Den gode modtagelse. af flygtninge i kommunerne. April 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode modtagelse. af flygtninge i kommunerne. April 2008"

Transkript

1 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne April 2008

2 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: ISBN: Elektronisk ISBN: Oplag: 1000 stk. Forsidefoto: Scanpix Grafisk produktion: en:60 Tryk: Kailow graphic a/s Redaktion: Else-Marie Ringgaard og Birgitte Degnegaard Publikationen er tilgængelig på Integrationsministeriets hjemmeside Yderligere information hos Integrationsservice: Konsulent Else-Marie Ringgaard Telefon:

3 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modtagehåndbogens opbygning Kapitel 1: Flygtningegrupper og deres ankomst til Danmark Asyl FN-kvoteflygtninge Spontane asylansøgere Mindreårige uledsagede flygtningebørn Forskellen mellem FN-kvoteflygtninge og andre flygtninge Kapitel 2: De overordnede rammer for integrationsarbejdet Lovgivning Fordelingsaftaler mellem staten og kommunerne Fordeling og boligplacering Integrationspolitik Kapitel 3: Den gode modtagelse og arbejdsmarkedsrettet integration Systematisk integrationsindsats Introduktionsprogram Integrationskontrakt og erklæring om aktivt medborgerskab Modtagelse af uledsagede mindreårige flygtningebørn Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.: Arbejdsmarkedsrettet integration trappemodellen anno Kapitel 4: Andre forhold af betydning for en vellykket integration Tolkning Traumatiserede flygtninge Det tværfaglige samarbejde Kultur og samfundsforståelse Den frivillige integrationsindsats Bilag og links

5 Indledning Integration af nyankomne udlændinge Det er kommunernes opgave at modtage og introducere nyankomne udlændinge til det danske samfund. Der er opstillet visse rammer for opgaven, navnlig i integrationsloven, men ellers er det inden for disse rammer i vid udstrækning op til den enkelte kommune, hvordan den vil tilrettelægge opgaven. En god modtagelsesindsats har afgørende betydning for, at de nye borgere hurtigt kan blive aktive og deltagende medborgere i det danske samfund. Derfor efterlyser mange kommuner gode råd til en målrettet og systematisk modtagelse, som kan støtte og hjælpe den enkelte til et godt og velintegreret liv i Danmark. Dette er baggrunden for denne håndbog om modtagelse af nyankomne udlændinge. Håndbogens formål er ikke at ensrette indsatsen men at videreformidle gode erfaringer og klare anbefalinger fra et antal kommuner, der allerede har systematiseret deres indsats. Håbet er, at håndbogen kan fungere som inspirationskilde til det fortsatte arbejde. Kommunerne har som udgangspunkt samme ansvar og samme forpligtelser over for alle flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark, uanset om de er kommet som såkaldte FN-kvoteflygtninge, eller om de har søgt asyl efter at være indrejst i Danmark. I praksis kan der imidlertid være stor forskel på, hvordan man bedst modtager de forskellige grupper. Håndbogen vil beskrive, hvordan man bedst tackler de udfordringer, der ligger i en god modtagelse. Håndbogen er skrevet med henblik på modtagelsen af FN-kvoteflygtninge og andre flygtninge. Det udelukker ikke, at man også kan hente inspiration og få gode råd til modtagelse af andre grupper af udlændinge. Der er over de senere år sket en ændring i indvandringsmønsteret til Danmark. Således er der sket en markant stigning i antallet af personer, der kommer her til landet som arbejdstagere, ikke mindst fra de nye østeuropæiske EU-medlemslande. Disse er ikke omfattet af integrationsloven, men kommunerne vil i forhold til bl.a. danskuddannelse og modtagelse i folkeskolen også i forhold til denne gruppe have en række integrationsmæssige opgaver 1. Håndbogen henvender sig primært til praktikere, som i det daglige arbejder med integration, især til nyansatte, der har begrænset erfaring med området; det være sig sagsbehandlere, sundhedspersonale, lærere, frivillige m.fl. Sekundært henvender den sig til ledere med ansvar for integrationsindsatsen, og som kan have gavn af at kende modtageforløbet i forhold til f.eks. ressourceplanlægning og organisering. Endelig kan bogen med fordel bruges af kommunale politikere, som har det overordnede ansvar for den samlede integrationsindsats i kommunen. 1 Oplysning om opholdsregler for borgere fra de nye EU-lande kan findes på under menupunktet Ophold samt i manual om Regler for ophold og arbejde i Danmark for statsborgere fra de østeuropæiske EU-lande", der kan hentes på under temaet Østaftale. 3

6 Modtagehåndbogens opbygning Denne håndbog redegør i kapitel 1 for de forskellige flygtningegruppers ankomst til Danmark og for den asylproces, de pågældende gennemgår. Den beskriver ligeledes særlige omstændigheder, der gør sig gældende i forhold til FN-kvoteflygtninge set i forhold til spontane asylansøgere. Kapitel 2 indeholder en gennemgang af lovgrundlaget for kommunernes arbejde med modtagelse og integration. Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne beskrives med udgangspunkt i erfaringer fra to kommuner, Århus og Lemvig i håndbogens kapitel 3. Kapitlet indeholder endvidere en række anbefalinger til organiseringen af modtagelsen i den første tid i kommunen. Her beskrives også de afgørende faktorer for en god start: Hvordan forberedes flygtningene bedst muligt til den nye situation, og hvordan kan kommunen forberede sig? De spørgsmål, der behandles i dette kapitel, anses for at være centrale for kommunens praktiske modtagearbejde og er derfor beskrevet forholdsvis detaljeret. I kapitel 4 peges der på en række andre forhold, som også har betydning for, at integrationen bliver vellykket. Der er tale om forhold, der ikke nødvendigvis kræver flere økonomiske ressourcer, men hvor en stor faglig opmærksomhed er afgørende. I kapitlet beskrives blandt andet det frivillige arbejde, som kan bidrage til styrkelse af modtagelsen og integrationen af de nyankomne samfundsborgere. Håndbogen indeholder afslutningsvis forskellige links til hjemmesider, der kan anbefales som yderligere inspirationskilder i forbindelse med planlægningen af modtagelsen af nye flygtninge og den efterfølgende integrationsindsats. 4

7 Kapitel 1 Flygtningegrupper og deres ankomst til Danmark

8 1.1. Asyl I Danmark gives i medfør af udlændingeloven asyl, det vil sige beskyttelse, til mennesker, som opfylder de betingelser, der er nævnt i FN s flygtningekonvention 2, eller de betingelser der er nævnt i udlændingelovens 7, stk. 2, om beskyttelsesstatus. Det vil sige asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland. Det er Udlændingeservice under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, der behandler asylansøgninger i første instans. Udlændingeservice har i samarbejde med Flygtningenævnet 3 udarbejdet et antal notater, som beskriver indholdet af de internationale konventioner på asylområdet og menneskerettighedsorganernes praksis på området FN-kvoteflygtninge En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan blive genbosat her i landet efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation. Det sker på baggrund af Udlændingelovens 8 5. Siden 1989 har kvoten for, hvor mange sådanne flygtninge, der modtages i Danmark årligt, som udgangspunkt været på 500 pladser. Denne type flygtninge betegnes ofte som kvoteflygtninge eller FN-flygtninge. I denne håndbog betegnes de som FN-kvoteflygtninge. 2 Konvention om flygtninges retsstilling (28. juli, 1951). Ifølge FN s flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser, og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger. 3 Flygtningenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Udlændingeservice i 1. instans, jf. udlændingelovens 53 a og er et uafhængigt domstolslignende organ. 4 Læs notater om menneskerettigheder på Flygtningenævnets hjemmeside Genbosætning i Danmark sker altid efter henvendelse fra UNHCR. Der kan ikke søges om genbosætning i Danmark f.eks. via herboende familie. Den overordnede kvote er fordelt på tre kategorier: personer, der oprindeligt kommer fra udvalgte geografiske områder f.eks. Asien og Afrika personer, der har særligt behandlingskrævende sygdomme personer, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet, dvs. hastesager Langt hovedparten af de flygtninge, der tilbydes genbosætning, er omfattet af den første kategori. Fra de to sidstnævnte kategorier er der kun et mindre antal flygtninge. Integrationsministeren beslutter på baggrund af en indstilling fra Udlændingeservice den endelige fordeling af de 500 pladser inden for de tre kategorier. Kriterier for udvælgelse De enkelte FN-kvoteflygtninge udvælges blandt UNHCRflygtninge. I hver sag vurderer Udlændingeservice, om ansøgerne kunne have fået opholdstilladelse, hvis de var indrejst i Danmark som asylansøgere. Det vil sige, at de personer, der kunne have fået asyl, beskyttelsesstatus eller humanitær opholdstilladelse 6, hvis de var rejst ind i Danmark som asylansøgere, vil have en mulighed for genbosættelse i Danmark. Udlændingeservice lægger også vægt på ansøgernes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen; herunder ses der på deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. I hastesager og i sager om personer med særligt behandlingskrævende sygdomme vil disse forhold ikke have betydning. Flygtningene udvælges på kvoterejser De fleste FN-kvoteflygtninge opholder sig i flygtningelejre, indtil de bliver tilbudt genbosætning. Det foregår 6

9 ved, at en dansk delegation besøger de lande, hvor flygtningene midlertidigt opholder sig. Den danske delegation interviewer de enkelte flygtninge for at afgøre, hvem der skal have tilbud om genbosætning i Danmark. Rejserne bliver gennemført af Udlændingeservice og eventuelt af repræsentanter fra kommunerne og/eller Dansk Flygtningehjælp. Det er Udlændingeservice, der træffer afgørelse og giver opholdstilladelse i de enkelte sager. Nogle FN-kvoteflygtninge udvælges på skriftligt grundlag UNHCR har mulighed for at forelægge hastesager og sager om personer med særligt behandlingskrævende sygdomme på skriftligt grundlag (dossierbasis) i årets løb. Det sker oftest via UNHCR s genbosætningssektion i hovedkvarteret i Genève. I disse tilfælde sender UNHCR sagsakterne til Udlændingeservice, der afgør sagen. Før genbosætning Inden en FN-kvoteflygtning vælger at acceptere tilbuddet om genbosætning i Danmark, vil han eller hun få udleveret et skriftligt materiale, der beskriver vedkommendes rettigheder og pligter i Danmark. Formålet er at afstemme flygtningenes forventninger til den virkelighed, de møder i Danmark. Erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark Udl. nr.: RGI nr.: Lokalt UNHCR nr.: Asyl- og Visumafdelingen Erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark Flygtningen skal desuden, før det endelige tilbud om genbosætning, underskrive en erklæring om, at han eller hun er blevet oplyst om vilkårene for genbosætning i Danmark, og at han eller hun på den baggrund ønsker at tage ophold i Danmark 7. FN-kvoteflygtninge, der får tilbud om genbosætning i Danmark, gennemgår et før-afrejse-kursus, der foregår i flygtningenes opholdslande. Kurset giver kendskab til sprog og samfundsforhold i Danmark og har til formål at gøre overgangen fra opholdslandet til tilværelsen i Danmark så smidig som muligt. Kurserne bliver løbende evalueret, således at de er opdateret. Samarbejde med kommunerne og Dansk Flygtningehjælp Medarbejdere fra kommunerne og repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp har som nævnt mulighed for at deltage på kvoteudvælgelsesrejserne. Derudover kan såvel medarbejdere fra kommunerne som repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp deltage som undervisere på før-afrejse-kurser i opholdslandet 8. Opholdstilladelse En FN-kvoteflygtning får i første omgang en opholdstilladelse på seks måneder til at rejse ind i landet. Opholdstilladelsen forlænges herefter i syv år fra indrejsen. Herefter kan flygtningen søge om at få tilladelsen forlænget og gjort tidsubegrænset, hvis han eller hun stadig opfylder betingelserne for at opholde sig her i landet. Navn: Denne erklæring har først og fremmest til formål at sikre, at du før din beslutning om at ville tage ophold og blive integreret i Danmark har et godt grundlag at træffe denne beslutning på. Erklæringen skal underskrives af alle, der ønsker at blive genbosat i Danmark.!! Jeg er blevet oplyst om følgende om forholdene i Danmark: 1. I Danmark er det vigtigt at have et arbejde for, at man kan forsørge sig selv og sin familie. Både mænd og kvinder arbejder uden for hjemmet. 2. Det er afgørende, at alle både mænd og kvinder, børn og voksne lærer dansk, fordi det er en forudsætning for at blive en aktiv medborger i Danmark. 3. Det er vigtigt at lære om og forstå det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. 4. Jeg har pligt til at deltage i et introduktionsprogram, som skal hjælpe mig til hurtigst muligt at lære dansk, at forsørge mig selv og min familie og i øvrigt at blive en aktiv medborger i det danske samfund. 5. Indtil jeg får et arbejde og kan forsørge mig selv og min familie, kan jeg under visse betingelser modtage starthjælp fra den danske stat. Starthjælpen er lavere end den hjælp til forsørgelse, der kan gives til personer, der har boet i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år. 6. Adgangen til familiesammenføring i Danmark er begrænset, og jeg er derfor klar over, at jeg ikke i alle tilfælde kan få min familie til Danmark. (De danske regler om familiesammenføring er beskrevet i et bilag til denne erklæring) 7. Det er som udgangspunkt en betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og indfødsret i Danmark, at jeg består en danskprøve Der kan gives humanitær opholdstilladelse til en udlænding, som er registreret som asylansøger i Danmark, hvis der er væsentlige humanitære hensyn, som afgørende taler for det. Flere informationer kan hentes under menupunktet Ophold/asyl på 7 Erklæringer kan hentes på 8 Orienteringsbrev samt retningslinjer for deltagelse i kvoterejser kan hentes under menupunktet Ophold/asyl/kvoteflygtninge på 7

10 1.3. Spontane asylansøgere En person, som på egen hånd rejser ind i Danmark, og som herefter søger om asyl, kaldes en spontan asylansøger. Før en asylansøgning bliver behandlet Når spontane asylansøgere er rejst ind i Danmark, skal de henvende sig til politiet. Det er Rigspolitiets opgave at finde ud af hvem asylansøgeren er, det vil sige fastslå ansøgerens nationalitet og identitet. Politiet tager fingeraftryk og foto af asylansøgeren og afhører blandt andet asylansøgeren om, hvordan han eller hun er rejst til Danmark. Under asylsagens behandling bor asylansøgeren som udgangspunkt i et asylcenter. Asylcentrene ligger spredt ud over Danmark. De fleste asylcentre drives af Dansk Røde Kors. I visse tilfælde kan asylansøgeren også bo privat 9. Behandling af asylansøgning Hvis Udlændingeservice beslutter, at asylansøgningen skal behandles i Danmark, går ansøgningsproceduren i gang. Asylansøgeren udfylder et asylansøgningsskema og fortæller her nærmere om, hvorfor han eller hun søger asyl i Danmark. Derefter afholder Udlændingeservice en samtale med asylansøgeren. Under samtalen er der en tolk til stede. Asylansøgeren får her lejlighed til at uddybe, hvorfor han eller hun søger om asyl i Danmark. Herefter træffes der afgørelse i sagen. Det sker på baggrund af en samlet vurdering af alle sagens oplysninger. Man inddrager både asylansøgerens egne oplysninger og de oplysninger, der foreligger om forholdene i ansøgerens hjemland. I de fleste sager vil der kunne træffes en afgørelse på dette grundlag. Der kan dog være tilfælde, hvor det er nødvendigt at indhente yderligere information f.eks. oplysninger om forholdene i asylansøgerens hjemland. Når asylansøgeren får tilladelse Får en ansøger asyl, skal han eller hun bo et sted i Danmark. Det er Udlændingeservice, der bestemmer, hvor i Danmark man skal bo, hvis man bliver anerkendt som flygtning. Læs mere om dette i kapitlet De overordnede rammer. Når asylansøgeren får afslag Får en asylansøger et endeligt afslag, skal han eller hun straks rejse ud af Danmark. Asylansøgeren vil dog få rimelig mulighed for at forberede sig på udrejsen. Der vil i den forbindelse blive taget hensyn til, om ansøgeren lider af en akut sygdom, er højgravid, eller om ansøgeren har født inden for en kort periode forud for afgørelsen. Et endeligt afslag betyder, at asylansøgeren ikke har flere muligheder for at klage over sin afgørelse. Det kan enten ske ved et afslag i Flygtningenævnet eller et afslag i Udlændingeservice i de sager, som anses for åbenbart grundløse. Nogle asylansøgere vil ikke rejse ud frivilligt. I disse situationer er det politiets opgave at sørge for, at asylansøgeren rejser ud af landet. Opholdstilladelse af andre grunde Hvis væsentlige grunde taler for det, kan Integrationsministeriet i visse tilfælde give en udlænding, som har søgt asyl, midlertidig humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 b, stk. 1. Ministeriet lægger ved vurderingen navnlig vægt på ansøgerens personlige forhold, herunder om der foreligger en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter, og om der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig. Hvis ansøgeren lider af en meget alvorlig sygdom, der kan begrunde humanitær opholdstilladelse, vil det indgå i vurderingen, om den pågældende kan modtage den fornødne behandling for sygdommen i sit hjemland. 9 Mere information om asylcentre findes under menupunktet Asylcentre på 8

11 1.4. Mindreårige uledsagede flygtningebørn Når børn under 18 år kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre forældremyndighedshavere, kaldes de mindreårige uledsagede asylansøgere. Hvad gælder for de uledsagede børn? Alle børn kan søge om asyl i Danmark. Uledsagede børn skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet i Danmark og for at få asyl. Børn betragtes dog som en særlig sårbar gruppe, og der er derfor lavet særlige retningslinjer for behandlingen af deres ansøgninger. Børns ansøgninger skal således behandles hurtigt, og børnene bliver indkvarteret på særlige asylcentre med specialuddannet personale. Modenhed har betydning for sagen Børn skal kun gennemgå asylsagsbehandlingen, hvis de er modne nok til det. Vurderer Udlændingeservice, at et barn ikke er tilstrækkeligt modent, kan barnet få en opholdstilladelse, uden at ansøgningen om asyl bliver behandlet. Barnets situation i hjemlandet tages i betragtning Får et barn sin ansøgning om asyl behandlet, og bliver der givet afslag, vil barnet i visse tilfælde alligevel få en opholdstilladelse. Det kan f.eks. være, hvis barnet vil have svært ved at klare sig i hjemlandet, fordi det ikke har et tilstrækkeligt netværk i form af familie, andre voksne, offentlig forsorg eller lignende. Oplysninger om barnets helbred og behov for særlig omsorg og bistand vil også indgå i vurderingen. Man tager desuden den generelle situation i hjemlandet, f.eks. om der er krig, i betragtning. Barnet får en repræsentant Uledsagede børn, der bliver registreret som asylansøgere i Danmark, får alle udpeget en personlig repræsentant, der skal varetage barnets interesser. Repræsentanten skal yde støtte til barnet under asylsagens behandling, f.eks. ved at være til stede under asylsamtalen. Men repræsentanten skal også støtte barnet i mere personlige forhold. Når Udlændingeservice har konstateret, at der er tale om en uledsaget og mindreårig person, beder de Dansk Røde Kors om at indstille en repræsentant til statsforvaltningen, der endeligt udpeger personen. Repræsentanten skal være uafhængig af udlændingemyndighederne og kan f.eks. være en slægtning eller en anden privatperson. Eftersøgning af barnets forældre Udlændingeservice kan efter barnets ankomst til Danmark iværksætte en eftersøgning af forældrene. Eftersøgningen kan ske i samarbejde med Dansk Røde Kors eller en anden tilsvarende organisation, der er udpeget til det af integrationsministeren. Eftersøgningen forudsætter et samtykke fra barnet eller den personlige repræsentant. Opholdstilladelse Får et uledsaget barn opholdstilladelse, vil tilladelsen i første omgang være tidsbegrænset til 2 år. Når opholdstilladelsen udløber, kan barnet søge om at få den forlænget. Den kan dog kun forlænges, hvis betingelserne for opholdstilladelsen stadig er opfyldt. 9

12 1.5. Forskellen mellem FN-kvoteflygtninge og andre flygtninge Det er vigtigt også i forhold til tilrettelæggelsen af modtageindsatsen i kommunerne at være opmærksom på de store forskelle, der ofte vil være i livssituationen hos FN-kvoteflygtninge og andre flygtninge. FN-kvoteflygtninge kommer ofte direkte fra flygtningelejre, hvor de måske har opholdt sig i årevis under meget specielle og belastende livsvilkår. Deres liv ændres radikalt ved genbosætningen, og de har ikke mentalt haft tid til at omstille sig til den nye situation. Andre flygtninge har derimod ofte gennemlevet en kortere eller længere præasylfase i Danmark og har derfor haft mulighed for langsomt at tilegne sig en første viden om det danske samfund og integrationsprocessen. FN-kvoteflygtninge, der har været på før-afrejse-kursus, har ganske vist modtaget en række grundlæggende informationer om deres nye land, men mange ting vil i praksis opleves fremmede og uforståelige. De har måske ringe eller ingen forståelse af et velfærdssystem og en fungerende stat og kan derfor være meget forvirrede og usikre over for de mennesker, de møder, og de informationer de får. Derudover er der en række praktiske forhold (klima/tøj, bolig, penge, indkøb osv.), de heller ikke har stiftet bekendtskab med, inden de kommer til kommunen. Kommunerne må derfor i deres modtageprogram tage højde for de forskellige livsvilkår, de enkelte flygtningegrupper kommer fra, ligesom der skal tages højde for de forskelle, der kan være på individuelle og kulturelle forudsætninger. 10

13 Kapitel 2 De overordnede rammer for integrationsarbejdet

14 2.1. Lovgivning Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 10 er den lovgivningsmæssige ramme for integrationen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte fra lande uden for EU. Lovens overordnede formål er at sikre, at nyankomne flygtninge m.fl. får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Der er i tilknytning til integrationsloven udarbejdet et antal vejledninger: Vejledning om introduktionsprogrammet efter integrationsloven 11 I vejledningen Introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven beskrives rammerne for integrationsindsatsen integrationslovens bestemmelser om boligplacering, tilbud i medfør af introduktionsprogrammet m.m. Vejledning om ydelser efter integrationsloven 12 Vejledningen Ydelser efter integrationsloven indeholder en nærmere beskrivelse af reglerne i integrationsloven vedrørende ydelser og hjælp i særlige tilfælde til udlændinge omfattet af loven. Vejledning om finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering Denne vejledning er et redskab for sagsbehandlere og regnskabsmedarbejdere i kommunerne. Vejledningen beskriver de regler om statslige tilskud og refusioner efter integrationsloven, danskuddannelsesloven og repatrieringsloven, der gælder fra den 1. januar Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som senest ændret ved lov nr. 292 af 27. marts Opdateret vejledning forventes udarbejdet i løbet af Opdateret vejledning forventes udarbejdet i løbet af Udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 6. august 2007 Derudover henvises til følgende love: Udlændingeloven 13, som blandt andet indeholder regler om indrejse og adgang til Danmark, jf. kapitel 1. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 14 (Danskuddannelsesloven), der indeholder regler om undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Lov om aktiv beskæftigelsespolitik 15, der indeholder regler om redskaberne i beskæftigelsesindsatsen for personer, der ikke er omfattet af integrationsloven: Vejledning og opkvalificering, Virksomhedspraktik, Ansættelse med løntilskud og forskellige tillægsydelser, reglerne om individuelt kontaktforløb, krav om jobplaner, ret og pligt til tilbud m.m Fordelingsaftaler mellem staten og kommunerne De flygtninge, som Danmark årligt modtager, bliver fordelt efter den almindelige kommunale fordelingskvote, som inkluderer både FN-kvoteflygtninge, spontane flygtninge, uledsagede mindreårige samt personer med humanitær opholdstilladelse 16. Kommunen får hverken færre eller flere flygtninge ved f.eks. at sige ja til at modtage FN-kvoteflygtninge. Udlændingeservice udmelder hvert år landstal for det følgende år. Landstallet er et skøn over det antal flygtninge, man forventer, vil få opholdstilladelse i Danmark i det pågældende år, og som derfor skal bo her i landet. 14 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som senest ændret ved lov nr. 104 af 7. februar Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, jf. lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2005, som senest ændret ved lov nr. 523 af 6. juni Familiesammenføringer bliver ikke fordelt efter den kommunale fordelingskvote, men antallet af modtagne familiesammenførte fra året før medtages i beregningerne. 12

15 På baggrund af landstallet forsøger landets kommunekontaktråd at nå til enighed om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem regionerne på regionskvoter. Derefter forsøger kommunerne at fordele regionskvoterne på kommunekvoter. Hvis kommunekontaktrådene eller kommunerne ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingeservice kvoterne. Det er visiteringsenheden i Udlændingeservice, der giver kommunerne besked, når de kan forvente at modtage FN-kvoteflygtninge, spontane flygtninge samt uledsagede mindreårige og personer med humanitær opholdstilladelse. Hvis der skal laves rejsearrangement i forbindelse med FN-kvoteflygtninge, er det kvotesektionen i Udlændingeservice, der står for dette Fordeling og boligplacering Når en flygtning er meddelt asyl, orienteres den kommune, hvor flygtningen skal bo. Kommunen skal være klar med bolig (eller evt. foreløbig indkvartering) og øvrig modtagelse senest den 31. i den følgende måned. Det kan i enkelte tilfælde aftales, at den pågældende flygtning bliver på asylcenteret endnu en periode, hvis det er nødvendigt. Det er som udgangspunkt kommunen, der skal betale for dette ophold. FN-kvoteflygtninge kan i princippet ankomme med dags varsel, såfremt det drejer sig om FN-kvoteflygtninge på dossier. Kommer der større grupper, vil man dog oftest kende ankomsttidspunktet flere uger i forvejen 17. Det anbefales, at kommunen allerede på forhånd gør sig nogle tanker om, hvilke flygtninge kommunen har bedst forudsætninger for at modtage og integrere. Er der f.eks. stor efterspørgsel på en bestemt type arbejdskraft i kommunen, vil det være en relevant oplysning for Udlændingeservice, og det samme er tilfældet, hvis der eksempelvis er gode muligheder for forskellige typer af behandling, og at man derfor kan modtage personer med f.eks. hjertesygdom eller krigstraumer. Kommunale forpligtigelser ved boligplacering af udlændinge Det er Udlændingeservice, der afgør, hvilken kommune de enkelte flygtninge skal bo i, mens det er en kommunal opgave at anvise boliger til de flygtninge, der visiteres til kommunen 18. Boligplacering af familiesammenførte Familiesammenførte udlændinge er ikke omfattet af integrationslovens boligplaceringsregler. Baggrunden er, at disse udlændinge forudsættes at skulle have samme bopæl som den eller de personer, som allerede er bosat i Danmark, og som de familiesammenføres med. Kommunen er altså ikke forpligtet til at anvise bolig til de familiesammenførte udlændinge efter integrationsloven, og der er heller ikke anden lovgivning, der stiller krav om anvisning af bolig til familiesammenførte udlændinge. De kommunale forpligtelser vedrørende anvisning af husly er beskrevet i kommunale opgaver efter serviceloven 80. Krav til den anviste bolig Integrationslovens regler om boligplacering af flygtninge indebærer, at en kommunalbestyrelse snarest muligt skal anvise en bolig, hvor den pågældende flygtning kan blive boende, så længe introduktionsprogrammet løber, og hvor flygtningen kan blive boende efter udløb af integrationsperioden. En kommunalbestyrelse kan således ikke opfylde sin forpligtigelse ved at anvise en flygtning en bolig for en tidsbegrænset periode. Kommunalbestyrelsen kan normalt ikke anvise en flygtning bolig på et kollegium eller i en anden ungdomsbolig, der er etableret med offentlig støtte, med henblik på at opfylde sin pligt til at anvise flygtningen en permanent bolig, idet aftaler om udlejning af sådanne boliger 17 Læs mere i FN-Flygtninge, Håndbog om modtagelse og integration, udgivet af Dansk Flygtningehjælp i Integrationsloven 12, kap. 3 13

16 ikke kan anses for at være tidsubegrænsede. I særlige tilfælde, f.eks. hvor almene ungdomsboliger på grund af længerevarende udlejningsvanskeligheder lejes ud som almene familie- eller ældreboliger, vil udlejningen dog ske uden tidsbegrænsning. En kommunalbestyrelse, der har anvisningsret til en sådan bolig, vil i disse situationer således kunne anvise en ungdomsbolig som permanent bolig. Der er ikke noget til hinder for, at flygtningen selv vælger at bo på et kollegium, indtil kommunalbestyrelsen tilbyder en permanent bolig, eller at flygtningen i stedet for den tilbudte permanente bolig vælger at bo på et kollegium. Integrationsloven indeholder ikke en nærmere angivelse af de krav, som anviste boliger skal opfylde. Det eneste krav er, at kommunalbestyrelsen kun kan anvise boliger, som ifølge byggelovgivningen, planlovgivningen og anden lovgivning kan anvendes som lovlig bolig. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, kan kommunen anvise flygtningen indkvartering på et midlertidigt opholdssted. Flytning Hvis en udlænding ønsker at flytte til en anden kommune, kan vedkommende kun fortsætte i et introduktionsprogram, hvis kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen vil overtage ansvaret for programmet ( 18 i integrationsloven). Godkender tilflytningskommunen ikke at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, og flytter udlændingen alligevel 19, kan kommunen bestemme, at introduktionsydelsen skal nedsættes eller bortfalde ( 32 i integrationsloven) Integrationspolitik Der er ikke noget krav om, at kommunerne skal have en skriftlig integrationspolitik, men en række kommuner har valgt at formulere deres visioner og værdier i en konkret og operationel politik. Undersøgelser har vist, at der er en klar sammenhæng mellem et lokalpolitisk fokus på integrationsområdet og de resultater, kommunen opnår. Klare målsætninger og politisk opbakning til integrationsområdet kan således støtte medarbejderne i deres daglige arbejde og dermed styrke effekten af indsatsen 20. For den kommunale medarbejder, som beskæftiger sig praktisk med integrationsarbejdet, kan der i kommunens integrationspolitik være brugbare retningslinjer, som kan være en hjælp i arbejdet med at udvikle og udarbejde en modtageplan for nyankomne udlændinge. I de kommuner, hvor der ikke er udarbejdet en skriftlig integrationspolitik, kan det være en god idé at diskutere modtageprogrammet mellem ledelse og medarbejdere. Man kan sammen formulere nogle klare mål for modtageprogrammet, så dette kommer til at stemme overens med den øvrige integrationsindsats i kommunen For yderligere oplysninger og regler om boligplacering kan Kommunernes Landsforening kontaktes, 20 Rambøll Management (2005): Integration i udvikling samt Hansen et al (2006): Flygtninge og familiesammenførtes integration på arbejdsmarkedet har kommunernes integrationsindsats betydning for integrationen?. FOKUS. 21 For yderligere information og vejledning kan Integrationsservice kontaktes. Integrationsservice er en enhed af konsulenter under Integrationsministeriet, der bistår kommunerne med at gøre de gode eksempler til hverdag. Integrationsservice opsamler og formidler projekterfaringer, metoder og redskaber til brug for den uddannelses- og beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Se 14

17 Kapitel 3 Den gode modtagelse og arbejdsmarkedsrettet integration

18 3.1. Systematisk integrationsindsats Det gode integrationsforløb er kendetegnet ved systematik (se model side 17). Systematik i indsatsen sikrer, at den enkelte udlænding så hurtigt som muligt bliver afklaret i forhold til vedkommendes arbejdsmarkeds- og uddannelseskompetencer samt i forhold til helbredsmæssige forhold. På den måde kan man designe og opstarte et opkvalificeringsforløb, som gør vejen til selvforsørgelse kortest mulig. Det gode integrationsforløb kræver desuden, at man er opmærksomhed på, at forskellige mennesker har brug for forskellige muligheder og forskellige hensyn. Integrationsforløbet bør tage udgangspunkt i og tage hensyn til den enkeltes forudsætninger og ressourcer. Det er derfor vigtigt, at kommunen som standardprocedure sørger for at få informationer om den flygtedes baggrund, kultur, sundhedstilstand mv., inden man planlægger modtagelsen. De enkelte integrationsområder uddybes nærmere i de efterfølgende afsnit. Det anbefales, at der rettes særlig opmærksomhed på især tre områder, når der arbejdes med systematisk integrationsindsats. 1. En hurtig og dybdegående kompetenceafklaring både fagligt, personligt og eventuelt helbredsmæssigt. Dette bør ske, uanset om målet for den enkelte er arbejde, uddannelse, behandling, revalidering eller pension. Læs mere i afsnittene om helbredsafklarende team og kompetenceafklaring 22 I Dansk Flygtningehjælp s håndbog FN-Flygtninge, Håndbog om modtagelse og integration, nævnes det, at flere kommuner har haft positive erfaringer med forskellige former for tværkommunalt samarbejde om modtagelse af FN-kvoteflygtninge. Det har givet mulighed for fleksibilitet i det praktiske arbejde samt supplerende grundlag for erfarings- og idéudveksling imellem medarbejderne i kommunerne. 2. En høj vægtning af undervisning i danske samfundsforhold, herunder kultur og arbejdspladsforståelse 3. Fokus på sprogdelen, herunder organiseringen af danskuddannelsen og alternativ sprogundervisning. Læs mere i afsnittet om danskuddannelsen Det er generelt en god idé at udarbejde standardprocedurer med plads til individuelle hensyn ved modtagelse af flygtninge (se model side 18). Det betyder en mere effektiv proces for både kommunen og den enkelte flygtning, samtidig med at det sikrer en optimal udnyttelse af alles ressourcer. Når man planlægger modtagelsesproceduren, bør man overveje, om et tværkommunalt samarbejde vil være frugtbart 22, og om der skal laves et informationsarbejde over for lokalsamfundet. Det kan være information på skoler, daginstitutioner, borgermøder eller lignende (se nedenstående model). Opgaverne omkring modtageforløbet bør være defineret og uddelegeret på forhånd. Det giver en smidig proces, og det forebygger hovsaløsninger og misforståelser mellem de involverede parter. Det gode modtageforløb vil dog altid være en balancegang mellem effektivitet og hensynet til individuelle behov. På de følgende sider er der i stikordsform baseret på praktiske, kommunale erfaringer angivet en række af de mange sagsskridt og opmærksomhedspunkter, som med fordel kan indgå i kommunens modtagearbejde. Erfaringerne er opdelt i før (Det forberedende arbejde), under (Ved ankomsten) og efter ankomsten (Dagene efter ankomsten). Hvis der er særlige hensyn eller bemærkninger i forbindelse med modtagelse af FN-kvoteflygtninge, er dette anført. Praksis viser, at der er stor forskel fra modtagelse til modtagelse det er derfor vigtigt, at der altid tages udgangspunkt i den konkrete situation. 16

19 Det gode integrationsforløb forskellige muligheder til forskellige mennesker Modtagelse/indkvartering Tilmelding til danskuddannelse Grundsamtale/individuel kontrakt Job, uddannelse el.revalidering Behandling Opfølgning og vejledning Kompetenceudvikling, samfundsforståelse, kultur- og arbejdspladsforståelse Danskuddannelse inkl. samfundsforståelse Kompetence- og helbredsafklaring Jobformidling/jobsøgning Danskuddannelse + praktik (Dansk på arbejdspladsen evt. mentorordning) Danskuddannelse + løntilskud (Dansk på arbejdspladsen evt. mentorordning) Pension Job, uddannelse el.revalidering Pension Job, uddannelse el.revalidering Pension Job, uddannelse el.revalidering Pension Job, uddannelse el.revalidering Pension Job, uddannelse el.revalidering Pension 17

20 Modtagemodel Aftale om fordeling af flygtninge Udarbejdelse af kommunal integrationspolitik Aftale med udlændingeservice/ visiteringsenheden om fordeling Information til lokalsamfundet Forberedelse Boligsøgning Søgning af baggrundsinformation Inddragelse af frivillige Møde med forskellige interessenter Ankomst/velkomst Modtageprogram Netværk af egne landsmænd Børn og unge Voksne Introduktionsprogram: Arbejde/uddannelse Helbredsafklaring Model for arbejdsmarkedsintegration Børnepasning Folkeskole Udlændingenes kvalifikationer er bestemmende for den fase i modellen, de starter på. Fase 2 Ordinær ansættelse 18 Tid En aktiv start Introduktion til ordinær ansættelse Fase 1 (arbejdspladsoplæring) Virksomhedspraktik (arbejdspladsintroduktion)

21 FØR Det forberedende arbejde Det er en god ide at have forberedt følgende inden modtagelsen af flygtninge: Oprettelse af sag Flytteformular Orienteringsbrev med blandt andet sundhedsoplysninger, psykolograpporter m.v. fra asylcenter til modtagekommune Klargørelse af indkvartering eller permanent bolig Vurdering af eventuel udlevering af modulpakker (Køkkeninventar, sengetøj mv.) Bestilling af lokaler til modtagelsen Bestilling af transport (taxa, bus, tog, bil) Bestilling af tolk Bestilling af forplejning i forbindelse med modtagelsen CPR registrering Vurdering af behov for etablering ved permanent boligplacering Vurdering af behov for beklædningshjælp Vurdering af behov for hjælp til flytning/transport af ejendele fra asylcenter Ved FN-kvoteflygtninge Tæt kontakt til Resettlement i Udlændingeservice/Dansk Flygtningehjælp vedrørende ankomsten Vurdering af behov for beklædning og/eller lægehjælp ved ankomsten UNDER Ved ankomsten Præsentation af de personer, der er til stede ved modtagelsen Gennemgang af modtagemappe, herunder oplysninger til brug i eventuelt akutte situationer Udlevering af penge Oprettelse af bankkonto Information om boligen (midlertidig eller permanent bolig) Udkørsel af flygtninge til boligen Bo-træning - hvordan bruges boligen; herunder især om fugtskader og de økonomiske følger heraf Gennemgang af udleverede modulpakker med sengetøj, køkkenudstyr m.v. Indkøbsmuligheder, herunder evt. indkøb af mad til de første dage Orientering om nærmeste fremtid, herunder: Aftale om førstegangssamtale med sagsbehandler med udgangspunkt i integrationskontrakten Aftale om en boligsamtale Aftale vedrørende eventuelle børn Aftale vedrørende eventuel lægehjælp Giv flygtningen 3-4 dage, hvor det eneste nye består i at vise til rette i bolig samt indkøb af mad og tøj Det formelle papirarbejde Ansøgning om introduktionsydelse eller andet forsørgelsesgrundlag Erklæring og orientering om oplysningspligt 23 Anmeldelse om indvandring Forskudsregistrering/skattekort Ansøgning om børnefamilieydelse Henvisning til sprogcenter Gennemgang af fraværsprocedure Eventuel opskrivning til institutionsplads/skole Eventuel kvittering for udleverede moduler Indkvarteringskontrakt/betalingsaftale eller husleje Pasansøgning Ansøgningsskemaer til indskudslån/boligsikring/fraflytningsgaranti ved permanent boligplacering Modtagesamtalen Oplysning om de ansattes tavshedspligt, herunder om tolkens tavshedspligt og rolle Alle skemaer gennemgås, udfyldes og underskrives. Kopi udleveres af alle dokumenter, gerne på flygtningens sprog Orientering om betingelser for at modtage introduktionsydelse, herunder forklaring på, hvad det vil sige at stå til rådighed for arbejdsmarkedet Orientering om integrationskontrakten Information om sygesikring og sygesikringskort (f.eks. Hvis man mister kortet, koster det penge at få et nyt ) Eventuel fastsættelse/ændring af personlige data Erhvervelse af CPR-nr. og lægevalg De økonomiske regler ved tandlæge- og psykologbesøg samt medicin. Hvis der ønskes hjælp til behandling, skal der søges inden påbegyndelse Man skal altid bære ID-kort og opholdskort. Det tager ca. 4-6 måneder, før opholdskort udstedes Begræns information om kommunale regler og antallet af underskrifter til det mest nødvendige: Indrejsepapirer, CPRtilmelding og en underskrift på en a conto udbetaling 23 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 19

22 EFTER Dagene efter ankomsten Tilmelding til sprogcenter. Orientering om danskuddannelse og sprogskolestart Tilmelding til skole/daginstitution for eventuelle børn Introduktion til lokalområdet Gennemgang og opfølgning på tidligere udleverede skemaer fra modtagelsesdagen Ved FN-kvoteflygtninge Anmeldelse om indvandring (folkeregister med opholdstilladelse) Pasansøgning/politi/laizzes passes (midlertidigt pas) inddrages, kopi til flygtning, afleveres sammen med pas-ansøgning hos politiet Bekræftelse af ankomsten til Dansk Flygtningehjælps asylafdeling/udlændingeservice Vurdering af behov for ekstra hjælp, eksempelvis penge til tøj, akut lægebehandling m.v. Eventuel opfølgning på forsvunden bagage Hjemmebesøg ved permanent boligplacering Hjemmebesøget bør normalt finde sted inden 14 dage efter indflytning i permanent bolig af hensyn til udfærdigelse af mangelliste. Der er en tidsfrist på maksimum 14 dage ifølge lejeloven. Mangellisten skal underskrives af både lejer og udlejer inden 14 dage. Der skal orienteres om følgende: Lejekontrakten Mangellisten A conto forbrugsudgifter: Vand/varme og el Vicevært - træffetid og telefonnummer Brug af boligen og dens installationer Affaldssortering Udluftning Energibesparelser Fællesfaciliteter Skrevne og uskrevne regler i lokalområdet Rettigheder og pligter Offentlige transportmidler Indkøbsmuligheder Kontakt til beboerforening, hvis der findes en Kontakt til naboer Vurdering af kontakt til øvrige foreninger, fritidsforeninger eller lokale frivilligforeninger Hjemmebesøg ved midlertidig boligplacering Der skal orienteres om følgende: Gennemgang af boligen som ved permanent boligplacering Uddybning af informationen fra den første modtagelsessamtale, herunder en afstemning af flygtningens boligbehov og realistiske muligheder i relation til økonomi og øvrige livssituation Aftale om flygtningens mål med boligsøgningen, hvem gør hvad, herunder evt. indmeldelse i boligforeninger Generel boliginformation Den generelle boliginformation gives så hurtigt som mulig efter flygtningens ankomst og ofte i sammenhæng med undervisning i kultur- og samfundsforhold. Boligforhold/boligformer Hvordan søger man en bolig i Danmark Boligforeninger Orientering om Lejernes landsorganisation (LLO) Lejekontrakter Vedligeholdelse/rengøring (ude + inde) herunder især om fugtskader Energiforbrug/el-installationer Udluftning Boligsocialt arbejde/uskrevne regler Tjekliste i forbindelse med permanent boligplacering Forsikring Affaldssortering Økonomi/budgetservice/etableringshjælp Køb af hus 20

23 Anbefalinger Lav en systematisk sagsgang tænk alternativt Efter hvert samtaleforløb er det en god huskeregel at vurdere, hvorvidt der skal foretages yderligere tiltag eller opfølgning Sørg altid for at begge parter i et ægtepar skriver under og forstår de givne informationer Kontroller altid baggrundsoplysningerne (persondata) vedrørende flygtningen. Der kan være opstået misforståelser undervejs, f.eks. i forbindelse med oversættelser eller på grund af angst for udlevering af informationer. Fremskaf eventuelle dokumentationer på uddannelses- og arbejdsbaggrund hurtigst muligt, meget gerne i forbindelse med den første kontakt på asylcenteret, da det kan tage lang tid Vær meget klar på opgavefordelingen blandt medarbejderne Få alle samarbejdspartnere på banen Gå i gang med vurdering af kompetencer hurtigst muligt Lav en grundig introduktion i kultur- og samfundsforståelse Sørg for kvalificeret tolkning Vær opmærksom på, at der kan forekomme etniske komplikationer i forholdet mellem tolk og borger Vær opmærksom på, at nye borgere får en del breve fra det offentlige. Disse bør gennemgås grundigt med tolk Arbejd med helbredsafklarende team Vurder løbende på indsatser i forhold til helbred. Eventuelle traumer kan fremkomme senere i integrationsforløbet Inddrag frivillige i indsatsen Inddrag gerne flerkulturelle medarbejdere i modtagelsen (f.eks. bostøttemedarbejdere) For at kunne søge en passende bolig er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i baggrundsinformationer, f.eks. eventuelle handicaps Inddrag gerne eventuel herboende familie i forbindelse med boligplacering og modtagelse Husk grundig information om brug af fællesfaciliteter ved boligen, da dette erfaringsmæssigt kan give anledning til konflikt med naboer Grundig orientering om byen, læge, bus, bank, biblioteker, sygehus, banegård mv. Sørg for opfølgning, hvis indsatsen skal være effektfuld Vær konsekvent, men ordentlig 21

24 3.2. Introduktionsprogram Kommunerne skal som hovedregel tilbyde et introduktionsprogram til hver udlænding, som er omfattet af integrationsloven, og som er fyldt 18 år på det tidspunkt, hvor kommunen overtager ansvaret for vedkommende. Kommunen kan desuden vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige uledsagede flygtningebørn, inden de fylder 18 år. Se mere i afsnittet Uledsagede mindreårige flygtningebørn. Introduktionsprogrammet skal sikre, at nyankomne udlændinge integreres hurtigst muligt og mest hensigtsmæssigt i det danske samfund. Det skal foregå ved, at man støtter nyankomne udlændinge i at tilegne sig de sproglige, kulturelle og faglige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Programmet skal også sigte mod, at udlændinge så hurtigt som muligt bliver selvforsørgende. Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at tilbyde et introduktionsprogram. Særlige grunde kan være fysiske eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærk traumatisering. Introduktionsprogrammets indhold og varighed Introduktionsprogrammet omfatter danskundervisning og aktive beskæftigelsesrettede tilbud i op til tre år. Retten til danskundervisning kan forlænges ud over den treårige periode, hvis kursisten f.eks. har været sygemeldt eller på barsel. Kommunerne skal give beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud for udlændinge, der modtager introduktionsydelse. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, skal alene tilbydes danskuddannelse, men kommunerne kan dog give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Det er dog frivilligt for kommunen, om den vil give beskæftigelsesrettede tilbud, og det er frivilligt for udlændingen at tage imod sådanne tilbud. Kommunen kan desuden yde støtte til mentorfunktion til udlændinge, der deltager i aktive beskæftigelsesrettede tilbud. Se mere herom i afsnit 3.6 om Arbejdsmarkedsrettet integration Integrationskontrakt og erklæring om aktivt medborgerskab Kommunalbestyrelsen skal, inden der er gået en måned efter modtagelsen af den nyankomne udlænding, tilbyde introduktionsprogrammet og udarbejde en integrationskontrakt sammen med den pågældende flygtning. Integrationskontrakten er et nyttigt redskab, som kommunen og den nyankomne udlænding kan bruge til sammen at aftale indholdet af introduktionsprogrammet, herunder hvilke mål der er for fremtidigt job eller uddannelse, og hvad der skal ske, for at disse mål kan nås. Kontrakten giver mulighed for at fastholde aftalerne mellem den enkelte udlænding og kommunen og for at få talt om udlændingens muligheder og ønsker på både kort og lang sigt. Integrationsministeriet har udarbejdet en skabelon for denne kontrakt, som kan findes som bilag til Bekendtgørelse nr. 252 af 28. marts 2006 om udarbejdelse af integrationskontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Integrationsministeriet har desuden udgivet en pjece med information om blandt andet kontraktens indhold, hvem der skal have en integrationskontrakt mv. Pjecen kan findes på ministeriets hjemmeside Pjecen findes via dette link: ashx/resources/blanketter/blanket_vejledninger/2006/informationsmateriale_til_kommunerne_om_integrationserklaering_og_kontrakt.pdf 22

25 Integrationskontrakten skal underskrives af begge parter, og den skal udarbejdes for alle udlændinge omfattet af integrationsloven, uanset om der ydes introduktionsydelse eller ej. Kommunen skal løbende og efter behov, mindst hver tredje måned, følge op på kontrakten, indtil de mål, der er beskrevet, er opnået. Integrationskontrakten gælder, indtil udlændingen får tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis udlændingen bliver væk fra en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt i kontrakten, kan det betyde, at den pågældendes introduktionsydelse skal nedsættes eller ophøre. Det kan desuden få betydning for den pågældendes mulighed for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis vedkommende udebliver fra eller afviser at deltage i introduktionsprogrammet. Erklæring om aktivt medborgerskab Udlændingen skal samtidig med kontraktindgåelsen underskrive en erklæring om aktivt medborgerskab i det danske samfund. Formålet med erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund er at synliggøre det danske samfunds værdier over for den enkelte udlænding, og at gøre udlændingen bevidst om, at det danske samfund forventer, at man gør en indsats for at blive integreret som medborger på lige fod med andre borgere. Erklæringen findes på 20 sprog Kontrakten, erklæringen og vejledningen findes på under menupunktet Integration. Integrationskontrakt Bilag I Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Navn: Udl.nr./personnr.: I. Opholdsoplysninger m.v. Er omfattet af integrationsloven som: A. Flygtning m.v., jf. integrationslovens 54 B. Familiesammenført til en flygtning m.v., jf. integrationslovens 55 C. Familiesammenført til andre, jf. integrationslovens 56 II. Familiemæssige og sociale forhold Civilstand: Evt. ægtefælles eller samlevers beskæftigelse: Børn: Børnepasning: Forhold vedrørende familiens situation, der kan have betydning for introduktionsprogrammet: Jeg erklærer herved, at jeg vil arbejde aktivt for at sikre min egen og mine herboende børns og ægtefælles/samlevers integration og aktive medborgerskab i det danske samfund. Jeg erklærer derfor følgende: Jeg vil på alle måder overholde den danske lovgivning og værne om de danske demokratiske principper. Jeg anerkender, at det danske sprog og kendskabet til det danske samfund er nøglen til en god og aktiv tilværelse i Danmark. Jeg vil derfor lære dansk og skaffe mig viden om det danske samfund hurtigst muligt. Jeg ved, at jeg kan lære dansk ved at deltage i den danskuddannelse, som kommunalbestyrelsen tilbyder mig. Jeg anerkender, at de enkelte borgere og familier har ansvar for at forsørge sig selv. Jeg vil derfor arbejde på at blive selvforsørgende hurtigst muligt. Jeg ved, at det kan hjælpe mig til at blive selvforsørgende, at jeg deltager i de aktiviteter, som er beskrevet i min integrationskontrakt med kommunen. Jeg ved, at hvis jeg er arbejdssøgende og deltager i danskuddannelse og i de aktiviteter, der er beskrevet i min integrationskontrakt med kommunen, er jeg hvis ikke min ægtefælle har pligt til at forsørge mig berettiget til midlertidig økonomisk hjælp, indtil jeg kan forsørge mig selv. III. Forudsætninger Uddannelsesbaggrund: Grunduddannelse (folkeskole, ungdomsuddannelse): Erhvervsuddannelse (faglig eller videregående uddannelse): Erhvervserfaring: Jeg anerkender, at mænd og kvinder har lige pligter og rettigheder i Danmark, og at både mænd og kvinder skal bidrage til samfundet. Mænd og kvinder har således den samme ret og i visse tilfælde pligt til at uddanne sig og arbejde, ligesom mænd og kvinder har den samme ret til at deltage i demokratiske processer. Både mænd og kvinder har pligt til at betale skat og varetage forældreansvaret over for deres børn. Jeg ved, at det i Danmark er forbudt at udøve vold og ulovlig tvang over for sin ægtefælle. Jeg anerkender, at der i Danmark skal være lige respekt og udfoldelsesmuligheder for alle børn både piger og drenge så de kan vokse op 1 Integrationskontrakt 23 Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE Arbejdet i Røde Kors Børnesamdriften RØDE 1 UMA EN DEFINITION Når udlændinge under 18 år kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre voksne, som

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Kompetenceplan for. Integrationsloven

Kompetenceplan for. Integrationsloven Kompetenceplan for Integrationsloven Side 1 Symbolforklaring: emærkningsfelt: UDV = eskæftigelses- og Erhvervsudvalg = eslutter SAGS = Sagsbehandler F = Forbereder AFDC = Afdelingschef I = Indstiller GR/

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere

Den gode modtagelse. af flygtninge i kommunerne. Maj 2011

Den gode modtagelse. af flygtninge i kommunerne. Maj 2011 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne Maj 2011 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne Maj 2011 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Her er svar på de nogle de oftest stillede spørgsmål om flygtninge i Gentofte Kommune. Har du mere generelle spørgsmål til flygtninge, kan du gå ind på

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark N o t a t Arbejdsmarkedskontor Øst 18. februar 2016 Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark Dette notat giver et overblik over de mange forskellige instanser og indsatser, den enkelte flygtning

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 11. september 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 11. september 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 11. september 2010 20. august 2010. Nr. 1062. Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Herved bekendtgøres lov om integration af udlændinge

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. 1 Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. At den enkelte udlænding hurtigst muligt opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår,

Læs mere

Fra flygtning til medborger i Danmark

Fra flygtning til medborger i Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 20 Offentligt Foto: Peter Sørensen Fra flygtning til medborger i Danmark Når en flygtning får ophold i Danmark starter en rejse

Læs mere

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre

Læs mere

Plan for modtagelse af kvoteflygtninge version 2

Plan for modtagelse af kvoteflygtninge version 2 Plan for modtagelse af kvoteflygtninge version 2 Planen evalueres medio 2011. Rettelser i kontaktoplysninger gives til Anne-Marie Kruse løbende. 1. Aftale om fordeling af flygtninge Socialcenteret søger

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven

Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven I medfør af 19, stk. 6, 23, stk. 6, og 24 a, stk. 5, i lov om integration

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Integrationsplan for flygtninge og familiesammenførte

Integrationsplan for flygtninge og familiesammenførte Integrationsplan for flygtninge og familiesammenførte Målsætning Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i marts 2015, at der skulle udarbejdes en integrationsplan Social og Arbejdsmarked September 2015 Indledning

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Bilag 2: lovforslag L 79 som fremsat, 2004/2005

Bilag 2: lovforslag L 79 som fremsat, 2004/2005 Bilag 2: lovforslag L 79 som fremsat, 2004/2005 L 79 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven. (Styrkelse af

Læs mere

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46)

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.5 - side 1 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. På denne

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Bekendtgørelse af repatrieringsloven

Bekendtgørelse af repatrieringsloven 1 af 9 24-01-2008 11:23 Den fulde tekst Bekendtgørelse af repatrieringsloven Herved bekendtgøres repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, med de ændringer, der følger af 3 i

Læs mere

Sag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014

Sag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014 Notat vedr. kommunekvoter for flygtninge Baggrund Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for flygtninge. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) LBK nr 1094 af 07/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 18. august 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Bilag: Konkrete integrationsopgaver i relation til modtagelsen og det treårige integrationsprogram. Opgaver i relation til modtagelsen

Bilag: Konkrete integrationsopgaver i relation til modtagelsen og det treårige integrationsprogram. Opgaver i relation til modtagelsen Bilag: Konkrete integrationsopgaver i relation til modtagelsen og det treårige integrationsprogram. Opgaver i relation til modtagelsen Forberedelsen Så snart den nye integrationsenhed får besked fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk NOTAT Dato: 25. oktober 2010 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 09/04981 Sagsbeh.: MUR Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk 1. Selvforsørgelseskravet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1094. Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Herved bekendtgøres lov om integration af udlændinge

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Modtagelse og integration af flygtninge beskrivelse af opgaver og økonomiske udfordringer 2015. Dato: Opgaven vedrørende modtagelse og integration af flygtninge er forankret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Retssikkerhed på integrationsområdet

Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed i den sociale sektor Christiansborg onsdag d. 6. maj 2009 Mette Blauenfeldt ~ Dansk Flygtningehjælp Flygtningepolitik til indvandringspolitik Nedtoning

Læs mere

Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015

Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P00-1-15 Dato: 30.1.2015 Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 På grund af det ekstraordinære

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love Lovforslag nr. L 149 Folketinget 2010-11 Fremsat den 23. februar 2011 af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven, lov

Læs mere

Overordnede servicerammer for integrationsindsatsen i Lejre version 2. 22. september 2015

Overordnede servicerammer for integrationsindsatsen i Lejre version 2. 22. september 2015 Overordnede servicerammer for integrationsindsatsen i Lejre version 2. 22. september 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Serviceramme for midlertidig indkvartering 3. Serviceramme for omplacering

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge.

Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge. Notat Notat til sagen: Integration - nye flygtninge Beskæftigelse og Sundhed Udlændingestyrelsen orienterer i brev af 4. december 2014: Den 30. marts 2014 meldte Udlændingestyrelsen ud, at styrelsen forventede,

Læs mere

N O TAT. Forslag til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet. Integrationsloven

N O TAT. Forslag til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet. Integrationsloven N O TAT til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet Integrationsloven Krav om 37 timers tilbud for ægtefælleforsørgede INL 17 og 24 c, stk. 5 Hvis ægtefælleforsørgede modtager beskæftigelsesrettede

Læs mere

Integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Informationsmateriale til kommunerne

Integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Informationsmateriale til kommunerne Integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Informationsmateriale til kommunerne Marts 2006 Indhold 1. Indledning 3 2. Integrationskontrakten 4 2.1.

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven

Introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven Introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven Juni 2004 Introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven Vejledning Juni 2004 Vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven

Læs mere

Ændring af repatrieringsloven

Ændring af repatrieringsloven Ændring af repatrieringsloven Marts 2010 Quickguide Nye muligheder for økonomisk støtte ved frivillig tilbagevenden til en udlændings hjemland eller tidligere opholdsland Ændring af repatrieringsloven

Læs mere

1. Ny e-mail-adresse til henvendelser vedr. UIS s. 2. 2. Kommunernes forsørgelsespligt s. 2. 3. Familiesammenføring og offentlig forsørgelse s.

1. Ny e-mail-adresse til henvendelser vedr. UIS s. 2. 2. Kommunernes forsørgelsespligt s. 2. 3. Familiesammenføring og offentlig forsørgelse s. Nyhedsbrev til politiet til kommunerne og KL Særnummer 9. maj 2012 Nr. 2 juni 2013 Indhold: 1. Ny e-mail-adresse til henvendelser vedr. UIS s. 2 2. Kommunernes forsørgelsespligt s. 2 3. Familiesammenføring

Læs mere

Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015

Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P21-1-15 Dato: 23.3.2015 Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015 På grund af det ekstraordinære store

Læs mere

FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER

FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER GENEVE KONVENTIONEN ASYL ELLER? ÅBENBART GRUNDLØS PROCEDURE. DUBLIN-FORORDNINGEN. ASYL-VURDERING OG CENTEROPHOLD. Asyl En asylansøger er en udlænding,

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Notat Vedrørende permanente boliger til flygtninge

Notat Vedrørende permanente boliger til flygtninge Vedrørende permanente boliger til flygtninge Kontakt Anja V. Johansen Leder af Ydelsesteam og Integration avj@horsholm.dk Direktetlf. 4849 3285 Center for Arbejdsmarked Team Rådgivning og ydelser horsholm.dk

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Kapitel 1. Område og begreber

Kapitel 1. Område og begreber Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller kontanthjælp som jobparate I medfør af 13, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger til integrationsindsatsen i kommunerne

Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger til integrationsindsatsen i kommunerne Side 1 af 9 11. november 2015 MLJ/HEN/KG Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger til integrationsindsatsen i kommunerne Socialrådgiverne vil være med til at sikre en god og styrket integrationsindsats

Læs mere

Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser. Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1

Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser. Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1 Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1 Dagens program Kl. 13-15: Forvaltningen orienterer Den politiske ramme Fakta om flygtningene

Læs mere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere din vej [ navn:..................................... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 2 KÆRE ASYLANSØGER

Læs mere

N O TAT. KL s forslag til en bred integrationsreform

N O TAT. KL s forslag til en bred integrationsreform N O TAT KL s forslag til en bred integrationsreform I 2011 fik næsten 60.000 udlændinge nye udlændinge ophold i Danmark. Langt de fleste var EU-borgere, internationale studerende eller højtuddannet arbejdskraft

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Til lovforslag nr. L 188 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0301 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0301 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0301 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: 20. august 2007 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2007/4050-1006 INM 258 Grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog om det fremtidige

Læs mere

Orientering til de regionale netværk

Orientering til de regionale netværk 16. maj 2012 Orientering til de regionale netværk Nye regler for ægtefællesammenføring fra den 15. maj 2012 Folketinget har den 8. maj 2012 vedtaget nye regler for ægtefællesammenføring. Reglerne vil gælde

Læs mere

Lovgivningen i relation til flygtninge og familiesammenførte er beskrevet i Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven).

Lovgivningen i relation til flygtninge og familiesammenførte er beskrevet i Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven). SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat Beskæftigelsesafdelingen Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Flygtninge status for Herning Kommune januar 2016 Kontaktperson:

Læs mere

Indhold: 1. Indledning

Indhold: 1. Indledning Vedrørende: Konsekvenser af det større antal flygtninge i Randers Kommune Sagsnavn: Udfordringer på integrationsområdet 20142015 Sagsnummer: 15.00.00G0113114 Skrevet af: Troels Rasmussen Email: troels.rasmussen@randers.dk

Læs mere

Introduktion til ministerområdet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 17. september 2015

Introduktion til ministerområdet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 17. september 2015 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til ministerområdet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 17. september 2015 Regeringens

Læs mere

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune

Læs mere

Kommentarer til forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Kommentarer til forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration Sagsnr. 50.10-05-619 Vores ref. MLK/kfr Deres ref. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Susanne S. Clausen Den 4. november 2005 Kommentarer til forslag

Læs mere

Udkast. Kapitel 1. Område og begreber

Udkast. Kapitel 1. Område og begreber Udkast 18. november 2013 Ekstern høring j.nr. 2013-0010882 Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate,

Læs mere

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,

Læs mere

under integrationsloven Strategi for en tværgående indsats i Arbejdsmarked, sundhed, social, skole- og børnecenter

under integrationsloven Strategi for en tværgående indsats i Arbejdsmarked, sundhed, social, skole- og børnecenter Strategi for en tværgående indsats i under integrationsloven Arbejdsmarked, sundhed, social, skole- og børnecenter 2015 Ringsted Kommune Nørregade 100 Tlf. 57624000 Indhold Indledning... 2 Strategiske

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge)

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret senest ved

Læs mere

BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn)

BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Ansøgningsskema BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Samarbejdsaftale om flygtningemodtagelse

Samarbejdsaftale om flygtningemodtagelse Flygtningevenner Fredensborg Samarbejdsaftale om flygtningemodtagelse Flygtningevenner Fredensborg & Fredensborg Kommune 1. Indledning Flygtningevenner Fredensborg og Fredensborg Kommune indgår et samarbejde

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere)

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) IN6_da_141014 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af asylansøgere, som ønsker at arbejde

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen. rådsgruppe om flygtninge Spørgsmål 1. Byrådets medlemmer Til Orientering Kopi til

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen. rådsgruppe om flygtninge Spørgsmål 1. Byrådets medlemmer Til Orientering Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Byrådets medlemmer Til Orientering Kopi til Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra den konservative bytil Aarhus Kommune rådsgruppe om flygtninge Spørgsmål 1. Hvor mange kvoteflygtninge

Læs mere

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:

Læs mere