HELHEDSPLAN JUNI 2010

Transkript

1 1 HELHEDSPLAN JUNI 2010 BYGHERRE: BOLIGSELSKABET ROSENVÆNGET AFD. 08/25 FREDERIKSSUND V/ S.m.b.a Mangor & Nagel ARKITEKTFIRMA A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER Eibye & Holmsgaard LANDSKABSARKITEKTERNE ROSKILDE I/S

2 Hvorfor en helhedsplan? 2 Udvikling og fremtidssikring: Helhedsplanen sigter mod at afdelingen Rosenvænget kan udvikles og fremtidssikres. Energibesparelser og driftsbesparelser:: I forbindelse med helhedsplanen indgår en række nye varmeisoleringstiltag der sikrer at rigtig mange kan opnå store besparelser på varmeregningen. Økonomi: Landsbyggefonden har med baggrund i afdelingens ansøgning om støtte til gennemførelse af helhedsplanen, vurderet at den maksimale gennemsnitlige husleje - efter gennemførelse af helhedsplanen - må udgøre kr. 800,- pr. m² pr. år. Herudover er afdelingen forpligtiget til at fastsætte huslejen efter det lejedes værdi, idet nogle lejligheder vil få større andel i støtten og renoveringen end andre. Afdelingsbestyrelsen har vurderet, at solidaritetsprincippet vægter højt, men at der med rimelighed kan differentieres i huslejen, således at afdelingens samlede gennemsnitsleje ligger på kr. 800,- pr. m² pr. år. Støttemulighed: Landsbyggefonden giver støtte til helhedsplanen. Det sikrer at byggeskader, miljøforhold, handicapforhold, renovering af tekniske installationer og meget andet kan forbedres og der kan tilføjes nye elementer som fx. elevatorer og fornyet haveanlæg. Men der stilles samtidig krav om at det gennemføres som en helhed med mangfoldighed, miljøforbedring, forbedring af tilgængelighed, synlighed m.v. Forbedring og renovering sikrer en opfriskning af væsentlige bygningselementer, renovering af mange badeværelser. Desuden renoveres og opgraderes de tekniske installationer i større omfang. Miljøforbedring betyder bl.a. en fornyelse af haveanlæg, legepladser, grillpladser, opgradering af adgangsforhold, fællesarealer m.v. Byggeskadeudbedring omfatter bl.a. renovering af visse facader og altaner. Nye boliger isoleres efter de nyeste regler der sikrer et lavt energiforbrug. Facader og tage i blok C isoleres efter de nyeste regler der sikrer et lavt energiforbrug. Det påregnes at der kan opnås op til 25 % i energibesparelse. Husleje for renoverede lejligheder i blok A: kr- 795,- Husleje for renoverede lejligheder i blok B: kr- 810,- Husleje for renoverede lejligheder i blok C: kr- 800,- Mangfoldighed opnås ved omdannelse og sammenlægning af boliger. Herved sikres bl.a. der etableres fl ere større familieegnede boliger Tilgængelighed opnås med nye handicapegnede boliger i terræn, ombyggede boliger, forbedrede adgangsforhold i bygninger og terræn samt med nye elevatorer. Ustøttede arbejder. Helhedsplanen giver mulighed for at forbedre andre emner, dog uden støtte. Det omhandler bl.a. en del af tagudskiftningen og nogle tekniske installationer. Ved øvrig delvis efterisolering af facader og tage samt indførelse af varmegenvinding på ventilationsanlæg opnås varierende besparelser fra 15 til 22%. Ved omlægning af afregningsformen til energiselskabet opnås nu en økonomisk besparelse på fra 13 til 22 %, hvilket giver større besparelser end ved den tidligere afregningsform. Til orientering kan det nævners, at husleje i de nye tagboliger forventes at blive ca. kr. 1000,- pr. m² pr. år, mens ældreboligernes husleje forventes at blive ca. kr. 1150,- kr. pr. m² pr. år. De nye boliger opføres efter statens maksimumsbeløb for nybyggeri.

3 3 Bebyggelsen Rosenvænget er et fi nt eksempel på en mindre parkbebyggelse fra 50 erne. Bygningerne er vedligeholdt, men fremstår nedslidte. Boligblokkene er bygget i perioden 1951 til Blokkene er i 1, 2 og 3 etager med kælder samt delvis udnyttede tagetager. Bebyggelsen består af 3 boligblokke (benævnt bygning A, B og C) garager, carporte og skure til viceværtmaskiner. Omdannelse Byggeriets forvandling opnås ved forbedring af udemiljøet og ved opgradering ved ombygning og sammenlægning af lejligheder. Lejlighedsstørrelserne er som nævnt overfor meget varieret. Gennem ombygning opgraderes et antal små boliger til større familieboliger samt til boliger for ældre og handicappede. Helhedsplan I oplægget vises visioner for både renovering, omdannelse og udvikling af bebyggelsen. Helhedsplanen skal, sammen med økonomiberegningerne, sikre at boligselskabet kan træffe beslutning om de mest optimale løsninger og fremlægge dette til beboere og øvrige sagspartnerer. Udvikling Der er i bygning B uudnyttede tagrum, hvor der kan etableres nye tagboliger. Der ud over kan der etableres nye boliger (ældreboliger) på grunden. Lejligheder og bruttoetageareal Før Efter stk m² stk m² INDHOLDSFORTEGNELSE: SITUATIONSPLAN, EKSISTERENDE FORHOLD BYGNING A BYGNING B BYGNING C BYGNING D - NYT BYGGERI BYGNING C BYGNING B BYGNING A Myndighedsforhold Bebyggelsen er omfattet af byplanvedtægt nr. 1B. Dateret oktober For at realisere helhedsplanen er der udarbejdet lokalplan for området (Lokalplan 023). Beliggenhed Rosenvænget 1-30, 3600 Frederikssund, Matr. Nr. 11b, 12a, 11a og 12ø Frederikssund markjorder. Nuværende lejlighedstyper Bebyggelsen rummer i dag 115 lejligheder og 18 klubværelser. Boligstørrelser varierer fra 24m² til 157m². Renovering omfatter eksempelvis klimaskærm, bl.a. tage, gavle, tekniske installationer samt efterisolering hvor dette er muligt. Køkken og bad er i varieret standard. Der fi ndes både rum med oprindelig inventar og rum der er moderniseret. Under helhedsplanen påregnes udskiftning af inventar, i forbindelse med opgradering og forbedring for tilgængelighed (bygning B og C). Bygning A Bygning B Bygning C Bygning D Sum Ændring Bebyggelsesprocent 36,4% 42,9% Grundareal Lejlighedstyper Før Efter stk stk 1 Værelser Værelser Værelser Værelser Værelser Værelser 1 1 Sum

4 B EKSISTERENDE FORHOLD MATR GRUNDAREAL VEJAREAL 11b 1588M² 101M² 12a 8748M² 363M² 11a 9533M² 0 12ø 4638M² 0 SAMLET GRUNDAREAL INCL. VEJ M² ANTAL BOLIGER: 133 STK. BRUTTOETAGEAREAL: 8928M² BEBYGGELSESPROCENT: 36,4% C A BEBYGGELSESPLAN 1:1000 EKSISTERENDE FORHOLD

5 5 Klimaskærm Tage På bygningerne A og B er der tegltag. På bygning A er der endvidere mindre tagdele med tagpap. Tagbelægning på bygning C er udelukkende tagpap. Understrygning af tegltage er mangelfuld og det anbefales at der udføres fast undertag. Tagsten er i forhold til deres alder i god stand. Men i forbindelse med etablering af undertag og div. ombygninger i tagetage anbefales det at udskifte tagstenene. Ovenlys udskiftes ligeledes. Tagpap belægninger på bygning A fornys. Tagrum Tagrum efterisoleres. Facader Teglstens facader bygning A og B er i god stand med kun få fugesvigt og sætningsrevner. Der foretages div. reparationer. Alle gavle efterisoleres udvendig afslutte med nye murede gavle i røde teglsten. Hvide facadepartier på bygning B efterisoleres med en overfl ade af hvid puds. Opholdsstuer efterisoleres indvendigt under vinduer. Lette facadepartier på bygning C fjernes og erstattes af velisoleret facade konstruktion. LETTE FACADEPARTIER, BYGNING C HVIDE FACADEPARTIER EFTERISOLE- RES, OVERFLADE HVID PUDS HVIDE FACADEPARTIER EFTERISOLE- RES, OVERFLADE HVID PUDS GAVLE EFTERISOLERES, OVERFLADE RØDE MURSTEN

6 Køkken og bad Køkkener og badeværelser er i varierende standard og rummene er generelt meget små. I forbindelse med sammenlægning af små boliger til større og opgradering og forbedring for tilgængelighed påregnes generelt ombygning så rummenes størrelse kommer til at svare til nutidig standard. 6 Altaner Der er gennemført tilstandsvurdering af altaner. Undersøgelserne viser at karbonatiseringsdybder overstiger armeringsniveauet, dette betyder at betonen ikke mere giver beskyttelse af armeringen. Dette er gældende for både betonplader som for betonbrystninger. Ved den påtænkte ombygning af boligerne foreslås en renovering af altaner. Altanrenoveringen omfatter en reparation af altanbrystninger og reparation af bundplader, evt. inddækning.

7 Vandinstallation 7 Tilstand Vandinstallationen er generelt fra bygningernes opførelse og der er gennem tiden udført mange reparationer og partielle rørudskiftninger som følge af gennemtæringer eller tilstopninger. Mange af afspærringsventilerne er gamle fastgroede og uanvendelige ventiler. Flere med knækket eller defekt håndtag. Vandinstallationen i de enkelte boligblokke er generelt i dårlig stand. Forbedring. I helhedsplanen er medtaget en fornyelse af vandinstallationen. Vandinstallationen udskiftes til nye rustfrie stålrør. I en del af boligerne opsættes nye vandmålere. I bygning A placeres lodrette stigstrenge med samme placering som de eksisterende rør, da det ikke er muligt at udføre nye skakte i disse boliger, da køkkener og bad ikke gennemgår en gennemgribende renovering. Dette indebærer at stigstrenge for vandinstallation placeres i området ved køkken og bad i opgangene 2, 3 og 4. I de øvrige opgange 1, 7, 8 og 9 etableres to sæt stigstrenge, da køkken og bad er adskilt i disse lejligheder. I opgang 5 og 6 sker en sammenlægning, hvor der udføres nye rørskakter. De lodrette stigstrenge for vandrør placeres så vidt muligt i en ny installationsskakt i bygning B, hvor det er muligt. Installationsskakten er fælles med skakten for afløb og ventilation. I bygning C placeres lodrette stigstrenge med samme placering som de eksisterende rør, da køkken og bad er adskilt i disse boliger. Indvendigt afløb Tilstand Afl øbsinstallationen er generelt fra bygningernes oprindelse. I gennem de sidste år har der været udført mange reparationsarbejder på afl øbsinstallationen som følge af gennemtæringer. Afl øbsinstallationen er under nedbrydning og er generelt i dårlig stand. Forbedring. I helhedsplanen er medtaget en fornyelse af afløbsinstallationen. Afl øbsinstallationen udføres enten i støbejern eller i brandsikret og støjdæmpende plastmateriale. Afl øbsinstallationen placeres så vidt det er muligt i en fælles installationskanal sammen med vandinstallation og ventilationskanaler.

8 Varmeanlæg Tilstand Ejendommen er fjernvarmeopvarmet via vekslere placeret i varmecentral i bygning A og bygning C. Varmeanlæggets automatikanlæg er af ældre dato og er ikke forberedt til CTS-anlæg eller webbaseret automatik. Opvarmning foregår via 2-strengs radiatoranlæg, med hovedledninger i kældergange, stigrør for radiatorer langs facader eller inde i bygningen. I badeværelser er i nogle opgange placeret lunestrenge. Der er foretaget indregulering af varmeinstallationen idet der er indbygget reguleringsventiler af typen Flow-con i kældre. Radiatorer er af ældre dato af typen søjleradiatorer placeret under vinduerne, og der er fl ere eksempler på at radiatorer er blevet utætte og udskiftet. Enkelte steder er radiatorer blevet udskiftet til nye panelradiatorer. Varmestigstrengene er skjult i nicher i ydervæggene og kan ikke inspiceres for eventuelle utætheder. Forbedring. Varmecentralerne opgraderes til web-baseret automatik. I helhedsplanen bevares varmeanlægget i de opgange som ikke ombygges i bygning A. I de ombyggede lejligheder foretages en total udskiftning af radiatoranlægget og der etableres radiatorer i badeværelser. I bygning B og C udføres en total udskiftning af varmeanlægget. Alle stigstrenge og radiatorer fjernes og der monteres nye stigstrenge og nye radiatorer. Varmeanlægget beregnes udfra lavtemperaturdrift, så der kan spares energi. Alle radiatorer placeres så vidt det er muligt under vinduerne for at kompensere for kuldenedfaldet fra vinduerne. El-installation Tilstand El-installationerne er generelt fra bygningernes opførelse og er udført med stofl edninger fremført i stålrør. Det vurderes, at hovedog stigeledninger er fuldt belastet. Elkontakter og lampeudtag i boligerne er generelt af ældre dato eller de oprindelige. Gruppetavlerne er meget forskelligt bestykket. El-installationerne er i meget varierende stand og skal opgraderes til nutidig standard. Forbedring. I helhedsplanen er medtaget en opgradering af el-installationen. Opgraderingen af el-installationen sker dog hovedsageligt i lejlighederne i bygning A, B og C, som gennemgår en opfattende ombygning. I de lejligheder i bygning A som ikke ombygges bevares el-installationen. Udskiftning af el-installationen foretages løbende over driften. Ventilation Tilstand. Det nuværende aftrækssystem for ejendommen består i dag af lodrette aftrækskanaler for køkkener, mens der for badeværelser ikke er etableret aftrækskanaler i de lejligheder, hvor badeværelserne er beliggende ved facaderne. I de lejligheder, hvor badeværelser er placeret midt i bygning, og ikke er forsynet med et oplukkeligt vindue, er der etableret lodrette aftrækskanaler fra badeværelser. Bortset fra badeværelser ved facader er boligerne oprindeligt ventileret ved naturlig ventilation via aftrækskanaler over tag. Aftrækskanalerne bidrager i teorien til, at varm luft via skorstenseffekten kan stige op og bidrage til en udluftning af lejlighederne. I praksis er denne effekt lille og meget afhængig af temperaturog vindforhold. Aftrækskanalerne er fyldt med edderkoppespind, belagt med fedt og støv. Fugle laver reder i aftrækskanalerne på taget. Beboerne stopper kanalerne til fordi det trækker, hvilket er tegn på at luftstrømmen går den forkerte vej. Det vurderes genenerelt, at basisventilationen ikke er tilstrækkelig og i øvrigt er vanskelig at opnå selvom ventilationskanalerne renses med jævnlige mellemrum. I gennem de senere år har der været et stigende antal sager med fugtproblemer og skimmelvækst i boligerne. Årsagen hertil skyldes blandt andet, at basisventilationen ikke er tilstrækkelig. Installation af varmefordelingsmålere samt ændrede brugervaner med hensyn til badning, madlavning, tøjtørring m.v. er dog også en væsentlig faktor. 8 Forbedring. Det mekaniske ventilationsanlæg kan opbygges efter et af følgende principper: Mekanisk udsugning og indblæsning med indblæsning af frisk luft i rum i lejligheder og med udsugning fra køkken og bad. Udsugning fra køkken vil ligeledes være med forceret udsugning fra emhætter i perioder, hvor madlavning foregår på samme måde som før. Frisklufttilførsel sker gennem friskluftventiler i facaden. Fordelene ved at etablere mekanisk ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning er, at der opnås en varmegenvinding i ventilationsanlægget, som ikke ellers er mulig, idet den varme udsugningsluft normalt ledes til det fri, uden varmegenvinding. Da ventilationsanlægget ikke kan nøjes med varmegenvinding alene, er det nødvendigt at indbygge en varmefl ade i anlægget. Varmefl aden tilsluttes til det eksisterende varmeanlæg i ejendommen principielt som en radiator I bygning A medtages en total udskiftning af aftrækskanaler. Alle aftrækskanaler udskiftes med nye udsugningskanaler og der sker mekanisk udsugning fra bad og køkken. Fra køkkener udføres udsugningen via emfang som i perioder kan køre med forøget udsugning, og fra badeværelser via en kontrolventil som placeres i væg eller i loftet. Der etableres en indblæsningskanal lodret i ny skakt, hvorfra fordeling af luften sker til opholdsrum, hvor indblæsningen vil ske f.eks. over døre. Der monteres ventilationsanlæg på loftsrum og afkast føres til afkasthætter og luftindtag udføres ligeledes som en hætte i taget. Ventilationsanlægget forsynes med spjæld, fi ltre, ventilatorer, varmegenvinding, og varmefl ade. Ved ombygning af lejlighederne og renovering af køkken og bad i bygning B, vil det være nødvendigt at etablere mekanisk ventilation fra køkken og bad. I forbindelse med ny indretning af køkken og badeværelser er det muligt at udføre nye lodrette kanaler for udsugning og indblæsning. Det foreslås at der udføres en fælles installationsskakt for vand, afl øb og ventilation lodret i boligen. Installationsskakten kan placeres i køkken/alrum, og indblæsningsarmaturer kan med fordel placeres i køkken/alrum, hvorfra luften kan fordeles til de tilstødende rum. Hvis det er muligt kan der ligeledes blæses luft ind i stuen, placering af indblæsningsarmatur skal detaljeres meget nøje da luftindblæsning kan være forbundet med risiko for trækgener ved stillesiddende aktivitet i stuen. Fra lodrette skaktkanaler føres kanaler over nedhængt loft til køkken og bad. Centralaggregater placeres på loftsrum i området over de nye køkkener over tagetagen. Ventilationsanlægget forsynes med spjæld, fi ltre, ventilatorer, varmegenvinding, og varmeflade. I bygning C medtages en total udskiftning af aftrækskanaler. Alle aftrækskanaler udskiftes med nye udsugningskanaler og der sker mekanisk udsugning fra bad og køkken. Fra køkkener udføres udsugningen via emfang som i perioder kan køre med forøget udsugning, og fra badeværelser via en kontrolventil som placeres i væg eller i loft. Udsugningsluften føres igennem taget via nye tagventilatorer.

9 9 Kloak Tilstand Der er foretaget tv-inspektion af kloaksystemet og foretaget undersøgelse af alle brønde i bebyggelsen. Af rapporten fremgår, at der er en del enkeltstående skader med forskudte samlinger og med rødder i kloaksystemet. For bygning A og B er der en del mindre skader i kloaksystemet, såsom forskudte samlinger og indgroede rødder i kloaksystemet. Alle disse skader er af mindre karakter og kan for de fl estes vedkommende repareres lokalt ved lokal nedgravning og reparation. Enkelte steder bør mindre strækninger udskiftes. For bygning C er der generelt for spildevandsledninger fl ere strækninger med større korrosion på spildevandsledningerne. Regnvandsledningerne viser ikke tilsvarende korrosionsskader på ledninger. Enkelte brønde viser tegn på mindre skader, men generelt er brøndene i god stand. Kloak Forbedring. Alle mindre skader på kloakledninger ved bygning A og B kan afhjælpes ved mindre reparation af ledninger. Disse skader udbedres ikke ved gennemførelse af helhedsplanen. Spildevandsledningerne ved bygning C bevares, idet der ikke foretages belægningsarbejder på dette område. Løbende renovering af kloakledninger foretages over driften og er således ikke en del af helhedsplanen. I forbindelse med etablering af større p-arealer kan det være nødvendigt med ændringer af kloaksystemet og etablering af fl ere brønde på befæstigede arealer. I forbindelse med øvrige terrænarbejder kan det være nødvendigt at foretage mindre ændringer på kloaksystemet. Det må dog tilrådes at der etableres lokal nedsivning ved alle nye bygninger og stiarealer. SITUATIONSPLAN 1:500, KLOAKUNDERSØGELSE

10 SITUATIONSPLAN 1:500, KLOAKUNDERSØGELSE 10

11 11 ELEVATOR VINDFANG HVIDE FACADEPARTIER EFTERISOLERES, OVER- FLADE HVID PUDS GAVL VED NR. 12 MED ELEVATOR OG VINDFANG Trapperum bygning A og B Som led i miljøforbedrende foranstaltninger renoveres trapperum. Entrédøre udskiftes. Der etableres vindfang med postkasseanlæg. I forbindelse med forslag til etablering af boliger i tagrum i bygning B skal der udføres elevator. Elevator foreslås etableret som fritstående konstruktioner. Elevator betjener alle etager. BYGNING B Tilgængelighed Eksisterende boliger i bygning B og C ombygges så der skabes bedre forhold for gangbesværede. Omfang af bygningsændringer omfatter: Etablering af elevator (bygning B) og niveaufri adgang til boliger. Ombygning af entré, badeværelser og køkkener, dog kun delvist i bygning C. 72 antal boliger inkl nye taglejligheder i bygning B og C er her efter handicapvenlige. Justering af dørbredder. Kældertrapper Trapper renoveres. BYGNING A Fællesrum Kælderrum i bygning A i hjørnet mellem opgang 6 og 7 renoveres. FORSLAG TIL VINDFANG OG ELEVATOR VINDFANG

12 A BYGNING A Lejligheder sammenlægges opgang 5-6. Klublejligheder i tagetage opgang 2-4 ombygges. Vindfang samt nye porttelefoner. Trappeopgange males. Entrédøre udskiftes. Nye postkasser intregreret i vindfang. Tage, ovenlys, tagrender og nedløb udskiftes. Gavle og tagrum efterisoleres. Ny muret skalmur. Facader renoveres og efterisoleres delvist. Ydervægge bag radiatorer efterisoleres. Vinduer renoveres, punkterede termoglas udskiftes. Altaner renoveres. El- og varmeinstallationer renoveres delvist. Supplerende radiatorvarme i badeværelser. Ny boligventilation. Udsugn/indblæsn. med varmegenvinding. Faldstammer og vandinstallation renoveres og udskiftes. 2 1 BYGNING A

13 BYGNING A 13

14 BYGNING A 14

15 BYGNING A 15

16 BYGNING A 16

17 BYGNING A 17

18 BYGNING A 18

19 Bygning A Nr. Placering BBR V-før V-efter m² Nr. Placering BBR V-før V-efter m² m² m² 11 1 St th 125 5V 5V 133, St V *2 11 St tv 37 1V 1V 40,74 1 St V * th 125 5V 5V 133,07 1 St V * tv 37 1V 1V 40,74 1 St V * V 6V 164,92 1 St th 3V 70,45 1 St tv 4V 89, V * St th 82 4V 4V 84, V *2 11 St tv 71 3V 3V 72, V * th 82 4V 4V 84, V * tv 71 3V 3V 72, th 3V 70, V * tv 4V 89, V * th 85 4V 3V 83, V * tv 68 2V 2V 67, V * V * V *1 1 6 St V * th 3V 77,96 1 St V * tv 2V 67,47 1 St V *2 1 St V *2 1 St th A 1V 41, St th 82 4V 4V 84,38 1 St th B 1V 38,38 11 St tv 71 3V 3V 71,97 1 St tv 4V 86, th 82 4V 4V 84, V * tv 71 3V 3V 71, V * V * V * V * V * V * th 3V 76, V * tv 4V 88, V * th 85 4V 3V 90, V * tv 68 2V 2V 67, th 3V 77, tv 2V 67, St th 71 3V 3V 70,84 11 St tv 83 4V 4V 88, St th 82 4V 4V 85, th 71 3V 3V 70,84 11 St tv 71 3V 3V 71, tv 83 4V 4V 88, th 82 4V 4V 85, th 70 3V 3V 67, tv 71 3V 3V 71, tv 81 4V 4V 84, V * V * V * St th 71 3V 3V 71, V *1 11 St tv 83 4V 4V 82, V * th 71 3V 3V 71, V * tv 83 4V 4V 52, th 3V 79, th 70 3V 3V 67, tv 2V 67, tv 81 4V 4V 78,85 Bygning B Nr. Placering BBR V-før V-efter m² m² St th 82 3V 3V 78,34 11 St tv 91 4V 3V 98, th 97 4V 3V 106, tv 82 3V 3V 78, th 97 4V 3V 103, tv 82 3V 3V 78, th 2V 78, tv 4V 102, St th 84 3V 3V 80,07 11 St tv 76 3V 3V 78, th 82 3V 3V 83, tv 84 3V 3V 80, th 82 3V 3V 83, tv 84 3V 3V 80, tv 2V 88, St th 76 2V 2V 79,58 11 St tv 60 1V 1V 67, th 60 1V 1V 73, tv 82 2V 2V 79, th 60 1V 1V 73, tv 82 2V 2V 79, th 2V 79, St th 82 3V 3V 78,37 11 St tv 78 3V 3V 83, th 84 3V 3V 89, tv 82 3V 3V 78, th 84 3V 3V 89, tv 82 3V 3V 78, th 2V 72, tv 2V 77, St th 82 3V 3V 78,47 11 St tv 76 3V 3V 78, th 82 3V 3V 83, tv 82 3V 3V 78, th 82 3V 3V 83, tv 82 3V 3V 78, V 96, St th 97 4V 4V 95,61 11 St tv 76 3V 3V 78, th 82 3V 3V 95, tv 97 3V 3V 83, th 82 3V 3V 95, tv 97 4V 4V 83, th 2V 74, tv 2V 75, St th 60 2V 2V 68,24 11 St tv 61 2V 2V 64, th 60 2V 2V 68, tv 61 2V 2V 64, th 58 2V 2V 65, tv 58 2V 2V 61, St th 78 3V 3V 86,51 11 St tv 130 5V 4V 132, th 130 5V 4V 132, tv 84 3V 3V 91, th 2V 74, tv 2V 72,17 Antal lejligheder før ombygning 73 Antal lejligheder efter ombygning 54 FØR EFTER Bruttoetageareal for afdeling Bygning A: Note: *1 Klubværelser ombygget til lejligheder. Sammenlægning *2 Små lejligheder sammenlagt til større Værelsesantal ændret *3 Altangang ud for de enkelte lejligheder er medtaget Boliger der er handicapvenlige Ungdomsbolig FØR EFTER 1 Værelser 32 stk 4 stk 2 Værelser 12 stk 11 stk 3 Værelser 12 stk 20 stk 4 Værelser 14 stk 16 stk 5Værelser 2stk 2stk 6Værelser 1stk 1stk Antal lejligheder før ombygning 40 Antal lejligheder efter ombygning 51 FØR EFTER Bruttoetageareal for afdeling Bygning B: Note: *1 Klubværelser ombygget til lejligheder. Nye taglejligheder *2 Små lejligheder sammenlagt til størrer Værelsesantal ændret *3 Altangang ud for de enkelte lejligheder er medtaget Boliger der er handicapvenlige FØR EFTER 1 Værelser 3 stk 3 stk 2 Værelser 3 stk 12 stk 3 Værelser 27 stk 30 stk 4 Værelser 5 stk 6 stk 5 Værelser 2 stk 0 stk 6 Værelser 0 stk 0 stk BYGNING A+B

20 BYGNING B 20 Ombygning generelt. Køkkener renoveres og ombygges. Badeværelser totalrenoveres Indvendige døre ændres til 90 cm bredde. Nye tagboliger. Nye indvendige elevatorer. B Ny belægning på de indvendige trappeløb. Vindfang samt nye hoveddøre og porttelefoner. 11 Trappeopgange males. Entrédøre udskiftes. 10 Nye postkasser intregreret i vindfang. Tage, ovenlys, tagrender og nedløb udskiftes. Gavle og tagrum efterisoleres. Ny muret skalmur. Facader renoveres og efterisoleres delvist. Ydervægge bag radiatorer efterisoleres. Vinduer renoveres, punkterede termoglas udskiftes. Altandøre udskiftes. Altaner renoveres og forsynes med træriste for kørestolsbrugere. El, vand- og varmeinstallationer renoveres. Supplerende radiatorvarme. Ny boligventilation. Udsugn/indblæsn. med varmegenvinding. Faldstammer renoveres og udskiftes. BYGNING B

21 BYGNING B 21

22 BYGNING B 22

23 BYGNING B 23

24 BYGNING B 24

25 BYGNING B 25

26 26 Mulig indretning BYGNING B

27 BYGNING B 27

28 BYGNING B 28

29 BYG.C BYGNING C Køkkener ombygges på 1.sal i opg Nye badeværelser. Indvendige døre ændres til 90 cm bredde. Tage efterisoleres. Gavle og facader efterisoleres og fornys. Udvendig facadepuds i ny farve. Vinduer og yderdøre udskiftes. El, vand- og varmeinstallationer renoveres. Ny boligventilation. Udsugning. Faldstammer renoveres og udskiftes. Altangang udvides og der etableres niveaufri adgang. BYGNING C

30 BYGNING C 30

31 BYGNING C 31

32 BYGNING C 32

33 33 Vestfacade mod gårdrum Sydfacade mod gårdrum Transformering af eksisterende facadeudtryk BYGNING C

34 34 Østfacade Nordfacade med svalegange Transformering af eksisterende facadeudtryk BYGNING C

35 Bygning C Nr. Placering BBR V-før V-efter m² m² St 53 2V 2V 58, St 53 2V 2V 54, St 53 2V 2V 53, St 53 2V 2V 54, St 53 2V 2V 53, St 53 2V 2V 54, St 50 1V 1V 51, V 2V 89,74 Bygning D (nybyggeri) Nr. Placering BBR V-før V-efter m² m² BYGNING D 1 2V V V V V V A St *1 84 4V 1V 47, B St *1 1V 43, St 85 4V 4V (3V) 85, St 85 4V 4V (3V) 85, St 85 4V 4V (3V) 85, St 85 4V 4V (3V) 85, St 107 4V 4V (3V) 112, V 4V (3V) 99, V 4V (3V) 98, V 4V (3V) 98, V 4V (3V) 98, V 4V (3V) 98, V 4V (3V) 125,27 Antal lejligheder før ombygning 20 Antal lejligheder efter ombygning 21 FØR EFTER Bruttoetageareal for afdeling Bygning C: *3 Note: *1 Lejlighed ombygget til ungdomsbolig *2 Små lejligheder sammenlagt til størrer *3 Altangang ud for de enkelte lejligheder er medtaget Boliger der er handicapvenlige Ungdomsbolig FØR EFTER 1 Værelser 1 stk 3 stk 2 Værelser 7 stk 7 stk 3 Værelser 0 stk 0 stk 4 Værelser 12 stk 11 stk 5 Værelser 0 stk 0 stk 6 Værelser 0 stk 0 stk Antal lejligheder der nybygges 6 FØR EFTER Bruttoetageareal for afdeling Bygning D: Note: *1 Lejlighed ombygget til ungdomsbolig *2 Små lejligheder sammenlagt til størrer *3 Altangang ud for de enkelte lejligheder er medtaget Boliger der er handicapvenlige FØR EFTER 1 Værelser 0 stk 0 stk 2 Værelser 0 stk 6 stk 3 Værelser 0 stk 0 stk 4 Værelser 0 stk 0 stk 5 Værelser 0 stk 0 stk 6 Værelser 0 stk 0 stk BYGNING C+D

36 36 B BYG. D BYG. 11 nye almene boliger i tagrum i bygning B 6 nye ældreboliger i terræn bygning D. BYGNING D De nye ældreboliger er tidssvarende boliger for ældre beboere. Disse supplerer og fuldender bomiljøet i afdelingen, idet alle boligtyper er repræsenteret fra normalboliger, familieboliger til ældre- og handicapvenlige boliger. Opføres i materialer i samklang med den øvrige bebyggelse. Facader i rød murværk/puds, tage med grøn plantevækst. Den nye boliger bidrager samlet til afdelingens fremtidige drift ud fra de mange skuldres princip og bruges som genhusningsmulighed i byggefasen, osv. BYGNING D

37 37 Omålt 69m² Handicap møblering Omålt 65m² Handicap møblering Omålt 65m² 1:200 BYGNING D Omålt 65m² 1:100 BYGNING D BYGNING D

38 38 PERSPEKTIV AF DE FREMTIDIGE FORHOLD PERSPEKTIV AF EKSISTERENDE FORHOLD BYGNING D

39 39 LUFTPERSPEKTIV AF DE FREMTIDIGE FORHOLD BYGNING D

40 Tilgængelighed og adgangsforhold 40 Det er et erklæret mål for omlægningerne at skabe bedre tilgængelighed til boligerne og at give alle beboere bedre muligheder for at færdes og opholde sig ude. Etablering af elevatorer i bygning B sikrer, at der vil være niveaufri adgang til samtlige boliger i bygningen. Ved bygning A omlægges ankomstarealerne, så der skabes trygge og sikre adgangsforhold. PARKERINGSOPGØRELSE: nuværende antal pladser: 95 fremtidigt antal pladser, anlagt: 132 fremtige pladser i udlæg: Gennem etablering af nye stiforløb med fast belægning sikres muligheder for at bevæge sig ubesværet rundt i bebyggelsens friarealer og gøre brug af de nye muligheder for ophold og leg. Der skal således fremover være bedre muligheder for og tilskyndelse til at tage aktiv del i udelivet. Rosenvængets interne fordelingsveje trafi ksaneres, så der gennem en nedprioritering af bilernes hastighed og fremkommelighed skabes mulig-heder for aktivt at inddrage vejene til leg og ophold. Målet er gennem enkle trafi kreguleringer at gøre vejene tryggere for gående, cyklister og legende børn, så der skabes grobund for et levende og aktivt udemiljø, hvor vejene også kan anvendes til andet end den daglige færdsel til og fra arbejde. Den detaljerede udformning vil have som mål at etablere et opholds- og legeområde i henhold til færdselslovens Miljøarbejde Rosenvængets friarealer har en enestående kvalitet i udsigtsmulighederne mod sydvest. Bebyggelsen ligger højt i terrænet og fra fl ere steder er der udsigt helt til Roskilde Fjord. Der er imidlertid kun ganske få muligheder for eller tilskyndelser til at opholde sig ude i bebyggelsens friarealer. Opholds-pladserne er få og oftest uden afgrænsning eller ryg, ligesom bebyggelsens eneste legeområde ligger frit eksponeret på et stort græsareal Der tilføjes derfor nye opholdsmuligheder med forskellig rumlig karakter med det klare mål at beboerne tilskyndes til at tage friarealerne i brug. Mod nord, i tilknytning til bygning B og de nye boliger, etableres nyt lege- og opholdsområde og ny opholdsplads med udsigt mod Roskilde Fjord. Indretningen sker med de mindre børn og deres ledsagende voksne som målgruppe. Lege- og opholdsområdet erstatter det eksisterende, som giver plads for de nye ældreegnede boliger. Mod syd, i tilknytning til bygning A, etableres en række haver med forskelligt indhold. En blomsterhave hvis indhold har udgangspunkt i sanserne med fokus på dufte, lyde, berøring og farver. Et haverum der giver muligheder for at grille og i det hele taget være sammen med andre beboere. En mindre have med plads til at nyde stilheden, sig selv og en god bog i ro og fred. Haverne placeres på højestliggende dele af plænen med overblik over mod syd, hvor mulighed for boldspil og legeområde for de større børn placeres. Som en del af legeområdet kan indgå bakkeformationer skabt af overskudsjord fra etablering af nye belægninger, faldunderlag m.v. Nye opholdsmuligheder tilføjes desuden ved bygning C, på dennes adgangsside opholdet kan dermed ske i tilknytning til beboernes adgang til boligerne. Omlægning af de opgangsnære zoner indgår som en væsentlig del af forbedringerne af Rosenvængets udemiljø. Færdsel til og fra boligen er én af de daglige foreteelser, som skal give beboerne en positiv oplevelse. Etablering af nye, frodige og blomsterrige plantninger langs facaderne skal bi-drage hertil og samtidig markere årstidernes skiften. Ved indgangspartierne til bygning A og B skabes nye opholdsmuligheder, så der bliver rige muligheder for, at beboerne kan mødes i den daglige færden til og fra boligen. Den eksisterende beplantning er sparsom og består af ganske få træer på store, åbne plæner samt lav, klippet buskbeplantning langs facader og som afgrænsning af veje og parkeringspladser. Den mest karakterfulde beplantning i området er de store træer på naboejendommene mod vest og øst. Beplantningen suppleres i forbindelse med de nye opholds- og legeområder. Målet er at danne ryg og rum for aktiviteterne og tilføre frodighed til bebyggelsen. Mod nord tilføjes et nyt beplantningselement i form af en blomstrende lund af kirsebærtræer træerne afslutter haverummet mod vest og nord. Langs adgangsvejen til bygning C udskiftes den eksisterende beplantning, så der skabes mere årstidsvariation og frodighed. Parkeringsområderne FRIAREALPLAN 1:1000 Som følge af ændringerne i den eksisterende bygningsmasse og etable-ringen af nye, ældreegnede boliger, skal der ske en omlægning og opnormering af parkeringsmulighederne. Baggrunden er myndighedskrav om tilstedeværelsen af 1 p-plads pr. bolig samt mulighed for udvidelse med gæsteparkering. Eksisterende parkeringspladser omdisponeres og udvides derfor, og der etableres nyt parkeringsområde i forbindelse med de nye, ældreegnede boliger.

41 OG HVORNÅR? PLANCHEUDSTILLING BEBOERMØDE URAFSTEMNING BYGGEPROJEKT Vejledende foreløbig tidsplan. Der kan forekomme ændringer. MYNDIGHEDSBEHANDLING + SKEMA A HOVEDPROJEKT OG UDBUD MYNDIGHEDSBEHANDLING + SKEMA B BYGNING D 6 boliger BYGNING A Opg. 5 og 6 BYGNING A Opg. 1, 2, 3 og 4 BYGNING A Opg. 7, 8 og 9 BYGNING B BYGNING C UDEAREALER Økonomi 41 Økonomiskemaet viser et sammendrag af den samlede anskaffelsessum. Hele økonomien vil blive grundigt gennemgået på informationsmødet. Som det fremgår er det vigtigt at få udført arbejderne som en samlet helhedsplan. På grund af de store tilskud og støttede lån, der hører sammen med helhedsplanen, kan afdelingen få udført væsentlig mere med helhedsplanen end uden og endda for en lavere husleje. Den angivne husleje er gennemsnitlig, idet der vil være individuel tilpasning. Individuelle forhøjelser: I lejligheder der ikke får nye køkkener under helhedplanen i blok A og C er der mulighed for køkkenudskiftning under den kollektive råderet. Arealer I de fremtidige lejlighedsplaner skal arealer opgøres efter de nye BBR-regler. Følgende forhold kan medvirke til en ændret opgørelse. Elevatorandel, andel af gavle tillægges kun gavllejligheder, udvendig facade-isolering øger arealet og andre forhold. Ombygning og genhusning Ombygning og genhusning. Ombygning og genhusning vil for mange være en stor begivenhed. Erfaringen viser, at rigtig mange ældre er interesseret i at blive genhuset til en ældrevenlig bolig og helst så de kun skal fl ytte en gang. Hvor ombygningsarbejderne i blok A, kun er begrænsede vil der ikke være behov for genhusning. I perioden hvor der sker arbejder i lejligheden vil der blive opstillet bade- og toiletvogn foran blokken og der vil blive suppleret med tørklosetter i lejlighederne efter ønske og behov. Tørklosetter vil blive tømt efter behov. Midlertidig genhusning. Den midlertidige genhusning sker fortrinsvis i ledige fl yttelejligheder samt nybyggede boliger efterhånden som de er færdige. Der vil dog også være behov for, at der opstilles nogle genhusningspavilloner med 4 boliger, som opstilles på græsplænen ved skuret på Rosenvænget. Der kan eventuelt ske genhusning i nogle af boligselskabets andre afdelinger. Under den midlertidige genhusning betaler beboeren sin sædvanlige husleje. Alle andre udgifter til fl ytning frem og tilbage, opmagasinering af møbler mv. vil blive betalt over byggesagen.. Perioden for midlertidig genhusning vil være ca. 3 5 måneder i afhængighed af hvor omfattende bygningsarbejderne er i de enkelte lejligheder. Permanent genhusning. Permanent genhusning tilbydes nuværende beboere, der ikke ønsker en ændret bolig. Permanent genhusning vil fortrinsvis ske til en anden bolig i Rosenvænget. Hvis det er et ønske at fl ytte til en af boligselskabets andre afdelinger, vil det også kunne lade sig gøre i den udstrækning, der er ledige lejligheder. Flytteomkostninger vil blive betalt over byggesagen. Alle beboere i de små lejligheder i blok A og klublejligheder i blok A vil blive tilbudt permanent genhusning Huslejeeksempler For en lejlighed på 68 m2 kan huslejen opgøres til: Nuværende måndelig husleje kr ,- Måndelig husleje med helhedsplanen kr ,- Måndelig husleje uden helhedsplanen kr ,- OG HER KAN DU SE HVAD DET KOSTER Økonomi inkl. moms Med i 1000 kr helhedsplan Uden helhedsplan Facader Vinduer & yderdøre Trapperum Terrænarbejder Wc-bad Altaner Tage Kloak 0 0 Indvendige afløb Tagrender og nedløb Vandinstallation Varmeanlæg Ventilation Udvendig belysning El-installation Elevatorer Køkkener Øvrige bygningsarbejder Nybyggeri I alt Gennemsnitlig Årlig husleje pr. m

42 42 Boligselskabet Rosenvænget afd Rosenvænget Rosenvænget 1-30, 3600 Frederikssund v. S.m.b.a Boligcenter Frederikssund, Færgeparken 21, 3600 Frederikssund. Tlf: Eibye & Holmsgaard A/S Rådgivende Ingeniører Irlandsvej 5, 2300 København S Tlf: A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER Eibye & Holmsgaard Mangor & Nagel A/S Arkitektfirma Knudsvej 44, 4000 Roskilde Tlf: Mangor & Nagel ARKITEKTFIRMA Landskabsarkitekterne Roskilde I/S Maglekildevej 7, 4000 Roskilde Tlf: LANDSKABSARKITEKTERNE ROSKILDE I/S