Lokalplan nr. 28. Bevaringsplan for Lille Lyngby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalplan nr. 28. Bevaringsplan for Lille Lyngby"

Transkript

1 Lokalplan nr. 28 Bevaringsplan for Lille Lyngby

2 SKÆVINGE KOMMUNE STEMPELMÆRKE Lokalplan nr. 28 Bevaringsplan for Lille Lyngby Område L.4A

3 Udarbejdet i samarbejde med Skævinge jcommunes tekniske forvaltning af Arkitekt Sven Allan Jensens tegnestue. Kilde til det historiske materiale er REGISTRANT OG BEVARINGSPLAN, LILLE LYNGBY udarbejdet af Skævinge kommune og Nordsjællands Folkemuseum Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse, (c) Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD

4

5 Det ældste kort over LI. Lyngby fra 1786, opmålt i forbindelse med udskiftningen. Det første matrikelkort opmålt i LI. Lyngby 1992, kort til brug i bevaringsplanen udarbejdet på grundlag af luftfotografi.

6

7 4. M 919 blev det første hus gjort til sommerbeboelse, og i 1930-eme og 1940-eme blev mange huse sommerhuse, specielt for kunstnere. Mekaniseringen af landbruget overflødiggjorde i stigende grad den arbejdsstyrke, som husmændende udgjorde. Samtidig blev der øget interesse blandt byboer for at få hus i de naturskønne omgivelser, så omkring 1950 var halvdelen af landsbyens huse kun beboet i sommerperioden. Den stigende privatbilisme gjorde det i eme og 70-eme muligt at pendle til fjernere liggende arbejdssteder, så de fleste huse igen blev helårsboliger. En del af livet er således vendt tilbage, og kun et enkelt hus fungerer nu som feriebolig (matr.nr. 20, LI. Lyngbyvej 10). Kun et enkelt af landsbyens huse fungerer som feriebolig.

8 LILLE LYNGBY Arresa -. >"' L u rift e n Jr. - ^ ^ <ia Nord Grøn> A Ladebakk Klrkttrtdnlng ^y X Forslag III regional udflugtssti^ Fra kommuneplanen FORHOLDET TIL KOMMUNEPLANEN Lille Lyngby PræstonArri l *J i.^. >. Grænse for kommunens i- ^i\ 2onelovskompetance di T 60 'ip, &, Agerskovli H ;Pl Mål 1:10000 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LI. Lyngby ligger i kommuneplanens landbrugsområde L.4A. Af lokalplanrammerne fremgår bl.a. at landsbyen overvejende skal anvendes til landbrugsformål, samt virksomhed med tilknytning til jordbrugserhvervene, at boliger højst må opføres med 1 etage med udnyttet tagetage og anden bebyggelse højst med 2 etager, at højden ikke må overstige 8,5 m, at området skal forblive i landzone, at der skal tages hensyn til at bevare de værdifulde landskaber ved Arresø og Lyngby Skov, og at den karakteristiske landsbybyggelse i LI. Lyngby skal bevares. FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆG- NING Mosearealer på matr.nr. 1 g og dele af matr.nr. 30 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og tilstanden heraf må således ikke ændres uden amtsrådets tilladelse. Enkelte af de jord- og stendiger, som omtales i lokalplanen, findes tillige på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark 1:25.000, og er som følge heraf beskyttet af naturbeskyttelseslovens 4, hvorfor der ikke må ske ændring af tilstanden uden tilladelse fra amtsrådet. Beskyttelsen gælder dog ikke kirkegårdsdiger, der er omfattet af lovgivningen om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Der synes herefter alene at være tale om, at beskyttelsen omfatter diget langs markvejen over matr.nr. 1 g. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med lokalplanens hovedprincipper. Mere væsentlige ændringer af lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i 8 en bestemmelse om, at visse bygninger ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter planlovens 49 under visse betingelser forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning (se kommentarerne til 8). Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. l henhold til kommunens spildevandsplanlægning er området ikke tilsluttet den offentlige kloak, men alene omfattet af kommunens tømningsordning.

9 Matrikulære forhold

10 Skævinge Kommune LOKALPLAN NR. 28. Bevaringsplan for Lille Lyngby Kommentarer til lokalplanen er anført med kursiv skrift. l henhold til lovbekendtgørelse nr. 746 af lovbekendtgørelse om planlægning - fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanen har til formål at bevare landsbyens specielle karakter med hensyn til den lave varierede bebyggelse, vejene, hegnene og bevoksningen i øvrigt, at medvirke til bevaring af karakteristiske bygninger mod nedrivning og forvanskning, at sikre at ny bebyggelse i landsbyen indpasses i miljøet, og at danne grundlag for administration af alle mindre bygge- og anlægsarbejder. 2. Lokalplanens område og zonestatus 2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilaget og omfatter følgende matr.numre 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 30, 1a*, 1f, 1g*, 2a, 2b, 3b*, 4a*, 5a*, 5c, 5d, 5e, 6a, 6c, 13b og 29b af LI. Lyngby By, samt parceller, der efter den udstykkes fra ejendommene. (Lokalplanen omfatter kun dele af ejendomme markeret med *). 2.2 Lokalplanens område skal forblive i landzone. "U. Lyngby havn" og Arresø

11

12 9. 3. Områdets anvendelse 3.1. Området opdeles i følgende delområder som vist på kortbilaget: B 24 - Boligområde. D 10, F 9, F 10 og F 11 -Offentlige formål. L.4A - Landbrug Område B 24 må med nedennævnte undtagelser kun anvendes til boligformål, og bebyggelsen må kun bestå af fritliggende huse. Der må kun indrettes én bolig på hver grund. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der på ejendommene drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af at virskomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom, at virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og områdets karakter af landsby-boligområde ikke brydes, at virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende, og at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. Kommunalbestyrelsen kan endvidere tillade, at der opføres eller indrettes bebyggelse til mindre værksteder, udsalgssteder o.lign. samt almennyttige formål, såfremt den pågældende ejendom, er velbeliggende og egnet til formålet, og såfremt byggeriet ikke vil være i strid med hensigterne i lokalplanen. ad 3 / lokalplanen er landsbyen opdelt i tre arealkategorier efter anvendelse: Boligområder, offentlige formål og landbrug. BOLIGOMRÅDERNE er betegnet B 24 og udgør de grunde, som i dag anvendes til boligformål. De småerhverv, der findes, kan naturligvis fonsætte, og ejendommene kan afhændes til anden lignende virksomhed. Udvidelse af virksomheden og ændring til andet end boligformål nødvendiggør dispensation fra lokalplanen, og inden dispensationen eventuelt gives, skal der foretages en høring af de omboende og andre berørte paner. OFFENTLIGE FORMÅL Arealerne til offentlige formål er angivet med F og D og et nummer på kortbilaget. D 10 er kirken og kirkegården, som sorterer under Kirkeministeriet, og der ikke kan "bindes" af kommunens lokalplan. F 9 er den offentlige parkeringsplads over for kirken. F 10 og F 11 er dele af den såkaldte "gadejord", som er fælles for landsby beboerne. Gadejorden omfatter vejene og den del af parkeringspladsen, friarealet F 11 ved Lille Lyngbyvej - Præsthøjvej og et grønt område ved Søbredden F 10 - stejleplads, der er udlagt til offentligt opholdsområde, græsningsareal, plads for bådelauget i h. t. "Regler for færdsel mv. på Arresø" af , samt til sti og markvej til Bjerget m. v Område D og F udlægges til følgende offentlige formål: D 10 - Kirke, kirkegård. F 9 - Offentlig parkeringsplads. F 10 - Offentligt grønt område, stejleplads. F 11 - Offentligt grønt område.

13 10 / Præstegården kan eventuelt indrettes mødelokaler o.lign.

14 3.4. Området L4A udlægges til landbrug, gartneri o.lign. landzoneerhverv. Der må kun indrettes bebyggelse til brug for de nævnte formål samt bolig for ejer eller bestyrer efter reglerne i landbrugsloven. Bygninger, som ikke længere er nødvendige for driften af ejendommen, kan anvendes til andet formål såsom håndværks- og industrivirksomhed, lager, kontorformål, børnehaver, daginstitutioner, klublokaler o.lign. samt andre almennyttige formål, som efter kommunalbestyrelsens skøn kan indpasses i landsbymiljøet. 11. LANDBRUGSOMRÅDERNE er betegnet med L.4A, og der er tale om de arealer i lokalplanområdet, hvor der i dag er mulighed for at drive landbrug, gartneri o.lign.: Matr.numrene l a, 3 b, 4 a, 5 a og 6 a af LI. Lyngby By. Miljøkravene med hensyn til støj lugt, røg, kloakering m.v. skal opfyldes. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele tilladelse til etablering af en mindre kiosk eller mindre butikker med salg af kunsthåndværk eller lignende, der efter kommunalbestyrelsens skøn kan indpasses i landsbymiljøet Der må ikke indenfor lokalplanområdet drives nogen form for virksomhed, som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser, ved sit udseende eller på anden måde efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omboende. Forholdene reguleres i medfør af miljølovgivningen Indenfor lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer til kvarterets forsyning.

15

16 Veje og parkering 4.1. Ændring af landsbyens vejforløb må ikke finde sted. Kommunalbestyrelsen kan dog i medfør af vejlovgivningen foretage mindre reguleringer i forbindelse med eventuel etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger, indsnævringer, udkørsler m.v Etablering af parkeringspladser, bl.a. i forbindelse med erhvervsvirksomhed, skal ske under hensyntagen til områdets træer, hegn og andre bevaringsværdige træk Henstilling af lastbiler, campingvogne, større lystbåde o.lign. må ikke finde sted. 5. Udstykninger 5.1. Yderligere udstykning må ikke finde sted. 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 i boligområderne Bebyggelsen må kun opføres med én etage eller én etage med udnyttet tagetage, og den skal tilpasses de eksisterende bygningsprofiler og -højder. Rygnings- og bygningshøjder må ikke overstige 7,5 m. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at landbrugs- og erhvervsbebyggelse opføres med større højde, hvis særlige hensyn til bygningens indretning gør det rimeligt For boligbebyggelse gælder følgende bestemmelser: a) Tage skal udformes som symmetriske, uafvalmede sadeltage med hældning. Udhænget må ikke være større end 50 cm regnet vinkelret på muren. B) Facadehøjden skal ligge i intervallet 2,0 m til 3,25 m målt fra terræn (niveauplan) til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes. ad 4. Kommunalbestyrelsens agter "hen ad vejen" at iværksætte arbejdet med at give parkeringspladsen og vejarealet ved kirken en mere landsbymiljøvenlig udformning, ligesom forholdene med hensyn til hastighedsdæmpning på U. Lyngbyvej vil blive taget op til overvejelse. Skitser til anlæggene og til eventuel fremtidig beplantning og belysning fremgår af det supplerende materiale bag i hæftet. ad 5. Ejendomsstrukturen i landsbyen - de store grunde med gårdene og de små med landsbyhusene - er et element, som skal søges bevaret. Der vil dog næppe blive problemer i forbindelse med mindre justeringer af skel, herunder udstykninger til landbrugsformål. ad 6 og 7. / 6 fastlægges nogle grove bestemmelser, der sikrer at fremtidigt byggeri i de store linier kommer til at passe ind i landsbyens bygningsmiljø. De store linier går f.eks. ud på, at nye (genopførte) boliger skal være længehuse med høj tagrejsning i stil med de gamle huse og gårde. For landbrugs- og anden erhvervsbebyggelse, som ofte må have større dimensioner, vil man normalt følge bygningsreglementets almindelige bestemmelser, samtidig med at man søger at tilgodese hensynet til landskab og landsbymiljø. Hermå der tages stilling i hvert enkelt tilfælde. Med hensyn til detaljerne ved om- og tilbygninger er der i et samarbejde mellem bylauget og kommunens teknikere udarbejdet et sæt supplerende retningslinier, som fremgår af følgende. Retningslinierne er ikke direkte bindende, men de vil indgå i overvejelserne, når der skal behandles sager vedrørende ændringer af bebyggelsen. Tage. Nye kviste og tagvinduer bør fortrinsvis etableres i tagflader, der vender væk fra vejen. Eksisterende tagværk og originale lægter bør bevares i videst muligt omfang. Stråtagmøndinger bør udføres i langhalm og flækkede kragetræer. Skorstene bør kun opføres i rygningen og udføres med sokkel og krone/gesims.

17

18 6.4. Tilbygninger og udhuse skal med hensyn til form, fagdeling, vinduestyper, byggematerialer, farver og arkitektur i øvrigt harmonere med den pågældende ejendoms og områdets øvrige bebyggelse Kommunalbestyrelsen agter at gøre byggetilladelser m.v. betingede af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning Der må ikke opføres bebyggelse nærmere skel mod veje og offentlige områder end 2,5 m uden kommunalbestyrelsens godkendelse. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1. Udvendige bygningssider må kun med særlig tilladelse afvige fra farver dannet af sort, hvidt, jordfarverne samt kombinationer af disse. På døre, vinduesrammer o.lign. kan dog også andre farver anvendes. Ydervægge skal fremtræde som pudset eller vandskuret mur, bindingsværk eller som træværk i harmoni med den eksisterende bygning Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens godkendelse. Dog kan er i forbindelse med erhvervsbebyggelse opsættes et skilt på max. 0,6 x 0,9 m for hver virksomhed. 15. Ovemavle. Ikke murede gavle bør udføres i træbeklædning "én på to" med vandnæsebrædt eller sortpap monteret på klassisk vis. Der bør kun isættes gavlvinduer, udført i bygningens tidsstil. Facader. Bindingsværksfacader inkl. træværk bør hvidkalkes. Bindingsværk, gesimser og udragende bjælkeender bør bevares. Facadeisolering skal ske indvendigt. Sokler bør sorttjæres. Døre og vinduer bør indmales i farverne rød mønje, grøn umbra eller zinkhvid, Nye døre og vinduer bør monteres enten bindig (i plan med) med facaden eller med 1-2 cm fals og bør udføres i samme stil som de originale, med samme opsprodsning, materialer, konstruktion og materialedimensioner. Småsprossede termoruder bør ikke anvendes. SMÅHUSREGLEMENTET er et sæt bestemmelser, som har til formål at forenkle byggesagsadministrationen. De betyder f.eks., at der normalt ikke kræves tilladelse til byggeri af nærmere beskrevne mindre udhuse, samt ombygninger, der ikke medføre udvidelse af etagearealet. Det understreges, at lokalplanen er "stærkere" end småhusreglementet, og derfor er den pågældende uanset om småhusreglementet er lempeligere på et bestemt felt. Der kan forekomme grænsetilfælde, hvor man ikke eksakt kan sige om en ændring omfattes at d$t ene eller det andet sæt regler. Derfor tilrådes det, at man i tvivlstilfælde forhører sig på Teknisk Afdeling, inden et projekt iværksættes.

19

20 8. Særlige bevaringsbestemmelser for bebyggelse og bevoksning 8.1. For bebyggelse, der på kortbilaget er vist med sort, gælder, at ejerne skal indhente kommunalbestyrelsens tilladelse inden følgende foretages: 1) Hel eller delvis nedrivning, ændring eller fjernelse af skorstene, udragende bjælkeender, gesimser o.lign. bygningsdele. 2) Ændring af tagmateriale, -farve og -form. 3) Ændring af facadestruktur og -farve. 4) Påsætning af kviste, tagvinduer og solfangere. 5) Ændring af type og format af vinduer og døre For de på kortbilaget viste træer, hegn o.lign. gælder, at de pågældende bevoksningers karakter ikke må ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse De indtegnede stendiger må ikke fjernes. 9. Hegnsforhold, ubebyggede arealer 9.1. Hegn langs grundenes skel mod veje, offentlige områder og landbrugsarealer skal være levende hegn eller højt 1 m høje stakitter eller trådhegn. Raftehegn o.lign. faste hegn må kun anvendes i begrænset omfang og kun bag vejbyggelinieme Ubebyggede arealer skal ved beplantning eller befæstelse gives et for området passende udseende. 17. ad 8. / en bevarende lokalplan kan man nu udpege de bygninger, som byrådet finder så betydningsfulde for bybilledet og miljøet, at man ønsker indseende i planer om nedrivning eller ændring af deres ydre fremtræden, l dette tilfælde foreslås - efter bylaugets oplæg - så at sige alle bygninger taget med under bestemmelsen. En anvisning på, hvorledes man skal forholde sig med hensyn til ansøgninger, findes bag i hæftet. (Det kræver ikke tilladelse f.eks. at udskifte et eksisterende etemittag med et nyt etemittag magen til, eller at erstatte gamle vinduer med nye af samme type. Først når der foretages ændringer af materialer, farverm.v. skal kommunen spørges.) Det bemærkes, at såfremt kommunalbestyrelsen nægter en nedrivningstilladelse, kan ejeren ifølge planloven under visse omstændigheder forlange huset overtaget af kommunen mod erstatning. Overtagelsespligten kan dog kun blive aktuel, hvis forbudet medfører væsentlige økonomiske konsekvenser for ejeren sammenlignet med ejere af tilsvarende huse uden bevaring sf o rpligtel se. (Med andre ord: En ruin kan begæres overtaget - et godt hus kan ikke!). De bevaringsværdige træer er indtegnet efter bylaugets oplæg. Hvis dette felt skal med i den endelige plan, forudsætter det sandsynligvis, at foreningen overtager administrationen efter uddelegering fra byrådet. l så fald vil byrådet fungerer som ankeinstans i tilfælde af eventuelle problematiske afgørelser. ad 9. Bestemmelserne om hegning har til formål at bevare landsbyens grønne præg og forhindre at raftehegn, plankeværker o.lign. fremmede elementer bliver for dominerende i bybilledet.

21

22 10. Antenner. Ad , Der må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse opsættes parabolantenner, hvis højde regnet fra terræn til overkant overstiger 1,8 m. For antenner i øvrigt gælder småhusreglementets bestemmelser. Da parabolantenner godt i visse situationer kan anbringes mere hensigtsmæssigt på en tagflade end på jorden, åbnes mulighed for sådanne løsninger med kommunalbestyrelsens samtykke i hvert enkelt tilfælde. 11. Tilladelser fra andre myndigheder Der må ikke uden tilladelse i henhold til landbrugslovgivningen foretages udstykning eller ændring af anvendelsen til boliger eller andre bymæssige formål af arealer pålagt landbrugspligt. (Omfatter ikke de overflødiggjorte bygninger nævnt i 3.4.) Der må ikke uden tilladelse fra amtsrådet opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 meter indenfor en afstand af 300 m fra kirken Der må ikke uden tilladelse fra amtsrådet placeres bebyggelse eller foretages beplantning eller ændring i terrænet inden 1) en afstand af 150 m fra Arresø, 2) en afstand på 100 m fra det fredede fortidsminde på kirkegården. (Gælder ikke eksisterende haver, gårdspladser m.v.) Der må ikke uden tilladelse fra Naturfredningsnævnet foretages ændringer af forholdene på de fredede arealer langs Arresø nordøst for LI. Lyngby, jf. O verf redningsnævnets kendelse af Opmærksomheden henledes på Naturfredningsnævnets kendelse af vedr. kirkens omgivelser, som omfatter følgende ejendomme: Matr.nr. 1 a, 5 c, 6 a, 13 b, 21, 24, 25, 26 og 29 b af Lille Lyngby By For det registrerede fredede fortidsminde på kirkegården gælder, at der ikke uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen må Dforetages ændringer af afstanden af fortidsmindet, 2) foretages jordbehandling, gødes eller plantes samt anvendes metaldetektor indenfor en afstand af 2 m fra fortidsmindet. 12. Ophævelse af lokalplan Den under af Skævinge kommunalbestyrelse vedtagne lokalplan nr. 24 -Bevaringsplan for Lille Lyngby - ophæves. Lokalplanen er i henhold til 27 i planloendelig vedtaget af Skævinge komjnalbestyrelse den 28. august kprr Jo rnui albestyrelsens vegne kommunaldirektør

23 20 Arreso Uderummene

24 21 TILLÆG TIL LOKALPLANEN OM UDERUM Under de indledende kontakter med beboerne har landsbyens uderum været genstand for betydelig interesse, og der er fremsat ønsker om at dette område tages op i forbindelse med lokalplanlægningen. Uderummene i landsbyen er dels de private uderum, - haver, marker, gårdspladser m.v. dels de offentlige uderum, - veje, offentlige grønne områder og pladser. De private uderum. Vigtige elementer i de private uderum er huse, hegn, træer og anden bevoksning. Kommunens indflydelse på disse elementer kap komme til udtryk i en lokalplan, l denne kan man træffe bestemmelser om fremtidige beplantningsforhold, hegning, byggeriets placering og udformning. l en landsbys uderum er beplantningerne især af interesse. Om disse kan f.eks. foreskrive i lokalplanen, at hvis der plantes, skal det være træer eller buske af særlige arter placeret på en bestemt måde, eller hvis der hegnes skal det være på en fastsat måde. Man kan også bestemme at udpegede træer og andre bevoksninger ikke må fjernes uden tilladelse. - Men man kan ikke pålægge grundejerne handlepligt i retning af at foretage ændringer af de private uderums elementer. Ændringerne kommer først når grundejerne selv tager initiativer, og derfor er indsatsen m.h.t. de private uderum meget langsigtet. l lokalplanforslaget indgår bestemmelser om hegning og om bevaring af karakteristiske bevoksninger. Her ud over menes det ikke at være hensigtsmæssigt at gå ind i regulering af elementer i de private uderum. De offentlige uderum Fra kommunens side har man direkte indflydelse på, hvorledes de offentlige uderum skal indrettes. Det drejer sig f.eks. om udformning af vejbelægning, kantsten, vejtræer, busketter og forskelligt vejinventar såsom belysning, skiltning og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Når talen er om at gøre noget for at forbedre uderummene er det derfor primært de offentlige veje og pladser interessen samler sig om. Bestemmelser herom er ikke taget med i lokalplanen, da man fra kommunens side finder det uhensigtsmæssigt at lægge sig fast på bestemte udformninger af uderumselementerne. Det skyldes at flere af de kommunale indsatser vil blive gennemført over en længere periode, og en foranstaltning, der virker rigtig i dag, er det måske ikke om fem år. Desuden kan andre instanser, f.eks. politi og koncessionerede selskaber, være involveret, således at man først med rimelighed kan gå i detaljer, når projekterne bliver helt aktuelle. Imidlertid er man fra kommunens side positiv over for at gå i gang med forbedringer, som kan gennemføres når lejlighed gives, og som ikke kræver at et større godkendelsesapparat sættes i gang. Der kan især blive tale om plantning af træer og mindre ændringer af belægninger m.v. Nogle betragtninger og ideer til forbedringer fremgår af følgende. LI. Lyngbys uderum Ankommer man til LI. Lyngby fra sydøst kan man opfatte landsbyen som opdelt i en række uderum: A. Indgangsrummet mellem Tøpholmgård og kirkegården. B. Landsbygaderummet foran kirken og i sammenhæng hermed den offentlige parkeringsplads. C. Det åbne landskabsrum mellem de to grupperinger af gårde og huse. D. Landsbygaden mellem Damgård og de tre over for liggende huse. Som et "birum" kan man opfatte Hulvejens krogede forløb ned mod søen (E).

25 Skitse til Indretning af pladsen ved kirken. P-arealet er tegnet efter Bylaugets forslag.

26 23 Om de enkelte rum kan man gøre sig følgende betragtninger: A. Landsbyens indgangsrum eller "entré" udgøres af det trekantede grønne stykke gadejord. Væggen mod vest er gårdens udhus og på de andre sider er et stendige mod kirkegården og iøvrigt træ- og buskbevoksning af forskelligartet karakter. En forbedring af forholdene kunne bestå i at man fik retableret den medtagne trærække ved kirkegården og etableret et levende hegn som en ny "nordvæg". Det kunne f.eks. være en bøgehæk, der jo bevarer bladene om vinteren og kunne virke som et smukt supplement til stendiget. Landsbyens klare afgrænsning og den sævre indkørsel har i sig selv en vis hastighedsdæmpende virkning. Denne kan forstærkes ved etablering af et bump umiddelbart syd for Præsthøjvejs tilslutning. Her bør ikke plantes træer, da de ville forstyrre udsigten fra "entréen" over landskabet. (Se billederne side 8.) B. Ud for kirken har man et typisk landsbygaderum med karakteristiske landsbyhuse liggende tæt på vejen og med store gamle træer. Ved indgangen til kirken er rummet udvidet med en lille trekantet chaussestensbelagt plads. Parkeringspladsen er anlagt som et stort åbent asfaltareal. Fra beboerside er der fremsat ønske om at få ændret pladsen så den får et mere landsbymiljøtilpasset udseende, og bylauget har fremsendt en skitse til ændret udformning. Forslaget er i hovedtrækkene gengivet over for, og det går ud på at man 1) etablerer et stendige mod marken, 2) ændrer asfaltbelægningens afgrænsning, så får et forløb med bløde kurver, 3) opdeler pladsen i to mindre afdelinger adskilt af træplantninger omgivet af stensætninger, 4) etablerer levende hegn af buske langs skellene mod ejendommene nord og syd for pladsen. 5) Planter træer i "hullet" mod marken og andre steder langs pladsens afgrænsning (ikke på linie!) Der fortages ikke nogen markering af parkeringsbåsene på pladsen. Pladsen foran kirken kan reguleres, således at der bliver bedre sammenhæng med parkeringspladsen. Det kan ske ved at man ændrer vejbelægningen på en strækning af ca. 30 m, så der fremkommer en hævet flade af brosten eller andet materiale der i farve og karakter afviger fra kørebanens asfalt. Der kan suppleres med træplantninger og udsmykning, så der fremkommer et lille intimt torv, der tillige vil have en hastighedsdæmpende virkning på biltrafikken. (Se billederne side 12.)

27

28 25 C. Den grønne landbrugskile bør bevares som et åbent areal, og man bør søge at få en aftale med ejeren om at der ikke bygges landbrugsbygninger eller plantes træer og buske, der kan hindre udsigten over Arresø. (Emnet kan ikke behandles i lokalplanen) Også på sydsiden af vejen bør man undgå træer. D. Vejrummet ved Damgård har mod nordøst en meget fin afgrænsning, hvor gårdens bygninger og det store træ "lukker vejbilledet 11. Mod syd er rummet og byens afgrænsning mere difus, og den lange lige vejstrækning indbyder til for hurtig kørsel ind i svinget. Her kunne man markere bygrænsen og samtidig effektivt nedsætte hastigheden ved at anlægge en indsnævring af kørebanen kombineret med et bump beliggende umiddelbart syd for den yderste lygtepæl. En "port" bestående af to eller fire opstammede træer ville angive, at her starter landsbyens uderum. Yderligere et par på den åbne side af vejen ville forstærke trafikantens fornemmelse af at være kommet ind i et byområde. E. Hulvejen udgør i kraft af det slyngede forløb, den ringe bredde og den tætte bevoksning et snævert og intimt uderum. Der menes ikke at være behov for at gå ind med initiativer fra kommunens side, idet der nærmest er behov for at bevare forholdene som de er, herunder at holde fast ved den eksisterende beskedne grusbelægning. Fartdæmpere Om de hastighedsdæmpende foranstaltninger, der kan komme på tale, kan siges at det absolut mest effektive er at etablere bump. De virker på alle køretøjer og på alle tider af døgnet, og placeres de i passende afstand fra boligbebyggelsen er genevirkningerne ved rystelser og støj begrænsede. Indsnævringer uden bump har kun effekt hvis der er en passende modgående trafik at tage hensyn til. Ellers opnår bilisterne hurtigt øvelse i at køre igennem med stor fart. Forsætninger, der betyder slalomkørsel er vanskelige at udforme så de både har effekt overfor små og store biler, og vejdirektoratet fraråder at de bruges hvor der er bustrafik. Hulvejen set mod nord.

29

30 27 Belysning Belysningen af landsbyens veje har været ivrigt diskuteret under lokalplanlægningens indledende faser. Dette felt sorterer under EFFO, som naturligvis skal have udformningen godkendt af kommunen. l dag er der opsat skråtsiddende lysstofrør på træmaster. Af forslag til forbedringer har det været på tale at udskifte lysstofrørene med glødelamper, som giveret mindre kraftigt men mere varmt lys. En anden mulighed er at man går over til lavere armaturer og giver afkald på den ret effektive oplysning af gaden, som lysstofrørene giver.! så fald bør hvert armaturer oplyse et felt på jorden uden at blænde trafikanterne. Armaturerne kan placeres ved strategiske punkter i landsbyen, såsom sideveje, indkørsler, sving og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Afstanden mellem armaturerne bør indrettes således at de belyste steder med passende mellemrum markerer vejforløbet gennem landsbyen. Som supplement til de fritstående armaturer kan man placerer belysning på bygningsfacader, der står tæt på vejbanen. Det indirekte lys man får fra de lyse murflader dyrkes ofte i egentlige bygader, men det kan også have en meget fin effekt i landsbyer med spredt bebyggelse. De hvide mure på Damgård, Tøpholmgård og ved "kirkepladsen" ville være velegnede til formålet. løvrigt kan det diskuteres, hvilke lamper, man bør anvende i en gammel landsby. Der findes ikke - på samme måde som i byerne - belysningsformer, som har tradition i gamle dage, da gadebelysningen degang alene kom fra vinduerne. Eksempel på forholdsvis lave armaturer, der oplyser et felt på jorden og ikke blænder.

31 28. OM ANSØGNINGER Lokalplanen betyder, at der skal søges om tilladelse til en række bygningsændringer, som i byggelovgivningens forstand betragtes som almindelige vedligeholdelsesarbejder eller småændringer, hvortil der normalt ikke kræves tilladelse. Det gælder specielt en del af de ting, som er omtalt i 8. Ansøgningen skal så tydeligt som muligt beskrive projektet, og den kan afhængigt af sagens karakter omfatte følgende: 1) Opmålinger og eller fotografier, der viser bygningens og evt. de nærmeste omgivelsers nuværende udseende. 2) Facadetegning og lodret snit i facaden, hvor ændringen er vist i mål 1:50 eller 1:100. 3) Detailtegning af ændringen med angivelse af materialer, farver og udførelse. 4) Farve- og materialeprøver. Såfremt ansøgeren ikke ejer bygningen, skal projektet godkendes af husejeren og forsynes med dennes påtegning. Ansøgningen skal sendes til: Skævinge kommune Teknisk afdeling Har løsevej Skævinge. Kommunens tekniske afdeling står i øvrigt til rådighed, og giver gerne vejledning med hensyn til arkitektoniske spørgsmål og udfærdigelse af ansøgningsmateriale.

32 BEVARINGSFORHOLD 1 Bebyggelse, hvis ydre ikke må ændres uden tilladelse, jfr lt Bevoksning, der ikke ma fjernes uden - tilladelse, jfr. Q 8.2. Diger, der ikke må ændres uden tilladelse, jfr

33

34 Arresø LILLE LYNGBY Optegnet pa grundlag af luftfotografi

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ I AVNSLEV VED NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1987 I NDHOLDS FORTEGNELSE Indledning Lokaiplanens indhold 2 Forholdet til anden planlægning 3 Lokalplanens

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

Lokalplan nr. 21. Boligområde ved Rødkildetoften i Gørløse

Lokalplan nr. 21. Boligområde ved Rødkildetoften i Gørløse Lokalplan nr. 21 Boligområde ved Rødkildetoften i Gørløse 27.11.1991 SKÆVINGE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 21 Gørløse Gørløsegård Rødkildeg^rd RØDKILDETOFTEN GØRLØSE NOVEMBER 1991 SKÆVINGE KOMMUNE Lokalplan nr.

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

NELLEMANN'sEFTF. LOKALPLAN NR. 4 FOR THYBORØN - HARBOØRE KOMMUNE. BOLIGOMRÅDE SYD FOR GAJSGÅRDSVEJ l HARBOØRE

NELLEMANN'sEFTF. LOKALPLAN NR. 4 FOR THYBORØN - HARBOØRE KOMMUNE. BOLIGOMRÅDE SYD FOR GAJSGÅRDSVEJ l HARBOØRE NELLEMANN'sEFTF. PRAKTISERENDE LANDINSPEKTØRER VESTERAA l. 06-134653. 9100 AALBORG LOKALPLAN NR. 4 FOR THYBORØN - HARBOØRE KOMMUNE BOLIGOMRÅDE SYD FOR GAJSGÅRDSVEJ l HARBOØRE BEKENDTGØRELSE Thyborøn-Harboøre

Læs mere

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.34. Område øst for Søndermarken. August 2002. κ κ. κ κ. κ κ. κ κ

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.34. Område øst for Søndermarken. August 2002. κ κ. κ κ. κ κ. κ κ TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.34 Område øst for Søndermarken August 2002 Lokal D lån. 1.34 For et boligområde øst for S ø rider marken.i Tølløse LOKALPLAN 1.34 FOR ET BOLIGOMRÅDE OST FOR SONDERMARKEN l TOLLOSE

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse

Læs mere

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov.

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov. Det naturskønne område som bl. a. indeholder flere mindre søer,

Læs mere

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 116 For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område.

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE Lokalplan nr. 12 omfattende et område til havnevirksomheder i Hvide Sande. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det

Læs mere

LOKALPLAN 4.03 Gundsølille landsby

LOKALPLAN 4.03 Gundsølille landsby LOKALPLAN 4.03 Gundsølille landsby Denne lokalplan 4.03 for Gundsølille landsby afløser lokalplan 4.0 Formålet med at udarbejde lokalplan 4.02 for Gundsølille var at få fastlagt rammerne for anvendelsen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej

LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej KØGE KOMMUNE 1987 LOKALPLAN 2-19 TAGBOLIGER VED NYLANDSVEJ INDHOLD side Redegørelsen... 3 Forhold til anden planlægning 5 Retsvirkninger... 8 Lokalplanen... 11 Lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 170. For et område ved Gadeledsvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 170. For et område ved Gadeledsvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 170 For et område ved Gadeledsvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde

Læs mere

HØJER KOMMUNE. Lokalplan 03.49.06. Lejrskole i Emmerlev (Emmerlev gl. skole) Vedtaget: 09.04.1991

HØJER KOMMUNE. Lokalplan 03.49.06. Lejrskole i Emmerlev (Emmerlev gl. skole) Vedtaget: 09.04.1991 HØJER KOMMUNE Lokalplan 03.49.06 Lejrskole i Emmerlev (Emmerlev gl. skole) Vedtaget: 09.04.1991 Højer Kommune Kirkegårdsgade 1-3 6280 Højer Telefon 73 78 27 27 Fax 73 78 27 28 www.hoejer.dk E-mail: raadhuset@hoejer.dk

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Lokalplan nr. 5.49.B. Boligområde ved Rolighedsvej i St. Lyngby. Kommuneplantillæg nr. 4

Lokalplan nr. 5.49.B. Boligområde ved Rolighedsvej i St. Lyngby. Kommuneplantillæg nr. 4 Lokalplan nr. 5.49.B Boligområde ved Rolighedsvej i St. Lyngby Kommuneplantillæg nr. 4 27.08.2003 Lokalplan nr. 05.49.B - Rolighedsvej, St. Lyngby SKÆVINGE KOMMUNE 29.04.2003 rtammclsegård, Store Lyngby

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 188 For et område ved P.Mogensenvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen LOKALPLAN 285 BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen ALLERØD KOMMUNE FORVALTNINGEN 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 Hvad er en lokalplan?...2 Hvorfor udarbejdes

Læs mere

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. ASSENS KOMMUNE FREDENSVEJ GRØNNEVEJ VANDVÆRKSVEJ LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ Lokalplan nr. O.75 For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. 1 Lokalplan nr. 0.75 For et boligområde ved teglværksvej,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD SKANDERBORG KOMMUNE 1980 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanens forhold

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 9

Partiel byplanvedtægt nr. 9 Hasseris kommune Partiel byplanvedtægt nr. 9 Byplanvedtægt for Hasseris Bytoft Byplanvedtægt for Hasseris Bytoft. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende

Læs mere

nr. 8.40 for et boligområde syd for Vidågade i Tønder. Boligområde Bli i kommuneplanen 1984-91 for Tønder

nr. 8.40 for et boligområde syd for Vidågade i Tønder. Boligområde Bli i kommuneplanen 1984-91 for Tønder LOKALPLAN nr. 8.40 for et boligområde syd for Vidågade i Tønder. Boligområde Bli i kommuneplanen 1984-91 for Tønder Tønder kommune TØNDER KOMMUNE Lokalpian nr. 8.40 Et boligområde syd for Vidågade i Tønder.

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

KOMMUNE ODDER LOKALPLAN NR. 1067 FOR ET OMRADE TIL BOLIGBEBYGGELSE VED VENNELUNDSVEJ I DEN VESTLIGE DEL AF ODDER BY.

KOMMUNE ODDER LOKALPLAN NR. 1067 FOR ET OMRADE TIL BOLIGBEBYGGELSE VED VENNELUNDSVEJ I DEN VESTLIGE DEL AF ODDER BY. ODDER LOKALPLAN KOMMUNE NR. 1067 FOR ET OMRADE TIL BOLIGBEBYGGELSE VED VENNELUNDSVEJ I DEN VESTLIGE DEL AF ODDER BY. Odder Kommune Lokalplan nr. 1067 Lokalplan for et område til boligbebyggelse ved Vennelundsvej

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej)

Lokalplan nr. 74. for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej) Lokalplan nr. 74 for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej) Oktober 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at udlægge området (Skolen på Duevej) til undervisningsformål

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 18 (tidligere Holmsland Kommune) Lokalplan nr. 302 for et område til erhvervsformål vest for Fabriksvej, Hvide Sande Havn, Nord.

Lokalplan nr. 18 (tidligere Holmsland Kommune) Lokalplan nr. 302 for et område til erhvervsformål vest for Fabriksvej, Hvide Sande Havn, Nord. Lokalplan nr. 18 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 18. januar 2011 delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 302 for et område til erhvervsformål vest for Fabriksvej, Hvide

Læs mere

LOKALPLAN NR. 165. Skovskolen i Nødebo. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 165. Skovskolen i Nødebo. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 165 Skovskolen i Nødebo Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens formål side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens indhold.. side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning. side 4 LOKALPLANEN

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE LOKALPLAN nr.37 område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE RINGE KOMMUNE RINGE KOMMUNE.. LOKALPLAN NR. 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokaiplanens redegørel ser Beskrivelse af lokalpianens indhold Bilag A Lokalpianens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989)

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) FORORD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN På baggrund af ønsker fra grundejerforeningen "Klanparken" om mulighed

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Lokalplan nr. 284 12. november 1999 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Ændringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommen ifølge Planlovens 18 kun

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BYPLANVE DTÆGT

NYBORG KOMMUNE BYPLANVE DTÆGT Partiel byplan nr. 9 NYBORG KOMMUNE BYPLANVE DTÆGT FOR ET OMRÅDE BEGRÆNSET AF JOHS. HØIRUPSVEJ JERNBANEN OG CHRISTIANSLUNDSVEJ I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV Aabybro kommune Lokalplan nr. 5.03 Område til tæt-lav boligbebyggelse ved Kj6bmandstoften i Birkelse by. Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden

Læs mere

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 NR. 73 For et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards Hotel i Videbæk Videbæk Kommune Lokalplan nr. 73 for et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR.

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 35 SOMMERHUSOMRÅDE VED MÅRUP ØSTERSTRAND 1 REDEGØRELSE Nærværende lokalplan nr. 35 skal danne grundlag for udstykning af et ca. 4.500 kvm område af matr. nr. 1 ac, Nordby Hede,

Læs mere

LOKALPLAN NR. FOR BOLIGOMRÅDE DEL AF LYØVEJ I BÅRING NØRRE AABY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. FOR BOLIGOMRÅDE DEL AF LYØVEJ I BÅRING NØRRE AABY KOMMUNE LOKALPLAN NR. FOR BOLIGOMRÅDE DEL AF LYØVEJ I BÅRING NØRRE AABY KOMMUNE NØRRE AABY KOMMUNE Teknisk forvaltning Matr.nr. l5q og l8ao Båring By, Asperup l.2.5:p16 HK/ak Lokalpian nr. 48 (1995 338) T~7 -

Læs mere

ØRB 4 K KOMMUNE LOKALPLAN NR. 8.5 FRØRUP

ØRB 4 K KOMMUNE LOKALPLAN NR. 8.5 FRØRUP ØRB 4 K KOMMUNE LOKALPLAN NR. 8.5 FRØRUP INDHOLDET AF LOKALPLANFORSLAGET Kommunalbestyrelsen ønsker gennem nærværende lokalpian at fastlægge retningslinier for udvidelse af eksisterende håndværkerområde

Læs mere

STEMPELMÆRKE. RETTEH l BALLERUP. KUN GVtEMGT MED Af STEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSE KONTROLAPPARAT j 047 1 92. 97 10 Qi jn;=# Q 3 O O y O O T OO

STEMPELMÆRKE. RETTEH l BALLERUP. KUN GVtEMGT MED Af STEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSE KONTROLAPPARAT j 047 1 92. 97 10 Qi jn;=# Q 3 O O y O O T OO Skab Nr, Del af matr. nr. Smørumnedre by, Smørum 7 f STEMPELMÆRKE RETTEH l BALLERUP KUN GVtEMGT MED Af STEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSE KONTROLAPPARAT j 047 1 92 97 10 Qi jn;=# Q 3 O O y O O T OO LEDØJE

Læs mere

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 225 For et område ved Rylevænget i Alsønderup Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold 2 Hvad er en lokalplan 2 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens

Læs mere

LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV. VEDTAGET marts 1979 i

LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV. VEDTAGET marts 1979 i LEJRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 7 FOR ET BOLIGOMRADE I ALLERSLEV VEDTAGET marts 1979 i Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 265. for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 265. for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 265 for et erhvervsområde ved Milnersvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet Indholdsfortegnelse INDLEDNING Offentlig fremlæggelse og vedtagelse REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanområdet HIDTIDIG PLANLÆGNING Regionplanlægningen Kommuneplanlægningen Byplanvedtægter og lokalplaner

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

HVALSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 77

HVALSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 77 HVALSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 77 MAJ 2001 BOLIGOMRÅDE PÅ TOLSKOVVEJ, KR. HVALSØ INDHOLDSFORTEGNELSE: Redegørelse for lokalplanen side Baggrund for lokalplanforslaget 2 Hvad er en lokalplan? 2 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge Lokalplan nr. 1.42.B Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge 28.11.2001 Lokalplan - Skævinge side 1 Skævinge Kommune lokalplan nr. 1.42.B Boligområde Føllegardsvej matr.nr. 16-+ 16 Skævinge By, Skævinge

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 23. Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977

BYPLANVEDTÆGT NR. 23. Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977 BYPLANVEDTÆGT NR. 23 Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977 KØGE KOMMUNE, PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 23. BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE MELLEM VESTERGADE, TORVET, BROGADE Og KØGE Å ( ÅKARREEN ) I medfør af byplanloven

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

KOMMUNE NR. 3014 ODDER LOKALPLAN FOR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL VED KYSTVEJEN I RUDE

KOMMUNE NR. 3014 ODDER LOKALPLAN FOR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL VED KYSTVEJEN I RUDE ODDER LOKALPLAN KOMMUNE NR. 3014 FOR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL VED KYSTVEJEN I RUDE Odder Kommune Lokalplan nr. 3014 Lokalplan for et område til offentlige formål ved Kystvejen i Rude. Udarbejdet

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By Lokalplan 320 for et område i Skovshoved By ! INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 320 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN

Læs mere

L0KKEN - VRÅ KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 3.1.1.1. FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIGBEBYGGELSE I HUNDELEV

L0KKEN - VRÅ KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 3.1.1.1. FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIGBEBYGGELSE I HUNDELEV L0KKEN - VRÅ KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 3.1.1.1. FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIGBEBYGGELSE I HUNDELEV 1 LOKKEN-VRÅ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 3.1.1.1. Forslag til lokalplan for et område til tæt-lav

Læs mere

Lokalplan 98. Syd for Fugmannsvej ved Dreyersvej og Rungsted Strandvej Rungsted Sundpark

Lokalplan 98. Syd for Fugmannsvej ved Dreyersvej og Rungsted Strandvej Rungsted Sundpark Lokalplan 98 Syd for Fugmannsvej ved Dreyersvej og Rungsted Strandvej Rungsted Sundpark INDLEDNING Området, som er omfattet af lokalplan nr. 98, er beliggende i villakvarteret ved Strandvejen nord for

Læs mere

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 77 Boligområdet Bellisvænget i Vindinge 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalpianens redegørelse Lokalpianens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalpianens

Læs mere

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 86

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 86 Lokalplan nr. 86 for et område til boligformål ved Øster Smedegårdsvej i Skjern. Udarbejdet i oktober 1998 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning, Finderupsvej 9, 6900 Skjern, 96 80 35 00. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade.

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade. Holstebro kommune Matr. nr. 65 a m.fl., Holstebro bygrunde. Stempel: 25,OO kr. g- i733 LOKALPLAN NR. 115. Anmelder: STEMPELMÆRKE Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-9705 for et boligområde ved Dybbølsten BESKRIVELSE AF FORSLAGET En privat andelsboligforening har søgt om opførelse af andelsboliger på en grund ved Dybbølsten på hjørnet

Læs mere

KOMMUNE NR. 3016 ODDER LOKALPLAN FOR ET OMRADE TIL BOLIGFORMAL BELIGGENDE VED BLOMMEVÆNGET I SAKSILD BY

KOMMUNE NR. 3016 ODDER LOKALPLAN FOR ET OMRADE TIL BOLIGFORMAL BELIGGENDE VED BLOMMEVÆNGET I SAKSILD BY ODDER LOKALPLAN FOR ET OMRADE TIL BOLIGFORMAL KOMMUNE NR. 3016 BELIGGENDE VED BLOMMEVÆNGET I SAKSILD BY ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR 3016 Lokalplan for et areal til boligformål. beliggende ved Blommevænget

Læs mere

Lokalplan nr. 3.16 Boliger ved Idrætsvej i Espergærde

Lokalplan nr. 3.16 Boliger ved Idrætsvej i Espergærde Lokalplan nr. 3.16 Boliger ved Idrætsvej i Espergærde Kommuneplantillæg nr. 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...3 Lokalplanens indhold...3 Lokalplanens forhold til anden planlægning...5

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

PARTI EL BYPLANVEDTÆGT NR.3

PARTI EL BYPLANVEDTÆGT NR.3 PARTI EL BYPLANVEDTÆGT NR.3 FOR FRØRUP BY ØRBÆK KOMMUNE APRIL. 1977 PARTJE[ BYPLANVEDTÆGT NR. 3 I ØRBÆK KOMMUNE, FRØRUP BY 1. PARTIEL BYPLANVEDT/EGT NR. 3 I ØRBÆK KOMMUNE, FRØRUP BY I medfør af byplanloven

Læs mere

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave Lokalplan 28 Vest for Rungsted Havn Ewaldshave I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. FORMAL : 1. Hensigten med

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 57. Vedr. et område beliggende langs Sofiendalsvej mellem Bygaden og Skelagervej STADSARKITEKTEN I AALBORG APRIL 1974

BYPLANVEDTÆGT NR. 57. Vedr. et område beliggende langs Sofiendalsvej mellem Bygaden og Skelagervej STADSARKITEKTEN I AALBORG APRIL 1974 BYPLANVEDTÆGT NR. 57 Vedr. et område beliggende langs Sofiendalsvej mellem Bygaden og Skelagervej STADSARKITEKTEN I AALBORG APRIL 1974 BYPLANVEDTÆGT NR. 57. Sofiendalsvej, Hasseris. Byplanvedtægt for

Læs mere

Lokalplan nr. 4.23. for Helårsboliger på matr. nre. 8 d og 8 x, Boderne, Hellebæk, Ndr. Strandvej 180, Ålsgårde INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 4.23. for Helårsboliger på matr. nre. 8 d og 8 x, Boderne, Hellebæk, Ndr. Strandvej 180, Ålsgårde INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 4.23 for Helårsboliger på matr. nre. 8 d og 8 x, Boderne, Hellebæk, Ndr. Strandvej 180, Ålsgårde INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE....3 Eksisterende forhold....3 Lokalplanens formål....3 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN nr. ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR

LOKALPLAN nr. ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR LOKALPLAN nr. FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR SYGEHUSVEJEN, ÆRØSKØBING ÆRØSKØBING KOMMUNE Indledning: Ærøskøbing kommune Lokalplan nr. 9-13 A for et boligområde syd for Sygehusvejen, Ærøskøbing (matr. nr. 69

Læs mere