Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag"

Transkript

1 Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag Rene B Christiansen, koordinator historie og samfundsfag. Denne afrapportering retter sig mod formidlingen af de aktiviteter, der har fundet sted inden for fagene historie og samfundsfag i GNU-projektet (Grænseoverskridende Nordisk Undervisning). Dels indeholder teksten en oversigt over aktiviteter i fagene, dels fortæller den om udvikling på tre niveauer, som projektet har gjort mulige: Elever erfaringer med anderledes og nye læreprocesser og fagligt indhold på nye vilkår Lærere udvikling af fagdidaktik og faglige perspektiver Forskere udvikling af forpligtende arbejds- og skrivefællesskaber og etableringen af forskningsnetværk Rapporten bryder derfor med en tænkning, der peger på grænseoverskridende undervisning, som noget, der alene kommer elever til gode i form af anderledes undervisning og nye læreprocesser. Undervejs har alle tre medvirkende grupper elever, lærere og forskere hvoraf de to sidstnævnte har arbejdet meget tæt sammen undervejs i projektet, lært en masse og udviklet egne fagligheder. GNU er derfor både et projekt, der har arbejdet med læring og med didaktik men også med udviklingen af nye forskningsfællesskaber og netværk. Et oplagt valg for grænseoverskridende undervisning norden i tid og rum Der er helt oplagte grunde til at arbejde med fagene historie og samfundsfag i et nordisk perspektiv. Arbejdet med disse fag har igennem hele projektet været tænkt tekstnært i forhold til de faglige bestemmelser for fagene i de tre lande, Danmark/Norge/Sverige. Det har betydet at arbejdet i GNU med disse fag har skullet styrke elevernes viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv og at eleverne derfor har arbejdet med viktige utviklingstrekk i [norsk] historie på 1800-talet og første halvdelen av 1900-talet som har skullet føre til at eleverne ender med at blive medveten om att historiskt givna samhälls- och kulturformer är tidsbundna och att varje tids människor skall bedömas utifrån sin tids villkor. Det var denne sammenskrivning af de tre landes bekendtgørelser, som vi oprindeligt lagde som basis for arbejdet med historie og samfundsfag i et grænseoverskridende perspektiv. Konkret har det betydet at de medvirkende lærere i grundskolen har opøvet kompetencer i at angribe (Rasmussen 2004) læseplaner på nye måder; det grænseoverskridende fagdidaktiske samarbejde mellem lærerne har blandt andet bestået i at læse og diskutere de respektive landes læseplaner og via denne viden konstruere faglige forløb, der udfordrede og tilgodeså de tre landes faglige bestemmelser. Dette har ført til at lærerne har kunnet føre spændende fagdidaktiske diskussion om forståelser af fagene og forskellene landene imellem. Disse indsigter, som ikke findes i de enkelte landes bekendtgørelser har ført til, det vi i projektet benævner en fagdidaktisk merværdi. En merværdi, som kun ville kunne opnås via et forpligtende arbejdsfællesskab på tværs af landene. Om deltagerne og undervisningen i historie og samfundsfag i gnu-projektet

2 Fagene historie og samfundsfag har dannet rammen for de praksisfællesskaber, som projektet har genereret. Der har været en relativ lille udskiftning i personkredsen, der i projektperioden har udgjort: Dag-Frode Gulsrud, Rødskog Skolen, Norge Per Skovsgaard, Absalons Skole, Danmark (også som konsulent) Kaare Rønhede, Absalons Skole, Danmark (også som konsulent) Lone Windfeld, Absalons Skole, Danmark Sofia Knüppel, Glasbergsskolan, Sverige (også konsulent) Rakel Cedersjö, Glasbergsskolan, Sverige (også konsulent) Erik Ingebrigtsen, Glasbergskolan, Sverige Peter Vibov, Absalons Skole, Danmark Anna Sjöstrand, Kaperesskolan, Sverige Martin Groth, Sct. Jørgens Skole, Danmark Niels-Erik Borges, Læreruddannelsen Campus Roskilde, University College Sjælland, Danmark Anne-Mette Nortvig, Forskning og Innovation, University College Sjælland, Danmark Asgjerd Vea Karlsen, Høgskolen i (Buskerud og) Vestfold, Norge Stig Bjørshol, Høgskolen i (Buskerud og) Vestfold, Norge Maria Spante, Högskolan Väst, Sverige Kurt Wicke, Högskolan Väst, Sverige Rene B Christiansen, Forskning og Innovation, University College Sjælland, Danmark (koordinator). De involverede klasser har været 4., 5., 6. 7., og 8. klasse. Eleverne har på linje med de andre fagområder i gnu været organiseret i såkaldte gnu-klassematch. Et klassematch består af 3 klasser og ca elever. Et klassematch har været en nordisk enhed, en nordisk klasse, hvor der har været lagt vægt på at elever og lærere talte deres egne modersmål. Et klassematch har ikke måttet tale engelsk. Det har også været tilfældet i historie go samfundsfag, hvor sproget har været nordisk. Det har ikke været en ubetinget succes, men dette princip har været fastholdt hele vejen gennem projektet. Også det har udfordret lærerne unødigt meget, men det er faktisk lykkedes at danne klassematch med tre lande med undtagelse af tre tilfælde, hvor det kun var tale om NO/SE klassematch, DK/NO klassematch samt SE/DK klassematch. Progression og arbejdsformer i historie og samfundsfag i et grænseoverskridende perspektiv Som det fremgik af delene om historie og samfundsfag i kortlægningsrapporten fra sommer 2012 blev begrebet progression centralt i forhold til det grænseoverskridende arbejde. Det hang blandt andet sammen med overvejeler over elevernes sproglige kompetencer, om erfaringerne med elevarbejde på nettet og også lærernes erfaringer med dette. Den første del af projektet startede derfor med asynkrone møder og produktioner (blog og video) for at vænne eleverne og give alle projektdeltagerne erfaringer til synkrone undervisningsforløb. Idealet med gnu-undervisningen i historie og samfundsfag har været synkrone, online møder mellem elever og lærere. I projektet har der som overblik fundet følgende arbejdsformer sted: - Nationale, asynkrone arbejder i klassen med et fælles valgt indhold, hvor arbejde sener er blevet præsenteret i asynkron form for eleverne fra de andre lande, som har kommenteret og givet kritik og sparring

3 - Nationale, asynkrone arbejder i klassen med et fælles valgt, hvor elevgrupper senere er mødtes med elever fra de andre to lande i online, synkrone møder hvor det fælles udgangspunkt, tre digitale produkter, har været forhandlet til et fælles produkt, der har været vist for de andre klasser. - Undervisere har undervist i andre de to andre landes klasser over nettet - Lærere har mødtes 2 gange f2f og arbejdet med fælles planlægning og evaluering af forløb på synkrone, online møder nogle gange med deltagelse af forskere, andre gange i et fagteam. - Lærere og forskere har sammen udviklet forløb og forskerne har sparret undervejs. - Forskere har dannet tværnationale skrivegrupper og produceret tekster i synkrone, online værktøjer, hvor tekstproduktionen alene har dannet rammen om forskermøderne og der har ikke været fysiske møder (denne aktivitet har været understøttet af mails og online-møder). De tre kommende afsnit vil uddybe arbejdet i historie og samfundsfag på tre niveauer; eleverne, lærerne og forskerne. Grænseoverskridende arbejde i historie og samfundsfag: eleverne Lærerne har været optaget af at eleverne skulle mødes synkront, on-line. Men hvordan mødet skal finde sted, er ikke nogen entydig eller ukompliceret øvelse. En af de metoder, som har været afprøvet flere gange og med gode resultater er introduktionsfilm, som flere klasser har arbejdet med. Eleverne producerer alene eller i grupper videoer om dem selv og i nogle tilfælde også med et fagligt indhold inkluderet. Dette asynkrone møde har dannet udgangspunktet for det fysiske møde online. En lærer formulerer merværdien ved et grænseoverskridende arbejde (samfundsfag) på denne måde: - Nyfikenheten på andra ungdomar kan öka motivationen för lärandet. Arbetet blir ett sätt att mötas. - Fördjupade kunskaper om olika arbetsmetoder och hur man kan använda it för att söka och sammanställa fakta. - Genom att jämföra sitt eget lands samhällsstruktur med andra länders kan det bli tydligare hur det egna landet har byggt upp sitt system och varför det ser ut som det gör hos oss. Her lægges vægt på mødet som et fagligt møde, men med en underliggende motivation også begrundet i nysgerrighed og i ungdomslivet. Fagligt lægges vægt på at arbejdet med digitale teknologier i forhold til informationssøgning og kritik er væsentlige discipliner i samfundsfag. Til sidt betones det komparative perspektiv: man bliver klogere på de andre ved at perspektivere fra sit eget og i samme forløb lærer man også noget nyt om sig selv og sin nære omverden. De sidste to linjer i lærerens merværdi-overvejelser summer på mange måder GNU ganske fint op: de komparative perspektiver på dem og os indeholder muligheder for at blive klogere på nye måder på begge lejret. Det faglige indhold i forløbet drejede sig her om lokalpolitik. De særlige gnu-øjeblikke har været tydeligt, så når elever mødtes synkront og diskuterede et fagligt område eller forhandlede om konstruktionen af en digital præsentation. I et undervisningsforløb om barnet i det 20. århundrede (historie) hvor der var fokus på børns fritid, skole og arbejde op gennem århundrede i de tre lande, diskuterede tre elevgrupper forskelle og ligheder med udviklingen af skolen i de tre lande. Generelt har vi set stor motivation hos eleverne, når de mødtes synkront, on-line (og når lærere og forskere har spurgt eleverne, var de mere optaget af det synkrone møde end af asynkront arbejde der omgav de synkrone møder) var der også stor vilje til at udforske programmet muligheder der desværre var begrænsede da den platform, som har været valgt til projektet Adobe Connect ikke har kunnet give administrationsrettigheder til eleverne (eller til læreren), så de har ikke haft tilgang til alle platformens muligheder. Her er en gruppe, der har arbejdet med whiteboard funktionen, som er et

4 samskrivningsværktøj. De har samtidig med kamera og tale også benyttet chatfunktionen til at stille spørgsmål og besvare. I eksemplet her har eleverne forud skullet sætte sig ind i det respektive lands skole strukturer og fagudbud omkring Undervejs foregår arbejdet som faglige indspark til et fælles produkt om skolen i norden omkring Et snapshot af arbejdet tager sig således ud: Grænseoverskridende arbejde i historie og samfundsfag: lærerne Samfundsfag og historie er på trods af nogle (i denne sammenhæng dog mindre) forskelle landende imellem såkaldte små fag. Timetallet er ikke stort. Det har projektpraktisk betydet at det har været vanskeligt for lærerne at finde tid til at mødes for fagene fyldte procentuelt ikke meget på en uge. I kortlægningsrapporten fra 2012 pegede vi på nødvendigheden af fælles timer i en grænseoverskridende lærergruppe eksempelvis en time hver tirsdag klokken 11 hvor der kunne arbejdes med projektet, hvis det var hensigtsmæssigt. Denne anbefaling tåler en gentagelse; hvis en institution ønsker at lærere skal arbejde grænseoverskridende, er det nødvendigt at der skabes rum hertil. Lærerne fra historie og samfundsfag udviklede meget kreative kompetencer i forhold til at flytte anden undervisning, møder mv, således at der kunne skabes disse rum, men overordnet betragtet har der været brugt alt for meget tid og for mange kræfter her. Ressourcer som kunne være brugt til at mødes, planlægge og udvikle didaktik. Lærersamarbejdet på tværs af grænserne har fra et forskningsperspektiv været vældig interessant at deltage i. Der er flere perspektiver, der kan fremdrages på både et fagligt og et mere alment plan, der kan tjene til inspiration: - Grænseoverskridende didaktisk udvikling kan give et fagligt boost til de små fag i skolens fagrække (ikke kun historie og samfundsfag) idet mulighederne for at etablere et reelt fagligt miljø optimeres. Solide, faglige miljøer er en fundamental forudsætning for udviklingen af fagdidaktik og her er de

5 små fag anderledes stillet end fag med højere timetal og flere undervisere knyttet til (se Christiansen & Gynther 2011). - Lærerne har skullet se deres fag på nye måder og se det ind i en ny, fælles sammenhæng. Dette arbejde er foretaget under hensyntagen til at det faglige niveau og de enkelte landes bestemmelser er fulgt nøje. Det er en god fagdidaktisk øvelse og gør lærere skarpere på fagene bestemmelser fordi de hele tiden skal udfordres og perspektiveres i forhold til andre forståelser. - Lærerne får samtidig erfaringer med synkron, online planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb. Kompetencer de kan bruge i deres lærerliv generelt og kan inspirere kolleger med. I projektet har vi arbejdet med begrebet a gnu moment, et øjeblik hvor projektets intentioner var særligt tydeligt. Det kunne være når elever fra tre lande var ivrigt i gang med at diskutere fagligt indhold og forhandle om konstruktionen af en digital produktion, som vi så ovenfor, men i lærer/forskergruppen oplevede vi også gnu-øjeblikke i vores synkrone, online møder mellem forskere og lærere: Ovenstående eksempel viser et fællesmøde, hvor både lærere og forskere fra alle tre lande deltager sammen i planlægningen af et forløb i historie samt evalueringen af tidligere undervisning og på dette møde var også et punkt om en leverance i projektet, som skulle afklares og opgaver skulle fordeles. Vi benyttede de samme strategier for at understøtte forståelse, som eleverne gjorde; kamera for at se hinanden samt tale og skrift og chat. Efterfølgende har vi kopieret chat og tekstproduktion undervejs, som så er gemt som et referat til deltagerne (fast procedure). Enkelte møder blev også optaget, men det var primært, når nogle ikke kunne deltage. Oftest udgjorde diskussionerne og den efterfølgende tekstproduktion som vi gemte, et solidt fundament for at komme videre. Tænketeknologier i samfundsfag og historie: forskerne

6 Professionsforskerne i historie og samfundsfag har også som det fremgår af produktoversigten til sidst i denne rapport etableret et forpligtende fællesskab. Gruppen har undervejs haft en dobbelt-rolle både som fascilitatorer og sparringsgruppe samt en mere traditionel forskningsrolle (indsamling af empiri, oplæg og in process-papers på konferencer nationalt og internationalt, forskningsartikler mv.). Der er produceret en række artikler med udgangspunkt i online, synkrone undervisningsforløb fra projektet, men til denne rapport vil jeg også fremhæve et arbejde med et grænseoverskridende curriculum i samfundsfag: Den samfundsfaglige GNUbiske kube. Modellerne vi præsenterer nedenfor er et didaktisk værktøj for historie- og samfundsfagslærere. Modellen tager afsæt i en tænkning, der er formuleret hos Pareto et al. (2013) og oprindeligt udviklet også i forbindelse med GNU-projektet til faget matematik. Vi fandt imidlertid dette arbejde så interessant, at vi tog handsken op og på et online seminar arbejde med at fremstille en lignende kube for samfundsfaget. Matematikfolkene har kaldt deres kube for en analysemodel og innovationsværktøj for grænseoverskridende Nordisk undervisning og har derved også signaleret at den indeholder mere almene muligheder end de, som blot kan isoleres til matematik alene. Det er tanken at en GNUbisk kube i x-fag kan benyttes til at analyse en nordisk merværdi i et givent undervisningsforløb. Samtidig er det også en planlægningsmodel og et udviklingsværktøj til brug ved konstruktionen af faglige undervisningsforløb med nordisk merværdi. Modellen er desuden inspireret af arbejdet med tænketeknologier (Staunæs & Bjerg 2013). Tænketeknologier er værktøjer, der kan understøtte ledelser eller medarbejdere i at sætte kurs, navigere og lede på og i forandring (ibid. 2013: 4). En tænketeknologi er forskningsbaseret, men der er ikke tale om et normativt værktøj, der foreskriver hvordan praksis skal fungere. En tænketeknologi sætter forskningsbaseret retning på undervisere og lederes refleksioner over handling i foranderlige kontekster. Den svenske version har sat fokus på merværdier i grænseroverskridende arbejde i samfundsfaget samtidig med at den tager udgangspunkt i fagområderne for faget og derfra peger på en række elevkompetencer, som denne undervisnings skal pege ind i. Hensigten er lærere, når de planlægger nye undervisningsforløb, kan lægge kuben ned over forløbet og få ord på, hvilke kompetencer og merværdier de kan ramme med hvilke fagområder:

7 Den danske version har videreudviklet på tænkningen om faglige merværdier og konstrueret en version, der sætter fokus på de mere almene kompetencer, der ligger i mind-settet om 21st century skills (OECD 2011) der er formuleret i OECD-regi, men som også i udpræget grad lægger sig i forlængelse af tænkninger om undervisning (som de kalder innovativ undervisning) konstrueret ud fra et perspektiv om faglig merværdi. Ideen om innovativ undervisning skal ses i relation til den internationale bevægelse mod at udvikle nye tidssvarende mål for skolevirksomhed, som har fået betegnelsen 21st century skills (OECD 2011, ATCS 2010). Det 21. århundredes kompetencer, som er den danske oversættelse, er et forsøg på at forandre industrisamfundets skole i retning af en moderne skole, som er adækvat med det videns- og kommunikationssamfund børn i dag vokser op i og senere skal agere som voksne i, og at definere nogle overordnede mål for en sådan skole. Det 21. århundredes kompetencer inkluderer: At kunne bruge it som et læringsunderstøttende redskab Vidensopbygning (at kunne finde og tilegne sig ny viden), Samarbejde (at kunne tage ansvar for både eget og andres arbejdet i en gruppe), Selvregulering (at kunne motivere sig selv og gennemføre en opgave), Evaluering af egen læring (selvmonitorering), Kommunikativ kompetence, At kunne arbejde problemorienteret, samt Global bevidsthed Gnu-eleverne i historie og samfundsfag har arbejdet med alle disse innovative/grænseoverskridende kompetencer i de undervisningsforløb, der har været konstrueret i projektet. Den danske version af en gnubisk kube for samfundsfaget ser således ud:

8 Til venstre ses de tre fagområder i samfundsfaget og til højre de kompetencer for det 21. århundrede. De særligt faglige kompetencer hægter sig på debatten om et literacy, som jeg her vil definere som et mere fagligt dannelseselement end det mere almene, der er formuleret med det 21. århundredes kompetencer. Politisk literacy handler om at elever skal få erfaringer og oplevelser med at være politisk handlende i en politisk virkelighed. Som en del af elevers handleberedskab er den, der er bærer af et politisk literacy vidende om, hvordan samfundets institutioner fungerer og handlende og deltagende i forhold til særlige væsentlige, aktuelle samfundsforhold, lokalt, nationalt og globalt. Det er altså ideen om det politisk handlende individ i tid og rum. I fagenes fagdidaktiske afrapportering omkring en gnu-læseplan og grænseoverskridende undervisningsforløb i historie og samfundsfag, viser vi både en historie-kube og en samfundsfagskube til brug i grundskolen. Afslutning I ansøgningen til GNU-projektet i afsnittet om historie og samfundsfag skrev vi at: De faglige mål for en grænseoverskridende, nordisk undervisning i fagene historie og samfundsfag er at eleverne - bliver i stand til at reflektere over at historien er menneskeskabt og ikke tilfældig. At mennesket er historieskabt men samtidig historieskabende - udvikler (kilde)kritisk sans i arbejdet med egen og andres historie og samfund (metaperspektivering) - udvikler forståelse for at norden har et fælles udgangspunkt, en fælles historie og en række fælles fremtidige udfordringer

9 Her var fokus på elevernes forøgede læringsudbytte. Undervejs i projektet har vi lærer at deltagelse i grænseoverskridende undervisning også påvirker de deltagere i den pædagogiske virksomhed som ikke er børn. Som koordinator tog jer derfor den beslutning også at fokusere bredere og pege på hvordan det grænseoverskridende projekt GNU har udviklet lærere og professionsforskere. En udvikling som projektet har gjort muligt vil kunne fortsætte også efter GNU er overstået som projekt. Potentialet og viljen er fortsat til stede. I kortlægningsrapporten (GNU 2012) gav vi på baggrund af det første arbejde en række anbefalinger: - Det anbefales at elevgruppen inden for et fag er på samme alder. Både i forhold til det faglige niveau, men også i forhold til elevperspektivet om at være sammen med nogen som dem selv. - Der skal skabes bedre muligheder for at synkrone værktøjer kan være i spil i undervisningsforløbene: - Det er efter vores opfattelse mere i det faglige arbejde end i arbejdet med nye teknologier i skolen at det originale grænseoverskridende potentiale er placeret Argumenterne herfor er der redegjort for i kortlægningsrapporten, men anbefalingerne bør også finde vej i det afsluttende skrift for projektet, selvom det kun er som pinde. Der er stadig tale om anbefalinger, som både er specifikke og generelle dermed har de en overførselsværdi for andre i andre sammenhænge. Erfaringerne fra projektet som helhed har været at eleverne har været mere fanget ind af og motiveret overfor synkrone undervisningsforløb, hvor de kunne møde de andre, men også at teknologierne der har været i spil særligt Adobe Connect har været ustabil. Forskerne har undervejs indsamlet meget empiri, som peger i retning af, at det er ganske nødvendigt at lærere i projekter ikke stilles platforme og programmer til deres rådighed : Lærere og det gælder givetvis også for elever på både mellemtrin og udskolingsniveau skal have mulighed for at eksperimentere med platforme, som de selv har fuld ret over (det var kun forskerne, der var administratorer i Adobe Connect). Det er ikke muligt for lærere at lave en didaktisk analyse af et digitalt værktøjs potentialer, hvis de ikke selv har fuld råderet, men skal gives det af andre og i dette tilfælde af forskerne, som skulle oprette, optage osv. Udvikling af undervisning og anderledes læreprocesser og elevmøder understøttet af digitale teknologier vil have de bedste vilkår, hvis lærerne selv har ejerskab af det, de vælger at inddrage i undervisningen. Hvis de ad gentagne omgange støder på tekniske forhindringer og argumenter for lukkethed, som de ikke oplever er begrundet didaktisk, har denne udvikling trange kår. Derfor må ledelser, det kommunale niveau og andre tilknyttede funktionspersoner arbejde på at lærere kan eksperimentere didaktisk med digitale teknologier. Et niveau, som kunne tjene til inspiration kunne være dette; Det som lærere (og elever) kan gøre som privatpersoner hjemme, skal de også kunne gøre på skolen! Opnås dette vil det skabe et godt udgangspunkt for at lærere kan planlægge spændende, grænseoverskridende undervisningsforløb understøttet af digitale teknologier, hvor arbejdet, besværet, skuffelserne og sejrene drejer sig om didaktik og læring og ikke om teknik og adgang. Om et projekt som GNU kan leve videre efter sin afslutning, summer en norsk lærer op på denne måde: samarbeidet har vært kjempespennende. Vi har jo lært mye av hverandre, hatt mye kontakt, Vi har snakka sammen nesten hver eneste uke men det ville vært morsomt å holde kontakten med de og prøvd ut når vi har temaer som er ganske like, men helst ikke på Adobe Connect. Jeg skulle gjerne hatt noe annet.. Da skulle jeg gjerne ha gjort det. Men jeg kunne godt tenkt meg å hatt noe samarbeid med andre klasser fra andre land hvis vi finner et sånn plattform, et sted vi kan jobbe bra sammen, spesielt inn mot det nordiske språket. Og egentlig historie, Det er så mye likt, vi har jo så mye sammen (Norsk lærer, 2014).

10 Ressourcer ATCS Assessment and Teaching for 21st Century Skills. Christiansen, R. B. & Gynther, K Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune. Det Nationale Center for Læremidler. GNU-forskergruppen Grænseoverskridende Nordisk Undervisning (GNU): Barriere og potentialer for grænseoverskridende nordisk undervisning. Kortlægningsrapport. OECD st Century Skills. Pareto, L., Lindhardt, B., Vejbaek, L., Wølner, T. A. & Gynther, K A Model for Instructional Design in Virtual Nordic Classrooms. In: The Inaugural European Conference on Technology in the Classroom 2013: The Impact of Innovation: Technology and You. In proceedings of The Inaugural European Conference on Technology in the Classroom 2013 (pp ). Naka Ward, Nagoya, Aichi, Japan: The International Academic Forum Rasmussen, Jens Om at læse læseplaner. In: Rasmussen, Jens. Konstruktivistiske bidrag. Unge Pædagoger. Staunæs, D. & Bjerg, H. (2013). Tænketeknologier. Når forandringer består projekter forgår. Skolen i Morgen, No. 8, pp 4-6. Skriftlige arbejder fra forskergruppen i historie og samfundsfag i relation til GNU-projektet: Borges, N.E Et nyt tværnationalt historisk produktionssted: Historiebevidsthed udvikles i en synkron online undervisning i de 3 nordiske lande Sverige, Norge og Danmark. Falihos, nummer 4. Christiansen, R. B Designing Learning Resources in Synchronous Learning Environments: Some considerations and Examples. International Association for Research on Textbooks and Educational Media. 12 th IARTEM Conference Volume. In press Nortvig, A-M., Christiansen, R. B., Karlsen, A. V., Spante, M Grænser, Barrierer og Broer Computermedieret kommunikaiton og kulturmøde i synkrone, online arbejdsfællesskaber. In: Engebrets, M. (red). Multikulturalitet og kulturmøter. In press. Nortvig, A-M., Christiansen R. B Grænseoverskridende nordisk undervisning. In: Meyer, S. & Ruben, J. & Arnfred, J.H. (red). Europæiske Scenarier: Skandinaviske Perspektiver. Alkvantor, s Spante, M., Karlsen, A.V., Nortvig A-M, Christiansen, R.B Cross-border collaboration in history among Nordic students: a case study about creating innovative ICT-didactic models. In: proceeding of ECTC 2013, Brighton, July 11-14, 2013, Spante, M., Karlsen, A.V., Nortvig A-M, Christiansen, R.B Cross-border collaboration in history among Nordic students: a case study about creating innovative ICT-didactic models. In: Montesori, B (red). IAFOR Journal of Education, Vol. 2, Issue 2.

Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag

Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag Danish University Colleges Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag Christiansen, René Boyer Published in: Ledelse af Grænseoverskridende Nordisk Undervisning (GNU) Publication

Læs mere

Matematik og matematikbegreber på tværs af grænserne

Matematik og matematikbegreber på tværs af grænserne Matematik og matematikbegreber på tværs af grænserne 0. Titel på fag/emne Matematik 1. Titel på forløb: Mejeriprodukter emballage rumindhold brøk decimaltal og procent. 2. Forfatternavne: Bent Fuglsberg,

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

MERE MOODLE D I T T E K O L B Æ K, A D J U N K T, I L D

MERE MOODLE D I T T E K O L B Æ K, A D J U N K T, I L D MERE MOODLE DITTE KOLBÆK, ADJUNKT, ILD FORMÅL AT DELE ERFARINGER MED INTERAKTIVITET I UNDERVISNINGEN MED BRUG AF MOODLE Præsentation Ditte Kolbæk 10 år i Oracle Online Erfaring Online samarbejde Online

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Rasmus Fink Lorentzen, Videnmedarbejder i 4:10, VIA University College, 4. Marts 2014 Udviklingsprojektet

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

It i folkeskolens matematikundervisning

It i folkeskolens matematikundervisning It i folkeskolens matematikundervisning Læringskonsulenterne Kvalitetsudvikling baseret på data og viden, nationale test og LIS-systemet. Matematik Folkeskolens prøver Talblindhedsprojekt Matematik Ministeriel

Læs mere

Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott

Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Disposition Motivering af forløbet Unge og medier Design af Unge

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Danmark skal længere med digital læring

Danmark skal længere med digital læring Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

GUNS - Grænseoverskridende undervisning i nordiske skoler

GUNS - Grænseoverskridende undervisning i nordiske skoler Interreg projekt idebeskrivelse Kære Petter Hartman Magnusson Hermed fremsendes som aftalt en idebeskrivelse til et ÖKS-projekt. Idebeskrivelsen er udarbejdet af Roskilde Kommune og University College

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1) Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere