Årsplan for 3. årgang JC, JE, AH, AB, AND, KAM, JOB, SØD og JA

Transkript

1 Årsplan for 3. årgang JC, JE, AH, AB, AND, KAM, JOB, SØD og JA

2 Indhold Årsplan for 3. årgang... 3 Fokuspunkt... 6 Dansk... 6 Matematik...10 Historie...11 Musik...12 Kristendomskundskab...13 Årsplan for N/T...15 Engelsk...16 Svømning og Idræt...18 Billedkunst...19 SFO...22

3 Årsplan for 3. årgang Indledning Teamet består af 5 lærere og 3 pædagoger med en næsten ligelig fordeling af begge køn. Der er 75 elever på årgangen fordelt på 3 klasser - heraf 7 tosprogede. Den største del af eleverne har - ved udgangen af 2. årgang - nået kravene i Fælles Mål. De elever, som ikke har nået kravene, har modtaget relevant undervisning i forhold til dette. Teamet har arbejdet og arbejder aktivt med LP-modellen som redskab til konflikthåndtering. Denne kan ses på skolens hjemmeside. Værkstedsarbejde indgår som en integreret del af undervisningen. Årgangen holder et ugentligt fællesmøde, hvor vi evaluerer den sociale del, laver dukseordning samt udveksler fælles informationer. Tværfaglige forløb fremgår af planerne for de forskellige fag. Vi har fokus de kommunale indsatsområder IT, faglig læsning og inklusion i alle fag. Undervisningen i alle fag planlægges og udføres på baggrund af Undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Målene kan læses i deres fulde udstrækning på: Faglig læsning Vi vil have fokus på elevernes faglige læsning i alle fag. Eleverne skal gerne udvikle sig til målrettede og strategiske læsere, der læser fagtekster på en faglig måde. Eleverne udvikler deres færdigheder i at læse fagets tekster med hjælp fra deres faglærer. Det er i faget, det afgøres, hvad der vil være et godt læseformål, hvilke spørgsmål der er centrale at stille, hvordan ord og begreber skal forstås osv. IT Fra at have haft begrænset adgang til computere har vi i kommende skoleår interaktive tavler i alle klasser samt et pc-skab på årgangen. Vi vil inddrage brugen af IT i de fleste fag, så eleverne bliver fortrolige med dens muligheder jævnfør skolens IT-handleplan. På 3. årgang vil vi fortsat arbejde med faglige programmer til indlæring/vedligeholdelse af ny læring. Alle elever introduceres til brugen CD-ord. Vi vil desuden arbejde med brugen af IT eksempelvis i forbindelse med emnearbejde, regneark, indhentning af information på nettet samt udarbejdelse af opgaver. Inklusion Indgår overalt i undervisningen og er en del af fokuspunktet holddeling. Sociale kompetencer Mål: o Eleverne skal kunne lege og arbejde sammen på tværs af køn og årgang, og alle skal vise hensyn til og drage omsorg for hinanden. o Eleverne skal acceptere hinandens stærke og svage sider samt kulturelle baggrund, så alle føler sig trygge. o Eleverne skal lære selv at løse konflikter og lære at aflæse hinandens signaler, så konflikter minimeres. o Eleverne skal lære at anvende positivt og anerkendende sprog over for hinanden. o Eleverne skal alle bidrage til roen i klassen/undervisningen.

4 Vi vil arbejde med og evaluere målene gennem: o Holddeling o Fælles oplevelser også udenfor skolens område o Fælles projekter, åbne uger og tværfaglige emner o Fællesarrangementer og fællesmøder o Klassesamtaler og fortællekreds o LP-modellen Ressourcetimer Ressourcetimerne er på årgangen fordelt, så vi i videst muligt omfang kan tilgodese de børn, der fagligt har behov for ekstra støtte, samt de børn, der socialt har brug for redskaber. Vi tager udgangspunkt i klassekonferencens aftaler, når vi målretter indsatsen. Konkret vil timerne blive brugt før skoletid samt til holddeling indenfor klasserne og på tværs af årgangen. Vi vil holddele i perioder med forskellige mål og i forskellige fag. Vi har besluttet, at alle børn på årgangen skal bruge CD ord, og vi vil derfor bruge nogle ressourcetimer på, at dette lykkes. Anvendelsen af timerne vil løbende blive taget op til overvejelse og blive anvendt, hvor behovet pt. er størst. 4,4 % tilbydes undervisning i VAKS før skoletid 3,6 % har store matematiske vanskeligheder 4,4 % skal tilbydes tosprogsundervisning 13 % skal løftes fagligt i dansk eller matematik Pædagoger i undervisningen Pædagogerne er fortsat tilknyttet bestemte klasser i forhold til skole-hjem samtalerne. I det daglige medvirker de til at skabe et godt undervisnings- og læringsmiljø ved at indgå på tværs af klasserne, hvor der er behov for det. Det kan være arbejde på mindre hold eller med enkelte elever. Dette aftales på de fælles teammøder. Der er samarbejde mellem lærere og pædagoger om arbejdet i SFO s lektiecafé. Elevmedbestemmelse På baggrund af UMV-undersøgelsen vil vi arbejde med områderne sikkerhed i skolen, medbestemmelse og mobning. Sikkerhed i skolen er gennemgået men tages løbende op. Vi arbejder aktivt med elevernes medbestemmelse og øvelse i demokrati gennem værkstedsundervisning, klassemøder, værdidagen samt gennem elevrådet. Vi arbejder aktivt med forebyggelse af mobning gennem eksempelvis fortællekredsen og sociale lege. Tosprogsområdet Der er 7 tosprogede elever på årgangen. De modtager alle undervisning af tosprogslærer cirka en gang ugentlig. Vi er opmærksomme på at arbejde aktivt med afklaring af sproglige begreber hos tosprogede elever i alle fag førfagligt ordforråd/ gråzoneord samt inddrage deres kultur og baggrund, hvor det forekommer naturligt Evaluering Den faglige progression i læsning måles ved hjælp af standardiserede tests. Vi følger de mål, der er opsat i Rønbækskolens handleplan for læsning. Den faglige progression i matematik måles ved hjælp af standardiserede tests, som på 3. årgang er den nationale test. Øvrig faglig evaluering foregår med de enkelte fags metoder. Ved værkstedsarbejde samtaler underviserne med eleverne om, hvordan den enkelte arbejder, samarbejder og udfordres.

5 Elevernes sociale opmærksomhed tages op i enkeltsituationer og i fortællekredsen, hvor den løbende evalueres. Elevmappen/portfoliomappen inddrages aktivt som refleksionsredskab ved elevernes selvevaluering. Værkstedsarbejde Vi bygger fortsat vores undervisning op omkring værkstedsundervisning. Det giver eleverne gode mulighed for at arbejde med opgaver, som støtter deres læringsstil og øger deres evne til at træffe relevante valg i forhold til eget faglige niveau. Værkstederne tilrettelægges med progression, løbende nyt indhold og i sammenhæng med den øvrige undervisning. Arbejdet evalueres jævnligt ved samtaler om, hvordan arbejdet/samarbejdet er gået, og eleverne trænes i at vurdere deres egen rolle og indsats. Skole-hjem samarbejdet I løbet af året vil der blive holdt 2 forældremøder og 1 skole-hjem samtale. Elevplanerne udsendes i efteråret og der afholdes samtaler i foråret. På det første forældremøde vil der være fælles informationer for det kommende skoleår samt etablering af forældreråd. Ved forårets møde aftales indholdet i samarbejde med forældrerådene. Elevplanerne danner baggrund for skole-hjem samtalerne i foråret, hvor der evalueres på målene samt sættes nye, fremadrettede mål både fagligt og socialt. Elevplanerne sendes hjem via Forældreintra. Lektier indføres i lektiedagbogen, som kan ses både på Elev- og Forældreintra. Den daglige kontakt til forældrene foregår primært gennem Forældreintra. Her skrives informationer til hele klassen/enkelte forældre efter behov, ligesom forældrene kan kontakte læreren/pædagogen ad denne vej. Ved mere alvorlige konflikter eller problemer tager vi gensidig telefonisk kontakt. Kontaktbogen bruges fortsat til små beskeder, ved sygdom og ved fritagelse fra undervisning. Forældre, som ikke har forbindelse til Forældreintra, kan benytte skolens netværk.

6 Fokuspunkt På 3. årgang vil vi også i år have fokus på holddeling på tværs af køn og klasse både i den daglige undervisning og i åbne uger. Ved at organisere undervisningen på denne måde, mener vi, at vi får de bedste muligheder for at arbejde med det kommunale indsatsområde inklusion. Vi vil sideløbende prioritere klassefællesskabet, da vi mener, at det også er her, meget af den sociale indlæring finder sted. Mål - socialt og fagligt: Da vi oplever, at mange af eleverne har venner i andre klasser, er et af målene med holddannelserne at styrke dette fællesskab. Vi mener, det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at indgå i mange relationer, mens de opbygger deres identitet. Vi ønsker desuden, at eleverne skal føle sig trygge ved alle på årgangen både børn og voksne - samt skabe faglige og sociale kontakter gennem samarbejde i undervisning og i leg. Et andet mål med holddelingen er at styrke fagligheden, så alle elever udvikler sig i forhold til de mål, som fastsættes ud fra den enkelte elevs faglige niveau. I samarbejde med pædagogerne vil vi målrette deres specielle kompetencer, så de indgår, hvor der er aktuelle behov. Vi vil arbejde med målene gennem: Holddeling på tværs af klasserne, hvor det falder naturligt, og hvor skemaet giver mulighed for det. Holddeling med forskellige formål som dreng/pige, venskaber, arbejdsfællesskaber på tværs af faglig kunnen (forskellige kompetencer), arbejdsfællesskab efter faglig kunnen (udfordre alle elever). Vores erfaring er, at en del børn har brug for den ro, som mindre hold giver, og vi vil give dette høj prioritet. Vi vil arbejde aktivt på at gøre fællesområdet til et godt og hyggeligt arbejdssted, hvor flere grupper af elever kan arbejde på samme tid, og hvor der er positiv aktivitet. Evaluering: Fokuspunktet evalueres jævnligt på teammøderne samt ved evaluering af de faglige resultater. Dansk Materialer: Stav 3/Funktionel stavning Logbog/portfolio Ordbøger It/elevintra Læsekontrakten Inddragelse af It Vi benytter It i alle danskfaglige aktiviteter, hvor det er oplagt, at det indgår. Værkstedsorienteret arbejde Der vil fortsat være værksteder i dansk. Gennem fokus på læringsstile, intelligenser samt individuelle mål planlægges værksteder og værkstedsorienterede aktiviteter i timerne. Læsning I vores planlægning af både fag- og skønlitterær læsning tager vi afsæt i Rønbækskolens handleplan for læsning.

7 Der er stadig fokus på læsning på 3. årgang. I løbet af året vil der være fælles litteratur, som læses og arbejdes med i klassen. Der arbejdes med at eleverne bliver mere opmærksomme på, at tekster læses med forskelligt formål og i forskellige situationer. Læseforståelsesstategi, læsemåde og læseteknik afpasses derefter. I ugerne 37, 38 og 39 deltager 3.årgang i læsekursus. Eleverne skal fortsat læse hver dag, hvilket er en fast lektie, jævnfør læsekontrakten. Stavning Gennem brugen af forskellige stavematerialer udvides elevernes kendskab til retstavning. Der vil specielt være fokus på staveregler og identifikation af bogstavernes lyde i ord. Skrivning Vi vil have fokus på vigtigheden af, at eleverne får formuleret sig skriftlig gennem logbog og skriftlige opgaver. Der vil være en skriftlig afleveringsopgave ca. én gang månedligt månedsopgaven. Vi fortsætter med sammenhængende skrift, som eleverne så småt er startet på. Ved inddragelsen af It kommer vi naturligt omkring det at skrive på computer. Uge Emne Aktivitet/materialer Mål Evaluering Almen dansk STAV 3 Opstart af værksteder. At genkende og bruge navneord, udsagnsord egenavne og tillægsord Lille skriftlig prøve. At arbejde med ordklasser og deres indflydelse på sproget. 36 Åben uge Se Ude uge køleskabsmodellen Læsekursus Læse At øge læsehastigheden og at få en bedre læseforståelse. Læsebarometer Hvor meget har vi læst? 40 Almen dansk Grammatik Arbejde med kopisider fra Ord der betyder noget. Med fokus på ordklasser. Introduktion til månedsopgaver og portefølje. 41 Åben uge Sundhedsuge Gys og gru Halloween Se køleskabsmodel Læse billedbogen Den store røde At genkende og bruge navneord, udsagnsord egenavne og tillæsord. At arbejde med ordklasser og deres indflydelse på sproget. Kendskab til genren gys og Lille skriftlig prøve. Fremlæggelse af udvalgte

8 tværfagligt med engelsk og kristendom. Kortfilm hund, Evig hævn og andre gys og Det gemmer sig i mørket og andre gys af: Kenneth B Andersen Og Mørkebarnet af : Cecilie Eken Gyserhistorier hentes på nettet og lyttes til. Lave historier med historieroletten i grupper historierne illustreres og scannes ind på computer. Kortfilm fra Filmstriben og dfi. Bl.a Bullermanden og Uhyret. gru. At kunne læse tekster op med artikulation og betoning. At få et begyndende kendskab til spændingskurven. At kunne bruge stemmen som udtryksmiddel. At kunne lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons. historier med respons fra de lyttende. Tip en 13`er med fokus på genretræk og begreber Jul og almen dansk. 1-4 Litteratur undervisning Julehistorier og julekalender fra Frilaesning.dk Nordlys for 3 Der arbejdes med opgaver til de forskellige tekster/ noveller. Opgaver fra skolekom. Få kendskab til danske juletraditioner gennem tiden. At give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden. At bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Lille skriftlig prøve Oplæsning af selvvalgt tekst med fokus på kropsprog og stemme med efterfølgende respons fra klassen. 5 Almen dansk STAV 3 STAVEVEJEN 6 Åbenuge Se køleskabsmodel Bogmesse 8-13 Dinosaurer emnearbejde Fremlæggelser i uge 13 Projektopgave med produkt. Fremlæggelse i klassen. Bruge powerpoint til fremlæggelserne At kunne søge information på en systematisk måde. Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. At kunne søge oplysninger i digitale og trykte Fremlæggelse med fokus på 3 udvalgte områder.

9 15 Almen dansk Grammatik Arbejde med kopisider fra Ord der betyder noget. Med fokus på ordklasser At læse og tale om skønlitteratur 20, Et forfatterskab Ole Lund Kirkegård Tværfagligt med billedkunst Omme bag klædeskabet Hvad er litteratur? Samtale og eksempler Hvad bestemmer forfatteren? Arbejde med begreber som fortæller, hvem, hvor, hvornår, sproget og åbning, midte og slutning. Læse nyere og ældre litteratur arbejde med at litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i. Læse bogen Ole Lund Kirkegård og alle de andre rødder Ny dansk i tredje læsebogen Skabe et visuelt Ole Lund Kirkegård univers, ved hjælp at tegninger og talebobler. Undersøge voksnes kendskab til bøgerne søjlediagram tekster og bruge det når de skriver. At genkende og bruge navneord, udsagnsord egenavne og tillægsord. At arbejde med ordklasser og deres indflydelse på sproget. At kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling. At kunne samtale om tekster ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse. At få en begyndende forståelse af tekstanalyse gennem brug af begreber som ide og komposition..at få kendskab til et forfatterskab og dets særpræg. At læse flere bøger indenfor et forfatterskab. DR 2 program. Lille skriftlig prøve. Materialets evaluering bruges gennemgående i forløbet. Gennem brug af materialets evalueringsark samles op på det, eleverne nu ved og kan. Børnene laver en quiz til en anden klasse. Hvilken klasse ved mest? 26 Oprydning og Porteføljemappen. Fælles afslutning på året, evaluering af året, samt oprydning i porteføljemappen.

10 Matematik Matematikundervisningen på tredje årgang er værkstedsbaseret. Eleverne arbejder desuden i en matematikbog; Format for 3 kl.. Værkstedsundervisning: Værkstederne er opbygget, så de opfylder de lovmæssige krav, der stilles. Der er en vekslen imellem bog og værksteder. I en dobbelttime starter vi på tavlen eller i bogen, hvorefter vi går i værksteder. Værksteds undervisning er en arbejdsform, som appellerer til mange elever. Værkstederne er opbygget, så der er en progression. Det samme værksted udbygges, så det passer til den enkelte elev alt efter niveau. I matematik arbejder vi inden for mange forskellige værksteder, som hver især er med til at styrke elevernes matematikforståelse. Flere af værkstederne bearbejder det samme faglige stof, men på forskellige måder. Værkstedsarbejde understøtter de mange intelligenser. Værkstedsarbejdet er struktureret for at få overblik, over hvad eleverne kan, hvor de er rent fagligt, og om eleven opfylder de Fælles Mål, der er sat for matematik Før, under og efter værkstedsarbejdet er der samtaler med klassen eller nogle enkelte elever om, hvordan arbejdet gik. Denne arbejdsform frigør også lærerkræfter til at tale med en gruppe eller den enkelte elev, da eleverne er meget selvhjulpne. Læreren er bevidst om, hvilket værksted eleven arbejder i, og kan derved styre, at eleverne får valgt alsidigt. Nye faglige emner: I 3. klasse skal vi arbejde med en del nye områder. Eleverne skal introduceres for følgende matematiske områder: Division, koordinatsystemer, flytninger, vinkler, sandsynlighed, kombinatorik, statistik, rumfang, decimaltal, brøker, målestoksforhold. Tværfaglighed Vi har et tværfagligt emne, hvor matematik vil indgå. I emnet omkring dinosaurer skal vi således arbejde med målestoksforhold og brøker. Lektier: Vi vil fortsætte med ugelektier. Der vil være en fast ugedag hvor lektierne skal være færdige til. Der skal arbejdes med en til to sider til hver gang. Siderne vil blive tjekket hver gang. It: Vi vil inddrage it i undervisningen i form af regnearksopgaver, skrive og udforme regnehistorier, og ved brug af diverse onlinespil. Se endvidere Undervisningsministeriets Fælles Mål for matematik (

11 Historie Undervisningen og arbejdsformer Historie har én ugentlig lektion. Undervisningen vil blive organiseret omkring samtale ud fra fælles oplæg, selvstændigt arbejde, gruppeopgaver, drama, film, historiefortælling og kreative værksteder. Klassen vil i fællesskab lave en tidsfrise, som hele tiden vil blive opdateret med forskellige perioder, episoder og personer, efterhånden som de fremkommer i undervisningen. De perioder, vi vil arbejde med, vil blive bearbejdet med hensyn til klima og livsvilkår, plante- og dyreliv, død og begravelse, spor i landskabet og fund fra den pågældende periode. Grundbogen er delt op i temaer, og arbejdet med bogen vil blandt andet foregå ved at lytte til de lydbilleder, som følger med grundbogen, mens klassen følger med i bogen. Lydbillederne er oplæsning af bogens tekst med illustrerende lyde. Mål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings- og sammenhængsforståelse fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform kende til hverdagen i andre kulturer. Kronologisk overblik gengive historiske fortællinger fra dansk historie etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. Fortolkning og formidling fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer af medier. I øvrigt henviser vi til Fælles Mål ( Emne Aktivitet: Materiale Evaluering Hvad er historie? Lave eget stamtræ Stamtræ laves i klassen og hjemme. Tidsfrise påbegyndes Hvor længe er det siden Ind i historien 3. kl. af Carsten Overskov Stamtræ Stenalderen Boligen Bronzealderen Dyr Opgaver Placér perioden i tidsfrise Film: Manden fra Alperne/Ismandens liv Tegne kort over, hvor du bor. Tegne hulemalerier Film: Manden fra alperne Opgaver Placér perioden i tidsfrise Tegne Liste over de dyr, mennesker har gavn af, og hvordan man bruger dem, Stenalderen - De små fagbøger Lille Bjørn på jagt Alle Tiders Stenalder Sådan har vi boet Ind i historien 3. kl. Bronzealderen - De små fagbøger Troldkvinden fra Borum Eshøj Alle Tiders Bronzealder Med lidt hjælp fra dyrene - Ind i historien 3. kl. Dyrene kom med i krig - Opgaver Kort Hulemaleri Opgaver Tegning Billeder fra emnet

12 Jernalderen Forsvarsværker f.eks. kæledyr, forsøgsdyr, zoo og cirkus. Elefantens betydning i krig. Opgaver Placér perioden i tidsfrise Kender du en by/sted, der er belejret nu? Hvorfor ikke føre krig et øde sted? Hvorfor ødelægger man det, man slås om Ind i historien 3. kl. Jernalderen - De små fagbøger SIGYN en pige fra jernalderen Grim den lange rejse Udenfor lurer fjenden Plancher fremlæggelser for klassen Opgaver Mundtlig Musik Status: Eleverne har i de første år af deres musikundervisning tilegnet sig en vis forståelse for puls, sammenspil, opmærksomhed på sig selv og andre. Ligeledes har de arbejdet med at bruge kroppen kreativt til bevægelse og rytmik. Endvidere har de i fællesskab sunget et bredt repertoire af sange, både børnesang og årstidssange. Inden for musikteori har vi arbejdet med dur og mol, høj og lav tone, enkelte instrumenters klang og følelsesudtryk i musik. Begyndende notation og afkodning af rytmenoder. Igennem hele året har vi samme lyttet aktivt til en vifte af forskellig musik. Mål: Fortsat udvide deres sangrepertoire, herunder også sange med engelsk tekst. Få en vis forståelse for noder og anden notation. Lytte til, tale om og forholde sig til forskellige genre af musik. Kunne kende lyden af de mest almindelige klassiske og rytmiske instrumenter. Deltage i fælles danse og rytmiske sammenspil. Deltage i sammenspil med fokus på fællesskabet og den enkeltes betydning for det fælles mål og resultat. Arbejde legende med improvisation og musikalsk skabende aktiviteter. Bruge computeren til musikalsk skaben. Tiltag: I 3.klasse skal vi arbejde med følgende emner: Sammenspil Musiklytning Komponere sange Noder Bevægelse Computeren som redskab at lave musik Sideløbende vil vi synge og lege musikalske lege, som styrker fællesskabet, pulsfornemmelsen, sammenspillet og musikalsk opmærksomhed. Tegn: At eleverne: synger og har det sjovt med det spiller og lytter til andre er frie og iderige kan kende og skelne mellem forskellige instrumenters klang og lyd kan støtte sig til notation i sammenspil

13 kender forskellige musikgenre og ved hvad der er typisk for disse kan holde puls og rytmer Kristendomskundskab Tro er en måde at forstå verden på Undervisningen i faget er tilrettelagt i forhold til fælles mål for faget. Der inddrages forskellige arbejdsformer som oplæsning, fortælling, samtale, sang, tegning og drama. Materialer: Liv og religion 3 elevbøger og lærervejledning IT Liv og religions hjemmeside Tid Uge Emne Hvor kommer verden fra? Aktiviteter Arbejde med myten som genre - hvad er kaos og kosmos? Oplæsning af skabelsesmyter fra forskellige kulturer herunder forskellige arbejdsopgaver Arbejde med Big bang som videnskabelig skabelsesmyte skrive/fortælle egne skabelsesmyter Mål at kende til skabelsesmyter fra forskellige kulturer ligheder og forskelle at kende til myten som genre Evaluering Hvad ved du? En lille quiz på Liv og religions hjemmeside Oplæsning/fortælling af egne skabelsesmyter Åben uge 36 Tid Uge Emne Paulus og de første kristne Aktiviteter Beretninger om kristendommens begyndelse efter Jesu død Historien om de første kristne og forfølgelsen af dem Paulus Fortælling om Luther hans liv og betydning for kristendommen Samtale om symboler tegne symboler og skrive om betydningen Mål At kende til kristendommens begyndelse hvornår og hvem? At kende til personlighed indenfor kristendommen som Paulus og Luther At kende til udvalgte symboler som korset, fisken, hyrden og ankeret Evaluering Samtale i klassen Åben uge 41 Tid Uge 43 Emne Halloween i samarbejde med engelsk Aktiviteter Beretninger om Halloween som religiøs tradition Danske og udenlandske traditioner i forbindelse med døden Mål At kende til forskellige traditioner i forbindelse med døden At få en begyndende bevidsthed om at mennesker lever og opfatter verden forskelligt Evaluering Hvad ved jeg før forløbet? Hvad ved jeg efter forløbet? Tid Uge Emne Hvad er løgn? Aktiviteter Samtale om elevernes erfaringer med at lyve Hvorfor kan det være farligt at lyve? fortællingen om Hyrdedrengen

14 og ulven Kan det være nødvendigt at lyve? diskussion om løgn og sandhed De 10 bud Grundloven samtale om love og konsekvenser Mål At blive bekendt med forskellige forståelser af begrebet løgn At kunne undersøge og diskutere, hvordan løgnen er en del af livet At lære om religioners forhold til løgnen Evaluering Løgnedetektor fortæl 3 små hændelser kun en er sand hvilken? Åben uge 47 Tid Uge Emne Jul Aktiviteter Genhøre den bibelske fortælling om Jesu fødsel Dramatisere fortællingen Mål At kunne gengive en bibelsk fortælling i dramatisk form Evaluering Fremvise dramatiseringen Tid Uge 1-5 Emne Hellige steder Aktiviteter Samtale om eksempler på hellige steder og hvorfor de er det Fortælling om den kristne kirkes historie Kirkens indretning og funktion Hellige bygninger i andre religioner billeder og beretninger Film om hellige steder Mål At få øje på og viden om hellige steder At få en begyndende forståelse for begrebet hellig At få kendskab til forskellige religioners hellige bygninger, herunder specielt den danske, kristne kirkes indretning og funktion Evaluering Tegne en kirke og beskrive indretningen Åben uge 6 Tid Uge 8-16 Emne Hvad er et mirakel? Aktiviteter Samtale om hvad mirakler er og eksempler på små og store mirakler Fortællinger Bespisning af de fem tusind og Opvækkelsen af Lazarus Mirakuløse fænomener: Hellige kilder og Grædende statuer Kortfilm Mål Gennem samtale at kunne forholde sig til begrebet mirakel At få kendskab til både folkelige og religiøse forståelser af hvad det mirakuløse er At få viden om at mirakler ofte tolkes ind i en guddommelig ramme Evaluering Skrive kort om begrebet mirakel. Tid Uge Emne Pinse Aktiviteter Hvorfor fejre man pinse? Samtale og oplæsning af pinseberetningen Fortælling af historien om Babelstårnet Tegne sit eget Babelstårn Samtale om Helligånd som religiøst begreb Mål At få kendskab til pinsen som en kristen højtid At få forståelse af sammenhængen mellem nutidens helligdage og de bibelske beretninger At få et begyndende indblik i det kristne fænomen Helligånd Evaluering Quiz om pinsen

15 Åben uge 21 Tid Uge Emne Opsamling på året Aktiviteter Gennemgå årets emner og forløb Mål At se tilbage på året og samle op på forløb og viden At samle udvalgte produkter til sin portfolio Årsplan for N/T Natur og teknik er et praktisk fag, hvor eleverne når frem til erkendelser ved at iagttage, undersøge, eksperimentere, designe, bygge og udforske. Skolen har udarbejdet en lokal læseplan, som vi følger tæt. I øvrigt henviser vi til Fælles Mål ( Emne Mål Materiale Evaluering Europaat leve og bo på jorden. Kort, atlas, internettet, Livets udvikling. Tværfagligt arbejde med dansk, matematik, historie Teknik- Robolap Det ferske vand Universet Eleverne skal erkende, hvor forskelligt det kan være at bo i Europa, selv om der er så mange ting, vi er fælles om. Hvad betyder det, at der er forskellige plante og klimabælter. Europas lande og hovedstæder. Eleverne skal lære at dinosaurerne havde det samme behov for mad, vand, forsvar mod fjender, forplantning som dyr der lever i dag og hvilke årsager, der har gjort at dinosaurerne uddøde og hvordan det kan være at det nu er pattedyrende der hersker på jorden. Endvidere skal eleverne erfarer hvad der er forskel på pattedyr og krybdyr. Eleverne skal erfare, at de kan bygge, programmere en Lego bil til at udføre en opgave på en bane. Eleverne skal erfare, hvilke dyr, der leve i det ferske vand, og, at man kan se vandets tilstand ved at kikke på hvilke dyr, der lever i vandet. Endvidere skal eleverne lære om fødekæder i bækken og søen. Eleverne skal erfare, at jorden er en af 9 planeter i vores solsystem, at jorden drejer rundt om sig selv, at jorden drejer rundt om solen samt at Fagbøger, internettet, konkrete modeller. Robolap-biler samt robolap-banen. Net, fotobakker, akvarier, bestemmelsedug og opslagsbøger. Kugler i forskellige størrelser, papir og sakse. Samtale i klassen. Quizzer, skrive fagbog. Tegneserie, samtale i klassen, skrive fagbog, quizzer. Samlet vurdering med dansk, billedkunst, matematik, historie Konkurrence på banen, fortælle de andre om processen. Tegneserie, evalueringsark, begrebskort. Tegninger, evalueringsark og begrebskort.

16 Vinterens dyr vands tilstandsformer månen drejer rundt om jorden. Eleverne skal erfare hvordan dyrene klarer sig om vinteren. Hvordan de ernære sig, overlever frostgrader, flyver væk, går i hi mm. Det er også under dette emne, at vi vil arbejde med vands tilstandsformer. Is, fuglehuse selvbyg, fagbøger. Tegninger, evalueringsark og begrebskort. JC og JA Engelsk I tredje klasse lægges hovedvægten på det mundtlige arbejde. Det er derfor afgørende, at eleverne hører og imiterer så meget engelsk som muligt. Undervisningen skal foregå i en tryg og sjov atmosfære, således at eleverne har lyst til og mod på at lære. Igennem hele skoleåret skal eleverne arbejde med følgende områder: Kommunikative færdigheder Kommunikative færdigheder tilegnes via elevernes lytten til og imitation af lærerens sprog. Dvd og cd anvendes til samme formål. Lærerens højtlæsning af Big Books og andre billedbøger samt elevernes egen læsning i enkelte selvvalgte bøger indgår i undervisningen. Sprog og sprogbrug Gennem imitation og gentagelser af fx sange, rim og remser, udvikles elevernes udtale og intonation samtidig med at ordforrådet udvides. Der arbejdes med retstavning fra begyndelsen. Sprogtilegnelse Der lægges vægt på at anvende kommunikationsstrategier som fx kropssprog og mimik samt kvalificeret gætning. Gennem pararbejde opmuntres eleverne til at anvende sproget til at kommunikere med hinanden. Kultur og samfundsforhold Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider. Derudover arbejder vi med børnekultur, hvor der fortrinsvis arbejdes med sange, rim, spil og fortællinger. Vi ser på forskelle og ligheder mellem Danmark og de engelsktalende lande. Uge Emne/tema Sprogtilegnelse Materiale/aktivitet 33 Introduktion til faget, udlevering af bøger, mapper mm Præsentation af sig selv med navn og alder -Abracadabra grundbog -Kids English Zone (dvd) 1 - My English Book Hey, I know English! Brainstorm om allerede kendte ord på engelsk Sang: Good morning

17 34-35 Colours and numbers Me and my family 36 Åben uge The body and clothes Tal 1-10 og 10-20, farver. ID-kort og stamtræ Navne på de forskellige dele af kroppen og navne på tøj og sko Action words (verber) fx run, walk, crawl, skip, hop osv. -Kids English Zone 3 -Abracadabra og kopiark -Kids English Zone 2 -Sange og lege -Påklædningsdukker -Draw a monster - gruppearbejde -En tøjsnor med tøj og ordkort hænger i klassen 41 Åben uge 42 Efterårsferie Classroom Halloween Our house and family Christmas is coming! Navne på de forskellige ting vi har i klassen, og ting vi bruger, når vi går i skole. Halloween: Traditioner, ord der har med højtiden at gøre. Gruppearbejde: Præsenter og tegn din egen familie. Vi arbejder med et hus - indretning og rum. Vi snakker om jul, traditioner mm. i DK og Stor Britannien 52 Juleferie 1-3 Animals Navne på forskellige dyr og hvordan de lever. Hvad siger dyrene på engelsk? Har du selv et dyr, fortæl om det!! -Abracadabra og kopier -Ordkort klæbes rund omkring i klasse-værelset vi leger I spy with my little eye -Halloween pynt til vinduerne i klassen. -Kids English zone 8 -Storyline forløb over en familie og et hus -Små skuespil over familiens pligter og gøremål samt deres relation til hinanden. -Videokamera anvendes til optagelse af stykkerne samt til evalueringen. Julelege, skriver julekort, sange mm. -Kids English Zone 9 - Marmeduke bog og aktivitetskasse -Sange: Daddy s taking us to the zoo tomorrow, Old MacDonald m.m. -Spil og lege -PowerPoint om elevens kæleeller yndlingsdyr 4-5 Seasons/weather Months Days of the week Telling the time 6 Åben uge Årets årstider, måneder og klokken. -Kids English Zone 4 & 11 -Abracadabra og kopier -Vi laver ure af pap

18 7 Vinterferie 8-12 Food and shopping Navne på mad og drikkevarer måltider, penge, hvor køber man hvad, i hvilke butikker. Likes and dislikes 13 Påskeferie Cartoon Sprogtilegnelse ud fra native speakers A play Eleverne øver en rolle i et manuskript. 21 Åbenuge Cartoon Træning af kommunikative færdigheder og sprogtilegnelse ud fra native speakers. 26 Summer holidays Hvad skal man have med i sin kuffert? -Kids English Zone 7 -Vi laver butikker, hvor eleverne køber ind hos hinanden. -Videokamera anvendes til evalueringen. Wallace and Gromit in a Grand Day Out Vi laver rekvisitter og spiller for et publikum (4. klasserne?) Muzzy in Gondoland: Aktivitetskasse med tilhørende dvd Kopiark Materialer: Vi arbejder med: Abracadabra beginners til 3. klasse - Pupil s book Bookless Beginners som er en emneopdelt aktivitetsbog med kopiark. Big books og andet læsemateriale. Marmeduke som er en aktivitetskasse omfattende en aktivitesbog, sange, rim og remser, spil, posters og kopiark. Engelske børnesange. Evaluering: Løbende repetition af gennemgåede emner via samtale på klassen. Eleverne sætter særlig fine produkter fra engelskundervisningen i deres portfoliomapper fx opgaver, tegninger, overblik over engelsk kundskaber i de forskellige gennemgåede emner. Videooptagelser med efterfølgende samtale herom. Årsplanen er udarbejdet af MB og AH. Ret til ændringer forbeholdes. Svømning og Idræt Skolernes obligatoriske svømmeundervisning starter på 3. klassetrin. Klasserne tilbringer ca. 2/3 af skoleåret i svømmehallen og ca. 1/3 med idræt i hallen. Der udsendes information herom. Overordnede mål for undervisningen: Styrke elevernes motoriske udvikling Styrke elevernes kropsbevidsthed Styrke elevernes sociale udvikling Styrke elevernes kreative Idrætsundervisningen

19 Idrætsundervisningen Vi vil i år igen have fokus på Den gode kamp, herunder fair play. Det er vigtigt i idrætsundervisningen, at eleverne oplever fællesskab og medbestemmelse. Vi vil derfor så vidt det er muligt inddrage elevernes egne erfaringer fra klubliv. Der vil være en løbende evaluering i den daglige undervisning, enten med den enkelte elev eller med hele klassen. Det kan foregå enten ved at stoppe spillet eller ved dialog om spillet i slutningen af timen. Undervisningen vil have følgende indholdsområder: Løb spring kast Redskabsgymnastik Boldspil Lege Se endvidere Da klasserne også har svømmeundervisning, har vi ikke fundet plads til flere emner. Ret til ændringer forbeholdes. Svømmeundervisningen: Der arbejdes løbende med at give eleverne gode vaner med hensyn til opførsel og hygiejne i badet. I 1.lektion gennemgås nøje sikkerhedsregler og forskrifter for, hvordan eleverne skal færdes i badet. Skolen afstemmer løbende med Hinnerup - Badet for at have en ensartet holdning til disse vigtige sikkerhedsforanstaltninger. I skolens svømmeundervisning får ingen elever tilladelse til at opholde sig i den dybe ende af bassinet, før de har bestået en lille prøve. Prøven omfatter: 50 meter sikker svømning uden pause Dykning i den lave ende efter dykkerring: 1 lodret dyk + 1 dyk fra kant og ud på ca. 3 meter (uden dykkerbriller) Formål: Opnå sikkerhed for at eleverne er i stand til at klare sig selv på dybt vand, og at de kan svømme med åbne øjne under vand. I begynderundervisningen i svømning lægges der vægt på vandtilvænning, dvs. at gøre eleverne fortrolige med vandet gennem en masse forskellige lege- og vandaktiviteter. Vi bestræber os på at holde et højt aktivitetsniveau i timerne samt at give den enkelte elev udfordringer. Forskellige rekvisitter inddrages til støtte for indlæringen (f. eks. plader, slanger, luffer, bælter, svømmefødder, bolde og ringe ). Den egentlige svømmeindlæring påbegyndes ud fra elevernes forudsætninger. Crawl og brystsvømning gennemarbejdes som de to første svømmearter. Billedkunst Formål Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikationsog udtryksmiddel.

20 Sociale mål og adfærd i lokalet Undervisningen skal bære præg af en positiv og engageret tilgang til faget, således at eleverne får mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. For at tilstræbe ro, struktur og overblik starter timerne med en fælles snak. Her introduceres nye emner og teknikker samt status over elevernes arbejdsproces. Eleverne skal tage hensyn til og hjælpe hinanden, og i den forbindelse organiseres de i 4 5 mands grupper. Grupperne får faste pladser i lokalet, og der dannes nye grupper/pladser efter et halvt år (efter jul). Den enkelte elev har ansvar for at rydde op efter sig, men hver gruppe får et særligt ansvarsområde (fx vasken, borde, stole, gulvet, depotet, T-shirtene osv.). Efter hver dobbeltlektion evaluerer vi timerne i forhold til ro, samarbejde og ansvarsområder. Læreren anerkender gruppernes samarbejdsevner og engagement ved at tildele 1 2 grupper en stjerne (sættes ind i et skema) for deres særlige indsats den pågældende dag. IT og tværfagligt samarbejde Vi samarbejder med årgangens andre fag og lærere samt skolens emner i de åbne uger, så vidt det er muligt og relevant. IT inddrages løbende, når der er behov for det. Derudover undervises der i billedbehandling på computeren, når eleverne skal producere et digitalt billede i forbindelse med emnet dinosaurer (se skemaet nedenfor). UGE EMNE AKTIVITET/ MATERIALER Dørpynt: Ugler Optegning og klipning Ekstraopgave: af kropsdele. bogmærke Blomster Der arbejdes i stort format med stærke fedtfarver og Ecoline akvarelfarver. A3 kardus Julekalender Tema: Julelækkerier. Tusch på fortrykt julekalender Træer Et tværfagligt forløb med N/T. Indfarvning af A3 papir MÅL At øve sig i at bruge saks og egen fantasi i en bundet opgave. At udvikle en allerede given idé til at fremstille et fællesbillede til klassen. At arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering. At anvende og eksperimentere med en teknik med vandafvisende fedtfarver. At deltage i en tilbagevendende kulturbegivenhed på skolen. At fremstille en forestillingstegning vha. inspiration fra julekort, computeren og bøger. At fremstille skitser ved iagttagelse af træer i naturen og i kulturens EVALUERING Ophængning af produktet samt fælles samtale om arbejdsprocessen, indhold og form. Udstilling som vægtappet på biblioteket. Fælles billedsamtale om komposition og farvesammensæt -ning (kontrastog komplementærfarver). Løbende mundtlig evaluering med klassen og den enkelte. Klassesamtale om at arbejde på tværs af fagene. Udstilling i billedkunstlokale t. Udstilling i klasselokalet. Fælles samtale

21 1 5 Fantasidyr i ler med akvarelmaling (vand og malertape). Lys vinter-himmel danner baggrund for et stort træ, der trækkes op med en fin sort tusch. Et fantasidyr skitseres og anvendes som hjælp til at udforme dyret i ler Dinosaurbilleder Et tværfagligt emnearbejde med N/T. Kursus: At anvende et billedbehandlingsprogram Stilleben Iagttagelsestegning af opstillede motiv, optegning med sort tusch og efterbehandling med akvarelfarver Fællesprojekt med skolens øvrige billedkunsthold med ugler som tema. Evt. ståltråd og papmaché? Collage Eleven finder forskellige billeder i ugeblade, fra nettet m.m., der har med hans/hendes interesser at gøre. Hver elev får et farvefoto af sig selv, som skal indgå i collagen. billeder. At anvende mønstre og tegneteknikker (fx skravering) i arbejdet med tegningen. At anvende farvens virkemidler til at skabe stemning i billedet. At anvende skulpturmetoder som modellering, sammenføjning og udhugning. At hente inspiration i kunstbilleder af dyr og fabeldyr af blandt andre Hans Scherfig. At anvende computeren/ billedbehandlingsprogrammer til at fremstille en digital collage. At fremstille skitser ved at iagttage motivet. At vælge og blande farver i en passende lysstyrke. At eksperimentere med teknikken collage. At arbejde med former og komposition i billedfladen størrelsesforhold og placering af motiver. At arbejde i lag med forgrund, mellemgrund og baggrund. om tegneteknikker og stemningen i billederne. Løbende fælles og individuelle samtaler om arbejdsprocessen og teknikker. Gruppering af dyrene hvilke dyr hører bedst sammen og hvorfor? Løbende fælles og individuelle samtaler om anvendelsen af programmet samt komposition. Evaluering af hele forløbet vha. af logbogen. Løbende mundtlig evaluering. Udstilling i klasselokalet eller i årgangens fællesrum. De lakerede billeder anvendes som forside på porteføljemappe n. Eleven skriver en personlig evaluering af forløbet i logbogen overvejelser, arbejdsprocessen

22 , resultatet. SFO Vi er tre pædagoger (2 mænd og en kvinde) og 1 mandlig pædagogmedhjælpere tilknyttet dette års 3. årgangs SFO-team. Heraf har både to af pædagogerne og pædagogmedhjælperen tidligere været tilknyttet 3. årgang. Med udgangspunkt i Favrskov kommunes overordnede mål med børne- og ungepolitikken er visionen for SFO, at barnet oplever et trygt og stimulerende tilbud, der tilgodeser det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab. 1 På 3. årgang vil vi arbejde med øget medindflydelse, samt medbestemmelse. Der lægges op til at børnene frit kan vælge hvad de har lyst til at beskæftige sig med, uden at en af personalet nødvendigvis er igangsætter, men selvfølgelig er med på sidelinjen, hvor der er brug for det. Vi stiller større krav til, at børnene er lige så egnede til at rydde op efter endt aktivitet, som de er til at igangsætte. Derfor ligger en del af materialerne frit tilgængeligt. Vi har i år ingen faste temaer i vores årsplan. Dette for dels at give mere plads til selvbestemmelse og spontanitet, men også fordi vi har faste dage med svømning, lektiecafe og udedag på programmet hele året. Spontaniteten er vigtig for os alle, fordi den giver både børn og personale en god mulighed for frihed og udvikling i hverdagen. Børnene skal, i højere grad end tidligere, lære at træffe egne valg, hvilket de også rigtig gerne vil. Spontaniteten er en vigtig drivkraft som skal støttes og udbygges, idet den bl.a. er med til at udvikle børnenes selvbestemmelse. Det åbner samtidig større mulighed for at arbejde med det der rører sig her og nu. I aktiviteter og lege lægger vi op til, at der hele tiden er fokus på fairplay. Både i de lege børnene selv sætter i gang og de som er styret ved hjælp af en voksen. Børnene skal have styrket deres sociale intelligens, og skal lære at stoppe op når noget går skævt, tale sig til rette i stedet for at blive uvenner og ødelægge en god aktivitet. Udover en ugentlig dag med lektiecafé, vil vi give mulighed for at børnene i hverdagen har mulighed for sammen at læse lektier. Vi vil skabe en fysisk rolig base, hvor de andre børn skal respektere, at der er nogen der gerne vil lave lektier i SFO-tiden. 2 Op til forældresamtalen gennemgår vi, sammen med det enkelte barn et relationsskema, eller arbejder ud fra nogle spørgsmål. Disse er udgangspunkt for samtalen og med til at vise hvordan børnene har det og hvordan deres sociale relationer er. Se bilag Traditioner og højtider: Markerer vi på årgangen på forskellig vis. Kræmmermarked samt halloween i oktober, diskofest i januar, fastelavn i februar, samt de almindelige højtider som jul og påske. Der kan skabes pynt, ophæng samt dekorationer, males tønder, sminkes, og slås katten af tønden. Udklædning og masker kan kreeres, græskar kan udhules og der kan skæres ansigter i dem. Pynt og til jul, samt gaver og julebag. Forårspynt med påskeklip er ligeledes en mulighed. 1 Kvalitetsrapporten 2 Mål og indholdsbeskrivelser for Rønbækskolens SFO

23 Tid Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Traditioner og højtider Hele året: Kræmmermarked, Halloween, Jul, Diskofest, Fastelavn, Påske Vi markerer de forskellige traditioner og højtider på årgangen. Vi laver noget fælles med indskolingen og noget kun for 3. årgang Vi lærer børnene at købe/sælge samt genbruge egne ting på kræmmermarkedet At skabe en anderledes stemning ved de forskellige højtider og arrangementer med fest, sjov, hygge og uhygge i trygge omgivelser. At lære børnene om traditioner, hvor de stammer fra og hvorfor man holder dem. At få sjove og lærerige oplevelser gennem den kreative proces. At styrke samværet mellem børnene på tværs af årgangen At vi får så godt som alle børn til at deltage aktivt i processerne ved de forskellige arrangementer, både egne og de som er på tværs af årgangene i SFO Hvorvidt de har lyst til at være med til at skabe tingene bestemmer børnene selv, selv- og medbestemmelse: Men: vi forsøger at støtte, hjælpe og vejlede alle i at deltage vi viser ideer og forslag til valgmuligheder vi bruger litteraturen samt computeren til at skaffe viden om emnerne At børnene viser interesse for at søge viden om de forskellige traditioner og højtider. At børnene kender til hvorfor vi fejrer de forskellige ting Noterer erfaringer I dialog med børnene efter hvert arrangement. fra forløbene ned, så de kan korrigeres/videreudvikles kommende år. Sy-værksted / håndarbejde: Får eleverne først på skoleskemaet på 4. årgang, men vi ser hos, især pigerne, en stigende interesse for at kreere noget i stof og med garn. Vi vil prøve at lave nogle små, enkelte ting så børnene kan snuse lidt til de muligheder der er. Dette kan være små hæklede blomster, firkanter, syede poser til mobiltelefonen, eller lignende. Vi vil prøve at finde ideer til drengene, så deres interesse også vækkes. Sy-værksted / håndarbejde Tid Status Mål Hele året Vi har egen symaskine og vil anskaffe garn, hæklenåle samt strikkepinde. Vi har de nye strikkeringe. Vi har allerede set en interesse for disse sysler. Vi skal ikke indføre håndarbejde, men vise en anden form for kreativitet end de ting børnene plejer at beskæftige sig med. Vi har nogle meget kreative, initiativrige børn som gerne vil bruge deres hænder. At børnene bliver fortrolige med symaskinen, strikkepinde samt hæklenåle. At børnene stimulerer hinanden til at ville lære håndarbejde. At opdage at det ikke kun er piger der kan lave håndarbejde. At opleve man kan kreere noget der er anvendeligt til en selv. At styrke finmotorikken.

24 Tiltag Tegn Sørge for at der er materialer til at gennemføre nogle små opgaver, evt. ved hjælp af garn og stofrester børnene selv medbringer. Børnene viser interesse og eventuelt arbejder videre hjemme med tingene. Børnene selv kommer med forslag og ideer til hvad vi kan lave. Børnene kender forskel på de forskellige begreber indenfor de forskellige genrer. Evaluering I dialog med børnene, notere erfaringer ned efter hvert tema, så de kan korrigeres/videreudvikles kommende år. Lektiecafé: Vi vil i SFO støtte op om skolens faglighed ved at tilbyde lektiecafé. Vi vil bestræbe os på at støtte, vejlede og guide børnene i deres faglighed, så de på den måde kan møde velforberedt op i skolen bedst muligt. I dialog med børnene, lærerne og forældrene, ved vi hvad børnene har af hjemmearbejde, så vi på den måde kan støtte børnene med deres lektier. Vi vil ligeledes tilbyde børnene ekstra materiale og bøger til læsning. Lektiecafé Tid Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Fredag, en gang om ugen, tidsrum kl Og når børnene har behov for det, ved at en klasse er til rådighed til stille aktiviteter. Hele året. Vi skaber sammenhæng mellem skole og SFO, 3 ved at støtte børnenes faglighed og læring, så der er sammenhæng med undervisningsdelen, og det børnene laver i lektiecafeen. Styrke børnenes læring og faglighed. Styrkes børnenes sociale og personlige udvikling. 4 Støtte børnene så de møder velforberedt op i skolen. Styrke samværet mellem børnene på tværs af årgangen. Give børnene mulighed for lektiehjælp. Omdanne et lokale til lektie café, og skabe en hyggelig og god atmosfære. Styrke samværet mellem børnene på tværs af årgangen, ved at sammensætte børnene i mindre grupper med børn fra alle klasser. Børnene viser interesse i at lave lektier og læse. Børnene viser medansvar i at lave lektier. Børnene beder om hjælp til det, de finder svært. Børnene viser tegn på de er trygge ved lektiecafeen. Læreren mærker fremgang i børnenes læring. I dialog med børnene. I dialog med lærerne, forældre og klassens pædagog, når behovet opstår. Iagttage og observere børnene i lektiecafeen, notere i logbog. Løbende på teammøder, når behovet opstår (noteres i referat). Løbende i teamgruppen, når behovet opstår. 3 Mål og indholdsbeskrivelse for Rønbæksskolens SFO. Sammenhæng i børnenes liv 4 Rønbækskolens Kvalitetsrapport. Udvikling af barnets sociale kompetencer.

25 Tirsdagsturnering: Mange af børnene elsker konkurrencer af forskellig art, specielt hvis de har mulighed for at vinde præmier. På 3. årgang har vi det sidste år, med Søren som tovholder, haft en ugentlig turnering, hvor børnene kan dyste med- og mod hinanden i forskellige spil/aktiviteter. Udover selve spændingen og chancen for at vinde, lærer vi børnene god etik og moral omkring det at konkurrere. Respekt for hinanden og fairplay er derfor altid et fokusområde for os, når vi arrangerer turneringer med børnene. Samtidig er det en god aktivitet til at knytte sociale relationer på tværs af klasserne. Tirsdagsturnering Tid Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Hele året Udnytte og stimulere børnenes glæde ved at konkurrere. Bidrage til at børnene udvikler gode samarbejdsevner, empati og sans for fairplay. Hver tirsdag vil der, såfremt det er muligt, være en eller flere konkurrencer børnene kan deltage i. Eksempler på sådanne konkurrencer kan være: forskellige boldspil (inde og ude), wii- og playstation, krig med skumpile, forskellige spil mm. Konkurrencen sluttes altid af med præmieoverrækkelse, og der gives altid point for fairplay. Børnene udviser glæde og lyst til at deltage i turneringerne. Sker i dialog med børnene for hver endt turnering samt på årgangsmøder. Rollespil Live rollespil handler om eventyr, action, samarbejde, sammenhold og fantasi m.m. Via live rollespil kan man prøve at være en frygtindgydende ork, en fantastisk kriger, en magisk troldmand eller detektiv i en storby. Live rollespil drejer sig om at prøve at spille roller i forskellige situationer, og via dramaturgiske virkemidler kan emner som sammenhold, venner, samarbejde, ansvar osv., blive centrum for gode snakke og diskussioner skuespillerne imellem. Rollespil Tid Hele året. Status Mål Der er interesse i børnegruppen for kampe med sværd og at lege i et fantasiunivers. DRs Barda er stærkt medvirkende hertil. Lave et fantastisk univers hvor fantasien kan råde. Lave et fælles tredje mellem børn og voksne. Styrke det enkelte barns sociale status via roller.