Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Religionsvidenskab, 2010-ordningen

Transkript

1 Skabelon for Studieordning for det centrale fag på BA-niveau i Religionsvidenskab, 2010-ordningen Curriculum for the BA-programme with main subject in Religious Studies, the 2010 Curriculum Justeret 2011, 2013 og 2014 Rettet 2011 og 2012 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Department of Cross-Cultural and Regional Studies Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hjemmel og tilhørsforhold... 3 Kapitel 2. Formål og struktur Normering Formål... 3 Kapitel 3. Indskrivning Indskrivning... 4 Kapitel 4. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidebegrebet Stave- og formuleringsevne... 4 Kapitel 5. Betegnelse og kompetenceprofil Titel Kompetenceprofil for den færdige bachelor... 5 Kompetencemål... 5 Kapitel 6. Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsens opbygning Det centrale fag på BA-niveau Det centrale fags moduler Modul 1: Religionshistorie I Modul 2: Religionssociologi I Modul 3: Religionsforskningens praksis og historik Modul 4: Kristendomshistorie Modul 5: Valgfrit område Modul 6: Idéhistorie og nyere kristendomshistorie Modul 7: ToRS-fællesfag Videnskab og videnskabsteori Modul 8: Bachelorprojekt Modul 9: Propædeutik (ikke-konstituerende) Kapitel 7. Merit og ækvivalensbestemmelser Kapitel 8. Prøver og bedømmelseskriterier Kapitel 9. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Kapitel 10. Dispensation og andre regler Kapitel 11. Studiestartsprøve, tilmelding til fag og prøver samt overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelse Kapitel 12. Ikrafttrædelse og godkendelse

3 Kapitel 1. Hjemmel og tilhørsforhold Studieordningen for Religionsvidenskab, 2010-ordningen er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010, 27 i bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010, 36 i bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010, 30 i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 samt 15 og 27 i bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni Studieordningen for Religionsvidenskab, 2010-ordningen hører under Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier. Religionsvidenskab hører under censorkorpset for Religion. Kapitel 2. Formål og struktur 1. Normering Det centrale fag i Religionsvidenskab er et fuldtidsstudium normeret til 135 ECTS-point, hvori indgår et bachelorprojekt med et omfang på. Stk. 2. Det centrale fag er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point, som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for det centrale fag. Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab indeholder desuden 30 ECTS-point propædeutisk sprogundervisning. Stk. 3. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til arbejdstimer. 2. Formål Den religionsvidenskabelige BA-uddannelse skal sætte den studerende i stand til at anvende religiøse tekster, billeder, feltarbejdsresultater, statistik m.v. i en komparativt baseret forståelse af religioner i deres forskellige kulturelle og sociale kontekster samt formidle denne forståelse med analytisk anvendelse af religionshistoriske, religionssociologiske og religionsfilosofiske grundbegreber og fagterminologi. På denne baggrund skal den studerende desuden sættes i stand til analytisk, refleksivt og kritisk at beskrive hovedtræk af religionernes historie og deres globale situation i nutiden. Endvidere skal den studerende selvstændigt, under hensyntagen til såvel den faglige videnskabelige og metodologiske debat gennem tiderne som almene videnskabsteoretiske perspektiver, kunne formulere og behandle religionsvidenskabelige problemstillinger. Bacheloruddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelserne i Religionshistorie og Religionssociologi. 3

4 Kapitel 3. Indskrivning 3. Indskrivning Studerende, der indskrives på bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab pr. 1. september 2010 eller senere, er omfattet af denne studieordning og de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4. Studietekniske forhold 4. Læsning af tekster på fremmedsprog Ud over tekster på dansk vil der under studiet skulle læses faglitteratur og andre tekster på engelsk og evt. andre hovedsprog. 5. Normalsidebegrebet Det gælder for såvel kildeopgivelser som oversigtslitteratur, at en normalside beregnes til typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum). Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Som retningslinje svarer et billede eller en tabel til to normalsider. Opgives film eller lydindspilning svarer ét minut til én normalside. Da lydbånd, film, billeder og lignende materiale er af stærkt divergerende karakter, påhviler det faglæreren at sikre, at materialets omfang står i et passende forhold til helheden i pensum. I de tilfælde, hvor opgivet kildemateriale ikke er tilgængeligt for eksaminator og censor via almindelige kanaler (biblioteker, permanente internetressourcer m.v.), er det den studerendes forpligtelse at stille film, lydbånd, fotografier, CD-ROM m.v. til rådighed, hvis det skønnes nødvendigt. 6. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver, herunder bachelorprojekt, skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i 11. Kapitel 5. Betegnelse og kompetenceprofil 7. Titel En bestået bacheloruddannelse i Religionsvidenskab giver ret til betegnelsen bachelor (BA) i religionsvidenskab. På engelsk bruges Bachelor of Arts (BA) in Religious Studies. 4

5 8. Kompetenceprofil for den færdige bachelor Den religionsvidenskabelige BA-uddannelse sikrer en række samfundsorienterede humanistiske kompetencer og udgør det professionelle grundlag for en række analytiske, systematiske og strategiske funktioner i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge. Blandt de vigtigste er følgende: Undervisning ved gymnasiet, grundskolen, højskoler, aftenskoler m.v. Formidlingsopgaver i tilknytning til virksomheder, massemedier og kulturinstitutioner. Rådgivnings- og udredningsopgaver for eksportvirksomheder, kulturinstitutioner, offentlige myndigheder, internationale organisationer m.v. Kompetencemål Det religionsvidenskabelige BA-studium uddanner bachelorer på fagspecifikke såvel som generelle niveauer. I fagspecifikke sammenhænge vil uddannelsen sikre kompetencer som: Opfyldelse af adgangskravene til de religionsvidenskabelige kandidat- og masteruddannelser i Danmark såvel som internationalt. En grundlæggende beherskelse af religionsvidenskabelige teorier og metoder samt kendskab til en række beslægtede discipliners teorier og metoder. Et grundigt kendskab til religions- og kulturforskningens forskningshistorie. Et solidt overblik over religionernes historie og situation i nutiden. Grundlæggende færdigheder i mindst ét fremmed originalsprog. Et højt fagligt refleksionsniveau. Med henblik på professionelle sammenhænge, som ikke direkte retter sig mod religionsfaglige opgaver, vil uddannelsen have bibragt bacheloren generelle kompetencer som: Evne til at forstå og analysere kulturelle og sociale sammenhænge. Evne til at formulere sig klart og præcist i skrift og tale. Evne til at overskue store stofmængder og komplekse sammenhænge. Evne til at at identificere og analysere problemer. Evne til at koordinere arbejdsopgaver i fællesskab med andre. Sprogbeherskelse og sproganvendelse. Højt refleksionsniveau. Stor almen viden. Erfaring med selvstændigt arbejde. Kapitel 6. Uddannelsens struktur 9. Bacheloruddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen består af moduler inden for det centrale fag på samlet 135 ECTS-point samt et bachelortilvalg. Dertil kommer 30 ECTS-point propædeutisk sprogundervisning. Stk. 2. Bachelortilvalget udgør 45 ECTS-point, hvoraf min. 30 ECTS-point skal ligge uden for det centrale fag. Bachelortilvalget kan først påbegyndes, når førsteårsprøven er bestået. Stk. 3. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens 5. semester. Stk. 4. Bacheloruddannelsens opbygning fremgår af følgende oversigt: 5

6 Bacheloruddannelsen inklusive propædeutik 1. semester Det centrale fag 2. semester Det centrale fag 3. semester Det centrale fag 4. semester Det centrale fag 5. semester Det centrale fag Bachelorprojekt 6. semester Bachelortilvalg 7. semester Bachelortilvalg Det centrale fag Det centrale fag Det centrale fag Det centrale fag Propædeutik Propædeutik 30 ECTS-point Bacheloruddannelsen eksklusive propædeutik 1. semester Det centrale fag 2. semester Det centrale fag 3. semester Det centrale fag 4. semester Det centrale fag 5. semester Det centrale fag Bachelorprojekt 6. semester Bachelortilvalg Det centrale fag Det centrale fag Det centrale fag Det centrale fag Bachelortilvalg 30 ECTS-point 6

7 10. Det centrale fag på BA-niveau Det centrale fag på BA-niveau består af moduler på samlet 135 ECTS-point inkl. bachelorprojektet. Stk. 2. Det centrale fag indeholder valgfag. Stk. 3. Bachelorprojektet, der udgør, ligger på uddannelsens femte semester. Bachelorprojektet skal udarbejdes inden for området religionsvidenskab. For at indstille sig til prøven skal den studerende have bestået 120 ECTS-point inden for det centrale fag, ekskl. eventuel propædeutik. Stk. 4. Det strukturerede forløb for bacheloruddannelsen med centralt fag i Religionsvidenskab med propædeutik fremgår af følgende oversigt: Modul Titel ECTSpoint Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Religionshistorie I History of Religion I 15 Første HREB00251E Religionshistorie I History of Religion I 15 Første Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation Ekstern Modul 2 Religionssociologi I Sociology of Religion I 15 Første HREB00261E Religionssociologi I Sociology of Religion I 15 Første Bunden mundtlig prøve med forberedelse under forudsætning af feltarbejde og skriftlig semesteropgave Set oral exam with preparation following field work and written semester assignment Ekstern Modul 3 Religionsforskningens praksis og historik The Study of Religion: History and Praxis 30 Andet HREB00271E Religionshistorie II: Indiske religioner og/eller islam History of Religion II: Indian Religions and/or Islam 10 Andet Bunden skriftlig hjemmeopgave Set written take-home assignment Intern HREB00281E Religionssociologi II Sociology of Religion II 10 Andet Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation Intern HREB00291E Forskningshistorie Review of Secondary Literature 10 Andet Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation Intern Modul 4 Kristendomshistorie History of Christianity 15 Tredje HREB00301E Kristendomshistorie History of Christianity 15 Tredje Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation Ekstern 7

8 Modul 5 Valgfrit område Individually studied area 15 Tredje HREB00311E Valgfrit område Individually studied area 15 Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment Intern og valgfag Modul 6 Idéhistorie og nyere kristendomshistorie The History of Ideas and Recent History of Christianity 15 Fjerde HREB00321E Idéhistorie The History of Ideas 10 Fjerde Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation Ekstern HREB00331E Nyere og global kristendomshistorie Recent and Global History of Christianity 5 Fjerde Aktiv undervisningsdeltagelse Active student participation Bestået/Ikke bestået Intern Modul 7 ToRS-fællesfag Videnskab og videnskabsteori ToRS Common course Science and Theory of Science 15 Fjerde HREB00341E ToRS-fællesfag Videnskab og videnskabsteori ToRS Common course Science and Theory of Science 15 Fjerde Bunden skriftlig hjemmeopgave Set written take-home assignment Intern Modul 8 Bachelorprojekt BA Project 15 Femte HREB00351E Bachelorprojekt BA Project 15 Femte Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment Ekstern og obligatorisk Modul 9 Propædeutik Propaedeutics 15 Femte Afhænger af valgte sprogfag Dependant on chosen language Bachelortilvalg Bachelor s Elective Afhænger af valgte tilvalg Dependant on chosen elective 15 Femte Afhænger af valgte sprogfag Dependant on chosen language 15 Sjette 15 Sjette Afhænger af valgte tilvalg Dependant on chosen elective Ikkekonstituerende Ikkekonstituerende Modul 9 Propædeutik Propaedeutics 15 Sjette Afhænger af valgte sprogfag Dependant on chosen 15 Sjette Afhænger af valgte sprogfag Dependant on chosen language Ikkekonstituerende 8

9 language Bachelortilvalg Bachelor s Elective 30 Syvende Afhænger af valgte tilvalg Dependant on chosen elective 30 Syvende Afhænger af valgte tilvalg Dependant on chosen elective Mobilitetsvindue Ikkekonstituerende Stk. 5. Det strukturerede forløb for bacheloruddannelsen med centralt fag i Religionsvidenskab uden propædeutik fremgår af følgende oversigt: Modul Titel ECTSpoint Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Religionshistorie I History of Religion I 15 Første HREB00251E Religionshistorie I History of Religion I 15 Første Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation Ekstern Modul 2 Religionssociologi I Sociology of Religion I 15 Første HREB00261E Religionssociologi I Sociology of Religion I 15 Første Bunden mundtlig prøve med forberedelse under forudsætning af feltarbejde og skriftlig semesteropgave Set oral exam with preparation following field work and written semester assignment Ekstern Modul 3 Religionsforskningens praksis og historik The Study of Religion: History and Praxis 30 Andet HREB00271E Religionshistorie II: Indiske religioner og/eller islam History of Religion II: Indian Religions and/or Islam 10 Andet Bunden skriftlig hjemmeopgave Set written take-home assignment Intern HREB00281E Religionssociologi II Sociology of Religion II 10 Andet Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation Intern HREB00291E Forskningshistorie Review of Secondary Literature 10 Andet Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation Intern Modul 4 Kristendomshistorie History of Christianity 15 Tredje 9

10 HREB00301E Kristendomshistorie History of Christianity 15 Tredje Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation Ekstern Modul 5 Valgfrit område Individually studied area 15 Tredje HREB00311E Valgfrit område Individually studied area 15 Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment Intern og valgfag Modul 6 Idéhistorie og nyere kristendomshistorie The History of Ideas and Recent History of Christianity 15 Fjerde HREB00321E Idéhistorie The History of Ideas 10 Fjerde Bunden mundtlig prøve med forberedelse Set oral exam with preparation Ekstern HREB00331E Nyere og global kristendomshistorie Recent and Global History of Christianity 5 Fjerde Aktiv undervisningsdeltagelse Active student participation Bestået/Ikke bestået Intern Modul 7 ToRS-fællesfag Videnskab og videnskabsteori ToRS Common course Science and Theory of Science 15 Fjerde HREB00341E ToRS-fællesfag Videnskab og videnskabsteori ToRS Common course Science and Theory of Science 15 Fjerde Bunden skriftlig hjemmeopgave Set written take-home assignment Intern Modul 8 Bachelorprojekt BA Project 15 Femte HREB00351E Bachelorprojekt BA Project 15 Femte Fri skriftlig hjemmeopgave Free written take-home assignment Ekstern og obligatorisk Bachelortilvalg Bachelor s Elective 15 Femte Afhænger af valgte tilvalg Dependant on chosen elective 15 Femte Afhænger af valgte tilvalg Dependant on chosen elective Ikkekonstituerende Bachelortilvalg Bachelor s Elective 30 Sjette Afhænger af valgte tilvalg Dependant on chosen elective 30 Sjette Afhænger af valgte tilvalg Dependant on chosen elective Mobilitetsvindue Ikkekonstituerende 10

11 11. Det centrale fags moduler Modul 1: Religionshistorie I History of Religion I Kompetencemål for modulet Modulet skal sætte den studerende i stand til på elementært niveau at anvende religiøse tekster, billeder og andre kilder analytisk og kildekritisk i en komparativt baseret forståelse af kulturer og religioner formidle denne forståelse med anvendelse af religionshistoriske grundbegreber og fagterminologi demonstrere en grundlæggende paratviden om verdens religioner. Religionshistorie I (konstituerende) History of Religion I (constituent) : HREB00251E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre for kildetekster og billeder vise analytisk forståelse af centrale komparative religionshistoriske problemstillinger dokumentere en solid religionshistorisk viden om de relevante emneområder demonstrere et grundlæggende kendskab til historisk kildekritik. Holdundervisning med tekstlæsnings- og ikonografiøvelser (herunder beskæftigelse med genstande, arkitektur m.v.). I samtaler og øvelser inddrages metodologiske og komparative problemstillinger på baggrund af de studerendes læsning af faglitteraturen. Til eksamen opgiver eksaminanden indførende fremstillinger af komparativ religionshistorie og religionshistoriske metoder samt religionshistorisk oversigts- og speciallitteratur til belysning af de nævnte religioner i et omfang af i alt ca. 650 normalsider samt ca. 110 normalsider tekst- og billedmateriale til belysning af udvalgte emner inden for mindst fire forskellige religiøse traditioner. Billedopgivelsers omfang beror på et skøn i samråd med en faglærer, jf. 5. Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som udleveres ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern. Omfang: 35 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. 11

12 Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne tekst- og billedmateriale samt notater taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 2: Religionssociologi I Sociology of Religion I Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at gøre den studerende i stand til at kunne identificere og afgrænse en religionssociologisk problemstilling give en kvalificeret bedømmelse af en religionssociologisk undersøgelse relatere grundlæggende religionssociologiske teorier og metoder til et empirisk materiale redegøre mundtligt og skriftligt for religionssociologiske undersøgelsesresultater og problemstillinger anvende praktiske metoder på et elementært niveau. Religionssociologi I (konstituerende) Sociology of Religion I (constituent) : HREB00261E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan redegøre for religionssociologiens vigtigste problemstillinger, teorier og metoder med hovedvægt på dem, der er fælles med antropologi og sociologi demonstrere praktisk erfaring med elementær sociologisk metode redegøre for to religionssociologiske emneområder, der skal belyse væsentlige aspekter af forholdet mellem religion og samfund. Holdundervisning med de studerendes aktive deltagelse. Dette vil ske via studenteroplæg, gruppearbejde samt udarbejdelse af en mindre praktisk metodisk øvelse (feltarbejde), som afsluttes med en rapport. Til eksamen opgiver eksaminanden oversigtsværker, artikler og religionssociologisk kildemateriale i et omfang af ca. 750 normalsider. Heraf 150 normalsider af en religionssociologisk monografi. 12

13 Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve under forudsætning af en mindre praktisk metodisk øvelse (feltarbejde) og en skriftlig semesteropgave (feltarbejderapport). Det er en forudsætning for prøven, at der er afleveret en godkendt feltarbejderapport over et mindre selvvalgt feltarbejde, som aftales med faglæreren. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som udleveres ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern. Omfang: Den mundtlige prøve: 35 min. inkl. votering, og der gives 30 min. forberedelsestid. Feltarbejderapporten: Min. 3 og maks. 5 normalsider. Hjælpemidler: Den mundtlige prøve: Alle hjælpemidler er tilladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun materiale udleveret af eksaminator og notater taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 3: Religionsforskningens praksis og historik The Study of Religion: History and Praxis 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Modulet Religionsforskningens praksis og historik videreudvikler de i fagelementerne Religionshistorie I og Religionssociologi I erhvervede kompetencer gennem en yderligere religionshistorisk og religionssociologisk fordybelse i afgrænsede emner etablerer en grundig forståelse for og en kritisk refleksion over religionsforskningens historie og forudsætninger. Religionshistorie II: Indiske religioner og/eller islam (konstituerende) History of Religion II: Indian Religions and/or Islam (constituent) : HREB00271E 10 ECTS-point Kompetencemål for fagelementet Faglige mål Fagelementet opøver yderligere den studerendes evne til at håndtere og formidle større komplekse datamængder vedr. en afgrænset emnekreds analysere forandringsprocesser i fortid og samtid samt brugen af historie/tradition i religiøse diskurser med hensyntagen til teoretiske diskussioner om kolonialisme, orientalisme og diaspora-samfund arbejde med kildemateriale i relation til historiske og teoretiske problemstillinger som de nævnte. Eksaminanden kan med kritisk skønsomhed bruge trykte og digitale opslagsværker på 13

14 området dokumentere metodisk tilegnelse af de opgivne kilder demonstrere såvel baggrundsviden som specifik viden om opgavens emne demonstrere forståelse af de religionshistoriske problemstillinger, der er relevante for opgaven. Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Introducerende holdundervisning efterfulgt af samtaler og opgaveskrivning. Der opgives som kursuslitteratur ca. 500 normalsider baggrunds- og speciallitteratur og ca. 80 normalsider kilder, herunder eksempler på klassisk religiøs litteratur. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Faglæreren formulerer tre opgaver, som den studerende kan vælge imellem ved besvarelsen. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Min. 8 og maks. 10 sider. Pensum- og litteraturlisten, der skal ledsage opgaven ved afleveringen, tælles ikke med. Der gives en uge til besvarelsen. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Religionssociologi II (konstituerende) Sociology of Religion II (constituent) : HREB00281E 10 ECTS-point Kompetencemål for fagelementet Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Fagelementet opøver yderligere den studerendes evne til at kunne belyse og formidle en religionssociologisk problemstilling inden for et givent område at kunne anvende grundlæggende religionssociologiske teorier og metoder på et udvalgt kildemateriale at kunne redegøre for områdets særlige karakteristika at kunne samarbejde med andre om belysning af religionssociologiske emner. Eksaminanden kan belyse religionssociologiske problemstillinger i det valgte emne eller problemfelt behandle det opgivne kildemateriale metodisk. Holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Dette kan bl.a. ske via studenteroplæg baseret på gruppearbejde. Eksaminanden opgiver oversigtsværker og speciallitteratur i et omfang af ca. 450 normalsider. Endvidere opgiver eksaminanden et kildemateriale til det af 14

15 eksaminanden valgte emne eller problemfelt på normalt 40 normalsider. Dog kan omfanget variere fra 20 til 150 normalsider efter kildernes art. Der kan indgå materiale fra eget feltarbejde. Kilder kan være tekstmateriale, spørgeskemabesvarelser, feltarbejdsnoter, statistisk materiale, billeder, filmoptagelser, spillefilm e.l., jf. bestemmelserne i 5. Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Et emne eller problemfelt bestemmes som en periode, en trosretning, en religiøs institution, et religiøst fænomen, en befolkningsgruppe, en person e.l. og vælges i samråd med en faglærer. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som udleveres ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: 35 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun evt. af eksaminator udleveret materiale og notater taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Forskningshistorie (konstituerende) Review of Secondary Literature (constituent) : HREB00291E 10 ECTS-point Kompetencemål for fagelementet Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Fagelementet har til hensigt at gøre den studerende i stand til at redegøre for hovedlinjer og centrale problemstillinger i religionsvidenskabernes forskningshistorie og dokumentere kendskab til den bredere videnskabsteoretiske og åndshistoriske sammenhæng, som religionsvidenskabernes forskningshistorie indgår i. Eksaminanden kan redegøre for religionsvidenskabernes faglige begreber og problemstillinger og deres baggrund redegøre for hovedlinjer i religionsvidenskabernes forskningshistorie bruge indsigten i de forskningshistoriske positioner i forbindelse med fagelementerne Religionshistorie II og Religionssociologi II. Holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Dette kan bl.a. ske via studenteroplæg baseret på gruppearbejde. Pensum Eksaminanden opgiver oversigtslitteratur og kilder i et omfang af i alt ca. 600 normalsider. Kilderne skal udgøre mindst 140 normalsider, der skal dække de faglige måls stofområde. Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som udleveres ved 15

16 forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: 35 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun evt. af eksaminator udleveret kildemateriale og notater taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 4: Kristendomshistorie History of Christianity Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende evne til at redegøre historisk for de vigtigste elementer i kristendommens forudsætninger, udvikling og udbredelse til slutningen af det 18. århundrede. Kristendommens grundlæggelse i hellenistisk-romersk tid, reformations og modreformations tid samt kristendommens udbredelse uden for Europa er fagets centrale områder. Kristendomshistorie (konstituerende) History of Christianity (constituent) : HREB00301E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan indplacere tekster, begreber og idéer i deres historiske sammenhæng analysere tekster og problemstillinger, der berører kristendommens opståen og udvikling behandle og overskue længere historiske forløb. Holdundervisning med samtaler på grundlag af oversigtslitteraturen såvel som kilder. 16

17 Pensum Til eksamen opgiver eksaminanden ca. 150 normalsider kilder: Vedr. israelitisk-jødisk religionshistorie: Ca. 15 normalsider, primært sådanne tekster fra Gammel Testamente, som optages og genfortolkes i kristendommen. Vedr. hellenistisk-romersk kultur: Ca. 15 normalsider. Vedr. det første århundredes kristendom: Repræsentative dele (brevog evangelielitteratur) af Ny Testamente i et omfang af ca. 50 normalsider. Vedr. kristendommens historie fra 2. til 16. århundrede: Ca. 50 normalsider. Vedr. kristendommens udbredelse uden for Europa: Ca. 20 normalsider. Derudover opgiver eksaminanden yderligere fremstillinger af hovedlinjerne i kristendommens historiske forudsætninger, udvikling og udbredelse i et omfang af ca. 750 normalsider. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som udleveres ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed efterfulgt af samtale mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern. Omfang: 35 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tiladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne kildemateriale og notater taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 5: Valgfrit område Individually studied area Kompetencemål for modulet Valgfrit område skal uddybe de i uddannelsen i øvrigt tilegnede kompetencer og dermed på et højere niveau opøve den studerendes evne til at selvstændigt tilrettelægge en religionsvidenskabelig undersøgelse håndtere faglitteratur og kildemateriale i en kompleks argumentation formulere og formidle religionsfagligt stof. 17

18 Valgfrit område (konstituerende og valgfag) Individually studied area (constituent and elective) : HREB00311E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan behandle et afgrænset problem eller problemkompleks på et niveau, der ligger i forlængelse af grunduddannelsens første to semestre håndtere faglitteratur og kildemateriale i en kompleks argumentation formulere og formidle religionsfagligt stof klart og sammenhængende. Udarbejdelse af en skriftlig opgave enten i forbindelse med et udbudt undervisningsforløb eller på baggrund af selvstudier med ledsagende vejledning. Det valgfrie område vil normalt ligge inden for en religion og kan omhandle en periode, en institution, et fænomen, en trosretning, en person, en problemstilling e.l. og kan behandles med metoder hentet fra hele uddannelsens fagvifte. Eksaminanden opgiver et kildemateriale på normalt 50 normalsider. Dog kan omfanget variere fra 20 til 200 sider efter kildernes art, jf. 5. Der kan indgå materiale fra eget feltarbejde. Endvidere opgiver eksaminanden oversigts- og speciallitteratur i et omfang af ca. 700 normalsider. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og arbejdstitel aftales mellem eksaminand og faglærer senest ved faglærerens godkendelse af pensumopgivelserne. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i helhedsbedømmelsen. Dog skal det faglige indhold vægtes tungest. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Maks. 20 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 studerende: Maks. 30 normalsider. Ved gruppeprøve med 3 studerende: Maks. 40 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Gruppen kan højst bestå af 3 studerende. Den enkeltes bidrag skal fremgå klart af besvarelsen. For at sikre bredde og spredning i uddannelsen skal det valgte emne adskille sig historisk eller tematisk fra det i fagelementet Bachelorprojekt behandlede. 18

19 Modul 6: Idéhistorie og nyere kristendomshistorie The History of Ideas and Recent History of Christianity Kompetencemål for modulet Modulet Idéhistorie og nyere kristendomshistorie har til hensigt at bibringe den studerende evne til at kunne indplacere tekster, begreber og idéer i deres historiske sammenhæng evne til at se fællestræk mellem problemstillinger og temaer i et repræsentativt udvalg af idéhistoriske og kristendomshistoriske tekster indblik i typiske eksempler på religionsfilosofiske og etiske positioner og nyere kristendomshistorie evne til at analysere og diskutere kildernes indhold med anvendelse af fagelementernes metoder og terminologi. Idéhistorie (konstituerende) The History of Ideas (constituent) : HREB00321E 10 ECTS-point Kompetencemål for fagelementet Faglige mål Fagelementet underbygger fagelementet Nyere og global kristendomshistorie og har til hensigt at bibringe den studerende kendskab til væsentlige elementer i europæisk religionsfilosofisk og etisk tænkning, herunder evne til selv kritisk og analytisk at behandle grundlæggende problemer og positioner inden for religionsfilosofisk og etisk tænkning. Eksaminanden kan forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til grundlæggende problemer og positioner inden for religionsfilosofisk og etisk tænkning anvende væsentlige dele af fagterminologien diskutere og udpege ligheder og forskelle inden for et udvalg af væsentlige grundsynspunkter. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning med samtaler på baggrund af kilder. Pensum Til eksamen opgiver eksaminanden kilder i et omfang svarende til 150 normalsider samt monografisk stof og fremstillinger af hovedlinjer i europæisk idéhistorie i et omfang af ca. 650 normalsider. Hvor afgrænsningen mellem kilder og monografisk stof er vanskelig, kan det samlede pensum fastsættes til ca. 800 normalsider. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Prøven består i besvarelse af et spørgsmål, der er skriftligt formuleret af eksaminator, og som tager udgangspunkt i eksaminandens opgivelser. Spørgsmålet udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling af mindst 10 min. varighed efterfulgt af samtale 19

20 mellem eksaminator og eksaminand. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern. Omfang: 35 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne kildemateriale og notater taget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Nyere og global kristendomshistorie (konstituerende) Recent and Global History of Christianity (constituent) : HREB00331E 5 ECTS-point Kompetencemål for fagelementet Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Fagelementet udbygger fagelementet Kristendomshistorie, supplerer fagelementet Idéhistorie og har til hensigt at bibringe den studerende evne til at analysere forskellige kristendomsformer og deres begreber, grundsynspunkter og historiske sammenhænge identificere ligheder og forskelle mellem de mangeartede lokale og globale former for kristendom i historie og nutid. Eksaminanden kan redegøre for væsentlige strømninger og indflydelsesrige positioner inden for nyere dansk og europæisk kristendom sætte disse i historisk og sammenhæng redegøre for forskellige ikke-europæiske kristendomsformer fra det 19. og 20. århundrede identificere ligheder og forskelle mellem de mangeartede lokale og globale former for kristendom i historie og nutid. Holdundervisning med forelæsninger og samtaler på grundlag af såvel speciallitteratur som kilder. Til eksamen opgiver eksaminanden kilder i et omfang af ca. 125 normalsider. Af fremstillinger af hovedlinjerne inden for nyere dansk, europæisk og ikkeeuropæisk kristendomshistorie opgiver eksaminanden ca. 500 normalsider. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse bestående af: Tilstedeværelse i min. 80 % af undervisningstiden. En skriftlig hjemmeopgave (semesteropgave), der omhandler og behandler et af undervisningsforløbets emner. Den skriftlige hjemmeopgaves emne aftales med faglæreren, og hjemmeopgaven skal udarbejdes sideløbende med undervisningen og afleveres senest en uge efter sidste undervisningsgang. Syge- eller omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Prøven består i besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden på et af eksamensadministrationen fastsat tidspunkt. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. 20

21 Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Den skriftlige hjemmeopgave (semesteropgave): Min. 5 og maks. 7 normalsider. Syge- eller omprøve: Min. 8 og maks. 10 normalsider, og der gives 3 døgn til besvarelsen. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 7: ToRS-fællesfag Videnskab og videnskabsteori ToRS Common course Science and Theory of Science Kompetencemål for modulet Modulet skal bibringe den studerende et kendskab til forskellige fagområders teorier, metoder, empiri og tradition belyst via et eller flere temaer eller problemstillinger temaerne kan eksempelvis omfatte sprog, religion, civilisation, videnskab og kultur. Endvidere opnår de studerende forståelse for de vigtigste problemstillinger i den globaliserede verden, såsom forholdet mellem det regionale og det nationale, ressourcebehov, konflikter m.v. ToRS-fællesfag Videnskab og videnskabsteori (konstituerende) ToRS Common course Science and Theory of Science (constituent) : HREB00341E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan demonstrere kendskab til de for den enkelte specialsering relevante teoretiske og metodiske problemstillinger, som de afspejler sig i den nyere litteratur demonstrere kendskab til en eller flere teoridannelser eller metodiske problemstillinger inden for de enkelte specialiseringer, som den studerende kan dokumentere gennem en forskningshistorisk perspektivering. Fortrinsvis forelæsninger, men sidst i forløbet også aktiv inddragelse af de studerende. Pensum Pensum er sider, heraf er 350 sider fællespensum fra ToRS fællesdelen underviser på det regionale fag afgør, hvorvidt de resterende 650 sider kan opgives som fællespensum eller som individuelt pensum. Prøvebestemmelser Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Intern. Omfang: Min. 13 og maks. 15 normalsider. Der gives 1 uge til besvarelsen. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. 21

22 Modul 8: Bachelorprojekt BA Project Kompetencemål for modulet Projektarbejdet skal på BA-uddannelsens højeste niveau udvikle og skærpe den studerendes evne til at planlægge og strukturere et større akademisk arbejde, hvor eksaminanden viser analytisk kompetence, navigationskompetence til at udvælge relevant materiale, kritisk sans, overblik og beherskelse af videnskabelig metode inddrage materiale på en meningsfyldt måde og formidle sit projekt skriftligt i form af en hjemmeopgave. Bachelorprojekt (konstituerende og obligatorisk) BA Project (constituent and compulsory) : HREB00351E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan gennemføre et projekt, der eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for en religion, en periode, en institution, et fænomen, en trosretning, en person, en problemstilling eller i forskningshistorisk eller idéhistorisk sammenhæng, således at den studerende opnår en større helhedsforståelse af fagområdet redegøre for og anvende den valgte faglitteratur, teori og metode inden for tekst- og kulturanalyse i forhold til projektets problemstilling gennemføre en undersøgelse af tekster eller samfundsmæssige eller kulturelle fænomener med enten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktisk-formidlingsmæssigt sigte begrunde og diskutere den valgte tilgang i forhold til projektets problemstilling, således at sammenhængen mellem problemstillingen og den valgte metode i hele fremstillingen er tydelig udtrykke sig klart og anvende relevante faglige begreber i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Udarbejdelse af en skriftlig opgave (projekt) enten i forbindelse med et udbudt undervisningsforløb eller på baggrund af selvstudier med ledsagende vejledning. Eksaminanden opgiver et kildemateriale på normalt 60 normalsider. Dog kan omfanget variere fra 20 til 200 sider efter kildernes art, jf. 5. Der kan indgå materiale fra eget feltarbejde. Endvidere opgiver eksaminanden oversigts- og speciallitteratur i et omfang af ca. 700 normalsider. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og arbejdstitel aftales mellem eksaminand og faglærer senest ved faglærerens godkendelse af 22

23 pensumopgivelserne. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i helhedsbedømmelsen. Dog skal det faglige indhold vægtes tungest. Til bachelorprojektet skal vedlægges et resumé, som ligeledes indgår i den samlede bedømmelse. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk. Censur: Ekstern. Omfang: Hjemmeopgaven: Maks. 25 normalsider. Ved gruppeprøve med 2 studerende: Maks. 45 normalsider. Ved gruppeprøve med 3 studerende: Maks. 65 normalsider. Resuméet: Ca. ½ normalside. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Gruppen kan højst bestå af 3 studerende. Den enkeltes bidrag skal fremgå klart af besvarelsen, dog må op til 20 % være skrevet sammen. Særlige bestemmelser Projektet skal forsynes med et resumé på ca. ½ normalside. Resuméet indgår i bedømmelsen. Hvis projektet er skrevet på dansk, skal resuméet være på engelsk, tysk eller fransk. Hvis projektet er skrevet på engelsk eller et andet fremmedsprog (dog undtaget norsk og svensk), skrives resuméet på dansk. For at sikre bredde og spredning i uddannelsen skal det valgte emne adskille sig historisk eller tematisk fra det i fagelementet Valgfrit område behandlede. Modul 9: Propædeutik (ikke-konstituerende) Propaedeutics (non-constituent) 30 ECTS-point Kompetencemål for modulet Propædeutik føjer en sproglig dimension til de i Modul 1-8 erhvervede kompetencer og sætter den studerende i stand til ved hjælp af det pågældende sprogfags gængse hjælpemidler at arbejde religionsvidenskabeligt med klassiske og repræsentative tekster på et fremmed originalsprog at kunne beskrive og diskutere sproglige forhold af betydning for religionsstudiet. Modulet består i tilegnelse af sproglige færdigheder med henblik på religionsvidenskabelige studier og har til formål at sætte den studerende i stand til at arbejde med klassiske og repræsentative tekster på et fremmed originalsprog, dvs. et sprog forskelligt fra moderne dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk og fransk. Studerende, der kan dokumentere tilstrækkelige kundskaber i et sådant sprog, kan fritages for prøven i propædeutik. Med hensyn til opdeling i fagelementer, eksamens faglige mål, prøveform og eksamensbestemmelser følges efter aftale med Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier det pågældende sprogfags studieordning for propædeutik eller, hvor vedkommende sprogfag ikke har en sådan ordning, studieordningen for fagets elementære sproglige discipliner. Studienævnet for Tværkulturelle og 23

24 Regionale Studier kan godkende og forhåndsgodkende sprogstudier i udlandet som propædeutik. Kapitel 7. Merit og ækvivalensbestemmelser 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i det centrale fag på BA-niveau i Religionsvidenskab. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet forinden. Stk. 3. Den studerende har pligt til at oplyse om og søge om merit for tidligere beståede uddannelseselementer for uafsluttede uddannelser på samme niveau. Stk. 4. Af uddannelsens strukturerede forløb i 10, stk. 4 og 5, fremgår et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point, som den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold, projektorienterede forløb og lignende. Stk. 5. Ved forhåndsmerit til fag ved andre uddannelsesinstitutioner forpligter den studerende sig til at søge merit for de pågældende fag samt sende dokumentation, når fagene er bestået. Den studerende forpligter sig desuden til at oplyse om ændringer i forhåndsmeritten. 13. Prøver aflagt efter tidligere studieordninger for Religionsvidenskab ækvivalerer med nærværende studieordning som anført nedenfor. Beståede prøver kan overføres til den nye bachelorstudieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne. Stk. 2. Ækvivalensbestemmelser: 2005-ordning ECTS-point 2010-ordning ECTS-point Religionshistorie I 15 Religionshistorie I 15 Religionssociologi I 15 Religionssociologi I 15 Forskningshistorie 10 Forskningshistorie 10 Religionshistorie II 10 Religionshistorie II: Indiske religioner og/eller islam 10 Religionssociologi II 10 Religionssociologi II 10 Kristendomshistorie 15 Kristendomshistorie 15 Valgfrit område 15 Valgfrit område 15 Idéhistorie 10 Idéhistorie 10 Nyere og global kristendomshistorie 5 Nyere og global kristendomshistorie 5 Teori og metode 10 ToRS-fællesfag Videnskab og videnskabsteori 15 Religionsinformatik 5 24

25 Bachelorprojekt 15 Bachelorprojekt 15 Kapitel 8. Prøver og bedømmelseskriterier 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på bacheloruddannelsen. 15. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af fakultetets hjemmeside Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af Studienævnet. 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede bacheloruddannelses ramme af 180 ECTS-point, ekskl. propædeutik, skal bestås, for at bachelorgraden opnås. 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 9. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 20. Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Stk. 2. Den studerende skal inden udgangen af 2. studieår efter studiestart have bestået prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Den studerende skal have bestået studiestartsprøven, jf. 26, for at kunne fortsætte på uddannelsen. 21. Studerende, som er mere end et halvt år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning. Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder fakultetets studieaktivitetskrav, som er fastsat i medfør af adgangsbekendtgørelsens Den studerende skal senest have afsluttet sin uddannelse, herunder bachelortilvalg, 5 år efter studiestart. Stk. 2. Propædeutik forlænger uddannelsen med 30 ECTS-point, således at den studerende senest skal have afsluttet sin uddannelse 5 ½ år efter studiestart. 25

26 Stk. 3. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan den studerendes indskrivning bringes til ophør. Stk. 4. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. Kapitel 10. Dispensation og andre regler 23. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på fakultetets hjemmeside Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 25. Studerende, der frit sammensætter deres bachelortilvalg, er selv ansvarlige for, at mindst ⅔ (120 ECTS-point) af den samlede bacheloruddannelse er bedømt med karakter, og mindst ⅓ (60 ECTS-point) er bedømt med ekstern censur. Kapitel 11. Studiestartsprøve, tilmelding til fag og prøver samt overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelse 26. Studiestartsprøven for studerende med specialisering i Religionsvidenskab ser ud som nedenfor. Indhold Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøven består i registreret fremmøde til undervisningen i Religionssociologi I (HREB00261E). Prøveform: Registreret fremmøde i mindst 75 % af undervisningen. Bedømmelse: Intern med én eksaminator bedømt Godkendt/Ikke godkendt. Tidsmæssig placering: De tre sidste undervisningsuger i september. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartsprøven. Hvis den ordinære prøve ikke bestås, skal omprøven bestås. Den ordinære prøve: Hvis der i en af prøveugerne er afbrydelser af undervisningen grundet studierelaterede aktiviteter som f.eks. hyttetur, tælles en sådan afbrydelse ikke som fravær. Omprøven: Den studerende skal senest 15. oktober besvare en skriftlig hjemmeopgave, fx bestående af en lille test på 1-3 sider relateret til stof gennemgået i løbet af undervisningen eller et mini-essay om sit indtryk af studiet og dets fag på min tegn inkl. mellemrum. Underviseren uploader eksamensspørgsmål i Absalon senest den 7. oktober. Hjemmeopgaven afleveres til underviseren senest den 15. oktober efter aftale med underviseren enten personligt eller pr. /i relevant grupperum. 26