Musikkens ekstramusikalske betydning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikkens ekstramusikalske betydning"

Transkript

1 Musikkens ekstramusikalske betydning En kritisk blik på videnskabeliggørelsen af den musikalske analyse Af Anders Chami Musikvidenskabeligt Institut, KU Teori og Metode, efterår 2001 Vejleder: Søren Møller Sørensen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1 Emnebeskrivelse musiksemantik Opgavens formål videnskabeliggørelsen af analysen Problemformulering Opgavens struktur Musiksemiotik 2.1 Taggs semiotik et centralt begreb Taggs musemer musikalske mindste enheder Verbalitet vs. nonverbalitet hvordan beskriver man musikken To redskaber IOCM og intersubjektiv sammenligning En tegntypologi et supplement til teorien Soniske anafoner Kinetiske anafoner Taktile anafoner Problemer i forbindelse med Taggs begreber og metode Metodens anvendelighed Hermeneutik 3.1 Ricoeur en ny hermeneutik Diskurs værket som begivenhed Forklaring og fortolkning gensidig afhængighed Forening af de to begreber den hermeneutiske bue Konsekvenser en ny analysetilgang? Metaforteori 4.1 Johnson kroppens erkendelser Forestillingsskemaer erfaringernes ramme Metaforisk forskydning af forestillingsskemaer Overvejelse af Johnsons metode Overvejelser et nyt udgangspunkt for undersøgelse af betydning Sammenfatning og konklusion Litteraturliste

3 1 1. Indledning 1.1 Emnebeskrivelse musiksemantik Den engelske musikanalytiker Philip Tagg (1982: 1 ff ) kritiserede allerede for to årtier siden den etablerede musikvidenskab for ikke at ville beskæftige sig med analyse af populærmusik. I de tilfælde hvor musikvidenskaben endelig tog fat på populærmusikken, skete det med overvejende brug af traditionelle analysemetoder, hvilket for Tagg var en uhensigtsmæssig løsning, da disse metoder med få undtagelser ikke beskæftiger sig med emotionelle aspekter af musikalsk betydning. Han erklærede disse analysemetoder uegnede til at redegøre for populærmusikkens semantiske aspekter og kaldte til reevaluering af den musikalske analyses rolle og praksis. Tagg udviklede derfor med udgangspunkt i semiotikken en ny metode til analyse af populærmusik, den musematiske analyse, der kan defineres som funderet i en strukturalistisk hermeneutisk tradition. Analyse af populærmusik er i dag blevet et normalt fænomen, og samtidig har Taggs musematiske analyse vundet indpas på universiteterne indenfor analysefagene, idet metoden i stigende grad betragtes som mere velegnet til at afkode populærmusikkens betydning end de traditionelle analysemetoder. Denne tendens har været understøttet af, at der ligeledes i løbet af de sidste to årtier indenfor andre kognitionsteoretiske kredse er opstået nye tanker omkring menneskets rationelle erkendelse, der har haft relevans for musikforskningen. Den Amerikanske musikolog Lawrence Zbikowski har for nylig erklæret, at musikken i sin essens er metaforisk, og filosoffen Mark Johnson har allerede i 1987 opstillet en teori om hvordan kroppens erkendelse via metaforisk forskydning overføres til vores rationelle erkendelse. Det er i forlængelse heraf interessant at undersøge om man med rimelighed kan argumentere for, at Taggs musiksemiotiske metode giver en substantiel forståelse af populærmusikkens semantiske aspekter samt at undersøge, hvordan Taggs position står i forhold til de metaforteorier, der efterhånden har etableret sig indenfor kognitionsforskningen. 1.2 Opgavens formål videnskabeliggørelsen af analysen Formålet med denne opgave er overordnet at overveje, hvilken tilgang de musikanalytiske fag på universitetet skal have til analysen af populærmusik. De musikanalytiske fag lader ofte til at være usikre på, om analysen af et stykke musik skal bibringe en klar semantisk dimension, eller om den skal forholde sig nøgternt til analyseobjektet og blot redegøre for strukturernes indbyrdes forhold. Det har naturligvis konsekvenser for faget, hvilke forskningsstrategier eller tilgange man vælger i forhold til analyse af populærmusik, og det er i den forbindelse relevant at diskutere de videnskabelige kriterier forbundet med sådanne overvejelser.

4 2 Det er klart at denne opgave qua formatets begrænsning, ikke vil kunne give tilbundsgående forslag til valg af strategi, men den vil forsøge at optegne mulighederne og påpege hvilke problemer, der er forbundet med disse. Med udgangspunkt i Taggs metode og tilhørende begreber vil opgaven forsøge at diskutere videnskabeliggørelsen af den musikalske analyse. Dette er oplagt, da Tagg ved brug af strukturelle undersøgelser og empiriske verifikationskriterier forsøger at videnskabeliggøre en traditionel hermeneutiske tilgang til belysning af musikkens semantiske aspekter. Derudover vil denne opgave via en belysning og diskussion af metafor og kropslige erkendelsesteorier overveje disse teoriers anvendelighed i forhold til erkendelse af musikkens semantiske aspekter, samt diskutere hvordan disse placerer sig videnskabeligt i forhold til Taggs metode, og om en eventuel inddragelse af disse teorier vil være formålstjenlige i analysesammenhæng. Dette vil samtidigt tjene til overvejelse af, hvordan den musikalske analyse skal forholde sig i konneks mellem forskellige discipliner. 1.3 Problemformulering Kan Taggs analysemetode og tilhørende begreber begrundes i forhold til undersøgelse af ekstramusikalsk betydning, og er det i den forbindelse formålstjenligt, at forsøge at videnskabeliggøre kriterierne (opstille universalkriterier) for en sådan undersøgelse? Eller er det i stedet formålstjenligt at tage udgangspunkt i det partikulære, og lægge et nyt udgangspunkt for den musikalske analyse ved inddragelse af krops og metaforteori? 1.4 Opgavens struktur Undersøgelsen af hvorvidt Taggs analysemetode og begreber kan begrundes tager udgangspunkt i semiotikken. En kort gennemgang af begrebets oprindelse samt en definition af Taggs semiotik er væsentlige for at få afklaret Taggs teoretiske fundering. For at kunne danne os et overblik over Taggs metode er det oplagt at tage udgangspunkt i belysningen af Taggs musemer, idet disse står i centrum for analysen. I forbindelse med hans metode overvejelser stiller Tagg spørgsmål omkring Verbalitet vs. Nonverbalitet, og dette afsnit tjener til en klarere forståelse af hans ønske om at klarlægge semantik igennem musikalsk sammenligning frem for i sproglig redegørelse. Til dette formål opstiller Tagg To redskaber IOCM og intersubjektiv sammenligning, der hver især har den funktion at underbygge videnskabelighed i analysen. Tagg udvikler i forlængelse af sin musematiske analyse også En tegntypologi et supplement til teorien, og en beskrivelse heraf tjener ligeledes til en dybere forståelse af hans projekt. Gennemgangen af Tagg afrundes med diskussion af et par Problemer i forbindelse med Taggs begreber og metode, for til sidst at kunne nå til en opsummering af Tagg og en overvejelse af Metodens anvendelighed. Idet denne opgave også har til formål at overveje videnskabeliggørelse af den musikalske analyse, er det i forlængelse af Tagg vigtigt at kaste et blik på Ricoeur og en ny hermeneutik. Ricoeur

5 3 arbejder i sine hermeneutiske metode overvejelser med Diskurs værket som begivenhed, og det er for denne opgave helt centralt at få belyst forholdene omkring værket nærmere. I forsøget på at opstille kriterier for videnskabeliggørelse af hermeneutikken arbejder Ricoeur med begreberne Forklaring og fortolkning, og hans mål er i forlængelse heraf at nå til en forening af de to begreber den hermeneutiske bue. Fra gennemgangen af Ricoeur når vi til spørgsmålet om, hvorvidt konsekvensen af Ricoeurs metode overvejelser bliver En ny analysetilgang. Det er i forlængelse af Ricoeur uundgåeligt at se nærmere på Johnson kroppens erkendelser, idet undersøgelsen indbefatter en stillingtagen til, hvorvidt en ny analyse tilgang kan etableres ved at se nærmere på krops og metaforteori. Johnson er i den forbindelse en helt central figur, og han arbejder med to hovedbegreber: Forestillingsskemaer erfaringens ramme samt med Metaforiske forskydninger af forestillingsskemaer, som nødvendigvis må gennemgås i belysningen af hans teori. Der vil som afslutning i redegørelsen for metaforteorien være nogle overvejelser af Johnsons metode. Dette leder os til endeligt at kunne få besvaret et af opgavens hovedspørgsmål, nemlig overvejelser om et nyt udgangspunkt for undersøgelse af betydning. Slutteligt vil en sammenfatning og konklusion af stoffet, der har været til gennemgang i opgaven være på sin plads. 2. Semiotik 2.1 Taggs semiotik et centralt begreb Taggs primære hensigt med udviklingen af en ny analysetilgang er at videnskabeliggøre receptionsfænomenologien og undgå de formalistiske sider af musikvidenskaben og autonomiæstetikken ved at inddrage hermeneutikken og systematisere musikalske betydninger (Tagg 1982: 5). Ligeledes er den at bidrage til en forståelse af hvordan musik kommunikerer hvad til hvem og i hvilken kontekst. Han opfatter kravene til analysen således:...no analysis of musical discourse can be considered complete without consideration of social, psychological, visual, gestural, ritual, technical, historical, economic and linguistic aspects relevant to the genre, function, style, (re)performance situation and listening attitude connected with the sound event being studied (Tagg 1982: 3). Tagg mener altså, at en fyldestgørende analyse kun vil kunne komme i stand ved inddragelse af et bredt spektre af analyseparametre fra mange forskellige videnskabsgrene. Alligevel betragter han realiseringen af ovenstående hensigter som et primært semiotisk anliggende. Begrebet semiotik bruges hos Tagg (1999: 3) i betydningen systematisk studie af betydning, og inddragelsen af bl.a. C.S. Peirces semiotiske teori giver derved Tagg muligheden for at forstå musikken som et tegn system, der kommunikerer betydninger i en virkelighedskontekst.

6 4 Begrebet semiotik blev opfundet af den amerikanske filosof Charles Sanders Peirce 1. Peirces semiotiske teori er baseret på den opfattelse, at hele den menneskelige interaktion (tænkning, oplevelse) med vores verden formidles via tegn. Hvor den samtidigt levende Svejtsiske lingvist Ferdinand de Saussure opdeler tegnet i to, signifiant og signifié (betydningsbærer og betydningsindhold), tager Peirce udgangspunkt i tegn og betydningsdannelsen forstået som en proces, og han arbejder derfor med en tredeling af tegnet bestående af primært tegn, Interpretant og Objekt. Processen kan meget kort forklares således: det primære tegn (betydningsbæreren) opfattes af en modtager. I denne modtager skabes der tilsvarende tegn (en art konnotationer/forestillinger baseret på modtagerens erfaring), som medvirker til forståelsesplaceringen af det egentlige objekt (f.eks. noget fysisk eller en begivenhed). Der er altså tale om en kommunikationsproces, afsender budskab modtager, og semiotikken bruges til at forklare, hvordan mening opstår i en udveksling mellem afsender og modtager. Hvis vi overfører Peirces tegnlære på musikken, vil det primære tegn svare til de musikalske strukturer af den slags Tagg kalder musemer 2. Interpretanten vil bero på lytterens erfaring og musikalske kompetence og medvirke til, at vi kan forstå en række musemer som ordnet musik. Objektet vil i musikalsk sammenhæng ofte være et semantisk spørgsmål og dermed være svært at indsnævre medmindre vi ikke interesserer os for ekstramusikalsk mening. I så fald vil objektet være lig det primære tegn. Er målet som hos Tagg at tilvejebringe musikkens ekstramusikalske betydning, er det nødvendigt grundigt at undersøge de interpretanter, der opstår i forlængelse af det primære tegn hos den enkelte modtager. 2.2 Taggs Musemer Musemer udgør det analytiske grundelement i Taggs musematiske analyse, og skal (Tagg 1999: 32) forstås som det musikalske udtryks mindste enhed indenfor rammen af et givent musikalsk system, der ikke yderligere er opdeleligt uden at meningen går tabt. Et musem skal dog omfatte mindst to progressioner 3 men vil ofte bestå af flere. Idet det enkelte musems betydning ofte vil være vanskelig at isolere, er det vigtigt at musikkens betydningsmæssige kompleksitet forsøges tilvejebragt ved at undersøge musemstabler 4 og musemstrenge 5. Det at musemerne således ofte optræder kombinerede, samtidigt og efterfulgt af hinanden gør det vanskeligt klart at afgrænse, hvornår der er tale om et musem, og præcist hvad det udgøres af. 1 her refererer det til det videnskabelige studie af tegnsystemer, hvilket skal forstås som studiet af tegn som forhold mellem skrevne og talte tegn og deres referenter (Tagg 1999: 3). 2 Begrebet stammer fra den amerikanske musikforsker Charles Seeger. 3 F.eks. udviklingen gennem tre toner eller fra stilhed over tone 1 til tone 2. 4 Når flere musemer er aktive samtidigt 5 når musemer optræder efter hinanden f.eks. i en hel frase eller en formdel.

7 5 Denne problematik kan bedre illustreres ved at betragte musemet som en slags musikalsk pendant til lingvistikkens morfem. Et morfem er den mindste betydningsbærende enhed, der ikke kan opdeles yderligere uden at ødelægge betydningen. Morfemets betydning kan eksempelvis ændres ved at udskifte fonemet 6 G i morfemet god med fonemet F, og herved bibeholdes en betydning, selvom den ændres. I forhold hertil er der som sagt med musemet det problem, at dets semiotiske indhold ikke kun (som morfemet) er afhængigt af dets horisontale position men ligeledes af dets vertikale kontekst. En ændring af et musikalsk udtryksparameter (f.eks. lydstyrke) kan ændre den musikalske mening, men den nye lydstyrke udgør ikke et musikalsk fonem, da ethvert nyt element i musikken er afhængig af dets musikalske kontekst for at give mening. Da musik ikke har pendanter til fonemer, kan et udtryksparameter ikke udskiftes på samme måde som et fonem i sproget, og det betyder, at den struktur, der udgør et musem i en given genre ikke nødvendigvis udgør et musem i en anden genre (Tagg 1999: 32). 2.3 Verbalitet vs. Nonverbalitet hvordan beskriver man musikken Det er væsentligt fra starten at understrege, at Tagg prøver at frigøre sig fra den lingvistiske formalisme, han mener er blevet hevet med ind i musiksemiotikken. Han hævder (1982: 9), at da det er musikvidenskabens evige dilemma at bruge ord til at beskrive en nonverbal kunstform, kan ord som metasprog for musikken med fordel erstattes med anden musik. Sprogets og musikkens uforenelighed beskriver han således: The precision of musical meaning does not equal precision of verbal meaning. The two symbolic systems are not interchangeable and would not need to exist as such if they were. Music and words can never stand in a one-to-one signifier/signified relation to each other (Tagg 1999: 8). Tagg mener altså, at det er en illusion at benytte sig af verbal forklaring i forhold til et nonverbalt systems betydning, og denne position bevirker, at musikkens betydning bliver klarest hvis analyseobjektet sammenlignes med anden musik, der indgår i den relevante stil/genre og som har lignende funktioner To redskaber IOCM og Intersubjektiv sammenligning Et musems afgrænsning søges derfor så vidt muligt løst ved at sammenligne den musik, der skal undersøges med anden, lignende musik, frem for gennem sproglig redegørelse. Den musik, der sammenlignes med kaldes interobjektivt sammenligningsmateriale (IOCM 8 ) og dette afgrænses som nævnt på baggrund af analyseobjektets (AO) genremæssige tilhørsforhold 6 Et givet sprogs mindste lydlige enhed betragtet ud fra dens rolle I sprogets struktur uden hensyn til de varianter den manifesterer sig i. 7 Nogle genrer har mange referencer til forskellige musikalske traditioner uden for deres egen, mens andre kun har få, og det kan derfor være relevant at inddrage den klassiske tradition i analyse af filmmusik, mens det ikke vil være det ved analyse af diskoteksmusik. 8 Fra engelsk: Interobjective Comparison Material.

8 6 (Tagg 1999: 36). Under alle omstændigheder er det for validiteten af IOCM vigtigt, at det er så omfangsrigt som muligt. Ved at benytte IOCM undgås verbalisering altså på analysens første stadie. I stedet ses musikken som et selvstændigt betydningssystem, hvor musemer samt motiver og andre generelle sonoriteter (IMC, Items of Musical Code) henviser til hinanden på tværs af numre og genrer og opnår betydning igennem deres tilhørsforhold til den musikalske diskurs. En anden måde at nærme sig forståelse af musemernes betydningsindhold er ved intersubjektiv sammenligning, der også kan tjene til støtte for validiteten af IOCM (Tagg 1999: 33). Intersubjektive strategier udgør en måde at finde musikalske strukturer på ved at se på modtagernes respons. Hvis en intersubjektivitet mellem de forskellige individers (fra samme kultur) respons er tilstede (i form af opførsel, associationer og humør), og hvis musikken er identisk, vil det være muligt at begynde at undersøge hvilke musikalske strukturer, der forårsager hvilken respons. Her er det altså et antal subjekters verbale associationer, der sammenlignes og systematiseres, og verbalitet inddrages på denne måde uundgåeligt i undersøgelsen. Når de forskellige IMC er fundet i AO skal deres affektive betydning efterprøves ved hypotetisk substitution. Dette gøres (Tagg 1982: 11) ved at ændre de forskellige musikalske udtryksparametre efter tur for at afgøre hvilken del af musikken, der faktisk rummer den affekt der afsøges. Parametre som frasering, tempo, tekst og taktart anses for væsentlige determinanter for affektive egenskaber, og hypotetisk substitution medfører således definition af ekstramusikalsk betydning på mikro niveau. Intersubjektiv sammenligning er indenfor den naturvidenskabelige videnskabstradition et gyldig kriterium for validiteten eller falsificeringen af observationer, såfremt et repræsentativt antal forsøgspersoner eller værker har været brugt i det empiriske forsøg. Også parametre, der afgør graden af kontrollerbart testmiljø (f.eks. hvor, under hvilke omstændigheder etc.), samt at disse redegøres for så utvetydigt som muligt, er essentielt for undersøgelsens validitet og dermed anvendelighed. Interobjektiv sammenligning ligger nærmere en hermeneutisk metode. 2.5 En tegntypologi et supplement til teorien I forbindelse med en større undersøgelse 9 ved indsamling af intersubjektivt materiale med efterfølgende analyse, viste det sig dog muligt og nødvendigt for Tagg at opstille en tegntypologi 10. Anafonerne, 11 den hovedgruppe der her skal omtales udgør en opdeling af tegnet i tre i relation til de associative, formmæssige eller stilmæssige kvaliteter det synes at rumme. Denne gruppe 9 Ti ukendte titelmelodier fra film/tv blev ved forskellige lejligheder spillet for mellem 105 og 612 lyttere, som så blev bedt om at nedskrive korte filmscenarier for hvert stykke. Der var stor lighed (consistency) mellem svarene og en troværdig spredning af responsen på de forskellige stykker. Ved at krydschecke de ti stykker såvel internt som eksternt var det muligt at isolere bestemte musikalske strukturer som værende konsistente med bestemte responser. 10 Taggs tegntypologi rummer fire inddelingsparametre: anafoner, genresynekdoker, episodemarkører og stilindikatorer. Kun anafonerne skal omtales her, grundet de tre andre gruppers sekundære relevans for opgavens formål (se evt. Tagg 1999: 26-28). 11 begrebet bruges i betydningen ekstramusikalsk analogi.

9 7 betragtes som repræsentanter for de forskellige måder, mening kan relateres til musikalske strukturer og inddeles (Tagg 1999: 24 ff) i følgende kategorier: Sonisk anafoner: Er quasi-programmatiske eller onomatopoietiske stiliseringer af ikke-musikalsk lyd. Med andre ord er denne form for musikalske strukturer reallyde eller refererende til reallyde som f.eks. torden eller bæk. Genkendelse af soniske anafoner kræver, at lytteren er bekendt med musikalske stilnormer hvori lyde, der ikke nødvendigvis er musikalske inkorporeres anafont i en musikalsk diskurs Kinetiske anafoner: Har at gøre med menneskekroppens forhold til tid og rum. Musik eller musikalske elementer, der (som f.eks. en march eller en walking bass etc.) kan visualiseres som bevægelse af mennesker, dyr eller objekter indeholder kulturstiliserede kinetiske anafoner svarende til en bestemt type bevægelse. Musikalsk står de ofte i forbindelse med parametre som tempo og taktart Taktile anafoner: Omfatter de musikalske lyde, der efterligner vores fysiske sansning af ting (hård, varm etc.), og hermed opstår en mængde konnotationer. Et karakteristisk eksempel på en taktil anafon kan findes i langsom romantisk strygerunderlægning, fordi dens fyldighed næsten gør, at man kan røre den lyd den laver. Den er kendetegnet ved en mangel på indsats eller afslutning, og derved lapper den de pauser, der ellers findes i musikken ved sin konstante tilstedeværelse. Denne type anafon kan medføre en følelse hos lytteren af, at musikken f.eks. har en blødhed og fylde, der næsten kan føles fysisk. Anafonerne afspejler en slags struktursemantik (eller association), der kan ligge i musemernes reference, enten per konvention, qua deres lydlige kvaliteter eller i strukturernes imitation af reallyde. Opdeling af musemer vha. anafoner tjener således til at nærme sig de associationer, strukturerne afstedkommer før en egentlig betydning påføres det via fortolkning. Tagg er, som vi også kan se af kriterierne ovenfor, tilhænger af empirisk metode i forbindelse med musematisk analyse. Samtidig skriver han sig ind i en fortolkningsproblematik ved at kalde på en forening af semiotik og hermeneutik i undersøgelsen af musikalsk betydning. Det er dog vigtigt at understrege, at Tagg ikke med sin musiksemiotik giver et konkret bud på musikkens mening, men på hvordan en metodisk analyse kan struktureres for at nå til en bedre forståelse af, hvordan musikalsk mening kan findes og afkodes. 2.6 Problemer i forbindelse med Taggs begreber og metode Før vi går videre er det i forlængelse af redegørelsen for Taggs analysebegreber og metode vigtigt at bemærke nogle problemer forbundet med undersøgelsen af musikkens semantiske aspekter.

10 8 Først er det væsentligt kort at bemærke et problem forbundet med Taggs påstand om sprogets uegnethed til at forklare ekstramusikalsk mening. Tagg (1982: 19) hævder selv at de samme lydlige konstruktioner oftest giver vidt forskellige associationer for forskellige lyttere. Han mener at forskelle på lytteres associationer kun eksisterer på et verbalt plan og udelukkende skyldes, at vi prøver at forklare musikalsk mening med ord. Spørgsmålet om verbal forvanskning af lytteres associationer er vanskeligt at afkræfte, men det synes dog indlysende, at musik ikke er skabt til at formidle specifikke budskaber ligesom sproget, da musikalske strukturer ellers efter al sandsynlighed var blevet tildelt konventionel betydning. Heraf følger, at en utvetydig ekstramusikalsk betydning via sammenligning med anden musik af to grunde vanskeliggøres. Da det som nævnt ovenfor er vanskeligt at afgrænse et musem og derved at klarlægge dets betydning, vil også sammenligningsmaterialets fastlagte betydning (idet dens betydningsgrundlag hviler på samme kriterier) være spinkel. For det andet, idet Tagg finder det nødvendigt at sammenligne og systematisere subjekters verbale associationer frem for ved at få dem til at pege på en anden musik, der giver dem lignende musikalske associationer, understreger han uundgåeligheden af verbal redegørelse for betydning i et nonverbalt system. I forlængelse heraf kunne man hævde, at det netop er akademias opgave via ord at bedrive videnskab på mange objekter, der ikke automatisk kan underlægges vores verbalitet. Hvordan skulle vi ellers kommunikere vores resultater og diskutere dem? Og eftersom den samme musik giver forskellige verbale associationer til forskellige lyttere indenfor den samme kultur, vil det i bedste fald være et tvivlsomt projekt at forsøge at afkræve musikken en almen betydning. Dette ville om ikke andet kræve en konventionel kortlægning af samtlige musikalske strukturers betydning. Et anden aspekt af Taggs musiksemiotik der fortjener yderligere omtale vedrører hans krav om den ovenfor beskrevne metodes egnethed til klarlæggelse af musikkens semantiske aspekter. I relation hertil hævder den engelske musikanalytiker Richard Middleton (1990: 182), at Taggs metode lader til at være bedre til at belyse strukturelle ligheder og forskelle end til at give belæg for en egentlig meningsafklaring. Han er enig med Tagg i, at enhver substitution af elementer som tonehøjde, tekst og instrumentation vil påvirke musikkens bredere mening, men han understreger i relation til de substituerede enheders størrelse, at jo mindre en enhed, der substitueres, des mindre tydeligt kan forandring i mening ses. Middleton (1990: 235) hævder, at det enkelte musem i Taggs strukturanalyse til tider tillægges større vægt end det synes at have, og han ekspliciterer derved den tilsyneladende uproblematiske tolkning af et isoleret musem. Taggs metode baserer sig primært på tolkning af opdelte elementer og enheder, hvor det for Middleton virker logisk, at deres unikke mening opnås i sammenhængen. Middleton (Ibid.: 182)mener ikke, at der i musik er en klar skillelinje mellem syntaktiske niveauer, mellem betydningsfulde og ikke-betydningsfulde enheder; i stedet er der et kontinuum der medfører at afgørelsen af hvilke substitutioner, der gør en forskel, og hvilken forskel de gør vanskeliggøres. Afgørelsen af hvor stor en ændring en substitution skal påføre et element, før dette element kan

11 9 betragtes som en meningsbærende enhed, er nok muligt indenfor lingvistikken, men ikke i musikalsk regi. Derimod finder han Taggs metode egnet til at be eller afkræfte meningsfortolkning opnået af andre veje og betragter den som havende potentiale for at forklare en del om elementernes relative særlighed og vigtighed, samt at udgøre en effektiv måde at opstille og checke stilkoder. Middleton (1990: 222) synes derfor, at det er mere formålstjenligt for Tagg at begrænse sig til at lede efter en struktursemantik, der betragter enheders og parametres mening i forhold til deres forbindelse med andre enheder og parametre i kraft af deres positioner på forskellige akser (såsom repetition/forandring, variations kvantitet, melodisk type); en sådan struktursemantik er internt konsistent og forståelig på sine egne betingelser og kan samtidig forbindes til andre kognitive og affektive struktureringer via de fortolkningsrammer, der anvendes. 2.7 Metodens anvendelighed På baggrund af ovenstående gennemgang synes Taggs musiksemiotiske metode og begreber ikke at være anvendelige til at anskueliggøre musikkens ekstramusikalske betydning. Det synes særdeles vanskeligt at tildele det enkelte musem en fast betydning selv indenfor den samme kultur. Hans ønske om at universelle strukturelle betydninger i forbindelse med undersøgelsen af musikkens ekstramusikalske betydning bevirker, at han tilsyneladende stirrer sig blind på videnskabeliggørelsen (i naturvidenskabelig tradition) af analysen, og netop ender i en empirisk betinget formalisme, som han ønskede at gøre op med. Det faktum, at de musikalske strukturers betydning i sammenligningsmaterialet synes vanskeliggjort af en mangel på responsenighed, samt nødvendigheden af at inddrage verbalitet til forklaring af et nonverbalt system modarbejder også Taggs hensigt. Det virker således ikke formålstjenligt at forsøge at videnskabeliggøre den musikalske analyse ved empiriske universalkriterier, der blot presser nogle faste former ned over et antal vidt forskellige associationer, der ikke lader til at kunne proppes ind i sådanne snævre rammer. Sidst men ikke mindst er det problematisk at forsøge at give musemer, som den musikalske diskurs mindste enheder, en så central og generativ meningsbærende position, da det som Middleton hævder virker mere sandsynligt, at betydningen netop opstår i den samlede musikalske diskurs. Taggs metode synes dog anvendelig til undersøgelse af de musikalske strukturers indbyrdes forhold ved brug af IOCM, samt ved musematisk analyse med efterfølgende opdeling i bl.a. anafoniske kvaliteter. Det er klart, at der her kan være tale om en intramusikalsk semantik, men ikke en ekstramusikalsk. Ekstramusikalske konnotationer vil på alle måder være påvirkede af kulturel kontekst, og selv om Tagg som vi så ovenfor tilsyneladende er klar over nødvendigheden af adskillige analyseparametre, bevæger han sig qua sit (natur)videnskabeliggørelses projekt væk fra inddragelsen af disse parametre i analysen.

12 10 Da det herefter virker sensibelt at afskrive forsøget på at opstille universaliteter i forbindelse med musikalsk analyse, idet et sådant ikke bibringer en tilfredsstillende metode til forståelse af musikkens ekstramusikalske betydning, er det logisk at undersøge om forståelsen af denne betydning i stedet må bero på det partikulære; den enkelte diskurs frem for universelt gyldige kriterier. Vi skal altså se på, hvordan analysen på anden vis end hos Tagg kan føres over i fortolkningen, og til dette formål er det oplagt at inddrage den franske filosof Paul Ricoeurs teorier. 3. Hermeneutik 3.1 Ricoeur en ny hermeneutik Paul Ricoeur (1981: 131) ønsker at skabe dialog mellem hermeneutikken og de semiotiske discipliner ved at bevæge sig væk fra den traditionelle hermeneutiske position, hvor man enten forklarer eller fortolker, til en position hvor der er gensidig afhængighed mellem de to begreber. Ricoeur (Ibid.: 151) hævder, at forklaring er blevet bortvist fra humanvidenskaberne, men at en analyse (og dermed en forklaring) er nødvendig, hvis humanvidenskaben skal opnå en dybere forståelse af sit områdes kultur og dets produkter. I sit projekt vælger han at tage udgangspunkt i tekstbegrebet og definerer en tekst som enhver diskurs, der er fæstnet ved skriften. Strukturalismen forståelse af tekstens teori, er ifølge Ricoeur (Ibid.: 156) den oplagte metode at anvende til undersøgelse af tekstens struktur. Grunden hertil er, at tekstens indre struktur er det, der kan videnskabeliggøres, idet den qua sin løsrevethed fra subjektets forhold til teksten er objektiv. Strukturanalysen kan dog ikke stå alene; den kan ikke redegøre for tilegnelsen af teksten og dermed formålet med at læse teksten. Den må således være dialektisk forbundet med hermeneutikken for at der opnås en forståelse af teksten. Spørgsmålet er da, hvorledes undersøgelsen af tekstens struktur kan være befordrende for fortolkning af værket. Men før vi ser nærmere herpå er det væsentligt at belyse forskellen på det nedskrevne værk og det aktualiserede værk; værket som begivenhed. 3.2 Diskurs værket som begivenhed Diskursbegrebet, og i særdeleshed diskurs som begivenhed er her centralt for Ricoeur (1981: 133). Begivenheder betragtes som tidsligt realiserede, opstående i øjeblikket, hvorimod systemer er virtuelle og udenfor tid. Hvor systemer (sprogets eller musikkens) kun refererer til andre tegn indenfor det sammen system (og derved ikke har nogen tid, subjekt eller verden), refererer diskurs til en verden, den hævder at beskrive, udtrykke eller repræsentere, og det er indenfor diskursen, alle budskaber udveksles. Ricoeur (ibid.: 134) hævder, at hvis al diskurs realiseres som begivenhed, vil al diskurs forstås som betydning.

13 11 Hvis vi prøver at sætte denne position i forhold til musik, ville musikken først forstås idet den blev begivenhed, altså blev omsat til klingende musik. Det ville være her den levede, og her den tilvejebragte mening, frem for i studiet af de musikalske strukturelle enheder løsrevet fra den musikalske diskurs. På samme måde som musikken ved sin indtrædelse i diskursen overskrider sig selv som system og bliver til begivenhed, vil diskurs ved at indgå i forståelsesprocessen overskride sig selv som begivenhed og blive til betydning. Diskurs opleves altså som begivenhed og forstås som betydning. Dette kræver yderligere forklaring, og vi skal derfor se nærmere på værkdiskursens forhold. Betydning bliver forbundet til det individuelle værk i kraft af værkbegrebet 12 med dets individualiteter, og det er her stilen, der understreger værket og gør det til en individuel diskurs. Stil i sig selv er det, der karakteriserer begivenheden, og stilisering opstår i en oplevelses centrum, et centrum som allerede er struktureret, men som har åbninger, muligheder og mangel på definition. Betydnings og begivenhedsaspekterne trækkes så at sige sammen i ideen om værket. Det væsentligste ved at introducere værkkategorien vedrører kompositionsbegrebet, idet værkdiskursen præsenterer organisations og strukturkarakteristika, der muliggør applicering af strukturelle metoder på selve diskursen (Ricoeur 1981: 138). Objektivisering af diskurs i værket og kompositionens strukturelle karakter åbner igennem strukturalistisk analyse mulighed for at erkende diskursen i værket, selvom diskursen kun gives i kraft af værkets strukturer. Nedskrivning gør i første omgang teksten (og musikken) autonom i forhold til autorens 13 intention. Hvor diskursen i en talesituation kun bliver fuldt ud meningsfuld igennem sit omstændelige miljø (her er samtalepartnerne tilstede både i forhold til hinanden og til situationen), er det i forhold til tekstens fortolkning læsesituationen, der opfylder referencefunktionen (Ibid.: 139). Det der tales om er diskursens referent, og den referentielle funktion er baseret på diskursens simpleste enhed (sætningen); det er denne, der tilsigter at sige noget virkeligt i en deklarativ diskurs, og Ricoeur (Ibid.: 148) betragter denne funktion som kompenserende for tegnenes separation fra fænomenerne. Det er dog i forhold til musik som vi har set ikke muligt at tilskrive den tilsvarende musikalsk mindste enhed (musemet) evnen til direkte ekstramusikalsk reference, og således kan det nedskrevne musem ikke umiddelbart kompensere for sin separation fra den klingende musik. 12 Ricoeur (1981: 136) opererer med tre særtræk for et værk. - et værk er en sekvens der er længere end sætninger - et værk udsættes for en kodning som påføres kompositionen selv, og som dermed transformerer den en litterær genre. - et værk gives en unik konfiguration, en særlig stil. 13 Bruges her i betydningen skaberen af værket (idet forfatter kun ville dække den litterære skaber).

14 Forklaring og fortolkning gensidig afhængighed I følge Ricoeur (1981: 152) har vi da to muligheder; at forklare teksten udfra dens struktur, hvorved vi forbliver i uvished om den, eller at fortolke den og derved fjerne uvisheden og ændre den til levende kommunikation. Som hermeneutikker er fortolkningen for Ricoeur læsningens sande mål, og forklaringen er derfor ikke tilstrækkelig, idet den ikke belyser tekstens eksterne forhold, blot de interne; den adresseres ikke til nogen. Strukturel analyse kan altså godt forklare den logik med hvilken operationerne forbinder de forskellige relationer, men der er ikke hermed foretaget en fortolkning. Dette skyldes, at de handlingsenheder, der isoleres af analytikeren i den strukturelle analyse ikke er psykologiske enheder, der kan opleves. Ikke desto mindre må strukturanalysen betragtes som legitim, idet den giver mulighed for forklaring af teksten. Hvis en tekst skal forstås i dybden er det nødvendigt, at dens indre struktur undersøges og analyseres, og det er det Ricoeur (1981: 153) kalder forklaringen. Ricoeur (1981: 158) betragter derimod fortolkning som værende i stand til at blotlægge den sande natur af den uvished, der så at sige griber tekstens bevægelse mod mening. Ved at læse sætter man teksten i bevægelse fra at være suspenderet og uvis til at genindgå i en referentiel bevægelse mod læserens verden. Ved fortolkning bliver læsning ligesom tale. Læsning kulminerer i en konkret handling, der er relateret til teksten på samme måde som tale er forbundet med diskursen, nemlig som begivenhed og som diskursens øjeblik. Via fortolkningen får teksten altså mening (ligesom talen qua dens omstændelige miljø har det), idet den indgår i læserens diskurs. At læse er at forbinde en ny diskurs med tekstens diskurs, og dette fænomen viser tekstens kapacitet for fornyelse; fortolkning er resultatet af diskursernes forbundethed og fornyelsen. 3.4 Forening af de to begreber den hermeneutiske bue Forklaring og fortolkning har altså to meget forskellige funktioner, der dog ikke bør adskilles i analysesammenhæng. Ricoeur opsumerer dette således: To explain is to bring out the structure...the internal relations of dependence which constitute the statics of the text; to interpret is to follow the path of thought opened up by the text, to place oneself en route towards the orient of the text (Ricoeur 1981: 162). Ricoeurs pointe er, at en tekst har et indre og et ydre. Tekstens ydre er den reference til verden, som sprog i det hele taget har. Tekstens indre er dens struktur og sammenhæng. Ricoeur betragter den strukturelle analyse som en nødvendig fase mellem en naiv og en kritisk fortolkning, og derved placerer han forklaring og fortolkning langs en hermeneutisk bue hvori han prøver at integrere de to begrebers position indenfor begrebet læsning som gendannelse af mening.

15 13 Han (Ricoeur 1981: 161) mener ikke, at tekstens intenderede mening nødvendigvis er lig autorens formodede intention, men snarere det teksten betyder for den, der læser den. Derved bliver tekstens intention den retning, den åbner for tanker, og semantik skal således forstås som noget dynamisk frem for statisk. Middleton (1990: 221) ekspliciterer denne holdning og fører den over i en musikalsk kontekst, idet han hævder, at der er en direkte og umiddelbar semantisk korrelation til musikalske strukturer som kan begrebsliggøres på flere måder, selvom der i musik sjældent forekommer direkte reference til ekstramusikalske fænomener. Han mener, at den semantiske komponent tilrettelægger en ramme indenfor hvilken de strukturer, der kalder på fortolkning kan overvejes, og at de musiksemantiske egenskaber derfor projiceres ind i en musikalsk struktur af sekvenser og operationer, der er underliggende dens generering eller genkendelse. Det er afgørende for Ricoeur, at det netop er i åbningen af teksten, at læsningens egentlige bestemmelse ligger i modsætning til den rene strukturalisme, som kun ser på nettet af relationer. Den hermeneutiske tilgang er vigtig i kraft af det nærvær, som udspringer i genåbningen af teksten, og her ligger netop hermeneutikkens altafgørende force, idet den muliggør at en egentlig tilegnelse kan komme i stand. Ricoeur (1981: 159) definerer denne tilegnelse som en fortolkning af en tekst, der kulminerer i læserens selvforståelse, således at denne fremover forstår sig selv bedre, forstår sig anderledes, eller endog først nu begynder at forstå sig selv. Det er dermed også et tydeligt receptionsfænomenologisk projekt at læse en tekst eller lytte til et stykke musik. I tilegnelsen flyttes interessen fra teksten til læseren selv, hvor den ender. Dermed føres tekstens hensigt over i en tilegnelse hos det enkelte individ, hvor processen slutter. 3.5 Konsekvenser en ny analysetilgang Ricoeur kan bruges til at illustrere hvorledes vi skal søge efter musikkens ekstramusikalske betydning. Ved at sætte et partitur i funktion (altså lade den klingende musik komme til live) går musikken fra kun (på papiret) at have interne relationer (struktur) til at have betydning, dvs. at den realiseres indenfor lytterens diskurs. Derved går den også fra kun at have en semiotisk dimension til at have en semantisk, meningsmæssig dimension. Semantik kan således ikke gribes i universelle tolkningsmodeller, men skal derimod ses som dynamisk i den forstand, at den opstår indenfor den enkelte lytters diskurs idet værket åbnes og gøres til begivenhed. Det virker derfor fornuftig at knytte værket til den enkelte begivenhed i stedet for til alle begivenheder at forholde sig partikulært til værket frem for universelt. Betydning og begivenhed opstår som vi har set i ideen om værket, og dermed kun i forhold til det samlede værk, værkets diskurs. Det er klart, at der er en anseelig forskel på en strukturel analyse af sproget og musikken qua sprogets konventionelle betydning overfor musikkens udefinerede betydning. Strukturanalysen ser på mindste enheders betydning, og dette tjener ved sproglig analyse, som vi har set hos Ricoeur, til en nødvendig forklaring på hvilken man skal basere fortolkning. Da musikkens mindste enheder

16 14 ikke på samme måde har konventionel betydning, er det derfor spørgsmålet, om en strukturanalyse overhovedet er formålstjenlig til undersøgelse af ekstramusikalsk betydning. Ricoeurs forsoning mellem strukturalisme og hermeneutik i en hermeneutisk bue tjener således til at vise, at forståelsen af musikkens ekstramusikalske betydning nok kan afgrænses, idet den musikalske diskurs kan anskueliggøres gennem strukturanalysen, men at fortolkningen beror på det enkelte værks indtræden i lytterens diskurs. Taggs musematiske analyse, der er funderet på en strukturalistisk tilgang, er ikke uvæsentlig, men bør holde sig til at afklare strukturelle forhold. Middleton mener, at al analyse må foregå på baggrund af et kontinuum strækkende sig fra fuldstændig holistiske modeller til totalt lineære modeller, og gør sig i forlængelse heraf til fortaler for muligheden for en særlig musikalsk tanke afledt fra de sansemotoriske intelligens operationer, samt for et musikalsk følelsessprog forbundet med ubevidste symbolikker og kroppens bevægelsesmønstre (Middleton 1990: 172). Vi skal derfor ikke forkaste den musikalske analyse, men derimod Taggs (natur)videnskabelige forsøg på at tilvejebringe universelle tolkningsbelæg ved at tillægge de musikalske strukturers mindste enheder en betydning, som kun sprogets mindste enheder synes at have. Middleton giver anledning til en formodning om, at der er andre analytiske niveauer, der kan tages i brug for at opnå en mere nuanceret helhedsforståelse. Skal vi fortsat søge at finde måder at belyse ekstramusikalsk betydning, er det herefter væsentligt med udgangspunkt i Ricoeur at undersøge om analysen kan komme i stand ved at tage udgangspunkt i Mark Johnsons kropslige og metaforisk forskudte erkendelser, snarere end ved Taggs naturvidenskabeliggørelse af strukturelle enheders faste betydning. Johnson er en af foregangsmændene for den moderne metaforteori, og en nærmere gennemgang af hans tanker er derfor på sin plads. 4. Metaforteori 4.1 Johnson kroppens erkendelser Den amerikanske filosof Mark Johnson forfattede sammen med lingvisten George Lakoff i 1980 en metaforteori, der fik meget opmærksomhed indenfor kognitionsforskningen. I bogen Metaphors we live by hævdede Lakoff og Johnson, at metaforen til forskel fra tidligere tiders opfattelse faktisk var en forståelsens basis struktur, gennem hvilken vi begriber et (typisk abstrakt) domæne i kraft af et (typisk konkret) andet domæne. Johnson har siden i sin bog The Body in the Mind fra 1987 udviklet metaforteorien fra et lingvistisk udgangspunkt til at fokusere på kropslig erkendelse, og hvordan denne i kraft af metaforisk forskydning påvirker vores begrebslige erkendelse af verden. Johnson (1987: xxi) gør derved op med det traditionelle objektivisme, der betragter fornuften som opererende indenfor sit helt eget domæne, uafhængigt af kropslige begrænsninger og kun styret af sine egne strukturer. Hans kritik af denne tankegang fremhæver usandsynligheden af, at vi kan vide hvad, der eksisterer i en ekstern virkelighed, hvis vi kun kender vores rationelle ideer, og hans mål er derfor at udvikle en forståelse og en forestillingsteori, der lægger vægt på nødvendigheden af

17 15 vores kropslige erkendelse for at kunne beskæftige os med mening og fornuft på en mere adækvat måde. Johnson (1987: xix) betragter derved kropslighed som havende direkte indflydelse på, hvordan (og hvilke) ting giver mening for os, og hvordan vi artikulerer denne mening, idet vi ikke blot sanser verden, men interagerer med den, primært gennem kroppen. Han finder det af samme grund uheldigt, at semiotikken i dens beskæftigelse med sproget har skabt et fokus på sætningsstrukturer, at mening først og fremmest eksisterer i sætningen, og mener ikke, at lingvistisk mening bør tillægges en mere betydningsfuld position som primær meningsbærer end andre meningsstrukturer. 4.2 Forestillingsskemaer erfaringernes ramme Johnson (1987: 18) opererer i sin metaforteori med to centrale begreber Forestillingsskemaer og metaforisk forskydning. Et forestillingsskema er et dynamisk mønster, der fungerer nogenlunde som en abstrakt billedstruktur og som derved forbinder en række forskellige erfaringer, der manifesterer denne samme tilbagevendende struktur. Disse skemaer spiller en fundamental rolle i vores evne til at forstå noget som meningsfuldt, og derved er de også centrale i relation til betydningen af mere abstrakte objekter såsom ord, sætninger og narrativer. Begrebet skema refererer til en skematisk struktur, der konstant opererer indenfor vores perception, kropslig bevægelse gennem rum, og fysisk manipulation af objekter (Ibid.: 23). Begrebet er lånt fra Kant 14 men hos Johnson har skemaet en almindelighed, der hæver det over specifikheden i særlige indholdsrige (rich) forestillinger. En indholdsrig forestilling af et ansigt vil f.eks. rumme fuld detaljerighed, mens skemaet hos Johnson kun har basale træk såsom næse, mund og ansigts form. Denne almindelighed tillader skemaer at identificere mønstre i uendeligt mange erfaringer, perceptioner eller begivenheder, der er struktureret på lignende vis. Johnsons position finder støtte hos den amerikanske musikolog Lawrence Zbikowski (1995: 5), der hævder at vi organiserer vores forståelse af verden vha. kategorisering. Forestillingsskemaer kan bruges i forståelsen af musik, idet vi herved for at klassificere musikalsk materiale ikke behøver at tolke enhver variation som afvigende fra original materialet, men kan samle dem i én klasse (materiale X og dens varianter), inddelt efter typiskhed (Zbikowski 1995: 4). Således kan kategorisering af musikalsk materiale, fordi det reflekterer information vi har samlet gennem erfaring og gemt i hukommelsen, ske hurtigt og uden egentlig overvejelse. Dog understreger Zbikowski, at en sådan kategorisering skal underkastes revision i overensstemmelse med den musikalske kontekst. 14 Kant hævdede, at en skematisk struktur ikke kan være identisk med et mental billede/forestilling eftersom sidstnævnte altid vil referere til en bestemt ting, og som ikke nødvendigvis deler alle de samme træk som en anden ting af samme art. Derimod indeholder skemaet strukturelle træk, der kendetegner mange forskellige objekter, begivenheder og kropslige bevægelser (Johnson 1987: 147 ff).

18 Metaforisk forskydning af forestillingsskemaer For at forklare den metaforiske forskydning af forestillingsskemaer fra det fysiske til det abstrakte tager Johnson udgangspunkt i balancebegrebet. En metaforisk balance forskydes fra en kropsligt tillært aktivitet (og ikke ved at begribe et sæt regler eller begreber); det er noget vi gør fordi vi har lært det i en fysisk væren. Denne tillærthed har skabt de strukturer, der ligger i det forbundne forestillingsskema og Johnson (1987: 80) understreger betydningen af struktur. Han mener ikke, der kan eksistere mening uden en form for struktur eller mønster der etablerer forbindelser. Selvom der findes flere skemaer, der vedrører vores kropslige balance, kan det samme forestillingsskema anvendes indenfor adskillige domænetyper, idet dets interne struktur kan forstås metaforisk. 4.4 Overvejelse af Johnsons metode Efter belysningen af Johnsons begreber er det væsentligt kort at bemærke et problem forbundet med hans metode. Ved at gøre op med Kant (der hævder at forestilling skal placeres mellem begrebsliggørelse og sensation) og benægte, at der er en kløft mellem det formelle (materielle) og det rationelle (kropslige) når Johnson frem til, at der ikke er et egentligt behov for kropsligt distanceret rationalitet (1987: 168), og at der derfor ikke er nogen grund til, at kropslig forestilling skal adskilles fra fornuft. Problemet opstår idet Johnson ikke egentligt modbeviser Kants betragtninger, men blot forestiller sig en ophævelse af Kants adskillelse af domæner, hvorved argumentet for brugen af forestilling i forbindelse med fornuftbetonet erkendelse synes plausibel. Johnson (Ibid.: 195) er selv opmærksom på, at hans argument ville vinde støtte fra objektivisterne hvis det var muligt f.eks. at demonstrere hvordan en algoritme kunne styre forestillingsoperationer. Herved ville man kunne opstille standarder for bedømmelsen af ethvert forestillingsprodukts korrekthed, og i forlængelse heraf regler for at generere korrekte fortolkninger af en given metafor. Han mener dog ikke, at der er brug for en sådan bevisførelse men konkluderer at metaforen, da den i sin essens er nonalgoritmisk, ikke kan reduceres til bogstavelige propositioner, der direkte kan overføres på virkeligheden. Johnson forklarer problemet med en standardiseret videnskabelig sandhed således: Accurately describing reality is not a single homogeneous purpose...[it is a] short hand for finding descriptions of reality that work more or less well given our purposes in framing descriptions of reality. You cannot eliminate the evaluative element from our notion of truth truth is always relative to this embodied understanding. (Johnson 1987: 211). Johnson mener altså, at embodied understanding er centralt, idet vi aldrig adskilles fra vores krop. Men han betragter ikke introduktionen til forestillingsskemaer som værende i stand til at ophæve

19 17 problemerne forbundet med realisme og reference; de giver os blot en bedre måde at forstå forholdet mellem symboler og perceptuelle inputs. Johnson har tilsyneladende samme projekt som Ricoeur, nemlig at skabe en kognitionsteoretisk tilgang til erkendelse, der bryder med de mere traditionel naturvidenskabelige krav om objektive love. Begge har nogle andre kriterier end Tagg for, hvad vi kan kalde videnskabelig musikvidenskab, og hvis vi følger disse kriterier bliver den musikalske analyse kvalificeret i kraft af sin egen systematik, igennem sine egne begreber, og derved dens tætte relation til sin tid, samfund og kultur. Det er slet ikke Johnsons projekt at opstille naturvidenskabelige validitetskriterier til støtte for sine overvejelser, og der er fornuft i hans argumenter. Det virker meget plausibelt at vores kropslige erfaringer overføres på vores måde at betragte verden på, og derved også at erkende den i overensstemmelse hermed. Det er dog væsentligt at forsøge at placere Johnsons overvejelser indenfor en musikalsk kontekst i forbindelse med overvejelserne om, hvorvidt metaforteorien kan udgøre et grundlag for den musikalske analyse. 5. Overvejelser et nyt udgangspunkt for undersøgelse af betydning Lawrence Zbikowski argumenterer i forlængelse af Johnson for at inddrage kropslig erkendelse i belysningen af musikkens semantiske aspekter. Her (hos Zbikowski 1998: 1) maner filosoffen Roger Scruton til skarp skelnen mellem musik og lyd, idet han betragter lyd som noget materielt, og derved noget, der kan underlægges videnskabelig undersøgelse, hvorimod musik betragtes som en intentionel konstruktion, et spørgsmål om de begreber gennem hvilke vi oplever vores verden. Belæg for sådan en påstand kan iflg. Zbikowski (1998: 2) findes i den måde, hvorpå vi metaforisk beskriver musik. F.eks. taler vi om et musikalsk rum, selvom dette rationelt set ikke svarer til et fysisk rum, samt om musikalsk bevægelse trods det, at den nærmere er tilsyneladende end virkelig. Derved forlænges rum og bevægelses begreberne til musikken via en metaforisk forskydning som en måde at forklare aspekter af vores musikalske erfaring. En anden måde at illustrere vores måde at tænke metaforisk på musik kan findes i OP-NED (eller HØJ-LAV) dikotomien. Hvordan kan f.eks. D4 på et klaver være over C4 når de begge befinder sig på det samme horisontale plan. Dette kan forklares ved at vores bryst, når vi laver dybe lyde, resonerer, hvorimod det ikke gør det når vi laver høje lyde; derfor vil høje lyde føles tættere på vores hoved. I relation hertil mener Zbikowski (1998: 3), at musikalsk tonehøjde som begrebsmetafor kan betegnes som TONEHØJDE FORHOLD ER FORHOLD I VERTIKALT RUM. Dette kortlægger spatiale orienteringer som OP-NED, og forholder det til tonehøjde kontinuummet.

20 18 Ved at påføre tonehøjdebegrebet en OP-NED orientering kan vi importere de konkrete forhold, gennem hvilke vi forstår fysisk rum til et musikalsk domæne, og herved give en sammenhængende redegørelse for forholdene mellem tonehøjder (Ibid.: 5). Også Richard Middleton (1990: 226) indtager en position, der understreger betydningen af inddragelse af forestillingsskemaer i analysen, idet han hævder, at musikalske følelser i særdeleshed former sig efter de musikalske strukturer, der har at gøre med kinetiske eller gesturale mønstre, som samtidig kan forstås kognitivt. Dette udtrykker han med få ord: We feel musically according to the same structures which organize our musical understanding. (Middleton 1990: 226). Han betragter altså indre gestus som værende anledning til ydre gestus, og der er i den forbindelse tale om et ubevidst forbundenhedsniveau, uden hvilket de mere bevidste kontaktmønstre ikke ville fungere. Middletons skaber derved en sammenknytning af krop og musik i kognitionsmæssig sammenhæng, og mener herved (hos Frej: 40), at musikkens mening og struktur kan findes gennem kroppen. Middletons (1990: 201) gestusbegreb skal forstås som kognitive former med affektive og motoriske forbindelser, og begrebet kan bl.a. findes i modsætningsforhold som betonet/ubetonet og tonika/ikke-tonika, hvilket tjener som kognitivt kortlægning af oplevelsen i hierarkier. Indenfor dette system findes en mængde kinetiske ideer som ofte betegnes i forhold til tempo (f.eks. langsom vals, hurtig boogie ), og med hver deres feel. Forestillingsskemaer skal ikke forstås som værende propositionelle 15 i traditionel forstand, men de synes ikke desto mindre at have tilstrækkelig intern struktur til at generere deduktioner og indskrænke slutninger. Johnson (1987: 196) forsøger ligesom Ricoeur at gøre op med naturvidenskabeligt inspirerede krav om, at vi enten må bekende os til absolutte, værdineutrale rationalitets og vidensstandarder, eller acceptere en relativisme uden standarder og uden mulighed for at kritisere. Han mener, at der findes et stort område mellem objektivisme og relativisme Heller ikke Frej (1997: 21) betragter subjektivismen som et problem for en videnskabelig analyse. Hun gør opmærksom på, at musikkens mening er i det egentlige tegn, den klingende musik, og ikke er placeret i tegnet som en abstrakt mening, der kan hentes frem ved den korrekte afkodning. Derfor kan analytikeren nok nærme sig tegnets betydning ved at forklare forhold omkring musikkens mening, men ikke oversætte den egentlige betydning af den musikalske struktur verbalt. Den semiotiske tredeling af tegnet betragter hun (Ibid.: 19) kun som et redskab til at undersøge tegnet nærmere; den gør det på ingen måde muligt at fremstille musikkens mening så klart, som den klingende musik selv kan gøre det. Derved er analytikerens funktion reduceret til at give abstrakte 15 at de refererer til noget, specificerer abstrakte forhold mellem symboler og objektiv realitet, har ekstern struktur

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Semiotik - Pepino: (teori - modeller)

Semiotik - Pepino: (teori - modeller) nb. forside kommer sidst. Krop Semiotik - Pepino: (teori - modeller) Pædagogiske forløb Billede Sprog Indeks (nærhed) Semiotik Ikon (Lighed) Symbol (forskel) Tale Tegning Tekst Fx.Skriftsprogspædagogik

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,.

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,. Forholdet mellem det forestillede og det tekstlige SAS - En semiotisk analyse af SAS website Internettet og websider er et forholdsvist nyt medie for virksomheder set i forhold til de mere traditionelle

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Tekstanalyse eksamensopgave

Tekstanalyse eksamensopgave Tekstanalyse eksamensopgave Af Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analytisk gennemgang... 2 Fortællerforhold... 2 Tidsforhold... 4 Vurdering... 6 Konklusion... 7 Litteratur... 8 Opgaven består af 16.399

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende

Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende Ole Kühl Hvad er det egentlig, vi hører? Om den musikvidenskabelige metoderigdom. Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende opsplitning mellem forskellige retninger, samt at introducere

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

OPVARMNING! Forår 2010

OPVARMNING! Forår 2010 OPVARMNING! (Konteksten) Er vor mentale eller psykologiske forståelsesramme [ ]. Den meningsbærende ramme, inden for hvilken vi opfatter og som hjælper os til at tolke det, vi Kortet er ikke terrænet Anerkendende

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere