HØJTLÆSNINGS BETYDNING FOR IDENTITETSDANNELSEN HOS 3-5-ÅRIGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØJTLÆSNINGS BETYDNING FOR IDENTITETSDANNELSEN HOS 3-5-ÅRIGE"

Transkript

1 HØJTLÆSNINGS BETYDNING FOR IDENTITETSDANNELSEN HOS 3-5-ÅRIGE af Herlufsholm skole SAMF Side 1 af 17

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3-4 Problemformulering side 4 Afgrænsning side 5 Formål side 5-6 Teori og metodologi side 6-9 Projektets udførelse side 9-10 Perspektivering side 10 Kontakter side Litteraturliste side Bilag side Side 2 af 17

3 INDLEDNING At læse er en helt særlig oplevelse. Læsning fremkalder en umiddelbar sanselig reaktion: vi læser, eller vi hører, og vi forstår. Den intellektuelle reaktion er defineret som litteraturopfattelsen. Men læsning er mere end opfattelse. Læsning er oplevelse, og det er oplevelsen, der gør litteraturen forunderlig. Det er oplevelsen af at lade sig opsluge, lade sig synke ned i en anden verden, en verden opbygget af ord og forestillinger. Litteraturoplevelsen defineres af Møhl og Shack (1980) som en påvirkning, der indeholder emotionelle komponenter, som fører til en form for bevidsthedsmæssig påvirkning. Det er den emotionelle påvirkning, der er udgangspunktet for denne undersøgelse. Jeg mener, at læseoplevelsen er et overset aspekt i forskningen i førskolebarnets læsning, selvom netop dette felt er på vej frem. 1 Jeg vil i det følgende komme ind på to mulige årsager til forskningsfeltets fremgang. For det første er vigtigheden af børns tilegnelse af læsefærdigheder et emne, der ofte sættes i fokus af både medier og politikere. Senest i maj satte børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, debatten i gang med et udspil om udvidede krav til småbørnsforældre, hvor 20 minutters obligatorisk daglig højtlæsning blev foreslået som en mulig vej til at gøre børn skoleklare. Antorini udtalte 21. maj 2012 blandt andet til Berlingske: ( )Dagtilbud [daginstitutioner, red.] er mindst lige så vigtige, som den tid børn går i folkeskole ( ) Det skal ikke være en miniskole, men vi skal have mere fokus på forældrenes aktive engagement i forhold til børns læring. Det er ikke som lektier i skolen, men det vil måske være at sige, at man læser højt 20 minutter hver dag med sit barn ( ) (http://m.b.dk/article.pml?guid= ) Udspillet er baseret på fire pejlemærker for fremtidens dagtilbud, udviklet af en task forcegruppe nedsat af ministeren i , og er et eksempel på en bredere tendens til, at børnelitteraturens vigtighed betones i medierne. For det andet er der et institutionaliseret udtalt ønske om at støtte barnets udvikling fra 3-5 år. I 2004 indførtes læreplaner for daginstitutioner, hvori der fastsættes en målsætning for 1 Se bl.a. Winther (igangværende Ph.d.- projekt: Formidlingen af børnelitteratur til småbørns familier ), Eskebæk Larsen (2006), Petersen (2006) og de Lopèz Jensen (2012) 2 Se bl.a. DR Nyheder, Berlingske, Information, Politiken, Kristeligt Dagblad, TV2 Nyhederne 3 DK/Content/News/Udd/Dagtilbud/2012/Maj/ Ambitioner- for- fremtidens- dagtilbud Side 3 af 17

4 børnehavers indsats i forhold til børns udvikling på en række områder. Disse områder er opdelt i udviklingstemaer, som institutionen skal sætte særligt fokus på hos børnene. Heriblandt den sproglige udvikling, den sociale udvikling og den alsidige personlige udvikling. 4 Denne undersøgelse er bygget på en forskningsbaseret antagelse om, at højtlæsning styrker alle tre udviklingsaspekter. Højtlæsning er defineret ved at være en social oplevelse og forskning har vist, at højtlæsning (når formidlet rigtigt) har en udviklende effekt på sprog og kommunikative evner senest i forbindelse med forskningsprojektet Projekt LæseLeg (Clasen og de Lopèz Jensen 2012). Denne undersøgelse vil derfor fokusere på, hvordan højtlæsning kan bidrage til at støtte barnets alsidige udvikling; her det 3-5-årige barns identitetsdannelse. I denne forbindelse sættes der lighedstegn mellem identitetsdannelse og selverkendelse, hvor begrebet selv forstås som: (...)et gennemgående opmærksomhedsmønster, som barnet organiserer sine nye erfaringer i ( ) (Stern hos Jerlang et al 2008). Undersøgelsens grundlag er altså baseret på en antagelse om, at litteraturoplevelsen har en udviklende effekt både på barnets kognitive og emotionelle udvikling, hvilket også ses i projektets metodik, hvor sprog og selverkendelse anskues som gensidigt responderende udviklingsaspekter. PROBLEMFORMULERING Min hypotese er, at litteraturoplevelsen og den dertilhørende litteratursamtale har en fremmende indvirkning på udviklingen af det narrative selv 5 og dermed på identitetsdannelsen. Dette vil jeg undersøge ved at analysere kvantiteten og kvaliteten af narrativer i børnenes sprog i en samtale, hvor børnene skal forholde sig til deres læseoplevelse. Har højtlæsning en fremmende indvirkning på identitetsdannelsen i form af 3-5-åriges udvikling af det narrative selv? 4 Se bilag 1 (Bekendtgørelse om de syv udviklingsområder) 5 Begrebet det narrative selv defineres under afsnittet teori Side 4 af 17

5 AFGRÆNSNING Jeg har været nødsaget til at foretage en række nødvendige prioriteringer for at afgrænse problemfeltet. Min første prioritering gjaldt udvælgelse af målgruppens aldersfordeling. Som udgangspunkt var min antagelse, at litteraturoplevelsen har en indvirkning på identitetsdannelse uafhængigt af alder. Jeg har dog valgt at sætte fokus på aldersgruppen 3-5 år af flere årsager. Dels fordi alderstrinnet er interessant set fra et udviklingspsykologisk perspektiv det er her, at barnet for alvor begynder at få en fornemmelse af sit selv og udvikler redskaberne til at udtrykke det. Dels er de 3-5-årige interessante i forbindelse med læsning, fordi deres litterære oplevelser er afhængige af en voksen formidler. Den rene litteraturoplevelse eksisterer altså ikke for denne gruppe, men vil altid være kombineret med en social oplevelse. Tidligere forskning i børns og unges læsevaner har vist, at de, der fik læst op som små, også selv læser mest senere i livet (Steffensen og Weinreich 2000). Dermed ligger en del af ansvaret for børns senere interesse i læsning hos de voksne, der har muligheden for at formidle de litterære oplevelser. En anden væsentlig prioritering har omfattet bestemmelse af problemfeltets fokus. Her har jeg valgt at se bort fra adfærdsmæssige aspekter ved identitetsdannelse og i stedet lagt fokus på selverkendelse. Denne beslutning blev truffet på baggrund af metodiske overvejelser, idet en undersøgelse af adfærd ville medføre en række forbehold for resultater, fordi læsningens effekt ville være svært målbar sammenlignet med mange andre parametres betydning for barnets identitetsdannelse. Denne afgrænsning har medført en række metodiske konsekvenser, idet undersøgelsens fokus som følge heraf overvejende bliver psykologisk. FORMÅL Projektets formål er at sætte højtlæsningens betydning for barnets udvikling i et nyt perspektiv. Tidligere forskning har især sat fokus på barnets kognitive udvikling. Min hypotese er, at litteraturkonsumption i lige så høj grad har en indflydelse på barnets emotionelle udvikling, hvilket i kombination med udviklede kommunikative evner får en betydning for barnets identitetsdannelse. Projektet benytter sig altså af en eklektisk forskningstilgang, idet teori om sprogudvikling kombineres med teori om barnets dannelse af identitet. Projektet differentierer sig ved at beskæftige sig med en forholdsvis uudforsket del af børnelitteraturen. Derudover er litteraturoplevel- Side 5 af 17

6 sens egenart interessant i det senmoderne multimediesamfund, fordi bogen udmærker sig ved at være et stille medie, der skaber ro til fordybelse og dialog. TEORI OG METODOLOGI TEORI Undersøgelsens teoretiske grundlag tager udgangspunkt i Daniel N. Sterns udviklingspsykologiske teori om det kompetente barns fem selvoplevelser og relateringsområder (2006). 6 Sterns periodeopdeling adskiller sig fra eksempelvis Eriksons faseinddeling ved det faktum, at domæner, modsat faser, ikke anses for at afløse hinanden, men derimod fortsætter med at spille en rolle i hele barnets udviklingsforløb: den selverkendelse, som finder sted i de første levemåneder, har ifølge Stern stadig en vis betydning for det 3-årigebarns identitetsdannelse. Denne undersøgelse lægger sit fokus på det femte domæne, hvis udvikling påbegyndes i barnets tredje år (Jerlang et al 2008). Dette domæne kaldes for det fortællende selv, eller det narrative selv 7, og er kendetegnet ved, at barnet i denne periode begynder at forstå at benytte sine nu tilegnede sproglige egenskaber til at fortælle små historier om sig selv. Summen af disse fortællinger kaldes for egenfortællingen. Stern skriver i værket The Interpersonal World of the Infant (2006) om denne egenskab: (...) The narrations told to self and others about your experience become the official history of your life. They constitute your autobiography ( ) Evnen til at danne narrativer altså evnen til at danne og forstå fortællingens struktur kaldes for den narrative kompetence (Sehested 2009). Denne undersøgelse vil fokusere dels på litteraturoplevelsen, dels på litteratursamtalens anvendelighed som stimulus til den narrative kompetence og udgangspunkt for en veludviklet egenfortælling. Litteraturoplevelsens natur adskiller sig fra den umiddelbare opfattelse, afkodningen og forståelsen, som sker ved ethvert møde med litteratur. Litteraturoplevelsen kan derimod karakteriseres som en emotionel påvirkning, f.eks. som følge af identifikation med en hovedperson og dennes trængsler (Møhl og Schack 1980). 6 Se bilag 2 (Sterns model over de fem oplevelser af selvet) 7 Herefter refereret til som det narrative selv Side 6 af 17

7 METODE Undersøgelsens metodiske tilgang er kvalitativ. Den kvalitative metode er relevant i denne sammenhæng, da projektets udgangspunkt er læseoplevelsen, som er karakteriseret ved at være subjektiv i sin grundform. Derfor er det ikke relevant at lave præ - og post strukturerede målinger, da undersøgelsens omdrejningspunkter er den personlige oplevelse i forbindelse med litteratursamtaler. Den kvalitative metode udmærker sig ved at begrænse undersøgelsespopulationens størrelse. Repræsentativitet er ikke et mål i sig selv, da subjektiviteten ikke kan være repræsentativ. Alligevel forsøger projektet at overholde visse repræsentativitetsprincipper i udvælgelsen af forsøgspersoner. Selve undersøgelsen vil være inddelt i fire faser: 1. Forberedende fase 2. Oplæsning 3. Interviews 4. Transskription og analyse 1. FORBEREDENDE FASE: Undersøgelsen udføres i samarbejde med daginstitutionen Sommerfugl i Næstved kommune. Her har jeg fået tilsagn fra pædagogerne om assistance til at udvælge en gruppe på ca børn i alderen 3-4 år. Netop mellem det tredje og fjerde år er udviklingen af det narrative selv påbegyndt, men er stadig i sin startfase. Daginstitutionen Sommerfugl arbejder i forvejen med dialogisk oplæsning for deres 3-4-årige børn. 8 Børnene, der indgår i undersøgelsen, udvælges efter repræsentativitetsprincipper i forhold til køn, etnicitet og læseerfaringer, så der opnås god variation. Pædagogerne har et godt kendskab til det enkelte barn og kan dermed assistere i denne udvælgelse. Der indhentes skriftligt samtykke til deltagelse i forskningsprojektet fra samtlige børns forældre. Desuden aflægger jeg besøg i børnehaven, hvor hele personalet informeres om projektets udførelse og der samtidig er tid til at møde børnene, så de føler sig trygge ved oplæseren, når 8 Se læreplan for Sommerfugl: 9.ashx Side 7 af 17

8 selve projektet påbegyndes. Bøgerne, som skal indgå i projektet, udvælges også i denne fase. Udvælgelsen sker i samarbejde med leder af Forfatterskolen for Børnelitteratur, Kari Sønsthagen, ud fra en række på forhånd fastsatte kriterier. Bøgerne skal (naturligvis) være tilpasset aldersgruppen 3-4 år: på baggrund af tidligere erfaringer med dialogisk oplæsning benyttes billedbøger. Derudover udvælges bøgerne på baggrund af kriterier om æstetisk kvalitet og et tematisk fokus på karakterens personlige udvikling. Der udvælges omkring 8-10 bøger, som opfylder disse kriterier. 2. HØJTLÆSNING: Højtlæsningen foregår efter dialogisk oplæsnings principper. Dialogisk oplæsning er en aktiv læsemetode, som er opfundet i 1994 af de amerikanske forskere Arnold og Whitehurst, og som foregår over flere trin: først oplæses bogen med så få afbrydelser som muligt for at lade barnets umiddelbare litteraturoplevelse være upåvirket. Derefter genoplæses bogen adskillige gange over et vist tidsforløb (fx en uge), hvor barnet under højtlæsningen inddrages i dialog om sprog, tematik og illustrationer, og hvor barnet opfordres til at genfortælle handlingsforløb. Denne oplæsningsmetode er kendetegnet ved at kræve en høj grad af indlevelse hos barnet og ved at tilskynde barnets fortællinger. Det gør netop denne metode relevant i forbindelse med udviklingen af narrative kompetencer. Derudover har forskning vist, at denne form for aktiverende oplæsning udvikler barnets sprog (Clasen og de Lopèz Jensen 2012). Et veludviklet verbalt jeg (Sterns 4. periode) er naturligvis udgangspunktet for at kunne udvikle narrative kompetencer og danne en egenfortælling. Børnene deles op i fire grupper à tre-fire, og oplæsningen foregår i børnehavens trygge rammer. Børnene får sammen lov til selv at bestemme, hvilken af de på forhånd udvalgte 8-10 bøger de gerne vil have læst op. 3. INTERVIEWS Interviewene med børnene foretages enkeltvis, og der tages hensyn til deres fornemmelse af tryghed ved at lade rammerne være velkendte. Interviewene er opbygget efter et semi-struktureret princip og inddrager dele af den narrative interview-metode, som er opbygget efter livshistorieprincippet. Et semi-struktureret interview er kendetegnet ved, at der på forhånd er forberedt en række spørgsmål, som interviewet tager udgangspunkt i, men hvor mulighederne er åbne for, at Side 8 af 17

9 interviewet kan udvikle sig i den retning, informanten bringer det. 9 Interviewet vil tage udgangspunkt i litteratursamtalen og barnets genfortællingskompetencer. Bogen og dens karakterer bliver dermed udgangspunkt for at åbne op for barnets narrativer og egenfortælling. Gradvist udvikles samtalen fra at være strengt litteraturorienteret til i højere grad at være personligt orienteret og dermed nærme sig livshistorie-interviewets kendetegn. Interviewene optages på diktafon, og der tages supplerende noter undervejs. 4. TRANSSKRIPTION OG ANALYSE I denne fase behandles den indsamlede empiri først ved en nøjagtig transskription af optagelserne. Dernæst analyseres empirien ved Labovs (1972) sociolingvistiske model over et narrativs opbygning. 10 Dermed kan kvantiteten og kvaliteten af narrativer i børnenes sprog bestemmes. Jeg forventer, at undersøgelsen vil vise, at litteraturopfattelsen kan benyttes til at åbne op for børns fortællelyst, og at litteratursamtalen kan være udgangspunkt for en veludviklet egenfortælling, som bidrager til en større selverkendelse i forbindelse med barnets identitetsdannelse. PROJEKTETS UDFØRELSE En udførelse af projektet vil formentlig først være mulig efter, at jeg har afsluttet gymnasiet. Jeg forventer, at tidsplanen for undersøgelsen ville se sådan ud: Tidsplan Højtlæsning Interviews Transskription og analyse 2 uger 2 uger 4-6 uger 9 Se bilag 3 (Et udkast over mulige interviewspørgsmål) 10 Bilag 4 (Labovs model over det naturlige narrativ) Side 9 af 17

10 Budget Udgiftspost Beløb Diktafon 1000 kr. 11 Bøger (til oplæsning) Forplejning under interviews Uforudsete udgifter I alt 2000 kr. 500 kr kr kr. PERSPEKTIVERING Denne undersøgelse vil som udgangspunkt kunne vise, om den metodiske tilgang er egnet til forskning i læseoplevelse og identitetsdannelse. Projektet adskiller sig fra andre netop ved sin metodik, idet en sociolingvistisk undersøgelse af en psykologisk udvikling er en hidtil uset metodisk tilgang i børnelitteraturforskningen. På længere sigt ville en udvidelse af undersøgelsespopulationen være et interessant udgangspunkt for yderligere forskning. Her ville det være aktuelt at inddrage større repræsentativitetskrav og i den forbindelse se på højtlæsningens funktion i forhold til køn og social baggrund. Her ville også indgå en mere præcis aldersbestemt differentiering. KONTAKTER Jeg har i dette projekt samarbejdet med Torben Weinreich, ph.d. og professor i børnelitteratur. Torben Weinreich var leder af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske universitet fra , har forfattet, redigeret og oversat bøger for og om børn og forsket i blandt andet børns og unges læse- og medievaner, børnelitteraturens egenart og børnelitteraturens historie. For sin indsats på feltet har han modtaget en række priser, senest The IRSCL Award, som uddeles af den internationale sammenslutning The International Research Society for Children s Literature (2007). 11 Estimeret beløb, fundet på 200:diktafon 501:diktafon 675:diktafon;; ;&q=diktafon&ref=redirect&search=diktafon&sort=4&sp=1 Side 10 af 17

11 Derudover har jeg været i kontakt med Kari Sønsthagen, master i børnelitteratur og leder af Forfatterskolen for Børnelitteratur, som har givet sit tilsagn om assistance ved projektets udførelse i forbindelse med udvælgelsen af de bøger, som vil indgå i undersøgelsen. Der skal desuden rettes en tak til daginstitutionen Sommerfugl i Næstved Kommune, der har indvilget i at deltage i en eventuel undersøgelse og til MaryFonden for hjælp til fremskaffelse af 2. Delrapport om Projekt LæseLeg. LITTERATURLISTE Bøger og artikler Brørup, Mogens et al (1990): Psykologihåndbogen : Gyldendals Bogklubber Engel, Clasen Line; Jensen, de Lopèz Kristine (2012): Følgeforskning i tilknytning til implementering af LæseLeg (pilotfasen) Delrapport 2 Aalborg Universitet Høgsbro, Kjeld (2008): Kvalitative metoder i analyse og forskning : Anvendt Kommunalforskning Jerlang, Espen (2008): Udviklingspsykologiske teorier, 4. udgave : Hans Reitzels Forlag (Socialpædagogisk Bibliotek) Jerlang, Espen et al (1995): Barnets udvikling en helhed. Psykologiske og pædagogiske temaer Socialpædagogisk Bibliotek Labov, William (1997): Some Further Steps in Narrative Analysis The Journal of Narrative and Life History Larsen, Marianne Eskebæk (2006): Litteratur og læreplaner. En diskussion af børnelitteraturens placering i pædagogiske læreplaner for dagtilbud Roskilde Universitetsforlag (Center for børnelitteratur) Larsen, Marianne Eskebæk et al (2006): Nedslag i børnelitteraturforskningen 7 : Roskilde Universitetsforlag (Center for børnelitteratur) Side 11 af 17

12 Møhl, Bo; Schack May (1980): Når børn læser litteraturoplevelse og fantasi : Gyldendal Mørch-Hansen, Anne; Pohl, Jana (2006): Børnelitteratur i tiden om danske børne- og ungdomsbøger i 2000 erne : Høst & Søn Pedersen, Ole (1984): Børn, fiktion og fantasi : Gyldendal Richie, Tom (2007): Relationer i psykologien, 2. udgave : Billesøe & Baltzer Sehested, Caroline (2009): Pædagogens grundbog om børnelitteratur Høst & Søn Smith, Jonathan A. (2008): Qualitative Psychology A Practical Guide to Research Methods, 2. Edition : Sage Publication Std. Steffensen, Bo (1993): Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik : Akademisk Forlag Stern, Daniel N. (2006): The interpersonal world of the infant a view from psychoanalysis and developmental psychology, 5 th edition : Karnac Sønsthagen, Kari; Weinreich, Torben (2003): Leksikon for Børnelitteratur : Branner og Korch Weinreich, Torben (2004) Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag (Center for børnelitteratur) Weinreich, Torben (1992): Askepots sko børnelitteratur og litteraturpædagogik : Danmarks lærerhøjskole Weinreich, Torben (2008): Børnelitteratur en grundbog, 2. udgave : Høst & Søn Online artikler og hjemmesider Berlingske 21/05/12: Skrappere krav til småbørnsforældre : Center for Børnelitteratur (2008): Den Levende Bog Rapportering og evaluerende undersøgelse : Side 12 af 17

13 Daginstitution Sommerfugl, Næstved Kommune: Overordnet lære- og udviklingsplan : 91AD700863BBDD9.ashx Dansk Center for Undervisningsmiljø: Børneinterview tre metoder til samtaler med børn : Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender (2005): Guldguiden Læring i dagtilbud : Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender: Sprogvurderingsmateriale til 3-årige : hx Side 13 af 17

14 BILAG BILAG 1: Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner, BEK nr. 684 af 25/06/2004 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20135) Kapitel 2 Temaer og mål i pædagogiske læreplaner 2. Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der behandler temaerne: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer). 2) Sociale kompetencer. 3) Sprog. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Side 14 af 17

15 BILAG 2 Grafisk model af oplevelsen af selvet (Stern hos Jerlang 2008, s. 424) Side 15 af 17

16 BILAG 3: Udkast til mulige interviewspørgsmål Prøv at fortælle hvad der sker i bogen. Hvem er (navn på hovedpersonen)? Hvad sker der med (navn på hovedpersonen) i bogen? Har du selv prøvet at have det sådan? Hvad gjorde du så? Er (navn på hovedpersonen) ligesom dig? Fortæl hvordan I ligner hinanden/ hvorfor ligner I ikke hinanden? Prøv at fortælle mig lidt om, hvordan du er. Kan du godt lide (navn på hovedpersonen)? Hvad kan du godt lide/ikke lide ved (navn på hovedpersonen)? Har du nogensinde prøvet at (en aktivitet som bogens hovedperson udfører)? Fortæl mig om dengang du gjorde det (hvem var du sammen med, hvor var i henne, var det sjovt/uhyggeligt/kedeligt?) Plejer I at læse bøger derhjemme? Fortæl lidt om andre ting I laver derhjemme. Side 16 af 17

17 BILAG 4: Labovs model over det naturlige narrativ (http://www.pbs.org/pov/docs/handout_steamoflife_finalpdf.pdf) 12 Abstract: An optional set-up for the story, such as, I remember when my family went on vacation to the beach. Orientation: The who, when, where and/or why of the story, such as, My sister and I were walking along the shore and collecting shells. Complicating Action: The plot of the story. We saw a swimmer waving his hands in the air and calling out for help. A rip current was pulling him out to sea. We ran down the beach and alerted a lifeguard. Resolution: What happened, in which the problem posed by the complicating action comes to a conclusion. The lifeguard paddled out on his surfboard and rescued the swimmer. Coda: Returns the listener back to the present. This is the storyteller saying that the story is over. And we all lived happily ever after! Evaluation: Optional comments, made at any point in the story, that explain why the story is being told or why the events are notable, for example, It s a good thing we were there or who knows what might have happened! 12 Udarbejdet på baggrund af Labov (1997) Side 17 af 17

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børnelitteratur der udvikler. 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested

Børnelitteratur der udvikler. 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested Børnelitteratur der udvikler 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master i børnelitteratur

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen har i henhold til dagtilbudslovens 11 ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,

Læs mere

Family Literacy. Literacy hvad?

Family Literacy. Literacy hvad? Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune 2 Giv sproget vokseværk Sprogtilegnelse og inklusion er i dag en naturlig del af det arbejde, der foregår i de danske børnehaver. Mange pædagoger

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Torben Weinreich, Tom Jørgensen, Helene Høyrup, Kimberley Reynolds, David Rudd, Maria Lassén-Seger og Anette Øster Steffensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vaf Psykologi C Brian

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Fortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk

Fortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk Fortæl en historie ud af munden! 1 En fortællekommune Herlev Bibliotek Fortællere Daginstitutioner Projekt Læselyst og Fortælleglæde 2004-2013 Kulturel Forvaltning Billedskole, Musikskole, Museer lenebrok@gmail.com,

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU

Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU Læselyst og litteraturformidling i daginstitutioner Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU Skal børn have bøger? Og skal pædagoger være litteraturformidlere?

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 1 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Projektet...2 Del og helhed...2 Pragmatisk afgrænsning...3 Hypotese...3 Metoden interview...4 Relationen mellem iagttager,

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 44299 Juli 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Socialrådgiveruddannelsen

Socialrådgiveruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde (11. januar 2013) Modul nr. 3.3.4. Psykologi og Psykiatri Modultema Semester Udsatte grupper, personer med handicap og socialt arbejde

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Principper for sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og årsplanerne i indskolingen.

Principper for sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og årsplanerne i indskolingen. Principper for sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og årsplanerne i indskolingen. Resultatkrav for 2008: Inden udgangen af 2008: skal skolebestyrelserne have godkendt principper for en sammenhæng

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere