En klassiker Ambivalens ad libitum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En klassiker Ambivalens ad libitum"

Transkript

1 STOF nr. 3, 2004 KLASSIKEREN Den internationale faglitteratur er lidt af en jungle stor, uoverskuelig og ufremkommelig. I denne skov af viden er der visse artikler, der ikke er til at komme uden om. De indeholder noget essentielt, noget man må forholde sig til. Stof bringer i hvert nummer en klassiker - hele artiklen eller uddrag - oversat til dansk. Lidt efter lidt vil der dermed foreligge et udvalg af faglige artikler til brug for alle på området. STOF modtager gerne forslag til klassikere. En introduktion til klassikeren af Michael Jourdan: En klassiker Ambivalens ad libitum Modsætninger og ambivalens er, som beskrevet i Birthe Larsens artikel forrest i bladet, et velkendt fænomen i misbrugssammenhænge. Men kun få har begavet os med tekster, som går til de dilemmaer og modsætningsforhold, der har at gøre med, hvordan man hjælper mennesker, som føler sig udsat for magneter, der trækker i hver sin retning. Forfatteren til denne måneds klassiker, Simon du Plock, er en af undtagelserne. Simon du Plock skriver om at arbejde med afhængighed ud fra en eksistentiel-fænomenologisk tilgang en terapeutisk tradition, der endnu ikke er voldsomt kendt i Danmark - med navne som Emmy van Deurzen, Ernesto Spinelli og Irvin D.Yalom som de mest fremtrædende repræsentanter. Man skal dog bemærke sig, at de mest kendte eksponenter for denne tradition kun skriver sporadisk om afhængighed. Så i den forstand er du Plock en éner, der går sine egne veje. Hvad er så kendetegnende for en eksistentiel tilgang til at arbejde med afhængighed? Det er svært at beskrive i få linier, men forsøgsvis kan man opstille nogle punkter, som adskiller den eksistentielle tilgang fra mere traditionelle tilgange. For det første almengør du Plock afhængighed til noget, der hører menneskets gang på jorden til. Afhængighed lader sig ikke udrydde og ej heller hverken sygeliggøre eller placere som noget, der hører de andre/den anden til. Alle kender til afhængighed i en eller anden udstrækning. Det betyder også (heldigvis!), at man - med en vis selvransagelse og med hjælp i artiklens spørgsmål har forudsætninger for at leve sig ind i de tilsyneladende uforståelige og måske destruktive livsvalg, man møder hos afhængige, og desuden at man kan ane, hvor vanskeligt det er at lave om på 1

2 adfærdsmønstre, der knytter sig til et selvbillede, som det har taget lang tid og megen energi at konstruere og vedligeholde. Ved et seminar forklarede du Plock, at det er som at begynde at trække i en af undertrådene i selvbilledets store tæppe. Man ved ikke, hvad der vil ske, og hvilke omkostninger det vil have For det andet betones valget. Man vælger sin eksistens. Ikke at vælge er også at vælge. Naturligvis er der vilkår, som ikke står til at ændre. Men hvordan man reagerer på de vilkår, og hvilken mening man tilskriver disse tildragelser, er et valg. Dermed bliver det centrale at indfange ikke årsager - forstået som udefrakommende forhold- men hvad meningen er eller var i forbindelse med reaktioner på begivenheder og tolkninger af livssituationer. Også når disse forekommer meningsløse eller modsætningsfyldte, eller hvis man har svært ved at forlige sig med en mening, der strider mod ens anskuelser/selvbillede, eller hvis flere meninger bare ikke hænger sammen. Der er dømt ambivalens ad libitum. Kan man virkeligt gå uden om årsager? Ikke helt! Årsager spiller stadig en rolle, nemlig den at de skal udforskes, ikke som givne årsager, men som valgte årsager, nemlig som de årsager vi har valgt at lægge og vedvarende lægger ned over vores tilværelse som bestemmende for, hvem vi er, hvorfor vi er blevet dem, vi er, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvorfor vi undlader at gøre andet, end hvad vi gør. Om det faktisk er gået sådan for sig eller ej, er ikke det interessante. Årsager er værd at beskæftige sig med, fordi de afslører den enkeltes selvopfattelse, og hvordan den enkelte forklarer, at han eller hun er blevet den, han eller hun er blevet. Udforskningen heraf kan i heldigste fald over tid befordres gennem mødet med den anden, in casu misbrugsbehandleren. Hvordan hjælpe mennesker, der vil og ikke vil - magter og ikke magter - forandring? Hjælpekunsten udfoldes for den eksistentielt arbejdende behandler i et møde, som er lige så krævende for behandleren som klienten. Ved tålmodigt at opretholde et beskrivende fokus søger man at åbne eller afklare en given erfaring med klienten snarere end at søge bagved eller under det, der fremlægges. Gennem et forløb arbejder man med indre og ydre relationer. Undervejs i processen betones det, der har med valg og mening at gøre, og man arbejder hen imod den indsigt, at fortiden ikke er en fastlagthed, der én gang for alle har cementeret, hvem man er, og hvad der er muligt og ikke muligt. Som man vil se, rummer den eksistentielle tilgang flere udfordringer til gængs misbrugsbehandling. Hvilket er grunden til, at vi i redaktionen denne gang har valgt Simon du Plocks bidrag som dette nummers klassiker - udenlandsk faglitteratur på dansk, som man må forholde sig til. 2

3 En klassiker Afhængigheden af afhængighed Af Simon Du Plock Forholdsvis lidt eksistentiel-fænomenologisk litteratur handler om arbejdet med afhængighed. Egentlig er dette ikke overraskende i og med, at den eksistentielle tilgang ikke plejer at gå ind for specifikke behandlingsmetoder til bestemte grupper af klienter. Vi er typisk optaget af udvikling, og hvad der måtte spærre for udvikling, og stræber efter at undgå at se klienterne ud fra behandlingsbetegnelser. Samtidig er tydeliggørelse af mening helt central for den eksistentielle tradition, og dette fører os til at spørge, hvad vi egentlig mener, når vi, eller vores klienter, bruger betegnelsen afhængighed. I den engelske og nordamerikanske litteratur har der i de sidste 10 år været en markant bevægelse væk fra fokusering på afhængighed som en tilstand karakteriseret af en stærkt nedsat evne til viljesmæssig adfærd i forbindelse med bestemte stoffer, hen imod den opfattelse, at mennesker kan blive rodet ind i forholdsvis almindelige aktiviteter, hvis disse aktiviteter lades med særlig mening. For nylig bidrog jeg med et kapitel til en bog om indkøbsnarkomani, forbrugerisme og psykoterapi 1. Min kollega, Dr. Adrienne Baker, der redigerede bogen, argumenterer overbevisende for, at termen afhængighed kan finde anvendelse på aktiviteter, der ikke involverer indtagelse af et stof. Hun citerer Shaffer s hævdelse, at alt kan være afhængighedsskabende, som kraftigt, hurtigt og på forudsigelig vis ændrer, hvordan du har det 2. Selv vil jeg hævde, at den afhængige er en, der selvmedicinerer.afhængigheden kan angå et rusmiddel eller en oplevelse:indkøb, spil eller spisning (eller spisevægring) kunne på lige fod opfylde denne definition. Hvis jeg tænker på mine egne klienter,så finder jeg, at mange måske halvdelen af dem der kommer enten direkte eller indirekte har problemer relateret til misbrug af rusmidler. Yderligere ca. ¼ fremviser problemer, som har med tvangsmæssig adfærd at gøre, såsom overdreven træning (noget - som med den stigende udbredelse af private fitnesscentre og den konstante mediedækning af muligheden for opnåelse af den perfekte krop for både mænd og kvinders vedkommende - i stigende grad er blevet udbredt i Storbritannien). Andre klienter kommer, fordi de har en overdreven brug af pornografi, eller fordi de finder sig selv siddende ved deres hjemmecomputere hvert øjeblik af deres såkaldte fritid, optaget af chat-rum 3

4 eller på gennemfart i den virtuelle virkeligheds websider. Hvis jeg også inkluderer de klienter, der beklager sig over, at de er fanget i emotionelle situationer, hvori de oplever sig selv som (forud)bestemte eller ufri, så tror jeg, at jeg taler om så godt som alle mine klienter. Er alle disse adfærdsmønstre relateret til afhængighed? Det varierer, i hvilken grad de passer på den klassiske definition af afhængighed, men jeg tiltrækkes af Walters 3 definition af afhængighed, som den vedvarende og gentagende gennemlevelse af et handlingsmønster der inkluderer disse fire ingredienser: fremadskriden(eller stigende alvorlighed) optagethed af aktiviteten opfattet tab af kontrol vedholdenhed, trods negative konsekvenser på langt sigt. For mig at se er den mest givende måde at udforske problemstillinger omkring afhængighed sammen med klienterne at betjene sig af det begreb, som Spinelli og Strasser har kaldt selvopfattelse (Self-construct). Dette begreb om selv-opfattelse er vigtigt, fordi det henleder vores opmærksomhed på den måde, hvorpå hver enkelt af os over tid samler et sæt af forestillinger, værdier og forhåbninger om, hvem vi selv tror, at vi er. En integreret del af dette er selvfølgelig, at vi også foretager vurderinger med hensyn til, hvem vi ikke kan tillade os selv at være. Denne konstruktion af et selv over for intetheden - forsøget på at skabe en essens - er ikke problematisk i sig selv, men snarere en uundgåelig del af menneskets væren. Som Sartre berømmeligt udtrykte det, er mennesket en ubrugelig passion. Vi forsøger at gøre os selv faste og substantielle, selvom vi uundgåeligt derved benægter noget af vores frihed og menneskelige natur. En stor del af mit arbejde med klienter tager udgangspunkt i den særlige måde, på hvilken den unikke selv-opfattelse dannet af det enkelte individ både åbner op for og begrænser den enkeltes væren-i-verden. Jeg indgår i denne fælles erkendelsesproces med klienten, ikke med en intention om at bevæge ham eller hende i den ene eller den anden retning, men mere med et ønske om, for såvel klienten som mig selv, at kunne afdække de aktuelle muligheder og begrænsninger, som vedkommende har indlejret i sin selvopfattelse. Når det er blevet gennemskueligt for klienten, på hvilken måde han eller hun aktivt har konstrueret sin væren-i-verden, er det muligt, at den enkelte ønsker at foretage ændringer i forhold hertil. (Og det skal her absolut ikke undervurderes, hvor svær en sådan ændringsproces som regel er). 4

5 Man kan i forhold til ovenstående indvende, at terapeuten må være forpligtet til at få klienten til at indse, at vedkommendes aktuelle adfærd på visse punkter er destruktiv eller uhensigtsmæssig, og at terapeuten også, såfremt klienten giver udtryk for et ønske om at komme ud af sin afhængighed, må være forpligtet til at få en sådan proces sat i gang. Jeg vil dog påstå, at når det bliver muligt for klienten positivt at erkende og forholde sig til sin egen aktive rolle i forhold til dannelsen af selv-opfattelsen, så er det også blevet muligt for ham eller hende konstruktivt at kunne reflektere over, hvilke ændringer han eller hun måtte ønske at foretage. Anskues terapien som redningsplanke, kan man lidt metaforisk sige, at den muligvis kan hjælpe en klient ud af dybt vand, men den gør ikke vedkommende i stand til at reflektere over, hvordan man - på vejen gennem livet - skal navigere for at undgå tilsvarende farefulde situationer. Sammenholdt med den nuværende typiske praksis i arbejdet med afhængighed medfører forsøg på at ændre terapeutens rolle hen imod at være med snarere end at gøre ved klienten en kvalitativt anderledes kontakt med klienten som individ. Det er mere almindeligt, at terapeuten forholder sig til klienten som ekspert end at indgå i en mere direkte og helhjertet form for almenmenneskelig relation. Terapeuten, der arbejder med eksistentiel terapi, må imidlertid erkende det åbenlyse, men samtidigt besværlige faktum, at vedkommende indgår i klientens relationelle verden. Som Spinelli udtrykker det: Terapeutens villighed til at involvere sig på denne måde med klienten giver klienten en erfaring med en anden (i dette tilfælde terapeuten), som både repræsenterer alle andre i klientens verden og udfordrer klientens antagelser om andre. Men, hvad der er lige så vigtigt, denne villighed fra terapeutens side giver klienten en model at være med og være for i forhold til sin egen måde at eksistere på i verden. 4 Hvis der virkelig skal være tale om en autentisk relation, kræver denne form for udfordrende involvering meget af begge, måske lige så meget af terapeuten som af klienten. Jeg vil vende tilbage til dette emne i slutningen af artiklen. Her vil jeg imidlertid nøjes med at bemærke, at det gensidige møde med hinandens forskelligheder også må lede terapeuten til at stille spørgsmålstegn ved sin egen måde at være til på og sine egne bundfældede antagelser om verden. Det er afgørende, at terapeuten løbende er opmærksom på sine reaktioner på denne udfordring og er åben for udforskning af måden, hvorpå han eller hun selv forsøger at begrænse denne ud fordring eller adskille sig fra den. Vi kan formulere det endnu mere radikalt: Vi kan sige, at terapeuter - for virkelig at komme ind i klientens livsverden- må acceptere værdier og anskuelser, som er dem fuldstændig fremmede. Fordi 5

6 det er sådan, og måske specielt når den adfærd, vi møder, forekommer os rent negativ og destruktiv, som det ofte er tilfældet, når vi arbejder med misbrug, kommer det terapeutiske arbejde til at udgøre en chance for afklaring for begge parter. Terapeuten, der søger at gå ind i klientens verden igennem en accept af anskuelser og værdier, åbner sig for klargøring af sin selvopfattelse, i en proces som er påfaldende lig den proces, klienten forsøger sig med. Vore forsøg på et gå ind i klientens livsverden er naturligvis aldrig fuldstændigt vellykkede, i den forstand at de aldrig er komplette. Det er ikke muligt at opleve en andens oplevelse. At vi aldrig fuldt ud kan kende den anden er en fundamental antagelse for eksistentialismen og fænomenologien vi er kastet ind i verden alene, vi kastes ud af eksistensen alene, og vi er ansvarlige for vores egen væren i den mellemliggende periode. Det er helt sikkert ikke sådan, at terapeuten kan opgive alle sine egne anskuelser og værdier for kun at spejle klientens. Det er en misforståelse af den fænomenologiske metode, at den handler om en absolut forening af terapeut og klient, for en sådan forening ville være en forbandelse, idet den ville ødelægge den afstand, der er nødvendig for at udfordre klienten og dermed klargøre klientens meningsverden. Hvad vi dog kan forsøge er, hvor ufuldstændigt det end må blive, at suspendere vore værdidomme og ønsker om at ændre på klienternes måde at være på, for i stedet at høre på dem og give dem en mere fokuseret udfordring. For at udfordringen kan have mening for klienten, og ikke blot være et krav, et pålæg eller en instruktion, vil jeg hævde, at den må komme ud af en forståelse af klientens unikke relationelle felt. Jeg vil mene, at denne form for krævende - men også givende - møde især er indiceret i forbindelse med klienter, der fremkommer med afhængighedsrelaterede problemstillinger. Af den simple grund at denne tilgang muliggør, at klienten kommer til en klarere forståelse af de underliggende formål og meninger med, hvad der ofte synes at være, eller som kan bortforklares som værende, en sygdom ledsaget af psykologiske og fysiologiske længsler ( cravings ) i tilfældet stofmisbrug. Eller i tilfældet tvangsmæssige adfærdsmønstre som værende gentagne impulsive handlinger, hvor klienten kan mene ikke at have nogen fornemmelse af at kunne gøre fra eller til. Et sådant møde giver klienten en mulighed for at gøre sig meningen med sin adfærd klart en adfærd, som han/hun måske har været alt for tilbøjelige til at bortforklare som et resultat af en fysiologisk tilstand, som han/hun ikke har kontrol over. Jeg føler mig her i samklang med Spinelli, når han siger, at klienterne er langt mere tilbøjelige til at klargøre sig disse meninger, hvis klienterne ikke frygter, at meningens tilsynekomst skulle kunne udløse selv subtile krav fra terapeuten om at skulle ophøre med deres adfærd. 5 6

7 I denne forbindelse kommer jeg til at tænke tilbage på en af de første lektioner, jeg lærte i min egen træning som terapeut, hvilket var, at ethvert ensidigt forsøg på at forandre en klients adfærd var anti-terapeutisk, fordi såkaldt dysfunktionel adfærd både er meningsfuld og formålstjenlig. Hvad dette angår, er det på sin plads at genkalde sig, at forsvarsmekanismer yder et forsvar mod angst og derfor ikke kan bortkastes, før det, som de er et forsvar imod, er blevet taget hånd om. Som jeg har foreslået, kunne en common-sense tilgang godt indebære, at en terapeut som konsulteres af en klient, der ønsker at bryde med et eller andet afhængigheds-mønster må have en etisk pligt til at hjælpe klienten til at nå dette mål. Nærmere eftertanke når vi sætter den psykologiske længsel i perspektiv (se citat af Davies i artiklens afsluttende note om craving ) vil dog indikere, at klienten er fanget i en spænding mellem, på den ene side et ægte ønske om at forandre sine vaner, og på den anden side et lige så stærkt ønske om ikke at forandre noget, eller angst for de konsekvenser, som følger med forandringen. Konflikten mellem disse to positioner fastholder dem, hvor de er. I denne forbindelse kommer jeg til at tænke på en klient, som konsulterede mig, fordi han desperat ønskede at blive skilt fra sin kone. Eftersom han var lige så bange for at leve alene efter 20 års ægteskab fokuseres terapien her på klientens oplevelse af spændingen mellemdisse to lige frygtelige alternativer at blive i ægteskabet eller bo alene. Denne klient er ikke afhængig af et stof. I stedet tror jeg, vi må se ham som afhængig af en bestemt måde at opleve sig selv på afhængig af at se sig selv som en god ægtemand og forsørger, en god og retskaffen mand, som ikke kan bære tanken om at være skyld i smerte eller vrede. Han frygter faktisk, at de abstinens-symptomer, han vil opleve, hvis han forandrer sit liv, vil ødelægge ham. Er denne konflikt ubevidst? Jeg har haft en del klienter, der har hævdet, at de har været styret af deres ubevidste, men den nøjagtighed og passion, hvormed de har fremført dette, står i modsætning til, at der skulle være tale om en skjult konflikt, og antyder snarere et behov for selvbedrag. Den alternative fortolkning, som Sartre argumenterer for, at konflikten eksisterer på et niveau af ureflekteret bevidsthed, er overbevisende. Jeg har ofte arbejdet med mennesker, hvis vanskelighed har været uensartetheden mellem de anskuelser, som de har valgt at lade forme deres selvopfattelse, og de anskuelser, som de ikke tillader at være en del af dem selv. Når et sæt af anskuelser i tiltagende grad bundfælder sig, bliver det andet sæt anskuelser fornægtet eller forstødt, indtil vi når det punkt, hvor klienten vil sige: Det var ikke mig, der gjorde x, det er umuligt, at jeg kunne have gjort x eller endog: Jeg ved, at nogen gjorde x, men jeg, personligt, har 7

8 ikke nogen erindring om den begivenhed. Jo mere vi bestemmer og begrænser vores muligheder med henblik på at klare os i verden, jo mere uforklarlige bliver afvigelserne for os selv og andre. Spinelli argumenterer for 6, at de bundfældninger og forstødelser, der understøtter klienternes måde at være til på, vil blive meget tydeligere, hvis vi bare stræber efter at være med klienterne som de er, og sammen med dem udforsker deres oplevelse af at være, som de er. Han foreslår, at en sådan udforskning kan blive hjulpet på vej gennem brugen af en række afklarende udfordringer, der kunne omfatte: Hvem muliggør din afhængighed dig at være, som du ellers ikke kunne være? Hvad tillader din afhængighed dig at gøre, som du ellers ikke kunne gøre? Hvad ville du miste, hvis du ophørte med at være afhængig? Hvordan ville dit forhold til dig selv og andre monstro blive forandret, hvis du ikke længere var afhængig? Når du siger jeg er afhængig, hvilke ord forbinder du så umiddelbart med dette udsagn? Et eksistentielt-fænomenologisk perspektiv, som problematiserer brugen af afhængighed som en særlig kategori af klientarbejde, der kræver særlige teknikker, vil også føre til spørgsmål om, hvad der er betegnende for behandlerne i dette felt. I Storbritanien og i Nordamerika har det længe været tilfældet, at en stor andel af terapeuterne kommer fra gruppen af afhængige i bedring: Anonyme Alkoholikere og Anonyme Narkomaner fungerer som terapeutiske samfund, og fra disse findes der veletablerede veje over i frivilligt arbejde og egentlig uddannelse. Man kunne spørge, om dette rekrutteringsmønster har medvirket til at holde sygdomsmodellen for afhængighed i centrum af det terapeutiske arbejde til trods for den forholdsvis manglende understøttelse herfor fra akademisk psykologisk forskning? Man kunne også overveje, om afhængighed selv kan blive til en afhængighed det kunne være sådan, at arbejdet som misbrugsbehandler giver struktur og mening til individer, som før fik noget tilsvarende dels i kraft af en status som afhængig og dels fra det terapeutiske samfunds struktur? At dette kunne være tilfældet for nogle behandlere, er ikke nogen ny antagelse forestillingen om den sårede behandler ( the wounded healer ) har gennem flere år været velbeskrevet i den terapeutiske litteratur men det fører os bestemt til at overveje, hvordan et skift i den måde, vi anskuer afhængighedsrådgivning på ville kunne influere på terapeuternes egne selv-opfattelser. Selvom jeg ikke har opstillet bestemte færdigheder og teknikker til at arbejde med klienter, som henvender sig med problemer, som har med afhængighed at gøre, håber jeg, at det er lykkedes at 8

9 angive nogle af de ingredienser, som kan bidrage til en eksistentiel- fænomenologisk forholdemåde i forbindelse med arbejdet med sådanne livsproblemer. Alle klienter hver og en af os oplever en mangfoldighed af livsproblemer, som vi kan håndtere på en lang række måder med reaktioner rækkende fra det forholdsvis begribelige til det muligt bizare og tilsyneladende meningsløse. Det forekommer mig, at hvis vi ønsker at komme ind i den afhængiges livsverden, må vi vælge helst nærmest legemliggøre en indstilling præget af nysgerrighed og omsorg, præcis ligesom vi forsøger at gøre det med andre klienter, som fremkommer med andre problemer. Jeg har foreslået, at det kunne være nyttigt at genoverveje, hvad vi mener med afhængighed, og hvorvidt det omhandler en relativ lille under-gruppe af klienter, eller hvorvidt den type opførsel, der sommetider benævnes afhængighed, i virkeligheden ikke er ganske udbredt i befolkningen som helhed. Jeg anser begrebet om selv-opfattelse som nyttigt, når man skal overveje denne mulighed. Afslutningsvis vil jeg gerne dele grundtankerne i en enkel, men betydningsfuld øvelse med læserne (præsenteret for mig første gang af Ernesto Spinelli ved personlig kommunikation i maj 2001). Øvelsen har jeg selv fundet nyttig i samtale med studerende på overbygningsuddannelser i forhold til, hvordan de kan maksimere muligheden for engagement med klienter, der udviser afhængighedsrelaterede træk. Praktiserende behandlere kan prøve denne øvelse på sig selv for at teste, hvor åbne de er i forhold til at sætte spørgsmålstegn ved deres konstruerede syn på egen person (selv-opfattelsen). Hvis de finder den tankevækkende, kunne de foreslå den til deres studerende eller elever: Spørg, for det første, til dine egne teorier, tilbøjeligheder og forestillinger angående stofmisbrugere og afhængighed. Læg mærke til, hvordan disse kan gøre det vanskeligt for dig at høre sådanne klienter. Spørg herefter dig selv: Hvilke aktiviteter beskæftiger jeg mig regelmæssigt med, som er vigtige eller meget vigtige for mit syn på mig selv? Hvilke aspekter af disse aktiviteter er socialt acceptable? Er der dele af disse aktiviteter, der er mindre acceptable, eller som har en negativ indflydelse på mit liv? Hvordan ville mit syn på mig selv forandre sig, hvis jeg skulle ophøre med disse aktiviteter hvad ville jeg vinde, og hvad ville jeg tabe? Dernæst, hvordan du ville reagere, hvis en anden person beder dig opgive noget, der er så centralt og betydningsfuldt for dig, og denne person tilmed synes at være uvillig til at anerkende dets værdi og fordele for dig og i stedet udelukkende koncentrerer sig om dets skadelige sider? 9

10 Og spørg så endelig dig selv: Hvad, om noget, ville kunne anspore mig til at antage et nyt perspektiv på disse aktiviteter? Uanset udbyttet af denne øvelse, tror jeg den har det fortrin, at den minder os om, at når vi arbejder med afhængighed, så arbejder vi bare med endnu et problem ved tilværelsen om end et til tider ret så vedvarende og skræmmende problem. Der er ikke noget dem og os, ingen radikalt distinkte kategorier af sundt og sygt vi har alle tendenser til afhængighed og kun et fåtal af os vil i virkeligheden have levet uden at have oplevet, hvad det end er vi mener med afhængighed. FORFATTER Simon du Plock er autoriseret psykolog og UKCP-registreret eksistentiel terapeut. Han er leder af MA-uddannelsen og seniorlektor ved Regent s College i London. Denne artikel er oversat i et samarbejde mellem medarbejdere ved Center for Rusmiddelforskning og redaktionen. Artiklen bringes med tilladelse fra Simon du Plock og Journal of The Society for Existential Analysis. Simon du Plock og The Society for Existential Analysis. Artiklen blev først trykt i Existential Analysis, vol.13, nr.1, p , January 2002, under titlen: Some Reflections on an Existential-Phenomenological Approach to Working with Addiction. Simon Du Plocks noter om Craving John Booth Davies leverer en bemærkelsesværdig klar afmystificering af craving - begrebet og ledsagende abstinenssymptomer i The Myth of Addiction (Bogen foreligger ikke på dansk. Den fulde titel ville oversat lyde: Afhængighedens myte: Psykologisk attributionsteori anvendt på brug af illegale stoffer). Den del af argumentet, som angår craving,, er værd at citere i sin fulde udstrækning: Sagt på enkel måde er craving et alternativt ord, som vi kan bruge til at beskrive en oplevelse af ubehag og en ledsagende lyst til at afkorte eller undgå denne. Hvis vi ser på craving fra et Kelley-agtigt synspunkt, ser det ud som om en forklaring, der går ud på craving, tilbydes under omstændigheder, hvor: (a) Mennesker vedvarende vælger at reducere deres 10

11 ubehag og (b) Der er udbredt enighed om, at ubehaget er biologisk bestemt. Følgelig har stofbrugere stoftrang (skal have stof), og sultne mennesker har madtrang ( craving efter mad), medens mennesker blot gerne vil have farvefjernsyn og ferier i Venedig. Brugen af ordet craving er en interessant øvelse i attribution. Dets primære formål er at fremføre, hvordan det er meningen, at vi skal opfatte afhængighedsprocessen. Det henviser til det faktum, at nogle gange nærer mennesker et stærkt ønske om at bruge, eller bruge mere af, deres foretrukne stof, men giver indtrykket af, at der er tale om en selvstyrende kraft, hvis magt ikke kan modstås. Faktisk forholder det sig sådan, at hvorvidt mennesker modstår denne trang afhænger af, om de har gode grunde hertil eller ikke har gode grunde hertil. Mennesker, som sidder i tandlægens stol, har en craving efter at rejse sig op og forlade stedet; men i det store hele bliver de, hvor de er. (Davies, s.50-51) Noter 1. I Baker, 2000, side Schaffer, 1994, i Baker, 2000, side Walters, 1999, side Spinelli, 1997, side Samme, side Samme, side 142 Litteratur Baker, A. (ed): Serious Shopping, Essays in Psychotherapy and Consumerism, London, Davies, J.B.: The Myth of Addiction: An Application of the Physiological Theory of Attribution to Illicit Drug Use, London, Sartre. J-P.: Being and Nothingness (Væren og Intet), London, Shaffer, H.J.: Denial, Ambivalence and Countertransferential Hate in J. Levin and R. Weiss (eds.): The Dynamics and Treatment of Alcoholism, 11

12 Northdale,1994 Spinelli, E.: Tales of Un-knowing, therapeutic encounters from an existential perspective, London, Strasser, F. & Strasser A.: Time-limited Existential Therapy: the wheel of existence, London, 1997 Walters, G.D.: The Addiction Concept: Working hypothesis or self-fulfilling prophesy?, Needham Heights,

Ambivalens ad libitum

Ambivalens ad libitum En introduktion til klassikeren. Af Michael Jourdan En klassiker Ambivalens ad libitum Modsætninger og ambivalens er, som beskrevet i Birthe Larsens artikel forrest i bladet, et velkendt fænomen i misbrugssammenhænge.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Eksistentiel psykoterapi og diagnoser Hvordan kan man arbejde med klientens livsverdener og derved bygge bro mellem tilsyneladende modsætninger?

Eksistentiel psykoterapi og diagnoser Hvordan kan man arbejde med klientens livsverdener og derved bygge bro mellem tilsyneladende modsætninger? behandling Eksistentiel psykoterapi og diagnoser Hvordan kan man arbejde med klientens livsverdener og derved bygge bro mellem tilsyneladende modsætninger? Af CHARLOTTE SILAS HOULBERG De sidste mange år

Læs mere

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning Portræt Af Bo Jacobsen YALOM Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom er en af verdens mest kendte terapeuter. Bo Jacobsen fik lejlighed til at besøge ham i hans hjem i Californien og interviewede ham

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

At turde følge dit hjerte

At turde følge dit hjerte At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Samtaler med børn. - Af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl.

Samtaler med børn. - Af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl. Samtaler med børn. - Af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl. Vi vil i denne artikel sætte fokus på samtaler med børn om det, der kan opleves smertefuldt, angstfuldt, uoverskueligt eller på anden måde have en

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Konflikter i voksenundervisning

Konflikter i voksenundervisning Konflikter i voksenundervisning Mobber de? - eller er det en reel saglig, faglig kritik? Når deltagere ikke vil deltage i det arbejde, du sætter dem til. Når en deltager eller en gruppe af deltagere stiller

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere