Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Midtskolen Faxe Kommune i skoleåret 2012 / 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Midtskolen Faxe Kommune i skoleåret 2012 / 2013"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Midtskolen Faxe Kommune i skoleåret 2012 /

2 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Summary... 5 I Faxe Kommune arbejder vi med afprøvning af nye ideer... 6 Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år... 6 Det faglige niveau Aktuelle politiske fokusområder: 2012/ Harmonisering i de tre nye skoler Digitalisering I Faxe Kommune arbejder vi med udvikling af hele og kompetente mennesker.. 34 SFO I Faxe Kommune arbejder vi med - lige muligheder for alle Skolen ved Skoven Øen Specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Ak10vet Tal og faktadel I Faxe Kommune arbejder vi med - undervisning af høj kvalitet Evaluering: Skole/hjemsamarbejdet: Specialpædagogiske processer: Lærernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling: SFO: I Faxe Kommune arbejder vi med lige muligheder for alle Børn i specialklasser og specialskoler: Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Vikardækning af aflyste timer Budget: Bilagsoversigt Evalueringsplan Midtskolen Værdigrundlag

3 Politisk forord I Faxe Kommune er der tidligere udarbejdet kvalitetsrapporter for 11 folkeskoler i kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Det ser nu anderledes ud, da kvalitetsrapporterne fra og med skoleåret 2012/13 dækker de tre skoler; Øst-, Midt- og Vest. Desuden er der udarbejdet en samlet kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger en evaluering af de handleplaner, der har været sat op som arbejdsgrundlag for dels de tre skoler, som blev etableret med ændringen af skolestrukturen, der trådte i kraft i august 2012 og dels skolevæsnet som helhed. Faxe Kommune har holdt fast i, at kvalitetsrapporternes opbygning afspejler kommunens politiske mål for folkeskoleområdet. De beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 6 ser naturligvis anderledes ud end de tidligere udgaver, men Uddannelsesudvalget vil fortsat benytte kvalitetsrapporten som et styrings- og dialogredskab, der kan understøtte det politiske arbejde med at udvikle kvaliteten af vores folkeskole og skabe optimale rammer for vore børn og unges læring. Med den kommende folkeskolereform, som træder i kraft august 2014, må vi forvente, at der vil ske justeringer i, hvordan kommende kvalitetsrapporter kommer til at se ud, ligesom det vil være naturligt at tage de kommunale mål for skolevæsnet op til en revision. Faxe Kommunes nuværende mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - mindsteindgrebsprincippet - nærhedsprincippet - specialiseringsprincippet for særlige handicapområder.... til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. 3

4 til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen, Udvalgsformand 4

5 Summary Midtskolen er kommet godt fra start. Skolebestyrelsen har med inddragelse af forældre, elever og personale udarbejdet et værdigrundlag for Midtskolen (se bilag 2). Skolebestyrelsen har også vedtaget principper for skole/hjemsamarbejde og for klassedannelse. Der arbejdes i indeværende år videre med udarbejdelse af principper også på andre områder. Handleplaner udarbejdet sidste forår eller i starten af skoleåret har bl.a. ført til: Udarbejdelse af ledelsesgrundlag Udarbejdelse af evalueringsplan (se bilag 1) Videndeling blandt lærerne i faglige netværk Indkøb af nyt fælles undervisningsmateriale Samarbejde på tværs af de tre SFO er Arbejde med elevtrivsel i regi af PALS og helhedsskoleprojektet Nytænkning af valgfag som optakt til linje- og profilskoler Deltagelse i Ny Nordisk Skole i samarbejde med Midtsjællands Gymnasieskole, ZBC og Køge Handelsskole. Et samarbejde EUC tilslutter sig kommende år Møder blandt eleverne på tværs af afdelinger på 6. årgang, i korprojekt og elevrådsregi Udvikling af den forebyggende alkoholindsats Videndeling og stor aktivitet på skolens kommunikationsplatform, Intra Forbedring af lærernes IT kompetencer gennem forsøg med tablets som arbejdsredskab Fælles budget og regnskab Fælles Midtaftale på arbejdstid Udvikling af kommunalt kompetencecenter for læsning Synliggørelse af Skolen ved Skovens resultater Udvikling af forældrekurser i regi af ØEN Etablering af Ak10vet Plus Kommende år forventer vi at skulle bruge en del ressourcer på implementering af ny folkeskolelov og ny arbejdstidslov. Vi forventer dog også at bruge tid, energi og økonomi på egne projekter. Se mere om dette i rapporten s. 6. 5

6 I Faxe Kommune arbejder vi med afprøvning af nye ideer Midtskolen har i skoleåret 2012/13 arbejdet med handleplaner på følgende områder: Højnelse af det faglige niveau Harmonisering mellem afdelinger PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) IT og digitalisering Forebyggende alkoholindsats Hvordan de enkelte handleplaner bidrager til at højne det faglige niveau i Midtskolen vil kunne ses nedenfor, hvor handleplanerne samt evalueringen af disse sættes ind. I dette afsnit indsættes handleplaner samt disses evalueringer for områderne Højnelse af det faglige niveau, PALS samt forebyggende alkoholindsats. Handleplaner for Harmonisering mellem afdelinger samt IT og digitalisering indsættes under det afsnit i rapporten, hvor der er fokus på netop disse områder. For skoleåret 2013/14 vil vi gerne have særligt fokus på og udarbejde handleplaner for følgende områder: Harmonisering mellem afdelinger (fortsætter) Højnelse af det faglige niveau (fortsætter) IT og digitalisering (fortsætter) Linjer og profilskoler, herunder Ny Nordisk Skole (ny) Ak10vet Plus (ny) Helhedsskoleprojekt på afd. Møllevang (Skal beskrives og evalueres nøjere) Kompetencecenter for læsning (ny) Herudover forventer vi at implementering af ny folkeskolelov og nye tjenestetidsregler kommer til at sluge en stor del af vores ressourcer. Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år Handleplaner for kommende år ses ovenfor. Nedenfor de handleplaner der er udarbejdet for i år samt evaluering af disse. 6

7 Tema: Højnelse af det faglige niveau Periode og deadlines: Projektet er flerårigt med start Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Vi har en forpligtigelse til at sørge for, at eleverne lærer så meget de kan og at de inden udgangen fra skolen bliver uddannelsesparate. Vi har en forpligtigelse til at medvirke til at eleverne bevarer motivationen for at gå i skole. Hvilke problemer vil vi afhjælpe? Vi vil arbejde for at sikre at undervisningen tager sit udgangspunkt i valid og evidensbaseret viden. Vi må derfor arbejde aktivt for, at viden udefra tilflyder organisationen, at viden deles internt i organisationen samt at vi løbende evaluerer og systematisk følger op på de evalueringsresultater, vi har. For at opnå dette må vi i højere grad arbejde samme og erhverve fælles holdninger til, hvad god praksis er. Vi vil afhjælpe, at beslutninger om undervisning og særlige indsatser for eleverne træffes på et for spinkelt grundlag. Undervisning er ikke en smagssag. Vi vil afhjælpe, at elever mister motivationen undervejs i forløbet. Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget? I skoleåret 2012/13 er afsat: Vi sender 38 lærere på 30 timers kursus indenfor de humanistiske fag ( kr.) Vi sender 145 lærere på andre kurser udbudt i det lokale kursuskatalog ( kr.) Tre lærere er i gang med uddannelse på diplomniveau ( kr.) Lærere indenfor fagene matematik, engelsk, tysk, biologi, geografi og fysik tildeles 10 timer til deltagelse i faglige netværk ( kr.) Der er afsat 10 timer til udvalgte læreres deltagelse i arbejdsgrupper vedrørende Udvikling af kvalitetssikringssystemer og udvikling af overbygningspædagogik ( kr.) I alt kr. Der er afsat timer til udvikling og implementering af en skakprofil ( kr.) I beregningen er brugt en timeløn på 236 kr. I beregningen af øvrige kurser er anvendt et estimat på 4 timers kursus varighed. Ved beregningen af diplomuddannelser er regnet med to moduler pr. person og et estimat på halv time løn til vikardækning, idet vi hjemtager SVU. Mål Vi vil opnå at Der hentes viden udefra Der deles viden internt Der er fælles holdninger til hvad god undervisning er og at beslutninger træffes ud fra disse Vi i fællesskab sætter i system, hvordan vi følger op på de resultater, vi opnår Vi får påbegyndt en drøftelse af, hvordan vi får udviklet overbygningspædagogikken og har de første udviklingstiltag klar, så de kan iværksættes kommende skoleår At vi får påbegyndt arbejdet med en skakprofil 7

8 Delmål Det betyder at Vi sender medarbejdere på efter/videreuddannelse for at hente viden udefra Metode Det vil vi gøre ved At sende medarbejdere på længere kurser At sende medarbejdere på kortere kurser At sende enkelte spydspidser på videreuddannelse Succeskriterier Det er godt nok når Den viden de erhverver bringes med tilbage og i spil i organisationen Målemetoder Vi vil måle det ved At se på resultatet af arbejdet i de netværk vi sætter i spil på det humanistiske fagområde kommende skoleår. Antallet af socialfagsforløb der sættes i værk kommende år. Brugen af pictogrammer Vi opsætter rammer, der muliggør systematisk videndeling og stiller krav til, hvad der skal komme ud af arbejdet Vi deler viden om hvordan vi har testet arbejdet med løbende evaluering, og fulgt op på resultater i de tre gamle skoler for med udgangspunkt heri at finde fælles afsæt Vi deler viden om, hvordan overbygningspædagogikken udspiller sig i de tre gamle skoler og i Ak10vet. Vi taler fremadrettet med inddragelse af mulige scenarier vedrørende ny skolelov og den lokale tanke om profil/linje skoler. Vi iværksætter pilotprojekter Der spilles skak i hverdagen og tilgangen fra dette spil afspejler sig, som motivation i matematikundervisningen. Der samarbejdes med skakklubben Vi nedsætter faglige netværk indenfor fagene matematik, naturfag, engelsk og tysk. Vi stiller krav om, at arbejdet tager sit afsæt i et fastformuleret kommissorium udarbejdet af ledelsen og drøftet i KPU*. Der deltager repræsentanter for ledelsen i alle netværk Vi nedsætter et udvalg bestående af repræsentanter for ledelsen, læsevejledere, ressourcecenter, koordinatorer, matematikvejleder, engelsk vejleder med den opgave at drøfte området igennem og finde fælles forslag Vi nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hver årgang på de tre afdelinger, repræsentanter fra Ak10vet samt repræsentanter fra ledelsen Tre lærere tildeles tid til dels at udvikle arbejdet og dels at udføre det på de tre afdelinger Netværkene afslutter arbejdet med en vision for faget. Netværkene afslutter arbejdet med fælles holdninger til hvilke undervisningsmaterialer vi bør satse på i de kommende år Vi har fundet en fælles form for afholdelse af klassekonferencer. Vi har fundet fælles afsæt til drøftelserne i form af tests og fælles dagsorden for drøftelserne. Vi har fundet fælles måder at følge op på. Vi udnytter de vejlederkompetencer vi har til gavn for alle afdelinger. Vi har udarbejdet fælles læsehandleplan Vi med udgangspunkt i debatten får beskrevet et par forsøg der kan afprøves allerede kommende skoleår At elevgrupper spiller skak i hverdagen på de tre afdelinger. At opgaver og tilgange herfra er med til at motivere de involverede elever i forhold til matematikundervisningen De konkrete tilbagemeldinger vi får Ved de konkrete output der kommer ud af arbejdet At der kører forsøg med ændret overbygningspædagogik kommende år Antallet af elever, der på den ene eller anden måde er involveret i projektet. Tilbagemeldinger fra matematiklærerne * KPU: Koordinerende Pædagogisk Udvalg 8

9 Evaluering I hvilken grad er målene nået? Efter- og videreuddannelse. Vi har haft de medarbejdere på efteruddannelse, som vi planlagde at sende afsted i skoleåret 2012/13, ligesom der har været afholdt flere interne læringsforløb med inddragelse af alle medarbejdere eller grupper af medarbejdere. Faglige netværk. Vi har nedsat de faglige netværk vi planlagde. Sidste del af arbejdet blev for et par af netværkene forstyrret af lockouten i foråret. Vi har dog opnået det resultat, at der er foregået en vid udstrækning af videndeling, vi har fået faglige profiler i de netværk, der nåede at færdiggøre deres arbejde. Alle netværk er blevet enige om, at pege på de undervisningsmaterialer, der skønnes at være bedst at indkøbe med den viden, vi har til rådighed. Udvalg bestående af vejledere etc. Vi har fundet en fælles form at holde klassekonferencer på samt en fælles testplan. Arbejdet har resulteret i en evalueringsplan for Midtskolen. Planen er vedhæftet kvalitetsrapporten som bilag 1. Vi har påbegyndt udarbejdelsen af en læsehandleplan. Arbejdet færdiggøres i dette skoleår. Vi har fået indkøbt en lang række materialer til understøttelse af læseindlæringen, herunder et helt nyt materiale til faglig læsning i overbygningen til alle afdelinger. Overbygningspolitik. Gruppen, der beskæftigede sig med overbygningspædagogik har sat to nye projekter i søen i skoleåret 2013/14. Det ene er ny valgfagsordning og det andet er Ny Nordisk Skole. Begge projekter har udover det faglige indhold til formål at øge elevernes motivation ved at give dem valg og fordybelsesmuligheder. Erfaringerne fra begge projekter tænkes at skulle bidrage til udformningen af vores måde at arbejde med linje- og profilskole på. Skakprofil. Det lykkedes kun at finde to lærere til projektet og det er derfor kun på de to af afdelingerne at profilen er synlig det første år. Det gøres der dog noget ved i indeværende skoleår. Hvordan ved vi det? Efter- og videreuddannelse. Værdien af det lærte vil i store træk først vise sig i det videre. Vi kan dog allerede se, at der i vid udstrækning arbejdes med pictogrammer, sociale historier og socialfag. Dette er med til at styrke inklusionsindsatsen. Medarbejdere på videreuddannelse har som en del heraf arbejdet med projekter, der også har inddraget kolleger, hvorved deres viden spredes. Faglige netværk. Der blev for sidste års restbudget købt nyt matematiksystem til alle klassetrin og afdelinger i Midtskolen. Her i efteråret købes nyt engelsksystem til alle klassetrin på klasse i alle afdelinger. Der indkøbes endvidere nye tyskmaterialer. Udvalg bestående af vejledere etc. Se evalueringsplanen bilag 1 bagerst i rapporten. Overbygningspædagogik. Der foreligger to forløb, der er klar til at løbe af staben. Hvad har vi lært? Efter- og videreuddannelse. Vi har fået positive evalueringer fra personalet på de forløb, der har været iværksat og fortsætter derfor uddannelsesindsatsen kommende år. Faglige netværk. Vi har positive evalueringer fra medarbejderne, der finder det værdifuldt at have mulighed for at dele viden og lægge faglige strategier sammen med kolleger indenfor samme fagområde. Vi fastholder derfor arbejdet i de allerede nedsatte netværk kommende skoleår. Ligesom vi nedsætter netværk på øvrige fagområder. Netværkene arbejder ud fra et fast kommissorium og repræsentanter fra ledelsen deltager i alle netværk med en tovholderfunktion. Udvalg bestående af vejledere etc. Vi har lært af de meget forskellige praksiser, der har været på de tre afdelinger. Ud af en stor mængde viden har vi taget det, vi skønnede var det bedste og gjort det fælles. 9

10 Overbygningspædagogik. Vi afventer, at forløbene er afviklet. Skakprofil. Skak indgår som en integreret del af undervisningen og SFO en på de to af afdelingerne. Her er der også oprettet skakklubber i samarbejde med Haslev Skakklub. 10

11 Tema: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Periode og deadlines: Opstart i Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? I de tre skoler som er fusioneret til Midtskolen, er to af afdelingerne PALS-skoler; det drejer sig om afdeling Sofiendal og afdeling Bavne. Det har fra skoleårets start været meningen at skabe viden om hinandens praksis og på sigt danne harmoniseringer omkring en del af områderne i PALS for de to skoler. PALS er et pædagogisk projekt, der fremmer og understøtter inklusion og positiv adfærd, samt at skabe gode relationer imellem medarbejdere, forældre og elever. Vores forpligtigelse har været at skabe en helhedsomfattende model, der skaber positiv trivsel og mere ro for elever og medarbejdere igennem tydelige forventninger lavet i samarbejde med elever, medarbejdere og forældre i starten af projektet. Samtidig er der en række tiltag i PALS der påbegyndes, som fremmer et godt skolehjemsamarbejde. I et lidt større perspektiv arbejder vi meget tæt sammen med PPR og familieterapeuter i at skabe relationer og handleplaner til eleverne/forældrene så eleverne kan få en adfærd, der fremmer en bedre skolegang og dermed læring. Hvilke problemer vil vi afhjælpe? Vores fokus er at bygge videre på det, vi i forvejen gjorde godt. Projektet arbejder proaktivt i forhold til at undgå elev/medarbejderkonflikter. Vi vil skabe mere ro i timerne, så lærerne får mere undervisningstid. Vi vil undgå lærerne handler ud fra egenpraksis, men at de i stedet for reagerer ud fra de fælles regler hele afdelingen har været med til at lave samt den evidens, der virker. Alle trækker på samme hammel. Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget? I skoleåret 2012/13 har vi afsat følgende ressourcer i forhold til PALS i Midtskolen: Forældrerådgivning 6 x 21 timer ( kr.) Supervision 3 x 10 timer (7.080 kr.) FAV (Funktionel Adfærds Vurdering) 3 x 10 timer (7.080 kr.) Kommunale netværksmøder 3 x 6 timer (4.248 kr.) Netværksmøde 3 x 6 timer (4.248 kr.) Deltagelse i ressourcecenterteam 4 x 10 timer (9.440 kr.) Studiebesøg for team 3 x 6 timer (4.248 kr.) SWISteam 2 x 10 timer (4.720 kr.) (SWIS: School-Wide-Information-System) PALSteam 7 x 20 timer ( kr.) Tovholderfunktion 4 x 100 timer ( kr.) PALS-lærermøder 73 x 10 timer ( kr.) I alt: kr. I beregningen er brugt en timeløn på 236 kr. 11

12 Mål Vi vil opnå at - at hente viden udefra - at dele viden internt - at skabe fælles fundament for pædagogisk praksis give plads til refleksioner - at afdække konflikter mht. hvor, hvornår, hvem, hvad og hvor ofte - at skabe et fælles sprog - at arbejde proaktivt for at skabe ro, positiv adfærd og god trivsel - at deltage i kurser nationalt og internationalt Delmål Det betyder at Vi sender medarbejdere på kurser for at hente viden udefra. Metode Det vil vi gøre ved At sende medarbejderne på kommunale kurser samt vi sender tovholderne på nationale/internationale internater Succeskriterier Det er godt nok når Den viden de erhverver bringes tilbage og er med til at skabe et fælles sprog. Målemetoder Vi vil måle det ved Den daglige samtale om pædagogik. Der sendes evalueringer ud til lærere og elever. Ny praksis i undervisningen Vi deler viden i mellem medarbejderne i afdelingerne PALS-vejlederen/ Tovholderne/ PALS-teamet holder oplæg for resten af personalegruppen. Nye tiltag inkluderes i lærerne/elevernes dagligdag. Vi har et fælles sprog Daglig samtale Observation af undervisning. Uddybende samtaler i ressourcecenter og til klassekonferencer Vi opsætter rammer for arbejdet med PALS Vi afdækkede problemfelter og konflikter Ledelsesdeltagelse i PALSteam, SWIS og FAV. Forventningsafstemme arbejdsopgaver Brug af SWIS Synliggøre analysediagrammerne. Udarbejder handleplaner for årgange/klasser. Brug af ressourcecenter, distriktsteam osv. Medarbejderne ikke er i tvivl om den retning, vi bevæger os imod i forhold til elevernes trivsel og adfærd. Færre konflikter Bedre trivsel og glade børn Mere undervisningstid. Evalueringskemaer til medarbejderne. Positivt engagement omkring arbejdet med PALS Færre hændelsesrapporter. Evalueringsrapporter (ledelsesevaluering) Vi arbejder for at skabe ro, bedre trivsel og god adfærd Vi skaber anledninger til at forældre kan få viden omkring PALS Arbejde med skoleforbedrende mål. Arbejde med problemløsningsmodeller m.m. Arbejde med klasseledelse Skabe tydelige forventninger Involvering af forskellige udvalg og kompetencecentre Løbende information omkring PALS Forældrerådgivning Lærerne føler der er mere ro i timerne og færre konflikter. Eleverne er glade. Alle fortæller den gode historie Forældrene bakker op omkring PALS Positive tilbagemeldinger fra lærere og elevråd samt forældre Evalueringsskemaer lokalt og politisk Positiv stemning i skolehjem-samarbejdet 12

13 Evaluering I hvilken grad er målene nået? Målene har været at skabe bedre trivsel, skabe mere ro i timerne og undgå lærerne laver egen praksis. I forhold til disse mål er vi godt med. Der er en tydelig tendens blandt lærerne, at de oplever, at fælles regler og procedurer hjælper i forhold til at mindske elev-medarbejder konflikter. Hvordan ved vi det? I foråret 2013 er alle PALS-skolerne via et spørgeskema blevet evalueret i forhold til effekten med arbejdet af PALS. Afdeling Sofiendal og afdeling Bavne afleverede en 100% evaluering (dvs. alle lærere havde svaret) og på baggrund af disse besvarelser ses der overordnet generelle tegn på, at lærerne oplever en positiv udvikling i arbejdet med implementeringen af PALS. Særligt kan følgende markante positive forandring fremhæves: Højere grad af tydelighed i forhold til fælles procedurer Flere elever opfylder skolens forventninger I den anden ende af skalaen ses også områder, som vi med fordel kunne arbejde videre med at styrke og forbedre. Følgende forhold kan give anledning til et sådan fokus: Elevernes engagement Frigørelse af tid til at hjælpe eleverne Styrkelse af det tværfaglige samarbejde med PPR og sagsbehandlere Endelig fremhæves en tydelig tendens mellem resultaterne fra de enkelte skoler sammenholdt med besvarelserne fra Benchmark of Quality. Heraf fremgår det, at jo bedre de enkelte PALSkomponenter er implementeret jo mere positiv besvarelse i spørgeskemaundersøgelsen. Yderligere kan tilføjes at der igennem samtaler med tværfaglige samarbejdspartnere også opleves en markant ændring i stemningen på skolen/samarbejdet (positivt) Hvad har vi lært? Det er vigtigt i disse pædagogiske projekter, at vi vidensdeler vores erfaringer på tværs af afdelingerne, der er med i PALS. Ligeledes kræver det et meget tæt samarbejde på alle niveauer fra chef til medarbejder. Konkret har PALS givet medarbejderne en værktøjskasse af handlemuligheder lavet i samarbejde med andre kollegaer i forhold til at skabe bedre trivsel for eleverne og undgå konflikter. 13

14 Tema: Alkoholprojekt Modelskole for alkoholindsats Periode og deadlines: Projektet er flerårigt med start Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Vi er forpligtet til - og ønsker at: Skolen skal danne trygge rammer for børns udvikling, trivsel og læring. Skolen skal bidrage til, at alle børn trives. Skolen ønsker at understøtte, at børn ikke drikker alkohol, før de er 16 år. Skolen vil udbrede kendskabet til støtte- og behandlingsmuligheder til børn og familier, hvor alkohol fylder for meget. Som en del af indsatsen har vi forpligtiget os til, at være modelskole for alkoholindsatsen. Alkoholindsatsen er en bred, tværgående politisk og administrativ indsats i Faxe Kommune. Aftalen indebærer, at alt pædagogisk personale har været på kursus. Dette forløb har haft fokus på, at opbygge viden om alkohol generelt, at kunne rette fokus på de problematikker som alkohol giver i familierne samt hjælpe både barnet og familien videre. Vi vil udarbejde informationsskrivelser til forældre, som kan bruges på samtlige skoler. Ligeledes har vi som skole medvirket som sparringspartner til koordinationsgruppens udarbejdelse af Faxe Kommunes alkoholpolitik. Fremadrettet har vi en forpligtelse til at understøtte processen, når de øvrige skoler i Faxe Kommune indarbejder alkohol som et fokusområde blandt lærere, pædagogisk personale og ledelse. Hvilke problemer vil vi afhjælpe? Trivsels- og udviklingsproblematikker. Mange børn og unge vokser op i familier, der er belastet af alkohol. Det skønnes, at der i Faxe Kommune er ca. 800 børn og unge, som vokser op i familier, hvor én eller begges forældres brug af alkohol giver problemer. Det svarer til, at to til tre elever i hver klasse oplever en uhensigtsmæssig brug af alkohol i hjemmet. De børn oplever et omsorgssvigt - først og fremmest et følelsesmæssigt svigt. Ofte betyder det, at de isolerer sig og tier om problemet. At tage fat på forældrenes alkoholproblemer er et nødvendigt skridt for at støtte børnene, så de trives og udvikler sig - også dermed kan have energi og overskud til at have et højt fagligt fokus. Skadevirkningerne for børnene er forskellige men kan være oplevelse af skyld og skam, angst, tristhed, dårlig trivsel, lavt selvværd og depression. For børn i familier med alkoholproblemer gælder det at: 10 % får en psykiatrisk diagnose mod 5 % blandt andre børn 40 % har symptomer på belastning og 50 % klarer sig som andre børn (Bygholm et al., 2000). En stor del af disse 800 børn og unge i Faxe Kommune er elever på Midtskolen og det er vores ansvar og forpligtigelse at understøtte dem i en optimal opvækst, således at de fagligt udvikler sig og gennemfører en ungdomsuddannelse. 14

15 Midtskolen følger Faxe Kommunes alkoholretningslinje, som i februar 2013 blev vedtaget således: I Faxe Kommunes egne dagtilbud, skoler, fritidstilbud og institutioner med driftsoverenskomst, serveres, sælges, medbringes eller indtages der ikke alkohol, når børn og unge under 18 år deltager, eller når der afholdes forældremøder/forældrearrangementer, eller andre arrangementer hvor Faxe Kommune er vært. Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget? I skoleåret 2012/13 er der afsat: timer til kursusforløb for afd. Bavnes lærere timer til information af alle lærere på Midtskolen I alt kr. I beregningen er brugt en timeløn på 236 kr. Udgifter til kursusholder er kr., men ikke indregnet, da det er afholdt af budget for alkoholindsatsen via Center for Beskæftigelse og Omsorg. Mål Vi vil opnå at Understøtte børn og unge i en tryg opvækst, så der kan være fokus på læring og trivsel Vi får vedtaget en god og brugbar alkoholpolitik Opnå viden om alkohol og de problematikker det skaber for vores børn og unge Klart og tydeligt at kunne signalere, at der ikke er en naturlig og kulturel sammenhæng imellem børn og alkohol At blive rustet til at håndtere den vanskelige samtale At blive klogere på de handlemuligheder, der er i Faxe Kommune for at hjælpe børn i familier med alkoholproblemer At fremme en kultur, hvor det bliver lettere at tale om alkohol blandt pædagogisk personale og således bidrage til at bryde tabu om alkoholproblemstillinger. 15

16 Delmål Det betyder at Vi uddanner medarbejdere Metode Det vil vi gøre ved At lave lokalt kursusforløb Succeskriterier Det er godt nok når Den viden de erhverver sig bringes i spil som en naturlig del af arbejdet i organisationen. Vi griber ind, når vi bliver bekymrede for, at forældre er berusede fx ved samtaler, sociale arrangementer samt ved aflevering eller afhentning af børn. Målemetoder Vi vil måle det ved At se på antallet af børn og unge, der hjælpes til en øget trivsel og læring At medarbejdere henvender sig til alkoholnetværket på børneområdet med henblik på sparring. Fælles holdninger, retningslinjer og handlemåde for alkohol på institution Udbrede viden om at børn og alkohol ikke hører sammen At den vanskelige samtale tages hvis nødvendigt At medvirke som sparringspartner til koordinationsgruppens udarbejdelse af et forslag til Faxe Kommunes alkoholpolitik Vi udarbejder informationsskrivelser til forældrene. At medarbejdere har en grundig viden om alkohol og dens påvirkninger i familien samt kender de tilbud der er i kommunen Vi har en klar og tydelig alkoholpolitik der understøtter, at børn og unge under 18 år kan færdes i alkoholfrie miljøer Vi ser, at forældre er bekendt med information og bakker op Der tages hånd om de børn og unge vi er bekymrede for i forhold til alkohol i hjemmet og relevant fagpersonale inddrages Der politisk er en vedtaget alkoholpolitik At vi ikke længere mødes med et ønske/krav om, at der skal være alkohol til skolearrangementer At se på resultatet af samtalernes indvirkning og effekt. At flere børn og familier henvises til relevante behandlingstilbud herunder familieorienteret alkoholbehandling. Vedvarende fokus Informere på forældremøder. SSP deltager i møderne på 5 og 7. årgang, hvor alkohol er tema. Inddrage alkohol som emne i undervisningen fra klasse, når det er relevant Emnet inddrages i undervisningen og ved møder. Der drøftes og arbejdes med fælles holdning til brug af alkohol. At de forskellige indsatser afvikles som planlagt Evaluering I hvilken grad er målene nået? Målet har været at sætte alkohol på dagsordenen på skolen for lærere og pædagoger med henblik på at bryde det tabu, som kan hæmme personalet, når der ses tegn på mistrivsel hos et barn eller en ung, samt ruste personalet til at tage den ofte svære; men nødvendige samtale. Vi er kommet langt i arbejdet med at nå de opstillede og forventede mål og delmål. I langt overvejende grad er det opfyldt; men der er også områder, som der kontinuerligt og fremadrettet vil blive arbejdet med. Hvordan ved vi det? Der er et vedvarende fokus på, at understøtte børn og unge i en tryg opvækst, så der kan være fokus på læring og trivsel. Dette sker i en løbende proces. 16

17 Vi ved at der er vedtaget alkoholretningslinjer i kommunen og en revideret overordnet alkoholpolitik forventes vedtaget i slutningen af dette år. Gennemførte kursusforløb det sidste halvandet år for det pædagogiske personale betyder, at der er opnået en faglig viden om alkohol og de problematikker, det kan skabe for vores børn og unge i deres opvækst. Det er nu naturligt at drøfte alkohol, som en mulig faktor, når der opleves mistrivsel. Det sættes på som punkt, som en selvstændig del af trivselsdagsordenen. Ligeledes har der været fokus på, at personalet er rustet til, at håndtere den vanskelige samtale med forældrene, når der er en bekymring. Vi ser, at disse samtaler tages, hvis det er nødvendigt og der er gode tilbagemeldinger på, at den uddannelse personalet har været igennem gør, at samtalen tages med en meget professionel indgangsvinkel. Ved forældremøder og arrangementer på skolen signaleres klart, at der ikke er en naturlig- og kulturel sammenhæng imellem børn og alkohol. Ved forældremøder informeres forældre om Faxe Kommunes alkoholretningslinje og modtager ligeledes skriftlig materiale med yderligere informationer. Uddannelsen har klart givet et løft til at debattere - og forholde sig åbent og fordomsfrit til at drøfte emnet. Vi ser i højere grad, at der er fremmet en kultur, hvor det er blevet naturligt at tale om alkohol blandt det pædagogiske personale og således er der brudt et tabu om alkoholproblemstillinger. Der er skabt en kendskab til de handlemuligheder der er i Faxe Kommune for at hjælpe børn og familier med alkoholproblemer samt til de professionelle, som den voksne kan søge henvende sig til. Der er fremmet en kultur, hvor vi kan løfte os op over skolen og se på tværs af børneområdet i kommunen med henblik på at hjælpe barnet og den voksne bedst muligt. Hvad har vi lært? Vi har lært, at det er vigtigt, at der samarbejdes tæt på tværs og på alle niveauer om så omfattende en indsats. Des tydeligere de politiske signaler er, des stærkere og bedre rustet står frontpersonalet i samarbejdet om børn og unge med forældrene. Det er vigtigt, at der er en klar rollefordeling mellem skolens opgave og behandlingsopgaven. Ligeledes at der er helt klarhed over, hvilke muligheder forældre med alkoholproblematikker kan forvente og at disse muligheder tidsmæssigt hurtigt er tilgængelige. Konkret har alkoholindsatsen givet medarbejderne en stor og omfattende viden samt klarhed over de handlekrav - og muligheder der er ved en bekymring. Denne uddannelse har været utrolig givtig at gennemføre i den samlede personalegruppe på én gang. 17

18 Det faglige niveau Vurdering af skolens faglige niveau 1. de målbare faglige resultater (afgangsprøvekarakterer, læseresultater, m.m.) Den væsentligste kapacitet en organisation kan have er evnen og viljen til at blive klogere på baggrund af de målbare resultater, der forefindes. Vi har i Midtskolen en række fora, hvor resultater analyseres og drøftes med henblik på at blive klogere og planlægge nye indsatser, hvis vi har en mistanke om, at det vi gør, ikke virker. Her er tale om faglige netværk, afdelingsmøder og klassekonferencer. Ledelsen deltager alle steder og vi har uddannede vejledere til at hjælpe os på vej. Der er en fast plan for testning i dansk. Resultaterne gøres op af læsekonsulenten og holdes op mod et kommuneresultat og et landsresultat. Læsekonsulenten har mødtes med ledelsesteamet for at fremlægge resultater og for at vejlede os. Læsekonsulenten mødes med læsevejlederne i september med samme formål og skoleleder er med her. Testene viser, at læseresultaterne i Midtskolen overordnet set er fine. De viser også, at der er variationer. Nogle klasser klarer sig bedre end andre. Her bruger vi resultaterne til at iværksætte særlige indsatser. I år er vi stødt på en særlig problemstilling. Det lader til at overgangen fra indskoling til mellemtrin medfører et brud, således at læsekompetencerne i et par år ikke er på niveau for så at rette sig igen. Årsagerne kan være mange. Vi har derfor besluttet at have særligt fokus på overgangen mellem indskoling og mellemtrin for at blive klogere på og rette op på dette. Der har i skoleåret været testet i matematik på alle årgange. Testresultaterne er også her overordnet positive med lokale variationer. Resultaterne af testene har været drøftet på klassekonferencer på alle årgange og på alle afdelinger og der er planlagt særlige indsatser, hvor vi har skønnet det fornødent. I de fora vi har, drøftes resultatet af andre evalueringsformer, også de danner udgangspunkt for tilrettelæggelse af nye handlinger. Overvejelser indenfor læsning og matematik har i år ført til, at vi har foretaget en større investering i nyt matematiksystem og nye materialer til at understøtte læse- og matematik indlæring. Vi har truffet beslutningen om, hvad der er bedst på baggrund af viden hentet ind udefra og drøftelser i de faglige netværk. Vi skulle nu på disse områder have tidssvarende materialer, der relaterer sig fælles mål. Afgangsprøverne er slutresultatet. Også det forholder vi os analytisk til. Her kan der være variationer fra år til år. Kan vi imidlertid se problemstillinger, der er graverende et enkelt år eller problemstillinger indenfor enkelte fag eller fagområder, der viser sig over flere år forholder vi os kritisk til det og handler på det. Vi vil gerne som en del af vores analyse sammenligne os med andre og her står vi overfor et stort problem. Vi har i Midtskolen ca. 150 specialelever, som går til afgangsprøve på lige vilkår med alle andre. De kommer fra hele kommunen. Det betyder, at vi vanskeligt udelukkende kan læne os op af den sammenligning vi modtager, som er opgjort i forhold til socioøkonomisk baggrund, fordi den statistik kun medtager populationen, der er bosat i distriktet. For os ville det give bedre mening, hvis vi kunne få adgang til en statistik relateret de elever, der faktisk går på skolen. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke forholder os til resultaterne og handler på dem. Det betyder blot at analyseredskaber altid kan forbedres og det arbejder vi for. 18

19 Læseresultater 0.-9.årgang, Midtskolen skoleåret 2012/13 På 0. årgang er anvendt materialer, der vurderer elevernes forudsætninger for den skriftsproglige udvikling. Eleverne er vurderet ved skolestart samt i foråret Diagrammet viser de 4 væsentligste delprøver fra maj Delprøven lytteforståelse viser, 76 % af eleverne kan fastholde og forstå indholdet, når de fx skal lytte til en instruktion og en fortælling. Ved udgangen af 0. klasse er der tale om et tilfredsstillende bogstavkendskab, og en del elever kan skrive små enkle ord. 51 % af eleverne har et begrænset ordforråd, hvilket er opmærksomhedskrævende. Bortset fra resultatet af ordkendskabsprøven er der tale om resultater, der kan forventes ved udgangen af 0. klasse. 0.årgang. Sprogvurdering. Midtskolen maj % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lytteforståelse Ordkendskab Bogstavkendsk. orddiktat I 1. og 2. klasse anvendes ordstillelæsningsprøver med forskellig sværhedsgrad. I 1. klasse er 83 % af eleverne blevet sikre læsere, når der er tale om små enkle ord. Samtidig er der tale om en gruppe elever, (9 %), som er særligt udfordret samt 8 %, der læser langsomt. Ved udgangen af 2. klasse, læser 78 % af eleverne ubesværet flerstavelsesord. På denne årgang er der også elever, som er særligt udfordret i forhold til den skriftsproglige udvikling (12 %). Når der sammenlignes med landsgennemsnittet fra 2003 er der tale om et bedre resultat for både 1. og 2. årgang. 1.årgang. OS64. Midtskolen maj årgang. OS120. Midtskolen maj % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DPU maj 03 Midtsk.maj % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DPU 03 Midtskolen 13 Meget sikre hurtige læsere Sikre hurtige læsere Langsomme sikre læsere Problematisk læseudvikling OS64: Ordstillelæsningsprøve med 64 enkelt opbyggede ord OS120: Ordstillelæsningsprøve med 120 ord (flerstavelsesord med konsonantklynger) DPU: Danmarks Pædagogiske Universitet. Landsgennemsnit maj

20 På årgang anvendes sætningslæseprøver med forskellig sværhedsgrad. På 4. årgang læser eleverne både en let og en lidt sværere tekst. På 5. årgang gentages SL40, som også blev anvendt i 4. klasse. På 3. årgang læser 83 % af eleverne sætningerne med god forståelse og god hastighed. Men på 4. og 5. årgang er der for få elever, der placeres i bedste kategori. Kun 18 % opnår det bedste resultat i 5. klasse, hvor der således er en stor gruppe elever, der ikke har øget læsehastigheden i tilstrækkelig grad. Det samme gælder i SL60 og SL40 på 4. årgang. Dertil kommer de elever, der er særligt udfordret, - nemlig 23 % på 4. årgang og 13 % på 5. årgang. 3.årgang.SL60. Midtskolen nov årgang.SL60. Midtskolen nov % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF 87 Midtskolen % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF 87 Midtskolen 12 4.årgang.SL40. Midtskolen nov årgang.SL40. Midtskolen nov % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF 87 Midtskolen % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF 87 Midtskolen 12 Meget sikre hurtige læsere Sikre hurtige læsere Langsomme sikre læsere Problematisk læseudvikling SL60: Sætningslæseprøve med 60 sætninger (lix 20). SL40: Sætningslæseprøve med 40 sætninger (lix 31). DpF 87: Dansk psykologisk Forlag landsafprøvning

21 På årgang anvendes opgavehæfter (Tekst-Læseprøver), som hver indeholder sværere faglige tekster, der stiller større krav til elevernes læsefærdigheder, end opgaverne i 5. klasse. I nedenstående diagrammer er medtaget et resultat fra hver årgang. Overordnet er der nogenlunde overensstemmelse mellem landsgennemsnittet i 97 og Midtskolens resultater. For en stor gruppe elever er der tale om et svingende men acceptabelt resultat i klasse. På 7. - og 8. årgang er der 19 % af eleverne, der læser teksterne rigtigt og hurtigt. På 9. årgang gennemfører en meget stor andel af eleverne med fint resultat. 6.årg. TL1 "Gedden". Midtsk. sept.12 7.årg. TL2. "Råolie". Midtsk. sept % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF sept.97 Midtsk.sept % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF sept.97 Midtsk.sept årg. TL3. "Marias rejse". Midtsk. sept.12 9.årg. TL4. "Kong Arthur". Midtsk. sept % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF sept.97 Midtsk.sept % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% DpF sept.97 Midtsk.sept.12 Godt læsetempo og sikre resultater Langsomt læsetempo og sikre læseresult. Godt læsetempo. Svingende læseresult. Langsomt læsetempo svingende læseresult Svingende læsetempo. Meget usikre læseresult. TL1-4: Tekstlæseprøve til 6.-9.årgang. DpF: Dansk psykologisk Forlag. Landsafprøvning

22 Karaktergennemsnit, 9. klasse 9. årgang Midtskolen 2011/12 Midtskolen 2012/13 Disciplin ST FSA ST FSA Dansk - Mundtlig 6,8 7,7 6,49 7,45 Dansk - Retskrivning 6,6 6,3 6,73 6,31 Dansk - Læsning 6,5 6,0 6,55 6,01 Dansk - Orden 6,8 5,7 Dansk - Skr. fremstilling 7,2 6,5 6,37 5,66 Engelsk - Mundtlig 6,3 6,7 6,34 6,29 Engelsk - Skriftlig 6,1 6,6 6,35 3,00 Tysk Mundtlig 4,8 3,93 4,60 Tysk - Skriftlig 4,7 5,7 4,39 Kristendomskundskab 6,3 4,9 6,26 Kristendomskundskab Mundtligt 7,20 Historie 5,5 5,5 5,77 Historie Mundtligt 6,63 Samfundsfag 6,9 5,74 Samfundsfag - Mundtlig 6,0 5,48 Matematik - Mundtlig 5,7 5,56 5,54 Matematik - Problem 6,5 6,2 5,76 5,45 Matematik - Færdighed 6,7 6,0 6,46 6,74 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,6 5,7 5,50 5,38 Geografi 6,1 5,84 Geografi - Skriftlig 5,7 6,43 Biologi 5,9 5,98 Biologi - Skriftlig 6,5 5,51 Obligatorisk projektopgave 6,8 6,76 ST = Årskarakter FSA = Folkeskolens afsluttende prøve 22

23 Karaktergennemsnit, 10. klasse, Ak10vet FS / /2013 ST FS 10 ST FSA FS 10 Dansk - Mundtlig 4,45 5,93 4,12 4,75 6,29 Dansk - retskrivning 2,40 2,20 Dansk - læsning 2,40 1,60 Dansk - Skr. fremstilling 5,07 4,60 4,79 0,20 5,04 Dansk - Orden Engelsk - Mundtlig 4,41 6,59 5,33 6,49 Engelsk - Skriftlig 5,19 5,43 6,26 5,42 Tysk - Mundtlig 4,31 4,50 4,00 4,75 Tysk - Skriftlig 4,62 3,22 5,33 4,50 Matematik mundtlig 4,89 4,86 5,00 5,57 Matematik -skriftlig 5,12 4,04 5,07 2,79 Matematik - problem 0,80 2,80 Matematik - færdighed 2,00 2,00 Fysik/Kemi - Praktisk/mund. 4,31 4,38 5,04 3,48 Obl. selvvalgt opgave 6,71 6,03 ST = Årskarakter FS10 = Karakter ved Folkeskolens prøve efter 10. klasse 23

24 2. Indvirkninger på det faglige niveau (undervisningsmiljøet, lærertrivsel, pædagogiske udviklingstiltag, de fysiske rammer ) Vi har ikke udarbejdet en egentlig elevmiljøundersøgelse i 2012/13. Det skal man ikke lovpligtigt gøre hvert år. Vi skal således gøre det i indeværende år og er i gang med planlægningen heraf. Vi har i indeværende år arbejdet videre med de handleplaner, der er affødt af tidligere undersøgelser. En væsentlig indsats på dette område er arbejdet med PALS på to afdelinger. Se beskrivelsen og evalueringen heraf tidligere i rapporten. Af dette ses, at indsatsen har givet gode resultater i forhold til elevmiljøet. Vi har fået en roligere hverdag og er inklusionsmæssigt bedre rustede. Vi planlægger kommende år at udbrede særlige indsatser til afdeling Møllevang også uden her at starte forfra med alle elementer af PALS og inddrage interessenter udefra. Vi vil blot dele viden internt i vores organisation. Vi har i Midtskolen fuldtids inklusions pædagoger ansat ved to af afdelingerne. Ved MUS (medarbejder udviklingssamtaler og TUS (temaudviklingssamtaler) bliver det klart udtrykt, at det giver en roligere hverdag og forbedrer det psykiske arbejdsmiljø. Tilsvarende får vi ofte og uopfordrede tilkendegivelser fra forældrene, der føler sig hjulpne i svære situationer. Vores anbefaling vil derfor være at der afsættes ressourcer, således at hver afdeling på såvel Midtskolen men for den sags skyld også de andre skoler råder over en fuldtids inklusionspædagog på hver afdeling. Helhedsskoleprojektet på afd.møllevang bruges tilsvarende. Herfra kan vi alle høste erfaringer, der kan bruges ved implementering af den nye folkeskolelov. Vi har ikke udarbejdet undersøgelse på lærertrivsel i 2012/13. Sidste blev udarbejdet i regi af projekt mistillid og trivsel i efteråret Alle tre afdelinger lå i den undersøgelse pænt og udarbejdede på det tidspunkt handleplaner i forhold til de problemstillinger, der tegnede sig på det pågældende tidspunkt. Dem har vi arbejdet videre med. Vi gennemførte i november og december 2012 lederevaluering på alle afdelinger i Midtskolen. De var overvejende positive, men affødte også at vi lagde handleplaner på udvalgte områder. Vi har i skoleåret 2012/13 været ude for to begivenheder af afgørende betydning for arbejdsmiljøet. Implementering af ny skolestruktur og lockout. Hvad angår det første har alle parter vist stor vilje til at se de muligheder, det gav os og høste frugterne heraf. Vi har naturligvis også drøftet evt. negative konsekvenser og gjort os umage med at undgå dem i det omfang, det har kunnet lade sig gøre. Det, mener vi, er lykkedes i vidt omfang. Vi er kommet godt fra start. Som et tegn herpå kan ses, at vi, i den nyligt overståede arbejdsfordeling er lykkedes med at få udnyttet medarbejderkompetencer på tværs af skolen og at dette er sket af frivillighedens vej, fordi den enkelte har kunnet se muligheder i det og har været tryg ved det. Lockouten har sat sig dybe spor i oplevelsen af anerkendelse fra samfundet i forhold til den arbejdsopgave den enkelte er sat til at løse og har ambitioner i forhold til i hverdagen. Det kommer til at tage tid og kræve omhu at klinke de skår. De fysiske rammer i Midtskolen er nogle steder og på nogle områder rigtigt fine og befordrende for et godt læringsmiljø. På andre punkter har vi nogle udfordringer. Dette kommer til udtryk i forskellige sammenhænge fx når vi lægger budget. Fra elevside er det især udtrykt i den proces, vi tilrettelagde i forbindelse med udarbejdelse af værdigrundlag. Nedslidte bygninger og forældede faglokaler er et stort problem også for dem. Det nok allerstørste problem er de voldsomme temperatursvingninger, der forekommer i de gamle bygninger på Bavne og Sofiendal. Her kan være op til 40 grader i klasselokalerne om sommeren og så koldt, at man må have overtøj på om vinteren. Det har stor betydning for elevernes muligheder for læring og lærernes muligheder for at lære fra sig. Det betyder kort sagt en stor forringelse af arbejdsmiljøet for alle parter. 24

25 3. Overgang til ungdomsuddannelser (særlige udfordringer, samarbejde med UU) Alle elever der forlader skolen er i dag ved UU s mellemkomst tilmeldt en ungdomsuddannelse eller andet relevant. Udfordringen i vores område synes at være om, det er den rigtige uddannelse og om, de derfor kan forventes at gennemføre den. For at arbejde med den problemstilling har vi valgt at tilmelde os Ny Nordisk Skole med et projekt, hvor vi i samarbejde med Ungdomsuddannelser i lokalområdet arbejder med at give dem et konkret kendskab til uddannelserne og hvor lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne arbejder sammen. Se også beskrivelsen på skolens hjemmeside. Overgang til ungdomsuddannelserne Midtskolen: 9. kl. + Ak10vet Midtskolen 9. kl. Ak10vet 10. kl. Antal elever der har ønsket/fra afgangsskole antal i % antal I % 10. kl. Folkeskole kl. Kommunale ungdomsskole kl. Specialskole for børn kl. Husholdnings- ell. Håndarbejdsskole kl. Friskole ell. private grundskole kl. Efterskole Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse STX EUX HF STK HTX HHX Meddelelse om andre aktiviteter I alt ,0 25

26 Aktuelle politiske fokusområder: 2012/2013 Harmonisering i de tre nye skoler Periode og deadlines: Skoleåret 2012/13 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Vi er gået fra at være tre skoler til at være en. Det betyder, at vi må harmonisere på en række områder. Vi er nu at betragte som én økonomi og vi har en forpligtigelse til at få mest muligt ud af vores fælles ressourcer. Samtidigt har vi en mulighed for med en større volumen, at foretage større investeringer. Vi skal også være i stand til at styre og følge op. Det er derfor nødvendigt at lægge et budget og aflægge et regnskab. Vi har tre lokalaftaler, hvor der er prioriteret forskelligt i forhold til, hvordan tiden anvendes og nogle steder afsættes forskellig tid til løsning af den samme opgave. Vi har en opgave i at harmonisere disse således, at medarbejdere kan føle sig retfærdigt behandlet, borgerne kan opleve at modtage samme serviceniveau og vi i vores ressourceallokering støtter op omkring den fælles kurs vi lægger. Vi har i udgangspunktet tre kulturer, der gerne skulle smelte sammen til én uden folk af den grund skal være ens Vi har i de tre gamle skoler organiseret os forskelligt. Det skal vi have analyseret, så vi vælger de mest hensigtsmæssige organisationsformer. Samtidigt har vi brug for at skabe organisationsformer på tværs af skolen så medarbejderne kan dele viden på kryds og tværs. Hvilke problemer vil vi afhjælpe? Harmoniseringsproblemer. Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget? Meget af arbejdet foregår i ledelsen eller i allerede eksisterende fora. Overordnet koordineres arbejdet i Midtskolen det første år af et udvalg bestående af de tre tillidsrepræsentanter, afdelingsskolelederne og skoleleder. Her følges arbejdet i de nedsatte arbejdsgrupper, her arbejdes med harmonisering/udvikling på områderne, årshjul og møder for kommende år, fagudvalg og tilsyn samt fester, her aftales indsatsområder i Midtskolen for kommende år og meget andet. Udvalget mødes 10 gange årligt i 2 timer. Der afsættes 20 timer pr. lærer til deltagelse. Pris kr. 26

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Vestskolen Faxe Kommune i skoleåret 2012-2013

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Vestskolen Faxe Kommune i skoleåret 2012-2013 Kvalitetsrapport for Vestskolen Faxe Kommune i skoleåret 2012-2013 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Summary - Vestskolen... 5 I Faxe Kommune arbejder vi med - afprøvning af nye ideer... 6 Vestskolen

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere