Idékatalog. Inspiration til aktiviteter, der styrker det tværsektorielle samarbejde

Transkript

1 Inspiration til aktiviteter, der styrker det tværsektorielle samarbejde

2 Illustrationer : Jens Hage ( Grafik : Region H Design 2. oplag, 2013 Arbejdsgruppe : Aino Homann Nielsen, Udviklingskonsulent, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Winnie Lund, Uddannelseskonsulent, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Maj Thomsen, Projektleder, Patientforløbsenheden, Nordsjællands Hospital Anne Hvenegaard, Chefkonsulent, Enheden for tværsektorielt samarbejde, Region Hovedstaden Katrine Kirk, Konsulent, PAR3 Lene Pedersen, Konsulent, PAR3 2

3 Indhold Indhold Introduktion og formål Gode råd til lokale tværsektorielle aktiviteter Ti gode råd Ideer til lokale aktiviteter Tværsektorielle kvalitative audits Tværsektorielle patientfeedbackmøder Faglige netværk Rehabiliteringsbus Tværsektorielle studiebesøg Roadshows i almen praksis Faglige temadage og lokale samarbejdsdage

4 Introduktion og formål Dette idékatalog henvender sig til alle, som arbejder med patientforløb og styrkelse af det tværsektorielle samarbejde i Region Hovedstaden. Formålet er at give inspiration til aktiviteter, som kan styrke og udvikle det tværsektorielle samarbejde i de lokale planområder. Alle aktiviteterne retter sig mod at styrke samarbejdet om patientforløbene for borgere og patienter med en kronisk sygdom. Idékataloget præsenterer syv eksempler på aktiviteter, der sætter fokus dels på, at parterne omkring et patientforløb øger kendskabet til hinanden og får stærkere samarbejdsrelationer, dels på at skabe større klarhed om roller, opgavefordeling og faglige snitflader i patientforløbene. Der arbejdes mange steder med at styrke samarbejdet over sektorskel, og lokalt er der udviklet flere aktiviteter, end det har været muligt at beskrive her. De udvalgte aktiviteter er med, fordi de repræsenterer en bredde af forskellige tilgange og vurderes som velegnede til forskellige formål og målgrupper. Kataloget er baseret på interviews af mennesker med erfaring fra de beskrevne aktiviteter samt indsamling af dokumenter om disse. Mange har velvilligt stillet deres tid og aktivitetsbeskrivelser til rådighed. Mange tak til jer alle. Idékataloget er en opsamling af udvalgte erfaringer fra de sidste tre års lokale aktiviteter under Kronikerprogrammet i Region Hovedstaden. Særligt aktiviteter i tilknytning til projekterne Fælles Skolebænk og Sygdomsspecifik Patientuddannelse er fundet relevante som inspiration til lokale aktiviteter, der kan understøtte tværsektorielt samarbejde. Der er desuden hentet inspiration fra BRO projektet (Brugerinddragelse, Relationelle kompetencer og Overgange), som er kompetenceudvikling på tværs af sektorer samt fra Vestegnsprojektet, som er et tværsektorielt samarbejde om at tilbyde borgere med KOL eller type 2-diabetes sammenhængende rehabiliteringsforløb. Materialer om aktiviteterne er tilgængelige på idékatalogets egen hjemmeside under Region Hovedstadens domæne. Du er velkommen til at kontakte HR & Uddannelse, hvis du gerne vil i kontakt med nogen, som har erfaring med en af de aktiviteter, der er beskrevet i kataloget. Se link og kontaktoplysninger på bagsiden af idékataloget. Vi håber med idekataloget at udbrede de seneste års erfaringer og give inspiration til fortsat udvikling af det tværsektorielle samarbejde. God arbejdslyst! Styregruppen for Fælles Skolebænk, HR & Uddannelse samt Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet. 4

5 Gode råd til lokale tværsektorielle aktiviteter Forløbsprogrammerne for kroniske sygdomme blev indført for at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene. Dette har altid været en udfordring, fordi de fleste af patienterne i varierende grad modtager sundhedsydelser fra henholdsvis almen praksis, fra kommunen og fra hospitalerne. De sundhedsprofessionelle i de tre sektorer er præget af forskellige fagkulturer, forskellige arbejdsgange, forskellige arbejdsvilkår, forskellige faglige profiler, forskellige IT systemer, forskellige ledelser og forskellige incitamenter. Disse udfordringer kalder på et styrket samarbejde på tværs af sektorer. Hvordan organiserer man sig bedst, når der er en fælles opgave, som skal løses, men ingen fælles organisation? Forløbsprogrammerne er et middel til at skabe rammer for samarbejdet gennem en beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende indsats for en given kronisk sygdom. En evaluering gennemført af analyseinstituttet KORA viser, at forløbsprogrammerne allerede har bidraget til at øge de relevante fagpersoners opmærksomhed på patientrettet forebyggelse. Der er etableret mange nye tilbud om patientuddannelse og træning. Desuden har fagpersoner flere steder etableret lokale netværk, som opbygger relationer og styrker koordinering på tværs af sektorgrænser. Der er dog stadig mange elementer omkring samarbejdet om den fælles opgave, som fortsat skal udvikles og aftales lokalt, så arbejdsgange og organisering er koordinerede og skaber sammenhæng for patienten. Idekataloget indeholder en række konkrete råd til, hvorledes man kan tilrettelægge og gennemføre syv forskellige aktiviteter. Indledningsvist præsenteres nogle mere generelle anbefalinger som kan være en hjælp ved planlægning og gennemførelse af de forskellige aktiviteter. Det drejer sig om, hvordan man håndterer nogle af de typiske udfordringer, som man møder i et tværsektorielt samarbejde. Dernæst præsenteres hver enkelt aktivitet, hvor der gives en opsummering af metode og erfaringer, samt hvordan man kan gribe planlægningen an. 5

6 Ti gode råd 1. Begynd planlægningen i god tid Typisk tager det mindst 4 måneder at få alle kalendere til at mødes og få planlagt aktiviteterne, ofte endda 6 måneder. 2. Tag udgangspunkt i lokale problemstillinger Tag fat i aktuelle problemstillinger eller data, der peger på konkrete emner i lokalområdet. Brug aktiviteten som anledning til at løse udfordringer med forløbsprogrammerne. 3. Formuler et klart formål med aktiviteten Involver nøglepersoner til at formulere formål, indhold og udbytte for at skabe ejerskab. Sæt det faglige niveau tilpas højt og beskriv, hvad udbyttet forventes at være for de forskellige målgrupper, som I ønsker at tiltrække. 4. Præciser målgruppen og inddrag den i planlægningen Hvilke sektorer, medarbejdere og faggrupper ønsker I at tiltrække? Har I en prioritering af, hvem I primært vil nå? Kontakt fagpersoner med et godt omdømme blandt deres egne i lokalområdet, som kan motivere andre til at deltage. 5. Gør det klart, hvordan I tiltrækker de forskellige målgrupper Hvilket indhold skal fange de forskellige faggrupper? Tag for eksempel stilling til vægtning af faglig viden i forhold til videndeling. Hvis målgruppen fx er læger fra hospital og almen praksis, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad der skal til for at tiltrække dem. 6. Vær opmærksom på rammer for praktiserende lægers deltagelse Når læger fra almen praksis er en del af målgruppen, kan man med fordel søge om godkendelse af aktiviteten i lægernes efteruddannelsesfond (igennem Lægeforeningen), så de kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse. Læg aktiviteten tidsmæssigt, så det ikke kræver, læger skal lukke deres praksis en hel dag. 7. Brug patientcases, som målgruppen kan relatere til Det skaber engagement at sætte deltagere fra forskellige sektorer i det samme lokalområde til at samarbejde om cases. Konkrete problemstillinger er velegnede til at inspirere til samarbejdsaftaler og fremme videndeling.. 8. Overvej, om det er relevant at tænke patienterne med ind i aktiviteterne Patientinddragelse kan ofte give en indsigt, som personalet ikke selv har. Patienters og pårørendes fortællinger kan bidrage med anderledes viden om forløb og kan samtidig skabe engagement og mening for fagpersoner. 9. Markedsfør eller synliggør aktiviteten på flere medier Overvej, hvordan I bedst når ud til de enkelte målgrupper : Inter- og intranet, lokale nyhedsbreve, vis.dk, facebook, LinkedIn. Overvej, hvordan invitationer bedst når almen praksis, kommuner og hospitaler. Hvad er de officielle kanaler, og hvilke uformelle netværk kan være relevante at benytte? 10. Tænk på implementering allerede i planlægningen Udbyttet bliver størst, hvis viden og ideer til forbedringer fra aktiviteten bliver formidlet videre og omsat til konkret handling. Overvej, hvordan deltagerne støttes i at bruge den opnåede viden, og hvordan tværsektorielle problemstillinger kan blive formidlet til rette ledelsesniveau. 6

7 Beskrivelser af aktiviteter på tværs af sektorer Det gode sammenhængende sundhedsvæsen stiller ikke blot krav til faglig viden. Det er også vigtigt at få kendskab til den lokale organisation på hospitaler, i kommuner og i almen praksis. Organisering af samarbejdet - gerne suppleret med lokalt netværk er en forudsætning for, at vi sammen kan løfte opgaven med at skabe sammenhængende patientforløb. I det følgende præsenteres en række aktiviteter, som kan øge fagpersoners kendskab til sundhedsopgaver i de sektorer, som man samarbejder med. Aktiviteterne har det fælles træk, at de er gode til at rammesætte diskussioner, som kan lede frem til konkrete samarbejdsaftaler lokalt. De er udvalgt, fordi de har vist sig velegnede til at understøtte samarbejdet på tværs omkring implementering af forløbsprogrammerne. Der har været mange forskellige lokale initiativer til understøttelse af det tværsektorielle samarbejde i de senere år. Nogle af dem ligner hinanden meget. Arbejdsgruppen har tilstræbt at lave en logisk opdeling og finde sigende overskrifter, som i nogle tilfælde baseres på erfaringer fra forskellige varianter af lokale aktiviteter. Der er lagt mere vægt på at formidle inspiration til, hvordan man kan tilrettelægge aktiviteter end på at dokumentere erfaringer med specifikke lokale aktiviteter. Dette valg indebærer, at idékataloget ikke nødvendigvis er en loyal præsentation af en specifik aktivitet, idet der kan være trukket anbefalinger og erfaringer ind fra andre lignende aktiviteter. I forbindelse med planlægning af nye initiativer kan det være en fordel at forhøre sig i sit lokale område, hvem der har erfaringer med konkrete aktiviteter allerede. Vi anbefaler at man kigger i køleskabet og bruger de ingredienser, som man har på hylderne. Grundigt kendskab til en aktivitet, som i forvejen er prøvet med succes i et lokalområde, er et godt afsæt for planlægning af nye aktiviteter. I flere af aktiviteterne kan man få udbytte af at involvere patienter direkte, og i beskrivelserne er der forslag til, hvordan det kan gøres. Anbefalingerne skal dog ikke forstås som en færdig opskrift ; lav de tilpasninger, som giver mening lokalt. Der kan hentes supplerende dokumenter til nogle af aktiviteterne på idékatalogets hjemmeside. Find eksempler her : Region H -> Uddannelse ->Kompetenceudviling for fagpersoner - > Tværprofessionelt og tværsektorielt -> Idékatalog 7

8 1. Tværsektorielle kvalitative audits - redskab til udvikling af klinisk samarbejde En tværsektoriel kvalitativ audit kan også kaldes en forløbsgennemgang. Det er et møde mellem nøglepersoner fra de tre sektorer, som samarbejder om de patienter, der indgår i et forløbsprogram. Ved mødet diskuteres en eller flere cases med henblik på at sætte fokus på sammenhænge i patientforløb og overgange mellem sektorer. Herigennem øger deltagerne kendskabet til hinandens arbejde, og det tværsektorielle samarbejde styrkes. Erfaringsmæssigt får deltagerne blandt andet konkret viden om, hvad der fungerer godt, og hvor der er uhensigtsmæssigheder i samarbejdet. Erkendelserne kan bruges til at iværksætte tiltag, som skaber bedre konsistens og kontinuitet i forløbene. Målgruppe Deltagerne ved tværsektorielle audits er potentielt alle de fagprofessionelle, som spiller en rolle i et patientforløb, dvs. praktiserende læger, kommunale medarbejdere og hospitalsansatte fagprofessionelle. Det er en fordel, hvis de fagpersoner, som deltager i auditten, selv har haft kontakt med de patienter, hvis journaler man har udvalgt, men det er ikke et absolut krav. I regionens pilotafprøvning af tværsektorielle kvalitative audits har deltagerne oplevet metoden som udbytterig og lærerig. Metode Den ansvarlige for planlægningen må sikre sig adgang til sparring fra personale i de øvrige sektorer i forbindelse med tilrettelæggelsen af en tværsektoriel kvalitativ audit. Der udvælges på forhånd et mindre antal patientcases (typisk 3-4 patienter). I forberedelsesfasen udfylder deltagerne fra hver sektor et audit- og vurderingsskema, hvor de hver 8

9 Vigtigt at vi taler om noget konkret og at det foregår på en struktureret, systematisk måde, deltager i tværsektoriel audit. især dokumenterer forhold vedrørende deres egen sektors behandling og overlevering af patienten til en anden sektor. Auditten gennemføres som et møde på ca. 3 timer med fælles refleksion og vurdering. En auditfacilitator sikrer, at alle temaer drøftes og samler op på deltagernes vurderinger af patientforløbet og de tværsektorielle problemstillinger. En referent dokumenterer de konklusioner, der drages under auditten samt de særligt relevante drøftelser undervejs. Der udarbejdes et kort dokument, der opsamler og beskriver handleplaner til implementering af forbedringer. Det er vigtigt, at det på forhånd fastlægges, hvem der har dette ansvar. Tilrettelæggelse Deltagere til møderne skal inviteres i god tid. Deltagere har tidligere typisk været : 2 fra hospital (læge og sygeplejerske), 1 2 fra kommunen med indblik i forløbsprogrammer, 1 praktiserende læge og 1 facilitator, som typisk kan være en nøgleperson fra hospital/planområdet med godt kendskab til forløbsprogrammerne. Facilitatoren har ofte også ansvaret for det forberedende arbejde. Det skal overvejes, hvem der skal være afsender på invitationen til auditten under hensyntagen til, hvem eller hvilke faggrupper, der skal formidles til. Facilitatoren kan stå som afsender på invitationen, eller det kan være en læge, som har været involveret i planlægningen. Det har betydning, at afsenderen er kendt og respekteret hos målgruppen. Opgaven med at udvælge patientcases er væsentlig og kan være tidskrævende. Ideelt bør man vælge patienter, som har været i berøring med alle tre sektorer under forløbsprogrammet, men det har i praksis vist sig at være svært. Man har således med godt udbytte gennemført tværsektorielle audits, også hvor patienterne kun har haft kontakt med to sektorer. Ved møderne afsættes omkring 1 time pr. patientforløb, og møderne koncentreres typisk om 3-4 patientforløb. Det er en fordel at lægge møderne sent på eftermiddagen af hensyn til klinikernes driftsopgaver. Der er ingen særlige krav til stedet, hvor møderne holdes. Møderne afvikles ud fra en systematisk gennemgang af det auditskema, som deltagerne på forhånd har udfyldt. Det er vigtigt, at facilitatoren inviterer til refleksioner fra alle deltagere. Facilitatoren kan med fordel samle op på, hvordan mødedeltagerne vil bringe deres nye indsigter videre, og hvilke eventuelle ændringer i praksis, som gennemføres på baggrund af en audit. Brugerinddragelse Det er sandsynligt, at indsigten fra de tværsektorielle audits bliver styrket, hvis patienternes perspektiv på forløbet også kommer frem. Patienterne er de eneste, som har oplevet hele forløbet i sammenhæng. Da man gennemførte de første tværsektorielle audits, var der en del overvejelser om at inddrage patientperspektivet i form af interview forud for auditten, men det lykkedes ikke at få logistikken på plads. Patienterne kan således eventuelt interviewes før auditmødet. Interviewet kan laves og en nedskrevet version kan læses af deltagerne før mødet. En anden løsning er at optage et interview på video. Patientens egen fortælling kan redigeres til en passende længde og vil virke mere interessant end en nedskrevet beretning. Ydermere kan filmen genbruges i andre sammenhænge, fx. til videndeling om auditten i deltagernes egen organisation. Tips til gennemførelse Udbyttet bliver størst, hvis den viden som opstår, bliver formidlet videre, og de forbedringsideer, der måtte komme frem, bliver omsat til konkrete handleplaner. Hvordan det skal gøres, bør tænkes med allerede i planlægningen. Udvælgelse af relevante patientforløb kan være udfordrende, men overvej at få en blanding af komplicerede, atypiske og almindelige high volume forløb. Supplerende dokumenter 1. Audit- og vurderingsskema til tværsektoriel audit af forløbsprogrammer 9

10 2.Tværsektorielle patientfeedbackmøder - få indsigt i patientoplevelser Jeg sætter stor pris på den åbne dialog. Det var ikke sport autoritært eller forelæsende, som jeg tidligere har oplevet i sundhedsvæsnet. Der er sket store fremskridt. Kvindelig diabetespatient på 80 år, som har deltaget i patientfeedbackmøde. Tværsektorielle feedbackmøder giver sundhedsprofessionelle indsigt i og konkret viden om patienternes oplevelser af et udvalgt patientforløb. Patienternes oplevelser kan danne grundlag for, at de sundhedsprofessionelle fremadrettet kan justere patientforløb og foretage forbedringer af dem. Møderne tager afsæt i det, som patienterne selv er optaget af. Metoden er god til at skærpe opmærksomheden på blandt andet patientsikkerhed i overgange og samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle og patienter og deres pårørende. Tværsektorielle feedbackmøder skaber mange refleksioner og kan være med til at styrke samarbejdsrelationer mellem deltagerne. De kan således være et velegnet redskab i implementering af forløbsprogrammer. Målgruppe Deltagerne ved tværsektorielle feedbackmøder er patienter (og eventuelt pårørende) samt de sundhedsprofessionelle, som har del i det aktive patientforløbs kerneprocesser. Præcist hvilke personer, som er relevante, må aftales ud fra de specifikke forhold omkring det udvalgte patientforløb. Det vigtige er, at alle væsentlige aktører i patientforløbet er repræsenteret, og at der er en vis bredde i sammensætningen af patienter. Metode Patientfeedbackmøder på hospitaler er en velafprøvet metode til læring af patientoplevelser, som har været brugt på flere hospitaler i Region Hovedstaden, bl.a. Glostrup og Hillerød hospitaler. Metoden er beskrevet i publikationen Spørg Brugerne af Enheden for Brugerundersøgelser (afsnit 4.1.6). Under kronikerprogrammet blev Hillerød Hospitals version af feedbackmøder videreudviklet til at få et tværsektorielt fokus. Feedbackmøderne tilrettelægges primært som åbne interviews eller samtaler, hvor patienter og pårørende 10

11 interviewes om deres oplevelser i behandlingsforløbet. Også fokuserede temaer i relation til en aktuel indsats i patientforløbet kan tages op. Mødet faciliteres af en interviewer, som både stiller spørgsmål og styrer processen. Det er væsentligt, at denne person er trænet i at stille åbne, udforskende spørgsmål og kan skabe en tryg stemning, hvor alle føler sig hørt og anerkendt. Detaljerede spørgeguides er ikke nødvendigvis en fordel. De deltagende sundhedsprofessionelle og patienter danner på skift reflekterende team. Gæsterne (patienter og/eller pårørende) og de sundhedsprofessionelle sidder i to adskilte grupper. Der er 4 faser i mødet : 1) Gæsterne fortæller om deres erfaringer i patientforløbet. De sundhedsprofessionelle lytter uden at kommentere eller stille spørgsmål. Intervieweren kan stille uddybende spørgsmål eller introducere et tema, som personalet på forhånd har identificeret som væsentligt for dem, men det er væsentligt, at samtalen afspejler det, som patienterne er optaget af. 2) De sundhedsprofessionelle reflekterer sammen over det, de har hørt og genfortæller elementer fra gæsternes fortællinger, som de særligt har bidt mærke i. De opfordres til at dele, hvad de har erfaret og erkendt. Det reflekterende team kan komme med forslag til indsatser, som patienterne bagefter kan kommentere på. Derved sættes fokus på, hvilke præferencer patienterne kan have, og de sundhedsprofessionelle gives indblik i, hvad der med fordel kan forbedres i patientforløbet. 3) Gæsterne knytter kommentarer og nye bemærkninger til refleksionerne guidet af intervieweren, mens de sundhedsprofessionelle er de lyttende. Herefter siges der farvel og tak til gæsterne. 4) De sundhedsprofessionelle drøfter de direkte mulige her og nu ændringsforslag, som tænkes at ville kunne forbedre patienternes behandlingsforløb fremover. Afslutningsvis rundes mødet af med refleksioner over mødets proces, og der udarbejdes en handleplan til forbedring af patienternes oplevelse af deres behandling. Tilrettelæggelse En facilitator med kompetencer i at interviewe kan muligvis findes i et hospitals kvalitets- eller udviklingsafdeling. Til et feedbackmøde skal der afsættes tre timer inkl. pauser og afrunding af mødet. Heraf deltager gæsterne (patienterne) i to timer. Find så vidt muligt et lokale på neutral grund altså ikke på hospitalsafdelingen. Mødets struktur kræver, at det er muligt at sætte deltagerne i to grupper. Bed fagpersonerne om at møde frem i privat tøj ingen kitler. Det er vigtigt for flowet i dialogen, at der ikke er afbrydelser fra telefoner, og at ingen går under mødet. Det kan overvejes at optage samtalen og transskribere fase 1 og fase 3 bagefter for at kunne huske alle nuancer til det videre udviklingsarbejde. Det kan være en god idé, at man efter mødet giver en tilbagemelding til patienterne (og eventuelt pårørende) i form af fx. en kort tak for deltagelse skrivelse, som inkluderer eksempler på, hvad der arbejdes videre med inspireret af deres feedback. Brugerinddragelse Feedbackmøderne er én ud af flere tilgange til øget brugerinvolvering. Patienter (og eventuelt pårørende) er hovedpersoner i feedbackmøderne. Man kan bruge feedback møderne til at spotte patienter, som vil være gode at inddrage i andre sammenhænge. Det gør feedbackmøderne til et godt forum for rekruttering af patienter og pårørende til deltagelse i organisatoriske udviklingstiltag fx. som sparringspartnere for arbejdsgrupper, workshopdeltagere eller oplægsholdere på temadage. Tips til gennemførelse Det er af stor betydning for fremmødet, at der sker en grundig vurdering af målgruppens forudsætninger for at deltage i mødet herunder hvilket tidspunkt på dagen, der kan lade sig gøre under hensyn til patienternes døgnrytme og klinikernes arbejde. Det er erfaringsmæssigt bedst, hvis de sundhedsprofessionelle ikke er i stærkt overtal i.f.t. gæsterne. For at styrke muligheden for at træffe beslutninger om handleplanen er det en fordel, at en overlæge deltager. Det har også betydning, at balancen mellem antallet af deltagere fra de forskellige sektorer ikke bliver alt for skæv. Der findes en vejledning i udvælgelse af deltagere, se idekatalogets hjemmeside (Se s. 7 for hjemmesidens placering). Supplerende dokumenter 1. Artikel om feedbackmøder : Direkte patientfeedback som metode. 2. Direkte Patientfeedback, metodebeskrivelse fra Enhed for Brugerundersøgelser. 3. Potentiale i patientoplevet kvalitet. Metodebeskrivelse for feedbackmøder med patienter og pårørende. 4. Vejledning til udvælgelse af respondenter til tværsektorielle patientfeedbackmøder. 5. Skabelon til aftale- og handleplan. 6. Skabelon til invitation af patienter og pårørende til patientfeedbackmøder. 11

12 3. Faglige netværk - styrket faglighed på tværs af fag og sektorer Netværksmøder er møder, som afholdes på tværs af sektorer for at styrke sygdomsfaglige kompetencer og skabe relationer med henblik på videndeling og samarbejde. Netværksmøderne er afholdt med emner indenfor de enkelte diagnoser : KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdomme for netop at understøtte videndeling og netværk omkring de enkelte diagnoser. Foruden det konkrete udbytte ved netværksmøderne har det vist sig at være en god anledning for deltagerne til at tage andre initiativer, der kan styrke det tværsektorielle samarbejde. Fx. har nogle netværksmøder affødt aftaler om tværsektorielle studiebesøg og følordninger. Målgruppe Deltagerne i netværksmøderne er sundhedsprofessionelle. Der er gode erfaringer med netværksmøder for undervisere på sygdomsspecifikke patientuddannelser for KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdomme. Det 12

13 Jeg anser det for meget værdifuldt med netværket, det giver en god kontakt over sektorerne. Deltager i KOL-netværket i Planområde Nord. er vigtigt, at målgruppen er tværsektoriel, og at man søger at tiltrække en bred gruppe deltagere fra alle tre sektorer. Metode Netværksmøder kan omhandle emner, som retter sig mod en kronisk sygdom, fx. retningslinjer for behandling, sygdomsspecifik patientuddannelse, strukturering af behandling og kontrol, pårørende eller kost. Mødets emne, dato og tidspunkt fastlægges, så det kan tiltrække deltagere fra alle sektorer. Invitation sendes bredt ud flere måneder før mødet. Programmet bør lægge vægt på at skabe gode rammer for videndeling, erfaringsudveksling og netværksdannelse. Der udarbejdes deltagerlister med kontaktoplysninger til deltagerne Netværksmøder afholdes typisk to gange om året afhængigt af behovet i lokalområdet. Tilrettelæggelse Det anbefales, at planlægningen varetages af en gruppe med deltagere fra praksis, kommune og hospital. Parterne deltager på lige fod i planlægningen og mødes 1-2 gange før hvert netværksmøde. Netværksmøderne kan eksempelvis afholdes på det lokale hospital, eller hvor det er muligt at samle mellem 30 og 100 deltagere. Tilrettelæg formidlingen, så den målrettes de forskellige deltagergrupper. Beskriv fx, hvad hver enkelt faggruppe kan få ud af at deltage. Skriv om møderne i de medier, som de forskellige målgrupper læser. Netværksmøder kan skabe rammer for erfaringsudveksling om fx sygdomsspecifik patientuddannelse og rehabilitering og bidrage til at skabe ensartethed og kontinuitet i indsatser og tilbud. Erfaringen med netværksmøder er, at de tiltrækker deltagere fra alle sektorer, og de får meget fine evalueringer. Langt de fleste deltagere vil prioritere at deltage i møderne fremover, og de fleste har opnået ny viden om andre aktørers rolle og opgaver. Brugerinddragelse Det er en mulighed at invitere patienter til at fortælle om deres forløb på et netværksmøde. Udvælg patienter (og/eller pårørende) som er i stand til at formidle for en forsamling. Det kan være en god idé at holde et formøde og coache dem i at fortælle om deres oplevelser forud for mødet. Overvej videointerviews med travle personer eller patienter, som ikke er vant til at formidle. At høre patienters egne fortællinger bidrager med anderledes viden om forløb og skaber engagement og mening for sundhedsprofessionelle. Tips til gennemførelse Erfaringerne med netværksmøder viser bl.a., at der kan være stor forskel på, hvor meget deltagerne lægger vægt på netværk versus sundhedsfaglig viden. Klinikere har stor glæde af at høre andre klinikere fortælle om, hvordan de arbejder. Der er gode erfaringer med at tiltrække deltagere fra både kommuner, almen praksis og hospital, men det kræver en særlig indsats at sammensætte et program, der gør alle parter lige interesserede. Er der et program, som ikke umiddelbart fanger hospitalspersonalets interesse, kan det for eksempel være en god idé at give dem en særlig rolle på mødet i form af præsentation af et fagligt emne. Det anbefales, at der indgår repræsentanter fra alle målgrupperne i planlægningen, så man sikrer, at der er viden om, hvad der efterspørges. Der er erfaringer med, at tværsektorielle netværk har ført til andre initiativer, som for eksempel et samarbejdsprojekt om fælles patientundervisning. I dette tilfælde samarbejdede flere kommuner med et hospital, som stillede en sygeplejerske til rådighed som gennemgående underviser. Kommunerne stillede på skift med en underviser, som startede som føl og derefter tog underviserrollen med hospitalssygeplejersken som sparringspartner og supervisor. Supplerende dokumenter 1. Kommissorium for diabetes netværk 13

14 4. Rehabiliteringsbus - rejse i patientens fodspor på tværs af sektorer Rehabiliteringsbussen er en velegnet metode til at styrke viden om et specifikt forløbsprogram set fra patientens perspektiv. Bussen følger i patientens fodspor og besøger 3-4 afdelinger eller enheder på tværs af sektorer. Under besøgene hører deltagerne om, hvilke undersøgelser, hvilken behandling eller træning patienten får tilbudt i forløbet og får viden om de forskellige faser af rehabiliteringsindsatsen, herunder hvornår der vælges specialiseret og vedligeholdende træning. Det giver mulighed for at møde tværsektorielle samarbejdspartnere og ved selvsyn se, hvad der sker for patienten/ borgeren i hver sektor. Det giver endvidere mulighed for at møde lokale samarbejdspartnere og drøfte, hvordan et samarbejdende sundhedsvæsen kan øge muligheden for at skabe optimale tilbud til den enkelte patient/borger. Rehabiliteringsbussen har fået en god evaluering. Målgruppe Deltagerne er sundhedsprofessionelle på hospital, i almen praksis og kommuner med interesse for behandling og rehabilitering af patienter/borgere i det udvalgte forløbsprogram. For at tiltrække deltagere anbefales det at bruge allerede eksisterende netværk og kontakter aktivt og tage fat i alle, der arbejder med forløbspro- 14

15 Dagen gav os en klar fornemmelse af patientens vej fra den akutte fase og tilbage i praksis. En ny måde at læse epikriserne på, og en større lyst til at koordinere den påbegyndte behandling fra primærsektoren til os i marken. Deltager i Rehabiliteringsbus. grammer. Endvidere er det vigtigt at sende information om rehabiliteringsbussen til relevante ledelsesfora og skabe ledelsesopbakning til initiativet. Metode Rehabiliteringsbussen følger i den kroniske patients fodspor, og der er tale om et dagsprogram. Der udvælges i alt 3-4 hospitalsafdelinger og kommunale træningscentre, som besøges. På hvert sted præsenteres, hvad patienten/borgeren modtager og deltager i her, samt hvad enhedens specifikke kompetencer er. Deltagerne transporteres rundt i bus. Dagen fungerer som et afvekslende flow mellem koncentreret formidling af viden og bustransport, hvor der er mulighed for at netværke. Initiativ og planlægning tager afsæt i allerede eksisterende netværk eller samarbejde på tværs af sektorer. Tilrettelæggelse Planlægningen bør gå i gang 3-4 måneder før aktiviteten afholdes. Der skal både være tid til at få informationen ud til potentielle deltagere og være opsøgende i forhold til medarbejdere, som er involveret i det pågældende forløbsprogram eller har interesse i det. Invitationen udsendes i god tid, hvorefter der følges op overfor nøglepersoner og potentielle deltagere. Planlægning skal ske med deltagelse fra alle sektorer. Dagen skal bygges op som et forløb med forskelligt fagligt indhold ved besøg de forskellige steder. En god forberedelse inkluderer et godt overblik over pointer, indhold og form, som giver sammenhæng i programmet. Samtidig bør programmet give plads til, at detailplanlægning af de enkelte emner varetages af de steder, der besøges. Det anbefales, at der besøges tre steder i løbet af en hel dag. Er transporttiden kort, er det eventuelt muligt at besøge fire steder. Brugerinddragelse Der er mulighed for at give patienten/borgeren en stemme ved at invitere en eller flere patienter/borgere til at fortælle om deres oplevelser ved behandling eller rehabilitering et af de steder, som bussen besøger. Der er erfaring med, at brugerinddragelse kan fungere godt som element i dagens program. At høre om en borgers oplevelser med at deltage i træning og rehabilitering kan fx. indgå ved besøg i et træningscenter samtidig med, at det konkret bliver vist, hvordan træningen finder sted. Tips til gennemførelse Afveksling mellem intens vidensformidling og uformelle pauser ombord på bussen giver en god afveksling i dagens program. Det kan overvejes at give deltagerne nogle summeopgaver på køreturene, men pas på ikke at fylde al tiden ud. Erfaringen fra Planområde Midt er, at programmet tiltrak deltagere fra alle tre sektorer, men at der skal gøres en særlig indsats, hvis man ønsker at tiltrække praktiserende læger. Deltagerantallet kan være op til 50, så man kan fylde en turistbus. Supplerende dokumenter : 1. Drejebog for Rehabiliteringsbus 2. Invitation til Rehabiliteringsbus 3. Evaluering af Rehabiliteringsbus 15

16 5. Tværsektorielle studiebesøg - fokuseret videndeling ved besøg Studiebesøg på tværs af sektorer bliver nogle steder også kaldt følordninger. De kan give sundhedsprofessionelle indblik i, hvilke tilbud der findes i de andre sektorer for patienter med KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdomme. Endvidere kan man få indsigt i arbejdsopgaver og vilkår i de andre sektorer. Eksempelvis hvordan og i hvad patienterne undervises. Tværsektorielle studiebesøg kan finde sted på tværs af alle tre sektorer og aftales individuelt. Formålet er at styrke den sygdomsfaglige kompetenceudvikling, skabe øget forståelse for hele forløbet og styrke relationer på tværs af sektorerne. Metoden giver kommunale medarbejdere mere sundhedsfaglig viden og et klarere billede af, hvad der sker på hospitalet i forhold til den pågældende kroniske sygdom. Den giver ligeledes hospitalerne en bedre fornemmelse af de kommunale tilbud eller af konsultation i almen praksis. Besøgene kan også bruges til at afklare snitflader og samarbejdsprocesser. Erfaringerne viser, at opbygning af de personlige relationer mellem sektorerne gør det nemmere at løse problemer, som kan opstå i komplekse patientforløb. Målgruppe Deltagerne i tværsektorielle studiebesøg kan være sundhedsprofessionelle, som er behandlere og/eller undervisere på sygdomsspecifikke patientuddannelser for KOL, type 2 diabetes eller hjertekarsygdomme. Målgruppen er tværsektoriel, dvs. det kan være praktiserende læger eller praksispersonale, som besøger kommuner eller hospitalsafdelinger i relation til et af forløbsprogrammerne. Det kan være behandlere eller patientundervisere i kommuner, som tager på studiebe- 16

17 søg på en hospitalsafdeling eller i almen praksis. Eller det kan være klinikere fra en hospitalsafdeling, som kan besøge en kommune eller en almen praksis. Studiebesøg omtales meget positivt af deltagerne. Metode Præciser på forhånd, hvad formålet med besøget er, og hvordan det forventes at styrke det tværsektorielle samarbejde. Initiativet kan komme enten fra den, der gerne vil på besøg eller fra den, som gerne vil invitere andre sektorer på besøg. Indhold for og forventninger til studiebesøget drøftes på forhånd. Aftal besøget både med den anden part og med egen afdeling. Efter studiebesøget er det vigtigt at formidle det, man har lært eller aftalt til relevante kolleger. Tilrettelæggelse Studiebesøgene planlægges og aftales mellem initiativtageren til studiebesøget og den eller de enheder, som skal besøges. Det er vigtigt, at man i god tid inden studiebesøget taler om forventninger, indhold og hvilken form og tidsramme besøget skal have. Det kan fx. være : At følge med i dagens aktiviteter, fx. patientundervisning eller konsultation Gennemgang af et specifikt emne og mulighed for sparring om emnet Præsentation af praksis : hvordan gør vi her. Studiebesøg finder sted efter individuel aftale, men de kan med fordel tænkes sammen med andre tværsektorielle aktiviteter. Fx. kan eksisterende tværsektorielle og tværfaglige netværk for sundhedsprofessionelle, der arbejder med forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme være et godt forum at inddrage i tilrettelæggelsen af studiebesøg. Initiativet til studiebesøgene kan komme fra eksempelvis patientundervisere eller andre kommunalt ansatte, eller fra hospitalsansatte, som har behov for viden om kommunale tilbud og afklaring af samarbejdsflader med kommunen i forbindelse med udskrivning af patienterne. Det kan også bruges af personale i almen praksis, som ønsker mere viden om behandling på hospital og tilbud om træning i kommune. Inden for patientuddannelse har videndelingen på tværs af sektorer nogle steder bidraget til at styrke kvaliteten af patientundervisningen, som er blevet mere dialogbaseret og rettet mod involvering af patienternes perspektiv. Brugerinddragelse Studiebesøg og følordninger er metoder, som er velegnede til at styrke fælles faglighed og relationer omkring et tværsektorielt samarbejde, herunder forløbsprogram på tværs af sektorer. Der er ikke erfaringer med patientinddragelse i forbindelse med studiebesøg. Det kan overvejes at sætte tid af til at tale med patienter om deres oplevelser på det sted, som man besøger. Spørg gerne om, hvad deres forventning er til den sektor, man selv kommer fra. Tips til gennemførelse Da ønsket om studiebesøg opstår individuelt, er der meget lokal planlægning i det. Det er vigtigt, at studiebesøget tager udgangspunkt i, hvem den enkelte ønsker at besøge og derefter, hvad besøget skal omhandle. Der er risiko for, at besøgene ikke bliver gennemført i en travl hverdag. Derfor kan ledelsen med fordel opstille nogle rammer og en organisering omkring ordningen, som fremmer, at der indgås aftaler. Det anbefales derfor at : Være opmærksom på i hvilke sammenhænge det er oplagt at indgå aftaler om studiebesøg, fx. tværsektorielle netværksmøder eller tværsektorielle arbejdsgrupper. Gøre studiebesøg til en del af kompetenceudviklingen og bringe det op i fx. MUS. Fortælle de gode historier om gennemførte studiebesøg for eksempel på personale- og teammøder. Opfordre kolleger eller medarbejdere, som menes at ville have udbytte af det, til at tage på studiebesøg. Strukturere rammer for studiebesøg. Supplerende dokumenter 1. BRO virksomheds-/studiebesøg 17

18 6. Roadshows i almen praksis - faglig opdatering i en lokal kontekst Roadshow betød oprindeligt en rejsende forestilling. Roadshows blev også navnet for en serie tværfaglige kompetenceudviklende møder, der har været afholdt i Vestegnskommunerne i København. Det er en model for faglig opdatering i en lokal kontekst, som også har fat i de kulturelle aspekter af tværsektorielt samarbejde, selvom aktiviteten næppe ville tiltrække mange deltagere, hvis det var overskriften. Formålet var at få samarbejdet omkring forløbsprogrammerne styrket mellem kommuner, almen praksis og hospitalsafdelinger. Indholdsmæssigt var de baseret på, at deltagerne skulle forholde sig til konkrete patientcases, suppleret med faglig undervisning fra speciallæger. Både læger i almen praksis, speciallæger og medarbejdere fra hjemmeplejen evaluerede møderne meget positivt. Målgruppe Roadshows har været tilrettelagt med fokus på at give læger og sygeplejersker i almen praksis en målrettet faglig opdatering. Hensynet til at motivere denne målgruppe til at deltage har vejet tungt i de tidlige erfaringer med roadshows. Desuden er det vigtigt, at relevante kommunale medarbejdere samt speciallæger og sygeplejersker fra hospitalet deltager. Fokus for roadshows har været 18

19 Fremmødet har været meget positivt, og det er jo en vigtig forudsætning for at lære noget, at man møder op. Samtidig viser evalueringer også, at folk er meget tilfredse. ( ) Min klare oplevelse er, at deltagerne er tilfredse med både at få sat ansigt på folk og få en faglig opdatering. Egentlig laver vi et stykke kulturarbejde, men det er jo ikke den titel på et møde, der ville sælge billetter. Praksiskonsulent om Roadshows. at komme ud til så mange almene praksisser som muligt i de pågældende kommuner. Metode Modellen er et alternativ til de traditionelle gå-hjem-møder. Ideen er, at specialisterne sendes på landevejen og sikrer, at den faglige opdatering sker i en lokal kontekst. Kultur og netværksskabelse bliver også elementer i møderne. Den pædagogiske form er veldokumenteret casebaseret undervisning i tværsektorielle grupper. Typisk 4 5 cases pr. roadshow. En tværfaglig planlægningsgruppe forestår planlægning inklusiv opstilling af centrale læringspunkter. Kalenderplanlægning startes minimum 4 måneder før arrangementet. Der indhentes eller udarbejdes cases, som kan illustrere de valgte læringspunkter. En blanding af komplekse og simple cases fungerer godt. Selve mødet varer 3-4 timer, som mest hensigtsmæssigt lægges om eftermiddagen. Mødeleder : kan fx. være en lokal praksiskonsulent. Tilrettelæggelse Gruppearbejdet består af tværfaglig diskussion med udgangspunkt i casene. Målet er at nå frem til løsningsforslag med udgangspunkt i casene og under hensyntagen til den lokale organisation. Casene bliver således løftestang for en fælles afklaring af, hvem der gør hvad. Løsningsforslag fremlægges i plenum. Efter hver case er der korte ekspertindlæg fra specialister, fra fagpersoner fra henholdsvis almen praksis og kommunen. Indlæggene varer 5 15 min og knytter konkret an til den aktuelle case og de læringspunkter, som planlægningsgruppen har aftalt at få frem. Der lægges vægt på høj faglighed, samt at undervisningen afspejler konkret, lokal praksis. Det er i den sammenhæng vigtigt, at de specialister, som deltager, er den reelle lokale samarbejdspartner/specialist på området, som man konkret ville kontakte. Specialisterne fra hospitalet har til gengæld også lejlighed til at høre om den lokale organisation og tilbud uden for hospitalet samt mulighed for at knytte lokale kontakter. Der afsluttes med drøftelse af lokale samarbejdsproblemer, herunder hvem der konkret skal være ansvarlig for de udarbejdede løsninger. Brugerinddragelse Der har ikke været patienter og pårørende med ved de gennemførte roadshows. Formen lægger ikke umiddelbart op til det. Hvis man ville prøve det alligevel, skulle rollen være klart aftalt med patienten, og det skal gøres tydeligt, at formålet her er faglig kompetenceudvikling. Patientens bidrag kan være at svare på specifikke spørgsmål og give et patientperspektiv til belysning af de konkrete problemstillinger, som drøftes. Tips til gennemførelse Et stort fremmøde kræver, at aktiviteten placeres tidsmæssigt, så deltagerne kan passe driften i dagligdagen. Der har været gode erfaringer med at lægge det halvt indenfor halvt udenfor arbejdstiden (kl :30) % af de praktiserende læger deltog i Vestegnskommunerne. Det er væsentligt, at indholdet er meget konkret og handler om problemstillinger, der optager klinikerne i deres praksis. Det er vigtigt at lægge et tilpas fagligt niveau, som passer til læger i almen praksis et niveau som hjemmesygeplejen også finder tilfredsstillende. Det kræver en lang planlægningshorisont at sikre den omtalte høje deltagelse fra almen praksis og specialafdelinger. Invitationen til målgruppen i almen praksis bør komme fra praksiskonsulenten, der opfattes som en kollega med høj troværdighed. Det lokale element er vigtigt, og når programmet og forberedelserne er lavet en enkelt gang, er det nemt at gentage roadshowet i relevante nabokommuner. Supplerende dokumenter 1. Artiklen Roadshow et alternative til gå-hjem-møder 2. Cases udarbejdet i Vestegnsprojektet. 19

20 7. Faglige temadage og lokale samarbejdsdage - videndeling på tværs af fag og sektorer Lokale samarbejdsdage og faglige temadage har overordnet til formål at styrke læring i det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde samt at kunne omsætte forløbsprogrammet til praksis i lokalområdet. Der kan gennemføres to forskellige typer, aktiviteter afhængigt af, om der skal lægges mest vægt på opdatering af faglig viden, eller om der skal lægges vægt på at styrke samarbejdet. Metoderne kan dog sagtens kombineres : Temadag med faglige oplæg om seneste evidens om udvalgte sundhedsfaglige emner, der har relevans ift. deltagernes rolle i patientforløbet. Deltagerne får herudover et større overblik over, hvem der gør hvad i patientforløbet eller flere af forløbsprogrammerne. Samarbejdsdagtilrettelægges med henblik på at styrke samarbejdet om sammenhængende pa- 20

21 Det ville være dejligt, hvis det blev endnu mere lokalt at man sættes sammen med dem, som man normalt samarbejder med. Deltager i Lokal samarbejdsdag. tientforløb i lokalområdet. Der tages udgangspunkt i patientperspektivet samt videndeling på tværs af fag- og sektorgrænser. Begge typer aktiviteter sætter vigtige lokale problemstillinger omkring forløbsprogrammerne på dagsordenen og skaber mulighed for, at sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer møder lokale samarbejdspartnere og får en opdatering af sundhedsfaglig viden inden for et givent område. Videndeling om opgaver, behandling og træning i forskellige faser af forløb kan bidrage til at øge forståelsen af hinandens perspektiver og udfordringer på tværs af sektorer og samtidig skabe større forståelse for egen rolle og egne opgaver i det samlede patientforløb. Målgruppe Deltagerne på lokale samarbejdsdage og temadage kan være fagprofessionelle i alle tre sektorer, som har opgaver i relation til borgere/patienter, der er omfattet af det pågældende forløbsprogram. Afhængig af emne og formål kan målgruppen med fordel præciseres. Metode Generelt : Præciser formål og målgruppe for aktiviteterne på baggrund af særlige interesser eller problemstillinger i lokalområdet. Brug evt. data fra databaser, populationsundersøgelser, utilsigtede hændelser m.m., som kan pege på mulige indsatsområder af lokal relevans. Formuler et indhold, som kan tiltrække deltagere fra målgrupper i alle tre sektorer, og som lægger overlæggeren højt. Kommunikér tydeligt, hvem målgruppen er, og hvad man kan forvente i udbytte. Der kan med fordel udarbejdes en kommunikationsstrategi, hvor det specificeres, hvilke målgrupper programmet skal nå, og hvordan det skal ske. Formulér hvem de primære modtagere er, og hvilke nøglepersoner eller ledelsesgrupper, der kan bidrage til at udbrede information om programmet og få andre til at deltage. Faglig temadag : En faglig temadag kan omhandle sygdomsspecifikke indsatser, som er omfattet af det pågældende forløbsprogram eksempelvis evidens for ny medicinsk behandling og fysisk træning. Desuden specifikke emner som inhalationsteknikker, den diabetiske fod, psykiske aspekter ved kronisk sygdom m.m. Temadagen tilrettelægges, så den rummer faglige oplæg, som tilgodeser hele målgruppen. Afhængig af antallet af deltagere kan der afholdes flere parallelsessioner, for at tilgodese flere interesser. Afhængig af formål og målgruppen kan temadagen arrangeres for deltagere. Jo bredere deltagerkreds, jo større behov for differentiering og udbud af forskellige parallelsessioner. Det er vigtigt, at temadagen tager udgangspunkt i det sammenhængende patientforløb. Dette kan med fordel formidles til deltagerne ved at tage udgangspunkt i patientperspektivet, fx. ved at vise en film som Grib om livet, og ved fælles oplæg på tværs af fag og sektorgrænser om den samlede opgave sundhedsprofessionelle har. Temadagen kan med fordel foregå på en ½ dag (gerne eftermiddag) for at imødekomme klinikere i en travl hverdag og deres mulighed for at deltage. Samarbejdsdag : En lokal samarbejdsdag kan med afsæt i en eller flere patientcases omhandle drøftelser af centrale elementer i forløbsprogrammet samt rollefordelingen sektorerne imellem. Fx. henvisning til rehabilitering, stratificering og kommunikation. For at skabe gode rammer for videndeling og relationsopbygning er det optimalt med deltagere. En lokal dag kan derudover rumme en række elementer, som skaber gode rammer for videndeling og interaktion såsom : Udvidet præsentation af deltagere, icebreakers som skaber interaktion og 21

22 dialog mellem deltagerne, oplæg som sætter fokus på patientperspektivet, inddragelse af en forberedt hjemmeopgave hvor deltagerne fx på forhånd har undersøgt tilbuddene i lokalområdet på sundhed.dk. Der kan med fordel indtænkes brug af læringskontrakter eller lignende, som sætter fokus på efterfølgende forankring af den opnåede viden i egen praksis. Alternativt kan relevante drøftelser og problemstillinger fra samarbejdsdagen videreformidles til relevante tværsektorielle fora i området, fx Samordningsudvalg eller udvalg under dette i det omfang det har relevans. Samarbejdsdagene kan med fordel faciliteres af et underviserpar som repræsenterer to forskellige sektorer og gerne forskellige faggrupper. Det er en fordel, hvis underviserparret dels har kendskab til forløbsprogrammerne og det tværsektorielle felt, dels har kendskab til lokale problemstillinger og ikke mindst er gode facilitatorer. Der kan med fordel afsættes en hel dag til samarbejdsdagen for at afse tilstrækkelig tid til videndeling og interaktion deltagerne imellem. Afhængig af målgruppe og emne kan dette dog tilpasses lokalt. Tilrettelæggelse For såvel faglige temadage som lokale samarbejdsdage gælder det, at planlægningen med fordel kan varetages af en mindre gruppe med repræsentanter fra alle/flere sektorer. Det er vigtigt, at arrangørerne har føling med, hvad der rør sig i lokalområdet, og har (eller skaffer sig) viden om hvilke emner, der er interesse for at mødes om. Det skaber ejerskab at tage fat i problemstillinger, som klinikere og sundhedsprofessionelle i lokalområdet er optaget af, og det kan samtidig skabe synlighed og ledelsesopbakning. Erfaringer viser, at god forberedelse af indholdet og klar kommunikation om programmet til de relevante målgrupper er kritisk vigtigt, når man vil tiltrække deltagere fra alle tre sektorer. Det er en god idé at bruge lokale oplægsholdere fra alle sektorer, så de tværsektorielle problemstillinger belyses fra forskellige positioner og dele af forløbsprogrammet. Det faglige niveau skal lægges tilpas højt til at være attraktivt for lægerne. De øvrige deltagere informeres om det faglige niveau. Endelig skal det være tydeligt for målgrupperne, hvad udbyttet af at deltage vil være. Der kan lokalt tilpasses aktiviteter, som integrerer elementer af faglige temadage og lokale samarbejdsdage. Brugerinddragelse Patientperspektivet kan indgå både direkte og indirekte. Der er i forbindelse med faglige temadage gode erfaringer med at håndplukke patienter, som interviewes om deres oplevelser ved at være omfattet af det pågældende forløbsprogram. Dette kræver dog en type patient, som er i stand til at stille sig op foran en forsamling af sundhedsprofessionelle, og ikke mindst en god interviewer. Der kan også på andre måder sættes fokus på patienters og pårørendes oplevelser fx. ved at vise film om at være patient. Arbejde med patientcases kan også være en metode til at tage patientens briller på og udforske forløbsprogrammet fra patientens perspektiv. Tips til gennemførelse Ved lokale samarbejdsdage er der gode erfaringer med at blande deltagere på tværs af sektorer og give deltagerne mulighed for at drøfte spørgsmål om det tværsektorielle samarbejde ved bordene. Det er en god idé at starte med en præsentationsrunde (den korte version) eller anden icebreaker som introducerer deltagerne for hinanden også selv om der er op til 50 deltagere, da det er med til at sætte ansigt på og øge kendskabet til hvem er hvem på tværs af sektorer. Det er vigtigt med variation mellem formidling af faglighed og muligheder for at videndele på tværs. Det skaber god dynamik, når man med afsæt i et fagligt oplæg eller en patientcase giver deltagerne mulighed for at relatere til deres egen praksis og samarbejde. Det kan også give mulighed for at undersøge løsninger og tilgange i koordineringen på tværs af sektorer. Supplerende dokumenter 1. Patientforløbscases om hjertekarsygdomme og lænderyglidelser 2. Program for lokal samarbejdsdag 3. Program for temadag 4. Link til film Grib om livet 5. Lokal handleplan 22