PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater"

Transkript

1 PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Kort om PISA-undersøgelsen Danmarks samlede resultater i PISA 2012 De væsentligste danske og nordiske resultater i matematik De væsentligste danske og nordiske resultater i læsning De væsentligste danske og nordiske resultater i naturfag Elevbaggrundens betydning for resultaterne Oversigt over landenes resultater i de tre fagområder Fakta om PISA 2012 Kort om PISA-undersøgelsen PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af 15-åriges kompetencer inden for tre faglige områder, de såkaldte domæner: matematik læsning naturfag De deltagende elever gennemfører en faglig test af to timers varighed og besvarer et spørgeskema med oplysninger om bl.a. deres baggrund, motivation og selvopfattelse. Derudover besvarer skolelederne et spørgeskema om skolen. Eleverne udvælges på tværs af klasser i modsætning til fx TIMSS og PIRLS, der tester hele klasser. PISA-undersøgelsen er gennemført hvert tredje år siden år Danmark har deltaget i alle fem runder. PISA er etableret i et samarbejde mellem OECD-medlemslande og en række partnerlande. Formålet med PISA er at måle, hvor godt 15-årige er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA undersøger unges kompetencer inden afslutningen af den undervisningspligtige periode, og undersøgelsen er karakteriseret ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv. Ud over elevernes testresultater er der indsamlet en række oplysninger om elevernes erfaringer og oplevelser, ligesom der indgår informationer om deres skoler. Dette gør PISA til et stærkt værktøj i bedømmelsen af, hvad der for elever og uddannelsessystemet som helhed fører til gode resultater. Formålet med at gentage undersøgelsen hvert tredje år har primært været at gøre det muligt for de deltagende lande at bedømme ikke bare deres uddannelsessystemers resultater, men også at få et indtryk 1

2 af udviklingen over tid. I hver undersøgelsesrunde fokuseres særligt grundigt på ét af de tre faglige domæner, der testes: læsning, matematik og naturfag. Matematik er hoveddomæne i PISA Antallet af deltagende lande i PISA-undersøgelsen er løbende vokset fra 32 lande i PISA 2000 til 65 lande i PISA PISA 2012 PISA har som nævnt på skift ét af fagområderne matematik, læsning og naturfag som hoveddomæne. Siden den første PISA-undersøgelse i 2000 har hoveddomænerne i PISA været: 2000: læsning 2003: matematik 2006: naturfag 2009: læsning 2012: matematik. Det betyder, at der i PISA 2012 er gennemført en mere omfattende test i matematik. Herudover har elever og skoleledere udfyldt en række spørgsmål i en spørgeskemaundersøgelse, der kobles med elevernes resultater. Den samlede resultatskala for de tre fagområder kan inddeles i kompetenceniveauer, hvor niveau 6 er det mest avancerede niveau, og niveau 1 (der for læsnings vedkommende opdeles i underniveauerne 1a og 1b) og derunder repræsenterer det laveste niveau af kompetencer. I PISA har man fastlagt niveau 2 som det laveste acceptable kompetenceniveau, hvilket betyder, at elever, der har færdigheder på niveau 1 og derunder, vurderes at have utilstrækkelige læse-, naturfags- og/eller matematikkompetencer i forhold til, hvad de forventes at skulle anvendes på en ungdomsuddannelse eller i et job. Sammenligneligheden mellem årene Ikke alle PISA-resultater kan sammenlignes direkte mellem årene. Sammenligneligheden afhænger af, hvornår faget har været hoveddomæne, da testen i den forbindelse justeres. Når et fagligt domæne har været hoveddomæne, vil en delmængde af opgaverne (link-opgaver) blive anvendt i efterfølgende PISArunder, så der sikres en mulighed for at se på udviklingen i de faglige færdigheder blandt de enkelte landes 15-årige elever. Resultaterne kan med andre ord linkes med tidligere resultater. Resultaterne i læsning er direkte sammenlignelige mellem 2000 og 2012, da læsning var hoveddomæne allerede i den første PISA-runde i Resultaterne i matematik er sammenlignelige mellem 2003 og 2012, da matematik var hoveddomæne i PISA 2003, mens sammenligning med 2000 skal tages med forbehold. Resultaterne i naturfag kan sammenlignes mellem 2006 og 2012, da naturfag var hovedområde i PISA 2006, og sammenligninger med PISA 2000 og 2003 skal tages med forbehold. Danmarks samlede resultater i PISA 2012 Figur 1 nedenfor viser udviklingen i Danmarks resultater i de fem runder af PISA. I matematik ligger Danmark lige over gennemsnittet i OECD på trods af et fald i scoren til 500 point i PISA 2012 fra 503 point i I læsning ligger Danmark stabilt tæt på det internationale gennemsnit (ikke signifikant forskellig fra gennemsnittet), og der har været en svag fremgang i resultaterne siden I naturfag har 2

3 de danske elever fastholdt deres resultat fra PISA 2006 og 2009, og dermed er Danmarks resultat i naturfag blandt de lande med resultater, der ikke er forskelligt fra OECD-gennemsnittet. Figur 1. Danmarks resultater i PISA PISA læs PISA mat PISA nat Som det fremgår af figuren, får de danske elever i matematik i point på PISA-skalaen. Dette resultat ligger over OECD-gennemsnittet, der fra 2003 er faldet fra 500 til 494. Det nye danske resultat ligger imidlertid lavere end i de tidligere PISA-undersøgelser, hvor resultatet i 2003 var 514, i 2006 var 513 og i 2009 var 503. For så vidt angår læsning, så opnår danske elever i gennemsnit i point på PISA-skalaen, hvilket svarer til OECD-gennemsnittet. I forhold til de tidligere PISA-undersøgelser er resultaterne stort set uændrede. I 2000 opnåedes 497 point, i point, og i point samt 495 point i For naturfag gælder, at Danmark i 2012 opnår 498 point. Resultatet ligger på OECD s gennemsnit og er stort set på samme niveau som i 2006 og 2009, hvor resultatet var henholdsvis 496 point og 499 point. De væsentligste danske og nordiske resultater i matematik I PISA 2012 er matematik hoveddomæne ligesom i PISA Det indebærer, at elevopgaverne dækker hele det matematiske område, og at alle elever besvarer opgaver i matematik. Foruden den faglige test stilles eleverne en række spørgsmål om deres baggrund, holdninger, tilgang til læring samt oplevelser af undervisningen, læring og skolemiljøet. Skolelederne stilles ligeledes en række spørgsmål om deres skoler samt lærings- og skolemiljø. I PISA 2012 analyseres en række af disse spørgsmål og deres statistiske sammenhæng med elevernes matematikfærdigheder. Fortsat faldende resultat i matematik, men Danmarks resultater ligger over internationalt gennemsnit Resultaterne af den faglige test viser, at Danmark har en gennemsnitlig score på 500 point, hvilket placerer os i gruppen af lande og økonomier med en score, som er statistisk signifikant over det samlede gennemsnit for alle lande (det internationale gennemsnit er 494 point). Danske elever har i alle PISA-undersøgelser præsteret signifikant bedre end dette gennemsnit. Det internationale OECD- 3

4 gennemsnit har været jævnt faldende fra 500 til 494, men faldet for danske elever har været større, idet det er gået fra 514 point i PISA 2003 til 500 point i Som det fremgår af figur 2 nedenfor, er resultaterne i alle de nordiske lande faldet siden 2009, og den mindre danske tilbagegang er den mindste blandt de nordiske lande. Figur 2. Udvikling i matematikresultaterne i nordiske lande ( ) DK SE NO IS FI OECD Ser man bort fra Finland (519 point), er Danmark det eneste af de nordiske lande, som er placeret i gruppen, der ligger signifikant over det internationale gennemsnit. Eleverne i Island (493 point) og i Norge (489 point) præsterer omkring gennemsnittet, mens den svenske score (478 point) er signifikant lavere end gennemsnittet. I tabel 1 nedenfor vises tallene bag figur 2. Tabel 1. Gennemsnit for nordiske lande Finland Danmark Island Norge Sverige OECD Resultaterne kan uddybes ved at se på fordelingen af de danske elevers resultater opdelt på de seks kompetenceniveauer, som PISA opererer med. Sammenlignes de to ekstreme marginalgrupper under niveau 1 og niveau 6, så er der ingen forskel på, hvor mange elever, der ligger i den allerlavest præsterende gruppe under niveau 1 i 2003 og 2012, mens der er et stort fald i den allerhøjest præsterende gruppe over niveau 6. 4

5 Tabel 2. Elevfordeling på kompetenceniveau Kompetenceniveau Andel elever 2012 (andel i 2003) 6 1,7 (4,1) 5 8,3 (11,8) 4 19,8 (21,9) 3 29,0 (26,2) 2 24,4 (20,6) 1 12,5 (10,7) Under 1 4,4 (4,7) Når der fokuseres på ændringen i fordelingen mellem kompetenceniveauerne siden 2003, ses det tydeligt af tabel 3 nedenfor, at andelen af elever på niveau 6, 5 og 4 mindskes, mens andelen af elever på niveauerne 2 og 3 øges over årene. Det lavere danske gennemsnitsresultat i 2012 hænger som i 2009 derfor først og fremmest sammen med, at grupperne af højtpræsterende elever er blevet mindre, men også at grupperne af elever, som præsterer på kompetenceniveau 2 og 3 er blevet større. Tabel 3. Fordeling på kompetenceniveau År Under Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 niveau Af tabellen ses det således, at fordelingen af danske elevers præstationer er forværret jævnt siden Det bemærkes i den internationale PISA 2012-rapport, at der mellem lande med ens gennemsnit kan være relativt store forskelle i andelen af højt præsterende elever (niveau 5 og 6), og at Danmark i denne sammenhæng er et ekstremt eksempel. Både danske og newzealandske elever har eksempelvis et gennemsnit på 500 point, men mens der i Danmark er 10 pct. højtpræsterende elever, er der i New Zealand 15 pct. En sammenligning med de nordiske lander viser, at Finland har en større andel elever med gode matematikkompetencer og relativt færre med dårligere kompetencer, mens resten af de nordiske lande har flere elever end Danmark med dårlige matematikkompetencer. Tabel 4. Matematik kompetenceniveauer i de nordiske lande i PISA 2012 (med forbehold for afrunding) Land Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1 og derunder) Finland Danmark Island Norge Sverige

6 Sammenlignes fordelingerne yderligere med de fem lande, hvor eleverne præsterer højest, ser man endnu større forskelle. Det er meget tydeligt, at der er en meget stor andel elever med særdeles gode kompetencer i top 5-landene, hvor den koreanske andel som den mindste udgør 31 pct. Tabel 5. Matematik kompetenceniveauer i top-5 lande og Danmark i PISA 2012 (med forbehold for afrunding) Land Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1 og derunder) Shanghai-Kina Singapore Hong Kong-Kina Taiwan Sydkorea Danmark Det er også typisk, at der er færre svagtpræsterende elever i top 5-landene end i de nordiske lande. Gennemsnittet i top 5-landene på mellem 554 og 613 point er langt højere end i de nordiske lande, hvor det er på mellem 478 og 519 point. Stor forskel mellem pigers og drenges præstationer i 2012 Resultaterne af PISA 2012 viser, at forskellen mellem danske pigers og danske drenges præstationer i 2012 er meget stor og blandt de største i alle de deltagende lande og økonomier. Forskellen mellem danske drenge og pigers resultat i matematik er 14 point, hvilket er på niveau med resultaterne i 2009 og 2003, men over det mere lige resultat i Det internationale gennemsnit for kønsforskellen viser, at drenge præsterer 11 point bedre end piger, men gennemsnittet dækker over stor spredning mellem landene, og i cirka en fjerdedel af landene præsterer piger faktisk bedre end drenge i matematik. Forskellen mellem drenge og piger i årene fremgår af tabel 6 nedenfor. Tabel 6. Gennemsnit og forskelle mellem drenge og piger Matematik i år Gennemsnit Drenge/piger Forskel drenge/piger / / / / Præstationer på delområder Da matematik er hoveddomæne i PISA 2012, er det muligt at se, om tendenser for det samlede matematiske område også gælder for de delområder, der udgør matematikkompetencen (mathematical literacy). Man kan med andre ord se, om de samme forhold gør sig gældende på alle tre matematiske processer (at formulere matematiske spørgsmål, at udføre problembehandling, herunder beregninger, 6

7 samt at fortolke løsninger) Og det er muligt at se, om de samme tendenser gør sig gældende på alle fire matematiske idéområder (usikkerhed og data, størrelser, rum og form, forandringer og sammenhænge). For så vidt angår matematiske processer præsterer danske elever, som det fremgår af tabel 7 nedenfor, samlet set bedst i forbindelse med at fortolke svar på matematiske problemer. Danske elevers svageste kompetencer ligger inden for området med at udføre beregninger og anden problembehandling, hvor gennemsnittet er 495. Præstationen ved formulering af matematiske problemer ligger derimellem og er gennemsnitlig. Drenge og piger har de samme stærke og svage sider. Tabel 7. Score for de matematiske processer (gennemsnit og forskelle mellem køn) Matematisk proces Samlet score Drenge/piger score Forskel drenge/piger Fortolke / Formulere / Udføre / Det gælder for alle de nordiske lande undtagen Island, at fortolkning er elevernes stærkeste side. Men også inden for fortolkning udmærker top 5-landenes elever sig ved præstationer, der ligger langt over nordiske elevers. Det er ligeledes udførelse, der er den svageste side hos eleverne i alle nordiske lande, mens elevernes præstationer i udførelse i top 5-landene ligger klart højere end i de nordiske lande. Også idéområderne kan opgøres særskilt. Danske elevers stærke og svage sider fremgår af tabel 8 nedenfor. Tabel 8. Resultater i de fire matematiske idéområder Matematisk Total score Drenge/piger score Forskel drenge/piger idéområde Usikkerhed og data / Størrelser / Rum og form / Forandringer og / sammenhænge Som set ses af tabellen, er danske elever stærkest i usikkerhed og data, hvor behandling af tabeller og diagrammer indgår, og svagest i forandringer og sammenhænge. Drenge og piger har også på de matematiske idéområder de samme stærke og svage sider. Danske elever har stor tiltro til egne evner i matematik Elevers tiltro til egen matematiske formåen i forhold til en række forestillede problemer betegnes i PISA som self-efficacy. Eleverne bliver bedt om at tage stilling til deres egne evner i forhold til forskellige praktiske problemstillinger, hvor matematik skal benyttes. Der er tale om opgaver som eksempelvis at udregne procentvis besparelse ved køb af ting med rabat, forstå grafiske fremstillinger i aviser og bestemme afstande mellem to positioner på et kort. Elevernes besvarelser viser, at elevernes generelt har stor tiltro til deres egne evner, og at de føler sig relativt sikre i anvendelsen af forskellige matematiske kompetencer i dagligdags situationer. 7

8 Besvarelserne viser også, at drenge generelt har større tiltro til egne evner end piger, og på nogle af opgaverne er forskellen markant. Forskellen mellem elever med henholdsvis social stærk og svag baggrund er endnu større, og elever med stærk social baggrund har en markant større tiltro til egne evner. Overordnet set ligger danske elevers tiltro til egne evner meget højt. Der er nogen korrelation mellem elevernes svar og deres faktiske præstationer i matematikopgaverne (der er samvarians). For eksempel er der en sammenhæng mellem opnåede resultater og elevernes vurdering af, at de er i stand til at fortolke diagrammer og skemaer (herunder køreplaner). Der er ligeledes en sammenhæng mellem opnåede resultater og danske elevers vurdering af, at de har flere problemer, når det kommer til rum og form (herunder fx beregning af gulvarealer og afstande). Dette kan tages som en indikator på, at eleverne svarer ærligt på spørgsmålene. Danske elever er ikke bekymrede for at kunne følge med, men de er mindre vedholdende Matematikområdet belyses bl.a. også yderligere med elevernes matematiske selvforestillinger. Det viser sig, at Danmark har en relativt lav andel af elever, der er bekymrede for, at de vil have svært ved at følge med i matematiktimerne. De danske elevers selvopfattelse af matematisk kompetence er som nævnt høj, også i forhold til de højest placerende lande i PISA. Denne selvforestilling går igen i det resultat, der viser, at der i de nordiske lande er en relativt større procentdel af elever, som siger, at de fleste af deres venner klarer sig godt i matematik, end der er elever, som siger, at de fleste af deres venner arbejder hårdt i matematik. I de sydøstasiatiske lande er dette billede det omvendte, idet eleverne her mener, at der er flere af deres venner, der arbejder hårdt, end der er venner, der klarer sig godt. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet for samtlige spørgsmål, der vedrører vedholdenhed, herunder eksempelvis om eleverne fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, om de bliver ved med at arbejde med en opgave, indtil den er perfekt, om de ikke giver let op, når de støder på problemer, eller om de udskyder vanskelige problemer og opgaver. For vedholdenhed tegner der sig et billede af, at eleverne i Sydøstasien i højere grad fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, at de i mindre grad udskyder vanskelige opgaver og problemer, samt i de i højere grad er villige til at arbejde med en opgave, indtil alt er perfekt. Undervisningen: elever skal sjældent præsentere matematiske ræsonnementer, og de modtager mindre feedback Undervisernes adfærd i klasserumssituationer (som den opleves af eleverne) indgår også i PISAundersøgelsens baggrundsmateriale. Det er karakteristisk, at danske elever i mindre grad end de andre nordiske og de sydøstasiatiske lande oplever at blive bedt om at præsentere deres matematiske tænkning og ræsonnementer, og andelen i Danmark er kun cirka halvt så stor, som den er i Shanghai, Singapore, Finland, Norge og Sverige. Hvad angår evaluering er der ligeledes interessante forskelle, idet der i Shanghai, Singapore og Taiwan er større tradition for at give eleverne feedback om deres styrker og svagheder i matematik, end der er i Norden. Det mest bemærkelsesværdige er dog, at denne feedback, når den finder sted, forekommer at være væsentligt mere konstruktiv i Sydøstasien end i Danmark, idet de sydøstasiatiske elever oplever, at de i højere grad får at vide, hvad de skal gøre for at blive dygtigere til matematik. 8

9 De væsentligste danske og nordiske resultater i læsning I PISA 2012 er læsning et bidomæne. Derfor anvendes den samme teoretiske ramme og dermed et udsnit af de samme tekster og opgaver som i PISA I læsning opnår de danske elever et gennemsnit på 496, hvilket er det samme som det gennemsnitlige resultat på tværs af alle deltagende lande. Som det fremgår af figur 3 nedenfor, klarer eleverne fra Finland (523 point) og Norge (504 point) sig bedre end det samlede gennemsnit, mens de i Sverige (483 point) og i Island (483 point) opnår resultater, som ligger under det samlede gennemsnit. Figur 3. Nordiske resultater i læsning DK SE NO IS FI OECD Resultatet fra PISA 2012 vidner om en svag fremgang sammenlignet med resultaterne fra 2003 (492 point), 2006 (494 point) og 2009 (495 point). I alle PISA-undersøgelserne fra 2003 til 2012 har Danmark været placeret i gruppen af lande, hvis elevers resultater ikke er statistisk signifikant forskelligt fra det samlede gennemsnit. Tabel 9. Gennemsnit for nordiske lande Finland Norge Danmark Sverige Island OECD Elevernes funktionelle læsefærdigheder måles på en skala med syv niveauer (i læsning findes både niveau 1a og 1b). Læsefærdigheder under niveau 2 anses for at være utilstrækkelige til at klare 9

10 hverdagens læsekrav på en ungdomsuddannelse eller på arbejdsmarkedet. Disse elever har gennem deres svar på de stillede opgaver vist, at de ikke er i stand til at løse andet end de mest basale læseopgaver. I tabel 10 nedenfor vises fordelingen på kompetenceniveauer i Danmark. Tabel 10. Elevfordeling på kompetenceniveau Kompetenceniveau Andel elever 2012 (andel i 2009) 6 0,4 (0,3) 5 5,1 (4,4) 4 20,5 (20,9) 3 33,6 (33,1) 2 25,8 (26,0) 1a 10,7 (11,7) 1b 3,1 (3,1) Under 1 0,8 (0,4) Som det fremgår af tabellen, er andelen af danske elever under niveau 2 på 14,6 pct., hvilket betyder, at andelen af elever med utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder er faldet en anelse fra 2009 til I gennemsnit har 18 pct. af eleverne i PISA 2012-undersøgelsen læsefærdigheder under niveau 2. Som det fremgår at tabel 11 nedenfor, har Finland stadig den laveste andel elever med svage læsefærdigheder (under niveau 2) i Norden, idet kun 11,2 pct. af de finske elever placerer sig under niveau 2. Herefter kommer Danmark med den næstlaveste andel svage læsere i Norden (som nævnt 14,6 pct.), efterfulgt af Norge med 16,2 pct. Endelig følger Island og Sverige med henholdsvis 21 og 22,8 pct. elever under niveau 2. Sverige placerer sig ikke således ikke alene lavest blandt de nordiske lande målt på samlet læsescore. De har også den største andel svage læsere blandt landene i Norden. Tabel 11. Læsning kompetenceniveauer i de nordiske lande i PISA 2012 (med forbehold for afrunding) Land Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1a, 1b og derunder) Finland ,5 11,2 Danmark 496 5,5 14,6 Norge ,2 16,2 Island 483 5,8 21,0 Sverige 483 6,9 22,8 Af tabellen ses det, at Finland på trods af den faldende tendens stadig har den højeste andel meget dygtige elever. 13,5 pct. af de finske elever ligger på niveau 5 eller 6. 10,2 pct. af norske elever er meget dygtige læsere, mens andelen af meget dygtige læsere i de øvrige nordiske lande er beskeden. Sverige har 6,9 pct., Island 5,8 pct. og Danmark som omtalt 5,5 pct. meget dygtige læsere. 10

11 Piger læser bedre end drenge Danske drenge scorer i gennemsnit 481 point og danske piger 512 point, hvilket betyder en forskel i point i pigernes favør på 31. På tværs af alle deltagerlande i PISA 2012 ses det, at piger klarer sig signifikant bedre end drenge. Den gennemsnitlige forskel i point mellem piger og drenge er 38 i de deltagende lande og økonomier. Kønsforskellen i læsefærdigheder i Danmark er således mindre end OECD-gennemsnittet. Danske drenges læsefærdigheder ligger på samme niveau som i 2009 (480 point), mens pigerne i 2012 i gennemsnit viser en svag fremgang i forhold til 2009 (509 til 512 point). Der ses således en svag tendens til, at kønsforskellen i Danmark er stigende. Denne forskel mellem drenge og piger kommer især til udtryk i bunden og toppen af læseskalaen, idet det ses, at mens 19,2 pct. af danske drenge ligger under niveau 2, er dette kun tilfældet for 10,1 pct. af pigerne. I den anden ende af læseskalaen ligger kun 3,7 pct. af danske drenge på niveau 5 og 6, mens hele 7,2 pct. af pigerne ligger i denne ende. I Danmark er kønsforskellen i læsefærdigheder den laveste i Norden og som nævnt signifikant under det internationale gennemsnit. I de øvrige nordiske lande er kønsforskellene signifikant større end OECD-gennemsnittet på 38 point. I Finland findes den største kønsforskel i Norden, idet finske piger i gennemsnit opnår 62 point mere end de finske drenge. De væsentligste danske og nordiske resultater i naturfag Naturvidenskab var hovedområde i PISA 2006 men er et mindre domæne i PISA Det betyder, at elevernes naturvidenskabelige kompetencer undersøges blandt færre elever i 2012 end i 2006, og at man kun har brugt et udsnit af det mere omfattende testmateriale fra 2006-undersøgelsen. Det giver mulighed for en opdatering på den samlede præstation, men ikke for en dybtgående analyse af viden og færdigheder, som det var tilfældet i PISA Resultaterne af den faglige test viser, at danske elevers gennemsnitlige resultat er 498 point, hvilket er en smule under det samlede, internationale gennemsnit på 501. Danmark er dog placeret i gruppen af lande, hvis resultat ikke er statistisk signifikant forskelligt fra gennemsnittet. Island (478 point), Sverige (485 point) og Norge (495 point) opnår alle resultater, der er signifikant lavere end gennemsnittet. Finland, med et gennemsnitsresultat på 545 point, er det eneste nordiske land, som er placeret over det samlede gennemsnit 11

12 Figur 4. Nordiske resultater i naturfag DK SE NO IS FI OECD Det danske resultat fra PISA 2012 er bedre end det gennemsnitlige resultat fra PISA 2003 (475 point), hvor naturfag ikke havde været hoveddomæne, og sammenligningen derfor skal tages med forbehold. Resultatet ligger på niveau med resultaterne fra 2006 (496 point) og 2009 (499 point). I tabel 12 nedenfor vises de nordiske landes gennemsnitlige resultater siden Tabel 12. Gennemsnit for nordiske lande Forskel (i scorepoint) Finland Danmark Norge Sverige Island OECD I PISA-undersøgelsens naturfagsdomæne er ligeledes defineret seks præstationsniveauer, som beskriver de naturvidenskabelige kompetencer, en elev skal kunne anvende for hvert niveau. I PISA 2012 scorer 4,7 pct. af de danske elever under niveau 1; 12,0 pct. opnår niveau 1; 25,7 pct. niveau 2; 31,3 pct. niveau 3; 19,6 pct. niveau 4; 6,1 pct. niveau 5, og endelig opnår 0,7 pct. niveau 6. I Finland er der også i naturfag forholdsvis færre elever, hvis resultater ligger under niveau 2, samtidig med at der er flere, hvis kompetencer ligger på niveau 5 og 6. 12

13 Drenge klarer sig bedre end piger Undersøgelsen viser, at danske drenge klarer sig signifikant bedre end pigerne i naturfag i PISA, idet drenge i gennemsnit opnår en score på 504 point, mens piger opnår 493 point. Forskellen mellem piger og drenges præstationer er dog generelt lille sammenlignet med den store kønsskævhed i læsning og matematik indenfor deltagerlandene i PISA Kønsforskellen belyses også, hvis man ser på drenge og pigers fordeling på de seks kompetenceniveauer. I tabel 13 nedenfor vises disse resultater. Tabel 13. Drenge og pigers resultater opdelt i seks kompetenceniveauer Under Drenge 5,0 11,3 23,5 31,2 20,9 7,2 1,0 Piger 4,4 12,3 28,1 31,5 18,1 5,1 0,4 Af tabellen ses det, at der ikke er forskel på køn blandt lavt præsterende elever, idet andelen af piger og drenge, der scorer under niveau 2, stort set er ens. Til gengæld er der færre piger, der tilhører gruppen af højtpræsterende elever. I alle årene har danske drenge præsteret bedre end danske piger. Kønsforskellen i naturfagspræstationerne er for Danmarks vedkommende stor i sammenligning med de fleste andre lande i undersøgelsen. I Finland og Sverige er pigernes præstationer signifikant bedre end drengenes. I Norge er der ingen forskel mellem kønnene. Danmark er det eneste land i Norden, hvor drenge har en højere score end piger i naturvidenskab. Internationalt set klarer piger naturvidenskabsopgaverne signifikant bedre end drenge i 17 af alle deltagende lande, mens de i 11 lande er drenge, der klarer opgaverne signifikant bedre end piger. Elevbaggrundens betydning for resultaterne i matematik Socioøkonomisk baggrund spiller en rolle i forhold til elevernes matematikfærdigheder. Hjemmebaggrund og socioøkonomi har betydning for elevernes forudsætninger for at tilegne sig færdigheder og for den måde, de møder skolen på. Der er således forskelle i familiernes muligheder for at støtte deres børn i uddannelsesmæssige sammenhænge. Ressourcestærke forældre er ofte bedre i stand til at give deres børn støtte og erfaringer, som gør dem undervisningsparate og understøtter deres motivering for læring. Forhold vedrørende elevernes socioøkonomiske baggrund forklarer i Danmark ca. 16 pct. af variationen (elevernes spredning) i de danske elevers matematikfærdigheder. Dette svarer til gennemsnittet for OECD-landene (som er 15 pct.), men ligger noget over niveauet i de øvrige nordiske lande, hvor kun mellem syv og 11 pct. af resultaterne forklares af forhold i hjemmet. Til sammenligning forklarer elevernes socioøkonomiske baggrund ligeledes 16 pct. af variationen i elevernes matematikkarakterer fra folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Skolens elevsammensætning (målt ved elevernes gennemsnitlige socioøkonomiske baggrund) har også betydning for, hvordan eleverne klarer sig i matematik. Skoler med en elevsammensætning, hvor flertallet af eleverne har en høj socioøkonomisk status, har ofte et stærkt fokus på fagligheden og et 13

14 stort forældreengagement, som har en positiv effekt alle skolens elevers resultater i matematik. Lærersammensætningen og forventningsniveauet på mere ressourcestærke skoler kan også være anderledes end mindre ressourcestærke skoler. Generelt ser man i de lande, som deltager i PISAundersøgelsen, at elever, som går på socialt svage skoler, klarer sig dårligere end elever på skoler med en gennemsnitlig elevbaggrund, der igen klarer sig dårligere end elever på stærke skoler. I Danmark opnår de elever, der går på skoler, hvor eleverne har en gennemsnitlig socioøkonomisk baggrund, 30 point mere i matematik i gennemsnit end elever på skoler, hvor der er mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund. Forskellen mellem elever på gennemsnitlige og stærke skoler er på 41 point for de danske elever. Der er således en forskel på 71 point mellem elevernes resultater i matematik i gennemsnit på de socioøkonomisk svage og stærke skoler. For alle lande ses et lignende mønster i forskelle mellem skolerne, men der er dog en tendens til, at forskellene er mindre i de nordiske lande sammenlignet med de øvrige vestlige og østasiatiske lande. Relativt få mønsterbrydere i Danmark Selv om der er en klar sammenhæng mellem elevernes socioøkonomiske baggrund og deres matematikfærdigheder, er der dog også en del elever, der bryder dette mønster og klarer sig bedre, end man skulle forvente af eleverne med deres baggrund. Disse såkaldte mønsterbrydere er elever, der ligger i den dårligste socioøkonomiske fjerdedel af eleverne i det enkelte land, men som samtidig har en matematikscore indenfor den højeste fjerdel i OECD, når der er korrigeret for socioøkonomi. I Danmark tilhører godt fire pct. af eleverne med en svag socioøkonomisk baggrund gruppen af mønsterbrydere. Dette er et signifikant fald fra ca. seks pct. i Blandt de nordiske lande ligger andelen af mønsterbrydere i 2012 på ca. fire pct. med undtagelse af Finland, hvor andelen af mønsterbrydere i 2012 er godt syv pct.. Der er en generel tendens til, at andelen af mønsterbrydere er faldet i de nordiske lande, og kun Norge skiller sig ud med en stigning fra 2003 til 2012 (der dog ikke er statistisk signifikant). I OECD har andelen af mønsterbrydere i gennemsnit været relativt stabilt på ca. seks pct. i både 2003 og Til sammenligning er det land i PISA-undersøgelsen, der har den højeste andel af mønsterbrydere i 2012, Hong Kong med hele 18 pct. af eleverne. 14

15 Tabel 14. Samlede resultater i de tre domæner for alle deltagende lande og økonomier Statistisk signifikant over OECD-gennemsnittet Ikke statistisk signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet Statistisk signifikant under OECD-gennemsnittet Matematik Læsning Naturfag Gns. score Land Gns. score Land Gns. score Land 613 Shanghai-Kina 570 Shanghai-Kina 580 Shanghai-Kina 573 Singapore 545 Hong Kong-Kina 555 Hong Kong-Kina 561 Hong Kong-Kina 542 Singapore 551 Singapore 560 Taipei (Kina) 538 Japan 547 Japan 554 Korea 536 Korea 545 Finland 538 Macao-Kina 524 Finland 541 Estland 536 Japan 523 Irland 538 Korea 535 Liechtenstein 523 Taipei (Kina) 528 Vietnam 531 Schweiz 523 Canada 526 Polen 523 Nederlandene 518 Polen 525 Canada 521 Estland 516 Estland 525 Liechtenstein 519 Finland 516 Liechtenstein 524 Tyskland 518 Canada 512 New Zealand 523 Taipei (Kina) 518 Polen 512 Australien 522 Nederlandene 515 Belgien 511 Nederlandene 522 Irland 514 Tyskland 509 Belgien 521 Australien 511 Vietnam 509 Schweiz 521 Macao-Kina 506 Østrig 509 Macao-Kina 516 New Zealand 504 Australien 508 Vietnam 515 Schweiz 501 Irland 508 Tyskland 514 Slovenien 501 Slovenien 505 Frankrig 514 Storbritannien 500 Danmark 504 Norge 508 Tjekkiet 500 New Zealand 499 Storbritannien 506 Østrig 499 Tjekkiet 498 USA 505 Belgien 495 Frankrig 496 Danmark 502 Letland 494 Storbritannien 493 Tjekkiet 499 Frankrig 493 Island 490 Italien 498 Danmark 491 Letland 490 Østrig 497 USA 490 Luxembourg 489 Letland 496 Spanien 489 Norge 488 Ungarn 496 Litauen 487 Portugal 488 Spanien 495 Norge 487 Spanien 488 Luxembourg 494 Ungarn 485 Italien 488 Portugal 494 Italien 482 Rusland 486 Israel 491 Kroatien 482 Slovakiet 485 Kroatien 491 Luxembourg 481 USA 483 Sverige 489 Portugal 479 Litauen 483 Island 486 Rusland 478 Sverige 481 Slovenien 485 Sverige 477 Ungarn 477 Litauen 478 Island 471 Kroatien 477 Grækenland 471 Slovakiet 466 Israel 475 Tyrkiet 470 Israel 15

16 453 Grækenland 475 Rusland 467 Grækenland 449 Serbien 463 Slovakiet 463 Tyrkiet 448 Tyrkiet 449 Cypern 448 Forenede Arabiske Emirater (UAE) 445 Rumænien 446 Serbien 446 Bulgarien 439 Bulgarien 442 Forenede Arabiske 445 Chile Emirater (UAE) 434 For. Arab. Emirater 441 Chile 445 Serbien (UAE) 432 Kazakstan 441 Thailand 444 Thailand 427 Thailand 441 Costa Rica 439 Rumænien 423 Chile 438 Rumænien 438 Cypern 420 Malaysia 436 Bulgarien 429 Costa Rica 413 Mexico 424 Mexico 425 Kazakstan 410 Montenegro 422 Montenegro 420 Malaysia 410 Uruguay 411 Uruguay 416 Uruguay 407 Costa Rica 410 Brasilien 415 Mexico 394 Albanien 404 Tunesien 410 Montenegro 389 Brasilien 403 Colombia 409 Jordan 388 Argentina 399 Jordan 406 Argentina 388 Tunesien 398 Malaysia 405 Brasilien 386 Jordan 396 Indonesien 399 Colombia 376 Colombia 396 Argentina 398 Tunesien 376 Qatar 394 Albanien 397 Albanien 375 Indonesien 393 Kazakstan 384 Qatar 368 Peru 388 Qatar 382 Indonesien 384 Peru 373 Peru 16

17 Baggrund om PISA 2012 Eleverne i undersøgelsen I Danmark deltog unge fordelt på 339 uddannelsesinstitutioner. Elever fra alle typer af uddannelsesinstitutioner kan udtrækkes til at deltage i undersøgelsen, og der deltager elever fra folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler samt nogle ganske få elever fra ungdomsuddannelser. Frivillig deltagelse Både skoler og enkeltelever deltager frivilligt i undersøgelsen. De elever i undersøgelsen svarer til 89 pct. af de oprindeligt udtrukne elever. Dermed lever Danmark op til det internationale krav om, at mindst 80 pct. af de udtrukne elever skal deltage. Den praktiske gennemførelse af testen PISA-testen gennemføres på skolen og tager ca. 3,5 time. Eleverne anvender 2,5 time til at løse testopgaver og 45 minutter til at udfylde et spørgeskema om deres baggrund og holdninger mv. Den resterende tid går med pauser og introduktion til testen. Et særligt uddannet korps af testadministratorer har ansvaret på hver enkelt skole for, at testen foregår ens for alle elever. Umiddelbart efter testen bliver alle besvarelser pakket og sendt tilbage til det danske PISA-konsortium, som står for at behandle alle besvarelser. I PISA 2012 deltog alle elever i en papirtest, og et mindre udsnit af eleverne på hver skole deltog ligeledes i en computerbaseret test. Den papirbaserede PISA-test tog ca. 1 time og 35 minutter. Fritagelse af elever Hvis elever har særlige undervisningsbehov og efter skolelederens vurdering ikke vil kunne gennemføre PISA-testen, kan de blive fritaget fra deltagelse. En hel skole kan også blive fritaget, hvis skolen udelukkende har elever, der vil blive fritaget på grund af særlige undervisningsbehov, eller hvis skolen har et andet undervisningssprog end dansk. Årsager, som kan begrunde, at elever bliver fritaget, er: Funktionelt handicap: Eleven har et moderat eller svær fysisk funktionsnedsættelse Kognitivt, adfærdsmæssigt eller følelsesmæssigt handicap: Bedømt på baggrund af vurdering fra kvalificeret personale har eleven et kognitivt, adfærdsmæssigt eller følelsesmæssigt handicap Begrænset erfaring med testforløbets sprog: Eleven har ikke dansk som modersmål og har begrænsede færdigheder i dansk, herunder har modtaget undervisning i dansk i mindre end et år Ord- eller talblind: Efter bedømmelse fra kvalificeret personale er eleven ord- eller talblind. I PISA 2009 var andelen af danske elever, der blev fritaget fra deltagelse på grund af særlige undervisningsbehov på 8,57 pct., hvilket var noget højere end de tilladte 5 pct. Det blev derfor besluttet at implementere særlige tiltag i PISA 2012 for at mindske antallet af elever, der skulle fritages fra at deltage. Der blev ydet mere vejledning af skolelederne, og elever med særlige behov fik mulighed for at deltage på andre vilkår, eksempelvis med en komprimeret test på en time eller ved at få mulighed for at holde pauser i løbet af testen. Resultatet af disse tiltag er, at andelen af elever, der er blevet fritaget fra 17

18 testen faldet fra 2009 til 2012, så den samlede andel af fritagne elever er bragt ned til 6,18 pct., hvilket er en del lavere end de 8,57 pct. i Datakvalitet Der er i alle undersøgelsens praktiske led etableret omfattende procedurer for at sikre tilfredsstillende data. Hvis kravene i de tekniske standarder er opfyldt, bliver data automatisk godkendt. Hvis nogle krav ikke er opfyldt, foretager det internationale konsortium og det pågældende land nærmere analyser af data, og en ekspertgruppe vurderer, om data kan godkendes eller ej, og landene kan også afkræves yderligere dokumentation. Samlet set vurderedes de danske data at være af høj kvalitet, og de er indgået i de internationale sammenligninger uden forbehold. Et konsortium gennemfører undersøgelsen Resultaterne præsenteres af det danske PISA-konsortium og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Det danske PISA-konsortium består af Aarhus Universitet (tidligere DPU), KORA (tidligere AKF) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). PISA-konsortiet præsenterer resultaterne i to publikationer: En resultatrapport med resultaterne af testene i matematik, læsning og naturfag samt analysen af forskellige baggrundsfaktorers betydning for elevernes præstationer. I rapporten indgår også en beskrivelse af, hvordan PISA-undersøgelsen er gennemført, og hvordan testene er konstrueret med eksempler på opgaver. En kort udgave af resultatrapporten. Det danske PISA-konsortium har ansvaret for udarbejdelsen og udgivelse af de danske publikationer og for indholdet og analysen i rapporterne. Rapporterne vil i høj grad bygge på tabeller og figurer fra de internationale rapporter, og der vil blive lagt særlig vægt på sammenligninger med de øvrige nordiske lande. Offentliggørelser i 2014 I Danmark offentliggøres der i foråret 2014 en temarapport om resultaterne i PISA 2012 blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk. Denne rapport gentager analyserne fra PISA Etnisk, der udkom i I foråret 2014 udkommer endvidere både en dansk og en international rapport om domænet problemløsning, som også er analyseret i forbindelse med PISA Slutteligt udkommer i sommeren 2014 rapporten PISA-PIAAC, som indeholder analyser af den oversampling af elever fra PISA 2000, der indgik i OECD-undersøgelsen PIAAC, som blev offentliggjort i efteråret Fritagelsesprocenten opgøres ved at beregne andelen af fritagne elever ud af hele populationen af uddannelsessøgende fra årgang Beregningen foretages både for elever, der fritages, ved at hele skolen fritages som helhed (enten forud for udtrækket af skolestikprøven, eller efter den er udtrukket), og for de enkelte elever, der fritages på deltagende skoler. 18

19 PISA 2015 PISA gennemføres igen i 2015, hvor Danmark også deltager. Foruden testen i de tre faglige domæner, hvor naturfag er hoveddomæne, indgår domænet problemløsning i samarbejde med andre, hvor eleverne på en digital platform testes i at løse problemer i et simuleret samarbejde med andre elever. 19

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund PISA 2012 Undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund Niels Egelund PISA 2012-undersøgelsen - En sammenfatning 1 Publikationen PISA 2012-undersøgelsen. En sammenfatning kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Nogle centrale resultater fra PISA 2003

Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Undervisningsministeriet 6. december 2004 Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Det udsnit af resultaterne fra OECD s PISA 2003-undersøgelse, der præsenteres i dette notat, bygger primært på den danske

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING Trends in International Mathematics and Science Study au AARHUS UNIVERSITET Introduktion Hvad er TIMSS? TIMSS er en forkortelse af Trends in International Mathematics

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside.

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Lynvejledning Pro Focus UltraView Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Besøg: www.bkmed.com/customer service/user manuals Før du tager scanneren i brug, bør du

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2012

Statistik om udlandspensionister 2012 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2012 18. marts 2013 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2,23 mia. kroner

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn Quick guide Pro Focus 2202 Gul/grøn 2 Tænd og sluk scanneren Mekanisk stikdåse til mekaniske transducere Standby-knap Gruppestikdåse til de elektroniske transducere Arranger transducerne Tilslutning: 1.

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN 978-87-7281-561-9 Varenr.

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN 978-87-7281-561-9 Varenr. PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. januar -. juni Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

PIRLS 2011 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg

PIRLS 2011 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg PIRLS 2011 en sammenfatning Jan Mejding og Louise Rønberg 1 Figur 1: Deltagende lande, provinser og regioner i PIRLS 2011 1 Australien Azerbaijan Belgien (fransk) Bulgarien Canada Colombia Danmark England

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

PISA 2003. Danske unge i en international sammenligning. Redaktion: Jan Mejding

PISA 2003. Danske unge i en international sammenligning. Redaktion: Jan Mejding PIS 2003 Danske unge i en international sammenligning Redaktion: Jan Mejding PIS 2003 Danske unge i en international sammenligning Redaktion: Jan Mejding Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014. fra Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning

Læs mere

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v.

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. LOV nr 431 af 16/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-711-0041 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1007 af 24/10/2012

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Eksport og import af svinekød

Eksport og import af svinekød Danmarks eksport af svinekød Eksport og import af svinekød Land Tons Mio. kr. Land Tons Mio. kr. Tyskland 562.024 6.592 Letland 3.294 37 UK 286.675 4.781 Cypern 3.217 45 Polen 171.445 2.021 Ukraine 3.092

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Spanien. Madrid. Luxembourg. Kabul. Mauritius. Port Ludvig. Budapest. Ungarn. Afghanistan. Luxembourg. Kenya. Nairobi

Spanien. Madrid. Luxembourg. Kabul. Mauritius. Port Ludvig. Budapest. Ungarn. Afghanistan. Luxembourg. Kenya. Nairobi Navn: Klasse: Spanien Madrid Luxembourg Kabul Mauritius Port Ludvig Ungarn Budapest Afghanistan Luxembourg Kenya Nairobi Materiale ID: VEN.577.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: Spanien Madrid Luxembourg Kabul

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. juli til. december Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014 Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Eksportudsigten november 2015

Eksportudsigten november 2015 Udenrigsministeriet Eksportrådet Eksportudsigten november 2015 Basisvareeksporten, dvs. vareeksporten eksklusiv energi, skibe og fly, steg 1,9 pct. i 2014 i løbende priser. I 2015 forventes en vækst på

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere

PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 3 Læsning af elektroniske tekster. Jan Mejding

PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 3 Læsning af elektroniske tekster. Jan Mejding PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 3 Læsning af elektroniske tekster Jan Mejding PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 3 Læsning af elektroniske tekster Jan

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning...2 Sådan kommer du i gang...3 Sådan sender du fakturaer til Nordea...6 Sådan modtager du filer fra Nordea...9 VIGTIGT Om landekoder...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Hovedresultater for ICILS 2013

Hovedresultater for ICILS 2013 Hovedresultater for ICILS 2013 Dette notat indeholder en oversigt over de vigtigste resultater fra den danske afrapportering af IEA s International Computer and Information Literacy Study (ICILS). Den

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere