Særlige forhold hos ICD-bærere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særlige forhold hos ICD-bærere"

Transkript

1 Ved læge Marianne Frederiksen Den normale hjerterytme(puls) kontrolleres af hjertets naturlige (medfødte) pacemaker kaldt sinus knuden. De elektriske signaler fra sinusknuden spreder sig igennem hjertets muskulatur og får det til at slå. Den hyppigste årsag til at få indopereret(implanteret) en kunstig pacemaker er en svækkelse af sinusknuden (langsommere puls) enten på grund af alder, hjertesygdom eller hjertemedicin. I Danmark blev den første pacemaker implanteret i 1961 og ved slutningen af 2001 var der registreret i alt personer i det danske pacemakerregister. Hertil skal lægges de 1070 personer, som siden 1989 har fået implanteret en ICD-enhed (Implantable Cardioverter Defibrillator). I 2001 blev der implanteret i alt 2429 pacemakere og 241 ICD-enheder svarende til hhv. 473 og 47 per million indbyggere 1. Traditionel pacemakerbehandling 2 Pacemakerimplantation er en forholdsvis enkel procedure og selve pacemakeren indeholder mikrochips som giver mulighed for individuel programmering og avanceret diagnostik. Pacemakerens levetid er typisk 5-10 år. Fysiologisk pacing, som bevarer den atrioventrikulære synkroni (forkammer og hjertekammer stimuleres så effekten svarer til det naturligt pumpende hjertes funktion), har bedret pacemakerbærerens overlevelse og blev benyttet ved 76% af pacemakerimplantationerne i Hjertets minutvolumen er først og fremmest bestemt af pulsen(hjertefrekvensen). Hos personer med mangelfuld evne til at øge pulsen ved aktivitet kan man ved hjælp af indbyggede sensorer tilpasse pacefrekvensen til den enkeltes behov døgnet igennem (frekvensvariabel pacing). Den typiske pacemakerbærer er 70-75år med symptomgivende bradykardi(langsom puls) på grund af 3.grads AV-blok(43%), sinusknude-dysfunktion(35%) eller atrieflimren med langsom ventrikelaktion(16%). Knap halvdelen har haft et besvimelsestilfælde(synkope). Der er ingen aldersgrænse for pacemakerbehandling(5% er over 90år); med der er en generel tendens til, at personer over 80år sjældnere end yngre får et fysiologisk pacesystem. Halvdelen af de aktive pacemakerbærere er over 78.4år og 49% er kvinder. Formålet med pacemakerbehandling er at bedre patientens prognose, at nedsætte sygeligheden og at øge livskvaliteten. Forebyggelse af svimmelhed og besvimelse med deraf følgende risiko for fald er i sig selv et vigtigt mål med behandlingen. 1 Dansk Pacemakerregister 2 Dansk Cardiologisk Selskab. Behandling med pacemaker og implanterbar defibrillator. Klaringsrapport Findes også på

2 De som tilbydes en pacemaker vil ofte være: Personer med en kombination af kliniske symptomer forårsaget af bradykardi (svimmelhed og besvimelse) og samtidig ekg-dokumentation. Ekg-forandringer uden symptomer, f.eks. medfødt 2. grads eller 3.grads AV-blok (profylaktisk pacemakerbehandling) Nogle gange vil alene symptomerne være årsag nok til anlæggelse af en pacemaker. De hyppigste årsager til pacemakerbehandling vil være: AV-blok. Permanent pacemakerbehandling ser ud til at forbedrer overlevelsen, ikke mindst hos personer med 3.grads AV-blok og synkope(ofte DDD-pacing). Sinusknude-dysfunktion. Sinusbradycardi < 50/minut i vågen tilstand, sinuspauser > 2 sec. eller 2.grads SA-blok. Graden af kronotrop inkompetence, dvs. manglende evne til at øge hjertefrekvensen tilstrækkeligt i forbindelse med fysisk aktivitet kan vurderes ved et arbejds-ekg. Har personen samtidig symptomer ( f.eks. svimmelhed) kaldes tilstanden syg sinus-syndrom. Der er ingen dokumenteret forlænget overlevelse, men behandlingen af symptomerne er effektiv(aai- eller DDD-pacing. VVI-pacing generelt kontraindiceret) (HUSK! hos veltrænede personer kan hjertefrekvensen i hvile blive < 40/min). Atrieflimren med ventrikulær bradykardi. Permanent atrieflimren med regelmæssig ventrikelfrekvens < 40 per minut er et udtryk for 3.grads AV-blok og behandles som dette(altid VVI-pacing) Andre indikationer o Malign vasovagal synkope. Diagnosen stilles ved brug af tilt-table (vippebordstest) hos personer med gentagen uforklaret synkope af svær grad(ingen forvarsel, fald, tilskadekomst). Undersøgelsen bør ikke udføres hos personer med svær nedsat venstre ventrikelfunktion eller svær aortastenose. o Sinus caroticus-syndrom (kræver udredning med caroticus-massage) Efter et akut myokardieinfarkt(ami). Indikationerne er de samme som nævnt ovenfor; men blok eller ledningsforstyrrelser skal være til stede i mere end dage efter AMI. Personer med hjertesvigt og NYHA- funktionsklasse 3-4. Biventrikulær DDD - pacing, hvor højre og venstre ventrikel paces samtidig, kan bedre den kliniske tilstand og arbejdsformåen hos personer med dilateret kardiomyopati og grenblok 3. Prognosen for ældre patienter med synkoper er dårlig med en 2-års-mortalitet på ca.27%. Ved samtidig hjertesygdom er mortaliteten 38% mod 12% hos patienter uden hjertesygdom 4. 3 Cazeau S,Leclerco C,Lavergne T et al.effects of multisite biventricular pacing in patients with heart failure and intraventricular conduction delay.n Engl J Med 2001;344: Dansk Cardiologisk Selskab. Behandling med pacemaker og implanterbar defibrillator. Klaringsrapport Findes også på

3 Personalet i Hjerterehabiliteringsenheden bør derfor kende til de vigtigste udredningsmetoder af en mulig kommende pacemakerbærer f.eks. Holter-monitorering, brugen af event-recorder og muligheden for implanterbar recorder. Sidstnævnte tages i brug hos patienter med sjældne, men alvorlige symptomer(fald i forbindelse med svimmelhed), hos hvem årsagen ikke er klarlagt trods intensive undersøgelser. Komplikationsraten til pacemakerimplantation er lav(data år 2000): o Pneumo- eller hæmothorax efter subclaviapunktur. Der er risiko for at stikke hul i lungen, hvilket kan medfører en luft - eller blodansamling. Denne vil ofte svinde af sig selv i løbet af få dage(3%) 5 Det kan være nødvendigt at anlægge et dræn (0.7%) o Myocardiel perforation - kan kompliceres af hæmoperikardium (< 0.1%) o Hæmatom. Blodansamling svarende til operationsstedet. Hævelse og ømhed. (0.4%) o Infektion i pacemakerlommen eller feber og positiv bloddyrkning uden fokus (0.3%) o Pacemaker migration (<0.1%) o Re-operation. Elektroderne kan i sjældne tilfælde flytte sig i hjertet og de må omplaceres.(5.0%) Implantation af pacemaker Operationen tager 1-2 timer og foregår i lokalbedøvelse. Der gives profylaktisk antibiotika før indgrebet. Alt efter om man er højre eller venstrehåndet implanteres pacemakeren enten i venstre eller højre side af brystkassen. Hos yngre personer (under 50år) anvendes screw-in elektroder da disse er lettere at fjerne end elektroder med passivt fiksationssystem (modhagesystem). Efter implantationen ekg-monitorereres patienten, indtil kontrolmåling af elektroder og pacemaker er sket. En pacemaker sender kun impulser, hvis hjertet ikke gør det (demand funktion) og er som regel indstillet således at hjertet altid slår mindst slag i minuttet. Det vil sige at pacemakeren sender elektriske stød til hjertet, hvis hjerterytmen falder til mindre end slag per minut. Hvis der er foretaget subclaviapunktur ved anlæggelsen af elektroderne, tages der som rutine et hjerte-lunge røngtenbillede nogle timer efter implantationen. I praksis vil sociale forhold og patientens alder ofte nødvendiggøre hospitalsindlæggelse i et døgn efter implantationen. Efterbehandling Forbindingen kan fjernes ved hjemkost og trådene i såret er selvopløselige. Den første måned efter udskrivelsen tilrådes det at undgå store bevægelser af armen nærmest pacemakeren, f.eks. at undgå svømning og golf (hænge vasketøj op, pudse vinduer, klippe hæk, hænge i strakte arme i en ribbe, grave have, løfte tunge ting, tage ting ned fra øverste hylde); men det 5

4 er vigtigt, at skulderen ikke inaktiveres med en frossen skulder til følge. 4-6 uger efter indgrebet kan alle aktiviteter genoptages. I forbindelse med implantation af pacemaker har patienten i henhold til gældende retningslinier - modtaget mundtlig og skriftlig information. Ved den første samtale i rehabiliteringsenheden søges oplysning om det udleverede materiale så deltageren får mulighed for at få afklaret tvivlsspørgsmål. Ved nylig anlagt pacemaker kontrolleres at der er normal opheling af pacelommen, dvs. uden infektionstegn og at patienten har fået udleveret pacemakerkort samt mødetider til pacemakerkontrol (ofte efter 1-2 måneder, 1 år, 3år, 5år og herefter årligt). Hjerteforeningens pjece Uregelmæssig hjerterytme - med eller uden pacemakerbehandling udleveres ved behov. 6 Fokusområder Forholdsregler for pacemakerbæreren 1. Mobiltelefon. Der kan opstå elektromagnetisk interferens mellem en mobiltelefon og pacemakeren. Dette forekommer kun, når mobiltelefonen er mindre end 8-10cm fra pacemakeren. Det anbefales at benytte mobiltelefon på øret modsat pacemakeren og ikke at gå med telefonen tændt i en brystlomme over pacemakeren Husholdningsapparater. Teoretisk kan elektriske apparater påvirke pacemakeren, men i praksis er det ikke noget problem. Mikrobølgeovn påvirker ikke pacemakeren. 3. Tyverikontroludstyr i butikker kan hæmme pacemakeren, hvorfor pacemakerbærere tilrådes at passere igennem uden at stoppe op i nærheden (i ca. 1 meters afstand). I Sverige har der været enkelte problemer Sikkerhedsudstyr i lufthavne påvirker ikke pacemakeren, men vil evt. detektere den. Sikkerhedspersonalet vil ofte foretrække, at man går uden om (pacemakerkortet er internationalt og medbringes altid) 5. Fysioterapi og smertebehandling. Elektroakupunktur eller transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) til smertelindring kan påvirke pacemakeren og bør i givet fald udføres under ekg-optagelse. Kortbølgebehandling(elektromagnetisk strålefelt), f.eks. i forbindelse med fysioterapi eller hårfjerning(diatermi), skal undgås 6. Stærke elektromagnetiske felter. Ophold ved transformatorstationer og ved kraftige, professionelle radiosendere, f.eks. på militære områder, frarådes. MR-scanning producerer et stærkt magnetisk felt, som kan medføre asynkron pacing hos patienter med VVI-pacemaker. 6 Hjerteforeningen Niehaus M,Johanns JT.Electromagnetic interference in patients with implanted pacemakers or cardioverterdefibrillators.heart 2001;86: Ritzau, telegram nr. 8776, d. 27. marts Fundet på under søgningen Pacemaker

5 7. Elektriske skruetrækkere, tæpper, barbermaskiner, varmeplader, knive, hårtørrere, plæneklippere, brødristere, food processorer og dåseåbnere påvirker ikke pacemakeren. Det samme gælder metaldetektorer, fjernsyn, fjernbetjeninger, stereoapparater og støvsugere. 9 Fysisk aktivitet Pacemakeren kan fejltolke muskelpotentialer som elektrisk aktivitet i hjertet, således at der opstår utilsigtede pauser i impulsudsendelsen. Fænomenet ses fortrinsvis ved udspænding af brystmuskulaturen hos patienter med unipolære atrieelektroder. (AAI-pacing ved sinusknudedysfunktion). Pacemakeren kan omprogrammeres. Pacing raten ved nogle pacemakere kan accelereres ved fysisk aktivitet andre kører med fix rate. Typen af PM skal kendes før træning. Fysisk aktivitets intensitet ved fixed-rated pacemakere må måles på anden måde end vanligt (pulstælling) f.eks. fastlagte arbejdsbelastning som initialt ligger på 40 60% af den maksimale belastning målt ved arbejdstest. Kørekortsregler Almindelig privat bilkørsel kan genoptages, når ømheden er svundet ved pacemakerlommen. Kørsel af større bil eller erhvervsmæssig persontransport kan genoptages seks uger efter implantationen. Fornyelse af kørekort efter et år og herefter hvert 5.år. Operative indgreb, diagnostiske procedure og elektroshock Normalt er der ikke belæg for at omprogrammere pacemakersystemet. Tidligere har det været praksis at foretage omprogrammering til fixed rate, maksimal output ved alle operationer. Kun såfremt der skal foretages operation i umiddelbar nærhed af pacemakeren er omprogrammering nødvendig. I disse tilfælde inaktiveres ratefunktionen. Anden programmering er ikke indiceret. 10 Hjerterytmen skal monitoreres under og efter den operative procedure- specielt hvis der anvendes elektrokoagulation eller elektrokirurgi. 11 På Hjerteforeningens hjemmesider oplyses desuden om: Stenknuser med ultralyd (lithotripsi) er en non-invasiv behandling, som benytter hydrauliske chok til at opløse nyresten. Dette indgreb kan foretages uden problemer hos de fleste pacemaker-patienter med lidt omprogrammering af impulserne. Man skal følges nøje efter indgrebet og i adskillige måneder, for at sikre at udstyret fungerer ordentligt. Denne behandling bør undgås hos patienter med visse pacemakere indopereret i bughulen. Man bør 9 The American Heart Association Svendsen JH, Pehrson SM. Anvendelse af elektrokirurgi på patienter med pacemaker og implanterbar defibrillator. Ugeskr Læger 2001;(5):587.

6 evt. drøfte sin situation med lægen før og efter behandling. Diagnostisk stråling (som f.eks. røntgen, CT-scanning, mammografi 12 ) har ingen indflydelse på pacemakeren. Terapeutisk stråling derimod (som f.eks. ved behandling af kræfttumorer) kan påvirke pacemakerens kredsløb. Graden af skade er ikke til at forudsige og afhænger meget af de forskellige systemer. Men risikoen er stor, og den øges med strålingsdosis. Det foreslås, at pacemakeren afskærmes så meget som muligt, og at den fjernes, hvis den ligger lige i strålingsfeltet. Hvis man er afhængig af, at ens pacemaker afgiver en normal hjerterytme, bør elektrokardiogrammet (EKG) nøje overvåges under behandlingen, og pacemakeren skal afprøves hyppigt efter og mellem strålingerne. Elektroshock terapi (som f.eks. hos patienter med sindslidelser) kan trygt bruges hos patienter med pacemaker 13. Pacemakersyndrom Dette er et symptomkompleks, som kan ses hos pacemakerpatienter, og som skyldes utilstrækkelig synkronisering af atrie-og ventrikelfunktionen. Syndromet viser sig ved symptomer på hjertesvigt(åndenød), nærbesvimelse, bankende fornemmelse på halsen eller i maveregionen eller hoste, som udvikles eller forværres ved kardial pacing 14. Objektivt ses systolisk blodtryksfald hos de fleste, desuden pulsation i halsvenerne og tegn på hjertesvigt. Syndromet forekommer overvejende ved anvendelse af et-kammer-pacemaker og hyppigheden anslås til cirka 15% hos personer med VVI-pacemaker. Efterhånden anvendes VVI-pacing kun hos cirka 20% af patienterne i Danmark og heraf vil tre fjerdedele være patienter med kronisk atrieflimren. Man skal være opmærksom på disse symptomer som kan elimineres ved at opgradere et VVI-system til et DDD-system. DC-konvertering Ved selve DC-proceduren bør man tilstræbe, at den elektriske akse mellem defibrilleringselektroderne er vinkelret på pacesystemets elektriske akse, samt at disse placeres længst muligt væk fra pacemakersystemet. Ofte placeres de to elektroder på hhv. sternum og mellem skulderbladene og stødet gives med patienten i venstre sideleje. Alternativt kan man placere de to stødelektroder på henholdsvis lateralsiden af venstre, nedre thoraxhalvdel og lateralsiden af højre, nedre thoraxhalvdel. 15 Forholdsregler ved pacemakerbærerens død Lithiumbatterier i pacemakerne forlænger pacemakerens levetid, men forårsager en eksplosion ved en temperatur på mellem og grader f.eks. ved kremering. Den læge, der har under emnet Pacemaker 14 Petersen HH, Videbæk J. Pacemakersyndrom. Ugeskr Læger 1992;154;

7 udfyldt dødsattesten skal foranledige at pacemakeren fjernes og indsendes til det lokale pacemakercenter. Behandling med ICD-enhed En ICD-enhed(implantable cardioverter-defibrillator) er særdeles effektiv ved behandling af livstruende ventrikulære arytmier og antallet af implantationer er stigende. I de engelske retningslinier anbefales a rehabilitative approach to aftercare, which includes psychological preparation for living with an ICD 16. ICD-bærere bør indgå i et rehabiliteringsprogram på lige fod med andre hjertepatienter 17 En almindelig pacemaker gives til personer med langsom puls (bradykardi). Hurtig hjerterytme(takykardi) kan opstå pludseligt og ophøre pludseligt. I forbindelse med anfaldet kan der opstå ubehag, åndenød, træthedsfornemmelse eller besvimelse. Hvis anden behandling svigter kan man implantere en ICD-enhed 18. Udover almindelig bradykardipacemakerfunktion kan en ICD enhed behandle ventrikulær takykardi( puls ) på 2 forskellige måder: Dels med et elektrisk stød(defibrilliering = shock terapi) som nulstiller hjertet og ændrer en for hurtig hjerterytme til en normal rytme og dels ved antitakykardipacing(atp), hvor ICD-enheden afgiver små hurtige elektriske impulser (overdrivepacing). De nyeste ICD-enheder kan afgive et stød på næsten 40 Joule og batteriholdbarheden er på ca.5 år. 19 Implantationen sker på et af de fire centre i Danmark: Rigshospitalet, Gentofte Amtssygehus; Odense Universitetshospital og Skejby sygehus. Halvdelen af de aktive ICD-bærere (1070 i år 2001) er under 63.8år og 19.5% er kvinder. I 2001 fik 241 personer implanteret en ICD-enhed. Ekg-indikationerne var overvejende ventrikulær takykardi(54% med VT) og ventrikelflimmer (37% med VF) udløst på baggrund af f.eks. iskæmisk hjertesygdom(57%) eller kardiomyopati (15%). Knap halvdelen (42%) havde haft et nyligt AMI). Der er udviklet specielle ICD-enheder, som giver mulighed for samtidig biventrikulær pacing 20. I helt specielle tilfælde tilbyder man i USA implantation af ICD-enhed på et mere diskret sted end øverste del af brystkassen (f.eks. under bikinilinien hos fotomodeller) 21 De som tilbydes behandling med en ICD-enhed vil ofte være 22 : 16 The National Institute for Clincal Excellence.Guidance on the use of implantable Cardioverter defibrillators for arrhythmias.nice technology appraisal guidance,no 11.London:NICE Lewin RJP,Frizelle DJ,Kaye GC.A rehabilitative approach to patients with internal Cardioverter-defibrillators.Heart 2001;85: Morgan JM.Patients with ventricular arrhythmias:who should be referred to an electrophysiologist? Heart 2002;88: Reiffel JA,Dizon J.The implantable cardioverter-defibrillator. Patient perspective. Circulation 2002;105:

8 Klasse I (indikationer på baggrund af videnskabelig dokumentation) Personer, der har overlevet hjertestop pga. VF eller VT som ikke skyldes en forbigående/reversibel påvirkning f.eks. AMI, elektrolytforstyrrelser, medicin eller traumer. Personer med spontan sustained VT (> 30sec.) Personer med synkope af uvis årsag hvor der ved elektrofysiologisk undersøgelse fremprovokeres VT eller VF og hvor medikamentel behandling ikke er effektiv, ikke tolereres eller ikke foretrækkes. Personer med non-sustained VT( 3 slag og varende < 30sec.) og kendt iskæmisk hjertesygdom, tidligere AMI, nedsat venstre ventrikelfunktion(ef 35%) og inducerbar sustained VT eller VF ved elektrofysiologisk undersøgelse Klasse II(beskeden evidens men elektrofysiologer er enige om indikationen Personer der har overlevet hjertestop der antages at være udløst af VF og hvor elektrofysiologisk undersøgelse ikke kan gennemføres. Personer med svær symptomatisk sustained VT og på venteliste til hjertetransplantation (HTX) Personer uden IHS imed arvelig sygdom med høj risiko for livstruende VT kombineret med forekomst af pludselig død i familien f.eks. langt QT-syndrom eller hypertrofisk obstruktiv cardiomyopati(hocm). Primær profylaktisk ICD bør også overvejes ved 23 arytmogen højre ventrikel dysplasi, Brugada s syndrom 24 og dilateret kardiomyopati Personer med gentagne synkoper af ukendt årsag og nedsat venstre ventrikel funktion og inducerbar ventrikulær takyarytmi ved elektrofysiologisk undersøgelse og hvor andre årsager til synkope er udelukket. Kontraindikationer for ICD-behandlingr 25 : Terminal sygdom og forventet kort rest-levetid. Psykiatrisk sygdom, herunder stofmisbrug, hvor den psykiske tilstand kan forværres af implantation af ICD og vanskeliggøre regelmæssig kontrol. Svære neurologiske skader efter hjertestop. VT, som forventes at medføre meget hyppig shock terapi( > 1 gang per måned) 26 Svær terminal hjerteinsufficiens (NYHA klasse IV) hos patienter der ikke responderer på medikamentel behandling og ikke er kandidat til hjertetransplantation eller biventrikulær pacemaker 23 Dansk Cardiologisk Selskab. Høringsrapport. Profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom. Marts Larsen CT,Pehrson SM,Fu Lu,Thomsen PEB.Højresidigt grenblok, ST-segment-elevation og pludselig hjertedød. Ugeskr Læger 1999;161: Dansk Cardiologisk Selskab. Høringsrapport. Profylaktisk ICD ved iskæmisk hjertesygdom. Marts Dansk Cardiologisk Selskab. Klaringsrapport. Behandling med pacemaker og implanterbar defibrillator. 1999

9 Det diskuteres fortsat hvilke kriterier der er de mest optimale når det gælder profylaktisk behandling med ICD hos personer med IHS. 27 Der foreligger ingen regelrette danske omkostningsanalyser; men gennemsnitsprisen for en ICD-enhed ligger på omkring kr. Hertil kommer omkostninger ved en høj udskiftningsrate(22%) pga. elektrodeproblemer, elektronikfejl og for kort funktionstid af enheden. Komplikationer til ICD-implantation: De tidlige (procedurerelaterede) komplikationer er de samme som beskrevet ved implantation af almindelig pacemaker; men ved ICD- implantation benyttes også total bedøvelse i forbindelse med afprøvning af ICD-enheden og dermed øges risikoen ved indgrebet. Sene komplikationer o ICD-migration o Elektrodefraktur/isolationsdefekt med eller uden utilsigtet terapi o Utilsigtet terapi(atp/schok) som følge af ICD-programmering ses hos 25% af alle ICD-bærere Implantation af ICD-enhed 28 Anlæggelsen af pacemakerlomme og elektroder kan ske i lokalbedøvelse som ved almindelig pacemakerimplantation. Før afprøvning af ICD-enhed tilkaldes narkoselæge og patienten bedøves. Før udskrivelsen (2-3 dages indlæggelse) skal systemet testes og dette sker i nogle tilfælde også under fuld bedøvelse. Programmering af ICD-enheden vil afhænge af indikationen: Personer med primær ventrikelflimmer. Der programmeres primært alene til en VF zone(puls > 200 slag i minuttet) Personer der får profylaktisk ICD (dvs. ingen dokumenteret takyarytmi). Der programmeres primært alene til en VF zone(puls> 200 slag i minuttet) Personer med klinisk ventrikulær takykardi. Der programmeres til at være en VT zone som inkluderer den kliniske takykardis hastighed(f.eks. klinisk VT 180 slag per minut, VT zone slag per minut; VF zone > 200 per minut) ICD-enheden programmeres udefra ved hjælp af dataudstyr og en speciel magnet og det gør ikke ondt. I forbindelse med udskrivelsen orienteres patienten og dennes pårørende igen om relevante forhold, herunder at stød fra ICD-enheden oftes opleves som en kraftig smerte af individuelt varierende intensitet( Et slag i brystet ). ICD-enheden kontrolleres efter 1 måned, 3 måneder og efterfølgende med 6 måneders interval. Kun i helt specielle tilfælde foretages ICD-kontrol i forbindelse med ændring af medikamentel antiarytmisk behandling(klasse 1 og amiodaron). 27 Cardiologisk Forum 2003;8(2):10 28

10 Efterbehandling Svarer til efterbehandlingen af almindelig pacemakerimplantation. Dog frarådes meget tungt fysisk arbejde de første 2 måneder efter implantationen. Fokusområder Personalet i rehabiliteringsenheden skal vide hvem af deltagerne der har en ICD-enhed. Hvis en ICD-enhed begynder at afgive hyppige utilsigtede stød (f.eks. ved nyopstået, ubehandlet atrieflimren med hurtig ventrikelaktion i VT-zonen 29 ), lægges en magnet over ICD-enheden. Herefter vil al antitakykardi behandling være inaktiveret. Når magneten senere fjernes, vil ICD-enheden igen være aktiv mht. antitakykardi behandling og vil være programmeret på samme måde som før magnetpålægning. Magnetens plads er på hjertestopvognen. Ved nylig anlagt ICD-enhed udspørges deltageren om der har været uforklarlig feber i mere end tre dage(infektion), åndenød, svimmelhed, vægtøgning eller ankelødemer. Generelle forhold Der gælder de samme forholdsregler som ved implantation af almindelig pacemaker 30. Supplerende oplysninger om specielle forholdsregler kan findes på f.eks. hjemmesiderne for Medtronics 31, St. Judes Medicals 32 eller Guidants 33 hjemmesider. Hvis ICD-enheden afgiver terapi Hvis ICD-enheden afgiver et første stød kontaktes ICD-ambulatoriet førstkommende hverdag mhp. aflæsning af ICD-enheden. Det kontrolleres at enheden har afgivet korrekt terapi og samtidig kontrolleres hvor mange arytmiepisoder, der er blevet behandlet med ATP, da denne terapi sjældent bemærkes af patienten. Hvis ICD-enheden afgiver mere end 2 stød inden for kort tid tilrådes patienten at dreje 112 og komme til nærmeste skadestue. Potentielt kan det dreje sig om en korrekt behandlet VT, som meget hurtigt recidiverer. Personer i kontakt med ICD-bæreren under et stød vil ikke få stød. Fysisk aktivitet Efter 2 måneder kan normale aktiviteter genoptages uden at tage hensyn til ICD-enheden. Det frarådes at dyrke sport, hvor der er risiko for kraftige slag på ICD-enheden, f.eks. kampsport, boksning eller målmandsaktivitet. Overkropstræning bør tidligst ske 6-8 uger efter 29 Burri H,Chevalier P, Touboul P.A diagnostic pitfall in a patient with an implantable cardioveret-defibrillator. Heart 2003;89: Hjertecentret, Medicinsk afdeling B, Rigshospitalet. Patientinformation om ICD-enhed,feb

11 implantationen af hensyn til elektrodeplaceringen. Træning af patienter med ICD- enhed bør begrænses til en maksimal pulsfrekvens som skal ligge slag lavere per minut end ICDenhedens tærskelværdi for stød (ofte > 200 slag i minuttet). Tærskelværdien fremgår af deltagerens pacemakerkort 34. Frygt for at udløse et stød kan begrænse den fysiske aktivitet i hverdagen hos nogle deltagere og den fysiske træning i et trygt miljø er en af måderne at overvinde angsten på. Der foreligger sparsom litteratur om intensiv rehabilitering af ICD-bærere 35 og retningslinier for fysisk træning 36 og i de to nævnte reference tilrådes at man inaktiverer ICD-enheden. I et mindre overkrydsningsstudie(16 deltagere) 37 undersøgte man effekten af et intensivt rehabiliteringsforløb med stor vægt på fysisk træning. Deltagerne øgede deres træningskapacitet og graden af psykologisk stress faldt. IHS var årsag til ICD-enhed hos 11 af deltagerne og alle ICD-enheder var af enkeltkammer typen. Pårørende kunne deltage i de 12 ugers træning 2 gange om ugen. Træningsintensiteten blev fastlagt ved brug af en symptom limiteret arbejdstest på løbebånd for fastlægge deltagernes evne til at udføre aerobisk træning i minimum 6 minutter og et subjektivt mål for anstrengelsen skete ved brug af Borg-skalaen fra Før start blev der udført to tests med 4 timers mellemrum ud fra et pædagogisk synspunkt(mindske angst).icd-enheden blev ikke inaktiveret, da formålet var at skabe positiv feed-back på træningen. Arbejdstesten blev afsluttet når en af følgende tre punkter var opfyldt: 1. Borg-skala fra 7-10 eller stærk anstrengelse. 2. hjertefrekvens på 75% af det aldersjusterede maksimum 3. hjertefrekvens 10 slag under ICD-enhedens tærskelværdi. Efter maksimum anstrengelse blev deltagerne gradvist kølet af for at reducere risikoen for ventrikulære arytmier i recovery- perioden (mindske noradrenalinniveauet) Den effektive træningszone blev fastlagt ved en hjertefrekvens fra 60-75% af forventet maksimum og øvre grænse 10 slag under ICD-enhedens tærskel for stød. Der var fastlagt et rutineprogram for træning med stigende intensitet. Ingen af deltagerne oplevede stød fra ICD-enheden under arbejdstest, superviseret træning eller hjemmetræning. Kørekortsregler 39 I disse regler er der lagt vægt på sandsynligheden for at få et arytmianfald og at dette medfører bevidsthedstab ledsaget af en ulykke som tilføjer andre personer skade. Den årlige 34 Fletcher GF, Balady GJ, Amsterdam EA et al. Exercise standards for testing and training. A statement for healthcare professional. From the American Heart Association.Ciculation 2001;104: Lampman RM,knight BP.Prescribing exercise training for patients with defibrillators. Am J Phys Med Rehabil 2000 MAY-Jun;79(3): Friedman AW,Lipman RC,Silver SJ et al.cardiac rehabilitation/exercise in patients with implantable cardioverter defibrillators.j Natl Med Assoc 1996 Jun;88(6): Fitchet A,Doherty PJ,Bundy C et al.comprehensive cardiac rehabilitation programme for implantable Cardioverterdefibrillator patients:a randomised controlled trial.heart 2003;89: Borg GA Psychophysical bases of perceived exertion.med Sci Sports Exerc 1982;14: Dansk Cardiologisk Selskab. Betænkning. Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-karsygdom.nr

12 risiko for andre er beregnet til 1 ud af Profylaktisk ICD-implantation (primær forebyggelse uden tidligere arytmiepisoder) giver ikke årsag til restriktioner. Gruppe 1: førere af motorcykel, af almindelig bil og af almindelig bil med anhænger). Generelt må ICD -bæreren ikke køre bil det første halve år, hvis der før implantationen har været besvimelsestilfælde i forbindelse med takykardianfald. Privatkørsel kan genoptages, hvis der efter seks måneder ikke har været svære symptomer pga. nyt arytmianfald eller stød fra ICDenheden. Kørekortet skal fornys efter et år og herefter hvert femte år. Gruppe 2: førere af større lastbil( > kg), af stor personbil ( > 8 siddepladser) samt førere af almindelig bil, der anvender deres kørekort i erhvervsmæssigt øjemed( hyrevogne, ambulancer, postbiler). Kørekort kan ikke udstedes og inddrages permanent. Genoptagelse af erhvervsarbejde De fleste kan genoptage arbejdet efter 1 måneds kontrollen af ICD-enheden, dog afhængigt af hvor fysisk krævende arbejdet er, og om patienten er erhvervschauffør. Enkelte med stillesiddende job kan starte tidligere. 40 Operative indgreb Under operationen placeres en magnet (fikseres med plaster) over ICD-enheden. Herved inaktiveres al takykarditerapi, mens bradykarditerapien(almindelig pace VVI/DDD) fortsat er aktiv. Patienten skal være kontinuerlig ekg- overvåget under hele forløbet og det tilrådes at patienten har påmonteret 2 defibrillieringselektroder placeret henholdsvis på lateralsiden af venstre nedre thoraxhalvdel og lateralsiden af høre, nedre thoraxhalvdel (således at strømmen går vinkelret på ICD-systemet). Ved VT/VF DC-konverteres er der således mulighed for ekstern konvertering. Øvrige forholdsregler som ved almindelig pacemaker Psykologiske forhold At få anbragt et fremmedlegeme i hjertet(pacemaker/icd), den del af kroppen som symbolsk repræsenterer følelseslivet eller livets kerne, kan anskues som en major life event. Dette kan medfører en ændring af kropsopfattelse, påvirke livskvaliteten, ændre den psykosociale tilpasningsevne og bidrage til udvikling af psykiske problemer(angst, depression, fobier). Generelt oplever pacemakerbærere en forbedret livskvalitet 41 efter implantation og mærker intet til pacingen, hvorimod ICD-bæreren oplever stød som ofte er smertefulde og kommer uvarslet. Ved mange shock-episoder forstærkes smerteoplevelse og ledsages ofte af nervøsitet, frygt, hjertebanken og ømhed i brystkassen. ICD-bæreren skal dermed både håndtere en konstant forventning om fremtidige uforudsigelige ubehagelige stød og sin frygt 40 Dansk Cardiologisk Selskab. Klaringsrapport. Behandling med pacemaker og implanterbar defibrillator Deharo JC,Badier M,Thirion X et al. A randomised, single-blind crossover comparison of the effecs of chronic DDD and dual sensor VVIR pacing mode on quality-of-life and cardiopulmonary performance in complete heart block.pacing Clin Electrophysiol 1996;19:1320-6

13 for pludselig hjertedød. Psykologisk set kan symptomerne på frygt og angst opstår som en klassisk betinget adfærdsændring, hvor visse stimuli eller handlinger fuldstændig tilfældigt kædes sammen med en aktivering af ICD-enheden(alle dagligdagens aktiviteter f.eks. på arbejdet, under madlavning, ved berøring med fryseren eller under et middagsselskab). På grund af frygten for fremtidige stød vil nogle ICD-bærere i stigende grad begrænse deres aktiviteter og uforvarende opleve en dårligere livskvalitet. Den latente angst er ikke nødvendigvis relateret til oplevede ICD-stød, som vist i en mindre undersøgelse hvor katastrofeforventninger og angst var relateret til hinanden. Deltagere med høj scoring på en angstskala var tilbøjelige til at tolke kropssignaler som tegn på fare og et tegn på øget risiko for pludselig død. Denne gruppe af ICD-bærere havde samme scoringssnit som personer med panikangst 42. Katastrofefantasier kan også udløses af en ICD-storm (mere end 2 stød inden for 24 timer) og i et studie var hyppigheden af en ICD-storm 10% inden for de første to år hos 136 ICD bærere 43. En uhensigtsmæssig psykisk reaktion på stød er blevet relateret til en øget hyppighed af efterfølgende stød og tolket derhen, at de negative følelser var årsagen til og ikke konsekvensen af arytmiepisoden. Mental stress kan medvirke til anfald af ventrikulær arytmi muligvis via en direkte sympatikuspåvirkning og effekten er undersøgt hos ICDbærere 44. En yderligere stress faktor kan være, at risikoen for at miste sit kørekort (igen) efter en ny arytmiepisode kan få betydning for det fortsatte erhvervsarbejde. De pårørende til ICD-bærerne anfører at de føler sig hjælpeløse og usikre på hvad de skal gøre hvis ICD-enheden aktiveres og kan de nu stole på at den virker? Samtidig er de bekymrede over deres egen situation såfremt deres partner skulle dø. Ofte vil familiemedlemmer undgå at udtrykke deres følelser af frygt for at fremkalde et arytmitilfælde og de søger generelt at beskytte partneren imod nye anfald- hvilket igen kan føre til social isolation 45. Det er sjældent at klinikeren interessere sig for de psykosociale aspekter ved pacemaker/icdimplantation og de ambulante kontroller af pacemakeren drejer sig ofte om tekniske problemer. I hvor stor udstrækning der er forskel på pacemakerbærere og ICD -bærere i forhold til den helbredsrelaterede livskvalitet, den psykosociale tilpasning og de psykiske lidelser er undersøgt. Det er et spørgeskemastudie hvor 76 af deltagerne havde permanent pacemaker og 76 ICD-enhed, heraf 45 med oplevet stødepisoder. Der blev udsendt spørgeskemaer til i alt 240 personer og modtaget besvarelser fra 61.3% i pacemakergruppen og 88.4% i ICD- 42 Pauli P,Wiedemann G,Dengler W et al.anxiety in patients with an automatic implantable cardioverter defibrillator:what differences them from panic patients?psychosomatic Medicine 1999;61: Credner SC, Klingenheben T, Mauss O et al.electrical storm in patients with transvenous implantable cardioverter defibrillator. JACC 1998;32: Lampert R,Jain D,Burg MM et al. Destabilizing effects of mental stress on ventricular arrhythmias in patients with implatable cardioverter-defibrillators. Circulation 200;101: Lewin RJP,Frizelle DJ, Kaye GC.A rehabilitative approach to patients with internal cardioverter-defibrillators. Heart 2001;85:371-2

14 gruppen. Den høje svarprocent i ICD-gruppen tilskrives det forhold at ICD-bærere hyppigere kommer til kontrol end pacemakerbærere, de har flere ekstrakontroller og er dermed tættere knyttet til personalet eller endog afhængige af ICD-klinikken. I modsætning til tidligere studier finder man, at der ikke er signifikant forskel i forekomsten af depression, angst eller helbredsrelateret livskvalitet(sf-36) i de tre grupper 1) permanent pacemaker,2) ICD uden stød og 3) ICD med stød. Dette kan skyldes at tidligere studier har undersøgt grupper med gammeldags ICD-enheder. Man fandt nogle enkelte punkter hvor ICD-bærere med oplevet stød markerede sig: De oplevede større begrænsning i deres fritidsaktiviteter, de opfattede ICD- enheden som deres livs forlænger, var bekymrede for at batteriet skulle løbe ud og for mulige tekniske fejl ved ICD-enheden 46 Der foreligger ingen regelrette anbefalinger for rehabilitering af ICD-patienter, men en oversigtsartikel af Sears og Conti 47 er et godt udgangspunkt. Mellem 13 og 38% af ICDbærerne lider af angst og % har tegn på depression og det er sværest at leve med en ICD-enhed hvis man er ung(<50år), kvinde og oplever mange stød. Som i andre rehabiliteringsforløb skal personalet støtte deltageren ved at stille spørgsmål, rådgive, hjælpe og henvise. Specielt for ICD-bærere kan en henvisning til kognitiv terapi hos en liaisonpsykiater medvirke til at mindske angst og en uhensigtsmæssig adfærd 48. Sears og Conti foreslår at inddrage følgende spørgsmål i en samtale.: 1. Depression a. Har du, i løbet af den sidste måned, følt dig nedtrykt, opgivende eller deprimeret? b. Har du, i løbet af den sidste måned, mistet interessen eller glæden ved de ting du ellers plejer at lave? 2. Angst a. Hører du til den nervøse type? b. Er du konstant bange for at få ICD-stød? 3. Adfærd a. Er der noget du undgår udelukkende for at undgå at få stød? 4. Kognitiv funktion a. Har du oplevet nogen større ændring i koncentrationsevne og hukommelse siden ICD implantationen? b. Har disse ændringer medført nogle problemer i din dagligdag.? 46 Duru F,Büchi S,Klaghofer R et al. How different from pacemaker patientsd are recipients of implantable cardioverterdefibrillators with respect to psychosocial adaptation, affective disorders, and quality of life?.heart 2001;85: Sears SF,Conti JB.Quality of life and psychological functioning of ICD patients.heart 2002;87: Kohn CS,Petrucci RJ,Baessler C et al.the effect of psychological intervention on patients long term adjustment to the ICD:a prospective study. Pacing Clin Electrophysiol 2000;23:450-6

15 DC-konvertering Som beskrevet under almindelig pacemaker Forholdsregler ved ICD-bærerens død ICD-enheden udtages af lægen der skriver dødsattest. Før udtagning lægges en kraftig magnet over ICD-enheden og når den er frilagt fikseres magneten direkte på den. Herefter overklippes elektroderne. I forbindelse med overklipning af elektroderne er der en potentiel risiko for afgivelse af stød fra enheden. ICD-enheden sendes til ICD-ambulatoriet.

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den

Læs mere

Implantation af pacemaker

Implantation af pacemaker Implantation af pacemaker 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 5 3. Hvorfor pacemaker?... 6 4. Generel information... 6 4.1 Forberedelse hjemmefra... 6 4.2

Læs mere

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

Anlæggelse af pacemaker

Anlæggelse af pacemaker Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Anlæggelse af pacemaker med 3 elektroder

Anlæggelse af pacemaker med 3 elektroder Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker med 3 elektroder (Biventrikulær pacemaker) En pacemaker med 3 elektroder kan være

Læs mere

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakerbehandling Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. aug. 2009 Rev. feb. 2007 Information om pacemakerbehandling Hvorfor Pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes

Læs mere

Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer

Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer 2014 Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Rapport fra arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af pacemakere, ICD

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Anlæggelse af ICD. Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling. Patientinformation

Anlæggelse af ICD. Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling. Patientinformation Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af ICD Du er blevet anbefalet at få en ICDpacemaker. I denne information kan du læse om forløbet,

Læs mere

Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet

Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Kardinal symptomer ved hjertesygdom Brystsmerter Dyspnø Hoste / hæmoptyse Ødemer Træthed Palpitationer

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Anlæggelse af ICD-pacemaker med 3 elektroder

Anlæggelse af ICD-pacemaker med 3 elektroder Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af ICD-pacemaker med 3 elektroder (Biventrikulær ICD) Du er blevet anbefalet at få anlagt en

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation

RFA Radiofrekvensablation RFA Radiofrekvensablation 2 Sidst revideret d. 3. april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information...

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Smertelindring uden medicin

Smertelindring uden medicin Patientinformation Smertelindring uden medicin - Tens - Transkutan Elektrisk Nervestimulation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Smerteklinikken 1 Information om tens og behandling med tens Tens er en

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om navlebrok Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling

Læs mere

Sidst revideret d. 13-06-2012

Sidst revideret d. 13-06-2012 Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Patientinformation. Sterilisation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk. Ambulatoriet

Patientinformation. Sterilisation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk. Ambulatoriet Patientinformation Sterilisation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om sterilisation. Pjecen informerer

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Nr. 9 2001 KLARINGSRAPPORT Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen ISSN:

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Brystrekonstruktion med expanderprotese

Brystrekonstruktion med expanderprotese Patientinformation Brystrekonstruktion med expanderprotese www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystrekonstruktion

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det

Læs mere

Patientinformation. Brystprotese.

Patientinformation. Brystprotese. Patientinformation Brystprotese www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystprotese. Pjecen informerer

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Knæartroscopi Efter operationen

Knæartroscopi Efter operationen Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse

Læs mere

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PATIENTINFORMATION FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere