Fuld opbakning til sociale K-udvalg. I n d h o l d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuld opbakning til sociale K-udvalg. I n d h o l d"

Transkript

1 I n d h o l d Nyt re g i o n s råd skal sikre balance side 2 Formanden for LO Storkøbenhavn fores l å r at oprette et regionsråd, hvis politikerne gennemtrumfer et lille storamt. Det er kun en halv løsning, mener Peter Kay M o rt e n s e n. Det kan lade sig gøre på Ruko, Cotas m.fl. side 5 Ny pjece fra Socialministeriet bes k r i v e r eksempler på virksomheder, der på forskellige måder men som en helt naturlig sag tager del i det sociale ansvar for de a n sa t t e. Miljø og kvalitet kobles sammen side 6 To BS T-centre har gode erfaringer med at sætte arbejdsmiljø-arbejdet i system i en hel region. Så sker der også noget med de mere drilske problemer f.eks. i dagi n s t i t u t i o n e r n e. F l e re kvinder parat til at tage en tørn side 10 På FIU s julekonference i Esbjerg løftedes lidt af sløret for kønsperspektiverne i LO s store tillidsrepræsenta n t u n d e r s ø g e l s e. Der er stadig for få TR-kvinder men de er ikke bange for at prøve noget nyt. Den onde cirkel skal brydes side 14 Denne måneds kronikør er amts f o r m a n d Evald Zacho, LO Vejle amt, som i ugens løb slog igennem med sit budskab om, at pauser er vigtige som modvægt mod s t r ess og højt arbejdstempo og for at undgå udstødning. Fuld opbakning til sociale K-udvalg De nye lokale koordinationsudvalg får 95 mill. kr. til at gøre godt med det første år. Opgaven bliver at fastlægge de politiske principper og derved bane vejen for gode løsninger på virksomhedsplan, påpeger LO-konsulent Gudrun Vinde Ved årsskiftet trådte loven om de nye sociale koordinationsudvalg i kraft. Inden udgangen af 1998 skulle kommunerne have udvalgene klar, så de kunne gå i gang med arbejdet fra starten af det nye år. I en nytårshilsen til medlemmerne af koordinationsudvalgene giver socialminister Karen Jespersen tilsagn om, at hun vil støtte udvalgenes arbejde med en række nye initiativer. Formålet er at styrke udvalgenes muligheder for lokalt at yde en indsats for et mere rummeligt arbejdsmarked. Lige før jul vedtog Folketinget en ny lov om styrkelse af den virksomhedsrettede revalidering. De nye koordinationsudvalg får en vigtig rolle i udmøntningen af denne lov. Derfor sikres udvalgene i loven en årlig bevilling, som skal bruges til»at fremme særlige virksomhedsrettede lokale initiativer«. Det første år er der afsat 95 mill. kr., som allerede er fordelt blandt kommunerne. De vil så formidle pengene videre til de enkelte koordinationsudvalg. For de kommende år bliver bevillingen til samtlige udvalg på 145 mill. kr. Socialministeriet er ved at udarbejde en pjece, hvoraf det nærmere vil fremgå, hvordan bevillingen kan benyttes til at styrke den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i samspil med kommuner, virksomheder mv. De sociale koordinationsudvalg har i øvrigt fået deres egen hjemmeside på Internet, hvor alle kan søge oplysninger om udvalgenes opgaver, nye initiativer osv. Adressen er: 234 kommuner er klar Også i LO-regi er der sat mange aktiviteter i gang for at klæde LO-link - Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner Udgivet af Landsorganisationen i Danmark, Rosenørns Allé 12, DK 1634 København V Tlf Fax: Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen. Redaktion: Dorte Monggaard (DJ), Claus M. Mikkelsen (DJ), Gitte Redder (DJ), Peter Lav Hansen og Susse Maria Holst ISSN-nr.:

2 fagbevægelsens repræsentanter godt på til at indgå i de nye koordinationsudvalg læs nærmere herom under rubrikken»socialpolitik«. LO-konsulent Gudrun Vinde glæder sig over, at der i de lokale faglige organisationer har været solid opbakning til at engagere sig i udvalgsarbejdet. Indtil nu har LO registreret 234 kommuner, hvor der er oprettet koordinationsudvalg med deltagelse af lokale repræsentanter for LO. Og de sidste er på vej. I LO ser vi denne satsning som et middel til at virkeliggøre de tanker, som lå bag LO s oprindelige forslag om at indføre sociale kapitler i overenskomsterne. Det handler om, at de kolleger, som på grund af sygdom eller ulykke mister noget af arbejdsevnen, kan fortsætte på særlige vilkår. Men også at andre grupper, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet som f.eks. langtidsledige, flygtninge eller handicappede også får en chance. Det kræver imidlertid, at der kan etableres et samarbejde om at hjælpe den enkelte person mellem virksomhederne, kommunen dvs. de sociale myndigheder og fagforeningen eller tillidsrepræsentanten, og i det samarbejde har vi brug for de sociale koordinationsudvalg til at sikre klare retningslinier og gensidig information mellem de forskellige parter. Det er det, vi har manglet, for at komme rigtigt i gang, siger Gudrun Vinde. Hun fremhæver, at det ikke er udvalgenes opgave at behandle personsager det foregår på den enkelte virksomhed. Derimod skal udvalgene beskæftige sig med de overordnede politiske perspektiver og derved bane vejen for gode løsninger på det konkrete plan. På den baggrund bliver det LO s repræsentanters vigtigste opgave at sikre det langsigtede fokus i udvalgene, tilføjer Gudrun Vinde. * * * * * * * * * * * * Lille storamt skal suppleres af regionsråd P l a k a t s ø j l e n LO Storkøbenhavn mener, det kun er en kortsigtet løsning, hvis regeringen beslutter sig for et»lille storamt«i København, bestående af Københavns Amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Et lille storamt vil kun være en halv løsning, som derfor bør suppleres af et regionsråd omkring Øresund, mener Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn. En beslutning om det lille storamt vil under alle omstændigheder ændre den naturlige balance, der er mellem de nuværende fem amtsenheder i hovedstadsregionen. Der vil komme en meget stor enhed og to meget små i den samlede hovedstadsregion. Den skævhed vil efter min opfattelse ramme Frederiksborg Amt mest, siger Peter Kay Mortensen. Samarbejdet og udviklingen omkring Skåne vil med det lille storamt blive koncentreret om København og Malmø. Regeringen kan dog forbedre beslutningen om det lille storamt, hvis det samtidig besluttes, at der skal dannes et regionsråd, som får naturlige grænseoverskridende opgaver som kollektiv trafik, erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, miljø og planlægning samt turisme og markedsføring i regionen, siger Peter Kay Mortensen. Han forventer i øvrigt, at hvis det besluttes at oprette et lille storamt, vil det blive nødvendigt at ændre beslutningen igen om år. NET-Redaktionen Side 2

3 Kommende aktiviteter P l a k a t s ø j l e n 2-3/2 LO-amtskonference på Højstrupgård. 8-9/2 LO s BST-seminar på LO-Skolen /2 RAR-konference på Højstrupgård. 23/3 Dagmøde for RAR-kontaktudvalget i LO-Huset. I spidsen med sociale koordinationsudvalg S o c i a l p o l i t i k Repræsentanterne i de nye sociale koordinationsudvalg er ikke modparter, men partnere, der arbejder for at nået fælles mål, sagde LO-konsulent Helle Ourø Nielsen ved et fyraftensmøde for koordinationsudvalgsmedlemmer i LO Vejle amt LO ser de nye sociale koordinationsudvalg i kommunerne som sociale partnerskaber, hvor man ikke er parter med modsatrettede interesser, men partnere med et fælles mål. Koordinationsudvalgene er sammensat af repræsentanter for DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer), LO, DA, FTF, PLO (Praktiserende Lægers Organisation), Arbejdsmarkedsstyrelsen og kommunalbestyrelsen. Udvalgene skal ikke behandle enkeltsager, men har til opgave at rådgive kommunalbestyrelsen om kommunens indsats i forhold til bl.a. aktivering, revalidering, skånejob og opfølgning i sygedagpengesager. Vejle amt er et af de amter, hvor de sociale koordinationsudvalg er nået længst. Der er i alt oprettet ni sociale koordinationsudvalg i amtet, og dermed er samtlige kommuner dækket ind. Cirka halvdelen af de nye udvalg har holdt deres første møder. De ni udvalg fordeler sig med et udvalg i hver af kommunerne Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia, Brædstrup, Juelsminde og Gedved. Tre kommuner, Hedensted, Tørring-Uldum og Nørre Snede, er gået sammen om et fælles udvalg. Endelig er hele seks kommuner gået sammen om ét fælles udvalg, nemlig Vamdrup, Lunderskov, Egtved, Give, Jelling og Børkop. LO arbejder i øjeblikket med at få en løsning på det problem, at LO i de store koordinationsudvalg sammensat af flere kommuner stadigvæk kun har en enkelt repræsentant, mens kommunerne hver især har egne repræsentanter. En del af kompetencen omkring de sociale koordinationsudvalg er i LO Vejle amt lagt over i LO-amtets socialpolitiske udvalg. Dette udvalg havde den 20. januar indkaldt koordinationsudvalgsmedlemmer og -suppleanter til et fælles fyraftensmøde for at samle op på de første erfaringer og diskutere opbygningen af lokale netværk samt et regionalt netværk. Fra LO Danmark deltog konsulenterne Helle Ourø Niel - sen og Gudrun Vinde. Lokale netværk Opbygning af netværk for LO-repræsentanterne i de sociale koordinationsudvalg er en særdeles vigtig faktor for arbejdet. Det gælder både netværk/bagland i forhold til LO-sektionerne og LO-amtet samt i forhold til andre grupper af udvalgsmedlemmer i det enkelte udvalg, først og fremmest FTF og DA. LO-repræsentanterne i koordinationsudvalgene i Vejle amt har ikke alle fået et lokalt netværk endnu, men tre forskellige netværksmodeller praktiseres i Horsens, Kolding og Fredericia. LO-Horsens er ved at danne et netværk bestående af faglige medarbejdere og a-kassemedarbejdere fra fagfore- Side 3

4 ningerne. LO-Kolding har i forvejen i forbindelse med sin socialrådgiverordning en baggrundsgruppe bestående af sagsbehandlere fra de lokale fagforeninger. Denne gruppe skal også fungere som baggrundsgruppe for koordinationsudvalgs-repræsentanten. I LO-Fredericia vil sektionens fem årlige formandsmøder komme til at fungere som netværk. Amtsnetværk LO Vejle amt har på amtsplan planlagt en netværksstruktur sammensat af en række punkter: Medlemmer og suppleanter til de sociale koordinationsudvalg i amtet samles to gange om året for at udveksle erfaringer og ideer. RARrepræsentanter og repræsentanter for det sociale nævn indbydes til møderne. Alle repræsentanter får mødereferater fra alle udvalg i hvert fald i startfasen med henblik på at sprede inspiration, ideer og værktøjer til støtte for arbejdet. Det enkelte koordinationsudvalgsmedlem sender referater til LOamtskontoret, som samler referater til udsendelse en gang om måneden. I forbindelse med dette punkt undersøger LO, om møderne i de sociale koordinationsudvalg er lukkede møder, og om referater i givet fald må sendes videre. LO-amtet udsender en samlet liste over koordinationsudvalgsmedlemmer og -suppleanter med adresse, telefonnummer og evt. adresse. Dermed får medlemmerne mulighed for indbyrdes at kontakte hinanden. Spørgsmålet om en evt. tværamtslig erfaringsudveksling tages op i det såkaldte FYSØVERI-samarbejde mellem LO-amtsorganisationerne i Fyns, Sønderjyllands, Vejle og Ribe amter. Økonomi Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme, om koordinationsudvalgsmedlemmerne kan få diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i den sociale styrelseslov. LO yder ikke særskilte bidrag til koordinationsudvalgsmedlemmer, men ved møder i LO Danmark ydes der kørselsgodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste efter de gældende regler. I Vejle amt er det meget forskelligt fra kommune til kommune, om der ydes diæter, men flere udvalg får faktisk diæter i forbindelse med udvalgsmøder. I LO Vejle amt vil vi følge dette meget nøje. Hvis der er problemer, er vi i forretningsudvalget indstillet på at se nærmere på, hvordan vi kan afhjælpe problemer med arbejdstab. Det må ikke blive økonomien, der sætter begrænsninger på, hvor aktive vi kan være i de sociale koordinationsudvalg, siger formanden for LO Vejle amt, Evald Zacho. Basiskursus og temakurser Der er i forbindelse med de sociale koordinationsudvalg muligheder for at benytte en række uddannelsestilbud fra LO og fra Socialministeriet/Den sociale Ankestyrelse. LO Vejle amt har opfordret alle udvalgsmedlemmer og - suppleanter til senest den 1. februar at melde tilbage om interessen for at deltage samlet i LO s basiskursus, som i givet fald skal holdes regionalt under FIU-systemet. Basiskurset og kurserne for LOkredsen i det hele taget giver den sidegevinst, at man samtidig får et kontaktnet til andre koordinationsudvalg og dermed måske hurtigere kan tage initiativer i sit eget udvalg, siger Helle Ourø Nielsen, LO Danmark. Side 4

5 Udover basiskurset, som i alle amter kan præges lokalt, har LO udarbejdet forslag til foreløbig tre temakurser for LO-repræsentanter i koordinationsudvalg: Kommunen som samarbejdspartner. Koordinationsudvalget og samarbej det på arbejdspladserne. Den sociale udstødning hvordan foregår den, og hvem rammes? Initiativer fra LO Kontaktgruppemøder. Hvert amt udpeger blandt koordinationsudvalgsmedlemmerne en kontaktperson til LO Danmarks kontaktudvalg. Dette kontaktnet samles hvert halvår. Det første møde finder sted torsdag den 4. februar 1999, og hertil er inviteret kontaktpersoner samt amtsformænd fra alle LO-amter. Konference. Der vil blive en årlig konference for en LO-repræsentant fra hvert koordinationsudvalg. Den første konference finder sted torsdag den 20. maj på Middelfart Feriecenter. Nyhedsbrev. LO har planer om at udsende et nyhedsbrev 2 3 gange årligt, bl.a. med nye lovbestemmelser, status for udvalgenes arbejde, indsatsområder, gode ideer. Elektronisk konference på Net-dialog. LO har forsøgsvis oprettet en konference på Net-dialog for de sociale koordinationsudvalg. Socialt partnerskab LO ser koordinationsudvalgene som en slags sociale partnerskaber, hvor man i udvalgene ikke er parter med modstridende interesser, men derimod partnere, der arbejder for at nå et fælles mål. Derfor er det utrolig vigtigt på et af de første møder at få rejst diskussionen om formålet med udvalgets arbejde for at prøve at få et fælles udgangspunkt for de drøftelser, udvalget har. Det rummelige arbejdsmarked og sociale partnerskaber er nye begreber i den arbejdsmarkedsrettede del af socialpolitikken. Derfor har alle udvalgsmedlemmer ikke automatisk et fælles udgangspunkt. For LO er det væsentligt hele tiden at holde fast i de tre hovedoverskrifter for de sociale koordinationsudvalgs arbejde, nemlig forebyggelse, fastholdelse og integration, siger Helle Ourø Nielsen. Vigtigt at undgå social udstødning S o c i a l p o l i t i k Virksomheder som Ruko, Cotas og Skovgaard Fjerkræslagteri får ros af socialministeren i ny pjece om arbejdsmarkedets sociale medansvar Socialminister Karen Jespersen roser virksomhederne for, at det efterhånden er blevet naturligt for dem at tage del i det sociale ansvar for de ansatte. Den ministerielle ros kan læses i Socialministeriets pjece»det angår os alle om virksomhedernes sociale medansvar«. Siden ministeriet startede sin kampagne om emnet i 1994, har holdningen ændret sig, mener Karen Jespersen. Kun ved at arbejde sammen om at forhindre social udstødning er vi i stand til at opretholde det velfærdssamfund, som vi kender i dag. Den erkendelse er både arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere nået frem til, skriver hun i forordet til pjecen. Heri beskrives fire eksempler, hvor virksomhederne aktivt har arbejdet for at modvirke social udstødning. Låner frihed til syge børn På låsefabrikken Ruko lavede flertallet af de ca. 200 medarbejdere de samme Side 5

6 bevægelser ved den samme maskine dag efter dag året rundt. Startskuddet til ændringer på fabrikken kom i 1994, da Arbejdsministeriet pålagde virksomhederne at lave en handlingsplan mod det ensidigt gentagne arbejde. Det blev starten på en bevidst medarbejderpolitik, hvor der bl.a. nu er indført jobrotation, hvor medarbejderne typisk skifter fra stående til siddende arbejde efter frokostpausen. Efter et fald i produktiviteten er den nu atter oppe på det normale. Virksomheden Cotas har gjort arbejdspladsen mere familievenlig. Udover indførelsen af flekstid har medarbejderne fået ret til at»låne«20 timers frihed i en måned og stadig få fuld månedsløn. Timerne bruges f.eks. i forbindelse med børns sygdom. Barnets første sygedag er gratis, men nu kan forældrene blive hjemme yderligere to dage og så stille og roligt samle timerne op igen. Plads til handicappede Skovgaard Fjerkræslagteri i Brovst har i samarbejde med kommunen haft held med at fastholde langtidssygemeldte. Ansatte, der bliver ramt af sygdom, overflyttes til mindre belastende jobfunktioner. Det sker ofte efter rundbordssamtaler, hvor medarbejderne mødes med deres læge, en fra virksomhedens ledelse, en fra socialforvaltningen og eventuelt også en tillidsrepræsentant. Fordelen er, at alle parter er samlet og kan tage beslutninger om medarbejderens fremtid. Den sygemeldte undgår at blive kastet rundt i systemet. På Arbejdstilsynet i Roskilde har ledelse og medarbejdere skabt flere job til handicappede. Bl.a. er en kørestolsbruger blevet ansat i administrationen. De handicappede indgår i det faglige arbejde på lige fod med andre, så der er ikke tale om nogen barmhjertighedsgerning. Et nøgleord for Socialministeriets kampagne er, at virksomhederne frivilligt skal påtage sig et øget social ansvar. Påtvungne kvoter gavner ikke sagen, konstateres det i pjecen. NET-Redaktionen Arbejdsmiljø i lokalt perspektiv M i l j ø Arbejdsmiljøfondets to projekter under BST Sorø og BST Varde»Arbejdsmiljø i lokalt perspektiv«har til formål at styrke lokale aktiviteter, som kan fremme arbejdsmiljøarbejdet i små og mellemstore virksomheder Der er mange håndtag at gribe fat i, når det gælder om at få gang i arbejdsmiljøarbejdet i små og mellemstore virksomheder. Nogle af de mest effektive er: Personlig kontakt til virksomhedernes ledelse og medarbejdere, hurtig opfølgning på problemer og spørgsmål, sammenkobling af miljø og produktivitet samt fokus på virksomhedens situation som helhed. Det viser de foreløbige erfaringer fra Arbejdsmiljøfondets to forsøg med»arbejdsmiljø i lokalt perspektiv«i Vestsjællands og Ribe amter. Forsøgsperioden startede i 1997, og løber frem til juli De to pilotprojekter er forankret i hhv. BST Sorø og BST Varde. Begge steder er der ansat en konsulent, som inden for tre udvalgte brancher skal rådgive virksomheder og prøve at udvikle nye kontakt- og formidlingsformer. I BST Sorø omfatter projektet brancherne almen industri, jern og metal samt daginstitutioner, mens projektet under BST Varde omfatter brancherne bygge og anlæg, hotel og restauration samt mindre amtskommunale institutioner. Målgruppen er medlemsvirksom- Side 6

7 heder med op til 50 ansatte, men med særlig vægt på virksomheder med under 20 ansatte. Miljø og kvalitet under ét I BST Sorø har projektkonsulent Tina Kierbyholm sammen med et privat konsulentfirma udviklet et nyt værktøj til integreret arbejdspladsvurdering, som omfatter arbejdsmiljø, miljø, produktivitet og kvalitet under ét. Med det ny værktøj sker udviklingen af miljø og arbejdsmiljø i tæt samspil med udvikling af produktivitet og kvalitet, og dermed forbedrer virksomheden sin konkurrenceevne. Når virksomheden alligevel skal kortlægge miljøet på arbejdspladsen i forbindelse med den lovpligtige APV, kan man lige så godt tænke helhedsorienteret og tage forbedring af produktivitet, kvalitet og beskyttelse af det ydre miljø med. Virksomhederne er selvfølgelig interesseret i at få større udbytte for den samme indsats, siger Tina Kierbyholm. Fire forsøgvirksomheder Inden det nye værktøj var helt færdigudviklet, tog Tina Kirbyholm en runde til flere mindre virksomheder med mellem fem og 20 ansatte inden for almen industri og jern og metal. På den baggrund blev der lavet et katalog bestående af meget konkrete spørgsmål, som kan bruges til at afklare en virksomheds profil. Den integrerede APV består af en række skemaer og løsningsmodeller, som sætter fokus på sammenhængen mellem arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet. Værktøjet kvalificerer virksomheden til at vurdere sig selv på disse områder, at få bedre overblik og udvælge særlige indsatsområder. Desuden får virksomheden ideer til mulige løsninger inden for en tids- og handlingsplan. Værktøjet er med til at fastholde den løbende proces, og udviklingen følges ved hjælp af nøgletal. Fire lokale mindre virksomheder afprøver i øjeblikket den integrerede APV i en møderække bestående af fire fællesmøder med opfølgning mellem møderne. De fire fællesmøder er afviklet, og virksomhederne er nu ved at gennemføre de valgte løsninger inden for hver fem indsatsområder. De foreløbige tilbagemeldinger fra virksomhederne er så positive, at BST Sorø i samarbejde med konsulentfirmaet vil videreudvikle prøveforløbet og senere udbyde det som et kursus for andre interesserede virksomheder. Temadage om daginstitutioner I forbindelse med projektet om arbejdsmiljø i lokalt perspektiv inviterede BST Sorø i december 1998 til en temadag om arbejdsmiljø og daginstitutioner. Indbydelsen blev sendt til 200 daginstitutioner og de 23 kommuner i Vestsjællands amt, og straks efter væltede det ind med tilmeldinger. 200 interesserede meldte sig, så der blev i hast arrangeret endnu en temadag med samme program, og yderligere to temadage følger i starten af Temadagens program bød på fire punkter: BUPL s undersøgelse om støj og indeklima i danske daginstitutioner. Byggeri og brugere med fokus på, hvordan man kan sikre arbejdsmiljøet allerede i byggesagsbehandlingen. Beskæftigelsesmaterialer med indhold af farlige stoffer, og hvordan institutionerne køber rigtigt ind. Desuden benyttede BST lejligheden til at fortælle om sig selv og om, hvordan BST kan bruges til at fremme arbejdsmiljøet. Tilbagemeldingerne fra de to temadage går på, at der netop inden for daginstitutionsområdet er meget fokus på arbejdsmiljøet, og derfor er Side 7

8 der så stor interesse. Vi vil nu følge op på en kampagne omkring rengøring i daginstitutionerne, som Arbejdstilsynet i Vestsjællands amt har kørt. Vi har planlagt to temadage i februar om rengøring i daginstitutioner, siger Tina Kierbyholm. Den personlige kontakt Projektkonsulent Pernille Hansen fra BST Varde er sikker på to ting, når det gælder kontakten til de små og mindre virksomheder: Man må tage udgangspunkt i virksomhedens dagligdag og behov og derfra kigge på, om det på nogen måde kan kobles sammen med arbejdsmiljøet. Og man skal blive ved og ved med at henvende sig personligt, så giver det pludselig et positivt resultat. Pernille Hansen er i gang med en besøgsrunde til små virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. De helt små virksomheder med mellem én og 10 ansatte skal gennem den personlige kontakt få en fornemmelse af, hvad BST faktisk kan hjælpe dem med. Mange sætter lighedstegn mellem BST og Arbejdstilsynet, eller betragter bare BST som en ekstra skat. Da vi inviterede til fyraftensmøder i hotel- og restaurationsbranchen, tog jeg ud og afleverede invitationerne personligt. De små steder ville aldrig reagere på et brev, som kom med posten. Men det er heller ikke nok at møde personligt frem. Man må ringe bagefter og følge op, siger Pernille Hansen. Branchekursus BST Varde har i forbindelse med»arbejdsmiljø i lokalt perspektiv«i samarbejde med de lokale afdelinger af de hotel- og restaurationsansattes fagforening og branchens arbejdsgiverforening fået et brancherettet paragraf 9- kursus i gang. De 21 deltagere kommer fra 10 virksomheder, og holdet er sammensat af både arbejdsgivere og sikkerhedsrepræsentanter. Vi tror, det er en god idé at samle folk fra samme branche. Det kan være svært ellers at gøre kurset konkret i forhold til den dagligdag, man selv står i. I stedet for bare at snakke teoretisk om tingene blev deltagerne på dette paragraf 9-kursus f.eks. sat til at kortlægge arbejdsforholdene i køkkenet, restaurationen og receptionen på det hotel, hvor kurset blev holdt. Vi håber, det første kursus vil bane vejen for flere kurser inden for branchen, siger Pernille Hansen. Fokus på sikkerhedsrepræsentanten Hvad angår de mindre amtskommunale institutioner i Ribe amt, har de hidtil stået lidt i skyggen af de to andre brancher, bygge og anlæg samt hotel og restaurant, inden for projekt»arbejdsmiljø i lokalt perspektiv«. Det skyldes hovedsagelig, at de amtskommunale institutioner i forvejen er godt i gang med sikkerhedsarbejde og sikkerhedsrepræsentanter. Men Pernille Hansen har netop planlagt en interviewundersøgelse med sikkerhedsgrupperne på BST-medlemsvirksomheder i Grindsted og Varde kommuner. Det er hensigten af afdække, hvordan sikkerhedsarbejdet fungerer, og sætte fokus på, hvad man skal kunne som sikkerhedsrepræsentant. Vi har virkelig koncentreret os om de helt små virksomheder, hvor det kræver, at man bliver ved med at holde kontakt. Ikke bare et år eller to, men hele tiden. Jeg har gode erfaringer med at formidle viden om andre ting samtidig med, at vi snakker arbejdsmiljø. Det kan være viden om, hvad der foregår andre steder i Ribe amt, som virksomheden kan have glæde af. F.eks. konkrete projekter på uddannelsesinstitutionerne. Det skaber tillid til BST, at vi kan være til hjælp på flere områder, siger Pernille Hansen. Side 8

9 Fagligt initiativ blev positivt modtaget M i l j ø AOF og LO Ringkøbing amt samlede 5 6 mindre industrivirksomheder om en fælles indsats for at begrænse det ensidigt, gentagne arbejde og forbedre arbejdsmiljøet I små og mellemstore virksomheder kan det være svært at komme i gang med den proces, der skal til for at kortlægge og nedbringe ensidigt, gentaget arbejde. Derfor er der gennemført et projekt i Ringkøbing amt, hvor 5 6 mindre industrivirksomheder har fået konsulentstøtte udefra til at lave handlingsplaner og tilrettelægge en indsats imod EGA. Det drejer sig om Thor Fisk, Furn-Team, Danchief, Fællesgrønt og Micel Stole, mens Uni Lak deltog i en del af projektperioden. Bag projektet står AOF Danmark, som bad LO Ringkøbing amt om at prøve modellen af i det vestjyske område. Der blev nedsat en regional styregruppe, som hurtigt fik kontakt til en stribe interesserede virksomheder i amtet. Derefter blev der holdt informationsmøder og kurser for repræsentanter for såvel ledelse som medarbejdere. De fik her bl.a. opfrisket deres viden om EGA-handlingsplanen og krav og metoder til at reducere det ensidige arbejde. Til at gennemføre den konkrete indsats søgte flere af virksomhederne om midler i EGA-fonden. Men på det tidspunkt var bevillingen opbrugt, og derfor blev der givet afslag. Der er dog stadig håb om, at en af virksomhederne kan få del i restmidlerne fra fonden. Den grønne pulje I stedet lykkedes det at skaffe penge til projektet via Den grønne Pulje, som også støtter ydre miljø-initiativer. Samtidig blev det klart, at virksomhedernes EGA-problemer ikke stod alene. Der blev også konstateret en række andre miljømæssige problemer, som det var nødvendigt at finde løsninger på. De fleste virksomheder brugte arbejdspladsvurderinger til at skabe sig et overblik over situationen. Det gjorde det lettere at se sammenhængen i miljøproblemerne og tage stilling til, om der skulle satses på tekniske eller organisatoriske løsninger i de respektive handlingsplaner. Der blev også nedsat miljøgrupper bestående af repræsentanter for medarbejderne, som fik et særligt ansvar for den samlede miljøindsats. Alle medlemmer af miljøgrupperne fik mulighed for at gennemgå et ugekursus, der foruden EGA og APV også omfattede undervisning i miljøstyring, arbejdspladsudvikling mv. Efter afslutningen af projektperioden har de enkelte virksomheder fortsat arbejdet med at begrænse EGA som led i en bredere udviklingsproces, der både åbner mulighed for at inddrage det ydre og det indre miljø. Snakker om tingene Miljøkonsulent i SiD Ringkøbing amt, Leo Kragelund, der var konsulent i EGA-projektet, har stadig kontakt til de enkelte virksomheder og støtter dem i den fortsatte proces. Inden for de snævre rammer det var, synes jeg, at vi har nået det, vi ville: Nemlig at skabe opmærksomhed omkring det ensidige og nedslidende arbejde og hjælpe de mindre virksomheder med at få en indsats op at stå. Samtidig glæder vi os over, at et seriøst fagligt initiativ er blevet så positivt modtaget på de enkelte virksomheder både af ledelse og medarbejdere. Det viser noget om, at når der er reelle problemer, så kan vi som parter på det lokale arbejdsmarked snakke om tingene og hjælpe hinanden med at finde balancerede løsninger, siger Leo Kragelund. Side 9

10 Flere kvinder parat til at tage en tørn L i g e s t i l l i n g Ligestilling kommer ikke af sig selv, fremgik det på FIU s julekonference, hvor lidt af sløret blev løftet for kønsperspektiverne i LO s store tillidsrepræsentantundersøgelse Ikke overraskende har kvinder og mænd det forskelligt med at røgte hvervet som tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Men selv om der stadig er færre kvinder end mænd, som vælges til en tillidspost, klarer de sig godt på en række fronter. Og den profil, der kan tegnes af fremtidens tillidsrepræsentant, tyder på, at kvinderne med deres stærke sider vil matche TRrollen mindst lige så godt som deres mandlige kolleger i de kommende år. Sådan lød en foreløbig og helt uofficiel konklusion på den første store, tværfaglige tillidsrepræsentantundersøgelse, der blev gennemført som led i LO s 100-års jubilæumsaktiviteter i Den endelige rapport offentliggøres først i løbet af dette forår, men på FIU s julekonference om»køn, demokrati og velfærd«kunne FIUkonsulent Susanne Fast Jensen løfte lidt mere af sløret for, hvilke kønsperspektiver der kan udledes af de besvarelser, der kom ind som led i undersøgelsen. På konferencen, der fandt sted på Esbjerg Højskole den 17. december 1998, gennemgik hun de foreløbige resultater af undersøgelsen udfra en ligestillingsmæssig synsvinkel. Som udgangspunkt er kvinder klart underrepræsenteret på TR-poster set i forhold til medlemsfordelingen i LO (som er 50/50). Kun 42 pct. af alle tillidsrepræsentanter er kvinder mod 58 pct. mænd. Det værste er dog, at fordelingen er nøjagtigt den samme, når der alene søges blandt de yngste tillidsfolk under 35 år. Derfor konkluderede Susanne Fast Jensen, at ligestilling ikke kommer af sig selv, og at der skal en aktiv indsats til for at sikre en mere ligelig kønsfordeling på tillidsposter i fremtiden. Kvinder vil gerne genvælges At kvinder også er indstillet på at tage en tørn fremover, fremgår af, at der er flere kvinder end mænd, der gerne vil genvælges til TR-jobbet. Også flere kvinder end mænd opstiller og vælges på arbejdspladser, hvor der ikke tidligere har været tillidsrepræsentanter. Og endelig er kvinder endnu flittigere end mænd til at deltage i TR-kurser 76 pct. mod 69 pct. Ud fra en opgørelse over fordele og ulemper for ligestillingen pegede Susanne Fast Jensen endelig på, at de nye roller og arbejdsopgaver, som tillidsrepræsentanterne vil stå over for i fremtiden, i lige så høj grad vil appellere til kvinder som til mænd. Det ventes nemlig, at kommunikation og formidling af samarbejde vil få større betydning samtidig med, at integrationen af svage grupper på arbejdsmarkedet kommer til at spille en vigtigere rolle end hidtil. Kønsperspektiveringen er også sikret i det næste store LO-projekt, der sætter fokus på velfærdssamfundet, som skal til debat på kongressen i oktober På konferencen var det LO-konsulent Jette Lykke Jensen, der orienterede om de foreløbige erfaringer med projektet. Lektor ved Århus Universitet Anette Borchorst efterlyste den ligestillingsdebat, som i nogen tid har været forsvundet fra den politiske hverdag. Det betyder dog ikke, at problemerne er løst, de afspejles bare ikke i den kønsneutrale altså på papiret debatform, som netop nu er mest politisk korrekt. Som hun så det, risikerer den aktuelle konsensus-holdning at virke som en hæmsko for udviklingen på ligestillingsområdet, tilføjede Anette Borchorst, der er medlem af statsministerens særlige udvalg om det fremtidige ligestillingsarbejde. Mændenes juleritualer Den politiske udfordring blev taget op af folketingsmedlem Margot Torp, S, som argumenterede for, at kønsspørgs- Side 10

11 målene skal opprioriteres i den politiske debat. Hun gav også eksempler på, hvordan man kan sikre, at køn og ligestilling kan indtænkes i nye lovforslag f.eks. for at påvirke de unges erhvervsvalg, så flaskehalsproblemer kan undgås i fremtiden. Den festlige finale stod TV-værten og -producenten Pernille Ålund for. Hun fortalte et moderne juleeventyr, der både handlede om kvinders magt over juletraditionerne og mændenes helt egne ritualer. FIU har besluttet, at julekonferencen skal være en årligt tilbagevendende begivenhed. Derfor er der allerede planlagt et seminar den 16. december i år, hvor forskere og eksperter udefra på samme måde skal deltage i en debat om køn og ligestilling i fagbevægelsen og i samfundet. Det er forskergruppen FAOS ved Carsten Strøby Jensen, Steen E. Navrberg, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, der står for LO s tillidsrepræsentantundersøgelse De fem foreløbige temarapporter, der udkom sidste år, kan fås ved henvendelse til LO s pjeceafdeling, tlf Bliv chef for dit liv og dus med computeren L i g e s t i l l i n g Ligestillingssekretariatet på Esbjerg Højskole har udsendt en køn kalender med utraditionelle kursustilbud til både kvinder og mænd Styringsgruppen for FIU s ligestillingsindsats har oprettet et sekretariat på Esbjerg Højskole, som nu og fremover skal koordinere den voksende mængde aktiviteter, som sættes i gang på ligestillingsområdet. Det er også sekretariatets opgave at yde hjælp og rådgivning til alle, der har spørgsmål ikke bare om Fagbevægelsens Interne Uddannelser, men også om køn og ligestilling i fagbevægelsen. Det oplyser Lone Grønhøj-Frandsen fra sekretariatet i Esbjerg, som samtidig udtrykker håb om, at aktiviteterne vil blomstre flittigt i det nye år. For at skabe overblik over de mange kurser og konferencer, som det ny FIU har planlagt om køn og ligestilling i 1999, har sekretariatet netop udsendt en samlet oversigt over årets aktiviteter på dette område. Der er tale om en selvstændig kalender, som er et supplement til den officielle FIU-kalender, og både indeholder kursustilbud alene for kvinder og kurser for begge køn.»flere synlige kvinder«er et kursusforløb over to gange, som henvender sig til kvinder, der ønsker at engagere sig i det faglige arbejde. Andre åbne tilbud er»bliv chef for dit liv I & II«samt»Kvinder og økonomi I & II«, der sætter fokus på sammenhængen mellem hverdagsøkonomi og nationaløkonomi.»kvinder på nettet«er et særligt tilbud til kvindelige tillidsvalgte, som gerne vil være dus med computeren og mulighederne på Internet. Der er også redskabskurser om at»ta ordet«og om forhandlingsteknik og psykologi specielt for kvinder. Køn og kollegaskab På listen over kurser for begge køn står bl.a.»kollegaskab mellem kvinder og mænd«, som især handler om det ansvar, man har for hinanden på en arbejdsplads uanset køn. Desuden er der et kursus om»kønspolitik og kønsideologi«, der ser mere historisk på, hvordan kønsrollerne har udviklet sig, og hvad de betyder i dag på arbejdspladsen, i det politiske liv og i samfundet som sådan. Side 11

12 Endelig gennemfører det ny FIU et forsøgsprojekt inden for den kursusgren, der omfatter tillidsrepræsentanten og organisationen. Her bliver der i foråret afsat ressourcer til, at der til seks kurser tilknyttes en evaluator, som vil analysere forskellene på, hvordan kvinder og mænd lærer og agerer i det faglige arbejde mv. Formålet med at inddrage denne form for kønsperspektivering er at skabe mulighed for, at undervisningen kan tilrettelægges, så begge køn får det størst mulige udbytte af at deltage på kurserne. Hovedparten af de nævnte aktiviteter foregår på Esbjerg Højskole,»Bliv chef for dit liv«dog på Roskilde Højskole. Den nye kalender fås ved henvendelse til Ligestillingssekretariatet på Esbjerg Høj - skole, Stormgade 200, 6700 Esbjerg, tlf , fax FIU Multimedie-formen gør det muligt for brugerne selv at opdatere vigtige informationer via Internet Grundbog på CD-rom Den nye»grundbog for tillidsvalgte«, som Fagbevægelsens Interne Uddannelser udsendte i efteråret, er også kommet på CD-rom. Den særlige multimedie-version er udviklet i erkendelse af, at de fleste tillidsrepræsentanter i dag har adgang til og erfaring i brugen af PC-værktøjer og Internet. Derfor vil de også kunne drage nytte af de mange nye faciliteter, der er indbygget i CD-rom en. Den elektroniske grundbog giver bl.a. mulighed for fritekstsøgning, og der er links til Internet-steder, hvor faktuelle informationer automatisk bliver opdateret. På den måde vil brugerne af CD-romversionen altid kunne sikre sig oplysninger om de seneste lovændringer, nye kursustilbud osv. En anden fordel er, at informationer fra FIU-grundbogen kan lægges ud på Internet, så kursister i kraft af bogen lettere kan lære om søgning på databaser mv. CD-rom en indeholder en installationsvejledning, som det anbefales at følge omhyggeligt. For dem, der ikke allerede er på nettet, medfølger et tilbud om billig Internet-adgang, som NET-Medier har forhandlet med Cyber City. Lokale lønforhandlinger Den nye grundbog bruges nu som kursusmateriale på FIU s grunduddannelse, hvor den erstatter tre temahæfter med titlen»overenskomsten«,»lønmodtageren«og»tillidsrepræsentanten«. Grundbogen er udarbejdet som led i LO s FIU-projekt»Fremtidens kvalifikationer fremtidens lønstruktur. Et FIU-projekt om løn og køn«. Formålet med projektet var at afdække ny viden og argumentation, som kan modvirke urimelige og utilsigtede lønforskelle mellem mænd og kvinder. Målgruppen er de mange tillidsrepræsentanter, som i stigende grad skal forhandle lønsystemer og individuel løn lokalt på arbejdspladsen. Foruden kursusbogen har projektet resulteret i to rapporter, der omhandler hhv.»løndannelse i udvalgte brancher«og»kvalifikationsløn og ligeløn i praksis«. Side 12

13 Fokus på klodens kasteløse A - Pre s s e n Aktuelt starter ny serie om vandrende løsarbejdere, som på flugt fra elendigheden i hjemlandet risikerer at blive ofre for moderne slavehandel I hele verden er der 100 millioner af dem. Den nøgterne betegnelse for dem er»migrantarbejdere«, den sandfærdige hedder»klodens kasteløse«. De er mænd, kvinder og børn uden rettigheder, løsarbejdere rundt i verden, hvor der er arbejde at få, på flugt fra deres egne landes elendighed. Aktuelt tager i en stor gennemarbejdet serie fat på den moderne slavehandel. Bladets journalister har talt med tjenestepiger i Mellemøsten og med topfolkene i de organisationer, der gør noget for migranterne, med grænsepatruljer i USA og med kvinder i Malaysia. Serien om migranterne bringes igennem det meste af februar og samles senere i et Fokus-tillæg. Gratis på Internet NET-Medier har haft et godt år. Der har været en betydelig interesse for den brede kreds af produkter og service, som NET-Medier A/S har igangsat i det forgangne år. Der er p.t. knap medlemmer fa LO-forbundene, som har taget imod tilbuddet om et års gratis Internetabonnement. Desværre har det ikke været muligt at opretholde tilbuddet om Internet-undervisning, da Undervisningsministeriet i begyndelsen af november fjernede tilskuddet til den type aktiviteter. Der er frem til årsskiftet bestilt godt pakker af»hjemmepc fra din fagforening«. Målt i antal er det et tal, der er lavere end de forventninger, vi havde på lanceringstidspunktet. Men vi har den glæde, at de der i praksis har prøvet en»hjemmepc fra din fagforening«tilkendegiver, at den er meget let at betjene samt yderst hurtig. Etableringen af en fælles indgang til alle organisationer i fagbevægelsen har betydet, at det nu er muligt at finde fagbevægelsens organisationers Internet-præsentation samlet under én WEB-adresse. Hvorved det bliver lettere for den mindre rutinerede bruger af Internet hurtigt at finde den enkelte organisation. Alle Internet-opsætninger på»hjemmepc fra din fagforening«og åbningsbillederne i Internet-abonnementet åbner direkte på I 1999 skal dette arbejde yderligere udbygges. Beregn selv din økonomi udbygges og forbedres med links og relevante temaer. Fra medio februar forventes antallet af hjemmesider udbygget med en række finansielle beregninger rettet mod den personlige økonomi. Initiativet tages i samarbejde med Arbejdernes Landsbank. Tilbuddet om billig Internet-opkobling vil fortsætte ind i det nye år.»hjemmepc fra din fagforening«fortsætter med at være et tilbud til de brugere, der har behov for en løsning, som er let og velfungerende. Konceptet og pakkens enkelte dele vil til stadighed blive vurderet i forhold til markedsudviklingen, så det sikres, at køberne af»hjemmepc fra din fagforening«altid får det bedste produkt kontra pris på købstidspunktet. Indsatsen for øget udbredelse af NET-Dialog vil blive styrket i Den nye version er klar i slutningen af januar på CD-rom format og med dansk brugervejledning. NET-Medier A/S vil i 1999 tilbyde interesserede parter i fagbevægelsen korte præsentationer i anvendelsen af NET-Dialog og muligheden for at finde informationer i cyberspace. Der vil være tale om dels en præsentation af NET-Dialog eller Internet, men også om lokale opfølgningskurser i anven- Side 13

14 delsen af disse teknikker, tilrettelagt udfra behovene i den enkelte organisation i fagbevægelsen. Arbejdsmiljø til søs Net-Produktion har produceret radiodokumentarprogrammet»når arbejdsmiljøet sejler«, som sendes på Danmarks Radio P1 den 16. februar kl Ingen har i dag et klart billede af sømænds arbejdsmiljøforhold, som de så ud for år siden. En af årsagerne er, at sømændene altid har arbejdet under egne og manglende arbejdsmiljøregler. Arbejdsmiljøloven, der blev vedtaget i folketinget i 1975, sørgede for institutioner, der kortlagde og kontrollerede arbejdsmiljøet på landjorden. Først i starten af 90 erne blev der etableret lignende arbejdsmiljøorganisationer for arbejdspladserne til søs. Med års forsinkelse er der nu fart i opbygningen af et regelværk for Danmarks farligste arbejdspladser, hvor risikoen for at dø er 11 gange større end på arbejdspladser til lands. Manglende politisk fokus og danske rederiers stærke samfundsindflydelse betyder, at mange søfolk de seneste 10 år er sat i land med arbejdsskader, især forårsaget af arbejdet med kemikalier. I radiodokumentaren»når arbejdsmiljøet sejler«fortæller blandt andre den 48-årige sømand Christian Christensen, hvordan arbejdet med opløsningsmidler gjorde ham blind. Udsendelsen følger sømændenes arbejdsvilkår for år tilbage, frem til vedtagelsen af Loven om Dansk Internationalt Skibsregister i 1988, der førte nye arbejdsmiljøproblemer med sig, og til dagens arbejdspladser til søs, der er præget af stress og isolation i de små besætninger. Fra og med uge to skal NET-Produktion i øvrigt levere forbrugerindslag til radioens nye eftermiddagsmagasin»indblik«. Den onde cirkel skal brydes Månedens indlæg Afskaffelsen af pauser på mange arbejdspladser er en medvirkende årsag til, at stadig flere lønmodtagere bukker under for stress og nedslidning og måske tvinges til at søge førtidspension Af amtsformand Evald Zacho, LO Vejle amt I starten af 1980 erne var det svært at få lønforhøjelser kæmpet igennem såvel ved de centrale overenskomstforhandlinger som lokalt i virksomhederne. For at få mere i løn måtte akkorden strammes en ekstra tand, og både de kutymemæssige og de selvbetalte pauser kom også under pres. Det satte gang i en udvikling ikke mindst inden for industrien, hvor tempoet blev sat op, og arbejdstiden blev mere og mere effektiv. Overgangen til 37 timers arbejdsugen ændrede ikke ved denne tendens. Tværtimod var der mange, der løb endnu stærkere for at nå det hele og alligevel komme tidligere hjem. Set i bakspejlet er det tydeligt for alle, at sådan kan det ikke blive ved at gå. Det opskruede tempo, stress og tidspres ødelægger også det sociale liv i virksomheden. Og det kan indvirke lige så negativt på arbejdsmiljøet som de fysiske og psykiske belastninger. I SiD oplever vi desværre mange eksempler på, at medlemmer bliver slidt op eller går i stå åndeligt og legemligt. Ofte betyder det, at de ikke længere kan fortsætte med deres arbejde. En af de mulige forklaringer, som Side 14

15 jeg kan pege på, er, at de år efter år har været udsat for et hårdt arbejdstempo og lange arbejdsdage uden afbrydelser eller»åndehuller«. Selv om det ikke er bevist sort på hvidt, er jeg overbevist om, at de manglende pauser i hverdagen har stor betydning for, at så mange trives dårligt og ofte er syge og at en voksende gruppe må forlade arbejdsmarkedet i utide f.eks. for at søge førtidspension. Tre pauser om dagen Derfor har jeg direkte opfordret mine medlemmer i SiD Juelsminde til at overveje, om ikke tiden er inde til at bryde den onde cirkel ved at genindføre flere pauser i løbet af en arbejdsdag. Hvis ikke arbejdsgiverne vil påtage sig omkostningerne, må vi selv betale, som vi tidligere har gjort. Men jeg tror faktisk, at virksomhederne vil være indstillet på at diskutere problemet. De har også en interesse i, at deres medarbejdere er velfungerende, og at helbredet ikke undergraves langsomt. Der kan være praktiske problemer. Det største er måske, at man mange steder ikke har kantiner eller samlingsrum, hvor man kan holde pauser og spise frokost sammen. Mange er simpelt hen blevet nedlagt. Men det er efter min mening ikke acceptabelt at være henvist til at spise sin mad ved en maskine og blot arbejde videre bagefter. Det er vigtigt at få lejlighed til at vaske hænder og komme væk fra det forurenede miljø ikke bare til frokost, men flere gange i løbet af arbejdsdagen. Derfor må vi satse på at få skabt nogle faciliteter på arbejdspladserne, så dette kan lade sig gøre. Jeg tror, at det er af uvurderlig betydning, at kolleger kan samles og få en snak også om andet end arbejdet. Det vil give ny inspiration og større arbejdsglæde samtidig med, at kroppen slapper af og samler nye kræfter. Ideelt mener jeg, at man bør have mindst tre pauser om dagen, som hver skal være af 20 minutters varighed. Det vil give tid til at koble helt fra og genopbygge noget af det samvær, som næsten er gået tabt på mange arbejdspladser. Og man vil med sikkerhed have flere kræfter i behold, når man når til slutningen på arbejdsdagen. En idé til forhandlerne Jeg ved godt, at det især er børnefamilierne, der gerne vil tidligt hjem af hensyn til de yngste, middagsmaden osv. Men jeg tror, at man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at prioritere dette så højt, at man i stedet gør arbejdsdagen umenneskelig blottet for positive elementer. Faren er jo, at man intet er værd for familien, når det endelig bliver fyraften. Jeg var blandt dem, der advarede kollegerne på LEGO, da de timelønnede fik lov til at droppe pauserne. Nu er det kun funktionærerne, der bruger kantinen, for de har betalt frokostpause. Erfaringerne siden da har ikke ændret min holdning. Og jeg mener helt klart, at en virksomhed bliver et dårligere arbejdsplads, når det sociale miljø skæres væk. Derfor tror jeg, at det vil være klogt at genindføre pauser ikke kun i industrien, men på alle virksomheder, institutioner mv., hvor der er risiko for nedslidning og udbrændthed. Ensidigt, gentaget arbejde samt skærmarbejde er særlig udsat. Og for at vise, at vi mener det alvorligt, vil jeg opfordre til, at retten til pauser forankres og uddybes i overenskomsterne. Hermed er ideen givet videre til kommende forhandlingsrunder. Side 15

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Referat fra den 6. december 2006

Referat fra den 6. december 2006 Referat fra den 6. december 2006 Mødested: Grindsted sygehus røntgenafdelingen. Engparken 1, 7200 Grindsted den 6. Dec. 2006 kl. 09.00-14.00 Fremmødte: Christian, Lars, Dorthe, Anne-Grethe, Pica, Maria

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann. Velkomst ved Lis Jensen. Karen kommer kl. 10 og fortæller om trepartsforhandlingerne. PKT: godkendelse af referat fra sidste møde. TR-tillæg

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger LO S NYHEDSBREV 17 1999 Finanslov 2000 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO:Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger... 1 Efterårets debat om næste års finanslov er i fuld gang. Også LO har

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Sammenfatning. Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder

Sammenfatning. Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder Sammenfatning Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder Udarbejdet for Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm 2014 Indhold: Indledning... 3 Bestyrelse og daglig ledelse... 4 Overenskomster... 4 Tillidsrepræsentantuddannelse... 5 Uddannelse... 5 Det offentlige

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte 2001 Overbygningskurser Overbygningskurser 2001 er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte, TRafdelingen. Pjecen henvender sig til tillidsvalgte Politisk ansvarlig:

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

STRATEGIPLAN 2011-2014

STRATEGIPLAN 2011-2014 STRATEGIPLAN 2011-2014 Rådets mission at medvirke til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft såvel i forhold til det rummelige arbejdsmarked som i forhold til det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 1 jan. 2004 Danske Fysioterapeuters grundkursus for medlemmer af sikkerhedsgrupperne afholdes hvert 1 ½ år og nu har du mulighed for at deltage. Grundkursus for medlemmer af

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere