Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Sluk pumpe i vandbehandlingsanlæg 421 kwh el 840 kr. 0 kr. 0 år

Transkript

1 SIDE 1 AF 13 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Smallegade 26A 2000 Frederiksberg BBR-nr.: Energikonsulent: Jakob Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: JDM Rådgivende Ingeniør ApS Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 1247 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 31/12/08-31/12/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Sluk pumpe i vandbehandlingsanlæg 421 kwh el 840 kr. 0 kr. 0 år 2 Reduktion af varmtvandsforbrug, efterisolering af ledninger og udskiftning af cirkulationspumpe i varmtvandsanlægget 136 MWh Fjernvarme, 2604 kwh el, 1572 m³ varmt vand kr kr. 1.1 år 3 Opgradering af belysning i kældre med bevægelsesfølere 4 Ældre radiatorventiler udskiftes med termostatventiler 5 Etablering af trappeautomater for belysning i trappeopgange 7134 kwh el kr kr. 5.5 år 5.4 MWh Fjernvarme 2630 kr kr. 6.1 år 3170 kwh el 6340 kr kr. 9.5 år 6 Reduktion af koldtvandsforbrug 1200 m³ vand kr kr år 7 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet loft 118 MWh Fjernvarme, 178 kwh el kr kr år 8 Udkiftning af 1 lags ruder i erhvervslokaler til moderne 15 MWh Fjernvarme 7060 kr kr år

2 SIDE 2 AF 13 lavenergiruder 9 Efterisolering af brystninge under vinduer 116 MWh Fjernvarme, 175 kwh el kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: kr./år Samlet besparelse på vand: kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag.

3 SIDE 3 AF 13 Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 10 Efterisolering af varmefordelingssystem i kældre 9.9 MWh Fjernvarme 4680 kr. 11 Efterisolering af etageadskillelse over uopvarmet kælder 59 MWh Fjernvarme, 90 kwh el kr. 12 Udvendig efterisolering af ydervægge 411 MWh Fjernvarme, 810 kwh el kr. 13 Udskiftning af hoveddøre i trappeopgange til nye med lavenergiruder 6.5 MWh Fjernvarme 3120 kr. 14 Efterisolering af kældergulve og kælderydervægge 5.4 MWh Fjernvarme 2570 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er en beboelsesejendom, bestående af 2 bygninger med hver 5 etager. I ejendommen er der flere erhvervsenheder i stueetagen mod Smallegade. Der er kælder under bygningen. Kælder er uopvarmet. Dog er der registreret enkelte tørrerum med primitive rørradiatorer som ikke kan varme tørrerum op til mere end 15 C. Tørrerum er derfor betragtet som uopvarmede. Trappeopgange er alle indeliggende og er beragtet som opvarmede. Ejendommen har et uudnyttett og uopvarmet loft. Ejendommen, Smallegade 26A, består af følgende adresser: Bygning 1: - Howitzvej Ved Andebakken Smallegade 26B Bygning 2: - Smallegade 26A - Ved Andebakken 2-10 Det beregnede energiforbrug til opvarmning er MWh pr. år og ligger 25% over det oplyste fjernvarmeforbrug som er på MWh pr. år. Årsagen til det lave faktiske forbrug kan skyldes et større varmetilskud fra personer og apparater end antaget ligesom også brugeradfærden har stor indflydelse. Bygningsdele kan være bedre isoleret end antaget i beregningen. Af rapporten fremgår det, at adskillelse mod loftet bør isoleres. De relativt tynde brystninge kan med fordel efterisoleres. I varmtvandsanlægget bør stigstrenge efterisoleres og der skal monteres indreguleringsventiler på alle cirkulationsledninger. Vandforbruget kan generelt sænkes. I kældre kan belysning ændres, så der kun er lys ved tilstedeværelse af personer. Dernæst er der en række større projekter der kan igangsættes ifm. en

4 SIDE 4 AF 13 hovedrenovering af ejendommen. Af nogle besparelsesforslag fremgår det, at tilbagebetalingstider er mere end 10 år, hvilket kan virke demotiverende. Tilbagebetalingstider er dog stadig mindre end investeringers levetider, hvilket gør, at besparelsesforslag er rentable. Alle beløb angivet i rapporten er inkl. moms. Det er vigtigt, at der inden igangsætning af energibesparende forslag, udarbejdes et projekt eller foretages en dimensionering af de ønskede ændringer, som sikrer en korrekt udførelse. Forkert udførte besparelsesforslag kan give sig til kende i alvorlige byggetekniske svigt på både kort og lang sigt eller udeblivelse af energibesparelser. Der føres driftsjournal over varmeanlægget. Energimærkningen er foretaget iht. retningslinier i håndbog for energikonsulenter 2008, version 3. Energimærkningen er udført i programmet EK-pro, version 4. Følgende er stillet til rådighed for udarbejdelse af energimærket: - Ejeroplysningsskema - Årsopgørelse for el, vand og varme - Varmefordelingsregnskab - Bygningstegninger med planer-, snit, og facadeopstalter - Driftsjournaler for varmeanlægget Det opvarmede areal er opmålt til m² hvorimod arealet til beboelse og erhverv i BBR-meddelelsen er angivet til m². Forskellen skyldes, at en del af kælderen er tilknyttet erhvervsenheder i stueetage, men dog ikke indgår i det opvarmede areal. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagbelægning er relativ ny og udført i bølgeeternit og med ca. 20 hældning. Etageadskillelse mod uudnyttet og uopvarmet loftsrum er et betondæk. Mod facaden "Ved Andebakken", springer etageadskillelsen ca. 200 mm. Adskillelsen er generelt isoleret med ca. 75 mm lecanødder. Enkelte steder, er der yderligere isoleret med ca. 100 mm mineraluld, som dog er noget sammentrådt og ødelagt. Adskillelsen regnes alene isoleret med lecanødder. Forslag 7: Etageadskillelse mod uopvarmet loftsrum, støvsuges for eksisterende lecaisolering. Der udlægges en dampspærre og herefter 300 mm isoleringsbatts, hvilket svarer til isoleringen i moderne bygninger. For at skåne isoleringen ved inspektion og arbejder på loftet, bør der etableres en gangbro. Omkostninger til gangbroen er ikke medregnet i forslaget. En efterisolering med løs isoleringsgranulat er en relativ billig metode til efterisolering. Det vurderes imidlertid, at der er en stor risiko for, at granulat viil blæse rundt på loftet. Ydervægge Ydervægge er murede og massive og i varierende tykkelse fra ca cm. Ydervægge er

5 SIDE 5 AF 13 som gennemsnit regnet som 48 cm tykke. Brystninge under vinduer er med reduceret tykkelse, ca. 24 cm. Der er generelt monteret radiatorer under vinduer i stuer. Ydervægge i portgennemgang er murede og er efterisoleret udvendig med ca. 75 mm og afsluttet med en let beklædning. Vægge mellem hovedtrapper og uopvarmet kælder er 23 cm. murede og uisolerede. Forslag 9: Brystninge under vinduer der kun er udført i 1 sten og er meget kolde. For at forbedre komfortniveauet i lejligheder, bør alle brystninge efterisoleres med f.eks. 100 mm isolering som afsluttes med en dampspærre og en træ- eller gipsbeklædning. Der er i besparelsesforslaget ikke indeholdt, at nogle radiatorer skal nedtages og genopsættes for at en efterisolering kan finde sted. Forslag 12: Udvendig efterisolering af facader mod vej og mod baggård med f.eks. 150 mm isolering som fastgøres på ydervægge og efterfølgende pudses. Bedst vil det være, hvis vinduer samtidig flyttes med ud i den nye facade, så kuldebroen omkring vinduer brydes og der sikres et bedre solindfald. En udvendig facadeisolering giver bygningen et andet arkitektonisk udtryk pga. den pudsede overflade. Det kan derfor virke noget urealistisk at foretage en udvendig facadeisolering, men forslaget er medtaget for at anskueliggøre besparelsespotentialet ved en efterisolering af ydervægge. En udvendig facadeisolering er normalt kun relevant ifm. en hovedrenovering af ejendommen, hvor der f.eks. samtidig foretages en udskiftning af vinduer. Der er ikke taget stilling til om hvorvidt byggelinjen mod vejen overskrides eller om der er andre restriktioner for bygningen der forhindrer en udvendig facadeisolering. Det fremgår at besparelsesforslaget ikke er rentabelt, idet der samlet set er for store udgifter forbundet med en facadeisolering, herunder bl.a. til stillads m.m. Skal ejendommen på et tidspunkt have renoveret fuger i ydervægge eller skiftet vinduer, skal det i den forbindelse kraftigt overvejes, samtidig at foretage en udvendig facadeisolering, idet merprisen for opsætning af facadebatts da kun vil udgøre en mindre del af den samlede entreprise. Merprisen ved en facadeisolering vil da kunne tjenes hjem på omkring år hvilket gør det til en god forretning. En udvendig efterisolering vil sammen med de øvrige rentable besparelsesforslag hæve ejendommen til energiklasse "C" og være meget tæt på klasse "B". Med den stigende fokus på CO2-udledning, må en ejendom med en god energiklasse, fremover forventes at være mere attraktiv ifm. køb/salg. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer er generelt træ/alu-vinduer med 2 lags lavenergiruder. Vinduer er fra 2001 og er i god stand. Kalfatringsfuger og tætningslister er dog utætte. I Ved Andebakken 2, 3. th. kunne dog konstateres træk omkring vindue i soveværelse. Utætheden stammer formodentlig fra en defekt fuge under vinduet. Hoveddøre i trappeopgange er med kun 1 lag glas. Sidestykke er med dobbeltglas. Indgangspartier og særligt hoveddøre lukker ikke tæt.

6 SIDE 6 AF 13 Vinduer og hoveddøre, i erhvervsenheder mod Smallegade, er generelt ældre og med kun 1 lag glas. vinduer og døre er generelt utætte. I flere erhvervsenheder oplyses det, at det ikke er muligt at opretholde en tilstrækkelig temperatur i kolde perioder. I varme perioder kan lokaler derimod blive meget varme. Forslag 8: 1 lags ruder i erhvervsenheder mod Smallegade, udskiftes til moderne 2 lags lavenergiruder som har et markant mindre varmetab. En udskiftning vil formodentlig medfører, at der ikke er behov for supplerende eller større radiatorer, for at opvarme erhvervslokaler tilstrækkeligt, i kolde perioder. Det betyder også, at varmebesparelsen ikke er helt så stor som angivet, idet lokaler i forvejen ikke kan holdes opvarmet til 20 C. I erhvervslokaler med overophedningsproblemer om sommeren, anbefales det, at udskifte til lavenergiruder med en solfilterfilm, som i nogen grad holder solens strålevarme ude. Forslag 13: Hovedtrappedøre og fast sidestykke i trappeopgange, udskiftes til nye med lavenergiruder. Der må desuden forventes en yderligere varmebesparelse, idet nye døre lukker tæt i forhold til eksisterende og utætte døre. Gulve og terrændæk Etageadskillelse over uopvarmet kælder er træ på bjælker og med lerindskud. Adskillelse er generelt uisoleret. Dog er der i mellemgang, fra hovedtrapper til kældergange, isoleret under alle lofter med ca. 100 mm mineraluld, som er afsluttet med en gipsplade. Mellemgange virker som røgsluser og er i åben forbindelse til det fri. Enkelte steder vurderes etageadskillelsen at være beton. Formodentlig under badeværelser. Også betonadskillelsen er uisoleret. Der er registreret en højdeforskel på undersiden af etageadskillelse i portgennemgang og tilstødende lokale på ca. 100 mm. Etageadskillelser over portgennemgange vurderes derfor at være isoleret med 100 mm isolering som er fastgjort under adskillelser og som efterfølgende er pudset. Smalle portgennemgange fra Smallegade vurderes at være uisolerede. Forslag 11: Efterisolering af etageadskillelse over uopvarmede kælderrum med f.eks. 75 mm som fastgøres under etageadskillelsen mellem bjælker. Der benyttes isolering som f.eks. Rockwool Silkbatts der har en overflade som ikke kræver yderligere beskyttelse. Alternativt benyttes almindelig isolering som efterfølgende dækkes til med gipsplader. Dette er en dyrere løsning og kræver en del tilpasninger omkring ledninger og belysningsarmaturer i loftet men sikre også isoleringen en væsentlig længere levetid. Hvor der i etageadskillelser er afsluttet med rørpuds på forskalling, (kælderloftet) kan en eftisolering foretages ved indblæsning af antageligt 80 mm i etageadskillelsens hulrum. Etageadskillelse over smalle gennemgange til baggårde fra Smallegade, som antages at være uisolerede, kan enten efterisoleres ved indblæsning af granulat i adskillelsens hulrum eller ved at monterer ca. 200 mm isoleringsbatts under adskillelsen og afslutte med gipsplader. Forinden må naturligvis undersøges nærmere, om adskillelsen evt. allerede er isoleret. Kælder

7 SIDE 7 AF 13 Kælderydervægge mod jord er ca. 60 cm. beton. Vægge er antageligt uisolerede. Kældergulve er beton, antageligt direkte på jord. Forslag 14: Ifm. opgravning langs kælderydervægge, f.eks. i forbindelse med en renovering af omfangsdræn, bør der efterisoleres med ca. 150 mm polystyren mod evt. opvarmede kælderrum (pt. Trappeopgange). Ved en evt. ophugning af kældergulve i opvarmede rum, bør der graves ud og efterisoleres med ca. 200 mm polystyren inden nye gulve støbes. I gulve hvor der ønskes gulvvarme, skal der isoleres med min. 250 mm polystyren. Ved ovennævnte efterisolering, vil isoleringskrav i nugældende Bygningsreglement være opfyldt. Ventilation Ventilation Der er alene naturlig ventilation via oplukkelige vinduer og døre samt via aftrækskanaler. Der er regnet med et naturligt luftskifte på 0,3 l/sm². Varme Varmeanlæg Varmeforsyning er fjernvarme via en varmeveksler fra Varmeveksler er isoleret. Varmt vand Varmtvandsproduktion sker i en fjernvarmeforsynet varmtvandsbeholder på l. Beholder er en Heat Con fra 1999 som er isoleret med 100 mm. Der er nedre fordeling på det varme vand. Ledningsanlægget i kælderen samt stigstrenge i bygning 1 er nyt. Hoved- og fordelingsledninger i den sydlige del af kælderen er isoleret med ca. 20 mm. I den nordlige del er hovedledninger med 30 mm isolering. I bygning 2 er udskiftning af varmtvandsinstallationen påbegyndt i bygningens nordlige ende. Gamle hoved- og fordelingsledninger i kælder er isoleret med kun 10 mm. I begge bygninger er stigstrenge i køkkener og badeværelser uisolerede. Stigstrenge fra køkkener og badeværelser er forbundet på 3. sal. Nye varmtvandsledninger i kælder er placeret så tæt på ældre varmeledninger, at det ikke er muligt at foretage en efterisolering af varmeledninger. Der er kun monteret termostatiske indreguleringsventiler, type circon, på en lille del af cirkulsationsledninger i den nye varmtvandsinstallation. Det oplyses, at der vil blive monteret indreguleringsventiler på alle cirkulationsledninger. Der er ikke individuelle bi-målere på vandinstallationen i lejligheder, men der er på den nye installation, afsat et passtykke hertil.

8 SIDE 8 AF 13 Cirkulationspumpe er en Grundfos UPS på 460 W. Pumpe er uden isoleringskappe mod varmetab. Der benyttes generelt ikke armaturer med vandsparefunktion eller vandspareperlatorer. Af driftsjournaler fremgår det, at der i 2009 har været et varmtvandsforbrug svarende til 357 l/m². Forslag 2: Der monteres indreguleringsventiler (evt. som Circon) på alle cirkulationsledninger i kældre, for at opnå en god fordeling af det varme vand. Efter montering af indreguleringsventiler i varmtvandsanlægget kan der monteres en mindre energiforbrugende cirkulationspumpe som f.eks. Grundfos Magna (en præcis dimensionering bør foretages inden udskiftning finder sted). Pumpe skal være med isoleringskappe. En udskiftning koster ca. kr ,- og der kan forventes en besparelse på ca KWh el svarende til knap kr ,- pr. år. Uisolerede stigstrenge i boliger efterisoleres med blot 10 mm, for at forhindre et stort varmetab, som særligt om sommeren alligevel ikke kan nyttiggøres. Hvis der er plads til mere vil 20 mm være en fordel. Der kan være mange grunde til ikke at foretage en efterisolering af stigstrenge. Forslaget er taget med for at belyse besparelsespotentialet, f.eks. hvis stigstrenge på et tidspunkt skal udskiftes og evt. have en ny placering. Ved en efterisolering som angivet, kan der opnås en besparelse på ca. 45 MWh svarende til kr ,- pr. år. Investeringen til en efterisolering vil beløbe sig til ca. kr ,-. I forslaget er medtaget, at endnu ikke udskiftede ledninger i varmtvandsanlægget efterisoleres. Hovedledninger efterisoleres med 30 mm rørskåle og afgreninger med 20 mm rørskåle. Isoleres med f.eks. lameluldsmåtter, skal der generelt benyttes en større isoleringstykkelse. En efterisolering skal naturligvis ikke finde sted, idet ledninger alligevel skal udskiftes og først derefter isoleres. En moderne isolering vil imidlertid give en besparelse på ca. 8 MWh pr. år svarende til knap kr ,-. Alle armaturer udstyres med vandspareperlatorer m.m., som nævnt under afsnittet "Vand". Herved kan varmtvandsforbruget skønsmæssigt reduceres til 200 l/m² pr. år. Energiforbruget til produktion af varmt vand reduceres med ca. 83 MWh svarende til kr ,- pr. år. Den aktuelle brugeradfærd har imidlertid meget stor indflydelse på det faktiske varmtvandsforbrug. Investeringen til vandbesparende foranstaltninger er alene medtaget under afsnittet "Vand". Fordelingssystem Varmefordelingsanlægget er 1-strenget med øvre fordeling. Hoved- og fordelingsledninger på uopvarmet loftsrum er isoleret med mm. På afgreninger på loft er der indreguleringsventiler med isoleringskapper. Hoved- og fordelingsledninger i kælder er kun isoleret med 10 mm og varmen fra ledninger mærkes tydeligt på rørisoleringens overflade. Ledninger i varmecentral er generelt godt isolerede. Anlægget antages at være lagt ud for et dimensionerende temperatursæt på 80/60 C ved en udetemperatur på -12 C. Hovedpumpe er en Grundfos UPS på nominelt 1.500W.

9 SIDE 9 AF 13 Til varmeanlægget er tilsluttet et vandbehandlingsanlæg, som oplyses ikke at være i brug. Der var dog tilsluttet en cirkulationspumpe på 60W som var i drift. Forslag 10: Varmeledninger i kælder efterisoleres med ca. 30 mm for at reducerer et for stort varmetab gennem den eksisterende rørisolering. På grund af dårlige pladsforhold, må lokalt accepteres en reduceret isoleringstykkelse. På nogle strækninger er varmtvandsledninger lagt så tæt, at en efterisolering ikke er mulig. Ved udskiftning af den sidste del af varmtvandsledninger i kælder, bør det tilstræbes, at der holdes så god plads til varmeledninger, at de efterfølgende kan efterisoleres. Automatik Der er generelt termostatventiler på alle radiatorer. Der er dog registreret få radiatorer i erhvervsenheder samt i et tørrerum med gamle radiatorventiler uden termostatfunktion. Der er ligeledes registreret enkelte lejligheder med gamle radiatorventiler. I alt antages at ca. 5% af radiatorventiler er uden termostatfunktion. Der er Trend automatik for udekompensering af fremløbstemperaturen. Det oplyses, at der køres med forøget fremløbstemperatur pga. meget kolde lejligheder på øverste etage. Løsningen er at isolerer loftet, se afsnit "Tag og Loft", og efterfølgende sænke fremløbstemperaturen gradvist. Forslag 4: Ældre radiatorventiler uden termostatfunktion udskiftes til nye termostatventiler. Herved opnås en mere ensartet temperatur og traditionelt et lavere energiforbrug. En udskiftning bør finde sted ifm. at varmeanlægget alligevel er tappet af for vand. Pumper varme Forslag 1: Pumpe i vandbehandlingsanlæg, som er taget ud af drift, slukkes for at undgå unødvendigt strømforbrug. El Belysning Belysning på hovedtrapper er 9W lavenergipærer. Lys aktiveres via et skumringsrelæ og er i konstant drift i mørke perioder. Lys i fælles kældergange er en blanding af 15, 36 og 58W lysstofrør med konventionelle forkoblinger samt 12W lavenergipærer. Lys brænder konstant. Udebelysning ved hovedindgange og langs facader i baggård er med ca. 12W lavenergipærer. Lys aktiveres via skumringsrelæ og er i drift i mørke perioder. Forslag 3: I kældre opsættes bevægelsefølere, som kun aktiverer lyset når der er personer til stede. Herved opnås en betydelig besparelse på el-forbruget. Der er i forslaget ikke taget hensyn til, at der i foreningen kan være et ønske om konstant belysning, af hensyn til tryghed. Besparelsesforslaget anskueliggører blot besparelsespotentialet.

10 SIDE 10 AF 13 Forslag 5: Der etableres trappeautomater til aktivering af belysning i trappeopgange. Herved vil lys kun være i drift når det aktiveres manuelt og således ikkelyse konstant når det er mørkt. Der er i forslaget ikke taget hensyn til, at der i foreningen kan være et ønske om konstant belysning, af hensyn til tryghed. Besparelsesforslaget anskueliggører blot besparelsespotentialet. Hårde hvidevarer I fælles vaskeri er registreret følgende hårde hvidevarer: - Vaskemaskine: Miele professional, 3 stk., kun tilsluttet det kolde vand - Tørretumbler: Miele professional, el-baseret Ved at tilslutte det varme vand til vaskemaskiner skal vaskemaskiner ikke selv bruge dyr el på opvarmning af det kolde vand. Der er ofte en lille krone at spare pr. vask ved en varmtvandstilslutning, hvilket somregel er betalt tilbage på få år. Ved udskiftning af tørretumbler bør det undersøges hvor stor besparelsen er ved at benytte en tørretumbler som er gasforsynet, hvilket er billigere end forsyning med dyr el. Forinden bør det undersøges hvor hyppigt tørretumbleren benyttes. Vand Vand Det registrerede vandforbrug iht. driftsjournaler for perioden er m³ svarende til et samlet vandforbrug i helåret 2009 til m³. Heraf er registreret et varmtvandsforbrug i samme periode (helåret 2009) på m³. Der benyttes generelt ikke armaturer med lavt vandforbrug eller vandsparefunktion. Ca. halvdelen af WC er vurderes at være nyere med 2 skyl. Resterende toiletter er ældre med kun 1 skyl og et stort vandforbrug. Forslag 6: Der monteres vandspareperlatorer på alle armaturer og brusehoveder udskiftes til typer med lavt vandforbrug. WC'er med kun 1 skyl udskiftes til nye med 2 skyl. Herved forventes skønsmæssigt en besparelse på det kolde vand på m² pr. år. Der forventes ligeledes en besparelse på det varme vand, se besparelsesforslag under "Varmt vand". Der er over en 15 årig periode afsat ca. kr ,- til udskiftning af ældre WC'er og ca. kr ,- til montering af vandspareperlatorer og udskiftning af brusehoveder med lavt vandforbrug. Besparelsen kan dog svinge meget som en følge af brugeradfærd m.m.. Det kan desuden anbefales, at etablere bi-målere på både det kolde og det varme vand, hvilket normalvis vil motivere den enkelte beboer til at spare på vandet. Udgift til opsætning af bi-målere er ikke medtaget i besparelsesforslaget. Vedvarende energi

11 SIDE 11 AF 13 Solvarme Der er ikke solvarmeanlæg på ejendommen. Pga. af den billige fjernvarme, er det ikke rentabelt at etablere solvarmeanlæg. Der kan imidlertid være andre grunde til at vælge et solvarmeanlæg, f.eks. ønsket om et grønt image. I den forbindelse vil det være smartest at etablere et solvarmeanlæg, hvis taget alligevel skal skiftes eller hvis der skal skiftes varmtvandsbeholder i varmecentrsalen, idet der da skal vælges en beholder med en ekstra solvarmespiral. Varmepumpe Der er ikke varmepumpeanlæg i ejendommen. Pga. af den billige fjernvarme, er det ikke rentabelt at etablere varmepumpeanlæg. Der foregår imidlertid megen udvikling med varmepumper. Derfor kan der opstå nye situationer eller løsninger hvor varmepumper kan være interessante. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1941 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 9418 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 723 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 43 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen

12 SIDE 12 AF 13 De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lejligheder på 42 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 43 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 47 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 48 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 50 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 51 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 57 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 58 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 59 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 60 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 61 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 62 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 64 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 65 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 66 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 67 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 73 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 88 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 94 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 98 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 101 m² iht. BBR kr.

13 SIDE 13 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Drejøgade 37, 3. th København Ø Telefon: jdm@jdm-ing.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.