Særlige forhold hos ICD-bærere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særlige forhold hos ICD-bærere"

Transkript

1 Ved læge Marianne Frederiksen Den normale hjerterytme(puls) kontrolleres af hjertets naturlige (medfødte) pacemaker kaldt sinus knuden. De elektriske signaler fra sinusknuden spreder sig igennem hjertets muskulatur og får det til at slå. Den hyppigste årsag til at få indopereret(implanteret) en kunstig pacemaker er en svækkelse af sinusknuden (langsommere puls) enten på grund af alder, hjertesygdom eller hjertemedicin. I Danmark blev den første pacemaker implanteret i 1961 og ved slutningen af 2001 var der registreret i alt personer i det danske pacemakerregister. Hertil skal lægges de 1070 personer, som siden 1989 har fået implanteret en ICD-enhed (Implantable Cardioverter Defibrillator). I 2001 blev der implanteret i alt 2429 pacemakere og 241 ICD-enheder svarende til hhv. 473 og 47 per million indbyggere 1. Traditionel pacemakerbehandling 2 Pacemakerimplantation er en forholdsvis enkel procedure og selve pacemakeren indeholder mikrochips som giver mulighed for individuel programmering og avanceret diagnostik. Pacemakerens levetid er typisk 5-10 år. Fysiologisk pacing, som bevarer den atrioventrikulære synkroni (forkammer og hjertekammer stimuleres så effekten svarer til det naturligt pumpende hjertes funktion), har bedret pacemakerbærerens overlevelse og blev benyttet ved 76% af pacemakerimplantationerne i Hjertets minutvolumen er først og fremmest bestemt af pulsen(hjertefrekvensen). Hos personer med mangelfuld evne til at øge pulsen ved aktivitet kan man ved hjælp af indbyggede sensorer tilpasse pacefrekvensen til den enkeltes behov døgnet igennem (frekvensvariabel pacing). Den typiske pacemakerbærer er 70-75år med symptomgivende bradykardi(langsom puls) på grund af 3.grads AV-blok(43%), sinusknude-dysfunktion(35%) eller atrieflimren med langsom ventrikelaktion(16%). Knap halvdelen har haft et besvimelsestilfælde(synkope). Der er ingen aldersgrænse for pacemakerbehandling(5% er over 90år); med der er en generel tendens til, at personer over 80år sjældnere end yngre får et fysiologisk pacesystem. Halvdelen af de aktive pacemakerbærere er over 78.4år og 49% er kvinder. Formålet med pacemakerbehandling er at bedre patientens prognose, at nedsætte sygeligheden og at øge livskvaliteten. Forebyggelse af svimmelhed og besvimelse med deraf følgende risiko for fald er i sig selv et vigtigt mål med behandlingen. 1 Dansk Pacemakerregister 2 Dansk Cardiologisk Selskab. Behandling med pacemaker og implanterbar defibrillator. Klaringsrapport Findes også på

2 De som tilbydes en pacemaker vil ofte være: Personer med en kombination af kliniske symptomer forårsaget af bradykardi (svimmelhed og besvimelse) og samtidig ekg-dokumentation. Ekg-forandringer uden symptomer, f.eks. medfødt 2. grads eller 3.grads AV-blok (profylaktisk pacemakerbehandling) Nogle gange vil alene symptomerne være årsag nok til anlæggelse af en pacemaker. De hyppigste årsager til pacemakerbehandling vil være: AV-blok. Permanent pacemakerbehandling ser ud til at forbedrer overlevelsen, ikke mindst hos personer med 3.grads AV-blok og synkope(ofte DDD-pacing). Sinusknude-dysfunktion. Sinusbradycardi < 50/minut i vågen tilstand, sinuspauser > 2 sec. eller 2.grads SA-blok. Graden af kronotrop inkompetence, dvs. manglende evne til at øge hjertefrekvensen tilstrækkeligt i forbindelse med fysisk aktivitet kan vurderes ved et arbejds-ekg. Har personen samtidig symptomer ( f.eks. svimmelhed) kaldes tilstanden syg sinus-syndrom. Der er ingen dokumenteret forlænget overlevelse, men behandlingen af symptomerne er effektiv(aai- eller DDD-pacing. VVI-pacing generelt kontraindiceret) (HUSK! hos veltrænede personer kan hjertefrekvensen i hvile blive < 40/min). Atrieflimren med ventrikulær bradykardi. Permanent atrieflimren med regelmæssig ventrikelfrekvens < 40 per minut er et udtryk for 3.grads AV-blok og behandles som dette(altid VVI-pacing) Andre indikationer o Malign vasovagal synkope. Diagnosen stilles ved brug af tilt-table (vippebordstest) hos personer med gentagen uforklaret synkope af svær grad(ingen forvarsel, fald, tilskadekomst). Undersøgelsen bør ikke udføres hos personer med svær nedsat venstre ventrikelfunktion eller svær aortastenose. o Sinus caroticus-syndrom (kræver udredning med caroticus-massage) Efter et akut myokardieinfarkt(ami). Indikationerne er de samme som nævnt ovenfor; men blok eller ledningsforstyrrelser skal være til stede i mere end dage efter AMI. Personer med hjertesvigt og NYHA- funktionsklasse 3-4. Biventrikulær DDD - pacing, hvor højre og venstre ventrikel paces samtidig, kan bedre den kliniske tilstand og arbejdsformåen hos personer med dilateret kardiomyopati og grenblok 3. Prognosen for ældre patienter med synkoper er dårlig med en 2-års-mortalitet på ca.27%. Ved samtidig hjertesygdom er mortaliteten 38% mod 12% hos patienter uden hjertesygdom 4. 3 Cazeau S,Leclerco C,Lavergne T et al.effects of multisite biventricular pacing in patients with heart failure and intraventricular conduction delay.n Engl J Med 2001;344: Dansk Cardiologisk Selskab. Behandling med pacemaker og implanterbar defibrillator. Klaringsrapport Findes også på

3 Personalet i Hjerterehabiliteringsenheden bør derfor kende til de vigtigste udredningsmetoder af en mulig kommende pacemakerbærer f.eks. Holter-monitorering, brugen af event-recorder og muligheden for implanterbar recorder. Sidstnævnte tages i brug hos patienter med sjældne, men alvorlige symptomer(fald i forbindelse med svimmelhed), hos hvem årsagen ikke er klarlagt trods intensive undersøgelser. Komplikationsraten til pacemakerimplantation er lav(data år 2000): o Pneumo- eller hæmothorax efter subclaviapunktur. Der er risiko for at stikke hul i lungen, hvilket kan medfører en luft - eller blodansamling. Denne vil ofte svinde af sig selv i løbet af få dage(3%) 5 Det kan være nødvendigt at anlægge et dræn (0.7%) o Myocardiel perforation - kan kompliceres af hæmoperikardium (< 0.1%) o Hæmatom. Blodansamling svarende til operationsstedet. Hævelse og ømhed. (0.4%) o Infektion i pacemakerlommen eller feber og positiv bloddyrkning uden fokus (0.3%) o Pacemaker migration (<0.1%) o Re-operation. Elektroderne kan i sjældne tilfælde flytte sig i hjertet og de må omplaceres.(5.0%) Implantation af pacemaker Operationen tager 1-2 timer og foregår i lokalbedøvelse. Der gives profylaktisk antibiotika før indgrebet. Alt efter om man er højre eller venstrehåndet implanteres pacemakeren enten i venstre eller højre side af brystkassen. Hos yngre personer (under 50år) anvendes screw-in elektroder da disse er lettere at fjerne end elektroder med passivt fiksationssystem (modhagesystem). Efter implantationen ekg-monitorereres patienten, indtil kontrolmåling af elektroder og pacemaker er sket. En pacemaker sender kun impulser, hvis hjertet ikke gør det (demand funktion) og er som regel indstillet således at hjertet altid slår mindst slag i minuttet. Det vil sige at pacemakeren sender elektriske stød til hjertet, hvis hjerterytmen falder til mindre end slag per minut. Hvis der er foretaget subclaviapunktur ved anlæggelsen af elektroderne, tages der som rutine et hjerte-lunge røngtenbillede nogle timer efter implantationen. I praksis vil sociale forhold og patientens alder ofte nødvendiggøre hospitalsindlæggelse i et døgn efter implantationen. Efterbehandling Forbindingen kan fjernes ved hjemkost og trådene i såret er selvopløselige. Den første måned efter udskrivelsen tilrådes det at undgå store bevægelser af armen nærmest pacemakeren, f.eks. at undgå svømning og golf (hænge vasketøj op, pudse vinduer, klippe hæk, hænge i strakte arme i en ribbe, grave have, løfte tunge ting, tage ting ned fra øverste hylde); men det 5

4 er vigtigt, at skulderen ikke inaktiveres med en frossen skulder til følge. 4-6 uger efter indgrebet kan alle aktiviteter genoptages. I forbindelse med implantation af pacemaker har patienten i henhold til gældende retningslinier - modtaget mundtlig og skriftlig information. Ved den første samtale i rehabiliteringsenheden søges oplysning om det udleverede materiale så deltageren får mulighed for at få afklaret tvivlsspørgsmål. Ved nylig anlagt pacemaker kontrolleres at der er normal opheling af pacelommen, dvs. uden infektionstegn og at patienten har fået udleveret pacemakerkort samt mødetider til pacemakerkontrol (ofte efter 1-2 måneder, 1 år, 3år, 5år og herefter årligt). Hjerteforeningens pjece Uregelmæssig hjerterytme - med eller uden pacemakerbehandling udleveres ved behov. 6 Fokusområder Forholdsregler for pacemakerbæreren 1. Mobiltelefon. Der kan opstå elektromagnetisk interferens mellem en mobiltelefon og pacemakeren. Dette forekommer kun, når mobiltelefonen er mindre end 8-10cm fra pacemakeren. Det anbefales at benytte mobiltelefon på øret modsat pacemakeren og ikke at gå med telefonen tændt i en brystlomme over pacemakeren Husholdningsapparater. Teoretisk kan elektriske apparater påvirke pacemakeren, men i praksis er det ikke noget problem. Mikrobølgeovn påvirker ikke pacemakeren. 3. Tyverikontroludstyr i butikker kan hæmme pacemakeren, hvorfor pacemakerbærere tilrådes at passere igennem uden at stoppe op i nærheden (i ca. 1 meters afstand). I Sverige har der været enkelte problemer Sikkerhedsudstyr i lufthavne påvirker ikke pacemakeren, men vil evt. detektere den. Sikkerhedspersonalet vil ofte foretrække, at man går uden om (pacemakerkortet er internationalt og medbringes altid) 5. Fysioterapi og smertebehandling. Elektroakupunktur eller transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) til smertelindring kan påvirke pacemakeren og bør i givet fald udføres under ekg-optagelse. Kortbølgebehandling(elektromagnetisk strålefelt), f.eks. i forbindelse med fysioterapi eller hårfjerning(diatermi), skal undgås 6. Stærke elektromagnetiske felter. Ophold ved transformatorstationer og ved kraftige, professionelle radiosendere, f.eks. på militære områder, frarådes. MR-scanning producerer et stærkt magnetisk felt, som kan medføre asynkron pacing hos patienter med VVI-pacemaker. 6 Hjerteforeningen Niehaus M,Johanns JT.Electromagnetic interference in patients with implanted pacemakers or cardioverterdefibrillators.heart 2001;86: Ritzau, telegram nr. 8776, d. 27. marts Fundet på under søgningen Pacemaker

5 7. Elektriske skruetrækkere, tæpper, barbermaskiner, varmeplader, knive, hårtørrere, plæneklippere, brødristere, food processorer og dåseåbnere påvirker ikke pacemakeren. Det samme gælder metaldetektorer, fjernsyn, fjernbetjeninger, stereoapparater og støvsugere. 9 Fysisk aktivitet Pacemakeren kan fejltolke muskelpotentialer som elektrisk aktivitet i hjertet, således at der opstår utilsigtede pauser i impulsudsendelsen. Fænomenet ses fortrinsvis ved udspænding af brystmuskulaturen hos patienter med unipolære atrieelektroder. (AAI-pacing ved sinusknudedysfunktion). Pacemakeren kan omprogrammeres. Pacing raten ved nogle pacemakere kan accelereres ved fysisk aktivitet andre kører med fix rate. Typen af PM skal kendes før træning. Fysisk aktivitets intensitet ved fixed-rated pacemakere må måles på anden måde end vanligt (pulstælling) f.eks. fastlagte arbejdsbelastning som initialt ligger på 40 60% af den maksimale belastning målt ved arbejdstest. Kørekortsregler Almindelig privat bilkørsel kan genoptages, når ømheden er svundet ved pacemakerlommen. Kørsel af større bil eller erhvervsmæssig persontransport kan genoptages seks uger efter implantationen. Fornyelse af kørekort efter et år og herefter hvert 5.år. Operative indgreb, diagnostiske procedure og elektroshock Normalt er der ikke belæg for at omprogrammere pacemakersystemet. Tidligere har det været praksis at foretage omprogrammering til fixed rate, maksimal output ved alle operationer. Kun såfremt der skal foretages operation i umiddelbar nærhed af pacemakeren er omprogrammering nødvendig. I disse tilfælde inaktiveres ratefunktionen. Anden programmering er ikke indiceret. 10 Hjerterytmen skal monitoreres under og efter den operative procedure- specielt hvis der anvendes elektrokoagulation eller elektrokirurgi. 11 På Hjerteforeningens hjemmesider oplyses desuden om: Stenknuser med ultralyd (lithotripsi) er en non-invasiv behandling, som benytter hydrauliske chok til at opløse nyresten. Dette indgreb kan foretages uden problemer hos de fleste pacemaker-patienter med lidt omprogrammering af impulserne. Man skal følges nøje efter indgrebet og i adskillige måneder, for at sikre at udstyret fungerer ordentligt. Denne behandling bør undgås hos patienter med visse pacemakere indopereret i bughulen. Man bør 9 The American Heart Association Svendsen JH, Pehrson SM. Anvendelse af elektrokirurgi på patienter med pacemaker og implanterbar defibrillator. Ugeskr Læger 2001;(5):587.

6 evt. drøfte sin situation med lægen før og efter behandling. Diagnostisk stråling (som f.eks. røntgen, CT-scanning, mammografi 12 ) har ingen indflydelse på pacemakeren. Terapeutisk stråling derimod (som f.eks. ved behandling af kræfttumorer) kan påvirke pacemakerens kredsløb. Graden af skade er ikke til at forudsige og afhænger meget af de forskellige systemer. Men risikoen er stor, og den øges med strålingsdosis. Det foreslås, at pacemakeren afskærmes så meget som muligt, og at den fjernes, hvis den ligger lige i strålingsfeltet. Hvis man er afhængig af, at ens pacemaker afgiver en normal hjerterytme, bør elektrokardiogrammet (EKG) nøje overvåges under behandlingen, og pacemakeren skal afprøves hyppigt efter og mellem strålingerne. Elektroshock terapi (som f.eks. hos patienter med sindslidelser) kan trygt bruges hos patienter med pacemaker 13. Pacemakersyndrom Dette er et symptomkompleks, som kan ses hos pacemakerpatienter, og som skyldes utilstrækkelig synkronisering af atrie-og ventrikelfunktionen. Syndromet viser sig ved symptomer på hjertesvigt(åndenød), nærbesvimelse, bankende fornemmelse på halsen eller i maveregionen eller hoste, som udvikles eller forværres ved kardial pacing 14. Objektivt ses systolisk blodtryksfald hos de fleste, desuden pulsation i halsvenerne og tegn på hjertesvigt. Syndromet forekommer overvejende ved anvendelse af et-kammer-pacemaker og hyppigheden anslås til cirka 15% hos personer med VVI-pacemaker. Efterhånden anvendes VVI-pacing kun hos cirka 20% af patienterne i Danmark og heraf vil tre fjerdedele være patienter med kronisk atrieflimren. Man skal være opmærksom på disse symptomer som kan elimineres ved at opgradere et VVI-system til et DDD-system. DC-konvertering Ved selve DC-proceduren bør man tilstræbe, at den elektriske akse mellem defibrilleringselektroderne er vinkelret på pacesystemets elektriske akse, samt at disse placeres længst muligt væk fra pacemakersystemet. Ofte placeres de to elektroder på hhv. sternum og mellem skulderbladene og stødet gives med patienten i venstre sideleje. Alternativt kan man placere de to stødelektroder på henholdsvis lateralsiden af venstre, nedre thoraxhalvdel og lateralsiden af højre, nedre thoraxhalvdel. 15 Forholdsregler ved pacemakerbærerens død Lithiumbatterier i pacemakerne forlænger pacemakerens levetid, men forårsager en eksplosion ved en temperatur på mellem og grader f.eks. ved kremering. Den læge, der har under emnet Pacemaker 14 Petersen HH, Videbæk J. Pacemakersyndrom. Ugeskr Læger 1992;154;

7 udfyldt dødsattesten skal foranledige at pacemakeren fjernes og indsendes til det lokale pacemakercenter. Behandling med ICD-enhed En ICD-enhed(implantable cardioverter-defibrillator) er særdeles effektiv ved behandling af livstruende ventrikulære arytmier og antallet af implantationer er stigende. I de engelske retningslinier anbefales a rehabilitative approach to aftercare, which includes psychological preparation for living with an ICD 16. ICD-bærere bør indgå i et rehabiliteringsprogram på lige fod med andre hjertepatienter 17 En almindelig pacemaker gives til personer med langsom puls (bradykardi). Hurtig hjerterytme(takykardi) kan opstå pludseligt og ophøre pludseligt. I forbindelse med anfaldet kan der opstå ubehag, åndenød, træthedsfornemmelse eller besvimelse. Hvis anden behandling svigter kan man implantere en ICD-enhed 18. Udover almindelig bradykardipacemakerfunktion kan en ICD enhed behandle ventrikulær takykardi( puls ) på 2 forskellige måder: Dels med et elektrisk stød(defibrilliering = shock terapi) som nulstiller hjertet og ændrer en for hurtig hjerterytme til en normal rytme og dels ved antitakykardipacing(atp), hvor ICD-enheden afgiver små hurtige elektriske impulser (overdrivepacing). De nyeste ICD-enheder kan afgive et stød på næsten 40 Joule og batteriholdbarheden er på ca.5 år. 19 Implantationen sker på et af de fire centre i Danmark: Rigshospitalet, Gentofte Amtssygehus; Odense Universitetshospital og Skejby sygehus. Halvdelen af de aktive ICD-bærere (1070 i år 2001) er under 63.8år og 19.5% er kvinder. I 2001 fik 241 personer implanteret en ICD-enhed. Ekg-indikationerne var overvejende ventrikulær takykardi(54% med VT) og ventrikelflimmer (37% med VF) udløst på baggrund af f.eks. iskæmisk hjertesygdom(57%) eller kardiomyopati (15%). Knap halvdelen (42%) havde haft et nyligt AMI). Der er udviklet specielle ICD-enheder, som giver mulighed for samtidig biventrikulær pacing 20. I helt specielle tilfælde tilbyder man i USA implantation af ICD-enhed på et mere diskret sted end øverste del af brystkassen (f.eks. under bikinilinien hos fotomodeller) 21 De som tilbydes behandling med en ICD-enhed vil ofte være 22 : 16 The National Institute for Clincal Excellence.Guidance on the use of implantable Cardioverter defibrillators for arrhythmias.nice technology appraisal guidance,no 11.London:NICE Lewin RJP,Frizelle DJ,Kaye GC.A rehabilitative approach to patients with internal Cardioverter-defibrillators.Heart 2001;85: Morgan JM.Patients with ventricular arrhythmias:who should be referred to an electrophysiologist? Heart 2002;88: Reiffel JA,Dizon J.The implantable cardioverter-defibrillator. Patient perspective. Circulation 2002;105:

8 Klasse I (indikationer på baggrund af videnskabelig dokumentation) Personer, der har overlevet hjertestop pga. VF eller VT som ikke skyldes en forbigående/reversibel påvirkning f.eks. AMI, elektrolytforstyrrelser, medicin eller traumer. Personer med spontan sustained VT (> 30sec.) Personer med synkope af uvis årsag hvor der ved elektrofysiologisk undersøgelse fremprovokeres VT eller VF og hvor medikamentel behandling ikke er effektiv, ikke tolereres eller ikke foretrækkes. Personer med non-sustained VT( 3 slag og varende < 30sec.) og kendt iskæmisk hjertesygdom, tidligere AMI, nedsat venstre ventrikelfunktion(ef 35%) og inducerbar sustained VT eller VF ved elektrofysiologisk undersøgelse Klasse II(beskeden evidens men elektrofysiologer er enige om indikationen Personer der har overlevet hjertestop der antages at være udløst af VF og hvor elektrofysiologisk undersøgelse ikke kan gennemføres. Personer med svær symptomatisk sustained VT og på venteliste til hjertetransplantation (HTX) Personer uden IHS imed arvelig sygdom med høj risiko for livstruende VT kombineret med forekomst af pludselig død i familien f.eks. langt QT-syndrom eller hypertrofisk obstruktiv cardiomyopati(hocm). Primær profylaktisk ICD bør også overvejes ved 23 arytmogen højre ventrikel dysplasi, Brugada s syndrom 24 og dilateret kardiomyopati Personer med gentagne synkoper af ukendt årsag og nedsat venstre ventrikel funktion og inducerbar ventrikulær takyarytmi ved elektrofysiologisk undersøgelse og hvor andre årsager til synkope er udelukket. Kontraindikationer for ICD-behandlingr 25 : Terminal sygdom og forventet kort rest-levetid. Psykiatrisk sygdom, herunder stofmisbrug, hvor den psykiske tilstand kan forværres af implantation af ICD og vanskeliggøre regelmæssig kontrol. Svære neurologiske skader efter hjertestop. VT, som forventes at medføre meget hyppig shock terapi( > 1 gang per måned) 26 Svær terminal hjerteinsufficiens (NYHA klasse IV) hos patienter der ikke responderer på medikamentel behandling og ikke er kandidat til hjertetransplantation eller biventrikulær pacemaker 23 Dansk Cardiologisk Selskab. Høringsrapport. Profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom. Marts Larsen CT,Pehrson SM,Fu Lu,Thomsen PEB.Højresidigt grenblok, ST-segment-elevation og pludselig hjertedød. Ugeskr Læger 1999;161: Dansk Cardiologisk Selskab. Høringsrapport. Profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom. Marts Dansk Cardiologisk Selskab. Klaringsrapport. Behandling med pacemaker og implanterbar defibrillator. 1999

9 Det diskuteres fortsat hvilke kriterier der er de mest optimale når det gælder profylaktisk behandling med ICD hos personer med IHS. 27 Der foreligger ingen regelrette danske omkostningsanalyser; men gennemsnitsprisen for en ICD-enhed ligger på omkring kr. Hertil kommer omkostninger ved en høj udskiftningsrate(22%) pga. elektrodeproblemer, elektronikfejl og for kort funktionstid af enheden. Komplikationer til ICD-implantation: De tidlige (procedurerelaterede) komplikationer er de samme som beskrevet ved implantation af almindelig pacemaker; men ved ICD- implantation benyttes også total bedøvelse i forbindelse med afprøvning af ICD-enheden og dermed øges risikoen ved indgrebet. Sene komplikationer o ICD-migration o Elektrodefraktur/isolationsdefekt med eller uden utilsigtet terapi o Utilsigtet terapi(atp/schok) som følge af ICD-programmering ses hos 25% af alle ICD-bærere Implantation af ICD-enhed 28 Anlæggelsen af pacemakerlomme og elektroder kan ske i lokalbedøvelse som ved almindelig pacemakerimplantation. Før afprøvning af ICD-enhed tilkaldes narkoselæge og patienten bedøves. Før udskrivelsen (2-3 dages indlæggelse) skal systemet testes og dette sker i nogle tilfælde også under fuld bedøvelse. Programmering af ICD-enheden vil afhænge af indikationen: Personer med primær ventrikelflimmer. Der programmeres primært alene til en VF zone(puls > 200 slag i minuttet) Personer der får profylaktisk ICD (dvs. ingen dokumenteret takyarytmi). Der programmeres primært alene til en VF zone(puls> 200 slag i minuttet) Personer med klinisk ventrikulær takykardi. Der programmeres til at være en VT zone som inkluderer den kliniske takykardis hastighed(f.eks. klinisk VT 180 slag per minut, VT zone slag per minut; VF zone > 200 per minut) ICD-enheden programmeres udefra ved hjælp af dataudstyr og en speciel magnet og det gør ikke ondt. I forbindelse med udskrivelsen orienteres patienten og dennes pårørende igen om relevante forhold, herunder at stød fra ICD-enheden oftes opleves som en kraftig smerte af individuelt varierende intensitet( Et slag i brystet ). ICD-enheden kontrolleres efter 1 måned, 3 måneder og efterfølgende med 6 måneders interval. Kun i helt specielle tilfælde foretages ICD-kontrol i forbindelse med ændring af medikamentel antiarytmisk behandling(klasse 1 og amiodaron). 27 Cardiologisk Forum 2003;8(2):10 28

10 Efterbehandling Svarer til efterbehandlingen af almindelig pacemakerimplantation. Dog frarådes meget tungt fysisk arbejde de første 2 måneder efter implantationen. Fokusområder Personalet i rehabiliteringsenheden skal vide hvem af deltagerne der har en ICD-enhed. Hvis en ICD-enhed begynder at afgive hyppige utilsigtede stød (f.eks. ved nyopstået, ubehandlet atrieflimren med hurtig ventrikelaktion i VT-zonen 29 ), lægges en magnet over ICD-enheden. Herefter vil al antitakykardi behandling være inaktiveret. Når magneten senere fjernes, vil ICD-enheden igen være aktiv mht. antitakykardi behandling og vil være programmeret på samme måde som før magnetpålægning. Magnetens plads er på hjertestopvognen. Ved nylig anlagt ICD-enhed udspørges deltageren om der har været uforklarlig feber i mere end tre dage(infektion), åndenød, svimmelhed, vægtøgning eller ankelødemer. Generelle forhold Der gælder de samme forholdsregler som ved implantation af almindelig pacemaker 30. Supplerende oplysninger om specielle forholdsregler kan findes på f.eks. hjemmesiderne for Medtronics 31, St. Judes Medicals 32 eller Guidants 33 hjemmesider. Hvis ICD-enheden afgiver terapi Hvis ICD-enheden afgiver et første stød kontaktes ICD-ambulatoriet førstkommende hverdag mhp. aflæsning af ICD-enheden. Det kontrolleres at enheden har afgivet korrekt terapi og samtidig kontrolleres hvor mange arytmiepisoder, der er blevet behandlet med ATP, da denne terapi sjældent bemærkes af patienten. Hvis ICD-enheden afgiver mere end 2 stød inden for kort tid tilrådes patienten at dreje 112 og komme til nærmeste skadestue. Potentielt kan det dreje sig om en korrekt behandlet VT, som meget hurtigt recidiverer. Personer i kontakt med ICD-bæreren under et stød vil ikke få stød. Fysisk aktivitet Efter 2 måneder kan normale aktiviteter genoptages uden at tage hensyn til ICD-enheden. Det frarådes at dyrke sport, hvor der er risiko for kraftige slag på ICD-enheden, f.eks. kampsport, boksning eller målmandsaktivitet. Overkropstræning bør tidligst ske 6-8 uger efter 29 Burri H,Chevalier P, Touboul P.A diagnostic pitfall in a patient with an implantable cardioveret-defibrillator. Heart 2003;89: Hjertecentret, Medicinsk afdeling B, Rigshospitalet. Patientinformation om ICD-enhed,feb

11 implantationen af hensyn til elektrodeplaceringen. Træning af patienter med ICD- enhed bør begrænses til en maksimal pulsfrekvens som skal ligge slag lavere per minut end ICDenhedens tærskelværdi for stød (ofte > 200 slag i minuttet). Tærskelværdien fremgår af deltagerens pacemakerkort 34. Frygt for at udløse et stød kan begrænse den fysiske aktivitet i hverdagen hos nogle deltagere og den fysiske træning i et trygt miljø er en af måderne at overvinde angsten på. Der foreligger sparsom litteratur om intensiv rehabilitering af ICD-bærere 35 og retningslinier for fysisk træning 36 og i de to nævnte reference tilrådes at man inaktiverer ICD-enheden. I et mindre overkrydsningsstudie(16 deltagere) 37 undersøgte man effekten af et intensivt rehabiliteringsforløb med stor vægt på fysisk træning. Deltagerne øgede deres træningskapacitet og graden af psykologisk stress faldt. IHS var årsag til ICD-enhed hos 11 af deltagerne og alle ICD-enheder var af enkeltkammer typen. Pårørende kunne deltage i de 12 ugers træning 2 gange om ugen. Træningsintensiteten blev fastlagt ved brug af en symptom limiteret arbejdstest på løbebånd for fastlægge deltagernes evne til at udføre aerobisk træning i minimum 6 minutter og et subjektivt mål for anstrengelsen skete ved brug af Borg-skalaen fra Før start blev der udført to tests med 4 timers mellemrum ud fra et pædagogisk synspunkt(mindske angst).icd-enheden blev ikke inaktiveret, da formålet var at skabe positiv feed-back på træningen. Arbejdstesten blev afsluttet når en af følgende tre punkter var opfyldt: 1. Borg-skala fra 7-10 eller stærk anstrengelse. 2. hjertefrekvens på 75% af det aldersjusterede maksimum 3. hjertefrekvens 10 slag under ICD-enhedens tærskelværdi. Efter maksimum anstrengelse blev deltagerne gradvist kølet af for at reducere risikoen for ventrikulære arytmier i recovery- perioden (mindske noradrenalinniveauet) Den effektive træningszone blev fastlagt ved en hjertefrekvens fra 60-75% af forventet maksimum og øvre grænse 10 slag under ICD-enhedens tærskel for stød. Der var fastlagt et rutineprogram for træning med stigende intensitet. Ingen af deltagerne oplevede stød fra ICD-enheden under arbejdstest, superviseret træning eller hjemmetræning. Kørekortsregler 39 I disse regler er der lagt vægt på sandsynligheden for at få et arytmianfald og at dette medfører bevidsthedstab ledsaget af en ulykke som tilføjer andre personer skade. Den årlige 34 Fletcher GF, Balady GJ, Amsterdam EA et al. Exercise standards for testing and training. A statement for healthcare professional. From the American Heart Association.Ciculation 2001;104: Lampman RM,knight BP.Prescribing exercise training for patients with defibrillators. Am J Phys Med Rehabil 2000 MAY-Jun;79(3): Friedman AW,Lipman RC,Silver SJ et al.cardiac rehabilitation/exercise in patients with implantable cardioverter defibrillators.j Natl Med Assoc 1996 Jun;88(6): Fitchet A,Doherty PJ,Bundy C et al.comprehensive cardiac rehabilitation programme for implantable Cardioverterdefibrillator patients:a randomised controlled trial.heart 2003;89: Borg GA Psychophysical bases of perceived exertion.med Sci Sports Exerc 1982;14: Dansk Cardiologisk Selskab. Betænkning. Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-karsygdom.nr

12 risiko for andre er beregnet til 1 ud af Profylaktisk ICD-implantation (primær forebyggelse uden tidligere arytmiepisoder) giver ikke årsag til restriktioner. Gruppe 1: førere af motorcykel, af almindelig bil og af almindelig bil med anhænger). Generelt må ICD -bæreren ikke køre bil det første halve år, hvis der før implantationen har været besvimelsestilfælde i forbindelse med takykardianfald. Privatkørsel kan genoptages, hvis der efter seks måneder ikke har været svære symptomer pga. nyt arytmianfald eller stød fra ICDenheden. Kørekortet skal fornys efter et år og herefter hvert femte år. Gruppe 2: førere af større lastbil( > kg), af stor personbil ( > 8 siddepladser) samt førere af almindelig bil, der anvender deres kørekort i erhvervsmæssigt øjemed( hyrevogne, ambulancer, postbiler). Kørekort kan ikke udstedes og inddrages permanent. Genoptagelse af erhvervsarbejde De fleste kan genoptage arbejdet efter 1 måneds kontrollen af ICD-enheden, dog afhængigt af hvor fysisk krævende arbejdet er, og om patienten er erhvervschauffør. Enkelte med stillesiddende job kan starte tidligere. 40 Operative indgreb Under operationen placeres en magnet (fikseres med plaster) over ICD-enheden. Herved inaktiveres al takykarditerapi, mens bradykarditerapien(almindelig pace VVI/DDD) fortsat er aktiv. Patienten skal være kontinuerlig ekg- overvåget under hele forløbet og det tilrådes at patienten har påmonteret 2 defibrillieringselektroder placeret henholdsvis på lateralsiden af venstre nedre thoraxhalvdel og lateralsiden af høre, nedre thoraxhalvdel (således at strømmen går vinkelret på ICD-systemet). Ved VT/VF DC-konverteres er der således mulighed for ekstern konvertering. Øvrige forholdsregler som ved almindelig pacemaker Psykologiske forhold At få anbragt et fremmedlegeme i hjertet(pacemaker/icd), den del af kroppen som symbolsk repræsenterer følelseslivet eller livets kerne, kan anskues som en major life event. Dette kan medfører en ændring af kropsopfattelse, påvirke livskvaliteten, ændre den psykosociale tilpasningsevne og bidrage til udvikling af psykiske problemer(angst, depression, fobier). Generelt oplever pacemakerbærere en forbedret livskvalitet 41 efter implantation og mærker intet til pacingen, hvorimod ICD-bæreren oplever stød som ofte er smertefulde og kommer uvarslet. Ved mange shock-episoder forstærkes smerteoplevelse og ledsages ofte af nervøsitet, frygt, hjertebanken og ømhed i brystkassen. ICD-bæreren skal dermed både håndtere en konstant forventning om fremtidige uforudsigelige ubehagelige stød og sin frygt 40 Dansk Cardiologisk Selskab. Klaringsrapport. Behandling med pacemaker og implanterbar defibrillator Deharo JC,Badier M,Thirion X et al. A randomised, single-blind crossover comparison of the effecs of chronic DDD and dual sensor VVIR pacing mode on quality-of-life and cardiopulmonary performance in complete heart block.pacing Clin Electrophysiol 1996;19:1320-6

13 for pludselig hjertedød. Psykologisk set kan symptomerne på frygt og angst opstår som en klassisk betinget adfærdsændring, hvor visse stimuli eller handlinger fuldstændig tilfældigt kædes sammen med en aktivering af ICD-enheden(alle dagligdagens aktiviteter f.eks. på arbejdet, under madlavning, ved berøring med fryseren eller under et middagsselskab). På grund af frygten for fremtidige stød vil nogle ICD-bærere i stigende grad begrænse deres aktiviteter og uforvarende opleve en dårligere livskvalitet. Den latente angst er ikke nødvendigvis relateret til oplevede ICD-stød, som vist i en mindre undersøgelse hvor katastrofeforventninger og angst var relateret til hinanden. Deltagere med høj scoring på en angstskala var tilbøjelige til at tolke kropssignaler som tegn på fare og et tegn på øget risiko for pludselig død. Denne gruppe af ICD-bærere havde samme scoringssnit som personer med panikangst 42. Katastrofefantasier kan også udløses af en ICD-storm (mere end 2 stød inden for 24 timer) og i et studie var hyppigheden af en ICD-storm 10% inden for de første to år hos 136 ICD bærere 43. En uhensigtsmæssig psykisk reaktion på stød er blevet relateret til en øget hyppighed af efterfølgende stød og tolket derhen, at de negative følelser var årsagen til og ikke konsekvensen af arytmiepisoden. Mental stress kan medvirke til anfald af ventrikulær arytmi muligvis via en direkte sympatikuspåvirkning og effekten er undersøgt hos ICDbærere 44. En yderligere stress faktor kan være, at risikoen for at miste sit kørekort (igen) efter en ny arytmiepisode kan få betydning for det fortsatte erhvervsarbejde. De pårørende til ICD-bærerne anfører at de føler sig hjælpeløse og usikre på hvad de skal gøre hvis ICD-enheden aktiveres og kan de nu stole på at den virker? Samtidig er de bekymrede over deres egen situation såfremt deres partner skulle dø. Ofte vil familiemedlemmer undgå at udtrykke deres følelser af frygt for at fremkalde et arytmitilfælde og de søger generelt at beskytte partneren imod nye anfald- hvilket igen kan føre til social isolation 45. Det er sjældent at klinikeren interessere sig for de psykosociale aspekter ved pacemaker/icdimplantation og de ambulante kontroller af pacemakeren drejer sig ofte om tekniske problemer. I hvor stor udstrækning der er forskel på pacemakerbærere og ICD -bærere i forhold til den helbredsrelaterede livskvalitet, den psykosociale tilpasning og de psykiske lidelser er undersøgt. Det er et spørgeskemastudie hvor 76 af deltagerne havde permanent pacemaker og 76 ICD-enhed, heraf 45 med oplevet stødepisoder. Der blev udsendt spørgeskemaer til i alt 240 personer og modtaget besvarelser fra 61.3% i pacemakergruppen og 88.4% i ICD- 42 Pauli P,Wiedemann G,Dengler W et al.anxiety in patients with an automatic implantable cardioverter defibrillator:what differences them from panic patients?psychosomatic Medicine 1999;61: Credner SC, Klingenheben T, Mauss O et al.electrical storm in patients with transvenous implantable cardioverter defibrillator. JACC 1998;32: Lampert R,Jain D,Burg MM et al. Destabilizing effects of mental stress on ventricular arrhythmias in patients with implatable cardioverter-defibrillators. Circulation 200;101: Lewin RJP,Frizelle DJ, Kaye GC.A rehabilitative approach to patients with internal cardioverter-defibrillators. Heart 2001;85:371-2

14 gruppen. Den høje svarprocent i ICD-gruppen tilskrives det forhold at ICD-bærere hyppigere kommer til kontrol end pacemakerbærere, de har flere ekstrakontroller og er dermed tættere knyttet til personalet eller endog afhængige af ICD-klinikken. I modsætning til tidligere studier finder man, at der ikke er signifikant forskel i forekomsten af depression, angst eller helbredsrelateret livskvalitet(sf-36) i de tre grupper 1) permanent pacemaker,2) ICD uden stød og 3) ICD med stød. Dette kan skyldes at tidligere studier har undersøgt grupper med gammeldags ICD-enheder. Man fandt nogle enkelte punkter hvor ICD-bærere med oplevet stød markerede sig: De oplevede større begrænsning i deres fritidsaktiviteter, de opfattede ICD- enheden som deres livs forlænger, var bekymrede for at batteriet skulle løbe ud og for mulige tekniske fejl ved ICD-enheden 46 Der foreligger ingen regelrette anbefalinger for rehabilitering af ICD-patienter, men en oversigtsartikel af Sears og Conti 47 er et godt udgangspunkt. Mellem 13 og 38% af ICDbærerne lider af angst og % har tegn på depression og det er sværest at leve med en ICD-enhed hvis man er ung(<50år), kvinde og oplever mange stød. Som i andre rehabiliteringsforløb skal personalet støtte deltageren ved at stille spørgsmål, rådgive, hjælpe og henvise. Specielt for ICD-bærere kan en henvisning til kognitiv terapi hos en liaisonpsykiater medvirke til at mindske angst og en uhensigtsmæssig adfærd 48. Sears og Conti foreslår at inddrage følgende spørgsmål i en samtale.: 1. Depression a. Har du, i løbet af den sidste måned, følt dig nedtrykt, opgivende eller deprimeret? b. Har du, i løbet af den sidste måned, mistet interessen eller glæden ved de ting du ellers plejer at lave? 2. Angst a. Hører du til den nervøse type? b. Er du konstant bange for at få ICD-stød? 3. Adfærd a. Er der noget du undgår udelukkende for at undgå at få stød? 4. Kognitiv funktion a. Har du oplevet nogen større ændring i koncentrationsevne og hukommelse siden ICD implantationen? b. Har disse ændringer medført nogle problemer i din dagligdag.? 46 Duru F,Büchi S,Klaghofer R et al. How different from pacemaker patientsd are recipients of implantable cardioverterdefibrillators with respect to psychosocial adaptation, affective disorders, and quality of life?.heart 2001;85: Sears SF,Conti JB.Quality of life and psychological functioning of ICD patients.heart 2002;87: Kohn CS,Petrucci RJ,Baessler C et al.the effect of psychological intervention on patients long term adjustment to the ICD:a prospective study. Pacing Clin Electrophysiol 2000;23:450-6

15 DC-konvertering Som beskrevet under almindelig pacemaker Forholdsregler ved ICD-bærerens død ICD-enheden udtages af lægen der skriver dødsattest. Før udtagning lægges en kraftig magnet over ICD-enheden og når den er frilagt fikseres magneten direkte på den. Herefter overklippes elektroderne. I forbindelse med overklipning af elektroderne er der en potentiel risiko for afgivelse af stød fra enheden. ICD-enheden sendes til ICD-ambulatoriet.

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

RV Lead Integrity Alert

RV Lead Integrity Alert Opdatering til programmeringssoftware model 9995 Tillæg til lægens håndbog 0123 2008 Følgende er varemærker tilhørende Medtronic: CareAlert, Concerto, Consulta, Maximo, Medtronic, Medtronic CareAlert,

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Patientvejledning Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Pectus excavatum er en medfødt defekt, som får brystvægen til at se indsunken ud. Tilstanden kaldes også tragtbryst og kan i mange tilfælde rettes op

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

ABT projekt 191. Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker- /ICDkontrol

ABT projekt 191. Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker- /ICDkontrol ABT projekt 191 Arbejdskraftbesparende teknologi og organisering af pacemaker- /ICDkontrol Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus UniversitetsHospital, Skejby. 1 1. Indledning 3 2. Kort kronologisk beskrivelse

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for ledskred af knæskallen (MPFL-rekonstruktion)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for ledskred af knæskallen (MPFL-rekonstruktion) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation for ledskred af knæskallen (MPFL-rekonstruktion) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere