FAGENE I GRUNDFORLØBET

Transkript

1 FAGENE I GRUNDFORLØBET Biologi i grundforløbet og i 1.g Nedenstående tager sit udgangspunkt i lærerplanens krav til kernestof. NV-forløbet bliver Mål på kroppen og her indgår skelet, muskler, fedt, åndedræt, kredsløb. Til dette laves nogle afsnit der i en kort version beskriver de enkelte dele, og dette kan suppleres med lærerbogen, hvis eleverne har biologi i forvejen. Alle 1.g elever har NV hele efteråret, men forløbet deles i to. NV-biologi skal køre sammen med fysik og vil ligge enten i den første del eller den anden del af semestret. I grundforløbet arbejdes med menneskets fysiologi og i den periode, hvor der er biologi i NV-forløbet, kan kredsløb og arbejdsfysiologi køre samtidig med NV-forløbet afvikles. I den anden del af perioden arbejdes med kost og fordøjelse og kønshormonregulering. Kost og fordøjelse eller kredsløb og arbejdsfysiologi vil så blive supplerende stof under emnet sundhed. Stof der læses i grundforløbet (efterårssemestret): Eukaryote cellers generelle opbygning og funktion Cellers energiomsætning (respirationsprocessen) Menneskets fysiologi: - oversigt over kroppens organsystemer (i sammenhæng med NV) - arbejdsfysiologi (i sammenhæng med NV) - fordøjelsessystemet - kost, herunder opbygning og biologisk betydning af kulhydrater, fedt og protein - kønshormonreguleringen hos mennesket Stof der læses i studieretningsforløbet (forårssemestret): Overordnet opbygning og biologisk funktion af DNA Prokaryote cellers generelle opbygning og funktion Eksempler på nedarvningsprincipper, herunder eksempler på arvelige sygdomme Eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelser Økologi med udgangspunkt i et konkret økosystem og med fokus på forskellige organismers tilpasninger og deres livsytringer, herunder fotosyntese Dansk i grundforløbet Kompetencekrav til grundforløbet i dansk Grundforløbet i dansk er i alt på 33 timer a 60 minutter svarende til lektioner a 50 minutters varighed. Grundforløbets hovedformål er at opbygge en række grundlæggende kompetencer indenfor nedenstående områder. 1) Genrekendskab

2 2) Tekstanalyse 3) Skriftlig fremstilling For at værne om den enkelte lærers frihed til at vælge tekster har vi fravalgt nøjere at bestemme tekstmaterialet. I stedet har vi fokuseret på en hensigtsmæssig progression og på de kompetencer, som eleverne skal være i besiddelse af efter et grundforløb. Ca. halvdelen af elevtiden på 25 timer anvendes i grundforløbet. 1) Introduktion til de skønlitterære genrer terminologi/sprogregistre/læsemåder Tidsforløb ca. 12 timer Det pædagogiske og didaktiske sigte er, at eleverne efter forløbet har kendskab til de tre storgenrer indenfor skønlitteraturen drama, epik, lyrik således at de er i stand til at definere samme at de får kendskab til en storgenrernes særlige karakteristika og den terminologi, man benytter sig af i forbindelse med analyser af samme at de bliver opmærksomme på, hvordan genrerne bruger sproget forskelligt og at det får konsekvenser for den måde, hvorpå de læses/opfattes Som en introduktion til forløbet foreslår vi, at eleverne præsenteres for en eller flere tekster, der bevidst skræver over flere genrer. En god tekst kunne være en af Gittes monologer. Teksten skal lægge op til en diskussion om, hvad en genre er og hvad vi bruger dem til. Få dem til at forstå, at vi læser forskelligt, afhængigt af genre. At vi har bestemte genreforventninger, som så indfries eller udfordres i vores læsninger af dem. Herefter kan vi gribe genrespørgsmålet mere systematisk an. Vi forestiller os, at eleverne gennem læsninger af eksemplariske tekster indenfor hver af de tre storgenrer får kendskab til følgende basale udtryk og elementer: Dramaet, der er beregnet for scenen, deraf betegnelsen skuespil, dramaets typiske opbygning, tekstelementerne replik og regibemærkninger og deres funktioner og det særlige forhold at fortællerens stemme typisk ligger i regibemærkningerne. Lyrikken det grafiske lag, det metriske lag: rytme og rim, det retoriske lag: gentagelser, modsætninger og ligheder, metaforer og metonymi. I forbindelse med prosaen henvises til parametrene i tekstanalyseforløbet. Måske kunne man vælge at gennemgå prosaen som den sidste storgenre for at sørge for at gøre overgangen til tekstanalyse mere glidende. I forbindelse med den systematiske gennemgang, forestiller vi os, at man behandler de forskellige genrers sproglige karakteristika. 2) Opbygning af et basalt analyseapparat i tekstanalyse Tidsforløb - ca. 12 timer Det pædagogiske og didaktiske sigte er, at eleverne efter forløbet har kendskab til et basalt tekstanalytisk begrebsapparat, ligesom de har opnået en fornemmelse for tekstanalysens elementer og progression, og hvordan denne forholder sig til kravene i forhold til de taksonomiske niveauer. Gennem læsningen af en eller flere prosatekster skal eleverne introduceres for en række basale tekstanalytiske parametre. Disse parametre skal danne grundlag for det videre arbejde med den litterære tekstanalyse i studieretningsforløbet. Vi forestiller os følgende parametre gennemgået:

3 - komposition - fortælle(r)forhold - personkarakteristik - tid, sted, miljø - sprog og stil - motiv, tema, budskab (gennem modsætninger) Desuden forestiller vi os, at eleverne løbende og i timerne udarbejder mindre skriftlige øvelser i forbindelse med indlæringen af begreberne For at sikre en vis konsistens i forbindelse med terminologi anbefales det, at bogen Litterær tekstanalyse af Keld Gall Jørgensen udgør fundamentet. Eleverne skal i denne forbindelse gøres bekendt med - progressionen i tekstanalysen gennem beskrivelse over analyse/fortolkning til perspektivering/vurdering - de taksonomiske niveauer - hvordan disse relateres til tekstanalysens progression. Forløbet tænkes afsluttet med en traditionel analyse-/fortolkningsopgave, og her kan tekstanalysens progression og de taksonomiske niveauer med fordel inddrages. Dette kan illustreres nogenlunde således: 3) Skriftlighed Den enkelte lærer bestemmer selv, hvordan der skal arbejdes med skriftlighed, og hvor omfangsrigt emnet skal være. Herunder kan man læse, hvad der står i vejledningen om skriftlighed i 1.g: I tilknytning til det generelle arbejde med skriftlig udtryksfærdighed afvikles i løbet af det første skoleår et særligt tilrettelagt forløb om skriftlighed, hvor eleverne introduceres til skrivning som både et sæt procesværktøjer og som noget, der skal føre til et afrundet produkt. I forbindelse med procesvinklen kan følgende elementer indgå: vekslen mellem brug af kreative skriveteknikker og kritisk-redigerende teknikker

4 brug af stikord (f.eks. brainstorming, mindmap og egentlig disposition) udformning af sammenhængende tekstudkast (f.eks. tænkeskrivning og egentlige kladdeudkast) brug af heuristiske metoder (dvs. metoder, hvor eleverne spørger ind til stoffet) skelnen mellem tekstens overordnede, globale dele (problemformulering, argumentation og dokumentation, vægtning af stof, adressatrelevans) etablering og justering af sammenhænge mellem form og indhold (disponering af stof, indledende og konkluderende afsnit, afsnitsovergange, detaljeringsgrad). I forbindelse med produktvinklen kan eleverne med fordel introduceres for et tekstlingvistisk begrebsapparat og herigennem opnå blik for teksters sammenhængskraft, fra sætningsniveau til afsnits- eller tekstniveau. Introduktionen til tekstlingvistikkens grundbegreber kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende begreber: hensigt, herunder fokus og en synlig rød tråd i fremstillingen tekstnorm: genrevalg og komposition kohærens: relationen mellem det overordnede emne og de underordnede temaer, herunder afsnitsinddeling, progression og relevans kohæsion: sammenbindingsrelationer mellem ordene i en sætning og mellem enkeltsætninger. De æstetiske og korrekthedsmæssige forhold (stavning og tegnsætning, de genrebestemte krav til ydre form og opsætning, korrekt henvisning til noter, kilder, litteraturlister osv.) indgår naturligvis med vægt, når eleven skal forholde sig til sin egen tekst som produkt. Engelsk i grundforløbet 1) Følgende grammatiske emner behandles: verbers tider verbalkongruens simpel/udvidet tid ordstilling genitiv I forbindelse med ovenstående foretages en ind- og udgangsscreening (medio august/ ultimo november). Som støtte for grammatikindlæringen rettes og kommenteres elevernes skriftlige arbejde. Elevtiden udgør 7,5 timer. 2) Tekstlæsning: På grundforløbet arbejdes der med følgende nogenlunde ligeligt vægtede genrer: poesi, novelle og sagprosa (fortrinsvis avisartikler). I forbindelse med tekstlæsningen præsenteres eleverne for basale tekstanalysebegreber og grundlæggende genrekarakteristika gennemgås, således at eleverne efter endt grundforløb er i stand til at påvise karakteristiske genretræk. Der læses et emne. 4) Eleverne undervises i brug af ordbog

5 Fysik i grundforløbet Følgende bindinger for undervisningen i fysik i grundforløbet gælder både for fysik B og C. 1. Der skal laves mindst to undervisningsforløb, der dækker emner fra fagets kernepensum: 2. Energi med et forløb om brintsamfundet. Via forløbet om brintsamfundet vil et af bekendtgørelsens perspektiver også blive tilgodeset: fysik set i relation teknologi-og samfundsudvikling og den tilhørende samfundsdebat. 3. Et emne der aftales mellem 1g fysiklærerne når planen for almen studieforberedelse for 1g foreligger. Emnet skal vælges, så det styrker fagligheden i det styrker fagligheden i det forløb i almen studieforberedelse hvor fysik deltager. Historie i grundforløbet 1: I alle klasser skal historisk metode (tekstlæsning, kildeanalyse, kildekritik, billedanalyse m.m.) være en del af undervisningen 2: I alle klasser skal It inddrages til informationssøgning. D) Idræt i Grundforløbet NB: Idræt bør revideres p.g.a. ændrede timetal i grundforløbet!!!! Generelle mål og indhold i idræt for hele gymnasieforløbet Under faglige mål for faget idræt opstiller bekendtgørelsen tre fokusområder: Fysisk aktivitet, teoriforståelse og træning Indholdsbeskrivelsen for den fysiske aktivitet er splittet op i følgende hovedområder: -Tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil. -Koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd. -Tekniske og taktiske færdigheder indenfor øvrige klassiske og nye idrætter. Herunder udvikling af kropsbevidsthed og evnen til at indgå i forskellige samarbejdsrelationer. Specifikke mål, krav og indhold i Grundforløbet For at indfri disse bekendtgørelseskrav og for at give eleverne et fælles udgangspunkt i de efterfølgende studieretningsforløb, vil undervisningen være målrettet mod basisfærdigheder indenfor følgende områder: 1. Boldspil. 2. Koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd 3. Kropsbevidsthed 4. Grundtræning For at opnå fælles færdigheder og kompetencer hos eleverne, er der i de efterfølgende bilag præciseret hvilke mål og indhold undervisningen bør/kan have. Den basale teori indenfor de enkelte områder introduceres for eleverne i et passende omfang.

6 Organisering Idræt i Grundforløbet har et omfang af 30 klokketimer. Heraf skal tages 6 timer til Almen studieforberedelse. De resterende 24 klokketimer er reelt 18 dobbeltlektioner á 100 minutter altså 18 ugers undervisning. Som udgangspunkt skal de fire forløb strække sig over fire gange to lektioner, fordelt på to lektioner pr. uge. Det giver 16 ugers undervisning. De resterende to uger er fleksible uger. Der undervises to klasser med tre lærere. Holdene inddeles herefter i tre kønsintegrerede hold på tværs af klasserne. Undervisningen tilrettelægges så de enkelte forløb råder over relevante lokaler. Der udarbejdes relevant undervisningsmateriale (idékatalog) til alle forløb. Grundlæggende boldtræning/boldbasis Hovedformålet med forløbet er træning af kompetencer, som er almene for alle boldspil, samt øge motivationen for boldspilsaktiviteter. Forløbet skal ikke koncentreres om et bestemt boldspil, men skal derimod sigte mod en bred vifte af boldspil. Det kan derfor være en fordel at bruge forskellige typer af bolde, alternative mål, scoringsmuligheder og regelsæt. Forløbet er med til at tydeliggøre, at idræt i gymnasiet er anderledes i mål og midler end træningen ude i sportsklubberne. De mange utrænede og usikre boldspillere vil have meget gavn af denne type af boldtræning. De får tillært nogle basale færdigheder og kan forhåbentlig modtage undervisningen uden nogle af de dårlige erfaringer fra de traditionelle boldspil, som mange bærer rundt på. Forløbet tager udgangspunkt i spilhjulet. Der vil over de fire dobbeltlektioner være fokus på tre elementer: Det tekniske-, Det taktiske- og Det sociale/psykiske element. 1. Det tekniske element: Boldtilvænning, afleveringer, modtagninger, driblinger. Teori: Spilhjulet. Herigennem anskueliggøres forløbets mål og indhold og en snak om forskellige kvaliteter i boldspil. Praktik: Der tages udgangspunkt i småøvelser, som alle har til hensigt at blive fortrolige med og forståelse for forskellige boldtypers form og egenskaber. Der skal leges. Der arbejdes med afleverings- og modtagningssituationer (mød bolden), præcision, tæmninger, driblinger. Småspil igangsættes for at anskueliggøre behovet for de trænede basale færdigheder. 2. Det taktiske element: Spilbarhed, bredde/dybde, temposkift. Praktik: Igennem forskellige øvelser fokuseres på hvordan medspillerne kan hjælpe boldholderen. Bevægelse i frirummet, komme bolden i møde, ryk i frie områder, tage ansvar for spillet. Der tales også om hvordan temposkiftet kan benyttes og hvordan man kan få placeret sig på holdet, så der skabes de bedste muligheder for sammenspil. 3. Det sociale/psykiske element: Kommunikation, samarbejde, rollefordeling, niveauforskelle, kønsintegrering. Praktik: Der laves samspilsøvelser hvor der veksles mellem verbal kommunikation og nonverbal. Der laves øvelser hvor samarbejde er en forudsætning for at spillet fungerer. Der tales om rollefordelinger, hvilket afprøves i spilsituationer. Der laves øvelser kønsadskilt og kønsintegreret, hvor der efterfølgende tales om fordele og ulemper. Spændingsniveau og selvhævdelsesbehov kan afprøves i forskellige spil/situationer. Kan efterfølgende give en snak om, hvilke kvaliteter der er gode at have som holdspiller. 4. Spilopgave: Udvikling af spil i grupper. Praktik: Med baggrund i den foregående undervisning skal eleverne forsøge at udvikle et spil, hvor de selv laver regler etc. Spillet forevises og afprøves. Koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd Formålet med de følgende fire dobbeltlektioner er at give eleverne fælles og basale kompetencer og redskaber at bygge videre på i idræt generelt, hvor koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd

7 er en del. Herunder grundtræningsprogrammer, opvarmningsprogrammer, rytmisk gymnastik og andre discipliner hvor disse elementer indgår. Desuden at give eleverne oplevelsen af at dette er en naturlig del af det alsidige idrætsfag, og at det både er sjovt og at det kan lade sig gøre at bevæge sig til musik uden at være superprof. Når vi inddrager det på dette tidlige tidspunkt i gymnasieforløbet kan det måske være medvirkende til at nedbryde de barrierer, fordomme og myter, der blandt visse elever kan være omkring bevægelse til musik. Netop derfor er det vigtigt at der tænkes i bevægelsesglæde frem for perfektion i dette tidlige grundforløb. Det er min erfaring at eleverne synes at det er skægt at se sig selv og hinanden danse f.eks. engelsk vals og onkelvals, som de kalder det, fordi alle stort set er på samme begynder/famleniveau. Der bliver som regel grinet en del Ved at begynde i de helt enkle rytme/puls, rum/retning øvelser kan en eventuel modstand og skræk sikkert undgås. Vi foreslår derfor en model, hvor der hele tiden bygges ovenpå ved hjælp af små enkle øvelser. 1) Rytme puls takter: Formålet er at give eleverne helt basale færdigheder, når det drejer sig om at bevæge sig til musik ved hjælp af enkle øvelser til forskellige musikgenerer (fødder, hænder, tromme osv.) Eftersom det er første gang, bør der nok indgå overvejelser over icebreakers i forhold til elever, der er fuldstændig uvante med at bevæge sig til musik. Eleverne kan i korte sekvenser af disse to lektioner arbejde i grupper. Kan foregå i det ydre rum. 2) Rum retning planer koordination: Formålet er at give eleverne bevidstheden om at der indgår rum,retning, planer og koordination, når der foregår bevægelse til musik og at afprøve forskellige varianter af disse i praksis. Herunder er det vigtigt at have plads og derfor er 1/3 hal et must. Dette tema kan også indeholde forholdsvise enkle øvelser med udgangspunkt i f.eks. et Labanskema, hvor eleverne også kan arbejde to og to i korte sekvenser, hvor de selv er kreative. 3) Traditionelle danse: Formålet er her at præsentere eleverne for forskellige traditionelle dansegenrer og at give dem oplevelsen af at det både er sjovt og at det kræver koncentration. Herunder kan indgå overvejelser omkring elementerne fra de to forrige gange, samt lidt om dansenes oprindelse, udtryk og kvaliteter. Her er det en pædagogisk pointe at kombinere f.eks. engelsk vals, salsa og jitterbug. Herunder er der mange muligheder, for blot at nævne nogle: Salsa, Samba, Cha cha cha, Engelsk vals, Tango, Rumba, folkedans, Jive, Jitterbug, Disco, Lanciers, street, hip hop, jazz. Hvis grundtrinene og enkle variationer skal øves og læres er det min erfaring at der højest kan arbejdes med to genrer indenfor en dobbeltlektion, men det afhænger selvfølgelig af holdets forudsætninger og motivation. 4) Mini-koreografier og show : Formålet med dette hovedtema er at give eleverne en oplevelse af at man sagtens kan lave en minikoreografi i grupper på baggrund af de tre forrige gange, hvor elementer frit kan kombineres til gruppens eget udtryk. Herunder kan man bygge de to lektioner op således at forskellige lærerstyrede øvelser til sidst sættes sammen som en helhed og præsenteres for de øvrige på holdet, der så skal forsøge at lære gruppens minikoreografi Kropsbevidsthed Formålet med nedenstående forløb er at lære eleverne basale elementer indenfor kropsbevidsthed. De skal gennem forskellige samarbejds- og individuelle øvelser få fornemmelse for deres egen krop i

8 forhold til balance, tyngdepunkt, spænding/afspænding, kraftoverførsel, koordination mv. Det er kroppen, der er i centrum, og i det omfang der inddrages redskaber / rekvisitter, er det til støtte for elevernes arbejde med deres egen krop. Nedenstående forslag til et forløb på fire dobbeltlektioner er udarbejdet sådan, at der de tre første gange arbejdes med kropsbevidsthed på forskellige måder. Den sidste gang skal eleverne selv lave en minipræsentation, der inddrager nogle af de elementer, der er arbejdet med forinden. 1. Kroppen i kamp: Kropskontakt i kampsituationen er naturlig og træner eleverne i at overvinde evt. berøringsangst. Ved at mærke hvordan det føles at kæmpe, gør eleverne erfaringer om deres egen krops muligheder og begrænsninger. Oplagt med både kønsintegreret og kønsadskilt undervisning. Ideer: Forskellige former for kamplege/ gladiatorkampe med et eller flere fokuspunkter (kropsspænding / afspænding, koordination, balance, styrke). Regler og rammer/rekvisitter kan ændres løbende, så elverne udfordres på deres respektive niveauer. Her er det også oplagt at inddrage etik, moral, ritualer, kropssprog En mulighed er også at lede eleverne udvikle deres egen kampleg. 2. Kroppen i balance og bevægelse: Her er tanken, at eleverne skal bevidstgøres om tyngdepunkt og balance i stilstand, om forskydningen af tyngdepunktet. Ideer: Fastholdelse af tyngdepunkt: kropsspændingsøvelser, akrobatiske momenter, håndstand, hovedstand, Forskydning af tyngdepunkt: håndstand håndstand-rulle hovedstand hovedspring 3. Kroppen på spring: Forskellige former for spring, hvor elementerne fra de foregående lektioner er grundlæggende elementer. Fokus er ydermere på kraftoverførsel og koordination. Ideer: Koordinations- og kraftoverførslesøvelser på airtracken, Møllevending, rondat, flyverulle, kraftspring, hovedspring, salto, mini-trampolin, En idé: at lade eleverne udvikle deres eget spring (over eller uden redskab) med tilhørende forøvelser, hvorefter de skal lære hinanden deres spring. Det er med til at bevidstgøre dem om kroppen i springets forskellige faser. 4. Forevisning af elementer: Eleverne laver (individuelt eller i grupper) en mini-opvisning for hinanden, hvor de inddrager nogle af de færdigheder, der er blevet arbejdet med de foregående gange. Her har de mulighed for at fokusere på deres individuelle styrker, også selv om der er flere der arbejder sammen. Desuden er det meningen at eleverne gennem forløbet bevidstgøres om at anvende en terminologi om det de laver. Træning og tests I dette forløb præsenteres eleverne for forskellige former for grundtræning og bevidstgøres om formålet hermed. Dette indbefatter også inddragelse af teori, samt anvendelse af fagterminologi. Der skal fokuseres på: Test af central udholdenhed: Bib-/pendultesten. Dette resultat giver således også et udgangspunkt for elevens senere arbejde med at forbedre egen træningstilstand gennem udvalgte fysiske træningsforløb. Muskelstyrke: Ideer: gentagelsesmetoden, pyramidetræning, isokinetisk træning ( håndklædetræning )

9 Muskeludholdenhed / kredsløbstræning Ideer: som cirkeltræning incl. brug af redskaber, pump med vægte/sten/elastikker Bevægelighed/smidighed/kropsholdning/koordination: Ideer: stretching / smidighedstræning, træning med lange elastikker (Thera-Band træningsbånd) Matematik i grundforløbet Indhold: regningsarternes hierarki, ligningsløsning med grafiske og simple analytiske metoder, formeludtryk til beskrivelse af ligefrem proportionalitet samt lineære sammenhænge xy -plot af datamateriale samt karakteristiske egenskaber ved lineære sammenhænge, anvendelse af regression forholdsberegninger i ens- og retvinklede trekanter og trigonometriske beregninger i vilkårlige trekanter IT-kompetencer: lineær regression. Afleveringer: mindst 2 rapporter plus et antal afleveringssæt således elevtiden bliver 25 timer i alt. Supplerende stof: bearbejdning af et autentisk talmateriale; evt. fra NV-forløbet. Bevisførelse: Eleverne kunne introduceres til bevisførelse f.eks. i forbindelse med lineære sammenhænge I grundforløbet skal der tilrettelægges undervisningsforløb, hvor der indgår datamateriale fra det naturvidenskabelige grundforløb eller fra det naturvidenskabelige fag på C-niveau, der er placeret i 1.g. Da alle eleverne har matematik samtidig med det naturvidenskabelige grundforløb, skal matematikundervisningen koordineres med det naturvidenskabelige grundforløb. Eleverne skal i nv kunne anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i naturen, hvilket er et område, hvor matematik og nv har en stor berøringsflade. Derfor gennemfører eleverne i matematik nedenstående forløb: 1) Koordinatsystemet og punkter 2) Den rette linjes ligning -proportionalitet 3) Grafen for den rette linje 4) Hvordan finder man sammenhængen mellem to størrelser? a. Konkrete eksempler på sammenhænge b. Målinger/målepunkter, hvad gør vi med dem? c. Hvordan finder man den bedste matematiske beskrivelse af sammenhængen? d. Hvordan laver man den bedste rette linje gennem målepunkterne (manuelt)? e. Hvordan kan vi bruge en computers regnekraft til at hjælpe os med at finde den bedste rette linje? Evt. regression i maple. I klasser der begynder med fys/bio-forløbet i naturvidenskabeligt grundforløb, skal der som noget af det første i matematik undervisningen gennemføres et forløb som dette.

10 Samfundsfag i grundforløbet Ideologier (baseret på Basissamf, kap. 2 om ideologier) Liberalisme økonomisk/politisk side social- og nyliberalisme usynlig hånd economic man Egoisme/ enhver sin egen lykkes smed Økonomiske incitamenter natvægterstat Konservatisme social- og liberalkonservatisme Forandre for at bevare Traditioner Mennesket svagt og ufornuftigt. Samfundet som en organisme. Socialisme reformisme og kommunisme Markedsøkonomi/kapitalisme Samarbejde stat/marked På c-niveauhold kan man desuden med fordel komme omkring den amerikanske, tyske og danske velfærdsmodel. Politik (baseret på Basissamf, kap. 4 om politiske aktører) Demokrati Demokratibegrebet (direkte/repræsentativt demokrati) Magtdeling: lovgivende/udøvende/dømmende magt Menneskerettigheder (herunder varetægtsfængslinger som eksempel) Det politiske kredsløb (baseret på Eastons model, herunder input/output) Flertalsvalg/forholdstalsvalg (herunder kredsmandater/tillægsmandater) Meningsmålinger Firepartisystemet og skiftet i 1973 generelt om danske partier Politiske aktører og processer i Danmark Partiernes valg af politik (baseret på Molins model) Kernevælgere/marginalvælgere (herunder politiske forbrugere ) Interesseorganisationer (gerne med skelnen mellem int.org., græsrodsbevægelse og NGO) Kanyleteori, opinionslederteori og markedsteori

11 Parlamentarisme (positiv/negativ) Dronningerunde Mistillidsdagsorden Magtdeling mellem folketing og regering Lovgivningsprocessen Begrebslisten skal gennemgås ved læsning af passende tekster (herunder artikler og tabeller). Eleverne skal trænes i tekst- og tabellæsning. IT introduceres desuden som arbejdsredskab på flg. områder: PowerPoint, materialesøgning (Skoda) og simpel brug af regneark.