1. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Side : 1/21 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Omfang Generelt Bygningsdele Kvalitetsstyring Arbejdets planlægning Generelle specifikationer Referencer Materialer og produkter Udførelse Kontrol Relationer til andre arbejder Arbejdsmiljø Bygningsdelsbeskrivelser (12).001 Fundamenter (13).001 Terrændæk (13).002 Afretningslag og slidlag Specifikationerne i kapitel 3 gælder, medmindre andet er anført i bygningsdelsbeskrivelserne (kapitel 4) og/eller på tegningerne. BPS Basisbeskrivelse beton, BPS-publikation B203, udgave er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet.

2 Side : 2/21 2. Omfang 2.1. Generelt Arbejdet omfatter de i punkt 2.2. nævnte bygningsdele og andre ydelser, som er nærmere beskrevet i arbejdsbeskrivelsen og/eller vist på tegningerne. Arbejdet omfatter herudover bestemmelser i byggesagsbeskrivelsen samt eventuelt i tilbudslisten anførte ydelser, eksempelvis regulerbare ydelser, som er henført til dette arbejde. Tegninger Arbejdet udføres efter hoved-, oversigts- samt detailtegninger. Tegninger i større mål gælder frem for tegninger i mindre mål. Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden. Alle mål kontrolleres før igangsættelse og konstaterede måldifferencer meddeles bygherren til afgørelse. Arbejdets kvalitet skal være perfekt håndværksmæssig udførelse. Ringere arbejde må påregnes kasseret Bygningsdele Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige færdiggørelse af bygningsdelene. Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: (12).001 Fundamenter incl. fundamenter for udhuse. (13).001 Terrændæk (13).002 Afretningslag og slidlag 2.7. Kvalitetsstyring Kvalitetsdokumentation Som dokumentation for entreprenørens kvalitetsovervågning og kontrol af bygværkets kvalitet skal entreprenøren føre et arkiv, der i overensstemmelse med kapitel 11, 12 og 13 i DS 482 skal indeholde dokumentation for materialekontrol, modtagekontrol, kontrol af udførelsen samt andre i denne arbejdsbeskrivelses udbudskontrolplan anførte kontroller D&V-dokumentation Entreprenøren skal føre et arkiv, hvor dokumentation for materialer, prøvninger og andre i arbejdsbeskrivelsen og på tegningerne krævede dokumentationer samles Arbejdets planlægning Arbejdsdokumenter Entreprenøren skal, før udførelse påbegyndes, udarbejde fornødne arbejdsdokumenter i form af arbejdstegninger, beregninger, beskrivelser og instruktioner, der sikrer, at de i projektmaterialet angivne specifikationer vil blive overholdt under udførelsen. På anmodning skal arbejdsdokumenter afleveres til byggeledelsens gennemsyn.

3 Side : 3/21 Arbejdsdokumenter, som entreprenøren iht. projektmaterialet skal fremsende for byggeledelsens gennemsyn, vil blive kommenteret inden for 5 arbejdsdage fra modtagelsen, medmindre andet er angivet. 3. Generelle specifikationer 3.1. Referencer Normer og standarder Nedennævnte normer, standarder m.m. i gældende udgave og med eventuelle tillæg er gældende for arbejdet med de tilføjelser og fravigelser, som fremgår af arbejdsbeskrivelsen og tegningerne. De i referencerne anførte vejledninger, noter m.m. skal betragtes som krav, der kun må fraviges, hvis det er angivet i arbejdsbeskrivelsen og på tegninger eller er efter aftale med byggeledelsen. Eurocodes med tilhørende nationale annekser Dansk Standard, DS 415 Beton, materialer Dansk Standard, DS 481 Udførelse af betonkonstruktioner Dansk Standard, DS 482 Udførelse af stålkonstruktioner Dansk Standard, DS/ENV Armeringsstål. Armeringsstål i rette stænger anvendt som ikkeforspændt armering i betonkonstruktioner Dansk Standard, DS Armeringsstål. Maskinelt hæftesvejste armeringsenheder anvendt som ikkeforspændt armering i betonkonstruktioner Dansk Standard, DS Armeringsstål. Manuel svejsning af armeringsenheder Dansk Standard, DS Armeringsstål. Armeringsstål i coils som halvfabrikata til fremstilling af armeringsstål i rette stænger samt armeringsenheder til anvendelse som ikkeforspændt armering i betonkonstruktioner Dansk Standard, DS Metalliske materialer, Inspektionsdokumenter, Inspektionscertifikater Dansk Standard, DS/EN Metalliske materialer, Trækprøvning, Del 1: Prøvningsmetode (ved omgivelsestemperatur) Dansk Standard, DS/EN Målsætning på byggepladsen Almene regler Dansk Standard, DS 1012 Tolerancer i byggeriet Anvendelse af måltolerancer Dansk Standard, DS 1050

4 Side : 4/21 Teknisk tegning, Bygningstegninger Målsætning. Metoder Dansk Standard, DS Eurocodes med tilhørende nationale annekser er gældende Anvisninger Hvor nedennævnte anvisninger, rapporter m.m. i gældende udgave og med eventuelle tillæg, sammen med projektmaterialets specifikationer, er gjort gældende for arbejdet, skal de i anvisningerne m.m. anførte anbefalinger, anvisninger, procedurer, råd osv. betragtes som krav, der kun må fraviges efter aftale med byggeledelsen. Vejledning om vinterbyggeri Bygge- og boligstyrelsen, oktober 1995 Vinterstøbning af beton SBI-anvisning nr Genoptrykt udgave udgivet af Teknologisk Institut, Beton, 1999 Gulvkonstruktioner af beton Betonteknik nr. 6/17/1994, CTO Typiske beskrivelsesafsnit Indvendige betonoverflader til malebehandling og tapetopsætning BPS-publikation 24 BPS Basisbeskrivelse beton, BPS publikation B203, udgave Malerfagligt Behandlings Katalog (MBK) Teknologisk Institut 3.2. Materialer og produkter Generelt Anvendte betegnelser for miljø- og kontrolklasser fremgår af punkt I arbejdsbeskrivelsen og på tegningerne kan materialer og produkter være foreskrevet ved bestemte fabrikater. Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse er ligestillet med de foreskrevne. Dokumention herfor skal forelægges byggeledelsen. Dokumentation for foreskrevne materialer og produkter, eksempelvis i form af produktcertifikater, recepter og lignende, skal forelægges byggeledelsen for gennemsyn. De pågældende materialer og produkter må ikke leveres på byggepladsen, før byggeledelsens bemærkninger til dokumentationen foreligger Indstøbningsdele Specialfremstillede indstøbningsdele af stål Specialfremstillede indstøbningsdele af stål skal overholde kravene i DS 412 og tilknyttede standarder og skal være dokumenteret som angivet heri. Indgår der armeringsjern i indstøbningsdelen, skal desuden denne beskrivelses bestemmelser for armering, herunder svejsning af armering, være opfyldt. Materialer, som er underlagt en akkrediteret produktcertificering iht. DS 412 og tilknyttede standarder, kan anvendes uden yderligere dokumentation.

5 Side : 5/21 Medmindre andet er angivet, gælder: Grundmateriale skal være stål i kvalitet S235JRG2 i henhold til DS/EN 10025, med certifikat 2.2 iht. DS/EN Rustfast stål skal være kvalitet X5CrNi18-10 (nr ) iht. EN10088, med certifikat iht. DS/EN Gevindstænger leveres iht. DIN 975 i kvalitet 4.6 eller bedre. Bolte leveres iht. DS/EN i kvalitet 8.8, med tilhørende møtrikker iht. DS/EN i kvalitet B Slap armering De på tegningerne og i bygningsdelsbeskrivelserne anvendte armeringsbetegnelser refererer til armeringskvaliteterne angivet i arbejdsbeskrivelsen eller på tegningerne. Anvendte symboler er i henhold til DS 411. Armeringsstål i rette stænger, der har et akkrediteret produktcertifikat iht. DS 13080, kan anvendes uden yderligere dokumentation. Coils, der i udrettet tilstand har et akkrediteret produktcertifikat iht. DS 13080, kan anvendes uden yderligere dokumentation. Maskinsvejste armeringsenheder, der har et akkrediteret produktcertifikat iht. DS 13082, kan anvendes uden yderligere dokumentation. Manuelt svejste armeringsenheder (omfatter også hæftesvejsninger), der har et akkrediteret produktcertifikat iht. DS 13083, kan anvendes uden yderligere dokumentation. For armeringsstål, der ikke har et produktcertifikat, skal materialeegenskaber, prøvning, prøvningsomfang og karakteristiske værdier være dokumenteret iht. DS 13080, anneks D. Armeringsstål i præfabrikerede strittekasser skal være dokumenteret som angivet ovenfor, og armeringsstålets egenskaber i udrettet tilstand skal opfylde kravene i DS Muffer og lignende for direkte samling af slap armering må kun anvendes, hvis angivet eller efter aftale med byggeledelsen, og skal være dokumenteret iht. DS 411, eventuelt via et akkrediteret produktcertifikat iht. DS 411. Anvendte armeringskvaliteter: f yk Identifikation (MPa) Y ( K 550TS) 550 R (St. 37) d <16 mm 235 R (St. 37) d > 16 mm225 For armering med identifikation K, P, R, Y og Z henvises til specifikationerne i DS 13080, anneks E.

6 Side : 6/ Beton De på tegningerne og i bygningsdelsbeskrivelserne anvendte betonbetegnelser refererer til betonkvaliteterne angivet i arbejdsbeskrivelsen eller på tegningerne. Anvendte symboler er i henhold til DS 411. Farven forudsættes grå, medmindre andet er angivet. Beton med et akkrediteret produktcertifikat iht. DS 481 s metode A eller B kan anvendes uden yderligere dokumentation. Beton, uden produktcertifikat iht. DS 481, skal dokumenteres iht. DS 481. Betons egenskaber skal dokumenteres ved anvendelse af betonblanketterne indeholdt i DS 481, uanset om der foreligger et produktcertifikat. Anvendte betonkvaliteter: IdentifikationMiljø-klasse f ck (MPa) Kontrol-klassed g Specielle krav (mm) 4L32 4 Lempet 32 P20N8 Passiv 20 Normal 8 P20N16 Passiv 20 Normal 16 M25N16 Moderat 25 Normal 16 M25N32 Moderat 25 Normal 32 A35N16 Aggressiv 35 Normal 16 Vibreringsfri/ flydebeton 3.3. Udførelse Generelt Der henvises generelt til kapitlerne 5-9 i DS 482. Miljø- og kontrolklasse er specificeret for de enkelte bygningsdele i bygningsdelsbeskrivelserne eller på tegningerne. Miljøklasserne er defineret i DS 411. Der benyttes følgende betegnelser for de enkelte miljøklasser: Passiv: P, moderat: M, aggressiv: A og ekstra aggressiv: E. Kontrolklasserne er defineret i DS 409 og DS 411. Der benyttes følgende betegnelser for de enkelte kontrolklasser: Lempet: L, normal: N og skærpet: S. Kontrolklassen er normal (N), hvor ikke andet er angivet Mål og tolerancer De enkelte bygningsdele skal placeres efter målafsætningslinier og -planer, jf. DS og DS 1012, således at fejlophobninger undgås. Ved toleranceangivelser er anvendt principperne i DS Basismålene er de mål, der er angivet på tegningerne. Ved placeringsmål anvendes målet til den nærmest kendte modullinie/systemlinie som basismål. Den størst tilladte afvigelse er angivet som ±½T, hvor T er tolerancen. Det er kun mål, der er af særlig betydning for sammenbygningen eller andre brugskrav, som er forsynet med toleranceangivelse. Andre mål skal overholdes med en nøjagtighed, der svarer til god

7 Side : 7/21 håndværksmæssig udførelse under hensyntagen til målets størrelse og med maksimalt tilladelige afvigelser som angivet i DS 482, punkt Placering af huller og lignende udføres med en nøjagtighed på ± 10 mm. Hulkanter må højst afvige 5 mm fra lod, vage eller anden aktuel retning Overflader Generelt Krav til færdige betonoverflader er specificeret for de enkelte bygningsdele i bygningsdelsbeskrivelserne eller på tegningerne. De færdige betonoverflader må ikke være forurenede, ligesom de ikke må vanskeliggøre og/eller skade en efterfølgende belægning eller overfladebehandling, hvor en sådan er oplyst i bygningsdelsbeskrivelserne eller på tegningerne. Der skal tages hensyn til dette ved valg af slipmidler og forseglingsmidler samt andre efterarbejder på betonoverfladerne. Overflader for senere belægning eller overfladebehandling skal afleveres grundigt rengjorte, herunder rensede for cementslam, spild mv. De i denne arbejdsbeskrivelse anvendte begreber, betegnelser m.m. svarer til de i BPS-publikation 24 benyttede. Til vurdering af udfaldskrav benyttes kontrolmetoderne angivet i BPS-publikation Overflader støbt mod form Udfaldskrav er foreskrevet ved henvisning til overfladekvaliteterne angivet i BPS-publikation 24. Endvidere benyttes efterfølgende angivne overfladekvaliteter, benævnt BO 01, BO 02 og BO 03. For specielle overfladers vedkommende defineres udfaldskravene ved støbning af prøver som angivet i bygningsdelsbeskrivelserne. Støbeprøver skal ikke påregnes at kunne indgå i det færdige bygværk. BO 01 (glat) Generelt BO 01 anvendes til synlige flader, der ingen efterbehandling får, eller som skal males direkte. Overfladen skal fremtræde glat, plan og ensartet uden misfarvninger og i henhold til nedenstående krav. Formankre og afstandsholdere skal anordnes i et regelmæssigt mønster efter aftale med byggeledelsen. Efterreparation må ikke foretages ud over de nedenfor anførte. Planhed, generel Maks. ± 3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende. Planhedsafvigelse ved samlinger (spring og støbeskel) Maks. ± 5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, maks. 1:100 Porer Porer over 5 mm ø skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 1 mm. Porer i størrelse 1 til 5 mm ø må forekomme med maksimalt 50 pr. 10 m² væg og ikke udpræget i ansamlinger. Revner mv. Revner, spor og sømhuller skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 1 mm. Huller efter formankre (incl. konus ved overfladen) skal være udfyldte, og overfladen skal være glat,

8 Side : 8/21 tilbageliggende 2/±1 mm i forhold til omliggende overflade. Overfladen skal som afslutning være trykket med et glat specialværktøj tilpasset konushullet. Toppe og grater Toppe og grater skal være fjernet. Lokal planhedsafvigelse ± 1 mm. Overfladens geometri i øvrigt Uregelmæssigheder fra indstøbte dele skal være udbedret. Overfladens styrke Der må ikke forekomme væsentlig afsmitning, og sammenhængsstyrken skal mindst være 0,8 MPa. BO 02 (ru) Generelt BO 02 anvendes til overflader, der senere påføres fugtisolering, sandspartles, pudses eller beklædes med fliser. Overfladen skal være let ru, svarende til en ruhed på 0,5-1,5 mm jævnt fordelt over hele fladen, og i henhold til nedenstående krav. Planhed, generel Maks.± 3 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende. Planhedsafvigelse ved samlinger (spring og støbeskel) Maks.± 5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, maks. 1:100. Porer Porer over 10 mm ø skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 2 mm. Porer i størrelse 1 til 10 mm ø må forekomme med maksimalt 50 pr. 10 m² væg og ikke udpræget i ansamlinger. Revner mv. Revner, spor, sømhuller og huller efter formankre skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 2 mm. Toppe og grater Toppe og grater skal være fjernet. Lokal planhedsafvigelse ± 2 mm. Overfladens geometri i øvrigt Uregelmæssigheder fra indstøbte dele skal være udbedret. Overfladens styrke Der må ikke forekomme væsentlig afsmitning, og sammenhængsstyrken skal mindst være 0,8 MPa. BO 03 Generelt BO 03 anvendes til flader, som senere skjules eller har mindre betydning. Planhed, generel Maks.± 5 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende. Planhedsafvigelse ved samlinger (spring og støbeskel) Maks.± 8 mm/1 m retskinne, jævnt stigende/faldende, maks. 1:10. Porer

9 Side : 9/21 Porer over 20 mm ø skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 3 mm. Revner mv. Revner og huller efter formankre skal være udfyldt. Lokal planhedsafvigelse ± 3 mm. Toppe og grater Toppe og grater skal være fjernet. Lokal planhedsafvigelse ± 3 mm. Overfladens styrke Der må ikke forekomme væsentlig afsmitning, og sammenhængsstyrken skal mindst være 0,8 MPa Frie overflader Hvor der foreskrives nedennævnte oversidekvaliteter, uden nærmere angivelse af udfaldskrav, skal de anførte krav opfyldes. BO 50 (glittet) Overfladen glittes til plan og jævn flade. Tolerance på planhed, jævnt stigende/jævnt faldende: ± 5 mm målt på 3 m retskede. Lokale planhedsafvigelser maks. 1 mm. BO 51 (grovglittet) Overfladen glittes til plan og jævn flade. Tolerance på planhed, jævnt stigende/jævnt faldende: ± 10 mm målt på 3 m retskede. BO 52 (plant afrevet) Overfladen afrives til plan og jævn flade fri for lunker, grater, skarpkantede huller og slamansamlinger. Tolerance på planhed, jævnt stigende/jævnt faldende: ± 10 mm målt på 3 m retskede. BO 53 (afkostet) Overfladen jævnes med kost eller lignende. Ruheden skal opfylde kravene til ru støbeskel i DS 411. Overfladen skal være fri for slamansamlinger. Tolerance på planhed, jævnt stigende/jævnt faldende: ± 20 mm målt på 3 m retskede Stillads og form Formen Før formarbejdet iværksættes, skal entreprenøren orientere byggeledelsen om, hvilke formsystemer der påtænkes anvendt. Orienteringen skal foreligge så betids, at en eventuel prøvestøbning kan udføres inden for tidsplanens rammer. Formene skal være så tætte, at der ikke kan forekomme mørtelgennemsivning i et omfang, så der opstår grove sandstriber eller grater af betydning. Alle formflader af sugende materiale, som fx ubehandlet træ og letbeton, skal være vandmættede og overfladetørre, så formfladen under støbningen ikke medfører forringelse af betonens overfladelag. Ved synlige eller vandtætte flader skal eventuelle formankre være forsynet med minimum 30 mm dyb konus mod formen. Konus skal kunne fjernes ved afformning, uden at betonen beskadiges.

10 Side : 10/21 Hvor der er foreskrevet vandtætte flader, skal formankre være udformet således, at de ikke senere vil give anledning til vandgennemsivning. Udsparinger Udsparinger, huller m.m., herunder montageåbninger i dæk, vægge m.m., der iht. bygningsdelsbeskrivelserne eller tegningerne senere skal tilstøbes, udføres uden affasninger og i øvrigt således, at den senere tilstøbning kan ske med sikker forbindelse til omgivende beton. For øvrige udsparinger, huller m.m. udføres kanter som BO 01 og med affasning. Støbeskel i udsparinger m.m., der iht. bygningsdelsbeskrivelserne eller tegningerne senere skal tilstøbes, udføres som ru iht. DS 411. Slipmidler (formolie) De typer slipmidler, der ønskes anvendt, forelægges byggeledelsen for gennemsyn før opstart af arbejdet. Slipmidler skal påføres, før armeringen anbringes i formen. Slipmidler til vinterbrug skal være frostsikre. Andre entreprenører Andre entreprenører skal, hvor det er foreskrevet, have lejlighed til at foretage diverse montager m.m. i formen, som fx udlægning af rør, dåser m.m., montering af potentialudligning, og boring af nødvendige huller for gennemføringer af rør mv. Det påhviler nærværende entreprenør at holde byggeledelsen underrettet om, på hvilke tidspunkter andre entreprenører kan udføre deres arbejde i formen. Nærværende entreprenør skal efter montage sikre, at det monterede ikke beskadiges hverken før eller under støbningen. Færdiggørelse Alt formarbejde skal være færdiggjort, før støbning påbegyndes i det pågældende støbeafsnit. Rengøring Umiddelbart før støbning skal formen rengøres, og frit vand skal renses op af formen. Om nødvendigt skal der afsættes spulehuller, som lukkes før støbningen. Afformning For afformning gælder DS 482, punkt Indstøbningsdele Generelt Permanent udragende indstøbningsdele må ikke være i elektrisk kontakt med armeringen. Entreprenøren indstøber karme for dæksler over brønde, bøsningsrør, fodbøjninger, afløbsskåle, gulvafløb m.m. i henhold til afløbsplanerne.

11 Side : 11/21 Tolerancer Placering af indstøbningsdele og lignende udføres med en nøjagtighed på ± 10 mm. Der må ikke være spring i overgangen mellem betonoverfladen og den/de overflade(r) på indstøbningsdelen, som enten i henhold til projektmaterialet eller som en selvfølge skal ligge i samme plan Slap armering Generelt Den på tegningerne viste armering er tegningsmæssige symboler, der viser princippet for armeringsudformningen. Tegningssymbolerne tilstræber tydelig angivelse af armeringsforløb, fx ved at armeringen kan være tegnet lidt forskudt i forhold til den virkelige placering, hvilket ikke berettiger entreprenøren til at fravige foreskrevne krav til dæklag, stødlængder, bukkediametre m.m. Dette betyder, at entreprenøren skal udarbejde fornødne arbejdstegninger for klarlæggelse af den korrekte armeringsføring. Alle afvigelser fra den viste armeringsudformning skal godkendes af byggeledelsen. Tolerancer Tolerancerne angivet i DS 482, punkt 14.2, gælder. Dæklag og armeringsafstande Dæklag og afstande mellem armeringsjern udføres som angivet i DS 411. De typer afstandsholdere, der ønskes anvendt, forelægges byggeledelsen for gennemsyn før opstart af arbejdet. Forankring og stød Placeringen af stød i løbende armering er i almindelighed ikke angivet på tegningerne. Entreprenøren skal sikre, at DS 411 s bestemmelser vedrørende stødlængder og fornøden tværarmering knyttet hertil (eksempelvis bøjler) er overholdt. Alle stødlængder bestemmes svarende til trækstødlængder. Entreprenøren skal i god tid før støbning udarbejde en detaljeret plan over planlagte stød. Denne plan skal afleveres til byggeledelsens gennemsyn, før arbejdet påbegyndes. I fundamenter afsættes stødjern svarende til armeringen i ovenpå stående pladsstøbte konstruktioner. Støbeskel Medmindre andet er angivet, gælder: Støbeskel i alle armerede og uarmerede konstruktioner, ekskl. fundamenter, skal være armerede med mindst følgende armeringsmængder af kontaktarealet: Glat armering : 0,50% Forkammet armering (Z > 0,6) : 0,25% Armeringen fordeles jævnt over tværsnittet og føres trækforankringslængden forbi støbeskellet på hver side.

12 Side : 12/21 Udsparinger og huller Medmindre andet er angivet, gælder: Ved udsparinger og huller, hvor speciel armeringstegning ikke er udarbejdet, overklippes armeringen, og der suppleres ved siden af udsparingen/hullet med stødjern med tilsvarende areal, ført en trækforankringslængde forbi udsparingen. Færdiggørelse Armeringsarbejdet skal færdiggøres fuldstændigt, før støbningen af det pågældende støbeafsnit påbegyndes. Afvigelser herfra skal forelægges byggeledelsen for gennemsyn Støbning Generelt Ingen støbning må påbegyndes uden tilladelse fra byggeledelsen. Forseglingsmidler Dokumentation for forseglingsmidlers egenskaber skal forelægges byggeledelsen før opstart af arbejdet. Støbeskel Entreprenøren skal i god tid før støbning udarbejde en detaljeret plan over planlagte støbeskel. Denne plan skal afleveres til byggeledelsens gennemsyn, før arbejdet påbegyndes. De i projektmaterialet angivne støbeskel må kun fraviges, hvis det er godkendt af byggeledelsen. Støbeskel skal enten være lodrette eller vandrette, og heraf skal de lodrette altid udføres med begrænsende form. Eksisterende beton, hvorimod der støbes, skal fremstå fri for slam og løse sten. Fugebånd skal forankres effektivt i formen før støbning. Støbeskel udføres som ru iht. DS411. Tilstøbning af huller m.m. Tilstøbning af huller m.m. udføres efter aftale med byggeledelsen. Eksisterende beton, hvorimod der støbes, skal opfylde de angivne krav for støbeskel. Tilstøbning skal ske med en beton, der ikke efterfølgende svinder Kontrol Generelt Umiddelbart efter at arbejdet er overdraget til entreprenøren, skal entreprenøren udarbejde kontrolplaner som beskriver arten og omfanget af den kontrol, som entreprenøren agter at udføre og dokumentere. Kontrollen skal som minimum omfatte de kontrolaktiviteter, der fremgår af kapitel 11, 12 og 13 i DS 482, nærværende kapitel 3.4., bygningsdelsbeskrivelserne samt tegningerne. Dokumentation af kontrol skal som minimum omfatte punkterne i udbudskontrolplanen i punkt

13 Side : 13/21 Entreprenøren skal udarbejde en plan for opdeling i kontrolafsnit. Planen forelægges byggeledelsen for gennemsyn, før støbninger påbegyndes. Et kontrolafsnit må ikke omfatte mere end et hus Materialekontrol For materialekontrol henvises til punkt 12.1 i DS 482. Det kontrolleres, at dokumentationen for materialer og produkter er fyldestgørende, og at kravene angivet i denne arbejdsbeskrivelse og på tegningerne er opfyldt Modtagekontrol For modtagekontrol henvises til punkt 12.2 i DS 482. Ved modtagelse af materialer og produkter, kontrolleres om der er overensstemmelse med forhåndsdokumentation, eventuelt i form af en identifikationskontrol. Kontrollen skal dokumenteres ved kvittering af følgeseddel Udførelseskontrol Generelt For udførelseskontrol henvises til punkt 12.3 i DS 482. Generelt gælder ved kontrol, at dels gennemføres en visuel inspektion, og dels udsøges de steder, hvor afvigelsen fra hvert foreskrevet udfaldskrav umiddelbart forekommer størst. Ved alle således udsøgte steder kontrolleres udfaldskrav ved måling. På forlangende af byggeledelsen skal entreprenøren dokumentere størrelsen af udfaldskrav, om hvis nøjagtighed der rejses berettiget tvivl, eksempelvis hvis der opstår vanskeligheder med overholdelse af udfaldskrav for efterfølgende arbejder. Fejl og mangler skal, straks når de konstateres, meddeles byggeledelsen, der afgør, om fejl og mangler kan tillades repareret, eller bygningsdelen skal kasseres Mål og tolerancer Entreprenøren skal under arbejdets udførelse kontrollere, at mål overholdes med den krævede nøjagtighed. Efter bygningsdelenes færdiggørelse inden for et støbeafsnit skal entreprenøren foretage kontrol af bygningsdelene Overflader Før støbning kontrolleres slipmidler og forseglingsmidler at opfylde krav m.m. for efterbehandling af overfladerne. For hvert støbeafsnit skal entreprenøren kontrollere, at krav til overflader er opfyldt. Specielle overflader kontrolleres ved sammenligning med de prøver, som definerer udfaldskravene Indstøbningsdele Entreprenøren skal umiddelbart før og efter støbning/afforskalling kontrolmåle alle indstøbningsdeles placering samt foretage visuel kontrol af, at alle øvrige krav er overholdt.

14 Side : 14/ Slap armering Målkontrol for færdigbukket armering udføres hos leverandøren efter aftale mellem leverandør og entreprenør, eventuelt som stikprøvekontrol efter DS Færdigbukket armering fra leverandør skal være ledsaget af følgeseddel med oplysning om armeringstype m.m. Armeringsjern monteret ved klæbning i eksisterende beton skal efter hærdning verificeres ved udførelse af trækprøvning. Der udføres prøvning af mindst 5% af armeringsjernene, dog mindst et armeringsjern. Prøvninger udføres til 80% af den karakteristiske flydespænding. Svigter blot et armeringsjern, skal alle armeringsjern prøves. Armeringsjern, der svigter, skal erstattes ved iboring og klæbning af nye armeringsjern Støbning Støbeskel Entreprenøren skal før støbning foretage visuel kontrol af støbeskel med tilhørende arrangement, som fx stødarmering, fugebånd m.m Udbudskontrolplan Den i arbejdsbeskrivelsen indeholdte udbudskontrolplan skal indarbejdes i entreprenørens kontrolplan. Udbudskontrolplanen er placeret bagerst i arbejdsbeskrivelsen, umiddelbart efter bygningsdelsbeskrivelserne Relationer til andre arbejder Entreprenøren skal, inden et arbejde påbegyndes, rette henvendelse til byggeledelsen, hvis forudsætningerne for et konditionsmæssigt arbejde konstateres ikke at være til stede. Andre entreprenører skal, hvor det er foreskrevet, have lejlighed til at foretage diverse montager m.m. Det påhviler nærværende entreprenør at holde byggeledelsen underrettet om, på hvilke tidspunkter andre entreprenører kan udføre deres arbejde. Nærværende entreprenør skal efter montage m.m. sikre, at det monterede ikke beskadiges Arbejdsmiljø Det understreges, at tegningerne viser princippet for armeringsudformningen under hensyntagen til den statiske virkemåde. Dette betyder, at entreprenøren under hensyntagen til den valgte udførelse skal sikre, at udragende armering eller lignende ikke er til fare for sikkerheden og sundheden, fx ved afdækning eller en alternativ udformning af armeringen, eksempelvis ved anvendelse af lukkede bøjler eller lignende.

15 Side : 15/21 4. Bygningsdelsbeskrivelser (12).001 Fundamenter Omfang og lokalisering Omfang: Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige færdiggørelse af fundamenterne. Lokalisering: Fundamenter for udvendige betonvægge ved carporte. Punktfundamenter under helvægselementer ved udhuse. Fundamenter for betonelementvægge ved badeværelse hustype 1.10 Bemærk: Øvrige fundamenter for huse er bygherreleverance, og er støbte. Påmuring af lecatherm- og lecablokke på fundamenter. Tegningshenvisning Ingeniørtegning nr: K.60, K.61, K.50, K.55 og K.56. Arkitekt tegninger. Tilstødende bygningsdele Forudgående arbejder: Udgravning for fundamenter er udført. Der bores for punktfundamenter (beskrevet under jordarbejdet). Umiddelbart efter/ under borearbejdet udstøbes punktfundamenterne. Efterfølgende arbejder: Tilfyldning. Terrændæk Samtidig med dette arbejde udføres ledningsarbejder under terræn, jf. arbejdsbeskrivelse for ledningsarbejder. Materialer og produkter Slap armering Type: K 550TS, Fyk>550 MPa Beton Type: 4L32: Renselag og grovbeton P16N32: Fundamenter Forskalling Der støbes i glat systemforskaling.

16 Side : 16/21 Letklinkerblokke Trykstyrke: 3 MPa. Densitet: 600 kg/m³. Mørtel: KC 50/50/700 Isoleringsmateriale: 50 mm. hårde mineraluldsstrimler i bredde på 15 cm. Radonsikring/ fugtsikring Som fa. Icopal murfolie/ RMB400. Udførelse Generelt Miljøklasse: P Kontrolklasse: N, dog L for renselag. Slap armering Dæklag: 10/±5 mm, mod forskalling. Støbning Alle fundamenter udstøbes mod forskalling på 50 mm renselag. Såfremt det er muligt at støbe i jordrender kan dette tillades. Støbeskel skal, hvor ikke andet er angivet, udføres i lodret begrænsning. Der armeres som angivet. Armering føres rundt i hjørner. Stødlængde er er 46 x armeringens diameter. Der afsættes stødjern for tværgående fundamenter i beton. Fundamenter for udhuse udføres som Ø250 m. borede betonfundamenter. Betonelementer opstilles på fundamenterne og understøbes. Mellem punktfundamenter og under vægelementer udlægges 50 mm. hård mineraluldsstrimmel med bredde på 150 mm for sikring af betonelemener mod frosthævning. Udsparinger. Der udføres udsparinger for gennemføringer af vand, el, afløb, varme m.v. Udsparinger placeres i samarbejde med kloak-, VVS- og elentreprenøren. Alle udsparinger efterstøbes efter montage af installationer. Letklinkerblokke Inden påmuring af letklinkerblokke rengøres eksist. fundamenter og letklinkerblokke påmures som vist på fundamentsdetaljer. Der indmures radonsikring/ fugtsikring iht. tegninger og leverandørens anvisninger. Overflader Type: BO 03: Lodrette sider, som skjules. BO 52: Oversider

17 Side : 17/21 Kontrol Umiddelbart inden støbning af renselag/grovbeton skal entreprenøren tilse, at undergrunden ikke er opblødt. Såfremt der konstateres opblødning, kontaktes byggeledelsen. (13).001 Terrændæk Omfang og lokalisering Omfang: Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige færdiggørelse af terrændæk. Lokalisering: Terrændæk i boliger Tegningshenvisning Ingeniørtegning nr: K.60, K.61, K50, K.55 og K.56. Arkitekt tegninger. Tilstødende bygningsdele Forudgående arbejder: Fundamenter og ledningsarbejder Efterfølgende arbejder: Slidlag Helvægselementer Materialer og produkter Slap armering Type: K 550TS Rionet 6015 Beton Type: P20N16 med moderat tilslag. Vibrationsfri beton. Øvrige materialer Isolering Generelt: Som type EPS G80 fra fa. Thermisol Tykkelse: 1 lag 250 mm L (lambda)-klasse:< 41. Radonsikring Som icopal RMB400.

18 Side : 18/21 M12 inserts. Udførelse Generelt Miljøklasse: P. Kontrolklasse: N Mål og tolerancer Betondæk Hældning: +/- 2 mm. på 2m. retskinne. Niveau på overfladen: +/- 0,6 mm. på 0,25 m Om nødvendigt medregnes slibning og spartling for at opnå de angivne tolerancekrav. Indstøbningsdele Elektrisk kontakt: Gulvafløb må ikke være i elektrisk kontakt med armeringen. Der indstøbes inserts i terrændæket for afsværtning af betonelementer. Placering af inserts aftales med elementmontøren. Slap armering Dæklag: 10/±5 mm. Afstandsholdere skal have så stor en anlægsflade mod isoleringen, at der ikke opstår blivende indtrykninger i denne efter eventuel færdsel på armeringen. Efter færdiggørelse af armeringsarbejdet, og før støbning, skal monteres potentialudligning af armering. Byggeledelsen skal varsles mindst 1. arbejdsdag, før montagen skal finde sted. Isolering Polystyren udlægges i to lag med forskudte samlinger på underlag af afrettet komprimeret sand efter leverandørens anvisninger. Støbning På kapillarbrydende/isolerende lag udlægges radonmembran før støbning. VVS entreprenøren udlægger varmeslanger på støbeunderlaget. Der udføres armering på opklodsning og udstøbning af betonplader. I badeværelse sænkes råbetonen 8 cm. for at give plads til slidlagsgulv med fald. Overfladen af den støbte beton skal så hurtigt som muligt efter udlægning og færdiggørelse beskyttes mod udtørring ved udlægning af enten tæt plastfolie eller pigmenteret curing. Curing må ikke medføre senere vedhæftningssvigt for gulvbelægning. Et døgn efter udlægningen fjernes plastfolien og gulvet vandes før genudlægning af plastfolie. Beskyttelse mod udtøring skal opretholdes indtil 7 modenhedsdøgn er opnået (7 modenhedsdøgn ved 20ºC svarer til 14 almindelige døgn ved 10ºC). Øvrige arbejder

19 Side : 19/21 Efterstøbning Der udføres efterstøbning af samtlige udsparinger i terrændæk med ekspanderende beton i kvalitet som tilstødende gulv. Kontrol Koter til isolerende lag kontrolleres ved fladenivellement i punkter i et net med maskevidden 2 x 2 m. Samlinger m.m. for støbeunderlag kontrolleres visuelt. Leverandørens kvalitetsikringssystem/checklister skal benyttes og udfyldes af entreprenøren under udførelse.

20 Side : 20/21 (13).002 Afretningslag og slidlag Omfang og lokalisering Omfang : Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige færdiggørelse af afretnings- og slidlagene. Lokalisering : Der udføres slidlag i badeværelser i stueetagen og på hele etagedækket. Tegningshenvisning Ingeniørtegning nr: K.50, K.55, K.56, K.60 og K.61. Arkitekt tegninger, plan og snit. Tilstødende bygningsdele Forudgående arbejder: Betonplade i terrændæk er udført. Dækelementer er udført. Vægge er udført Efterfølgende arbejder: Fliser, parketgulv, linoleum/vinyl. Materialer og produkter Flydebeton: Beton 25 Mpa. Passiv miljøklasse. Stenstørrelse max 8 mm. Slidlagsbeton Type: WC/bad: 25 Mpa. Passiv miljøklasse. Stenstørrelse max 8 mm. Slap armering Type: K 550TS, rionet 60/15 samt rionet 40/20 Isolering På etagedæk: 50/70 mm. Som Sundolitt trinlyddæmpning, styrkeklasse 5000 (5,0 kn/m²) Kantbegrænsninger: 22 mm. cementspånplader iht. arkitektens tegninger: (monteres på dækkant inden facadeisolering og vinduesmontage ved facadepartier der går til gulv på 1. sal) Kantisolering 10 mm Sundolitt polystyrenstrimler. Udførelse Generelt Miljøklasse: Passiv Kontrolklasse : Normal

21 Side : 21/21 Mål og tolerancer Hældning: +/- 2 mm. på 2m. retholt. Niveau på overfladen: +/- 0,6 mm. på 0,25 m retholt. Om nødvendigt medregnes slibning og spartling for at opnå de angivne tolerancekrav. Indstøbningsdele Gulvafløb skal indstøbes således, at der ikke optræder spring mm. i forhold til den omkringliggende betonoverflade. Varmeisolering Der udlægges 50/70 mm polystyrenplader med tætte samlinger. Mod alle tilstødende vægge opsættes 10 mm polystyren. Støbning VVS entreprenør udfører gulvvarmeslanger bundet til rionet 4020 udlagt på opklodsninger på isoleringslaget. Armeringsnet 60/15 udlægges over gulvarmeslanger. Ved overlap af armeringsnet, specielt ved hjørner, skal armering bortklippes i nødvendigt omfang af hensyn til dæklag og plads til indstøbte instalationer. Der udstøbes beton i tykkelse som angivet på arkitekt snit. I brusenicher udføres slidlag med fald på oversiden mod afløb. Entreprenøren klarmelder til byggeledelse, når de enkelte områder er klargjort for støbning. Klarmelding skal foreligge senest 1 arbejdsdag før støbning. Kontrol Støbning Entreprenøren skal fortløbende kontrollere og journalisere hver enkelt deloperation, område for område (støbning for støbning). Såfremt byggeledelsen kan rejse berettiget tvivl om kvaliteten af afretningslaget/slidlaget, kan byggeledelsen forlange, at luftindholdet og vedhængsstyrken kontrolleres ved udboring af kerner. Der udbores 3 prøver. Mængden af indkapslet luft (> 0,35 mm) bestemmes på et stk. planslib, idet der benyttes metode TI-B4. Den pågældende kerne benyttes som sammenligningsgrundlag ved visuel vurdering af indholdet af indkapslet luft i de øvrige kerner. Ved alle kerneudboringer bestemmes vedhængsstyrken, idet der benyttes metode TI-B13. I øvrigt henvises til CTO s betonteknik "Gulvkonstruktioner af beton".

22 Udbudskontrolplan - Pladsstøbt beton Rev.dato : Side : 1/3 Nr. Emne Reference Metode Omfang Tidspunkt Acceptkriterium Dokumentation MATERIALER 1 Indstøbningsdele Kontrol af dokumentation Hver type Før levering Slap armering Kontrol af dokumentation Hver type Før levering Muffer og lignende for direkte samling af slap armering Kontrol af dokumentation Hver type Før levering Forankringer og koblinger Kontrol af dokumentation Hver type Før levering Foringsrør Kontrol af dokumentation Hver type Før levering Beton Kontrol af dokumentation Hver type Før levering og for forspændte konstruktioner tillige MODTAGELSE 100 Materialer og produkter Kontrol af overensstemmelse med forhåndsgodkendelser eller lignende. Hver levering Før aflæsning på Overensstemmelse byggeplads Kvittering af følgeseddel UDFØRELSE Mål og tolerancer 200 Konstruktionsdele, generelt Visuel kontrol af placering og geometri, suppleret Hvert Før og efter støbeafsnit støbning 3.3.2

23 Udbudskontrolplan - Pladsstøbt beton Rev.dato : Side : 2/3 Overflader Stillads og form Slipmidler og forseglingsmidler Betonoverflader, generelt 220 Stillads, generelt 221 Form, generelt Indstøbningsdele 230 Indstøbningsdele, generelt med kontrolmåling af udsøgte mål Kontrol af dokumentation Visuel kontrol, suppleret med kontrolmåling af udsøgte mål Visuel inspektion, suppleret med kontrolmåling af udsøgte mål Visuel kontrol af placering og geometri, suppleret med kontrolmåling af udsøgte mål Visuel kontrol af placering, geometri m.m., suppleret med kontrolmåling af udsøgte mål Hver type Før anvendelse Efter fjernelse af Hvert form eller støbeafsnit anden beskyttelse Hvert Før støbning støbeafsnit DS 482, punkt 12.3 DS 482, punkt Beregningsgrundlag for stillads samt krav til den færdige konstruktions geometri Før støbning DS 482, punkt 5 Før og efter støbning DS 482, punkt 6

24 Udbudskontrolplan - Pladsstøbt beton Rev.dato : Side : 3/3 Slap armering 240 Slap armering, generelt Visuel kontrol af placering, geometri m.m., suppleret med kontrolmåling af udsøgte mål DS 482, punkt 12.3 Før støbning DS 482, punkt 7 Øvrige arbejder 251 Vandtætning. 4 (12)001 (13)001 (18)001 Visuel inspektion af vandtætning samt 100 % udførelse af leverandørens checkliste. Før / efter støbning. 4. (13)002. Leverandørens anvisninger. Leverandørens checkliste. 251 Slidlag, lyddug. 4. (13)002 Visuel inspektion af udførelse af lyddug samt støbeunderlag. 100 % Før støbning. 4. (13)002