Reinkarnation - religionens tabte dimension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reinkarnation - religionens tabte dimension"

Transkript

1 1

2 Reinkarnation - religionens tabte dimension Ove von Spaeth 2

3 Reinkarnation - religionens tabte dimension Af Ove von Spaeth Reinkarnationslæren udbredt hos mere end en tredjedel af menneskeheden tilhørte også grene af den kristne kirke i mere end en fjerdedel af denne religions historie. Reinkarnationslæren i historien Eksklusiv kultisk viden fra en tidligere mysteriekultisk overbygning i Moses religion kan stadig spores i Bibelen og med sammenhænge det ikke før har været muligt at vise. En indviet elite fastholdt gennem tiderne en hemmelig, delvis egyptiske lære, som Moses havde videregivet til israelitterne. Flere dele af denne lære var engang kendt overalt som nogle særlige trin i oldtidens religiøse univers, men blev bandlyst af kirken: Læren om efterlivet og nyt liv reinkarnation og om gæld eller karma. Reinkarnationsidéer i alle tidsaldre De fleste religioner og trosretninger i verden bygger på en overbevisning om en fortsættelse efter døden. Det er blevet sagt, at uden den opfattelse, havde man ingen pyramider, intet værk af Homer eller Dante, ingen Hamlet osv. Den generelle idé bag reinkarnationslæren (af re igen og carno kød ), er lære om, at sjælen efter døden igen lader sig føde i et fysisk ( kødeligt ) legeme. En opfattelse eller en erfaring bliver hverken mere eller mindre rigtig, fordi et stort antal mennesker tror på den. I verden ses der forskelligt på emnet. I det følgende skal reinkarnationslæren hverken forsvares eller afmytologiseres, men der skal 3

4 alene gøres forsøg på at skabe et overblik. Det viser sig, at der er en betydelig fortrængning af datidens vigtigste opfattelser, der også tilhørte grene af den kristne kirke i mere end en fjerdedel af denne religions historie. Mange oplever emnet som fremmedartet, og derfor tillægges det ikke tilstrækkelig historisk betydning. Men for at se religionshistorien realistisk må det forstås, at der er tale om et helt andet og i epoker meget udbredt verdensbillede. Reinkarnationsforhold også inden for den kristne religion blev ofte givet meningsløse fortolkninger på grund af senere tiders uvidenhed. Den ældste kirke blev dannet på grundlag af oldkristne grupper i det første århundrede e.kr. Fra starten opstod særlige grene, som var stærkt influeret af indvielseskulter og andre mellemøstlige religiøse idéer, især fra Egypten. En omfattende gruppe kaldes gnostikerne navnet er fra græsk gnosis, dvs. erkendelse. Sammen med flere andre kristne grupper gik de bl.a. ind for læren om reinkarnation, og i tallet blev de forfulgt af kirken. Reinkarnationslære overalt i verden I naturreligioner overalt i verden findes tro på, at sjælen eller en sjælelig bevidsthed fortsætter efter døden. Livets genfødsel er et hovedemne og tilknyttes idéer om reinkarnation. 4

5 Fra den ældre omtale af genopstandelse eller genfødsel findes der tekster i den såkaldte Egyptiske Dødebog (Pert en Hru), i den Tibetanske Dødebog (Bardo Thödul), i den europæiske Ars Moriendi og i aztekernes bog, der nu betegnes Codex Borgia. Og i de gamle nordiske mytologier er lignende betydning blevet fortolket, når Vølven taler om livets genoptagelse. Reinkarnationsidéer kendes oven i købet hos f.eks. Australiens aboriginals, i Afrika hos yoruba- og edofolkene, og i syd hos zulufolket, i Asien på Guinea, samt i Indonesien og hos forskellige etniske grupper i Nord- og Sydamerika. En defineret reinkarnationslære kendes især udbredt i øst i Indien, endda i mange former hos hinduer, jainister, buddhister, sikher (syntese af hinduisme og islam). Det ses i de oldindiske Veda- og Vedanta-tekster og i nutiden hos tilhængere af indiske religiøse tænkere som Ramakrishna og Aurobindo eller f.eks. hos Mahatma Gandhi og hans elev Nehru, Indiens første præsident. Tibets øverste religiøse ledere udpeges kort efter deres fødsel som værende en reinkarnation af et tidligere overhoved. Deres leder Dalai Lama tror på reinkarnation. I Kina fandtes læren tidligt i taoismen og buddhismen, og i Japan i zenbuddhismen. Julius Cæsar beundrede kelterne for deres frygtløshed og mangel på angst for døden. I sin bog Gallerkrigene 1 forklarer han, at det skyldes deres reinkarnationslære (ikke mindst hos druidepræsterne). de ønsker at indskærpe dette som en af deres ledende læresætninger, at sjælen ikke bliver udslettet, men passerer efter døden fra en krop til en ny krop. Ikke regler, men principper Ud fra opfattelsen af reinkarnation er kropslig død ikke det samme som total død det menneskelige potentiale mister et sted at være, men har mulighed for at finde et nyt opholdssted. At få en ny krop sammenlignes hos indiske yogier i al enkelhed med at skifte frakke. 1 Gallerkrigene (bog V, kap. 14) 5

6 Opfattelsen af reinkarnation var meget forskellig. Mange, der i tidens løb gik ind for læren, har opfattet forskellige idéer herom subjektivt f.eks. arten af reinkarnation, tidsafstande mellem genfødsel m.v. som et fast mønster, der uden individuelle forskelle gjaldt for alle! Et større overblik vil vise, at det tilsyneladende ikke sker efter helt faste regler, men overordnet er der visse principper. Der er derfor en række forskelle i overleveringer og beskrivelser. Forskellene stammer fra folkelige forestillinger om reinkarnation såvel som fra særskilte opfattelser, f.eks. hos kultisk indviede. Eksempelvis lærer hinduer og jainister, at reinkarnationernes række kan have en afslutning, og da vil et fuldt forløb af meget lang cyklus af liv, død og genfødsler vare 8,4 millioner år. Cyklussen kan brydes ved at den pågældende når til samme stadie af erkendelse og renhed som de 24 store guruer. Tilmed er der forskelle fra traditionelle orientalske idéer om reinkarnation og opfattelser, der indførtes til nutidens Vesten, her med fortolkning i lyset af vestlig evolutions optimisme: F.eks. reinkarnationerne som en skole, hvor man bliver dygtigere og dygtigere liv efter liv. I indisk hindureligion og beslægtede trosretninger betragtes døden som en overgangsfase. Tibetanske munke giver en særlig hjælp til døende for at føre mennesket bedre gennem den fase. Rudolf Steiner påstod flere gange, at mellem hvert liv befandt sjælen som den evige sjæl, der netop ikke dør sig ude mellem eller på himmelrummets stjerner. Dette tema blev også dyrket i det gamle Egypten og har her sat særlige spor, bl.a. inden for den kultiske arkitektur. Ifølge beretninger fra alle tider fra mennesker, der har haft en nær-død-oplevelse, vender disse mennesker tilbage til livet med en viden om, at livet fortsætter i al evighed, og at de selv er ansvarlige for deres tanker, følelser og handlinger, samt at det vigtigste i livet er at give kærlighed til andre og at tilegne sig viden. Et fælles træk er ofte, at efter oplevelsen frygter ingen den fysiske død. Disse idéer og erfaringer, såvel som clairvoyant modtaget viden, der er kendt gennem historien, ser ud til overalt i verden og til alle tider at være grundlag for indviedes opbygning af forberedelse til døden ved den træning, der foregik inden for mysteriekulterne. Selve reinkarnationsprincippet var kendt overalt i verden, men idéerne herom i forskellige perioder kom forskelligt til udtryk i flere kulturer. I variationer i gengivelser og overleveringer ses udformningen ofte mere og mere at ændre sig til en slags udødelighedskult. Denne ændring var udbredt i de gamle kulturer lige fra Nærorienten til Kina og Japan, og senere hos f.eks. mayaerne og aztekerne. Lotus i Egypten og Indien symbol for genfødsel. 6

7 Reinkarnation i egypternes opfattelse Guden Osiris ofte sorte ansigt symboliserede genfødsel I Egypten ansås mennesket for både at være skabt af guderne og dermed at nedstamme fra dem og derfor havde de også en gnist af det guddommelige i sig sjælen, som bevares gennem reinkarnation. Derved blev læren om døden en særlig videnskab døden som en nøgle til livet. Da reinkarnationsidéen var almindelig kendt i visse former i Egypten f.eks. som at livet genfødes på samme måde som Solen genopstår hver dag var det som en livsformel: Den evige tilblivelse. Egypterne ønskede efter døden at blive ligesom guden Osiris, og tilmed, når de nåede underverdenen, at blive forenet med ham. De afdøde identificeredes med Osiris, og de blev ofte endda direkte kaldt Osiris. Egypterne mente, at alt kunne komme til live igen og igen så hver ny menneskekrop blev besøgt og beboet af ba, sjælen. I de mangfoldige egyptiske tekster om døden omtales reinkarnation ikke konkret ud fra en nutidig klar definition af emnet. Mange idéer har i øvrigt tilhørt de hemmelige lærdomme i kulterne, og har siden hen har de været kendt fra den tilhørende filosofi bag Osiris-læren nemlig mysterielæren om Osiris genfødsel, der var forbillede for læren. 7

8 Inden for kristendommens første århundreder skrev kirkefaderen, biskop Synesius i sit værk Forsynets Traktat, at der dengang stadig eksisterede egyptiske traditioner med instrukser fra Osiris, der lærte om menneskets periodiske genfødsel. Til bestemte ceremonielle formål farvede man de egyptiske kongers hud sort på nogle afbildninger og statuer på samme måde som Osiris ofte var farvet. Nilens utroligt frugtbare sorte slam, hvor alt gror igen og igen, blev af egypternes kaldt kemt, der betyder sort, og denne betegnelse blev navnet på deres land og det var visuelt et f-tegn for genfødsel. (Alkymi som i oldtiden var tilknyttet aktiviteter for Ptah ses bl.a. senere omtalt som udover guldet, at hjælpe til evigt liv: Selve ordet stammer fra arabisk al khem, fra Egypten ). Guden Ptah, som bidrager til at forme det, der skabes, ses selv afbildet på samme måde som Osiris ofte er det indsvøbt som en mumie. Mumificering af afdøde konger blev betragtet som yderst vigtig for at skabe en god fase til overgangen fra det nuværende liv. Egypterne blev ret fikseret på kroppen, der helst skulle balsameres og det havde de deres særlige grunde til, for ellers var det meget svært at fortsætte i den anden verden. Selvom den senere kristne kirke ikke praktiserede mumificering, har den alligevel bevaret enkelte reminiscenser fra det egyptiske mumificeringsritual i den kristne begravelsesceremoni. Tilapia-fisken, der tager sin yngel i munden og spytter dem uskadt ud igen, blev et af de mange egyptiske billeder for genfødsel. Det kan have påvirket valget af de oldkristnes fiskesymbol, der er dannet af græske forbogstaver til en af Jesus titler. Et andet egyptisk billedudtryk for genfødsel var en boomerang, der vender tilbage igen og igen, og det er forbundet med en myte om Osiris. Et tredje billede var ligesom i Indien lotusblomsten, som solguden var født af. Lotus, der vokser igen og igen fra søbundens sorte frugtbare mudder op gennem vandet og søger lyset, hvor den over overfladen kan folde hele sin blomsterpragt ud i Solens stråler. I oldtidens berømte værk Corpus Hermeticum, som man regner med er forfattet af den såkaldte Hermes Trismegistus ( den tredobbelt store Hermes den egyptiske visdomsgud Thoth), findes der mange egyptiske tekster. I dette værk betyder reinkarnation 2, at intet af det værende går til grunde, og at man tager fejl, når man kalder forandringer for undergang og død. Desuden findes værkets Traktat 10 om nøgler til forståelse af reinkarnationen, og Traktat 13 om genfødsel samt i kapitlet Asklepios afsnit 41 der omtaler: forskellen mellem genfødsler består i forskel på legemer, og opløsningen af legemet vil betyde velfærd og lykke som før. Senere blev værket efter tusind år næsten glemt i Europa genfundet i større helhed og genintroduceret i renæssancen. Her fortolkede begejstrede tilhængere, at modsat den ugudelige (men dog af kirken autoriserede) Aristoteles, forkyndte egypterne og Hermes sjælens udødelighed. 2 Jf. især Traktat 7 8

9 Grækernes idéer om reinkarnation Grækerne fik tidligt egyptisk viden og kultisk inspiration. I grækernes lære om det hinsidige optrædes reinkarnation også, men den accepteres eller forklares ikke altid. På gravsten i den oldgræske verden ses afbildninger af puppe og sommerfugl (græsk psyke: både sjæl og sommerfugl ), hvor sommerfuglen med de smukke vinger illustrerede sjælens befrielse fra det jordiske hylster, dvs. kroppen symboliseret som puppe i forbindelse med menneskets død. Dette billede var tidligt vidt udbredt også i Asien, f.eks. i Kina hos den taoistiske reinkarnationstilhænger og mystikerforfatter Chuang Tzi i 400-tallet f.kr., i hans værk Sjælen og Sommerfuglen. Læren om reinkarnation forekommer i græske mysteriekulter, f.eks. i Orpheus-dyrkernes lære. Og den var velkendt hos græske tænkere som Pythagoras, Empedokles, Heraklit, Platon, Apollonius af Tyana, Porphyr, Hypatia, Proklus og Plotin. Blandt øvrige græske filosoffer gik mange tilhængere af stoikernes lære også ind for reinkarnation. Også flere kendte romere, især forfattere som Vergil, Ovid, Lukan og Apuleius samt nyplatonikerne og f.eks. Cicero, har bekendt sig til en lære om reinkarnation. Overalt i den oldkristne kirke anvendte man afbildninger af Fugl Phoenix ofte i form af påfuglen overtaget fra egypternes mytologiske benu-fugl der var et symbol for genfødslen. Denne fugl blev født igen og igen i store kontinuerlige cyklusser. I nogle opfattelser skete det hvert halve årtusinde. I koptiske og mange græske kirkebygninger er det stadig tradition at ophænge strudseæg ( Fugl Føniks /påfuglens æg), et egyptisk udtryk for genfødsel, der nu fortolkes som symbol for (Jesu) genopstandelse. Denne fugls æg optræder i sammenhæng med begravelser tidligt i græsk (mykensk), etruskisk og lucansk kunst. Også dét stammer fra Egypten og det blev et symbol 9

10 hos Pythagoras efterfølgere i Syditalien. Pythagoræere var også mystikere med bl.a. det mål at hjælpe til sjælens befrielse. Flere af dem undlod at spise kød, for de mente, at dyr også havde en sjæl. Den græske filosof Iamblichus (ca. 290 e.kr.) elev af filosoffen og forfatteren Porphyr skriver i sin bog Pythagoras Liv: han (Pythagoras) kendte de tidligere liv, han havde levet. Derfor var han i stand til at påminde andre om deres tidligere eksistens. Forfatteren Porphyr citerer i sit eget værk Vita Pythagoras den græske filosof Empedokles udsagn om, at Pythagoras kunne: se alle de ting, der er i ti, ja endog tyve liv hos et menneske. En anden græsk forfatter, Diogenes Laertius (200-tallet e.kr.), skriver også om Pythagoras Liv, at: han (Pythagoras) havde fra Merkur (Hermes) fået hukommelse om sin egen sjæls vandringer og den evne at huske, hvad hans egen sjæl og andres sjæle havde oplevet mellem død og genfødsel. Shakespeare omtaler Pythagoras for dette i sine teaterstykker Købmanden i Venedig (4,1), Som Man Behager (3,2) og Helligtrekongersaften, ganske vist på grundlag af en mere fri opfattelse af Pythagoras ord. Påfuglen oldkristne gruppers symbol for genfødsel. 10

11 Mysteriekulter lærte om reinkarnation Lazarus opvækkes fra de døde I mysteriekulter spillede man emnet genfødsel som en fornyende proces, der viser reinkarnation som en del af den kosmiske helhed. I det gamle Egypten kendte man teknikker til dødsforberedelse, så sjælen i overgangsfasen kan undgå forvirring. Jesus genopvækkede Lazarus, et navn, der delvis er gjort græsk fra el-azar det egyptiske Osiris-navn: Azer guden, der døde og genopstod til fortsat liv, og som var hovedfigur i kulternes dødsmysterier. Osiris-navnet er en græsk efterligning af gudens egyptiske navn As eller Asar (overraskende tæt på navnet for de nordiske guder aser. Man mener, at disse guder stammer fra Mellemøsten, eksempelvis de babyloniske guder Baal og hans kone Nanna og den nordiske Balder og hans kone Nanna). Den, der skulle indvies til en høj grad, blev psykisk forberedt til forståelse af reinkarnationens processer. Det foregik ved at blive lagt i en kiste eller på et særligt leje og bragt i dødlignende søvn i tre døgn for at genopstå. Det blev af mange opfattet som dét, der reelt skete i forbindelse med Jesu genopstandelse. Den romerske forfatter og astrolog, Firmicus Maternus (ca. 335 e.kr.), fortæller at mystis, kandidaten, bliver moriturus, fremtræder som døende, ved en forberedende frivillig død, sådan som det foregik f.eks. i Mithras- og Isis-kulterne. Tidligt hos de kristne gnostikere skrev Theodosius ( e.kr.), der var en kendt tilhænger af den gnostiske leder og guru Valentinus, at den sande gnostiker er et menneske, der har erkendelse om: hvem vi var, hvem vi er blevet, hvor vi var, hvad vi er blevet kastet ind i, hvor vi haster hen, hvad vi bliver genløst fra, hvad fødsel er, og hvad genfødsel er. Jævnfør også, at Cicero gav udtryk for at have lært i kulterne at leve med glæde og også at dø med bedre håb. 11

12 Reinkarnationslære i Det Gamle Testamente Ligesom de gamle egyptiske og babyloniske mysterier havde en lære om livet efter døden, fandtes denne lære ifølge de mange indicier i en intern kulttradition i Moses religion. Under de højere uddannelser i Egypten har Moses uundgåeligt tidligt været indviet i den hemmelige egyptiske kultlære om genfødsel, der var repræsenteret ved Osiris. Tempelmanuskripterne, som Moses beslaglagde ved starten af Exodus, har også indeholdt denne lære. De senere mindre kendte sider af Moses (egyptiske) lære vil på linje med andre ældre religioner uundgåeligt have omfattet en lære om livet efter døden og om reinkarnation. Allerede i begyndelsen af 1. Mosebog står der, at mennesket skabtes i Guds billede. Det er grundlag for den tanke, at mennesket i sig rummer en part ligesom eller af Gud, der betragtes som evig. Jødernes rabbinerskrifter indeholder i deres ældste kerne meget gamle overleveringer. En del blev af forskellige grunde, af jødernes tidlige bibelredaktører sorteret fra ved samlingen af Bibelen. Der findes i disse rabbinske tekster stadig omtale af reinkarnation (gilgul hanafesh, sjælevandring ). Et talmudisk kabbalaskrift, Avodath Hakodesh (fol. 49, col. 3), uddyber om 4. Mosebog (16,22): 12

13 Vi har ifølge traditionen, at da Moses sagde, du Gud for (eller Gud der giver) (livs)ånd i alt kød var det med den hensigt at betro det mysterium, at sjæleoverførelse finder sted ved alt kød også i dyr. Selve sjælen ansås som et konkret element. I Bibelen 1. Kongernes Bog (17,21) siger profeten Elias om en livløs dreng: Jahweh lad drengens sjæl/liv gå ind i ham igen. I Visdommens Bog (8 og 19) et apokryft jødisk skrift til Det Gamle Testamente fortælles der om sjælens medfødte godhed. I jødernes religion er det ukendt for de fleste, at der findes en doktrin om, at sjælen som evigt væsen genfødes, men kun spor af mysteriesymbolik ved forfædrekultisk at kalde efterverdenen for Abrahams skød. Og i Det Nye Testamente står der, at Jesus steg ned og besøgte de lavere egne, og om Paradis, samt at sidde til bords med Abraham, Isak og Jakob i Himmeriget. Dvs. at jøder trods alt anvendte udtryk om eksistensen af et efterliv. I hele Bibelen informeres yderst sparsomt om efter døden. 2. Kongebog (2,11) fortæller, at profeten Elias (800-tallet f.kr.) ved sin død blev ført på en ildvogn (solvogn?) direkte op i Himlen. Og i Prædikerens Bog (9,5 og 9,10) er de døde i dødsriget uden viden og kundskab. I Ezekiels Bog (18,4 og 18,20) skal Sønnen, der er retfærdig, ikke dø. Samt i Daniels Bog (12,2-3), der omtaler de dødes opstandelse efter forudgående dom for deres gerninger. 13

14 Reinkarnationslære senere hos jøderne Den senere præsteklan ved Jerusalems tempel, saddukæerne, antog ikke idéen om sjælens udødelighed for de mente ikke, at fortsættelse efter døden omtales bogstaveligt i Bibelen. Det var modsat mange farisæeres overbevisning, idet de ligesom Jesus, deres modstander på andre punkter talte og fortolkede ud fra, at Bibelen omtaler det indirekte. Derfor ville de opdrage mennesket til skyldfrihed. Josefus beskriver disse farisæere, i Antiquitates (bog 18: 3,1), således: (de) mener, at sjælen har en udødelig tilstandskraft i sig og (at denne) har evne til at genoptage/genopvække livet igen og igen. Josefus taler også om den anden store jødiske gruppe eller sekt, essæerne, der af flere forskere nu anses som dem, der skrev Qumran-teksterne og om deres tro (Jødiske Krige, bog II, 8,10-11) at: deres doktrin er denne, at kroppe er opløselige, og det stof de er dannet af, er ikke permanent, men at sjælene er udødelige og fortsætter for altid og er i deres kroppe som i fængsler, hvilke de er blevet trukket direkte ind i ved tillokkelse. Den næsten samtidige egyptisk-jødiske filosof Philo skriver i sit værk De Somniis: sjæle, der stiger ned for at blive knyttet til dødelige kroppe, vender tilbage til andre kroppe, som de ønsker at leve i. Også et jødisk, klassisk kabbalistisk værk, Zohar af Simeon ben Jochai, 80 e.kr. (vol. II, fol. 99 et seq.) omtaler sjælevandring: 14

15 Alle sjæle er underkastet sjælevandringens (transmi gra tionens) prøver, og mennesker kender ikke Den Højestes plan for dem. De ved ikke, at de hele tiden bliver bedømt, før indtrædelse i denne verden og når de forlader den. De ved ikke, hvor mange forandringer og mystiske prøver de må gennemgå Sjælene må, når de er opstået, igen indgå i det faste stof. For at gennemføre må de udvikle sig til en fuldkommenhed og derefter begynde et andet liv, et tredje, og så fremdeles, til de har opnået den tilstand, der er passende for genforening med Gud. Længe før Lurias og hans elevers skrifter grundlagde efterkommere af babyloniske jøder, en jødisk sekt, karaiterne, der i Baghdad i 765 e.kr. ville bevare dele af den gamle viden. Disse jøder er specielt tilhængere af doktrinen om sjælenes vandring, altså reinkarnation. De påstår desuden, at alle menneskesjæle har fælles oprindelse med det første menneske, Adam Kadmon, en spirituel enhed, som de udspringer fra som gnister (nitzotzoth). Jødernes karaitiske lære med reinkarnation bredte sig senere op gennem Rusland, Ukraine og Litauen, og var på trods af mange angreb fra jødiske tænkere yderligere udviklet af ovennævnte Luria. Og i den jødiske trosretning hasidim blev det en universel tro. Senest har den kendte jødiske filosof Martin Buber i 1900-tallet behandlet og udbredt stor viden om karaiternes gamle lære. Den jødiske mystiker-filosof Jitzhak Luria, der er født i Jerusalem 1534 (-1572) og opvokset i Egypten, fremlagde efter 15 års meditation bl.a. en udgave af kabbala. Heri præsenteres idéen om gilgul hanefesh, reinkarnation, sjælevandring på næsten indisk maner. Det fremgår, at sjælen er tvunget til at blive født igen og igen indtil fuldkommenhed er opnået, og at det ikke kun sker i menneskers og dyrs kroppe, men også i planter, sten og bække. Samt at hellige mænd, der kan undgå genfødslens skæbne, og kan hjælpe andre med at undslippe deres, tilmed kan se ind i andre : Ved at se på et menneskes pande kan han (de) med et eneste blik afgøre hvad dens (den pågældendes sjæls) nuværende opgave på Jorden er. Han er i stand til at fortælle mennesker om deres fortid og forudsige deres fremtid og foreskrive dem adfærd, som kan afhjælpe ufuldkommenheder, der stammer fra deres forrige eksistens. 15

16 Reinkarnationslære i Det Nye Testamente Paulus skriver et epistel Det var i hele Mellemøstens egyptisk-græsk-jødiske klima, at græskinflueret, oprindelig jødisk kristendom blev dannet. Allerede i buddhismen lære man, at Buddha vil genfødes, og tidligt i kristendommen lærte man, at også Kristus vil fødes igen, men det fortolkede man senere forskelligt. Når derfor både grupper hos essæerne, farisæerne og flere blandt de jødiske lærde, der nedskrev de seneste af rabbinerskrifterne, gik ind for reinkarnation har Jesus uundgåelig været bekendt med denne lære blandt jøderne. Men senere har kirkens correctorer bortredigeret og skåret reinkarnationslæren væk i de kristne bibelske tekster. Den østrigske sprog- og religionshistoriske forsker Robert Eisler mener i sit værk Jesos Basilios 3 at disse correctorer har været nød til at fjerne noget endog fra Josefus tekster. I en dengang undsluppet oldslavisk udgave af Josefus fulde tekst skulle der iflg. Eisler findes dele med ekstra oplysninger. Og af enkelte dele i Det Nye Testamentes tekster, der blev overset ved korrektionerne, fandt reinkarnationsidéens tilhængere gennem tiderne bekræftelse i nogle særlige udsagn af Jesus i evangelierne. F.eks. står der i Matthæusevangeliet (10,28): Frygt ikke for dem, som dræber kroppen, men ikke kan dræbe sjælen. 3 Jesos Basilios (1, Heidelberg 1929) 16

17 I relation til reinkarnation havde flere kristne grupper det udgangspunkt, at der i evangelierne refereres til emnet via spørgsmål til Jesus om det evige liv. I Johannesevangeliet (3,6-8) bliver Jesus spurgt, om en mand, der er født blind, havde syndet altså om det var sket før mandens fødsel dvs. karmalignende forhold. Jesus svarede da: hvad der er født af kød, er kød, og hvad der er født af ånd, er ånd. Og han tilføjede med et billede fra naturen og sandsynligvis på grund af at tidligere tilværelser opfattes som skjult for erindringen: vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men ved ikke hvorfra den kommer, og hvor den farer hen sådan er det med enhver, der er født af ånd. Her er ordspil på vind og ånd på græsk såvel som aramæisk. Det bemærkelsesværdige var, at ingen fandt det unaturligt, da Jesus blev spurgt, om Johannes Døberen havde været profeten Elias eller at Jesus hele tre gange sagde, at Johannes Døber var Elias og at han tilføjede, at kun den, der har ører, hører (forstår). 17

18 Den oldkristne kirke og reinkarnation Dantes Paradiso, illustreret i middelaldermanuskript. Beatrice og Dante møder St. Peter. I gnostiske og visse kristne grupper mente man, at Jesus lærte om reinkarnation. Desuden lod Jesus forstå, at det ikke er tilstande, der skulle komme, men at de allerede findes. Igen, der blev fortolket. Videre i teksten i Johannesevangeliet (3,7) sagde Jesus om at være født af ånd, at: I må fødes fra oven (anóthen). Det blev anvendt i denne betydning i kirkefaderen Origenes sekssprogede bibeloversættelse Hexapla, cirka 190 e.kr. Denne form følges af østkirken, i bl.a. græsk-ortodokse, armenske og gotiske bibler. Derimod støtter vestkirken sig på den syriske Peshitta- og latinske Vulgatabibeloversættelse, hvor en anden form kendes fra kirkefaderen Justin Martyr ( e.kr.). Han oversatte det sådan: I må fødes på ny. Dette er ikke helt præcist, og kunne derfor give anledning til misforståelse om at blive født i ( kun ) to omgange. Men det citerede græske udtryk anóthen er desuden (sjældnere) anvendt i betydningen fra begyndelsen, der i tidssammenhæng opfattes som placeret oppe i fortiden. Der er en vis logik i at være født af ånd og derfor at komme, fra oven, oppe fra, ligesom der derfor må startes fra en frisk begyndelse. Paulus, der var jøde, skrev, at mennesket i sig selv er ånd dvs. en essens af værenhed og dermed af evighed. Paulus sagde (Apostlenes Gerninger 20,10) om en besvimet dreng: 18

19 Vær ikke urolige, for hans sjæl er i ham. En række kirkefædre og biskopper som Justin Martyr, Clemens af Alexandria og Origenes foruden Tertullian, Gregor af Nyassa, samt Synesius og Apollinarius var alle tilhængere af reinkarnationsidéen. Kirkens største teolog Augustin foreslår i sit værk Contra Academicos (400-tallet e.kr.), at Platon var genfødt som filosoffen Plotin. Opfattelsen er tæt på synsvinklen hos den græske forfatter og indviede Plutarch, der 400 år tidligere i sit værk Parallelle Liv vil vise Cæsars ligheder med Alexander den Store (og forsøger at demonstrere det ved andre par af ligedannede historiske personligheder) på en sådan måde, at det også kunne give indtryk af, at hvert par kunne være samme menneske, der var genfødt. Ovennævnte kirkefader Justin Martyr, der i øvrigt var samaritaner af fødsel og opdragelse, omtaler udtrykkeligt, at sjælen inkarnerer mere end én gang i menneskekroppe. Han afviste at man kunne huske tidligere erfaringer i den kropslige form den næste gang. Han gik endda ind for ligesom hinduerne at sjælen også kunne genfødes i dyr, og nogle skoler inden for flere retninger betragtede det for en form for straf. 19

20 Gnostisk-kristne troede på reinkarnation Ifølge det gnostisk-kristne Filipsevangelium kunne mennesket ved erkendelse af sin egen guddommelige natur frigøre sig fra døden. Senere betonede de oldkristne igen og igen det evige liv og netop reinkarnationen kunne ses som det direkte udtryk for det evige liv. I det gnostisk-farvede, men reelt kristne Thomasevangelium siger Jesus: de døde bliver født igen. Omkring 150 e.kr. var en egyptisk gnostiker, Valentius, ved at blive valgt til pave i Rom. Det blev modarbejdet af nogle af de andre kristne grupper. Selvom gnostikerne med bl.a. deres lære om reinkarnation blev forfulgt af kirken, overlevede idéerne. Og i et videre forløb flere hundrede år senere opstod nye grene denne gang i Europa, især koncentreret i Frankrig, nemlig katharerne og albigenserne. I Mellemøsten især i Libanon opsamlede de senere drusere flere dele fra både gnostikernes og buddhismens opfattelse. Reinkarnationslæren fandtes ikke alene hos kristne-gnostiske grupper, bl.a. basilianere, valentianere og senere hos katharer, albigensere og valdensere men også hos semi-kristne grupper som priscillerne (i Spanien) og manikæerne. Katharernes/ albigensernes lære fastholdt fra bl.a. gnostiske grene reinkarnationsidéer som en del af religionen. Kirken reagerede hårdt imod denne opfattelse med forfølgelser. Men traditionen for reinkarnationslæren var uhyre stærk. Koptisk Thomasevangeliet, fra Nag Hammadi. 20

21 Islamiske mystikere og sekter - og reinkarnation Hvad angår islam, der først blev etableret i 600-tallet, siges det i Quranen, at: Gud udvikler alle sjælelige skabninger, og sender dem tilbage igen og igen, indtil de vender tilbage til Ham. Det fastholdes i mange islamiske mystikersekter, der oprindeligt var påvirket af gnostikere og af egyptisk-græsk Hermeslære i værket Corpus Hermeticums tekster (blev forbudt ca. 1050). Det ses ikke mindst hos saberne (og her filosoffen, matematikeren og astronomen Thabit ibn Qurra, der døde 901) og tidligt desuden hos shi iterne ved deres syn på livets kredsløb. (Også selve historien ansås som et kredsløb). Som nævnt findes en særlig religion hos drusere i Libanon, Syrien og Israel, og reinkarnation er også en del af deres hemmelighedsfulde lære. Læren findes desuden hos persiske sufier navnet betyder hvid uldkappe (jf. i kulterne: Kandidat betyder klædt i hvidt. En anden opfattelse er, at navnet er fra sophia, visdom ). Dog reinkarnationsidéen forsvandt fra islam, ligesom det allerede tidligere skete inden for judaisme og kristendom. 21

22 Karma og bandlysning af reinkarnation Sjælen i kroppen hvornår? I nutiden har den katolske kirke i nogle forhold synspunkter, der har rødder tilbage til Aristoteles, som gik ind for en trinvis udvikling over plante- og dyresjæl til menneskesjæl, der efter undfangelsen først optrådte efter en vis fosterudvikling. Middelalderkirkens store lærer og tænker, Thomas Aquinas ( ), fastholdt denne forestilling om fosterets gradvise udvikling og dets sene besjæling. Senere i slutningen af 1900-tallet havde kristne moralteologer formuleret den katolske kirkes troslærekongregation, der f.eks. i dokumentet Donum Vitae påstår, at mennesket er skabt fra befrugtningsøjeblikket, som dog ikke defineres præcist. For der kan gå op til 36 timer før sammensmeltningen af kønscellernes genetiske indhold fra manden og kvinden finder sted. Når kirkens troslærekongregation her påbød, at befrugtningsøjeblikket er gældende, har kirken selvfølgelig ikke været i stand til at forklare f.eks., om en sjæl kan spaltes til to, for det er en konsekvens ved enæggede tvillinger, hvor cellerne normalt først spaltes til en kopi efter ti dage. Der er tilsyneladende flere steder sket en ændring af idéen om reinkarnation ud fra dette ords betydning genfødt i kødet. I modstrid med de citerede udsagn af Jesus om ånd og kød indførte den katolske kirke dogmet om kødets genskabelse, in carne recreatur altså ikke genfødsel, og slet ikke opstandelse som i nordeuropæiske oversættelser. Uforståeligt og f.eks. for en invalid ville det ikke være attraktivt i givet fald at skulle genskabes som invalid. 22

23 Uanset om det gjaldt ( jordisk ) reinkarnation eller genfødsel i Himlen var noget af det nye ved kristendommen, at det ikke længere var nødvendigt at lægge gaver i gravene til brug for efterlivet. Ligene måtte ikke brændes, og i den græsk-ortodokse kirke graves de dødes knogler op efter tre år efter tre år, når kødet var blevet indtørret eller opløst, så knoglerne igen var tilgængelige og parat, når kødet (engang) skulle genskabes. I ortodoks opfattelse ses der med afsky på, at katolikker og protestanter bare lader knoglerne forgå i jorden. Og i hele Europa lod kirken altid opstandelsen afbilde som en kropslig opstandelse. Fri vilje må ikke forveksles med frit valg I forbindelse med reinkarnationen læres i indiske religioner om karma (fra sanskrit, forbundet med betydninger af gøre eller gerning ). Det er en lov om ligevægt, der forsøger at genoprette alt efter karakteren af et individs gerninger, som kan have opsummeret en skyld ( synd ) eller gæld, der endnu ikke er udlignet. Denne gæld kan ifølge karmaloven tages med ind i næste liv og slettes først efter færdigbehandling gennem bevidst erkendelse. I den indiske hindureligion, der rummer mangfoldige retninger, mener man ud fra nogle skolers karmalære, at det ikke kan betale sig at ændre på noget i verden, men for andre er læren den stik modsatte af denne sovepudeopfattelse og en motivation til at blive bevidst om, hvordan man lever sit liv. Den indiske jainareligion (jainas grundlægger Mahavira var Buddhas lærer) har opstillet en hel lære med specifikation af arten af karma i otte hovedtyper. De kaldes formørkelser f.eks. opfattelses-formørkende, status-formørkende, kraftformørkende m.fl. I nogle skoler trækkes der forbindelser til indisk stjernelære med en ofte rigid skæbnetro, hvor de nævnte hæmninger og træk relateres til f.eks. de såkaldte måneknuders karmasignifikans himmelpositioner. 23

24 Hæmningsbegreberne er genkendelige i terminologien i vesterlandsk psykologi f.eks. som blokeringer, hæmninger, belastninger og tyngde. Psykiatere, der praktiserer ud fra dette princip, fastholder med udgangspunkt i Sigmund Freuds teorier, at en stor del af voksne menneskers adfærd er styret af tidligere traumer. Spørgsmålet kan være hvor langt tidligere? Men ifølge reinkarnationslæren skal en del af denne karma søges længere tilbage end det nuværende liv. Ansvaret er det enkelte menneskes, som derfor inden for de givne rammer vil opleve at have en fri vilje, dvs. selv at have et valg. Rammerne kan individuelt være snævre med deraf mindre frie valg. Når rammerne overses og ikke erkendes, afspores analyserne over for spørgsmålet skæbne kontra fri vilje. Mange filosoffer har ikke forstået at skelne og forstår ikke, at fri vilje ikke er det samme som frie valg. Karma ikke et entydigt begreb Karma kan opfattes som en multifacetteret medspillende faktor. Dvs. ikke blot som et spinn off fra et menneskes opførsel, men det består også af, hvad mennesket møder f.eks. i form af fysiske skader også selvom mennesket er uskyldigt, og skaden er opnået ved et uheld. Hvis et menneske er født som farveblind, er det dets skæbne på det punkt, at det f.eks. ikke kan blive styrmand. Det, der kan adskille i religion eller tro er, at tilhængere af reinkarnationsidéen vil påstå, at farveblindheden ikke alene er et udslag af genetisk arv eller fysisk uheld, men udspringer af en latent eller psyko-fysisk blokering en deposit i menneskets karmamønster. Patanjalis Yoga Sutras, som udgør nogle specielle Vedanta-doktriner, Samkhyas system, der blev samlet, færdiggjort og nedskrevet ca. 300 f.kr. Hos Patanjali forklares det i bog II, sutra 12: De karmiske latent-depositer har deres rod i hindringerne og kan manifestere i denne eller en kommende eksistens. Netop Patanjalis Yoga Sutras indeholder bl.a. den ældste kendte tekniske analyse af karma, dens påvirkning af sindet samt metoder til opløsning af karma. Et system, der ad intelligent vej forsøger at accelerere et menneskes udvikling mod et åndeligt plan til frigørelse en lære som bl.a. buddhismen byggede sine metoder på. 24

25 Albert Schweitzer, doktor i filosofi såvel som teologi, anerkendte (i sin bog Indian Thought and its Development) systemets imponerende storhed: en storslået præstation. Sjældent inden for den menneskelige tænkning er et teoretisk problem erkendt så klart og løst med så stor skarpsindighed. Og Paramahansa Yogananda skrev (i sin Autobiography of a Yogi): Denne afhandling Patanjalis aforismesamling indeholder begreber af en sådan storhed, at nogle af Indiens største tænkere er blevet inspireret til at kommentere den. De omtalte latent-depositer inkluderer både psykiske og fysiske forhold. Hvad sidstnævnte angår er lægelige forskere velbekendte med, at gamle skader i kroppen kan ophobe hele depoter af gamle lidelsessymptomer med tilhørende gamle negative følelser. Når et gammelt depot af forskellig årsag reaktiveres, kan den pågældende ophobning påvirke mennesket negativt i nutiden. Mange af nutidens terapier, uanset om det er en analyse af det aktuelle liv eller en regression til tidligere liv, tager dette udgangspunk. Der tales om eksempler på psykiske hæmninger og svigt af evner, som terapeuter mener at kunne spore udgangspunktet for i et menneskes tidligere liv. Og at det kan dreje sig om f.eks. en kvælende skyldfølelse indlejret i en tidskapsel, som mennesket ikke har været bevidst om i det nuværende liv, men som kan opløses ved konfronterende inspektion. Tricket er altså at nævne troldens navn. Disse forhold omtales blandt de tungere former for karma. Her anses karma som en slags energier, der kan ophobes indtil de fjernes. Er karmaen omfattende, vil mennesket ifølge mange skoler være mindre fritstillet med hensyn til arten af følgende liv og bindes derfor til fortsat genfødsel under individuelt relaterede betingelser. Det tvingende behov kan ophøre, når handlingernes/gerningernes moral også er etisk universelt set. 25

26 Er karma en automatisk bogholder? Karma defineres som hverken god eller dårlig i sig selv. Både det indiske Yoga Sutras og det egyptiske oldtidsværk Corpus Hermeticum oplyser, at såkaldt dårlige og onde handlinger skyldes uvidenhed (udifferentierende bevidsthed). Men hvis mennesket forsøger at opløse disse tilstande, vil det udvikle såkaldt god karma. Særlige opfattelser af karma-idéen med gengældelsens lov som en bogstavelig gengældelse og en straf var udbredte. Dette punkt betragtes af mange for at være modsat kristen lære om nåden og tilgivelsen. Men her er det tilsyneladende overset, at disse elementer nåden og tilgivelsen i realiteten vil være forbundet med menneskets konfrontation af handlingen (og evt. af anger i tilfælde af en handlings skadelige konsekvenser), og det virker opløsende på problemet (karma). Tilhængere af lignende idéer har kunnet finde støtte i kendte naturlove som f.eks. relationen årsag/virkning og tryk avler modtryk. Den engelske naturforsker og filosof, munken Roger Bacon, i 1100-tallet, sagde: Vi behersker naturen ved at adlyde dens love. Men hvis lovene ikke følges og mennesket dermed fungerer som modstandere sagde den tyske filosof Schopenhauer i 1800-tallet at: hver en sejr, som mennesket udøver over naturen, vil denne til sidst gengælde. At afveje synd kendes tidligt fra vægmalerier i utallige egyptiske grave. Billedsymbolikken præsenteres ved at guderne Thoth og Anubis altid foretog en afvejning hos hver afdød. 26

27 I Corpus Hermeticum omtales i Traktat 10, afsnit 7, at ondskab udgør og medfører uvidenhed, bl.a. i form af mangel på bevidsthed om udødelighed og da med en næsten hinduistisk opfattelse at blive sendt tilbage ned ad den biologiske evolutionsstige : Hvis en sjæl fremturer med ondskab får den ikke udødelighed at smage og bliver ikke delagtig i det gode, men drages tilbage og vender så den modsatte vej tilbage lige til krybdyrene Sjælens brøde er uvidenhed. Ligeledes lod Aristoteles forstå (i sit værk Retorik), at menneskets dengang ofte dårlige alderdom skyldes ophobning af fejl begået livet igennem. Eurigenes, græsk forfatter i 200-tallet, skrev: Enhver sjæl kommer ind i verden styrket af sejre eller svækket af nederlag fra dens tidligere liv. Dens plads i denne verden, udvalgt til ære eller vanære, er bestemt af tidligere fortjenester eller misgerninger. Dens arbejde i denne verden bestemmer det sted, der skal følge efter dette. 27

28 Omtales karma i Bibelen og i jødisk tradition? William Blake: Satan plager Job Allerede i Bibelens Jobs Bog siges det til Job, at hans ulykker kunne skyldes noget ondt, han havde gjort i fortiden. Senere i Bibelen ser man i Daniels Bog, at der foretages en dom over den afdøde, før en opstandelse finder sted. Bibelen berører også en form for kollektiv karma, når den i nogle tilfælde omtaler, at fædrenes synder skal nedarves indtil syvende led. Denne form blev modificeret af Ezekiel, profeten hos de landsforviste jøder i Babylon i 500-tallet f.kr., ifølge Ezekiels Bog (18,4 og 18,20). Reinkarnationsidéen ses ofte opfattet som forbundet med et bibelsk udtryk i Paulus Galaterbrevet (6,7), hvor der står, at: som mennesket sår, skal det høste dvs. netop som den karmalære, der kendes fra Østens religioner. Det kunne tages til indtægt for en tidlig kristen reinkarnationslære. Og ligeledes, da Jesus, i Matthæusevangeliet (26,52) sagde: den, der griber til sværd, skal omkomme ved sværd. Dette kunne dengang forstås som enten en slags instant karma eller et tilbageslag blot senere i det aktuelle liv eller ved passende lejlighed i et følgende liv. Et rabbinerskrift Jalkut Reubeni (Nos. 1, 8, 61 og 63) omtaler jødiske idéer om karmalignende undgældelse. Ved en af sætningerne må det tages i betragtning, at det stammer fra en tidsalder, hvor kvinders liv ofte var hårdere, eller at der kan være tale om en antifeministisk holdning: 28

29 hvis en mand er gerrig enten pengemæssigt eller åndeligt, og ikke giver til de fattige, eller ikke deler sin viden med den uvidende, vil han blive straffet med at genfødes som en kvinde. Rahabs sjæl genfødes ind i kenitten Heber, og derefter ind i Hannah Til tider i sjælevandringen (metempsychosis) går fromme jøders sjæle ind i fremmede, for at kunne være fortalere for Israel og anmode om, at dets folk behandles venligt. Det er tilsyneladende udtryk for en dengang udbredt tanke et lokalt koncept af reinkarnationsidéen nemlig at jøder genfødes som jøder en slags essens af begrebet den evige jøde og dermed en egentlig betydning af, at i døden går jøderne til stamfaderen Abrahams skød som fast udgangspunkt for genfødsler. Ifølge den nuværende jødedoms lange tradition fødes mennesket ikke ind i arvesynd, for det er et begreb, der stammer fra den kristne kirke (og fra visse gnostiske retninger). Kirken har på sin side nåden, der er repræsenteret ved en frelser. Men i jødedommen findes det personlige ansvar for retfærdighed og lovlydighed mod Gud. Om der her findes et regnestykke, og i så fald hvordan det opstilles, fremgår ikke. 29

30 Fra karma til kirkens afladshandel Med kristendommens ubetingede nødvendighed af nåden der kan bruges som middel mod ophobet skyld, dvs. karmabegrebet udtrykt på en anden måde indgår i realiteten kirkens gamle forbindelse til den del af den oprindelige kristendom, der også rummede reinkarnationsbegrebet. I kirken blev erkendelse ved skrifte indført som hjælp til aflastning af synder. Selve konceptet med skrifte og skriftestol kendes fra egyptiske templer. Senere blev bodspengene en stor forretning for den katolske kirke, da den indførte den praksis, at man på forhånd kunne købe aflad før døden for at reducere mængden af ophobet synd og herved afkorte tiden i skærsilden i Helvede. Dog var anger altid en betingelse ellers var pengene spildt. Senere blev Helvede det sted, som bl.a. kristendommen benyttede til afstraffelse for afdøde menneskers synder. I kirkens version er modellen til Helvede taget fra den græske tradition og omtalt f.eks. hos Platon i 400-tallet f.kr. 30

31 Platon tilhænger af reinkarnationsidéen. Når ansvar forveksles med skyld I kirken overlevede nogle iøjnefaldende rester fra reinkarnationens karmalære, og det blev efterhånden ikke forstået i sit grundbegreb. F.eks. ses idéen om medfødt karma i kirkens udlægning hvor begrebet ansvar jævnligt forveksledes med begrebet skyld at blive til kirkens velkendte tyngende syndsbegreb navnlig med idéer om at alle var født totalt ufrie, for de medbragte en medfødt arvesynd. Kirken prædikede verdens undergang dvs. ingen reinkarnation. Og idet kirken, lige fra den i 300-tallet fik statsreligionslignende status, blev stærkt involveret i den verdslige lovgivning, forvirredes skyldsbegrebet ved at blande det med det juridiske skyldsbegreb. Begrebet nemesis eller endda instant karma kendtes i kristne og andre religioner, i græsk mytologi og nordiske sagaer, der alle kendte til endnu en faktor i forbindelse med karma-idéen: Skæbnetro. I den gamle græske opfattelse havde ethvert menneske krav på den skæbne, som retfærdigheden præcis afmålte til den pågældende. Den evindelige strid om fast skæbne kontra fri vilje var reelt overflødig, men den fortsatte, fordi man glemte, at oprindelig mente man, at netop karmaen formede skæbnes rammer som individuelt var enten vide eller snævre og som den frie vilje kunne udfolde sig inden for. 31

32 Men kirken der tidligt tjente penge på syndsforladelse undsagde ofte den frie vilje, for man accepterede udelukkende Guds forsyn. Jf. senere også udbryderen Jean Calvins teologi med en tung tro på altings helt faste forudbestemthed. Den vesterlandske kirkes fædre var gået ind for både en platonisk inspireret idé om fri vilje og for arvesynden. Men Augustin, der var den førende teolog, gik imod den hidtidige tradition og udlagde Bibelens syndefaldsberetning som en dokumentation for menneskets i bund og grund fordærvede natur. En irsk munk og tænker skrev i 800-tallet om prædestinationen, hvorved Gud havde forudbestemt, hvem der skulle frelses. (Her er associationer til nutidige sekters lære om de udvalgte til frelsen). Det betragtede kirken ligesom ved sin afvisning af reinkarnationsidéen også som en fare for sin hedningemission. Mange ville tro, at omvendelse ikke kunne betale sig, hvis de alligevel var forudbestemt til fortabelse. Det store kirkemøde fordømte reinkarnation Det, der i den jødiske religion tidligt synes at være skjulte dele af Moses lære, som på mange områder var baseret på ældre egyptiske mysterier har den kristne kirke også skjult i mysteriekultlæren. Men i begge tilfælde var den blandt de vigtigste dele af dens egen fortid. Kirken afviste, at dens egne grundlæggende forhold fandtes her. Den afviste, at kirkefædrene seriøst havde beskæftiget sig med mysterierne, der ud over en stjernelære netop rummede en lære om reinkarnation. 32

33 Efter at have eksisteret i århundreder blandt flere kristne trosretninger blev denne reinkarnationslære fordømt ved det stormfulde store kirkemøde år 325 e.kr. i Nikæa. Årsagerne var hovedsagelig politiske og formålet var, at kirken bedre kunne styre masserne, når troen var ensartet. F.eks. blev en meget omfattende retning, arianismen, fordømt. Mange af de retninger, der gik ind for reinkarnation, var i flere henseender afvigere og derfor uantagelige for kirken. Kirkens styring og videre udformning ( ændringer ) i den kristne lære krævede frasortering i selve teksterne. Nikæa-mødet blev til et skandalemøde biskopperne slog hinanden i hovedet med bøger og skriftruller, og kejseren måtte sende langt de fleste hjem. Mødet blev af kritikere omtalt som Satans synagoge og ikke til Guds ære, samt at mange deltagere var uoplyste mennesker, der hverken kunne læse eller skrive. Derefter var det et fåtal af de oprindelige 318 repræsentanter, der bestemte for hele kirken og dens fremtid. Blandt de mange tekster (også flere fantasifulde) der var i omløb, udvalgte man til Det Nye Testamente til kanonisering bestemte tekster om Jesus og hans arbejde. Udadtil blev den udvælgelse arrangeret som et mirakel, kaldet alterunderet. De tekster, man valgte, viser sig mest at være reinkarnationsneutrale tekster. Men det lykkedes dog i denne kirkepolitiske redaktion at samle nogle af bedste tekster de blev Det Nye Testamente. Det udvalg af tekster, som de få kirkefolk havde bestemt, blev kanoniseret ved kirkemødet i Rom i 382 under pave Damasus. Enkelte andre tekster fik lov at eksistere som ikke-kanoniske skrifter. De mange skrifter, man ikke syntes om heriblandt mange gnostiske blev simpelthen brændt. Ved kirkemødet i Carthago i 397 bekræftedes kanoniseringen endegyldigt. Reinkarnation blev endeligt bandlyst ved et kup Reinkarnationslæren blev først endeligt udelukket af kirken den 2. juni 553 e.kr. ved det 5. økumeniske koncil, Quinisext et mindre officielt kirkemøde i Konstantinopel. Det skete ved et regulært kup, hvor kejser Justinian under mødet fængslede paven, Vigilius. Denne pave var tidligere blevet livsfarligt maltrakteret for sin protest mod at fjerne de troendes frihed til at antage reinkarnationslæren. Han blev ikke sluppet fri, før han havde underskrevet en erklæring om total udelukkelse af reinkarnationslæren. 33

34 Ikke alene har læren om reinkarnation fået et udbredt kendskab hos mere end halvdelen af Jordens folk, men den har også reelt eksisteret hos kirken i mere end en fjerdedel af kirkens historie. Og den fortsatte endda hos andre kristne, bl.a. katharer og albigensere helt frem til 1244 og 1330, hvor de blev brutalt udryddet af kirken. Men i midten af 1900-tallet begyndte katolske lærde at fralægge kirken ansvar for at have fordømt dem, der troede på sjælens præeksistens og reinkarnation. Dog den ovennævnte sags akter angående Konstantinopel-konciliet, der bl.a. fremgår af den katolske kirkes autoriserede værk The Catholic Encyclopedia, taler for sig selv. Kirkefaderen Origenes om sjælens præeksistens Der kan ses et specielt forløb i, at kirkefaderen Origenes ( e.kr.) var oplært af kirkefaderen Clemens af Alexandria (den første kristne, der skrev om Buddha) og en gnostisk præst, og som selv blev lærer for Plotin, den religiøse filosof, mystiker og allegoriske fortolker af Homers Odysséen. Origenes har i sine skrifter også behandlet reinkarnation, men det nævnte uautoriserede kirkemøde i 553 fordømte de dele af Origenes lære, der er om reinkarnation bl.a. hans påstande om sjælens præeksistens. Reinkarnationslæren blev bandlyst som kættersk. Og tilhængere blev pålagt anathema, forbandelse, og blev pint og dræbt, hvis de fortsatte. Kirkens befaling lød: Enhver, der understøtter læren om sjælens præeksistens og dermed den uhyrlige tro på dens genkomst, skal være belagt med kirkens band. Efterhånden frygtede kirken Origenes tanker så meget, at man sørgede for, at størsteparten af denne flittige tænkers værker og breve med mange spor tilbage til kristendommens mere oprindelige og ofte anderledes baggrund forsvandt. Det resterende, det eneste der overlevede, findes nu mest som fragmenter. 34

STJERNERNE, YOGA-SUTRAS

STJERNERNE, YOGA-SUTRAS STJERNERNE, YOGA-SUTRAS OG DE INDVIEDE af OVE VON SPAETH Udgivet af VisdomsNettet 1 www.visdomsnettet.dk Stjernerne, Yoga sutras og de Indviede Af OVE VON SPAETH www.moses-egypt.net www.visdomsnettet.dk

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Du skal vide det vigtigste om de to største østlige religioner, hinduismen og buddhismen: hovedpersoner, guder og religiøse begreber og lære. Du skal kunne

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 31. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække Salmer DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

FRIMURERI og det gamle Egypten

FRIMURERI og det gamle Egypten 1 FRIMURERI og det gamle Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRIMURERI og det gamle Egypten Af Erik Ansvang Frimureriet stammer fra Egypten Nogle frimurere afviser, at frimureriets ritualer og

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

intro en introduktion til kristen tro

intro en introduktion til kristen tro intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,-

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,- Esoteriske Egypten Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet Kr. 399,- En usædvanlig bog baseret på åndsvidenskab, symbolforståelse

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014 Kl. 9.00 Burkal Kirke Kl. 10.30 Bjolderup Kirke Tema: Guds tålmodighed med os Salmer: 547, 308, 493, 332 547, 661, 308; 493, 522 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle

Læs mere

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER 1 BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Båndet der forener Gud og mennesker Af Erik Ansvang Foreningsbåndet I det gamle Egypten var man overbevist om, at der var en ubrydelig

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Jobs løser. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers 12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Seksagesima søndag 8. februar 2015 Mk 4,1-20 Haderslev Domkirke 10.00 og 16.30 385 392 448 152 / 154 208 399 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette

Seksagesima søndag 8. februar 2015 Mk 4,1-20 Haderslev Domkirke 10.00 og 16.30 385 392 448 152 / 154 208 399 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette Seksagesima søndag 8. februar 2015 Mk 4,1-20 Haderslev Domkirke 10.00 og 16.30 385 392 448 152 / 154 208 399 Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom 1 hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Af Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang Hermes er identisk

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til pinsedag, Joh. 14,15-21, 2. tekstrække. Salmer. DDS 290 I al sin glans nu stråler solen. DDS 291 Du, som går ud fra den

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV Bogens hvem, hvad, hvor: Johannes har sandsynligvis skrevet dette brev som et rundbrev til menighederne i Lilleasien, for at opmuntre dem til at fortsætte i

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Bed med Hænderne (Kristuskrans)

Bed med Hænderne (Kristuskrans) Bed med Hænderne (Kristuskrans) Tema Gud i dit liv Deltagere Max 10 pr. hold Varighed Ca. 2 timer Sted Inde Materialer Nåle, perler, snor, saks, ark om Kristuskransen til udlevering Forberedelse Kopier

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Påskedag 27. marts 2016

Påskedag 27. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristi opstandelse Salmer: 223, 218, 400; 240, 473, 233 Evangelium: Matt. 28,1-8 I Det Nye Testamente har vi fire forskellige beretninger om Jesu opstandelse. Hvert af de fire

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere