llardsyssels AARBOG IIISTORISK SAMFUND FOil RINGKOBING AMT KOBENIIAVN 1008 ANDET BIND 1908 UOGIVET AF l KOMMISSION 1105 LE11MANN & STAGI~

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "llardsyssels AARBOG IIISTORISK SAMFUND FOil RINGKOBING AMT KOBENIIAVN 1008 ANDET BIND 1908 UOGIVET AF l KOMMISSION 1105 LE11MANN & STAGI~"

Transkript

1 HARDSYSSELS AARBOG

2

3 llardsyssels AARBOG UOGIVET AF IIISTORISK SAMFUND FOil RINGKOBING AMT ANDET BIND 1908 KOBENIIAVN 1008 l KOMMISSION 1105 LE11MANN & STAGI~

4 REIMI\TIONSUOVAI.G J. l IN SI N. H). < l( ll n<'lol<>~:nl,!lln~:~"~'"ll 1'. STUII(J,\.\111) I'UII'IISI~N, t:..~or. lltt 1'. S~;\"I:!NINS!'S, S<'lll>tt>l':l l. Tim \. IIAS\Il'SSI.~S IIO(iTN 111!1:01\oi!I>;G

5 FORO RD H ermed forelægges Aarbogens anden Aargang. Drn Umlerstolle/se, Staten \'e/villigt har givet Samfundel, har sat os i Stand til al am ende 11/us/rationtr, hvad vi Ilaaber at kunnr gøre endtw rigeligere i Fremtiden. Bogen er som i r jar afsluttet med et udforligt Register, der imidlertid tillige bringer mange smaa Oplysllinger om Ting, der er nævnetie i Forbigaaende, og som mangen Læser manske kmule onske sig Iidi becfre Besked om. Af Pladshensyn har vi i Aar manilet udskyde en udforlig Afhandling om Kirkens Historie i Amtet. Den vil komme i næste Aargang. J denne venler vi ogsaa at kunne bringe en illustreret Afhandling om Oldtidslevninger fra Stenalderen, Borris Seminariums Historie, en Skildring af den bekendte, originale Købmand jtns Narpø/h m. m. Vi opfortlrer alle, lier ligger med Stof, li/ at indsende del Iil Redaktionen. Med de historiske Samfund i Frederiksborg, Ribe og Vejle Amter er truf/el den Overenskomst, at Medlemmer

6 VI af næ1 nte Samfund kan subskribere pao. Hardsyssels Aarbog" for l Kr. twrlig, ligesom Medlemmer af ~ l/i~ s/arisk Samfuml for Ringkøbing Amt" vecl 1-lmllem/dse til Samfwufets Sckrl'fær, Lærer P. Storgaarcl Petlersm, 1/ce, kan subskribere paa de af OL'CflliU'IIIIfe hisloriske Samfund udgivne AarbfJger til fia/v Pris. Red.

7 INDIIOLD '~ S. Rurnbusch: Erik!legtrup 1-!olst. 1 P. Stor~aard Pedersen: Stnby hojere ll.ondeskole \853 R.l 1'. Sto~aard Pedersen: Fra Skjcrnc~:nen i l)!etimnens Tid 1'. K. 1:.r1ang: En ~:amme! Clltjydsk foll.cllo~:!k!.mling 117 J. Gr. i>lnholt: Natmand Jorgen Christian Kollis forsof1!d$c IOC"1 1'. Se erlnsen: Fra Landsbpkolcns Barndomslid Il. 1\.1 Endd Tan1: KrislenM>n: Nids Moller l Vt'dcrso.... 1:10 P. Storgaarc.l Pedersen: Udt mere om de gamle Mollerfolk l \'ederso.. J:Jti J. J. Brods~o:aa rd: Christen NiclsCtt '. Kristensen: Om Sc cl Sogn. ](j;j 1'. Sc erlnsen: Stad!l Præster l UelormntlOmKt:lrhundredct. 167 P. Se crinscn: Degnen fra ltn ct S. Sandwld: IIenrik Stampe VllstntJI. U!2 Palle l-1ot: Orn Fortids Lægevæsen....!M!'alle 1'\oe: Et Kongebre\' om.m11nnfakmrer 19'l Rdh:lser og Tlllojc:I!!Cr Uddr:ag af Regnskabet Medlcmsllite Register.. 203

8

9 ERIK BEGTRUP HOLST 12.0KTOUI!III&'l8 - ''26. APRll\907 Al Distriktslæge S. RAMBUSCH, Sjorup tuden l med l. Karakter fra Slagc\se 1846, immalri S kuleret 25. Oktober Eksamen 18-H med l. Karakter. Cnntussen Underskibslæge (i Krigen) fra Erindringsrncdaillc. Nod Kommunitet og l?ahlfrs StiJ>endium som Student. Volontær og Kandi dat ved Alm. Hospital Embedseksamen med l. Karakter Juli Senior i Studenterforeningen. Skibslæge Nedsatte sig i Korsor Adjungeret Stadslæge 185G-58. Ridder af Db. 14. November Konstitueret Fysikus i Ringkøbing 1858, udnævnt Or. med. 4. Juni Justitsrand 17. September Obm August Kommandør af Db September K. 1 og Afsked som Fysikus l. Jammr Medlem af Byraadci , Formand indtil l. Ja nuar Medlem af Amtsskoleraadet fra 1883 og nf Skoledirektionen fra Medlem af Bestyrelsen for den danske Kubstadforening Repræsentant for Kubstædernes alm. Brandforsikring Overlignings kommissær , Medlem nf Oversknttekommis sionen fra l Valgbestyrelsen for Landstingsvalgene Formand for den tekniske Skole og Kom missionen for frivillige Svendeprøver. Medlem af Byg ningskommissionen fra 1894, af Kirkeinspektionen fra 1\onlo,._..Aatl>oe IL 1

10 Æresmedlem nf Rin,qkobing Amts Lægeforening, Vaabcnbmdreforeniugen, Odd-Fel\ow Logeu, Foreningen til Dyreues Beskyttelse og Dansk Kvindesamfund. Sjældent forundes det et Menneske at være med til at udrette saa meget for sin Tid og sit Land, som det forundtes afdøde Fysikus Holst; endnu sjældnere at se frugten af sit Li\ s Arbejde saa fuldt og helt som han, allersjældnest at \'ære Leder og Styrer gennem en Menncskealder og dog gaa bori uden at være misundt og uden at ha\ e en eneste Uven. Sligt hænder kun Mennesker, der er snu lykkr.lif.(c flt hesidde særlig rige og alsidige Evner, være klare over Vejen og Midlerne og samtidig saa fintfolende og menneskekærlige, at de aldrig stoder og snarer. ~Gam le Dr. llol s t ~ \ ar fodt i en stille Præstegaard paa Mors, op\ okset under beskedne, næsten fattige Kaar, og maatte kæmpe ret lmardt for Udkommet i sine yngre Dage. Saa dybt saa han ned i Fattigdommen, dels under sin Studentcrtid, dels under Koleraepidemien i Korsor, at han aldrig glemte det. Altid stod de Fattige hans Hjerte nær, ikke alene fordi han ynkedes over dem, men ogsan fordi hun saa, at Samfundet ofte skabte Fattigdommen, saa den sociale UreHærdighed i hele dens vidtforgrenede Maskenet saa forstaaende, al han sjældent talte om den, fordi han vidste, at Ord ikke kan mælte en sulten Mave, men stille og inten Si\1 iagttog og hjalp hun. hjalp gennem Gaver og hjalp gennem hele sin offentlige Virksomhed. Saa erkendende klart saa han Falli~domrnen, at da Rigdommen kom til ham, dels gennem hans store Praksis, dels gennem,an, mægtede.. denne slore Frister" ikke at forandre

11 den mindste Trævl af den humanttænkende Mand: Dr. Holst var den samme som fattig Student og som rig Bedsteborger, overost med Tillidshverv, Anseelse og Æ resbe, isninger. Det er sagt om ~gamle Dr. Holstu-sanledes kaldte den jævne Mand ham i mnnge Aar, at han befandt sig bedst mellem ganske jævne Folk. Det er sikkert rig tigt. Ikke sanledes at forstaa, at han ikke vidste at op træde fuld t ud "comme il faut" i de fineste Saloner, at Overklassens Kultur, Sæder og Omgangstone \BT ham fremmed eller trykkende - langt fra; men sligt fristede ham ikke. Han vidste jo, at Overklassen klarede sig nok uden ham, men de Smaa ha, de Krav pan nlle hans, l

12 Evner. Runden af Folkets Rod, jævnt og bredt anlagt. levede og virkede han mellem og for de ganske jævne Lug i Befolkningen. Lad være, at disse paa et eller andet Omraade prægede ham, at hans Vaner altid var demokratiske som hele h:ms Sjælsindhold var det. at han kunde drikke en Kaffepunsch med Velbehag og turnere en Ed som en Ringkøbing Skipper - det stillede ham ikke lavere, ja, det klædte ham egentlig fortryllende, fordi det var saa ærligt gjort og saa lige til, som hele hans Væsen var det. l 13yr:tadet virkede han da særlig i Fattigvæsenets og Skolevæsenets Sager. Han sogte al højne Byens Skolevæsen ved at knytte en kommunal Realskole sammen med Bor).!;erskolen. Han talte de Fattiges og Alderdomsunderstøttedes, Skolelærernes og Skolehornenes Sug i Amtsskolerund og Byrand, p:m Gaden og i l ljenunet. Og hau talte med lndsibrt og Forslaaelse. Da Pragtvær ket MDanmark" i 1900 skulde skrives, blev det Fysikus Holst, der skrev om Fattigvæsenct, ligesom han ogs:m skrev herom i den paa den 7. KongTes for Hygiejne (i London) fremlagte Beskrivelse af Danmark. Han skrev om Arrestanternes Kost og fik den væsentlig forbedret. Endvidere stiftede han Tyendesparekassen for Ulfborgl-lind Herreder og var dens Formand til Han rejste Plejehjemssagen i Ringkobing Ami 1892 og fik stiftet Plcjehjemdoreningen: han skrev Fundatsen for Frk. Mathilde Tmnbergs Legat for kirtelsvage Born. NaarVesterhavei rev Fiskerne bort fra deres Familjer, saa kunde der straks ydes 1-tjæ\p af Kronprins Frederiks Fond, som llolst \865 \'ar Medstifter af. Mange Familjer har han paa den Mande frelst fra Fattigvæsenet Mod sit Tyende vur han en ganske ualmindelig hensynsfuld Husbond. Fysikus Holst var hele sit Liv igennem en meget nittig og læsende Mand: han efterlod sig et meget stort

13 Bibliotek, mest af lægevidenskabelig:e og juridiske Boger. Selv Cl nygtigt Blik i hans Boger bclæne om, at de vur læste, ikke indknbte af Nysgerrighed eller som Pr}delser for Væggene i hans hyggelige Hjem. Men det \ ar Videnskabens Anvendelse i det praktiske Liv, der for ham var Hovedsagen. Hvad nyttede Alverdens Profes sorers Hævdelse af den friske Lufts Nodvendighed i Opholdsstuerne, naar han ikke kunde faa Alkovernes Usundhed bort fra Bondchjcmmene. Saa talte han da varmt og vittigt i Byraad og Amtsskoleraad om en bedre Hn"riejnc; Slta prædikede han da indtrængende og jovialt for lkfolkningen, hvor hans Gerning forte ham hen. Og det var over næsten hele Ringkøbing Amt d. v. s. 85 geografiske D-Mil, som i Slutningen af hans Embedstid huvde omtr. 120,000 Indbyggere. Thi i sine Velmagtsdage var 1\olst e11 skattet Læge fra Limfjorden til J-ljærtingllUgten og fra Sondervig til hinsides lierning; han havde en mægtig Praksis og syntes aldrig træt eller uoplagt. En bælgmørk Novembernat, da.fjord og J-lav piskcdes af en rasende Storm, kom 2 Mænd fra Holmslands Klit sejlende til Ringkøbing for at skaffe Læge til en syg Kone. De henvendte sig, som rimeligt var, til de )'llb>te Læger, men fik det Svar: ~Ja, naar det begynder at dages, skal jeg være rede; men i det Vejr og det Mørke at krydse over Fjorden, som hverken har So mærker eller Fyr - nunr det ikke gælder Livei - det vil jeg ikke.~ Saa gik Mændene til gamle Dr. Holst. Han hone paa dem, gryntede et Par Gange og slog saa sin brede Næve i Bordet med det Udraab:.Ja, kan l sejle en Baad over Fjorden i det Vejr, saa kan jeg - her susede en mægtig, kulson Skippered ham ud af! halsen - \ el ogsaa sidde i den! Og saa tog han med.- Mændene har senere betroet mig, at havde de

14 \'idst, ll\-or slemt Vejret var, mmr man skulde mod det, var ikke engang de ganet ud den Nat. Mildt og forsiaaende kunde Mgl. Or. Holst i tim~ vis hore paa en fornem Dames ulogiske Forklaring nf sin Nervesvækkelse og dens Behandling og ende Kon sultalionen med et trøstende: ~Ja, Gu' velsigne Dem, lille Frue, gur De kun dev og Sim tilfoje et Pur store Nik med det runde Hoved paa den korte. Hals. Eller han maatte standse Pla\ crcn med et tænksomt:,.ja, saagu, lille Frue, ja, saagu'; det kunde være meget godt, og dcrpaa tilfojc med et lunt og elskværdigt Smil, ~men det kunde vi kunde finde

15 ligheder. Paa Alm. dansk U.cgcForenings Moder \'Ur hun en hyppig Gæst og talte særlig om Organisutionen og om Lægernes Tuvshedsplibrt og ret. Han stiftede Ringkøbing Amts LægeForening og var dens Formand i 44 Aar. Kom Kollegerne til ham om Rand og Vejled ning, var han den mest forekommende og elskværdige Mand, lige glad ved at yde Bistand og ved at lytte til nyere Metoders og Synspunkters Fremgang og viden skabelige Begrundc\se. Garnmel overfor Videnskaben blev Dr. Holst aldrig; men hans Evner var samlende, ikke analyserende. Som Embedsmand var han elskværdig, nidkær, vidt skuende og viljefast. l 1871 indberettede han sanledes til Sundhedskollegiet, at da han var kommet til den Opfattclsc, at Barsclfeber smittede med Jordenwdrene, havde han paulagt alle Jordemødre i Fysikatct ikke at soignere en syg Barselkvinde. Det høje Kollegium gav ham en Næse, "da slige Paulæg ikke var hjemlede i Lovgivningen". Men Holst hævede ikke Forbudet; nej, hun udvirkede hos Amtet, ut Jordemodrene fik gratis Karbolsyre til at desinficere sig med. Først IO Aar senere kom Sundhedskollegiets Paabud; det var O\ er ensstemmende med det, 1-!olst havde udsted!. Han var en trofast Ven for hele Medicinalpersonalet i sit Fysikat ligefra den yngste Jordemoder til den ældste Apoteker eller Distriktslæge, og det var da og saa ham, der bilagde Striden mellem Pharrnaceutcr og Apotekere. Til den overordentlig rige Udvikling af Amtets Syge huse og Epidemihuse har Holst ydet et fortjenstfuldt Arbejde: han vedble\' at omfatte sin Gerning med her og Nidkærhed lige til sin Embedsfrntrædc\sc. San sent som 1902 skrev han Landsityen Hernings medicinske Topografi. Ofte følte han det som et Savn, at hans

16 Lægegerning, hans Embeds- og kommunale Virksomhed ikke levnede hum Tid til linerært Arbejde: det var næppe med Fnje, thi foruden talrige Avisartikler, Tidsskriftsartikler og Medicinalberetninger foreligger der 13 litterære Arbejder fru hans Haand. Hans varme Folelse for Dyrene var jo kendt nok, den kastede ham 1883 ind i en bitter Strid om Vivisek tionen, hvis ivrige Forsvarer. Professor Panum, dog tilsidst maatte nedstemme Tonen ganske betydelig, og Loven om Vivisektion er da ogsaa paa rlerc Punkter præget af Fysikus Holsts Opfattelse. Holsi var glodende Patriot og Slesvig-Holstener-J-lader. Han rejste i 1855 en saa kraftig Protest mod, at den tidligere Læge i lnsurgenthæren, den senere \'f!rdcns beromte Ørelæge, Etuisrand Meyer, blev Docent ved Danmarks Universitet, at Meyer, trods den mægtige Fengcrs Protektion. ikke fik Pladsen. En Modsigelse rummede Holsts Karakter: skont Demokrat til Fingerspidserne var han ivrig Hojremand. Han optraadte sanledes djærvt mod Horup og Berg pua et Mode i Tim under Provisorietiden, og han var op stillet som Højres Kandidat til Landstings\ al~et i Da et ungarsk Regiment i 1864 havde besat Ring kobing, forlangte det en Krigsskadeserstatning af Byen paa 60,000 preussiske Thnler. Hertil svarede Or. Holst som Byraadsformand Nej, hvorefter han og hele I3yraadet blev fort som Fanger til Rendsborg. Denne uhyggelige Udenlandsrejse varede dog kun nogle Dage, og Holst fortalte senere, at han egentlig havde haft det ganske godt i F:mgenskabct og ha\ dc Lov at gaa fri! omkring. En mærkelig Ti ldra~c l se, som \'istnok gjorde et slærkl lndiryk paa den ærekære, gamle Fysikus, havde han i Kongcfamiljen bcsogte l?ingkobing, og den lille

17 ERIK BEGTRUP IIOLST By anstrænbrte sig under llolsts Lcdelse for at smykke sig saa festlig som mulig. Da alt ~Gront ~ i U}'en var opbru~t. og der endnu manglede 2 Æ resporte, sendte Holst en Vogn ud til den mislykkede Statsplantage ~ Fernhojsande med Ordre til nt kube eller tage de nodvendige Grangrene. Plantagens Tilsynsførende, Kammerherre de Thygeson, indgav Klage over Holst; men Sugen endie hurtig med en ministeriel Tilkendegivelse af, at Holst burde have ufholdt sig fra at lade ~G ront~ hente, selv om det gjaldt Æ resporte for de hoje Herskaber. Men gamle Holst satte i de følgende 42 Anr af sit Liv aldrig sin Fod i.. Femhujsande. Holst var en meget sogl Selskabsmand. Hans brede og sunde Livsglæde, hans festlige Humor, hans villige og djærve Bordtaler satte straks Sienmingen op. En Snng til ham ved hans 50-Aars Lægejubilæum begynder da ogsaa saalcdcs:.. Du gamle, du friske -". Endnu skal kun erindres om tvende Episoder i h1ms Liv. Da Koleraen hærgede Korsur, hvor 300 Mennesker angrebes, hvoraf 200 dodc, medens Dødsangsten greb alle de andre Beboere, var det den adjungerede Stadslæge. Erik Holst, som standsede Sygdommen. Man ansaa den Gang i de lcdende Lægekredse Kolera for en Sygdom, der kom gennem Lurtens Miasmer og egentlig var uundgaaelig. Men Erik Holst saa dybere! lian saa, at Sygdommen var smitsom og udbredtes direkte fra Personer og Klæder. Og utrættelig \'lir han paa Færde; paa Trods af Hygicjnikerne i Kobenhll\'n, Fenger, Buntscn og Horncmann, traf han sine Karantæneforanstahningcr. De bestredes ganske vist af de lærde Herrer i Hovedstaden. Og dog! Da Koleraen et Par Aar senere kom Iil Kobenhavn (for anden Gang) iværksatte de samme Herrer netop Holsts Karant:cneforanstaltninger, og del blev disse, der frelste B)en.

18 IO ERIK BEGTRUP»OI.ST Aldrig er lilllilske IIO).l:Cil med bedre Grund bleven ~ Ridder af Dannebrog" end Holst efter Koleraen i Korsor. Han var den Gang 29 Aar. Som :\7-aurig, 2 Aar for han ~ fik Tid nt gifte sig", blev han Justits mad. Det var i 1867, han ægtede Amw Cecilie flusted, Datter af Konsul og Kobnmnd Chr. Husted i Ringkøbing.!Ians Doktordisputats handlede om Koleraepidemien i Korsør, og selv ansaa han vistnok sin Virksomhed her og sin Skildring og Begrundelse deraf som sin Manddoms bedste Daad. Da ~gam le Dr. Holst" i ]!)().l fejrede sit 50-aarige Lægejubilæum, kunde han sidde i sin Vennekreds som en højagtet, vidt 'og bredt, gennem alle Samfundslag elsket Mand.! lan kunde se tilbage paa et dandrigt OJ.'( virksomt Liv, hvor Arbejdet havde Imaret en sjælden ri~ Afgrøde. Endnu aandsfrisk og glud sad hun her, lykkelig over sin Livsgerning, roligt seende Døden og Eftermælet imode, æret af alle, som han under sin lan~e Virksomhed var kommen i Forbindelse med. Rigt havde Naturen udstyret ~gam le Dr. J-lols t ~. Trofast og nidkær har han brugt sine Evner gennem et langt Arbejdsliv. Æ re vt~.:re h ans Mindel

19 STABY HØJERE BONDESKOLE Af P. STORGAARD PEDERSEN Maj Maaned 1843 blev der af A. E. M. Tang paa N. Vosborg, Ole Kirk paa Ebbensgaard og Pastor Krarup indbudt til et Mode i Ulfborg Hovedskole for at drofte Sporgsrnaalet om, hvorvidt der var Trang til og Mulighed for at faa oprettet en folkelig Ungdomsskole her paa Egnen. De tre Indbydere talte for denne Sag, som vandt Forsnrnlingcns Tilslutning, og det blev vedtaget at arbejde for, at der paa Egnen kunde blive oprettet en hojcrc Bondeskole for Landmænd. Tanken om saadanne Skoler var samtidig oppe flere Steder, og allerede det folgcndc Aar kunde Professor Flor faa Hojskolen i Rodding indviet. Det \'ar her som der Tankegangen, at en snadan Skole skulde hjælpe til at vække Kærlif,(hcd til Fædreland og Modersmaal og virke til Fremme saavcl for folkelig Oplysning i Almindelighed som for Fremgang og Udvikling i land økonomisk Retning hos Omegnens Folk. De nævnte tre Mænd i Ulfborg stod siden j Forbindelse med Professor Flor, og de hnr da rimeligvis med ham droftet Tankerne om Ungdomsskolen herude. Det var, saa vidt jeg har kunnet se, 1846, at Flor var en længere Tid her i Ulfborg. Inden hans AFrejse blev der paa N. Vosborg gjort et AFskedsgilde for ham. Ole Kirk var budt med, men da han var hindret j :tt

20 12 være til Stede, skrev han til A. E. M. Tang og bad ham sig"e Hr. Professor Flor et hjerteligt Farvel med det Øuskc. at hans Idræt rnml\ic fremmes til L;HJdcts og Folkets Held og Vclsiguclsc, ham selv til Glæde. Tang og Ole Kirk gjorde en Rejse til Ruddiug for at se en Hujskole i Virksomhed, og Ole Kirks Son, J. Kirk, senere Landinspektor i Ringkobing, blev Elev der, mens Hclwcg var Forstander. Sanune Aar blev et Medlem af Rodding Hujskoles Styrelse, Præstc11 i Vodder, Hans Vi fltelm Riber Scholer, kaldet til Sognepræst for Staby og Madum. Han havde taget sin Præslecksamen 1839, hvorefter han et Par Aar rejste i Udlandet. Efter sin Hjemkomst var han stærkt optaget af Kampen for Danskhedens Bevarelse i Sonderjylland, hvorfra hans Slægt stammede. Kong Christian den Ottende, der sogte at folge med Striden dernede, fik Scholer til at rejse omkring i Sonderjylland for at undersoge folkestemningen. Udbyttet af disse Undersogelser meddelte han KonR:en i Breve, og: som han senere ved Rigsdagsvalgel den 26. febnmr 1853 oplyste, havde han allerede 1843 sogt at paavirkc Kongen til at gennemfore en Helstatsforfatning, hvilken han ogsaa under sin senere l~igsdagsvi rksomhed vedblev at arbejde for. l December 1843 bragte han Bud til Laurids Skau, som atter skulde meddele det til de andre Forere, at Kongen havde den hojeste Interesse for Oprettelsen af en fol kelig Hojskole i Sonderjylland. Sclmier valgtes 4. December 1849 til Folketingsmand for Ringkobing Amts forste Kreds, og han genvalbrtes 1852 samt efter Oplosningen 1853 og 54; men Aaret efter nedlagde han sit Mandat. Scholer havde haft Lejlighed til som Medlem af Styrelsen for l?odding Hojskole at se, hvilken gavnlig Ind Se Joh. OHCliCns Bog om P. tljort Lorcnzen. S. \

21 STABY HØJERE BONDESKOLE 13 flydeise et Hojskoleophold havde paa de unge Karle, og han gav sig derfor til i Sommerhalvaaret 1852 at holde Ungdomsskole i Staby Præstegaard. Samme Sommer den 29. August samledes - formentlig efter hans Tilskyndelse - en Del Mænd fra Egnen i Staby Præstegaard, hvor det vedtoges at oprette en ~vestjydsk Forening for Folkeoplysning". Samtidig vedtoges det at grundfæste den af Sogne præst Scholer begyndte hojere Bondeskole, idet man koble el Siykke Jord Jla:t omtr. 8 Tdr. Land fra Gaarden N. Nistrup i Staby for derpan at bygge en Hojskole. Kobesummcn for Jorden var 320 Rdl. De for nodne Midler bragtes til Veje dels ved en Aktiekapital p:m omlr. 900 Rdl. og dels ved Priori1Cislaan. Aktierne var pa11 5 Rdl. hver og gav Medejendomsret i Staby Bondchojskoles Grund, Bygninger og Inventarium i Forhold til det gjorte Indskud, samt Stemmeret i a11e Sko lens Anliggender. Fra Studil Sogn \'ar der tegnet 51 Aktier. De, der tegnede sig for Aktier. b'iorde ikke Regning paa at fan noget Pengeudbytte af dem, men de fik fortrinsvis Ret til at faa deres Sonner optagne pan Skolen. En Aktie kunde indleveres som Vederlag for en Elevs Skolepenge i cl Vinterhalvaar. Grundstenen til Staby Hojskole blev nedlagt den 29. Marts 1853 af Biskop Daugaard i Ribe. l Sommeren 1853 holdtes Skolen i Præstegaarden. Man fnar en lille Forestilling om dens fnrste Virksomhed, naar man læser Kundgørelsen om Sommerskolen i ~Ringkjobi ng Amtsiidende~: ~Onsdag den IS. Maj begynder Sommerundervisningen i Staby Bondehojskole. Foruden i A\odcrsmaalet, Fædrelandshistorie, Geogmfi og Matematik undervises i Dyrenes Naturhistorie med særegent Hensyn til de for Landmanden gavnlige og skadelige Dyr og pan en

22 14 sandan Maade, at Eleverne lære at kende Dyrenes indre Bygning og Livsfunktioncr. Tillige vil der bli\ c Lejlig hed til at blive bekendt med Vækstriget og Mineralriget. De. der onske det, kan faa Undervisning i Tysk og sandsynligvis ogsaa i Engelsk. For Sommerundervisningen betales intet. Kost og Logi kan faas for 12 å 16 Skilling daglig." Mod Slutningen af Sommeren 1853 stod den nye t-lojskolcbygning færdig, og der udstedtes i.ringkjobing Amtstidcndc~ følgende Indbydelse: "Torsdag den 6. Oktober Kl. JO indvies Staby Bonde hujskoles nye Bygning. Ethvert Medlem af den vcstcrjydskc Forening for Folkeoplysning har Adgang mccl D:uucr. Efter Indvielsen holdes en kort Generalforsamling. Til Slutning fejres Kongens Fødselsdag.~ Skolens forste Styrelse havde li Medlemmer. Blandt disse var Pastor Sclw/er formand, Pastor Østergaard i llusby Næstformand: C. Strmulbygaanl pau Svends Jioim i Stahy Sogn var Kasserer. Det siger sig selv, ni Skolens Virksomhed i de forste Aar me~et nmatte hindres af. at forstanderen i Vinter tiden - Skolens bedste Læsetid - laa inde pa:1 Rigs dagen. Derfor \'lit det ikke saa underligt. at Skolen i disse Aar maatte gennerng:m nogle Bornesygdomme. manglende Tilslutning og pekuniære Vanskeligheder. Man faar vel Indtryk af. at Pastor Scholcr i mange Maader var en evnerig Mand med Lyst til at tage nye Opgaver op. men det synes, at han tillige har været en noget urolig Knrakter, der altfor hurtig korte træl. nnar der kom Modvind, og naar det i Længden gjaldt om at udfore et ihærdigt Arbejde. Da Pastor Scholer kun underviste grumme lidt i den nye Skole, men lod forskellige unge Lærere besorge Undervisningen. var det ikke sna underligt. at Skolen truedes ar Oplosning.

23 STAIV HI!JI!RII IOHDIISICOLI! 15 Efttr tre Aars Forlob blev der da indledet en For handhng med Ringkobing Amts Skolerand om at over tage Hojskolen. Særlig her i Amtet trængte man til Vinter og Biskolelærere, og deres Uddannelse kunde Foregan paa Staby Hujskole i Sommerhalvaaret, mens Vinterhalvanret saa kunde bruges til Landbru~sund ervisning. Styrelsen mente, at naar Amtet til denne Sommerundervisning vilde slotte Skolen. kunde den komme over sine Vanskeligheder. Skolernadet vedtog den 2.J. Februar 1857 at O\'ertagc Skolen, hvis Styrelse derefter overglk til et Udvalg bestaaende af Etatsrand Tang til N. Vosborg, Propr. Lind til Ulvsund og Gaardejer M. P. Christiansen paa Sogaard i Forbindelse med Præsterne Scholer og Østergaard. Etatsmad Tang valgtes til Formand for Styrelsen, der straks efter Skolens Overtagelse vedtog folgende: For stunderen paa Staby Hujskole skal i Sommerhalvaaret tilbyde unge Mennesker Vejledning sam cl til Forhere dejse til Scrninariet sorn give dem Uddannelse som tljælpclærc.re eller Biskolclærere \'cd Landsbyskoler. Omtrent samtidig søgte Scholer andet Embede og kaldedes 4. Maj 1857 til residerende Kapellan ved Frel sers Kirke paa Christianshavn. Efter omtrent 5 Aars Virksomhed der blev han Præst i V. og Ø. Hassing i Aalborg Stift, hvor han i Aalborg Amts l. Kreds 186-J valgtes til Rigsraadcts Folketing og genvalgtes det folgcnde Aar. Han dode 29. Marts l en Nekrolog over ham i.berlingske Tidende" hed der det:. Han var en varmtfolende Patriot, men ind tog som Politiker ikke nogen rrermagende Plads. Han talte ikke sjeldent, men hans Foredrag var ofte \'cl bredt og Sa\'nede h}'ppigt tilstrækkelig Klarhed.~ Da Staby Højskole under Schølers Ledelse havde fort en sygnende og tenunelig ubemærket Tilværelse, saa

24 16 t.1aldt det nu om for Slyrclscn at finde en Mand, der kunde faa ordentlig Gang i Skolens Arbejde. Valget faldt paa cand. theol. JoSC]>h Alhrccht Sorcnscn, der paa den Tid var Lærer paa Hindholm Folkehojskolc, og det viste sig snart, at Skolen her i ham havde faact en udmærket dygtig Leder, der forstod at faa de unge Vestjyder i Tale. Joseph Albrecht Sørensen er fodt den 21. Februar 1827 i Sonderhaa Præstegaard i Ty. Hans Fader, Præslen Joseph Christian Sorcnscn, flyttede senere til Solbjerg paa Mors, hvor han blev Provst, og havde sit sidste Embede i Karby, hvor han dodc l Solbjerg Præstegaard henrandt J. A. Sarensens Barndomstid under lyse og lykkelige Kaar. Provst Snrcnscn i Solbjerg var en ualmindelig dygtig og evnerig Mand, der havde stor Indflydelse langt ud over sin Menigheds Grænser. Ar de syv Born, der voksede op omkring ham, var Joseph Albrecht det ældste. Provt Sørensen var en kærlig Fader for sine Børn; men han opdrog dem tillige paa gammeldags Maade med Strenghed. Da Albrecht Sørensen var saa stor, at han skulde nyde regelmæssig Undervisning, kom han i Huset hos Seminariclærer P. K. Algreen paa Snedsted; men da Christen Kold i Eheraarel 1836 var bleven Seminarist, fik han paa Algreens Anbdaling Pladsen som Huslærer i Solbjerg P ræstega<~rd. Albrecht Sørensen vedblev dog en Tid endnu at opholde sig hos Algreen, som skulde lære ham Begyndelsesgrundene i Latin. Aaret 1837 er et Mærkenar i Aandelivets Historie paa Mors. Peder Larsen Skræppenborg kom dette Aar første Gang til Mors, og i den Stue, hvor Christen Kold læste med Provstens Born, blev der holdt en lille gude lig Forsamling, der snart fulgtes af mange flere. Frederik Nygaard : Christen Kold, S. 55.

25 STABY HØJERE BONDESkOLE 17 Provst Sørensen havde under sin forste Præste, irk somhed gennemgaael en pietistisk Gæringstid. Fra den Tid vedble\' han at eje den dybe Alvor, der senere præ gede hans Færd; men fm den udsprang ogsaa den Troens Glæde, han i saa rigt Maal forstod at dele ud gennem sit Vidnesbyrd, d: han senere grebes af Grundt vigs kirkelige Grundtanker. Provst Sørensen hnvde indbudt Peder Larsen og _g-kedede sig o, er hans Virksomhed, og da Kold, der vedblev at holde gudelige Forsamlinger i Pastoratet, blev ilde omtalt i "Thisted Avis" for disse Moder, skrev Provsten et dygtigt Forsvar for ham. Samtidig havde Seminarielærer Algrccn holdt gudelige Forsamlinger, hvorfor han fik sin Afsked til Maj Provst Sørensen tilbod ham da Pladsen som Huslærer hos sig. da Kold forberedte sig til en Missionsgerning. Det var Tanken, at Al&rreen skulde undervise Bornene i de ulmindelige Skolefag samtidig med, at Provsten skulde undervise ham og den ældste Son i Latin o~ Græsk. Begge disse og en yngre Broder Christian var derefter en Tid hos Ludvig Chr. MUller paa Snedstcd, hos hvem de fik Undcn isning i Hebraisk. l Anret 1844 rejste saa de unge PrO\"Siesonner iil Kobenhavn sammen med deres Lærer og Ven Algreen, der siden blev gift med deres Soster Christiane. Her blev J. Albrecht Sorensen og Algrecn under Hogsbrocs Vejledning dimitterede til Artium, som de begge 1846 bestod med l. Karakter. l sin Studentertid samlede Algreen en Kreds af unge studerende om sig. Denne Kreds, der af nogle kaldles ~Sa lon en ~. samledes orte til Droftelse ar Tidens brændende Sporgsmaal; i religios Henseende sluttede den llotge Meddelelse lrn J::nkefn~ kaldt.den gnmdt\lgske Friskare". u...,,_- Aabo(. n. Johanne Jensen blev de ofte

26 18 si~ nær Iil Grundtvi,L.rs ki rk cli~c Synsm:mdc. Mange af dcrm.: Kreds blev siden fremragende Præster nf den ~rund t\ igskc l?ctning-. Iler ktm nævnes Skat Rordam, llolgcr Rord:un, J. Lassen Knudsen, N. J. Jensen og ~L F. Feilbcrg. l denne Kreds sluttede Albrecht Sørensen sig særlig til N. J. Jensen, der ligesom Algrccn var Skolelærer. inden han kom til al studere, og de to Venner meldte sig frivillig under Fanen, da Oprorskrigcn brod ud 18-18, og de gjorde alle tre Felttog med. Ehcr Krigens Slutning 10g K J. Jensen Præslecksamen 1852 og blev derefter Forstander for Hindholm Folkchojskole. Da Albrecht Sørensen to Aar senere fik sin teologiske Fmbcdscksamcn, drog han ud ri l Vennen pau Hindholm for at tage et Arbejde op i Hojskolcns Tjeneste, og dene Arbejde for Ungdommens Oplysning folte han sig saa tiltalt af, at han i Sommeren 18J7 sogte den \'Cd Pastor Scholers Bortrejse ledigblevne Plads som Forstander for Staby Hojskolc. Styrelsen for Skolen valgte ham og kunde ikke let have valgt nogen bedre til at oparbejde den hensyg nende Simle, som Pastor Scholer under Slutningen af sin Virksomhed i Staby var baadc led og ked af. Inden J. A. Sorensen i Efteranret 1857 tiltrandie sin Gerning ved Staby Hojskole, holdt han Bryllup med Inger Dorthea Petersen, en Datter af Skolcla rer Pnnno Carl Petersen i liillcrs[ev. De ble\' viede den 2. O k toher i Karby Kirke af ha ns Fader, og en Maaned der eher holdt de deres Indtog i det fremtidige Hjem paa Staby liojskolc. N. J. Jt'n!IC'n var l'o!"llandcr for lundholm tto,pkole tll 1864, da han blev Sognepræ!!t t,\\ejnttl Ol{ forstel~en:r cd Jl.or.:erskolen l llolstcbro. h\"orfra han 1R7:! kaldl-dt's til Sogncpra=st l l~behoft 01: Dmaby.

27 STABY HBJf!RII BONDI!SKOI.I! \9 Forstanderen havde jo hidlil ikme boet paa Skolen, og den Lejlighed, Sørensen og Hustru flyttede ind i, var ret lille. Dette Savn blev der madet Bod paa et Pur Aur senere, du Skolens Sidebygning blev opforl. Forstanderens Lon vnr 600 Rdl., fri Bolig og Græsning til en Ko. Om Sorenscns Indtog paa Stnby Hojskole fortalles der siden mange morsomme l listoricr. Imellem Skolen og Præstegaarden ha\ de Pastor Scholer ladet opkaste et mandshojt Dige. fordi han var bleven meget uenig med Skolens Styrelse. og derfor vilde han ikke se Hoj skolen lige for sig. naar han kom ud af Præstegaarden. Da Sørensens kom til Skolen. V8r deres Lejlighed i hoj Grad i Uorden. Der var ikke ordentligt Drikkevand i Skolens Brond, det maatte hentes i Præstegaurden, og Sorenscn milatic da i den forste Tid trave af Sted hver Dag med to Spunde efter Vand. Saa h11vde han en Stige med for at komme op paa Diget og ned paa den anden Side, og Fru Sørensen fortalte senere ofte om. hvor umaadclig morsomt det saa ud, naar Sorensen i sin gamle sone Kjole balancerede oppe paa Diget, og Vestenvinden pustede Kjoleskoderne ud som et Par Vinger. Diget staar endnu, men det er jo i de forlobne 50 Aar sunket ikke saa lidt. Men selv om forholdene var smaa og Skolevirksom heden her forsoml og ude af Stil, idet der om Sommeren slet ikke havde v:crei holdt Skole, og der altsaa rnaane begyndes onment som paa bar Bund, tog Sørensen dog fat med frejdigt Mod og god Tro paa, at han herude skulde faa Lykke til at udrette et ga\'nligt Arbejde for de Folk, han skulde bo iblandt. Skolens Styrelse, og af den ikke mindst Etatsraad Tang, der i mange Aar \'edblev at være en Velynder af Staby 1-lojskoles Virksomhed. \'irkede for Tilg:mg 11f 2'

28 20 Ele, cr, og Skolen kom da i Gang. Der var forelohig ikke andre Lærere end Sorcnscn, og Elevtallet var hel ler ikke ret stort i Furstningcn. Om Skolens Virksomhed skrev forstander Sorcnscn en Rcdcgorclsc i ~Ringkjobing Amtstidcndc" et halvt Aars Tid senere, og det hedder deri:.. Den hojcre 13ondcskole i Staby har siden November , da den blev a;1bnct paany, været bcsogt af 14 EIC\CT, hvilket Anilil i Lobct af dcue Aar steg til 17. Det er Vintcrhalvaarci, i hvilket en saadan Anstalt mest 'il benyttes, da Bonden pan den Tid bedst kan und,;~rc sine \Oksnc Sormcr. Dette Halvaar nærmer sig sin Slutning: jc~ tror da, det ikke vil være Bondestanden eller andre, der interessere sig for denne Sag og Folkcopl)Sningcn overhovedet. ukært at hore noget om. luorledes det er gaact i den Tid, jeg hidtil har under vist og virket her ved Skolen.

29 STAIIY IHUEIU! RONOESkOLE 21 Det har været min llovedbestræhelse lit gore Opholdet paa Skolen og selve Undervisningen saa fornojelig og tiltrækkende for Ungdommen som mulig. ~Det er L) sten, som driver Værket~: vi vide alle, at hvad man med Lyst og uf egen Drift lægger sig efter, kun det lærer man i Sandhed og kommer ordentlig ind i. De unge Mennesker, som komme her, mua da ogsaa selv komme til den Erkendelse, at det er skont og gavnligt at l:cre noget. Kunne \'i ikke gore Undervisningen saaledes, at de bestyrkes heri, rnaa den blive dem byrdefuld og trættende, og ingen kunde da fortænke dern i, om de enten ganske forlod Skolen eller dog onskede, at den Tid snart var forbi." Eher at han dernæst gor!~ede for, hvilke Fag der undervises i, og hvorledes denne Undervisning fore(.(anr, skrev han: "Det fol~er af sig selv, ni man ved dis:.~: enkelte Fag ogsaa kommer til at omtale ritange andre Genstande, der kunne have Betydning og Nytte som nimindelige Dannelsesmidler. liertil gi\ es der saa meget bedre Lejlighed, som Ele\ crne gerne have tilbragt ~saa Aftenerne, : ltsaa omtrent hele Dagen paa selve Skolen; ja, jeg tor sige, at de blive jo længere jo kærere ad Opholdet her, ligesom de ogsaa efterilaanden med langt storre Lethed end i Førstningen nemme og huske alt, hvad der blh er læst og talt om. Da jeg siden Nyt aar har faact en Medlærer, er der endnu givet Undervisning i adskillige Ting, som kunne være nyttige for Bonden, og som i det hele kunne virke dannende. Jeg har nu søgt at give Skolens Velyndere en Forestilling om, ln orlcdes jeg har grebet Sagen an og efter mit Skon bestræbt mig for at fremme Aandsud\ iklin gen hos de unge og <H meddele dem de Kundskøhcr, de i san kon en Tid kunne modtuge og tilegne sig. Jeg har i Samtale fremsat min Anskuelse for opi)ste

30 ?l Ol{ forstandige Bunder, som bande forstod Ol{ fuldkommen billigede den. l-lur Bondens Sonner forst ret faaet Smag paa Oplysningens Goder, da maa Kundskaben altid kunne foroges i det enkelte og ud\ ides saavel \'Cd Læsning som ved livlig og tænksom Opmærksomhed for alt, )U'ad der foregaar i deres Omgivelser, og da i Særdeleshed for alle almindelige og fædrelandske Anliggender. Man nemmer ikke i et halvt eller helt Aar de Kundskaber og Livserfaringer, som enlwcr maa erhverve sig i Livets mangehaande Forhold, naar fors\ Eftertanken ret er vakt, og Forudsætningen hermed tilstede. frugterne nf Opholdet p:ta en saadan Skole kunne derfor fors\ vise sil{ i det rette Lys, naar vi siden hen hiathit Eleverne træffe Mænd, som i deres hele Livsstilling vise en Dannelse, Dygtighed og Almensan s, hvortil de efter deres eget Sigende ha\"e faaet cl Stod fremad ved Opholdet paa folkehojskolcn. Flere ville manske mene, at en Eksamen kunde være hensigtsmæssig for at brinf.:c Frugterne af Undervisningen,.for en Dag~_ Men jeg tror, den er aldeles pau urette Sted \Cd en saadan Skole, hvor der tilstræbes en Dannelse og Oplysning, som bliver enlwers egen Sag og er sin egen Belunning. Jeg frygter for, at Eksamen \ilde holde sandanne Bondesønner borte, som \'el have den l~olclse, at der er noget, de gerne ville og maatte lære, men dog næppe længes efter at glimre \'ed en Eksamen. Man har heller ikke oprettet Eksamen ved andre lignende Anstalter, f. Eks. Rodding og!iindholm, ll\'or Antallet af Elever er tiltaget Aar for Aar. Det uhensig:tsmu.:ssige og, som jeg mener, uheldige i Oprettelsen af en Eksumen ved denne Slags Skoler bliver end mere indlysende, mmr nhm betænker, at ~\'rerne du vare henviste til alene at indskærpe og indove den

31 STABY lløjeiie BONDESKQLE 2:'\ Smule Kundskab, lnori de paa den højtidelige Dug skulde udspørges. Vistnok maa man ofte gentage det samme især i Begyndelsen og sporge, for at Eleverne kunne huske og indprente sig visse Ting, der altid vil være dem nod\'endigt eller tjenligt ut vide; men dette bliver dog altid en Biting ved Siden af Hjertets og Aaudens Dannelse, som vi suge at fremelske. Til en Eksamen bliver det en Hovedsag at kunne huske jo mere jo bedre og at være oplært i Svar. Det forrykker det rene Synspunkt for en hojere Bondeskole. Attraar nogen en Eksamen, er der Steder nok, hvor man kan tage den og dcn cd bane sig Vej til den SiJ'regne Livsstilling, h\'ortil snadan udkrtc\'cs. For at bli\ e en fa. drelandssindet &nde og forstandig Landbruger helloves ingen Eksamen. Det vilde vist fulde trevent for de unge bcstaudig at blive forelugt de samme Spurgsmanl, for at de tilsidst kunne 1 ise sig: ved en saadnn Lejlighed, hvis de ikke forinden vare blcvne saa kede deraf, at de lod Skole være Skole. For en Lærer kan det maaskc være ]enere at 1"rive en Lektie, overhore dem i bestemte S1>0rgsmaal, der kunne tages ud af \'edkommende Fag. og demled lade Sagen være afgjort. Men denne Lettelse altraar jeg ikke og mener, at jeg for mit Vedkommende paa den Maade kun daarlig vilde virke for de unge Menneskers Aandsdannelse. Har den unge Bondeson lwft noget Udbytte af sit Ophold paa Skolen, da vil en forstandig og skonsom Mand nok kunne mærke det Opsving, han har taget, uden at han behrn-er i sin Dom at slotte sig til en Eksamen eller Eksamensk;uukter. Det er mit Ønske, at Skolen ret maa blive Bdolkningens Sag. og n t mnn 1 il stnttc den \'Cd sin vdvillige Opmærksomhed, ved at lude de lærelystne Ynglinge kormnc hertil og ltcgge lige saa velvillig Mærke til dem,

32 naar de gaa herfra. Fors! ved denne Vekselvirkning mellem selve Skolen og Bondestanden kan den blive, hvad jeg onsker og med min Tjeneste tilstræber, at den skulde være: en Indretning til folkelig Oplysnings Fremme." Forstander Sarensen havde her fremsat sine Tanker om Skolens Frerntidsvirken, og han vedblev under sin hele Gerning her at arbejde efter dette Program. En af hans forste Elever, Lærer M. K. Sand i Gording, skrev 1902 i,.ho jskolebladet~ en Levnedstegning af ham. Om Sorensens Undervisning hed det der: ~Sorensen og hans Hustru modtog os paa Skolen den forste Dag med et kærligt Smil og et varmt Haandtryk, der indgud os ubetinget Tillid. Og nu begyndte han da at holde Skole for os paa sin ejendormnclige Maade, saaledes at der efterilaanden ilukkede en ny og skon Verden op for vor Bevidsthed, uden at nogen af os blev overlæsset med aandelige Indtryk." J. A. Sarensen skrev selv om Undervisningen; ~Vi holde meget af at synge. Ved Sangen bliver Eleverne kendte med almindelige fædrelandske Melodier og Dibrte. De fures herved lettere til at forstaa og skatte det digteriske Sprog og Modersrnaalets Vclklang. som allermest fornemmes i skonne Vers. Endelig er Sangen en oplivende og behagelig Afveksling i Undervisningen." Om denne Del :rf Hajskolens Virken skrev M. K. Sand*: "Det gik vist flere, som det gik mig, at hvad der paa Skolen straks greh mig stærkt var Sangen. Sorcnscn ha\"dc en reu og kraftig Stemme, og han sang meget med os ln er Dag, san at omtrent alle Sangene i "Bojsens Visebog" i Vinterens Lob blev sungne. Og det maa ikke glemmes, at denne ny Sang som Udtryk for det vaagncndc Folkeliv kom her til Egnen med Sorenscn." Hojskolcbtadct 100'2. Nr. 23.

33 STABY IHJJERI! BONDESKOLE Z:, Ved sin Undervisnin~ gik Snrensen under hele sin Virksomhed paa Staby Hnjskole i det Spor, han selv var fort ind pa:l \'Cd sin Barndoms og Ungdoms L'l.' rcre: Kold, Algrccn og L. Chr. Miiller. Ligesom disse Mænd havde han en ypperlig Evne til at komme Eleverne paa saa nært l-told, at han fik stor og v:~rig lndfiydclsc paa dem. Under Fortælling og Samtale forte han sine unge Lærlinge ind paa Aandsli\'els forskellige Egne. og under denne Form for Undervisningen for stod han baade ai oplyse og oplive. Det Fag, So rensen skattede hojest, var Undervisningen i Modcrsmaalet. Han skrev derom : ~ For det forste skal de lære Dansk, lære at kende i\\odersmaalct. Man svarer mig, det bcluwes ikke: de unge Mennesker, som kommer til dig, kunne jo dog alle tale og læse Dansk, kunne altsaa det danske Tun~ernaal og Skrihsprog. Herimod maa tillade mig at gore en Indvending. Taler man nemlig med Bonden om Ting, som han ken der fra det daglige Liv og sin nærmeste Omgivclsl", kan han nok \ ære med: men gaar man uden for dette, drejer Talen sig om noget hojere og mere alment. kom mer man ind paa Begreber, Forestillinger og Anskuelser, som li~re udenfor det hverdagsagtige, da broster det Bonden i Almindelighed paa Ord, ja Sprogets Udtryk derfor er lt'am \'el endog ukendte og fremmede. Men er Ordet og Udirykket nhckendt, da er Tanken, h\'is Klædning det er, heller ikke til Stede. Derfor kan Bonden ikke ret gla~de sig' ved og læser som oftest heller ikke Holberg, Oehlenschl!lgcr dier andre af vore Forfancre, hvis Skrifter vilde befrugte Aanden, hæ\e og styrke Kærligheden til det fælles Folk og Fa.'tlreland. Men jeg ved ikke, hvorfor Bondestanden skulde stau udenfor den Indflydelse, som Uekl"ndtskahct med det Rlngkjoblng ArntJUidcndc :.!5. Maris \858.

34 :.!ti ht_"<lsh paa Dansk udmer paa s: a mange enkelte i tic dannt_'<le Stænder, h\'or det aabenbart giver Liret og Tankegangen i det hele et bojere S1 ing. Jeg tror, ut Bonden er saa sund en Natur Ol.(: saa modtagelig for den Dannelse, der udspringer heraf, at han godt kan bli1c delagtig deri og endda bli1 c Bonde, kun mere d)~rtig. forædlet og selvstændig end hidtil. Jeg har i det mindste baade andet Steds, hmr jeg har haft med Bondesønner at gore, og allerede her ved Skolen erfaret, at man kan 1 ække Lyst hos dem til al læse og forstaa mange gode danske Boger, som ellers ikke bli1 e læste bhmdt 13onderne, skont der i saadanne Værker er nedlagt en Tankefylde og en Livsbetragtning, som kun tilcgues af os Danske. Derfor hur jeg sogt at l.(:il e dem Anvisning og Vejledning hertil: jeg fremdrager og læser for dem snudanne Stykker, hvis Indhold kan fornojc og tillale dem. Jeg meddeler den nud\'endige Oplponing og Kundskab til at forstaa det læste. Dened 1ækkes Forestillinger og Tanker, saa de fatte Kærlighed til og dermed komme til at tænke o1 er saadanne Ting, der ligge os alle nær som danske Mænd og Borgere. M Sorensen havde ypperlige Gan:r til at unden ise i Dansk. og han ofrede megen Tid paa at sætte sig ind i Sprogets Bygning. Et Par Sommerferier lun dc hmt Kursus i Islandsk og S1 ensk. som kom ham til megen Nytte. lian 1ar en fortrinlig Oplæser, særlig af llolhergs Komedier, og Ele1erne fik 1cd hele den Maade, h\'ot paa han brugte Moder:.maalet, Indsigt deri og Lyst til nt læse og skrive. Han rettede Elevernes Fejl paa en stilfærdig og hensynsruld A\aadc, saa de ikke blev æng StC'lige for at komme igen. Om en Gren af si11 Danskundervisning fortæller

35 STABY IIOJEIIE 80NOESKOLE '_>7 Surcn~n selv snaledes: MJcg fortæller dem enkelte Del!.' f Danmarks llistorie udforligt og lader dem derefter opskri\ e, hvad der paa denne Maade er gennem~anet. Sanledes har jeg nemlig erf:lrct. at de snarest fures til <~l bruge deres egne Ord, 1111nr de \i] skrive noget, medens de har Tilbuj<'lighed til nt bruge B~ens Ord, naar de har læst noget og saa skriftlig skulle gengive, hvad de har læst." Fa'tlrelandets og Folkenes llistorie kunde Sørensen gennem sin Fortælling fremstille saa le1 ende, at hans Lærlinge stedse bevarede Indtrykket deraf. Det var ikke store Dele af Historien, han fortalte i et Halvaar: men det, der blev gennemgaaet, \ar lagt til Reue saaledes, at det fængslede Ele1crne og gav dem Lyst til siden at læse videre. Efter Nytuur 1858 fik Skolen en Lærer mere, idet P. Hass, senere Realskoleforstander i Hørsholm, blev antaget som Medhjælper 1 cd Vinterskolen. l de følgende Aar \edblev han ot være Surensens Medhjælpe r: de første tre Aar kun i Vinterhahaaret. men fra 1861 G5 som fast ansat Lærer. Han undcniste særlig i Natur fagene: Kemi, aturlære og Naturhistorie, desuden i Matematik, Regning, geometrisk Tegning og Landnmaling. Sørensen skrev senere om denne sin Medhjælper saaledes: MJeg kan i Sandhed bevidne, at han med Ind sigt og Aamlsdannclse har forstaact at gorc sine Kund skaljer frugtoringende for de unges Udvikling, ikke IJiot i Lundbrugets men ogsaa i sund Oplysnings Tjeneste. Undervisningen lcdede hun med stor Orden og paa en tiltrækkende Maadc, sml han virkelig satte Interesser i Bevægelse hos Ungdommen, ligesom han ogsaa 1cd ligeholdt ForiJindelscn ml.'d dem (\Cd L.~scforcning og Moder), efter at de ha1de forladt Sko len.~

36 1'. STOii:GAAMD PEDERSEN: Andenlærerens Lon var 250 Rdl. og frit Ophold hos Skolens Forsl:mdcr, som derfor fik 150 Rdl. Ved Viulcrcus Sluluiug 1859 ludrykkede Skolens Lær linge i ~ Ringkjobing Amtstidcndc" cl Par Ord om Skolens Virksomhed i den l iensigt at henlede folks O p m:l'rksomhcd derpaa. Tullet af Lærlinge hnvde denne Vhuer været 2-1, 01':: de rleste af dem var omkring \'Cd de 20 Aar. De skrev til Slutning sm1lcdcs: 5kolcns Oprettelse skete jo i den H cnsi~,''l at skaffe den vestjydske Bondcstands OJ)\'Okscndc Sonner en Oplysning, der siden kunde \'ære dem til Nytte som dygtige Landmænd og \ærdige Statsborgere, og vi tro, at den i sin nuværende Skikkelse kan svare til denne Hensih" Til a11e vore jc\ nlige fjern og nær anbefale vi saaledes Staby llojskole, og vi ere overbeviste om, at enhver, som hesuger den en Vinter, \'Cd Afrejsen derfra skal sige med os: Vi ha\'c ikke fonrudt det. Ved denne Lt jlighed lwdc vi Hr. Etatsmad Tang modtage \Or hjertelige Tak sam cl for den Opmærksomhed og Veh ilje. han stedse under,-ort Ophold paa Skolen riste os, som især for den Fornojclsc han forskaffede os, da han forleden Dag bad os komme over til sig paa Vosborg, hvor vi med Lærerne i \'Or Midte saa san meget skont og lærerigt bamle i Gaarden og paa Marken, og hvor en saa hjertelig og gæstfri Modtagelse blev os til Del.~ Den forste Sommer, Sorensen virkede her, v:.r der kun faa Elever, men 185!J havde Skolens St)-rclse hos Kultusminister Monrad fauet ud\ irket, al der gaves en aarlig 13cvillin~ paa 400 Udi. til Uddannelse af Vinterlærere. l Kundgurclscn derom hed det: Undervisningen pa.a Stab) llojskole for vordende Biskolclærere \arer fra

37 STABY HØJI!III! BONDESKOLE Juni til J. November. Elc,er, som fi ndes fonrinligt skikkede, kan efter Kultusministeriets Foranstaltning modtage en Understottelse p:~a 30 O Rdl., mod nt de selv sorger for O pholdet, mens de soger Skolen. Denne offentlige Stotte virkede til. ut J er om Sommeren meldte sig flere La'rlinge, og i de folgendc Aar var Elc\ tallet omtrent lige saa stort o m Sommeren som om Vinteren, i Reglen o mkring 30. Sommerskolen indlededes hvert Aar med en PrO\ e under Q, erværclse af et Styrclsesudvalg. De La~rlinge, der ved Proven udviste Ew1er og Dygtighed til L-ercrgcrningen, fik fonrins, is Lorte om Statens Pengehjælp. forstanderen indgav hvert Aar en RedegoreJse til Ministeriet om Skolens Virksomhed. l Sommeren ISHG skrev han bl. a. saalcdes: Skolens Indtægter har bestaaet i Tilskud fra Staten (800 Rdl.) og fra Amtsfonden (700 Rdl.). fomden hvnd der kunde komme ind i UndervisningsJ>enge, der bliver ansatte meget lavt (6 Rdl. fo r et Vinterhalvaar), for at denne Bekostning ikke skal afholde nogen fra at hcsoge Skolen. Man har ogsaa, for saa ' 'idt Skolens Midler har villet tillade det, indrettet Kamre for Eli~\ er paa Skolens Loft. l Aarenes Loh er 4 saadanne, In en til 2 Elever, blevet indrellet. Flere Værelser kan der ikke være paa Skolehygningen. De Elever, der ikke ligge paa selve Skolen, bo i de nærmest liggende Gaarde, hvor Kost og Ophold i Reg len har været at faa fo r 22 :1 26 Skilling daglig. Paa Skolens Værelser har i Reg len boet saadanne unge Mennesker, som nemt kunde faa tor Kost hjemme fra; for andre, der var længere bone fra, var det lige sa:t billi&ot og nok saa bekvemt at tage Ophold i Gaurdene.

38 Vintcr:;koll'n h;~r siden No1 cmher 1&~,7 og til Maj æret bc!>ij).l;t af ialt 1!)4 Ele1cr. Om sehc Skole gerningen skul jeg: kortdig antyde: Alle Elc1 erne har saa godt som udelukkende \'æret uf Bondestanden. Ved Under. isning:en i de forskellige Kundskabsfag: Dansk, Sprog, Historie, Geograri, Naturlære, Agerdyrkningsteori, 1- mdrnaaling med de dertil hurende Beregninger, fomden anden nyttig Regning, har vi især bestræbt os for at 1ække de unges Interesse og Scl, virksomhed, at udvide deres l~ores tillingskreds og tilskynde dem til at fortsætte deres S('hud\ikling ved de Midler, som Livet tilbyder, og som gives i gode Boger. De regelmæssige Undcrvisnin,({Siimer har 1 aret fra 9-12 Formiddag og fra 2- [i Eftermiddag, medens Aftenen ofte lltl\'cndes til Sang og Smmnle paa selve Skolen sammen med os Lærere. Sommerskolen havde fra første Færd af kun Elever, som næsten alle tænkte pna at tage en eller anden Eksamen. Da1ærende Q,erskoledirektor Monrad fandt, at det 1ilde ~;erc et Gode her paa Vestcregncn. naar de mange Biskolelærere, som her brugtes. kunde faa lidt mere Uddannc\se end den, de i Reglen havde fra deres egen Skolegang. og at denne Uddannelse passende kunde ske paa Staby hojcre Bondeskole i Somrnermaanederne. llojskolen 'ilde saa\edes ogsaa paa denne Maade, i det mindste indirekte, kunne faa Betydning for Befolkningens Oplysning og Udvikling. Da det blev gjort gældende, at saadanne unge Mennesker. som kunde have Lyst til at holde Skole om Vinteren. rucsten altid havde Tjeneste om Sommeren o~ kunde derror ikke benytte den paa denne Maade til deres Uddmmelsc, mente 01 erskolcdirektoren, at sandanne uug:c og dertil skikkede Mennesker nok vilde

39 STABY IIØJERE BONDESKOLE 31 kunne faa nogen lljælp til et Sommerophold p:w Stah~ Hojskole. l RedegoreJsen hedder det derefter, at lljælpen til Sommereleverne hvert Aar hanle været 400 Rdl. med Undtagelse af 1Rf-t4 og 65, d:1 Elevtallet paa Gruud af Krigen og dens Folger gik ned til det hah-e, henholds vis 12 og 17 Elever, der 1864 havde faact 175 Rdl. og Rdl. Ved Uddelingen af disse Penge toges liensyn baade til \'edkommendes Dyt.,rtighcd og til, om de i Fremtiden havde i Sinde at \'irke i Almueskolens Tjeneste. Sommerskolen hanle i Aarene indtil 1866 tilsammen 164 Elever, hvoraf de 124 havde modtaget Unders!{Jt tclse af den dertil givne Bevilling. l'lojskolens Styrelse skrev 1866 om Sommerskolen paa Staby saaledes: ~Vi tror, at denne Uddannelse har hidtil baaret sin gode Frugt, og at Almueskolev:l'senet i dette vidtluftige Amt, der gor en Mængde Smaaskolcr n od vendige har haft sin gode Nytte deraf, og \i har glædet os ved dei høje Ministeriums, saavelsom ansete Skolemænds Anerkendelse heraf... Den Dobbelthed i Hojskolens Virksomhed - almindclig Skole om Vinteren og Vinterlærerskole om Sommeren - var ikke helt efter Sørensens Sind, da han mente, det tilsidst maatte ende med, at Skolen her gik bort fra sit oprindelige Øjemed: at virke vækkende og oplysende blandt den vestjydske Bondestand. Men om end Sorcnsen i sin Helhed var gladest \Cd sin Vinterskole, h\'or han uden l lcnsyn til Kundskabsog Modcnhedspro\'e kunde lægge hele sin Sjæl ind i Undervisningen og forme den paa sin ejendommelif-te Maadc, saa ydede han dog til de mange unge L.:crcre, han uddannede, meget mere, end han selv \'idste af at sige, og utvh<lsomt blev det \Cd Gerningen som

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862] [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil

Læs mere

Glimt af en landsbypræsts dagbog

Glimt af en landsbypræsts dagbog Glimt af en landsbypræsts dagbog TORBEN RECHENDORFF 1. september 2011 01:01 Præstehistorie Min farfar var en ganske almindelig præst i dette begrebs allerbedste forstand. Han blev hverken provst eller

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere