It-vejledningfor læreruddannelsen2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It-vejledningfor læreruddannelsen2007"

Transkript

1 It-vejledningfor læreruddannelsen2007 Undervisningsministeriet

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 It- og medieintegration... 4 It- og medieformer... 4 It- og mediepædagogisk praksis... 4 Kompetenceprofil og progression... 6 Model for it- og medieintegration Uddannelsesvejledning Indledning Den eksplicit nævnte integration af it og medier i læreruddannelsen Den implicitte integration af it og medier i læreruddannelsen Lærerfaglig vejledning Pædagogik Indledning Den eksplicit nævnte integration af it og medier i faget Den implicitte integration af it og medier i faget Dansk Indledning Den eksplicit nævnte og den implicitte integration af it og medier i faget Det håndværksmæssige Engelsk Indledning Den eksplicit nævnte og den implicitte integration af it og medier i faget Det håndværksmæssige Billedkunst Indledning Den eksplicit nævnte og den implicitte integration af it og medier i faget Det håndværksmæssige Geografi Indledning Den eksplicit nævnte og den implicitte integration af it og medier i faget Det håndværksmæssige

3 Indledning Den samlede it-vejledning for læreruddannelsen skal medvirke til, at it og medier bedre integreres i undervisningen i læreruddannelsen i forhold til hele studieforløbet og i relation til de enkelte fag. It-vejledningen er blevet udviklet i forhold til de rammer og den hverdag, der kendetegner læreruddannelsen i dag. Progression er et nøglebegreb i den forbindelse. Vejledningen tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen med tilhørende bilag. En analyse af kravene i Bekendtgørelsen er blevet suppleret med en detaljeret analyse af to studieordninger. Tilsammen kan de give inspiration til, hvordan det enkelte læreruddannelsessted kan udarbejde årsplaner for det samlede studieforløb og for de enkelte fag. Vejledningen indeholder: et generelt afsnit om it- og medieintegration en uddannelsesvejledning, der primært henvender sig til det samlede læreruddannelsessted en lærerfaglig vejledning, hvis målgruppe er de faglige miljøer på læreruddannelsesstederne. Fra sitet er der links til de overordnede, formelle rammer til Bekendtgørelsen samt til analysen af Bekendtgørelsen og af to udvalgte studieordninger. Der er desuden links, der kan inspirere til integration af it og medier i undervisningen i de enkelte fag. Vejledning i udformning af det lokale tillæg til studieordningen (f.eks. Studiehåndbog), der angiver, hvordan arbejdet med afsæt i studieordningen kan håndteres i en hverdagspraksis, indgår ikke i denne vejledning. It-vejledningen er netbaseret og ligger på Sitet kan desuden nås fra Kaj Petersen, Professionshøjskolen København Ole Christensen, Professionshøjskolen København Søren Thorlacius-Ussing, N. Zahles Seminarium Leo Højsholt-Poulsen, UNI C Frank Bach Jensen, UNI C Lise Dalgaard, UNI C November

4 It- og medieintegration Læreren skal i sin pædagogiske praksis være i stand til at favne og håndtere den samfundsmæssige kompleksitet og herunder it- og medieudviklingen. Det er intentionen med denne beskrivelse at lette arbejdet med den it- og mediepædagogiske iscenesættelse samt inspirere til, hvordan arbejdet med it, medier og fag kan udvikles og tilrettelægges som læreproces. For at håndtere den kompleksitet, der knytter sig til integrationen af it og medier i undervisningen i folkeskolen, er der her opstillet en række modeller, der kan medvirke til at klarlægge en kompetenceprofil og progression for it- og medier i læreruddannelsen 1. Modellerne er udviklet i et forsøg på at konkretisere og operationalisere begreber, processer og værktøjer samt skabe overblik og belyse sammenhænge i relation til den undervisning, der skal tilrettelægges af lærerne i folkeskolen og på læreruddannelsesstederne. It- og medieformer I dagens digitale samfund anvendes it og medier i et utal af former og på områder, der præger individets hverdag i og uden for hjemmet, i uddannelsessystemet og på arbejdet. I relation til folkeskolens og læreruddannelsens praksis kan it- og medieformerne anskues som: Informationssøgning (kritisk, undersøgende og reflekteret indsamling af informationer/viden) Kommunikation, f.eks.: o Konferencesystemer/intranet/blogs/SMS/mail o Chat o Præsentationsprogrammer o Sociale netværks- og delingstjenester Produktion og redigering, f.eks.: o Web/blogs/wikis/video/lyd/digitalfoto o Præsentationsprogrammer Fagspecifikke værktøjer o Praktiske værktøjer knyttet til fag/fagområder o It-baserede læremidler Digitale læringsværktøjer o Logbøger/portfolio/evaluerings- og spørgeskema-software/blogs/lyd- og videodokumentation. o It-baserede læremidler It- og mediepædagogisk praksis It og medier anvendes funktionelt på læreruddannelsen. Det er målet, at den studerende i løbet af uddannelsen erhverver sig it- og mediepædagogiske samt it- og mediehåndværksmæssige kompetencer som grund- 1 Jf. Bekendtgørelsen 16 skal it- og medier integreres i alle uddannelsens fag, ligesom den studerendes tilegnelse af teoretiske og praktiske forudsætninger for at anvende it og medier i undervisning skal sikres. 4

5 læggende forudsætninger for reflekteret at integrere it og medier i undervisningen i folkeskolen. Jf. Fælles Mål 2 og Junior PC-kørekortet 3. I Den Store danske Encyklopædi defineres it og medier således: it, informationsteknologi, udstyr og teknikker til behandling og distribution af information og data medier, (af latin medium i bet. 'mellemled'), midler, der benyttes ved kommunikation. I denne vejledning er fokus rettet mod it og medier som genstandsområde i læreruddannelsen og som værktøj i forbindelse med pædagogisk arbejde. It er elektronisk teknologi, der anvender digitale løsninger, f.eks. kommunikationsværktøjer. Med medier menes det brede mediebegreb; det vil sige hele spektret af medier fra trykte medier (analoge medier) over lyd- og billedmedier til multimedier (digitale medier). Medier indeholder budskaber og kommunikation; disse kan være såvel analoge som digitale. It- og mediepædagogik er et overordnet nøglebegreb i forbindelse med udvikling af brede medie- og informationskompetencer, der sætter den studerende i stand til at kommunikere, søge informationer og bruge medier i forskellige sammenhænge. Det brede mediebegreb udvikles som en tværgående dimension i læreruddannelsen og skal være med til at sikre, at fag og fagdidaktik udvikles med et it- og mediepædagogisk sigte. It- og mediepædagogik forstås som et dynamisk begreb, der til stadighed reflekterer over forskellige sammenhænge, hvori it og medier indgår. Dvs. viden om: it- og mediesocialisering (uformel læring) it- og medieundervisning om og med it og medier (formel læring) undervisningsmedier (læringsværktøjer, programmer og læringsplatforme). Konkret og praktisk skal fokus rettes mod udvikling af det it- og mediepædagogiske håndværk. Hermed menes: tekniske færdigheder (udstyr) håndværksmæssige færdigheder (æstetik og formsprog) den it- og mediepædagogiske iscenesættelse (oplevelse, produktion, analyse). I forbindelse med udvikling af de studerendes tekniske og håndværksmæssige færdigheder rettes fokus mod de studerendes kundskaber og færdigheder i selv at producere analoge og digitale produkter. I forbindelse med udvikling af den it- og mediepædagogiske iscenesættelse er fokus rettet mod de studerendes evne til at analysere og vurdere egne og andres it- og mediebaserede produkter, kendskabet til forskellige it- og mediegenrer samt deres viden om æstetiske virkemidler og formsprog. Centralt i forbindelse med den it- og mediepædagogiske iscenesættelse er begrebet progression. Med progression menes en strategi og en rækkefølge for, hvordan it- og mediearbejdet tilrettelægges som læreproces. På læreruddannelsen udvikles it- og mediearbejdet med en it- og mediekompetenceprofil som en integreret del af læreruddannelsens samlede kompetenceprofil. I den forbindelse skelnes mellem almene studiekompe

6 tencer og fagspecifikke kompetencer. Almene studiekompetencer inddrager en bred vifte af it- og medieformer til personlig og pædagogisk brug og en tilsvarende bred vifte af værktøjer. Fagspecifikke kompetencer udvikles i relation til bestemte faglige og fagdidaktiske emner og indhold og inddrager fagspecifikke læringsværktøjer. Gennem det samlede uddannelsesforløb er det målet, at de studerendes it- og mediekompetencer udvikles både som almene studiekompetencer og som fagspecifikke kompetencer. Uddannelsens professionssigte medfører tillige, at disse kompetencer suppleres med en vifte af digitale læringsværktøjer, som logbog, portfolio, blogs m.m. i den proces, der foregår, når information bliver til viden. Kompetenceprofil og progression De kompetencer, som de studerende på dette område skal opnå gennem studiets fire år, kan overordnet karakteriseres ved en kompetenceprofil, som inkluderer såvel fagspecifikke kompetencer som almene studiekompetencer. It- og mediekompetencer involverer dels forskellige it- og medieformer og dels den måde, som disse integreres på i studiet. Dette skal ses i relation til de studerendes lærerfaglige kompetencer og lærerfaglige udvikling i øvrigt samt de professionsrettede krav og forventninger. Disse afhænger af udviklingen dels i folkeskolen og dels i læreruddannelsen, men også af samfundsudviklingen og den teknologiske udvikling generelt. Således skal skabelonen opfattes som en dynamisk model, hvis logik og sammenhæng mellem niveauer konstant må tilpasses. Samfundets og folkeskolens forventninger It- og mediekompetencer Almene studiekompetencer Fagspecifikke kompetencer 6

7 Kompetenceprofilen for it og medier i læreruddannelsen skal derfor løbende formuleres i spillerummet mellem den studerendes personlige brug 4 af it og medier, således som disse kan beskrives ved studiets start og så den professionsbrug, som karakteriserer den aktuelle integration af it og medier i folkeskolen (professionskompetencer) 5. Derfor bør der løbende være en opmærksomhed på de studerendes it- og mediekompetencer, når de starter på det enkelte læreruddannelsessted. En tilsvarende opmærksomhed bør der være på krav og forventninger til brug af it og medier i folkeskolen 6 og på den virkelighed læreren befinder sig i folkeskolens brug af it og medier. En løbende screening af de nyoptagne studerendes kompetencer og af lærernes professionsbrug vil være et dynamisk redskab i denne fortsatte udvikling af kompetenceprofilen. Kompetencemiljøerne kan illustreres sådan: Professionsbrug og professionskompetenceprofil Folkeskolens professionsmiljø Læreruddannelsens kompetenceprofil h d k Personlig brug - hverdagskompetence Læreruddannelsens læringsmiljø Hverdagens uformelle miljøer 4 Hverdagsbrug, præget dels af lægkyndighed og autodidaktiske kompetencer og dels af kompetencer fra tidligere uddannelser se nedenfor. 5 Folkeskolens hverdag se nedenfor. 6 Udtrykt i Folkeskoleloven, Bekendtgørelsen og Fælles Mål. 7

8 Kompetenceprofilen for it- og medier i læreruddannelsen skal beskrive brug og integration af it- og medieformer i spillerummet mellem de studerendes personlige brug (hverdagsbrug) og den professionsbrug, som aktuelt kendetegner folkeskolen. Bekendtgørelsens vægtning af progression fordrer, at også kompetenceprofilen må have en klar progression. Denne kan beskrives således: It- og medieprogression Personlig brug Personligt værktøj Praktisk pædagogisk værktøj Pædagogisk refleksionsværktøj Lærerpersonligt værktøj Professionsbrug Personlig brug Den nystartede studerendes it- og mediekompetencer som de kommer til udtryk i hverdagsbrugen. De er præget dels af lægkyndighed og autodidaktiske kompetencer tilegnet fra et bredt spektrum af miljøer (uformelle miljøer) og dels af kompetencer fra tidligere skoleforløb og uddannelser. Disse kompetencer forandres løbende. Personligt værktøj Del af de almene studiekompetencer dvs. brugerkompetence i den studerendes egen lærerfaglige udvikling med afsæt i den personlige brug. De studerende skal have tilstrækkelige praktiske/håndværksmæssige og teoretiske it- og mediekompetencer til at kunne udnytte professionsrelevante it- og medieformer på stadig mere udviklet måde i løbet af studiet det personlige værktøj. Den studerendes: o beherskelse dækker alle elementære funktioner, og den studerende kan kvalificeret tage mere avancerede funktioner efter eget valg i anvendelse. o o anvendelse er selvhjulpen. beherskelse karakteriseres ved en faglig relevant anvendelse i forhold til foreliggende arbejdsopgaver. 8

9 Praktisk-pædagogisk værktøj It- og mediekompetencer anvendt i alle uddannelseselementer. De studerende skal kunne anvende faglige og pædagogisk relevante it- og medieformer i alle fag herunder i praktikken. Den studerende: o har viden om og teoretisk indsigt i it og mediers muligheder og begrænsninger i relation til en undervisning, der såvel retter sig mod medstuderende som mod den professionsrettede undervisning (praktik). o har almene og specifikke didaktiske forudsætninger for at kunne inddrage it- og medier i en undervisning, der såvel retter sig mod medstuderende som den professionsrettede undervisning (praktik). Pædagogisk refleksionsværktøj De studerendes it- og mediekompetencer skal give den enkelte studerende mulighed for på en kritisk måde at kunne foretage kvalificerede og reflekterede valg om inddragelse af it- og medier i deres undervisning udvikling af egen undervisning rettet mod deres fremtidige lærerfaglige virke. Den studerende: o skal kunne inddrage digitale læringsværktøjer i udvikling af egen undervisning. o skal kunne vurdere effekt og læringspotentiale ved inddragelse af it og medier i egen og andres undervisning. o skal kunne vurdere mulighederne for og effekten af it og medier som pædagogisk dokumentations- og evalueringsredskab. Lærerpersonligt værktøj Værktøj anvendt efter digitale læringsprincipper som del af lærerprofessionen. Den studerende: o har udviklet reflekterede strategier for anvendelse og integration af it- og medier i egen undervisningspraksis. o skal kunne reflektere over brugen af it og medier i samfundet og i folkeskolen på et teoretisk og metodisk plan. o have indsigt i, hvordan it- og medieintegration udfordrer pædagogisk praksis. 9

10 Professionsbrug Skal kunne planlægge og gennemføre et undervisningsforløb med anvendelse af digitale læringsressourcer og digitale værktøjer. Anvendelse af og integration af it og medier i lærerprofessionen kendetegnes af en selvstændig, reflekteret og kritisk lærerfaglig tilgang. Anvendelsen er faglig og pædagogisk relevant og bygger på en solid håndværksmæssig indsigt. En indsigt, der reflekterer sig til såvel et teoretisk som et metodisk plan i forhold til folkeskolens virkelighed. Relationen mellem værktøjerne på de enkelte niveauer i it- og medieprogressionen kan udtrykkes således: Personligt værktøj Lærerpersonligt værktøj Praktisk pædagogisk værktøj Pædagogisk refleksionsværktøj Model for it- og medieintegration På læreruddannelsen og i folkeskolen er progression et nøgleord. Andre nøgleord er fag, fagdidaktik, medier og mediedidaktik. Der skal sættes fokus på, hvordan it og medier kan tænkes sammen med fag og samtidig fungere som en tværgående dimension i et samlet studieforløb. Det skal undersøges, hvilke sammenhænge og logikker der er på spil i den forbindelse. Det it- og mediepædagogiske håndværk skal udvikles med en it- og mediekompetenceprofil i relation til det samlede uddannelsesforløb. It og medier udviklet som fagspecifikke værktøjer og som almene studiekompetencer i læreruddannelsen stiller først og fremmest krav om, at it og medier udvikles som både personligt værktøj, praktisk pædagogisk værktøj, pædagogisk refleksionsværktøj og som lærerpersonligt værktøj. Først i en pædagogisk praksis (i folkeskolen) er der tale om en egentlig professionsbrug. Gennem det samlede uddannelsesforløb er det afgørende, at it, medier og fag udvikles med et nyt didaktisk afsæt, der giver mulighed for, at også former for hverdagslæring (f.eks. hverdagens it- og mediebrug) indgår i et bredt faglighedsbegreb. 10

11 Der skal udvikles en model for it- og medieintegration, så it og medier både kan understøtte og udvikle de faglige aktiviteter og samtidig medvirke til at udfordre den pædagogiske dagsorden. It og medieintegration kræver sammentænkning af faglig progression og it- og medieprogression. I den forbindelse skal det sikres, at: it, medier og fag udvikles i et sammenhængende progressionsperspektiv. it- og mediedidaktik og fagdidaktik udvikles med et sammenhængende didaktisk afsæt. digitale undervisningsmedier udfordrer den (medie)pædagogiske dagsorden. Centralt er udvikling af brede medie- og informationskompetencer, som sætter den enkelte i stand til at kommunikere, søge informationer, videndele og bruge medier i mange sammenhænge. Det brede mediebegreb skal derfor udvikles i hele uddannelsen og som en tværgående dimension i uddannelsesforløbet. Nedenstående model illustrerer, hvordan fag og fagdidaktik kan udfordres af forskellige it- og medieformer og medtænkes i det samlede uddannelsesforløb: Digitale læringsværktøjer Fagspecifikke værktøjer Produktions- og redigeringsværktøjer Kommunikationsværktøj Informationssøgning Professionsbrug Lærerpersonligt værktøj Pædagogisk refleksionsværktøj Praktisk-pædagogisk værktøj Personligt værktøj Personlig brug Før studiestart 1. studieår 4. studieår Efter studiet 11

12 Uddannelsesvejledning Indledning Uddannelsesvejledningen tager udgangspunkt i Bekendtgørelsen og henvender sig primært til læreruddannelsesstedet, herunder ledelsen og faggrupperne. Den sætter fokus på uddannelsesforløbet, generelle indholdsmæssige betingelser og på uddannelsens tilrettelæggelse. Uddannelsesvejledningen har til hensigt at udvikle en it- og mediepædagogisk kompetenceprofil som en integreret del af den samlede læreruddannelse og belyse, hvad der i den forbindelse kan karakteriseres som almene studiekompetencer. Det vil sige at udpege relevante it- og medieformer samt læringsværktøjer til personlig og pædagogisk brug. Uddannelsesvejledningen falder i to dele: Del 1 bygger på en analyse af Bekendtgørelsen, hvor it og medier eksplicit nævnes i teksten. Del 2 er kommentarer til og refleksioner over paragraffer i Bekendtgørelsen, hvor det er naturligt og relevant at medtænke it og medier det implicitte. Den eksplicit nævnte integration af it og medier i læreruddannelsen BEKENDTGØRELSEN 16. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi i relevant omfang integreres i undervisningen i alle fag. Informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen skal bidrage til at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at den studerende tilegner sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at anvende informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med undervisning. 67. Studieordningen skal indeholde regler om uddannelsens tilrettelæggelse, herunder om: 6) Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen i relation til de i nævnte generelle indholdsmæssige betingelser, informations- og kommunikationsteknologi, jf. 16, forsknings- resultater og innovation, jf , og evaluering og dokumentation, jf. 19. MÅL OG INDHOLD Udvikle professionsviden vedr. et it- og mediepædagogisk begrebsapparat i relation til det samlede uddannelsesforløb og i de enkelte fag. Tilegne sig viden om eksisterende it- og medieformer. Tilegne sig færdigheder i det it- og mediepædagogiske håndværk. Udvikle et nyt didaktisk afsæt med et bredt faglighedsbegreb, hvor it- og medie- og fagdidaktik udvikles under en helhedssynsvinkel. Udfordre fagenes perspektiver i relation til fagenes genstandsområder. Udfordre fagenes begrebsbrug, faglige metoder og arbejdsformer. Udvikle professionsviden vedr. tilrettelæggelse af it- og mediearbejde som læreproces. Vurdere og forholde sig til it- og medieprogression som princip og i praksis. Fokusere på den it- og mediepædagogiske iscenesættelse hvad angår den personlige brug, den pædagogiske anvendelse som værktøj og professionsbrugen. 12

13 Den implicitte integration af it og medier i læreruddannelsen BEKENDTGØRELSEN 1. Den studerende skal med henblik på det professionsrettede virke som folkeskolelærer gennem uddannelsen 3) i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine linjefag, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og - betingelser. 18. Den studerende skal i uddannelsen anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvise virkelyst. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i linjefagene indgår overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. 19. Evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater i planlægning og gennemførelse af undervisning skal løbende indgå i uddannelsen i forbindelse med 1) de studerendes arbejde i uddannelsen med forskellige evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen, jf. de enkelte fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, 2) uddannelsesinstitutionens evaluering og dokumentation over for den studerende med hensyn til udbytte af studiet. MÅL OG INDHOLD I relation til den enkelte elev og til samfundsudviklingen at tilegne sig viden om it- og mediesocialisering, herunder forholdet mellem fritidens og pædagogiske institutioners it- og mediekulturer. Tilegne sig viden om it- og mediedimensionen i relation til de enkelte fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, Fælles Mål og Junior PCkørekortet. Udvikle viden om anvendelsen af it og medier til professionsbrug i relation til folkeskolens virkelighed og hverdag. It og medier anvendt som lærerpersonligt værktøj. Udvikle viden om og deltage i videndeling og netværksdannelse. Anvende netbaseret informationssøgning og kommunikation samt digitale produktions- og redigeringsværktøjer. Anvende netbaserede sociale tjenester og delingstjenester. I relation til udvikling af innovative kompetencer at anvende digital logbog, portfolio og konferenceplatform som praktisk refleksionsværktøj. It og medier anvendt som praktisk-pædagogisk værktøj. Anvende digital logbog, portfolio og konferenceplatform som praktisk evalueringsværktøj. Anvende digitale spørgeskema-værktøjer som evalueringsform. Anvende digital lyd og video som pædagogisk dokumentation. Anvende digitale konferencesystemer og læringsplatforme. It og medier anvendt som pædagogisk refleksionsværktøj. 13

14 22. Progressionen i den studerendes tilegnelse af lærerkompetencer i uddannelsen er forankret i faget praktik, jf Uddannelsen skal derfor tilrettelægges med praktikfaget som omdrejningspunkt for den studerendes progression, jf. 25. Stk. 2. I såvel praktik som i uddannelsens øvrige fag skal indgå den studerendes arbejde med mål for samt dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling, jf. 19, stk. 1, nr For at understøtte den studerendes tilegnelse af forudsætninger for alene og sammen med andre at koordinere erfaringer fra forskellige fag skal uddannelsesinstitutionen tilrettelægge uddannelsen således, at der i perioder arbejdes med emner og temaer, hvor der finder et samarbejde sted mellem de pædagogiske fag, praktik og linjefag, og hvor mere end et af den studerendes linjefag indgår. 28. Uddannelsesinstitutionen skal gennem sin tilrettelæggelse af uddannelsen i studieordningen sikre, at der etableres et samarbejde mellem de studerende, jf. 64, og underviserne i linjefagene, i de pædagogiske fag og i praktikken. 38. Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbudet skal blandt andet indgå orientering om den studerendes muligheder for valg af linjefag, herunder muligheder for faglig supplering for adgang til linjefag, og den studerendes muligheder for sammensætning af linjefag og betydningen heraf i relation til beskæftigelse og arbejdet i folkeskolen. Udvikle og anvende it, medier og fag i et sammenhængende progressionsperspektiv. It- og mediedidaktik og fagdidaktik udvikles med et nyt didaktisk afsæt, herunder udvikling af et bredt faglighedsbegreb. It og medier anvendt som lærerpersonligt værktøj. Udvikle viden om og tilegne sig færdigheder i brugen af digitale undervisningsmidler og -medier, der understøtter såvel det fag-faglige arbejde, som udfordrer den pædagogiske iscenesættelse. Kende til relevante søgetjenester og databaser. Kunne indgå i pædagogiske diskussioner via diskussionsfora på konferenceplatforme, nationalt og internationalt. It og medier anvendt som pædagogisk refleksionsværktøj. Udvikling og anvendelse af virtuel kommunikation og videndeling i et organisationsperspektiv. Udvikle undervisning med brug af blandede læringsformer, herunder brug af digitale læringsværktøjer i samspil med forskellige undervisningsformer. Udvikle nye roller og relationer i fysiske og virtuelle læringsfællesskaber. It og medier anvendt som lærerpersonligt værktøj. Udvikle og anvende virtuelle vejledningsformer i relation til den enkeltes pædagogiske udvikling. Bruge digital logbog og portfolio. Arbejde med pædagogisk dokumentation, herunder brug af lyd og video som registreringsværktøjer. Udvikle, vurdere og anvende fagspecifikke læringsværktøjer. It og medier anvendt som innovativt værktøj. 14

15 Lærerfaglig vejledning 1. Pædagogik Indledning Denne vejledning tager udgangspunkt i Bekendtgørelsens bilag Pædagogik og henvender sig primært til faggruppen i pædagogik på de enkelte læreruddannelsessteder (de pædagogiske fagmiljøer). Hensigten er at udvikle en it- og mediepædagogisk kompetenceprofil i relation til fagområdet pædagogik. Vejledningen falder i to dele: Del 1 bygger på en analyse af Bekendtgørelsens bilag 1, hvor it og medier eksplicit nævnes i teksten i Bekendtgørelsen. Del 2 er kommentarer til og refleksioner over, hvordan man kan medtænke it og medier i faget pædagogik det implicitte. Skemaets venstre kolonne indeholder uddrag fra Bekendtgørelsen. Skemaets højre kolonne indeholder kommentarer og forslag til en konkret integration at it og medier i faget. Den eksplicit nævnte integration af it og medier i faget Det er et mål, at den studerende skal kunne vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i undervisning og andre pædagogiske praksisformer. (Bilag 1, 6.2, Mål) Denne vurdering må foretages ud fra fagets teorier og begrebsforståelse om undervisning, dannelse, uddannelser, opdragelse og socialisation samt inden for folkeskolelovens rammer og de praktisk institutionelle rammer, som folkeskolen fungerer under i dag. Konkret må vurderingen ske i samarbejde mellem undervisere og studerende. BEKENDTGØRELSEN 6.2. f) vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i undervisning og andre pædagogiske praksisformer. MÅL OG INDHOLD Faglig-pædagogisk kommunikation og videndeling Egen pædagogisk udvikling: Anvende digital logbog, portfolio og konferenceplatforme som et praktisk refleksionsværktøj integreret i den pædagogiske progression i studiet samt i praktikken Egen undervisning: På baggrund af danske og internationale undersøgelser og litteratur på området samt egne erfaringer at vurdere og forholde sig til anvendelsen af digital logbog, portfolio og konferenceplatforme i folkeskolen. Undervise med inddragelse af blended learning brug af flere digitale værktøjer og medier sammen med traditionelle undervisningsformer Egen pædagogisk udvikling: Anvende forskellige digitale værktøjer i egen undervisning i tilknytning til traditionel undervisning. Egen undervisning: På baggrund af danske og internatio- 15

16 nale undersøgelser og litteratur på området samt egne erfaringer at vurdere og forholde sig til inddragelse af forskellige digitale værktøjer i undervisning generelt og i egen undervisning vurdere det samlede læringspotentiale og muligheden for undervisningsdifferentiering. Undervisningsevaluering med brug af digitale værktøjer Egen pædagogisk udvikling: Anvende digitale logbøger, digitale spørgeskema-værktøjer og pædagogisk dokumentation via digital video og lydoptagelser i egen praksis. Egen undervisning: På baggrund af danske og internationale undersøgelser og litteratur på området samt egne erfaringer at vurdere og forholde sig til brug af digitale logbøger, digitale spørgeskema-værktøjer og pædagogisk dokumentation via digital video og lydoptagelser i egen undervisning. Brug af digitale ressourcer i forbindelse med socialpædagogiske opgaver Egen pædagogisk udvikling: Kendskab til forskellige typer af digitale ressourcer i forbindelse med løsning af socialpædagogiske opgaver. Egen undervisning: På baggrund af egne erfaringer at vurdere og forholde sig til inddragelse af digitale ressourcer på nettet og software (rollespil) i forbindelse med løsning af socialpædagogiske opgaver som konfliktløsning, mobning m.m. Undervisning af børn med særlige behov med inddragelse af digitale værktøjer Egen pædagogisk udvikling: Anvende forskellige typer af produktions- og redigeringsværktøjer. Egen undervisning: På baggrund af danske og internationale undersøgelser og litteratur på området samt egne erfaringer at vurdere og forholde sig til læringspotentialet ved inddragelse af produktions- og redigeringsværktøjer i forbindelse med undervisning af børn med særlige behov Formel og uformel læring via digitale ressourcer Egen pædagogisk udvikling: Kendskab til forskellige typer af digitale spil (pc-spil). Egen undervisning: På baggrund af danske og internationale undersøgelser og litteratur på området samt egne erfaringer at vurdere og forholde sig til læringspotentialet ved inddragelse af digitale spil (pc-spil m.m.) i egen undervisning. Se Leg, læring og effektivisering IT til det hele. 16

17 Den implicitte integration af it og medier i faget Bekendtgørelsen for faget pædagogik er ukonkret med hensyn til integration af it og medier, men teksten kan enkelte steder tolkes således, at it og medier medtænkes. Andre steder er det muligt at medtænke it og medier i læreruddannelsens pædagogikundervisning. Inddragelse i undervisning må i en læreruddannelseskontekst betyde såvel egen undervisning af f.eks. medstuderende og elever i praktikken som undervisning i folkeskolen efter endt uddannelse. Praksisformer dækker over såvel praktik og samarbejdsrelationer i forbindelse med læreruddannelsen som samarbejdsrelationer og praktiske opgaver i folkeskolen. BEKENDTGØRELSEN 6.2. Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt a) at analysere og vurdere undervisning, dannelse, opdragelse og socialisation Læreropgaven i aktuel og historisk belysning a) Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv Læreropgaven i aktuel og historisk belysning e) Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund Udøvelsen af læreropgaven b) Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse Udøvelsen af læreropgaven c) Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. MÅL OG INDHOLD Gennemføre evaluering ved brug af it-baserede redskaber Kende til relevante formelle og uformelle redskaber til analyse af pædagogiske processer og effekten af undervisningen. Faglig kommunikation Kunne indgå i pædagogiske diskussioner, dialoger og diskurser via diskussionsfora på konferenceplatforme, chat-platforme og publicere egne pædagogiske refleksioner på blogs og web. Publikum kan gradvis udvides i takt med, at den studerendes faglige selvsikkerhed udvides. Gennemføre informationssøgning på en reflekteret og kritisk måde Kende til relevante søgetjenester og baser og kunne anvende disse på en kritisk måde. Anvendelse af digitale værktøjer og klasserumsledelse Udvikle og udfordre lærerens rolle i klasserummet når it og medier inddrages i den praktiske undervisning. Digitale værktøjer og elever med anden etnisk baggrund Udvikle og udfordre lærerens inddragelse af digitale værktøjer i arbejdet med social integration, kulturmøde og interkulturel pædagogik. Fokus er på begrænsninger, muligheder og potentialer ved inddragelse af digitale værktøjer i arbejdet med elever med anden etnisk baggrund. 17

18 Udøvelsen af læreropgaven f) Folkeskolens samarbejde med forældrene Udøvelsen af læreropgaven g) Lærerens juridiske og etiske forpligtelser. Digital kommunikation og skole-hjemsamarbejdet Kunne anvende de digitale kommunikationsformer, som aktuelt anvendes i folkeskolen. Den studerende skal udvikle og udfordre sine kommunikative kompetencer ved digital kommunikation via f.eks. mail med forældre. Målet er en professionalisering af kommunikationen, så konflikter undgås. Juridiske og etiske retningslinjer for brug af digitale værktøjer Bevidstgørelse og professionalisering af lærerens brug af digitale værktøjer i forbindelse med socialpædagogiske og specialpædagogiske opgaver samt skolehjemsamarbejde i øvrigt. 18

19 2. Dansk Indledning Denne vejledning tager udgangspunkt i Bekendtgørelsens bilag 2.1. Dansk og henvender sig primært til faggruppen i dansk på de enkelte læreruddannelsessteder (de danskfaglige miljøer). Hensigten er at udvikle en it- og mediepædagogisk kompetenceprofil i relation til fagområdet dansk. Målet med vejledningen er at give nogle bud på dels det nødvendige it-håndværk og dels de pædagogiskdidaktiske kompetencer tilpasset fagets konkrete og afgrænsede genstandsområde. Vejledningen bygger på en analyse af Bekendtgørelsen, hvor it og medier eksplicit nævnes i teksten, suppleret med paragraffer i Bekendtgørelsen, hvor det er naturligt og relevant at medtænke it og medier det implicitte. Med udgangspunkt i de pædagogisk-didaktiske områder i Bekendtgørelsen er der medtaget håndværksmæssige kompetencer i vejledningen. Den eksplicit nævnte og den implicitte integration af it og medier i faget Skemaets venstre kolonne indeholder uddrag fra Bekendtgørelsen. Skemaets højre kolonne indeholder kommentarer og forslag til en konkret integration at it og medier i faget. En del af kommentarerne er inspireret af Fælles Mål (folkeskolen) for faget. BEKENDTGØRELSEN Den eksplicit nævnte integration a. Analysere og fortolke sprog og tekster i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag f. Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer og forskellige medier g. Anvende it til kommunikation og videnssøgning a. og a. Analysere og vurdere sprog og tekster til 1.-6./4.-9. klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag e. og e. Finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder itbaserede l. og l. Anvende it til kommunikation og vidensdeling g. Færdighed i planlægning, valg, anvendelse og vurdering af materiale og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning, litteratur og medier. MÅL OG INDHOLD Arbejde med og fortolkning og analyse af medieskabte tekster, herunder lyd, billeder og computerspil. Kendskab til elektronisk kommunikation, herunder mail, chat, offentlige fora, samt kommunikation via lyd og billeder, synkront og asynkront samt kommunikation med mobile enheder. Internetsøgning i bred forstand via robotter, indekser og databaser, generelle som faglige Vurdere relevans og sandhedsværdi af den fundne information på internettet Deltage i og anvende elektroniske konferencer, åbne og lukkede, nationalt og internationalt. Give og modtage respons via elektroniske medier. Læse og søge viden i fagtekster på internet og i fagbøger med henblik på selv at producere fagtekster og materialer. Analysere og vurdere samspillet mellem tekst, billeder og diagrammer i andres og egne elektroniske produktioner f.eks. arbejde med rækkefølge i tekst. 19

20 1.1.2.l. It som fagrelateret anvendelses- og læringsområde b. Færdighed i analyse og fortolkning af tekster i forskellige genrer og medier ud fra bevidst valg af teori og metode d. Kundskab om litteratur- og medieteori, tekst- og genrehistorie j. Håndskrivning og skrivning på computer k. Udtryksfærdighed i forskellige medier s. Filmgenrer og computerspil t. og p. Genre- og mediekendskab u. It i danskundervisningen t. Billed- film-, tv-genrer og computerspil h. Oplæsning og læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie l. Udtryksfærdighed i forskellige medier, disponering, redigering og layout, på papir og skærm w. og w. Undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj. Den implicitte integration d. Anvende viden om faget i et historisk perspektiv og beskrive det i et fremtidigt udviklingsperspektiv f. Kundskab om læringsteorier og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning og skriftlig udtryksfærdighed samt undervisning i fiktion og ikke-fiktion i forskellige medier i. Kundskab om børns sproglige udvikling og læreren som sproglig vejleder i tale- og skriftsprog og i andre udtryksformer a. Grundlæggende kundskaber om teorier, begreber og metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af litteratur og medietekster h. Fortælling og drama, oplæsning og formidling r. Billedanalyse. Arbejde med digitale billeder, illustrationer og layout og arbejde med indholdsfortegnelse, stikordsregister, leksikon og litteraturhenvisning. Skærmlæsning - bruge forskellige læseformer som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning og nærlæsning. Hvad gør en tekst på en skærm let/svær at læse/finde Kendskab til og færdighed i fremstilling af medietekster i form af hjemmesider, video, lyd, præsentationer, animationer, computerspil osv. Arbejde med hypertekster i forbindelse med procesorienteret skrivning. Formidling af tekst, billede og lyd på intranet og offentlige delingstjenester. Analyse og fortolkning af film med inddragelse af billedæstetik og overvejelser over mediedannelse, herunder film fra filmtjenester på nettet. Analysearbejde med spil generelt og specielt med spil, der har et pædagogisk sigte Anvendelse af it som redskab til logbogsskrivning og portfolier. Kendskab til og arbejde med præsentationer, hjemmesider, dtp-programmer, hypertekstskrivning. Produktion af egne digitale læremidler i forbindelse med undervisning af elever med særlige talenter. Produktion af egne digitale læremidler i forbindelse med undervisning af elever med særlige behov. Tilpasning af computeren i forbindelse med undervisning af elever med særlige behov. 20

21 Det håndværksmæssige Tekstbehandlingsprogrammer Layout/dtp-programmer Præsentationsprogrammer Chat-klienter til tekst, lyd og video Lyd-, animations- og videoredigeringsprogrammer Billedbehandlingsprogrammer Multimedieværktøjer til fremstilling af egne undervisningsmidler It som støttende og kompenserende værktøj, herunder arbejde med syntetisk og digital tale samt arbejde med prædiktionsprogrammer Færdigheder i tilpasning af computeren Sprogprogrammer og sprogfaciliteter på nettet. 21

22 3. Engelsk Indledning Denne vejledning tager udgangspunkt i Bekendtgørelsens bilag 3.1. Engelsk og henvender sig primært til faggruppen i engelsk på de enkelte læreruddannelsessteder (de engelskfaglige miljøer). Hensigten er at udvikle en it- og mediepædagogisk kompetenceprofil i relation til fagområdet engelsk. Målet med vejledningen er at give nogle bud på dels det nødvendige it-håndværk og dels de pædagogiskdidaktiske kompetencer tilpasset fagets konkrete og afgrænsede genstandsområde. Vejledningen bygger på en analyse af Bekendtgørelsen, hvor it og medier eksplicit nævnes i teksten, suppleret med paragraffer i Bekendtgørelsen, hvor det er naturligt og relevant at medtænke it og medier det implicitte. Med udgangspunkt i de pædagogisk-didaktiske områder i Bekendtgørelsen er der medtaget håndværksmæssige kompetencer i vejledningen. Den eksplicit nævnte og den implicitte integration af it og medier i faget Skemaets venstre kolonne indeholder uddrag fra Bekendtgørelsen. Skemaets højre kolonne indeholder kommentarer og forslag til en konkret integration at it og medier i faget. En del af kommentarerne er inspireret af Fælles Mål (folkeskolen) for faget. BEKENDTGØRELSEN Den eksplicit nævnte integration f. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering a. Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov e. Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder. Den implicitte integration b. Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning d. Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer. MÅL OG INDHOLD Arbejde med internettet som sproglig samarbejdspartner, herunder interaktive læremidler, chat, kommunikation og spil via nettet. At have kendskab til aktiviteter inden for områder som kommunikationslege, simulationer og drama, til den procesorienterede skrive- og litteraturpædagogik, til leg med it- og medier. At kunne udnytte internettet, så der kan suppleres med egnede tekster til den daglige undervisning, til de faglige prøver og til projektopgaven. At have kendskab til undervisningsforløb, hvor brugen af internet er en integreret del. At kunne arbejde med projektarbejde i og med engelsk med brug af medier og i virtuelle rum. At kunne forene faglighed i tværfagligheden og tværfaglighed i fagene. At kunne udnytte internationale klasse- og skolekontakter, så de studerende får brug for deres engelsk i ægte sproglige sammenhænge f.eks. i forbindelse brug af chat og mail. 22

23 1.3.3.g. Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter. At kunne arbejde med anvendelse af computerspil, også i forbindelse med den praktisk-musiske dimension i faget. At kunne arbejde med sprogtrænings-, simulationsog informationsprogrammer, så arbejdet med sprog og sprogbrug differentieres og lettes for læreren. At have kendskab til sprogudvikling og til generelle og faglige evalueringsværktøjer, så eleverne kan vejledes kvalificeret. Det håndværksmæssige Brug af og konferencer Brug af chat lyd og video Brug af sprogtræningsprogrammer Tekstbehandling specielt i forbindelse med procesorienteret skrivning og brug af stavekontrol Arbejde med digitale lyd- og billedmedier Arbejde med lyd og videobehandlingsprogrammer Arbejde med præsentations- og multimedieprogrammer i forbindelse med kombination af billeder, lyd og video Evaluering af internetsteder. 23

24 4. Billedkunst Indledning Denne vejledning tager udgangspunkt i Bekendtgørelsens bilag 4.1. Billedkunst og henvender sig primært til faggruppen i billedkunst på de enkelte læreruddannelsessteder (de billedkunstfaglige miljøer). Hensigten er at udvikle en it- og mediepædagogisk kompetenceprofil i relation til fagområdet billedkunst. Målet med vejledningen er at give nogle bud på dels det nødvendige it-håndværk og dels de pædagogiskdidaktiske kompetencer tilpasset fagets konkrete og afgrænsede genstandsområde. Vejledningen bygger på en analyse af Bekendtgørelsen, hvor it og medier eksplicit nævnes i teksten, suppleret med paragraffer i Bekendtgørelsen, hvor det er naturligt og relevant at medtænke it og medier det implicitte. Med udgangspunkt i de pædagogisk-didaktiske områder i Bekendtgørelsen er der medtaget håndværksmæssige kompetencer i vejledningen. Den eksplicit nævnte og den implicitte integration af it og medier i faget Skemaets venstre kolonne indeholder uddrag fra Bekendtgørelsen. Skemaets højre kolonne indeholder kommentarer og forslag til en konkret integration at it og medier i faget. En del af kommentarerne er inspireret af Fælles Mål (folkeskolen) for faget. BEKENDTGØRELSEN Den eksplicit nævnte integration 1.1. Undervisning i faget sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning i skolen generelt. 1.2.b. At kommunikere i, differentiere mellem og reflektere brugen af forskellige billedmæssige fremstillingsformer, genrer og medier. 1.2.g. At bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som redskaber i lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og undervisning i billedkunst og i andre fag Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og billedkundskabsmæssige studier. Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og analytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier med forskellige MÅL OG INDHOLD Digital billedbehandling, herunder avancerede billedbehandlingsprogrammer samt kendskab til billedbehandlingsprogrammer til børn og unge. Arbejde med hele processen fra kamera/scanner til skærm og videre til print eller web. Arbejde med billedbehandlingsprogrammet som egentligt tegneprogram og collageværktøj. Arbejde med animations- og videoredigeringsprogrammer. Planlægning og optagelse af råmateriale til video og animationer. Arbejde med digitale billeder i alle dets facetter lige fra kunst til reklamer. Arbejde med digitale billeder i forbindelse med egen forberedelse fx til præsentationer, eller illustrationer i forbindelse med udgivelser. Rettigheder kendskab til området, f.eks. Creative commons. Hvem må hvad hvornår, og skal der søges rettigheder? Hvornår er et værk ophøjet til kunst? Kompetence inden for arbejde med kunstbilleder, f.eks. parafrasefremstilling, samt kendskab til 24

25 afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske billedmedier: a) Billedkategorier, der refererer til kunstbilleder. b) Billedkategorier, der refererer til børne- og ungdomskultur. c) Billedkategorier, der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation. d) Billedkategorier, der refererer til andre visuelle kulturfænomener. Den implicitte integration 1.2.e. At planlægge, gennemføre og evaluere billedmæssige fremstillingsprocesser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med æstetisk fremstilling og med forståelse af sådanne processers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer. 1.3.c. Viden om og forståelse af lærings- og udviklingspotentialer ved fremstillende, receptivt og analytisk arbejde med forskellige former for billedmæssige udtryk, herunder billedmæssige fremstillingsprocessers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer. 1.3.d. Begreber om visuelle kvalifikationer og kompetencer relateret til det globaliserede samfund, arbejdslivet, fritids- og kulturlivet og til undervisning og formidling b. Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, refleksion, fortolkning og sammenligning af billedmæssige udtryk, og som kan anvendes som redskaber i forbindelse med undervisning, vejledning og evaluering i faget d. Teorier og problemstillinger til belysning af forskelle og ligheder mellem billedsprog og verbalsprog e. Teorier og problemstillinger til belysning af visuel kommunikation, visuel kultur samt billedsyn, kunst- og æstetiksyn. rettighedsproblematikken. Arbejde med billeder som udtryk i forbindelse med ungdomskulturen, f.eks. fremstilling af reklamer, computerspil og musikvideoer. Arbejde med flere billedkategorier f.eks. fotografier, illustrationer, ikoner, logoer etc. Der kan arbejdes med f.eks.: Digitale fotomontager eller fotocollager Billedmanipulation Digitale malerier Parafraser over kunstbilleder Digitale fortællinger. 25

26 Det håndværksmæssige Kameraets funktion og anatomi Filformater og hensigtsmæssig brug af disse Scanning og scannere Print og printere Computeren som billedskabende værktøj, herunder hensigtsmæssigt arbejde med farveprofiler og farvestyring Håndstyrede inputenheder f.eks. mus og tegnepen Kendskab til programmer til opsætning, f.eks. inden for dtp-området. 26

27 5. Geografi Indledning Denne vejledning tager udgangspunkt i Bekendtgørelsens bilag 4.5. Geografi og henvender sig primært til faggruppen i geografi på de enkelte læreruddannelsessteder (de geografifaglige miljøer). Hensigten er at udvikle en it- og mediepædagogisk kompetenceprofil i relation til fagområdet geografi. Målet med vejledningen er at give nogle bud på dels det nødvendige it-håndværk og dels de pædagogiskdidaktiske kompetencer tilpasset fagets konkrete og afgrænsede genstandsområde. Vejledningen bygger på en analyse af Bekendtgørelsen, hvor it og medier eksplicit nævnes i teksten, suppleret med paragraffer i Bekendtgørelsen, hvor det er naturligt og relevant at medtænke it og medier det implicitte. Med udgangspunkt i de pædagogisk-didaktiske områder i Bekendtgørelsen er der medtaget håndværksmæssige kompetencer i vejledningen. Den eksplicit nævnte og den implicitte integration af it og medier i faget Skemaets venstre kolonne indeholder uddrag fra Bekendtgørelsen. Skemaets højre kolonne indeholder kommentarer og forslag til en konkret integration at it og medier i faget. En del af kommentarerne er inspireret af Fælles Mål (folkeskolen) for faget. BEKENDTGØRELSEN Den eksplicit nævnte integration 5.2.g. Planlægge, gennemføre samt evaluere varierede undervisningsforløb, herunder at inddrage it, kort, billeder, statistik og fortælling samt praktisk og undersøgende arbejde, der indgår i ekskursioner, felt- og laboratoriearbejde g. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget. Den implicitte integration a. Kriterier for målsætning i undervisningen, udvælgelse af indhold, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser, herunder analyser og vurdering af undervisningsmaterialer c. Færdighed i at udnytte uformelle læringsrum og anvende praktisk/undersøgende arbejdsformer som feltarbejde og ekskursioner, samt hvordan disse arbejdsformer kan fremme elevernes læring. MÅL OG INDHOLD Foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, i lokalområdet og på ekskursioner. Anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet. Arbejde med modeller og simulering. Anvende arbejdsredskaber som elektroniske f.eks. internetbaserede globus, kort, fly- og satellitfotos samt elektroniske data. Anvende digitalt feltudstyr til undersøgelser, målinger og registreringer i natur- og kulturlandskabet. Benytte informationsteknologi til informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse. Kendskab til digitalt dataopsamlingsudstyr samt de programmer, der relateres til dette udstyr. Dataindsamling og bearbejdning/fortolkning heraf f.eks. i forbindelse med statistik, prognoser, sammenligninger eller præsentationer. Dvs. arbejde med databaser, regneark og præsentationer. 27

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Dansk (aldersspecialiseret)

Dansk (aldersspecialiseret) Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Dansk (aldersspecialiseret) Fagets identitet Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Indhold Formål for faget medier

Læs mere

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for IT i undervisningen 1. 10. klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002 Indholdsfortegnelse Formål 5 Centrale kundskabs-

Læs mere

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie.

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie. Penselstrøg fra Dengang Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på mellemtrinnet gerne tværfagligt med historie. Målet er at eleverne: Får indsigt i Hans Smidths liv Får indsigt i tiden med paralleller

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Studieordning for læreruddannelsen af 2007. Billedkunst - 2012

Studieordning for læreruddannelsen af 2007. Billedkunst - 2012 Billedkunst - 2012 Fagets identitet I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

trinmål Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:

trinmål Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: It og medieundervisning 4. 6. klasse Hovedområd er i Junior-PCkørekort Elevkompetencer Junior-PC-kørekort trinmål Fag trinmål IT- og mediestøtte de læreprocesse r Det forventes at eleven: kan bruge grundlæggende

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Studieordning for læreruddannelsen af 2007. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin - 2011

Studieordning for læreruddannelsen af 2007. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin - 2011 Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin - 2011 I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Klædeskabet: Junior Pc-kørekort og Faget, Fælles Mål, IT-integration

Klædeskabet: Junior Pc-kørekort og Faget, Fælles Mål, IT-integration Klædeskabet Dette projekt henvender sig til dansk og billedkunst i indskolingen samt håndarbejde på 4. 5. klassetrin. Målet med forløbet er: At eleverne skriver enkle tekster ud fra billeder og her bruge

Læs mere

Fantasi: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Fantasi: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Fantasi Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin. Målet er at eleverne: Arbejder med fantasi i billeder og tekst Får et kendskab til Cobrakunst Kan se og undersøge malerier fra

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort

Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort Så er der tegnefilm Projektet henvender sig til de fag og tværfaglige projekter, hvor der arbejdes med elevproducerede fortællinger

Læs mere

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Beskrivelse af faget og dets indhold: Beskrivelse af faget og dets indhold: Model for valg af indhold Faget beskrives her som fag, men de elevkompetencer der indgår i fagets beskrivelse bør ses i sammenhæng med andre kommunikative fagområder.

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag.

Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag. Skulpturtur Projektet henvender sig til dansk og billedkunst på alle klassetrin gerne tværfagligt med historie og samfundsfag. Målet er at eleverne: Arbejder med skulpturer - og historierne bag skulpturerne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

trinmål arbejde procesorienteret

trinmål arbejde procesorienteret Hovedområder i Junior-PCkørekort IT- og mediestøttede læreprocesser Elevkompetencer Det forventes at eleven: kan bruge grundlæggende funktioner i relevante IT- og medieværktøjer samt kende de mest almindelige

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

11.11 Sløjd og design

11.11 Sløjd og design 11.11 Sløjd og design Fagets identitet Sløjd og design har afsæt i menneskers skabertrang og ønske om at finde nye løsninger på hverdagsproblemer. Faget knytter sig til design processer, håndværksmæssig

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Studieordning for læreruddannelsen af 2007. Billedkunst - 2011

Studieordning for læreruddannelsen af 2007. Billedkunst - 2011 Billedkunst - 2011 Fagets identitet I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere