Studenterrapport. Vejleder: Ernst Jan de Place Hansen. Studerende: Ole Emborg. Ole Emborg. Antal normalsider: 56. Afleveringsdato:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studenterrapport. Vejleder: Ernst Jan de Place Hansen. Studerende: Ole Emborg. Ole Emborg. Antal normalsider: 56. Afleveringsdato: 2015-05-29"

Transkript

1 Aalborg Universitet København Statens Byggeforskningsinstitut A. C. Meyers Vænge København SV Danmark Studiesekretær: Julie Kastoft-Christensen Telefon: Studenterrapport Uddannelse: Master i Bygningsfysik Semester: 4. semester, foråret 2015 Titel på masterprojekt: Energirenovering ved byfornyelse Projektperiode: Vejleder: Ernst Jan de Place Hansen Studerende: Ole Emborg Ole Emborg [Underskrift] [Indsæt navn] Antal normalsider: 56 Afleveringsdato: Copyright This report and/or appended material may not be partly or completely published or copied without prior written approval from the authors. Neither may the contents be used for commercial purposes without this written approval.

2 Masterprojekt, energirenovering ved byfornyelse 4. semester 2015 Figure 1 - forsidebillede foto af ejendommen Nordre Frihavnsgade 50 m.fl. Energirenovering og bygningsfornyelse af ejendommen Ndr. Frihavnsgade 50- A.L. Drewsensvej 14, 2100 København Ø Master i bygningsfysik, 4. semesteropgave Ole Emborg

3 Indholdsfortegnelse: 1 Resumé på dansk Resumé in english Introduktion, baggrund og problemformulering CO 2 - udledning Energiforbrug i bygninger Problemformulering Masteropgaven bliver udført som demonstrationsprojekt Baggrundsteori, begreber Varmelære Fugtlære Forundersøgelser og førregistering Ejendommens forhistorie og anvendelse Ejendommens arkitektoniske og byggetekniske typisering Bygningstypens forventelige byggetekniske problemer Førregistering BD-01 Tagværk BD-03 Facader/ sokkel BD-04 Vinduer BD-08 Etageadskillelser Resultatet af førregistreringen De nødvendige renoveringsarbejder: De udvalgte energirenoveringsarbejder Beregningsmetoder, instrumenter og randbetingelser Energiberegninger i Be Fugtsimulering i WUFI Kuldebrosanalyse i HEAT Randbetingelser Resultater, energiberegninger, fugt og økonomi Energibesparelsespotentiale beregning i Be Ejendommens energimærkning, beregninger Ejendommens energimærkning, trin for trin: Resultaterne af fugtberegninger udført i WUFI Diskussion Energimæssige overvejelser Fugtmæssige overvejelser Grænseværdier Fugtprofil Max. fugtindhold Rentabilitet Æstetik, bæredygtighed og bygbarhed Gode løsninger, men også begrænsninger Flere løsninger, samme mål Anbefalede foranstaltninger, varmebehov og økonomi J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 2

4 9 Konklusion Anbefalede foranstaltninger, energirenovering Anbefalede foranstaltninger, overvejelser Anbefalede foranstaltninger, perspektivering Illustrationsliste Bilagsfortegnelse Litteraturliste Den elektroniske udgave af dokumentet er udført i Adobe Acrobat Pro ver. XI, hvorfor funktionen bogmærker skal slås til, så er der en dynamisk indholdsfortegnelse med links, således at man ved klik i indholdsfortegnelsen springer frem til den valgte side. J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 3

5 1 Resumé på dansk Københavns Kommune har som erklæret mål at blive verdens første CO 2 -neutrale hovedstad senest i år 2025, og derfor vil den offentlige byfornyelsesstøtte i årene fremover i højere grad blive kanaliseret over i energirenovering, hvor adgangskravet for støtten, populært sagt, vil være at karakteren i det gældende energimærke hæves med minimum to karakterer. For den valgte ejendom er det undersøgt hvordan kommunens energimål bedst opfyldes: I dette indgår udskiftning af vinduer, udvendig facadeisolering, indvendig brystnings- og facadeisolering, isolering af etageadskillelser, teknisk isolering af eksist. installationer, ventilation med genvinding og endelig opsætning af solceller. I opgaven er beskrevet hvilke trinvise forbedringer de enkelte arbejder medfører og hvilke udfordringer de enkelte arbejder indebærer. Desuden er den indvendige isolering mere indgående behandlet mht. materialevalg, dimensioner, løsningsprincip samt orientering ifht. verdenshjørners betydning. Opgaven har vist at energimålet kan nås ved udførelse af de foreslåede arbejder, og det har været muligt at nøjes med at isolere indvendigt på de to øverste etager hvor murværket er 1,5 sten og udbyttet dermed også er størst i energimæssig henseende. Varmebehovet falder således fra 252 MWh/år til 115 MWh, hvilket svarer til ca. 55 %. Økonomisk er det rentabelt at udføre de planlagte arbejder, men der ses meget stor forskel på rentabiliteten målt ifht. rentabilitetskravet i bygningsreglementet BR2010 kap stk Resumé in english Copenhagen has a declared goal of becoming the world's first CO 2 -neutral capital by 2025, and therefore the public urban development subsidies in the years ahead will increasingly be channeled into energy renovation, where the "admission ticket" for the aid, in popular terms, will be to increase the existing energy label a minimum of two characters. For the selected building it s examined how the municipal energy goals best is met: This includes replacement of windows, exterior facade insulation, interior insulation of facades, insulation of floor constructions, technical insulation of the existing building installations, ventilation recycling and finally adding solar cells. It s described what incremental improvements each work entails and what challenges each work represents. Furthermore, the inner insulation is treated in more detail with respect to choice of materials, dimensions, assembly, and geographical orientation to decide whether the method safely can be applied or whether as a consequence moisture build up can be foreseen. The thesis has shown that the energy target can be achieved by carrying out the proposed renovation and renewal works, and it s possible to minimize the interior insulation of masonry to the top floor where the masonry is only one and a half brick thick, and the benefit thus is highest in energy terms. The heat demand thus is reduced from 252 MWh / year to 115 MWh, which corresponds to approximately 55%. Economically it s viable to carry out the planned work, but with big difference in profitability measured as described in the building regulations BR2010 Sec J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 4

6 2 Introduktion, baggrund og problemformulering 2.1 CO 2 - udledning Den danske regering har d. 14. august 2013 fremlagt en samlet klimaplan, hvoraf det fremgår Regeringens mål er, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 procent i 2020 i forhold til Et stort skridt er taget med energiaftalen, der blev indgået i marts Resten skal primært komme fra transportsektoren, landbruget, bygninger og affaldssektoren (kilde:eu.dk - se kildehenvisning 12.1) På europæisk plan er der pt. bindende tilsagn om det halve altså: at udlede 20 % mindre CO 2 i 2020, i forhold til 1990" (kilde:eu.dk - se kildehenvisning 12.1) Københavns Kommune har som erklæret mål at være verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i år (kilde: - se kildehenvisning 12.2), og som et led i bestræbelsen bliver den offentlige byfornyelsesstøtte fremover i højere grad kanaliseret over i energirenovering, hvor adgangskravet for tildeling af støtte for tiden, populært sagt, er at karakteren i det gældende energimærke kan hæves minimum to karakterer. 2.2 Energiforbrug i bygninger En af hovedårsagerne til CO 2 udledning i den vestlige verden er energifremstilling til opvarmning af bygninger, der skønsmæssigt andrager ca. 40 % af det samlede energiforbrug. Energieffektivitet i bygninger er derfor en selvstændig målsætning i EU, med krav om at effektiviteten i sig selv skal stige med 20 % frem mod 2020 samt at andelen af vedvarende energi skal udgøre 20 % i 2020 (kilde: eu-oplysningen.dk) I 2010 stod varme- og elforbruget i bygningerne i København for, hvad der svarer til 64 pct. af den samlede CO 2 -udledning i København (kilde: kk.dk). For at opnå målet om CO 2 neutralitet, skal det samlede energiforbrug derfor reduceres kraftigt, og det vil være nødvendigt med en lang række tiltag, hvoraf nogle egner sig til mange bygninger og andre tiltag kun til få. 2.3 Problemformulering Opgaven vil med udgangspunkt i en konkret bygning, for hvilken der er søgt om byfornyelsesstøtte pr. 1 februar 2015 (se fig. 2), fokusere på at optimere de anbefalede arbejder således at de energimæssige mål som stillet af Kbh s Kommune som forudsætning for tildeling af byfornyelsesstøtte kan opfyldes ved gennemførelse af de samlede anbefalede arbejder. Det vil blive undersøgt om de foreslåede delarbejder iht. bygningsreglementet BR2010 pkt stk. 1 er rentable samt om de iht. pkt stk. 6 kan gennemføres uden at der løbes unødige risici i fugtmæssig henseende. Der vil blive fokuseret på at den foreslåede indvendige isolering udføres, hvor der opnås den største effekt kombineret med den mindste risiko. Der vil for den indvendige isolering blive regnet på forskellige løsninger mht.: Materialevalg, dimensionering, konstruktion med og uden membran, orientering ifht. verdenshjørner og andre parametre, der skønnes at have indflydelse på løsningens effektivitet, bygbarhed og brugervenlighed 2.4 Masteropgaven bliver udført som demonstrationsprojekt Som nævnt i pkt. 2.3 bliver der i masteropgaven taget udgangspunkt i en konkret bygning for hvilken der af samme forfatter parallelt med udførelsen opgaven er ansøgt om byfornyelsesstøtte til. Det vil sige at den i opgaven anvendte førregistrering og tilhørende budgetter er udarbej- J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 5

7 det af forfatteren som en del af den kvalificere ansøgning om støtte. Det bliver i løbet af forsommeren 2015 afgjort, hvorvidt projektet af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation bliver bevilliget byfornyelsesstøtte, således som Teknik- og Miljøudvalget ved beslutning den har indstillet. Afdeling for Område- og Byfornyelse har i sin indstilling til Borgerepræsentationen anbefalet projektet gennemført som et demonstrationsprojekt om hvilket man gør opmærksom på at større demonstrationsprojekter kan indebære ekstra arbejde fra rådgiveren, og at projekterne kan kræve et tættere samarbejde mellem de forskellige aktører, der er involveret i projekterne. I nogle tilfælde er det en god idé at inddrage forskningsområdet, hvis projektet er et mere omfattende forsøg eller indeholder noget helt særligt, hvilket anses imødekommet ved at udføre nærværende masteropgave for den konkrete ejendom. Københavns Kommune gør endvidere opmærksom på at det er vigtigt for at succesen af demonstrationsprojekterne kan måles, at projekterne evalueres i både opstartsfasen, midtvejs og efter afslutning af projektet samt at resultaterne formidles. Figure 2 - kvittering for indgivelse af kvalificeret byfornyelsesansøgning J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 6

8 3 Baggrundsteori, begreber For udførelse af de nødvendige beregninger og analyser af resultaterne er det nødvendigt at have nogle overordnede begreber omkring varme og fugt på plads. I det efterfølgende afsnit vil begreber som har direkte relevans til den konkrete energirenovering blive gennemgået. 3.1 Varmelære Som baggrund for arbejdet med energiberegning skal enkelte grundbegreber kort behandles i dette afsnit om hhv. varmestrøm, varmeledningsevne, varmetab, transmissionstab. En varmestrøm bevæger sig fra varm mod kold enten ved: Ledning i fast stof Konvektion via luftstrømme Stråling til omgivelserne Beregning af varmestrømmen bruges til at bestemme varmetabet til omgivelserne gennem hhv. materialer, konstruktioner og kuldebroer for ad denne vej at beregne u-værdier og efterfølgende besparelser ved efterisolering. Ved beregning af varmeledning tages udgangspunkt i den materialespecifikke egenskab varmeledningsevnen (ë) eller Lambda-værdi som måles i W/mK (Watt pr. meter pr. grad Kelvin), i praksis jo højere værdi desto ringere isoleringsevne (f.eks. aluminium = 210 og stillestående atmosfærisk luft 0,024 og mineraluld = 0,037). Da det faste stof i de fleste materialer leder varmen flere hundrede gange så godt som luften, så bliver mængden af luft (og dermed porøsiteten) afgørende for materialets ë-værdi. Varmestrømmen beregnes iht. Fouriers varmeledningsligning, hvor: (Ö) Phi = varmestrømmen og (ë) = varmeledningstallet A = areal og d = tykkelse og Äè = temperaturforskel Figure 3 - Fouriers ligning Isolansen (R), enhed (m²k/w) der svarer til tykkelsen/ varmeledningstallet og udtrykker varmemodstanden. For sammensatte konstruktioner beregnes R tot ved at lægge R sammen for alle lagene i konstruktionen R, herunder også indv. og udv. overgangsisolans der opstår fordi den stillestående luft opad konstruktionen også er isolerende. I DS 418 fastsættes værdier for overgangsisolansen afhængig af varmestrømmens retning hhv. inde på 0,1 (opad), 0,13 (vandret) og 0,17 (nedad) og endelig udvendig på 0,04 (vandret) (DS ) U-værdien (transmissionskoefficient) udtrykker den energimængde der pr. sek. strømmer gennem 1 m² af konstruktionen ved en temperaturforskel på 1 C og beregnes som 1/ R og enheden er W/(m²K). Der skal korrigeres for luftspalter og murbindere. Isoleringsmaterialer: Stillestående luft har generelt den bedste isoleringsevne ë = 0,024 da faste materialer generelt leder varmen langt bedre end porøse materialer. Som bygningsisolering anvendes derfor porøse materialer med luft i porerne og materialernes isoleringsevne kan altså ikke overstige lufts med mindre at luften udskiftes med en gasart med lavere ë-værdi f.eks. Argon = 0,017, Krypton = 0,008 eller Xenon = 0,006 (derfor lyser xenonlygter på biler stærkere, idet lyskildens temperatur kan være højere inde i pæren p.gr.a. den bedre isolering) Konvektion sker fordi varm luft er lettere end kold luft, idet densiteten er omvendt proportional med den absolutte temperatur. Varm luft stiger altså opad. Naturlig konvektion i et rum kan J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 7

9 forekomme hvor varmekilden, efter ældre mønster er placeret ved en bærende indervæg (typisk ved skorstene), dette skaber cirkulationen hvor den varme luft stiger til vejrs, føres under loftet til vinduet hvor luften køles og falder ned føres langs gulvet til varmekilden og starter forfra. Tvungen konvektion forekommer hvor luften sættes i bevægelse af en ydre påvirkning (vind eller mekanisk ventilation). Konvektionen kan være bevidst eller uønsket gennem huller og sprækker (eller selve materialet). Stråling: Alle overflader afgiver og modtager varmestråling, hvorfor der overføres varmestråling mellem to overflader rettet mod hinanden. Varmestråling er bølger i lighed med radiobølger og synligt lys. Varmestrålingen har en bølgelængde mellem 0,1 ìm<ë<100ìm En del af varmen vil blive absorberet og en anden del vil blive reflekteret og endelig vil en del kunne passere gennem materialet og afgives som stråling på modsat side. Den afgivne stråling betegnes emission Emissions- og absorptionstal ( ) afhænger af materialeegenkaber som overfladens ruhed, blankhed og farve. De fleste materialer har absorptionstal mellem 0,9-0,95, men blanke metaller skiller sig ud (f.eks. kobber og aluminium) med værdier på 0,04 og 0,05 omvendt med reflekstionstal hvor de fleste materialer har en værdi nær 0,1 mod de blanke metallers 0,95. I praksis interesserer vi os mest for stråling for at kunne regne på varmetabet gennem vinduer og glasarealer, hvor det er interessant at kende hvor meget varme der reflekteres, hvor meget der passerer gennem glasset til det bagvedliggende rum samt hvordan varmen absorberes af materialerne i rummet. Kuldebroer: Kuldebroer er et område i en konstruktion der har lokalt dårligere isoleringsforhold end konstruktionen som hele, for eksempel hvor der dannes en forbindelse mellem ude og inde med et bærejern i en altankonstruktion eller ved en ringere isoleringsevne i en fuge omkring et vindue. Linjetabet (Ø) psi: Linjetabet er summen af tab der ikke beregnes pr. areal men pr. lb.m. af samlinger for vinduer i ydervægge og tag + samlinger døre & vinduer mod fundament + fundamenter. Linjetabskoefficienten, ( linjetabets u-værdi svarende til fladernes transmissionskoefficient) bestemmes ifht. opslag i DS 418 kap. 6, f.eks. for fundament i tabel a (s. 46). Samme princip gælder for vinduer og døres samlinger mod hhv. ydervæg og fundament samt for linjetabet fra termorudens afstandsprofil i aluminium der beregnes i lb.m. og indgår i varmetabet fra vinduerne sammen med tabet beregnet for karmareal + glasarealet. Transmissionstabet (Ö) phi: Beregnes for hhv. hovedkonstruktioner (tag + ydervægge + terrændæk) + kompletterende dele og samlinger (døre + vinduer +( samlinger for vinduer i ydervægge og tag + samlinger døre & vinduer mod fundament )+ fundamenter). Alt beregnes iht. DS 418 kap 3 iht. formlen i fig. 4, hvor (Ö) phi = Transmissionstabet U = U-værdien A = arealet è i = temperatur inde è u = temperatur ude - med alle de variationer angivet i DS 418 s. 14 (4)- beregning af phi Det samlede transmissionstab: Findes ved simpel addition af alle fundne transmissionstab og enheden er Watt pr. time og kan nemt omregnes til transmissionstab i Kwh/pr. år, ved at gange med 24 x 365/ 1000 J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 8

10 Det samlede varmetab: Det samlede varmetab er det samlede transmissionstab tillagt ventilationstabet og det svarer til den effekt der skal til at opretholde den dimensionerede indetemperatur. Ventilationstabet beregnes iht. formlen i figur 5: Figure 5 - ligning ventilationstab hvor, Ö v = ventilationstabet og (q) = volumenstrømmen i m³/s, (ñ) = luftens massefylde i kg/m³ (c) = luftens varmefylde i J/kg K è i = temperatur inde è u = temperatur ude (ç =eta) = temperaturvirkningsgraden i varmeveksleren (uden veksler sættes værdien til 0), n = luftskiftet i h -1, V = rummets volumen Normer og litteratur: iht. litteraturlistens pkt Fugtlære Som baggrund for arbejdet med fugtsimulering og -beregning skal enkelte for opgaven direkte relevante grundbegreber kort behandles i dette afsnit. Helt overordnet set ønsker vi at kunne beregne fugtforhold for at kunne opfylde BR s krav til indeklima og sikkert byggeri. Luft- og damptryk: Atmosfærisk luft består af en blanding af flere gasser, der er næsten ens overalt med den undtagelse, at indholdet af vanddamp kan variere afhængigt af geografi, temperatur og årstid. Tør luft og vanddamp har forskellig molær masse (jf. anv. 224 s. 14 defineret som den mængde af et stof der rummer ligeså mange molekyler som der er atomer i 12 g carbon-12 ( 12 C-isotop). Den molære masse er for tør luft 29 g/mol og 18 g/mol for vanddamp. Trykket i en gas er sammensat af partial(del)trykket af hver gas der indgår i blandingen og for atmosfærisk luft regnes af praktiske årsager med det ætmosfæriske tryk som ved havoverfladen er 1013 HPa. I luft ved 20 C og RF 50% er partialtrykket for vanddamp 1% af samme tryk, svarende til ca. 1Pa. Hvis tør luft blandes med vanddamp bliver blandingen lettere hvilket kendes fra meteorologien, hvor varm fugtig luft over havet stiger til vejrs - afkøles og fortættes. I bygninger interesserer vi os for hvordan fugt bevæger sig fra et højere tryk mod et lavere drevet af enten vanddamptryk, vanddampindhold eller vandtryk ved, nedennævnte mekanismer, hvoraf de fire øverste er de vigtigste. Kapillartransport i porerne Konvektion via luftstrømme, kan forekomme i spalter eller ved skorstenseffekt Diffusion gennem materialet Under tryk f.eks. som slagregn Termodiffusion og effusion Elektroosmose J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 9

11 Dampstrøm: Der er en høj grad af analogi mellem varme og fugt, hvor lovmæssigheder for varmestrøm og dampstrøm ligner hinanden som også gælder for isolans og diffusionsmodstand. Fugt og former for fugt: Når vi taler om fugt er det i betydningen vand i alle faser altså som hhv. gas (vanddamp), flydende (vand) eller fast (is). I gasform har det også betydning for indeklima og komfort. Der er tre faktorer som afgør den form fugten antager, nemlig tryk, volumen og temperatur. Fugtindhold i luft: I atmosfærisk luft anvendes som oftest den relative luftfugtighed som udtryk for vandindholdet. Luften kan afhængig af temperatur indeholde en vis mængde vanddamp. Figure 6 - Fugtindhold i hhv. ude- og indeluften Ved højere temperatur kan vandindholdet være højere. Når den maksimale mængde vanddamp som luften kan indeholde ved den givne temperatur overstiges fortættes vandet og optræder i flydende form fremfor i gasform. Tilstanden betegnes mætningsindholdet eller -mætningstrykket hvis indholdet angives i Pa. I figur 6 kan det ses at det faktiske vanddampindhold i luften er højest om sommeren, men den relative fugtighed er højest om vinteren. Figure 7 - beregning RF Vi angiver fugtindhold i luft enten som (k)g/m³ eller som vanddampens partialtryk i Pa eller som RF %, der angiver fugtindholdet i procent af mætningsindholdet (se fig. 7). Sammenhængen mellem temperatur, vanddampindhold og relativ luftfugtighed kan aflæses i et vanddampdiagram (se figur 8). Temperaturen hvorved vandindholdet når mætningspunktet RF 100% benævnes dugpunktet, og en væsentlig del af undersøgelse og simulering af bygningskonstruktioner går ud på at lokalisere dugpunktet for at have kontrol med hvor vandet udskilles og afsættes som dug. Figure 8 - Vanddampdiagram I vanddampdiagrammet kan f.eks. aflæses hvorledes den relative luftfugtighed falder i en given udeluft med f.eks. RF 90% ved 5 C ved opvarmning til f.eks. 15 C hvor RF vil være reduceret til 50%. J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 10

12 Omvendt kan også aflæses hvorledes en indvendig rumluft ved 20 C og RF 60% f.eks. når sit dugpunkt (RF 100%) ved ca. 12 C, hvilket f.eks. betyder at hvis en indvendig vægflade har en overfladetemperatur på 12 C vil der afsættes kondens med risiko for udvikling af skimmel til følge. Fugtindhold i boligen: I boligen vil det aktuelle fugtindhold være givet af fugtindholdet i udeluften + den tilførte fugt - den ved luftskiftet fjernede fugt. Bestemmelse af det relative fugtindhold: Det relative fugtindhold kan enten bestemmes ved måling med fugtloggere, hvor de faktiske forhold med hhv. temperatur og relativt fugtindhold måles over en periode. Alternativt tages der ved beregning udgangspunkt i standardværdier i TRY (Test reference Year) ell. DRY (Design reference Year for Denmark) år hvor klimadata målt hver time over en 15 årig periode er samlet og sammensat således at året er repræsentativt og med en naturlig variation. TRY er baseret på data indsamlet fra og DRY er i seneste version med data indsamlet fra Der er medtaget fire målte parametre: globalstråling, relativ fugtighed, temperatur og vindhastighed samt de to beregnede parametre diffus stråling og illuminans. (DMI tr-12-17) Med konkrete vejrdata fra udført måling eller med udgangspunkt i værdier fra et standardår kan vi regne på indeklimaet i boligen. Princippet er at kølig udeluft med et givent relativt fugtindhold trækkes ind i boligen og varmes op, hvorved det relative fugtindhold falder. Imidlertidig tilføres luften også fugt fra beboerne og deres aktiviteter og en del af fugten fjernes ved ventilation - naturlig og måske mekanisk ventilation. Fugtbelastningsklasser: En dansk undersøgelse fra 1986 (Anv 224 s. 29) viser at den samlede fugtproduktion i en gennemsnitshusstand på 2 voksne og 2 børn udgør ca. 8,5 kg/dag Afhængig af beboerantal og vaner kan fugttilskuddet dog variere meget og til beregningsmæssigt brug er dette defineret i fugtbelastningsklasserne 1-5, hvor der ifht. en vanddampkoncentration i udeluften i januar regnes med et tilskud Äg på ml. 2-8 g/m³ stigende fra klasse 1-5. (se figur 9) Figure 9 - belastningsklasser fugttilskud Hvis der tages udgangspunkt i TRYvejrdata for f.eks. januar er der i udeluften ved -0,6 C et fugtindhold på ml. 4-5 g/m³ luft svarende til RF 94 %. Opvarmet i boligen til 20 C svarer dette til lige under 30%. Udgangspunktet for det relative fugtindhold i indeluften er herefter for de forskellige fugtbelastningsklasser at grænsen fra klasse 1-2 ligger ved RF 35% og ml. 2-3 ved RF 46% og ved 3-4 ved RF 58% og endelig ml. 4-5 ved RF 69%. Det er helt normalt at møde værdier for RF i indeluften mellem 50-80% afhængig af årstid, beboersammensætning og placering i boligen. Ved madlavning vil RF 80% kunne forekomme i køkkener og ved tøjtørring i boligen også i opholdsrum. J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 11

13 Fugt og luftskifte: For at reducere fugtindholdet i indeluften stilles der i BR2010 krav om udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m² svarende til et luftskifte på 0,5 gange pr. time. Udgangspunktet for beregningen er (jf. anv 224 s. 63) at hvis den tilførte luft har et fugtindhold på 5 g/m² og indeluften ved 20 C har et fugtindhold på 5 g/m³ fjernes der 4 g vand for hvér m³ indeluft der erstattes med udeluft. Hvis det forudsættes at en familie på 4 medlemmer tilfører luften 10 kg. vand pr. døgn skal der fjernes /4 m³ luft = m³/døgn eller ca. 100 m³/time. I en bolig på 80 m² med 2,5 m lofthøjde er rumvolumenet 200 m³ og luftskiftet skal derfor være 0,5 gange pr. time, hvilket svarer til BR-krav. Fugtligevægt: Et materiale vil søge at opnå en fugtmæssig balance/ ligevægt med sine omgivelser. Hvis et materiale har været lagret i en højere relativ luftfugtighed end hvor det senere indbygges vil det afgive fugt til omgivelserne og fugtindholdet i vægt-% vil aftage ved desorption. Omvendt vil et materiale lagret ved en lavere relativt luftfugtighed som indbygges ved en højere relativ luftfugtighed optage fugt ved absorption og derfor opnå ligevægt med en højere vægt-%. Der er en mindre forskel ved absorption og desorption, betegnet hysterese, således at det element der afgiver fugt vil opnå en ligevægt med en lidt højere vægt-% end det materiale der optager fugt (ved samme RF) Kondens og fugtophobning: Hvis 100 % RF opnås inde i konstruktionen udvides beregninger til at omfatte hele året for at se om den ophobede vandmængde udtørrer senere på året. Det er f.eks. helt normalt at der i teglstensydervægge ophobes fugt i løbet af vinter og forår som først er tørret helt ud først på efteråret, hvorefter cyklus gentages. Det er af afgørende betydning for risikoen for skader i f.eks. indbyggede bjælkeender og vinduesoverliggere, at disse ikke er konstant opfugtede. Fugtskader i bygninger: I praksis interesserer vi os for fugt i bygninger fordi for høj fugtighed forårsager nedbrydning af bygningsdele ved biologisk nedbrydning, korrosion og frostsprængning og påvirker indeklimaet negativt ved at give grobund for skimmel og andre biologiske organismer der påvirker indeklimaet negativt. Grænseværdien for hvornår risikoen for skimmel er til stede er afhængig af materialet og højest i celluloseholdige materialer som træ og pap(ir), men som udgangspunkt anvendes oftest en grænseværdi på 75 % (anv. 224 s. 97) Normer og litteratur: Iht. litteraturlistens pkt J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 12

14 4 Forundersøgelser og førregistering 4.1 Ejendommens forhistorie og anvendelse Ejendommen er opført i 1895 i stilarten Historicisme og er i SAVE-registret noteret med en bevaringsværdi på 4. Ejendommen er opført som hjørneejendom med hovedretning sydvest-nordøst med én opgang mod Nordre Frihavnsgade og én opgang mod A.L. Drewsensvej. Ejendommen er opført på murede fundamenter i facademurværk i røde teglsten mod gaden og gule teglsten mod gården. Ejendommen er i gavle sammenbygget med nabobygninger af samme højde. Der er fuld kælder under bygningen, der anvendes til pulterrum. Figure 10 - ejendommens placering (nord opad) Taget er udført som et københavnertag dækket med naturskifer på skråtaget og tagpap på fladtaget. Taget er udnyttet til tørreloft og pulterrum. Ejendommen er senest renoveret i 1984, hvor der blev etableret badeværelser, renoveret køkkener, udskiftet vinduer og etableret mekanisk udsugning fra bad og køkken. 4.2 Ejendommens arkitektoniske og byggetekniske typisering Ejendommen er som nævnt ovenfor bygget i stilen historicisme der er karakteristisk ved sin detaljering og kontrasten mellem underfacaden der med sin kvaderpuds giver huset en tung base, og overfacadens murværk der med glatte teglsten eller pudsede overflader fremstår lettere. Overfacaden er ornamenteret med dekorerede indramninger om og over vinduer, vandrette facadebånd, gesimser og balustrader samt en hovedgesims under taget med profilerede konsoller, alt med til at give en levende reliefvirkning. (kilde: bygningskultur.dk) I forhold til en byggeteknisk typisering (jf. danskbyggeskik.dk) ligger ejendommen på grænsen mellem type 1, der er den klassisk grundmurede primært med bindingsværksvægge indvendigt og med etageadskillelser i træbjælkelag og type 2, der ved lovkrav i 1889 (jf. sbi anv. 142) er opført med massivt murede hovedskillevægge og vægge omkring trapper og som typisk er med støbt fundament og i stigende grad med etageadskillelser udført som jernbjælkelag med enten udstøbning eller kappedæk f.eks. over kælderen. Bygningen er primært opført som angivet i type 1 på fundamenter af murværk, men med etageadskillelser som jernbjælkelag, dog med træbjælkelag mellem kælder og stue, og med muret hovedskillevæg og vægge omkring trapper som i type 2. Der er anvendt jernbjælker som vinduesoverliggere. 4.3 Bygningstypens forventelige byggetekniske problemer Bygninger af denne type og kompleksitet er ret vedligeholdelseskrævende. Svigt i vedligehold af særligt klimaskærmen giver anledning til skader, primært ved vandindtrængen, til de bagvedog underliggende konstruktioner hvor særligt tag, facade og etageadskillelser er udsatte. I taget medfører manglende og defekte skiferplader samt mangelfulde inddækninger i tagdæk- J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 13

15 ningen af gennemføringer og mod tilstødende bygningsdele vandindtrængen i tagkonstruktionen og det underliggende murværk med risiko for biologiske skader til følge, hvor særligt spærender og fodremme er udsatte. Defekt tagpap på tagets flade del og defekt inddækning af gennemføringer medfører vandindtrængen i underlagsbrædder og spær samt evt. via gennemføringer længere ned i bygningen. Defekte, tilstoppede eller underdimensionerede tagrender og nedløb medfører vandindtrængen i murkronen enten ved opstuvning og tilbageløb over bagkant eller på facademurværket ved overløb over tagrenden forkant. Skader på tagkonstruktionen kan medføre styrkemæssig svækkelse af taget og deraf øget risiko for stormskader men opfugtning kan også medføre indeklimaproblemer i de øverste lejligheder. Manglende vedligehold af facadens murværk, puds, bygningsfremspring (f.eks. gesimser) og ornamentik medfører vandindtrængen gennem revner med opfugtning af både de direkte berørte og de bagvedliggende bygningsdele til følge. Opfugtning af puds og murværk medfører frostafskalning og større revner, der igen giver endnu større vandindtrængen. Gadefacadens komplekse og ornamenterede murværk er langt mere udsat end gårdfacadens blanke murværk, hvorfor skadesomfanget forventeligt er langt større mod gaden. Vandintrængen i de bagvedliggende bygningsdele medfører biologiske skader, som f.eks. rådog svampeskader eller insektangreb som rådborebiller eller husbukke, i indbygget træ og korrosionsskader i indbygget stål i hhv. bjælkelag og vindueoverliggere med risiko for styrkemæssigt svigt i konstruktioner. Manglende vedligehold af overfladebehandling af f.eks. vinduer medfører vandindtrængen i materialet med materialenedbrydning til følge. Manglende vedligehold af overflader, belægninger, bygningsdele og installationer omkring, på og i terræn medfører vandindtrængen i de bagvedliggende bygningsdele med risiko for biologiske skader i indbygget træ og korrosionsskader i indbygget stål i hhv. bjælkelag og overliggere over kældervinduer med risiko for styrkemæssigt svigt i bærende konstruktioner. 4.4 Førregistering Der er udført førregistrering af alle bygningsdele efter systematikken som anvendes i offentligt støttede byfornyelsesesager og iht. kravene som angivet i Krav til projektmateriale m.v. i ombygningssager, hvortil der søges offentlig støtte i henhold til byfornyelseslovgivningen samt i Bek. nr. 156 af 15. marts 2004, Bekendtgørelse om registrering af bygningers tilstand før gennemførelse af ombygningsarbejder mv. efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. (ref. litteraturliste pkt og 12.7) Førregistrering udføres opdelt på de enkelte bygningsdele fordelt efter 20-punktlisten, der er en fælles systematik for klassifikation af bygningsdele inden for byfornyelse, hvor bygningen er opdelt på netop 20 bygningsdele. Figure pkt. skema J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 14

16 På de følgende sider følger førregistrering af udvalgte relevante bygningsdele på hvilke der foreslås udført energibesparende arbejder der netop forbedrer ejendommens energimærkning, de som kriterie for støttetildelingen forlangte, to karakterer. Førregisteringen er herefter medtaget for: Tag - BD-01 efter 20 pkt. liste Facader - BD-03 efter 20 pkt. liste Vinduer - BD-04 efter 20 pkt. liste Etageadskillelser - BD-08 efter 20 pkt. liste Førregisteringen samt det i øvrigt til brug for ansøgning om byfornyelsesstøtte udarbejdede materiale kan læses i det fulde omfang på hjemmesiden hvor der fra forsiden vælges menupunktet LOGIN og herfra logges på med brugernavn: frihavn og adgangskode: Herfra er der adgang til sagens kunderum hvor der foreløbigt i menuen til venstre er adgang til siden: Byfornyelse Samme sted er oprettet siden: Master i Bygningsfysik, hvor opgaven samt alle bilag kan læses. Alt det udarbejdede projektmateriale, herunder førregistreringen, er udført parallelt med masteropgaven af samme forfatter. J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 15

17 Ndr. Frihavnsgade 50 - A.L. Drewsensvej 14, 2100 Kbh. Ø Førregistrering, bygningsdelskort 01 - Tagværk 1 FØRREGISTRERING - Tagværk med senere ændringer: PROJEKTFORSLAG - Tagværk med senere ændringer: KVALITET/ DRIFT BUDGET: 1.1 Generel beskrivelse Tagkonstruktionen er et Københavnertag med ca. 50 skråtag med naturskifer på tagfladerne til gård og til gade. Fladtaget er belagt med tagpap Observationer Projektforslag Tagdækningen af skifer på de skrå tagflader foreslås udskiftet til ny tilsvarende med den tilføjelse at der udføres fast undertag. Økonomi Tagkonstruktion er udført med spær af fyrretræ i 5" x 5 pr. ca. 950 mm, varierende fra mm. Taglægter er 38x56 mm pr. 270 mm som underlag for skiferdækning der er sømmet og lagt i skiferkit. Underlag for tagpap er tagbrædder. Der er ni skorstene heraf 4 fra køkkener og to fra badeværelser. 6 skorstene er forsynet med ventilatorer for udsugning af hhv. køkken og bad. Figure 12 - foto af tag og gårdfacade Taget mod Ndr. Frihavnsgade set fra A.L. Drewsensvej. Konstruktionen er et klassisk Københavnertag med naturskifer på skråtag og tagpap på fladtag. Tagrender og nedløb udskiftes til nye i dimension tilpasset stadigt større regnskyl. Tagvinduer fjernes i pulterrum, men bevares i fælles tørrerum. Tagdækningen på fladtaget foreslås bevaret med udlægning af ét nyt lag tagpap efter nedtagning af overflødige ovenlys. Skorstenspiber er i filtset murværk over tag afsluttet med indskud og løskanter. To skorstene er placeret i brandgavl mod nabo og én er blændet. Skorstene er ca. 2,5 x 3 sten Der udføres nye ovenlyskupler i fællesarealer og som adgang til tag. Kupler udføres med hævet karm med inddækningshøjde min. 15 cm. Tagrummet er været udnyttet til pulterrum. Loftrum er i gangarealer med fungerende belysninger. Gulve er med 28 x 125 mm fyrretræsbrædder. Figure 13 - foto af fladtag Etageadskillelsen mod de øverste lejligheder isoleres ved indblæsning af granulat. J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 16

18 Ndr. Frihavnsgade 50 - A.L. Drewsensvej 14, 2100 Kbh. Ø Førregistrering, bygningsdelskort 01 - Tagværk 1.2 Tilstandsvurdering Den eksisterende tagdækning er formentlig fra 1984, jf. dato i ældre tegninger fra byggesagsarkiv. Observationer Drift og vedligehold Tagkonstruktion og tagbelægning kræver til enhver tid almindelig overvågning og vedligehold Økonomi Figure 14 - foto i tørrerum Skotrender, inddækninger, aftræk og gennemføringer kræver hyppig overvågning og jævnligt vedligehold. Figure 17 - foto af brandkam Skiferdækning er afsluttet mod brandkam ved indmuring - ikke med indskud og løskanter som anbefales i BvB - Gode Tage Tagrender og nedløb kræver hyppig overvågning og jævnligt vedligehold med oprensning mindst 2 x årligt. Figure 16 - fugtmåling Tagkonstruktionen set i et tørrerum, hvoraf det fremgår at tag er uden undertag og flere Figure 15 - fugtmåling steder med utætheder omkring tagvinduer ell. knækkede skifre og der måles forhøjet fugt i træværket flere steder med en Extech MO290 indstiksmåler kalibreret til fyrretræ. Figure 18 - foto af skråtag mod gade Platter i zink foran skifre i tagfod mod gade er ses flere steder repareret i lodninger og tagrender se flere steder repareret med flashband (en butylbaseret aluforstærket gafftape ). Skorstene og brandkamme på tag - kræver til enhver tid almindelig overvågning f.eks. efter hvér storm og vedligehold ved hvér konstateret skade. Der kontrolleres til stadighed for utætheder i og omkring gennemføring af skorstene, udluftninger, aftrækshætter og vinduer, hvor konstaterede skader afhjælpes straks. J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 17

19 Ndr. Frihavnsgade 50 - A.L. Drewsensvej 14, 2100 Kbh. Ø Førregistrering, bygningsdelskort 01 - Tagværk Tilstandsvurdering Tilstandsvurdering Tagkonstruktionen er helt klassisk med hævet tagfod mod gaden. Spær hviler af på murkronen som fremstår sund hvor synlig. Projektforslag Økonomi Spær er mod gaden med stolekonstruktion for ca. hvert tredje spær. Figure 19 - foto af trempel mod gade På gårdsiden er spær ført direkte til murkronen som ikke er hævet. Etageadskillelsen mod de øverste lejligheder er uisoleret. Figure 20 - trempelspær 1.3 Dokumenter Svampeundersøgelse udarbejdet af Hussvamp Laboratoriet. Energimærke nr Tilstandsvurdering energi Taget er uisoleret og etageadskillelsen mod de øverste lejligheder er ligeledes uisoleret med en U-værdi på 0,85 Projektforslag energi Etageadskillelsen mod lejligheder isoleres ved indblæsning af granulat. 1.4 Skønnet restlevetid Tagkonstruktion år. Tagdækning skråtag år Tagdækning fladtag år Tilstandsvurdering klima Tagkonstruktion forekommer styrkemæssigt tilstrækkeligt dimensioneret til at modstå øget vindbelastning. Gennemføringer ses uden tilstrækkelig inddækningshøjde ifht. at modstå øgede vandmængder særligt i kombination med øget vindpres. Projektforslag klima Ved renovering af taget tilsikres tilstrækkelig fastgørelse til den underliggende konstruktion. Inddækningshøjde ved alle gennemføringer øges til min. 150 mm som anbefalet af TOR 1.5 I alt kr. excl. moms J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 18

20 Ndr. Frihavnsgade 50 - A.L. Drewsensvej 14, 2100 Kbh. Ø Førregistrering, bygningsdelskort 03 - Facader/ sokkel 3 FØRREGISTRERING - Facader/ sokkel med senere ændringer: PROJEKTFORSLAG - Facader/ sokkel med senere ændringer: KVALITET/ DRIFT BUDGET: 3.1 Generel beskrivelse Gadefacaden er med kvaderpudset underfacade til og med 1. sal. Fra kordongesims ml. 1. og 2. sal og til tag er facaden med blank mur i røde sten med hvert 5. skifte trukket lidt tilbage. Observationer Projektforslag Hele den kvaderpudsede underfacade samt ornamentik på overfacade totalafrenses til bæredygtig bund for efterfølgende renovering. Økonomi Mellemfacade fra 2. til 4. sal med pudsede gesimsbånd og balustrade under 3. sal s vinduer og indfatninger omkring og fordakninger over udvalgte vinduer på 2. og 3. sal. Mellem 4. og 5. sal er ligeledes et pudset gesimsbånd og pudsede basrelieffer mellem vinduer på 5. sal. Figure 21 - gadefacade på hjørne Herover ses gadefacaden fra hjørnet med sin tydelige opdeling i kvaderpudset underfacade, mellem- og overfacade. Murværk repareres i nødvendigt omfang med udskiftning af forvitrede og beskadigede sten og omfugning i nødvendigt omfang. Soklen hugges ned og ompudses i fugtbestandig specialpuds. Taggesims er pudset med støbte konsoller I stueetagen er facaden beklædt med hvidmalet pladebeklædning. I stueetagens erhverv er foran Con Amore opsat skilte på facade samt ved Røverkøb i blændpartier over vinduer, men kvaderpudsen er ikke fjernet. Figure 22 - foto underfacade mod gade Foran Con Amore er opsat 5 stk. udvendige belysninger. Kvadre trækkes op, og balustre pudsrepareres hvor muligt og udskiftes med støbte elementer hvor reparation ikke er mulig. Gesimser trækkes op og pålægges sålbænkskifer for forbedret holdbarhed. Underfacaden og ornamentik overfladebehandles med diffusionsåbne maleprodukter. J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 19

21 Ndr. Frihavnsgade 50 - A.L. Drewsensvej 14, 2100 Kbh. Ø Førregistrering, bygningsdelskort 03 - Facader/ sokkel 3.2 Tilstandsvurdering Observationer Drift og vedligehold Facadepuds og blank murværk er generelt langtidsholdbare materialer, hvis den fornødne opmærksomhed udvises. Økonomi Facadebånd og sålbænke - overvågning af revnedannelser og afskalninger. Figure 23 - foto af ornamentik Facader og sokkel er særligt på gadesiden meget forvitret og har behov for en grundlæggende istandsættelse, hvor særligt alle pudsede og støbte bygningsdele renoveres. Gavlisolering overvågning og vedligehold iht. leverandørens anvisninger. Figure 25 -foto af gårdfacade Figure 24 - foto af fordakning Gårdfacaden er med kvaderpudset underfacade til og med 1. sal. Fra pudset kordongesims ml. 1. og 2. sal og til tag er facaden med blank mur i gule sten. Taggesims samt gesimsbånd mellem 4. og 5. sal er muret. J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 20

22 Ndr. Frihavnsgade 50 - A.L. Drewsensvej 14, 2100 Kbh. Ø Førregistrering, bygningsdelskort 03 - Facader/ sokkel Tilstandsvurdering Tilstandsvurdering Gårdfacadens underfacade er med skader udbredende sig fra kordongesimsen, hvor den støbte overside er forvitret med vandindtrængen til følge. Projektforslag Økonomi Underfacaden er overfladebehandlet mange gange og vedhæftningen er mange steder mangelfuld med afskallende maling. Figure 26 - foto af gesims på gårdside Gårdfacadens murværk er grundlæggende i en stand svarende til sin alder med et antal sætningsrevner i murværket særligt omkring stik over vinduer samt udgående fra gesimserne hvor den støbte overside er forvitret. Figure 27 - foto af gesims på gårdside 3.3 Dokumenter Svampeundersøgelse af udarbejdet af Hussvamp Laboratoriet. Energimærke nr Tilstandsvurdering energi Ydervægge er uisolerede i massivt murværk i mellem 1,5-3 sten dog med vinduesbrystninger i 1 sten. I energimærket er regnet med en gennemsnits u-værdi for murværk på 1W/m²K samt 1,8 for brystninger, hvilket ved udvendig isolering med 125 mm mineraluld kan reduceres til 0,3 W/m²K Projektforslag energi Ydervægge på gårdsiden isoleres udvendigt. Ydervægge på gadesiden isoleres indvendigt i udvalgte rum hvor fugtteknisk forsvarligt Vinduesbrystninger isoleres indvendigt ifbm. udskiftning af vinduer. Resultererende beregnet energibesparelse 65 MWh/ år. J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 21

23 Ndr. Frihavnsgade 50 - A.L. Drewsensvej 14, 2100 Kbh. Ø Førregistrering, bygningsdelskort 03 - Facader/ sokkel 3.4 Skønnet restlevetid Konstruktion år. Tilstandsvurdering klima Klimaforandringer stiller øgede krav til facaders evne til at aflede vand fra monsterregnskyl men også tøbrud uden at dette medfører øget opfugtning af bygningsdelene med risiko for vandindtrængen og afskalning ved de flere frostpassager som må forventes. Projektforslag klima Ved renovering af murværk gennemgås facade for revner og defekte fuger for at sikre mod vandindtrængen herfra fjernes. Ved renovering af gesimsbånd og fordakninger udføres vandafvisende oversider med sålbænkskifer, idet dette erfaringsmæssigt er det sikreste og mest langtidsholdbare. 3.5 I alt kr. excl. moms J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 22

24 Ndr. Frihavnsgade 50 - A.L. Drewsensvej 14, 2100 Kbh. Ø Førregistrering, bygningsdelskort 04 - Vinduer 4 FØRREGISTRERING - Vinduer med senere ændringer: PROJEKTFORSLAG - Vinduer med senere ændringer: KVALITET/ DRIFT BUDGET: 4.1 Generel beskrivelse Ejendommen er generelt monteret med ca. 25 år gamle plastvinduer der med sine ret kraftige profiler formmæssigt ikke er tilpasset ejendommens arkitektur og som ikke lever op til den ydelse som moderne vinduer kan levere hverken i energi- eller lydmæssig henseende. Observationer Figure 29 - foto af Frb. vindue Projektforslag Vinduespartier til erhvervslokaler udskiftes til nye i geometri og overflade tilpasset husets oprindelige arkitektur. Udskiftning sker til nye med 2- eller 3-lags termoruder med energiglas og varm kant, lydklasse 35 db mod gaden. Økonomi Herover ses gadefacaden med vinduer med ret kraftige plastprofiler, der ikke bidrager med noget rent æstetisk. I samarbejde med Kbh. Kommune vil der som demonstrationsprojekt blive anvendt ventilationsvinduer. Figure 28 - termografibillede af vinduer Vinduespartier i erhvervslokalerne i stueetagen er i aluprofiler med enkeltlagsglas og uden ventilationsmulighed. Vinduespartierne er ikke tilpasset ejendommens arkitektur ikke lever op til den ydelse som moderne vinduer kan levere hverken i energi- eller lydmæssig henseende. Figure 30 - foto af butiksvindue Butiksvinduer er med enkeltlagsglas i aluminiumskarme, og er ikke søgt tilpasset den oprindelige udformning. Med udgangspunkt i en forsigtig vurdering af u-værdien på nye vinduer til 1,1 kan der ved udskiftning af vinduer opnås en beregnet energibesparelse til opvarmning på 60 MWh/år svarende til mellem af det samlede behov. J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 23

25 Ndr. Frihavnsgade 50 - A.L. Drewsensvej 14, 2100 Kbh. Ø Førregistrering, bygningsdelskort 04 - Vinduer 4.2 Tilstandsvurdering Observationer Drift og vedligehold Leverandørens vedligeholdelsesanvisning er udleveret til den enkelte sammen med ks-mappen. Økonomi Justering af hængsler og anverfere Figure 31 - foto af plastikvindue Vinduer er af plast uden nærmere angivelse af fabrikat. Mange vinduer på gadesiden er vanskeligt betjente. Ruder er stemplet hvilket skønnes at angive produktionstidspunkt som december 1990 Figure 33 - foto af vinduesbrystning Vinduer er med malede lysningspaneler i træ og paneler foran brystninger som formodes isoleret ifbm. etablering af fjernvarme i 1984 Hængslerne smøres efter behov, mindst én gang om året med syrefri olie. Vinduer kan indvendigt repareres eller overmales med acrylplastemalje. Udvendig malebehandling skal udføres af professionelle med genbehandlingsinterval afhængig af hvor udsat vinduer er monteret ifht. vejrlig. Figure 32 - foto af datering i rude J:\Administration\Master\4 semester\0-hoveddokument energirenovering.wpd, udskrift: 29. maj 2015 Side - 24

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Undertegnede entreprenør tilbyder hermed at udføre nævnte entreprise iht. udbudsmateriale af april 2009.

Undertegnede entreprenør tilbyder hermed at udføre nævnte entreprise iht. udbudsmateriale af april 2009. V. TILBUDSLISTE Ejendom: AB Gunløg Sag nr.: 06.2527.02 af april 2009. Entreprise 1 - Hovedentreprisen Undertegnede entreprenør tilbyder hermed at udføre nævnte entreprise iht. udbudsmateriale af april

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter INDSATSOMRÅDE: FUGLEKVARTERET Bilag 2 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Bygningsfornyelse Fuglekvarteret 2014 INDHOLD 1.

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT 0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE l.0 Indledning side 2 2.0 Konklusion side 3 3.0 Konstruktioner og materialer side 4

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Vedligeholdelsesplan Test Forening 09-11-2009. SCHØDT arkitekter, Pasteursvej 14, 1778 København V

Vedligeholdelsesplan Test Forening 09-11-2009. SCHØDT arkitekter, Pasteursvej 14, 1778 København V Vedligeholdelsesplan Test Forening 09-11-2009 SCHØDT arkitekter, Pasteursvej 14, 1778 København V Indholdsfortegnelse Stamdata 3 Generel vejledning til vedligeholdelsesplan 4 Grundlag for vedligeholdelsesplan

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

Vedligeholdelsesplan Test Forening 09-11-2009. SCHØDT arkitekter, Pasteursvej 14, 1778 København V

Vedligeholdelsesplan Test Forening 09-11-2009. SCHØDT arkitekter, Pasteursvej 14, 1778 København V Vedligeholdelsesplan Test Forening 09-11-2009 SCHØDT arkitekter, Pasteursvej 14, 1778 København V Indholdsfortegnelse Stamdata 3 Generel vejledning til vedligeholdelsesplan 4 Grundlag for vedligeholdelsesplan

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III Samlet økonomi Bemærk: Omkostninger til administrator, finansieringsomkostninger og evt. øvrige bygherreomkostninger er ikke medregnet. Alle delpriser er eksklusiv moms. Budget for diverse opgaver til

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen er udført 1963, skolen er senere udvidet i 1997 samt i 2001 og

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

SAMMENFATNING. Jagtvej 177 2100 København Ø. Sag nr. 2001-0128 5-ÅRS EFTERSYN

SAMMENFATNING. Jagtvej 177 2100 København Ø. Sag nr. 2001-0128 5-ÅRS EFTERSYN SAMMENFATNING Jagtvej 177 2100 København Ø Sag nr. 2001-0128 5-ÅRS EFTERSYN 17. maj 2010 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 BvB's byggetekniske

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Vedligeholdelsesplan 2013 AB Livjægergade 33-35 03.2125.40

Vedligeholdelsesplan 2013 AB Livjægergade 33-35 03.2125.40 Vedligeholdelsesplan 2013 AB Livjægergade 33-35 03.2125.40 01 - Tag Karakter 7 Uskiftning af tag: Udskiftning af tag, herunder opretning af spær, nyt undertag, lægter, ny naturskifer på hele den skrå flade,

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Karakterer for de enkelte bygningsdele er givet ud fra en skala fra 1-9, hvor 1 er bedst og 9 er dårligst

Karakterer for de enkelte bygningsdele er givet ud fra en skala fra 1-9, hvor 1 er bedst og 9 er dårligst VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Ringertoften 02.1943.40 Alle beløb er kr. 1.000 og i primo 2010 priser og ekskl. moms. Ejendommens løbende driftsudgifter og almindelige løbende vedligeholdelse er ikke indeholdt

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia. Titusparken Energioptimering DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.dk Rapport udført af: Kurt Henriksen TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Præstemoseskolen Adresse Placering M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Præstemoseskolen er bygget i 1959 og er udbygget i henholdsvis 1980 og 2010.

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015_2

Bygningsfornyelse 2015_2 BILAG 1 Bygningsfornyelse 2015_2 beskrivelse af det indstillede projekt Indsatsområde: Centrale vesterbro Med bygningsfornyelsen i områdefornyelsen Centrale Vesterbro 2015 runde 2, bliver 1 ejendom med

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården I

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården I Samlet økonomi Bemærk: Omkostninger til administrator, finansieringsomkostninger og evt. øvrige bygherreomkostninger er ikke medregnet. Alle delpriser er eksklusiv moms. Budget for diverse opgaver til

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af

Læs mere

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere A/B Damhjørnet Roskildevej 193-201 og Valby Langgade 264-278 2500 Valby Att.: bestyrelsen Dato: 18/5-2015 Vedr.: Emne: GRATIS ejendomstjek af ejendommens

Læs mere

PRISSAT PROJEKTFORSLAG Sandalsaprken, 3660 Stenløse. matr. nr. 11 R af Stenløse By, Stenløse.

PRISSAT PROJEKTFORSLAG Sandalsaprken, 3660 Stenløse. matr. nr. 11 R af Stenløse By, Stenløse. E/F SANDALSPARKEN Sag nr. 10.141A September 2010 PRISSAT PROJEKTFORSLAG Sandalsaprken, 3660 Stenløse. matr. nr. 11 R af Stenløse By, Stenløse. Udført for: E/F Sandalsparken 3660 Stenløse. Eibye Rådgivning

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 November 2010 Tag Udskiftning af tagbelægning på tagflader Opretning af underlag på del af tag med svag hældning Opretning af spær, nye lægter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strandvejen 11 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-104364 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere