Vores vejleder, Allan Alfred Birkegaard Hansted for vejledning og hjælp.

Transkript

1 En stor tak til: Vores vejleder, Allan Alfred Birkegaard Hansted for vejledning og hjælp. Maria Fredenslund og Michala Poulsen fra Rettighedsalliancen, for deres medvirken i vores interview. Til formanden for Piratpartiet, Andreas Petri Petersen, for medvirken i vores interview og til alle dem der svarede på vores spørgeskema 1

2 Indhold 1.0 Resume Abstract Indledning Problemfelt Problemformulering Problemstillinger: Motivation Begreber Semesterbinding Valg af målgruppe Afgrænsninger Metode Interview Spørgeskema Hvordan fungere fildeling? Torrents - Med udgangspunkt i The Pirate Bay Spotify - Hvad er det? Teknologien bag Spotify Spotify Sådan virker det Spotify hvad er cache? Spotify s brugerinterface & afspilning DNS blokeringer Hvad er lovligt og hvad er ulovligt? Teori om menneskets adfærd Straffeteori Gratis - ny forretningsmodel Hvorfor piratkopierer vi? Sociale normer og ophavsretten Er deling af ulovlige filer det samme som at stjæle? Brugerne ikke bange for at blive straffet Menneskets deleadfærd Tendens til markedsændringer Gratis Ny forretningsmodel Konklusion Perspektivering

3 16.0 Skitse Referencer Bøger Artikler Bilag Spørgeskemaundersøgelse Resume Dette projekt undersøger hvordan internettet har påvirket den menneskelige adfærd, når det kommer til ulovlig fildeling, samt søgningen efter en løsning, der kan eliminere eller mindske adfærden mht. ulovlig fildeling. Vores Empiriske data blev indsamlet via to interviews med henholdsvis Rettighedsalliancen, der er modstandere af ulovlig fildeling og Piratpartiet der er for fri fildeling på internettet. Ydermere har vi i gruppen foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvis formål var at sørge for svar til, hvorfor og i hvilken omfang målgruppen fra år, benytter sig af ulovlig fildeling. Disse undersøgelser viste at ulovlig fildeling er utrolig populært i vores målgruppe, men samtidig at løsninger der kan eliminere ulovlig fildeling definitivt, stadig ikke findes på trods at undersøgelser lavet af YouGov som viser, at potentielle løsninger som Netflix og Spotify har øget deres popularitet. 1.1 Abstract This project studies how the Internet has affected the human behaviour, when it comes to illegal file sharing and the search towards a solution, which can eliminate or decrease piracy behaviour. Our empirical data, was conducted in two interviews with Rettighedsalliancen, who is against illegal file sharing and Piratpartiet, who is in favor of free file sharing. Furthermore, the group made a survey, which purpose was to search for answers to why and to what extent, the users in the age-group from years uses 3

4 illegal file sharing. These studies showed that illegal file sharing is extremely popular in this target group, but solutions which can eliminate illegal file sharing completely, is yet to be made despite the fact that studies made by Yougov shows that potential solutions such as Netflix and Spotify has increased in popularity. 1.2 Indledning Ulovlig fildeling og lovlige streamingtjenester, kan betragtes som to modstridende imperativer, hvor brug af ulovlig fildeling har været stærkt udbredt. Ifølge undersøgelser viser det sig, at en stor del af befolkningen benytter sig af ulovlig fildeling, en tendens der især er populær blandt unge mennesker. 1 Opgaven undersøger hvordan fildeling fungere, med henblik på derefter at skabe belysning over hvad det er der gør at mennesket downloader, på trods af det faktum at det er ulovligt. Skyldes dette at der ikke findes andre alternativer, eller at man finder ulovlig fildeling lettere tilgængeligt med en lav risikofaktor for at blive taget? Endvidere ledes spørgsmålet også hen på, om det egentlige problem skyldes i at lovgivningen og det pågældende marked ikke har fulgt med den digitale udvikling? Opgaven vil forsøge at sætte fokus på menneskets adfærd, om hvad det er der gør, at mennesket benytter sig af ulovlig fildeling, trods stridigheder med Oprethavsloven. Udover dette vil opgaven, med udgangspunkt i menneskets adfærd, forsøge at komme med mulige løsningsforslag, som vil være fordelagtige alternativer til ulovlig fildeling. 1 [Lund, M. The Copyright Wars, Turbulens.Net ( )] 4

5 1.3 Problemfelt Piratkopiering, som vi i vores projekt har valgt at kalde Ulovlig fildeling, fremstår ifølge Rettighedsalliancen stadig som et stort samfundsproblem i dagens Danmark. 2 På nuværende tidspunkt er der mange der benytter sig af ulovlig fildeling og der er stadig ikke udviklet en løsning, der formår at få brugerne definitivt væk fra diverse piratsider. Ifølge undersøgelser lavet i år 2008 af IFPI Danmark og den nu daværende Antipiratgruppe, har 10 % af de 4217 adspurgte internetbrugere, benyttet sig af ulovlig fildeling, inden for de seneste 6 måneder. Samtidigt siger 55% af de adspurgte, nej til spørgsmålet, om hvorvidt de nye lovlige streaming tjenester som TDC-play, har mindsket deres brug af ulovlig fildeling. 3 Men hvad ligger der til grund for brugernes adfærd når de downloader fra ulovlige sider, tænker de over at det går ud over rettighedsindehaverne, eller er det gået hen og blevet en del af vores kultur? Ud fra disse antagelser har vi i gruppen set det interessant at undersøge, hvorvidt ulovlig fildeling har påvirket menneskets adfærd og om det er muligt at lave et løsningsforslag, der kan komme ulovlig fildeling til livs. 1.4 Problemformulering Hvordan kan et teknologisk artefakt som internettet påvirke menneskets adfærd, med fokus på ulovlig fildeling og kan der argumenteres for en løsning, der på nuværende tidspunkt kan komme ulovlig fildeling til livs? 2 [Interview; Rettighedsalliancen, bilag; audio-cd 1. tid: 21:35(2013)] 3 Elkjær, M. IFPI Danmark Undersøgelse; hver 10 dansker er stadig pirat - 5

6 1.5 Problemstillinger: - Hvordan fungerer fildeling? - Hvornår er fildeling lovligt eller ulovligt? - hvorfor piratkopiere vi? Hvilke adfærdsmønstre har skylden i ulovlig fildeling? - Findes der, eller er der muligheder for en løsning der gør op med ulovlig fildeling? 1.6 Motivation I takt med internettets udvikling, er ulovlig fildeling samt streaming blevet en global udfordring for verdenssamfundet 4. Brugere verden over, benytter sig stadig af diverse piratsider og dette har påvirket musik og filmbranchen økonomisk. 5 Det er en omdiskuteret debat, da visse interessentgrupper argumentere for, at fri fildeling vil gavne musik- og filmindustrien økonomisk på længere sigt. 6 Disse argumenter skal dog ikke modargumentere det faktum, at ulovlig fildeling stadig ses som et omfattende samfundsmæssigt problem i Danmark 7. Ifølge en statistik fra Musiknyt.dk, udarbejdet over 3 år, er ulovlig fildeling stadig utrolig populært og ifølge undersøgelsen var 95% af alle musik downloads ulovlige i Spørgsmålet om hvorvidt det er blevet mindre, har vi dog fundet interessant. Er lysten til at downloade film og musik i år 2013 blevet mindre efter produkter som Spotify og Netflix har fået succes? 4 [Interview; Rettighedsalliancen, bilag; audio-cd 1. Tid: 21:35 (2013)] [Interview; Piratpartiet, bilag; audio-cd 2. Tid: 17:09-17:30 (2013)] 7 [Interview; Rettighedsalliancen, bilag; audio-cd 1. Tid: 21:35 (2013)] 8 Raymond 95% downloads er ulovlige 6

7 Rettighedsalliancen har gennem kampagner, forsøgt sig at sammenligne piratkopiering med at stjæle, og hvor man logisk set godt kan se en sammenhæng her, finder vi denne gråzone interessant at undersøge 9. Det er en kendsgerning at piratkopiering er populært og ifølge Peter Sunde, som er medstifter af The Pirate Bay*, bliver det også benyttet af millioner af bruger verdenen over 10, men hvad er det der gør, at ulovlig fildeling blandt brugerne, ses som værende moralsk acceptabelt, eller hvem siger at brugerne overhovedet finder handlingen acceptabel? Hvordan agere mennesket med henblik på ulovlig fildeling, hvilke faktorer spiller ind i deres adfærd og hvilke konsekvenser eller fordele skaber ulovlig fildeling? Det er vores generelle opfattelse, ved at belyse dette emne, at vi bevæger os ud i en gråzone, da det er svært at kalkulere hvor stort dette problem egentlig er. Det forstås som en omfattende debat, hvor der forsøges at skabes potentielle løsninger. Modstridende parter har konstante kontroverser om dette egentlig er et problem, eller bare en ny kultur, vi bør distribuere ud til hele internettet. 1.7 Begreber I dette afsnit vil vi kort definere de begreber der bliver benyttet i semesterprojektet. Disse begreber vil i opgaven være markeret med en * der betyder Henvises til begrebsliste The Pirate Bay - En ulovlig svensk internetside, der distribuere filer gratis P2P - Peer-to-peer - En teknologi der gør det muligt for internetbrugere at fildele med hinanden - uafhængig af filstørrelse. Download - Hent af en fil fra internettet, som en anden person har lagt op. Filen kan være alt fra musik, film, tekstdokumenter, billeder m.m. Upload - Man ligger en fil op på internettet, som andre brugere har mulighed for at hente ned. Kan være alt fra musik, film, tekstdokumenter, billeder m.m Tid: 3:57 4:01 7

8 Streaming - At se en fil, fx en film eller sang, direkte fra hjemmesiden, uden at man behøver at hente det ned først. Der sker dog en baggrunds download hvor filen bliver hentet ned imens og en ikke direkte download. Packet switching - Også kendt som protokoller - data bliver opdelt som pakker, og bliver derefter transporteret gennem forskellige stier i datanettet, indtil den når den endelig destination og bliver samlet som en hel meddelelse. DNS blokering - Domain Name Server block - blokering af en hjemmeside, så det ikke er muligt at besøge netop denne side. Kan være grundet ulovligt distribueret indhold m.m. IP adresse - Alle hjemmesider har en personlig IP (Internet Protocol) adresse. IP adressen bruges blandt andet til at finde ud af, hvad for et domæne (hjemmeside) der præcist hører under adressen. Da flere hjemmesider kan have det samme domænenavn, er IP adressen med til at finde den rigtige hjemmeside man skal bruge. Seede/Seeder - At seede betyder, at man downloader fx en film, samtidigt med man uploader. Forskellen på at seede og at uploade ligger i, at man som seeder downloader en hvilken som helst fil, mens man samtidigt uploader, så andre bruger også har mulighed for at hente filen ned. Freemium - Et udtryk for noget som er gratis. Eksempelvis Spotify s gratis brugerkonto SOPA/PIPA - Stop Online Piracy Act/Protect IP Act - er to amerikanske lovforslag, der skulle stoppe/begrænse netpiraters krænkelse af ophavsretten, specielt i udlandet. Begge love skulle give regeringer samt rettighedsindehaver flere redskaber til at kontrollere salg af ulovligt distribuerede medier og samtidigt 8

9 sørge for, at man overholder de rettigheder der blev pålagt de forskellige materialer. ACTA - Anti-Counterfeiting Trade Agreement - En international lov som skulle sørge for, hvordan immaterielle rettigheder som ophavsret og patenter skal håndhæves. De rettigheder man prøver at beskytte er blandt andet forskerens, virksomhedens og kunstnerens ret til at bestemme over sine ideer/værker Leeche/leecher - En leecher er en internetbruger der downloader det som han har brug for fra andre brugere. Oftest er en leecher en bruger der ikke selv seeder videre i et P2P netværk. Cache - En slags opbevaring der gemmer de vigtigste data fra de mest besøgte hjemmesider eller data fra filer Bittorrent tracker - En internetprotokol i et P2P netværk. Ideen bag en Bittorrent tracker, skal sørge for store dataoverførsler uden overbelastning af de centrale servere og den dertil hørende båndbredde. Protokoller - En protokol er et sæt regler, der afgør hvordan forskellige enheder snakker sammen. Nugde taskforce - En enhed i London der skulle sørge for forskellige kampagner, der fik folk til at betale skat Speciel prævention - En teori der går ud på, at straffen skal fokusere på den kriminelle for at ændre individets kriminelle adfærd General prævention - En teori der går ud på, at straffen skal fokuseres på samfundet, for at skræmme/informere befolkningen med henblik på at afholde dem fra at udøve kriminalitet. 9

10 Rational decision making theory - En teori der går ud på, at individet sætter ens egne interessere højere end andres og vil forårsage at mennesket vil benytte en egoistisk tankegang. Ethical decision making theory - Skal forstås som en tankegang, der går ud på at individet ikke benytter sig af ulovlig fildeling, pga. den last det kan betyde for kunstnerne og andre instanser der har med piratkopierede produkter at gøre. General deterrence theory - Er en teori der går ud på, at menneskets færden, i forhold til piratkopiering, ligger i frygten for at blive straffet ikke-monetære markeder En økonomi der ikke bliver baseret på penge, men på andre værdier Youtube - Amerikansk hjemmeside der tilbyder forskellige former for streamede indhold. IPRED - Intellectual Property Rights Enforcement Directive - En lov der sørger for at opretholde de rettigheder kunstner/virksomheder m.m har over deres egne værker. Loven kan sørge for, at man får lov at få et navn på den persons IP adresse, hvis der kan dokumenteres for, at personen har med ulovlig distribuerede indhold at gøre. Derefter er det op til retten hvorvidt der skal aflægges dom i form af bøde eller værre. Krydssubsidier En indirekte måde at betale for produkter/tjenesteydelser Playback Buffer En buffer sørger for at downloade data inden filen bliver hentet helt ned. Kan samtidigt mindske pauser i afspilningen. 10

11 1.8 Semesterbinding Samspillet mellem mennesker, design og teknologi er det væsentlige i uddannelsen Humanistisk- Teknologisk Bachelor Studium. I dette års semesterprojekt, har kravet været at projektet skulle indeholde elementer fra faget Teknologiske systemer og artefakter. Denne binding fremstår i vores projekt via en gennemgang af hvordan fildeling fungere. Samtidig skulle vi argumenterer for, at vores projekt benytter mindst en af de andre to dimensioner. Dette afspejles i faget/dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund som vi har gjort brug af, idet vi belyser menneskets adfærd med henblik på hvordan teknologien som et artefakt, påvirker mennesket, når der udøves ulovlig fildeling via internettet. Der kan argumenteres for, at vi har benyttet dimension Subjektivitet, teknologi og samfund, da vi også undersøger hvordan teknologien bag fildeling har ændret samfundet og menneskets muligheder for at downloade ulovligt. Da det ikke er et krav til dette semesterprojekt at udarbejde et fysisk design, har vi valgt at udelukke denne del, da vores interesse for dette projekt, ligger i analysen af problemstillingen. 1.9 Valg af målgruppe Vi har i gruppen valgt at fokusere på aldersgruppen år, da vi i starten har antaget at det er denne aldersgruppe, der er mest aktiv på internettet mht. Fildeling. Efter indsamling og videre analyse af empiri, har vores antagelser i første omgang været korrekte. Efter interviews med både Rettighedsalliancen og Piratpartiet, har begge grupper været enige med os i, at det er denne aldersgruppe som benytter sig hyppigst af ulovlig fildeling. 11 Vi tager forbehold for at der kan forekomme afvigelser inden for aldersgrænsen i vores målgruppe. Når der henvises til vores valgte målgruppe, benævnes de som brugere i dette projekt. 11 [Interview; Rettighedsalliancen, bilag; audio-cd. Tid: 27:10 28:00 (2013)] 11

12 1.9.1 Afgrænsninger Da ulovlig fildeling er et meget stort og bredt emne, har gruppen valgt at afgrænse til kun at belyse problemstillinger, indenfor Danmarks landegrænser og dermed ser vi bort fra andre lande, på trods af det faktum at vi er bevidste om, at ulovlig fildeling er et globalt problem. Dog skal det nævnes, at vi bruger fakta og statistik udover Danmarks grænser, da dette er et behov, for at støtte op om projektet. Det ses som fordelagtigt at have udvalgt Danmark, da det er mere håndgribeligt at tage udgangspunkt i en mindre case, frem for hele problematikken på globalt plan. Selvom vi fokusere på en mindre case, mener vi stadig dette vil give os et essentielt og relevant indblik i denne kontekst af ulovlig fildeling og vores valg af målgruppe. For at yderligere at indsnævre vores felt, har vi valgt at afgrænse målgruppen til år. Dette har vi gjort, da vi fra start havde en antagelse om, at det er denne aldersgruppe der hyppigst benytter sig af internettet og dets mange muligheder, herunder ulovlig fildeling Metode For at kunne analysere gruppens antagelser, bekræfte hypoteser, samt indsamle realistisk forståelse, har det været nødvendigt for gruppen at komme fysisk ud i feltet og møde eksperter og brugere, så vi kunne fremdrage egentlige problemer/eller ikke eksisterende problemer. Til dette empiriske arbejde har vi valgt at benytte os af forskellige metoder og fremgangsmåder. I projektets proces, har vi gjort brug af kvantitative teknikker, som skulle give gruppen veldefineret oplysninger om generel viden, indenfor projektets felt. Denne metode blev udarbejdet til en brugerundersøgelse af vores medstuderende på Humanistisk Teknologisk Bachelor Studium. Spørgsmålene blev nøje reformuleret, for at opnå svar på ønskede belysninger. Der blev foretaget en tilpasning af de pågældende spørgsmål, for at tilpasse deres form til den valgte udspurgte gruppe. Ydermere afprøvede vi vores spørgeskema på Rettighedsalliancen og Piratpartiet for at få kendskab til praktiske og forståelsesmæssige problemer ved besvarelsen. Vi har udvalgt vores svar-population, ud fra fastlæggelse i forhold til spørgeskemaets berøringsfelt. Der er taget forbehold om svar-resultaterne er 12

13 repræsentative, idet de udspurgte har personlig kendskab til gruppens medlemmer.endvidere har vi valgt at benytte den kvalitative teknik i form af to interviews af eksperter inden for projektets felt, disse var af Piratpartiet og Rettighedsalliancen. Interviews skulle skabe kontakt til virkeligheden, med henblik på at give et overblik over mulige relevante faktorer til projektet, samt i hvilket omfang problemet eksistere i virkeligheden. Disse metoder, sammen med vores udvalgte teori, danner baggrund for vores empiriske indsamling og analyse Interview Gruppen havde fra start en hypotese om, at ulovlig fildeling er et aktuelt problem for det danske samfund. Under projektet har vi foretaget to kvalitative interviews, begge er vedlagt under bilag, som audio-cd 12. Disse foretog vi, for at indsamle brugbart empiri til at finde ud af hvorvidt ulovlig fildeling er et reelt problem og i så fald i hvilket omfang. Første interview var af formanden for Piratpartiet, Andreas Petri Petersen den 26/ Dette møde skulle give os forståelse for partiets syn og politik inden for ulovlig fildeling. Dernæst afholdte vi et møde med den modstridende blok, med henholdsvis Mikala Poulsen og Maria Fredenslund, som er kommunikationschef og formand for Rettighedsalliancen. Dette interview skulle derfor give os den anden synsvinkel på denne problemstilling. Vi havde til disse interviews forberedt nogle spørgsmål, der naturligt ville lede videre til en dybdegående samtale og dermed en bredere forståelse af de problemer de interviewede mener eksistere. Gruppen benyttede sig af den semistrukturerede fremgangsmåde. 13 Denne fremgangsmåde var relevant for at opnå bedst mulig dialog med de interviewede, da denne naturlige dialog gav os mulighed for at de interviewede selv kunne komme med yderligere informationer, der lå udenfor de egentlige adspurgte spørgsmål. Grunden til denne valgte metode, var med henblik på at få et mere dybdegående indsigt i problemstillingen. Det var også vigtigt for gruppen, at få bekræftet vores hypotese af valg af målgruppe, samt om problemet egentlig befinder sig hos 12 Bilag 1 -audiocd 13 Preece et al. 2002:394 13

14 brugerne af ulovlig fildeling, eller et helt andet sted. Begge interviews har givet os yderligere kontakter og informationer, der har været til gavn for projektet Spørgeskema Som førnævnt har gruppen også gjort brug af den kvantitative metode i form af et spørgeskema til brugerne. Denne metode skulle give os en forståelse for det problemkompleks projektet fokusere på. Det skal dog nævnes at dette spørgeskema kun udgør en stikprøve at vores valg af brugere, men det giver os stadig en realistisk og relevant syn på ulovlig fildeling i forhold til vores empiriske arbejde. Vores spørgeskema har været til formål at be-og afkræfte hypoteser. I modsætning til den kvalitative metode, er den kvantitative metode velegnet til at be - eller afkræfte hypoteser ved hjælp af statistiske analyser, ligesom den giver mulighed for at foretage generaliseringer til hele populationen. 14 Den kvantitative metode, vi benyttede os af, var et spørgeskema, som blev sendt ud til samtlige Hum-Tek studerende på 2. semester. Der blev indsamlet 45 svar og der er derfor tale om en stikprøve. Stikprøven kan være med til at give generaliserende svar på de ting der ønskes belyst. Vi er dog opmærksomme på, at disse undersøgelser ikke kan tillægges den fulde troværdighed, grundet 45 svar nok ikke vil ses som værende optimale for en større og mere fyldestgørende generalisering. Derfor er konklusionerne på svarene også belyst med anden empiri, i analysen. 14 Finansministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening (2002);6 14

15 2.0 Hvordan fungere fildeling? Efterhånden som teknologien har udviklet sig, er der i mellemtiden kommet mange forskellige tjenester, der udbyder forskellige former for underholdning. Alt fra musik, film og andet medie er i dag nemt tilgængelige for alle brugere, der ejer en computer med internetadgang. Efter internettets opståen, har det aldrig været nemmere at dele filer med andre mennesker, både på lokalt og globalt plan. 15 I dette afsnit bliver der redegjort for hvordan fildeling fungere, dette indgår som en del af den påkrævet dimension Teknologiske systemer og artefakter. Afsnittet er relevant, da det giver forståelse for hvordan fildeling fungere. Det er nødvendigt at forstå det fundamentale for at vide hvilke processer der bruges ved fildeling over internettet. For at få en konkret forståelse, tager vi udgangspunkt i internetsiden The Pirate Bay samt streaming tjenesten Spotify. Disse to er eksempler på både ulovlig og lovlig fildeling. 2.1 Torrents - Med udgangspunkt i The Pirate Bay Brugen af Torrent sider, er en af de mest brugte måder at downloade ulovlige filer på og vi har derfor i gruppen valgt at redegøre for hvordan brugen af torrents fungere. 16 Dette har vi gjort med udgangspunkt i siden som er hjemmesiden for en af verdens største distributører af ulovlig fildeling. Vi finder denne case relevant for vores problemstilling, da The Pirate Bay* har været en stor aktør i hvordan mulighederne for fildeling ser ud i dag. 17 The Pirate Bay har fungeret som en torrent side, 15 [Lund, M. The Copyright Wars, turbulens.net. (2009)] 16 Gil, P. (2013) 17 [Interview, Piratpartiet, bilag; audio-cd 2. Tid: 14:40 15:00 (2013)] 15

16 siden år 2003, med skiftende ejerskab og er på nuværende tidspunkt registreret i Seychellerne. 18 The Pirate Bay, fungere som en af verdens største bittorrent trackere* 19, hvilket gør det muligt for brugerne at lave hurtige og meget store filoverførsler. En Bittorrent tracker arbejder med protokoller og kan ifølge Bradley Mitchell der har 20 års erfaring med computere og torrent trafik, opsummeres ned til følgende: A Bit torrent tracker centrally coordinates the P2P* transfer of files among users. BitTorrent trackers are software server "toolkit" applications that typically run on Web sites. BNBT and CBTT are names of common BitTorrent tracker toolkits 20 Ergo gør The Pirate Bay det muligt for brugerne, at hente filer hurtigt og gratis ned i et ubegrænset omfang. For at kunne hente filerne via The Pirate Bay, skal man bruge et udpakningsprogram. Her har vi valgt Utorrent Tid: 3:53 4:

17 Her kan man ovenstående se at film/musik filer er ved at blive downloadet* og uploadet*. Peer-to-peer* systemet bruges, når den seeder som ses på figuren. Når filmen/musikken er downloadet, vil den stå og seede, så det kan deles med andre. Det vil altså fungere sådan at jo flere seedere* den kan finde, jo flere muligheder har den for at hente filer Spotify - Hvad er det? Spotify er en svensk musiktjeneste der tilbyder musik med et tilgængeligt musikbibliotek på over 8 millioner forskellige musiknumre. 24 Spotify blev grundlagt tilbage i år 2006 af Daniel Ek og Martin Lorentzen og senere lanceret i år Tjenesten tilbyder et bredt spekter af musik fra både store og små pladeselskaber, såsom Warner Music Group, Sony m.m. 26 Spotify bliver tilbudt i henholdsvis to forskellige versioner, en Freemium* version og en Premium* version. En Freemium version af Spotify, er gratis for brugere til fri benyttelse. Det eneste der kræves er blot en brugerkonto og hvor der derefter er fri adgang til Spotify s musikbibliotek. Har man lyst, kan man i stedet for den gratis version, opgradere til en Premium konto for 99,- DKK om måneden, hvor denne giver visse brugerfordele i forhold til den gratis-version. Brugerne af en Premium konto, får muligheden for en bedre lydkvalitet af det streamede indhold, mulighed for at høre det sidste nye musik inden udgivelsesdatoen, undgår reklameannoncer, fri tilgængelighed på alle enheder og samtidigt oprette offline playlister. 27 Med over 20 millioner brugere, er Spotify blandt de største aktører og indflydelsesrige musiktjenester på markedet. Spotify formår dette ved at streame* musikken til brugerne igennem et Peer to- Peer netværk. 28 I det følgende afsnit gives der et indblik i de forskellige led, der udgør det, vi som brugere kender som Spotify. 23 Hintz, M [Kreitz & Niemelä, (2010); 35] [Kreitz & Niemelä, (2010); 35] 28 [Kreitz & Niemelä, (2010); 35] 17

18 2.3 Teknologien bag Spotify Spotify er en on- demand streaming tjeneste, der benytter sig af det tekniske princip fildeling. 29 Ved fildeling forstås det, at man kan dele filer uafhængig af størrelse med hinanden over internettet. Som fildelingstjeneste benytter Spotify sig af tre primære elementer, der gør det muligt for tjenesten at dele flere digitale medier, hurtigt og nemt, mellem flere brugere af gangen. Herunder cache*, Peer to Peer og Spotify s egne servere 30 Disse begreber vil blive gennemgået i det kommende afsnit Spotify Sådan virker det Spotify er et musikprogram der fungere på de fleste gængse computerenheder. Derudover findes det også til tablets computere og mobilenheder. 32 Da understøttelsen af programmet findes til stort set alle platforme, har dette medført mange aktive brugere på Spotify tjenesten. For at tjenesten ikke bliver overbelastet af den store 29 [Kreitz & Niemelä, (2010); 35] 30 [Kreitz & Niemelä, (2010); 36-37]

19 mængde af brugere, benytter Spotify sig af den såkaldte Peer- to- Peer teknologi. Ved Peer- to- Peer forstås det på den måde, at man i stedet for den traditionelle metode, hvor man downloader direkte fra en server, downloader man i stedet fra et netværk af downloadere og uploadere. Brugeren af et peer- to- peer netværk, downloader fra de brugere der ligger inde med den efterspurgte fil. Derefter uploader brugeren den downloadede fil til andre brugere i netværket som efterspørger filen. Hver bruger optræder altså som selvstændige server i netværket. Alle på Spotify s netværk optræder altså som seeders og bidrager altså til fildelingen og bruger en del af deres internethastighed på at videregive deres downloadede data. 33 Mobilenheder er dog en undtagelse for peer- to- peer teknologien, da netværks belastningen for mobiltelefoner vil være for stor, i stedet benytter mobile enheder sig af en direkte streaming fra de centrale servere. 34 P2P netværkets virke kan ses nedenfor på figuren til højre. 35 Hvis man ser på figuren øverst til venstre, kan man se den server-baserede måde for hvordan man henter filer. Den server-baserede måde, består i at have en central server som andre brugere kan hente data fra. Dvs. der kun er én som er uploader. Sammenlignet med den nye P2P-teknologi, er der én server som starter med at uploade, 33 Carmack, C. (2010). howstuffworks Carmack, C. (2010). howstuffworks

20 hvor der derefter er andre brugere der vil begynde at downloade data. Så snart man har filen, vil man selv være en server der uploader til andre. 2.4 Spotify hvad er cache? For Spotify er cache-teknologien fordelagtigt, idet mange brugere ofte hører de samme sange igen og igen. ( ) it is common that users listen to the same track several times, and caching the track obviates the need for it to be re-downloaded. 36 Cache er derimod med til at sørge for, at brugere ikke behøver hverken at finde peers i netværket de kan downloade fra, eller downloade fra Spotify s centrale server. En cache fungere altså som et midlertidigt lager for data, hvis primære formål er at gemme data så brugere hurtigt kan enten se/høre det de gerne vil. For eksempel findes cache blandt andet i internetbrowsere, til at lagre data fra besøgte hjemmesider. Dette gøres for at sikre at tilgangen til ofte brugte data, ikke skal hentes eksternt hver gang. Ved at bruge cache, mindsker man samtidigt også chancen for at overbelaste servers og data bliver samtidigt også indlæst hurtigere og gør brugeroplevelsen mere flydende Spotify s brugerinterface & afspilning Spotify s interface, er designet på en simpel måde. Det er designet efter søg og gennemse princippet, hvor brugeren kan søge efter specifikke numre, albums m.m. og ud fra disse søgninger finde relateret musik. Selve interfacet er nem at finde rundt i og minder mest af alt om en gammeldags MP3- afspillers opbygning, dog med over 8 millioner numre til rådighed, i forhold til ens eget lokale musikbibliotek. Selve afspilningen foregår på den måde, at brugeren vælger et musiknummer efter eget ønske. 36 Kreitz & Niemelä, (2010); Kreitz & Niemelä, (2010);

21 Hvis nummeret allerede befinder sig i brugerens cache vil Spotify benytte det data der findes i cachen, til at afspille. Hvis sangen ikke allerede befinder sig i brugerens cache, vil de første 15 sekunder af nummeret blive hentet direkte fra Spotify s servere, ned til en playback buffer* for at mindske forsinkelsen af et nummer. I de sidste 30 sekunder af nummeret, vil Spotify begynde at hente det næste stykke musik nummer (næste nummer på samme album, næste album, næste single m.m.) fra peer- to- peer netværket. Er musiknummeret ikke fundet og hentet ned efter 20 sekunder, begynder Spotify at hente fra deres egne servere. 38 Det er samtidigt værd at bemærke, at hvis playback bufferen ikke kan følge med i det igangværende musiknummer, så stoppes brugerens deling til peer- to- peer netværket for at kunne godtgøre en øget forsinkelse Kreitz & Niemelä, (2010); Kreitz & Niemelä, (2010); 37 21

22 Ovenstående figur på forrige side, viser en proces af hvordan cache overordnet set fungere, når man prøver at finde data i ens cache. Der er henholdsvis to udfald ved at søge efter data i ens cache, enten findes data i cachen og kan hentes derfra, ellers findes data ikke i cachen og vil derefter blive hentet fra den centrale server og derefter blive lagret i ens eget cache. På samme måde virker det når Spotify benytter sig af cache. Hvis musiknummeret allerede findes, vil data blive hentet fra brugerens cache. Hvis data ikke findes, vil tjenesten finde data og overføre det til brugerens cache, og gemme disse DNS blokeringer Med internettets udvikling er det blevet gjort muligt at dele ulovligt distribuerede filer med andre internetbrugere verden over. Dette ser regeringer som et problem, da det krænker det vi kender som Ophavsretten. Som et indgreb i at fastholde Ophavsretten og fastholde de rettighedsregler benytter man sig af det såkaldte DNS - Domain Name System Blocking 42. Ved brug af DNS, er det muligt for regeringer at lukke ned for diverse sider, som de mener distribuere ulovligt materiale. 43 Et kendt eksempel er den førnævnte Torrent hjemmeside, The Pirate Bay Kreitz & Niemelä, (2010); Gonyea, C, (2010) dns wht its important 43 Grønbæk, V.H.M. Hvorfor dns spærringer også er problematiske, (2013) 22

23 44 Ved brug af en DNS blokering, blokere man den hjemmeside man mener distribuere ulovlige materialer. Ser man på figuren foroven, kan man se, at TDC tidligere har lavet en DNS blokering af hjemmesiden The Pirate Bay. Ved en DNS blokering forstås det, at den hjemmeside man ville ind på, ikke er til rådighed. Man vil i første omgang blive dirigeret til en anden hjemmeside. Dette ses også på ovenstående figur, at hjemmesiden er blokeret grundet nogle specifikke regler, i denne sag var det omkring Ophavsretten. Man kan dog i mange tilfælde gå uden om de DNS blokeringer der er på ulovlige hjemmesider. Blandt andet kan man bruge programmer som overplay* 45. Overplay er et program der sørger for at man kan ændre ens DNS, så man derefter kan komme ind på de blokerede hjemmesider. I andre lande hvor fx. Facebook* og Youtube* er blokerede hjemmesider, kan overplay være det hjælpeprogram der kan sørge for man kan komme på disse sider 46. Andre måder man kan gøre det på, er blandt andet at udskifte ens internetudbyders DNS/IP adresse til nogle IP adresser der ikke er blokerede Rejnholdt, P. EU-oplysningen, (2013) 23

24 Store organisationer som SOPA/PIPA* og ACTA* 48 er blandt andet nogle af dem som ville bruge DNS blokader på internettet. Deres forslag ville gøre internettet mere censureret, og ville sørge for at hjemmesider vil blive overvåget og mange sider ville derfor blive lukket. Deres forslag ville gøre at forbrugere uafhængigt, om det var med vilje eller ikke med vilje, ikke ville kunne gå ind på forskellige hjemmesider, der tilbød filer som var kopieret eller filmet ulovligt. 49 Som konklusion på denne tekniske del, har vi ved at kigge på Spotify s opbygning og på Torrent sider som The Pirate Bay, fået en klar forståelse for hvordan fildeling fungere og virker i praksis. Man kan konkludere, at ved hjælp af peer- to- peer teknologien, har denne gjort det muligt for brugere, at dele ulovlige distribuerede filer med andre, nemt og hurtigt. Denne redegørelse for teknologien bag fildeling, har været med til at understøtte vores analyse, da den har givet os forståelse for hvordan man udøver ulovlig fildeling og vi kan derfor give mere optimale bud på, hvordan man kan imødekomme dette problem. 48 Rejnholdt, P. EU-oplysningen, (2013) 49 Rejnholdt, P. EU-oplysningen, (2013) 24

25 3.0 Hvad er lovligt og hvad er ulovligt? For at kunne belyse menneskets adfærd med henblik på ulovlig fildeling, har vi i gruppen set det som en nødvendighed at kende til den danske Ophavsret. Dette skyldes ifølge Maria Fredenslund, der er leder for Rettighedsalliancen, at de fleste brugere af ulovlig fildeling og andre ulovlige tjenester på internettet, ikke er vidende om hvilke tjenester der er lovlige at bruge. Der er en stor mængde af brugerne der har svært ved at finde rundt i det. Selvfølgelig ved man godt at hvis man går ind på The Pirate Bay at det er ulovligt, men der findes mange tjenester man godt ved er ulovlige når man går ind på dem, så er der nogle der er helt legale og så er der nogle der er shades of grey imellem, som er svært at finde rundt i. 50 Ophavsretten er meget omfattende og det er derfor ikke relevant for vores projekt at forstå alle dets reglementer. Gruppen har derfor valgt at benytte uddrag, der er relevante i forhold til vores problemstilling. Først og fremmest siger Ophavsretten følgende indenfor området om fildeling: Det juridiske udgangspunkt for ophavsretten er således, at forfattere, komponister, kunstnere mv. har eneret til at bestemme over anvendelsen af deres værker i en tidsbegrænset periode. 51 Dette betyder at hvis kunstneren ønsker at sit produkt skal distribueres gratis, så kan det lade sig gøre, men det essentielle er at det er deres valg om de vil have deres musik distribueret, eller ej. Allerede ved denne del af ophavsretten opstår der en barriere, hvis vi sætter det i kontekst med The Pirate Bay. Det sker i form af at det er tilgængeligt for alle at lægge torrents ud på The Pirate Bay, uden producenterne får profit af disse 52. Patenter og copyright, blev skabt for at give opfindere et økonomisk incitament til at skabe og en 50 [Interview, Rettighedsalliancen; bilag; audio-cd 1. (2013) Tid: 4:30] 51 [Birkmann, A & Dyekjær, T. Håndbog i ophavsret nyt juridisk forlag (2006) s. 11]

26 mulighed for at tage sig betalt for sit patent i et begrænset tidsrum. 53 Dette vil ikke ske via ulovlig fildeling, og dette er til grund for at eksempelvis Rettighedsalliancen, vil bekæmpe det. 54 Udover dette siger ophavsretten også følgende: Ophavsretten indeholder også immaterialretten og omfatter de retsområder, der omhandler regulering af noget ikke-fysisk. 55 Ophavsretten gælder altså uanset om det er materielle genstande, eller immaterielle genstande, som digitale filer. Man kunne hertil spørge sig selv, om det så også vil være ulovligt, hvis man har købt pågældende værk, som fx en CD og låner den ud til andre. Her siger ophavsretten følgende: Hvis man køber en bog, får man kun ejendomsretten til det ene fysiske eksemplar af bogen. Ønsker man en brugsret, der er omfattet af ophavsmandens eneret, fx at uploade dele af bogen til internettet, kræver det en særskilt aftale med pågældende ophavsmand. 56 Det kan derved forstås ud fra Ophavsrettens argumenter, at digital reproduktion er direkte ulovligt at udføre, og derved er tjenester som The Pirate Bay mv. ulovlige at benytte. På baggrund af overstående, kan vi konkludere at kunstnerne ifølge ophavsretsloven selv har rettighed til at bestemme over deres materiale, uafhængigt af om det er materielle eller immaterielle værker. Derved kan vi ydermere konkludere, at sider som The Pirate Bay må anses som ulovlige ifølge ophavsretsloven, da alle har mulighed for at lægge materialer op de ikke selv har copyright til. 53 [Anderson, C. Free - Er fremtiden gratis? (2009) s. 93] 54 Interview, Rettighedsalliancen. Bilag; audio-cd 1. Tid: 25:25 55 [Birkmann, A & Dyekjær, T. Håndbog i ophavsret nyt juridisk forlag (2006) s. 11] 56 [Birkmann, A & Dyekjær, T. Håndbog i ophavsret nyt juridisk forlag (2006) s. 14] 26

27 4.0 Teori om menneskets adfærd I dette afsnit vil vi redegøre for den teoretiske forståelsesramme for vores undersøgelse af brugernes adfærd mht. ulovlig fildeling. Til dette arbejde har vi benyttet forskellige teorier, der har gjort det muligt at forstå brugernes adfærd, samt hvorfor musik- og filmindustrien indgår ufrivilligt i en ulovlig digital distribution. For at kunne danne en forståelse for hvordan mennesket agere på internettet, vil opgaven i dette afsnit byde på teorier, som bruges til at analyserer menneskets adfærd, med henblik på ulovlig fildeling. Udover dette vil teoriafsnittet komme ind på Straffeteorien, som vil være et redskab til at belyse forskellige måder at påvirke menneskets adfærd, ved hjælp af straf. Endvidere vil teoriafsnittet komme ind på Gratisprincippet, som bruges til at danne grundlag for en ny forretningsmodel, der ved belysning af menneskets adfærd, kan skabe incitament for nye profitmuligheder for filmog musikindustrien. De tre første teorier, er i mange sammenhænge blevet benyttet til at beskrive menneskets adfærd, mht. ulovlig fildeling. 57 Disse teorier ser ud som følgende: 1) General deterrence theory* 58 2) Ethical decision making* 59 3) Rational decision making theories* 60 Disse tre teorier er blevet brugt, med henblik på ulovlig fildeling, i ph-d. afhandlingen Egoism versus Altruisme in Software Piracy Behavior: Theoretical Integration and Contingent Analysis af Yongqiang SUN fra City University of Hong Kong. 61 Grunden til 57 Sun, Y, (2011); i 58 (Kwan et al. Forthcoming; Peace et al. 2003) i Sun, Y, 2011; 2 59 (Moores and Chang, 2006) i Sun, Y, (2011); 2 60 (Peace et al. 2003) i Sun, Y, (2011); 2 61 Sun, Y, (2011) - Egoism versus Altruisme in Software Piracy Behavior: Theoretical Integration and Contingent Analysis 27

28 dette er, at teeorierne i sammendrrag kan være v besteemmende faktorer for f piratko opiering62, hvvilket vil blivve beskreveet yderligere e i det følgen nde. Den førrste teori till mennesketts færden p på internette et, med hen nblik på piraatkopiering, er Generaal deterrencce theory. Denne D teori siger i bund d og grund, at menneskkets færden n, i forhold d til piratkop piering, ligge er i frygten ffor at blive straffet s for det. d 63 Previo ous studies h have also specified two componentts of punishm ment: punish hment certainty, which ca aptures the probability p tthat people will be caug ght for theirr deviant or, and puniishment sevverity, which h stresses the magnitude of punishm ment that behavio people will suffer o once they arre caught Ifølge citatet, og ovenståen nde billede, forstås det d at Gen neral deterrence theo ory indeholder to kom mponenter: Risikoen ffor at blive e taget for en gerningg, samt selve n for det. D Disse kompo onenter vil d derefter havve indflydelse på brugeerens adfærrd. straffen Sun, Y, Y (2011); i (Peacee et al. 2003) i Sun, Y, (201 11); Sun, Y, Y (2011); Sun, Y, Y (2011);

29 Et interessant perspektiv på dette opstod i interviewet med Rettighedsalliance, hvor piratkopiering blev sammenlignet med at stjæle en fysisk genstand i en butik. Her var den generelle holdning, at risikoen for at blive taget for piratkopiering, sammenlignet med at stjæle fra en butik, er væsentlig mindre. 66 General deterrence theory er altså relevant, eftersom folk formodentlig vil være mere tilbøjelige til at piratkopiere, hvis der kun er en lille risiko for at blive straffet for det. Samtidig vil den straf, der er til følge af piratkopiering, være årsagen til at folk ikke gør det. Den anden teori, Ethical decision making -, går i samspil med den tredje teori, Rational decision making theories. The rational and ethical decision-making theories respectively posit that self-interest (e.g., egoism) and others welfare (e.g., altruism) determine piracy behavior (Moores and Chang 2006; Peace et al. 2003). [...] For example, when an individual perceives that piracy behavior can greatly satisfy his/her own needs (e.g., egoistic aspect) but also greatly harms others welfare (e.g., altruistic aspect), what behavior will he/she act upon? 67 Ethical decision making forstås som en tankegang, der i princippet kunne forårsage, at individet ikke benytter sig af piratkopiering, pga. den last det kan betyde for kunstnere og andre instanser, der har med det piratkopierede produkt at gøre. Rational decision making, sætter ens egne interesser højere end andres og vil forårsage at mennesket vil benytte en egoistisk tankegang. I opgavens kontekst, kan dette afspejle sig i når mennesket benytter sig af ulovlig fildeling uden at formode, eller være ligeglad med, at det kan være ødelæggende for andre der har relation til det pågældende produkt der piratkopieres. De tre teorier kan dog ikke stå for sig og de er alle katalysatorer for individets handling. 68 Nedenstående beskriver hvordan teorierne går i samspil. 66 [Interview, Rettighedsalliancen; bilag; audio-cd 1; 10:50 67 Sun, Y, (2011); 2 68 Sun, Y, (2011); 2 29

30 An online survey with 253 subjects was conducted to collect data. The data analysis results show the following: (1) perceived punishment, perceived morality, and perceived instrumentality can directly influence piracy intention; (2) perceived punishment can indirectly influence piracy intention via perceived morality and perceived instrumentality, and perceived morality can indirectly influence piracy intention via perceived instrumentality; (3) perceived morality and perceived instrumentality, as two competing predictors of piracy intention, have a negative interaction effect (e.g., substitution effect); (4) public good perception moderates the substitution effect between perceived morality and perceived instrumentality; and (5) social acceptance weakens the relationships between perceived punishment, perceived morality, and piracy intention. 69 De tre teorier er stærkt relateret til hinanden, hvorved de kan påvirke individet til enten at piratkopiere eller vælge andre lovlige tjenester. Ovenstående citat beskriver hvordan straffeopfattelsen (perceived punishment) er influeret af ens moralske opfattelse (perceived morality), samt individets opfattelse af hvad man får til gode af handlingen (perceived instrumentality). Omvendt vil den moralske opfattelse også være influeret af straffeopfattelse og hvad man får til gode af handlingen. Som udgangspunkt kan disse tre teorier, bruges til at beskrive menneskets handlinger mht. ulovlig fildeling. Der er dog også andre faktorer der spiller ind på menneskets brug af ulovlig fildeling. Bl.a. hvad der er social accepteret og norm bestemt, som forrige citat også nævner: One digital good feature (i.e., public good perception) is proposed to moderate the influence of the ethical decision making process on piracy intention, and one social factor (i.e., social acceptance) is proposed to moderate the effectiveness of the deterrence mechanism Sun, Y, (2011); ii 70 Sun, Y, (2011); i-ii 30

31 Det interessante i dette citat, er udsagnet om at social accept, kan være med til at moderere på frygten for at blive straffet. Eksempelvis: Hvis majoriteten kører 120 km/t på motorvejen, men loven siger man kun må køre 110 km/t, så vil mennesket altså, ifølge dette, være tilbøjelig til at ignorere loven og køre 120 km/t. Taget i betragtning med piratkopiering, kan dette altså betyde, at individet vil piratkopiere, hvis venner og bekendte også gør det. Hvad der er lovligt, er en form for efterrationalisering af det normbaserede. 71 Denne holdning, om social acceptance, kom også til udtryk i interviewet med Rettighedsalliancen, hvor de fortalte om Nudge taskforce* i London, som gennem alternative forsøg, skulle få borgere til at betale deres skat til tiden. Her var en af eksemplerne en kampagne hvor de ved at informere de borgere i London, som var dårlige til at betale skat, at 94% af de resterende borger betalte deres skat til tiden. Dette fik responsen, fra gruppen af dårlig betalere, til at stige. Hvis de herefter gik tættere på og fortalte at 9/10, på gadeniveau, betalte deres skat til tiden, fik det responsen til at stige yderligere 72. Dette viser altså hvor stor betydning sociale normer har for individets handlinger. Disse tre overstående teorier om menneskets adfærd, spiller sammen og er alle faktorer for hvordan mennesket handler mht. ulovlig fildeling. General deterrence theory påvirker menneskets adfærd i form af frygten for straf. Ethical decision making theory påvirker mennesket med fokus på dets moralske opfattelse og Rational decision making theory siger, at mennesket vil vælge den løsning, de får mest ud af. Alle teorierne påvirker dog hinanden. Ethical decision making- har altså både indflydelse på Rational decision making-, General deterrence theory og omvendt. Udover dette spiller sociale normer/social acceptance også en stor rolle og kan forårsage at mennesket ikke påvirkes på samme måde, af hverken General deterrence-, eller Ethical decision making theory. Afsnittet er relevant for vores problemformulering, da det giver en indsigt i, hvordan mennesket handler, når det kommer til ulovlig fildeling. 71 [Interview, Rettighedsalliancen; bilag; audio-cd 1. Tid: 31:00] 72 [Interview, Rettighedsalliancen; bilag; audio-cd 1. Tid: 31:50] 31

32 5.0 Straffeteori I sammenhæng med General deterrence theory, findes den Relative straffeteori*, som er baseret på et nytteorienteret syn af straf dvs. at straf opfattes som et redskab, til at opnå et kriminalitetsfrit samfund. Denne straffeteori fokusere på to former for håndtering af straf - Specialprævention* og Generalprævention* 73. Specialprævention er rettet mod den kriminelle selv, med henblik på at forhindre denne i at begå ny kriminalitet. Generalprævention er derimod rettet mod borgere i samfundet og har til formål at advare og afholde samfundet fra kriminalitet. 74 Man kan derved konkludere, at samspillet mellem straffeteorien og ulovlig fildeling, fungere på nuværende tidspunkt under specialprævention, hvor straffen er rettet mod den kriminelle og der bruges ikke ressourcer på at informere offentligt om, hvilken omfang straffen har for ulovlig fildeling Gratis - ny forretningsmodel Dette afsnit beskriver princippet, Gratis* 76. På baggrund af ovenstående teorier om menneskets adfærd, har vi i gruppen ønsket at undersøge hvordan en ny forretningsmodel relatere til menneskets behov. Ud fra dette har vi valgt at beskrive den Gratis forretningsmodel, med henblik på senere at kunne analysere os frem til et muligt løsningsforslag til ulovlig fildeling. Når Gratis står med stort, henvises der til forretningsmodellen og ikke ordet gratis. 73 Krehbeil, S, (2000); Krehbeil, S, (2000); [Interview, Rettighedsalliancen; bilag; audio-cd 1. Tid: 3:50] 76 Anderson, C, (2009);

33 Gratis er ikke en ny økonomisk model, men er en forretningsmodel der går flere århundreder tilbage i vor historie. 77 Gratis indeholder mange forskellige modeller, helt fra Køb to og få én gratis til gratis prøveperioder 78. Dog er der i takt med den digitale udvikling, opstået en ny model der indgår i princippet Gratis. 79 Denne model operere for det meste på internettet, og er bygget på at marginalomkostninger der går mod nul. 80 Der er adskillige eksempler på brug af denne forretningsmodel, såsom tjenesten som tilbyder brugere at søge informationer gratis, og Spotify der tilbyder en gratis-version, samt en brugerbetalt-version, hvor virksomhedens finansieringen afhænger af annoncørerne... alle former for Gratis dybest set er en variant over det samme tema at flytte penge fra produkt til produkt, fra person til person, fra nu til senere eller til ikke-monetære markeder og tilbage. 81 Disse eksempler kaldes for krydssubsidier*, og under disse findes der fire kategorier. 82 I dette projekt har vi at gøre med én af de pågældende kategorier, Freemium* lanceret af Fred Wilson. 83 Dette begreb er en af de mest udbredte forretningsmodeller på internettet. På det digitale marked bruges Freemium, ved at brugerbetalingen balancere finansieringen. Det gælder om at fordele eller skjule udgifterne tilstrækkeligt til, at brugerne føler, at det primære produkt er gratis. 84 En typisk hjemmeside følger femprocentsreglen. Ifølge freemium-modellen betyder det, at for hver bruger, der betaler for premiumversionen af produktet, er der 19 andre, som får en gratis basisversion. Det kan fungere, fordi udgifterne til serviceringen af de 19 brugere ligger så tæt på nul, at den er ubetydelig Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009);

34 Et andet eksempel på brug af en Gratis-forretningsmodel, hvor gratis bogstavelig talt er gået hen og blevet gratis, er markedet for online-musik, pirateri og ulovlig fildeling. 86 Teknologiens udvikling i form af peer-to-peer princippet og reproduktion, har gjort det muligt at frit distribuere online-filer, uden store omkostninger. 87 Inden for dette felt er produktet simpelt hen blevet gratis på grund af ren og skær økonomisk tyngdekraft, med eller uden en forretningsmodel. 88 Økonomien bag ulovlig fil deling baseres på ikke-monetære markeder*, dette betyder at de ikke vægter økonomi ud fra kontanter, men derimod på brugertrafikken. 89 Det samme gør lovlige tjenester der bygger på forretningsmodellen, Gratis. Eksempelvis beregner Spotify deres økonomi på deres bruger-trafik, dvs. at i et økonomisk perspektiv, går de fra opmærksomhedsøkonomien til kontanter. Trafikken omsættes til kontanter via annoncørerne og disse deler indtægten med tjenesten. 90 Dog bygger piratsiderne ikke på økonomisk vækst, de gør kun brug af modellen, hvor gratis virkelig er gratis. Dette begrundes, at de vil forstærke dele-kulturen og deres politiske holdning om et frit internet. 91 Princippet Gratis, har gjort det svært for virksomheder at kunne forblive konkurrencedygtige og tvinger derfor markeder til at omlægge deres forretningsmodel, for at kunne konkurrere med Gratis. 92 Grunden til at det er svært at konkurrere med princippet er, at der tilbydes produkter og tjenesteydelser billigt, og dette fanger brugernes opmærksomhed. De har derved større potentiale til at stjæle markedsandelen, medmindre andre aktører på markedet med brugerbetaling, tilbyder noget bedre Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009); kap Anderson, C, (2009); [Interview, Piratpartiet; bilag; audio-cd 2. Tid: 31:40 92 Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009);

35 Men kort sagt er det let at konkurrere med Gratis: Tilbyd simpelt hen folk noget bedre eller i det mindste noget, der er anderledes end det gratis version. Der er en grund til, at kontorfolk går forbi maskinen med gratis kaffe i køkkenet og ned på gaden for at bruge fire dollar på et krus latte hos Starbucks - kaffen fra Starbucks smager bedre. 94 Der er altså sket en relativ stor ændring i verdens forretningsmodeller, det er ikke længere et spørgsmål og udbud og efterspørgsel, men snarere hvordan man konkurrere eller om man kan følge med princippet, Gratis. 7.0 Hvorfor piratkopierer vi? Da ulovlig fildeling er et stort område, var det derfor nødsaget for gruppen at komme ud og undersøge, hvor de egentlige problemer lå og hvor store problemerne var. Som første del af vores empiriske indsamling, valgte vi i gruppen at lave et spørgeskema, der skulle give os et indblik i holdninger, omkring ulovlig fildeling, blandt vores udvalgte brugere. Disse spørgeskema undersøgelsesresultater, skulle bruges til at give en idé om, hvor udbredt fildeling er blandt brugerne i den valgte målgruppe. Vi fik samlet 45 besvarelser i spørgeskemaet, så det kan være svært at lave en direkte generalisering ud fra besvarelserne, det kan dog være med til at pege i retningen af, hvor udbredt ulovlig fildeling er blandt brugere. Dette afsnit er essentielt for problemformuleringen, da det vil forsøge at besvare hvorfor mennesket piratkopiere, ud fra General deterrence, Ethical decision making og Rational decision making theory. 94 Anderson, C, (2009);

36 Ifølge Rockwoolfondens undersøgelser er Piratkopiering blevet en udbredt handlemåde på internettet, hvilket bl.a. ses i følgende citat: Danskere mener, at piratkopiering er stort set lige så acceptabelt som at melde sig syg for at passe sit syge barn eller afvise et jobtilbud, man ikke ønsker. Det viser en undersøgelse Rockwoolfonden foretog [..].. 95 Sådan lyder det i en artikel på videnskab.dk, skrevet af journalisten Rasmus Krakov, der tager udgangspunkt i undersøgelser, lavet af den ph-d studerende, Stefan Larsson, fra Lunds Universitet, i hans afhandling Methaphors and norms - understanding copyright law in a digital society. Det er denne moralske adfærd vi i gruppen finder interessant at undersøge, når emnet lander på ulovlig fildeling. Hvad er det der gør at mennesket downloader ulovligt, samt hvilke faktorer gør at ulovlig fil deling i mange henseender er blevet en mere eller mindre accepteret hændelse, i det danske samfund? I vores stikprøveundersøgelse, som blev sendt ud til samtlige 2. semester Hum-Tek studerende, på Roskilde Universitet, viste det sig, at 87% af de studerende har benyttet sig af enten ulovlig distribuerede torrent, eller streaming tjenester. 96 Et tal der på mange måder bekræfter Rockwoolfondens undersøgelse, om at ulovlig fil deling ikke anses som værende en moralsk forkert handling. Som opfølgning på dette, spurgte vi de studerende om hvorvidt de tænker over, at deres piratkopiering går ud over kunstneren. Til dette svarede 29% at de ikke tænkte over det, 49% svarede at de tænkte over det, men var ligeglade. Kun 22% svarede at de tænkte over det og derfor holdte sig fra det. 97 Sammenlignes disse data med teorien om Ethical decision making, tyder det på, at majoriteten af brugerne, egentlig ikke har nogen moralske skrupler ved at downloade ulovligt. 95 Karkov, R, (2011) 96 Bilag 1, spørgeskema; sp Bilag 1, spørgeskema; sp. 4 36

37 Hvor denne adfærd stammer fra, er svært at sige. Kigger man på spørgeskemaet, under spørgsmålet Har du venner eller bekendte som downloader?, viser det sig, at 98% af de studerende, svarede ja. 98 Noget tyder altså på, at det mere eller mindre er blevet socialt accepteret og standard kutyme at fildele ulovlig distribuerede materialer, hvilket kunne være en faktor for de studerendes store forbrug. En hypotese der også svarer i overensstemmelse med undersøgelser fra børnerådet. Ifølge en ny rapport fra Børnerådet synes 85 procent af børn og unge i 8. klasse, at det er okay at kopiere musik og film, og 80 procent har selv prøvet at gøre det. 99 Som opfølgning på dette, var det interessant at undersøge, hvor stor en betydning General deterrence theory rent faktisk har af indvirkning på brugerne. I stikprøven blev de spurgt om, hvorvidt de frygtede at blive taget, når de gjorde brug af ulovlig stream/torrents. Det viste sig at kun 9% rent faktisk frygtede at blive taget for det, og derfor holdte sig fra det. 40% svarede at de ikke frygtede det og 51% svarede at de frygtede det, men chancen for at blive taget er så lille, at det er det værd. 100 Majoriteten af brugernes opfattelse er, at risikoen for at blive taget for piratkopiering, er så lav, at General deterrence theory kun må siges at spille en lille rolle i brugernes valg af piratkopiering. Et argument imod dette, kunne dog være, at brugerne ikke er bevidst om, hvad der er lovligt og ulovligt. I spørgsmålet om hvorvidt de vidste, om man må uploade en video man selv har optaget af en koncert og derefter lægge den på Youtube*, svarede 9% at man godt måtte, 26% svarede at man ikke måtte og 65% svarede at de ikke vidste det. 101 Det korrekte svar er, at man ikke må, eftersom kunstneren ifølge ophavsretsloven, har eneret til at bestemme over anvendelse af sine værker. 102 Kun 26% havde dette svar korrekt, hvilket betyder, at majoriteten af brugerne faktisk ikke kender til lovgivningen. 98 Bilag 1, spørgeskema; sp Lund, M The Copyright Wars, (2009) Bilag 1, spørgeskema; sp Bilag 1, spørgeskema; sp Birkmann, A & Dyekjær, T Håndbog i ophavsret Nyt juridisk forlag (2006) 37

38 Vi finder det derfor også ironisk, at kun 45% svarede nej til spørgsmålet om hvorvidt de følte, at der er brugt nok ressourcer på at informere samfundet om hvad der rent faktisk er lovligt inde for downloading, uploading og streaming. 103 Noget kunne tyde på, at brugerne i bund og grund er ligeglade med hvad der er lovligt eller ulovligt. Et eksempel på dette, finder man i en artikel The Copyright Wars, skrevet af Mikkel Lund, som er Cand.Scient i datalogi og filosofi, han skriver følgende: Den 16. februar 2009 begyndte retssagen mod ophavsmændene bag The Pirate Bay. Mediedækningen af sagen medførte en svimlende stigning i brugere af tjenesten: Fra The Pirate Bay s genoprejsning efter razziaen og selve domsafsigelsen steg antallet af brugere fra 10 millioner til 22 millioner. Den folkelige opbakning til pirat-aktiviterer mærkes særligt hos det svenske politiske piratparti. For dem betød den næsten samtidige indførsel af en nye antipiratlov, IPRED, og den voldsomme dom i The Pirate Bay-sagen, at de overhalede alle etablerede politiske partier i medlemstal og voksede til at være det største ungdomsparti i Sverige. Alt sammen på mindre end to uger. 104 Dette tyder altså på, at en lukning af piratsider, skaber belysning hos befolkningen. Samme konklusion opstod til interviewet med Rettighedsalliancen, hvor de nævnte, at den forrige restriktive tilgang man havde til deling, kunne forårsage, at mennesker bryder blokeringer, for derved at dele alligevel. 105 I denne sammenhæng, er det ironisk at love, som burde få mennesket til at se anderledes på tingene, rent faktisk har den modsatte effekt, end det ønskede. Lukningen af The Pirate Bay forårsagede altså, at antallet af brugere steg fra 10- til 22 millioner. 106 Selvfølgelig er en del af denne øgelse af brugere sket på baggrund af mediedækningen, som artiklen også siger. Man kunne dog være tilbøjelig til at tro, at en sådan dom, ville mindske antallet af brugere. Det peger altså igen tilbage på den hypotese, at mennesket egentlig ikke ser ulovlig fildeling, som en moralsk forkert handling, men derimod en 103 Bilag 1, spørgeskema; sp Lund, M The Copyright Wars, (2009) [Interview, Rettighedsalliancen; bilag; audio-cd 1. Tid: 26: Lund, M The Copyright Wars, (2009) 38

39 normbaseret handling, der er social accepteret. Dette peger igen tilbage på teoriafsnittet om, at social acceptance, kan mindske betydningen af General deterrence theory. 8.0 Sociale normer og ophavsretten Ifølge forrige afsnit, kunne det tyde på, at mennesket ikke accepterer ophavsrettens love for fildeling, en påstand der på mange måder er i overensstemmelse med følgende citat. På en måde er ophavsret en konservativ lovkonstruktion, der rummer elementer, som ikke passer med sociale normer om at dele indhold og kulturelle udtryk i en digital tid. 107 Om hvorvidt dette udsagn er korrekt, er svært at sige. Noget tyder dog på, at de sociale normer simpelt hen ikke er i overensstemmelse med ophavsretsloven. Formanden for Piratpartiet Andreas Petri Petersen, havde samme holdning: Teknologien vokser hurtigt men politisk vokser vi langsomt. Internettet har været med til denne udvikling [...] Retssystemet kan ikke følge med udviklingen af teknologien. 108 Rettighedsalliance havde mere eller mindre samme udgangspunkt som dette, de mener dog ikke at ophavsretten er problemet, men måden man håndhæver den: Ophavsretsloven er ikke problemet, den er god nok, det er måden man bruger den på, der skal tilpasses den digitale verdenen Larsson, S Metaphors and Norms Understanding Copyright Law in a Digital Society, i Karkov, R Derfor bliver vi ved med at downloade fra Pirate Bay, (2011) [Interview, Piratpartiet; bilag; audio-cd 2. Tid: 22:40] 109 [Interview, Rettighedsalliancen; bilag; audio-cd. Tid: 50:40] 39

40 Ses dette i sammenhæng med de studerendes holdning, i stikprøven, tyder det på, at der lovmæssigt er en gråzone, der kunne være med til at forårsage retfærdiggørelsen af ulovlig fil deling. Et andet eksempel på dette opstod i interviewet med Rettighedsalliancen, hvorpå de bl.a. udtaler, at det ikke længere er vigtigt for dem, at kigge på spørgsmålet om hvorvidt piratkopiering er lovligt eller ulovligt, dette skyldes at brugeren er mere eller mindre ligeglad med dette. 110 Derfor har Rettighedsalliancen ændret taktik og bruger nu ressource der er rettet mod oplysningsarbejde og mod at skabe plads til nye muligheder på det digitale marked. Bl.a. nævner Rettighedsalliancen, i interviewet, at mange folk ikke ved hvad der er lovligt og ulovligt, derfor prøver de nu, at lave en kampagne der skal oplyse folk om dette. 111 Som opsummering på disse afsnit, kan det antages at General deterrence theory har en meget lille påvirkning for brugernes brug af ulovlige fildeling. Kun en lille procentmæssig del af de adspurgte, var rent faktisk bange for at blive taget for piratkopiering og derfor holdte sig fra det. Ethical decision making theory har en større indvirkning på brugernes holdning til ulovlig fildeling. Igen her viser det sig stadig, at majoriteten ikke ser noget umoralsk i dette. Eftersom 87% af de adspurgte brugere, benytter sig af ulovlig fildeling, begrunder majoriteten at det skyldes de finder det nemt, hurtigt og billigt at benytte. Kun 15% af de adspurgte brugte politiske årsager, som begrundelse. 112 Rational decision making må derfor forstås, som at være den klart mest indflydelsesrige af de tre teorier, eftersom der ifølge stikprøven, kun er få personer der finder fildeling umoralsk nok til at holde sig fra det. Det kan være svært at beskrive præcis hvorfor det forholder sig sådan, en mulig begrundelse kan ligge i den sociale accept, der hersker ved fildeling og det er derfor muligt at denne accept, kan have indflydelse på Ethical decision making- og General deterrence theory s svage påvirkning af brugernes holdning. Meget tyder også på, at ophavsretloven ikke kan følge med den teknologiske udvikling hvilket også kan være en faktor for brugernes ulovlige fildeling. 110 [Interview, Rettighedsalliancen; bilag; audio-cd. Tid: 05:00] 111 [Interview, Rettighedsalliancen; bilag; audio-cd. Tid: 04:30] 112 bilag 1, spørgeskema; sp. 3 40

41 Det tyder på, at internettet har været en katalysator for menneskets moralske holdning. Dog kan man sætte tvivl ved dette udsagn, idet retfærdiggørelsen af ulovlig fildeling ikke er så enkel. Eksempel på dette: Dengang Rettighedsalliancen hed Antipiratgruppen, forsøgte de at sammenligne ulovlig fildeling med at stjæle en fysisk genstand, men er dette nu også en retfærdig sammenligning? 9.0 Er deling af ulovlige filer det samme som at stjæle? I vores empiriske undersøgelse er hovedvægten lagt på menneskets adfærd. Antipiratgruppen, forsøgte gennem skræmmekampagner at sammenligne ulovlig fildeling med at stjæle en fysisk genstand fra en elektronik-butik 113. Denne sammenligning er ikke politisk korrekt ifølge formanden for Piratpartiet, Andreas Petri Petersen. Når man stjæler noget, så tager man jo rent fysisk noget fra andre. Når man piratkopiere, så henter man jo en fil fra en anden. 114 Vores indsamlede empiri bekræfter også denne påstand, at ulovlig fil deling, ikke anses som tyveri blandt brugerne trods ophavsretslovens regler. Selv Rettighedsalliancen har set det nødvendigt at ændre navn og skifte metoden, hvorpå de vil angribe dette problem. De ville stoppe med at bruge hammeren som symbol, da dette havde fået en mere negativ effekt end ønsket og de er nu gået hen til en tankegang de kalder Share with care* 115 hvilket betyder at selv modstanderne af ulovlig fildeling, har accepteret at det bliver svært, hvis ikke næsten umuligt at stoppe fildeling fuldstændigt med den gamle metode. Den er blevet en del af kulturen. Ifølge Andreas Petri Petersen er forskellen at vi deler med hinanden. Når man downloader og derved bruger P2P-princippet, henter man noget for at dele det videre til andre, man stjæler altså ikke mener han [Interview, Piratpartiet; Bilag; audio-cd 2. Tid: 9:57] 115 [Interview, Rettighedsalliancen; Bilag; audio-cd 1. Tid: 2:30 4:30] 41

42 Når man stjæler noget, så tager man jo rent fysisk noget fra andre. Når man piratkopiere, så henter man jo en fil fra en anden. 116 Modsat Ophavsrettens love, ser mange mennesker, ifølge Andreas Petri Petersen, pirateri som en relativ uskadelig forbrydelse, der ikke skader nogen, 117 eftersom det hævdes at piratprodukter ikke betragtes som en erstatning for det originale produkt. 118 P2P-systemet har altså gjort det muligt at dele med alle og det kan derfor argumenteres for, at dette har været med til at skabe den gråzone til hvorvidt det er at stjæle når man deler med andre. Delekulturen ligner altså ud fra disse fakta og vores egen indsamlede empiri, noget der er kommet for at blive, trods dets debatterede spørgsmål, om hvorvidt det skader eller gavner kunstnerne i sidste ende. 119 Dette bliver yderligere suppleret af det engelske analysefirma, Jupiter Research. I dag ser det ud til, at copyright-maksimalisternes strategi med at slå ned på brugerne af p2p-netværkende har slået fejl. Flere og flere benytter sig af at downloade og dele musik og film. På europæisk niveau anvender helt op imod hver femte europæer p2pnetværkene, hvor den ulovlige kopiering finder sted, afslører det engelske analysefirma Jupiter Research. 120 Dette stemmer godt overens med hinanden, men debatten om hvorvidt det er piraterne eller ophavsretten der skal ændre sig, er stadig eksisterende. I artiklen At dele eller stjæle - den intellektuelle ophavsret til debat debattere Peter Sunde, som var en af medstifterne af The Pirate Bay med Morten Bay, der er medie og musikkonsulent. Peter Sunde ligger i artiklen ud med følgende påstand. 116 [Interview, Piratpartiet; Bilag; audio-cd 2. Tid: 9:57] 117 [Interview, Piratpartiet; Bilag; audio-cd 2. Tid: 9:50] 118 Anderson, C, (2009); Lund, M The Copyright Wars (2009) 42

43 Copyright er ikke noget, vi behøver i dag. I hvert fald ikke i dens nuværende form. Det er vigtigt at forstå, at internettet grundlæggende har ændret måden, hvorpå vi forbruger indhold. Det er ikke længere noget, du betaler for. 121 Ifølge Peter Sunde, har internettet ændret måden hvorpå man distribuerer og forbruger indholdet på. Vi gider altså ikke længere betale for noget som kan fås gratis og lettere tilgængeligt og han mener at det er musikindustrien der har et problem, ikke piraterne. Hvorfor skal vi betale til musikindustrien for at lave noget, vi ikke længere behøver. Vi behøver ikke alt det plastik, distribution og markedsføring. Eller noget af alt det andet lort den laver. Den er blevet overflødig. Det er ikke os, der har et problem. Det er musikindustrien. Det er den, der vil beholde det gamle system, som den kunne kontrollere og præcist vidste, hvor meget den ville tjene. Musikindustrien er nødt til at forandre sig, og det kan vi hjælpe dem med, hvis de ville samarbejde. Men det vil de ikke. De vil bare gå i retten. 122 På trods af den mindre pæne tone, Peter Sunde benytter sig af, stemmer denne holdning godt overens med vores indsamlede empiri, som også tidligere analyseret viser, at brugerne er ligeglade med hvordan de får det, bare at de får det hurtigt og gratis 123 Ulovlig fildeling ses i overstående, som noget helt normalt og sammenlignes med at gå over for rødt. 124 Sættes dette i perspektiv til vores problemformulering og derved menneskets adfærd med hensyn til ulovlig fildeling, ser mange brugere ikke ulovlig fildeling som at stjæle og fortsætter derfor med at downloade ulovlige filer. 121 Sunde, P At dele eller at stjæle den intellektuelle ophavsret til debat (2009) Sunde, P, (2009) At dele eller at stjæle den intellektuelle ophavsret til debat Bilag 1, spørgeskema; sp [Interview, Piratpartiet; Bilag; audio-cd 2. Tid: 9:25] 43

44 Kulturen vi lever i, i dag, ser altså ud til at have gjort dette til en social accepteret norm. Peter Sunde ser de store musik-virksomheder som overflødige i en digital verden, der sagtens kan klare sig uden alt det plastik. Spørgsmålet om hvorvidt at dele kan sammenlignes med at stjæle, virker ud fra disse informationer og vores indsamlede empiri misvisende, trods den danske lovgivnings klare holdning til problemstillingen Brugerne ikke bange for at blive straffet Dette afsnit vil forsøge at beskrive hvilke metoder og indgreb der er blevet lavet fra modparternes side, i et forsøg på at stoppe ulovlig fildeling. Disse indgreb er med til at sætte perspektiv på, hvorfor mennesket agere som det gør, mht. ulovlig fildeling. Ulovlig fildeling er i Danmark anset som en kriminalitet og bliver i visse eksempler straffet med fængselsstraffe 125, men kun få personer der downloader og ikke selv distribuere materialet, bliver straffet. 126 Som udgangspunkt i teorien om specielprævention og generelprævention, kan dette ses som en faktor for at fildeling er så populær blandt brugerne. Straffeteorien, om at mennesket skulle være bange for at blive straffet og derfor holder os væk fra ulovlig fildeling, virker altså misvisende i disse undersøgelser. Menneskets adfærd mht. ulovlig fildeling er blevet, at man ikke er bange for det, da alle gør det, samt kun få bliver straffet. Det er altså, ifølge vores undersøgelser, blevet en social norm. Rettighedsalliancen er også i disse år kommet frem til samme konklusion og har valgt at ændre deres strategi. 127 Antipiratgruppen som de hed før, havde den tankegang at man skulle bruge skræmmekampagner og derved snakkede til folks samvittighed, hvor man sammenlignede ulovlig fildeling, med at stjæle fra diverse butikker 128. Dette viste sig at have en negativ effekt på befolkningen, der begyndte at se deres kampagner som 125 Ritzau/forbrug, (2008) Seksdoblet straf for piratkopiering Ritzau, (2009) Netpirater bliver aldrig straffet Ritzau, (2009) Netpirater bliver aldrig straffet

45 useriøse og misvisende. 129 De har derfor valgt at ændre deres taktik drastisk og arbejder nu med sloganet Share with care, der er fundamentet for hovedbudskabet i deres kommende kampagne. 130 Selvom det i mange sammenhæng kunne ses logisk at straffe så mange mennesker som muligt, for derefter at skabe denne frygt for at blive straffet, er det ikke Rettighedsalliancens mål. 131 Rettighedsalliancen selv udtaler. Dette kunne man undre sig over, eftersom Straffe er som ringe i vandet, det breder sig. Hvis der er én person der bliver straffet pga. piratkopiering, så vil folk tale sammen. 132 Hvis dette er sandt, hvorfor fokusere man så ikke på at få straffet så mange mennesker som muligt, for derefter at få stoppet den ulovlig fildeling, eller i hvert fald få sat en dæmper for det? Mulige grunde kunne være, som før belyst i analysen, at disse straffe faktisk har en modsat effekt end det ønskede. Som eksempelvis da The Pirate Bay og det svenske Piratparti opnåede stor støtte, efter The Pirate Bay blev lukket, for derefter at blive åbnet igen, efter blot tre dage. 133 Dette blev også belyst i interviewet med Rettighedsalliancen, da de nævnte, at den forrige restriktive tilgang man havde til deling, var en katalysator for, at mennesket gør oprør og fildeler alligevel. 134 Udover denne hypotese, siger kilder også, at det simpelthen er for svært og et for stort arbejde, at dømme folk for ulovlig fildeling Berlingske, (2013) danskerne ligeglade med piratkopiering Danskerne-ligeglade-med-piratkopiering 130 [Interview, Rettighedsalliancen; Bilag; audio-cd 1. Tid: 2:30] 131 [Interview, Rettighedsalliancen; Bilag; audio-cd 1. Tid: 3:50] 132 [Interview, Rettighedsalliancen; Bilag; audio-cd 1. Tid: 55:20] 133 Lund, M (2009) The Copyright Wars [Interview, Rettighedsalliancen; Bilag; audio-cd 1. Tid: 26:32] 135 Ritzau, (2009) Netpirater bliver aldrig straffet 45

46 Man kan så og sige argumentere for, at fildeling er blevet så stor en del af samfundet og menneskets natur, at det vil være svært at kæmpe imod det, med oprethavsloven som argument. Som før belyst argumentere både Rettighedsalliancen og piratpartiet for, at retssystemet simpelthen ikke kan følge med. Vi kan på baggrund af dette afsnit konkludere, at det er en kompliceret opgave at få straffet folk for ulovlig fildeling. Der er mange faktorer på dette emne, der gør, at metoder som generalprævention, ikke kan have en afgørende betydning og dette kan altså i følge General deterrence theory have afgørende betydning for menneskets adfærd, når de piratkopiere. Hvis der ikke er nogen, eller blot en meget lav, risiko forbundet med ulovlig fildeling, vil det, som sagt, forårsage at mennesket vil være mere tilbøjelig til at lave denne handling Menneskets deleadfærd Det ligger i mennesket at dele med hinanden. 136 I hverdagen deler de fleste mennesker ting som billeder fra ferier og andre ting med deres familie og venner. Ifølge Andreas Petri Petersen, har det altid været sådan. Deleadfærd er basalt i mennesket. Vi deler med venner/familie, ting vi finder interessant. 137 På trods af deres primært modsatte holdninger, giver repræsentanterne fra Rettighedsalliancen og formanden for Piratpartiet hinanden ret i det faktum, at vi altid har delt med hinanden. Deling af filer ses altså derfor som noget der er socialt accepteret i befolkningen. 136 [Interview, Rettighedsalliancen; Bilag; audio-cd 1. Tid: 27:50 & Interview, Piratpartiet; Bilag; audio-cd 2. Tid: 31:00] 137 [Interview, Piratpartiet; Bilag; audio-cd 2. Tid: 31:00 32:16] 46

47 Ifølge vores spørgeskemaundersøgelse af brugernes adfærd, er majoriteten enten ligeglade, eller tænker ikke over at det går ud over kunstneren. 138 Ulovlig fildeling er altså blevet mere som en del af den gratis delekultur. Et tydeligt eksempel på ovenstående påstand ses i produktet Kindle. Kindle er en E-bog, hvor man nu har muligheden for at låne en bog man har købt til sin Kindle, til sine bekendtskaber. Man kan, hvis man ejer en Kindle, låne en bog ud til en ven i 14 dage og det kan man uden at den anden person man deler med ejer en Kindle selv. På deres hjemmeside står der følgende: Kindle books can be loaned to another reader for a period of 14 days. The borrower does not need to own a Kindle -- Kindle books can also be read using our free Kindle reading applications for PC, Mac, ipad, iphone, BlackBerry, and Android devices. 139 Dette er blevet en stor succes og kan ses i sammenhæng med teorien om, at Gratis er den nye forretningsmodel, for modsat Spotify hvis forretningsplan er at kunstnerne får penge pr. Afspilning, får kunstnerne ikke noget ekstra for at deres bog bliver lånt ud. Den attraktive delekultur ses altså tydeligt i dette produkt, og i hvordan selv virksomheder nu er gået med på forretningsmodellen, Gratis. 138 Bilag 1, spørgeskema; sp

48 12.0 Tendens til markedsændringer Ifølge Andreas Petri Petersen, gider mennesket ikke længere betale penge for noget de kan få hurtigere og gratis via ulovlig distribuerede filer. Han forsætter ydermere med påstanden om at det tager alt for lang tid og for dyrt at vente på at DVD er og musik kommer til Danmark, når de allerede har været på markedet i USA, i lang tid. 140 Der er jo i min opfattelse langt hen af vejen, at rigtig mange mennesker, ser jo ikke den store skade i at piratkopiere. De følger med i kulturen. Mange vil gerne se en stor mængde serier, som de enten ikke har adgang til eller råd til hvis de skulle købe alle disse dvd boks sæt. 141 Ved at gøre det gratis, argumentere han senere for at gratis ikke nødvendigvis behøver at betyde at kunstnere skulle tjene færre penge, for ifølge ham, er det slet ikke tilfældet. Der er flere der har tjent rigtig godt på, at deres serier/film er blevet distribueret hurtigere og billigere og derved fået mere omtale. Han nævner her Game of Thrones, som på nuværende tidspunkt er en af de mest populære serier i Danmark som eksempel: Game of Thrones producer snakker om at pirat kopiering er godt og god omtale. Uden fildeling vil medier være for langsomt at komme rundt i verden. Et af de mest pirat kopierede serier men stadig en af de mest indtjenende. 142 Ifølge Rettighedsalliancen, er ulovlig fildeling, med til at fjerne forretningsmodeller, som forårsager at kunstnere ikke tjener nær så mange penge. 143 I modsætning til dette siger rapporten The Sky Is Rising, fra 2012, at musik og filmbranchen tjener bedre end den har gjort de seneste år. Argumentet om at fildeling skulle skade branchen mere end den gavner, synes altså misvisende ifølge disse tal [Interview, Piratpartiet; Bilag; audio-cd 2. Tid: 0:45] 141 [Interview, Piratpartiet; Bilag; audio-cd 2. Tid: 08:10] 142 [Interview, Piratpartiet; Bilag; audio-cd 2. Tid: 11:30] 143 [Interview, Rettighedsalliancen; Bilag; audio-cd. Tid: 12:00] 144 Ho, M & Masnick, M, (2012) The Sky is Rising 48

49 På baggrund af dette, og forrige afsnit, kan der argumenteres for, at en ny gratis kultur er ved at opstå. På trods af den ulovlige distribution af filer, viser det sig, ifølge The Sky Is Rising, at musik og filmbranchen tjener mere end de har gjort før. Der kan altså argumenteres for, at der i takt med menneskets adfærd, er ved at opstå en ny forretningsmodel, en model som vil blive beskrevet yderligere i det følgende Gratis Ny forretningsmodel Tab af indtjening, der er forbundet med ulovlig fil deling, er svært at føre statistik over, da det ifølge Rettighedsalliancen er svært at finde præcise tal på, hvor mange der downloader. De argumentere dog alligevel for, at ulovlig fildeling er med til at ændre forretningsmodeller, grundet prisændringer. 145 Der kan argumenteres for at ulovlig fil deling er en form for tvungen Gratis, idet det frie marked tvinger musik- og filmindustrien til at udskifte forretningsmodeller, for at kunne være konkurrencedygtig med pirateri. "Der hvor marginalomkostninger til reproduktion er nul, bliver barrieren over for Gratis overvejende psykologisk". 146 Dette udsagn ses også i vores kvantitative spørgeskema, der viser at 88 % vælger at gøre brug af ulovlig fildeling grundet økonomiske fordele, 63 % fordi det er hurtigt og 76 % fordi det er let tilgængeligt. 147 Det kan altså forstås at ulovlige streamingtjenester, giver en følelse af frihed for musiklyttere. I takt med at kulturen digitaliseres og den næsten totale minimering af omkostnings- og produktionsomkostninger er vores smag, præferencer og indkøbsvaner også forandret. Både med fildelingsnetværkene og onlineforretninger som Amazon og itunes Music Store kan forbrugeren vælge mellem tusinder og atter tusinder af musik- og filmtitler. 145 [Interview, Rettighedsalliancen; Bilag; audio-cd 1. Tid: 08:45] 146 Anderson, C, (2009); Bilag 1, spørgeskema; sp. 3 49

50 Den moderne forbruger vil ikke længere begrænses til Justin Timberlake, men shopper rundt efter etiopisk jazz fra 60 erne, elektronisk dubstep fra Sydlondon og flamenco hip hop fra Andalusien. 148 Et grænseløst felt, hvor prisen er nul, bliver beslutningen om at fravælge brugerbetalte tjenesteydelser, meget lette at træffe. Ved at forlange en pris på et produkt, skaber man en mental barriere, de fleste mennesker ikke gider at tage stilling til. 149 Brugere ønsker produkter og tjenesteydelser der er let tilgængelige og går uden om beslutningsprocessen, derudover mener Andreas Petri Petersen, at fildelingens popularitet, ikke kun skyldes lyst til pirateri og gratisme, men at det bunder i menneskelig tendens til at dele oplevelser med andre. Meget af denne deleadfærd er faktisk meget basalt i mennesket, hvor man dele ting man synes er interessante, gode ideer eller man bare har gode venner hvor man synes man har fundet noget som beriger en selv, så vil man også berige dem med det, hvis de er interesseret. Så jeg mener det er en meget basal menneskelig adfærd der spiller ind der. 150 Det har derfor været nødsaget, at udvikle en ny forretningsmodel der stadig indeholder den menneskelige tendens om at dele, samtidig med at den formår at være konkurrencedygtig med diverse piratsider. Spotify er et velfungerende eksempel på en Gratis baseret løsning der indgår i kategorien Freemium. Grundet denne digitale tjenesteydelse fungere i så stort et omfang, er at omkostningerne ved distributionen af musikken er næsten lig nul. Freemium modellen betyder, at for hver bruger der betaler for premium-versionen af et produkt/tjenesteydelse, er der mange andre brugere der benytter sig af gratis-versionen. I og med at der næsten ingen omkostninger er forbundet med distributionen, tjener Spotify nok på sine annoncører, samt de betalende brugere. 148 Lund, M, (2009) The Copyright Wars Anderson, C, (2009); [Interview, Piratpartiet; Bilag; audio-cd 2. Tid: 31:40] 50

51 But for digital products, this ratio of free to paid is reversed. A typical online site follows the 1 Percent Rule 1 percent of users support all the rest. In the freemium model, that means for every user who pays for the premium version of the site, 99 others get the basic free version. The reason this works is that the cost of serving the 99 percent is close enough to zero to call it nothing. 151 Fordi mennesket vælger gratis fremfor andet, forklares i adfærden, Mentale transaktionsomkostninger. 152 Et gratis produkt går direkte ind hos brugerne og går derfor uden om beslutningsprocessen. Dette giver derfor mulighed for at nå ud til flere brugere, da flere kan overskue at tage de pågældende gratis produkter/tjenesteydelser i brug. Forfatteren og underviseren ved New York University, Clay Shirky, konkludere efter undersøgelser af de mentale transaktionsomkostninger, at skabere på internettet gør klogest i at opgive drømmen om at tjene på deres indsats: "Gratis giver mening for en person, der er mere interesseret i opmærksomhed end i fast indtægt. I en verden, hvor de fleste af de andre deltagere tager penge for deres ydelser, giver et gratis indhold dog en konkurrencemæssig fordel. Og som fulderikken siger, kan man ikke falde ned fra gulvet. Alle, der tilbyder et gratis indhold, opnår en fordel, ingen kan slå, kun matche, for det konkurrende svar på gratis - >> jeg vil betale dig for at læse min blog!<< - er ikke holdbar i det lange løb. 153 Ydermere: Gratis indhold er det, biologerne kalder en evolutionært set stabil strategi. Det er en strategi, der fungerer godt, når ingen andre benytter sig af den - det er godt at være den eneste, der tilbyder et gratis indhold. (fortsættes på næste side) 151 Anderson, C, (2009) 152 Jongeward, D & James, M, (2001) Født vinder Transaktionsanalyse med Gestalteksperimenter 153 Anderson, C, (2009); 71 51

52 Det er også en strategi, der stadig fungerer, hvis alle andre bruger den, for i et sådant miljø vil enhver, der begynder at tage penge for deres arbejde, være dårligere stillet. I en verden med gratis indhold vil selv det småbesvær, man har med mikrobetalinger, lægge en alvorlig dæmper på brugerens begejstring og øge deres villighed til at benytte sig af gratis materiale i stedet for". 154 Trods Clay Shirky s konklusion, om at internettet bør opgive drømmen om at tjene penge på deres indsats, viser nye undersøgelser, at Netflix har haft en kæmpe succes med deres månedlige brugerbetaling. For første gang nogensinde, viser undersøgelser fra Yougov, udarbejdet af YouSee, at piratkopiering er blevet overhalet af lovlige tjenester, med Netflix som frontløber til denne udvikling. Ifølge Uffe Lund, der er Vicedirektør i Yousee, er dette historisk. 155 Det er en lille smule historisk, at det lovlige har overhalet det ulovlige. Og det, synes vi jo, er glædeligt for hele værdikæden«, siger han og uddyber: Vi har hele tiden sagt, at det bedste våben mod piratkopiering er attraktive, lovlige alternativer. Det så vi jo også med musikmarkedet, og nu ser vi det her. 156 Ifølge undersøgelserne benytter 20 % sig af de lovlige tjenester, hvorimod kun 14 % benytter sig af de ulovlige streamingtjenester. Disse tal tyder jo på, at det rent faktisk har haft en effekt, at der nu er nogle attraktive og lovlige tjenester«, siger han og uddyber: Tilgængeligheden på netflix ses som en af de helt store faktorer. Man trykker på filmen og så afspiller den filmen. Kort sagt, ved man hvad man får og man får det hurtigt Anderson, C, (2009); Ritzau, Politiken, (2013) Piratkopiering er for første gang blevet overhalet af lovlige tjenester Ritzau, Politiken, (2013) Piratkopiering er for første gang blevet overhalet af lovlige tjenester Ritzau, Politiken, (2013) Piratkopieringer for første gang overhalet af lovlige tjenester 52

53 Selvom Netflix tydeligt har haft en stor effekt på markedet, er delen der benytter sig af ulovlige tjenester, næsten lige så stor som dem der benytter lovlige. Den ulovlige fildeling er ud fra disse resultater ikke på vej mod afgrunden, men det kan argumenteres at forretningsmodeller der bygger på princippet, Gratis, har formået at sætte en dæmper på den ulovlige fildeling. 158 Dette eksempel giver derfor et misvisende billede, som før nævnt at alle brugere vil vælge gratis fremfor betalinger. Valget for at vælge brugerbetaling, bygger på visse psykologiske faktorer - frygt for at bryde loven, retfærdighedssans, individets beregning af, hvor meget kunstnerens tid er værd, uvidenhed om at der findes gratis version til rådighed. 159 Det kan derfor argumenteres for, at lovlige streamingtjenester har gode udsigter i fremtiden, da brugerne er villige til at betale for deres tilbud. Denne måde at bygge en forretning op på, har gjort det muligt at tilbyde produkter og tjenesteydelser gratis, hvoraf man skaber indtjening gennem relaterede produkter. Dette sker via psykologiske handlinger, som gør at brugerne ubevidst betaler for de produkter/tjenesteydelser de benytter sig af. Endvidere kan det forstås ved eksemplet Spotify, at de tilnærmelsesvis rammer en større markedsandel, idet de også tilbyder en brugerbetalt-version. Udover de økonomiske fordele ved brugerbetaling af en ydelse, sker der også en ændring i brugernes opfattelse af produktets værdi. Det er en beregning der er lavet ud fra - laveste mulige pris, hvis man vil undgå at tjenesten mister troværdighed. 160 At betale for et produkt/tjenesteydelse er en frivillig handling og dette betyder også, at man rent faktisk ønsker at bruge, det man har betalt for regelmæssigt og at man vil sætte pris på produktet/tjenesteydelsen. Dette bekræftes også i vores spørgeskema, hvor 45% benytter sig af Spotify i stedet for torrent sider, grundet at tjenesten er pengene værd. Man kan også se i vores spørgeskemaundersøgelse at 45 % gør brug af Spotify, grundet det er en lovlig streamingtjeneste. Der opstår derfor en misvisende aktualitet, idet 87 % af brugerne samtidig har gjort brug af ulovlig fildeling og 88 % ser det som et billigt alternativ. 161 Dog kan det forekomme, at brugen af ulovlig fildeling har været af andet materiale eller før Spotify s tid, men det viser stadig, at Spotify som mulig løsning på ulovlig fil deling, ikke er helt optimal. 158 Ritzau, Politiken, (2013) Piratkopieringer for første gang overhalet af lovlige tjenester 159 Anderson, C, (2009); Anderson, C, (2009); Bilag 1, spørgeskema; sp.2, 3, 8. 53

54 Et muligt problem, ved abonnementsordninger som Spotify, er at de ikke giver samme frihed for at downloade og videredistribuere indhold, som pirateri giver mulighed for. Ifølge Peter Sunde som står for visionen om en fri kultur og at underholdningsbranchen fratages muligheden for at kopibeskytte musik og film, mener ikke at internettet har ændret sig i forhold til tidens efterspørgsel på produkter og tjenesteydelser, men at musikbranchen bliver nødt til at redefinere deres måde at operere på. Det handler derfor om at få formidlet og ændret de gamle love for kopiering, så eksempelvis amatørkunstnere frit kan distribuere deres værker, men samtidig forbyde evt. kommercielle formål med værket. Det er copyrightlovenes opgave at vægte mellem en retfærdig kompensation af kunstneren for sit arbejde og en garanti for samfundets udnyttelse af værket. Nettet må ikke strammes så hårdt, at det bliver umuligt for andre kunstnere at udfolde sig uden at anklages for krænkelse eller plagiering. Overdrevet beskyttelse kan medføre minimal adgang, men grænserne opfattes forskelligt efter moralsk overbevisning omkring individets ret til selvkontrol kontra samfundets kulturelle berigelse. Det er denne balancegang mellem eneret og fællesret, som er kampens kernestrid for copyrightkombattanterne. 162 Her er Spotify som eksempel, en relativ god løsning på en ny form for gratis distribuering af musik, der stadig befinder sig inden for ophavsrettens love. Den giver mulighed for at høre gratis og ny musik på en ubegrænset platform, dog bør det nævnes at Spotify har visse barriere som forretningsmodel, men streamingtjeneste tilbyder også andre goder, som pirateri ikke kan tilbyde. Det gælder om at tilbyde noget bedre eller i det mindste noget, der er anderledes end pirateri Lund, M, (2009) The copyright Wars Anderson, C, (2009);248 54

55 Det gælder altså om at kunne udbyde bedre produkter/tjenesteydelser end andre virksomheder der er tæt relateret, så man har mulighed for at vinde større markedsandele. Hvis dette ikke er muligt må man overveje at udvide eller ændre sit sortiment med andre produkter/tjenesteydelser, som kan gå i samspil med det oprindelige produkt/tjenesteydelse. Ifølge det danske dagblad, Politiken, lader det til, at Gratis faktisk er til fordel for kunstnerne. Undersøgelser fra Universal Danmark har vist resultater for, at Spotify har gjort det muligt for kunstnerne at tjene på afspilninger af deres musik. Ifølge Koda, vil væksten i streaming været steget til 159% i år, med forudsætning for, at den holder den samme stigning i væksten, som i sidste kvartal. Direktør for Universal Danmark, Casper Bengtson, mener at streamingtjenesterne skaber mulighed for at tjene penge. Ifølge denne graf, kan man se hvor mange afspilninger kunstneren Shaka Loveless havde fra 2012 til Dog vises kun antal afspilninger og ikke hvor meget Shaka Loveless har indtjent ved disse afspil Gratis kan altså forstås som en konkurrencedygtig model på markedet. Der findes visse barriere der kan være til grund for, at det er nemmere at tilvælge ulovlig fil deling, frem for brug af lovlige streamingtjenester, idet det kræver at virksomheden indeholder annoncer og tager betaling for særlige funktioner. 164 Ritzau, Politiken, (2013) Mytedræbere: Musikere og pladeselskaber tjener penge på streamingtjenester Ritzau, Politiken, (2013) Mytedræbere: Musikere og pladeselskaber tjener penge på streamingtjenester 55

56 Indkomsten skal altså findes af andre relaterede produkter eller ved køb af særlige funktioner, for at kunne bære industrien og samtidig bibeholde kulturen om at dele. De lovlige streamingtjenester vil derfor muligvis aldrig være i stand til at udkonkurrere ulovlig fil deling. Dog kan man ud fra ovenstående, få en fornemmelse af, at Spotify og andre streamingtjenester, som bygger på Gratis-princippet, er den hidtil bedste udviklede løsning på et alternativ til pirateri, da der gratis tilbydes samme produkter/tjenesteydelse, og i adskillige eksempler findes det også i bedre kvalitet. Det er en kompleks debat om at udvikle en bæredygtig forretningsmodel, i og med at modellen skal formå at bibeholde den kulturelle deling-tendens, der sørger for, at rettighedsindehaverne opnår optimal indtjening af deres ydelser, samt at undgå at marginalomkostninger til reproduktion er lavere end de lovlige tjenester og derfor et bedre valg at benytte 14.0 Konklusion Vi kan hermed konkludere, ud fra vores analyse, at internettet som teknologisk artefakt, har været med til at påvirke brugerens adfærd med henblik på ulovlig fildeling. P2Pnetværket har gjort det muligt for brugeren, at distribuere i en ubegrænset mængde. Dette har gjort at brugeren har haft let tilgængelighed til at udøve ulovlig fildeling. Denne adfærd bekræftes i teorien, transaktionsomkostninger, hvor der beskrives om menneskets adfærdsmønster til at vælge gratis fremfor andet. På trods af Ophavsrettens love, viser vores analyse at brugerne stadig udøver ulovlig fildeling i samme grad. Brugerne er altså ikke bange for at blive straffet, samtidig viser det sig, ud fra vores empiri og undersøgelser, at kun få brugere har moralske skrupler ved at downloade ulovlig og gør det grundet de mange fordele der er ved det. Denne adfærd har i højgrad rødder i sociale normer og delingskulturen, som bunder i den sociale accept overfor fildeling, som har været med til at skabe en retfærdiggørelse overfor denne adfærd. Derved kan det indikeres, at i takt med teknologiens udvikling, har brugerne dannet nye mønstre og behov indenfor digital kultur og kommunikation. De nye lovlige streamingtjenester som Netflix og Spotify m.m. ses på nuværende tidspunkt som de bedst mulige løsningsforslag og undersøgelser har vist, at de efterhånden har overhalet de ulovlige fildelingstjenester i Dog kan vi ud fra teorien, Gratis samt vores 56

57 analyse, konkludere at der findes flere potentielle løsninger, men ingen der definitivt har kommet ulovlig fildeling til livs. Vi kan dermed konkludere at Gratis er en bæredygtig forretningsmodel, da den formår at bibeholde den kulturelle deling-tendens, samtidig med at rettighedsindehaverne opnår indtjening for deres indsats. Gruppen ser derfor Gratis forbundet med streamingtjenester som Netflix og Spotify, som fremtidens løsning på ulovlig fildeling Perspektivering I arbejdet med vores projekt, har det været relevant at undersøge og diskutere alternative tilgangsvinkler til vores problemfelt, for at undersøge hvorvidt det er muligt at anskue vores udvalgte problemstillinger på en anderledes vis. En mulig måde hvorpå man kunne belyse anderledes på problemstillingen, ville være at udvikle og analysere en mulig løsning på en forretningsmodel, der kunne have en chance for at fjerne ulovlig fildeling. Vi har i opgaven kigget på forretningsmodellen Gratis og kommet frem til en løsning til hvordan man kunne anskue problemet anderledes end de allerede eksisterende tjenester og virksomheder. Vi har her valgt at ligge os op af Morten Bays forslag til hvorvidt man kan løse problemstillingen. Bays forslag går ud på at lempe restriktionerne, så man kan downloade frit og lovligt, mod et fast beløb hver måned. Han mener at hvis alle i Danmark ville accepterer denne ordning, ville prisen per dansker være under kr. 75,- om måneden. Dette ville være nok til at dække omsætningen i den danske musik industri. 166 Vores forslag ligger i, at pengene fordeles ud fra antal afspilninger via streamingtjenester der benytter sig af samme princip som Spotify. Betalingen skal foregå som en tillægsskat, på denne måde er alle med til at vedvare musik- og filmindustrien i Danmark, på lovlig vis. Det er en beregning der er lavet, ud fra laveste mulige pris, hvis man vil undgå at tjenesten mister troværdighed. Dette bekræfter at mennesket er villig til at betale for et produkt/tjenesteydelse, via psykologiske faktorer som, retfærdighedssans og individets 166 Lund, M. (2009) The Copyright Wars 57

58 beregning af, hvor meget kunstnerens tid er værd. 167 Samtidig vil dette forslag også opfylde brugernes behov, som vores undersøgelser har bekræftet, at man ønsker at musik og film er let tilgængeligt. En mulighed kunne derved være at designe en prototype ud fra Morten Bay s forslag om en ny forretningsmodel, der tager udgangspunkt i P2P-systemet og automatisk fordeler goderne efter antal afspilninger. En form for statsejet Spotify Skitse Til dette projekt har vi fået til opgave at lave en skitse til vores præsentation. Vi har i gruppen valgt at benytte præsentationsprogrammet Prezi. Dette bruges til at lave 4 gange 5 minutter præsentation, der vil redegøre for vores opgave og dets med essentielle konklusioner. Vi vil på nuværende tidspunkt komme ind på vores motivation til opgaven og derefter præsentere opgavens hovedkonklusioner. Dette vil medføre en gennemgang af vores resultater med hensyn til hvorfor brugere piratkopiere, samt hvilken løsningsmodel vi i gruppen ser som den mest sandsynlige for en fremtidige succes. 167 Anderson, C. (2009):

59 Her kan man se hvordan det vil fungere. Vi vil bruge pilene hvor man kan zoome ind på de forskellige steder, fx når vi kommer ind på The Pirate Bay, vil vi kunne zoome ned på Sverige. Det er dette program vi vil bruge til vores audio visionelle præsentation til vores eksamen Referencer Bøger Anderson, C. Free - Er fremtiden gratis? (2009) Birkmann, A. & Dyekjær, T. Håndbog i ophavsret Nyt juridisk forlag (2006) Kreitz, G. & Niemelä, F. Spotify Large Scale, Low Latency, P2P Musicon-Demand Streaming (2010) Kwan, S.S.K., So, M.K.P.;Tam, K.Y. "Applying the Randomized Response Technique to Elicit Truthful Responses to Sensitive Questions in IS Research: The Case of Software Piracy Behavior," Information Systems Research (Vol:Issue) Forthcoming Moores, T.T.; Chang, C.J. "Ethical Decision Making in Software Piracy: Initial Development and Test of a Four-Component Model," MIS Quarterly (30:1) (2006) 59

60 Peace, A.G. Galletta, D.F., and Thong, J.Y.L. "Software Piracy in the Workplace: A Model and Empirical Test," Journal of Management Information Systems (20:1) (2003) Preece, J., Rogers, Y., & Sharp, H. (2002). Interaction Design - Beyound human-computer Design. (G. Redvers-Mutton & P. Crockett, Eds.) (Første udg.). New York: John Wiley & Sons, INC. Artikler Bay, (2011) Carmack, C. How Bittorrent Works, Howstuffworks. (2010) Devantier, N. Fildeling er stadig uhyre populært (2006) Elkjær, M. IFPI Danmark. Undersøgelse; hver 10 dansker er stadig pirat Berlingske, Danskerne ligeglade med piratkopiering (2013) dansker-er-musikpirat Gil, P. Torrents 101: How Torrent Downloading Works (2013) 60

61 ook.htm Grønbæk, V.H.M. Hvorfor dns spærringer også er problematiske, (2013) Ho, M.& Masnick, M. The Sky is Rising (2012) Jongeward, D. & James, M. Født vinder Transaktionsanalyse med Gestalteksperimenter (2001) Karkov, R. Derfor bliver vi ved med at downloade fra Pirate Bay (2013) Hintz, M. Seeder Vs. Leecher Larsson, S. Metaphors and Norms Understanding Copyright Law in a Digital Society, i Karkov, R Derfor bliver vi ved med at downloade fra Pirate Lund, M. The Copyright Wars, turbulens.net. (2009)

62 Raymond. 95% downloads er ulovlige downloads-er-ulovlige/ Rejnholdt, P. Sådan omgår du dansk internetcensur (2013) Rejnholdt, P. Hvad er ACTA, (2013) Ritzau. Netpirater bliver aldrig straffet (2009) Ritzau, Politiken. Mytedræbere: Musikere og pladeselskaber tjener penge på streamingtjenester (2013) Ritzau. Seksdoblet straf for piratkopiering (2008) Sunde, P. At dele eller at stjæle den intellektuelle ophavsret til debat (2009)

63 Rapport, Publikationer Finansministeriet Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening (2002) Sun, Y. Egoism versus Altruism in Software Piracy Behavior: Theoretical Integration and Contingent Analysis (2011) Hjemmesider gazine.com%2farticles%2finformation_technology_and_piracy %2F04%2Fspotify-technology-some-stats-and-how-spotifyworks%2F %2Fen- 63

64 us%2flibrary%2fdd aspx&sa=d&sntz=1&usg=afqjcnflczodon3qwfqneem9xquhu3wha - dk%2fart%2f49835%2ftdc-lukker-for-adgangen-til-piratebay&sa=d&sntz=1&usg=afqjcngv9dfn_lbhunbqcfj86ws_muy msg

65 Spørgeskema - Gruppe 6. Ulovlig Fildeling ( ) NEW Interviews - Interview; Piratpartiet, Andreas Petri Petersen ( ) - Interview; Rettighedsalliancen Mikala Poulsen; Maria Fredenslund ( ) Video

66 17.0 Bilag Spørgeskemaundersøgelse 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 73