This material will be made available in English, at the earliest possible date. Katastrofal Undervisning, udvikling af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "This material will be made available in English, at the earliest possible date. Katastrofal Undervisning, udvikling af www.aabnekort."

Transkript

1 Version 1.0 Dette oplæg er under stadig revision. Forslag til forbedringer og flere ideer til at bruge Hazard Cards i undervisningen, modtages gerne på Der kvitteres med tak og behørig kreditering for ethvert bidrag.

2 Critical science communication We at Learning Lab Denmarks Centre for Learning Games are of the opinion that we are witnessing a development, which not only calls for the attention of researchers, but also for an overall strengthening of the existing means of communication of technology and the natural sciences between government, the corporate world, researchers and the general public. We produce Hazard Cards in an attempt to experiment with new ways of communication, ways that may challenge traditional approaches to communication about technology; approaches that tend to focus on the advantages and overlook the disadvantages. At the same time the information contained in the cards is based on solid sociological research from the areas of risk assessment and organizational theory. This material will be made available in English, at the earliest possible date. Learning Lab Denmark, Center for Læringsspil Robin Engelhardt, PhD Lars Vilhelmsen, Cand Mag Julie Eckner Koch Hazard Cards koncept, udvikling og Research Katastrofal Undervisning, udvikling af Research Med hjælp fra Peter Skovgaard, INCUBEus Peter Brodersen, Korruption.dk Grafisk Design Web, udvikling og design 2

3 Katastrofalt Indhold Katastrofal Undervisning, kort 4 - den inspirerende indledning Teknologien og Risikosamfundet 6 - hvori emnerne risici og teknologi ridses op Overblik over materialerne 10 - der gennemgår formaterne materialet er formidlet i, hvad de hver især tilbyder og forslår anvendelser af det Kortene 10 Websiden 12 Materialer til udprint og udlevering 13 Opgave/aktivitetsforslag Fag og formål - kort 17 - giver en begrundelse for hvordan, hvorfor og til hvad Hazard Cards/Katastrofal Undervisning kan være relevant i folkeskole og gymnasium Engelsk 17 Samfundsfag 17 Fysik/Kemi 18 Derudover 18 Det hedder sig at vi i dag lever i et risikosamfund. Det vil sige et samfund som producerer mere tilfældighed end nødvendighed. Alt er indspundet i et uoverskueligt teknologisk netværk, så risikoen for små og store sammenbrud er vi nødt til at regne med. Tilfældigheden er kommet for at blive, det gælder bare om at gøre den så usandsynlig som muligt. - Arno Victor Nielsen i sin tale ved afsløringen af Hazard Cards Galleri Asbæk, tirsdag den 26. maj

4 Katastrofal Undervisning, kort Teknologiske uheld er blevet hverdag og alle kender til mindst ét større uheld, indenfor det seneste år eller to, hvor teknologien er svigtet en bil, der pludselig bryder i brand, et atom- kraftværk, der løber løbsk, et skib, der går ned. Imens jeg skriver dette, er man i Norge ved at undersøge en alvorlig fejl og et muligt udslip i en forsøgsreaktor. At det blot er en fejl blandt mange, ses tydeligt ved, at selvom eksperterne taler om et meget alvorligt uheld, så har omtalen af det været særdeles begrænset. Meget få der læser denne tekst, vil kunne huske det, når den publiceres. Vi omgiver os med teknologier, der er lige så komplekse, som de er nyttige, men heldigvis sjældent lige så farlige. Selvom de har en bagside, er det kun teknologiforskrækkede dommedagsprofeter, der ønsker tiden skruet tilbage. Samtidig er det dog vigtigt at diskutere teknologiens bagsider og lære af uheldene. Naturvidenskab og teknologi får større og større betydning for den måde vi indretter vores samfund på. I publikationen Fremtidens Naturfaglige Uddannelser (, 2003) blev det på den baggrund fremhævet, at indsigt i teknologi og naturvidenskab er nødvendigt for at borgerne kan deltage i demokratiet og handle informeret overfor teknologiens indtog i deres samfund. At det står i en visionsrapport for fremtidens naturvidenskabelige fag, er et udtryk for, at man ønsker, at naturfagene demonstrerer deres relevans personligt og samfundsmæssigt for elever og studerende. Når naturvidenskabens væsentligste udfordringer beskrives som at give borgerne redskaber til at handle i demokratiet og individuelt i naturvidenskabelige og teknologiske spørgsmål, samt vække interesse for naturvidenskab ved at vise denne relevans for borger og samfund, er det også et udtryk for at naturvidenskabens og teknikkens forvandling af samfundet, ikke skal sniges forbi borgerne. Hazard Cards (Learning Lab Denmark, 2004) er produceret med samme mål - at vække opmærksomhed og debat, også udover grupperne af i forvejen interesserede. Hazard Cards er en præsentation af kompleks viden i et overskueligt og æstetisk format, samt med en konstant menneskelig og samfundsmæssig vinkel. Det er valgt for netop at nå en bredere målgruppe og for at understrege, at teknologi og naturvidenskab altid anvendes blandt mennesker og med konsekvenser for 4

5 mennesker. Som oftest positive konsekvenser, heldigvis. Hazard Cards fremhæver de negative hændelser, både for at vi kan lære af dem og for at vi kan diskutere hvad og hvor meget det er rimeligt at begrænse teknologien, når vi nu også har så meget ud af den. Flyindustrien har enorme restriktioner og regelbyrder, og har dermed udviklet en af de sikreste teknologier i anvendelse, så begrænsninger og krav er ikke altid noget negativt for industrien. Ulykker pirrer vores nysgerrighed, præcis som gode fortællinger gør det, ved at prikke til vores frygt og lyst til at vide noget om det, der lidt for farligt, men som vi ønsker at kende til - fra sikker afstand. Dette korte oplæg er skrevet for at give inspiration til, hvordan man kan bruge kortspillet og websiden fra Hazard Cards, som et alternativt udgangspunkt for mundtligt og skriftligt arbejde i folkeskoler og gymnasier. Teknologi, naturvidenskab og deres påvirkning på samfund og mennesker kan være relevant i mange andre fag udover de naturvidenskabelige. Uanset hvor man finder anvendelse for materialerne, tror vi dog, at det vil være en fornøjelse, at dele de flot designede spillekort ud og henvise til de korte præcise artikler på hjemmesiden, som afveksling til lærebøgernes ofte lidt uinspirerede fremtoning. Over tre afsnit vil vi først præsentere emnet Hazard Cards behandler, dernæst give et overblik materialerne og prøve at inspirere til hvordan de kan anvendes, samt til sidst give en kort overvejelse af de faglige mål vi forestiller os man kan nå, gennem Katastrofal Undervisning. God fornøjelse Lars Vilhelmsen Center for Læringsspil Learning Lab Denmark 5

6 Teknologien og Risikosamfundet Uheldene rammer ikke i flæng. Nogen sørger for at det går galt, mens andre sørger over at det gik galt. Hasardkortspillet er et demokratiprojekt. Nogen løber en risiko, fordi sandsynligheden for at vinde er tilstrækkelig stor. Vo intet vover, intet vinder. Mens andre udsættes for stor fare, uden at få noget som helst til gengæld. - Arno Victor Nielsen i sin tale ved afsløringen af Hazard Cards Galleri Asbæk, tirsdag den 26. maj 2004 At 'nogen sørger for, at det går galt', er måske at sætte tingene lidt vel meget på spidsen, men ser man på de mange tilfælde af forsømmelse, tilsidesættelse af regler, ignoreren af advarsler og mange andre aktivt risikable handlinger, der har ført til dødelige katastrofer verden over, kan man i hvert fald sige, at mange ulykker kunne undgås, hvis de ansvarlige havde været netop - ansvarlige. Desværre er det ikke den eneste faktor, der udløser uheld. Mange moderne teknologier er så avancerede og består af, eller indgår i, så komplekse sammenhænge og processer, at det kan være umuligt at identificere alle svagheder og de endelige konsekvenser af en lille dels svigt i det store maskineri. Centralt i citatet og i anvendelsen af teknologi er det dog, at der er en stor gevinst ved at anvende teknologien, samt en risiko for at det går galt eller meget galt. Ulykkernes tidsalder Nye data viser at der i 2002 døde mindst mennesker som følge af menneskeskabte ulykker, hvorimod der døde som følge af naturkatastrofer såsom storme, oversvømmelser og jordskælv. På basis af de største databaser for verdens katastrofer, som går tilbage til 1970, har vi plottet kurverne i figuren på næste side. Den semilogaritmiske graf viser, at mens antallet af dødsofre for de værste år med naturkatastrofer falder eksponentielt, stiger antallet af dødsofre for menneskeskabte ulykker eksponentielt. Den gode nyhed er med andre ord, at vi er blevet meget bedre til at forebygge og yde nødhjælp til ofre for naturkatastrofer såsom oversvømmelser, storme og jordskælv. Den dårlige nyhed er, at antallet af ofre for de menneskeskabte, teknologiske katastrofer, stiger eksponentielt. Selv det mest konservative fremtidsscenario viser, at mennesker fra år 2010 vil have en større risiko for at dø af en større teknologisk katastrofe end af en naturkatastrofe. I de industrialiserede lande er denne grænse allerede overskredet for længst, især i betragtning af at de eksisterende data er meget mangelfulde (ulykker med 6

7 forsinket skadevirkning, fx via stråling, fejlmedicinering og forurening, er ikke medregnet) og i betragtning af at ulykker med mindre end 20 døde, som fx de fleste trafikulykker, heller ikke er medregnet i statistikken. Hvis vi troede at menneskehedens overlevelse var en kamp mod naturen må vi nu tænke om. Den primære modstander er mennesket selv. Forskningsgruppen for Matematik og Naturvidenskab mener at det en udvikling, som ikke kun kræver forskningsmæssig bevågenhed, men også en generel styrkelse af eksisterende kommunikationsformer om teknologi og naturvidenskab mellem stat, virksomheder, forskningsverdenen og offentligheden. Vi vil undersøge, hvordan man etablerer fora for relevant og kritisk videnskabsjournalistik, som kan imødekomme de nye udfordringer. Videnskabsformidlingen svinger i dag mellem to ekstremer. På den ene side har vi den klassiske ekspert- drevne kommunikationsform som udtaler sig autoritativt om de tekniske eller naturvidenskabelige aspekter, og som gerne mener at være i besiddelse af objektiv viden. Den anser de teknologiske ulykker som værende kortvarig støj på en ellers ren linje. På den anden side finder man den mistroiske eller angst- drevne formidling, som ernærer sig af sensationen og som gerne bruger modstridende oplysninger til at spekulere over konsekvenser og motiver. 7

8 Hazard Cards er et forsøg på at vise en tredje vej. Problemet er hverken eksperten eller sensationen, kun formynderiet, fordommene og fejlinformationerne. I en tid, hvor de menneskeskabte katastrofer bliver flere og flere, bliver udfordringen hurtigt at kommunikere relevante informationer af højest mulig kvalitet til skiftende målgrupper. Der skal skabes en stærkere integration af nye medier og et bedre samarbejde på tværs af institutioner og borgere. Og frem for alt kræver det en kritisk videnskabsjournalistik af høj kvalitet. Kun på den måde kan man gøre sig håb om at genindsætte et mere ærligt billede af naturvidenskabernes og teknologiernes rolle i samfundet. Og det vil måske også føre til, at anvendelsen af risikable teknologier i fremtiden bedre kan kontrolleres via de almene demokratiske beslutningsprocesser. Asymmetrisk fordeling af risici og gevinst Mange mennesker har sagt at Tjernobyl var en ulykke, som ventede på at ske. De mange ulykker og katastrofer i løbet af de sidste år (som fx Bhopal, Exxon Valdez, Estonia, Three Mile Island, Tokaimura, Eschede, Challenger, osv.) tyder på, at de har ret. Ligegyldigt hvor meget man sikrer teknologierne vil det gå galt på et eller andet tidspunkt. Ofte er netop introduktionen af nye sikkerheds- og aflastningssystemer årsagen til store ulykker - som det fx var tilfældet i de seneste strømsvigt i New York, Danmark og Sverige. Den stærke interne kobling i de komplekse og højteknologiske systemer vi omgiver os med, gør ulykker til en normal del af hverdagen i risikosamfundet. Ulykkerne er med andre ord ikke undtagelser som kunne undgås. De er en integreret del af det teknologiserede samfund. Man må derfor nøje afveje introduktionen af nye teknologier med deres fordele og ulemper. Mange stater og nye folkelige organisationer anser visse teknologier som fx atomkraft og human genetik som så farlige at de burde forbydes, præcis fordi deres fordele ikke kan opveje ulemperne ved en eventuel katastrofe, og fordi der i mange tilfælde findes mindre farlige alternativer. Omvendt er der mange nye højrisiko teknologier, især i medicin- og transportsektoren, som modtages med større begejstring, blandt andet fordi de repræsenterer en selvvalgt risiko, snarere end en påtvungen risiko. Et vigtigt redskab til en demokratisk stillingtagen til risici ved nye teknologier, kan være en skelnen mellem aktive risici og passive risici. Aktive risici er nogle risici vi selv (aktivt) tager og beslutter at det er det værd. Vi har en form for kontrol over dem, idet de er frivillige og vi har vurderet dem som nødvendige for at nå egne mål. Passive risici, derimod, har 8

9 vi ingen kontrol over. De er risici, der bliver påtvunget os uden at vi kan sige fra. Passive risici er typisk forbundne med at enkelte andre har større nytte og profit ud af teknologien, end det store flertal, der rammes af et eventuelt uheld. Kemi- branchens modvilje mod EU- regulationer på det kemiske område, kan tjene som eksempel. De fleste af os har formentlig en form for nytte af branchens produkter, men de risici vi løber med kemiske stoffer i vores nærmiljø, er umulige for lægmand at gennemskue, lige som vi heller ikke har nogen indflydelse på om man anvender det mindst farlige alternativ eller blot det billigste. Nytten, indflydelsen, kontrollen, usikkerheden og risiciene er asymmetrisk fordelt, mellem den kemiske industri og borgerne. Hele denne proces omkring nye teknologiers integration i samfundet, omkring deres demokratiske legitimering (eller mangel på samme) og problemstillingerne omkring forskellige befolkningsgruppers risikoforståelse ønsker forskningsgruppen for Videnskab, Teknologi og Læring, samt Center for Læringsspil på Learning Lab Denmark at gøre opmærksom på, gennem Hazard Cards. Vi beskæftiger os med vilje ikke med naturkatastrofer, og heller ikke med terror eller krig. Vi er kun interesseret i de katastrofer som er opstået som følge af menneskeskabt teknologi, det vil sige i skibskatastroferne og de dødelige kemikalier; transportulykkerne og fejlbehandlingerne; sammenstyrtningerne, usynlige stråler og alle de andre problemer med de apparater som vi omgiver os med. Vi er interesserede i hvad man kan lære af dem, hvordan man bedst oplyser om dem, og hvilke nye sociale problemstillinger de medbringer. Hjemmesiden indeholder desuden masser af uddybende informationer og links om de allerede beskrevne ulykker og katastrofer. Der vil være mulighed for at lave undervisningsforløb i Engelsk, Samfundsfag, Fysik, mm. ved hjælp af hjemmesiden, fx i forbindelse med informationssøgning om en specifik ulykke eller i forbindelse med tekniske, etiske eller organisatoriske problemer knyttet til de nye teknologier. 9

10 Overblik over materialerne Katastrofal Undervisning består af: o Artikler o Baggrund om hver katastrofe o Links til andre ressourcer Hazard Cards - kortspillet o Klassesæt med 2 spil udlånes fra ACU. o Eller købes på Materialer til udprintning o Findes på Handout til elever Kort præsentationstekst om Katastrofal Undervisning Katastrofal Undervisning, et inspirationsoplæg til undervisere (Denne tekst) Hazard Cards er meget lig en tekstsamling, blot med tekst og information fordelt på spillekort, websideartikler og pdf- dokumenter til udprintning. I dette afsnit gennemgås elementerne, deres indhold og perspektiverne at bruge dem til Katastrofal Undervisning. I de sæt med Katastrofal Undervisning, der er sendt ud til ACU'erne over hele landet, er der 2 sæt Hazard Cards, for at gøre det nemmere at bruge i klassen og muligt for eleverne at shoppe rundt i kortene uden alt for meget ventetid. Nedenfor gennemgås kortenes og websidernes opbygning, samt hvad de to formater tilbyder i Hazard Cards Kortene Kortene er det fysiske element i Hazard Cards, der kombinerer oplysning og kunstnerisk design, med en håndgribelighed og tilgængelighed, der appellerer til en umiddelbar nysgerrighed. De giver en hurtig intro til 37 forskellige begivenheder, der alle er teknologiske uheld. Ikke terror, sabotage, krig eller naturkatastrofer, men uheld, hvor teknologien svigtede eller havde uheldige konsekvenser. De kort du kan se her på siden, er et indspark i teknologidebatten. De skal ikke skabe frygt, men anspore til, at man tager stilling til den risiko, der følger med teknologien. Hvis ikke man debatterer teknologien åbent og demokratisk, skaber den frygt og mistro, i stedet for nytte. Men hvorfor lave et kortspil med katastrofer, død og frygt? Er det ikke lidt morbidt? Tjah, katastroferne, frygten og livene de tog, er fakta og kort- formatet er en anderledes måde at præsentere tal og viden på. Kortene pirrer nysgerrigheden, fordi vi alle sammen er en lille smule bange for at dø og de er spændende at læse, fordi de giver en 10

11 masse information på meget kort tid. Formatet, kortspillet som medie, er anderledes og måske lidt sjovt, men læsningen er absolut alvorlig. De centrale udvælgelseskriterier var følgende: Spillet skulle handle om ikke- intentionelle teknologiske uheld og ulykker. Der måtte ikke indgå materiale der omhandlede krig, terror eller naturkatastrofer. Alle verdensdele skulle være repræsenteret, ligesom både kendte og ukendte ulykker skulle indgå. Der måtte ikke indgå blødende kroppe, lemlæstede børn eller lignende sensationsprægede billeder. Årsagerne til ulykkerne skulle repræsentere hele spektret af mulige årsager. Alle de vigtigste teknologiske industrier skulle repræsenteres for at vise både ulemper og fordele for samfundet. Metoden med at oplyste blandt andet frygt, dødsfald og medieeffekt, har afstedkommet kommentarer om at være upassende, men er ikke valgt af sensationslyst. Hvert kort har fem kategorier: Hazard o Systemets kompleksitet, eksistensen af mindre risikable alternativer, produktionspres, forsømmelse Casualties o Eksakt eller estimeret antal døde og savnede Range o Geografisk rækkevidde Fear Factor o Ukendte risici, mangel på kontrol for lægmand, asymmetrisk fordeling af risiko og gevinst, forurening, samfundsmæssige omkostninger Media Effect o Graden af omtale i massemedier, samt webhits Flere detaljer på De fem kategorier udgør essentielle faktorer at sammenligne katastrofer på, hvis man skal undersøge eller formidle, hvad der går galt når teknologiske uheld opstår, hvilken effekt de har og hvorfor. Ved at kvantificere dem som sammenlignelige værdier, får man et hurtigt overblik, der gør det let at sammenligne de forskellige hændelser og undersøge deres ligheder. Man kan derved også undersøge om folk er bange for (Fear Factor) for farlige teknologier (Hazard) eller frygten ofte er ubegrundet - eller om antallet af døde 11

12 (casualties) medfører en høj medieeffekt (Media Effect). De fleste vil sikkert blive overraskede over, at: ja, almindelige mennesker er mest bange for de mest risikable, eller dårligst administrerede, initiativer og nej, det er ikke antallet af døde, der skaber omtale i medierne. Kategorierne giver de nøgne facts, så tæt på dem som man kan komme, og teksten under dem, giver en kort indføring i hændelsen. Tekst, design, illustration og kategoriernes usentimentale værdier har til hensigt at provokere opmærksomheden, så det er ikke overraskende at nogle føler det er stærke sager. Det er alternativ og engagerende videnskabskommunikation. Kort, klart og utraditionelt skal det lokke læseren til at samle kortene op og så skal det være let at overskue informationen. Derfor er kortene valgt. Det tager ikke et halvt minut at få et indtryk af det enkelte kort og hændelsen bag, så det er oplagt lige at kigge på det næste også. Så snart man har set mere end et kort, kan man begynde at gætte på sammenhængene mellem hændelsen og værdierne i kategorierne. Det kan være starten på en af de mulige debatemner kortene kan rejse eller på at undersøge det nærmere på websiderne under Websiderne På er der mere at læse om hver af kortene, under linket Cards. Hvert kort har her en tilhørende artikel, der på en halv til en hel normalside, beskriver hændelsesforløbet, teknologien, forhistorien og andre relevante detaljer. Denne tekst suppleres af en graf der sammenligner Hazard og Fear Factor, et verdenskort, der placerer uheldet geografisk, samt links og referencer til alt fra officielle dokumenter og videnskabelige artikler, til websider fra private og interessegrupper. 12

13 Kortene er endvidere inddelt i grupper af teknologier, såsom lufttransport, kemisk industri og bygninger. Research er overskriften for det område, hvor kortenes kategorier, den videnskabelige baggrund for Hazard Cards og artikler om teknologierne, risikovurdering, mm. kan findes. Dette materiale rækker fra enkle beskrivelser til gennemgange af videnskabelige teorier, og lige som med linksne fra Cards- området, vil der være noget, der er over niveauet for folkeskole- eller gymnasieelever. Opfordringen er, at bruge det der fungerer og lade eleverne læse efter deres lyst, da de så måske kaster sig ud i noget svært, men er motiveret til at fuldføre alligevel. Create giver mulighed for at lave egne katastrofekort og Play er et lille spil, hvor man kan spille med Hazard Cards imod computeren. Er man blevet interesseret i at eksperimentere med kortspilformatet - og lade eleverne lave kort om de tekster, de læser i dansk, eller om planeterne i solsystemet - anbefaler vi at man besøger hvor man kan lave kort om alle emner og som lærer kan oprette en gruppe for sin klasse og give kortskabelse som skriftlig opgave. About og Contact giver de sekundære oplysninger om skaberne, brug af Hazard Cards og andet der ikke er direkte relateret til teknologi, risici og teknologiske uheld. Tilsammen udgør kortene og websidernes materiale et omfattende overblik over teknologiske uheld fra den nærmeste fortid. Der er mulighed for inspiration, dybere læsning, forfølgelse af links og spor, i et omfang der passer til den opgave man stiller sine elever. Hazard Cards er en samling viden på tekst og billede, som eleverne får det største udbytte af, hvis de har et fokus at læse efter. Materialer til udprint og udlevering På forefindes, under Catastrophic Teachings, et handout man kan give sine elever, som introduktion, denne inspirationstekst, samt en præsentationsfolder, der kort introducerer Hazard Cards og Katastrofal Undervisning. Teksten til eleverne er en kort intro til kortene, motiverne for at producere dem og hvilke materialer, der er tilknyttet kortene på Intentionen med teksten er at gøre eleverne nysgerrige efter at læse materialet. Hvis man uddeler teksten til eleverne, i farver eller pr. mail, dagen før man vil bruge det, er det ikke usandsynligt at de selv kigger på kort, webside og artikler. Det er vores erfaring, at børn helt ned til 10 år, samt et stort flertal af de voksne, læser kortene med interesse, så snart de opdager dem og derfor vil det ikke være overraskende hvis en stor del af eleverne vil gøre det samme, når de er blevet præsenteret for muligheden. 13

14 Præsentationsfolderen er tænkt som en mulighed for at sende, printe eller på anden måde vise kolleger eller andre, der kunne være interesserede, at Hazard Cards og Katastrofal Undervisning eksisterer. Inspirationsteksten er den du læser lige nu. Den har som formål at inspirere til at bruge Hazard Cards i undervisningen, mere end at være en vejledning til lærere. Vi tror at langt de fleste undervisere kan se perspektiverne i emnet og formatet det præsenteres i, så derfor søger denne tekst at skabe overblik over mulighederne, indholdet og inspirere til brug, i stedet for at udpinde en helt bestemt anvendelse blandt de mange mulige. Teksten indeholder også refleksioner over trinmål og aktiviteter/opgaver, men som inspiration, mere end instruktion. 14

15 Opgave/aktivitetsforslag Da Katastrofal Undervisning er at sammenligne med en tekstsamling eller et supplerende emnemateriale, er det muligt at lade det indgå i mange forskellige fag og aktiviteter. I næste afsnit, 'Fag og Formål - kort', præsenteres de fag og mål det er oplagt at bruge Hazard Cards til. I dette afsnit gives et par ideer til, hvilke aktiviteter man på tværs af fag kunne forestille sig at bruge Hazard Cards i. Da vi formoder at de fleste lærere er fulde af gode ideer til at aktivere eleverne, er der ikke tale om alenlange, grundige beskrivelser, men i stedet kort og præcis inspiration til hvordan man kan få en anderledes undervisningsoplevelse ud af at udnytte Hazard Cards' formater. Emnets muligheder Selvom teknologi og samfundsforhold er dominerende, bør man ikke blot overlade Hazard Cards til Fysik og Samfundsfag. Emnet er for de fleste interessant i sig selv, da risiciene jo angår os alle personligt og derfor vil det kunne udgøre et engagerende debatemne i flere fag. Da kortene er på engelsk, vil Engelsk være et oplagt fag at bruge dem i, som en afveksling fra fiktionen og de britiske samfundsforhold. Sagtekster er for mange elever en kedelig genre og Hazard Cards kan være en overraskelse, der giver lidt mere lyst til opgaven. Kortenes matematik Hazard Cards sætter tal på frygt, rækkevidde, medieomtale, ofre og risikoen bag hver katastrofe. Både i Samfundsfag og Matematik kan kortenes 5 kategorier danne et interessant udgangspunkt for bearbejdelse af kortenes sandhedsværdi, de samfundsforhold statistikkerne afspejler eller de matematiske udfordringer i at beregne på virkelighedens altid komplekse forhold. På forefindes en beskrivelse af hvordan kortenes værdier er beregnet og hvorfor disse metoder er fundet tilstrækkelige. Dels kunne man undersøge svaghederne i metoderne eller man kunne prøve at lave lignende beregninger på andre uheld. Appetitvækkere Kortene giver et meget hurtigt indblik i hvert uheld og det er oplagt at starte en proces, der skal lede til et mundtligt oplæg eller en skriftlig opgave, med at dele kortene ud i klassen. Med to spil Hazard Cards i en klasse, skulle alle have mulighed for at vælge bredt blandt uheldene. Eventuelt kunne man inddele klassen i 4 grupper, hvor hver elev i gruppen skal vælge to kort at præsentere, meget kort, for de andre. Derefter kan man så gå videre til at alle vælger hvad de vil arbejde med og først derefter introducerer man websiden, med dens baggrundstekster, links og beskrivelser af videnskaben bag. Som en yderligere appetitvækker er der lavet et Elev Handout, der introducerer kortene, websiden og problemstillingen, kort og præcist, og som eventuelt kunne uddeles dagen før man introducerer kortene. 15

16 Interessante spørgsmål Følgende spørgsmål kan indgå i behandling og undersøgelse af Hazard Cards' emne, hvad enten sigtet er undersøgelse af matematikken bag, debat af teknologiens udbredelse og risiko eller en fokusering af en læsning af sagtekster. Hvornår er man for forsigtig? Hvilken teknologi er du selv mest utryg ved - og er det velbegrundet? Hvilke risici accepterer du selv hver dag? o Hvorfor? Hvor I verden tror du der er størst risiko for uheld? o Europa/USA, hvor teknologien er overalt? o Udviklingslandene? o Asien? o Rusland? Hvem er bange for teknologien? o Hvorfor? o Hvad er forskellen på frygt og kritisk stillingtagen? Kan man opfinde en teknologi, uden også at opfinde dens uheld? o Hvad bliver det næste? o Nanoteknologiens uheld? o Robotternes uheld? o Genteknologiens uheld? o Og hvad betyder det, i forhold til fordelene ved at bruge de teknologier? Hvilke sammenhænge kan du finde mellem de forskellige Hazard Cards? o Hvad udløser en høj Media Effect? o Afspejler folks frygt, Fear Factor, teknologiens kompleksitet og potentielle katastrofe (Hazard)? Hvilke teknologier bruger du selv meget? (Elektronik, kemi, transport, medicin, etc.) o Hvilke fordele giver det dig? o Hvilken risiko udsætter de dig for, tror du? o Er det det værd? Åbne Kort er en videreudvikling af Hazard Cards, der gør det muligt at skabe egne kortspil om et hvilket som helst emne, samt lave baggrundsartikler til alle kort, lige som på hazardcards.com. Kort og websider kan også downloades som.pdf og printes ud, som en alternativ præsentation af emnet. Har man fattet interesse for de formater Hazard Cards anvender i sin formidling, kan man på eller under finde inspiration til at skabe egne kortserier, samt på bruge alle de nødvendige webværktøjer i et lettilgængeligt design. 16

17 Fag og formål - kort Hazard Cards er et forsøg på at vække opmærksomhed og kommunikere videnskab på en anderledes, overraskende måde. Opmærksomhed og overraskelse er altid gavnligt i undervisningen, ikke mindst hvis det er hos eleverne at det vækkes, og Hazard Cards kan sikkert bruges på andre og flere måder end vi forestiller os. Der er dog nogle muligheder, som vi finder oplagte. Nedenfor gennemgås en række mulige faglige perspektiver på Hazard Cards, der ligger indenfor de faglige mål i folkeskole og gymnasium, og hvis relevans vi finder tydelig, uden en meget lang opremsning af faglige mål for uddannelsestrinene. Engelsk Hazard Cards er skrevet på et engelsk, der i kompleksitet rækker fra kortenes forholdsvis nemme og korte tekster, til det sværere sprog i artiklerne om risikovurdering og teknologier. Et eller flere kort kan måske i sig selv være et fint materiale for en kort fremlæggelse i folkeskolen, hvor teksterne begrænsede omfang, gør det overskueligt at tage ordbogen frem, hvis det er lidt svært. Med en tilknytning af baggrundsartiklerne om kortene og evt. også videnskaben bag, eller nogle af linksne på websiden, kan man øge sværhedsgrad og relevans langt op i gymnasiet. Hazard Cards er konstrueret til at skabe debat og lyst til at tale og fortælle, samt ikke mindst læse, så når det gælder f.eks. de kommunikative færdigheder, kan det være en oplagt motor for lysten til at tale, læse og forstå. Vi kender til børn helt ned til 10- års alderen, der har læst alle kortene, af ren nysgerrighed. I folkeskolens klasse og i gymnasiet kan den nysgerrighed anvendes til at pirre en lyst til at fortælle det videre. Med de mange forskellige kort, vil alle have noget at fortælle, som de andre ikke kender til, og vil finde interessant. Man kan dele kortene rundt, så alle kan vælge et eller flere de vil undersøge nærmere, eller man kan lave gruppearbejde, hvor hver gruppe får en af kortgrupperne (skibsfart, atomkraft, etc.) at behandle og formidle til de andre. Netop kombinationen af websider, links til videre læsning og de fysiske spillekort, giver en mulighed for at lege med f.eks. måden at fordele/vælge det der skal arbejdes med. Kortene og baggrundsartiklerne er tekster og således åbne for brug i engelskundervisningen, på linje med alle andre engelske tekster. Forskellen består mest i, at de kombinerer den pirren af frygten for død og katastrofe, som mange fiktionsværker også leger med, med kunstværkets æstetiske virkemidler og faglitteraturens saglighed og sprog. Samfundsfag I samfundsfag kan Hazard Cards på samme måde blive et overraskende indslag, der giver lyst til at debattere og undersøge. Menneskets forhold til naturen eller det demokratiske underskud i indførslen af nye teknologier, samt distributionen af risici versus gevinst derved, er oplagte emner at bruge Hazard Cards indenfor, lige som teknologiens forandring af vores samfund eller risikosamfundet er det. 17

18 Hazard Cards er skabt for at skabe debat om teknologiens gavn og omkostninger for samfundet. Debatten og indsigten i teknologi er vigtige elementer for demokratiet i et højteknologisk samfund, og de udfordringer dette stiller, er et oplagt emne at tage op. I gymnasiet kunne man med fordel bruge de teknologiske uheld som indgangsvinkel til at diskutere forsigtighedsprincippet, som det praktiseres i EU. Hvordan kan vi afveje fordele og ulemper, når risici og udbytte ofte er ulige fordelt og det kan være meget svært for den almindelige borger at vurdere en kompleks teknologi? Industri og økonomisk magt spiller en afgørende rolle, når ny teknologi indføres i samfundet, og politikerne står i et dilemma om at sikre borgernes muligheder, fremtidige jobs og sikkerhed mod ulykker, der kan være svære at forudse. Nye teknologier kan radikalt ændre forholdene i samfundet og vi har endnu kun set en flig af hvad eksempelvis Internettet vil betyde for magtforhold og arbejdsliv - og vi aner ikke hvad internettets ulykke består i. Fysik/Kemi I fysik vil Hazard Cards oplagt kunne bruges til at åbne for emner om teknologiens og videnskabens samfundsmæssige betydning. Som nævnt i indledningen til dette oplæg (s. 4), er en af naturfagenes vigtige udfordringer, på tværs af uddannelsestrin, at uddanne borgerne til at kunne indgå i teknologidebatten. Ikke for at blæse katastroferne op, men for at lade eleverne veje se vigtigheden både af debatten og af dygtige fysikere og kemikere, for at minimere teknologiens skygger og nyde dens positive bidrag. Hazard Cards kan udgøre et farverigt og tankevækkende indslag i undervisningen, der kan vække også de elever, der ellers ikke kan se den store vigtighed i fysikken og kemien. Hverdagens teknik og miljøbelastninger er oplagte at behandle sammen med Hazard Cards, lige som et fænomen som teknologiforskrækkelse og dets baggrund kunne være det. Hovedfokus for projektet har været debatten og teknologien i samfundet, så for fysikken og kemien er det primært en perspektiverende inddragelse, vi forestiller os, man vil kunne anvende materialet til. Derudover Mere perifert, men ikke uden muligheder, vil det være at inddrage Hazard Cards i undervisningen i Dansk og Matematik. I matematik kunne man tage fat på de udregninger og metoder der er blevet anvendt til at kvantificere katastroferne i Fear Factor, Hazard og Media Effect. Matematikken er i sin abstrakte form så vidunderligt konsistent, men når frygt og risikoen i komplekse systemer skal omsættes til tal, bliver den mere blød. Det kunne være en åbning til at behandle statistik eller matematikkens præcision overfor virkelighedens kompleksitet. I Dansk kunne man tage selve mediet Spil op, eller analysere måden Hazard Cards anvender spil på. Det skal ikke være nogen hemmelighed at kortene er væsentligt mere interessante at læse end at spille med, så hvorfor lave et kortspil? Svaret er, at spil kan være fantastiske til at formidle det vigtigste i et emne, på en let overskuelig måde. I Hazard Cards viser det enkelte kort, udover den specifikke tekst, 5 kategorier man kan bruge i sammenligningen af teknologiske uheld der er sket - eller kunne ske. Et enkelt kort giver, i forhold til sit omfang, en omfattende mængde information, og har man lært at læse et, kan man hurtigt læse dem alle. Spil som formidlingsform, og med perspektiver til andre mere videnstunge spil, såsom computerspillene Civilization eller Europa Universalis, 18

19 kan tages op, og med Hazard Cards kræver det ikke særlige computere eller mange timer at sætte sig ind i spils muligheder for formidling. Er der interesse for selve formen, kan man prøve at lave sine egne vidensformidlende kortspil, til alle fag og emner, på 19

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003 Underviser: Christian Schulz Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 9 11,3% Gode 53 66,3% Middel 17 21,3%

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Projekt faglig formidling

Projekt faglig formidling Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL! Uddannelsesleder Marianne B. Johansen Tlf. 8923 4017 mbj@silkets.dk

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere