Ulfborg Friskole. Mål-delmal-slutmål. Skolens formål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulfborg Friskole. Mål-delmal-slutmål. Skolens formål"

Transkript

1 Ulfborg Friskole Mål-delmal-slutmål. Skolens formål Ulfborg Friskole er en forældredrevet friskole, som tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 8. klasse ud fra følgende grundlag: En nytænkning ag de grundtvig-koldske ideer, hvor samarbejde mellem skolen, forældrene og lokalsamfundet er af væsentlig betydning. Undervisningen skal gennem fortælling, sang, musik, udeliv, oplevelser og appel til børnenes fantasi tilstræbe at udvikle eleverne til selvstændige, sociale og levende mennesker. Skolens målsætning og værdigrundlag Et forpligtende fællesskab Skolen skal samle børn og voksne i et forpligtende fællesskab om hele skolens virke hvor ligeværdig medleven af såvel børn som voksne tilsammen skaber et fællesskab, som er større end summen af de enkelte dele. At hver enkelt oplever at være en del af et sådant fællesskab, er et centralt mål for at skolen kan leve op til sit formål, og skolen skal i sit virke og sin dagligdag skabe mulighed for, at alle i frihed og ligeværdighed kan blive en del af denne erfaring. Familien barnet skolen Barndommen er den støbeform, der lægges til grund for det enkelte menneskes tilværelse. Denne tid i menneskets liv har sin helt unikke værdi og er dermed udgangspunktet for skolens dagligdag. Skolens opgave bliver at bøje sig ned og møde det enkelte barn der, hvor det er. Skolen skal oplive og oplyse i en gensidig vekselvirkning mellem barnets personlighed og dets dannelse. Skolens virke Undervisning er det frieste af alle menneskelige forhold, da den afhænger helt og holdent af de deltagendes frie vilje. Undervisningens formål er at hjælpe børnene til gennem erfaring at kategorisere fænomener på en for dem stadig mere hensigtsmæssig måde, dvs. så de kommer til at forstå mere og mere, bedre og bedre. Undervisningens skal samtidig hermed udvikle lysten og evnen til at lære at lære. Undervisningen skal i sit indhold sigte mod at udvikle og udfordre elevernes evner, færdigheder, anlæg og lyst. Eleverne skal udvikle manuel kunnen, kropslige kompetencer, performative evner og intellektuelle færdigheder. Undervisningen skal i sin form være med til at udvikle og udfordre eleverne til selvstændig stillingtagen, udvikle lydhørhed og kritisk sans, samarbejdsevne og samarbejdsvilje, initiativ og kreativitet, arbejdsglæde og gode arbejdsvaner samt empati og indlevelsesevne. Skolens voksne skal være såvel barnets med - som modspillere i en proces, hvor undervisningen udvikles fra lærerstyring til deltagerstyring henover skoleårene.

2 Fortælling er en gennemgående metode, som anvendes i enhver hensigtsmæssig sammenhæng, da den dels taler til og udvikler børnenes fantasi dels evner at etablere mødet mellem børnene og stoffet, det nære og det fjerne, det kendte og det ukendte. Fortælling er endvidere en beskrivelse af et samvær i en fri og levende vekselvirkning, en måde at være sammen -, at leve sammen - og at lære sammen på. I fortællingen involveres og engageres såvel fortæller som tilhører i et historisk-poetisk møde, hvor den enkelte i fuld frihed er medvirkende til at forme og skabe den fælles fortælling. Det er fortællingens opgave at være udformet på en sådan måde, at hver enkelt kan genkende den egen lille fortælling i den fælles store fortælling. Morgensamling Morgensamling er en vigtig bestanddel af Ulfborg Friskoles "fag". Morgensamlingen er det daglige mødested, hvor man får mulighed for at få en god fælles start og fælles oplevelse. Her synger vi, der fortælles og gives meddelelser. Morgensamlingerne er med til at opbygge elevernes forståelse af demokrati, tryghed og fællesskab. Fortælling i denne sammenhæng kan have vide rammer: Årstider, rejseoplevelser, myter, sagn, oplæsning af god litteratur, røverhistorier med skjulte moraler, historiske personer og begivenheder, fortællerens egne oplevelser og meget, meget mere. Alle tilstedeværende på skolen deltager. Et folkeligt initiativ i et frit folkestyre Skolen er i sin grundlag et folkeligt initiativ, der styres efter traditionelle danske demokratiske erfaringer, hvor den enkeltes frihed, mindretallets rettigheder og deltagernes ligeværdighed er centrale omdrejningspunkter. Børnene skal i deres dagligdag leve i og lære af og om en sådan demokratisk praksis. De skal efter evner inddrages i beslutninger om egne forhold, og på den måde vokse ind i et fællesskab, der bæres af frihed, ansvar og empati. Dansk Formål Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den åndelige/poetiske som den materielle/historiske virkelighed i os og omkring os. Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Den skal give dem mod og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og anelser i samtale og fortælling. Endvidere gennem lytten, læsning, iagttagelse og skriftlig formulering at give dem redskaber til analyse, kontakt og kommunikation samt forsøge at klargøre menneskelivets grundvilkår i et alsidigt og nuanceret sprogligt samspil med andre.

3 Undervisningen i dansk omfatter både fiktion og fakta, det fortryllende, det fantastiske, mystiske, mytiske, eventyrlige, det socialrealistiske og det faktuelle for dermed at klargøre for eleverne, hvor mangfoldigt og omfattende menneskelivet og verden er. Undervisningen skal gennem oplevelse og læsning af fortidens og vor egen tids litteratur styrke elevernes forståelse af sig selv som en del af en dansk og international sammenhæng. Danskundervisningen skal bygge på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Derfor har undervisningen endvidere til formål at medvirke til elevernes personlighedsudvikling ved at pege på vekselvirkningen mellem sprog og virkelighed og mellem individ og fællesskab Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Efter 2. klassetrin Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området Det talte sprog bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama tale med om kropssprog og stemme som udtryksmiddel bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer lytte aktivt. Det skrevne sprog læse læse lette tekster uden hjælp og bruge forskellige elementære læsestrategier genfortælle handlingen i en tekst gengive tekster i dramatisk form. Det skrevne sprog skrive skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster skrive kronologisk skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive logbog og beskeder lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper skrive berettende stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift skrive på computer navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst. Sprog, litteratur og kommunikation kende til forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på sprogets poetiske funktion (fx rim og remser)

4 have elementært kendskab til sproglige virkemidler have kendskab til, at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser have kendskab til, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog have kendskab til, at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster have kendskab til, at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form finde information i forskellige medier. Efter 4. klassetrin Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området Det talte sprog bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, interview og drama og oplyse om fagligt stof give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel bruge visuelle hjælpemidler lytte aktivt og følge op med spørgsmål fungere som ordstyrer i en mindre forsamling forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer. Det skrevne sprog læse læse skønlitteratur og faglitteratur, der er skrevet for aldersgruppen oversigtslæse og punktlæse fastholde hovedindholdet i en tekst ved hjælp af understregning og referat læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form læse lette og korte norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser skrive kronologisk ud fra indsamlet stof skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog og dagbog give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål skrive refererende, beskrivende og berettende følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster bruge ordbog, der angiver bøjningsformer skrive sammenbundet, letlæselig grundskrift skrive på computer med passende hastighed bruge illustrerende billeder i egne tekster

5 bruge nyt afsnit, sætte punktum og spørgsmålstegn samt markere replikker i egne tekster. Sprog, litteratur og kommunikation kende forskellige genrer inden for fiktion og ikkefiktion udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden og kende til sprogets poetiske funktion have viden om sproglige virkemidler vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser have viden om forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog have kendskab til, at litteratur fra forskellige tider kan afspejle den tid, den er blevet til i have kendskab til, at tekster og andre udtryksformer kan afspejle forskellige tiders holdninger og værdier, og kunne sammenligne med deres egne værdier samtale om tekster og andre udtryksformer både ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse og ud fra elementært kendskab til faglige begreber kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form kunne søge information på forskellige måder. Efter 6. klassetrin Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen (fx stikord og plancher) lytte aktivt og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det skrevne sprog læse læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning og bruge forskellige læsemåder oversigtslæse, punktlæse og nærlæse fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé

6 læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form læse lette norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster bruge regler for sammensætninger bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer skrive en sammenbundet, letlæselig, rytmisk håndskrift med passende hastighed skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik bruge illustrerende billeder i egne tekster, så det passer til tekstens kommunikation bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster. Sprog, litteratur og kommunikation have viden om forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation have indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden samt manipulation og have viden om sprogets poetiske funktion have viden om betydningen af sproglige virkemidler skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget have indsigt i forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog have kendskab til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form kunne søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.

7 Efter 8. Klassetrin kunne bruge talesproget forståeligt og klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion. Kunne fremlægge og formidle stof, erfaringer og viden i sammenhægende og disponeret form/ genre og med hjælpemidler, der passer til situationen. selvstændig vurdering og kritisk stillingtagen Det skrevne sprog at læse forstå det norske og svenske sprog i hovedtræk via tekster og andre udtryksformer, samt have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det skrevne sprog at skrive skrive sammenhængende, klart, forståeligt og kronologisk i forskellig genrer på en refererende og, berettende, kommenterende, argumenterende., reflekterende og beskrivende måde. indsamle stof og disponere et indhold samt skrive og styre processen fra idé til færdig tekst med vægt på afsender/modtager forholdet. give og modtage respons på egne og andres tekster selvstændigt. bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel bl.a. vha. nøgleord, hurtig-skrivning og notatteknik. anvende grammatikken og forholde sig til sproglig og tegnmæssig korrekthed i egne og andres tekster. bruge ordbogens forskellige funktioner samt stavekontrol på Pc en. skriv en læselig, personlig og rytmisk håndskrift. skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik. Sprog, litteratur og kommunikation have indsigt i forskellige genrer og deres blandingsformer indenfor fiktion og ikke-fiktion. gøre rede for samspillet mellem genrer, hovedindhold, tid, sted og handling. forholde sig analytisk og vurderende til sprogbrug i tekster. Fx forskellige sætnings-typer og led. analysere, fortolke, vurdere og perspektivere tekster, film mm. søge information på forskellige måder og medier samt vælge den kilde, der er mest hensigtsmæssig. Udviklingen i undervisningen Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger: 1. forløb: klassetrin Hver enkelt elev arbejder med sit sprog i mange forskellige situationer: ved at tale, ved at fremvise, ved at lytte til hinanden, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg, sang og eksperimenter. Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. 2. forløb: klassetrin Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen.

8 De elementære læse-, skrive- og stave- færdigheder konsolideres og automatiseres. 3. forløb: Klassetrin Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. De danskfaglige dimensioner integreres videst muligt. I skolens begynderundervisning afviger progressionen fra folkeskolens, idet skolen lægger megen vægt på den elementære undervisning i skrivning, læsning og retskrivning kombineret med en fortællende undervisning, der især dækker området folkeeventyr, sagn, myter samt rim og remser. Skolen regner således 2. klasse for at være afslutningen på 1. danskforløb. Med denne afvigelse vil skolen i øvrigt i vidt omfang kunne henvise til udviklingen i undervisningen, som denne er beskrevet i Fælles Mål for folkeskolen. Elevernes alsidige personlige udvikling I Danskfaget arbejdes bevidst med at styrke denne udvikling gennem anvendelse at det overordnede læringssyn, der er beskrevet i skolens formål. Derudover bidrager faget gennem det faktum, at dansklæreren altid vil være klasselærer eller en del af klasselærerteamet for den enkelte klasse. Eleverne inddrages efter modenhed i en række beslutninger om såvel arbejdstemaer som undervisningsformer, mål for udflugter og ekskursioner m.v.. Undervisningsformerne understøtter det centrale syn på en udvikling fra lærerstyring til deltagerstyring henover skoleårene. På Ulfborg Friskole anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskelligartede oplevelser. Skolen prioriterer således en aktiv praksis med ekskursioner og lejrskoler gennem hele skoleforløbet. Fællesaktiviteter drøftes på skolens ugentlige fællesmøde/ morgensamlinger, hvor alle elever kan tage ordet og melde sig til arbejdsgrupper. Skolens undervisningsplan er i øvrigt tilrettelagt, så eleverne vil møde faglige og personlige udfordringer af vidt forskellig art. Det er en del af skolens læringssyn, at undervisningen i bred forstand skal stille krav til menneskets mange forskellige intelligenser. Håndens og åndens arbejde forudsættes lige vigtige. Skolen har en fuld dækkende bestand af undervisningsmidler, som ikke mindst kommer danskfaget til gode. Vi kan trække på det lokale bibliotek med en god børnebogssamling, og der er næsten altid adgang til skolens computere med internetadgang. I arbejdet med skolens undervisningsmiljøplan, inddrages eleverne i betydende og mærkbare beslutninger om eget miljø. De præsenteres for arbejdsmarkedets opbygning til varetagelse af arbejdsmiljøspørgsmål, som i skolen analyseres i en demokratisk-, en sikkerheds- og sundheds-, en biologisk-, en global og økologisk optik. Engelsk:

9 Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kulturog samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Slutmål efter 8. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere deltage uforberedt i samtaler om kendte emner gengive informationer og oplevelser redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes

10 udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, overbegreber og synonymer vælge lyttestrategier i forhold til en given situation abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation anvende forskellige læsestrategier udnytte it og mediers muligheder til informationssøgning og kommunikation anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt anvende viden om skriveprocessens faser skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen. Delmål 1 efter 3. klassetrin Den egentlige engelskundervisning begynder først i skolens 4. klasse. Indtil da skal børnene i fortællinger, musik, sproglege, rim og remser præsenteres for sproget i funktion, for derigennem at nærme sig en genkendelse af sprogets små ord og først og fremmest sprogets melodi. Delmål 2 efter 6. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: lytte og forstå, imitere, svare på enkle spørgsmål og handle i dagligdags situationer på baggrund af kommunikation. Opøves i dramalege, dukketeater og små ekstemporalspil stille spørgsmål og diskutere såvel korte skriftlige- som mundtlige oplæg De skal tillige stifte bekendtskab med sproget formidlet gennem forskellige medier som TV, film, internet og bøger af passende sværhedsgrad Arbejdet med at etablere kontakter til en udenlandsk og en engelsk venskabsklasse påbegyndes. Herigennem opøves evnen til at udtrykke sig skriftligt samtidig med en kulturel bevidsthed begynder at tage form.

11 Delmål 3 efter 8. klassetrin forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere deltage uforberedt i samtaler om kendte emner fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt og sammen med andre redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt i en afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype anvende en basisviden om gængse teksters opbygning anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder anvende synonymer eller omskrivninger anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser have en udtale, der ligner britisk sprogtone anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen anvende, omskrive og bruge overbegreber, synonymer lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation kunne lytte aktivt abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof anvende skimming og skanning, når store tekstmængder skal overskues, eller der søges efter information udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation anvende ordbøger, grammatiske oversigter og bruge stavekontrol hensigtsmæssigt anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser gennemføre en aktivitet alene og sammen med andre have basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner

12 som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle politiske problemstillinger benytte informationer fra engelsksprogede kilder i et vist omfang belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat anvende engelsk som fælles kommunikationsform i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af Udviklingen i undervisningen I forlængelse af skolens beskrevne læringssyn, ser vi på sprogundervisning i almindelighed som en kommunikativ handlen. Det er vigtigt at de kommunikative aktiviteter veksler mellem at fokusere på indhold og på form. Undervisningen består af aktiviteter som: fremmer den kreative sprogbrug ved at sætte gang i bl.a. hypotesedannelser og hypoteseafprøvninger arbejder med sofistikering af sproget fremmer den nødvendige automatisering anvender disse aktiviteter i såvel mundtlig som skriftlig form arbejder frem mod mere elevautonomi og læringsstrategier Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger: 1. forløb: klassetrin Eleverne hører sproget en udvidelse af den begyndende sproglige bevidsthed, der generelt opøves i alle skolens fag og forløb. De prøver i det små at tale, lytte til hinanden, prøve sproget af i leg, sang og eksperimenter. Der arbejdes med sproghandlinger 2. forløb: klassetrin Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de engelskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen. Der inddrages dramalege, dukketeater og små ekstemporalspil. De elementære læse-, skrive- og stave- færdigheder påbegyndes og bevidstgøres. 3. forløb: Klassetrin Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed, sproglig udfoldelse og kontakt med jævnaldrende i andre lande. Åbenhed og nysgerrighed overfor det anderledes er centrale drivkræfter i indlæringen. De generelle sprogfaglige dimensioner integreres videst muligt. Sprogets anvendelighed og forskellige udtryk opleves på nærmeste hånd gennem de sprogrejser alle klasser foretager i dette forløb. Elevernes alsidige personlige udvikling Engelskfaget bidrager specielt til denne gennem det faktum, at selve det at tilegne sig et fremmedsprog, er en væsentlig faktor i udvikling af personlig, kulturel og folkelig bevidsthed.

13 Sprogfagene i almindelighed og engelskfaget i særdeleshed er centrale i skolens formålsbestemte opgave med at være bindeled mellem barnets lille lokale verden, det store nationale- og det endnu større internationale samfund. De indlagte sprogrejser er i høj grad dannende for en mellemfolkelig forståelse, som skolen anser for meget væsentlig. Eleverne lærer af egen erfaring, hvorledes et aktivt fremmedsprog kan være nøglen til indsigt og mange forskelligartede oplevelser af høj kvalitet. Mødet med fremmede, at få sat navn på enkeltpersoner i stedet for grupperingens de andre og det deraf følgende personlige engagement, er alt sammen medvirkende til at opfylde den del af skolens målsætning, der retter sig mod et folkeligt fællesskab. Det er skolens opfattelse, at oplæringen i brugen af fremmedsprog på alle planer er helt centralt, når skolen skal forberede eleverne til at leve i en globaliseret verden med frihed og folkestyre Matematik Efter 3. klassetrin Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området Tallene som værktøj i matematikken kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division, fx i form af fordelinger kende til eksempler på brug af decimaltal, fx i forbindelse med penge, og enkle brøker som en halv og en kvart. Form og tegning som geometriens udgangspunkt tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog, fx om former, beliggenhed og størrelser arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning undersøge og beskrive mønstre, fx ved symmetri arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt undersøge og eksperimentere inden for geometri, fx ved anvendelse af computeren. Matematik i anvendelse vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber behandle data, fx ved hjælp af lommeregner og computer

14 opnå erfaringer med "tilfældighed" gennem spil og eksperimenter. Problemløsning og arbejdsmetoder arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk beskrive enkle løsningsmetoder, fx med tegning kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre. Efter 6. klassetrin Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området Tallene som værktøj i matematikken kende til de hele tal, decimaltal og brøker benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning kende til eksempler på brug af variable, fx formler, enkle ligninger og funktioner kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge arbejde med forandringer og strukturer, fx i talfølger, figurrækker og mønstre. Form og tegning som geometriens udgangspunkt benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, fx figurer og mønstre i mosaikker og tekstiler undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen kende til grundlæggende geometriske begreber, fx vinkler og parallelitet arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af dem, fx som arbejdstegning, isometrisk tegning eller enkel perspektivisk tegning kende til forskellige kulturers metoder til at angive dybde i billeder undersøge de enkelte tegnemetoders anvendelighed til beskrivelse af form og afstand måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, fx ved at benytte computer. Matematik i anvendelse

15 vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk anvende faglige redskaber, fx tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv arbejde med enkle procentberegninger, fx ved rabatkøb beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, fx ved hjælp af en computer foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. Problemløsning og arbejdsmetoder kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer, fx i behandlingen af spørgsmål som: Hvordan går det hvis...?" og "Mon det er sådan, fordi? beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater opstille hypoteser, og efterfølgende via "gætte og prøve efter" medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning. undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. Efter 8. klassetrin Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området Tallenes historie, herunder: reelle tal, rationale tal, irrationale tal, hele tal og naturlige tal. Penge og økonomi, herunder: rente og rentes regning og værdipapirer. Regning med potens og rod. Statistik og sandsynlighed. Matematik og mundtlig beskrivelse. Forholdet mellem del og helhed: procent, brøk og decimaltal Afrunding og overslagsregning. Matematikkens kulturhistoriske betydning som beskrivelsesmiddel. Matematiske modeller f.eks. formler. Anvende matematiske værktøjer til løsning af praktisk og teoretiske problemer, ligninger. Elevernes alsidige personlige udvikling Denne udvikling styrkes bevidst i faget, gennem tilegnelsen af matematik som naturvidenskabeligt sprog, og den indsigt og forståelsesforøgelse, der følger heraf. Arbejdsmetoder, personlige udfordringer og samarbejdsformer, organiseres i overensstemmelse med skolen værdi- og idegrundlag.

16 På Ulfborg Friskole anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskelligartede oplevelser gennem fællesaktiviteter. Eksempler på en fællesaktivitet kan være at lave beregninger vedr. emneuger omkring veje, måle, bage osv. I forbindelse med årlige lejrskoler laver eleverne budget vedr. transport, entré osv. Skolen har en dækkende bestand af undervisningsmidler, som ikke mindst kommer Matematikfaget til gode. Vi kan i den forbindelse trække på skolens computere med internetadgang NATUR OG TEKNIK Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området kl. Energi Eleverne skal vide, at der findes forskellige former for energi og gøre erfaringer med dem Det åbne land Kende de almindeligste landbrugsafgrøder og dyr Kende til produktion af madvarer Kende årstidernes skiften og planter/dyrs tilpasning i landbrug og i den vilde natur Kan placere større byer og landsdele på Danmarkskortet Kende de almindeligste landbrugsafgrøder og dyr Kende til produktion af madvarer Kende årstidernes skiften og planter/dyrs tilpasning i landbrug og i den vilde natur Kan placere større byer og landsdele på Danmarkskortet Kroppen Forstå og undersøge kroppens opbygning o gdens vigtigste processer De skal undersøge de 5 sanser Få kendskab til maden og den oprindelse (geografisk og fysiologisk) Skoven Kunne kende forskel på grupper som: Planter/dyr Fugle/pattedyr Insekter/andre smådyr Kunne beskrive et træ: rod, stamme, bark, grene, kviste, blade og krone samt træets livscyklus Eleverne skal lære gode arbejdsvaner og hensigtsmæssig færden i naturen i 1. fase Solsystemet

17 Kunne orientere sig i deres eget lokalområde De skal kunne aflæse et kompas og kende de forskellige verdensdele og kunne placere dem på en globus eller et verdenskort Vand Få erfaringer med vands fysiske og kemiske egenskaber via forskellige forsøg og undersøgelser, hvor der kan undres. Stifte bekendtskab med, hvordan et dyr i vand (insekter, padder, fisk) udvikler sig gennem forskellige stadier. Bevidstgøres om skolens og hjemmets vandforbrug. Affald og genbrug Opdage, hvorfra vandet fra hanen kommer. Lære at færdes hensynsfuldt i naturen (uden affald) De skal opdage, at noget affald kan nedbrydes hurtigere end andet. De skal kunne sortere i grupper kl. Energi Forstå, at el bevæger sig gennem en kreds Kunne anvende el-kredsløb i modeller/forsøg Kunne give eksempler på energiforbrug før og nu Det åbne land Få viden om landskabsdannelse/forandring Få viden om: - planter/dyrs tilpasning - jordens klima - natur/kultur Kende vigtige byer, lande, floder mm. i Europa Benytte Atlas som opslag Kroppen Kunne anvende og forstå begreber i forbindelse med kroppen. Få oplevelser omkring deres krops funktioner gennem praktiske øvelser. Skoven Kunne planlægge og udføre enkle undersøgelser og registrere dem skriftligt, udføre vejrobservationer, stille kvalificerede spørgsmål til enkelte dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne: Fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. - skrive små rapporter og/eller notere via IT Solsystemet Gennem forsøg eller modelarbejde opnå forståelse for kalenderårets inddeling i forhold til jordens og månens rotation og bane. Samt månens indflydelse

18 på jorden. Forstå og anvende inddelingen af jorden i klima og plantebælter. Kunne udføre og beskrive simple vejrobservationer Vand Udbygge deres erfaringer om vands fysiske egenskaber Arbejde med fødekæder på baggrund af deres fangst af dyr i vand Kunne gøre rede for dyrs tilpasning til livet i vand Kunne gøre rede for vandets vej fra bring til spildevand Affald og genbrug Have kendskab til, at vores resurser er begrænsede, og at en del af vores affald ikke bare forsvinder. De skal i store træk kunne gøre rede for kommunens affaldsplaner kl. Energi Forstå solens rolle i forbindelse med energi og forstå, hvorfor vi skal spare på energien. Eleverne skal synliggøre skolens energiforbrug og være med til at fastholde skolens energiordensregler gennem kampagner Det åbne land Få viden om forskellige landbrugsmetoder Få viden om, at åbne landskaber kan være meget forskellige alt afhængige af sted, klima og menneskets påvirkning Kender vigtigste byer, lande mm. i verden Benytte Atlas som opslag Kroppen Kunne anvende og forstå begreber i forbindelse med kroppen I tredje fase lægges vægt på kroppens og organernes funktioner Skoven Kunne drage enkle sammenligninger mellem skov i Danmark og andre steder i verden. Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige natursyn og deres betydning for arbejdet med naturbevarelse i Danmark Solsystemet Tilnærme en forståelse for jordens alder og opståen, samt kunne diskutere livets oprindelse ud fra forskellige teorier

19 Eleverne skal i korte træk kunne redegøre for de geografiske processer, der ændrer jordens ydre udseende (pladetektonik, vulkanisme, jordskælv mm.) De skal have en forståelse for jordens placering i vores solsystem Vand Forstå at vand er en sårbar ressource Kunne opstille regler for fornuftig brug af vand Synliggøre skolens vandforbrug Affald og genbrug Have indblik i de interessekonflikter, der kan være ved produktion Forstå at der ikke er noget, der hedder væk ifm. affald Kunne komme med forslag til genanvendelse af affald her på skolen Fysik klasse Forventninger til, hvad eleverne almindeligvis kan og ved inden for området Fysikkens og kemiens verden Anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive og forklare hverdagens fænomener. Kende til enkle modeller, herunder forestillingen om at alt stof er opbygget af partikler samt redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer, som led i en beskrivelse og sammenhænge Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system. Kende nogle generelle egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer. Kende til eksempler på fysiske / kemiske beskrivelser af fænomener i naturen. Beskrive og forklare energioverførsel. naturvidenskabelig erkendelse Kende til nogle forestillinger om stofopbygning, f.eks. udviklingen fra de 4 elementer til det periodiske system Beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk verden. Fysik og kemi i hverdagen Kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder. Beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken. Beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse. Gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden. Kende eksempler på produktionsprocesser, og delprocesser deraf, f.eks. gæring og katalyse. Kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen.

20 Anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation, f.eks. temperaturregistrering, fartmåling og adgangskontrol. planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser Fremstille eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde. Fortælling - Kristendom Formål: Formålet med fortælling er: 1. at eleverne får kendskab til kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng 2. at eleverne gennem fortælling oplever glæden ved at lytte og herigennem får mulighed for at styrke deres forståelse af almen menneskelige og etiske spørgsmål. Fagets omfang og organisation Faget ligger på skemaet med en ugentlig klokketime til og med 6. kl Delmål Bh.- 2. klasse: Gl. testamente fortællinger om patriarkerne Abraham, Isak, Jacob, Josef og Moses. Ny testamente fortællinger om Jesus fødsel og barndom. Fest, højtider. Jul, fastelavn, Sct. Hans, fødselsdag, dåb, navngivning og bryllup. Kunst og symboler belyst gennem salmer, sange, billedkunst og skulpturer klasse: Livsspørgsmål belyst gennem arbejde med fx. følgende emner: Det gode/det onde. Hvordan er alting blevet til, er der liv efter døden, kærlighed, ret/ uret, sandt/ falsk. Det nye testamente : Jesus dåb og fristelse, Jesus og disciplene, lignelserne, kærlighedsbudet, undere fra Jesus ød og opstandelse. Den tidlige kristendom og dens udbredelse. Det gamle testamente: Templer og synagoger, profeterne Elias og Esajas. Kongefortællinger om Saul, David og Goliath. Kristendommens indførelse i Danmark. Fester og højtider. Påske, pinse, ritualer som fødsel, pubertet, ægteskab og død. Kirken som bygning. Kirkens billeder og øvrige inventar. Salmer, viser og sange. Udvalgte symboler og byggestil. Børns dagligdag på Jesus tid. At være udstødt/ syg. Fortælling - Historie Formål: Formålet med fortælling er: At styrke elevernes historiebevidsthed og identitet. Gennem arbejdet med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Eleverne skal udvikle forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indblik og forståelse i relevante historiske kundskabsområder. Eleverne skal opnå en forståelse for den historiske tidslinie gennem arbejdet med emner og temaer fra forskellige perioder. Der arbejdes ikke kronologisk. Fagets omfang og organisation Fagets tildeles en halv klokketime ugentligt på alle årgange.

21 I hver klasse etableres en tidslinie, hvorpå de forskellige emner indplaceres løbende. Der indføres i børnehaveklassen en logbog, hvori elevernes navne er indført. Denne bog følger eleverne i hele skoleforløbet. Heri nedskrives de emner/ temaer klassen har arbejdet med i årets løb. Ved et emne forstås en nærmere præciseret periode inden for et geografisk område. F.ex. England som kolonimagt. Når der arbejdes med temaer sammenlignes forskellige perioders fænomener og deres samfundsmæssige betydning, så de forskellige tidsaldres muligheder på det teknologiske område fremtræder tydeligt. F.eks. køretøjer gennem tiderne (hjulets opfindelse, kærre, hestediligence, cyklen, automobilet, elbilen). Emner/ temaer griber ind i hinanden, så der derved dannes sammenhænge. Delmål Bh. klasse: Eventyr, sagn og legender klasse: Nordisk mytologi, sten, bronze - og jernalderen belyst gennem følgende emner: At være barn, at bo, at leve, at arbejde. Arkæologi klasse: I undervisningens indhold lægges der især vægt på samfundsforhold, perioder og begivenheder, som har væsentlig betydning for ændringer i menneskers levevilkår og dagligliv. Overordnede emner kan f.x. være: Bønder, landboreformer, Industrialiseringen, den tidlige arbejderbevægelse, byudviklingen klasse: Overordnede emner kan f.x. være: Velfærdssamfundet fra beg. af 2. verdenskrig, teknik/ teknologi, velstand, U-lande/ I-lande Magt, ret og menneskerettigheder, den franske og den russiske revolution og pengenes betydning for magt. Demokratiets fødsel, forfatningskamp, Grundloven, kvindernes rettigheder Krisen i 30erne, Wall Street krakket, fascismen Politiske forhold, konflikter og internationalt samarbejde belyst gennem Den kolde Krig, FN, det nordiske samarbejde, opløsning af østblokken og de nye demokratier. Læseplan for tysk klasse. Læseplanen er delt op i to forløb. Tyskundervisningen skal dog betragtes som en helhed uden mærkbare overgange mellem forløbene. Undervisningen sammenfatter fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Disse skal hænge sammen og integreres i de enkelte undervisningsforløb. Eleverne bygger videre på deres allerede kunnen, viden og erfaring men hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, til forståelse af omverden samt brug af EDB. Elevernes selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformer opbygges gennem forløbet, og arbejdsformerne skifter alt afhængig af aktiviteternes art. Eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk/musiske arbejds- og udtryksformer indgår, hvor det findes naturligt. 1. forløb 6, 7. klasse.

22 Eleverne arbejder med emneområder, der er konkrete, dagligdags og virkelighedsnære + at de appellere til elevernes fantasi. Kommunikative færdigheder Eleverne arbejder med: lyttefærdighed, bl.a. gennem brug af video og lydbånd, affattet i et let forståeligt sprog. talefærdighed med særlig vægt på spørge- og svarteknikker sproget i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen, fx sange, dramatiseringer at læse korte og sprogligt enkle tekster inden for skønlitteratur og sagprosa, ofte med støtte i billeder og lydbånd elementær skrivefærdighed, fx billedtekster, enkle breve, beskrivelser Sprog og sprogbrug Elevernes sproglige iagttagelser er udgangspunkt for sammenligninger mellem dansk og tysk sprog og sprogbrug. Den kommunikative situation er bestemmende for ordvalg og grammatik, og derfor er grammatikken underordnet sprogbrugen. Eleverne arbejder med: sprogets brug i forskellige situationer et aktivt ordforråd i konkrete situationer ordklasser og deres funktion i forhold til hinanden sætningens grundstruktur grundlæggende bøjningsformer Sprogtilegnelse Eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig tysk. Det sker ved, at de benytter tysk mest muligt forsøger at gøre sig forståelige arbejder med at gætte kvalificeret anvender lytte- og læsestrategier inddrager deres erfaringer med edb, tv og video øver sig i at anvende ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler Kultur- og samfundsforhold Eleverne arbejder med udgangspunkt i den viden, de forestillinger og de erfaringer de har om Tyskland og andre tysktalende lande. Hovedvægten ligger på det nære miljø, dagligliv og levevilkår. Sammenligninger med elevernes egen kultur indgår i undervisningen. Der inddrages tekst- og billedmaterialer, der afspejler mangfoldigheden i landenes kulturer. 2. forløb 8. klasse Eleverne arbejder med sproget som kommunikationsmiddel og som udtryk for tysk kultur. Sprogtilegnelsesindholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter. Kommunikative færdigheder Eleverne skal arbejde med: lyttefærdighed ved hjælp af forskellige typer lyttetekster mundtlig udtryksfærdighed, hvor de udtrykker egne følelser og meninger og reagerer på andres,

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsplaner. Dansk

Undervisningsplaner. Dansk Undervisningsplaner Stadil-Vedersø Friskole tilbyder undervisning inden for følgende fagrække, der er nærmere beskrevet i det efterfølgende. Der arbejdes i alle skolens fag ud fra Undervisningsministeriets

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for dansk. Formål: Undervisningen skal fremme og udvikle

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Undervisningsplaner med slut- og delmål for Faarevejle Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2008/2009

Undervisningsplaner med slut- og delmål for Faarevejle Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2008/2009 Undervisningsplaner Undervisningsplaner med slut- og delmål for Faarevejle Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2008/2009 Dansk, herunder morgensang Delmål Efter 2. klassetrin Det talte sprog - bruge

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Dansk i fjerde Hjerm Skole Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Folkeskolens formål 1 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Appendiks 1 til Bilag 2 - Oversigt over test, fag, profilområder, udvalgte trinmål, trinmålsenheder

Appendiks 1 til Bilag 2 - Oversigt over test, fag, profilområder, udvalgte trinmål, trinmålsenheder Uddannelsesudvalget L 101 - Bilag 3 Offentligt Appendiks 1 til Bilag 2 - Oversigt over test, fag, profilområder, udvalgte trinmål, trinmålsenheder Undervisningsministeriets udbud - Fremme af evalueringskulturen

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget engelsk på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2006 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside. Nærværende

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Indholdsfortegnelse: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 1 Faglig kalender... 2 Faste aktiviteter og materialer:... 3 Fælles mål... 4 Sociale mål for syvende klasserne:... 8 Bekendtgørelse af lov om

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 1-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Årsplan for 4.A Brobyskolerne, Allested-Vejle afd. Hanna Vett 2013-2014. Indhold

Årsplan for 4.A Brobyskolerne, Allested-Vejle afd. Hanna Vett 2013-2014. Indhold Indhold Status... 2 Fagligt... 2 Socialt... 2 Sociale mål:... 2 Fysisk... 2 Klassens lærere... 2 Overordnet kalenderplan 2013 2014... 3 Dansk... 5 Formål... 5 Trinmål... 5 Det talte sprog... 5 Det skrevne

Læs mere

Undervisningsplaner med slut- og delmål for Vinde Helsinge Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2009/2010

Undervisningsplaner med slut- og delmål for Vinde Helsinge Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2009/2010 Undervisningsplaner Undervisningsplaner med slut- og delmål for Vinde Helsinge Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2009/2010 Dansk, herunder morgensang Delmål Efter 2. klassetrin Det talte sprog - bruge

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Fællesmål for faget dansk på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 3 TRINMÅL FOR DE FORSKELLIGE

Læs mere

Fagplan for faget Engelsk

Fagplan for faget Engelsk FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for faget Engelsk Formål for faget engelsk (J.f. Fælles Mål, UVM) ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formålet med

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Dansk

Undervisningsplan. Fag : Dansk Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Dansk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Læreplan for tysk. Signalement af faget

Læreplan for tysk. Signalement af faget Læreplan for tysk Læreplan for tysk består af: Signalement Formål Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Det undervises i tysk på 7. 9. Klassetrin De centrale kundskabs og færdighedsområder

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget tysk på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2008 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside. Nærværende

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere