Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg"

Transkript

1 BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr Senere ændringer til forskriften BEK nr 498 af 30/05/2016 Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg I medfør af 6, stk. 2, 9, stk. 2, 10, 11, stk. 2, 19, stk. 2, 20, stk. 2, 22, stk. 2, 24, stk. 5, 25, stk. 2, 26, 27, stk. 6, og 31 i lov nr. 520 af 26. maj 2010 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med kvæg, der holdes med henblik på mælkeproduktion (malkekvæg). Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på bedrifter med kalve og ungdyr, der er afkom af malkekvæg. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på kreaturer, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ko: Hundyr, der har kælvet mindst én gang. 2) Ungdyr: a) Hundyr på 6 måneder eller derover, som endnu ikke har kælvet (kvier). b) Tyr på 6 måneder eller derover i perioden, hvor dyret opfedes med henblik på slagtning eller avl. 3) Kalv: Et kreatur på indtil 6 måneder. 4) Små racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg. 5) Store racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på 550 kg eller derover. 6) Sengebåsestald: Stald, hvor kreaturerne kan bevæge sig frit (løsdriftsstald), og hvor hvilearealet er opdelt i sengebåse. 7) Dybstrøelsesstald: Løsdriftsstald, hvor hvilearealet er et strøet fællesareal. 8) Sengebåse: Individuelle hvilepladser adskilt af skillebøjler eller lignende. 9) Malkeområde: Område, hvor koen opholder sig i forbindelse med malkning. 10) Foderbord: Krybben eller pladsen, hvor foderet bliver tildelt. 11) Ædeplads: En plads ved foderbordet. Kapitel 2 Fælles bestemmelser 3. Det er tilladt at anvende stødgivende elektrisk hegn omkring marker og drivgange til kreaturer på græs. 4. Indåndingsluften i stalden må højst indeholde følgende koncentrationer af gasser: 1) Kuldioxid (CO2): ppm. 2) Ammoniak (NH3): 20 ppm. 3) Svovlbrinte (H2S): 0,5 ppm. 1

2 5. Der skal være en lyskilde af tilstrækkelig styrke til, at kreaturerne til enhver tid kan tilses. Stk. 2. Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1. november til den 1. marts dæmpes til højst 5 lux i sammenlagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6. I stalde med mindre end én ædeplads pr. ko eller automatiske malkesystemer skal der dog være mindst 25 lux på gangarealer. 6. Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften gælder alene for malkekøer. Kapitel 3 Særlige regler for malkekøer 8. Stalden skal have et rumfang på mindst 20 m 3 luft pr. ko for små racer og 25 m 3 luft pr. ko for store racer over det fladeareal, hvor køerne kan bevæge sig frit. 9. Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, skal være mindst 2,8 m for små racer og 3,0 m for store racer. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, dog kun være mindst 2,4 m for små racer og 2,6 m for store racer. Stk. 2. Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, skal være mindst 2,65 m for små racer og 2,85 m for store racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række, dog kun være mindst 2,25 m for små racer og 2,45 m for store racer. Stk. 3. Bredden af sengebåse skal være mindst 1,10 m for små racer og 1,25 m for store racer. 10. I sengebåsestalde skal bredden af gangen mellem sengebåserækkerne være mindst 2,4 m for små racer og 2,6 m for store racer. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal bredden af gangen mellem sengebåserækkerne dog kun være mindst 2,4 m for store racer. Stk. 2. I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst 3,2 m for små racer og 3,4 m for store racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog kun være mindst 3,2 m for store racer i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet og 3,4 m for store racer i sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet. Stk. 3. I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer. For bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog kun være mindst 3,6 m. 11. Bredden af tværgange i stalde med højst 3 rækker sengebåse skal være mindst 2,3 m for små racer og 2,5 m for store racer, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af tværgangen være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer. Stk. 3. Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørster, skal bredden af tværgangen være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer. 12. I stalde med flere end 3 rækker sengebåse skal bredden af den første tværgang fra foderbordet være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer, hvis malkekøerne skal passere en eller flere rækker sengebåse for at få adgang til foderbordet, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Bredden af øvrige tværgange skal være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 3. Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,1 m for små racer og 5,5 m for store racer. 2

3 Stk. 4. Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,6 m for små racer og 6,0 m for store racer. Stk. 5. Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,2 m for små racer og 4,5 m for store racer. Stk. 6. Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer. 13. Hvilearealet i dybstrøelsesstalde skal pr. ko være mindst 5,0 m 2 for små racer og 6,5 m 2 for store racer. 14. Enkeltsygebokse skal have et areal på mindst 10 m 2 for små racer og 12 m 2 for store racer. Stk. 2. Fællessygebokse skal have et areal pr. ko på mindst 6,8 m 2 for små racer og 8,0 m 2 for store racer. 15. Der skal kunne maskinmalkes i sygebokse og kælvningsbokse. 16. Ved anvendelse af maskinmalkningsanlæg skal der foreligge en beredskabsplan i tilfælde af strømsvigt. 17. Automatiske malkningssystemer skal være forsynet med et alarmsystem, der sikrer, at det opdages, hvis systemet ikke fungerer. 18. Køer med en dagsydelse af mælk på over 25 kg skal malkes mindst to gange i døgnet. Stk. 2. Kravet i stk. 1 finder ikke anvendelse fra 10 uger før forventet kælvning. 19. Køer skal have adgang til fuldfoder, grundfoder eller grovfoder i mindst 20 timer af døgnet. Dette gælder dog ikke ved goldning. Stk. 2. Foder, der tildeles restriktivt, skal udfodres mindst to gange i døgnet. Foder, der tildeles efter ædelyst, skal udfodres mindst én gang i døgnet. Stk. 3. Fodring kun med halm og vand ved goldning må ikke ske. 20. Gulvet bag foderbordet skal være plant. Stk. 2. En ædeplads skal pr. ko være mindst 65 cm bred for små racer og 70 cm bred for store racer. 21. Ved fodring efter ædelyst må der højst være 2 køer pr. ædeplads ved foderbordet, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Køer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil koens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. ko. Stk. 3. I stalde med køer omfattet af stk. 2 må der for køer, der ikke er omfattet af stk. 2, højst være 2,5 køer pr. ædeplads. Stk. 4. Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige dyr skal indeholde mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ko. 22. Ved restriktiv fodring skal der være mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ko. 23. Tilskudsfoderautomater skal være placeret i umiddelbar tilknytning til ædepladsen og således, at kødannelse og konkurrence minimeres. Stk. 2. Tilskudsfoderautomater må ikke hindre køernes adgang til hvileareal. 24. Der skal være fri adgang til vand fra vandspejl. Stk. 2. Ved brug af drikkekopper må der højst være 6 køer pr. kop. Stk. 3. Ved brug af drikkekar må der højst være 10 køer pr. meter drikkekar. Kapitel 4 Kælvning 25. Enkeltkælvningsbokse skal have et areal på mindst 10 m 2 for små racer og 12 m 2 for store racer. 3

4 Stk. 2. Boksen skal være indrettet således, at kreaturet kan vende sig rundt. 26. Fællesforberedelsesbokse til højdrægtige dyr skal have et areal pr. kreatur på mindst 6,8 m 2 for små racer og 8,0 m 2 for store racer. Stk. 2. Ved særskilt hvileareal i fællesforberedelsesbokse skal hvilearealet pr. kreatur være mindst 3,4 m 2 for små racer og 4,0 m 2 for store racer. Stk. 3. Bredden af sengebåsen i fællesforberedelsesbokse skal være mindst 1,15 m for små racer og 1,30 m for store racer gælder alene for ungdyr. Kapitel 5 Særlige regler for ungdyr 28. Bestemmelserne i 20, stk. 1, og 21, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for ungdyr. 29. Totalarealet i fællesbokse med strøelse i hele boksen skal pr. ungdyr være mindst: 1) 3,2 m 2 for kreaturer under 300 kg. 2) 3,8 m 2 for kreaturer mellem kg. 3) 4,4 m 2 for kreaturer mellem kg. 4) 5,0 m 2 for kreaturer over 500 kg. 30. Totalarealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst: 1) 3,4 m 2 for kreaturer under 300 kg. 2) 4,2 m 2 for kreaturer mellem kg. 3) 4,8 m 2 for kreaturer mellem kg. 4) 5,4 m 2 for kreaturer over 500 kg. 31. Liggearealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst: 1) 2,7 m 2 for kreaturer under 300 kg. 2) 3,3 m 2 for kreaturer mellem kg. 3) 3,8 m 2 for kreaturer mellem kg. 4) 4,3 m 2 for kreaturer over 500 kg. 32. Længden af sengebåse skal være mindst: 1) 1,50 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,60 m for kreaturer mellem kg. 3) 1,70 m for kreaturer mellem kg. 4) 1,95 m for kreaturer mellem kg. 5) 2,15 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,40 m for kreaturer mellem kg. 7) 2,60 m for kreaturer over 600 kg. Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, dog kun være mindst: 1) 1,40 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,50 m for kreaturer mellem kg. 3) 1,60 m for kreaturer mellem kg. 4) 1,80 m for kreaturer mellem kg. 5) 2,00 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,25 m for kreaturer over 500 kg. Stk. 3. Bredden af sengebåse skal være mindst: 4

5 1) 0,55 m for kreaturer under 150 kg. 2) 0,60 m for kreaturer mellem kg. 3) 0,70 m for kreaturer mellem kg. 4) 0,85 m for kreaturer mellem kg. 5) 0,95 m for kreaturer mellem kg. 6) 1,10 m for kreaturer mellem kg. 7) 1,20 m for kreaturer over 600 kg. 33. I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst: 1) 2,15 m for kreaturer under 150 kg. 2) 2,35 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,75 m for kreaturer mellem kg. 4) 3,10 m for kreaturer mellem kg. 5) 3,40 m for kreaturer over 400 kg. Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst: 1) 1,65 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,85 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,20 m for kreaturer mellem kg. 4) 2,50 m for kreaturer mellem kg. 5) 2,70 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,95 m for kreaturer over 500 kg. Stk. 3. For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst: 1) 2,00 m for kreaturer under 150 kg. 2) 2,20 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,60 m for kreaturer mellem kg. 4) 2,95 m for kreaturer mellem kg. 5) 3,25 m for kreaturer mellem kg. 6) 3,25 m for kreaturer over 500 kg. Stk. 4. I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,2 m for kreaturer over 400 kg af små racer. Stk. 5. I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst: 1) 2,25 m for kreaturer under 150 kg. 2) 2,50 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,95 m for kreaturer mellem kg. 4) 3,30 m for kreaturer mellem kg. 5) 3,65 m for kreaturer mellem kg. 6) 3,80 m for kreaturer mellem kg. 7) 4,00 m for kreaturer over 600 kg. Stk. 6. For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst: 1) 2,10 m for kreaturer under 150 kg. 2) 2,35 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,80 m for kreaturer mellem kg. 4) 3,15 m for kreaturer mellem kg. 5) 3,50 m for kreaturer mellem kg. 5

6 6) 3,60 m for kreaturer over 500 kg. Stk. 7. I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,7 m for kreaturer over 500 kg af små racer. 34. Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal være mindst: 1) 1,20 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,30 m for kreaturer mellem kg. 3) 1,45 m for kreaturer mellem kg. 4) 1,65 m for kreaturer mellem kg. 5) 2,10 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,40 m for kreaturer mellem kg. 7) 2,60 m for kreaturer over 600 kg. Stk. 2. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal bredden af gangen mellem sengebåserækker dog kun være mindst: 1) 1,10 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,20 m for kreaturer mellem kg. 3) 1,30 m for kreaturer mellem kg. 4) 1,50 m for kreaturer mellem kg. 5) 1,90 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,20 m for kreaturer over 500 kg. 35. Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst: 1) 1,10 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,20 m for kreaturer mellem kg. 3) 1,40 m for kreaturer mellem kg. 4) 1,70 m for kreaturer mellem kg. 5) 1,90 m for kreaturer mellem kg. 6) 2,20 m for kreaturer mellem kg. 7) 2,40 m for kreaturer over 600 kg. Stk. 2. Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være mindst: 1) 1,65 m for kreaturer under 150 kg. 2) 1,80 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,10 m for kreaturer mellem kg. 4) 2,55 m for kreaturer mellem kg. 5) 2,85 m for kreaturer mellem kg. 6) 3,30 m for kreaturer mellem kg. 7) 3,60 m for kreaturer over 600 kg. Stk. 3. Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen være mindst: 1) 2,20 m for kreaturer under 150 kg. 2) 2,40 m for kreaturer mellem kg. 3) 2,80 m for kreaturer mellem kg. 4) 3,40 m for kreaturer mellem kg. 5) 3,80 m for kreaturer mellem kg. 6) 4,40 m for kreaturer mellem kg. 7) 4,80 m for kreaturer over 600 kg. 36. Ungdyr skal altid have adgang til frisk drikkevand. 6

7 37. Ungdyr skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning. Stk. 2. Ungdyr skal gives frisk foder mindst én gang dagligt. 38. En ædeplads ved foderbordet skal være mindst: 1) 0,30 m for kreaturer under 100 kg. 2) 0,35 m for kreaturer mellem kg. 3) 0,40 m for kreaturer mellem kg. 4) 0,50 m for kreaturer mellem kg. 5) 0,55 m for kreaturer mellem kg. 6) 0,60 m for kreaturer mellem kg. 7) 0,65 m for kreaturer mellem kg. 8) 0,70 m for kreaturer over 550 kg. Stk. 2. Ved restriktiv fodring skal der være mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ungdyr. 39. Ungdyr, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje. Kapitel 6 Særlige regler for kalve 40. Bestemmelserne i 20, stk. 1, 32, stk. 1, nr. 1-3, 32, stk. 2, nr. 1-3, 32, stk. 3, nr. 1-3, 33, stk. 1, nr. 1-3, 33, stk. 2, nr. 1-3, 33, stk. 3, nr. 1-3, 33, stk. 5, nr. 1-3, 33, stk. 6, nr. 1-3, 34, stk. 1, nr. 1-3, 34, stk. 2, nr. 1-3, 35, stk. 1, nr. 1-3, 35, stk. 2, nr. 1-3, 35, stk. 3, nr. 1-3, 37, 38, stk. 1, nr. 1-4, og 39 finder tilsvarende anvendelse for kalve. Kapitel 7 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 41. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bestemmelserne i 8-14, 20, stk. 1, 21, stk. 1 og 3, 25 og 26, og 38 træder i kraft den 1. juli For bedrifter, der er etableret før den 1. juli 2010, finder bekendtgørelsen først anvendelse fra den 1. juli 2014, jf. dog stk Stk. 2. For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder 4-6, 15, 16, 20, stk. 2, 21, stk. 2, 22, 24, stk. 2, og 39 først anvendelse fra den 1. juli Stk. 3. For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder 14, 19, stk. 2, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 3 og 4, 24, stk. 3, 25 og 26, 29-31, 37, stk. 2, samt 38 først anvendelse fra den 1. juli Stk. 4. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 finder 9, stk. 1 og 2, og 32, stk. 1 og 2, først anvendelse fra den 1. juli Stk. 5. For bygninger som nævnt i stk. 4 finder 8, 9, stk. 3, 10-13, 32, stk. 3, og først anvendelse fra den 1. juli For bedrifter, der etableres i perioden fra den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012, finder 14, 20, stk. 1, 21, stk. 1 og 3, 25 og 26, samt 38 først anvendelse fra den 1. juli Stk. 2. For bygninger, der tages i brug i perioden fra den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012, herunder bygninger, der i den nævnte periode tages i brug til andet formål, finder 9, stk. 1 og 2, og 32, stk. 1 og 2, først anvendelse fra den 1. juli Stk. 3. For bygninger som nævnt i stk. 2 finder 8, 9, stk. 3, 10-13, 32, stk. 3 og først anvendelse fra den 1. juli Bestemmelserne i 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og 32, stk. 1, finder i øvrigt først anvendelse på bygninger, der tages i brug efter den 1. juli 2012, fra den 1. juli 2032, hvis 7

8 1) sengebåsene opfylder kravene i 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og 32, stk. 2, og 2) bygningen er opført i forlængelse af en bygning, der anvendes til at holde dyr omfattet af bekendtgørelsen. 45. Det er indtil den 1. juli 2022 tilladt at anvende stødgivende elektriske aggregater til at styre kreaturers gødningsafsætning i bindestalde. Stk. 2. Spændingen i stødgivende elektriske aggregater omfattet af stk. 1 må ikke overstige volt. 46. Hvis der på en bedrift anvendes automatisk malkningssystem, finder 21, stk. 2, først anvendelse på bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, fra den 1. juli Justitsministeriet, den 23. juni 2010 LARS BARFOED / Jens Teilberg Søndergaard 8

Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg LBK nr 470 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Forslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Forslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2009-10 Fremsat den 2. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for mælk og oksekød fra opdræt og malkekøer fra malkekvægsbesætninger Dyrevelfærdsmærkning for mælk

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1) BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse...6 1.2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter

Læs mere

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft nyt Nr. 13 02. juli 2010 tema Lov om hold af malkekvæg Loven om hold af malkekvæg er færdig Lov om hold af malkekvæg er færdig og vedtaget. En sejr for den sunde fornuft, videnskaben, køerne og dansk kvægbrug.

Læs mere

Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse

Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse sengebåse Tekst og foto: Anja Juul Freudendal, Kirstine Lauridsen og Jens Chr. Skov Layout: ph7 kommunikation www.ph7.dk Tryk:

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. Bekendtgørelse hestelov. Opdateret, den 27. oktober 2008. Bekendtgørelse af 21. oktober 2008 angående differentiret lodtshøjde. Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde I medfør af 6, stk. 2, og under

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Læs mere

Kvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Staldbeskrivelser

Kvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Staldbeskrivelser Kvæg nr. 54 2009 FarmTest Slutstalde til slagtekalve - Staldbeskrivelser Slutstalde til slagtekalve Staldbeskrivelser Af Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 76 2010. Kælvningsafdeling KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 76 2010. Kælvningsafdeling KVÆG FarmTest Kvæg nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Kælvningsafdeling FarmTest nr. 76 december 2010 Forfatter Anne Marcher Holm, Videncentret

Læs mere

NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER

NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER NEER ENGI FRA PRODUKTIONSBASERET TIL AREALBASERET EMISSIONSBERGNING DEL 2: EMISSIONSFAKTORER Biological and Chemical Engineering Technical Report BCE-TR-12 DATA SHEET Title: Fra produktionsbaseret til

Læs mere

Logistikk kvægstalde

Logistikk kvægstalde Logistikk kvægstalde - Illustrasjoner og prinsipp - utdrag Version 18. oktober 2012 04/01/2013 Klepp Rekneskapslag - Norsk Landbruksrådgiving - Lean Farming 1 Forord Projekt FRÅ IDÈ TIL BYGGEPLAN - LOGISTIKK,

Læs mere

1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.

1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav. Afrapportering - Projekt 2275, ap. 3, opstaldning Projektets titel: Klovsundhed: målrettet og effektfuld rådgivning og management -UDVIKLING Journal nr.: 14-0539936 ARBEJDSPAKKE 3 OPSTALDNINGENS INDFLYDELSE

Læs mere

Vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger. Juli 2016

Vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger. Juli 2016 Vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger Juli 2016 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i 2011 og revideret i 2016 Bidragyder(e): Fødevarestyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

19. marts Referat fra årsmøde i Løsdriftsforeningen den 18. marts 2015

19. marts Referat fra årsmøde i Løsdriftsforeningen den 18. marts 2015 Referat fra årsmøde i Løsdriftsforeningen den 18. marts 2015 19. marts 2015 Gelsted Mælk I/S Interessentskab mellem Anders Aalund og Niels Eriksen. Driftsleder Jakob Xxx orienterede om bedriften, der består

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Indretning af stalde med stor automatisering

Indretning af stalde med stor automatisering Indretning af stalde med stor automatisering v. Susanne Pejstrup, DLBR Kvægstalde Optimering af logistik Skabe mest mulig værdi med mindst mulige ressourcer Værdi = mælk, kød og salgsafgrøder Ressourcer

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV MÆLKEPRODUKTION

SPECIFIKATION MÆRKEKRAV MÆLKEPRODUKTION SPECIFIKATION MÆRKEKRAV MÆLKEPRODUKTION 18. januar 2016 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" Kravene til mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er koncentreret omkring dyrenes velfærd

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr BEK nr 21 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Christian Ihle Buskmosevej 16 6300 Gråsten. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg

Christian Ihle Buskmosevej 16 6300 Gråsten. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Christian Ihle Buskmosevej 16 6300 Gråsten Afgørelse om anmeldelse af udvidelse af staldanlæg pga. dyrevelfærd på ejendommen Buskmosevej 16, 6300 Gråsten Sønderborg Kommune har d. 9. april 2015 modtaget

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland

Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland LØSDRIFTSFORENINGEN Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland Tirsdag den 4. november 2014. Refereret af Kaj Hansen. Der var bedriftsbesøg på I/S Kuhr, ved Henry Kuhr og sønnerne Michael og Heine

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Kvæg nr FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Sammendrag

Kvæg nr FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Sammendrag Kvæg nr. 54 2009 FarmTest Slutstalde til slagtekalve - Sammendrag Indhold Sammendrag............................... 3 Fællestræk for slutstaldene.................. 3 16 gode råd om slutstalde...................

Læs mere

Danske bygningskonsulenter

Danske bygningskonsulenter Danske bygningskonsulenter Kvægstalde Juni 2003 Titel: Forfattere: Danske bygningskonsulenter - Kvægstalde Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer

Læs mere

Dansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde

Dansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde Dansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde Fleksible staldsystemer til kødkvæg Billigt Funktionelt Kan begge dele lade sig gøre? Fleksible staldsystemer

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg

Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg 1 FORORD 2 Pjecen om arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg er udarbejdet for Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, Bar Jord til Bord i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 7-2002. Indkøring af stalde til kvæg

FarmTest - Kvæg nr. 7-2002. Indkøring af stalde til kvæg FarmTest - Kvæg nr. 7-2002 Indkøring af stalde til kvæg Indkøring af stalde til kvæg Udarbejdet af: Jan Brøgger Rasmussen og Inger Dalgaard Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg Retsudvalget REU alm. del - Bilag 338 Offentligt Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner 1) BEK nr 32 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Din partner i stalden

Din partner i stalden Din partner i stalden Jyden 90 års erfaring 1923 2013 One company four brands Samarbejde med Jyden giver dig en mulighed for at vælge imellem fire individuelle brands. Vores brands tilbyder forskellige

Læs mere

Kvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve

Kvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve Kvæg nr. 54 2009 FarmTest Slutstalde til slagtekalve Titel: Slutstalde til slagtekalve Forfatter: Konsulent Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Review: Layout: Kvæg Jens Bech

Læs mere

Brugen af sygeboksen i danske malkekvægsbesætninger

Brugen af sygeboksen i danske malkekvægsbesætninger Brugen af sygeboksen i danske malkekvægsbesætninger Management of hospital pens in Danish dairy herds. Anne Jul Andersen Studienummer: 201304258 Bachelorprojekt (15 ECTS) juni 2016 Hovedvejleder: Anne

Læs mere

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Bygninger nr. 32A 2006. FarmTest. Lys i kvægstalde

Bygninger nr. 32A 2006. FarmTest. Lys i kvægstalde Bygninger nr. 32A 2006 FarmTest Lys i kvægstalde Lys i kvægstalde Af Carina Jørgensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Titel: Lys i kvægstalde Forfatter: Volontør Carina Jørgensen,

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene! Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget

Læs mere

Bekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion

Bekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion BEK nr 1024 af 27/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2010-20-2301-00523 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger BEK nr 1651 af 19/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00258 Senere

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Drikkestedets indretning

Drikkestedets indretning FarmTest Kvæg nr. 47 2010 Drikkestedets indretning til ungdyr KVÆG Drikkestedets indretning til ungdyr FarmTest nr. 47 april 2010 Forfatter Anne Marcher Holm Review Inger Dalgaard Layout Inger Camilla

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg Helge Kromann Bygningskonsulent, kvægstalde Disposition: Indledning Staldanlæg Starterstalde Slutstalde Nye trends inden for staldsystemer Anvendelse af eksisterende bygninger Priseksempler Afslutning

Læs mere

Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv

Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dansk Kvægs indsatsområder indenfor dyrevelfærd Veterinærchef Karsten Aagaard Dansk Kvæg Dansk Kvægs kongres 28. februar 2006 Side 1 / 02-03-2006/ Dansk

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Deltagere på turen: Projektleder Helle Madsen, Stjernholm maskinfabrik Mogens Madsen, Stjernholm Maskinfabrik Ingeniør Thomas Lodberg Vejrup, Stjernholm Maskinfabrik

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1)

Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1) BEK nr 204 af 27/02/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j. nr. NST-3444-16055 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO Der er arbejdet med følgende 7 cases Indretning før og efter Prisoverslag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold

Bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold BEK nr 721 af 13/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-960-0025. Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere