Semiotisk vidensorganisering i teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Semiotisk vidensorganisering i teori og praksis"

Transkript

1 Semiotisk vidensorganisering i teori og praksis Af Torkild Thellefsen Introduktion Semiotikken har for længst holdt sit indtog i biblioteksvidenskaben. Søren Brier beskrev op igennem 90 erne et informationsbegreb netop forankret i den pragmatiske semiotik bl.a. tilsat biologi og systemteori, og konkluderede at LIS med dets statistiske metoder til dataindsamling ikke kunne håndtere videns- og informationsbegrebets kompleksitet. Birger Hjørland har ikke arbejdet direkte med semiotikken, men har alligevel et tegnbegreb i sin vorden primært baseret på psykologen Benny Karpatschof. Jens- Erik Mai har publiceret dele af sin ph.d. afhandling, som omhandler indekseringsteori og semiotik, hvor specielt emne problematikken er i fokus i forbindelse med indeksering af dokumenter. Fællesnævneren for disse tre nævnte forskere er, at de vender sig bort fra en rationalistisk, mekanisk og objektiv forståelse af vidensbegrebet. De kunne formentlig enes om et vidensbegreb funderet i en objektiv eksisterende verden, hvor viden konstrueres i forskellige systemer uafhængigt af det enkelte individ. Naturligvis er det det enkelte individ, der tolker de tegn det står overfor, men det er tegnets videnspotentiale, der i en stor udstrækning determinerer fortolkningens indhold. Dette aspekt vender jeg tilbage til. Nuvel, hvad der yderligere er fælles for de tre ovennævnte forskere er imidlertid, at ingen af dem har udviklet alternativer til de universelle klassifikationssystemer. De har heller ikke udviklet metoder til at organisere viden indenfor vidensdomæner, som bryder med de universalistiske idéer. Denne mangel på praksisgørelse af semiotikken gør, at den har endog meget svært ved at vinde indpas i LIS både nationalt og internationalt, og det er ikke så mærkeligt. Hvad skal man med komplekse og svære teorier, hvis de ikke kan anvendes i praksis? Naturligvis skal et forskningsfelt udvikle sit epistemologiske udgangspunkt og grundlag, men det er nødvendigt at forholde sine teorier til den faktiske verden, i dette tilfælde den verden bibliotekarer og andre informationsspecialister færdes i. Men som Brier (1994, 1996) i sin forskning har påvist, så kan semiotikken bruges til radikalt at ændre vores opfattelse af vidensbegrebet, og det er på dette epistemologiske plan at Briers kybersemiotik får betydning for LIS; et epistemologisk plan som jeg erklærer mig Biblioteksarbejde nr. 65,

2 enig i 1 og som jeg mener, er muligt at videreudvikle både teoretisk og praktisk. For det er nødvendigt at praksisgøre dette epistemologiske fundament. Men det betyder, at vi må stikke dybere i semiotikken end det normalt er kutyme i LIS forskningen. Vi må bort fra den antropocentriske fordom, at tegn kun hidrører menneskets erkendelse, det er nødvendigt at erkende at tegn eksisterer udenfor den menneskelige bevidsthed (også menneskeskabte tegn), og at tegnene tvinger os til at tolke dem på en bestemt måde, ellers kan vi simpelthen ikke forstå tegnenes videnorganisatoriske og autopoietiske adfærd. Jeg har i andre artikler plæderet for, at man kan opfatte fagbegreber som kognitive satellitter, fordi fagbegreber afspejler den måde vi kognitivt organisere viden på, og fordi fagbegreber så at sige bliver sendt i kredsløb over vidensdomænets aktører og opfører sig som autopoietiske størrelser. Konsekvensen af denne måde at anskue tegn på er, at vi får et realistisk forhold til tegnene, dvs. at den pragmatiske semiotik per se er antinominalistisk, antirationalistisk, pragmatisk, dynamisk og evolutiv. Og det er med udgangspunkt heri at jeg vil præsentere de teorier, jeg har udviklet gennem mit ph.d. studie og efterfølgende vise eksempler på hvilken betydning teoridannelsen har for et vidensdomæne som ergoterapi. Nedenfor følger en kort gennemgang af baggrunden for den semiotiske vidensorganiseringsmetode: SKO (Semiotic Knowledge Organization). Dernæst følger en beskrivelse af det vidensdomæne metoden udfoldes på, med henblik på at definere begrebet fundamentaltegn. Efterfølgende beskriver jeg det fortløbende projekt mellem Aalborg Universitet, Danmarks Biblioteksskole og Ergoterapeutskolerne i Danmark, hvorefter jeg viser et eksempel på den semiotiske vidensorganisering. Epistemologiske overvejelser Følgende Peirce citater danner baggrunden for udviklingen af SKO: Three elements go to make up an idea. The first is its intrinsic quality as a feeling. The second is the energy with which it affects other ideas, an energy which is infinite in the here-and-nowness of immediate sensation, finite and relative in the recency of the past. The third element is the tendency of an idea to bring along other ideas with it (CP 1.135) Og endvidere: Symbols grow. They come into being by development out of other signs, particularly from icons, or from mixed signs partaking of the nature of icons and symbols. We think only in signs. These mental signs are of mixed nature; the symbol-parts of them are called concepts. If a man makes a new symbol, it is by thoughts involving concepts. So it is only out of symbols that a new symbol can grow. Omne symbolum de symbolo. A symbol, once in being, spreads among the peoples. In use and in experience, its meaning grows. (CP 2.302) Ser vi på det første citat, så består en idé i følge Peirce af tre elementer: en indre følelse, en energi hvormed den kan påvirke andre ideer, og en tendens til at bringe andre idéer med sig. Ud fra idéens anatomi som beskrevet får vi mange informationer. Den indre følelse kan forstås som et potentiale, som ikke er aktualiseret, dette potentiale eksisterer latent og uafhængigt af noget andet. I forhold til Peirces fænomenologiske ståsted er potentialet identisk med idéens førstehed. For at potentialet kan aktualiseres skal det bæres af noget andet dets objekt eller andethed. Potentialet aktualiseres gennem den energi, hvormed den kan påvirke andre ideer. Det tredje element er idéens tendens til at bringe andre idéer med sig. Dette er elementet, som medierer mellem potentialet og aktualiseringen, og fastholder aspekter af potentialet i aktualiseringen gennem en vanedannelse eller generalitet, som bringer andre idéer med sig. Sagt på en anden måde, det ergoterapeutiske begreb aktivitet konstituerer et tegn et symbol. Dette begreb indeholder et betydningspotentiale (tænk på alt det begrebet kan tænkes at betyde også udenfor den ergoterapeutiske kontekst) Idet man fortolker begrebet oversætter man det til et 52

3 andet tegn fx aktivitetsfunktion. Dvs. det er aldrig muligt at tolke tegnet i sig selv, man vil altid tolke det som noget andet og altid ud fra en kontekstuel forankring. Dette andet indeholder aspekter af det første og fastholdes i forhold til det første gennem en fortolkningsvane, som modsvarer det tredje. En ergoterapeut vil tolke aktivitet i forhold til vidensdomænet ergoterapi. Hvorimod en person udenfor dette vidensdomæne i sin fortolkning vil aktualisere andre aspekter af begrebets videnspotentiale i overensstemmelse med dennes brug af og erfaring med begrebet. Dette betyder desuden, at begrebers betydningspotentiale er afhængig af det vidensdomæne de indgår i, og deres videnskommunikation er afhængig af det vidensniveau fortolkeren har. Dvs. man spejler sit vidensniveau i tegnet, som kommunikerer betydning relativt til dette vidensniveau derfor kan man kun tolke tegn, man har kendskab til på forhånd. Indenfor vidensdomæner er der en forventning om, at man tolker fagbegreber hidrørende vidensdomænet nogenlunde ens, og at denne fortolkning er suveræn for vidensdomænet, derfor modtager en ergoterapeut mere viden fra aktivitet i en ergoterapeutisk kontekst end en organist, som omvendt modtager mere viden fra begrebet kontrapunkt i en musisk kontekst end en bibliotekar osv. Samler vi op på Peirces citat får vi antydningen af at viden er: Evolutivt (tidsligt og skabt gennem fortolkningsva- ner) Pragmatisk (fortolkningsvaner skabt gennem brug og erfaring) Lokalt forekommende (dvs. ikke-universalistisk men lokaliserbart i forhold til vidensdomæner 2 ) Forholder vi dette til det andet citat om symbolernes vækst, så får vi en forståelse af det epistemologiske grundlag for SKO. Symboler vokser gennem brug og erfaring, dvs. dets betydning vokser og forankres. En idé, som i øvrigt er identisk med et tegn og i tilfælde af at der er tale om et menneskeskabt tegn er tegnet konventionelt og et symbol, har en tendens til at bringe andre tegn med sig, dvs. symbolet vokser gennem brug og erfaring. Viden består på denne måde af et tætmasket tegn-net med mange relationer. Så vidt epistemologien for det semiotiske vidensbegreb. Dvs. et fagbegrebs betydning er defineret gennem dets relationer, og det er disse relationer SKO er interesseret i at kortlægge. Det hyperbolske udviklingsprincip Nu har vi en epistemologisk tilgang til viden, som siger at viden oppebæres af tegn, som vokser gennem brug og erfaring i lokale sammenhænge. Vi har en idé om, at brugen og erfaringen bringer andre tegn med sig, som forankrer og forstærker den idé, vi startede med. Med denne teori er det oplagt at antage, at vi kan se nærmere på et vidensdomæne og finde dets fundamentale idé, den idé som skabte og skaber grundlaget for vidensdomænet videre udvikling. Denne fundamentale idé benævner jeg et fundamentaltegn (Thellefsen 2002). Omkring fundamentaltegnet vokser betydningen gennem potentialets fastholdelse af utallige begrebsrelationer. Symbolet vokser. I det følgende skal vi se nærmere på, hvordan et tegn bliver til et symbol. Processen er vigtigt, fordi det giver os en grundlæggende forståelse for hvorfor og hvordan fagsprog kan oppebære stabil viden. Det er Peirces teori om det hyperbolske udviklingsprincip, der kan give os denne indsigt. Peirce skriver: This theory is that the evolution of the world is hyperbolic, that is, proceeds from one state of things in the infinite past, to a different state of things in the infinite future. The state of things in the infinite past is chaos, tohu bohu, the nothingness of which consists in the total absence of regularity. The state of things in the infinite future is death, the nothingness of which consists in the complete triumph of law and absence of all spontaneity. Between these, we have on our side a state of things in which there is some absolute spontaneity counter to all law, and some degree of conformity to law, which is constantly on the increase owing to the growth of habit. The tendency to form habits or tendency to generalize is something which grows by its own action, by the habit of taking habits itself growing. 53

4 Its first germs arose from pure chance. There were slight tendencies to obey rules that had been followed, and these tendencies were rules which were more and more obeyed by their own action. There were also slight tendencies to do otherwise than previously, and these destroyed themselves. To be sure, they would sometimes be strengthened by the opposite tendency, but the stronger they became the more they would tend to destroy themselves. As to the part of time on the further side of eternity which leads back from the infinite future to the infinite past, it evidently proceeds by contraries. (CP min kursivering) Det ene vigtige element i citatet er beskrivelse af evolutionen, som har en ideel slutning forskellig fra begyndelsen. Nu skal man ikke lade sig forvirre af, at Peirce diskuterer det hyperbolske udviklingsprincip på en kosmologisk baggrund. Udviklingsprincippet bør forstås universelt, og derfor kan vi bruge det til at beskrive et vidensdomænes udvikling fra undfangelsen af idéen (ikonet) til symbolet er skabt og begynder at vokse og bringe andre idéer med sig. Det andet vigtige element i citatet er, at evolutionen baserer sig på to grundlæggende fænomener: 1. tilfældighed og 2. tendens til vanedannelse. Det er forholdet mellem disse elementer, der skaber fremdriften i evolution. Bevægelsen går fra tilfældighed imod vanedannelse fra ikon til symbol. Symbolet betegner den vanedannelse, der fastholder betydningen i tegnet og hvis vigtigste opgave er at fjerne det spontane element, der eksisterer i et tegn. Man kan sige, at jo mere indgroet en fortolkningsvane er, des mindre rum for spontanitet eller udviklingspotentiale eksisterer der i tegnet. Forestiller man sig en hat, da tvinger tegnet mig til at tolke det som en hat gennem den brug og erfaring, jeg har med hatten, og som har givet hatten dets betydningspotentiale. Jeg kan ikke umiddelbart ændre tegnets fortolkningsmæssige stabilitet. Jeg kan naturligvis vælge at kalde hatten en sodavand, men går jeg ind i en tøjforretning, og beder om en sodavand vil ekspedienten ikke forstå hvad jeg mener, i hvert fald ikke når jeg forklarer ham, hvad jeg mener en sodavand er. Tegn i form af symboler levner på grund af deres konventionalitet og fortolkningsmæssige stabilitet begrundet i sociale vanedannelser ikke megen plads til fortolkningsfrihed. Pointen er naturligvis, at fagbegreber som symboler også er konventionaliserede, og deres betydning er skabt gennem vidensdomænets fortolkningsmæssige vanedannelser gennem aktørernes brug og erfaringer. Fagbegreber er stabile. Og på grund af denne stabilitet er det muligt at organisere vidensdomænets viden i overensstemmelse med dets fagbegreber. Men som allerede antydet i epistemologien, så er vidensdomænets viden ikke organiseret i pæne alfabetiske rækker som uden problemer kan overføres til andre vidensdomæner. Vidensdomænernes vidensstrukturer er ikke-universelle, men lokale. Hvad skal vi så stille op? Hypotesen er følgende: Et vidensdomænes viden er primært organiseret omkring dets fundamentaltegn. Fundamentaltegnet er et betydningspotentiale, der aktualiseres gennem dets relaterede begreber, som indeholder aspekter af dette betydningspotentiale, men forskudt derfra. Det betyder, at man i et vidensdomæne gennem fortolkninger og fortolkningers fortolkninger osv., konstruerer et vidensunivers bestående af begrebsrelationer med udgangspunkt i fundamentaltegnet. Jeg vil underbygge denne hypotese gennem resten af artiklen. I det følgende skal vi se nærmere på vidensdomænet ergoterapi for dels at identificere dets fundamentaltegn og dels at give eksempler på hvordan man kan organisere dets viden i overensstemmelse med den semiotiske vidensorganiseringsmetode. (se nedenfor) Ergoterapi Lad os med ovenstående i baghovedet se nærmere på vidensdomænet ergoterapi. Ergoterapi er som fagområde opstået omkring idéen om, at daglige aktiviteter af enhver art kan rehabilitere en patient. Lad os som et eksempel forestille os at en person får en hjerneblødning. Vi må forestille os, at hjerneblødningen har ødelagt en hel del synapser i hjernen, hvorved der er opstået lammelser i dele af patientens krop. Patienten kan nu ikke udføre de mest basale dagligdagsaktiviteter såsom at føre en gaffel op til 54

5 munden, drikke af et glas, lave kaffe, etc. Her kommer ergoterapeuten ind i billedet. Som tankeballast medbringer ergoterapeuten en idé om, at de synapser hjerneblødningen ødelagde som følge af hjerneblødningen kan erstattes (kompenseres for) af andre synapser, ved at træne patienten til igen at kunne drikke af et glas og føre en gaffel op til munden skabes andre synapser. Patienten vil formodentlig aldrig blive lige så god til disse daglige aktiviteter, som hun var før, men vil alligevel være i stand til at kunne eksistere i en opøvet tilstræbt normal hverdag og derigennem få livskvalitet ind i sit liv igen. Når man over en længere tidsperiode har observeret at disse daglige aktiviteter har gavnlig indflydelse på patienterne, så bliver idéen om daglige aktiviteter fikseret (aha, det kan være det virker! (abduktiv slutning)). Kimen til det ergoterapeutiske vidensdomæne er lagt. Efterfølgende vil denne fælles idé bringe andre idéer med sig og vokse sig stærk og blive til det ergoterapeutiske vidensdomæne. Dette er naturligvis en idealiseret beskrivelse, der skal naturligvis mange mellemregninger til før den fikserede idé bliver et vidensdomæne. Her skal vi bl.a. medregne det omkringliggende samfund, herunder det politiske klima m.m. Men ideen er blevet fasthold og symboliseret, og for så vidt idéen er levedygtigt vil vidensdomænet udvikle sig. Ergoterapien i Danmark ser ud til at have udviklet sig omkring begrebet aktivitet og derfor har dette begreb tiltruk- ket sig andre ideer simpelthen fordi: The tendency to form habits or tendency to generalize is something which grows by its own action, by the habit of taking habits itself (Collected Papers 8.318). Dette er en selvforstærkende kraft som fastholder betydningen i symbolet, og som gør at vi har en nogenlunde ens forståelse af symboler, og at symbolernes betydning i vidensdomæner bliver fastholdt i overensstemmelse med vidensdomænets målsætninger og politikker. Dette betyder ikke, at symboler ikke kan ændre betydning, men symbolernes træghed (fordi de er konventionaliseret) sikrer en vis fortolkningsstabilitet i vidensdomænet og denne fortolkningsstabilitet er nødvendig for at et vidensdomæne kan have og udvikle en terminologi. Fagsproget er vidensdomænets rygrad, og det er i fagsproget og dets relationer vi kan identificere vidensdomænets selvforståelse og særegenhed. Fagsprog Indenfor et vidensdomæne er viden struktureret og organiseret omkring en fælles forståelse af et bestemt genstandsområde. Det bør være en konsekvens af ovenstående analyse og gennemgang. Med udgangspunkt i fagbegrebernes kognitive funktioner behøver et vidensdomænes fagbegreber ikke at eksistere som et nedskrevet fagsprog, begreberne er i stand til at eksisterer som tavs viden, hvilket i øvrigt ofte er tilfældet i vidensdomæner, som er under etablering eller primært retter sig imod praksis fx ergoterapi og fysioterapi. Den tavse viden bliver aktualiseret når man på baggrund af en fortolkningsvane udfører en handling. Husk på, at interpretanten i den peirceanske semiotik ikke er identisk med den der fortolker, men er selve fortolkningen. Derfor kan interpretanten godt udtrykke ubevidste handlinger og dermed tavs viden. Konklusionen må være, at fagbegreber er tegn og at de repræsenterer et videnspotentiale, som bliver aktualiseret hver gang, et fagbegreb bliver fortolket. Dermed ser det ud til at en fælles og generel idé (fundamentaltegnet) skaber udviklingen af vidensdomænet og at størstedelen af vidensdomænets viden er centreret og organiseret omkring fundamentaltegnet. Det er vigtigt at forstå, at fundamentaltegnet er et potentiale. Det har en potentiel eksistens, og det manifesterer sig kun igennem fortolkninger. Alligevel fastholder og afgrænser fundamentaltegnet vidensdomænet i forhold til andre vidensdomæner. Og det er indenfor denne afgrænsning at vidensdomænets fagsprog udvikler sig. Dermed er fundamentaltegnet og alle dets relaterede begreber at forstå som et semiotisk skelet. Dette skelet har jeg andetsteds betegnet fundamentaltegnets radialstruktur (Thellefsen 2002). Dermed danner fundamentaltegnet med dets tegn struktur vidensdomænets vidensstruktur, og det er vel og mærket en struktur, der eksisterer uafhængig af den enkelte fortolker. Vidensstrukturen har reel eksistens. 55

6 Semiotiske vidensorganisering i praksis Metoden som danner baggrunden for SKO er en videreudvikling af antropologiens eksplorative metode dvs. en undersøgelsesmetodik, der har sit afsæt i den klassiske antropologiske forskningsmetode (her i sagens natur groft forenklet). Antropologen rejste ud til fremmede folkeslag, satte sig på en træstub, og noterede det han observerede, derefter vendte antropologen tilbage til civilisationen, nedskrev og udgav efterfølgende en monografi over sine oplevelser, det kunne fx være forlovelsesritualer blandt Sumatras oprindelige befolkning. Metoden holdt vand indtil de indfødte selv blev i stand til at læse, hvad antropologerne skrev, de kunne simpelthen ikke genkende antropologernes gengivelser af deres gøren og laden. Derfor er det en vigtig pointe, at det er ergoterapeuterne selv, der skal beskrive deres vidensdomæne, ellers ville det blive den gamle antropologiske metodiske fejltagelse om igen. I stedet er der nedsat en redaktionsgruppe bestående af ergoterapeuter der, som en slags fødselshjælpere, med udgangspunkt i deres indfødthed i ergoterapien, kan guide projektdeltagerne rundt i det ergoterapeutisk vidensunivers. Men hvor starter den eksplorative metode? I tidsrummet foretog jeg en empirisk undersøgelse, hvor 25 ergoterapilærere blev bedt om at liste 25 centrale ergoterapeutiske begreber. Denne undersøgelse har jeg efterfølgende anvendt til at undersøge om, der forekommer begreber, som ergoterapeuter finder signifikant mere betydende end andre begreber. Jeg har på baggrund af undersøgelsen konkluderet, at aktivitet er undersøgelsens mest be- tydende begreb pga. det store antal gange det bliver nævnt. Efterfølgende har jeg rådført mig med flere ergoterapeuter (Gunner Gamborg 3, Solveig Togsver d 4, Bente Hartvig 5, Kirsten Pedersen 6 for at finde ud af, hvordan alle de afledte aktivitetsbegreber fx hverdags aktiviteter, daglige aktiviteter relaterer til aktivitet. Deraf har jeg konkluderet, at eftersom fx hverdagsaktiviteter, daglige aktiviteter og hele rækken af aktivitetsrelaterende begreber, alle betyder noget i forhold til aktivitet i en målestok, som ingen andre af de nævnte begreber i det empiriske materiale kan fremvise, formoder jeg, at aktivitet er et fun- damentaltegn for ergoterapien. Hypotesen er blevet forelagt ergoterapeuterne uden at hypotesen er blevet modsagt. Vidensorganiseringen starter således med en beskrivelse af aktivitet. Vender vi tilbage til den eksplorative metode, så fungerer begrebet akti- vitet som en mulig indgang til det ergoterapeutiske vidensdomæne. Når denne indgang vælges, så får det naturligvis konsekvenser for, hvordan beskrivelsesprocessen forløber. Projektet starter med en grundig beskrivelse af aktivitet og alle dets relaterede be- greber. Disse relaterede begreber er, som udgangspunkt, de begreber der er fremfundet i den empiriske undersøgelse, og som indgår i en semantisk relation til aktivitet (fx aktivitetsanalyse, aktivitetsdysfunktion, aktivitetstab, aktivitetsvidenskab, daglige aktiviteter m.v.) Her er det redaktionsgruppen skal være behjælpelig med dels at validere de fremfundne radialer og eventuelt fremkomme med nye. Når redaktionsgruppen har et overblik over de fremfundne relaterede begreber, vil de blive forholdt andre ergoterapeutiske aktører evt. i form af en fokusgruppe i ergoterapien. Når aktivitet og alle dets relaterede begre- ber er beskrevet, skal redaktionsgruppen se nærmere på de relaterede begrebers radialstrukturer. Dvs. den radialstruktur der eksisterer til aktivitet, kan lagdeles til yderligere radialstrukturer. Det nærmere antal begreber det drejer sig om her, er umuligt at sige noget om, men hver relateret begreb til aktivitet (ca alt efter undersøgelsernes resultat) besidder også en radialstruktur, som på lignende måde skal beskrives. Disse relaterede begreber besidder igen radialstrukturer og så fremdeles. Det betyder, at beskrivelsen af aktivitet og dets radialsstruktur og radialernes radialstruktur og så fremdeles, formentlig vil give os en grundig beskrivelse af ergoterapien, set gennem aktivitetsbegrebets fokus. Det er endvidere min hypotese, at vi igennem de mange radialstrukturer, som man kan tænke på som et spindelvæv, vil få beskrevet hele begrebsmassen fra den empiriske undersøgelse. På den led mener jeg, at begreber som flow, ADL, narrativer, funktion, klinisk ræsonnering etc. vil blive indfanget i dette spindelvæv af radialstrukturer, der opstår omkring aktivitet. 56

7 Det følgende eksempel er konstrueret med udgangspunkt i ovennævnte begrebsliste og gennem et samarbejde med ergoterapeuterne har jeg forsøgt at organisere nogle af de ergoterapeutiske begreber i forhold til hinanden. Selvom jeg anvender klassifikationsprincipper fra LIS (bl.a. bevægelse fra generel til specifik), er det interessante at det er umuligt at komme frem til begrebernes indbyrdes placering gennem gængse bibliotekariske værktøjer. Vidensorganiseringen dvs. begrebernes indbyrdes forhold og vidensindhold er suveræn for ergoterapien. Det skal understreges at det er et eksempel. Projektet som er et formaliseret samarbejde mellem Institut for kommunikation, Aalborg universitet, Danmarks Biblioteksskole og Ergoterapiskolerne i Danmark samt ETF (Ergoterapeutforbundet) forløber stadigt og ventes ikke færdigt før tidligst efterår 2003, hvor en færdigudbygget hypertekstbaseret encyklopædi over ergoterapiens viden kan præsenteres. Man skal forestille sig eksemplet som en hypertekstbaseret bevægelse ud i radialstrukturen med aktivitet som fikspunkt i radialstrukturen. Omkring aktivitet kred- ser aktivitetsvidenskab, aktivitetsteori og forebyggelse. Dette er første række af relaterede begreber. I forhold til aktivitet er disse begreb mindre abstrakte. Vælger vi at se nærmere på aktivitetsvidenskab (første række af relaterede begreber) ved at klikke på det, så toner aktivitetsvidenskab frem som centrum i den første række af relaterede begreber, hvor dette begrebs relaterede begreber er ADL, Aktivitetsanalyse og genoptræning. Jeg vælger at undersøge aktivitetsanalyse. Aktivitetsanalyse toner frem som centrum i anden rækkes relaterede begreber (alt foregår i forhold til aktivitet som fundamentaltegn). Jeg vælger herefter at se nærmere på aktivitetsform (tredje række af relaterede begreber) osv. Eksemplet stopper ved tredje række. Fundamentaltegnet er fremhævet med orange og de valgte begreber er fremhævet med gul. Aktivitet (metaniveau) Aktivitetsteori Figur 1. Aktivitet som fundamentaltegn Første række af relaterede bregreber Aktivitetsvidenskab Aktivitetsanalyse ADL Forebyggelse Forebyggelse Genoptræning Aktivitetsvidenskab Figur 2. Første række af relaterede begreber 57

8 Anden række af relaterede begreber Aktivitsform Aktivitetstab Figur 3. Anden række af relaterede begreber Tredje række af relaterede begreber Aktivitetsrammer Aktivitetstyper Aktivitetsstruktur Aktivitetssituation Aktivitetsanalyse Aktivitetsform Figur 3. Tredje række af relaterede begreber. Det vigtige ved eksemplet er at få en fornemmelse af, at vi ned igennem strukturen oplever en større grad af specificitet, samtidig med at hvert eneste begreb stadig er fastholdt af fundamentaltegnet. Ingen af ovennævnte begreber kan forstås udenom fundamentaltegnet. Ud over den grafiske fremstilling som i forhold til det endelige resultat kun er på skitseplanet, så vil encyklopædien også byde på almindelige søgefunktioner, således at man kan søge direkte på et begreb fx aktivitetsform og komme direkte hen til begrebet i strukturen, det vil også være muligt at søge fritekst. Alle begreber vil være beskrevet med abstracts på max. 200 ord primært skrevet af ergoterapeutstuderende på 6. semester. Der vil være henvisninger til primærlitteratur, vigtige forskere såvel indenlands som udenlands. Der vil være henvisninger til beslægtede begreber i begrebsstrukturen, også på tværs af radialerne. Opsamling Den pragmatiske semiotik giver os en god mulighed for at se nærmere på de kognitive strukturer, der aftegner et vidensdomæne. Det synes pt. at være den eneste teori, der er i stand til at afdække de vidensstrukturer, der danner vidensdomænet. Jeg mener at, Peirce med sine teorier omkring idéerne tendens til at bringe andre idéer med sig, symbolernes evne til at vokse gennem brug og erfaring samt det hyperbolske udviklngsprincip har skabt baggrunden for at kunne forstå tegnenes natur. Det er en plausibel antagelse at fagbegreber danner, indeholder og aftegner vidensdomænets vidensindhold. Det virker også plausibelt at antage at vidensdomænets vidensstrukturer udtrykker vanedannelser, fordi vidensdomænets terminologi udtrykker en stabilitet, som gør, at man kan tillægge det enkelte begreb betydning og være sikker på at dette begreb betyder det, der er enighed om at det betyder. At betegne strukturen som en vane er ifølge min overbevisning genial, i vanen ligger der rum for udvikling. Hvilket betyder at man må anerkende at begreberne kan ændre betydning over tid. Det betyder igen, at begreber er dynamiske jf. bevægelsen i det hyperbolske udviklingsprincip, men hastigheden i bevægelsen aftager jo mere indgroet vanen bliver. Konsekvensen af semiotikken er på den led, at vi har et vidensbegreb, der er pragmatisk, evolutivt, og lokalt, men vi har til gengæld en metode som kan håndtere viden som det er fremlagt her. I al beskedenhed mener jeg semio- 58

9 tikken er blevet mulig at implementere i den virkelige verden. Og det er mit håb at det omtalte forskningsprojekt tydeliggøre dette, så har vi endelig sat kursen væk fra den universalistiske vidensforståelse, der i mange år har domineret biblioteksforskningen både nationalt og internationalt. Noter 1 Dog deler jeg ikke Søren Briers brug af den kognitive semantik, da denne teori efter min mening ikke er forenelig med Peirces pragmatiske semiotik. 2. Viden er lokaliserbart i forhold til en given kontekst, i denne artikel er det vidensdomænet der er i centrum, men konteksten kunne godt tænkes at være andet end et vidensdomæne. Det ændrer imidlertid ikke ved hvad synes at være et faktum, at viden er ikke-universelt 3. Gunner Gamborg er rektor for Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. 4. Solveig Togsverd er rektor på ergoterapeutuddannelsen i Aalborg. 5. Bente Hartvig er underviser på ergoterapeutuddannelsen i Aalborg 6. Kirsten Pedersen er underviser på ergoterapeutuddannelsen i Aalborg Litteratur Brier, S. (1994). Information er sølv: om muligheden for en pragmatisk informationsteori baseret på anden ordens kybernetik, semiotik og sprogspilsteori. Danmarks Biblioteksskole, Aalborgafdelingen, Aalborg: Forlaget Biblioteksarbejde. Brier, S. (1996). Cybersemiotics: A new interdisciplinary development applied to the problems of knowledge organization and document retrieval in information science. Journal of Documentation, 52, (3), Brier, S. (2000). Biosemiotics as a possible bridge between embodiment in cognitive semantics and the motivation. Proceedings of Nordic-Baltic Summer Congress of ISI, June 2000, Imatra. Peirce, C. S Collected Papers of Charles Sanders Peirce, 8 vols., ed. by Charles Hartshorne, Paul Weiss, and A. W. Burks. Cambridge, MA: Harvard University Press. Thellefsen, Torkild & Thellefsen, Martin ( ). Pragmatisk semiotik og vidensorganisering. Anvendt semiotic II (arbejdstitel) red. Torkild Thellefsen & Anne Marie Dinesen. Gyldendal Thellefsen, Torkild, Brier, Søren, Thellefsen, Martin (in press). Problems concerning the process of subject analysis and the practice of Indexing : A semiotic and semantic approach towards user oriented needs in document representation and information searching. Semiotica. Thellefsen, T. (2000). Firstness and Thirdness displacement : The epistemology within Peirce s three sign trichotomies. C. S. Peirces Digital Encyclopedia. Thellefsen, Torkild (2002 in press): Semiotic Knowledge Organization : Theory and Method Development. Semiotica. 59

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Signifikans-effekter, Google og Biblioteksvidenskab

Signifikans-effekter, Google og Biblioteksvidenskab Signifikans-effekter, Google og Biblioteksvidenskab Af Martin Thellefsen & Torkild Thellefsen Abstract Signifikans-effekt er en betydningseffekt, der opstår i den bevidsthed, der støder på et tegn. Artiklen

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen SKETCHING MED VIDEO Hvorfor sketching? Video sketching som metode Quick start med Premiere Pro Peter Vistisen Fra viden mod indsigt Nu skal der ideer på bordet...hvordan når vi fra data om hvad der er,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow

SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow Ellen Kathrine Hansen Assiciate Professor, Architect The Aarhus School of Architecture Research project, solar cells

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

- man sov tæt på belægningsstuerne

- man sov tæt på belægningsstuerne Præsenteret af: - man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet?

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? DANMARK SOM INDVANDRINGSLAND Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning The neuroleader Laurie Ellington

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau,

Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau, Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau, gode eksemplificeringer og en fin og nuanceret forståelse

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

Temamøde om forskningssamarbejde Kvalitativ (primært antropologisk) forskning

Temamøde om forskningssamarbejde Kvalitativ (primært antropologisk) forskning Temamøde om forskningssamarbejde Kvalitativ (primært antropologisk) forskning Lone Grøn Senior projektleder, Antropolog, Phd. Region Syddanmark, Torsdag d. 11.12.2009 Min baggrund Cand.mag i religionsvidenskab

Læs mere

SCENARIER. Forelæser: Nanna Inie September 2015

SCENARIER. Forelæser: Nanna Inie September 2015 SCENARIER Forelæser: Nanna Inie September 2015 dagsorden: feedback på skriveøvelse dagens case ontologi // epistemologi scenarier - åh min gud det er fedt herlighedscitater Når det er sagt, så er det afgørende

Læs mere

COLORS BY COPENHAGEN +45 70 261 261 Blokken 23A 3460 Birkerød info@cobyco.dk www.cobyco.dk

COLORS BY COPENHAGEN +45 70 261 261 Blokken 23A 3460 Birkerød info@cobyco.dk www.cobyco.dk 2011 / 2012 COLORS BY COPENHAGEN +45 70 261 261 Blokken 23A 3460 Birkerød info@cobyco.dk www.cobyco.dk COLORS BY COPENHAGEN Colors by Copenhagen design by Michael Waltersdorff Konceptet er som det første

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering

Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering Dagsorden 2-c) Spørgsmål/udeståender vedrørende begrænsninger ved nuværende regulering Møde i VULA FTTH arbejdsgruppe 19. august Allan Bartroff 1 To aspekter af samme emne 1. Hvilke begrænsninger oplever

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Klimaformidling Odense 26.10.2015

Klimaformidling Odense 26.10.2015 Klimaformidling Odense 26.10.2015 En NØRD s oplevelser fra den 3. verden som inspirerer til forandring: Radikale problemer kræver radikale løsninger. Hvis vi vil ændre vores måde at leve på, er vi derfor

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Ergoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft. Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune

Ergoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft. Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune Ergoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune Sigtet med denne præsentation. Forklare baggrund for arbejdet Beskrive de

Læs mere

Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool. Aftalen. Ansvarlig. Modtager. info@sputnik5.com www.sputnik5.com

Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool. Aftalen. Ansvarlig. Modtager. info@sputnik5.com www.sputnik5.com TELEFON MAIL WEB 52 30 20 55 info@sputnik5.com www.sputnik5.com Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool Modtager Ansvarlig Fornavn: Efternavn: Stilling: Virksomhed: Kontakt info: Martin Schorling Overgård

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 Tilstede fra AMPS FNE bestyrelsen: Sonja Vinkler, Jette Fischer, Vibeke Dinesen, Mette Hedeboe AMPS instruktør: Eva Wæhrens Referent: Mette Hedeboe

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 INTERAKTIONSDESIGN KURSUS Q3 2013 DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Tavs viden er Det brugerne ikke kan fortælle

Læs mere

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005 university of copenhagen University of Copenhagen Indledning Mogensen, Hanne Overgaard Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think.

www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think. www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think. Kursus i Kreativt Lederskab Hvad er kreativt lederskab? Kreative ledere får mennesker til at overraske sig selv og sammen skabe innovative

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere