PUB TYPE LANGUAGE DOCUMENT RESUME ED FL AUTHOR TITLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PUB TYPE LANGUAGE DOCUMENT RESUME ED 357 604 FL 021 018 AUTHOR TITLE"

Transkript

1 DOCUMENT RESUME ED AUTHOR TITLE INSTITUTION REPORT NO PUB DATE NOTE AVAILABLE FROM PUB TYPE LANGUAGE EDRS PRICE DESCRIPTORS IDENTIFIERS FL Jaiobsen, Karen Sonne Gruppeorganiseret og selvstyret fre7medsprogstilegnelse. Et undervisningseksperiment pa RUC [and] Skolesprogene. Om fremmedsprogenes status og funktion i gymnasiet. ROLIG Papir 22 (Group Organized and Self Managed Foreign Language Acquisition. A Resea-ch Project at RUC [and] School Languages. On Status and Function of Foreign Languages in Secondary Schools. ROLIG Paper 22). Roskilde Univ. Center (Denmark). ISSN p. ROLIG, Roskilde Universitetscenter, hus 21.2, Postbox 260, DK-4000, Roskilde, Denmark. Reports Research/Technical (143) Danish MF01/PC05 Plus Postage. *Educational Planning; Financial Support; Foreign Countries; Higher Education; Program Descriptions; Secondary Education; *Second Language Instruction; *Second Language Learning; Student Motivation; Teacher Role; *Teaching Methods *Denmark ABSTRACT Two articles highlight different issues on foreign language learning and instruction in Denmark. The first article describes a research project at Roskilde University Center that focuses on group organized and self managed foreign language acquisition. The idea for the project came about as a result of concern over problems related to foreign language instruction, such as student motivation, cuts in funding, and especially the idea that foreign language instruction is too "teacher directed." Five students, between ages 20 and 40 and of various backgrounds, participated in the project. Emphasis was on student management of language learning (e.g., students led classroom discussion while teacher acted as participant). Students read certain materials, recorded their discussion of the materials, and analyzed the recorded discussion for "correctness." Research notes and the texts used for discussion are appended. The second article looks at the status and function of foreign languages in secondary schools. The thesis for the article is the "foreign language crisis," which refers to issues such as a reduction in funding for foreign language education, and the technical and pedagogic difficulties faced by foreign languages in secondary schools. The article discusses where language instruction fits into educational planning, what the central problems are with foreign language instruction, and what resolutions there are to the foreign language crisis in secondary.schools. (VWL)

2 ROLIG papir "PERMISSION TO REPRODUCE THIS MATERIAL HAS BEEN GRANTED BY \\ \0.\-N\ TO THE EDUCATIONAL RESOURCES INFORMATION CENTER (ERIC)." Karen Sonne Jakobsen Gruppeorganiseret og selvstyret f remmedsprogstilegnelse. Et undervisningseksperiment pa RUC Skolesprogene. Om fremmedsprogenes status og funktion i gymnasiet U.S. DEPARTMENT Of EDUCATION and improvement Office of Educational Research EDUCATIONAL RESOURCES INFORMATION CENTER ( ERIC) talus document has been repuced tias received from the person or org rod anizaon originating been made to improve 0 Minor changes have reproduction quality stated m this document do not necessarily Points of view or opinions represent official OERI position or policy Roskilde UniversitetsCenter Li ngvistgruppen

3 ROLIG-papir 22 Roskilde Universitetscenter Lingvistgruppen ISSN Karen Sonne Jakobsen Gruppeorganiseret og selvstyret fremmedsprogstilegnelse. Et undervisningseksperiment 0 RUC. Skolesprogene. Om fremmedsprogenes status og funktion i gymnasiet. ROLIG-papir is a series of working papers written by members of ROLIG, the linguistic circle of Roskilde University Center, and others. Readers are invited to comment on or criticize the papers. The papers are available from ROLIG, Roskilde Universitetscenter, hus 21.2, Postbox 260, DK-4000 Roskilde, Denmark. Roskilde Universitetscenter Januar 1981, 2. oplag november

4 GRUPPEORGANISERET OG SELVSTYRET FREMMEDSPROGSTILEGNELSE et undervisningseksperiment pa RUC of Karen Sonne Jakobsen i samarbejde med deltagerne april 1980

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Faglig tradition og praksis i fremmedsprogsundervisningen. Side 1 2. Motivationens rolle og karakter i tilegnelse af fremmedsprog dre 5 3. Gruppeorganiseret og selvstyret sprogtilegnelse p5 RUC De studerendes forudsmtninger og motivation Undervisningens indhold og form Under "isningens og den enkelte lektions forlob Evalueringen Samtaleanalyse Korrekthed 3.5. Informations"spil" rejsen til Bremen 3.6. Status, problemer og perspektiver Undervisningsspillene Spillenes indhold (materialer) Sproglig selvindsigt og udvikling Lmrerarbejdet Motivation: faglig, erhvervsorienteret eller politisk? 33 Noter Litteratur BILAG I Udskrifter af undervisningsspillene side 1 til side BILAG II "Sprachliche Profile" side 1 til side BILAG III Diskussion af "Sprachliche Profile" side 1 til side 3. 65

6 1. Faglig tradition og praksis i fremmedsprogsundervisningen Det meste af den litteratur der er udkommet om fremmedsprogsundervisning er skrevet ud fra katederets synspunkt. Standardvmrket er bygget op saledes: Sprogteorier, indlmringsteorier, metoder, undervisningsteknik (sml. f.eks. Corder, 1973). Elevernes forudsmtninger og interesser inddrages blot som en af de mange elementer lmreren m5 "tage hojde" for (1). Ingrid Dietrich (Dietrich 1979) gor opmmrksom pa et smrligt trmk ved den fagdidaktiske litteratur:... diskussionen indenfor fremmedsprogsundervisningen forbliver bortset fra lejlighedsvise 5bninger mod nabovidenskaberne indenfor fagdidaktikkens og -metodikkens snmvre grmnser, hvor detailproblemer opdyrkes til et hejt specialiseringsniveau, medens almentdidaktiske, pmdagogiske eller sociologiske problemer kun berores tovende" (s. 155). Overfor alment-pmdagogiske krav om "emancipation, kommunikation og medbestemmelse" har den fremmedsproglige fagdidaktik afgrmnset sig under p5ber5belse af sine specielle faglige lovmmssigheder (jvf. sammesteds s. 154). Den faglige praksis, den faglige selvforstaelse lmreren erhverver i sin uddannelse og den videnskabelige litteratur trmkker i samme retning. Det opgor med de faglige traditioner, som kom i kolvandet pa studenterbevmgelsen, har ikke haft den gennemslagskraft indenfor fremmedsprogene som f.eks. indenfor modersmalsstudierne og psykologi. (2) Det er ikke tilfmldigt at det forholder sig saledes. Nyere "klasserumsforskning" har vist, at netop timerne i fremmedsprog er meget larerstyrede (jvf. Baunbek m.fl og A.M. Petersen m.fl., 1975). Laust Riemann har offentliggjort en undersogelse (Riemann, 1980) over elevernes vurdering af deres medbestemmelse i forskellige fag pa Herlev Statsskole. Her ligger engelsk, tysk og fransk og russisk lavt, i nmvnte rmkkefolge (helt i bunden ligger nogle naturvidenskabelige fag) - i toppen ligger f. eks. dansk og nistorie.

7 2 Stillet overfor disse kendsgerninger ma man sperge: er det riytigt at fremmedsprogene i modscetning til andre humanistiske fag har en sadan karakter, at de ligefrem krmver, eller i det mindste opfordrer til mere autoritare undervisningsformer? Det der adskiller disse fag fra andre er deres frdighedsmssige aspekter, sprogindlringen. Og klasserumsanalyserne viser da osse, at det er dette aspekt der barer hovedansvaret for undervisningens autoritre form. Typisk foregar det pa den made, at 1reren stiller et sporgsm51 til teksten, eleven svarer indholdsmwssig rimeligt men sprogligt ukorrekt, lwreren korrigerer fejlen. Den sproglige korrektur dominerer over indholdet i undervisningen, som reduceres til blot og bar anledning til sproglige kommentarer. Hermed g5r sammenh.tng og argumentation tabt for eleven: det han/hun siger har ingen gyldighed i sig selv. Elevens rolle bliver den "ufuldkomne talers", som korrigeres of den "fuldkomne taler", leareren. I alle andre situationer end netop skolesituationen ville mennesker ved deres at kommunikere p5 sadanne betingelser. Denne kommunikationstype har mast lighed med_sknderier, hvor parterre desavouerer hinanden med usaglige bem.trkninger blot med den forskel at det her er forbeholdt den ene part at "skeandes". (Jvf. Harms Larsen, 1977). Men hermed adskiller fremmedsprogsundervisningen sig ikke afgorende fra situationen i andre fag. Ogs5 inden for faget dansk findes denne type klasserumsinteraktion. Kommunikationen er ogs5 her "u.tgte" i den forstand, at l_reren ikke sporger fordi hun/ han er interesseret i at c..5 information fra eleven, men i at f5 et "evalueringsgrundlag". (Jvf. Heltoft/Paaby, 1978). Der er grund til at antage, at denne searlige kommunikation er hundet til skole- og klasseveerelsessituationen, og ikke til bestemte fag og deres indhold. Det der adskiller fremmedsprogene fra f.eks. dansk og historie er, at evalueringen retter sig mod elevytringernes form mere end deres indhold (omend man nok skal were forsigtig med en skarp skelnen her), og at kriterierne oftest fremtrder som indiskutable ("der kan ikke vtre to meninger om et ords icon"). 1,*

8 3 Pa denne baggrund er det meget tmnkeligt, at den typiske klasserumsinteraktion opleves mindre belastende i fremmedsprogene (muligvis ogsa i andre "eksakte" fag som f.eks. matematik), end de "hermeneutiske" fag, hvor fortolkning og forklaring og dermed i en vis forstand elevens "hele personlighed" er i spil. I rapporten "Sproglig interaktion i klassevaerelset"(a.m.petersen m.fl. 4975) berettes der saledes om en mere bred og livlig, omend stmrkt lmrerstyret, kommunikation i engelsk sammenlignet med dansk. i Men fremmedsprogene er jo langtfra udelukkende "fmrdighedsfag", indholdsmmssigt har de meget tilfmlles med de andre humanistiske skolefag. Denne karakteristiske dobbelthed peger atter tilbage pa de faglige traditioner: Pa den ene side en tradition som gymnasialt "dannelsesfag", pa den anden side en praktisk-teknisk tradition som "realfag". De moderne fremmedsprog har rodder det 19. arhundredes borgerskoler (forloberne for realskolerne), og blev forst for alvor sammen med naturfagene integrerec i gymnasiet med reformen of (Jvf. Bregengard m.fl. 1975, s. 253 ff). i Denne dobelthed prmger-ogsa fagenes nyere udviklingstendenser og selvforstaelse. Efter de nyeste bekendtgorelsesreformer kan man dog se en tendens til, at modsmtningen til de "gamle dannelsesfag" er blevet skmrpet. Mens det her er mere og mere udbredt at se disse fag sammen med samfundsfag som et bidrag til dievernes selv- og omverdensforstaelse, er vmgten i fremmedsprogene forskudt fra dannelsesindholdet til praktisk-kommunikative fmrdigheder (Jvf. Humaniora-krise og kritik, 1975, s. 51 ff). I den aktuelle debat er det de fmrreste der som Uwe Geist (Geist, 1979) forsoger at fastholde fmllesskabet mellem f.eks. modersmalsundervisningens og fremmedsprogsundervisningens pmdagogiske opgaver, som et bidrag til elevernes erkendelsesmmssige og sociale udvikling. I den allerseneste debat om fremmedsprogenes status i skolen (Jvf. debatbogen "Ud med sproget" fra sproglmrerforeningerne) viser det sig at disse modsmtninger er blevet meget kritiske. Li

9 4 Fremmedsprogene feller sig truet bade fra hojre og venstre: Med nedskmringer fra den centrale uddannelsesplanlmgning og med reduktion til "redskabskurser" for de "samfundsorienterende fag". Et af de mange problemer e netop, hvorvidt de smrlige krav til fmrdighederne i disse fac blokerer for en udvikling af deltagerstyrede, fagintegrerede undervisningsformer. "Vi konfronteres daglig med spmndende, tvmrfaglige projekter der ivmrksmttes af yore kolleger i samfundsfag, historie, geografi, dansk etc. og hvor det kan vmre svmrt som sproglmrer at Linde en rimelig plads. Vi stilles overfor tanker om at sprogfagene hurde reduceres bade i antal og omfang, og den slags argumenter far vmgt, nar vi samtidig kan beskyldes for at drive en "gammeldags" pmdagogik med et prastationskrav, der skaber sociale tabere." (Bennedsen og Heyrup, 1979). I denne situation mener jeg at det er i hoj grad nodvendigt at tage sprogfagenes fmrdighedsside op under synsvinklen: Er det muligt at organisere en selvstyret sprogindlmring, og hvorden kan det lade sig gore? En sadan bearbejdelse af fmrdighedssiden burde vmre en del af gymnasielmreruddannelsen ikke som en genstand for abstrakte pmdagogiske overvejelser, men som en del af de studerendes egen praksis i forbindelse med en bevidst tilegnelse af sprogfmrdighed. Dette er sa meget desto mere pakrmvet eftersom de efter endt uddannelse er henvist til pa egen hand at videreudvikle deres sprogfmrdighed. Denne artikel er en beskrivelse af et sadant forsog.

10 5 2. Motivationons voile oq karakter i tilegnelsen af fremmeda)fog Udgangspunktot for deltagerstyrede lmreprocesser er de deltagendes motivation. Indenfor den almindelige pmdagogiske forskning og ogsa inden for nogle fagomrader er der fremkommet udforlige beskrivelser af sammenhmngen mellem motivation, lmreprocess og dennes karakter (Jvf. f.eks. Illeris, 1974). Den fremmedsprogspmdagogiske forskning om motivationens rolle er imidlertid ikke smrlig omfattende, og sterstedelen af den er udfort i sammenhmnge (ismr i USA) der ikke uden videre er sammenlignelige med danske. (Et godt overblik giver Solmecke, 1976). Den erfaringspmdagogiske tradition, som med udgangspunkt i Oskar Negts arbejder (Negt, 1969) efterhanden spiller en ganske betydelig rolle for dansk pmdagogisk tmnkning og praksis er sa godt som ikke reprmsenteret i den fremmedsprogspmdagogiske forskning. Det folgende er derfor et ganske forelmbigt forsog pa at ridse nogle sammenhmnge op mellem motivation, holdning og tilegnelse af fremmedsprog, med smrligt henblik p5 denne artikels problemstilling: lmrerstuderendes tilegnelse af fremmedsprog, med udgangspunkt i deres motivation og styret af dem selv. I deres studie "Attitudes and Motivation in Second-Language Learning" (3) har Gardner og Lambert (1972) undersogt motivationens rolle ph et omfattende empirisk grundlag. De gar her ud fra to motivations-begreber: en instrumentel og en integrativ. Den instrumentelle er: Interessen i at here et sprog fordi man har brug for det til et bestemt formal. Den integrative motivation er kendetegnet ved et onske om at identificere sig med den gruppe, hvis sprog man lmrer, p5 den ene eller anden made it "blive optaget" i sprogsamfundet. De nmvner et ekstremt el 3empel p5 en amerikansk franskstuderende der var meget kritisk overfor det amerikanske samfund og som orienterede sig stmrkt mod Frankrig og pa lmngere sigt onskede at bosmtte sig der. Gardner og Lambert kommer til det resultat at begge typer af motivation spiller en vmsentlig selvstmndig rolle for sprogtilegnelsen, altsa uafhmngigt af andre faktorer som f.eks. intelligens, eller sproglige forudsmtninger som f.eks. auditiv skelneevne.

11 I 6 Motivationen er ikke nogen fast og upavirkelig storrelse. Slet ikke for helt unge mennesker som gymnasieelever, som forst er ved at erhverve sig orienteringer og holdninger i forhold til sig selv, omverdenen og deres livsperspektiv. For voksne mennesker er den mere stabil (jvf. Forster, 1975) men kan stadig udvikles, forandres eller blokeres. Her spiller undervisningens indhold og form en vigtig rolle. En del studieskift, frafald, eller blot passivisering i undervisningen hanger uden tvivl sammen med, at de interesser og forventninger som de studerende kom med ikke er blevet indlost i undervisningssituationen. Det er kun sarligt aktive og bevidste studerende der formar at fastholde deres motivation og kritisere undervisningen udfra den, henholdsvis opsoger en anden hvis de har mulighed for det. I perioder med stor bevagelse, som f.eks. i 68-69, kunne man se kollektive kritikker og udvandringer og etablering af alternativ undervisning, ofte med det formal at opdyrke sider af faget som de studerende kunne identificere sig med socialt og politisk. Der er nappe tivl om, at disse studerende har varet gennem intensive lareprocesser som har styrket deres forhold til faget som sadan. Men forsavidt fremmedsprogene har varet aktive i denne bevagelse, (jvf. note 2), er det primart kultur- og samfundsforholdsstoffet der er blevet bearbejdet. Denne prioritering afspejler nogle dybtgaende problemer med fagenes sproglige sider. Her er vi atter tilbage ved larerrollen, billedet af tysklareren, hvor netop tysk sprog spiller en sarlig rolle. Hvad de moderne klasserumsforskere har fundet ud af, er gammel viden i den folkelige bevidsthed: begrebet "tysk" og "tysklmrer" er ofte associeret med meningslos gloseoverhoring og grammatikterperi. Denne erfaring, hvadenten den er personlig eller blot en "topos" i de studerendes bevidsthed, spiller utvivlsomt en stor rolle for "beroringsangsten" i forhold til de sproglige dele af faget, mens litteratur- og kulturstoffet, evt. historie og samfundsforhold, kan regne med en mere positiv vurdering. F.eks. skrives der langt flere littermre specialer end sproglige, selv am der ofto er et betydeligt misfo-hold mellem den kvalificering det littermre speciale giver, og den undervisningspraksis kandidaten har at se hen til, hvor de sproglige problemer fylder mindst lige sa meget som fortolkni-c4sproblemer.

12 7 Denne tendens hanger sammen med, at det er gennem beskaftigelsen med litteraturen og kulturen den integrative motivation kommer starkest til udfoldelse, undertiden i form af en stark identification med bestemte perioder, stremninger eller "yndlinysforfattere". Traditionelt er det denne motivation der har domineret i valg af fag, undertiden oven i kebet i modsmtning til erhversperspektivet som gymnasielmrer. Denne tradition kan ikke opretholdes med udviklingen af universitetet til et masseuddannelsessted for gymnasie/hf-lmrere. Og omvendt har mange studerendes motivationsbasis mndret sig: De identificerer sig ikke blot med deres "fag" men i hej grad ogsa med deres kommende lmrerrolle. For denne gruppe studerende er det ikke rimeligt at opretholde Lambert og Gardners motsmtning mellem integrativ og instzumentel motivation i umiddelbar forstand. Snarere ma man tale om en "dobbelt" integrativ motivation bade i forhold til faget og den kultur det er en del af, og i forhold til erhversperspektivet. Men med denne mere omfattende motivationsbais opstar der nye problemer: Mens den fagorienterede studerende i hvert fald indtil videre har mulighed for at skyde dele af faget fra sig (og dermed have et blot instrumentelt forhold til dem), har den dobbeltmotiverede studerende ikke denne enkle udvej, slet ikke i forhold til fagets sproglige sider. I denne situation ma man regne med at der opstar en betydelig ambivalens: Pa den ene side en identifikation med lmrerrollen, som pa den anden side nu som for er belastet, ismr billedet af lmreren som "sprog" lmrer. Samtidig er betingels( -ne for at andre det forringet: de tillob der var til en positiv og offensiv forandring i slutningen af 60'erne, risikerer at blive kvalt i en blot og bar eksistenskamp, hvor lmrere og studerende trmkker sig tilbage til "velerhvervede" faglige positioner. (J,f. debatten om Herlev-forsogene i Gymnasieskolen 5, 1980). I det folgende vil jeg med udgangspunkt i nogle konkrete erfaringer pa RUC beskrive denne ambivalens' udtryk i de studerendes

13 8 forhold til sprogfmrdighed og korrekthedskrav, og de forseg vi har gjort p5 at tage den op. Da problemerne udspringer af problemer med opfattels- af lmrerrollen som ssdan, spiller overvejelser over og eksperimenter med lmrer- og elevroller en vigtig rolle.

14 9 3. Gruppeorganiseret og selvstyret sprogtilegnelse pa RUC I efterbret 79 foraret 80 forsogte jeg og en gruppe studerende pa RUC at lave en sprogfmrdighedsundervisning der tog udgangspunkt i nogen af de problemer, jeg har skitseret ovenfor. Situationen var meget fordelagtig. Dels er der meget fa studerende pa RUC, dels var det p.g.a. en heldig lmrerallokering muligt at afsmtte forholdsvis mange krmfter til denne undervisning sammenlignet med "normal"-situationen De studerendes forudsmtninger og motivation Gruppen bestod af 5 studerende med temmelig forskellige forudsmtninger og derved afveg de ikke fra de studerende iovrigt. Begge Icon var reprmsenteret, nogen havde studentereksamen, andre ikke. Aldersspredningen var fra begyndelsen af 20'erne til midt i 40'errie. Her er der nok en karakteristisk forskel sammenlignet med andre universiteter. Forholdsvis mange RJC-studerende kommer ikke direkte fra et gymnasium, men har flere ars erhvervserfaring, evt. overhovedet ikke nogen adgangsgivende eksamen, eller ogs5 har de erhvervet den via HF-kurser. Det vil sige at de ikke har vmret gennem nogen stabil socialisering til akademisk-videnskabelige normer, og heller ikke til den tilsvarende standard for sprogbrug, hverken indenfor deres modersmal eller fremmedsprog. Deres holdning til institutionens normer kan vmre meget b]andet: "fremmedheden" kan give sig udtryk i bade en defensiv og angstprmget underordning under nogle normer, som er opfattet urealistisk i forhold til de virkelige normer eller ogs5 kan den komme til udtryk som en offensiv kritik af de herskende normer og instituering af andre. Men hermed adskiller de sakaldte "dispensater" sig ikke vmsentligt fra de andre studerende. I mildere form findes den ogsb her, sandsynligvis fordi den akademiske socialisering.i gymnasiet i dag er langt mere brudt og konfliktfyldt end tidligere, og fordi vi pa RUC nok modtager forholdsvis mange "utilpasse" gymnasiaster.

15 10 Disse modsmtninger kommer ogsg til udtryk i holdningerne til head det vil sige at tilegne sig et fremmedsprog og at "tale rigtigt tysk". Pa den ene side finder man en overdreven og rigid opfattelse af korrekthed. Nar man som lmrer ikke kan afgore om f.eks. et oversattelsesforslag er "rigtigt" eller " forkert" vil det ofte blive oplevet som utilfredsstillende. Eller en studerende kan finde pa at rette "tegnfejl" og "retskrivningsfejl" i en bandudskrift. En "moderne" liberal-akademisk holdning til sproget virker i forste omgang uforstaelig og forvirrende. Men her ligger der ogsa en afgorende tvetydighed i universitetet. Med den ene hand tilbyder man relativerende opfattelser af korrektheds- og normbegrebet, mens man med den anden straffer dem, der ikke inden deres eksamen larer at tale nogenlunde "korrekt tysk". Hvad dette krav egentlig indebarer er ikke nmrmere defineret, men fastlagt gennem tradition, og det optrader som en pa en gang uhandgribelig og uomgangelig fordring: " Hertil kraves evne til skriftligt og mundtligt at udtrykke sig flydende og nuanceret pa tysk uden navnevmrdige afvigelser fra tysk normalsprog" (Fra bekendtgorelsen for tysk pa RUC). For dem der ikke er fortrolig med denne tradition og som ikke er vannet f-il at forholde sig analytisk til sprog og sprogbrug, er det meget vanskeligt at tanke i andre baner end rigtigt/ forkert. En teoretisk-analytisk skoling kan lange blive en tynd fernis, som ikke og jo langt hen ad vejen med rette anfagter den grundla-ggende holdning. (4) Pa den anden side foler de studerende, at skolens korrekthedskrav, bade til eleverne og til dem selv som vordende lmrere, ofte er overdrevne, urealistiske og virker urimeligt blokerende for en socialt og indholdsmassigt orienteret sproglig praksis. (Jvf. deres egen analyse af klasserumsinteraktionen i Baunbek m.fl., 1978). Det hanger sammen med at de ogsa har en stark, bevidst og velbegrundet modstand mod autoritmre "skolepragede" undervisningsfor-

16 11 mer. Den er nok mere udprmget blandt RUC-studerende end andre, idet projektarbejdsformen ofte er stmrkt motiv til at vmlge at lmse ved RUC. NAr de studerende i deres fagstudier konfronteres med disciplinorienteret kursusundervisning som de skal deltage i ved siden af deres projektarbejde, er der lagt op til undertiden ret voldsomme konflikter. Kursusundervisningen, heriblandt sprogfmrdigheder, opfattes atter jmvnthen med rette som den traditionelle autoritmrt formidlede faglighed, i modsmtning til et ofte nyskabende og selvbestemt projektarbejde. Men som nmvnt forholder de sig ikke blot afvisende til disse kursers indhold; det er klart at det har en "brugsvmrdi", omendt opfattelsen af den kan vmre meget ambivalent, men som overordnet stammer fra de studerendes interesse i at kvalificere sig til gode lmrere, indenfor alle fagets aspekter Undervisningens indhold og form PA baggrund af disse overvejelser matte der stilles folgende krav til undervisningen i mundtlig sprogfmrdighed: den skulle knytte an til de studerendes motivation, i forste omgang formuleret som deres erhvervsinteresse den skulle vmre selvstyret den skulle bearbejde korrekthedsproblemerne den skulle formidle bevidsthed om den egen sprogbrug den skulle formidle strategier som de studerende kunne bruge i en selvstmndig videreudvikling af deres sprogfmrdighed I omsmtningen af disse ambitioner i praksis blev jeg inspireret af Johs. Wagners "Spieltibungen and Ubungsspiele im Fremdspracheunterricht" (Wagner, 1979) forst og fremmest hvad selve den metodiske tilrettelmggelse anghr. Elementerne i et "spil" er folyende: Et spil er at forsta som en sproglig interaktion i en mindre gruppe. Den indledes med en sproglig, evt. indholdsmmssig forberedelsesfase, dernmst gennemfores spillet som kan optages pa band, og endelig evalueres spilletafdeltagerne, evt. p.5 baggrund af bandudskrifter. Denne metodik har flere fordele. Forst og fremmest er lmrerens rolle stmrkt defineret: Hun tilrettelmgger og bidrager til forfig

17 12 beredelsen og til evalueringen. Under selve spillet er hun "observator". Dvs. at der p5 forhand er en vis definitionsmmssig garanti for, at det faktisk er de studerende der taler, ikke lmreren. Endvidere medforer denne tilrettelmggelse en mindre stereotyp fordeling af typer af sproghandlinger; i en "klassesamtale om en tekst" er der en tendens til at lmreren sporger, eleven svarer (kortfattet), lmreren kollmenterer etc. Den skulle indebmre, at det bliver de studerendes opgave at tage initiativ til samtalesituationer, styre dem, gribe ind og korrigere forlobet etc., det vil p5 et sprogligt plan sige at producere de "metaytringer" som i klassesamtalen normalt er forbeholdt lmreren. Forberedelses- og eval.jeringsfasen indebmrer flere fordele. en tekstcentreret og lmrerstyret sprogfmrdighedsundervisning er der adskillige problemer, ikke mindst nar det gmlder undervisning af viderekomne. Der er her en tendens til, at de studerende enten holder sig til et meget tekstnmrt referat, dvs. at de ikke nar til frit at bruge de nye ord og begreber, vendinger og syntaktiske strukturer. Eller ogsa kastes de uforberedt ud i en "fri samtale" pa baggrund af teksten, som de ikke magter, og hvor lmrerprocessens vmrdi saledes ogsa er meget begrmnset. (Jvf. Forster, 1975). I en forberedelsesfase er det opgaven at introducere det ny sproglige materiale, som de studerende kon stotte siq til i selve spillet. Det er ogsa et problem at det kan vmre meget vanskeligt at fastholde de sproglige problemer der er opstaet og de losninger de studerende er naet frem til. Derfor gjorde vi det til en fast regel, at alle situationer blev indspillet p5 band, og blev helt eller delvis udskrevet, og pa baggrund af band og udskrift blev samtalesituationen som helhed og stu- den enkelte studerendes sproglige produktion evalueret af derende og lmrer i fmllesskab. I Med denne metode habede jeg at indlose i hvert fald nogle af de krav vi stille til undervisningen: 1. Selvstyring: de studerende skulle helt styre selve samtalesituationen, idet jeg dog gik ud fra, at efterhanden som det blev til en "selvfolge", sa kunne jeg vmre mod som del-

18 13 taper. Gennem forberedelseslasen skulle de stude:-ende erfaring med selv at tilrettelmgge og styre undervisninqen som helhed, ligesom de selv efterhanden skulle beslutte hvilke typer af situationer de onskede at "spille". Endelig skulle de gennem den udforlige dokumentation af deres sproglige produktion og gennem evalueringsfasen fa erfaring med selvstmndig vurdering og kritik af deres egen sprogbrug, og vurdering af, hvilke sproglige indlmringsbehov de havde. 2. Korrekthedsproblemer: den omfattende dokumentation af talt "elev"-sprog skulle give gode muligheder for en diskussion af korrekthedsproblemer: hvilke fejl er meningsforstyrrende/hvilke ikke, henholdsvis tolereres af forskellige grunde (f.eks. talesprogssituationen) hvilke fejl stammer fra performansproblemer (hvor den studerende "godt ved hvad det skulle have heddet") og hvilke fra kompetanceproblemer hvad mener vi nar vi bruger ordene "fejl "/ "ukorrekt" (normproblematikken) hvilke aspekter af kommunikationen dmkker de over/hvilke ikke (syntaks, semantik, pragmatik, averbal kommunikation)- og endelig: hvilke strategier kan vi bruge for at opna en he:dere grad af korrekthed/acceptabilitet? Endvidere skulle bandoptagelsen give gode muligheder for ogs5 at arbejde med Jenne problemstilling i forbindelse med udtale og intonation. 3. Bevidsthed om egen sprogbrug: Gennem dokumentationen og evalueringen skulle den enkelte studerende efterhanden danne sig et hillede af sin egen sprogbrug, dens styrker og svagheder, og vmnnes til at reflektere over den. 4. Strategier til selvstmndig videreudvikling af de studerendes sprogbrug skulle opnas gennem analysen af fejltyper og diskussionen af den enkelte studerendes sproglige udvikling/ evt. manglende udvikling eller regrediering, og gennem diskussionen af hvordan en videre udvikling kan befordres (se ogs6 de foregaende punkter). 5. Motivation og erhversinteresse. log med at de studerendes sproglige kompetance og korrekthedsproblemer er sat i centrum, gik jeg ud fra at vi tog fat om et "omt punkt" i forhold til deres kvalificeringsinteresse (jvf. ovenfor um deres ambivalente holdning til korrekthed), og at undervisningen hermed ville imodekomme et latent behov for at fa disse, tildels ubevidste, konflikter frem i dagens lys og behandlet. Endvidere giver metoden god mulighed for 1Ddagogisk-didaktiske diskussioner om tilegnelse af sprogfmrdighed, hvad de studerende har en klart formuleret interesse i. PA endnu et punkt har Wagners bog vmrethjmlp. Han gor omhyggeligt opmmrksom p5 at det "fri rollespil" rummer en rmkke problemer i forhold til eleverne; det er langt fra alle elever der har socialpsykologiske forudsmtninger for at "te sig" i form af

19 14 noget der minder om "teater", men vel at marke uden rollehafte at holde sig fast i. Hans spil er defineret ved et regelsat, og minder p5 sin vis mere om ludo eller bridge, dvs. der kan vare farre eller flere "strategiske" variationsmuligheder. Pointen er, at spillets krakter og den enkeltes opgave ("rolle") skal vare klart defineret pa forhand, for ikke at kaste de deltagende ud i uoverskuelige situationer. Dette problem viste sig nu at vare begranset for vores vedkommende. Meget hurtigt vannede de studerende sig til spille-situationen og onskede selv, efter de forste mere "rigide" situationer, at fa mere lejlighed til at udfolde deres sociale og sproglige fantasi. Der er her selvfolgelig nogle forskelle blandt de enkelte studerende, men ikke sa store, at de grundlmggende har anfagtet metodens holdbarhed. Indholdsmassigt har jeg derimod ikke stottet mig til Wagner. Indholdet i hans spil er formentlig inspireret af den gruppedymaniske tradition- narmest " tilfaldigt". F.eks. foreslar han en "Hasa -spil" hvor de deltagende skal finde ud af, hvilke. rekvisitter de har brug for pa en mane-ekspedition. (Eksempel pa en "diskussionsspil"). Men der er ogsa eksempler med mere gehalt i, f.eks. et "konsrollespil". Men under alle omstandigheder forudsatter denne metode, at de deltagende selv indenfor fastere eller losere rammer praciserer det narmere indhold. I vores sammenhang var det narliggende at ga ud fra situationsdefinitioner der er vasentlige for vordende tysklarere. Det bleu til folgende tre: fordelte larer- og elev- Undervisningsspil, dvs. spil med roller - to typer informationsspil: spurge om tyske forhold fortalle om danske forhold - diskussionsspil (i tilknytning til de to forste, herunder: diskussion af de deltagendes indbyrdes ageren) Med denne indholdsmassige fastlaggelse skulle der vare taget stmrkt hensyn til de studerendes motivation og erhvervsinteresse.

20 15 Hos Wagner er der endvidere en hvis tilrettelmggelse med hensyn til progression, bade hvad angar spill3nes kompleksitet og krav til fri ageren for de deltagende, og hvad angar de sproglige krav der stilles. Der er imidlertid tale om en ret grov tilrettelmggelse, f.eks. udfra begreber som "Freies, nicht-dialogisches Sprechen", "Beschreibung", "Freies dialogisches Sprechen", "Frage-Antwort-Sequenzen" etc., hvis mere konkrete sproglige manifestation kun groft antydes. Det er en naturlig konsekvens af en undervisning, der ikke tager udgangspunkt i en grammatisk defineret progression, men i en situationsdefineret. For vores vedkommende har vi helt givet afkald pa pa forhand at fastlmgge nogen sproglig progression. Dette ville nar det drejer sig om viderekomne under alle omstmndigheder vmre temmelig spildt ulejlighed, idet det forudsmtter en beskrivelse af de deltagendes niveau, som pa grund af sprogbesiddelsens omfang er meget svmr at lave (jvf. Forster, 1975). Det forekom mig at vmre en mere brugbar fremgangsmade, med udgangspunkt i den faktiske sproglige produktion efterhanden at fremanalysere de problemer, der matte vmre denne metodes pmdagogiske fordele ufortalt (jvf. ovenfor). Muligvis kunne man, med baggrund i eksisterende sproghandlingsanalyser af f.eks. undervisningssituationer, tilrettelmgge nogle spil, der ismr satte fokus pa bestemte handlingstyper. Imidlertid har det vis sig, at den "induktive" fremgangsmade ogsa pa dette omrade er brugbar. F.eks. demonstrerede undervisningsspillene, undertiden i karikeret form, i hoj grad netop de handlingstyper, der karakteriserer undervisning (se ndf. s. 21) Ved hjmlp af et sproghandlingsteoretisk inspireret begrebsapparat var det muligt at fremanalysere disse typer, karakterisere deres sproglige fremtrmdelse og diskutere, evt. kritisere deres funktion i situationen. PA et mere handfast plan kunne man f.eks. konstatere, at der findes forskellige typer pa "ordforklaring" eller forklaring af en smtning eller tekststykke, at de egner sig forskelligt ved forskellige lejligheder, at nogle er mere forstaelige end andre etc. Med udgangspunkt i sadanne erfaringer kunne vi sa beslutte at gore mere ud af denne sproglige aktivitet )

21 Undervisningens og den enkelte lektions forlob I det folgend?. vil jeg beskrive det ferste forlob (som tidsmtssigt svarer til mtsten 1. semester). Der er i fremstillingen ikke skelnet skarpt mellem forlebsbeskrivelse og -analyse. Det hanger sammen med, at analysen for en stor del er blevet fremstillet af de studerende og mig som en del af selve undervisningen. Afsnittet rummer: a) "indkeringsfasen" og de ferste "undervisningsspil" (3.3) b) deres evaluering (3.4) c) rejsen ("informationsspil") (3.5) Jeg slutter med en fremstilling af denne metodes muligheder og grnser, hvor jeg ogsa inddrager senere erfaringer (3.6). Cr, Som bilag findes: I. bandudskrift II. eksempler pa file" III. udskrift fra fra undervisningsspillene (brudstykker) en sammenfattende analyse: "Sprachliche diskussionen af de "Sprachlichen Profile" 1. gang: Vi startede med en snak om selve ideen i sprogfrdighedsundervisningen (al snak foregar pa tysk). Den blev meget positivt modtaget. Egentlige kritiske indvendinger og forbedringsforslag var der ikke, bortset fra at de studerende efterlyste "hverdagssituationer" og at de ogsa gerne ville snakke om aktuelle forhold af interesse, efter den mere traditionelle "konversations" monster. Det sidste gik nu stort set i glemmebogen, sikkert fordi undervisningen ievrigt efterhanden optog sindene mere og were. Endelig besluttede vi at vi ville forsege at komme pa en grupperejse til Bremen, hvor tysk pa RUC i forvejen havde nogen kontakter. Vi vedtog en arbejdsplan, som jeghavdeudkastet. Vi prevede at gennemfore et "spil" Gruppen blev opdelt efter kon, som sen til en selvbiografi (fra Erika vedpersonens Icon ikke fremgik). De uden bandoptager pa: hver fik udleveret begyndel- Runge: Frauen, 1970) hvor hoto delgrupper skulle i store

22 17 trek udtwrike biografiens fortsatte forlob og dermaast fortlle den faerdig for den anden gruppe. "Mandegruppen" lavede et situationsspil, hvor hovedpersonen var en ung mand, og hovedpointen faderens undertrykkelse af kone og son. "Kvindegruppen" havde en kvindelig hovedperson, og fortalte pa skift om hendes skaabne, via undertrykkende aagteskaber til studium og kollektiv boform. Denne start var meget positiv: Gennem "overspil", vttigheder, latter det var meget.morsomt fik de deltagende lejlighed til at "tage gas p5" spillesituationen og dermed oprette en forste distance til dot at "skulle spille komedie" for hinanden. Det blev fasts15et, at det er en leg, ikke de rigtige personer som de Or og star, og hermed skaffet en forste foruds&tning for at lempe pa blokeringerne. Pa den anden side var det ogsa alvor; fort&llingerne havde et realistisk indhold som ogsa var udtryk for nogle erfaringer hos deltagerne. Samtidig fremgik det at man "kunne here noget" af at spille; f.eks. var der problemer med ordforradet omkring "intimsfaare"-problemer. Og endelig viste der sig her et forste kensspecifikt trek ved deltagernes made at agere pa: Mwridene er mere offensive og fantasifulde, taler mer, men ogsa mere tilbojelige til at "klovne" kvinderne er mere tilbageholdene og tager "opgaven" mere alvorligt. 2. gang startede vi med en gennemgang og diskussion af "spil som p.tdagogisk metode". Jeg kom med et opl&g, pa basis af Wagners bog. Her gav de studerende bl.a. udtryk for at de mente at spillene matte have et vist realistisk indhold. Jeg introducerede til arbejdsgangen omkring et spil, "spillets faser". Vi forberedte og gennemforte et "hverdags-spil": "Einkaufen". Vi gennemgik ordforradet omrking butikker, varer, og faste veridinger i indkobssituationen. Jeg havde ud'.rbejdet en "spilleanvisning"; 4 forskellige spil blev optaget pa band. 3. gang evaluerede vi spillene. Det viste sig, at den slags spil var for "kedelige", de deltagende krydrede dem pa forskellig vis, ved f.eks. at lade ekspedienten v,tre uforskammet overfor kunden etc., til de ovrige deltageres store morskab. (Det har nu nok ogsa vwret "ventil"). Med udgangspunkt i de steder hvor der blev grinet hojt og hjerteligt fandt vi frem til de "sk&ve sproghand- 31.

23 18 linger" og karakteriserede pa den baggrund betingelserne og reglerne for de "normale". Endvidere lavede vi en mere almindelig "fejlanalyse", bl.a. fandt vi ud af, at der er tendens til brud pa tvrs af replikkerne (f.eks. m.h.t. kongruens) og at fejl "forplanter sig" fra en taler til en anden. Endvidere gennemgik jeg begrebet "interimssprog" med eksempler fra Wagner, Hach og Petersen: "Liegt oder liegen das Liebespaar auf der Bank?" (Wagner m.fl., 1978). Sekvensen med "Einkaufen" var for sa vidt hensigtmessig, som den ikke stillede de store krav til deltagerne, hverken spillentssigt eller sprogligt, pa et tidspunkt hvor der var nok at gore med at tilegne sig spilleformen, Ninne sig til bandoptager, gore de forste forsog pa en evaluering, og danne sig de forste am sit eget sprog som et sprog i udvikling. begreber Gennemgangen af interimssprogs-begrebet havde den funktion, at de studerende skulle tilegne sig et begreb der kunne icikke en opfattelse af deres egen sprogbrug som noget andet end blot "utilstrwkkelig" eller "ukorrekt". Bl.a. gennem en parallelisering til bornesprogs-analyser sogte jeg at tydeliggore forskellen. En mere stabil holdning i retning af en analyserende selvrefleksion skulle dog forst og fremmest opnas gennem de tilbagevendende analyser af de studerendes egen sprogbrug. Pa baggrund af denne forst erfaring mente de studerende selv at de havde brug for mere udfordrende situationsspil, og vi besluttede derfor at (g5 direkte i gang med "undervisningsspil" gang: undervisningsspil. Som materiale udvalgte jeg en tekst fra en antologi til gymnasiebrug: Max von der Grin: Paul Murawski, Portrat eines Krankenpflegers, is Wohlfahrt Andersen und Esben Pedersen: Dichtung und Be rich, Gad Vi gennemforte to gange fire spit, det forste omkring "Textverstandnis", det andet "Texterlauterung". studerende fik udleveret teksten + tilhorende gloseliste og re-.likrimmentar, oq en instrnktion. 2,1

24 19 Forberedelsesfasen til forste spil bestod i en gennemlaesninq al teksten og en speciel forberedelse af det afsnit, som den studerende skulle gennemga som "larer", dvs. hun/han skulle forberede sig pa at besvare forstaelsessporgsmal til teksten. Spilleinstruktionen bestod i en fastlaggelse af larerens opgave: "Sicherstellen dass die Schiller den Text verstehen". Til det andet spil bestod forberedelsen i en "brainstorming" om emner, der kunne vare interessant at tage op i forbindelse med teksten, og en individuel forberedelse af "larerrollen": en undervisningssamtale om et emne med udgangspunkt i teksten (=spilleinstruktion). Som bandudskrifterne dokumenterer (se bilag I), blev spillene gennemfort energisk og veloplagt og med en livlig sproglig udfoldeise. Man kan stadig registrere dobbeltheden i situationen mar der optrader interaktionsmassige og/eller sproglige problemer situationen forskydes kommunikationen i retning af "at tage gas pa" larer- eller elevrollen. Men over store strak koncentrerer de studerende sig om deres definerede opgaver. Disse forskydninger bor holler ikke vurderes som "afvigelser" fra "det egentlige" udover at have funktion som nodvendig "ventil" og distanceringsmulighed, er det i sig selv en ikke uvasentlig situation at stn i, at skulle forholde sig ironisk, vittigt etc. i den "normalo" klassesituation sker der det, at denne kommunikation fortranges "bag larerens ryg" og den foregar selvfolgelig "pa dansk".!formed sker der en kraftig indskrankning i den "officielle" fremmedsproglige udfoldelse, som netop bidrager til dens autoritmre karakter. i 1.4. Evalueringen For mig var det overraskende at se, med hvilken interesse de studerende lyttede til bandoptagelserne og laste udskrifterne fra samtalerne. Umiddelbart havde jeg were indstillet pa at det ville \rare en vanskelig opgave at satte analyseprocesserne i gang, men tvart imod viste det sig at disse gennemgange blev nasten den mest intensive del af undervisningen.

25 20 Jeg tror at der er flere forhold i spil her: For det forste er det i sig selv pa en elementmr made "interessant" at se sine egne mundtlige sproglige produktion dokumenteret. Man kan sammenligne med skriveprocessen som er af en helt anden karakter: Her sker der ogsa en dokumentation af en sproglig produktion, men i og med at der skrives sker der en objektivering af bade indhold og form, idet den skrivende fremstiller et produkt, der skal opfylde bestemte genrekray. At skrive har karakter af at fremstille noget andet. I talesituationen sker der derimod en spontan selvfremstilling og produktion af en social situation, som man selv umiddelbart ingar i. Den fastholdes normalt ikke af andet end de deltagendes individuelle erindring om "hvad der skete". Nat- en samtale dokumenteres har man saledes en vis "Verfremdungseffekt", man har mulighed for at iagttage sig selv og sin sproglige ageren i forhold til de andre deltagende, og man har mulighed for at dele disse iagttagelser med andre. Vi er ikke vant til at "se gennem vores egne vinduer" pa denne made. Det spiller formentlig ogsa en rolle, at de studerende ikke er vant til at dokumentere deres fremmedsprogsproduktin i smrligt stort omfang det eneste regelmmssige krav om skriftlig produktion og dokumentation er oversmttelserne, og de er jo ifolge sa- (lens natur ikke udtryk for nogen smrlig personlig sproglig udfoldelse. Mange studerende og akademikere skal overvinde en blokering for de giver sig til at skrive i det hele taget, og sa meget desto vanskeligere er det for de fremmedsprogsstuderende at overkomme skriftlig produktion i noget storre omfang. Dokumentationen af deres talesprog betyder for dem en meget stmrk udvidelse af dokumentation af deres sproglige produktion i det hele taget (nmsten hver uge fik de et par sider med "deres eget sprog"). War de modtog disse sider sa positivt og med sa stor interesse er det muligvis udtryk for en glmde over en "literarisering", som de ellers har vanskeligt ved at opna. (Som pmdagogisk metode har min metode pa dette punkt visse ligheder med den, man i Freinet-inspirerede kredse anvender cferfor born, der skal here at lmse og skrive: Forst fortmlle, dernmst ved lmrerens hjmlp skrive.) Samtaleanalyse. efterfolgende analyse af band og bandudskrifter konstaterede

26 vi, at de studerende definerede deres "lwrer"- og "elev "- Toiler temmelig traditionelt og autoritmrt (s5ledes er der ikke holt ti eksempler at "lmreren" wetter en "gmtteleg" i scene, hvor det drejer sig om at f5 eleven til at svare p5 en sadan made, som 1,-roren forventer. Der er tildels "gode grunde" tilat det gik sadan: Oplmgget var forholdsvis traditionelt, idet det var centreret om en tekstgennemgang omend selve spilleinstruktionen (bevidst) var formuleret sadan, at der stod andre muligheder atone end netop "gmttelegen". Vi naede frem til, at de studerendes spontane valg af denne mulighed ogs5 er et tegn pa, hvor kraftigt den traditionelle lmrerrolle er indsocialiseret. Nar skulle "spille lmrer" og "spille elev" man star overfor at 21 og der ikke er noget der trekker i en anden retning, ja s5 vmlger man den rolle man kender s5 udmmrket fra sin egen skologang. Dette spils vmsentligste samtaleanalytiske og p5dagogiske udbytte var nok, at vi blev yjort opmmrksom pa, hvor stmrkt de indsocialiserede forestillinger om hvad det vil sige at "vmre lmrer" og "vmre elev" virker, p5 trods af alle gode indsigter og viljer iovrigt. P5 cc andet niveau kan man registrere, hvordan de deltagendo forholder sig til hinanden og til situationen pa hver deres karakteristiske made: samtaleanalyserne viser ogsa noget om den enkeltes "kommunikative stil". Den er selvfolgelig dels prmget af den sproglige.kompetance, men man kommer her ogsa til at berore den enkeltes hole made at vmre ma, hans/hendes "forhistorie" og de deltayondes forhold til hinanden. Analyserne og diskussionen af dem viser ofte, at den mere specifikt sproglige adfmrd hanger sammen med disse dimensioner, og den made de indgar i kommunikationssituationen p5. Bl.a. kan man registrere en rmkke konsspecifikke trek: tilhageholdenhed, "holde sig til teksten", "tage opgaven alvorligt", kooperativ kommunikativ adfmrd, omhyggelig sprogbrug, synes at vmre kvindelige trek. Offensivitet, engagement kombineret med en vis selvhmvdelse, ogs5 pa bekostning af "opgaven" og omhyggelig sprogbrug, synes at vare mandlige trek. Men det er tydeligt at disse trek modificeres af den enkeltes personlige forudsmtninger som helhed. (Se bilagene II og III. Jvf. ogsa Marianne Kristiansen, 1980).

27 Korrekthed. Derudover gennemgik vi udskrifterne replik for replik, idet de studerende fik som opgave selv at forholde sig til deres egne sproglige ytringer under synsvinklen: hvor bryder ytringerne med deres forestillinger om korrekthedskray. Forst viser det sig, at det er svrt at "tyde talesprog". Man or tilbojelig til at lmse udskrifterne med "skriftsprogsbriller". Ikko helt sjmldent dukker der den opfattelse op, at en passage er "halt forkert", n5r der or tale om afhrydelser, selvkorroktur, ollor anakolutlor dor or alrodt if talonprogsnittlationon oller hvor det i hvort fald ikke kan udelukkes, at dot er det der er tale om. Donne opfattelse er jo pa ingen made tilfmldig, i og med at den norm, korrekthedsforestillingerne relaterer sig til, har en stark binding til skriftsprog. Men det viser sig, at s5danne korrekthedsforestillinger kan medfore, at de studerende far en urimelgt lav vurdering af sig selv som brugere af tysk sprog. F.eks. kan man registrere en tilbojelighed til at "se fejl" ogs5 hvor der p5 ingen made kan vmre tale om det, hvilket dog ikke betydor, at de spontant registrerer alle de korrekthedsproblemer der reelt kan vivre, tale om. Man kan snarest heskrive situationen s5dan, at deres spr-)glige praksis og sproglige solvvurdering har en tendons til at "falde fra hinanden" i jo hojere grad jo mere usikker de fader sig. Denne holdning minder cm den man lcan finde hos visse indfodte sprogbrugere, hvor det ser ud til at et stmrkt socialt pros hanger sammen med stark korrekthedsbevidsthed og hoje korrekthec:skray. Denne erfaring viser, at det er meget vmsentligt at arbejde med korrekthedsproblemet, da det i.gig selv blokerer for en realistisk selvindsigt. Det gelder om at fa afdramatiseret forestillingen om korrekthed og at f5 den prmciseret til det den er: et begreb der giver mening i relation til en bestemt norm men uden at besmykke den kendsgerning at det forventes af tysklmrere at de faktisk lever op til den, ismr na omrader hvor der foreligger nogenlim,10 faste beskrivelser (udtale og morfologi/syntaks). (5) 7

28 23 En anden viytig yrund til at arbejde med korrekthedsproblemer er, at korrekthedsangsten kan medfore dovhed for hvor der er kommmunikationsproblemer; f.eks. mar der ikke bliver hurt ordentligt efter, ikke svaret pa det der bliver spurgt om etc. Bla. derfor er det vmsentligt ogsa at ofre nogen tid pa selve samtaleanalysen. Diskussionerne omkring korrekthed viste iovrigt gang pa gang at det nmsten kun er i forhold til formelt grammatiske fejl vi har en nogenlunde sikkert fungerende korrekthedsnorm, og det er heller ikke altid her lige enkelt at konstatere om der er tale um brud eller ej, ganske enkelt p.g.a. talehastigheden. Leksikonfejl er forholdsvis sjaldne, og nar der opstar problemer er den talonde ofte selv bevidst om at hun/han "mangler et ord" eller usikker pa brugen af det ord der vmlges, saledes at den talende selv "gor opmmrksom pa" at her er der et problem. Misforstaels,-,r opstar praktisk taget aldrig p.g.a. formelt-grammatiske fejl eller leksikonproblemer (p.g.a. deres sjmldenhed). Det er der intet overraskende i; toleransundersogelser synes at vise det samme billede (jvf. Kvistgaard Jakobsen og Larsen, 1977). Misforstaelser opstar snarere nar de talende "taler forbi hinanden" fordi de har en forskellig opfattelse af indholdet eller af situationen. Analysen demonstrerer saledes, at det i praksis er en forholdsvis beskeden del af den totale kommunikation der omfattes af korrekthedsprohlematikken, og at dot end ikke er smrlicit rol(.vant for kommunikationens vel- nor mislykkethed. Men stadiyv(ek 111:1 det fastholdes at de indgar i de faktiske kvalifikationskrav der stilles en lmrer. Analysen har derfor ikke mindst et kontant praktisk formal: den enkelte studerende skal efterhanden danne sig et overblik over, pa hvilke omrader han/hun ismr er tilbojelig til at gore fejl, og/eller i det hele taget har sproglige udtryksvanskeligheder. Pa denne baggrund skulle vi sa tage stilling til, hvordan yruppen eller den enkelte skulle arbejde viaere med disse smrlige sproglige problemer, evt. i mere systematisk form. 41"

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.'

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' ,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' rindelige form og navngivning et sterkt fokus mslopfyldelse, indebarer, at flere

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen Uge 33-35 Uge 36-37 Uge 36-43 Uge 38-43 Uge 44-45 Uge 46-2 Uge 2-7 Uge 2-7 Uge 7-8 Uge 9 Uge 11-15 Uge 17 Uge 18-26 Profiles. Going Places/Travelling. ESTA

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence

Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 1 / 8 Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence Stile, karakterer, begrundelser, rammer og arbejdsvilkår Af Eleonora Duarte og Peter Bruhn

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Projekt faglig formidling

Projekt faglig formidling Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III

Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III Ecoles européennes Bureau du Secrétaire général Unité de développement pédagogique Réf. : 2010-D-49-da-3 DANSK VERSION Læreplan for alle L III sprog - Programme pour toutes les langues III APPROUVE PAR

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Vejledning til. korttids. værkstedet. - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer. Dansk Socialrådgiverforening

Vejledning til. korttids. værkstedet. - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer. Dansk Socialrådgiverforening Vejledning til korttids værkstedet - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer Dansk Socialrådgiverforening Indhold Indhold og forord Forord 3 Korttidsværkstedet - metoden og principperne

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?... INDHOLD Brug bogen godt forord til 2. udgave... 5 DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15 Studiestart... 17 Det er fedt at studere!... 17 Fra gymnasiet til videregående uddannelser profession studerende...

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Toner i århusiansk regiolekt

Toner i århusiansk regiolekt 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Til stede: Bent Engelbrecht (BE), Lars Bluhme (BL), Jette Navntofte (JN), Erik Hygum (EH), Karsten Geertsen (KG), Hans Kjeldsen (HK), Mathias Egholm (ME),

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere