k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m"

Transkript

1 kravkatalog: det forhandler vi om

2 Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering fra både borgere, politikere, ledere og medarbejdere. Den er med til at sætte et positivt præg på sektoren, og hvis den dagsorden skal lykkes, er det nødvendigt, at de ansatte mødes med tillid og anerkendelse. Medarbejderinvolvering er forudsætningen for et stærkt offentligt social- og sundhedsvæsen, hvor de sundhedsprofessionelle hver dag leverer en kvalitet og faglighed, der skaber resultater. Derfor skal de også inddrages i beslutningerne på arbejdspladsen. I Sundhedskartellet arbejder vi for et stærkt og velfungerende offentligt social- og sundhedsvæsen. Vi skal fortsat udvikle de offentlige arbejdspladser. Vores opfordring til arbejdsgiverne ved OK15 er, at de skal se med anerkendelse på de store forbedringer, vi har skabt de seneste år og de muligheder, der ligger forude både i kommunerne og i regionerne. Der skal være en fornuftig balance mellem hensynet til patienter/borgere og medarbejdernes mulighed for indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse. Kort sagt skal de rette vilkår og det rette grundlag være til stede for at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Startskuddet til OK15 har lydt, og Sundhedskartellet er klart til forhandlingerne. Intet er givet på forhånd, og, som ved de tidligere forhandlinger, vil vi kæmpe for gode løn- og arbejdsvilkår. De kommer ikke af sig selv! Med venlig hilsen Grete Christensen Ghita Parry Formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd Formand for Kost & Ernæringsforbundet Læsevejledning På de næste sider er kort fremhævet de væsentligste af Sundhedskartellets, Forhandlingsfællesskabets og arbejdsgivernes krav. Alle krav er dog vigtige, selvom de ikke nævnes her; fx den fortsatte udvikling af pensionen og løn til særlige grupper. Læs alle kravene fra Sundhedskartellet, Forhandlingsfællesskabet samt arbejdsgiverne på Kravene er sat op, så de temamæssigt spejler sig i hinanden. På den måde er det nemmere at se, hvilke krav vi har med til forhandlingsbordet, og hvilke krav arbejdsgiverne omvendt stiller til os. Der er sidst i dette kravkatalog en kort beskrivelse af Forhandlingsfællesskabet.

3 Sundhedskartellets og Forhandlingsfællesskabets holdninger og krav Danske Regioners og KL s holdninger og krav Løn Købekraften for Sundhedskartellets grupper skal sikres, og der rejses derfor krav om generelle lønstigninger til alle, der sikrer, at lønnen i den offentlige sektor ikke sakker bagud i forhold til lønnen på det private arbejdsmarked. Løn KL vurderer, at der kun er plads til meget beskedne lønstigninger i den kommende overenskomstperiode, og lønkravet fra både KL og Danske Regioner hedder, at aftalerne skal fornys på et samfundsøkonomisk forsvarligt niveau. : Det skal kunne aflæses på lønsedlen, at Sundhedskartellets grupper leverer høj kvalitet i opgaveløsningen, og at uddannelse kan betale sig. Lokal løndannelse Den lokale løndannelse for Sundhedskartellets grupper er under pres. Det er de senere år blevet sværere at få lokale løntillæg, og lønaftaler opsiges, uden at der indgås nye. Sundhedskartellet har derfor fremsat krav om, at arbejdsgiverne forpligter sig på de oprindelige intentioner med lokal løn, som handler om udvikling og ikke om at spare. Lokal løndannelse KL og Danske Regionerne mener, at den lokale løndannelse skal afbureaukratiseres. : Det lyder umiddelbart lovende, men problemet er, at det typisk dækker over forringelser for medarbejderne. Eksempelvis er der fremsat krav om, at retten til en årlig lønforhandling falder bort. Danske Regioner har også ønske om, at den enkelte medarbejder ikke automatisk skal kunne tage sine kvalifikationstillæg med sig, hvis vedkommende skifter til et andet job. Arbejdstid og arbejdsmiljø Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden og et tydeligt fokus på sammenhæng mellem faglighed og kvalitet i opgavevaretagelsen er helt afgørende for et godt arbejdsliv. Sundhedskartellet ønsker derfor at sikre en forudsigelighed i arbejdstiden, som gør, at den ansatte kan skabe balance mellem arbejds- og privatliv. Den enkelte skal kunne disponere over sin fritid. Sundhedskartellet har desuden rejst krav om, at der er gode rammer for at udfolde fagligheden og levere en indsats med patienten og borgeren i centrum. Sammen med de øvrige faglige organisationer har vi rejst krav om, at der skal gøres en langt større indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Vi mener bl.a., at der skal dannes et fælles rejsehold, som kan vejlede og rådgive ledelse og medarbejdere om, hvordan man skaber et godt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstid og arbejdsmiljø Begge arbejdsgivere ønsker færre og mere enkle arbejdstidsregler. KL mener, der skal være mere smidige arbejdstidsregler, som bygger på tillid til de kommunale ledere og øger det ledelsesmæssige overblik. KL har desuden et særligt fokus på at ensrette arbejdstidsreglerne på døgnområdet. Dansker Regioner har fokus på, at arbejdstidsreglerne skal understøtte det sammenhængende behandlingsforløb, herunder at patienten kan få behandling af det rette personale på det sted og tidspunkt, hvor patienten har behov for det. Sundhedskartellet mener, at patienternes behov er vigtige. Samtidig skal arbejdstiden være gennemskuelig og kendt i god tid, så den enkelte medarbejder kan skabe en fornuftig balance mellem sit arbejds- og privatliv. 3

4 Sundhedskartellets og Forhandlingsfællesskabets holdninger og krav Danske Regioners og KL s holdninger og krav Fag og kompetenceudvikling Mulighederne for at styrke fagligheden og for løbende at dygtiggøre sig er vigtige for Sundhedskartellets grupper. Derfor har Sundhedskartellet rejst krav om, at langt flere skal have en udviklingsplan, fordi det typisk vil være afsættet for egentlige efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Samtidig skal udviklingsplanen tydeliggøre, at ledelsen har en særlig forpligtelse til at skabe de optimale rammer og betingelser for faglig, professionel kompetenceudvikling. Fag og kompetenceudvikling Både KL og Danske Regioner peger i deres optakt til OK15 på de udfordringer, som de offentligt ansatte står overfor, samt de nye kompetencer, som er nødvendige for at løfte opgaverne. Alligevel har arbejdsgiverne ikke rejst krav om at styrke mulighederne for kompetenceudvikling. TR- og MED-systemet Det er en grundlæggende forudsætning i den danske model, at vi har tillidsrepræsentanter og et velfungerende lokalt medindflydelsessystem. Vi vil med OK15 skabe fornyet tillid og opbakning til tillidsrepræsentanterne og det lokale medindflydelsessystem. Det er herigennem, vi sammen kan skabe merværdi i opgaveløsningen. Et godt lokalt samarbejde er afgørende for udviklingen af den offentlige sektor. Vi har derfor fremsat krav om et fælles projekt med fokus på værdien af den danske model og tillidsrepræsentanternes rolle heri. TR- og MED-systemet KL mener, at et velfungerende samarbejde først og fremmest [kræver] gensidig tillid og et meningsfyldt indhold. Centrale regler skabt med udgangspunkt i mistillid skal fjernes. KL fremsætter derfor krav om, at rammerne og forudsætningerne for en aktuel og relevant lokal dialog skal forbedres og forenkles, med henblik på at sikre, at samarbejds- og tillidsrepræsentantsystemerne kan udvikles lokalt. Sundhedskartellet er ikke uenig i KL s tilgang, men vil arbejdsgiverne fjerne nogle af de rettigheder, der i dag er i MED-systemet, så kan det fremover blive vanskeligere at sikre gode vilkår for den lokale medindflydelse. KL har samtidig rejst krav om, at omfanget af beskyttede medarbejdere skal tilpasses. Det kan betyde færre TR-suppleanter. Danske Regioners krav vedr. TR og MED er noget anderledes end KL s krav, og regionerne ønsker blandt andet, at alle medarbejderrepræsentanter i MED-udvalg fremover skal være ansat i og lønnet af regionen. Seniorpolitik Sundhedskartellet ønsker, at de seniorpolitiske ordninger gør det attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet, så lang tid som muligt. Vi fremsætter derfor sammen med de øvrige faglige organisationer krav om, at der både bliver flere seniordage, og at den enkelte senior kan gå ned i tid. Seniorpolitik KL og Danske Regioner mener, at der er behov for at tilpasse seniordagene til tilbagetrækningsreformen, således at aldersgrænsen for seniordagene flyttes i samme takt, som pensions- og efterlønsalderen stiger. Det vil sige, at KL og Danske Regioner ønsker, at medarbejderne først kan begynde at afholde seniordage, når de er ældre, end tilfældet er i dag. 4

5 Forhandlingsfællesskabet Ved optakten til OK15 har Sundhedskartellets organisationer sammen med KTO s tidligere medlemsorganisationer dannet Forhandlingsfællesskabet, som vil være det nye, store og samlende fællesskab på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Forhandlingsfællesskabet består af 53 organisationer, der tilsammen har mere end medlemmer. Forhandlingsfællesskabet skal styrke lønmodtagersiden og den fælles indsats for at sætte en offensiv dagsorden om en stærk offentlig sektor og attraktive, kvalitetsbevidste arbejdspladser. Under forhandlingerne nedsættes der to forhandlingsdelegationer i Forhandlingsfællesskabet én på det regionale og én på det kommunale område. Det er her, de generelle forhandlinger af krav på tværs for alle offentligt ansatte, foregår. Sundhedskartellets formand Grete Christensen er forhandlingsleder på det regionale område. Sundhedskartellet består fortsat som et stærkt fællesskab, hvor de 11 organisationer sammen forhandler de specielle krav, der er målrettet vilkårene for og udviklingen af sundhedsprofessionernes arbejde og faglighed. 5

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER Anbefalinger til Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser fra Danske Professionshøjskoler

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... 2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang. Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 3 om lokale arbejdstidsaftaler kom godt i gang LÆS OM Arbejdstidsprojekter handler om kulturændringer 14 gode råd til processen Klare spilleregler og information FÅ DEL I

Læs mere

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær 1 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Sanne Nikolajsen, OAO Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV VELKOMMEN TIL DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV Udstyret med en bærbar computer, en internet forbindelse eller bare en mobiltelefon kan mange ansatte i den finansielle sektor efterhånden

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 1 Sammen skaber vi værdi Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 2 3 Sammen skaber vi værdi Lønmodtagerne skaber hver dag de værdier, der er afgørende for Danmarks vækst og velfærd. Og vi kan skabe

Læs mere

En hyldest til MED-systemet. Festskrift 2012

En hyldest til MED-systemet. Festskrift 2012 En hyldest til MED-systemet Festskrift 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord Forord Side 3 FTF & OAO Tillidsreform og nye partnerskaber Side 4 Bente Sorgenfrey, Formand FTF OAO om MED-systemet Side 8 Dennis

Læs mere

Nye lønsystemer i praksis Forberedelse - forhandling - formidling

Nye lønsystemer i praksis Forberedelse - forhandling - formidling PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG Nye lønsystemer i praksis Forberedelse - forhandling - formidling Maj 2007 Nye lønsystemer i praksis Forberedelse - forhandling - formidling Maj

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Den bedste start på livet

Den bedste start på livet Den bedste start på livet politik for de 0-6 årige i Skanderborg Kommune Forord B&U-politikker En god begyndelse Barnets trivsel Livsmestring B Forord Målet er klart: Alle børn i Skanderborg Kommune skal

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I

Læs mere

MED-HÅNDBOG. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Med KL s og SHK s fælles vejledning

MED-HÅNDBOG. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Med KL s og SHK s fælles vejledning MED-HÅNDBOG Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Med K s og SHK s fælles vejledning K-kommentar: K og KTO har indgået en selvstændig rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. ndholdsmæssigt

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere