne bør have fremadrettet, også fyldte. Det er helt sikkert, at der også i de kommende år vil være fokus på, hvordan bestyrelserne skaber mest muligt værdi på de danske uddannelsesinstitutioner. Kontakt: Line Gry Knudsen Seniorkonsulent Tel: TÆNKEBOKS 9: AFTAGERPANELER GEVINST ELLER GUMMISTEMPEL? Universiteternes tilknytning til samfundet som helhed og arbejdsmarkedet og aftagerne i særdeleshed er kommet på dagsordenen. Det er tydeligt for enhver, at elfenbenstårnet langt fra er en gangbar model. Dén erkendelse har universiteterne for længst taget til sig. De har derfor en række initiativer, der understøtter dialog og samarbejde, fx praktikforløb eller forskningssamarbejder. Én væsentlig brik i dette puslespil er universiteternes aftagerpaneler, der siden 2007 har bidraget til at sikre dialog med eksterne om uddannelsernes relevans og kvalitet og om udviklingen af uddannelser og prøve- og eksamensformer. 25

26 Efter nogle års levetid kan man ikke blot konstatere, at aftagerpaneler rundt om på de danske universiteter fungerer på forskellige måder, men også at udbyttet af aftagerpanelernes arbejde er af varierende karakter. For at understøtte og styrke arbejdet med aftagerpanelerne udviklede DEAs Tænkeboks i efteråret 2013 en inspirationsguide rettet mod de panelansvarlige på universiteterne, hvor man både kan blive klogere på, hvilke opgaver aftagerpaneler kan løfte og via ti svære spørgsmål få redskaber til at udvikle sit eget aftagerpanel. Forhåbentlig kan arbejdet bidrage til, at langt flere aftagerpaneler opleves mere som en gevinst end som gummistempel. institutioner samt interesseorganisationer, debatterede emner som: hvad definerer en specialist, hvad motiverer specialisterne, og hvordan sætter vi specialisternes viden bedst i spil i vores organisationer og virksomheder. Tænkeboksen blev afsluttet med et notat og en Vidensalon, der tiltrak stor opmærksomhed. Kontakt: Ida Bigum Nielsen Konsulent Mob: Kontakt: Maria Lindorf Seniorkonsulent Mob: TÆNKEBOKS 10: TALENTFULDE SPECIALI- STER SKAL OGSÅ GØRE KARRIERE For at overleve i den internationale konkurrence har danske virksomheder ikke kun brug for dygtige ledere. De har i lige så høj grad brug for faglig dyb og specialiseret viden i verdensklasse. Derfor satte DEA udvikling af og for specialister på dagsordnen. Tænkeboksens deltagere, der kom fra en række store danske virksomheder og uddannelses- 26

27 PARTNERDAG 2013 I DEA indleder vi altid det nye år med en dag for alle vores partnere. På DEAs Partnerdag i januar 2013 satte vi spot på talenter og inviterede vores partnere til at drøfte, om talentpleje er forbeholdt de få, og hvordan gør man sin virksomhed til et attraktivt sted for danske og internationale talenter. På dagen diskuterede DEA og partnerkredsen videre, hvordan vi skaber en talentfuld uddannelsessektor, der kan tiltrække de bedste undervisere og dermed konkurrere på den internationale scene. Det gjorde vi, fordi vi kunne høre fra mange af vores partnere, at de i stigende grad var mærket af den hårde internationale konkurrence, og finanskrisen har kun gjort ondt værre. Det er afgørende, at vi får sat spot på alle talenter og skabt virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der giver de bedste rammer for, at talenter spottes og udvikles. Partnerdagen blev startskuddet på en række projekter og initiativer i DEA med fokus på talent og talentudvikling. 27

28 DEAS PARTNERE FLEKSIBEL UDDANNELSE internationale universitetsstudier

29 INTERNATIONAL BUSINESS ACADEMY ERHVERVSAKADEMI KOLDING zealand business college Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

ÅRSB ERET NING 2014 1

ÅRSB ERET NING 2014 1 ÅRSB ERET NING 2014 1 I N D H O L D FORENINGENS FORMÅL OG BAGGRUND 5 ÅRETS AKTIVITETER OG RESULTATER 6 MEDARBEJDERE 8 ÅRETS FINANSIELLE RESULTATER 10 2 3 FORORD: NYE LUFTLAG Lad det være sagt med det samme:

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem?

Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Velkommen Formand Torben Möger Pedersen Tænketanken DEA Adm. direktør Stina Vrang Elias Forskningschef Martin Junge Hvad skal VEU kunne?

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Det mener aktørerne om EUD-reformen

Det mener aktørerne om EUD-reformen Det mener aktørerne om EUD-reformen Af Camilla Kongsted 25. februar 2014 kl. 10:20 REFORM: Efter flere måneders forhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads mandag aften. Se her, hvad

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Hvad er uddannelsesmødet 2014 er en national begivenhed der foregår lokalt i Nørre Nissum. tager pulsen på dansk uddannelsespolitik. giver

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

En brændende platform

En brændende platform LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Kommissorium for Studievalgsrådet

Kommissorium for Studievalgsrådet Dato 03. juni 2013 cheg Initialer Kommissorium for Studievalgsrådet Studieservice Koncernadministration Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET SIDE 2 / handelsskolen.com KLAR TIL ET LIV MED UDFORDRINGER Har du lyst til et liv med handel og eksport? Eller med marketing og ledelse? Vil du rustes til en

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Talentet i Folkeskolen

Talentet i Folkeskolen Talentet i Folkeskolen Udfordringer og potentialer for arbejdet med unge talenter i folkeskolen En konference arrangeret af Videncenter for Unge Stemmer Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Mandag den

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere