Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag"

Transkript

1 Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag Rene B Christiansen, koordinator historie og samfundsfag. Denne afrapportering retter sig mod formidlingen af de aktiviteter, der har fundet sted inden for fagene historie og samfundsfag i GNU-projektet (Grænseoverskridende Nordisk Undervisning). Dels indeholder teksten en oversigt over aktiviteter i fagene, dels fortæller den om udvikling på tre niveauer, som projektet har gjort mulige: Elever erfaringer med anderledes og nye læreprocesser og fagligt indhold på nye vilkår Lærere udvikling af fagdidaktik og faglige perspektiver Forskere udvikling af forpligtende arbejds- og skrivefællesskaber og etableringen af forskningsnetværk Rapporten bryder derfor med en tænkning, der peger på grænseoverskridende undervisning, som noget, der alene kommer elever til gode i form af anderledes undervisning og nye læreprocesser. Undervejs har alle tre medvirkende grupper elever, lærere og forskere hvoraf de to sidstnævnte har arbejdet meget tæt sammen undervejs i projektet, lært en masse og udviklet egne fagligheder. GNU er derfor både et projekt, der har arbejdet med læring og med didaktik men også med udviklingen af nye forskningsfællesskaber og netværk. Et oplagt valg for grænseoverskridende undervisning norden i tid og rum Der er helt oplagte grunde til at arbejde med fagene historie og samfundsfag i et nordisk perspektiv. Arbejdet med disse fag har igennem hele projektet været tænkt tekstnært i forhold til de faglige bestemmelser for fagene i de tre lande, Danmark/Norge/Sverige. Det har betydet at arbejdet i GNU med disse fag har skullet styrke elevernes viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv og at eleverne derfor har arbejdet med viktige utviklingstrekk i [norsk] historie på 1800-talet og første halvdelen av 1900-talet som har skullet føre til at eleverne ender med at blive medveten om att historiskt givna samhälls- och kulturformer är tidsbundna och att varje tids människor skall bedömas utifrån sin tids villkor. Det var denne sammenskrivning af de tre landes bekendtgørelser, som vi oprindeligt lagde som basis for arbejdet med historie og samfundsfag i et grænseoverskridende perspektiv. Konkret har det betydet at de medvirkende lærere i grundskolen har opøvet kompetencer i at angribe (Rasmussen 2004) læseplaner på nye måder; det grænseoverskridende fagdidaktiske samarbejde mellem lærerne har blandt andet bestået i at læse og diskutere de respektive landes læseplaner og via denne viden konstruere faglige forløb, der udfordrede og tilgodeså de tre landes faglige bestemmelser. Dette har ført til at lærerne har kunnet føre spændende fagdidaktiske diskussion om forståelser af fagene og forskellene landene imellem. Disse indsigter, som ikke findes i de enkelte landes bekendtgørelser har ført til, det vi i projektet benævner en fagdidaktisk merværdi. En merværdi, som kun ville kunne opnås via et forpligtende arbejdsfællesskab på tværs af landene. Om deltagerne og undervisningen i historie og samfundsfag i gnu-projektet

2 Fagene historie og samfundsfag har dannet rammen for de praksisfællesskaber, som projektet har genereret. Der har været en relativ lille udskiftning i personkredsen, der i projektperioden har udgjort: Dag-Frode Gulsrud, Rødskog Skolen, Norge Per Skovsgaard, Absalons Skole, Danmark (også som konsulent) Kaare Rønhede, Absalons Skole, Danmark (også som konsulent) Lone Windfeld, Absalons Skole, Danmark Sofia Knüppel, Glasbergsskolan, Sverige (også konsulent) Rakel Cedersjö, Glasbergsskolan, Sverige (også konsulent) Erik Ingebrigtsen, Glasbergskolan, Sverige Peter Vibov, Absalons Skole, Danmark Anna Sjöstrand, Kaperesskolan, Sverige Martin Groth, Sct. Jørgens Skole, Danmark Niels-Erik Borges, Læreruddannelsen Campus Roskilde, University College Sjælland, Danmark Anne-Mette Nortvig, Forskning og Innovation, University College Sjælland, Danmark Asgjerd Vea Karlsen, Høgskolen i (Buskerud og) Vestfold, Norge Stig Bjørshol, Høgskolen i (Buskerud og) Vestfold, Norge Maria Spante, Högskolan Väst, Sverige Kurt Wicke, Högskolan Väst, Sverige Rene B Christiansen, Forskning og Innovation, University College Sjælland, Danmark (koordinator). De involverede klasser har været 4., 5., 6. 7., og 8. klasse. Eleverne har på linje med de andre fagområder i gnu været organiseret i såkaldte gnu-klassematch. Et klassematch består af 3 klasser og ca elever. Et klassematch har været en nordisk enhed, en nordisk klasse, hvor der har været lagt vægt på at elever og lærere talte deres egne modersmål. Et klassematch har ikke måttet tale engelsk. Det har også været tilfældet i historie go samfundsfag, hvor sproget har været nordisk. Det har ikke været en ubetinget succes, men dette princip har været fastholdt hele vejen gennem projektet. Også det har udfordret lærerne unødigt meget, men det er faktisk lykkedes at danne klassematch med tre lande med undtagelse af tre tilfælde, hvor det kun var tale om NO/SE klassematch, DK/NO klassematch samt SE/DK klassematch. Progression og arbejdsformer i historie og samfundsfag i et grænseoverskridende perspektiv Som det fremgik af delene om historie og samfundsfag i kortlægningsrapporten fra sommer 2012 blev begrebet progression centralt i forhold til det grænseoverskridende arbejde. Det hang blandt andet sammen med overvejeler over elevernes sproglige kompetencer, om erfaringerne med elevarbejde på nettet og også lærernes erfaringer med dette. Den første del af projektet startede derfor med asynkrone møder og produktioner (blog og video) for at vænne eleverne og give alle projektdeltagerne erfaringer til synkrone undervisningsforløb. Idealet med gnu-undervisningen i historie og samfundsfag har været synkrone, online møder mellem elever og lærere. I projektet har der som overblik fundet følgende arbejdsformer sted: - Nationale, asynkrone arbejder i klassen med et fælles valgt indhold, hvor arbejde sener er blevet præsenteret i asynkron form for eleverne fra de andre lande, som har kommenteret og givet kritik og sparring

3 - Nationale, asynkrone arbejder i klassen med et fælles valgt, hvor elevgrupper senere er mødtes med elever fra de andre to lande i online, synkrone møder hvor det fælles udgangspunkt, tre digitale produkter, har været forhandlet til et fælles produkt, der har været vist for de andre klasser. - Undervisere har undervist i andre de to andre landes klasser over nettet - Lærere har mødtes 2 gange f2f og arbejdet med fælles planlægning og evaluering af forløb på synkrone, online møder nogle gange med deltagelse af forskere, andre gange i et fagteam. - Lærere og forskere har sammen udviklet forløb og forskerne har sparret undervejs. - Forskere har dannet tværnationale skrivegrupper og produceret tekster i synkrone, online værktøjer, hvor tekstproduktionen alene har dannet rammen om forskermøderne og der har ikke været fysiske møder (denne aktivitet har været understøttet af mails og online-møder). De tre kommende afsnit vil uddybe arbejdet i historie og samfundsfag på tre niveauer; eleverne, lærerne og forskerne. Grænseoverskridende arbejde i historie og samfundsfag: eleverne Lærerne har været optaget af at eleverne skulle mødes synkront, on-line. Men hvordan mødet skal finde sted, er ikke nogen entydig eller ukompliceret øvelse. En af de metoder, som har været afprøvet flere gange og med gode resultater er introduktionsfilm, som flere klasser har arbejdet med. Eleverne producerer alene eller i grupper videoer om dem selv og i nogle tilfælde også med et fagligt indhold inkluderet. Dette asynkrone møde har dannet udgangspunktet for det fysiske møde online. En lærer formulerer merværdien ved et grænseoverskridende arbejde (samfundsfag) på denne måde: - Nyfikenheten på andra ungdomar kan öka motivationen för lärandet. Arbetet blir ett sätt att mötas. - Fördjupade kunskaper om olika arbetsmetoder och hur man kan använda it för att söka och sammanställa fakta. - Genom att jämföra sitt eget lands samhällsstruktur med andra länders kan det bli tydligare hur det egna landet har byggt upp sitt system och varför det ser ut som det gör hos oss. Her lægges vægt på mødet som et fagligt møde, men med en underliggende motivation også begrundet i nysgerrighed og i ungdomslivet. Fagligt lægges vægt på at arbejdet med digitale teknologier i forhold til informationssøgning og kritik er væsentlige discipliner i samfundsfag. Til sidt betones det komparative perspektiv: man bliver klogere på de andre ved at perspektivere fra sit eget og i samme forløb lærer man også noget nyt om sig selv og sin nære omverden. De sidste to linjer i lærerens merværdi-overvejelser summer på mange måder GNU ganske fint op: de komparative perspektiver på dem og os indeholder muligheder for at blive klogere på nye måder på begge lejret. Det faglige indhold i forløbet drejede sig her om lokalpolitik. De særlige gnu-øjeblikke har været tydeligt, så når elever mødtes synkront og diskuterede et fagligt område eller forhandlede om konstruktionen af en digital præsentation. I et undervisningsforløb om barnet i det 20. århundrede (historie) hvor der var fokus på børns fritid, skole og arbejde op gennem århundrede i de tre lande, diskuterede tre elevgrupper forskelle og ligheder med udviklingen af skolen i de tre lande. Generelt har vi set stor motivation hos eleverne, når de mødtes synkront, on-line (og når lærere og forskere har spurgt eleverne, var de mere optaget af det synkrone møde end af asynkront arbejde der omgav de synkrone møder) var der også stor vilje til at udforske programmet muligheder der desværre var begrænsede da den platform, som har været valgt til projektet Adobe Connect ikke har kunnet give administrationsrettigheder til eleverne (eller til læreren), så de har ikke haft tilgang til alle platformens muligheder. Her er en gruppe, der har arbejdet med whiteboard funktionen, som er et

4 samskrivningsværktøj. De har samtidig med kamera og tale også benyttet chatfunktionen til at stille spørgsmål og besvare. I eksemplet her har eleverne forud skullet sætte sig ind i det respektive lands skole strukturer og fagudbud omkring Undervejs foregår arbejdet som faglige indspark til et fælles produkt om skolen i norden omkring Et snapshot af arbejdet tager sig således ud: Grænseoverskridende arbejde i historie og samfundsfag: lærerne Samfundsfag og historie er på trods af nogle (i denne sammenhæng dog mindre) forskelle landende imellem såkaldte små fag. Timetallet er ikke stort. Det har projektpraktisk betydet at det har været vanskeligt for lærerne at finde tid til at mødes for fagene fyldte procentuelt ikke meget på en uge. I kortlægningsrapporten fra 2012 pegede vi på nødvendigheden af fælles timer i en grænseoverskridende lærergruppe eksempelvis en time hver tirsdag klokken 11 hvor der kunne arbejdes med projektet, hvis det var hensigtsmæssigt. Denne anbefaling tåler en gentagelse; hvis en institution ønsker at lærere skal arbejde grænseoverskridende, er det nødvendigt at der skabes rum hertil. Lærerne fra historie og samfundsfag udviklede meget kreative kompetencer i forhold til at flytte anden undervisning, møder mv, således at der kunne skabes disse rum, men overordnet betragtet har der været brugt alt for meget tid og for mange kræfter her. Ressourcer som kunne være brugt til at mødes, planlægge og udvikle didaktik. Lærersamarbejdet på tværs af grænserne har fra et forskningsperspektiv været vældig interessant at deltage i. Der er flere perspektiver, der kan fremdrages på både et fagligt og et mere alment plan, der kan tjene til inspiration: - Grænseoverskridende didaktisk udvikling kan give et fagligt boost til de små fag i skolens fagrække (ikke kun historie og samfundsfag) idet mulighederne for at etablere et reelt fagligt miljø optimeres. Solide, faglige miljøer er en fundamental forudsætning for udviklingen af fagdidaktik og her er de

5 små fag anderledes stillet end fag med højere timetal og flere undervisere knyttet til (se Christiansen & Gynther 2011). - Lærerne har skullet se deres fag på nye måder og se det ind i en ny, fælles sammenhæng. Dette arbejde er foretaget under hensyntagen til at det faglige niveau og de enkelte landes bestemmelser er fulgt nøje. Det er en god fagdidaktisk øvelse og gør lærere skarpere på fagene bestemmelser fordi de hele tiden skal udfordres og perspektiveres i forhold til andre forståelser. - Lærerne får samtidig erfaringer med synkron, online planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb. Kompetencer de kan bruge i deres lærerliv generelt og kan inspirere kolleger med. I projektet har vi arbejdet med begrebet a gnu moment, et øjeblik hvor projektets intentioner var særligt tydeligt. Det kunne være når elever fra tre lande var ivrigt i gang med at diskutere fagligt indhold og forhandle om konstruktionen af en digital produktion, som vi så ovenfor, men i lærer/forskergruppen oplevede vi også gnu-øjeblikke i vores synkrone, online møder mellem forskere og lærere: Ovenstående eksempel viser et fællesmøde, hvor både lærere og forskere fra alle tre lande deltager sammen i planlægningen af et forløb i historie samt evalueringen af tidligere undervisning og på dette møde var også et punkt om en leverance i projektet, som skulle afklares og opgaver skulle fordeles. Vi benyttede de samme strategier for at understøtte forståelse, som eleverne gjorde; kamera for at se hinanden samt tale og skrift og chat. Efterfølgende har vi kopieret chat og tekstproduktion undervejs, som så er gemt som et referat til deltagerne (fast procedure). Enkelte møder blev også optaget, men det var primært, når nogle ikke kunne deltage. Oftest udgjorde diskussionerne og den efterfølgende tekstproduktion som vi gemte, et solidt fundament for at komme videre. Tænketeknologier i samfundsfag og historie: forskerne

6 Professionsforskerne i historie og samfundsfag har også som det fremgår af produktoversigten til sidst i denne rapport etableret et forpligtende fællesskab. Gruppen har undervejs haft en dobbelt-rolle både som fascilitatorer og sparringsgruppe samt en mere traditionel forskningsrolle (indsamling af empiri, oplæg og in process-papers på konferencer nationalt og internationalt, forskningsartikler mv.). Der er produceret en række artikler med udgangspunkt i online, synkrone undervisningsforløb fra projektet, men til denne rapport vil jeg også fremhæve et arbejde med et grænseoverskridende curriculum i samfundsfag: Den samfundsfaglige GNUbiske kube. Modellerne vi præsenterer nedenfor er et didaktisk værktøj for historie- og samfundsfagslærere. Modellen tager afsæt i en tænkning, der er formuleret hos Pareto et al. (2013) og oprindeligt udviklet også i forbindelse med GNU-projektet til faget matematik. Vi fandt imidlertid dette arbejde så interessant, at vi tog handsken op og på et online seminar arbejde med at fremstille en lignende kube for samfundsfaget. Matematikfolkene har kaldt deres kube for en analysemodel og innovationsværktøj for grænseoverskridende Nordisk undervisning og har derved også signaleret at den indeholder mere almene muligheder end de, som blot kan isoleres til matematik alene. Det er tanken at en GNUbisk kube i x-fag kan benyttes til at analyse en nordisk merværdi i et givent undervisningsforløb. Samtidig er det også en planlægningsmodel og et udviklingsværktøj til brug ved konstruktionen af faglige undervisningsforløb med nordisk merværdi. Modellen er desuden inspireret af arbejdet med tænketeknologier (Staunæs & Bjerg 2013). Tænketeknologier er værktøjer, der kan understøtte ledelser eller medarbejdere i at sætte kurs, navigere og lede på og i forandring (ibid. 2013: 4). En tænketeknologi er forskningsbaseret, men der er ikke tale om et normativt værktøj, der foreskriver hvordan praksis skal fungere. En tænketeknologi sætter forskningsbaseret retning på undervisere og lederes refleksioner over handling i foranderlige kontekster. Den svenske version har sat fokus på merværdier i grænseroverskridende arbejde i samfundsfaget samtidig med at den tager udgangspunkt i fagområderne for faget og derfra peger på en række elevkompetencer, som denne undervisnings skal pege ind i. Hensigten er lærere, når de planlægger nye undervisningsforløb, kan lægge kuben ned over forløbet og få ord på, hvilke kompetencer og merværdier de kan ramme med hvilke fagområder:

7 Den danske version har videreudviklet på tænkningen om faglige merværdier og konstrueret en version, der sætter fokus på de mere almene kompetencer, der ligger i mind-settet om 21st century skills (OECD 2011) der er formuleret i OECD-regi, men som også i udpræget grad lægger sig i forlængelse af tænkninger om undervisning (som de kalder innovativ undervisning) konstrueret ud fra et perspektiv om faglig merværdi. Ideen om innovativ undervisning skal ses i relation til den internationale bevægelse mod at udvikle nye tidssvarende mål for skolevirksomhed, som har fået betegnelsen 21st century skills (OECD 2011, ATCS 2010). Det 21. århundredes kompetencer, som er den danske oversættelse, er et forsøg på at forandre industrisamfundets skole i retning af en moderne skole, som er adækvat med det videns- og kommunikationssamfund børn i dag vokser op i og senere skal agere som voksne i, og at definere nogle overordnede mål for en sådan skole. Det 21. århundredes kompetencer inkluderer: At kunne bruge it som et læringsunderstøttende redskab Vidensopbygning (at kunne finde og tilegne sig ny viden), Samarbejde (at kunne tage ansvar for både eget og andres arbejdet i en gruppe), Selvregulering (at kunne motivere sig selv og gennemføre en opgave), Evaluering af egen læring (selvmonitorering), Kommunikativ kompetence, At kunne arbejde problemorienteret, samt Global bevidsthed Gnu-eleverne i historie og samfundsfag har arbejdet med alle disse innovative/grænseoverskridende kompetencer i de undervisningsforløb, der har været konstrueret i projektet. Den danske version af en gnubisk kube for samfundsfaget ser således ud:

8 Til venstre ses de tre fagområder i samfundsfaget og til højre de kompetencer for det 21. århundrede. De særligt faglige kompetencer hægter sig på debatten om et literacy, som jeg her vil definere som et mere fagligt dannelseselement end det mere almene, der er formuleret med det 21. århundredes kompetencer. Politisk literacy handler om at elever skal få erfaringer og oplevelser med at være politisk handlende i en politisk virkelighed. Som en del af elevers handleberedskab er den, der er bærer af et politisk literacy vidende om, hvordan samfundets institutioner fungerer og handlende og deltagende i forhold til særlige væsentlige, aktuelle samfundsforhold, lokalt, nationalt og globalt. Det er altså ideen om det politisk handlende individ i tid og rum. I fagenes fagdidaktiske afrapportering omkring en gnu-læseplan og grænseoverskridende undervisningsforløb i historie og samfundsfag, viser vi både en historie-kube og en samfundsfagskube til brug i grundskolen. Afslutning I ansøgningen til GNU-projektet i afsnittet om historie og samfundsfag skrev vi at: De faglige mål for en grænseoverskridende, nordisk undervisning i fagene historie og samfundsfag er at eleverne - bliver i stand til at reflektere over at historien er menneskeskabt og ikke tilfældig. At mennesket er historieskabt men samtidig historieskabende - udvikler (kilde)kritisk sans i arbejdet med egen og andres historie og samfund (metaperspektivering) - udvikler forståelse for at norden har et fælles udgangspunkt, en fælles historie og en række fælles fremtidige udfordringer

9 Her var fokus på elevernes forøgede læringsudbytte. Undervejs i projektet har vi lærer at deltagelse i grænseoverskridende undervisning også påvirker de deltagere i den pædagogiske virksomhed som ikke er børn. Som koordinator tog jer derfor den beslutning også at fokusere bredere og pege på hvordan det grænseoverskridende projekt GNU har udviklet lærere og professionsforskere. En udvikling som projektet har gjort muligt vil kunne fortsætte også efter GNU er overstået som projekt. Potentialet og viljen er fortsat til stede. I kortlægningsrapporten (GNU 2012) gav vi på baggrund af det første arbejde en række anbefalinger: - Det anbefales at elevgruppen inden for et fag er på samme alder. Både i forhold til det faglige niveau, men også i forhold til elevperspektivet om at være sammen med nogen som dem selv. - Der skal skabes bedre muligheder for at synkrone værktøjer kan være i spil i undervisningsforløbene: - Det er efter vores opfattelse mere i det faglige arbejde end i arbejdet med nye teknologier i skolen at det originale grænseoverskridende potentiale er placeret Argumenterne herfor er der redegjort for i kortlægningsrapporten, men anbefalingerne bør også finde vej i det afsluttende skrift for projektet, selvom det kun er som pinde. Der er stadig tale om anbefalinger, som både er specifikke og generelle dermed har de en overførselsværdi for andre i andre sammenhænge. Erfaringerne fra projektet som helhed har været at eleverne har været mere fanget ind af og motiveret overfor synkrone undervisningsforløb, hvor de kunne møde de andre, men også at teknologierne der har været i spil særligt Adobe Connect har været ustabil. Forskerne har undervejs indsamlet meget empiri, som peger i retning af, at det er ganske nødvendigt at lærere i projekter ikke stilles platforme og programmer til deres rådighed : Lærere og det gælder givetvis også for elever på både mellemtrin og udskolingsniveau skal have mulighed for at eksperimentere med platforme, som de selv har fuld ret over (det var kun forskerne, der var administratorer i Adobe Connect). Det er ikke muligt for lærere at lave en didaktisk analyse af et digitalt værktøjs potentialer, hvis de ikke selv har fuld råderet, men skal gives det af andre og i dette tilfælde af forskerne, som skulle oprette, optage osv. Udvikling af undervisning og anderledes læreprocesser og elevmøder understøttet af digitale teknologier vil have de bedste vilkår, hvis lærerne selv har ejerskab af det, de vælger at inddrage i undervisningen. Hvis de ad gentagne omgange støder på tekniske forhindringer og argumenter for lukkethed, som de ikke oplever er begrundet didaktisk, har denne udvikling trange kår. Derfor må ledelser, det kommunale niveau og andre tilknyttede funktionspersoner arbejde på at lærere kan eksperimentere didaktisk med digitale teknologier. Et niveau, som kunne tjene til inspiration kunne være dette; Det som lærere (og elever) kan gøre som privatpersoner hjemme, skal de også kunne gøre på skolen! Opnås dette vil det skabe et godt udgangspunkt for at lærere kan planlægge spændende, grænseoverskridende undervisningsforløb understøttet af digitale teknologier, hvor arbejdet, besværet, skuffelserne og sejrene drejer sig om didaktik og læring og ikke om teknik og adgang. Om et projekt som GNU kan leve videre efter sin afslutning, summer en norsk lærer op på denne måde: samarbeidet har vært kjempespennende. Vi har jo lært mye av hverandre, hatt mye kontakt, Vi har snakka sammen nesten hver eneste uke men det ville vært morsomt å holde kontakten med de og prøvd ut når vi har temaer som er ganske like, men helst ikke på Adobe Connect. Jeg skulle gjerne hatt noe annet.. Da skulle jeg gjerne ha gjort det. Men jeg kunne godt tenkt meg å hatt noe samarbeid med andre klasser fra andre land hvis vi finner et sånn plattform, et sted vi kan jobbe bra sammen, spesielt inn mot det nordiske språket. Og egentlig historie, Det er så mye likt, vi har jo så mye sammen (Norsk lærer, 2014).

10 Ressourcer ATCS Assessment and Teaching for 21st Century Skills. Christiansen, R. B. & Gynther, K Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune. Det Nationale Center for Læremidler. GNU-forskergruppen Grænseoverskridende Nordisk Undervisning (GNU): Barriere og potentialer for grænseoverskridende nordisk undervisning. Kortlægningsrapport. OECD st Century Skills. Pareto, L., Lindhardt, B., Vejbaek, L., Wølner, T. A. & Gynther, K A Model for Instructional Design in Virtual Nordic Classrooms. In: The Inaugural European Conference on Technology in the Classroom 2013: The Impact of Innovation: Technology and You. In proceedings of The Inaugural European Conference on Technology in the Classroom 2013 (pp ). Naka Ward, Nagoya, Aichi, Japan: The International Academic Forum Rasmussen, Jens Om at læse læseplaner. In: Rasmussen, Jens. Konstruktivistiske bidrag. Unge Pædagoger. Staunæs, D. & Bjerg, H. (2013). Tænketeknologier. Når forandringer består projekter forgår. Skolen i Morgen, No. 8, pp 4-6. Skriftlige arbejder fra forskergruppen i historie og samfundsfag i relation til GNU-projektet: Borges, N.E Et nyt tværnationalt historisk produktionssted: Historiebevidsthed udvikles i en synkron online undervisning i de 3 nordiske lande Sverige, Norge og Danmark. Falihos, nummer 4. Christiansen, R. B Designing Learning Resources in Synchronous Learning Environments: Some considerations and Examples. International Association for Research on Textbooks and Educational Media. 12 th IARTEM Conference Volume. In press Nortvig, A-M., Christiansen, R. B., Karlsen, A. V., Spante, M Grænser, Barrierer og Broer Computermedieret kommunikaiton og kulturmøde i synkrone, online arbejdsfællesskaber. In: Engebrets, M. (red). Multikulturalitet og kulturmøter. In press. Nortvig, A-M., Christiansen R. B Grænseoverskridende nordisk undervisning. In: Meyer, S. & Ruben, J. & Arnfred, J.H. (red). Europæiske Scenarier: Skandinaviske Perspektiver. Alkvantor, s Spante, M., Karlsen, A.V., Nortvig A-M, Christiansen, R.B Cross-border collaboration in history among Nordic students: a case study about creating innovative ICT-didactic models. In: proceeding of ECTC 2013, Brighton, July 11-14, 2013, Spante, M., Karlsen, A.V., Nortvig A-M, Christiansen, R.B Cross-border collaboration in history among Nordic students: a case study about creating innovative ICT-didactic models. In: Montesori, B (red). IAFOR Journal of Education, Vol. 2, Issue 2.

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Rasmus Fink Lorentzen, Videnmedarbejder i 4:10, VIA University College, 4. Marts 2014 Udviklingsprojektet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Første workshop for lokale impact coaches afholdt

Første workshop for lokale impact coaches afholdt Første workshop for lokale impact coaches afholdt Den 18.-21. maj afholdtes de første workshops for de nye lokale impact coaches. På disse undervisningsdage blev deltagerne introduceret til deres nye rolle

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

GUNS - Grænseoverskridende undervisning i nordiske skoler

GUNS - Grænseoverskridende undervisning i nordiske skoler Interreg projekt idebeskrivelse Kære Petter Hartman Magnusson Hermed fremsendes som aftalt en idebeskrivelse til et ÖKS-projekt. Idebeskrivelsen er udarbejdet af Roskilde Kommune og University College

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Hvorfor læring? Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Vanskeligheder ved at forandre uddannelse inviterer til et nyt fokus på det at lære Hvorfor innovation? Omverdenen

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere