Undervisning i virkeligheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning i virkeligheden"

Transkript

1 Periode: Marts 2013 november 2013 Partnere: Paradisbakkeskolen, Nexø, Rønneskolen, Østre og Åvang, Professionshøjskolen UCC Kontaktpersoner: Pia Tofte, Paradisbakkeskolen, Nexø Anne-Lise Aagesen, Rønneskolen, Hans Jacob Binzer, UUC Pædagogisk Samarbejde Undervisning i virkeligheden Formål Via samarbejde med virksomheder, at få afdækket hvad der er af læringsplatforme og konkret undervisningspotentiale. At få udviklet en metode til hvordan man fremadrettet kan inddrage konkrete funktioner i bornholmske virksomheder ind i undervisningen. At få udarbejdet enkelt og konkret undervisnings materiale, som kan benyttes i grundskolen. At få dokumenteret erfaringen i brugen af det udviklede materiale og ikke mindst erfaring i samarbejdet imellem virksomheden og skolen. Aktiviteter Etablering af undervisningsforløb i samarbejde mellem de berørte skoler og erhvervsvirksomheder. Projekt årgang grøn English throughout the world Nexø havn Før og nu Evaluering Aktivitetsbeskrivelse Der udvikles en række undervisningsforløb, der som udgangspunkt udvikles i forhold til den nye folkeskolereform. Hver delprojekt udvikles som et samarbejde mellem den berørte skole og de virksomheder de er tilknyttet. Grøn årgang er et samarbejdsprojekt mellem Rønneskolen, Åvang, BOFA og Coop Kvickly Rønne. Eleverne arbejder med affald som en ressource hos BOFA og de arbejder i Kvickly med varer der kan medvirke til en reduktion af miljøbelastningen. I samarbejde med Jensen Denmark, oplever eleverne fra talentengelskholdet på Rønneskolen, hvad det vil sige at skulle kommunikere med andre af virksomhedens afdelinger rundt om i verden, hvor man ikke taler skoleengelsk. Samarbejdsprojekt mellem Paradisbakkeskolen og virksomheder på Nexø havn, hvor eleverne introduceres for livet på havnen og den historiske betydning som havnen har haft for Nexø. Evalueringen af projekterne skal danne grundlag for udvikling af en række lignende uddannelsesforløb. Resultat Der er udviklet tre eksemplariske undervisningsforløb i et samarbejde mellem skolerne på Bornholm og en række bornholmske virksomheder. Projekterne er skitseret i folderen undervisning i virkeligheden udgivet af professionshøjskolen UCC. Projekterne viser eksempler på hvorledes det er muligt at tilrettelægge undervisning i forhold til den nye folkeskolereform.

2 Pædagogisk Samarbejde Undervisning i virkeligheden Skolelever på besøg hos BOFA og ved lagersortering i Kvickly KONKLUSION Der har været en stor effekt af de iværksatte undervisningsforløb, og eleverne har oplevet en anden tilgang til undervisningen. Forløbene har klart medvirket til nye tankegange i forhold til inddragelse af virksomheder i den daglige undervisning. Det anbefales derfor at der igangsætte en række nye/tilsvarende tiltag som kan bruges i forhold til den nye folkeskolereform. Projekterne har vist muligheder for samarbejdsprojekter mellem skoler og erhvervsliv. Et samarbejde der kan udvides i stor stil de kommende år.

3 Interview undervisning i virkeligheden Pia Laub Tofte Skoleleder Paradisbakkeskolen. Overordnet om partnerskaber ifm projekt Undervisning i Virkeligheden og Østersøen som læringsrum Projektet Undervisning i Virkeligheden udsprang af projektet Østersøen som Læringsrum. Vi fulgte projektet op i samarbejde med UCC og Hans Jakob Binzner som bad os om at gå ind i et nyt projekt, som hed Undervisning i Virkeligheden. Derefter fandt jeg nogle ressourcelærere som brændte for de her partnerskabsaftaler. Det var noget vi havde arbejdet med inden, for vi har før fået nogle af de lokale virksomheder til at sponsorere tablets til vores overbygning. Og på den måde var vi jo begyndt at arbejde med et forpligtende samarbejde: Vi skulle have nogle tablets og vi skulle arbejde med dem og inddrage dem i vores undervisning, og på den måde skulle vi også gøre klar til den nye skolereform, som jo forudsætter at vi arbejder med partnerskaber. Så vi havde lagt det hele klart til nogle projekter. Det der skete her, var, at det blev mere formaliseret. Her havde vi et projekt der hed Undervisning i Virkeligheden, og ville vi være med til det? Så var det klart, den greb vi. Arbejdet med disse projekter har gjort os mere forberedt på den nye skolereform. Og det har skubbet os ud i, at vi blev nødt til at gøre det lige nu. Hvor vi måske ville have sagt: Vi har så mange andre ting vi skal nå, så det gør vi til næste år. Men det her projekt gjorde at vi sagde: Nu gør vi det, og så finder vi de lærerressourcer der skal til, og så fik vi det gjort - og det var rigtigt godt! Fordi nu har vi erfaringerne med os til den nye skolereform, og så er vi klædt bedre på. Jeg har nogle lærere, som pludselig får ressourcer til at gå ud og undersøge: hvordan laver vi et samarbejde. Det er jo ikke mig der skal ud og tale med virksomhederne. Men lærerne får nogle erfaringer omkring, hvordan er det at vi går ud og kontakter virksomhederne. Hvordan laver man forløb sammen. Hvordan laver man eksemplarisk undervisning, som kan bruges af andre skoler også. På den måde har de lærere fået erfaring i at lave noget eksemplarisk. Og ikke bare noget som vi lige synes var sjovt. Men lærerne får nogle erfaringer omkring, hvordan er det at vi går ud og kontakter virksomhederne. Hvordan laver man forløb sammen. Hvordan laver man eksemplarisk undervisning, som kan bruges af andre skoler også. Samarbejde I første omgang samarbejdede vi med virksomhederne, det er klart. Det er dem der er baggrunden for at vi overhovedet kan lave alt det her. Men så var det Hans Jakob Binzner fra UCC som skulle lave det her projekt. På den måde kom vi ind i et samarbejde med ham også. Derud over har vi haft UTA med hele vejen, Vi har lavet både Østersøen som Læringsrum og Undervisning i Virkeligheden i samarbejde med UTA.

4 Ressourcelærere Jeg bruger rigtigt mange forskellige lærere til forskellige projekter. Og det er klart at der er forskellige mennesketyper ansat, og de har forskellige interesser, og der plukker jeg ud og siger, her har jeg en naturvidenskabelig lærer, som har interesse for lige præcis det her, og her har vi haft nogle lærere, som har haft rigtig stor interesse i at lave partnerskaber, og som måske i hele deres lærerliv har gjort det. Uden at man har systematiseret det, men man har altid været i lokal området og samarbejdet. Så på den måde er ressourcelærerne dem jeg trækker ud og siger: Det er dig der er specielt god til det her, har du lyst til at være med til det her projekt? Det har været meget let at få de her partnerskaber op at stå. Det hele kom sig af at vi brændte for at få de her tablets til overbygningen. Og allerede der havde jeg en ressourceperson på, som gik rundt til alle virksomhederne og sagde: goddag vi kan det her, vi vil det her, vi vil gerne samarbejde. Og på den måde så fik vi også skabt en masse aftaler, og det gik faktisk ret nemt. Det handler om at uddelegere til dem der er gode til det. Og hende her hun kan altså gå ud og sælge sig selv og skolen, og det er genialt. Jeg har rigtigt mange medarbejdere der brænder for at gøre noget, også fordi jeg giver dem lov til det. Derud over har vi pensionerede lærere, som har en rigtig stor tidsressource, som jeg også trækker ind til sådan nogle projekter. Der ved jeg at de lærere kan styre det her projekt, og så ligger vi tiden hos dem, så de lærere der er fastansatte og pressede i hverdagen, de ligger mindre tid. Derud over har vi pensionerede lærere, som har en rigtig stor tidsressource, som jeg også trækker ind til sådan nogle projekter. Der ved jeg at de lærere kan styre det her projekt, og så ligger vi tiden hos dem, så de lærere der er fastansatte og pressede i hverdagen, de ligger mindre tid. Udfordringer og effekter Vi har nogle rigtig gode virksomheder her, som gerne vil os. Og så har jeg nogle af de her lærere som er gode til at kontakte virksomhederne, så vi har faktisk ikke haft nogle udfordringer. Det har været positivt hele vejen. Den umiddelbare effekt er, at vi er kendt i lokalsamfundet. Jeg tænker rigtigt meget på, at når vi bor på en ø, i et lokalsamfund, så er det meget vigtigt at man har den her gensidige forpligtigelse over for hinanden. At vi bliver en del af lokalområdets identitet. Og lokalområdet bliver en del af vores identitet. Så på den måde smelter vi meget mere sammen og bliver lidt mere som en virksomhed. Og ikke kun som en skole der er løsrevet af lokalsamfundet. Effekten er, at vi er blevet kendt af virksomhederne, og pludselig kendt for nogen der laver noget andet end undervisning. Vi er kendt for noget de kan bruge til noget. Og børnene, de skal ud og finde praktikpladser, og de skal have erhvervsarbejde efter skoletid, så på den måde har der været den effekt at man kender hinaden, man kan hilse på hinanden. Og man ved hvad hinanden gør, og det synes jeg er rigtigt vigtigt: At skolen bliver en del af lokalsamfundet, og smelter sammen. Med den nye skolereform, der laver vi de her partnerskaber, og i skolebestyrelsen laver de principper for, hvordan vi skal arbejde med partnerskaber. Der har vi brugt de her to projekter som udgangspunkt for: Hvordan har vi arbejdet med de her partnerskaber? Og hvad vil vi gerne fremadrettet, så der er allerede en stor viden i vores skolebestyrelse og i hele vores lærerkollegium omkring det at arbejde med partnerskaber.

5 Vi forestiller os at vi systematiserer partnerskabsaftaler rigtigt meget i det kommende skoleår og fremadrettet. Sådan at alle børn kommer igennem arbejdet med partnerskaber i løbet af deres skoleforløb. Og helst flere gange i løbet af et skoleforløb. Så man siger at når man har afsluttet indskolingen, så har man arbejdet med den her slags virksomheder. Største succes Den største succes er at vi bliver kendt. At vi bliver en del af lokalområdet og vi kommer tættere på virksomheden det er helt klart den største succes. Det er ikke hvad der bliver skrevet om os, eller hvad man kan se tilbage på at vi har fået tablets. Det er det, at vi pludselig bliver en del af lokalsamfundet. Problemer Økonomi er jo altid udfordrende, og der har det været rart at UTA har været inde over, fordi vi er jo pressede økonomisk i skole væsenet. Det med at aflønne de lærer der gør en ekstra indsats, det kan være en udfordring, for jeg kan ikke blive ved med at trække på, at de bare synes det er sjovt. Og så ved vi, at udfordringen bliver at fastholde de her aftaler med virksomhederne. Altså, at de bliver ved med at synes at det er interessant når vi kommer igen efter to år eller tre år. Nu bor vi jo heldigvis i et område hvor der ikke er så mange andre der slider på dem. Men hvis man f.eks. tager Rønneområdet, så vil man som Jensen, måske blive træt af at blive kontaktet år efter år. Så det kan blive en udfordring. Og der handler det igen om at få skabt de rigtige relationer, så de ikke føler det er en belastning når vi kommer, og så vi gensidigt giver hinanden noget. Det gode råd, er at lade folk blomstre der hvor de synes at det er interessant. Vi får aldrig noget godt ud af at tvinge det igennem, men prøv at finde ressourcen der hvor man kan se den. Og så udnyt den moderat, så man ikke slider for meget på folk. Spred ting ud, så det ikke altid er den samme lærer der trækker læsset. Anbefalinger Det er genialt at lave disse samarbejder. Vi har kun haft positive erfaringer. Man skal bare gøre det og vi SKAL jo gøre det. Det gode råd, er at lade folk blomstre der hvor de synes at det er interessant. Vi får aldrig noget godt ud af at tvinge det igennem, men prøv at finde ressourcen der hvor man kan se den. Og så udnyt den moderat, så man ikke slider for meget på folk. Spred ting ud, så det ikke altid er den samme lærer der trækker læsset. Som leder: Giv slip, og lad folk komme ind der hvor de synes det er sjovt.

6 Interview undervisning i virkeligheden Hans Jacob Binzer Leder af CFU Bornholm. Overordnet om delprojekter under Undervisning i Virkeligheden Projektet har haft en meget lang indledning og så en kortere eksekvering. Muligheden for at få de her midler, opstår meget sent. Så var nogle intrasent dialoger fra skolesekretariatet, fagsekretariatets side og fra UTA s side. Og jeg var vildt interesseret med det samme, men så er det jo lige med at få afklaret forventninger og rammer. Der var lidt usikkerhed omkring midlerne, og det blev afklaret meget sent. Og så var der jo lærerkonflikt i foråret. Ideen (omkring Undervisning i Virkeligheden) var rigtig god, og den tændte jeg på. Og der var opbakning til hele vejen rundt. Også i fagsekretariatet passede det ind, nogle gange er timingen i orden. Ønsket om at få lokalsamfundet inddraget. Der var reelt læringsstof kan man sige. Hele ideen i det her det er jo at kombinere læringsmål som man kender det fra skolen, de faglige mål, med noget der foregår i virkeligheden. Altså opgaver og problemer som man kender det ude i virkeligheden, at få det tættere på skolen. Timingen var god, og den er blevet accentueret af skolereformen, der i den grad gør det relevant. Idegrundlaget var fantastisk, ingen tvivl om at man hele vejen rundt var interesseret. Samarbejde Det startede i UTA sammen med skolesekretariatet, hvor der var nogle ideer. Og så gik jeg videre, for at finde partnere, og der var det så heldigt at der var forskellige der allerede var aktive i forbindelse med andre projekter. Man kan sige, at her var nogle ildsjæle. Det var blandt andet i TalentEngelsk, som havde kørt. Og i Nexø, hvor der var Østersøen som Læringsrum, hvor skolen som sådan var klædt på. Det tredje projekt der var ind over, var projekt Grøn årgang på Åvangsskolen. De tre projekter har på forhånd haft interesse. Jeg har også prøvet at få fat på andre som jeg synes var virkelig interessante, for jeg havde en ambition om at det skulle være ø-dækkende, det skulle være flere forskellige typer projekter. Og jeg må sige, der var nogle problemer der. Jeg havde feks 10. klasse, som var stærkt interesseret, de sprang fra, fordi der var nogle overgangsproblemer med ny ledelse, så de kunne ikke overskue det. Fra Skole Nord, var én der gik på pension, som egentlig var udset til det her. Der ville vi gerne have haft noget landbrug ind. Så var der Østerlars, hvor jeg også havde meget lovende møder, og de kørte innovation som tema i overbygningen - det er der ikke andre der har gjort før. De sprang også fra. Så det er ikke fordi det har været let det her. Ønsket om at få lokalsamfundet inddraget. Der var reelt læringsstof kan man sige. Hele ideen i det her det er jo at kombinere læringsmål som man kender det fra skolen, de faglige mål, med noget der foregår i virkeligheden. Altså opgaver og problemer som man kender det ude i virkeligheden, at få det tættere på skolen.

7 Det siger også lidt om, at lige så indlysende god ideen er, lige så svært er det at få folk med, når det er noget nyt. Det kræver altid en indsats, det kræver ildsjæle. Det gør det altid med projekter. Det vil sige der skal være nogen der tænder på det og giver noget ekstra, fordi man ved jo godt: du får lidt støtte til det, men den tid der bruges, er altid meget større end det du får. Og sådan skal det også være. Så der har været nogle startproblemer. Men det er jo altså lærerne det hænger på. Vi har nogle meget positive interesse-tilkendegivelser fra brancheorganisationerne; Dansk Byggeri, Dansk Industri, Landbrugsorganisationerne. De melder ud, at de er interesserede i det her. Men når vi kommer til hverdagen, når elever skal ud i virkeligheden, så er det jo besværligt. Der skal være nogen der har tid og kræfter. Det er læreren og skolen der skal bære det her igennem. Det er også dem der har den største interesse, for det er dem der får styrket undervisningen. Læringsmål og lokalsamfundet som ressource Min rolle som projektleder har været, at holde sammen på tropperne. Hvad er målet, og at sætte retning på det. Sikre, at idegrundlaget føres igennem og at ressourcerne fordeles. Holde snor i det, sikre fremdrift og at tingene bliver gennemført og evalueret samt dokumenteret. Vi har lavet en fælles folder og skabelon for hvordan man kan sætte det op, så der bliver en vis transparens i det, så andre kan se: Hvad har vi gjort. For det første: Udgangspunktet er læringsmål. Hvad er det for faglige læringsmål der skal til? Det er vigtigt, for der skal være nogle tydelige mål for det her projekt. Og det gælder også for den daglige undervisning. Men hvad er det for mål du kan sætte i spil i forhold til det vi kalder virkeligheden, og i forhold til konkrete virksomheder. Er der opgaver derude, som matcher de her læringsmål? Ambitionen er at komme ud over de her sodavandsbesøg, hvor det er morsomt at komme ud og se. Det vil jeg gerne definere bredt, det kunne jo også være en kulturarbejdsplads, en offentlig arbejdsplads. Det var også her vi fik BOFA ind over. Interessen fra UCC s side er helt klart at få afprøvet noget undervisning med lærere og elever, som peger i retning af at bruge lokalsamfundet som en ressource. At du bruger virkeligheden og virksomheden som ressource. Det næste er sådan lidt mere didaktisk: Hvordan designer du et undervisningsforløb? Når du skal lave din planlægning og lave opgaver med udgangspunkt i virkeligheden, så kræver det at du har tænkt over undervisningen. Målene er her, men hvad er det for redskaber du vil bruge? Det kræver altid en indsats, det kræver ildsjæle. Det gør det altid med projekter. Det vil sige der skal være nogen der tænder på det og giver noget ekstra, fordi man ved jo godt: du får lidt støtte til det, men den tid der bruges, er altid meget større end det du får. Og sådan skal det også være. Stort arbejde for lærerne Så lærerene har skullet sætte op: Hvad er det for læringsressourcer de har brugt. Nogle har brugt undervisningsmidler fra nettet. Nogle har nogle almindelige lærerbøger indover for at forberede eleverne på det her. Så er der nogle produktionsværktøjer. Nogle har brugt tablets til at rapportere og tage billeder. Nogle har brugt videokonferencer og interview i forbindelse med at

8 være ude i marken. Så der er også elevernes produktion i det her. Hvordan de i undervisningen formidler de her ting. Og dermed viser om de når de her mål eller ej. Så når vi er interesseret i det også undervisningsmæssigt, er det fordi at du på denne her måde laver nogle forløb som peger videre end bare det at bruge lokalsamfundet som ressource. Det peger videre i retning af, at du designer undervisning som er tydeligere i forhold til deres mål og deres forberedelser, og som du så også kan evaluere på. OK hvad har de så nået? Har de nået de ting, osv. Så alt andet lige, så får vi en bedre undervisning, bedre læring. Hele skolereformen går nu på at få bedre læring hos den enkelte elev og ikke bare en undervisning, ikke bare tilfældige aktiviteter, men mere gennemtænkt i forhold til hvad eleverne får ud af det. Så det her er jo et fantastisk eksempel på at vi kan være med til at løbe skolereformen i gang på den her måde. Effekter og udfordringer Det kræver som sagt en stor forberedelse for lærerne. Så kræver det at der er nogle virksomheder der er interesserede at de gerne vil have de her besværlige elever, som jo er et forstyrrende element. Det er også vigtigt at være tydelig omkring undervisningsforløbet. Du skal gennemtænke hvordan det her forløb skal være, sådan så både lærer og elev er forberedt når de kommer ud i Feks Nexø havn og skal spørge om historiske ting og den produktion der er, så skal de vide noget om historien, vide noget om lokalsamfundet, det økologiske kredsløb, når de feks er hos Ocean Prawn. De skal vide noget om de her ting på forhånd. Så skal de der ud over forstå at spørge folk, det handler om at begå sig. De skal have noget ud af det her de skal være høflige og forstandige. Og så skal de dokumentere det bagefter, og det kræver at de ved hvordan de bearbejder tingene. Skærer det ned og formidle det til andre. Der er en dobbelt effekt, for de lærer at formidle, men de viser også samtidig om de har forstået noget eller ej. Det ser man med det samme når man skal formidle til andre. Der fandt vi ud af ifm Nexø Havn de kan også være for unge, de skal altså være på et vist niveau, for at kunne klare det. Og når de så var ude med affaldshåndtering om miljø, der kan de godt klare at være yngre, det kan man godt forstå på mellemtrinet. Så det er også noget med at man lærer hvilke typer problemstillinger kan du sætte på hvilke alderstrin. I TalentEngelsk, hvor vi havde videokonferencer, lærte vi at det kan være svært at kommunikere på andre tider af døgnet. Der var Singapore og USA inde over, og når du har hele verden med og skal snakke engelsk, det var projektets ide, det var jo at engelsk det er ikke bare engesk, det er mange forskellige typer engesk i forretningssammenhæng. Eleverne er jo på mellem 8 og 14, men her skal du måske have en kontakt om aftenen. Og her er virkelig mange aha oplevelser, man får ved også at være i virkeligheden. Hele skolereformen går på at få bedre læring hos den enkelte elev og ikke bare undervisning, ikke bare tilfældige aktiviteter, men mere gennemtænkt i forhold til hvad eleverne får ud af det. Så det er et fantastisk eksempel på at vi kan være med til at løbe skolereformen i gang på den her måde.

9 Og eleverne får blik for, hvor meget mere sammensat de her virksomheder er. Hvor meget mere spændende men også kedeligt det er i nogle sammenhænge. At det også er hårdt arbejde, men der er også noget der er spændende. Succesen er lige rundt om hjørnet Jeg vil gerne vente med at fremhæve succeserne til vi er helt færdige. Vi mangler de sidste opsamlinger. Men succesen er, at man bliver både klar over hvad man selv får ud af det her, for man skal formidle. Men man finder også ud af, hvor spændende lokalsamfundet omkring hjørnet er. Nexø er et lille lokalmiljø, men pludselig finder du ud af at for det første har den en lang historie, og for det andet så er der altså en verdensvirksomhed som Ocean Prawn der ligger lige der og har en stor omsætning lige sådan med Jensen Denmark som jo har virksomheder over hele verden. Der er nogle store oplevelser i det. Den viden vi har fået som er rigtigt interessant, det er det med hvordan vi skal designe et undervisningsforløb så det bliver brugt som et redskab for læreren til at lave en bedre didaktik. Det vil sige, være mere bevidste om hvilke opgaver vi stiller eleverne, på hvilket niveau, og give eleverne feedback i forhold til det de gør. Så læringsprocessen omkring eleverne kommer i centrum. Mere end bare det at nu skal vi lave nogle aftaler med en virksomhed. At gå fra at det er en aktivitet, der er spændende og giver en god og afvekslende undervisning, til, at det bliver en bevidst læringsproces, hvor der er progression. Det er det spring som vi fra UCC er dybt interesseret i, og som reformen er interesseret i. Og som man i skolen helt sikkert ikke har været gode nok til. Men det skulle vi gerne blive bedre til, på denne her måde. Man bliver altid mere skarp når man har eksterne partnere på. Når du skal ud i en virkelig virksomhed, hvor det betyder noget, så betyder det også noget hvordan du kommunikerer, du kan miste en ordre hvis du ikke gør det rigtigt. Det gør eleverne mere skarpe, og det er en af de gode ting. Den viden vi har fået som er rigtigt interessant, det er det med hvordan vi skal designe et undervisningsforløb så det bliver brugt som et redskab for læreren til at lave en bedre didaktik. Det vil sige, være mere bevidste om opgaver vi stiller eleverne, på hvilket niveau, og give eleverne feedback i forhold til det de gør. Så læringsprocessen omkring eleverne kommer i centrum. Anbefalinger Det vigtigste er at få lærere med der har overskud, til at gå ind og lave det forberedende arbejde der skal til. Derfor bliver det jo tit med Tordenskjolds soldater, det er nogle af dem der allerede har været i gang. Nu skal vi gerne have det bredt ud til andre som også tør gøre det. Find det rigtige niveau til klassetrinet. Vælg de rigtige opgaver og virksomheder til de rette klassetrin. Det handler om tidligere at få sikkerhed omkring rammer og vilkår, så man har en længere tid til selve det der er at gennemføre projektet og evaluere det. Tænk fremad og vær foran skoleåret. Der er en planlægningshorisont, og det vil sige at man skal ind og aftale nogle ting. Med de nye arbejdstidsregler så bliver det lidt nemmere, det håber skoleledelserne jo på. Uanset hvad, så kræver det aftaler med virksomheder og teamsamarbejde, så vær på forkant med det, så man har noget planlægning inden skoleåret. Og så vælg ud. Vær skarp på udvælgelse, gør færre ting, men gør det bedre. Og det kan man, nu, hvor man har prøvet det. Planlæg i bedre tid og giv rum for det.

10 Interview undervisning i virkeligheden Jacob rolsted jensen Production manager assembly process, Jensen Denmark. Overordnet om delprojekter under Undervisning i Virkeligheden Jacob: Det startede jo for tid tilbage hvor vi inviterede nogle tilfældigt udvalgte lærere fra skoler til samarbejdet. Og på det tidspunkt kom UTA indover, UU vejlederne kom indover og på et tidspunkt blev der defineret nogle opgaver og temaer man skulle arbejde videre med, der var blandt andet talent engelsk. Hvor der var koblet nogen lærere på, og efter et stykke tid fik vi nogle aftaler og et forløb vi kunne lave. Så det var egentlig noget der startede som noget løst og så blev det til noget mere faste rammer. Hvordan vil du beskrive forløbet i forhold til de planer der var? Der har ikke rigtigt været en plan, det har været sådan lidt nu prøver vi, og så må vi se hvad kan vi bruge det til og hvad kan eleverne lære. Så det har været sådan et eksperiment. Hvor planen fra vores side har været at være åbne og hvad kan I bruge os til, fordi vi mener vi kan spille ind et eller andet sted i forhold til folkeskolerne. Så vi får koblet virkeligheden med noget teori. Hvilken læring har I trukket ud af den proces? Den første læring er at i en privat virksomhed og i et offentligt skolesystem, der arbejder man på to meget forskellige måder, i to meget forskellige hastigheder. Skolerne har deres faste undervisningsplaner som de skal følge, det vil sige det er en gang om året man kommer ind, med nye projekter og sådan er vi ikke helt vant til at arbejde. Så der er jo nogle udfordringer. Man skal være med i planlægningen, hvis man gerne vil være med i forhold til folkeskolerne. Det er nok den største læring vil jeg tro. At man skal tilpasse de to verdener til hinanden. Og nok også, at det er jo ikke noget undervisningsmateriale vi leverer, det er noget, set fra vores side, at skolerne de skal lære, at vi tilbyder en ramme, men vi har ikke rigtigt noget at putte i rammen. Det skal de selv sørge for. Hvordan har du oplevet samarbejdet? Samarbejdet har været super godt, når først vi har fået kontakt, var der en fælles forståelse af hinanden og hvad vi kunne tilbyde og hvad vi kunne bruge hinanden til. Skolerne er kommet velforberedte og vi har forsøgt at komme ligeså velforberedte og hele tiden positiv dialog og har brugt hinanden. Det har helt sikkert været et positivt forløb. Og det er også derfor vi går ud og forlænger tilbuddet kan man sige. At de stadig kan komme og lave noget af det samme. Planen fra vores side har været at være åbne og hvad kan I bruge os til, fordi vi mener vi kan spille ind et eller andet sted i forhold til folkeskolerne. Så vi får koblet virkeligheden med noget teori. Hvad har der været af læring i forhold til samarbejdet? I forhold til de to forretningskulturer kan man jo næsten kalde det, der er

11 jo den læring at man skal tilpasse sig hinanden, da det er to vidt forskellige verdner. Jeg tror man tænker vidt forskelligt, vi driver jo en forretning vi driver ikke en undervisningsinstitution. Så der er to forskellige verdner der skal mødes her. Og så få snakket om det. Men en af de ting vi oplevede var, at der var en ret stor interesse om det, det var efterspurgt at virksomhederne spillede ind, om det så efterfølgende skulle have forstået at vi skulle spille ind med noget der direkte kan bruges, det skal jeg ikke turde sige. Det kan vi ikke spille ind med, det er rammerne vi kan spille ind med. Men en af de ting man skal lære er, at man skal invitere specielt lærerne ind i vores verden. Man kan jo sige vi andre har den fordel, om end det er nogle år siden, så har vi været igennem et skolesystem, men lærerne har ikke nødvendigvis været igennem et virksomhedssystem. Hvordan har mødet mellem skole og virksomhed været. Også fysisk? Jeg tror det har rigtig, rigtig stor betydning at mødes. Vi synes selvfølgelig der er en masse de kan lære, men der er jo ingen tvivl om at vi også har noget at lære. Vi får indsigt i, hvad er det for en måde de bliver undervist på, hvad er det for noget det skal kobles op på. Så jeg tror der er en stor værdi i, for begge parter, i hvert fald har de jo haft en interesse for, at virksomhederne engagerede sig i undervisningen og tilbød noget hvor de kunne komme og bruge os. Så er der jo noget der er mere oplagt end andet. Men en af de ting man skal lære er, at man skal invitere specielt lærerne ind i vores verden. Man kan jo sige vi andre har den fordel, om end det er nogle år siden, så har vi været igennem et skolesystem, men lærerne har ikke nødvendigvis været igennem et virksomhedssystem. Man tror sikkert man ved så meget om skolen fordi man har gået der for nogen år siden, men man har trods alt været igennem det, og der er altså rigtig, rigtig meget forskel på et skolesystem og et virksomhedssystem. Hvordan har I implementeret den viden og erfaring? Vi har implementeret det på den måde at vi har gået ud og tilbudt vores forskellige tilbud som en fast ting i den her aktørbank som er blevet oprettet af BRK. Så på den måde har vi jo taget det til os og sagt, det var nok noget der var interesse for. Så derfor har vi sagt, det vil vi godt forsætte. Ligesom de fem originale ting vi startede ud med, dem går vi stadig ud og tilbyder. Der er bare nogen der skal komme og hjælpe med at fylde rammerne ud, vi stiller omgivelserne og rammerne til rådighed og så skal det fyldes ud af et eller andet meningsfyldt i undervisningsøjemed. Er måderne at tænke på implementeret her i virksomheden? Vi har også lært noget, ingen tvivl om det, hvordan skolerne arbejder og hvad vi kan bruge det til som virksomhed. Og selvfølgelig har vi også en interesse i at få vist os frem så vi i fremtiden også kan vise at det er denne type virksomhed der er på Bornholm, det er denne her type medarbejdere vi leder efter. Selvfølgelig er der også den del i det, at vi kan få vist os frem. Jeg har taget lidt til mig, jeg kan ikke helt huske hvor den kom fra, men at ingen må flytte herfra, uden at kende hvilke muligheder der er. Det er jo påfaldende få bornholmere vi får ansøgninger fra, når vi søger. I hvert fald i forhold til dem der siger nej, hvor vil vi godt tilbage til Bornholm og arbejde, men man kan bare ikke få nogen jobs her. Så er det påfaldende få der søger de jobs vi har. Vi søger stort set hele tiden og det er jo stort set på alle niveauer. Så derfor er der også for en virksomhed generelt set en interesse i at få vist, at vi har nogle

12 interessante jobs herovre, det kan blandt andet gøres ved at tilbyde sig i sådan et samarbejde. Jakob Rolsted ved præmieoverrækelsen ved TechNørd. Er der nogen umiddelbar effekt af projektet? Jeg tror det er en langsigtet investering at gå ind i sådan noget som det her. Selvfølgelig håber jeg på, at vi får noget ud af det. Jeg kan mærke at det kommer nærmere fra skolerne, at nu skal de ligesom til at få indarbejdet det i deres planer, for nu slår reformerne til, så der tror jeg vi mærker en anden interesse, det tror jeg helt sikkert. Hvilken effekt på længere sigt tror du at der kan være? Effekten kan være at vi kan få vist os frem som virksomhed med spændende jobs på alle niveauer uanset om man har interesse i at skrue, elektrisk eller mekanisk, om man har en interesse i at sidde og tegne og konstruere, og derimellem stort set. Og alt hvad vi ellers har, indkøb og services og man kan rejse rundt i verden. Og få vist det frem og få vist de muligheder her på Bornholm, så vi i fremtiden har mulighed for at få de medarbejdere som vi har brug for. Så antallet af medarbejdere er jo ikke faldende men tværtimod og på funktionærer og på videregående uddannelsesniveau. Så det er et af perspektiverne. Så tror jeg også at skoleeleverne har fået en forståelse for at det jo er en del af samfundet at der er de her virksomheder der tjener nogle penge og som er med til at finansiere alt det andet som er nødvendigt med det offentlige system, at der er det samspil og at man opdager det og får en forståelse af hvordan det hele hænger sammen. At det ene ikke er bedre end det andet, men at vi lever i en symbiose, den forståelse tror jeg bedre man kan give, når man kommer ud og får en snak om hvad der egentlig foregår ude i virksomhederne. Og så sætte det op i forhold til noget man kan lære i skolerne. Så den der vekselvirkning, tror jeg man får nogle mere vidende elever ud af, med en større forståelse for hvordan samfundet er skruet sammen. Hvad har været projektets største problem? Den største udfordring når vi snakker engelsk, har været at der er tidsforskelle rundt omkring i verden, og en undervisningssituation er fra kl. det til det. Og sådan virker verden jo ikke helt. Hvis man vil snakke med nogen i Australien, så må man op midt om natten, eller man kan måske få dem til at give en time og så må vi andre også give nogen timer. Så det var lige umiddelbart en praktisk ting som lige skulle på plads. Det giver nogle begrænsninger i at vi kan snakke med dem i Europa, men vi kan ikke snakke med dem i østen, USA det går lige, men Australien det er udelukket. Så der er ikke den fleksibilitet, hvor skolevæsnet ligger i ret faste rammer med at det er der og der vi gør det og der og der vi gør det, sådan er virkeligheden ude i en virksomhed jo ikke. Selvfølgelig har vi en arbejdstid, men vi lapper ind over hinanden. Andre udfordringer? Vi søger stort set hele tiden og stort set på alle niveauer. Så derfor er der også for en virksomhed generelt en interesse i at få vist, at vi har nogle interessante jobs herovre, det kan blandt andet gøres ved at tilbyde sig i sådan et samarbejde.

13 Nej, forløbet har sådan set været fint. Eleverne og lærerne skal være klar over og det tror jeg også at de er at vi afsætter tid til dem og at det selvfølgelig koster nogle penge. Så selvfølgelig forventer vi, at de er velforberedte når de kommer, og det har de også været. Der har slet ikke været noget, det har været rigtig fint og de har været forberedte til de her samtaler med spørgsmål og de har tænkt over nogle ting, men det forventer vi også. Det er ikke bare, nu hygger vi 2 timer ude på Jensen på et virksomhedsbesøg. Hvis vi investerer i det, så forventer vi også at skolerne investerer i det og at eleverne kommer med et eller andet de vil bruge det til. Hvad er projektets største succes? Den største succes synes jeg er, at eleverne får set at der er forskel på hvordan der snakkes engelsk rundt omkring i verden og der er noget høflighedsting man ikke bruger i forhold til det engelsk de måske snakker til hinanden eller hører i en amerikansk film, i forhold til det du snakker når du er på forretningsniveau, at de opdager den forskel og de nuancer og at engelsk ikke bare er engelsk. At en inder der snakker engelsk, eller en australier eller en kineser, jo det er engelsk, men der er noget accent på og der er noget kulturforståelse bagved. Det synes jeg er en kæmpe succes at opdage at verden derude ikke er helt sådan som den er hjemme i vores lille, og at Danmark ikke er ret stort og Bornholm er altså endnu mindre. Så at opdage den diversitet derude, det er synes jeg faktisk er rigtig sjovt, hvis de har fået det og det var mit indtryk at det var nogle af de ting de fik med sig herfra. Og hvis de opdager at en elev i Danmark er middelmådig på papiret til at snakke engelsk, men er faktisk rigtig dygtig til at snakke engelsk i forhold til generelt ude i verden og så få bekræftet et niveau, det vil være en succes for mig. Hvis man kan bekræfte folk i, at I skal nok klare jer derude, I skal bare kaste jer ud i det, det ville være en stor succes. Hvilke anbefalinger vil du give videre? Fleksibilitet. Vær klar til at at rykke på de muligheder der viser sig. Vores hverdag kan jo ændre sig fra mandag til fredag stort set og det kan den sikkert også i skolen. Men det kan være der opstår muligheder for nye samarbejdspartnere, ikke kun med os som virksomheder, men måske også andre aktører som ønsker at spille ind i forhold til folkeskolen og at man er klar til og åbne sig og bruge tid på det. Og at vi som aktør udenfor skolen ved, at der er rammer og der er eksamener de skal til, så der er også rammer vi skal vænne os til og det er sådan at samarbejdet ligger. De kommer forbi og ser hvad vi laver og hvad de kan bruge os til, sådan rent lavpraktisk kommer ud og får en snak om hvad der kan lade sig gøre. EngelskTalent er blandt andet kommunikation over nettet.... At en inder der snakker engelsk, eller en australier eller en kineser. Jo, det er engelsk, men der er noget accent på, og der er noget kulturforståelse bagved. Det synes jeg er en kæmpe succes: At opdage at verden derude ikke er helt sådan som den er hjemme i vores lille land, og at Danmark ikke er ret stort og Bornholm er altså endnu mindre. Hvad synes du vi skal gøre i forhold til samarbejdet på flere forskellige niveauer? Jeg tænker generelt positivt omkring samarbejdet, det jeg har brug for, er at danne mig et overblik over hvordan systemet virker, og hvor man henvender sig og måske en samlende faktor omkring det. Det værste der kan ske nu er, at det kommer til at køre i forskellige retninger og at der ikke er nogen til at samle op på og sørger for at dem der nu er interesseret i at spille ind med et eller andet, det foregår i samme system. At der ikke er en masse forskellige systemer og flere forskellige steder man skal hente oplysninger fra og skolerne laver hver deres systemer, sådan at man skal på en måde til en skole og på en anden måde til en anden skole. Det kan vi slet ikke håndtere, så skulle vi bruge alt for meget tid på at spille ind med det vi kan. Det vil være

14 rigtig vigtigt for mig, at der er en samlende faktor, så man ved hvor man kan henvende sig og hvor oplysningerne samles, ingen tvivl om det. I forhold til BUM synes jeg bare man skal fortsætte, jeg synes rammerne var rigtig fine, selvfølgelig var der noget som kunne småjusteres også fra virksomhedssiden og få vist hvilke jobmuligheder der er på Bornholm. Så står det jo frit for, om man vil vælge det fra, men de skal da sørme vide at der er de muligheder, hvis ikke vi har gjort opmærksom på det, så har vi ikke gjort vores arbejde godt nok. Hvilke perspektiver ser du i TechNørd? Industrien er jo ikke et stort sort hul og vi synes det er ret spændende det vi går og leger med og få vist det. At få skabt noget interesse for at gå og arbejde med de her ting. Det tror jeg man kan og invitere eleverne ind og lege med det vi laver, det er jo faktisk det vi gør med TechNørd-ugen, det er en af de gode ting der er kommet ud af det, det er jeg sikker på. Og det er også noget vi fortsætter med, det var jo en succes, det er noget vi fortsætter med, indtil det viser sig at interessen stopper. Generelt vil vi jo gerne have flere der vælger håndværksmæssige uddannelser, der er simpelthen for få der går den vej. En dygtig og attraktiv ingeniør er jo en der har haft hænderne i det. Og det gælder jo for metal og det gælder også for tømrerfaget uden at jeg ved det nærmere. Men det at have haft det i hænderne, det giver jo en forståelse for tingene. Så selvom det er ingeniør eller anden form for teknikker man drømmer om at være, så er det en ganske udmærket vej at gå ind til det, og vi skal være bedre til at vise at du lærer altså noget som du ikke lærer på en skole ved at komme ud og få det i hænderne. Og det kan vi måske ved at invitere dem ind og lade dem bruge hvad vi har. Det er i hvert fald intentionen. Generelt vil vi jo gerne have flere der vælger håndværksmæssige uddannelser, der er simpelthen for få der går den vej. En dygtig og attraktiv ingeniør er jo en der har haft hænderne i det.

15 Interview un d e r v i s n i n g i v i rk e l i g h e d e n Claus Hjort Ejer af Nexø Vodbinderi og lokal erhvervsdrivende samarbejdsparnter Vi kom ind i projektet da vi blev kontaktet af Nexø skole i forbindelse med at de spurgte om vi ville sponsorere nogle ipads til deres undervisning. Og så vendte de tilbage i forbindelse med Undervisning i Virkeligheden, og det synes jeg var skide spændende. Så jeg sagde begejstret ja til at deltage der. Vi har haft et samarbejde med lærerne Jørgen Sonne og Gurli Nielsen, omkring Nexøs historie. Jørgen Sonne er fra Nexø, og han var interesseret i at vise børnene hvordan det var før. Jeg er så gammel at jeg har siddet dernede på havnen og renset torsk en hel weekend i træk, fordi der kom så meget ind. Jeg kan godt forstå at børnene når de kører forbi i dag siger hold kæft, den er jo død, hvorfor har vi sådan en stor havn. Men så er vi nødt til at gå tilbage i tiden, og forklare hvorfor. Og det kan jo godt være at en af eleverne på et tidspunkt får stillet så dumt et spørgsmål, at vi finder en guldgrube som vi kan bruge den havn til igen, eller får startet en helt ny forretning op, eller nye arbejdspladser. Det ved man ikke. Mange gange kan ting udvikle sig for en virksomhedsleder som mig ved at man bliver stillet nogle dumme spørgsmål. Hvorfor gør du sådan? Hvorfor har I gjort det? Så kommer man til at tænker over tingene på en ny måde. Når jeg får 30 unger på besøg, så bliver jeg da lidt genert. Der er ingen der

16 ved mere om mit værksted, og mit forretningsområde end mig, så det kan jeg sagtens snakke om. Men spørgsmålet er, om jeg kan holde dem interesserede synes de det er interessant? Så jeg har sagt til mig selv at jeg er nødt til at være 100 procent ærlig. De spurgte mig om hvad succes er. Og jeg sagde det kan jeg ikke lige svare på. Det kan være at villa, vovse og volvo, eller hvad er det?. Og der er du nødt til at være ærlig, og nogen gange udleverer man sig selv. Men jeg tror det har givet dem det at de efterfølgende har tænkt over deres besøg her. Samarbejde? Vi har haft to 8. Klasser hernede og så nogle lidt mindre hold der interviewede mig omkring nogle ting de havde forberedt sig på. Nogle kom her andre skulle besøge Ocean Prawn. Eleverne har været så forberedt som man nu engang er i 8. Klasse. Jeg kan godt huske hvordan det er når man skulle ud og lave sådan noget. De har taget det mere seriøst end jeg selv gjorde da jeg gik i skole. Jeg kunne også godt have siddet med armene over kors, og sige det er jer der skal interviewe, men det er jo ikke fair, jeg er nødt til at hjælpe dem i gang. Og der er altid nogen der sidder i baggrunden og ikke siger et kvæk, men så er der andre der fører ordet, og det er selvfølgelig dem du kommer til at snakke med. Senere da jeg skulle se og læse korrektur på deres interviews, og deres videofilm, det var skide sjovt og spændene, for der følte jeg at de havde taget Eleverne får leveret noget som kan bruges. Jeg tror der er uanede muligheder i det her.

17 den konkrete opgave seriøst. Og det er fordi det er et virkeligt firma, det er virkelige personer de skal snakke med. Når man ellers laver opgaver i skolen har det ikke helt samme formål. Perspektiver for lokalsamfundet Der er rigtigt store perspektiver i sådan et projekt. vi har f.eks elever fra Burma på Nexø skole, og fiskeriet herhjemme er altså noget lort, så vi kigger ud i verden ind i mellem og har godt hørt om Burma/Myanmar. Ikke verdens letteste land at komme til. Der er faktisk ikke ret mange informationer om dette land. Men det kunne være rigtigt sjovt hvis man tog fat i sådan en 8. klasse og sagde ved I hvad, jeg overvejer noget eksport til Burma. Kan I hjælpe mig der. I kraft af at man så har nogle mennesker fra burma, så vil de med deres viden og baggrund kunne bidrage meget her, og det vil give en god integration i en klasse. Eleverne skulle så lave en opgave som jeg skal bruge helt konkret. Det kan da godt være at jeg aldrig kommer til Burma, men deres opgaver vil være en del af baggrunden for om jeg beslutter at gøre det eller ikke gøre det. Hvis jeg gjorde det, og det blev en succes, så kan 8. Klasses eleverne ikke umiddelbart bruge det til noget, men når de bliver 22 elle 28 og skal søge arbejde, vil det både se godt ud på deres CV men også være godt for deres selvtillid: det har jeg været med til at lave i 8. Klasse, og det er en eksportsucces. Jeg tror på at det her gør dem til nogle bedre mennesker. Mange gange kan ting udvikle sig for en virksomhedsleder som mig ved at man bliver stillet nogle dumme spørgsmål. Hvorfor gør du sådan? Hvorfor har I gjort det? Så kommer man til at tænker over tingene på en ny måde. Jeg har set det her som den første spæde start på noget længerevarende. Og der har ikke været fiaskoer udfordringer. Succesen har været at de har været her nede og eleverne har sat sig ind i tingene. Det vigtigste er jo at eleverne har fået noget ud af det. Det er dem vi skal have motiveret. Jeg har en søn og jeg kæmper med at få ham til at lave lektier hans argumenter er de samme som jeg selv brugte som barn: Det er jo bare en opgave, den eneste grund til at lave den er fordi min mor, min far, min lærer siger jeg skal. Og den bliver arkiveret lodret når den er lavet. Hvis han i stedet kan sætte et ansigt på en person, der sidder og venter på at han løser opgaven, så får det ham til at blive et bedre menneske. Det lyder naivt, men hvis han bliver et bedre menneske og dermed får bedre selvtillid, så bliver han dygtigere til det han laver. Og så kan jeg som virksomhedsejer opnå noget profit! Jeg ved godt det lyder som et fy-ord, for skal man tjene profit på skolebørn? Ja, hvis det er til gavn for begge parter!. For det vil måske være sådan at en af de elever der kommer herned siger jeg vil godt herned og arbejde. Og jeg kan sige: ja, du er mere end velkommen, for du har da bevist at du kan det du skal. Eleverne får leveret noget som kan bruges. Jeg tror der er uanede muligheder i det her.

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen. NOTAT Oplæg til videreudvikling af samarbejde mellem skoler og fritidstilbud i Sørbymagle, Slots Bjergby, Flakkebjerg og Dalmose Center for Dagtilbud Maj-Britt Thy mathy@slagelse.dk 12. april 2015 Baggrund

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015 Grundlovsdag. Skolen har lukket Grundlovsdag, fredag den 5. juni. SFO har derfor åbent fra 06.15 til 12.00, idet der kun er tale om en ½ arbejdsdag/fridag! Husk i øvrigt at 5. juni også er Fars dag! Travl

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE!

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE! OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE! 1. BEKYMRINGER OG FORSLAG I FORBINDELSE MED REFORM SYNLIGGØRES. BEHANDLES PÅ PRM 2. HVORDAN SER EN SKOLEDAG UD FOR VORES ELEVER MED DEN

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

vir- UNDERVISNING I CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER BORNHOLM

vir- UNDERVISNING I CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER BORNHOLM vir- ke- vir- virke- virligkeligheden. UNDERVISNING I CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER BORNHOLM Projekt Undervisning i virkeligheden på Bornholm består af tre delprojekter gennemført i efteråret 2013. Grøn

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Mandag d. 27.10.2014 kl. 17.00 19.30

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Mandag d. 27.10.2014 kl. 17.00 19.30 Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE Mandag d. 27.10.2014 kl. 17.00 19.30 Til stede: Nina Alleslev, Signe Christensen, Thomas Pinndal, Jonas Alstrøm, Barabara Budtz Haller, Lone Sewerin, Jens Paaske, Betina

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere