med Dansk Varmblods avl?

Transkript

1 Hvordan står det til med Dansk Varmblods avl? Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Det er vigtigt, at et avlsforbund jævnligt får en status på, hvor avlen bevæger sig hen og om man er på rette vej. Til det formål har Landscentret Heste foretaget en gennemgribende analyse af Dansk Varmblods datamateriale. Til grund for analyserne ligger samtlige sadelkåringer, 1-dags afprøvninger, stationsafprøvninger og egnethedstester foretaget i Dansk Varmblods regi. Dataene er indsamlet i perioden fra 1984, hvor de første egnethedstester blev afholdt, til Analyse af Dansk Varmblods bedømmelser fra 1984 til 2009 Positiv fremgang på gangartsområdet Analysen af materialet på det gangartsmæssige område ser meget positiv ud. Som det ses i figur 1, har der de sidste 16 år været en positiv og stabil fremgang i gangartsindeksene. Det dokumenterer samtidig, at de bedømmelsesmetoder og selektionssystemer, som forbundet benytter i udvælgelsen af dressurhestene, har en effektiv effekt. Man må på det grundlag konkludere, at det ser fornuftigt ud med avlen af dressurhestene. Knap så stabil fremgang på springsiden På springsiden ser det desværre knap så positivt ud. Som det ses i figur 2 har der været en positiv fremgang i perioden , hvorefter der sker en stagnation i perioden Fra 2004 ser det oven i købet ud, som om der har været en lille tilbagegang i kvaliteten af springheste. Avlsledelsen har naturligvis drøftet årsagen til dette. Stagnationen var ikke så overraskende. Avlsledelsen var klar over, at springhestene tidligere ikke havde de optimale bedømmelsesvilkår. Springhestene blev selekteret for meget efter dressurhestenes principper, og skulle blandt andet 2 } Der har været en positiv, stabil fremgang i Dansk Varmblods gangartindeks, mens man endnu ikke kan se helt den samme positive effekt på springsiden. (Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen).

2 Udvikling: Indeks for Gangarter, Hopper Figur 1: Der har været en positiv og stabil fremgang i Dansk Varmblods gangartsindeks siden Udvikling: Indeks for Springning, Hopper Figur 2. Udviklingen i springindekset var positivt i 1990 erne, for herefter at stabilisere sig. De seneste år, fra 2004, har der været en svag tilbagegang. Forklaringen skal sikkert findes i bedømmelsesmetoden blandt sadelkåringshopperne. opfylde forskellige grundlæggende krav til både type og gangarter, uanset hvor godt de sprang. En sådan selektion er uhensigtsmæssig og medfører en langsom avlsfremgang, hvilket kurven altså også viser. Mest overraskende var det at se tilbagegangen i springindeks fra og med Aldrig tidligere har der været så gode springheste i Dansk Varmblod, som netop de seneste år. Samtidig er bedømmelseskriterierne for springhestene blevet optimeret. Årsagen til tilbagegangen skal nok findes i at ca. 2/3 af hestene, som ligger til grund for beregningerne, er af dressurbetonet afstamning. Før 2004 var der krav om, at hopperne skulle bestå sadelkåringen via en sammenregnet spring- og dressursum. Dommerne var dengang tilbøjelige til at give hopper uden det store springtalent et par 6-taller. I så fald var det ikke springkaraktererne, som blev afgørende for, om hoppen bestod rideprøven. Siden 2004 har hopperne stadigvæk skulle afprøves i både dressur- og springdisciplinen, men nu kun med krav om at bestå i én af disciplinerne. Dette har nok medført et holdningsskifte blandt dommerne, således at de dressurbetonede hopper har fået lidt lavere og dermed mere realistiske springkarakterer. Det er formodentligt forklaringen på tilbagegangen i springindekset. Fra og med i år bliver det frivilligt i hvilken disciplin, man ønsker at fremstille sin hoppe. Da det således fremover kun er de springbetonede hopper, der skal bedømmes i løsspringning, forventes kurven for springindeks igen at stige. Flest heste får 7 i gangartsegenskaberne Landscentret har også undersøgt hvilke karakterer, der oftest gives ved bedømmelse af dressuregenskaberne. Som det ses i figur 3, får langt de fleste heste 7 i én af gangartsegenskaberne. Oftest gives karakterer mellem 6-8. Kun få heste får et 3-, 4- eller 10-tal. Det stemmer godt med undersøgelser foretaget i anden sammenhæng, der viser, at mennesker højst kan håndtere en 5-points skala. Selvom man reelt set har 10 karakterer til rådighed, vil man altså være tilbøjelig til at indsnævre området. Fremgang i springteknik På figur 4 ses de gennemsnitlige karakterer afgivet for egenskaber bedømt i forbindelse med springning med rytter. De heste, der ligger til grund for analysen her, er 4-års heste bedømt til egnethedstest og ældre hopper, der tidligere skulle springe med rytter i forbindelse med sadelkåring. 3

3 Gangart i % Figur 3. Fordelingen af karakterer for gangartsegenskaber bedømt ved sadelkåringer, egnethedstest o.l. siden Karaktererne 6, 7 eller 8 bliver oftest afgivet, og langt de fleste heste får 7. Derimod får kun få heste 4 eller 10. Springning i % Figur 4. Generelt er spredningen i karaktergivningen ved springegenskaber lidt større end ved gangartsbedømmelsen. Der gives oftest karakterer mellem 5 og 8. Kurverne for teknik og springgalop skiller sig lidt ud fra de øvrige. Det er to nye egenskaber, som ikke har været bedømt i ret mange år. Generelt er spredningen i karaktergivningen lidt større end blandt gangartsegenskaberne. Typisk er der afgivet karakterer mellem 5 og 8. To kurver på figur 4 skiller sig ud fra de øvrige. Kurven for teknik (lyserød) er forskubbet lidt mod højre i forhold til de øvrige kurver. -karakteren er en relativ ny egenskab, som blev indført for få år siden. Tidligere fik hestene karakterer for taksation, benteknik og brug af ryg. Som man kan se på figur 4, blev der for disse egenskaber gennemsnitlig givet en karakter på 6. Den gennemsnitlige karakter for teknik er derimod 7. Kurven for teknik afspejler derfor den avlsfremgang, der er sket på springsiden de seneste år. Den anden kurve, der skiller sig ud, er for springgaloppen (orange). Dette er også en ny egenskab, som blev indført, da egnethedstesterne blev disciplinopdelt. Langt de fleste heste har opnået karakteren 8 i springgalop. Det skyldes nok det faktum, at det er selekteret materiale. Kun de heste som forventes at have et springtalent, er formodentligt blevet fremstillet til egnethedstest i springdisciplinen. Konklusion på analysen Generelt må det konkluderes, at det går den rigtige vej med avlen af Dansk Varmblod. Dressurhestene har de seneste 16 år haft en positiv udvikling og selektionsprocedurerne herfor synes optimale. Analyserne for springhestene ser umid- delbart ikke så positive ud, men her er der de seneste år gjort mange forbedrende tiltag. Mest væsentligt er, at skridt og trav nu ikke længere har indflydelse på selektionen af springhestene. Endvidere er selektionen på eksteriøret ikke længere så hård som på dressurhestene. Undersøgelser har vist stor sammenhæng mellem eksteriør og dressuregenskaber. Derimod er sammenhængen mellem eksteriør og springegenskaber mindre, og bør derfor ikke tillægges så stor vægt. Det faktum, at langt de fleste selektionsog afprøvningsformer nu er blevet specialiserede, bør alt andet lige kunne give Dansk Varmblod en hurtig avlsfremgang, specielt på det springmæssige område. h GRAFIKER: KH 4

4 Specialister eller allroundheste? Analyse af Dansk Varmblods bedømmelser fra 1984 til 2009 Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Hvor sikkert er det at antage, at hoppens skridtbevægelse videregives fra én generation til den næste? Hvad sker der med grundgangarterne, hvis man udelukkende selekterer efter springegenskaberne? Bør man avle allroundheste eller heste med særligt talent for kun én af egenskaberne? Disse spørgsmål har vi nu fået svar på via en gennemgribende analyse af Dansk Varmblods bedømmelser foretaget af Landscentret Heste. Der er generelt høje positive sammenhænge i nedarvningen af de forskellige dressuregenskaber. Højeste sammenhæng blandt gangartsegenskaberne findes mellem trav og galop (0,79). De heste, der får en høj travkarakter, får dermed oftest også en høj galopkarakter. (Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen). ~ Tabel 1. Egenskaberne skal være arvelige For at bedømmelserne kan bruges til at selektere de kommende avlsdyr, er det vigtigt at egenskaberne har en vis arvelighedsgrad. Arvelighedsgraden er den del af det dommerne bedømmer, som skyldes genetik. Arvelighedsgraden udtrykkes i procenter. Jo højere arvelighedsgraden er, desto mere nøjagtig kan hestene bedømmes og udvælges, og desto hurtigere kan man opnå en avlsfremgang. Som det ses i tabel 1 er arvelighedsgraderne generelt høje i Dansk Varmblod. For eksempel er arvelighedsgraden for trav 0,47. Det betyder, at 47% af det dommerne ser, når de bedømmer hoppens travbevægelse under rytter, skyldes arveanlæggene fra forældrene. Tabel 1. Arvelighedsgraderne for de dressuregenskaber som bedømmes ved Dansk Varmblods sadelkåring, 1-dags afprøvning, stationsafprøvning samt egnethedstest. Arvelighedsgraden for dressuregenskaber Arvelighedsgraden for springegenskaber Skridt 0,32 (løsspr.) 0,33 Trav 0,47 (løsspr.) 0,28 Galop 0,39 Springgalop (løsspr.) 0,34 (dommere) 0,22 (m. 0,26 (m. (dommere) 0,44 0,22 (test 0,28 Springgalop (m. 0,28 (test 0,43 (m. 0,14 Derimod skyldes 53% de miljømæssige påvirkninger, som hoppen har fået gennem sin opvækst, såsom fodring, træning, management, rytter m.v. Altså påvirkninger, som ikke arves videre til næste generation. Generelt er arvelighedsgraderne for springegenskaberne lidt lavere end for dressuregenskaberne. Det hænger meget godt sammen med praksis, idet man kan ændre en del på hestens springteknik, men knap så meget på dens grundgangarter. De danske arvelighedsgrader stemmer godt overens med, hvad man har fundet i andre varmblodsforbund. For eksempel har Hannoveranerforbundet fundet følgende arvelighedsgrader: skridt = 0,26; trav = 0,37; galop = 0,30; ridelighed = 0,29 og løsspringning = 0,40. Gangartsegenskaberne påvirker hinanden genetisk Generne for de forskellige egenskaber nedarves ikke uafhængigt, men derimod via et komplekst sammenspil. Hvis man foretager en avlsmæssig forbedring af én egenskab, vil andre egenskaber oftest også blive påvirket heraf. De genetiske sammenhænge kan beregnes og udtrykkes via et tal mellem -1 og 1. Er sammenhængen tæt på 1, betyder det, at avlsmæssig forbedring af én egenskab automatisk vil påvirke den anden egenskab i positiv retning. Er sammenhængen derimod tæt på -1 betyder det, at avlsmæssig forbedring af én egenskab automatisk medfører forringelse af den anden egenskab. Som det ses i tabel 2 er der generelt høje positive sammenhænge i nedarvningen af de forskellige dressuregenskaber. Sammenhængen mellem skridt og trav er 0,55, og mellem skridt og galop 0,54. Hvis man konsekvent avler på de bedst skridtende heste i en population, vil man altså automatisk også opnå en forbedring af trav- og galopbevægelsen. Højeste sammenhæng blandt gangartsegenskaberne findes mellem trav og galop (0,79). De heste, der får en høj travkarakter, får dermed oftest også en høj galopkarakter. I tabel 2 kan man også se, at en høj ridelighedskarakter afhænger mere af at hesten har fået en høj trav- og galopkarakter end en høj skridtkarakter. Det samme gælder for

5 Tabel 2. Tabel 2. Genetiske sammenhænge mellem nedarvningen af de forskellige dressuregenskaber. En positiv sammenhæng tæt på 1 betyder, at en avlsmæssig forbedring af én egenskab automatisk vil medføre en positiv ændring af den anden egenskab. Skridt Trav Galop (dommer) (dommer) (test (test Skridt 0,55 0,54 0,62 0,72 0,54 0,65 Trav 0,79 0,86 0,95 0,74 0,95 Galop 0,84 0,90 0,72 0,87 Rid. (dommer) 0,90 0,97 0,95 Kap. (dommer) 0,78 0,98 Rid. (test 0,87 Kap. (test Tabel 3. ridelighedskarakteren, hvor der især er en stor sammenhæng mellem rideligheds- og travkarakteren (0,95). I analysen blev også fundet nogle meget høje sammenhænge mellem karakterer afgivet af testryttere og dommere. Sammenhængen for ridelighed er 0,97 og for kapacitet 0,98. Da der således er næsten 100% identisk sammenfald betyder det, at der ikke opnås ny viden ved at bruge testryttere. Hovedbestyrelsen havde derfor i efteråret sendt et forslag til høring i regionerne om at undlade testrytterne. Tilbagemeldingen var dog, at regionerne ønskede at beholde testrytterne. Tabel 3. Der er fundet høje genetiske sammenhænge i nedarvningen af egenskaber bedømt ved løsspringning. Specielt er der en meget høj sammenhæng mellem teknik og kapacitet. Galop 0,71 0,95 Galop 0,71 Tabel 4. Galopbevægelsen kan forudsige hestens springtalent Der er også fundet høje positive sammenhænge mellem de egenskaber, der bedømmes til løsspringning (tabel 3). Især er sammenhængen mellem teknik og kapacitet tæt på 100% (0,95). Fagligt kunne der derfor være belæg for fremover at give én samlet karakter for hestens springevner. I de data, der ligger til grund for Landscentrets beregninger, formodes 2/3 af hestene dog at være af dressurbetonet afstamning. Disse heste har sikkert ikke det store talent for springning. Ved talentløse heste er dommerne mere tilbøjelige til at give ens karakterer for teknik og kapacitet, da det kan være svært at afgøre, hvad hesten ikke er god til. Mens dommerne ved de velspringende heste er mere tilbøjelige til at give differencerede karakterer. Avlsledelsen ønsker derfor at bibeholde teknik og kapacitet, da sadelkåringerne fra og med i år bliver disciplinopdelte og kun de springbetonede hopper fremover skal bedømmes i løsspringning. Som det ses i tabel 3 er der også en høj sammenhæng mellem galop og teknik (0,71), og galop og kapacitet (0,71). Det betyder, at galopbevægelsen i en vis udstrækning kan benyttes til at forudsige hestens springtalent. Denne viden benyttes allerede i forbindelse med bedømmelse af de springbetonede føl til følskuer. Løsspringning er et godt selektionsredskab Landscentret Heste har også beregnet de genetiske sammenhænge mellem egenskaber bedømt ved løsspringning og springning med rytter (tabel 4). Sammenhængene er også her meget høje. bedømt ved løsspringning og med rytter er 0,90; galop bedømt ved løsspringning og med rytter er tæt på 100% (0,99); og teknik bedømt ved løsspringning og springning med rytter er 0,89. Det dokumenterer, at løsspringning er et godt og sikkert redskab til at selektere blandt de unge heste, der endnu ikke kan afprøves under rytter, for eksempel hingste til forbesigtigelse og kåring. Tabel 4. De høje genetiske sammenhænge mellem egenskaber bedømt ved løsspringning og springning med rytter viser, at løsspringningen er et godt selektionsredskab. Galop 0,90 0,71 0,88 (løsspr.) Galop (løsspr.) 0,99 0,85 (løsspr.) 0,89 ~ Nye beregninger har vist, at der er høje genetiske sammenhænge mellem egenskaber bedømt ved løsspringning og springning med rytter. Det betyder at, at løsspringningen er et godt selektionsredskab. (Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard). Specialisering giver hurtigere avlsfremgang Når et forbund definerer et avlsmål er det vigtigt at de egenskaber, som ønskes forbedret, nedarves via positive sammenhænge. Er nedarvningen mellem nogle af egenskaberne negativ, vil man få fremgang for nogle egenskaber samtidig med en tilbagegang af andre. Dette gør avlsarbejdet langsomt og besværligt. Som nævnt oven for har Landscentret Heste dokumenteret høje positive sammenhænge inden for de enkelte brugsegenskaber. Desværre er dette ikke gældende mellem dressur- og springegenskaberne. De genetiske sammenhænge mellem dressur- og springegenskaberne blev beregnet i 2007 af to agronomstuderende, som skrev bachelorprojekt om dette emne (Se Ridehesten 01/08, side 116). De fandt, at de genetiske sammenhænge mellem skridt og springegenskaberne lå tæt på 0 (-0,15 til 0,14). Det antyder, at de to egenskaber nedarves uafhængigt af hinanden. Sammenhængen mellem trav og springegenskaberne var derimod overvejende negativ (-0,40 til 0,20). Hvis man i en population udelukkende udvælger hestene med højeste springkarakterer til videre avl, vil det medføre, at travbevægelsen i populationen forringes. Dette forklarer, hvorfor det er så svært at avle allroundheste. Den hurtigste avlsfremgang opnås derfor ved at specialisere avlen i dressur- og springbetonet retning. Endelig fandt de studerende en forventet positiv sammenhæng mellem galop og springegenskaberne på 0,27-0,98. h GRAFIKER: KH 6