Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning"

Transkript

1 Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning 1. Indledning: Hændelser indenfor sygehusvæsenet har tydeliggjort behovet for en vejledning til sundhedspersoner om de svære situationer, der opstår i forbindelse med forhåndsvurdering af og beslutning om behandling af alvorligt syge og døende patienter. Vejledningen fokuserer på beslutninger om at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, herunder beslutning om, at der ikke skal iværksættes genoplivning. Vejledningen understreger vigtigheden af, at patienter, uanset deres helbredstilstand, trygt og sikkert skal kunne lade sig indlægge på sygehus. Den behandlingsansvarlige læge skal altid for hver enkelt patient foretage en konkret vurdering af patientens tilstand, helbredsudsigter og foreliggende behandlingsmuligheder. Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som læger skal udvise i forbindelse med vurdering af iværksættelse af livsforlængende behandling, herunder ved eventuelt fravalg af iværksættelse af genoplivning. Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed betyder, at sundhedspersonen skal handle i overensstemmelse med den til enhver tid gældende almindelige faglige standard på området. Vejledningen skal danne grundlag for og være med til at sikre, at der på det enkelte sygehus/den enkelte sygehusafdeling af hensyn til patientsikkerheden bliver udarbejdet de nødvendige instrukser om forudgående fravalg af livsforlængende behandling af patienter med livstruende sygdomme, om ansvars- og kompetenceforhold og om de nødvendige rammer for beslutningsprocessen. Vejledningen tager udgangspunkt i de gældende regler i sundhedsloven 1 om patienters medinddragelse i beslutninger om behandling, herunder i forbindelse med fravalg af behandling, dvs. udøvelse af selvbestemmelsesretten, herunder informeret samtykke, samtykkekompetence, behandling af uafvendeligt døende patienter og livstestamenter. Vejledningen er gældende for patienter, der er fyldt 15 år. Vejledningen anvender en række begreber, som er defineret under punkt 10. Vejledningen omfatter ikke patienter, der er omfattet af sundhedslovens bestemmelse om øjeblikkeligt behandlingsbehov. 2. Den behandlingsansvarlige læges beføjelser og forpligtelser ved vurdering af behandlingsmuligheder/behandlingsreduktion 2.1 Lægelig vurdering 1 Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli Sundhedsloven

2 Lægen skal foretage en vurdering af, om der i det konkrete tilfælde skal vedtages et behandlingsloft, altså en beslutning om at differentiere eller begrænse videre undersøgelse eller behandling, enten helt (behandlingsophør) eller delvist (behandlingsloft) i tilfælde, hvor a) patienten er uafvendeligt døende, b) patienten er svært invalideret/permanent vegetativ patient, eller der er tale om c) en ikke-uafvendeligt døende patient, hvor behandlingen måske kan føre til overlevelse, men de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. 2.2 Undersøgelses- og behandlingsplaner Det er, som ved behandling af patienter generelt, afgørende vigtigt, at der så tidligt som muligt ved en kronisk eller alvorligt syg patients indlæggelse på sygehus udarbejdes en undersøgelses- og behandlingsplan for patienten, hvor det søges klarlagt, hvilken udredningsstrategi og behandling, der skal iværksættes. Den lægelige vurdering af og beslutning om f.eks. ikke at forsøge at genoplive en patient ved hjertestop eller undlade behandling ved fremadskridende livstruende sygdomme, skal tage udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte patients helbredstilstand, udsigterne til bedring og mulighederne for behandling. I forbindelse med vurderingen af at iværksætte behandling eller at undlade behandling kan det i den konkrete situation overvejes i en periode at iværksætte behandling for at se effekten, hvis lægen samtidig med påbegyndelsen af behandlingen sætter en grænse for, hvor længe denne behandling skal fortsætte, hvis patientens samlede situation ikke forbedres. Der kan i den konkrete situation også være tale om fravalg af genoplivning ved hjertestop, mens al øvrig behandling fortsat opretholdes. Sundhedspersonalet skal på en hensynsfuld måde sørge for, at de patienter, som ikke direkte tilkendegiver, at de ønsker information, får mulighed for over for den behandlingsansvarlige læge at tilkendegive ønsker og værdier i relation til en eventuel beslutning om fravalg af behandling. Dette er især vigtigt for patienter, hvor der vil kunne opstå behov for iværksættelse af livsreddende behandling og forud for risikofyldte indgreb hos alvorligt syge patienter. Er der tale om inhabile patienter, skal den behandlingsansvarlige læge lade den information, som de nærmeste pårørende kan give og oplysninger i et eventuelt livstestamente eller anden forhåndstilkendegivelse, indgå i sin vurdering. Også oplysninger fra sundhedspersonale, der kender patienten, skal indgå. Den behandlingsansvarlige læge har ansvaret for, at der udarbejdes en undersøgelses- og behandlingsplan, og at der løbende bliver fulgt op på planen. 2.3 Patienten skal informeres om fravalg af behandlingsmuligheder Patientens sygdom og behandlingsmulighederne kan betyde, at den behandlingsansvarlige læge kan beslutte at fravælge bestemte behandlingsmuligheder, herunder iværksættelse af genoplivning. Det er lægens pligt og patientens ret, at patienten medinddrages i behandlingsovervejelserne, og at disse overvejelser drøftes. 2

3 Informationen fra lægen til patienten bør indeholde en fyldestgørende beskrivelse af patientens alvorlige/uhelbredelige sygdom og en beskrivelse af de behandlingsmuligheder, der er tilgængelige, og hvilke sandsynlige konsekvenser, de hver især har. Hvis lægen vurderer, at en behandling er udsigtsløs og vil bibringe patienten unødig lidelse, skal lægen fyldestgørende ud fra sin viden om patientens sygdom informere patienten om den lægelige indikation og begrundelsen for ikke at iværksætte en given behandling. Der kan f.eks. være tale om indikation for at afstå fra respiratorbehandling af en svært invalideret kronisk KOL - patient eller en patient med en inoperabel hjernetumor. Det er yderst vigtigt, at der bliver lyttet til patienten, at der bliver vist forståelse, respekt og omsorg, og at lægen tager patientens tilkendegivelser med i sin samlede vurdering af forsvarlige behandlingsmuligheder. Det må anses for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, hvis lægen ikke lever op til sin forpligtelse til at udvise respekt for patienten og til at informere patienten om dennes helbredstilstand og om relevante behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det gælder også information om genoplivningsmuligheder, som der efter en lægefaglig vurdering ikke er sundhedsfagligt grundlag for at tage i anvendelse. Det kan i den konkrete situation være tilstrækkeligt at fortælle patienten, at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder Retten til ikke at vide Patienten skal på forhånd være klar over sin ret til at frabede sig information, så patienten ikke får information, som vedkommende ikke ønsker at få. Det er derfor vigtig at vurdere, hvad patienten ønsker med hensyn til information og selvbestemmelse. Hvis en patient tilkendegiver, at vedkommende ikke ønsker at blive informeret om sin sygdoms- og behandlingssituation, bør den behandlingsansvarlige læge drøfte med patienten, om denne ønsker, at patientens nærmeste pårørende bliver informeret. 2.4 Beslutningskompetencen Den behandlingsansvarlige læge har beslutningskompetencen vedrørende spørgsmål, om genoplivning m.v. skal iværksættes eller fravælges. Kravet om patientens informerede samtykke giver patienten ret til at bestemme, om en tilbudt behandling skal indledes eller fortsættes. Denne ret for patienten er en ret til at acceptere eller afvise behandlingsforslag, som lægen fremsætter ud fra sin lægefaglige vurdering af patienten. En patient kan ikke stille krav om, at en bestemt behandling efter patientens ønske skal iværksættes. Den ansvarlige læge vil således af lægelige grunde kunne modsætte sig en patients ønsker om en bestemt behandling, f.eks. fordi behandlingen må anses for nytteløs. De sundhedspersoner, der er involverede i en patients behandling, skal kunne stå inde for det behandlingsniveau, der fastlægges, og den behandlingsansvarlige læge bør derfor drøfte sine behandlingsovervejelser med disse. 3

4 Den lægelige beslutning skal til enhver tid være aktuel, hvilket indebærer, at en beslutning om behandling eller fravalg af behandling løbende skal evalueres. 3. Patienters medinddragelse i beslutninger om behandling, særligt i forbindelse med fravalg af iværksættelse af livsforlængende behandling: 3.1 Habile patienters afvisning af iværksættelse af genoplivning En habil og uafvendeligt døende patient kan i den aktuelle behandlingssituation afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. En uafvendeligt døende patient kan derfor på informeret grundlag træffe beslutning om, at der ikke skal iværksættes genoplivning ved f.eks. hjertestop, iværksættes respiratorbehandling eller anden behandling. Også en patient, der ikke er uafvendeligt døende, f.eks. en patient, der er uhelbredeligt syg af cancer, men ikke uafvendeligt døende, kan i den aktuelle behandlingssituation på informeret grundlag træffe beslutning om, at der ikke skal iværksættes genoplivning m.v. En habil patient kan således i den aktuelle behandlingssituation på informeret grundlag om sin sygdom, prognose, muligheder for behandling og konsekvenserne af sin beslutning m.v. træffe beslutning om, at vedkommende ikke ønsker at modtage behandling, herunder genoplivning. Dette gælder, hvad enten patienten er erklæret for uafvendeligt døende eller ej. Lægen skal sikre sig, at patienten har forstået informationen, og at patienten kan overskue konsekvenserne af sin beslutning. Sundhedspersonalet skal respektere en sådan tilkendegivelse fra en habil patient og afstå fra genoplivning m.v. Det gælder også, hvis patienten efterfølgende bliver inhabil, f.eks. på grund af bevidstløshed. Patientens tilkendegivelse gælder kun i det aktuelle behandlingsforløb Patienten har ikke tilkendegivet sine behandlingsønsker Har en habil og ikke uafvendeligt døende patient ikke tilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker genoplivning ved hjertestop, skal der som udgangspunkt iværksættes genoplivning, med mindre patienten er informeret om fravalg af behandling på grund af dennes sygdom, jf. punkt Den behandlingsansvarlige læges kompetence i forbindelse med beslutning om at afbryde iværksat livsforlængende behandling 4.1 Den habile og uafvendeligt døende patient ønsker fortsat livsforlængende behandling Den habile patients selvbestemmelsesret indebærer, at en læge som hovedregel ikke kan afbryde en allerede påbegyndt livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende habil patient. En læge kan således ikke uden videre og i strid med patientens ønske afbryde respiratorbehandling, ilt- eller væsketilførsel, selv om det med sikkerhed kan fastslås, at patienten under alle omstændigheder har kort levetid tilbage. Dette er forudsat i forbindelse med fastlæggelsen af de overordnede principper om information af patienter og patienters selvbestemmelsesret. 4.2 Patienten ønsker afbrydelse af iværksat behandling En habil patient kan i den aktuelle behandlingssituation på fyldestgørende informeret grundlag i princippet kræve en allerede påbegyndt behandling afbrudt, også selv om behandlingen er livsnødvendig. 4

5 Der gælder dog den undtagelse, at patienten ikke kan kræve, at behandlingen afbrydes, når der er tale om en situation, hvor patienten ikke er uafvendeligt døende, og hvor afbrydelse af behandlingen vil føre til, at patienten umiddelbart efter afgår ved døden. Dette vil efter omstændighederne kunne betragtes som drab efter begæring, jf. straffelovens 2 39, og en læge, der efterkommer patientens ønske, kan straffes. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med en konkret sag vedrørende ophør med respiratorbehandling af en patient med ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) udtalt: Sundhedsstyrelsen forudsætter, at patienten i forbindelse med iværksættelse af respiratorbehandlingen og sin tilkendegivelse om, at respiratorbehandlingen skal ophøre på et bestemt stadium, er blevet fyldestgørende informeret som grundlag for sin beslutning. Patientens tilkendegivelse forud for iværksættelse af respiratorbehandlingen om, at behandlingen skal ophøre på et bestemt stadium, er en udøvelse af patientens selvbestemmelsesret. En sådan tilkendegivelse skal respekteres, også selv om dette medfører dødens indtræden. 4.3 Den varigt inhabile og uafvendeligt døende patient Hvis patienten på grundlag af en lægelig vurdering er at anse for uafvendeligt døende og ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan den behandlingsansvarlige læge undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling. 5. Den varigt inhabile patient/nærmeste pårørendes kompetence De nærmeste pårørende til eller en værge for en varigt inhabil patient har ikke kompetence til at træffe beslutning om at fravælge livsforlængende behandling, f.eks. hjertestopbehandling eller ophør med insulinbehandling. Nærmeste pårørende eller en værge kan heller ikke kræve, at en patient får en bestemt behandling. Det er den behandlingsansvarlige læge, der på grundlag af en lægelig vurdering er ansvarlig for valg eller fravalg af livsforlængende behandling af patienten. 6. Særligt om mindreårige (15-17-årige) En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen, men beslutningskompetencen ligger hos den årige. Behandlingssituationen bør således drøftes mellem den unge årige, forældrene og den behandlingsansvarlige læge. Den åriges selvbestemmelsesret gælder, uanset hvilken sygdomsbehandling, der skal tages stilling til. Sygdommens alvor og behandlingernes karakter kan dog have betydning for vurderingen af, hvorvidt en årig er i stand til at overskue konsekvenserne af sin stillingtagen. 6.1 Forældremyndighedens indehaver Forældremyndighedens indehaver kan give informeret samtykke i de situationer, hvor sundhedspersonalet skønner, at den årige ikke er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen. Forældreansvarsloven forudsætter, at forældremyndighedens indehaver træffer beslutninger om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. 2 Lovbekendtgørelse nr af 26. oktober Straffeloven 5

6 Forældremyndighedens indehaver kan ikke kræve, at den mindreårige patient får en bestemt behandling. Det er den behandlingsansvarlige læge, der på grundlag af en lægelig vurdering er ansvarlig for, hvilken behandling, der kan tilbydes, herunder fravalg af behandling af den mindreårige. Forældrene har ikke kompetence til at fravælge livsforlængende behandling, f.eks. hjertestopbehandling eller at beslutte at iværksat livsforlængende behandling skal afbrydes. Har forældremyndighedens indehaver beslutningskompetencen vedrørende behandling af årige, og der er fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. 7. Livstestamenters betydning i relation til iværksættelse af livsforlængende behandling 7.1 Livstestamentes punkt 1 Har en patient oprettet et livstestamente og heri tilkendegivet, at denne ikke ønsker livsforlængende behandling i en situation, hvor vedkommende er erklæret for uafvendeligt døende, er dette ønske bindende for lægen, og der er derfor pligt til at afstå fra genoplivning (Livstestamenteformularens punkt 1). I sådanne tilfælde skal en læge f.eks. afstå fra anvendelse af antibiotika ved en tilstødende lungebetændelse, respiratorbehandling ved åndedrætssvigt eller gennemførelse af en større kræftoperation ved en fremskreden kræfttilstand. Det er alene patientens tilstand, der kan indgå i vurderingen af, om der skal iværksættes behandling af patienten. 7.2 Livstestamentets punkt 2 En patient kan også i et livstestamente have tilkendegivet, at pågældende ikke ønsker livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at vedkommende varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt (Livstestamenteformularens punkt2). Det drejer sig f.eks. om tilstande i forbindelse med svære hjernelidelser, svære lungelidelser og svære rygmarvslidelser. En sådan tilkendegivelse i Livstestamentets punkt 2 er alene vejledende for lægen og skal indgå i den samlede vurdering af patienten og de foreliggende behandlingsmuligheder. I lægens samlede skøn indgår en række forskellige forhold, herunder sygdommens art og stadium, de foreliggende behandlingsmuligheder, patientens alder og øvrige livssituation og de pårørendes tilkendegivelser. Den behandlingsansvarlige læge kan på dette grundlag beslutte, at genoplivning ikke skal finde sted. 7.3 Behandlingen er alene livsforlængende Det er en forudsætning, at en behandling alene er livsforlængende og uden udsigt til helbredelse eller bedring i tilstanden. Hjertestopbehandling anses for livsforlængende behandling, når patienten er i en situation, der er omfattet af livstestamentets bestemmelser, jf. 7.1 og

7 7.4 Kontakt til Livstestamenteregisteret Reglerne om livstestamenter indebærer en pligt til at tage kontakt til Livstestamenteregisteret på Rigshospitalet i de situationer, hvor den behandlingsansvarlige læge påtænker at iværksætte livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende patient eller livsforlængende behandling af en patient, der er så svært invalideret, at vedkommende varigt er ude af stand til at tage vare på sig selv. 8. Journalføring I medfør af gældende regelsæt 3 om bl.a. lægers patientjournaler skal beslutning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder fravalg af genoplivning, journalføres. Patientjournalen skal således indeholde oplysninger om: a) Er der oprettet et livstestamente b) Aktuel vurdering af patientens tilstand og grundlaget herfor, herunder om en patient vurderes at være uafvendeligt døende. c) Oplysning om samtaler med patienten/de pårørende, herunder den givne information og patientens/de pårørendes tilkendegivelser. d) Beslutningen om behandlingsniveau og grundlaget herfor. Det skal fremgå, hvad en beslutning om fravalg af behandling præcist omfatter. Eksempelvis kan der være tale om fravalg af genoplivning ved hjertestop, mens al øvrig behandling fortsat opretholdes. Disse oplysninger skal skrives tydeligt og entydigt, så andre sundhedspersoner kan forstå notatet. Hvis beslutningen er, at der ikke skal ske genoplivning, skal dette fremgå som: Ingen indikation for genoplivning ved hjertestop. Koder om ordinationen ingen genoplivning kan kun bruges som supplement til det egentlige journalnotat om beslutningen. e) Den lægefaglige beslutning og den lægefaglige begrundelse for, at genoplivning m.v. ikke skal iværksættes. Information til patienten og dennes nærmeste pårørende og patientens/nærmeste pårørendes tilkendegivelser. f) Navnene på de sundhedspersoner, der har deltaget i vurderingen af patienten, herunder en eventuel revurdering. g) Henvendelse til Livstestamenteregistret, hvem der har henvendt sig, tidspunktet og resultatet af henvendelsen. h) Navnet på den behandlingsansvarlige læge. 9. Instrukser: Der bør på den enkelte syghusafdeling/det enkelte sygehus være udarbejdet skriftlige instrukser om genoplivning og anden livsforlængende behandling, der bl.a. beskriver ansvars- og kompetenceforhold, herunder hvem der er den behandlingsansvarlige læge, og de procedurer, som lægen skal følge i tilfælde af fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning. Instrukserne skal indeholde retningslinjer for: Beslutningskompetencen, herunder hvem der er behandlingsansvarlig læge, beslutningsprocessen, herunder nødvendige procedurer om involvering af patient og pårørende, hvilke kriterier, der skal være opfyldt forud for beslutning om fravalg af behandling, herunder iværksættelse af genoplivning, 3 Bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om bl.a. lægers m. fleres patientjournaler, (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) 7

8 involvering af andet sundhedspersonale, herunder ved tvivl eller uenighed, og indhentelse af second opinion og journalføring. 10. Begreber: I vejledningen anvendes følgende begreber: a) Habil patient: En patient anses for habil, når vedkommende har evnen til at forstå en information og kan overskue konsekvenserne af sin stillingtagen på baggrund af informationen. Den habile patient kan udøve sin selvbestemmelsesret og anses for samtykkekompetent. Det er den behandlingsansvarlige læge, der vurderer, om en patient kan anses for habil. b) Varigt inhabil patient: En patient anses for varigt inhabil, når vedkommende varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Det afgørende er, om de pågældende kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. c) Informeret samtykke: Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Behandling og helbredelsesmuligheder omfatter alle for patienten relevante oplysninger så som helbred, sygdom, undersøgelsesmetoder, forebyggelses- og behandlingsmetoder, sygdomsprognoser, risici, bivirkninger, komplikationer, muligheder for pleje. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Ingen behandling må som udgangspunkt indledes uden patientens informerede samtykke. En patient skal løbende have information om sin helbredstilstand m.v. d) Livstestamente: En erklæring (formaliseret forhåndstilkendegivelse), hvori en person, der er fyldt 18 år og ikke under værgemål, har tilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, hvis den pågældende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv. Tilkendegivelsen kan gå ud på, a) at der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor personen (testator) er uafvendeligt døende, og/eller b) at der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt. Et livstestamente får først virkning fra det tidspunkt, hvor en patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. e) Andre forhåndstilkendegivelser: Der er ifølge gældende ret ikke muligt at give en gyldig forhåndstilkendegivelse om en fremtidig uvis situation, med mindre der er tale om en forhåndstilkendegivelse i form af et livstestamente. I artikel 9 i Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og Biomedicin fremgår det, at der skal tages hensyn til tidligere ønsker vedrørende en lægelig intervention udtrykt af en patient, som på interventionstidspunktet ikke er i stand til at udtrykke sine ønsker. Denne generelle bestemmelse om betydningen af en forhåndstilkendegivelse må også anses at gælde i forholdet mellem patient og sundhedsperson i henhold til sundhedslovens regler om patienters retsstilling. Det beror på en konkret vurdering, om en patients eventuelle forhåndstilkendegivelse kan tillægges betydning og indgå som et element i forbindelse med overvejelserne om behandlingen af patienten, når patienten ikke længere selv er i stand til at tage stilling. Forhåndstilkendegivelsen er alene vejledende for lægen. 8

9 Patienten har ikke et egentligt retskrav på, at en sådan forhåndstilkendegivelse skal respekteres. f) Livsforlængende behandling: Behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. Livsforlængende behandling skal være til patientens bedste. Der kan være tale om f.eks. respiratorbehandling eller genoplivning efter hjertestop. g) Uafvendelig døende: En patient anses for uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger til trods anvendelsen af de - ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande - foreliggende behandlingsmuligheder. h) Nærmeste pårørende: Ægtefælle/samlever og slægtninge i lige linje. Fjernere slægtninge, søskende eller plejebørn kan efter omstændighederne også anses som nærmeste pårørende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn. Familieforholdet er ikke altid det afgørende. Også en person, som patienten er nært knyttet til, vil i det konkrete forhold kunne anses for nærmeste pårørende. Patientens opfattelse af, hvem der er nærmeste pårørende, er af afgørende betydning. Hvem der er nærmeste pårørende må afgøres i det konkrete forhold. Sundhedsstyrelsen, den

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 71 Offentligt VEJ nr 33 af 11/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 20. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse

UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse (til landets praktiserende læger, præhospital personale, hjemmeplejen,

Læs mere

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse

Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse VEJ nr 9025 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.

Læs mere

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger Sundhedsstyrelsen 20. december 2007 Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger...4 1. Formålet...4

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling I medfør af 1 og 3 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland fastsættes: Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde, definitioner

Læs mere

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger»

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger» VEJ nr 009 af 0//007 (Gældende) Udskriftsdato: januar 07 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, jnr 7-60-0-/ Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om patienters/beboeres

Læs mere

Beboeres retsstilling på plejehjem

Beboeres retsstilling på plejehjem Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Beboeres retsstilling på plejehjem Plejehjemmet Falkenberg et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SAMMENFATNING

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed Ældre og Handicap Procedure vedrørende retssikkerhed Procedure for: Personale i Ældre og Handicap i Langeland Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe bestående af: Områdeledere: Marianne Larsen, Bodil Skriver,

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling 20 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om patienters retsstilling" Viðgerðin av heimildarlógini á fólkatingi Anordning om ikrafttræden på Færøerne

Læs mere

Lov om patienters retsstilling

Lov om patienters retsstilling LOV nr 482 af 01/07/1998 Historisk (Patientretsstillingsloven) Offentliggørelsesdato: 02-07-1998 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 272 af 19/04/2001 LOV nr 312 af

Læs mere

Kvalitet 17-08-2014. Love og vejledninger. Patienters retsstilling. Maj 2014

Kvalitet 17-08-2014. Love og vejledninger. Patienters retsstilling. Maj 2014 Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Kvalitet

Læs mere

Folketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen

Folketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt Folketingets Sundhedsudvalg Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Sundhedslov og straffelov Grænser for patienters ret til selvbestemmelse

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi?

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Æskulapsnogen. For grækerne var slangen symbol på sundhed og evig ungdom. Patient authonomy

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Formål: Gældende for: Borgermålgruppe- Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning Ansvar og kompetencer:

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af sundhedsloven

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af sundhedsloven UDKAST Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en behandlingstestamenteordning) 1 I sundhedsloven, jf.

Læs mere

Lægedag Syd 2011. Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge. Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen

Lægedag Syd 2011. Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge. Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen Lægedag Syd 2011 Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge Hvad siger

Læs mere

Værdier ~ Kendsgerninger. Menneskesyn. Værdier hvad er nu det for noget? Eksempler på niveauer i moralske begrundelser

Værdier ~ Kendsgerninger. Menneskesyn. Værdier hvad er nu det for noget? Eksempler på niveauer i moralske begrundelser Værdier hvad er nu det for noget? Værdier ~ Kendsgerninger Værdier som angår livs vellykkethed. Herunder: 1. Prudentielle værdier [dvs. mål for eller midler til at gøre det til et godt liv for den der

Læs mere

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre

Læs mere

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Birgitta Nordenhof 15-05-2017 1 Informeret samtykke Patienter skal informeres, men skal de også inddrages? Hvornår

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om. Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling

Det Etiske Råds udtalelse om. Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. januar 2000 VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB (Til landets læger) 1. Indledning Sundhedsstyrelsen er, som led i sit tilsyn med den sundhedsfaglige

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Kommentarer til forslaget

Kommentarer til forslaget Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Dato: 10. oktober 2017 Sagsnr.: 1706466 Dok.nr.: 451502 Sagsbeh.: HKJ.DKETIK Høring, udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075 Page 1 of 5 Til forsiden af retsinformation.dk Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Informeret samtykke Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

afholdt d. 26. august 2009

afholdt d. 26. august 2009 Juridiske forhold vedr. isolation Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen E: ehe@sst.dk T: 72 22 77 96 Relevante regelsæt Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Epidemiloven)(alment farlige

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 300 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 300 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 300 Offentligt NOTAT Uafvendeligt døende patienters retsstilling og regler om terminal sedation Folketingets Sundhedsudvalg har bedt om et uddybende

Læs mere

15/06/14. Journaler i praksis? Autorisationsloven. Hvor står det?

15/06/14. Journaler i praksis? Autorisationsloven. Hvor står det? Journaler i praksis? Tandlæge Ole Marker, MPA København 23.06.2014 Autorisationsloven Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 1. januar 2009 Gælder alle

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Patientrettigheder et informationsproblem?

Patientrettigheder et informationsproblem? Patientrettigheder et informationsproblem? Professor, dr. jur. Mette Hartlev Dias 1 Patientrettigheder Ret til behandling Herunder information om ventetid, ret til frit sygehusvalg m.v. Selvbestemmelsesret

Læs mere

Ældre- og Sundhedsudvalget

Ældre- og Sundhedsudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 29. september 2015 Mødetidspunkt 8:00 : Sluttidspunkt: 11:30 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Mette Nielsen, Marianne Aaris

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 2014/1 LSV 137 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300459 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28.

Læs mere

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper,

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Informeret samtykke til behandling og videregivelse af helbredsoplysninger

Informeret samtykke til behandling og videregivelse af helbredsoplysninger Godkendt 22. oktober 2009 Dokumentegenskaber: Gældende for Målgruppe Udarbejdet af Faglig ansvarlig Nøgleord Regional vejledning Hospitaler og psykiatri i Region Hovedstaden Sundhedspersonale ansat på

Læs mere

Dødshjælp dansk ret Juristen nr. 5, maj 2000, s. 165-182

Dødshjælp dansk ret Juristen nr. 5, maj 2000, s. 165-182 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 621 Offentligt Dødshjælp dansk ret Juristen nr. 5, maj 2000, s. 165-182 Af lektor, lic. jur. Jørn Vestergaard 1 Det retsvidenskabelige Institut D 1. Indledning I dansk

Læs mere

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin 1 Indledning og baggrund Ved telemedicin forstås i denne vejledning, at en læge ved hjælp af video, billeder, lyd og måleresultater inddrager

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6 Lovgivning, relevant for oligofrenipsykiatriområdet (Det følgende oplister uddrag af den nævnte lovgivning) LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 1.1 Patienters

Læs mere

Relevante love & regler i forbindelse med vaccination

Relevante love & regler i forbindelse med vaccination 1 Relevante love & regler i forbindelse med vaccination Af homøopat Mette Mitchell, Bsc (hons), LCHE, RAB, MDSKH Et lille udvalg af relevenate love og regler i spørgsmålet om vaccination. Alt her er taget

Læs mere

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark

Læs mere

Bilag til Kommunikationsaftalen

Bilag til Kommunikationsaftalen Bilag til Kommunikationsaftalen Godkendt i Den Administrative Styregruppe den 21. april 2016 1 Bilag 1 Videregivelse af patientoplysninger Sundhedsloven fastslår, at behandling - med få undtagelser - ikke

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

Rammekontraktbilag E Sundhedsfaglige instrukser

Rammekontraktbilag E Sundhedsfaglige instrukser Rammekontraktbilag E Sundhedsfaglige instrukser Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning I nærværende rammekontraktbilag listes følgende sundhedsfaglige

Læs mere

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark og Region Syddanmark i henhold til reglerne

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Medicinadministration

Medicinadministration Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Ved livets afslutning på plejehjem

Ved livets afslutning på plejehjem Ved livets afslutning på plejehjem et oplæg til medarbejderne livogdoed.dk Landsforeningen Liv&Død Landsforeningen Liv&Død er en humanitær, almennyttig og medlemsbaseret organisation, der blev stiftet

Læs mere

Bekendtgørelse af sundhedsloven

Bekendtgørelse af sundhedsloven LBK nr 913 af 13/07/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 0905881 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Vejledning om akutte forsøg

Vejledning om akutte forsøg Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Vejledning om akutte forsøg 1. Indledning 2. Generelle krav ved akutte forsøg a. Forskning med indhentning af et efterfølgende

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn Elisabeth Hersby, chefkonsulent Sundhedsstyrelsen, Danmark T: 72 22 77 96 - E: ehe@sst.dk

Læs mere

Redegørelse for administrationens initiativer i forhold til anvendelsen af forkortelser i sundhedsvæsenet

Redegørelse for administrationens initiativer i forhold til anvendelsen af forkortelser i sundhedsvæsenet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Redegørelse for administrationens initiativer i forhold til anvendelsen af forkortelser i sundhedsvæsenet Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel.

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af sundhedsloven. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af sundhedsloven. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Sundheds- og Ældreministeriet Anordning om ikrafttræden for Færøerne af sundhedsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Enhed: Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPRSS Koordineret

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Patientrettigheder Dine rettigheder som patient Denne vejledning orienterer om dine rettigheder som patient på Steno Diabetes Center. Du kan søge information om love og vejledninger, som sikrer dig disse

Læs mere

Forældremyndighed & Samtykke

Forældremyndighed & Samtykke Forældremyndighed & Samtykke - forældrenes rettigheder og pligter Vælg farve Vælg billede Vejledning til medarbejderne Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg Forældremyndighed & samtykke Forældremyndighed

Læs mere

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre Dato: 31-08-2006 Sagsnr.: 316263 Dok.nr.: 1930856 Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre 1. Generelt om rapporten Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Bekendtgørelse af sundhedsloven 1)

Bekendtgørelse af sundhedsloven 1) LBK nr 1202 af 14/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1302222 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse af sundhedsloven 1)

Bekendtgørelse af sundhedsloven 1) LBK nr 1188 af 24/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. december 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1606776 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Vejledning om akutte forsøg

Vejledning om akutte forsøg Dato: 19. december 2016 Sagsnr. 1608526 Dok.nr. 259875 MLN.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@nvk.dk W: www.nvk.dk Vejledning om akutte forsøg 1. Indledning 2. Generelle

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. LBK nr 913 af 13/07/2010 Gældende (Sundhedsloven) Offentliggørelsesdato: 15-07-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1546 af 21/12/2010 2 LOV nr 327 af 18/04/2011

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE

GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE GENOPLIVNING OG LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING. Udarbejdet og godkendt af: kommunal Udarbejdet dato: 2012-04-19 risikomanager Christine Vammen Godkendt af: fagcenter chef Marie Linhjordet Dato:2014-04-07 Glenstrup

Læs mere

En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle. Prakt læge Bruno Melgaard Jensen - 1. marts 2016

En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle. Prakt læge Bruno Melgaard Jensen - 1. marts 2016 En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle Alle taler om sygdom og behandling - Ikke mange taler om den sidste tid! Dagens survey Gå på Kahoot.it på din smartphone Indtast nummer der

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10 Tilsynsrapport 2015 Smedegården Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev Kommune: Hjørring Leder: Mette Færch Telefon: 72 33 53 10 E-post: sikkerpost@hjoerring.dk Dato for tilsynet: 31. august 2015 SST-id:

Læs mere

Retningslinjer for komitésystemets behandling sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, som gennemføres i akutte situationer.

Retningslinjer for komitésystemets behandling sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, som gennemføres i akutte situationer. Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45 7226 9370 dketik@dketik.dk www.dnvk.dk 23. august 2013 Sags nr.: 1302923 Dok nr.: 1275779 Sagsbeh.: MVI.DKETIK Retningslinjer for komitésystemets behandling sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn INFORMERET SAMTYKKE SAMT JOURNALFØRING HERAF

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn INFORMERET SAMTYKKE SAMT JOURNALFØRING HERAF Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende INFORMERET SAMTYKKE SAMT JOURNALFØRING HERAF 1998-2014 Patientombuddet, sekretariat for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, december

Læs mere

Patientjournaler. Journalføringspligt

Patientjournaler. Journalføringspligt Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring,

Læs mere

Stk. 3. Biologiske præparater som sådan er ikke en del af patientjournalen.

Stk. 3. Biologiske præparater som sådan er ikke en del af patientjournalen. Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring,

Læs mere

Mine rettigheder som patient

Mine rettigheder som patient Til patienter og pårørende Mine rettigheder som patient Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Mine rettigheder som patient 1. Ret til information Som patient har du krav på at få alt at vide om din sygdom og

Læs mere

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation

Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 2 Statistik 24 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og i

Læs mere

Love. Sundhedsloven afsnit III. Patienters retsstilling 2-11. Sundhedsloven afsnit IV. Transplantation 11-12

Love. Sundhedsloven afsnit III. Patienters retsstilling 2-11. Sundhedsloven afsnit IV. Transplantation 11-12 Love Indholdsfortegnelse: side Sundhedsloven afsnit III. Patienters retsstilling 2-11 Sundhedsloven afsnit IV. Transplantation 11-12 Sundhedsloven afsnit XIII. Ligsyn og obduktion m.v. 12-16 Bek. om dødens

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015 Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

UDKAST. Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

UDKAST. Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSBPE Sags nr.: 1300459 Dok. Nr.: 1499893 Dato: 11. juli 2014 UDKAST Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i

Læs mere

Mine rettigheder som patient

Mine rettigheder som patient Patientinformation Mine rettigheder som patient Kvalitet Døgnet Rundt Mine rettigheder som patient 1. Ret til information Som patient har du krav på at få alt at vide om din sygdom og behandling. Du skal

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere