Kulturhistoriske interesser Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Transkript

1 Kulturhistoriske interesser Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008

2

3 3 Kulturhistoriske interesser Forord Forord Dette fagnotat omhandler kulturhistoriske interesser for Nybygningsløsningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af COWI som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Kulturhistoriske interesser Indhold Indhold Indledning 5 Ikke-teknisk resumé 5 Metode for undersøgelserne 5 Eksisterende forhold 5 Kulturhistoriske interesser i lovgivningen 5 Kulturhistoriske interesser i Regionplanen 5 Kulturhistoriske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer 5 Fredede områder 5 Arkæologiske fund og fortidsminder 5 Fredede og bevaringsværdige bygninger 5 Broer og bygværker 5 Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger 5 Grundløsningen Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre alternativet 5 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 5 Referencer 5 Bilag 5

6

7 7 Kulturhistoriske interesser Indledning Indledning Dette fagnotat indeholder en kortlægning af de Kulturhistoriske interesser samt en vurdering af, hvordan de kan blive påvirket ved nybygning af en jernbane mellem København og Ringsted for strækningen. Udover konsekvensvurderingen er der givet forslag til afværgeforanstaltninger, som kan mindske jernbanens påvirkninger. På denne strækning er følgende løsningsmuligheder vurderet: Grundløsningen Jernbanen føres på broer over Retortvej og Kulbanevej, der begge sænkes. Jernbanen anlægges ved broen over Retortvej på en dæmning i 2-3 meters højde. Efter passage af fodboldbanen i området bliver dæmningshøjden mindre, og banen føres under terræn. Ved passage af Vigerslevvej ligger banen 4 m under terræn, og Vigerslevvej føres på en bro over banen. Efter Vigerslevvej stiger banen igen og passerer over Harrestrup Å på en bro. Banen anlægges efter passagen af Vigerslevparken i en tunnel til stibroen i krydset mellem Allingevej og Ulstrupvej, hvorefter banen placeres i en åben udgravning frem til Avedøre. Alternativt kan Vigerslev Alle forlægges, som beskrevet under Tunnel ved Kulbanevej. Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej Horisontal linjeføring omtrent som Grundløsning. Banen anlægges i højtliggende tunnel allerede fra krydsning med Kulbanevej. Efter passage over Harrestrup Å lægges banen i cut-and-cover tunnel under Vigerslev Allé, frem til Hvidovrevej. Vigerslev Allé forlægges til sydsiden af banen, på strækningen gennem Vigerslevparken. Alternativt kan Vigerslev Alle bevares, som beskrevet under Grundløsningen. Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre Frem til Vigerslevparken, er denne linjeføring identisk med Løsningsforslaget Tunnel ved Kulbanevej. Efter passage over Harrestrup Å lægges banen i cut-and-cover tunnel under Vigerslev Allé, frem til Hvidovrevej. Holbækmotorvejen indsnævres ud for Vigerslev Allé og Allingvej. Smallere motorvej i Hvidovre betyder, at det undgås at nedrive en række boligblokke nord for motorvejen. Dette har betydning for planforhold helt lokalt. Herudover er der ingen forskelle på de to løsningsmuligheder af væsentlig betydning for de interesser, der beskrives i dette fagnotat. Derfor behandles de to løsningsmuligheder samlet under overskriften "Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre". Løsningsmulighedernes forløb kan ses i bilag 1. Fagnotatet skal ses i sammenhæng med de øvrige fagnotater for strækningen.

8

9 9 Kulturhistoriske interesser Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé På strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre er tre løsningsmuligheder vurderet. Grundløsningen, Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre. Da de to sidstnævnte løsningsmuligheder ikke varierer i deres påvirkning af kulturhistoriske interesser, er de vurderet samlet under overskriften "Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre". Grundløsningen anlægges på en dæmning og senere i afgravning gennem det grønne areal ved Kulbanevej. Banen føres under Vigerslevvej og krydser Harrestrup Å. Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre adskiller sig, ved at banen ligger i en højtliggende tunnel gennem det grønne areal ved Kulbanevej og en sydligere linjeføring ved passage af Finnebyen, Herudover forlægges Vigerslev Allé til sydsiden af banen. Alternativt kan det vælges at bevare Vigerslev Allé som nu. Løsningsmulighederne forløber alle gennem tæt bymæssig bebyggelse i de københavnske bydele Vigerslev og Hvidovre. Der er kun få kulturhistoriske interesser på strækningen. I henhold til Regionplan 2005 er der ingen udpegede kulturhistoriske interesser såsom kulturmiljøer eller områder med kulturhistorisk værdier på strækningen. De kulturhistoriske interesser knytter sig først og fremmest til de 14 træhuse i Finnebyen, som er vurderet til at have bevaringsværdien 3 (på en skala fra 1-9 hvor 1 er højest. Værdien 1-3 betyder høj bevaringsværdi) i Københavns Kommunes kommuneatlas /ref. 8/. I Grundløsningen vil 9 af bygningerne skulle flyttes og kan evt. genopføres på et nyt areal. I projektet er genopførelsen indarbejdet som en afværgeforanstaltning, og de præcise tiltag vil blive besluttet i dialog med kommunen og beboerne. De resterende bygninger vil blive påvirket støjmæssigt og visuelt af nærheden til jernbanen. I Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre kan Finnebyen friholdes for påvirkning, da jernbanen anlægges i en tunnel. I anlægsfasen kan det blive nødvendigt at nedtage enkelte huse, men disse kan genopføres efterfølgende. På strækningen kan der forventes arkæologiske fund i og omkring Vigerslevparken, hvor der tidligere er gjort fund. Der vil blive gennemført arkæologiske forundersøgelser i området.

10

11 11 Kulturhistoriske interesser Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne De kulturhistoriske og arkæologiske interesser er beskrevet og kortlagt ved hjælp af feltobservationer og følgende kilder: 4-cm kort og ortofotos Det tidligere Københavns Amts fredningsplanlægning, herunder udpegning af kulturhistoriske værdier, kulturmiljøer, bevaringsværdige landsbyer og kirkeomgivelser i Regionplan 2005 Oplysninger fra Det Kulturhistoriske Centralregister (herefter omtalt som DKC) om arkæologiske fundsteder og kulturarvsarealer Oplysninger om områder, som er omfattet af museumsloven, herunder fredede fortidsminder og beskyttede jorddiger Oplysninger om områder, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven, herunder fredede områder, 300 m beskyttelseszoner omkring kirker og 100 m beskyttelseszoner omkring fredede fortidsminder Diverse hjemmesider med oplysninger om kulturhistoriske interesser i lokalområdet Oplysninger fra Københavns Bymuseum /ref. 6/. På strækningen kan der være kulturhistoriske og arkæologiske forhold, der ikke fremgår af dette notat. Det skyldes, at de meget gamle kulturspor ofte ligger skjult under jordoverfladen og først dukker frem under selve anlægsarbejdet.

12

13 13 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Eksisterende forhold Kulturhistoriske interesser i lovgivningen Museumsloven Museumsloven har som formål at sikre Danmarks kultur- og naturarv. Loven skal også sikre adgang til og viden om Danmarks kultur- og naturarv og samspillet med den omkringliggende verden. I forbindelse med København-Ringsted projektet er det især bestemmelserne om beskyttede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger og kulturarvsarealer, som indgår i vurderingen. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven skal ud over at beskytte naturværdier også beskytte omkring fortidsminder og kirker. Fortidsmindebeskyttelseslinje Der må ikke foretages ændringer inden for 100 m omkring synlige fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Kirkebyggelinje Landets kirker, der ligger åbent i landskabet, er sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Fredninger Fredning af fortidsminder og arealer kan ske i henhold til Naturbeskyttelsesloven med det formål at beskytte og bevare landskab og kulturhistorie. Bygningsfrednings- og bevaringsloven En væsentlig del af den danske kulturarv er de mange bygninger, som udgør en arkitektonisk og kulturhistorisk fortælling om Danmarks historie. Loven har til formål at beskytte landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Udpegning af både fredede og bevaringsværdige bygninger sker i henhold til denne lov, fortages af henholdsvis Kulturarvsstyrelsen og kommunerne. Kulturhistoriske interesser i Regionplanen Regionplan 2005 /ref. 3/ udstikker retningslinjer, som gælder for områder med kulturhistoriske interesser af regional betydning beliggende i det åbne land. Interesserne omfatter: Områder med kulturhistoriske værdier Kulturmiljøer Særlige landsbyer og Øvrige landsbyer Historiske vejstrækninger Kirkeomgivelser. Der er ingen udpegede områder med de i Regionplanen nævnte kulturhistoriske værdier på strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre (se bilag 2). Øvrige kulturhistoriske interesser på strækningen beskrives nedenfor.

14 14 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Kulturhistoriske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer På strækningen findes der, som ovenfor nævnt, ingen i Regionplanen udpegede Kulturhistoriske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer. Finnebyen anses imidlertid for at have bevaringsværdi og repræsentere et bevaringsværdigt kulturmiljø. Finnebyen er beskrevet nedenfor under "Bevaringsværdige bygninger". Fredede områder Der ligger ingen fredede områder på strækningen, men der er rejst en fredningssag for Vigerslevparken (figur 1). Da der er rejst en fredningssag, må der ifølge Naturbeskyttelseslovens 37 /ref. 10/ ikke foretages ændringer i arealanvendelsen, som vil stride imod fredningens formål. Vigerslevparken En fredningssag for Vigerslevparken blev rejst i efteråret 2006 i samarbejde mellem Københavns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening. Fredningen er en del af en fredningsplan for en række Københavnske parker, som har til formål at skabe et netværk af grønne område samt at genetablere Harrestrup Å's naturlige løb. Der er allerede udformet et udkast til en udviklingsplan for parken af Vej og Park /ref. 9/, som skal sættes i gang, når fredningen er færdigbehandlet. Det forventes, at fredningsnævnet vil afsige kendelse i løbet af I fredningen er der gennem en arealreservation taget højde for, at jernbanen eventuelt vil blive anlagt i området. Fredningen hindrer derfor ikke anlæg af banen. Figur 1. Vigerslevparken med Harrestrup Å

15 15 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Arkæologiske fund og fortidsminder Kulturarvsareal Kulturarvsarealer er bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter fra oldtiden eller middelalderen. På kulturarvsarealer er der gjort værdifulde fund, og der er sandsynlighed for, at der gemmer sig flere. Udpegningen er foretaget af Kulturarvsstyrelsen Der er ingen udpegede kulturarvsarealer på strækningen. Fundsteder Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC) er et landsdækkende register over fund og fortidsminder. Det omfatter beskrivelser af og fundhistorier om de kulturhistoriske anlæg (f.eks. gravhøjene) og administreres af Kulturarvsstyrelsen. Der er to DKC-fundsteder indenfor undersøgelseskorridoren i Vigerslevparken i området Lerknolden og et ved Finnebyen (Bilag 2). Herudover er der registreret en række arkæologiske fundsteder i nærheden af jernbanen, men uden for undersøgelseskorridoren/ref. 1/. I parentes er angivet lokalitetens omtrentlige placering baseret på de oplyste UTM-koordinater, og fundstederne er indtegnet på Bilag 2, identificeret ved koden: Vigerslev: Sløjfet rundhøj (Beliggende ved Kulbanevej) Vigerslev Å, Valby: Enkelt fund af jernaldergenstand (I den vestlige ende af Lerknolden) Vigerslevparken: Hustomt og grube fra ældre jernalder (Lige syd for Vigerslev Alle - relativt tæt på linjeføringen) Ellebjergvej: Højtomt (Bellahøj - ikke i nærheden af linjeføring) København: Helleristningssten (Valby - ikke i nærheden af linjeføring). Fortidsminder Fortidsminder, som f.eks. gravhøje, voldsteder, ruiner og hulveje, kan træffes over alt i landskabet. De fortidsminder, som fremgår af bilag 2, er alle fredede efter museumsloven /ref. 11/, og deres tilstand må ikke ændres. Alle fortidsminder som er beskyttet af Museumsloven er omgivet af en 100 m beskyttelseslinje efter naturbeskyttelsesloven /ref. 10/. Der er ingen registrerede fortidsminder inden for undersøgelseskorridoren på strækningen. Sten- og jorddiger På bilag 2 ses sten- og jorddiger, som stadig fremstår i landskabet, f.eks. sognediger eller udskiftningsdiger. Digerne fortæller noget om tidligere tiders arealanvendelse og indikerer markskel. De er derfor vigtige kulturhistoriske spor i landskabet. Digerne er beskyttede i henhold til museumsloven /ref. 11/, og deres tilstand må ikke ændres. Der er ingen sten- og jorddiger på strækningen. Fredede og bevaringsværdige bygninger Fredede bygninger Fredede bygninger har særlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning. En fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre. Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for at udpege de fredede bygninger og skal tage stilling til alle former for ændringer, herunder alle istandsættelser og restaureringer.

16 16 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Der er ingen fredede bygninger på strækningen. Bevaringsværdige bygninger Kommunerne har ansvaret for at udpege bevaringsværdige bygninger. Finnebyen Ud til Vigerslevvej, langs med Kulbanevej, ligger Finnebyen (figur 2), som består af 14 træhuse, der anvendes som helårsbeboelse. Figur 2. Finnebyens placering i den vestlige ende af det grønne areal ved Kulbanevej, ud mod Vigerslevvej Husene er malet i ensfarvet rød med hvide gavle, vinduespartier og hushjørner (figur 3). De små énfamiliehuse er en af tre husvildebebyggelser i København, der blev opført i 1947 af stadsarkitekt F.C. Lund for at afhjælpe boligmanglen efter krigen. De røde træhuse med hvide sprossede vinduer og papbeklædte sadeltage blev fremstillet i Sverige og var oprindeligt sparsomt forsynet med faciliteter, da de var tænkt som midlertidige boliger. Husene er efterfølgende blevet istandsat og moderniseret af beboerne. Uanset, at der over tid er sket tilbygninger, kan den oprindelige stramme bebyggelsesplan med forskudt placerede huse omkring to grønninger stadig opfattes. Bebyggelsen repræsenterer en kulturhistorie og et bebyggelsesmiljø med en uhøjtidelig charme og er på denne baggrund vurderet med høj bevaringsværdi (trin 3 ud af 9 - Bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags) i Bydelsatlas Valby /ref. 8/. Denne vurdering gør ikke automatisk ejendommen bevaringsværdig i lovgivningsmæssig forstand, da dette kræver en efterfølgende udpegning af kommunen, hvilket kommunen ikke har foretaget for Finnebyen.

17 17 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Figur 3. Træhuse i Finnebyen ved Kulbanevej Bebyggelsen og nærmiljøet ved Kulbanevej er karakteristisk og fremstår som en værdifuld helhed. Bebyggelsen rummer et usædvanligt nærmiljø i en grøn oase i storbyen, som vil være vanskelig at flytte. Broer og bygværker Der findes ingen kulturhistorisk interessante broer eller bygningsværker på strækningen.

18

19 19 Kulturhistoriske interesser Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger Udover Finnebyen, som er vurderet at være bevaringsværdig, og fundstederne ved Lerknolden er der ikke større kulturhistoriske interesser på strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Avedøre. Da kulturhistoriske interesser, der først er blevet påvirket, er svære at genskabe uden at miste autenciteten, er der fokus på, at jernbanen i størst muligt omfang anlægges under hensyntagen til de interesser, der måtte være. Grundløsningen Kulturhistoriske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer Der er ingen udpegede områder med kulturhistoriske værdier eller kulturmiljøer på strækningen ifølge Regionplan 2005 /ref. 3/, og anlæg af jernbanen påvirker derfor ikke disse interesser. Påvirkningen af kulturmiljøet i Finnebyen er beskrevet under bevaringsværdige bygninger. Fredede områder Der er ingen fredede områder indenfor undersøgelseskorridoren. Den rejste fredningssag for Vigerslevparken tager hensyn til en evt. jernbane, som derfor ikke strider imod fredningens formål. Arkæologiske fund og fortidsminder En række arkæologiske fund i den grønne kile langs Harrestrup Å og Vigerslevparken indikerer, at der vil kunne forventes flere fund i forbindelse med en arkæologisk forundersøgelse, som vil blive gennemført inden anlægsarbejdet igangsættes. Det anbefales derfor at have fokus på dette område i forbindelse med de arkæologiske forundersøgelser og holde en tæt kontakt til Københavns Bymuseum. Fredede og bevaringsværdige bygninger Der er ingen fredede bygninger i undersøgelseskorridoren. Husene i Finnebyen, som er udpeget til at have høj bevaringsværdi, vil blive direkte påvirket af anlæg af jernbanen. Grundløsningen skærer igennem nordenden af Finnebyen, hvilket betyder, at ni bygninger vil skulle nedtages. En del vil kunne genopstilles efter anlægsperioden, mens andre skal flyttes permanent. Bygningerne er gamle og træet formentlig mørnet. Det er derfor uvist, i hvilket omfang de vil kunne genopstilles på et nyt areal. Flytning og genopførelse af bygningerne er indarbejdet i projektet som afværgeforanstaltning. Genopførelse af kulturhistoriske værdier mindsker autenciteten og er derfor ikke optimalt. Det skal i samarbejde med beboere og kommunen afklares, hvordan dette gøres, således at helhedsopfattelsen i området bevares. Husene tæt på banen vil miste en del af deres værdi som følge af, at jernbanen vil virke visuelt dominerende og medføre støjforurening. Broer og bygværker Ud over Finnebyen er der ingen kulturhistorisk interessante bygværker i undersøgelseskorridoren.

20 20 Kulturhistoriske interesser Påvirkning af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger Tunnel ved Kulbanevej og Smallere motorvej i Hvidovre Løsningsmuligheden har de samme påvirkninger af kulturhistoriske interesser som Grundløsningen, bortset fra at husene i Finnebyen friholdes for påvirkning i driftsfasen og kan bevares på deres nuværende placering. Jernbanen bliver anlagt som en højtliggende, overdækket tunnel umiddelbar nord om Finnebyen. Der vil være store lokale gener i anlægsfasen som følge af udgravninger og anlæg, både støjmæssigt og ved inddragelse af nærtliggende arealer. Efter anlæg vil området kunne retableres, og da jernbanen ligger i tunnel, vil den kun have en lille påvirkning af de kulturmiljømæssige værdier i Finnebyen. Evt. nedtagne huse i forbindelse med anlægsfasen vil kunne genopstilles på deres oprindelige plads. Påvirkningen af kulturhistoriske interesser ved Løsningsmulighed Smallere motorvej i Hvidovre afviger ikke væsentligt fra Løsningsmulighed Tunnel ved Kulbanevej. Ved smallere motorvej i Hvidovre friholdes boligbyggeriet nord for Holbækmotorvejen, men dette har ikke egentlig kulturhistorisk interesse.

21 21 Kulturhistoriske interesser 0-alternativet 0-alternativet Såfremt der ikke gennemføres en udvidelse af banekapaciteten på strækningen København til Ringsted ved en nybygningsløsning, vil 0-alternativet være den eksisterende bane over Roskilde med et gennemført KØR-projekt. I KØR-projektet etableres to nye spor fra Københavns Hovedbanegård over Godsbanegården til Ny Ellebjerg samt et overhalingsspor i Ringsted. Dette betyder, at påvirkningen af de kulturhistoriske interesser i undersøgelseskorridoren vil være uændret i forhold til eksisterende forhold.

22

23 23 Kulturhistoriske interesser Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Dette fagnotat er udarbejdet på baggrund af den viden, der er om projektet medio august Der vurderes ikke at være mangler, der har væsentlig indflydelse på fagnotatets konklusioner.

24

25 25 Kulturhistoriske interesser Referencer Referencer 1 Det Kulturhistoriske Centralregister Fredningsstyrelsen Fredningsplanlægning og geologi. Nationale geologiske interesseområder. Fredningsplanorientering nr. 4 3 HUR Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen 4 Hvidovre Kommune. Kommuneplan Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Københavns Bymuseum Notat om kulturhistoriske interesser i jernbanekorridoren. 7 Københavns Kommune. Kommuneplan Københavns Kommune. Kommuneatlas for Københavns kommune Bydelsatlas Valby 9 Københavns Kommune. Teknik & Miljøforvaltningen Vigerslevparken. Udviklingsplan 10 Lov om naturbeskyttelse. LBK nr. 749 af 21/06/ Museumsloven. LBK nr af 14/12/ Trafikstyrelsen Planforhold og Lovgrundlag, Landskab, Rekreative interesser. Nybygningsløsning. Ny Ellebjerg Station - Avedøre. Fagnotat. 13 Trafikstyrelsen Tidligere undersøgelser for København-Ringsted (indtil 2005)

26

27 27 Kulturhistoriske interesser Bilag Bilag Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Kulturhistoriske interesser

28

29 Kulturhistoriske interesser Udgiver: Trafikstyrelsen Rådgiver:COWI A/S

30 Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. Kapacitetsudvidelse København-Ringsted