Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati"

Transkript

1 Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati I forrige kapitel betragtede vi det principielle modsætningsforhold mellem privatejendom, i dens forskellige skikkelser, og demokrati. I dette kapitel diskuteres forholdet mellem de to store ideologier og demokratiet på det helt almene nivo. Afsnit 45.1 er væsentligst en opsummering af tidligere analyser, mens de resterende afsnit indeholder nye bestemmelser. Overordnet må gælde at i den udstrækning liberalisme og socialisme udtrykker substantielle værdier, kan der ikke være nogen modsætning til demokratiet; demokratiet er åbent for alle sådanne værdier, fx en mere eller mindre skæv indkomstfordeling. For så vidt er demokratiet en metakategori i forhold til ideologierne. Imidlertid er både liberalisme og socialisme så omfattende at de også indeholder procedurale elementer, altså meninger om hvem der skal bestemme hvordan, og for så vidt kan der være overensstemmelse eller ej med demokratiet Liberalisme I vore dage vil liberale betragte sig selv som demokrater, så hvis der er en modstrid mellem liberalisme og demokrati vil de være inkonsistente. Liberale hylder demokratiet på det politiske områder, bestemt i modsætning til økonomien, som beherskes af privatejendommen. Som vi så i forrige kapitel lyder demokratiet og privatejendommen modstridende principper ( hoveder versus høveder ). Det indebærer imidlertid ikke i sig selv, at liberale modsiger sig selv, for det er konsistens at hylde ét sæt principper indenfor ét område og helt andre indenfor et andet område. Således er jeg ikke i strid med mig selv, hvis jeg værdsætter venskab overfor én kategori af mennesker, men ikke overfor andre. Men vi kan ikke blive stående ved denne abstrakte konstatering. For liberale er individuel frihed højeste værdi og det har konsekvenser. Så vidt muligt bør individet bestemme, og det er uforeneligt med demokratiets princip om at beslutningsretten ligger hos fællesskabet. De to principper kan ikke afgrænses til hver sit domæne, for hvis individuel frihed virkelig er den højeste værdi, bør den omfatte alle sektorer og den bør vægte forholdet mellem dem. Sektorer, hvor individuel frihed af en eller anden grund især praktisk nødvendighed er begrænset eller ikke- 154

2 existerende, bør minimeres. Liberale må arbejde for at udvide privatejendommens og markedets domæne, for her er individet ubundet af samfundet, og begrænse politikkens og dermed demokratiets - domæne, for her må individet bøje sig. Som det hedder i principprogrammet for Venstre, Danmarks Liberale Parti: Udgangspunktet skal være, at opgaver løses på privat initiativ af den enkelte, af familien, af private virksomheder eller af private organisationer. Det offentlige påtager sig kun løsningen af almene samfundsopgaver, som ikke kan løses forsvarligt på privatøkonomisk grundlag. For at sikre det enkelte menneskes medbestemmelse og indflydelse på beslutningerne skal disse træffes så tæt på den enkelte som muligt. De folkevalgte forsamlinger skal tage sig så kvalificeret som muligt af så lidt som forsvarligt ( min fremhævelse). Lidt polemisk, men rigtigt, kan vi kalde dette ideal minimaldemokrati. Så vidt er skepsissen rettet mod politikken som tvangsstat, og ikke specielt mod dens demokratiske udformning, og de fleste liberale politikere og teoretikere vil da også foretrække at politiske beslutninger tages ved flertalsvalg på grundlag af almen og lige stemmeret. Som vi har set i hhv. Kapitel 36 og 38 gælder det imidlertid ikke Stuart Mill og Lord Acton, ej heller - i vore dage - Hayek og Buchanan. Det må da også være fristende at overføre de højt værdsatte beslutningsprincipper i den private sektor til den offentlige sektor; i næste kapitel vil vi se dette på et mere konkret nivo, i afsnittet om den offentlige sektors markedsgørelse. Skepsissen overfor politisk regulering gælder ikke blot det økonomiske område. Den ytrer sig også, hvis de truede individuelle frihedsrettigheder er af ikke-økonomisk karakter. Bertel Haarder, minister for Venstre, har således udtrykt enighed med det synspunkt, at frihedsrettighederne står over flertalsstyret (Information 12/7 2003). Denne liberale prioritering kommer også til udtryk i det krav om demokrati, som de rige lande gerne stiller til de fattige: Ofte menes der kun frihedsrettigheder. Imidlertid er kun politiske frihedsrettigheder indbegrebet i demokratiet (jvf. Kapitel 41); hvis de udstrækkes herudover udvides individets domæne på bekostning af demokratiets. Det kan der være gode grunde til, fx religionsfrihed og forbud mod racediskrimination, men dette er særlige værdier, der ikke er indbegrebet i demokratiet. Alt i alt forekommer liberalisme og demokrati at være en ustabil legering. Demokratiet hyldes, men dets organ de folkevalgte forsamlinger 155

3 skal have så lidt magt som muligt. Problemet er at individuel frihed er en procedural værdi, og at den er fundamental. Derfor kan den ikke anerkende konkurrerende principper, dermed grænser for sin gyldighed. Problemet er ikke selve ønsket om at undtage økonomien fra demokratisk styring. Som vi så i Kapitel 42 kan vi ikke på neutral analytisk vis godtgøre at økonomi er politik og dermed domæne for demokratisk regulering. Vi kan heller ikke godtgøre det modsatte. Men hvis man forudsætter at økonomi er privat, giver det sig selv at økonomien må fremtræde som uegnet for demokratisk regulering: Økonomien udspændes på aksen mellem a-sociale individer på den ene side og det overpersonlige eller kollektive, og for så vidt objektive, marked på den anden; såvel relevanskriteriet som kriteriet om ikkeobjektivitet tilsiger da, at demokratiske principper ikke anvendes (jvf. Kapitel 42). Det sociale fællesskab - en grundlæggende forudsætning for demokrati glider ud; det er ikke en central samfundsbestemmelse. Men individerne kan naturligvis frivilligt vælge at etablere sådanne fællesskaber og som sådan som reducérbare til individuel frihed er de udmærkede (jvf Socialisme På det filosofiske nivo betyder socialisme at mennesket begribes som fundamentalt socialt; det menneske, der er adskilt fra andre, er en anomali (Robinson) eller en fordrejning (det private menneske). Socialismens modsætning er individualismen, med sit korrelat: det upersonlige eller kollektive samfund (jvf. Kapitel 11.2). På et mere konkret nivo betyder et socialistisk samfund et samfund baseret på fællesejendom, således at den overordnede økonomiske beslutningsret beror hos fællesskabet. Modsætningen er et samfund baseret på privatejendom, hvor denne beslutningsret ligger hos suveræne underenheder indenfor samfundet, for exempel - men ikke nødvendigvis - individer. Socialisme kræver altså en ophævelse af den private ejendomsret, dermed af markedsøkonomi og kapitalisme. Fællesskabet ejer produktionsmidlerne og bestemmer derfor hvad og hvor meget der skal produceres; og da det ejer produktionsmidlerne ejer det også færdigvarerne, dvs. bestemmer hvordan og til hvem de skal fordeles. Koordineringen af den økonomiske aktivitet kan dermed ske gennem en bevidst social plan. Lad os nu betragte forholdet mellem socialisme og demokrati. 156

4 Historisk blev socialisme og demokrati, af venner og fjender, set som to sider af samme sag: Mens socialisme indebar at folket, snarere end en lille overklasse, besad de økonomiske ressourcer og dermed økonomiske magt, gav demokratiet den politiske magt til folket. Det er da også givet, at der er en snæver affinitet mellem socialismens og demokratiets værdier: For det første lighedsidéen. Socialismen har traditionelt hyldet lighedstanken; klasseforskelle skulle afskaffes og en højere grad af økonomisk lighed tilstræbes. Dette i modsætning til liberalismen, hvor økonomisk u- lighed må accepteres som en konsekvens af den økonomiske frihed. Da demokratiets kerne er lighed, og ikke frihed, må affiniteten til socialismen være tættest, selv om der er tale om to forskellige typer lighed (substantiel og procedural). For det andet den sociale menneskeopfattelse. Mens liberalismen betragter det a-sociale individ som det arketypiske menneske og derfor har et defensivt forhold til ethvert politisk (tvangs)system, herunder det demokratiske, stemmer demokratiets sociale subjekt vælgeren fuldstændig overens med socialismens idé om mennesket som grundlæggende og nødvendigvist socialt. For det tredje og tæt knyttet til menneskeopfattelsen harmonerer socialismen med demokratiet gennem værdsættelsen af fællesskabet. Som vi så i Kapitel 43.4 forudsætter demokrati fællesskabsfølelse; uden en værdsættelse af fællesskabet intet demokrati, for hvorfor underordne sig nogen som man ikke oplever at have noget til fælles med? Etymologisk kommer socialisme fra socius = fælle, og broderskab/søsterskab og solidaritet har altid været socialistiske kerneværdier, mens samarbejde er underordnet konkurrence i det liberale værdihierarki samtidig med at sociale relationer her blot har en instrumentel dermed afledet værdi. Denne affinitet mellem socialisme og demokrati kan skærpes, for skønt socialismen væsentligst vedrører det substantielle, bliver begrebet meningsløst hvis det ikke indbegriber at fællesskabet i en eller anden form har den øverste beslutningsret; det giver en umiddelbar overensstemmelse med proceduralt demokrati. Men socialisme indbegriber ikke demokrati. På samme måde som et liberalt samfund kan være udemokratisk (England i det meste af tallet), således kan en socialistisk økonomi være kombineret med fravær af demokrati. Dette kan vi konstatere empirisk. Sovjetunionen og andre kommunis- 157

5 tiske systemer var socialistiske, men udemokratiske. Man kan naturligvis definere socialisme som inkluderende demokrati, men holder vi os til fællesejendom af produktionsmidlerne var de nævnte systemer socialistiske, i hvert fald i den negative forstand at der ikke var privat ejendomsret. Ejendomsretten beroede hos staten. Men det gælder også analytisk. Socialisme må indebære at fællesskabet bestemmer, men hvordan? Man kan tænke sig en demokratisk beslutningsproces, således at alle medlemmer har lige indflydelse, men forskellige grader af ulige indflydelse er også forenelig med socialisme, fx på den måde at nogle har 2 stemmer, andre 1 eller 0; det kan altså tænkes at nogen berøves politiske rettigheder (de rige i proletarisk demokrati ). Men det må være en minimumsbetingelse for socialisme at flertallet bestemmer, da det ellers ikke giver mening at sige at fællesskabet bestemmer Økonomisk demokrati Ved økonomisk demokrati forstås at den demokratiske beslutningsproces gælder for det økonomiske domæne; da demokrati umiddelbart er knyttet til det politiske domæne, betyder økonomisk demokrati at politikken hersker over økonomien, således at privatejendommens skel mellem politik og økonomi ophæves. 1 Demokrati indebærer at fællesskabet, i form af flertallet, bestemmer. Det kan det kun gøre på det økonomiske område, hvis det har suveræn rådighed over alle ressourcer og goder. Derfor forudsætter økonomisk demokrati fællesejendom, altså socialisme. Men som vi har set gælder ikke omvendt at socialisme forudsætter økonomisk demokrati. Socialisme er den nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingelse for økonomisk demokrati eller - anderledes udtrykt - økonomisk demokrati er en underkategori under socialisme. Økonomisk demokrati er - qua demokrati - en bestemt beslutningsproces, karakteriseret ved medlemmernes lige indflydelse, frihed til at ytre sin mening samt flertalsafgørelser. Økonomisk demokrati er dermed åbent for enhver substantiel beslutning, foreskriver altså ikke en bestemt produktionsstruktur, et bestemt produktionsomfang eller en bestemt fordeling af forbrugsgoder. Det er muligt at flertallet foretrækker en stor materiel økonomisk vækst og en meget skæv indkomstfordeling. I samme omfang, som vi på forhånd ind- 158

6 lægger bestemte krav til beslutningerne, ophæver vi medlemmernes frihed, dermed demokratiet. Ligesom politisk demokrati ikke sikrer virkeliggørelsen af det 'gode samfund' eller det 'fælles bedste', således er økonomisk demokrati foreneligt med den mest kortsigtede produktionsplan og den mest uretfærdige fordeling. Økonomisk demokrati forudsætter socialisme, men altså ikke socialisme i betydningen 'til enhver efter indsats', ej heller kommunisme i betydningen 'til enhver efter behov'. Formentlig vil fællesskabets medlemmer have forskellige meninger om alle disse spørgsmål. Økonomisk demokrati kræver alene at den ultimative beslutningsret suveræniteten - ligger hos fællesskabet. Ligesom det er foreneligt med politisk demokrati at uddelegere kompetence til mindre enheder (fx kommuner) eller til enkeltpersoner, således kan fællesskabet beslutte at visse økonomiske spørgsmål skal afgøres af mindre lokale eller regionale enheder, af familien, af virksomheden eller af enkeltpersoner. Økonomisk demokrati forudsætter socialisme, dermed planøkonomi, men planøkonomi kræver ikke et centralt Gosplan, som tager alle økonomiske beslutninger. Økonomisk demokrati indebærer en ombestemmelse af frihedsbegrebet indenfor det økonomiske område fra at være negativ frihed overfor samfundet til at være positiv frihed indenfor samfundet, og det indebærer en ombestemmelse af det procedurale retfærdighedsbegreb fra indflydelse efter høveder til indflydelse efter hoveder. De med mange høveder har en interesse i den private økonomi, de med få en interesse i den demokratiske, og magtforholdet vil afgøre sagen. I dag ligger magten éntydigt hos privatejendommen, i skikkelse af kapitalen, men det kan skifte. I næste sektion skal vi se på de reale forudsætninger for økonomisk demokrati, sammenholdt med den reale udhuling af det politiske demokrati som den moderne kapitalisme indebærer Afsluttende Magt korrumperer og absolut magt korrumperer absolut, er det blevet sagt. Derfor gælder det om at undgå magtkoncentration og i stedet sprede magten. Dette argument kender vi fra Montesquieu's lære om at adskille den lovgivende, udøvende og dømmende magt for på denne måde at undgå tyranni. Denne idé kan vendes mod en absolutistisk kongemagt. Umiddelbart kan den også vendes mod demokratiet, fordi den politiske magt her udeleligt beror hos folket; det var derfor Stuart Mill ønskede at det 159

7 fattige flertal blev afbalanceret af andre interesser. Dermed overses imidlertid, at netop demokratiet spreder magten på alle borgere. Det indebærer en radikal opsplitning eller deling af magten, især hvis demokratiet udstrækkes til økonomien. Økonomiske magtkoncentrationer kan opstå, men de kan elimineres ved næste valg. Alligevel er magtdelings-argumentet blevet fremført for at forsvare det private samfunds adskillelse af økonomi og politik, bl.a. med henvisning til de kommunistiske diktaturer, hvor den økonomiske og politiske magt var forenet. Hvis politikken er diktatorisk er der naturligvis, ud fra demokratiske værdier, gode grunde til at hylde en afbalancerende modmagt. Men Milton Friedman benytter også argumentet i forbindelse med demokratisk kapitalisme: Kapitalisme "promotes political freedom because it separates economic power from political power and in this way enables the one to offset the other" (Friedman, 1962: 9). Men hvorfor skal demokratiets magt afbalanceres? Privatinteresser er pr. definition uafhængige af den politiske magt, men heraf følger ikke at den politiske magt er uafhængig af privatinteresserne. Det sidste gælder ikke i natvægtersamfundets minimalstat, hvor de politiske funktioner i det væsentligste er begrænsede til at beskytte privatejendommen. Det gælder heller ikke i de moderne kapitalistiske samfund, hvor kapitalens frigørelse har gjort det nødvendigt at sætte dens interesser øverst på den politiske dagsorden. Dette er et hovedtema i den næste og afsluttende Sektion. NOTER 1. Ofte bruges betegnelsen 'økonomisk demokrati' mere snævert, nemlig om forskellige, begrænsede former for demokratisk kontrol med økonomien, fx kontrol med kapitalbevægelser eller med banksystemet; betegnelsen bruges også om arbejdereje af virksomheder, hvilket muliggør at arbejderne på demokratisk vis træffer produktions- og investeringsbeslutningerne. 160

Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati

Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati Demokrati kan betyde styre ved folket eller styre for folket. Det første begreb betegner en bestemt procedure, karakteriseret ved at folket deltager i

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET

Læs mere

Sektion L. Demokratiets begreb

Sektion L. Demokratiets begreb 86 Sektion L. Demokratiets begreb Sigtet i denne sektion er at give en systematisk fremstilling af demokratiets begreb. Efter teorikritikken i forrige Sektion vasker vi tavlen ren og begynder forfra. Undersøgelsen

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen Â

Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen  Indholdsfortegnelse: Oversigt Indledning  Bog 1. Privatejendom Sektion A. Privatejendommens begreb Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jesper Hjort-Hansen

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital 235 236 Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper Teorikritikken har sat nogle store spørgsmålstegn ved kapitalismens rationalitet. Dens normative rationalitet - legitimitet - problematiseres

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

Ændringsforslag til forslag til principprogram

Ændringsforslag til forslag til principprogram 1 Ændringsforslag til forslag til principprogram Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager)

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Danmarks ventresocialistiske Parti

Danmarks ventresocialistiske Parti Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Ledelsesgrundlaget Maj 2015

Ledelsesgrundlaget Maj 2015 Ledelsesgrundlaget Maj 2015 Ledelsesgrundlaget og visionen Viborg Kommunes vision har overskriften Vilje Vækst Velfærd. Det hedder bl.a. i Visionen: Viborg er en forgangskommune. Gennem nytænkning, dialog

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

NA-grupper og medicin

NA-grupper og medicin DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Borgerinddragelsen øges

Borgerinddragelsen øges Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kapitel 48. Demokratiets krise og muligheden for demokrati

Kapitel 48. Demokratiets krise og muligheden for demokrati Kapitel 48. Demokratiets krise og muligheden for demokrati 48.1. Indledende Sigtet med dette afsluttende kapitel er både kritisk og konstruktivt. For det første vil jeg argumentere at den moderne, uhæmmede

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Den Højreliberale Position

Den Højreliberale Position Den Højreliberale Position Af Jesper Veiby v.1.02 Ebogen er undergivet copyright, men må frit distribueres, så længe det sker uden ændringer og i sin helhed. Højre www.hojre.dk 1 Blandt liberale findes

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Hvor finder vi demokratiforståelsen?

Hvor finder vi demokratiforståelsen? Hvor finder vi demokratiforståelsen? 2. Semesteropgave 2006 Samfundsfag Frederiksberg seminarium Morten Nydal 230921, Line Karlsson 230913, Stine N. Petersen 230445 INDLEDNING 2 PROBLEMFORMULERING 3 METODE

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Noget om bonusprogrammer

Noget om bonusprogrammer Noget om bonusprogrammer Ofte har jeg i forskellige sammenhænge deltaget i drøftelser om incitamentsprogrammer (bonusprogrammer). Her har jeg nedfældet nogle af mine egne tanker, som andre måske kunne

Læs mere

Kommentar til Anne-Marie

Kommentar til Anne-Marie Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre

Den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 585 Offentligt J.nr. 13-0196787 Besvarelse af samrådsspørgsmål AZ Spørgsmål AZ: Vil ministeren sikre, at udformningen af de nye skatteregler

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar

INTERN UDDANNELSE. Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar INTERN UDDANNELSE Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar Indledning En afdeling er en sammenslutning af enkeltmedlemmer, støttemedlemmer og kollektive medlemmer. En afdeling kan dække to eller flere kommuner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse

Læs mere

Kapitel 42. Demokratiets domæne

Kapitel 42. Demokratiets domæne Kapitel 42. Demokratiets domæne 42.1. Almene bestemmelser 42.1.1. Metodologisk Demokrati må først og fremmest forstås som en bestemt beslutningsproces, for en bestemmelse ud fra beslutningernes indhold

Læs mere

1. Indledning. 1.1.Problemformulering

1. Indledning. 1.1.Problemformulering 1. Indledning Jeg vil i denne opgave redegøre for forskellige opfattelser af politisk deltagelse. Dette vil ske med udgangspunkt i liberalismen og republikanismen samt i deres fælles undervarianter; beskyttende

Læs mere

H. L. Martensens syn på liberalismen 1874

H. L. Martensens syn på liberalismen 1874 H. L. Martensens syn på liberalismen 1874 Det vakte betydelig opsigt, da Sjællands biskop, H. L. Martensen, i 1874 blandede sig i den sociale debat med skriftet Socialisme og Christendom. Her var det den

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse 2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver

Læs mere

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således: 1 Ekspropriation Pålæg af dyrkningsrestriktioner Ekspropriation betyder grundlæggende, at en offentlig myndighed helt eller delvist overtager ejendomsretten til en ejendom fra en borger imod erstatning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Sven Clausen

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

liberalismens idéhistorie TREDJE DEL UD AF TRE Af Torben Mark Pedersen

liberalismens idéhistorie TREDJE DEL UD AF TRE Af Torben Mark Pedersen liberalismens idéhistorie TREDJE DEL UD AF TRE Af Torben Mark Pedersen Velkommen til CEPOS gymnasieprojekt Denne publikation er en del af CEPOS gymnasieprojekt. CEPOS gymnasieprojekt henvender sig til

Læs mere

Marx: Den trinitariske formel

Marx: Den trinitariske formel Ved ANDERS FOGH JENSEN Marx: Den trinitariske formel Karl Marx: Den trinitariske formel Kapitalen, bd. III, kapitel 48 Sidehenvisninger til den danske oversættelse Rhodos 1972. v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere