Gardiner komplekset i 0stgnzmland: en spcendende mineralforekomst
|
|
- Anna Maria Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kongsberg Mineralsymposium 1999 Norsk Bergverksmuseum Skrift, 15, 5-9 Gardiner komplekset i 0stgnzmland: en spcendende mineralforekomst Ole Johnsen Gardiner komplekset er en interessant mineralforekomst ved bunden af den 100 km lange Kangerdlugssuaq Fjord i 0stgmnland. Den naarmere placering ses pa fig. 1. Forekomsten ligger helt omgivet af spraakkefyldte gletschere, og da de indre dele af Kangerdlugssuaq Fjorden tillige naasten aidrig kan besejles, er helikopteren er et uundvaarligt transporlmiddel for at na delle afsides sted. Gardiner komplekset er en ca 50 mill ar gammel ultramafisk intrusion i de terliaare basalter i 0stgmnland. Den geologiske opbyging er skitseret i fig. 2 hvor det ses, at bjergarlerne veksler i et rytmisk m0nster. Komplekset er ringformet, ca 6 km. i diameter, og er opbygget af to generationer af ultramafiske bjergarler og derlil knyllede ringformede og radiaare gange. Hovedparlen af komplekset bestar af en tidlig generation, som fra den ydre kontakt og ind mod centrum veksler mellem hornblende peridotiller, olivin pyroxeniter, duniter og pyroxeniter. Aile disse bjergarler er kendetegnet ved en dominans af m0rke mineraler som jernrige oliviner, pyroxener og amphiboler. I de centrale dele af komplekset findes en senere generation af bjergarler, der bl.a. omfaller to st0rre parlier af en grovkornet bjergarl (uncompahgrit) som overvejende bestar af melilit med varierende maangder af phlogopit, perovskit, magnetit og sorle granater. Det leller pa forstaelsen af den geologiske struktur nar man taanker pa, at komplekset repraasenterer et erosionssnit i et gammelt magmakammer, et f0dekammer til en vulkan pa jordoverfjaden (fig. 3). Det geologiske korl i fig. 2 viser saledes et snit i en f1adtrykt 10gformet struktur med de aaldste bjergarlsringe yderst og de yngste ringe og legemer indersl. Gardiner komplekset geologi er naarmere beskrevet af Frisch & Keusen (1977) og Nielsen (1994), mens Johnsen et al. (1985) beskriver de mineralogiske forekomster. Sorte granater Sorle granater i store og veludviklede krystaller h0rer til de mest spektakulaare fund i Gardiner kompleksel. Hovedparlen af de bedste fund er gjorl direkte pa den 10se forvltringsoverfjade, dvs ikke fastsiddende i bjergarlen. De fastsiddende granater er vanskelige at hugge ud. Allerhelst skal de hugges ud siddende pa noget af bjergarlen eller mineralet de er vokset pa, dvs pa matrix, men det kan vaare svaarl at g0re med hammer og mejsel uden at beskadige den vigtige del af stykket. Det viser sig som sa ofte f0r, at naturen g0r det arbejde langt bedre end geologen, men det tager sa ogsa Iidt laangere tid! Det er en betagende oplevelse at kravle op af en vanskelig tilgaangelig skraning og sa pludselig - 2 meter laangere oppe - opdage et 10stliggende 50 x 20 cm storl hvidt stykke med 5 cm store perfekte granatkrystaller pa. Et stykke af den arl vii blive allraet af ethverl mineralogisk museum i verden. Den sorle granat kaldes melanit og er en Tiholdig andradit, Ca 3 Fe 2 (Si04),. I enkelte tllfaalde er Ti indholdet sa h0jt (> 5wt% Ti0 2 ) at granaterne h0rer til varieteten schorlomil. Perovskit Perovskit er det mest bemaarkelsesvaardige mineral i Gardiner kompleksel. Delle normalt sjaaldne mineral forekommer her som bjergarlsdannende mineral i store 5
2 GARDINER Q GEOLOGISK KORT KANGERDLUGSSUAQ 0STGR0NLAND GARDINER KOMPLEKSET FELSISKE PLUTONITTER MAFISKE OG ULTRAMAFISKE PLUTONITTER PLATAU BASALT IWg;l SED1MENTER,, ", I 5,., I:;:;,;:d PRICKAMBRISK GNEJS 15, 2., 25, km Fig 1. Geologisk kort over omradet omkring Kangerdlugssuaq fjorden. Gardiner komplekset ses i den nordvestlige del at omradet. 6
3 mcengder, iscer sammen med melilit og apatil. Desuden findes det som krystaller i en stl1lrrelse som ikke er set andre steder i verden; kantlcengden af de stl1lrste krystaller er mere end 12 cm. De st0rste krystaller er dog temmelig grimme med ujcevne matte f1ader og langt fra perfekt udviklel. De smukkeste krystaller overstiger ikke 5 cm i kantlcengde, hvilket dog stadigt er temmelig enestaende. Krystalformen er ogsa speciel pa Gardiner, idet ncesten aile krystaller her er udviklet som oktaederlignende krystaller, mens perovskit krystaller fra andre steder normalt er terningformede. Oktaedret og terningen er begge kubiske krystalformer, men f1aderne hos perovskit er kun en imitation af det kubiske; de har i virkeligheden kun orthorombisk symmetri. Kemisk varierer perovskit fra Gardiner mellem den rene CaTiOa til sammenscetninger i retning af loparit, hvor noget Ca er erstatlet af REE (sjceldne jordarter)/na og noget Ti af Nb. Phlogopit Phlogopit, som er en magnesiumrig glimmer, er et meget udbredt mineral i Gardiner kompleksel. Det er iscer almindeligt i de centrale dele, hvor det forekommer i pegmatitiske ringgange, iscer sammen med magnetit og apatil. Glimmeren optrceder her som op mod 1 m store f1ager, som star ind mod hinanden og danner hulrum, hvor magnetit og apalit har kunne vokse. De storkornede ringgange er let kendelige i terrcenet, hvor den forvitrede overflade er brolagt med kcempe glimmerblade. Magnetit Magnetit, Fe 3 0 4, er Iigeledes et meget udbredt mineral, og forekommer bl.a. som omtalt sammen med phlogopit i store pegmatitiske ringgange. Parallelt med disse gange optrceder magnetit tillige i mere isolerede koncentrationer, som kendetegnes ved en ncermest brolagt overflade af magnetitklumper pa op til mere end 5 kg. Disse klumper har kun fa og darligt udviklede krystalflader, hvorimod de magnetitkrystaller, som findes i mindre gange og 10mmer i bjergarten dunit, kan vcere veludviklede med skarpe kanter og blanke flader. Disse magnetitkrystaller som regel oktaedre - vokser iscer pa tremolit eller diopsid. Apatit Apatit, Ca 5 (P04),(OH), er det tredje vigtige mineral i de pegmatitiske ringgange. Her forekommer det som massive og filtede masser og til tider som meget klare gmnlige eller gule krystaller. Nogle af de stl1lrste krystaller er sl1lnderbrudt efterladende et hexagonalt aftryk i sidestenen. Apatit forekommer tillige som bjergartdannende mineral sammen perovskil. Titanit Titanit, CaTiSi0 5, findes pa en rcekke forskellige mader i Gardiner kompleksel. Mest bemcerkelsesvcerdig er forekomsten af tilanit som sma langstrakte gule krystaller i natrolitlommer. I en enkelt lomme er krystallerne fundet i cedelstenskvalitet med en uscedvanlig hl1lj klarhed og glans. Desvcerre er denne lomme nu udtl1lmt, og det er ikke Iykkedes at finde tilsvarende kvalitet andre steder. Lamprophyllit og barytolamprophyllit er karakteristiske mineraler for nogle alkalirige lommer, hvor de findes som stragule pladeformede krystaller i natrolil. De er natriumrige titanosilikater med en glimmerlignende struktur, hvor strontium og barium binder lagene sammen i henholdsvis lamprophyllit og barytolamprophyllil. Nogle af barytolamprophyllit-pmverne fra Gardiner har vist sig at vcere de mest bariumholdige hidtil rapporteret i litleraturen. Rietveld forfininger og elektronmikroskopiske undersl1lgelser har afsll1lret, at enkelte lamprophyllit krystaller er mikroskopiske sammenvoksninger af to faser, en monoklin og en orthorombisk, som fremkommer ved en forskellig stabling af de glimmerlignende lag. 7
4 N 1 \..... \::::::::::..... \ D BASEMENT VOLCANICS 1/:\:::;:::::::1 ALLUVIUM ~ CONTACT ROCK ~ D MARGINAL SHEETS BANDED PERIDOTITES ULTRAMAFICS CJ " CPX-DUNITES OL-PYROXENITES D MT-PYROXENITES CJ DUNITES Imnn~l IJOlllES ~ MELILITOLITES Fig. 2. Geologisk kort over Gardiner komplekset. Modificeret efter Frisch & Keusen (1977). 8
5 Ti-clinohumit er et r0dligt titanholdigt magnesiumsilikat i familie med olivin. Det forekommer i nogle tynde arer sammen med mineraler som olivin, magnetit, serpentin og richterit. Forekomsten er beskrevet i Iitteraturen som det f0rste eksempel pa Ti-c1inohumit som et primeert magmatisk mineral, men nyt materiale indsamlet i 1995 skaber tvivl om denne pastand. Det ser snarere ud til, at c1inohumitten er fremkommet ved en senere omdannelse af olivin og andre primeere mineraler. Unders0gelser af Ti-c1inohumit fra Gardiner i et h0jopl0sende elektronmikroskop har vist, at mineralet stedvis er fuld af uorden i krystalgitteret. Denne uorden kan beskrives som stakkefejl af de struktur elementer der normalt danner mineralet clinohumit, hvorved der opstar sma lameller af andre mineraler, fx olivin, chondrodit og endog nogle faser, der ikke tidligere har veeret beskrevet. Pseudomorphoser efter olivin I visse dele af de c1inohumit-holdige arer forekommer nogle ejendommelige gulliggr0nne krystallegemer, der viser sig at besta af antigorit eller almindelig serpentin. Disse krystallegemer, som er op til 10 em store, har oprindeligt vee ret krystaller af olivin, som er et vandfrit magnesiumsilikat. De er senere blevet omdannet til det vandholdige magnesiumsilikat antigorit pa en sadan made, at olivins oprindelig krystal er bevaret; man kalder dem pesudomorphoser efter olivin. Det meste antigorit optreeder som trette massive masser, men stedvis er det udviklet som lange tynde fibre og kaldes da chrysotil eller serpentinasbest. Referencer: Frisch, W & Keusen, H.-R. (1977): Gardiner intrusion, an ultramafic complex at Kangerdlugssuaq, East Greenland. Bulletin ofthe Geological Survey of Greenland, pp. Johnsen, 0., Petersen, O. V. & Medenbach, O. (1985): The Gardiner Complex, a new locality in Greenland. Mineralogical Record, 16, Nielsen, T.F.D. (1994): Alkaline Dike Swarms of the Gardiner Complex and the Origin of Ultramafic Alkaline Complexes. Geochemistry International, 31 (3),
Magmatisk differentiation I
Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation
Læs mereØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm
ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Klassifikation af magmatiske bjergarter kan baseres på flere forskellige karaktertræk
Læs mere1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af
Læs mereEN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT
EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereVores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Læs mereTO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.
192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med
Læs mereKOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER
Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende
Læs mereForelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse
Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereMagma Geopark-projektet
Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereDGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk. Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF.
DECEMBER 2011 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Geologisk Tidsskrift er Dansk Geologisk Forenings (DGF) dansksprogede publikation til bred faglig
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mereØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE. Blok 2: Magmatisk petrologi
ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 Indholdsfortegnelse: Om gabbroiske intrusioner 1. Krystallisation af basaltiske smelter i magmakamre: introduktion
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereGeologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet
Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava
Læs mereTungspat i Plastisk Ler fra Danmark.
Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa
Læs mereØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi
ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Bearbejdelse af sporelement-data Indledningsvis skal påpeges, at et bestemt grundstof kan opføre sig som et
Læs mereEifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno
Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-
Læs mereNUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND
Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål
Læs mereGRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE
GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE J. R. WILSON OG M. P. ANNIS WILSON, J. R. & ANNIS, M. P.: Granitkomplekset ved Farsund, Sydnorge. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 66-70. København, 14.
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereNunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.
Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for
Læs mereEN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE
EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE JOHN A. MACFADYEN MACFADYEN, J. A.: En mulig forekomst af suprakrustal-bjergarter i Austad-området, Sydnorge. Dansk geol. Foren.,
Læs mereEn feltbeskrivelse af Galgebakkestenen
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S
Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af
Læs mereMiljømæssig redegørelse og risikovurdering
Miljømæssig redegørelse og risikovurdering Chefkonsulent, kemiingeniør Kim Haagensen DGE Miljø Øst - Holte 1 Baggrund Forfatter på 2 rapporter om asbest i jord for Miljøstyrelsen Asbestfibre skæbne og
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser
MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereHvordan er de forbundet?
Hvordan er de forbundet? Plade Tectoniske Rock Cycle Sedimentære og vulkanske processer foregår på Jordens overflade Plutonske og metamorfe processer foregår under Jordens overflade Magmatiske, sedimentære
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Prækambrium
Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?
Læs mereTørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:
Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en
Læs mereMars, den røde planet...
Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011
Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem
Læs merePROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen
REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA Hans Kristian Olsen og Karl Bejder Grønlandsk Produktion A/S December 2004 Sammendrag Denne rapport beskriver Projekt Natursten,
Læs mereMagmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger
Læs mereØVELSE 6. CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi
ØVELSE 6 CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 1 Introduktion Foreligger en kemisk analyse af en bjergart, er det muligt tilnærmelsesvis
Læs mereBronzestøbning efter Cire Perdue metoden.
1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen
Læs mereSyenitforekomsten ved Antarctic Havn.
Syenitforekomsten ved Antarctic Havn. (Østgrønland). Af ARNE NOE-NYGAARD. Kapet vestfor indløbet til den lille, korte fjordarm Antarctic Havn, der udmunder i Kong Oscars Fjord i Østgrønland, bestaar, som
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereINTRODUCTION TO MINERALOGY 11
INTRODUCTION TO MINERALOGY 11 OXIDES The bonds to oxygen are more stable if they have a higher covalent character. Such metals form more stable simple oxides. Al and Fe oxides are therefore more common
Læs mereIntroduktion til montering og lodning af komponenter
Introduktion til montering og lodning af komponenter René Gadkjær DTU Elektro 22 01 2016 Loddekolben og det tilhørende værktøj. Hovedformålet med at lodde komponenter sammen, er at sammenføje 2 materialer
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereGrundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele
Læs merePotentielle mineral forekomster I Grønland
Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø
Læs mereDome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus
Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus CLAUS ZETTERSTRØM Zetterstrøm, C. 1973: Dome-basin structures in the bedrock between Kolbotn and Bunnfjorden. Norges geol.
Læs mereMikroskopet. Sebastian Frische
Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereJordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereHvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. DGF
Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. HENNING SØRENSEN DGF Sørensen, H.: Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroklaster, m.v. Dansk geologisk Forening,
Læs mereRejse til Jordens indre
Rejse til Jordens indre Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2 Jordens atmosfære og indre struktur Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske
Læs mereDen lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge
Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge J. ICHAD WILSON, KAIN JOSEPHSEN & DOTHE H. HOLM Wilson, J. ichard, Josephsen, Karin & Holm, Dorthe H. 2004 12 15: Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion,
Læs mereHvad er en Klimaspand?
Hvad er en Klimaspand? En klimaspand er et primitivt komfur, der hjælper med at udnytte brændet bedre. På et normalt bål slipper meget af varmen ud til siden og det kan på den måde vare længe før man f.eks.
Læs mereRåstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)
Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI
TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs mereNunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd
Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd
Læs mereGeologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Læs mereGEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN
GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de
Læs mereFORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN
FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et
Læs mere1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler
Vedligeholdelse 1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie
Læs mereMONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER
MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER 1) GENERELT QUICKSTEP UNICLIC er et revolutionerende system til lægning af laminatgulve uden brug af lim. Det praktiske not-/ferdesign betyder, at fliserne klikkes sammen.
Læs mereCementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav, Bornholm
Cementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav, Bornholm HENRIK FRIIS DGF Friis, H.: Cementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav,
Læs mereInstallationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste.
Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. 1 Indhold 1 Sikkerhedsregler ved brug af centralstøvsugeren...............
Læs mereØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi
ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske
Læs mereZIRKONUNDERSØGELSER AF PRÆKAMBRISKE GRANULITFACIES GNEJSER FRA INUGSUK- OMRÅDET, AGTO, VESTGRØNLAND
ZIRKONUNDERSØGELSER AF PRÆKAMBRISKE GRANULITFACIES GNEJSER FRA INUGSUK- OMRÅDET, AGTO, VESTGRØNLAND JOHN A. KORSTGÅRD KORSTOARD, J. A.: Zirkonundersøgelser af Prækambriske granulitfacies gnejser fra Inugsuk-området,
Læs mere9 Specifikationer. 9/1 Specifikationer. 9/2 Spændmomenter. 9/3 Specialværktøj. 9/4 Reparation af karrosseriskader Reparation af karrosseriskader 9/4 1
9 Specifikationer 9/1 Specifikationer 9/2 Spændmomenter 9/3 Specialværktøj 9/4 9/4 1 Side 1 af 5 Denne vejledning giver retningslinier for reparation af karrosseriskader på køretøjets overog underdel.
Læs merePrøvegravningsrapport
Prøvegravningsrapport for SIM 35/2008, Motorvejen/Pankas, Tollund matr. 4f og 4i, Funder sogn, Hids Herred, Viborg Amt. Stednr. 13.03.03-203. KUAS j.nr: 2008-7.24.02/SIM-0013. Fig. 1. Det undersøgte område
Læs mereS M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:
S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereBeklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2
Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2 Hvis dokumentet SOFbyg skin1 er fulgt, har vi nu en kajak beklædt med stof og imprægneret med epoxy, slebet og klar til forstærkningen med
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs mereNatursten Fladehugning af sandsten
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) BAI kompendiestandard af 24.11.2005 Natursten Fladehugning af sandsten Undervisningsministeriet. 2008-01-10 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereGranit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK
Granit bordplader... kvalitet hele vejen igennem November 2007 DK Horn Bordplader A/S blev grundlagt i 1991 af Karl Nielsen og Ove Jørgensen og er i dag blandt Danmarks førende producenter af kvalitetsbordplader
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereTemperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C.
BRUGSANVISNING TROLLKRAFT Cement til sprængning af fjeld og beton. Beskrivelse og egenskaber TROLLKRAFT er en specialcement, som efter opblanding med vand udvikler et enormt ekspansionstryk - op til 8000
Læs mereFHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg
FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...
Læs mereRåstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi
Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler
Læs mereArtikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"
Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereUran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi
Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.
Læs mereKvartalsrapport for 3. kvartal
30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereNår der stilles fokus, drejer objektivets ende med. Dvs. hvis der bruges pol-filter, så forsvinder indstillingen, når der fokuseres.
Generelt indtryk Carl Zeiss 70-210mm f/4,5-5,6 Jenazoom er et nydeligt, ældre objektiv med en diameter på 52 mm. Det er et træk og skub -objektiv, dvs. zoom foregår ved at trække længere (helt udtrukket
Læs mereØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi
ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION 1 Generelle forhold og mineral-smelteligevægte Magma og magmatiske bjergarter
Læs mereFladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm
Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm Der eksisterer stadig en del myter vedr. LCD og Plasma fladskærms TV, og vi vil her give et par eksempler på nogen af de påstande vi støder på, når vi arbejder
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb 12/13
Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.
Læs merePå nedenstående billede skal du finde den figur som optræder nøjagtig 3 gange.
Navn: Klasse: Materiale ID: PIC.33.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: Materiale ID: PIC.33.1.1.da Navn: Klasse: Materiale ID: PIC.33.2.1.da Lærer: Dato: Klasse: Materiale ID: PIC.33.2.1.da Navn: Klasse: Materiale
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereBrødrene Hartmann A/S - Lærervejledning
Brødrene Hartmann A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Brødrene Hartmann A/S (herefter Hartmann), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere
Læs mereSten. Naturekspeditionen
Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,
Læs mereMetoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins
Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins HENRIK STENDAL OG HANS URBAN DGF Stendal, H. & Urban H.: Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske
Læs mereBasis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland
Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes
Læs mere