EN RISIKO FOR SPROGET OG EN UDFORDRING FOR SPROGTEKNOLOGIEN
|
|
- Holger Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 EN RISIKO FOR SPROGET OG EN UDFORDRING FOR SPROGTEKNOLOGIEN Vi er midt i en digital revolution som har markant indflydelse på den måde vi kommunikerer på og på samfundet som helhed. Den seneste udvikling inden for digitale informations- og kommunikationsteknologier bliver undertiden sammenlignet med Gutenbergs opfindelse af trykpressen. Hvad kan denne parallel så fortælle os om fremtiden for EU s informationssamfund og om vores sprog? Den digitale revolution er sammenlignelig med Gutenbergs opfindelse af den moderne trykpresse. Gutenbergs opfindelse betød nye gennembrud for kommunikationen og videnudvekslingen; Luthers oversættelse af Biblen til tysk er et godt eksempel herpå. I de e erfølgende århundreder har vi videreudviklet både kommunikative og tekniske færdigheder til bedre at kunne håndtere sprogbehandling og videnudveksling: ortografisk og grammatisk standardisering af de store sprog har muliggjort hurtig udbredelse af nye forskningsmæssige og intellektuelle ideer; udvikling af de officielle sprog har givet borgerne mulighed for at kommunikere inden for visse (o e politiske) grænser; undervisning i og oversættelse af sprog har muliggjort udveksling på tværs af sprogene; opbygning af redaktionelle og bibliografiske vejledninger har givet os kvalitetssikring samt givet os adgang til trykt materiale; udvikling af de forskellige medier som fx aviser, radio, ernsyn og bøger har tilfredsstillet forskellige kommunikationsbehov. I løbet af de seneste 20 år har informationsteknologien hjulpet os til at automatisere og lette mange af processerne: so ware til desktoppublishing har erstattet maskinskrivning og typografisk opsætning; Microso PowerPoint har erstattet overheadtransparenter; med kan man afsende og modtage dokumenter hurtigere end med en faxmaskine; med Skype kan man få billig internet-telefoni, og man kan opsætte virtuelle møder; audio- og videoformater gør det nemt at udveksle multimedie-indhold; søgemaskiner giver søgeordsbaseret adgang til websider; online tjenester som Google Translate giver hurtige råoversættelser; socale medier som fx Facebook, Twitter og Google+ gør det nemmere at kommunikere, samarbejde og dele information. 4
2 Selv om disse værktøjer og programmer er nyttige, kan de endnu ikke understøtte et flersprogligt samfund for alle, hvor information og varer kan flyde frit. 2.1 SPROGGRÆNSERNE HÆMMER DET EUROPÆISKE INFORMATIONSSAMFUND Man kan ikke med sikkerhed forudsige hvordan informationssamfundet vil se ud i fremtiden. Men meget taler for at kommunikationsteknologiens fremskridt vil samle folk med forskellig sproglig baggrund på nye måder. Den enkelte vil blive motiveret til at lære nye sprog, og især vil udviklerne motiveres til at skabe nye sprogteknologiske anvendelser som understøtter en fælles forståelse og fælles adgang til viden. I et globalt informationsrum interagerer flere mennesker på flere sprog med mere indhold og ved hjælp af nye medier. Sociale mediers aktuelle popularitet er kun toppen af isbjerget (fx Wikipedia, Facebook, Twitter, YouTube, og Google+). Det globale informationsrum vil betyde flere sprog og mere indhold. Vi kan i dag hente kolossale tekstmængder fra den ene ende af verden til den anden på ganske få sekunder, og sommetider indser vi først bage er at en fremsøgt tekst er skrevet på et andet sprog. Ifølge en ny rapport fra EU- Kommissionen køber 57% af EU s internetbrugere varer og tjenester hvor det anvendte sprog ikke er deres modersmål. (Engelsk er det mest almindelige fremmedsprog, fulgt af fransk, tysk og spansk). 55% af brugerne læser tekster på fremmedsprog, mens kun 35% anvender et fremmedsprog til at skrive s eller indlæg på nettet [2]. For nogle få år siden kunne engelsk være blevet internettets lingua franca (fællessprog) langt størstedelen af teksterne på nettet var nemlig på engelsk men situationen har ændret sig markant. Mængden af online tekster på andre EU-sprog (såvel som asiatiske og mellemøstlige sprog) er eksploderet. Denne digitale klø som hænger nøje sammen med sproggrænserne, har overraskende nok ikke tiltrukket offentlighedens opmærksomhed i særlig høj grad. Men den rejser et meget presserende spørgsmål: hvilke EUsprog vil trives i det netværksbaserede informations- og videnssamfund, og hvilke er dømt til at forsvinde? 2.2 EU-SPROG I FARE Trykpressen bidrog til at øge informationsudvekslingen i Europa, men den bidrog også til udryddelsen af mange EU-sprog. Regionale sprog og minoritetssprog blev sjældent trykt, og sprog som cornisk og dalmatisk blev kun overleveret mundtligt, og det har begrænset disse sprogs anvendelsesmuligheder. Vil internettet få samme indflydelse på vores sprog? Sprogrigdommen er en af EU s største kulturelle aktiver. EU s ca. 80 sprog er blandt vore største kulturelle rigdomme, og de er også en vital del af EU s enestående velfærdsmodel [3]. Sprog som engelsk og spansk vil sandsynligvis overleve i det nye digitale verdensbillede under alle omstændigheder, mens andre EU-sprog kunne blive overflødige i et netværksbaseret samfund hvis vi ikke passer på. Denne situation ville svække EU s globale position, og det ville være i modstrid med det strategiske mål som handler om at sikre lige deltagelse for alle EUborgere uanset sprog. En UNESCO-rapport om flersproglighed viser at sprog er en væsentlig forudsætning for at kunne gøre brug af grundlæggende rettigheder som fx deltagelse i politiske debatter, i uddannelse og i samfundet generelt [4]. 5
3 2.3 SPROGTEKNOLOGI ER EN NØGLETEKNOLOGI Investeringer i sprogbevarende tiltag bestod tidligere primært i sproguddannelse og oversættelse. Ifølge et estimat har EU i 2008 anvendt 8,4 milliarder på oversættelse, tolkning, so ware-lokalisering og internationalisering af websider, og det tal ventes at stige med 10% om året [5]. Alligevel dækker dette beløb kun en lille delmængde af hvad der faktisk er brug for til kommunikation mellem sprogene nu og i fremtiden. Den ultimative løsning, som vil sikre både bredden og dybden i morgendagens EU-sprog, er inddragelse af alle relevante teknologier; ligesom vi fx anvender teknologier i forbindelse med transport og udnyttelse af energi. Sprogteknologien (med fokus på alle former for talt og skrevet sprog) bidrager til at folk kan samarbejde, drive forretning, dele viden og deltage i sociale og politiske debatter, uanset sprog og it-færdigheder. Sprogteknologien indgår o e i komplekse so waresystemer og understøtter: informationssøgning med en søgemaskine; stave- og grammatikkontrol i et tekstbehandlingssystem; visning af produktanbefalinger i en online butik; talebaseret kørselsvejledning i et navigationssystem til bilen; oversættelse af websider ved hjælp af en online tjeneste. Sprogteknologi består af et antal centrale teknologier som muliggør forskellige former for sprogbehandling i meget store so waresystemer. Formålet med META- NETs sprog-rapporter er at afdække hvor parate disse kerneteknologier er for hvert enkelt EU-sprog. Europa har brug for robust sprogteknologi for alle EU-sprog. For at fastholde vores position i frontlinjen, skal EU bruge robust sprogteknologi for alle EU-sprog, den skal være til at betale, og den skal være integreret i de vigtigste so waremiljøer. Uden sprogteknologi vil vi ikke for alvor kunne give brugere oplevelsen af interaktiv, flersproglig og multimediebaseret kommunikation i den nærmeste fremtid. 2.4 SPROGTEKNOLOGIENS MULIGHEDER I det trykte ords verden var trykpressen det teknologiske gennembrud som betød hurtig kopiering af en tekst. Det besværlige arbejde som bestod i opslag, læsning, oversættelse og sammenfatning af viden, skulle stadig gøres af mennesker. Først med Edison kunne vi optage det talte sprog og hans teknologi kunne endda kun optage analoge kopier. Sprogteknologien kan nu automatisere visse processer forbundet med oversættelse, produktion af indhold og håndtering af viden for alle EU-sprog. Sprogteknologien kan også styrke intuitive sprog-/talebaserede grænseflader i hjemmets elektroniske udstyr som fx computere og robotter. Rigtige kommercielle og erhvervsrettede anvendelser er stadig mere eller mindre i støbeskeen, men de nyeste landvindinger peger på helt nye muligheder. Som eksempel kan nævnes at maskinoversættelse allerede nu fungerer ganske godt inden for specifikke domæner, og at nye eksperimentelle applikationer bidrager med flersproglig information, videnhåndtering og generering af indhold på mange EUsprog. De første sprogprogrammer, som fx stemmestyrede brugergrænseflader og dialogsystemer, blev udviklet til højt specialiserede domæner, og de havde i reglen begrænset ydeevne. Men der er enorme markedsmuligheder inden for uddannelses- og underholdningsbranchen for at integrere sprogteknologi i spil, på web- 6
4 steder om vores kulturarv, i edutainment-pakker, på biblioteker, i simuleringsmiljøer og uddannelsesprogrammer. Mobile informationstjenester, so ware til computerbaseret sprogundervisning, e-læringsmiljøer, selvevalueringsværktøjer og so ware til plagiatafsløring er blot nogle af de anvendelsestyper hvor sprogteknologien kan gøre en væsentlig forskel. Facebooks, Twitters og andre sociale mediers popularitet peger endvidere på behov for avanceret sprogteknologi der kan monitorere indlæg, resumere diskussioner, pege på tendenser, afsløre følelsesladede reaktioner, identificere krænkelser af ophavsretten og spore misbrug. Sprogteknologien kompenserer for vanskeligheder forbundet med sproglig mangfoldighed. Sprogteknologien repræsenterer enorme muligheder for EU. Den kan på afgørende vis bidrage til at løse de problemstillinger som er forbundet med sproglig mangfoldighed det faktum, at forskellige sprog eksisterer side om side i virksomheder, organisationer og skoler. EUborgerne skal nemlig kommunikere på tværs af både sproggrænserne og det indre marked. Sprogteknologien kan både bidrage til at erne sprogbarrieren og samtidig understøtte brugen af alle EU-sprog. På længere sigt vil EU s innovative sprogteknologi kunne udgøre et benchmark for vore globale partnere når de på et tidspunkt vil tage de sproglige udfordringer op i deres forskellige sprogsamfund. Sprogteknologi kan betragtes som en form for hjælpeteknologi som udligner de ulemper der er forbundet med sproglig mangfoldighed, og som gør sprogsamfundene mere tilgængelige for hinanden. Endelig er et aktivt forskningsområde anvendelsen af sprogteknologi i forbindelse med redningsaktioner i katastrofeområder hvor effektiv kommunikation kan redde liv. Fremtidens intelligente robotter med tværsproglige kompetencer vil have potentialet til at redde liv. 2.5 SPROGTEKNOLOGIENS UDFORDRINGER Sprogteknologien har gjort store fremskridt i de senere år, og alligevel går den teknologiske udvikling for langsomt. Almindelige teknologier som stave- og grammatiktjekkere i tekstbehandlingssystemer er typisk monolingvale og findes kun for ganske få sprog. Online maskinoversættelsestjenester er ganske vist velegnede til at generere råoversættelser, men de er utilstrækkelige når der kræves færdige og meget præcise oversættelser. Sproget er en så kompleks størrelse at modellering og afprøvning af sproglig so ware er en langvarig og dyr affære. EU skal derfor fastholde sin rolle som pioner i mødet med alle de teknologiske udfordringer som er forbundet med et flersprogligt samfund, ved at finde nye metoder til at fremskynde udviklingen på tværs af landene. Disse metoder kan omfatte både nyeste datalogiske fremskridt og teknikker som fx crowdsourcing. Der skal sættes ekstra skub i den teknologiske udvikling. 2.6 MENNESKERS OG MASKINERS INDLÆRING AF SPROG For at illustrere hvordan computere håndterer sprog, og hvorfor det er så svært at programmere dem til at bruge det, vil vi kort kigge på den måde mennesker lærer første og andet sprog, og dere er se på hvordan sprogteknologiske systemer fungerer. Mennesker lærer sprog på to forskellige måder: ved at høre eksempler og ved at forstå de bagvedliggende regler. Et lille barn lærer et sprog ved at lytte til samtaler mellem forældre, søskende og andre familiemedlemmer. I omkring to-års alderen siger barnet de første ord og korte 7
5 sætninger. Dette er kun muligt fordi mennesket har en genetisk evne til at imitere, analysere og forstå. Skal man lære endnu et sprog i en senere alder kræves en større indsats, især fordi barnet så ikke indgår i en sammenhæng med indfødte sprogbrugere. I skolen lærer man i reglen fremmedsprog ved hjælp af øvelser i grammatik, ordforråd og stavning, og disse øvelser tager udgangspunkt i sproglig viden som er udtrykt i abstrakte regler, tabeller og eksempler. Jo ældre man er, jo sværere bliver det at lære et nyt sprog. Mennesker lærer sprog på to forskellige måder: ved at høre eksempler og ved at lære de sproglige regler. Der findes to overordnede tilgange til opbygning af sprogteknologiske systemer som begge tager udgangspunkt i indlæring af sprog på tilsvarende måder. Den statistiske tilgang indhenter lingvistisk viden fra kolossale tekstsamlinger der fungerer som eksempelmateriale. Man har kun brug for tekst på et enkelt sprog til træning af fx en stavekontrol, men til træning af et maskinoversættelsessystem skal parallelle tekster på to (eller flere) sprog være til rådighed. Maskinlæringsalgoritmen lærer på denne måde mønstre for hvordan ord, udtryk og hele sætninger skal oversættes. Den statistiske tilgang vil i reglen kræve millioner af sætninger, og jo flere analyserede tekster systemet råder over, jo bedre vil oversættelsernes kvalitet blive. Det er en af grundene til at udbydere af søgemaskiner gerne indsamler så meget tekstmateriale som muligt. Stavekontrol i tekstbehandling og i tjenester som fx Google og Google Translate er baseret på statistiske tilgange. Den store fordel ved statistik er at maskinen lærer hurtigt hvis bare træningsmaterialet er stort nok, selv om kvaliteten af forskellige årsager kan variere. Den anden tilgang til sprogteknologi og især til maskinoversættelse er opbygning af regelbaserede systemer. Denne tilgang kræver at eksperter inden for lingvistik, datalingvistik og datalogi først indkoder grammatiske analyser (oversættelsesregler) og kompilerer lister over ordforråd (leksika). Dette kræver både masser af tid og en stor arbejdsindsats. Nogle af de bedste regelbaserede maskinoversættelsessystemer har været under konstant udvikling i mere end tyve år. Fordelen ved de regelbaserede systemer er at udvikleren har større kontrol over sprogbehandlingen. Det er således muligt at korrigere so ware-fejl systematisk og give detaljeret feedback til brugeren, især i de tilfælde hvor det regelbaserede system anvendes til sprogindlæring. Regelbaseret sprogteknologi findes endnu kun for de store sprog e ersom det er særdeles dyrt at udvikle. Statistiske og regelbaserede systemers styrker og svagheder komplementerer o e hinanden, og derfor koncentrerer forskningen sig i dag om hybride tilgange som kombinerer de to metoder. Disse hybride systemer ser lovende ud, men indtil videre har de været mindre vellykkede i erhvervsorienterede anvendelser. Som ovenfor beskrevet er en stor del af den so ware som vi bruger i dagens informationssamfund, baseret på sprogteknologi. Selvom sprogteknologien har gjort store fremskridt i løbet af de senere år, er der stadig et enormt potentiale i kvalitetsforbedringer af sprogteknologiske systemer. I det følgende vil vi beskrive det danske sprogs rolle i EU s informationssamfund, og vi vil vurdere sprogteknologiens state-of-the-art for det danske sprog. 8
6
THE DANISH LANGUAGE IN THE DIGITAL AGE DET DANSKE SPROG I DEN DIGITALE TIDSALDER
White Paper Series Hvidbogsserie THE DANISH LANGUAGE IN THE DIGITAL AGE DET DANSKE SPROG I DEN DIGITALE TIDSALDER Bolette Sandford Pedersen Jürgen Wedekind Steen Bøhm-Andersen Peter Juel Henrichsen Sanne
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereInformationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D
Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereSunde relationer online
Sunde relationer online Deltagerne skal udforske de kvaliteter, der findes i en sund og venlig relation, og se, hvordan onlineadfærd spiller en rolle både i sunde og usunde relationer. Deltagerne skal
Læs mereÆldres anvendelse af internet
Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen
Læs mereFælles mål for engelsk, Bøvling Friskole
Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereEngelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse
Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereTendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?
Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling
Læs mereModul 2: Motivation for ældre til at lære om teknologi
Modul 2: Motivation for ældre til at lære om teknologi Introduktion og overblik Den voksende ældre-andel (den berygtede demografiske ændring) Den økonomiske krise der påvirkede Europa Betydelige besparelser
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau E
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereFagplan. Engelsk E-niveau
Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereEngelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse
Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler
Læs mereEngelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:
Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger
Læs mereRådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring
Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereUndervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereEngelsk: Slutmål efter 9. klassetrin
Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereOfte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring
EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 25. september 2012 Ofte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring IP/12/1005 Hvad betyder flersprogethed? Evnen til at tale og beherske flere sprog
Læs mereSociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt
Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereTil grundskolen. Læse og Skrive Aftale
Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem
Læs mereStudieplan for klasse 3J forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål. Investering i Aktier Beta-værdi CAPM
Studieretningsfag Finansiering B Projekt: Realkredit obligationer Værdiansættelse Projekt: Børsintroduktion investeringsforening er Projekt: Investering i Aktier Beta-værdi CAPM Træning af mundtlige eksamensopgaver
Læs mereDansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b. Salen: Øvrige elever 13.30 16.30 Engelsk FS10 10. kl Salen
Til elever og forældre Oversigt over prøverne i maj 2013 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER Mandag 9.00-12.30 D.13.maj
Læs mereFremmedsprog og it. Bente Meyer, Aalborg Universitet, København, Mads Bo-Kristensen, Vejle Kommune.
Fremmedsprog og it Bente Meyer, Aalborg Universitet, København, bm@learning.aau.dk Mads Bo-Kristensen, Vejle Kommune madbo@vejle.dk Tre pointer It er med til at øge børns fremmedsprogskompetencer Det it-baserede
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereTJEN PENGE PÅ NETTET
TJEN PENGE PÅ NETTET [Skriv tekst] Side 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Hvilke fordele er der ved at tjene penge på nettet?... 1 Måder du kan tjene penge på nettet... 2 Din egen blog... 2 Produktanmeldelser...
Læs mereBedømmelsesplan for Engelsk C
Bedømmelsesplan for Engelsk C Engelsk C GF1 Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Erhvervsfag (obligatoriske): Se BEK. Nr. 1009 af 22/09/14- bilag 19 til bilag 27 Varighed:
Læs mereMaj 2012. Forleasebyowner.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Forbedrede Side trafik, Rankering og Kundeemner For Forleasebyowner.
Hvordan E-Intelligence Forbedrede Side trafik, Rankering og Kundeemner For Forleasebyowner.com Maj 2012 Forleasebyowner.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereTysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål
Tysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt
Læs mereGrundlæggende om IMI
Grundlæggende om IMI 1. INDLEDNING 2 2. IMI I KORTE TRÆK 2 2.1. HVAD GÅR IMI-SYSTEMET UD PÅ? 2 2.2. HVORDAN FUNGERER IMI? 3 2.3. INGEN SPROGBARRIERER 3 2.4. HVEM GØR HVAD I IMI? 4 2.4.1. KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereKompetencemål for engelskfaget
Kompetencemål for engelskfaget Kompetencemål efter 9. klasse: (se kompetencemål for overskolen under pædagogik) Undervisningen giver eleverne mulighed for at: tale et engelsk, der nærmer sig det flydende
Læs mereOrdforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring
Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke
Læs mereNye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i uddannelsessektoren
Bilag 3 til Rammeaftale Dansk Sprognævn 2015-2018 Revideret juni 2016 Operationelle mål Opgave Resultatmål Operationelle mål Forskning Forskning på internationalt niveau inden for nævnets kerneområder:
Læs mereOftede Stillede Spørgsmål
Oftede Stillede Spørgsmål Værd at vide om Shopbox Hvorfor bruge Shopbox? Mere end 3 millioner danskere bruger dagligt Facebook, Google og læser e-mail på nettet. Med Shopbox kan virksomheder drage fordel
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereSTILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE. Projektspecialist (M/K)
STILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE Stillingsbetegnelse Ansættelsesgruppe/lønklasse AD 6 Kontrakttype Reference Ansøgningsfrist Tjenestested Projektspecialist (M/K) Midlertidigt
Læs mereDansk, skriftlig fremstilling (FSA) 9.a 9.b 9.c 7 elever fra AUT: Dansk, skriftlig fremstilling (FS10) 10. kl. 2 elever fra AUT
Til elever og forældre Oversigt over prøverne i maj 2014: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER Mandag 9.00 10.30 Dansk,
Læs mereGRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE
GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven
Læs mereSociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker
Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen
Læs mereKommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereHvorfor MLA? MLA har arbejdet med uddannelse siden 1974.
Hvorfor MLA? MLA har arbejdet med uddannelse siden 1974. Jeg vil gerne tro, at vi som skoler har de samme mål, med at give uddannelse og træning til vores studenter, ved at udvikle en kognitiv, lingvistisk,
Læs merePå Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Læs mereOversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.
Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER + PC behov Mandag 9.00 10.30 Dansk, retskrivning
Læs merePolitik for adgang til de digitale samlinger
Politik for adgang til de digitale samlinger Indledning Det Kgl. Biblioteks politik for adgang til de digitale samlinger sætter rammerne og principperne for adgang for bibliotekets brugere til Det Kgl.
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereMaj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com
Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Maj 2012 FRBO.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com
Læs mereUndervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer
Læs mereLegeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang
Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,
Læs mereAfdækning af digitale kompetencer 2013
Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien
Læs mere5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY. Viborg, marts 2018 Danmark
5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY Viborg, 26.-27. marts 2018 Danmark Denne publikation er udarbejdet i projektet "SPAHCO" inden for rammerne af det europæiske program "Erasmus+ KA2 strategiske
Læs mereÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereHvad mener du om Internettets fremtid?
Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereLitteraturhistorie. Skriftlighed. India. UK Area Study. Eksamenstræning med peer to peer
Studieretningsfag Afsætning A Virksomhedsøkonomi A Regnskabsanalyse Pengestrømopgørelse strategisk analyse Investering Aktivitetsoptimering Logisitk Lineær progremmering Budgettering Træning af mundtlige
Læs mereBosch systemer til offentlige steder Førende inden for lyd
Bosch systemer til offentlige steder Førende inden for lyd 2 Førende inden for lyd Avanceret akustisk ekspertise Med mere end 60 års erfaring inden for design og udvikling af elektro-akustisk teknologi,
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereMed nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.
Engelsk Folketinget har d. 18. maj 2005 vedtaget en lov (nr. 336 af 18. maj 2005), der vedrører friskoler. I loven står der, at friskolerne skal opstille delmål og slutmål for undervisningen, og at opstillingen
Læs mereNye effektfulde medier i Ofir jobunivers
Nye effektfulde medier i Ofir jobunivers FÅ DIN JOBANNONCE PÅ De sociale medier er ikke til at komme udenom heller ikke når du skal rekruttere nye medarbejdere! Alligevel er der mange virksomheder, der
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereTysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin
Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen
Læs mereDen offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i
Projekt Offentlig Sektor Oktober 217 Den offentlige sektor gør til et godt land at drive virksomhed i Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger. Det er klart: Den offentlige sektor afhænger
Læs mereMOBIL E-HANDEL VOKSER FORTSAT
MOBIL E-HANDEL MOBIL E-HANDEL INTRO MOBIL E-HANDEL VOKSER FORTSAT At mobilen i dag er et vigtigt fundament for e-handel er efterhånden et faktum. Siden mobilen blev en lille computer med internet, er udviklingen
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereDIGITAL MARKEDSFØRING
DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereStandard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereDet mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet. Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU
Det mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU Fokus Nødvendigheden af humanistiske tilgange til forståelse af it-teknologiens rolle og betydning
Læs mereStatens strategi for overgang til IPv6
Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,
Læs mereDIGI-TRYG. Fag og mål. Omfang
DIGI-TRYG Gør eleverne i stand til at færdes trygt på nettet. Fag og mål Dansk, indskoling (0.-3. klasse). Kommunikation It og kommunikation. Omfang Forløbet strækker sig over 6 lektioner á 45 minutter.
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Bordrollespil April 2016 Fælles mål FORMÅL FOR BORDROLLESPIL SOM VALGFAG Stk. 1 Eleverne skal i faget bordrollespil lære spillets grundlæggende
Læs mereEksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse
Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.
Læs mereA - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.
A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs merepå Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen
IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.
Læs mereFormål for faget tysk
Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mere