Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den København V Tlf.: Sag nr dominia@dominia.

Transkript

1 Titusparken Energioptimering DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den København V Tlf.: Sag nr dominia@dominia.dk Rapport udført af: Kurt Henriksen

2 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 1 Indholdsfortegnelse. INDLEDNING... 2 GENERELLE OPLYSNINGER... 2 BEBYGGELSENS NUVÆRENDE ENERGISTANDARD ENERGIMÆSSIG VURDERING AF BYGNINGERNES ISOLERINGSOMFANG FORSLAG TIL NEDSÆTTELSE AF ENERGIFORBRUGET... 11

3 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 2 INDLEDNING Rekvirent Tilstandsrapporten er bestilt af: Titusparken v/ Kim Johansen Svarre Boligkontoret Danmark Undersøgelsernes formål Nærværende rapport er udarbejdet med henblik på at kunne vurdere bebyggelsens energimæssige tilstand, herunder opstille forslag til foranstaltninger som kan give energibesparelser. Rapporten er baseret på: - Undersøgelse af klimaskærm dateret Termografiundersøgelser foretaget Destruktive undersøgelser foretaget GENERELLE OPLYSNINGER Bebyggelsen er beliggende på adresserne: Voldumvej Rødovre Bebyggelsens historie Titusparken består af 81 boliger, der har filsede facader (gul) og eternittage. På nogle af facaderne er der etableret grøn træbeklædning. Bebyggelsen blev opført i 1985 og består af rækkehuse og etageboliger, som fordeler sig på 20 rækkehuse og 61 etageboliger. Facaderne er renoveret i 1995, ved filsning og etablering af dilatationsfuger. Stålaltaner er renoveret i 2003 og tagaltaner i Resume Bebyggelsen har en standard i henhold til bygningsreglementet af 1982 (BR82) og dermed en væsentlig bedre energimæssig basis end bebyggelser opført bare 3-4 år tidligere. Dette kombineret med, at bebyggelsen er forsynet med billig fjernvarme betyder at det ikke er muligt at anvise rentable energiinvesteringer. Bebyggelsen er dog plaget af trækgener og fodkulde, som der bør sættes ind overfor, selvom det ikke kan dokumenteres at være rentabelt. Ønskes der udført udvendig facadeisolering skal der foretages en arkitektonisk bearbejdning af bebyggelsens udseende.

4 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 3 BEBYGGELSENS NUVÆRENDE ENERGISTANDARD. Jf. varmetekniske beregninger fra byggesagsarkivet er de enkelte bygningsdele i bebyggelsen udført med følgende isoleringsstandard. Yderdør: k = 2,8 W/m² C, glasdør (haveside) k = 1,5 W/m² C, massiv havedør Vinduer: k = 2,8 W/m² C Ydermur: k = 0,38 W/m² C, skalmur 10,0 cm mineraluld type A k = 0,30 W/m² C, trælægter 12,5 cm mineraluld type A Tagflader: k = 0,22 W/m² C Isolering med 20,0 cm mineraluld type A Loft: k = 0,18 W/m² C Isolering med 20,0 cm mineraluld type A Terrændæk: Ydre randfelt k = 0,34 W/m² C Indre randfelt k = 0,24 W/m² C 18 cm Lecasingels, 10 cm betondæk Etageadskillelse mod kælder: k = 0,56 W/m² C 5 cm mineraluld type A Værdierne regnes som udgangspunkt for vurdering af rentabiliteten af foreslåede energibesparelser.

5 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 4 Termografering Den foretagne termografering viser følgende varmetabsmæssige svagheder. 1. Fugen ramme/karm er generelt markeret, det viser at vinduerne ikke lukker tæt. 2. Termoruderne er af en type med alukant som giver en væsentlig kuldebro. 3. Termoruderne har betydelig ringere isoleringsværdi end moderne ruder. 4. Konstruktionssamlinger viser væsentlige kuldebroer, f.eks. overgange sokler/skalmur og skalmur/træbeklædning. 5. Overgang skråvægge/hanebåndsloft viser væsentlig kuldebro. Efterfølgende er valgt nogle typiske eksempler inden for de forskellige områder. Ramme/karmsamlinger I køkkenet 76, 1. tv. blev der målt temperaturer ned til 7,1 C ved ramme/karmsamlinger (tætningslister) ved en rumtemperatur på 23,7 C. I karnap 76, 1. tv. blev der målt temperaturer ned til 6,9 C ved ramme/karmsamlinger (tætningslister) ved en rumtemperatur på 20,3 C. I køkken/stue 90, 2. th. blev der målt temperaturer ned til 8,0 C ved ramme/karmsamlinger på altandør (tætningslister) ved en rumtemperatur på 23,5 C.

6 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 5 I entre 92, blev der målt temperaturer ned til 11,3 C ved ramme/karmsamlinger på entredør (tætningslister) ved en rumtemperatur på 19,1 C. Konstruktionssamlinger I køkken/stue 90, 2. th. ses tydelig markering af kuldebroer ved overgang skråvæg/loft og skråvæg/gavl. I værelse 92, 1. sal ses markant kuldebro på loft mod gavl. I 92, gang på 1. sal ses markant kuldebro på gavl, rumtemperatur 20,3 C.

7 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 6 I køkken 108 ses markant kuldebro i nederste hjørne. Overfladetemperaturen måles til 11,0 C i hjørnet gulv/væg ved en rumtemperatur på 20,8 C. I soveværelse 122, 1.th. ses markant kuldebro i øverste hjørne. Overfladetemperaturen måles til 9,6 C i hjørnet gavl/loft/facade ved en rumtemperatur på 18,6 C. Karnapper Væsentlig kuldebro mellem karnapbund og ydervæg. Væsentlig kuldebro mellem karnapside og facade.

8 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 7 Kalfatringsfuger Ved havedør 108 blev der målt temperaturer ned til 6,3 C ved kalfatringsfuge under dør ved en rumtemperatur på 22,1 C. Destruktive undersøgelser Ved de destruktive undersøgelser kunne konstateres følgende forhold: Karnap Karnappen er opbygget med betonetagedækket ført ud som bundplade. Kanterne på betonpladen er isoleret med 50 mm mineraluld, mens undersiden er isoleret med 75 mm mineraluld. Isoleringen er ikke udført særligt omhyggeligt, hvilket giver kuldebroer i forbindelse med betonen.

9 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 8 Vægge er udført lette og isoleret med mm mineraluld. Gipspladebeklædningen er ført til betondæk og virker tætsluttende. Det er ikke muligt at se, om der er isolering oven på betondækket. Karnappens tilslutning til murværk virker rimeligt tæt, mens fugen mellem kælderydervæg og skelet til isolering under altanbund kun er stoppet i enderne. Kalfatringsfuger om vinduer Kalfatringsfugerne er stoppet med mineraluld og fuget med elastisk fugemasse på firkaltet skumbagstopning. Fugen blev skåret op ved 2 vinduer. Begge steder var der stoppet med mineraluld, men stopningen var ret løs. Det vat let at stikke en tommestok forbi stopningen.

10 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 9 Konstruktionssamlinger Termografien viste kuldebro ved overgang murværk/sokkel. En mursten blev derfor taget ud lige over soklen og lige ved lejlighedsskel. Der blev konstateret mørtelrester i bunden af hulmuren. Det medfører at hulmursisoleringen ikke går helt ned, men mangler mm.

11 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 10 ENERGIMÆSSIG VURDERING AF BYGNINGERNES ISOLERINGSOMFANG Vinduer og udvendige døre Den foretagne termografering underbygger vurderingerne i DOMINIA rapport af Termograferingen viser generelt træk mellem rammer og karme, dvs. tætningslisterne slutter ikke tæt. Kalfatringsfuger er stoppet med mineraluld og afsluttet udvendigt med elastisk fuge. Opskæring 2 steder viste at mineralulden var løst stoppet, men der var udført stopning. Rudernes isoleringsværdi er angivet til 2,8 W/m² C, hvilket kun er det halve af, hvad der kræves ved nybyggeri i dag. Lavenergitermoruder har i dag en isolerende kant i stedet for alukanten i de eksisterende ruder, det er medvirkende til at nedsætte kuldebroerne ved ruderne og dermed også risikoen for kondens. Idet der overslagsmæssigt er 900 m² vinduer og udvendige døre vurderes bebyggelsens varmetab herfra at være i størrelsesordenen 190 MWh. Isolering mod tag Den eksisterende isolering består af 200 mm mineraluld, hvilket giver en isoleringsværdi på ca. 0,2 W/m² C. Termograferingerne viser kuldebroer ved overgang mellem vandret loft og skråvægge. Det samme er påvist i form af smeltet sne i DOMINIA rapport af Yderligere viser termograferingen kuldebroer om en del ovenlysvinduer. Isolerede skråvægge findes i rækkehusene og i blok 50, mens blok 10/11, 30 og 40 har fladt loft. Facader Murværksfacaderne er oplyst at være isoleret med 100 mm mineraluld, hvilket giver en isoleringsværdi på 0,38 W/m² C. De træbeklædte facader er oplyst at være isoleret med 125 mm mineraluld, hvilket giver en isoleringsværdi på 0,3 W/m² C. Termograferingerne viser lidt uens isolering med kuldebroer ved overgange mellem murværk og træbeklædning samt ved sokkel. Karnapper Karnapper er opbygget delvist med vinduer, delvist med lette vægge. Karnapperne er båret af udkraget betonplade. De lette vægge er isoleret med 125 mm mineraluld. Underside betonplade er isoleret med 75 mm mineraluld, mens kanterne på betonpladen er isoleret med 50 mm mineraluld. Hjørnestolper mellem vinduer er uisolerede.

12 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 11 FORSLAG TIL NEDSÆTTELSE AF ENERGIFORBRUGET Generelle overvejelser Bebyggelsen er opført efter reglerne i BR82. Det betyder at bebyggelsens energimæssige standard er væsentlig bedre end standarden er for bebyggelser som er få år ældre. Kravene til nybyggeri i dag er dog ca. dobbelt så høje som de var efter BR82. Da bebyggelsen derudover er forsynet med billig fjernvarme kan der ikke sættes store forventninger til rentable energiinvesteringer. Hvis man ønsker at leve op til standarden for nybyggeri, forudsætter det væsentlige indgreb, også i bebyggelsens arkitektur. En metode til at vurdere om en investering er rentabel er at anvende bygningsreglementets bilag 6 som angiver at en investering ikke er rentabel, hvis besparelse x levetid / investering < 1,33. Derudover er det interessant at vurdere tilbagebetalingstiden. Begge metoder anvendes på de efterfølgende forslag til energibesparelser. På denne baggrund opstiller vi foreslår følgende tiltag. Facader Termograferingen af facaderne viser en del kuldebroer ved konstruktionssamlinger. For at reducere kuldebroerne foretages udvendig isolering af facaderne, her regnes med en løsning med mineraluld og puds ved de murede facader og en løsning med beklædningsplader ved de eksisterende træbeklædninger. Det forudsættes at facadeisoleringen også omfatter sokkelisolering, da der er væsentlige kuldebroer ved overgang fra facader til sokler. Udvendig isolering af facaderne vurderes at medføre en anlægsudgift på ca. kr og give en energibesparelse på ca. 45 MWh pr. år svarende til kr Dette giver en rentabilitet på 0,29 og en tilbagebetalingstid på 205 år. Vinduer Ved en udvendig facadeisolering, bør vinduerne flyttes frem i facaden. Genisætning af de eksisterende vinduer vil ikke være rentabelt, derfor regnes med udskiftning af vinduerne. Vinduer i dag har en væsentlig bedre isoleringsværdi end de eksisterende vinduer, og vil derfor give en betydelig energibesparelse. Udskiftning af vinduerne vurderes at medføre en anlægsudgift på ca. kr og give en energibesparelse på ca. 122 MWh pr. år svarende til kr Dette giver en rentabilitet på 0,78 og en tilbagebetalingstid på 76 år.

13 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 12 Vælges der ikke udvendig isolering af facaderne bør en reduceret løsning for vinduer og døre overvejes. Udskiftning af tætningslister i samtlige vinduer inkl. justering og smøring vil give større sikkerhed for tætte vinduer og dermed mindre træk. Det giver først og fremmest en komfortforbedring, konkrete besparelser kan ikke angives. Udgiften til udskiftning af tætningslister inkl. justering og smøring vurderes til kr Tag Isolering af de skrå tagflader Facadeisoleringen medfører ændringer ved tagkanter, dvs. også ændringer for tagbelægningen. Derfor indregnes udskiftning af tagbelægningen inkl. øgning af taghøjden for tillægsisolering hvor der er skråvægge. Der regnes med en tillægsisolering på 195 mm mineraluld. Udskiftning af tagbelægningerne inkl. ændring af tagkanter samt tillægsisolering på skråvægge vurderes at medføre en anlægsudgift på ca. kr og give en energibesparelse på ca. 11 MWh pr. år svarende til kr Dette giver en rentabilitet på 0,06 og en tilbagebetalingstid på 678 år. Tilretning af isolering ved tagkanter Termograferingen og registreringerne viser væsentlige kuldebroer ved overgang skråvægge/ vandrette flader. Tilretning af isolering ved overgang skråvægge/loft vil reducere kuldebroerne som termograferingen viser. En korrekt udførelse vil forudsætte indbygning af vindspærre. Også her giver det først og fremmest en komfortforbedring, konkrete besparelser kan ikke angives. Udgiften til tilretning af isoleringen inkl. udførelse af vindspærre vurderes til kr Tilretningen er ikke afhængig af facadeisoleringen. Tillægsisolering vandrette flader De vandrette lofter er relativt lette at tillægsisolere, men på grund af det forholdsvis gode udgangspunkt vil det ikke være rentabelt. Tillægsisolering med 195 mm mineraluld på de vandrette lofter vil medføre en udgift på ca. kr og give en energibesparelse på ca. 13 MWh pr. år svarende til kr Dette giver en rentabilitet på 0,64 og en tilbagebetalingstid på 63 år. Tillægsisoleringen af de vandrette flader er ikke afhængig af facadeisoleringen. Karnapper Karnapperne vurderes at være en væsentlig årsag til træk og kuldegenerne, derfor regnes de totalt ombygget med mere isolering og nye vinduer. Udgiften til ombygning af karnap ved 1 bolig vurderes til kr inkl. moms, dvs for 29 karnapper. Ombygning af karnapperne vil give en energibesparelse på ca. 22 MWh pr. år svarende til ca kr. Dette giver en rentabilitet på 0,5 og en tilbagebetalingstid på 121 år.

14 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 13 Isolering af dæk over kælder Dæk over kælder kan isoleres på undersiden, der regnes med 100 mm mineraluld inkl. underlag og beklædning. Isolering på undersiden af dækket medfører en del følgearbejder vedrørende el-installationer, rør og pulterrumsvægge. Isolering af dæk over kælder vurderes at medføre en anlægsudgift på ca. kr og give en energibesparelse på ca. 38 MWh pr. år svarende til kr Dette giver en rentabilitet på 1,32 og en tilbagebetalingstid på 30 år. Varmegenvinding på ventilationen. Med en tættere bygning bliver der større behov for kontrolleret friskluftstilførsel, dvs. kontroludsugningen bør ændres til balanceret ventilation med varmegenvinding. I rækkehusene er der i dag naturlig ventilation, det betyder at ventilationsraten er individuel, vi skønner den til 75 m³ i timen pr. boligenhed. I etageboligerne er der kontroludsugning, hvor ventilationsraten er dimensioneret til 126 m³ i timen pr. boligenhed. Vi vurderer, at balanceret ventilation i rækkehusene mest relevant vil kunne udføres som decentrale ventilationsanlæg, der suger ud fra køkken og baderum og indblæser i øvrige rum. For etageboligerne skønnes det mest relevant med centrale anlæg, hvor udsugningskanaler bevares, mens der suppleres med kanaler til indblæsning. Udgiften til balanceret ventilation vurderes til kr pr. rækkehus ~ og til kr pr. etagebolig ~ , dvs. i alt kr Etablering af balanceret ventilation vurderes at give en energibesparelse på ca. 140 MWh pr. år svarende til kr Dette giver en rentabilitet på 0,26 og en tilbagebetalingstid på 76 år. Reelt bliver besparelsen dog mindre, idet der skal indregnes el-forbrug til ventilatorer. Samlet oversigt Ovennævnte forslag er meget omfattende og vil medføre væsentlige ændringer i arkitekturen som bør underkastes en arkitektfaglig vurdering. Vi mener det er relevant at opstille 2 niveauer, f.eks. Den store pakke Termograferingen viser kuldebroer ved mange konstruktionssamlinger. Kuldebroerne i konstruktionssamlingerne kan fjernes med udvendig isolering. Udvendig isolering er en omfattende foranstaltning som medfører væsentlige ændringer på bebyggelsen, herunder vil det med-

15 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 14 føre ændringer ved tagkanter. Hvis det vælges at udføre udvendig isolering bør der indgå en arkitektonisk bearbejdning. Da udvendig isolering også berører taget, bør der også overvejes en tillægsisolering på skråvæggene. Den store pakke er baseret på at opfylde de isoleringskravene i det gældende bygningsreglement (BR10) og vil medføre omfattende arbejder, men vil også give væsentlige energibesparelser. Det er dog ikke muligt, at pege på rentable energibesparelser. Et relevant omfang for den store pakke vurderes at være: - Udvendig isolering af facader - Udskiftning af vinduer, inkl. fremrykning af hensyn til facadeisoleringen. - Ombygning af karnapper inkl. udskiftning af vinduer. - Tillægsisolering på tag, hvilket også betyder udskiftning af tagbelægninger for at kunne isolere skråvæggene. - Isolering af dæk over kælder. - Etablering af varmegenvinding Flere af forslagene i den store pakke afhængige af hinanden, f.eks. betyder den udvendige facadeisolering, at vinduer skal flyttes frem i facaden, og at tagkanter skal øges. Det betyder i praksis udskiftning af vinduer og tagbelægning. Den lille pakke Ønske man ikke at ofre den store pakke, opstilles her alternativt et mindre omfang, som først og fremmest er beregnet på at opnå komfortforbedringer, dvs. nedsættelse af træk og fodkulde. Da meget træk skyldes kuldenedfald fra kolde flader, kan fornemmelsen af træk ikke helt fjernes, så længe der er kolde vinduesoverflader. Vi vurderer at et relevant omfang for den lille pakke vil være: - Udskiftning af tætningslister i samtlige vinduer og døre inkl. justering og smøring. - Ombygning af karnapper inkl. udskiftning af vinduer. - Tilretning af isolering langs kanter på loft mm tillægsisolering på vandrette loftsflader. - Etablering af varmegenvinding. Punkterne i den lille pakke er ikke sammenhørende og kan vælges uafhængigt af hinanden.

16 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 15 Økonomi den store pakke Priserne er grove overslagspriser angivet som håndværkerudgifter inkl. moms. Tiltag Årlig energibesparelse Udgift inkl. moms Udvendig isolering af facader kr kr Udskiftning af vinduer, inkl. fremrykning af hensyn til facadeisoleringen kr kr Ombygning af karnapper inkl. udskiftning af vinduer kr kr Tilretning af isolering langs kanter på loft kr. - kr mm tillægsisolering på vandrette loftsflader kr kr Isolering af skråvægge inkl. udskiftning af tagbelægning og tilpasning af udhæng kr kr Isolering af dæk over kælder kr kr Etablering af varmegenvinding kr kr Den store pakke i alt kr kr Teknikeromkostninger (10%) kr Den store pakke inkl. teknikeromkostninger og moms kr

17 TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING Side 16 Økonomi den lille pakke Priserne er grove overslagspriser angivet som håndværkerudgifter inkl. moms. Tiltag Årlig energibesparelse Udgift inkl. moms Udskiftning af tætningslister i samtlige vinduer og døre inkl. justering og smøring - kr Ombygning af karnapper inkl. udskiftning af vinduer kr kr Tilretning af isolering langs kanter på loft - kr mm tillægsisolering på vandrette loftsflader kr kr Isolering af dæk over kælder kr kr Etablering af varmegenvinding kr kr Den lille pakke i alt kr kr Teknikeromkostninger (10%) kr Den lille pakke inkl. teknikeromkostninger og moms