RUNDT OM BOLDEN. store fodboldoplevelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUNDT OM BOLDEN. store fodboldoplevelser"

Transkript

1 RUNDT OM BOLDEN store fodboldoplevelser

2 KOLOFON Udgiver: Dansk Boldspil-Union Fodboldens Hus DBU Allé Brøndby Download af materiale: Udarbejdet af: Lene B Terp Det nationale Videncenter KOSMOS/Videncenter for Sundhedsfremme University College Syddanmark Lembckesvej Haderslev Layout: OddFischlein og DBU Grafisk Foto: Per Kjærbye og Anders Kjærbye, Kjærbye Aps Rie Neuchs

3 INDHOLD Indledning 4 Dansk Boldspil-union 6 På stadion 8 Skitsen tegnes i matematik 9 - Arbejdsark Arbejdsark Arbejdsark Tegn, mal eller byg en model af stadion i billedkunst 23 Design af spilletøj i håndarbejde 24 Skriv og syng en slagsang i musik 26 Brug bolden i fysik og idræt 28 Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik 33 Matematik i fodboldturneringer 42 Den europæiske dimension geografi og engelsk 44 Den gode historie dansk og billedkunst 47 Den gode historie i dansk 49 En historie i bevægelse i billedkunst 51 Fodbold (- og sundhed) i idræt 53 Et fodboldrollespil 54 - Bilag Bilag Bilag Bilag 4 59 Links 60 Rundt om bolden 3

4 INDLEDNING Dette materiale er oprindeligt udarbejdet af Det Nationale Videncenter, KOSMOS og Dansk Boldspil-Union i forbindelse med U21 EM-slutrunden i fodbold, der blev spillet i Danmark i juni måned Siden hen har vi løbende justeret indholdet, så det er tilpasset nye mål og krav. Målet med materialet er, at give gode eksempler på hvorledes man kan inddrage aspekter af fodbold i den daglige undervisning i skolen. Eksemplerne i materialet tager sit udgangspunkt i de forhold, der omgiver fodbold. På turen rundt i fodboldens verden stiftes der således bekendtskab med arbejdsopgaver for både arkitekter, designere, billedkunstnere, musikere, fysikere, matematikere, journalister, fotografer, tv-producere og fodboldtrænere og for eleven i matematik, billedkunst, håndarbejde, fysik, dansk, historie, geografi, musik, engelsk, idræt... Eksemplerne retter sig primært mod undervisningsforløb i skolens mellemtrin og overbygning. Eksemplerne kan anvendes som inspiration til temauger, tværfaglige forløb eller alene i et enkelt fag, ligesom der også er lagt op til, at forløbene kan variere fra få lektioner til flere uger. Vi håber, du vil finde inspiration og gode ideer til undervisningen. Rigtig god fornøjelse! 4 Rundt om bolden

5 Rundt om bolden 5

6 DANSK BOLDSPIL-UNION Dansk Boldspil-Union (DBU) blev stiftet i 1889 med det formål at fremme fodbolden i Danmark. Siden har DBU løbende udviklet dansk fodbold og beskæftiger sig med såvel bredde som elitefodbold; herunder en række fodboldskoleaktiviteter for børn og unge, blandt andet DBU s Fodbolskole, Skattejagten og Pigeraketten, samt træner- og spilleruddannelser, turneringer og ungdoms,- kvinde- og herrelandshold. Med fodboldspillere er fodbolden Danmarks største sportsgren, og hver dag bringer legen med den runde bold glæde for både børn og voksne, kvinder og mænd og de mange fans, der dagligt følger Superligaen, landsholdet og fodbolden generelt. Passion, udvikling og fællesskab fodbold er for alle. Fra leg til landshold, fra bredde til elite og fra idrætsklubber til skole! 6 Rundt om bolden

7 OPGAVER Rundt om bolden 7

8 På stadion PÅ STADION Stadion skal bygges, græsset skal gro (eller rulles ud), banen skal måles op, spillere og dommere skal klædes på til begivenheden, og publikum skal have slagsangen parat! Det er alt sammen med til at skabe en festlig ramme for en fodboldkamp, og i dette kapitel prøves nogle af opgaverne af i matematik, billedkunst og håndarbejde. I matematik arbejdes der med den geometriske dimension, hvor grundplan af stadion tegnes enten ved opmåling af virkeligheden eller ud fra skitser og mål angivet her i materialet. Derefter kan der arbejdes videre i billedkunst, hvor skitserne bliver til tegninger eller små modeller af virkeligheden. Det kan også være, at billedkunstforløbet alene indeholder en tur til stadion, der ender i et abstrakt maleri af mennesker i bevægelse. En oplevelse på stadion er allermest festlig, når tribunerne er fyldte med fans klædt i favoritholdets farver, og når slagsangene bølger frem og tilbage og bliver holdets tolvte mand. I håndarbejde arbejdes der med at designe det nye spilletøj, og i musik øves nationalsangen og nye slagsange komponeres. 8 Rundt om bolden

9 Skitsen tegnes i matematik SKITSEN TEGNES I MATEMATIK Når en skitse af stadion skal tegnes, arbejdes der med den geometriske dimension af matematikken, og i eksemplet her er der lagt op til, at eleverne skal gengive og tegne grundplan af stadion evt. i en tredimensionel form. Alt efter forudsætninger og klassetrin kan der justeres på opgaver og krav. Eksempel på forløb Forløbet med at tegne en skitse af stadion kan tage sin begyndelse på tre forskellige måder. 1. Eleverne tager en tur til det lokale stadion, hvor bane, tribuner mm. måles. Opmålingerne kan evt. støttes med informationerne i dette materiale 2. Billeder og skitser af de fire stadions i dette materiale er alene udgangspunktet for skitserne, og eleverne kan evt. arbejde med forskellige stadions Derefter laves der en model af stadion i det rette målestoksforhold. Alt efter klassetrin og niveau kan der differentieres i forhold til opgaven. Hvor detaljeret skal tegningen være, skal stadion tegnes i ét plan, eller skal det tegnes tredimensionelt? En fodboldbane Fodbold spilles på en bane, der ifølge reglerne må være mellem 91 og 120 meter lang og mellem 45 og 91 meter bred, dog ikke kvadratisk! Rammerne for fodboldkampen kan således være meget forskellige alt afhængig af hvor kampen spilles, så i 2008 blev det vedtaget, at en international standardbane skal være 105 meter lang og 68 meter bred. Derudover skal der være linjer, der markerer midten af banen, midtercirklen, straffesparksfeltet og målfeltet, og I hver ende af banen står der et mål. I forbindelse med udarbejdelsen af en skitse af stadion, kan der arbejdes med flere typer af opgaver. FORENKLEDE FÆLLES MÅL I MATEMATIK (udkast fra uvm i foråret 2014) Opmåling, målestoksforhold og indbyrdes placering af forskellige elementer, og hvor lang og bred er banen? Hvor stort er målfeltet? Hvor mange siddepladser er der? Hvor høj, lang og bred er tribunen? Hvor langt er der fra banen og ud til tribunen? Hvor høje er lysmasterne? Hvor er spillerboksene placeret? Loungen? Indgange mm? Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i arbejdet med GEOMETRI, der sætter dem i stand til klasse: Eleven kan anvende geometriske begreber og måle klasse: Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål Derudover kan der arbejdes med udregning af arealer, omkreds og rumfang på forskellige geometriske figurer. Hvad er radius af midtercirklen? Hvad er rumfanget af Herning Stadion? Hvad er arealet af en fodboldbane og hvor mange gange kan dit værelse ligge på en fodboldbane? Hvor mange forskellige typer geometriske figurer er der på en fodboldbane? Hvordan kan man udregne højden af en lysmast, når man ikke kan nå toppen med et målebånd? klasse: Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål Rundt om bolden 9

10 10 Rundt om bolden

11 Skitsen tegnes i matematik AALBORG STADION ARBEJDSARK 1 Aalborg Stadion Mål Længde af tribunebygning på længdesiden af banen: 112 meter Højde på tribunen på langsiden af banen: 15 meter Længde af endetribunen på breddesiden af banen: 113 meter Højde på endetribuner: 11 meter På sydsiden er der 15.m. og på nordsiden er der 8 m. til tribunebanden. Højde på lysmaster: 36 meter Antal siddepladser: Målestoksforhold på tegning kan beregnes ud fra måling af midterlinjen på fodboldbanen, der er 68 meter. Rundt om bolden 11

12 12 Rundt om bolden

13 Skitsen tegnes i matematik Rundt om bolden 13

14 14 Rundt om bolden

15 Skitsen tegnes i matematik AARHUS STADION ARBEJDSARK 2 Aarhus Stadion Stadion har en samlet kapacitet på siddepladser. Antal siddepladser: Højde på lysmaster: 38,5 meter Mål af grundplan kan ses på tegningen. Rundt om bolden 15

16 16 Rundt om bolden

17 Rundt om bolden 17

18 18 Rundt om bolden

19 Skitsen tegnes i matematik HERNING STADION ARBEJDSARK 3 Herning Stadion Antal siddepladser: 9600 Højde på lysmaster: 39 meter Målestoksforhold på tegning af grundplan kan udregnes udfra længden af fodboldbanens midterlinje, der er 68 meter. Rundt om bolden 19

20 20 Rundt om bolden

21 Rundt om bolden 21

22 Skitsen tegnes i matematik ARBEJDSARK 3 Herning Stadion 22 Rundt om bolden

23 Tegn, mal eller byg en model af stadion i billedkunst TEGN, MAL ELLER BYG EN MODEL AF STADION I BILLEDKUNST I forbindelse med forløbet i matematik kan der arbejdes videre med design, arkitektur, tegninger eller modellering i billedkunst (eller fremstille en model i sløjd). Forløbet i billedkunst kan også stå alene. Eksempel på forløb Med baggrund i skitsen af stadion, som eleverne lavede i matematik, bygger eleverne små modeller eller laver tegninger af stadions. Forløbet kan også tage sit udgangspunkt i billederne og målene opgivet på arbejdsarkene 1-3. Eleverne kan arbejde med at gengive virkeligheden så tro som muligt, eller der kan arbejdes mere eksperimenterende med forskellige typer af materialer, udtryk, stemninger og teknikker. Er eleverne arkitekter, der skal sælge projektet til investorer og byggeansvarlige med vellignende modeller og tegninger, eller er de kunstnere, der skal udtrykke en stemning, holdninger og følelser? Forløbet kan også indeholde en tur til stadion, hvor eleverne tegner/maler stadion ud fra direkte iagttagelser. Eksempelvis ud fra temaet, mennesker i bevægelse. Eleverne kan deles i grupper, der arbejder med hver deres stadionprojekt, forskellige teknikker, opgaver eller materialer, eller de kan arbejde med samme udgangspunkt men med forskellige udtryk og stemninger. Der er således mange differentieringsmuligheder i forløbet. Forløbet kan afsluttes med en udstilling. Rundt om bolden 23

24 Design af spilletøj i håndarbejde DESIGN AF SPILLETØJ I HÅNDARBEJDE Danmarks spilledragt er rød og hvid som Dannebrog men gennem tiderne har designet ændret sig en del, både med hensyn til farvenuancer, mønster, snit og længde af shorts og t-shirts. Hvordan skal den næste spilledragt se ud? Og hvordan skal den se ud, hvis man kommer fra Island eller England? I forløbet i håndarbejde arbejdes der først og fremmest med den kreative designproces, men også med den æstetiske, funktionelle og kommunikative synsvinkel. Hvad skal spilletøjet signalere? Hvordan skal det se ud, og i hvilket materiale skal det laves, hvis det også skal leve op til nogle funktionelle krav? Eller skal designet være mere futuristisk og kunstnerisk? Eksempel på forløb Eleverne starter med at undersøge, hvordan det nuværende spilletøj ser ud i de enkelte lande, hvordan tøjet og designet har udviklet sig historisk, samt i hvilket materiale det er fremstillet. Eleverne kan deles i grupper, der alle beskæftiger sig med Danmark, eller hver gruppe vælger hvert sit land. Eleverne overvejer: - Hvad spilletøjet skal signalere og kommunikere - Hvad der er vigtig for funktionen - Farver og mønstre - Materiale - Hvordan det skal fremstilles Når design og materiale er valgt, starter arbejdet med at fremstille spilletøjet. Forløbet kan afsluttes med en udstilling, hvor eleverne beskriver tankerne bag designet, med en cat-walk eller måske bæres tøjet, når eleverne skal på stadion for at se fodbold? 24 Rundt om bolden

25

26 Design af spilletøj i håndarbejde SKRIV OG SYNG EN SLAGSANG I MUSIK I forbindelse med fodboldkampe kan der være en del musik og sang involveret. En landskamp starter med, at de to landes nationalmelodier spilles, og når kampen går i gang, så har publikum og fans ofte en eller flere slagsange på repertoiret og vi sejler opad åen vi sejler nedad igen. Derudover er der også en tradition for, at der op til slutrunder, som Europa- og Verdensmesterskaber laves en slagsang. Vi kender vist alle i en eller anden udstrækning sange som Vi er røde, vi er hvide.., En, én for alle, alle for en..? Så hvad er mere oplagt end at trække lidt fodboldstemning ind i musikundervisningen eller musikundervisningen ud på fodboldstadion? Eksempel på forløb: Musik og fodbold kan kombineres på flere måder, men først og fremmest er det en oplagt mulighed for at samtale om musikkens funktion og virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende og manipulerende, men der kan også arbejdes med andre aspekter og i Musik som valgfag, er der muligheder for at arbejde mere i dybden med koblingen mellem fodbold og musik. Eksempelvis: Nationalsange fra de forskellige lande Danse- og musikkultur fra de forskellige lande Eleverne kan arbejde med samspil og sang omkring kendte danske (og udenlandske) fodboldslagsange Anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder computer, i skabende musikalsk arbejde med at fremstille slagsange o.lign. til Danmark eller et andet land 26 Rundt om bolden

27

28 Brug bolden i fysik og idræt BRUG BOLDEN I FYSIK OG IDRÆT Der er dømt frispark lige uden for straffesparksfeltet. Spilleren tager tilløb til bolden, sparker og skruer bolden uden om modstandere og målmand, og bolden ender helt oppe i målhjørnet. Fantastisk mål, men hvordan kan det lade sig gøre? Naturfaget fysik kan være med til at forklare forskellige fysiske faktorer i fodboldspillet. Det er i dette fag vi får svarene på: Hvordan man skal sparke til bolden, for at den kommer op i luften og for at ramme den med størst mulig kraft Hvordan man kan få bolden til at skrue Og hvorfor bolden altid ender med at lande igen. Boldene slippes fra omkring brysthøjde på samme tid. 1 Idet boldene falder mod jorden opbygger de momentum. Når basketballen rammer jorden, rebounder den og kolliderer med tennisbolden. Lige inden boldene kolliderer, bevæger de sig med samme hastighed, men basketballen har en større masse og derfor større momentum. Der sker nu det, at basketballen overfører det meste af sit momentum over i den lettere tennisbold, og resultatet er, at tennisbolden springer meget højt og basketballen næsten ikke springer fra jorden. Forsøget kan også laves med tre bolde, hvor der udover en basketball og en tennisbold benyttes en bordtennisbold. Og i faget idræt kan teorien afprøves i praksis. Boldeksperiment nr. 1 En bold i bevægelse besidder en vis bevægelsesmængde (også kaldet momentum), der er lig massen af bolden (kg) gange hastigheden (m/sek) af bolden. Dette kan illustreres med to bolde. En basketball og en tennisbold. FRA FÆLLES MÅL I FYSIK/KEMI Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft (8.kl.) FRA FÆLLES MÅL I IDRÆT Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder, som slagredskaber (5. kl.) mestre koordineringen af kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre (7. kl.) vurdere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre (7. kl.) anvende tekniske færdigheder i forskellige spil (7. kl.) analysere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre (9.kl.) mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter (9.kl.) ¹ Forsøget kan også ses på youtube.com og her: 28 Rundt om bolden

29 Brug bolden i fysik og idræt Boldeksperiment nr. 2 I et spark vil foden kolliderer med bolden, og benets momentum overføres til bolden, og bolden vil bevæge sig, da benet (oftest) besidder større momentum end bolden. Enten via større hastighed eller større masse. Hvis en bold skal sættes i bevægelse (accelerere), er der altså en kraft udefra, der skal ramme den eksempelvis en fod. Newton s lov om acceleration siger følgende: Acceleration = kraft (Newton) / massen (kg). Så jo større kraft der rammer bolden, eller jo lettere bolden er, jo mere accelerer bolden. Samles de to principper, momentum og acceleration, så gælder det, at momentum i bolden er afhængig af kraften der overføres fra fod til bold, og tiden hvor der er kontakt mellem fod og bold. Faktisk gælder det, at kraften i bolden er lig med ændring i bevægelsesmængden delt med den tid, det har taget at ændre bevægelsen af bolden. Hvis bolden er i bevægelse i forvejen, skal boldens momentum enten trækkes fra eller lægges til den kraft, der tilføres. Dette kan vises ved at tilføre forskellige typer af bolde samme kraft, og man vil se, at jo tungere bold, jo mindre acceleration. Der kan også arbejdes med teknikken i sparket og eksperimentere med at forlænge kontakttiden mellem fod og bold, så mere kraft fra benet overføres i bolden. F.eks. ved at sparke til en bold, der triller mod sparkeren. Boldeksperiment nr. 3 Nu skal vi have bolden til at skrue, og forstå hvordan vi får bolde og frisbees til at svæve. Det hjælper Magnus effekten 2 og Bernoulli s princip 3 os med at forstå. Bernoulli s princip siger, at trykket er lavere, når luften er i bevægelse, og et givent legeme i luften vil dermed bevæge sig fra et højt tryk mod det lavere tryk. For en flyvemaskine betyder det, at der skal skabes et lavere tryk over vingerne end under vingerne. Luften skal altså sættes mere i bevægelse over vingerne end under vingerne. En frisbee og en flyvinge er derfor konstrueret, så overfladen er længere på oversiden end på undersiden. Luften har således en længere vej at tilbagelægge over end under, og luften bevæger sig dermed hurtigere, hvilket skaber et lavere tryk. Ergo, frisbeen og flymaskinen vil svæve. 4 Mål overfladen og underfladen på en frisbee. Prøv at kaste den. Tag et stykke papir, ca. A5 størrelse. Hold på det i hver hjørne på den korte led. Pust på oversiden af papiret. Hermed er der større hastighed af luften på oversiden, hvilket skaber lavere tryk. Papiret står lige ud i luften! Lig på ryggen. Pust under en bordtennis med et sugerør eller hold en tændt føntørrer under en bordtennisbold. Luftstrømmen er med til at bevæge bolden. Stil to tomme sodavandsdåser på en glat overflade. Pust med et sugerør (eller en føntørrer) mellem de to dåser de to dåser skulle gerne ende med at rykke ind mod hinanden. ² Efter den tyske fysiker, Heinrich Magnus, der studerede luft omkring roterende cylindere ³ Bernoullis princip er opkaldt efter den schweiziske videnskabsmand Daniel Bernoulli. Han fastslog, at hvis den samlede energi i en given luftmasse i følge loven om energiens bevarelse skal være konstant, så vil luftmassen udøve et lavere tryk på omgivelserne, hvis den er i bevægelse, end hvis den står stille. Bernoullis princip er den primære årsag til at vinger på flyvemaskiner samt fugle og andre dyr der praktiserer svæveflyvning, kan løfte deres ejer til vejrs og altså også årsagen til, at bolde og frisbees kan svæve i luften. Rundt om bolden 29

30 Brug bolden i fysik og idræt Boldeksperiment nr. 4 Vi vil nu have en fodbold til at svæve længere i luften, samt få den til at skrue. 5 Når vi sparker til bolden, tilfører vi en kraft. Bolden vil begynde at bevæge sig. Når bolden er i luften, vil farten dæmpes af vindmodstand, og tyngdekraften vil trække den mod jorden. Sparkes bolden langs græsset vil farten dæmpes af den friktion og modstand, der er i græsset. Derfor er græsset fx klippet helt kort, og nogle gange bliver det også vandet, når der spilles internationale kampe, så bolden kan trille så hurtigt som muligt. Hvis vi rammer bolden på siden, vil vi tilføre den et skru og så træder Magnus effekten til. Magnus effekten virker altid i en ret vinkel til hastighedens vektor og aksen, som bolden skrues om. En bold skruer 100% om den horisontale akse backspin vil kraften være vertikal. Bolden vil løfte sig. Det er det princip, der er anvendt i konstruktionen af et golfjern. Hvis aksen for skruet flyttes, får bolden også en anden bane i luften. Hvis bolden rammes på højre side, vil bolden dreje om en vertikal akse og skrue mod venstre. Det handler altså om at kunne kontrollere, hvor man rammer bolden. Bolden rammes nu på højre side, bolden accelererer og bevæger sig mod venstre. Der sker nu det, at luftstrømmen omkring bolden også ændrer sig og skruet bliver forstærket af ændringen af luftstrømmen omkring bolden. Resultatet bliver, at bolden skruer mere og mere: Boldens nøjagtige bane vil dog også afhængig af boldens momentum, vind, vejr, boldens størrelse, vægt, overflade mm. Eksperimenter nu med at skrue forskellige typer bolde vægt, størrelse og overflade og eksperimenter også med forskellige sparkeformer. Anvend evt. også tennisketsjer eller bordtennisbat, så eleverne kan lave overspin, og se at bolden dykker hurtigere. Sæt en mur op til et frispark og forsøg at skrue bolden udenom. 4 Se flere eksempler på Sørg på "Bernoulli's princip". 5 Se et fremragende eksempel på Skriv: "Roberto Carlos: Bernoulli's princip" 30 Rundt om bolden

31

32 FRA FÆLLES MÅL I IDRÆT Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil (5. kl.) udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter (5. kl.) forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence (5. kl.) acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder (5. kl.) forstå betydningen af fairplay (5. kl.) organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter (7. kl.) forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter (7. kl.) forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence (7. kl.) handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet (7. kl.) FRA FÆLLES MÅL I MATEMATIK Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til Statistik og sandsynlighed klasse: Eleven kan udføre enkle statisktiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser klasse: Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder klasse: Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed 32 Rundt om bolden

33 Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik PLANLÆG OG SPIL EN FODBOLDTURNERING I IDRÆT OG MATEMATIK I dette forløb arbejder eleverne med at planlægge og gennemføre en fodboldturnering både på og udenfor banen. Eleverne skal overveje holdstørrelser og regler for spillet, turneringsformen, pointgivning, holdinddeling, forestå og udføre dommerfunktionen (hvis de vælger, at der skal dommer på), notere point og målscorer i regneark og efterfølgende lave statistiske beregninger. Forløbet vil, hvis alle elementer inddrages, således lægge op til et tværfagligt forløb mellem matematik og idræt, men emnet fodboldturnering kan også alene være temaet i matematiktimerne eller i idrætstimerne. Tilrettelæggelse af en fodboldturnering Eleverne kan selv vælger hvilken form, fodboldturneringen skal have, men alt andet lige så giver en kamp 5 mod 5 eller 3 mod 3 langt flere boldberøringer og muligheder for den enkelte til at være aktivt involveret i spillet, end hvis der spilles 11 mod 11, så læg op til at turneringen skal være med hold af 3 til 5 spillere. Der gives her et par eksempler på, hvorledes en fodboldturnering kan arrangeres, og hvilke forhold der kan være hensigtsmæssige at tage højde for. 6 Første overvejelse (for læreren) er, om eleverne, der arrangerer turneringen, selv deltager, eller om de arrangerer turneringen for andre klasser. Hvis arrangørklassen selv spiller, kan der laves en tavle, hvor spillerne efter en kamp noterer resultater, og så bearbejdes det hele først efterfølgende. Udgangspunktet for turneringen er antallet af spillere. Hvor mange elever (klasser) deltager i turneringen? Derefter skal eleverne overveje, om de skal spille kønsadskilt eller kønsintegreret. Hvis turneringen planlægges for flere klasser og årgange, skal de endvidere, overveje om turneringen skal være årgangsopdelt eller måske være opdelt efter noget andet, fx højde. Det er oplagt at arbejde med emner som pubertet, fysiologisk udvikling og fysiske forskelle mellem drenge og piger. Når eleverne har et overblik over antallet af deltagere og fundet frem til, hvordan de skal matches, så planlægges turneringsformen. I kan lade eleverne selv udforme turneringsformen eller bruge et af eksemplerne på de næste sider. Når turneringsformen er på plads, skal der trækkes lod om holdenes placering i grupperne, og i cup-turneringen skal der trækkes lod om første kamp. Derefter skal den endelige turneringsplan udarbejdes i regneark og i udskrift, så holdene kan se hvor og hvornår, de skal spille. Regler skal aftales, så ingen deltagere er i tvivl om, hvad de må og ikke må. Hvor lang tid varer kampene? Hvor store skal målene være og banen? Hvor meget tæller et mål, en sejr og en uafgjort kamp? Her er der masser af muligheder for at arbejde med forhandling, spiludvikling og samarbejde. Så skal der sættes baner op og måske dømmes kampe. Undervejs skal resultater noteres og stillinger løbende opdateres. Efter sidste kamp skal det endelige regnskab gøres op. Hvem vandt? Og hvorfor? 6 På kan findes regler mm. til 3 mod 3 kampe. Eller læs på DBU s hjemmeside, hvordan man kan arrangere fairplay stævner 3 mod 3 til 7 mod 7, Rundt om bolden 33

34 Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik Eksempel på tilrettelæggelse af fodboldturnering 1 Eksempel med 50 børn fra to klasser. Holdene er blandet piger og drenge. Der laves 10 hold med 5 spillere på hvert hold. De 10 hold placeres i to grupper. I dette eksempel vil der i hver runde i gruppespillet være et hold, der sidder over. De spillere kan dømme/tælle mål i de øvrige kampe. Hvis I vil undgå, at et hold sidder over, skal I sørge for, at der er et lige antal hold i hver gruppe. Justér evt. ved holdstørrelserne for at få enten færre eller flere hold. Gruppe 1 Hold Antal kampe Antal mål for Antal mål mod Point A B C D E Gruppe 2 Hold Antal kampe Antal mål for Antal mål mod Point F G H I J Turneringsplan Gruppe A Kampe A B C D E A B C D E Turneringsplan Gruppe B Kampe A B C D E A B C D E Turneringsplan Slutspil Kampe Resultat Nr. 1 Gruppe A Nr. 1 Gruppe B Nr. 2 Gruppe A Nr. 2 Gruppe B Nr. 3 Gruppe A Nr. 3 Gruppe B Nr. 4 Gruppe A Nr. 4 Gruppe B Nr. 5 Gruppe A Nr. 5 Gruppe B 34 Rundt om bolden

35 Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik Eksempel på tilrettelæggelse af fodboldturnering 2 Der laves to grupper. Det kan være en gruppe med rene pigehold og en gruppe med rene drengehold. Det kan også være, at opdelingskriterierne har været et andet, men der spilles to separate turneringer efter cup-systemet, hvor både vindere og tabere af en kamp går videre bare hver sin vej. I dette tilfælde med otte hold i en gruppe får hvert hold tre kampe, og der skal spilles på fire baner. I kamp 1 mødes hold A og hold B. Vinderen af den kamp går mod højre i figuren, og taberen går mod venstre. Og så møder de henholdsvis vinderen og taberen af kamp 2. Fordelen ved denne turneringsform er, at holdene hele tiden spiller mod et hold, der må formodes at have nogenlunde samme styrke. Turnering A Kamp 1 Hold A Hold B Kamp 7 Tabere 1 og 2 Kamp 2 Hold C Hold D Kamp 5 Vindere 1 og 2 Kamp 12 Vindere 7 og 8 Kamp 11 Tabere 7 og 8 Kamp 9 Tabere 5 og 6 Kamp 10 Vindere 5 og 6 Kamp 8 Tabere 3 og 4 Kamp 3 Hold E Hold F Kamp 6 Vindere 3 og 4 Kamp 4 Hold G Hold H Rundt om bolden 35

36 Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik Eksempel på tilrettelæggelse af fodboldturnering 3 I denne turneringsform får spillerne individuelle point og skifter hold og modstandere i hver kamp 7. Spillerne dømmer selv Hvert hold hedder et bogstav og forsvarer et mål med samme bogstav Fire eller tre spillere på hvert hold Mål kan markeres med kegler Sejr giver 20 point, uafgjort giver 10 point. Hver scoring tæller et point Overtrækstrøjer/bånd ligger ved hvert mål Eleverne starter med at udfylde Spillerlisten. Når navnene på alle deltagere er skrevet ind, kan de se hvilke hold, de skal spille på i de enkelte kampe. Spiller nr. 1 skal således spille for hold A i første kamp, for hold B i anden kamp osv. På listen er der lavet op til 6 kampe, men det kan justeres alt efter hvor meget tid, der er afsat til hver kamp, og hvor lang tid turneringen skal vare. Husk, at jo flere spillere og hold, jo længere tid tager det ofte om at komme fra en kamp til en anden kamp. Når spillerne er ført på deltagerlisten, skrives deres kamprækkefølge på hånden med en tusch. Kampene startes og stoppes centralt, enten ved en tydelig fløjte eller over en højtaler. Efter hver kamp indberetter en spiller fra hver bane resultatet, som føres ind i resultattavlen. Når sidste kamp er spillet, tælles point sammen, og en samlet vinder kåres. 7 Turneringsformen kendes også som Snickers Cup fra DBU s fodboldskoler Eksempel på baneorganisation 36 Rundt om bolden

37 Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik Eksempel på antal baner og antal spillere på hvert hold: Spillere Baner Spillerfordeling på banerne 8 1 4: :4 + Dommer :3, 2: :3, 2:2 + Dommer :3, 3: :3, 4: :3, 4: :3, 5: :4, 4: :4, 4: :3, 3:3, 3: :3, 3:3, 4: :3, 3:3, 4: :3, 3:4, 4: :3, 3:3, 3:3, 2: :3, 3:3, 3:3, 2: :3, 3:3, 3:3, 3: :3, 3:3, 3:3, 4: :3, 3:3, 3:3, 4: :3, 3:3, 3:4, 4: :3, 3:3, 4:4, 4:4 Rundt om bolden 37

38 Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik Resultattavle Kamp Nr. Hold Resultat Point Point 1 A:B A B 1 C:D C D 1 E:F E F Kamp Nr. Hold Resultat Point Point 2 A:B A B 2 C:D C D 2 E:F E F Kamp Nr. Hold Resultat Point Point 3 A:B A B 3 C:D C D 3 E:F E F Kamp Nr. Hold Resultat Point Point 4 A:B A B 4 C:D C D 4 E:F E F Kamp Nr. Hold Resultat Point Point 5 A:B A B 5 C:D C D 5 E:F E F Kamp Nr. Hold Resultat Point Point 6 A:B A B 6 C:D C D 6 E:F E F Kamp Nr. Hold Resultat Point Point 7 A:B A B 7 C:D C D 7 E:F E F Kamp Nr. Hold Resultat Point Point 8 A:B A B 8 C:D C D 8 E:F E F 38 Rundt om bolden

39

40 Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik Spillerliste Spiller Kamp 1 Kamp 2 Kamp 3 Kamp 4 Kamp 5 Kamp 6 Total Fornavn Efternavn Bane Point Bane Point Bane Point Bane Point Bane Point Bane Point Point Nr A B C D E F B C D E F A C D E F A B D E F A B C E F A B C D F A B C D E A C E B D F C E B D F A E B D F A C B D F A C E D F A C E B F A C E B D A A C C E E B B D D F F C C E E A A D D F F B B E E A A C C F F B B D D F E D C B A E D C B A F D C B A F E C B A F E D B A F E D C A F E D C B 40 Rundt om bolden

41 Rundt om bolden 41

42 Matematik i fodboldturneringer MATEMATIK I FODBOLDTURNERINGER I forlængelse af fodboldturneringen kan der arbejdes med udregninger, tabeller og statistik i matematik. Resultater og placeringer illustreres i tabeller Hvor mange mål blev der scoret i gennemsnit per kamp? Hvor mange point blev der i gennemsnit givet per kamp? Hvor mange uafgjorte kampe var der? Og hvad var sandsynligheden for, at en kamp endte uafgjort? Hvis der nu var givet et andet pointantal for en sejr og en uafgjort, var der så den samme vinder i gruppespillet? Eksempel på udregninger af pointsystemer Hvilken betydning har pointsystemer for, hvem der vinder en turnering? Tag udgangspunkt i den gennemførte turnering med eleverne og sæt nogle andre kriterier for pointgivning, end det der blev spillet efter i turneringen. Hvis point for en sejr ændres fra 3 til 2 point var det så det samme hold, der vandt? Eller hvad hvis målene ikke talte med i det samlede resultat i den individuelle turnering i eksempel 3? Udregning på pointsystemer kan fortages på en landsholdsturnering eller en slutrunde eller på den danske Superliga for mænd eller 3F-ligaen for kvinder, hvor vinderen findes efter et slutspil. Eller i håndbold hvor mesterskabet afgøres med semifinaler og finalekampe. udtaget til klubbens bedste hold eller diverse regionsog landshold. Hvorfor nu det? Er børn født i december måned mindre talentfulde end børn fra januar eller februar måned? Højst sandsynlig ikke, men for børn betyder 5-12 måneders aldersforskel rigtig meget i forhold til den fysiologiske udvikling og modning. De ældste børn af en årgang vil således i ungdomsårene have fysiske fordele frem for deres holdkammerater, der er født senere på året. De ældre spillere afgør kampe. De vinder dueller og løber stærkere end de andre. Altså vælges de til klubbens førstehold, udpeges til ekstra talenttræninger. De spiller alle kampene. Og efter nogle år på den måde, har de lige pludselig modtaget mere målrettet træning og flere træningstimer. Og så ER de blevet bedre I nogle perioder og i nogle idrætsgrene har skæringsdatoen ligget den 1. august. Første kvartalsspillere vil så være de spillere, der er født august oktober. Hvem vandt i jeres turnering eller endte i top 5 i den individuelle turnering? Var det også de ældste spillere? Eleverne kan fortsætte undersøgelsen på andre hold og i andre idrætsgrene. Eksempelvis for områdets bedste fodboldhold, håndboldhold, svømmehold. Eksempel på statistik af den relative alderseffekt Flere studier i bl.a. fodbold og ishockey har vist, at hovedparten af de spillere, der når helt til tops i den nationale og internationale elite, hovedsageligt er født i første kvartal af et udvælgelsesår. I sportsgrene, hvor konkurrencen er stor og fysisk styrke og udholdenhed har stor betydning, har børn med fødselsdag først på året således væsentlig bedre chancer for at blive

43 Rundt om bolden 43

44 DEN EUROPÆISKE DIMENSION - GEOGRAFI OG ENGELSK Danmark spiller mod andre lande, både for at kvalificere sig til Europamesterskabet og for at kvalificere sig til verdensmesterskabet. Men hvor mange lande er der i verden - og hvor mange af dem har et landshold? En landskamp er en begivenhed, hvor også sproget er i forkus. Kan et studie af det svejtsiske landshold bruges i tysk undervisningen eller i fransk? Kan et studie af det engelske landshold bruges i engelsk? Kan landskampen bruges generelt i forbindelse med undervisningen i engelsk? I dette afsnit er der givet nogle eksempler på, hvorledes man kan inddrage en landskamp i geografi og engelsk, men den internationale dimension i fodbold kan inddrages i mange af skolens fag. Kun fantasien (og politik ) sætter grænser 44 Rundt om bolden

45 Den europæiske dimension geografi og engelsk Eksempler på opgaver i geografi og/eller engelsk Disse eksempler kan alle bruges i engelskundervisningen produkterne skal så bare være på engelsk. Opgaveløsningerne kan også anvendes som baggrund for artikler til netavisen og/eller webtv beskrevet i 'Den gode historie. Undersøge alt om landet og skriv artikler om det, eller fremlæg det ved præsentation Undersøge fodboldkulturen og fodboldens vilkår i det valgte land Læse om de deltagende nationer på UEFA s hjemmeside (www.uefa.com) Planlægge oplæg om landets hovedstad og udvalgte regioner/områder af landet Undersøge og beskrive historiske træk Undersøge og beskrive landets internationale politik fx medlemskab af EU og Nato Interviewe spillere (hvis det er muligt..) Følge og beskrive landets træning og resultater Følge det valgte lands træning, evt. skrive logbog over træningen (husk at sikre, at I har adgang) Interviewe tilskuere, pressefolk eller andre om det valgte lands spillere Tilegne sig ordforråd ud fra givne materialer Indhente oplysninger om det valgte land på nettet Kommentere en fodboldkamp på engelsk Klassen/grupper vælger i geografi et land, de vil følge og undersøge, eller de vælger hvilket område og opgave, som de vil undersøge og arbejde med. Elevernes produkter kan samles i en helhed i en powerpoint præsentation og/eller netavisen og webkanalen (se Den gode historie ). Skrive nyhedsartikler om landets kampe og træning Rundt om bolden 45

46 46 Rundt om bolden SE MERE PÅ DBU.DK

47 Den gode historie Dansk og billedkunst DEN GODE HISTORIE DANSK OG BILLEDKUNST Journalist for en dag? Eller for en slutrunde? Sportsnyhederne har sine faste sider i stort set en hvilken som helst avis. Ja, der udgives sågar aviser kun med fodbold som tema. Der er tv-kanaler, der kun sender sport, og hvilket andet område kan prale af at have sine helt egne minutter af daglige nyheder i den bedste sendetid (hvis vi ser bort fra Vejret..)? Sporten fylder en del i medierne. Og nu kommer også et eksempel på, hvorledes sporten og fodbold får en plads i undervisningen I danskundervisningen kan der arbejdes med journalistiske teknikker og relevante opgaver, der fremmer elevernes forståelse for, hvordan det at skrive kan sætte spor. Elevernes nygerrighed og evne til at kunne tænke problemorienteret er centralt i denne proces. Når projektet går i gang, er der desuden mulighed for differentiering, da forskellige opgaver skal varetages for at få nyhederne og historierne ud. Et andet ben i dette eksempel er at inddrage IT i undervisningen. Eksemplet lægger op til, at eleverne skriver net-avis og laver web-tv (og/eller måske radio?). 9 FORENKLEDE FÆLLES MÅL (UDKAST FRA UVM) I DANSK FREMSTILLING klasse: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer klasse: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer 9 Husk at sikre, at I har tilladelse til at vise billeder og video inden forløbet starter og afgør om, elevernes net-avis og web-tv skal lægges ud til offentlig adgang, eller om det skal være på skolens Intranet eller på en lukket kanal i et andet forum (Facebook.com, youtube.com, skoletube.dk eller lignende) klasse: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer klasse: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation Rundt om bolden 47

48 48 Rundt om bolden

49 Den gode historie i dansk DEN GODE HISTORIE I DANSK Eksempel på forløb Først og fremmest skal redaktionen etableres. Hvilke opgaver og ansvarsområder skal fordeles? Overvej om rollerne skal være for hele forløbet, eller om der skal skiftes ud undervejs, alt afhængigt af hvor lang tid I benytter til forløbet. Forløbet kan også organiseres, så klassen deles i mindre grupper, der alle har en opgave med at fremstille artikler til net-avisen samt indslag til web-tv. Eksempler på funktioner og arbejdsopgaver: Redaktør/web-master: Indsamle og opsætte materiale fra journalister og fotografer Have det overordnede overblik over de forskellige gruppers arbejde Være i stand til at opsætte deadlines Journalister: Samarbejde med fotograferne og redaktørerne Lave en uddybende artikel og en fængende billedtekst Opsøge og indsamle viden til artikler og indslag på videokanal Fotografer Tage billeder og videofilme Samarbejde med journalister omkring de billeder, der skal tages TV-producer Samarbejde med redaktørerne Sammensætte videoklip fra reportager med speak og studiebilleder Eksempler på indhold i net-avis og web-tv Baggrundsartikler og historisk viden om fodbold Nyhedsindslag Reportage fra kampe, fan-grupper, stadion, hjælpere (og evt. spillere og trænere hvis adgang) Stadion før og efter kampe.. I forløbet arbejdes med mindmapping og powerpoint i forbindelse med brainstorm. Der arbejdes med journalistiske genrer såsom research, artikel, deadline, billedtekst, videobilleder. Der arbejdes med digitalt kamera og arbejdes med billedtekst hertil. Der arbejdes med video og videoredigering. Der oprettes forum for net-avisen og net-tv på enten en åben eller en lukket kanal på internettet. Fora kan oprettes på enten skolens intranet eller gratis fora, som facebook.com, youtube.com, skoletube.dk. Disse tillader også flere forskellige fil-typer til upload, og det er muligt både at lave åbne og lukkede grupper/kanaler. IT-Praksis Lydoptagelser: De fleste mobiltelefoner indeholder en diktafon, ellers kan en bærbar computer benyttes, samt et gratis lydprogram. 10 Billeder- og videooptagelser: Der skal bruges et eller flere digitale kameraer og videokamera, men igen kan elevernes mobiltelefoner være et glimrende alternativ og supplement. Ligesom web-cam også kan benyttes. Videooptagelser kan redigeres i fx Moviemaker. Tv-oplæsere Samarbejde med journalister, fotografer og tv-producere Udvælge og oplæse baggrundsviden og kæde indslag sammen 10 Eksempel: Audacity I kan finde en vejledning til programmet under Lærer i grundskolen, Musik på Rundt om bolden 49

50 50 Rundt om bolden

51 En historie i bevægelse I billedkunst EN HISTORIE I BEVÆGELSE I BILLEDKUNST I billedkunst sættes der fokus på den praktiske billedfremstilling, kundskab om billeder og visuel kommunikation. Eleverne får mulighed for at arbejde med at udvikle deres billedsprog, og omdrejningspunktet for arbejdet med billeder i denne sammenhæng kunne være mennesker i bevægelse. Eksempel på forløb Eleverne undersøger og henter inspiration fra andre steder hvor mennesker i bevægelse er fremstillet. Aviser, tv-billeder, malerier, tegninger.. Eleverne fotograferer, tegner, maler billeder af mennesker i bevægelser Eleverne samarbejder med journalister og redaktører om at lave beskrivende og kommunikerende billeder til nyhedsindslag, reportager, avisartikler, fortællinger mm. Rundt om bolden 51

52 52 Rundt om bolden 11 Referencer: Recreational football as a health promoting activity: a topical review, Krustrup, Aagaard, Nybo, Petersen, Mohr & Bangsbo. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1): 1-13 Football to tackle overweight in children, Faude, Kerper, Multhaupt, Beziel, Junge & Meyer. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1): The development of social capital through football and running: studying an intervention program for inactive women, Ottesen, Jeppesen & Krustrup. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1): Activity profile and physiological respone to football training for untrained males and females, elderly and youngsters: influence of the number of players, Randers, Nybo, Petersen, Nielsen, Christiansen, Bendiksen, Brito, Bangsbo & Krustrup. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1): 14-23

53 Fodbold (- og sundhed) i idræt FODBOLD (- OG SUNDHED) I IDRÆT Det er oplagt at arbejde med fodbold i idræt. Fodbold og idræt kan trækkes ind tværfagligt i forhold til de øvrige eksempler på forløb, men det kan også stå alene, og så kan der arbejdes med tekniske og taktiske færdigheder, grundlæggende bevægelser, sammenspil, småspil og fairplay. Forskere fra Institut for Idræt i København har gennemført flere studier som omhandler sammenhængen mellem fodboldtræning og forskellige sundhedsparametre, og studierne viste i høj grad en positiv sammenhæng mellem fodbold og sundhed. 11 Dårlig fysisk forfatning, som følge af en øget tendens til en inaktiv livsstil, er en ikke uvæsentlig årsag til en øget forekomst af hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, muskel-skelet besvær og skader og stofskifte relaterede risikofaktorer, og når den inaktive livsstil skal udskiftes med en langt mere aktiv, sker det oftest ved at starte med løb, forskellige former for fitness og styrketræning, men det kan også opnås i fodbold. Fodbold indeholder mange forskellige intense former for bevægelse: Accelerationer, sprint, retningsskift, spark, spring, løb og gang forlæns, sidelæns og baglæns, tacklinger og nærkampe, hvilket effektivt stimulerer muskler, knogler, sener, led og konditionen. Udover de fysiologiske parametre er der også tekniske, taktiske og sociale aspekter involveret i fodboldspillet. På TV eller stadion ser vi oftest fodboldspillet udført af 22 fuldtidsprofessionelle idrætsudøvere, som har utallige boldberøringer og træningstimer bag sig. Det er kampe som indeholder konkurrence, regelbrud, spil om point, egoisme men også unikt udførte tekniske detaljer og samspil, som ser legende let ud. Disse detaljer er ikke mulige at udføre uden træning, og de mest spektakulære kan kun udføres, efter at spilleren i timevis har eksperimenteret og leget med bolden. I spillet skal handlingen udføres med med- og modspillere omkring sig, og mens man er i løb. Endvidere er det også vigtigt, at medspilleren er klar til at modtage afleveringen. Mange faktorer skal altså falde i hak for at fodboldspillet går op i en højere enhed. Det er fodbold på et niveau, hvor spillet ikke nødvendigvis længere har en sundhedseffekt, når man ser på antallet og graden af skader og belastning af kroppen generelt, men kigger man på spillernes kondition, blodtryk, fedtmasse, risiko for type 2 diabetes og lignende parametre, som ofte forbindes med en positiv sundhedsprofil, så er selv fodbold på det niveau forbundet med en positiv sundhedsprofil. Det gode er så, at fodbold i nævnte forskning har vist akkurat de samme positive effekter på uøvede boldspillere, og selv uden nogen form for forudgående kendskab og fodbolderfaring oplevede deltagerne en fysiologisk, mental og social forbedring. Og sammenlignet med aktiviteter som styrketræning og løb var der forbedringer i fodboldgrupperne. I mange af studierne var forsøgspersonerne voksne mænd og kvinder, og det kan selvfølgelig ikke ukritisk overføres til børn og unge, ligesom man også må overveje de anvendte træningsmetoder og miljø i studierne og den motivation, der har været hos forsøgspersonerne til at deltage aktivt i spillet. Alt andet lige kan man ikke forvente, at der er en positiv sammenhæng mellem det at stå passivt i et hjørne af fodboldbanen og de målte sundhedsparametre, og det vil således højst sandsynlig ikke være nok at dele eleverne i to hold og så spille en fodboldkamp medmindre alle deltagere er aktive og involveret i spillet. Det skal måske gribes lidt anderledes an. Men hvad kan vi gøre, for at eleverne er aktive og involverede i en fodboldkamp? En af metoderne er at ændre på holdstørrelserne. Jo færre på et hold, jo flere boldberøringer og involvering i spillet og større mulighed for succes. Eksempler på organisering af småspil kan se i afsnittet, Fodboldturnering i matematik og idræt. Jo bedre tekniske, taktiske og fysiske forudsætninger eleven har, jo større involvering kan man også forvente ikke mindst hvis med- og modspillere er på samme niveau. Elementer af spillet kan øves i småspil, overtalsspil og fx sparke og skudøvelser. En anden mulighed er, at øge elevernes kendskab og forståelse for fodboldspillets roller og færdigheder. Den sidste mulighed gives der et eksempel på her. Eksemplet kan evt. kombineres med fysiske målinger, pulsmålinger mm. i relation til sundhed og træningsfysiologi. Rundt om bolden 53

54 ET FODBOLDROLLESPIL 12 I skoleidrætten er der elever med stor spilforståelse og tekniske fodboldfærdigheder, og så er der elever, som aldrig har spillet fodbold altså bortset fra de gange, hvor de er blevet benyttet som venstre back, fordi man ellers ikke kunne spille elleve mod elleve Dette rollespil er en hjælp til de elever, som aldrig har forstået begreberne og rollerne i fodboldspillet, og samtidig sætter det krav til de rutinerede fodboldspillere om samarbejde, vejledning og ansvar. Formålet med Fodboldrollespillet er at få viden om taktiske forhold i fodbold, egne færdigheder i forhold til tildelte roller, fairplay og udnyttelse af den enkelte elevs ressourcer til gavn for både den enkelte elev og holdet som helhed. Fodboldrollespillet er i udgangspunktet et 7-mandsspil, men I kan evt. også spille 6 mod 6 eller op til 9 mod 9. Der kan selvfølgelig også spilles 11 mod 11, men jo flere med- og modspillere, jo mere kompleks bliver spillet, og jo sværere er det at være uøvet, og alle spil- 12 Fodboldrollespillet er beskrevet første gang i Inspirationsmateriale, Aktiv Rundt i Danmark, 2005 og igen i 2010 i artikler af Lene B Terp 54 Rundt om bolden

55 Et fodboldrollespil lere vil uanset niveau få færre boldberøringer og være mindre involveret i spillet. Hver elev får tildelt en taktisk rolle i forhold til en spilposition på et fodboldhold. Rollekortene tager udgangspunkt i to forskellige spillestile. På det ene hold forsøger spillerne konstant at drible og finte modstanderne, mens det på det andet hold spilles mere direkte mod mål og med længere afleveringer. Holdene er her beskrevet som to farver, rød og blå, men eleverne kan evt. vælge at være forskellige lande og derefter navngive rollekortene med spillere fra de respektive lande. Organisering af rollespillet: Materialer: To fodboldmål (7-mands eller 11-mands) og hvad størrelsesmæssigt svarer til ca. en halv fodboldbane, meter x meter. En bold og overtræksveste eller bånd til det ene hold. Bilagene 1-4 kopieres, så de kan udleveres til de to hold. Rollekortene trykkes evt. på farvet papir (rødt og blåt), klippes ud og lamineres. Klassen deles i hold af 7-10 elever. Er der flere end 20 aktive elever, laves et tredje hold. Hvert hold vælger en træner, som er ansvarlig for opvarmningen og for at taktikken overholdes. De to hold trækker lod om at blive enten Rødt eller Blåt hold. De to hold vælger et land og eleverne giver rollekortene navne på spillere fra de pågældende lande, og som matcher de beskrevne roller og opgaver. Rollekortene lægges med beskrivelserne nedad, og hver spiller fra de respektive hold trækker et kort. I 1. halvleg skal hver spiller forsøge at udfylde den på kortet beskrevne rolle. Alle spillere skal benyttes. Ved udskiftning overtager den indskiftede spiller kortet/rollen fra den udskiftede. I 2. halvleg skal træneren i samarbejde med spillerne forsøge at fordele rollerne hensigtsmæssig i forhold til den enkelte spillers færdigheder i relation til taktikken, rollekortene og holdet. Der spilles to halvlege af min alt afhængigt af samlet tid. Lav evt. en revanche-kamp, hvor der i perioden mellem de to kampe arrangeres træning af eleverne selv. Andre roller/opgaver: Det sker, at elever ikke kan være fysisk aktive i idrætsundervisningen, så her er beskrevet nogle roller til dem. Tag dog kun de inaktive roller i brug, hvis det bliver absolut nødvendigt Ekspertanalyse efter kampen: - Hvorledes løser holdene de taktiske opgaver? - Er der synlige forskelle i de to holds spillestile og spillesystemer? - Reportage fra kampen til skolebladet Samaritter, ambulance-folk og cheerleaders Dommer og linjedommere Differentiering Lad de øvede fodboldspillere være eksperterne, men gør dem klart, at det er en holdopgave, som skal løses. De vil blive udfordret på den måde, at de skal sætte ord på deres fodboldviden, de skal udvise stor grad af samarbejde og lederevne. Måske vil de finde ud af på holdet, at den bedste leder ikke nødvendigvis er den bedste fodboldspiller og omvendt. De uøvede skal forsøge at udfylde nogle roller, som vil være nødvendige, for at spillet kan lykkes. Måske oplever de, at de kan mere eller noget andet, end de tidligere har været klar over eller prøvet. Forsøg at dele holdene op, så der er både øvede og uøvede på begge hold. Er to klasser slået sammen, kan det evt. være en ide at lade to øvede hold spille mod hinanden og to uøvede mod hinanden. Der skal helst ikke være flere end 8-9 aktive på begge hold, hvis der spilles 7 mod 7, da for mange udskiftere minimere den aktive spilletid. Er der målvogtere i klassen så spil på 11-mandsmål. Benyt ellers 7-mandsmål. Evaluering Samtale om roller, taktik, fairplay, fodbold- og idrætskultur, intensitet, fodbold som motion. Kunne de to hold følge den fastlagte taktik og roller, og kunne deltagerne udfylde de opstillede roller, og hvad skete der, hvis de ikke kunne? Hvorledes greb de øvede boldspillere spillet an? Hvad gik godt, og hvad gik ikke så godt? Hvorfor og hvornår var det ikke muligt at følge taktikken? Hvorledes gik det, da holdene selv skulle fordele roller efter kompetencer? Se evt. efterfølgende eller før fodboldforløbet en fodboldkamp på det lokale stadion, hvor eleverne analyserer kampen og spillernes roller på banen eller se en landskamp. Snak med eleverne om roller, relationer og samarbejde. Hvordan var intensiteten i spillet, og var der fysisk forskel på at spille de forskellige pladser og roller? Rundt om bolden 55

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2011). Brug Bolden: undervisningsmateriale til U21 EM i Danmark 2011.

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2011). Brug Bolden: undervisningsmateriale til U21 EM i Danmark 2011. University Colleges Brug Bolden Terp, Lene Bjerning Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2011).

Læs mere

Dansk Boldspil-Union Fodboldens Hus DBU Allé 1 2605 Brøndby www.dbu.dk Download af materiale: www.u21em.dk

Dansk Boldspil-Union Fodboldens Hus DBU Allé 1 2605 Brøndby www.dbu.dk Download af materiale: www.u21em.dk Rundt om bolden Dansk Boldspil-Union Fodboldens Hus DBU Allé 1 2605 Brøndby www.dbu.dk Download af materiale: www.u21em.dk Udarbejdet af: Lene B Terp Det nationale Videncenter KOSMOS/ Videncenter for Sundhedsfremme

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Fodboldforløb. Til teoridelen kan man tage udgangspunkt i:

Fodboldforløb. Til teoridelen kan man tage udgangspunkt i: Beskrivelse: Dette er et fodboldforløb som er lavet til et idrætshold på b-niveau, men kan også bruges til c-niveau. Mange af spiløvelserne tager udgangspunkt i spillet 5 mod 5, da det kan være en fordel

Læs mere

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Husmands-rytme/Husmands-finte

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 4.- 6.klasse Spillet i centrum Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Klubdag. Program for klubdagen

Klubdag. Program for klubdagen Klubdag Saml spillere og forældre til en sjov dag i hallen og sæt fokus på de gode fælles oplevelser, samarbejde og klubånd. En klubdag giver mulighed for at blande spillere på tværs af køn og årgang og

Læs mere

FUTSAL. Pelé In futsal, you have to be able to think and play quickly. That makes it easier later when you switch to football.

FUTSAL. Pelé In futsal, you have to be able to think and play quickly. That makes it easier later when you switch to football. FUTSAL Derfor skal du spille futsal dbu.dk Cristiano Ronaldo The small pitch helped me improve my footwork. If it weren t for futsal, I wouldn t be the player I am today. Pelé In futsal, you have to be

Læs mere

GRUNDE TIL AT SPILLE FUTSAL

GRUNDE TIL AT SPILLE FUTSAL 10 JEG HAVDE FORNØJELSEN AF AT SPILLE FUTSAL I SKOLEN, OG HVAD FUTSAL KAN GIVE DIG SOM FODBOLDSPILLER ER INTELLIGENS OG EN ANDEN MÅDE AT TÆNKE FODBOLD PÅ. HVORFOR? FORDI MAN SPILLER PÅ MEGET BEGRÆNSET

Læs mere

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fodboldtræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fodboldtræning Øvelseskort med 12 ugers fodboldtræning MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT ØVELSESKORT MED FODBOLDTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fodbolddelen

Læs mere

Ung Rejs GymnasiumFutsal Regelsæt

Ung Rejs GymnasiumFutsal Regelsæt Ung Rejs GymnasiumFutsal Regelsæt Banen: Der spilles på en håndboldbane, dvs. 20 x 40 meter Bold: Bolden skal være en Futsal fodbold. Mål: Målene består af to håndboldmål i hver ende af banen. Antal spillere:

Læs mere

Futsal regler for Oplandsturneringen Opdateret den 24-10-2015 Side 1 af 5

Futsal regler for Oplandsturneringen Opdateret den 24-10-2015 Side 1 af 5 Side 1 af 5 1. Forord Futsal har sine rødder i Sydamerika, hvor fodbolden altid har været den mest populære sport, og hvor der blev spillet fodbold på hver en lille plads. Futsal er en teknisk og underholde

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5

Læs mere

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse

Læs mere

Sådan gør du: Turneringsstruktur Hvad får man? Krav for deltagelse

Sådan gør du: Turneringsstruktur Hvad får man? Krav for deltagelse Sådan gør du: Du har modtaget en 4-cifret kode i e-mailen fra Bet25. Den kode skal du dele ud til dine 6 holdkammerater, som de skal taste ind på deres Bet25-konto under menuen, som vist på billedet: Turneringsstruktur

Læs mere

BLÅ 30 skal udføre et straffekast. Hvad skal du være opmærksom på?

BLÅ 30 skal udføre et straffekast. Hvad skal du være opmærksom på? BLÅ 30 skal udføre et straffekast. Hvad skal du være opmærksom på? BLÅ 30 udvises i 2 min, hvis han rammer målmanden? JA NEJ Modspillere skal være mindst 3 m. fra BLÅ 30? JA NEJ Et straffekast skal udføres

Læs mere

Småspil og volleyspecifikke lege

Småspil og volleyspecifikke lege Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger

Læs mere

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med 1 2 SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med forslag til træningsøvelser og planlægning af lektioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec-Jan, 14/15 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Daniel Nørby

Læs mere

KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT

KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT IN T MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT RO DU KT ION KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation (red. Marianne

Læs mere

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Børnefodbold U10.3 OB Træningspas Mandage (4) Tema: Afleveringer / sparketeknik

Børnefodbold U10.3 OB Træningspas Mandage (4) Tema: Afleveringer / sparketeknik 1700 1715 Indmøde og kamp 1715 1740 Station 1 Afleveringer Der opstilles en startkegle og 5 kegler på række, med ca. 5-7 meters imellem. Der stilles nu en spiller ved hver kegle. Første spiller, spiller

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste:

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årets gang 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årgang 98 har haft en meget flot sæson, hvor hovedmålet var at lære at spille den rigtige fodbold a la AB, og helst i den bedste

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Spilleformer og banestørrelser i børne- og ungdomsfodbold. En undersøgelse foretaget af DBU og lokalunionerne

Spilleformer og banestørrelser i børne- og ungdomsfodbold. En undersøgelse foretaget af DBU og lokalunionerne Spilleformer og banestørrelser i børne- og ungdomsfodbold og lokalunionerne fra leg til landshold 1 Indledning I dette hæfte har DBU og lokalunionerne forsøgt at samle de vigtigste resultater, analyser

Læs mere

Spilleregler for FLU Futsal. 1 Banen

Spilleregler for FLU Futsal. 1 Banen 1 Spilleregler for FLU Futsal 1 Banen Dimensionerne Banen skal være rektangulær. Banens længde skal altid overstige bredden. Længde: Minimum 25 m. Maksimum 42 m Bredde: Minimum 15 m. Maksimum 25 m I FLU

Læs mere

BRUG BOLDEN, MOR. (og far) INSPIRATIONSKURSUS FOR MØDRE og fædre. -fra leg til landshold

BRUG BOLDEN, MOR. (og far) INSPIRATIONSKURSUS FOR MØDRE og fædre. -fra leg til landshold BRUG BOLDEN, MOR (og far) INSPIRATIONSKURSUS FOR MØDRE og fædre -fra leg til landshold BRUG BOLDEN, MOR (og far)! Formål At vise hvorledes forældre - specielt mødre - kan involveres i døtrenes træning.

Læs mere

F(ælles)-camps Manual

F(ælles)-camps Manual F(ælles)-camps Manual Forberedelse til stationstræning: (stationskoordinatoren tager stilling til) Stationsindhold (hvilke tema vil vi træne efter på den enkelte station). Gruppekonstituering: antal spillere

Læs mere

I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18.

I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18. DEN RØDE TRÅD I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18. Det er derfor et ønske fra bestyrelsens side, at alle trænerne har en interesse i hele

Læs mere

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle.

Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle. Fodbold blev måske op-fundet i det gamle Æ-gyp-ten. Her har man fun-det bolde af læ-der, træ og pa-py-rus. De bolde er mere end 2000 år gamle. I Kina har man også spillet fod-bold for flere 1000 år siden,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Boldbasis. Hvad er boldbasis?

Boldbasis. Hvad er boldbasis? Boldbasis Hvis man ser på de fleste af de såkaldt "traditionelle" boldspil, som f.eks. håndbold, fodbold, volleyball og basketball, vil man hurtigt opdage, at der er en række fælleselementer eller basisfærdigheder

Læs mere

KLG Fodbold. KLG Fodbold - 7400 Herning www.klg-fodbold.dk mail@klg-fodbold.dk. Årsplan U-9. 1 af 6 27-03-2012

KLG Fodbold. KLG Fodbold - 7400 Herning www.klg-fodbold.dk mail@klg-fodbold.dk. Årsplan U-9. 1 af 6 27-03-2012 Årsplan U-9 2012 1 af 6 27-03-2012 Årgang: Drengespillere født i 2003 eller som går i 2. klasse. Trænere: Claus Kristensen tlf. 97 22 63 69 29 99 25 80 Koustrupparken 18 claus@friendtex.dk Bjarne Krogstrup

Læs mere

Silkeborg IF spillestil (5-mands)

Silkeborg IF spillestil (5-mands) Silkeborg IF spillestil (5-mands) Udarbejdet af Jacob Tind T + -træner Silkeborg IF Med det formål, at synliggøre vores spillestil og inspirere klubtrænerne i og omkring Silkeborg Seneste revidering: 21.

Læs mere

Hobro IK Fodbold inviterer til FYRKAT CUP 2015

Hobro IK Fodbold inviterer til FYRKAT CUP 2015 Hobro IK Fodbold inviterer til FYRKAT CUP 2015 Fyrkat Cup indbyder til indefodboldstævne i Hobro Idrætscenter 23., 24. og 25. januar 2015. Tilmelding sker gennem www.staevner.dk Alt efter antal tilmeldte

Læs mere

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen Alder afdeling (skoleåret fra august til juni) 4/5/6 år U6 3-mands Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen Fodbold Træning og opdeling Kamp og opdeling Værdier 6/7 år U7 3-mands 7/8 år U8 5-mands Fællestræning

Læs mere

Øvelseshæfte. 6-9 årige Boldberøringer - tæm og spark Bold og bevægelse Spillet og samspillet

Øvelseshæfte. 6-9 årige Boldberøringer - tæm og spark Bold og bevægelse Spillet og samspillet Øvelseshæfte 6-9 årige Boldberøringer - tæm og spark Bold og bevægelse Spillet og samspillet 2009 Kære DGI fodboldskoleledere og instruktører Vi ønsker den højeste kvalitet ved afholdelse af vores fodboldskoler

Læs mere

Time Out. Diskvalifikation af RØD 7 og nyt opgiverkast.

Time Out. Diskvalifikation af RØD 7 og nyt opgiverkast. 1 2 3 4 5 HVID 9 står korrekt placeret ved udførelsen af et opgiverkast. Dommerne fløjter for opgiverkastet, men inden HVID 9 får kastet, er HVID 15 løbet frem over midterlinjen, hvor han bliver trukket

Læs mere

Spire Cup 2014. Vi har været nødt til at lave lidt tilføjelser for rækkerne, som fremgår af de enkelte dages stævneprogrammer.

Spire Cup 2014. Vi har været nødt til at lave lidt tilføjelser for rækkerne, som fremgår af de enkelte dages stævneprogrammer. Spire Cup 2014 Så er det tid for den årlige indendørs fodboldturnering for gl. Pandrup Kommune og hermed fremsendes stævneprogram, som løber af stablen 11.-14. november. Stævnet afvikles i Nolshallen,

Læs mere

VALGFAG 2014-2015. Valgfag for 7., 8. og 9. årgang

VALGFAG 2014-2015. Valgfag for 7., 8. og 9. årgang VALGFAG 2014-2015 Valgfag for 7., 8. og 9. årgang I denne folder finder du oplysninger om de fag, du kan vælge imellem, når du skal vælge valgfag for næste skoleår. Undervisningen i de fleste af valgfagene

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 7.- 9. klasse - Håndboldteknik og spilstrategi Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE. KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Trænerguide. I.F. Lyseng Fodbold, Trænerguide. Formål

Trænerguide. I.F. Lyseng Fodbold, Trænerguide. Formål Trænerguide 1 Formål Formålet med klubbens aktiviteter er, at det enkelte medlem finder glæde ved fodboldspillet. Det er klubbens ønske at skabe et miljø, hvor samværet og tolerancen overfor andre giver

Læs mere

FODBOLDTEMA I ALLE FAG

FODBOLDTEMA I ALLE FAG FODBOLDTEMA I ALLE FAG DBU vil gerne med dette materiale give inspiration til understøttende undervisning, hvor fodbold kan være omdrejningspunktet og inspiration og motivation for mange af eleverne. Både

Læs mere

2. Boldleg for begyndere

2. Boldleg for begyndere 2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

BØRNETURNERING FORÅR 2012

BØRNETURNERING FORÅR 2012 God børnetræning Et godt fodboldmiljø sikrer, at... så mange som muligt, så længe som muligt, får adgang til miljøer, som har betydning for deres udvikling. Klubberne skal skabe gode fodboldmiljøer, hvor

Læs mere

anderledes skoleår 10. klasse 2011-2012

anderledes skoleår 10. klasse 2011-2012 Et anderledes skoleår 10. klasse 2011-2012 INTRO KONTAKTLÆRER EVALUERING REJSE FEST MOTION RESPEKT VEJLEDNING HUMOR HJÆLP & STØTTE OSO VENNER MØDEPLIGT AFKLARING BROBYGNING LEKTIER PRØVER OBLIGATORISKE

Læs mere

Trænerhåndbog. November 2008 Tobias Ejlersen

Trænerhåndbog. November 2008 Tobias Ejlersen Trænerhåndbog Introduktion: Trænerhåndbogen som også kan kaldes den røde tråd er en skabelon for hvilke fokuspunkter som trænere i Skt. Klemens/Bellinge skal lægge vægt på, primært i forbindelse med udviklingen

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior.

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne. Jeg har lavet

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Daniel Nørby Hundahl

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer

Personlige og sociale kompetencer Udkast til læringsmål ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave (ca. 3 år) Personlige og sociale kompetencer De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestue/

Læs mere

1. Når bolden er rund!

1. Når bolden er rund! 1. Når bolden er rund! Af Lene B. Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Boldspil er noget

Læs mere

TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk

TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk Kære forening, kære trænere, ledere, hjælpere og spillere Dette hæfte har til formål at give et indblik i totalhåndbold. Hvordan spiller vi totalhåndbold

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

DANSK HÅNDBOLD FORBUND

DANSK HÅNDBOLD FORBUND 1 RØD 7 har en oplagt målchance, da HVID 3 løber ind på banen som overtallig spiller. Hvad skal der dømmes? 2 Hvornår er en Time Out obligatorisk? Der skal træffes en fælles Bolden skal skiftes til reservebolden.

Læs mere

Teknisk træning. Inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub

Teknisk træning. Inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub Teknisk træning Inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub Boldmestring Europa udvikler færre fodboldtalenter end fx Sydamerika. Efter flere eksperters mening skyldes det blandt andet, at træningen

Læs mere

Forslag til træningsøvelser for U9 10

Forslag til træningsøvelser for U9 10 Forslag til træningsøvelser for U9 10 Koordinationstræning: Alle 25 x 10 meter Opstil en koordinationsbane som spillerne skal løbe igennem. Lav ikke for svære øvelser i starten, da motorikken ikke er lige

Læs mere

Fra talent til landshold. den røde/hvide tråd i dansk kvindefodbold!

Fra talent til landshold. den røde/hvide tråd i dansk kvindefodbold! Fra talent til landshold den røde/hvide tråd i dansk kvindefodbold! Indledning Fodbold er den største sportsgren i Danmark, og antallet af piger som spiller fodbold er støt stigende. Pt. er ungdomsfodbolden

Læs mere

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD 1 ØVELSER Nedenstående øvelser og spil er tænkt som inspiration til undervisning i høvdingebold. Målgruppen er 4.-5. klassetrin, men flere af øvelserne vil med justering

Læs mere

Forslag til træningsøvelser for U13 14

Forslag til træningsøvelser for U13 14 Forslag til træningsøvelser for U13 14 Inderside. Spillerantal: Alle 2 bolde pr. 3 spiller Banestørrelse: 20 x 20 meter Scoring: Ingen Rød spiller skal stoppe bolden med fodsålen inden den spilles tilbage

Læs mere

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier

Lektionsoversigt: Praktik m. medier Supervision fra klubtræner 8 Fodboldlege Praktik m. medier Lektionsoversigt: Uge Emne Bemærkninger 1 Stationstræningsmodellen Praktik hvor eleverne selv er medier Træningsmiljø, Den gode børnetræner 2 Den gode børnetræner Praktik hvor eleverne selv er medier Teori

Læs mere

Et håndboldemne i matematik

Et håndboldemne i matematik Et håndboldemne i matematik Lavet af Christian Lund Tallerupskolen mail@chrlund.dk I 2010 blev der afholdt europamesterskab i damehåndbold. Slutrunden var delt mellem to lande Danmark og Norge. Der var

Læs mere

Idræt på Langmarkskolen

Idræt på Langmarkskolen Idræt på Langmarkskolen BØRN OG UNGE Idræt er skolens vigtigste bevægelsesfag og det forpligter Indholdsfortegnelse - Hvorfor er idræt godt for dit barn? Side 1 - Idrætsundervisningen på Langmarkskolen

Læs mere

Den blå tråd. Børnefodbold i Gundsølille

Den blå tråd. Børnefodbold i Gundsølille Børnefodbold i Gundsølille Indhold Forord... 3 Fokuspunkter fra den sportslige koordinator... 4 De 10 trænerbud (DBU)... 5 Niveauet, mængden, holdet og bolden.... 6 Intro til oversigten... 6 Trænerkvalifikationer...

Læs mere

DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold.

DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold. DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold. En anden måde at spille fodbold på Fair Fodbold er et

Læs mere

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke På de følgende sider kan du læse lidt om det nye idrætsmærke, som idrætskoordinatorerne i samarbejde med Hillerød Kommune og Mats Mejdevi

Læs mere

Stævneledermanual Kidsvolley level 2

Stævneledermanual Kidsvolley level 2 Inden stævnet Tjek computer/printer. Kan I printe kampskemaer? - og er der toner nok til hele stævnet? Manglende udskrift af turneringen/kampskemaer kan medføre kaos og en dårlig oplevelse for de deltagende

Læs mere

5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen

5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen 5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen Katrine Thoe Nielsen Breddekonsulent i DHF Søren Simonsen Udviklingschef i DHF Rigtig mange børn og voksne kender til håndbold. Vi ser det i fjernsynet og rigtig

Læs mere

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd Den Blå Tråd Den blå tråd er overordnet et arbejdsredskab for trænerne i Koldby-Hørdum idrætsforenings ungdomsafdeling. Den skal være en vejledning for trænerne i at træne de rigtige elementer i fodboldspillet

Læs mere

HVORNÅR SKAL VI LÆRE HVAD?

HVORNÅR SKAL VI LÆRE HVAD? HVORNÅR SKAL VI LÆRE HVAD? Aldersrelateret træning -Målrettet og forsvarlig træning af børn b og unge Det er vigtigt at spillerne udvikler sine kompetencer på de rigtige tidspunkter i forhold til sin udvikling.

Læs mere

Produktionstræning. Deltagere: Alle. Banen: Hele banen. Øv 3 Øv 4

Produktionstræning. Deltagere: Alle. Banen: Hele banen. Øv 3 Øv 4 Produktionstræning Banen: Hele banen Fig. opstilles på midten og i den ene side af banen. Der arbejdes i 20 sek. Og derefter 5 gange pause, så gerne 6 spillere ved hver station. Øvelse 1 (midtstopper)

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013

Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013 Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013 Klassens sociale mål: I 1. klasse skal vi blive gode til: At lytte til og respektere hinanden. At hjælpe hinanden At passe på egne og andres ting At passe på hinanden,

Læs mere

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1 Sejr for enhver pris - eller...? Sejr for enhver pris eller? 1 Sejr for enhver pris? Udgivet af Dansk Boldspil-Union Oplag:? Layout/Dtp: DBU Grafisk Redaktion: Rie Døllner og Mikkel Minor Petersen Foto:

Læs mere

DANSK HÅNDBOLD FORBUND

DANSK HÅNDBOLD FORBUND 1 Målmand RØD 1 befinder sig ude på spillepladsen, da HVID 8 opfanger bolden og kaster den mod RØDT holds tomme mål. Rød 5 har imidlertid opdaget faren og løber på tværs af feltet for at stoppe bolden.

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

P-FAG. Valghæfte 2012-2013. Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig

P-FAG. Valghæfte 2012-2013. Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig P-FAG Valghæfte 2012-2013 Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig Brorsonskolen p-fag 2012/2013 Kære elever og forældre. Brorsonskolen tilbyder alle elever i 6. og

Læs mere

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin FODBOLD IN T RO DU KT ION r e d n i v for k SUNDT, SJOVT OG SOCIALT der for kvin KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation red. Marianne L.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn C Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere