Digitalisering på skoleområdet. BKF Fællesmøde

Transkript

1 Digitalisering på skoleområdet BKF Fællesmøde

2 Rammen Faghæfte 48 it er et mål i sig selv KL-strategi-vision: At daginstitutioner, folkeskoler og biblioteker udnytter teknologi til at øge børn og unges læring og dermed skabe mere kompetente børn og unge. At alle ledere og medarbejdere har viden om og kompetence til at udnytte teknologien på deres fagområde. Lokale strategier som oftest handler om at it skal være en naturlig og integreret del af dagligdagen og (såvidt muligt) skabe mere læring, mere motivation, mere differentiering.

3 Eksempel på lokal strategi

4 Målet IT som kvalitetsunderstøttende element vi gør noget andet, og det giver positiv effekt på kerneydelse (læring, dannelse) IT som effektiviseringselement vi gør noget andet, og det sparer tid/ressourcer

5 En vision? Det er tirsdag morgen, og Peter sidder i bussen på vej til skole. Han tjekker lige sin side på skolens netværk og kan se, at der er en besked fra læreren om, hvad dagsordenen er for dagens undervisning. Læreren har lagt det ind aftenen før. Fedt at man lige kan begynde at tænke over det inden vi begynder, tænker Peter. Og skynder sig så i øvrigt at læse den vittighed, som læreren også har lagt ind. Han tjekker også lige, at de andre i hans dansk-gruppe rent faktisk hár været inde og se den tekst, som han lagde på intranettet aftenen før. Yep og to har faktisk kommenteret og ændret lidt i den. 5 minutter før timen begynder starter læreren noget afslappende musik via sin computer og den interaktive tavle. Samtidig dukker dagsordenen for undervisningen op på tavlen. De fleste begynder at sætte sig ved deres borde, tænder for deres pc (næsten alle har deres egen med hjemmefra, og resten har lånt en af skolens) og småsnakker ellers bare. I dag står der dels komma-træning, dels projektarbejde på dagsordenen. Læreren starter med at gennemgå kommareglerne på tavlen og viser nogle eksempler. Grundled og udsagnsled osv. En fin lille visuel præsentation, tænker Peter, men synes nu også at læreren kunne trænge til at blive bedre til det med multimedier Så starter komma-opgaven, som hver elev arbejder med på deres skærm. Der er forskellige niveauer og opgaver, og når man har svaret, kan man selv og læreren bagefter se, hvilke fejl man lavede. Så skal vi nok i morgen bruge noget tid på at samle op og træne det, som flest havde fejl i, tænker Peter, mens han taster videre. Efter pausen, hvor Peter og tre andre fik tilkæmpet sig retten til at spille WII via den digitale tavle, skal der arbejdes i projektgrupperne. Peters gruppe er i gang med at lave en hjemmeside om forfatteren Dennis Jürgensen. Både tekster, anmeldelser og så en lille vampyrfilm. De havde også fundet noget om fantasy-genren på nettet, men læreren havde kommenteret, at det her vist var plagiat. Man må da heller ingenting I engelsk er der to klassekammerater der fremlægger noget om terrorisme, som de har arbejdet med. Det hele bliver optaget, og bagefter skal læreren og to andre give konstruktiv kritik af fremlæggelsen. Filmen bliver også sendt over til venskabsklassen i Holland, som så også kommenterer. I billedkunst skal alle på virtuelt besøg på guggenheimer-museet i New York, hvor der er en særudstilling om Andy Warhol. Klassen arbejder nemlig med et pop-art-tema lige nu. Senere på dagen er det lektietid. Peter tjekker klassens intraside og kan se, hvad der skal læses. Heldigvis har engelsklæreren også givet besked om, at man skal bruge noget tid på at spille Gentleman. Faktisk et udmærket spil, hvor man kun kommer igennem banen, hvis man svarer rigtigt på en række spørgsmål og staver det korrekt.

6 Udfordring på rammeniveau Undervisning forstås som klasseundervisning, klassestørrelse er bundet og dermed også lærernormering. Funktionsoverenskomst så undervisning (faglig læring) varetages på lærervilkår Hvilke udfordringer oplever I der er på rammeniveau?

7 Udfordring på praktisk niveau Investeringsbehov (basis + kontinuerlig) til udstyr Driftssikkerhed og support Elektricitet, ledninger, sikkerhed/opbevaring, forsikring m.v. Den teknologiske udvikling sker hurtigere, end skolerne kan nå at følge med Hvilke udfordringer oplever I på det praktiske niveau?

8 Udfordring på pædagogisk niveau Begrænset evidens for, at øget it-inddragelse giver øget læring. Ikke en omkostningseffektiv tilgang. Medfører lærerne føler ofte it er en ekstra-opgave. Lærerne føler sig ikke trygge med it: Brugen af de nye materialer sætter lærerne i en ny rolle i forhold til eleverne, idet mange af de nye materialer åbner for, at eleverne kan påvirke undervisningen i en helt anden grad end tidligere. Mange lærere er ikke it-kompetente, og slet ikke itdidaktik-kompetente. Stor mangel på dansksprogede programmer på tilstrækkeligt kvalitetsniveau. Og de er dyre. Hvilke udfordringer oplever I på det pædagogiske niveau?

9 Muligheder for øget digital teknologianvendelse? Digitale læringsmidler (Education Store + alle materialerne) Stordrifts-undervisning (læsebånds-stordrift, fjernundervisning, genbruge filmede oplæg, træningsopgaver, it-baseret undervisning udenfor klasselokalet, trække på de utallige internationale eksempler på engelsk) Kommunikation (er i vid udstrækning fuldt udnyttet via skoleintra, hjemmesider m.v. dog muligvis potentiale på klub-området) Ændrede læringsformer dvs. øget elevudbytte fordi undervisningen er mere differentieret og målrettet (mangel på programmer og viden?). Fx brug af computerspil og færdighedstrænings-programmer Idræt/bevægelse brug wii m.v. som element i fysisk udfoldelse for herved at øge sundhedsniveauet. Specialområdet her synes der at være et vist potentiale som pt. undersøges nationalt. OG???

10 Eksempler fra Frederiksberg It-patrulje Udeskole med it Læsetræning m.v. med cd-ord Evaluering og dokumentation med billeder It-kørekort i sfo Tablet-computere i indskolingen Systematisk it i alle fag på udskolingsskole

11 Hvordan kan vi udvikle nye ideer? Inspiration fra hinanden (regionalt, nationalt) Inspiration fra udlandet (i Norge er der fx relativt gode erfaringer med videndelings-databaser indenfor itundervisning. EMU-lignende. Meget svingende kvalitetsniveau.) Inspiration fra forskningsmiljøer og professionshøjskoler Strategiske udviklingsprojekter på tværs af aktørerne Stille krav om det og sikre ledelsesopmærksomhed. Al erfaring viser, at it-baseret og it-understøttet undervisning kræver en massiv ledelsesindsats.

12 Kapitalisering af it i skolesektoren Aftaleforhold: - nedsætte faktortiden fordi it effektiviserer forberedelse og kommunikation. - fjerne forberedelsestid for støttelærere når der laves itbaseret undervisning med én lærer som ansvarlig. Lov/bekendtgørelse: Større frihedsgrader vedr. antallet af elever der lærer sammen, uden at det udløser ekstra lærer. Bruge det fulde spektrum af læringsrum fra 1 over få til mange elever. Læringsforståelse: Gennemføre at læring også sker uden lærer-tilstedevær. Især når it-baserede forløb gennemføres (særligt træning). Andre aktører: Bruge ældre elever som it-patruljer m.v. i stedet for personaleressourcer. Herunder elev-til-elevundervisning.

13 Sandsynligt og usandsynligt Usandsynligt: Programmer der i større udstrækning kan erstatte læreren som den centrale undervisningsaktør. Sandsynligt: Programmer der kan understøtte træning og selvstændig opgaveløsning, også udenfor skolens rum. Herunder evalueringsprogrammer der tydeligt kan vise elevernes styrker og svagheder og give respons herom. Dette kan, i begrænset omfang, frigøre lærerressourcer. Sandsynligt: Bedre adgang til digitale uv.materialer der (delvist) kan erstatte bøgerne. Sandsynligt: Digitale, individuelle elevplaner med elevselvevaluering, lærerevaluering og forældre-dialog.