Summer Showers in Brindavan bind 1. Af Sathya Sai Baba

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Summer Showers in Brindavan. 1974 - bind 1. Af Sathya Sai Baba"

Transkript

1 Summer Showers in Brindavan bind 1 Af Sathya Sai Baba

2 Oversat af Oversætterens kommentarer I en række år har Sathya Sai Baba afholdt en sommerskole for college-studerende. Det overordnede tema for disse skoler har været Indisk kultur og åndelighed, og forløbet blev kaldt Summer Showers in Brindavan. Sommerskolen varede typisk 30 dage, men længden kunne variere fra 14 til 50 dage. Den første sommerskole blev afholdt i Brindavan i maj-juni Den varede fire uger og havde deltagelse af 300 college-studerende, drenge og piger, der var blevet udvalgt fra mange universiteter over hele Indien. Senere steg antallet af deltagere. Et år var der således forsamlet i alt elever, studerende og lærde i Brindavan, der er Baba s ashram i Whitefield lidt uden for Bangalore. Der var også altid indbudt studerende fra udlandet. I 1979 var der således 200 udenlandske deltagere. Der skete mange ting på disse sommerskoler. I det hele taget bød de på en uforglemmelig oplevelse for deltagerne. Først og fremmest var der Baba s taler. Han holdt typisk tale hver aften og engang imellem også om morgenen. Da sommerskolernes varighed var så lang, som de var, er der tale om virkelig mange taler. Herudover var der indbudt mange gæsteforedragsholdere. Det kunne for eksempel være skriftkloge, professorer, universitets-rektorer, forfattere, dommere og administratorer. Kunstnere og digtere fremførte også deres kunst. Tidligt hver morgen reciterede deltagerne OM, og lidt senere gik de rundt i landsbyens gader og sang lovsange. Hver dag blev der tillige arrangeret lovsang, den såkaldte bhajan. Om søndagen var der afsat tid til spørgsmål og svar, og der blev ligeledes afholdt en quizkonkurrence. Udover dette blev det arrangeret, at de studerende skulle udføre samfundstjeneste af forskellig art. Et år gjorde man rent på busholdepladsen, jernbanestationen og området, hvor byens marked bliver afholdt. I det hele taget var der tale om en åndens fest for deltagerne. Det helt specielle var, at Baba tilbragte det meste af dagen sammen med dem. Udover Sine taler deltog Baba også i lovsang og søndagens programpunkter. Og så spiste Han for det meste sammen med de studerende. I det hele taget kom alle meget tæt på Baba, og alle hengivne ved, hvor vidunderligt dette er. Som nævnt blev sommerskolen afholdt i Brindavan, men der var dog en enkel undtagelse. I 1976 blev den afholdt i Nandanavanam i byen Ooty, da kollegiet i Brindavan var under opførelse. Sai Baba s taler fra dette år er aldrig blevet udgivet. Det er de imidlertid fra de øvrige år, og der foreligger derfor bøger med titlen: Summer Showers in Brindavan fra årene: Helt specielt var det også, at Baba tog aktiv del i planlægningen af sommerskolen. Han førte opsyn med selv de mindste detaljer, og dette både i planlægningen og under gennemførelsen af programpunkterne. Fælles for sommerskolens deltagere var, at de fik en uforglemmelig åndelig oplevelse. Hver time af dagen var gennemsyret af åndelighed. Vi kan få et lille indblik i denne oplevelse ved at studere Sai Baba s taler under disse Summer Showers in Brindavan. 2

3 Om selve oversættelsen Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han holdt talerne. Mange af disse ord dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. For netop denne bog gælder imidlertid, at Sai Baba benytter mange navne for Gud og kommer med mange forklaringer på ord, alt sammen ved at bruge sanskrit-ord. Disse navne og ord lader sig ikke umiddelbart oversætte, hvorfor de her er gengivet på sanskrit. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal du søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 3

4 Forlæggerens bemærkninger Bogen Summer Showers i Brindavan 1974 blev første gang offentliggjort i Eftersom denne bog var skrevet med mindre skrifttyper, var der stort behov for en revideret og forstørret udgave med en større skrifttype. Det har resulteret i en forøgelse af antallet af sider, og derfor udgives den nu i to bind. Første bind omhandler Brahman (Gud), og andet bind omhandler Bharath (Indien). Dermed handler det foreliggende bind om Brahman. Der er ingen tvivl om, at begge bind vil blive værdsat og studeret med kærlighed, tro og koncentration og på enhver måde vil bidrage med at løse ethvert problem eller dilemma, man måtte støde på i udøvelsen af sine åndelige øvelser. 20. juni

5 Indholdsfortegnelse Bind 1: Brahman (Gud) Kapitel 1 Åbningstale side 6 Kapitel 2 Brahman og Bharath som temaet for de taler der vil følge side 11 Kapitel 3 Brahman betegner den samlede sum af konstant integreret bevidsthed i verden side 16 Kapitel 4 Væren-Bevidsthed-Lyksalighed er naturlig for alle mennesker side 24 Kapitel 5 Alle religioner fører til det samme mål side 30 Kapitel 6 Brahman er inde i jer og er realisabel for et urokkeligt sind side 36 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Karma og rigtig handling (dharma) fører til realiseringen af Brahman side 40 Hele skabelsen og alle livets strømme forener sig i sidste instans i Brahman side 45 Mennesket lever for sin egen skyld, for sin families skyld og for hele samfundets skyld side 50 Kapitel 10 Alt hvad vi tager ind gennem de fem sanser, udgør vores føde side 54 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14 Kapitel 15 Kapitel 16 Et barn begynder at tage form, mens det vokser i moderens livmoder side 59 Guds voldelige og ikke-voldelige aspekter er blot genspejlinger af vores tanker i Brahman s spejl side 64 En person der beskytter rigtig handling (dharma), vil til gengæld blive beskyttet af rigtig handling side 70 Det at følge den rigtige handlings (dharma s) vej fører altid til sejr side 75 Styrke der opstår fra ens egen retskafne opførsel, er den eneste meningsfulde styrke side 80 Karma vejen, den åndelige visdoms vej, hengivenhedens vej alle fører de til det samme bestemmelsessted side 85 Ordliste side 91 5

6 Kapitel 1 Åbningstale 1.1. I skal ikke føle jer stolte over jeres lærdom og tro, at I er meget vidende personer. Når alt kommer til alt, hvad er så omfanget af den viden, I har erhvervet jer, når I ikke er i stand til at hjælpe andre med denne viden? At tro at I, på grund af den begrænsede uddannelse I har fået, er bedre end andre, er et spørgsmål om uberettiget stolthed og ego, og I må opgive sådanne tanker. I er i sandhed legemliggørelser af uvidenhed. I skal forstå, at rigtige og gode ideer ikke vil komme til jer fra jeres begrænsede viden og uddannelse Unge studerende og I der er organisatorer og protektorer for uddannelse! I dag vil vi begynde på et meget vigtigt eksperiment. Formålet med dette hellige eksperiment er at få jer til at forstå betydningen af at have en retskaffen (dharmisk) natur og behovet for et åndeligt miljø. Mange mennesker, der står ved roret vedrørende uddannelse, og som er erfarne uddannelsespædagoger, vil fungere som vediske præster og deltage i dette storslåede eksperiment. Det offer vi er nødt til at bringe i denne bestræbelse, er at opgive vores stolthed og selviskhed og fremme uselviskheden og interessen for, at andre har det godt. Livet symboliserer nøje en rejse fra positionen jeg til positionen vi. På denne rejse, som vi er nødt til at gennemføre, vil vi, hvis blot vi opgiver alle forkerte ideer, blive i stand til at nyde dette univers enhed Nu til dags glemmer vi det hellige Indiens kultur, og vi slutter os til den vestlige civilisations livsmønstre. Ved at gøre dette lærer vi forskellige metoder til at tjene penge, men hverken de studerende eller de der står i spidsen for uddannelsesprogrammerne, synes overhovedet ikke at tænke på at få kendskab til formålet med livet, og hvordan vi gennem livet kan være til gavn for andre mennesker. Det at tjene penge kan ikke være uddannelsens eneste formål. Det at erhverve sig gode kvaliteter kan være uddannelsens eneste formål. Individuelle kompetencer af enhver art er ikke nødvendige, hvis vi blot skal tjene penge, lære at sove og spise mad. Fra det tidspunkt vi bliver født og til det tidspunkt, hvor denne krop går til grunde, gør vi mange forsøg på at tjene penge og skaffe os mad. I denne proces med at dynge rigdomme sammen benytter vi os af fremgangsmåder og metoder, som fugle og andre dyr også tager i anvendelse. I spørgsmålet om at skaffe sig mad benytter vi os af forskellige former for kræfter, evner og færdigheder, men de selvsamme færdigheder anvendes tillige af dyr og fugle. Det er ikke rigtigt, at vi anvender al vor viden og alle vores færdigheder på at gøre præcis det, som dyr og fugle også gør. I processen med at vi bruger al vores energi på at skaffe mad, fjerner vi os langt fra Den Guddommelige Gnists (Atma s) aspekt Mange liv er blevet ofret for formålet med at skaffe os selv mad. I denne proces, hvor vi søger efter mad, bliver mange ting så som træer, fugle, fisk og andre dyr ofret. Fordi disse forskellige levende eksistenser bliver ofret og forener sig med menneskene, opnår de også liv som menneske i deres genfødsel. Ingen af disse individualiserede Sjæle får nogen chance for at hæve sig højere op end til livet som menneske Hele livet bliver brugt på at gøre en indsats for at blive genfødt efter sin død og således gentage cyklussen af fødsel og død. Vi er blevet slaver af processen med fødsel og død. Vi bør ikke tillade os selv at blive slaver af denne proces. Vi bør gøre et forsøg på at blive ét med Den Storslåede Strålende Ånd. I dag gør mennesket ikke forsøg på at forstå den grundlæggende forskel, der er på den rigtige handling (dharma), der er blevet fastsat for ham som menneske, og den der er fastsat for andre eksistenser. Han stiller ikke spørgsmål som, hvad han har opnået i løbet af sin levetid, og hvorledes han har været til gavn for andre. Han ender sit liv uden at besvare nogen af disse grundlæggende spørgsmål. 6

7 1.6. Når man blandt de mennesker man færdes iblandt, finder en del mennesker, der latterliggør ens kultur, så er det overraskende, at man ikke bliver oprørt over en sådan situation. Det er overraskende, at den prægtige indiske kultur, hvis indhold er blevet forbedret og reformeret gennem tiderne, i dag er genstand for latterliggørelse, og at vi finder os i en sådan situation uden at det generer os. Vi bør få folk til at forstå, at ingen bør latterliggøre nogen religion eller nogen god tradition. Det er ulykkeligt, at nutidens studerende ikke er i stand til at svare på en passende måde, når andre kritiserer eller latterliggør vores religion og vores levevis Denne manglende evne fra vores unge menneskers side til at imødegå kritikken er en meget bedrøvelig tingenes tilstand. Årsagen til dette er, at vores unge studerende ikke sætter sig ind i vores kulturs prægtige traditioner. I den nuværende situation, hvor der hersker forvirring over alt i verden, bør I unge mennesker forstå den indiske kulturs aspekter, og bør, ved at være gode eksempler, imødegå al kritik og forklare, hvad der er værdifuldt i vores kultur Vores lands fremtid hviler på jeres skuldre, hvad enten der er tale om fremgang eller tilbagegang. De af jer der har denne byrde på jeres skuldre, bør være parate til at forstå vores kulturs grundlag og føre vores kulturs påbud ud i livet. En gennemsnitsstuderende forstår i dag ikke vores kulturs hellige indhold. Han får kun informationer fra rygter; han læser ikke bøger som Ramayana en eller Bhagavatha en, og derfor har han forkerte og mangelfulde opfattelser Det første I bør gøre, er at forstå, hvad der er indeholdt i vores kultur, og dernæst skal I udleve den ved at føre dens påbud ud i livet. Der findes et lille eksempel på dette. I alle lande over hele verden bliver religiøse skrifter så som Biblen, Koranen og Veda erne anset for at være vigtige. Ingen, der tilhører en bestemt religion, spørger om årsagen til, at disse anses for at være vigtige tekster. Det er et meget vanskeligt anliggende at forstå eller begribe Det Guddommelige. En person der ikke forstår sin egen individualitet, forsøger at forstå Det Guddommelige, og dette er en latterlig situation. Rigtig handling (dharma) er grundlaget for vores åndelige liv. Rigtig handling afhænger ikke af et individ. Rigtig handling afhænger ikke af en tidsperiode eller af en bestemt situation. Rigtig handling afhænger udelukkende af sandhed. Det er derfor, det siges, at der ikke findes nogen rigtig handling ud over sandhed. At opføre sig på en måde som man kommer i tanke om efter en pludselig indskydelse og tro, at det er rigtig handling (dharma), er meget tåbeligt. At tro at det at opføre sig i henhold til ens egne ideer er at praktisere rigtig handling, er meget tåbeligt. At være i stand til at udvikle sindsligevægt og være i stand til at udvikle sindsro er den rigtige handlings korrekte aspekter, og for at kunne gøre dette skal I have et urokkeligt sind og urokkelige tanker I den indiske histories tankemåde og i den indiske kultur er Mahabharatha en ofte blevet opfattet som en autoritet. I kristen tankemåde er Biblen blevet opfattet som en autoritet. Når vi læser Biblen, ser vi Kristus som en ideel skikkelse, der forkyndte sandheden over for verden. Når vi lærer om Hans livshistorie, kommer vi til den konklusion, at Han blev født af jomfru Maria. Det øjeblik denne historie om at jomfru Maria fødte Kristus, bliver fortalt, føler alle de, der følger kristendommen, sig med rette meget stolte, og de føler, at denne mystiske fødsel er resultatet af en Guddommelig Kraft, og at Maria var en meget hellig kvinde. Desuden bekendtgør de dette faktum over for verden med stor stolthed. Vi bør forstå dette aspekt og lære, hvordan de accepterer en sådan begivenhed Hvis vi på den anden side tager et eksempel fra vores egen tradition, så bliver vi opmærksomme på, at når vi får fortalt historien om Karna, der blev født af Kunthi på et tidspunkt, hvor hun var en ugift kvinde, så føler vi os skamfulde over denne hændelse. Det er ikke forståeligt, hvorfor vi bør bringe os selv i en forlegen situation, når denne historie bliver fortalt. Nu til dags tager vi den slags historier, der hører til vores tradition, og giver dem forkerte betydninger ved at se bort fra deres sande betydninger. Desuden holder vi fast i at give dem disse forkerte betydninger. Derfor bør vi i første instans gøre et forsøg på at forstå 7

8 vores kulturs historie og traditioner og forstå den rette betydning, der er underforstået i hver hændelse. Der er ingen problemer, hvis I er fuldt vidende. Der er heller ingen problemer, hvis I er fuldkommen uvidende, men der er store problemer, hvis I hverken er vidende eller uvidende, og I befinder jer i en tilstand af stor forvirring, der resulterer i, at I altid når frem til de forkerte betydninger I den hellige opgave vi har forpligtet os til at udføre i løbet af den næste måned med hjælp fra de ældre, der vil fortælle jer vores traditionelle historier, håber Jeg, at I vil være i stand til at forstå den fulde betydning af disse historier, der er en del af vores kultur Den form for uddannelse I får i dag, kan ikke kaldes ægte uddannelse. Som et resultat af den uddannelse I får i dag, får I kun et overfladisk kendskab til et stort antal lærebøger, og I får ikke essensen deraf eller den rette uddannelse. Som et resultat af den enorme mængde informationer som I får, mister I ganske simpelt al den energi, I har. Vi kan end ikke finde én studerende, der har erhvervet sig almen viden. Han vælger en lille del af den samlede sum af viden eller et specielt aspekt, og han forsøger at skaffe sig en højere forståelse af dette aspekt, og i denne proces mister han sin sunde fornuft Vores minister forklarede jer, at der er forskel på videnskab og åndelighed. Han fortalte jer også, at hvis I blot kan forene og koordinere disse to, så er der en stor grad af lighed mellem dem. Videnskab bør udvikle sig, og som et resultat af en sådan udvikling bør den hjælpe folk. Vi bør erhverve os en sådan uddannelse, der vil styrke vores fysiske krop såvel som vores sind og ånd. Videnskab er godt, videnskab er hellig, og videnskab kan være nyttig for landet, men vi lærer ikke om videnskabens korrekte metodelære, således at den kan gøres nyttig for menneskeheden. I processen med at udvikle videnskaberne når de storslåede højder, og de opdager mange ting. Men på grund af vores manglende evne til at anvende disse videnskabelige opdagelser til individuel og fælles gavn, bliver vi ringere og ringere med hensyn til de menneskelige værdier I løbet af den kommende måned vil vi, for at lære jer at kontrollere jeres sanseorganer, træne jer i at indtage de rigtige yoga-siddestillinger. Hvis I ikke kan kontrollere jeres sanseorganer på dette tidspunkt, hvor I er unge, og hvor jeres krop, sind og ånd alle er stærke, hvordan vil I så være i stand til at gøre det, når I bliver ældre? God uddannelse består i at træne jer i at kontrollere jeres sanseorganer og få dem til at udvikle sig i den rigtige retning. Denne proces der gør jer i stand til at kontrollere jeres sanseorganer, bør anses for at være den rette form for uddannelse. Den uro og de sindsbevægelser der stammer fra jeres sanseorganer, er noget, der ødelægger de menneskelige kvaliteter og noget, der bringer vanære Legemliggørelser af Den Hellige Guddommelige Gnists skikkelser! Landet består ikke af støv. Det er en sammenhobning af mennesker. Det er menneskene, der giver det et lands navn. Hvis der ikke er nogen mennesker, kaldes det ikke et land. Et land er i vid udstrækning som et menneskes krop. Landets Guddommelige Styrke er den menneskelige natur i kroppen. Hvis der ikke er nogen Guddommelige Styrke i den menneskelige krop, til hvilken nytte er denne krop så? En krop blottet for Guddommelig Styrke er at sammenligne med støv. I dag ser vi kun den menneskelige form, men menneskets natur og menneskets kvaliteter ligger slumrende i denne menneskelige skikkelse. De kvaliteter der er dyrebare, og som karakteriserer et menneske, er moral, overholdelse af sandhed og rigtig handling (dharma) og så videre, og hvis disse ikke er tydelige, så skinner den menneskelige natur overhovedet ikke. Vi bør udvikle menneskelige kvaliteter og den menneskelige natur. Vi bør ikke bare udvikle den menneskelige skikkelse og udseende. Disse to, kvaliteter kontra udseende, er som det negative og det positive. Hvis disse to aspekters enhed ikke bliver bragt i stand på behørig vis, så er de begge ubrugelige. 8

9 1.17. Opbevar Det Guddommelige i jeres hjerter og gør det helligt. Så kan I bruge den menneskelige skikkelse på en måde, som I holder af. Det faktum at I i dag ikke opbevarer den hellige Guddommelighed i jeres hjerter, og at I derved kommer på afstand af Den, og at I lader jeres krop gå derhen, hvor den lyster, er overhovedet ikke en menneskelig kvalitet. Det er i høj grad at opføre sig som et dyr Frihed er meget nødvendig, men før vi nyder friheden, bør vi forstå, hvad der menes med frihed. Den frihed der antydes her, bør udspringe fra åndelig visdom og fra karakteren, som I bygger op som et resultat af jeres uddannelse Det at gøre et forsøg på at transformere den menneskelige natur i jer og ophøje den til den hellige Guddommelige natur, bør være formålet med al den uddannelse, I ønsker at tage. I bør opgive ideen med at tage udgangspunkt i naturen eller miljøet omkring jer og i stedet beskæftige jer med Den Guddommelige Gnists (Atma s) natur. Tværtimod bør I tro, at I begynder fra Den Guddommelige Gnist og bevæger jer videre herfra til naturens aspekt. Hvis I begynder fra Den Guddommelige Gnists udgangspunkt, og dernæst bliver interesseret i naturen, så vil de rene ideer, der karakteriserer Den Guddommelige Gnist, være med jer. I bør tro på, at hele skabelsen er Guddommelig Det Højeste Selv er til stede overalt og er alvidende. Han er til stede overalt i Sin skabelse. Ved at se Ham alle vegne vil det være muligt for jer at leve i denne verden, idet I får den rigtige viden om naturen omkring jer. Og ved at have en sådan åndelig viden vil I blive i stand til at nyde glæden og lykken ved verdens åndelige side. Det Højeste Selv er legemliggørelsen af sandhed, åndelig visdom og det uendelige, og i denne skikkelse er Han til stede i alle de organer, der udgør jeres krop. Han er strålende i skikkelse af Den Guddommelige Gnist (Atma) i jeres krop I dag sker der mange utrolige og overraskende ting i verden. En del mennesker føler sig meget stolte over, at de er meget vidende og tror, at de gennem deres videnskabelige viden kan opnå en høj position i samfundet. Disse mennesker stiller spørgsmål ved selve Guds eksistens, og de siger, at selv hvis der skulle være en Gud, så er der ingen plads til Ham i deres tanker eller i deres hjerter. Det er et latterligt argument. Der er behov for nøje at undersøge, hvad der menes med denne erklæring. En person der hævder at være en meget vidende person, kan ikke være dette, fordi hvis han virkelig er en viis person, så vil Gud være i hans hjerte, for Gud er selve legemliggørelsen af viden og lærdom. At sige at en sådan Gud ikke har nogen plads i ens sind, er blot at sige, at man ikke besidder nogen visdom. Gud er selve legemliggørelsen af Den Guddommelige Gnist (Atma), og Han er Selvet, der er til stede i alle. At sige at en sådan Gud ikke er til stede i ens sind, er det samme som at erklære, at man ikke tror på sig selv På et tidspunkt gik Hiranyakasipu fra vores tradition rundt og påstod med stor stolthed, at han var den eneste Gud, og at han var almægtig. Selv en sådan Hiranyakasipu havde ved en bestemt lejlighed behov for Gud. Er alle nutidens stolte mennesker, der erklærer, at der ikke er noget behov for Gud, klogere eller stærkere end Hiranyakasipu? Hvis han på trods af al sin fysiske og mentale styrke havde behov for en Gud, vil disse stolte mennesker helt sikkert også have behov for Guds hjælp, og en dag vil de erkende det. Gud eksisterer i alle, og derfor er det at sige, at Gud ikke eksisterer, det samme som at demonstrere ens tåbelighed ved at sige, at man ikke selv eksisterer. At påstå at man ikke eksisterer, er lige så latterligt som at sige, at man er blevet født af en ufrugtbar kvinde. At hævde at der ikke er nogen Gud, er lige så tåbeligt som at insistere på, at den der anfører dette, ikke kan tale. Alt dette er meningsløse ord, der har til hensigt at fremkomme med meningsløse argumenter Vi bør virkelig stræbe efter at forstå vores kulturs hellige betydning. I skal være fast besluttet på, at I ønsker at forstå og opleve det, der er helligt i vores kultur og traditioner. I vort lands hellige kultur er der fem påbud, der danner selve dens grundlag: Ær din moder som 9

10 Gud, ær din fader som Gud, ær din lærer som Gud, sig sandheden og følg rigtig handling (dharma). Anse jeres moder, fader og guru som Guder. Dette danner vores kulturs essentielle grundlag. Hertil kommer, at vi må sige sandheden og handle på rette vis. Selve vores krop, vores tøj og vores mad er på en sådan måde, at de fortæller os, at vi deler vores blod med vores forældres blod. Hvis vi ikke kan udvise taknemmelighed over for den slags mødre og fædre, hvad er det så for en menneskelig kvalitet, der er tilbage i os? Hvis I ikke viser en sådan taknemmelighed over for jeres forældre, kan I så forvente, at jeres egne børn viser jer taknemmelighed i fremtiden? Hvis I ikke viser den taknemmelighed, som tilkommer jeres forældre, nu, hvor er garantien så for, at jeres børn vil vise jer taknemmelighed? Hele fremtiden afhænger af nutiden og af det, I gør nu. Enhver af jeres handlinger her og nu er nødt til at afstedkomme en reaktion, genlyd og refleksion i fremtiden. I jeres uvidenhed udviser I måske i dag en mangel på respekt over for jeres ældre. I forfølger måske dårlige idealer og begiver jer hen ad dårlige veje; I gør måske disse ting i sjov og med en humoristisk indstilling, men som tiden går, må I uundgåeligt opleve alle konsekvenserne Det er i denne sammenhæng, at det derfor siges: Vær god, gør det gode, se det gode. Det er vejen til Gud. Under denne ene måneds sommerkursus skal I derfor have det hellige ønske at lære om indisk kultur og koncentrere jer om den, og I skal være i stand til at tilegne jer de gode kvaliteter, der er gemt i vores kultur I forbindelse med den mad I får her, og den måde I er blevet indkvarteret, vil I muligvis opleve nogle gener, men I bør ikke lade dem være til hinder for det ene hellige formål med dette ophold, nemlig at I længes efter at tilegne jer viden om vores kulturs centrale indhold. Vi vil være i stand til at acceptere og udsætte os selv for forskellige slags oplevelser i vores liv. Vi bør ikke hæfte os ved disse gener og kalde dem besværlige eller uønskede oplevelser. Det er kun, når vi er i stand til at klare en del forskellige prøvelser, at vi vil bringe os i en position, hvor vi kan opleve den hellige sandhed og de hellige glæder. Hvis der ikke er to perioder med lidelse, vil der ikke være nogen oplevelse af glæde, eftersom glæde udelukkende beskrives som et interval mellem to lidelser. Hvis I i jeres nuværende unge alder vil være i stand til at praktisere opofrelse, være i stand til at undgå alle bekvemmeligheder og være i stand til at udvikle tolerance, vil alt dette være til stor nytte for jer i fremtiden. Opofrelse er en meget stor yoga for jer. Verdslige fornøjelser, verdslig nydelse, er en alvorlig sygdom. Hvis I hengiver jer til verdslig nydelse, er I sikre på at komme i en eller anden form for vanskeligheder i fremtiden. Hvis I på den anden side hengiver jer til opofrelse i dag, vil I opleve glæde og lykke i morgen Alle de drenge og piger der er forsamlet her i Brindavan, bør anse alle de andre som brødre og søstre, og de bør forsøge udelukkende at se Det Guddommelige, der er til stede i hver eneste af dem. De bør anvende denne lejlighed til at udvikle og fremme menneskets broderskab og Guds faderskabs hellige princip. I dag træder folk op på et podie og tiltaler andre som brødre og søstre, men de deler ikke deres ejendele med dem. Vi skal ikke tale om brødre og søstre i relation til fysiske forbindelser, men forstå Det Ene Guddommelige Princip, der er til stede i alle, og det er i denne sammenhæng, at vi bør betragte alle som værende brødre og søstre. Der er ingen måde at komme uden om, at vi er nødt til at følge dette hellige princip. I bør tilbringe den næste måned med at rense jeres syn, jeres tale og jeres hørelse. 10

11 Kapitel 2 Brahman og Bharath som temaet for de taler der vil følge 2.1. Vi kan kun høste ris ved at så frø fra ris. Vi kan ikke få en sådan høst, hvis vi sår stegte ris som frø. En person der har den nødvendige visdom, vil slippe af med de gentagne fødsler. Det er udelukkende ved at erhverve sig den rigtige form for viden, at man kan undslippe gentagne fødsler. Lyt til denne prægtige sandhed, åh tapre sønner af Bharath! Dette lands befolkning lever altid i håbet. At miste håbet er ikke et karakteristisk træk ved vores landsmænd. At lide på grund af mangel på tro og at miste håbet er en svaghed. Og ved at have en sådan svaghed vil I miste al den menneskelige styrke, som I besidder. Entusiasme og omhu er ting, der vil vise vejen til menneskets fremgang. Ethvert individ der har en sådan entusiasme og omhu, vil ganske bestemt få succes og opnå hæder i hvilket som helst arbejde, som han måtte påtage sig at udføre. Vores egen kultur fortæller os, at en person der har omhu og interesse, altid vil få succes. Vi bør gøre et forsøg på at gennemføre vores livs rejse med interesse og entusiasme Vort lands borgere tror på karma; frugterne der er resultatet af vore egne handlinger. Fordi vi har en stærk tro på karma s doktrin, påtager vi os altid at udføre gode gerninger, og vi afholder os altid fra at udføre dårlige handlinger. Beredvilligt træder vi frem for at gøre gode gerninger, men tøver med at hengive os til dårlige handlinger. I Purana erne har Vyasa skrevet, at vi tilbyder os, når der skal udføres gode handlinger og siges gode ting, men vi tøver med at udføre dårlige handlinger og tøver med at fortælle uhellige ting, fordi vi ved, at dette sårer folk Filosofien om karma, som vi accepterer i dette land, er noget, der er meget helligt, og der findes en talemåde om, at vi tror på det at udføre god karma. Det er et vigtigt træk ved vores kultur, at for så vidt angår et individ, en familie og et samfund, så findes der en betragtelig overbærenhed og gensidig afhængighed af hinanden. Når man kan erkende forbindelsen mellem disse tre, og når man kan acceptere og respektere de åndelige påbud, der er blevet givet os, selv når det går os imod, og på samme tid udviser tilstrækkelig opmærksomhed over for verdslige pligter, så er der ingen tvivl om, at samfundet vil blive velstående, og der vil blive fred i verden. Fordi vort folk har forstået den forbindelse, der eksisterer mellem den verdslige tankegang og det åndelige aspekt, er det muligt for dem at tage den rigtige vej og blive ledere i tankens verden. De har altid lært, at det verdslige aspekt og det åndelige aspekt ikke kan være i modstrid med hinanden Forestil jer, at I har en guldhalskæde rundt om halsen. Når vi ser på dens form, kalder vi den for en halskæde, men når vi ser på dens grundlæggende materiale, siger vi, at den er fremstillet af guld. Det kan ikke være sådan, at guld er én ting, og halskæden er en anderledes ting. Det er ikke muligt at fremstille en sådan halskæde uden guld. Så når vi kalder den en guldhalskæde, så tilkendegiver det blot enheden mellem det grundlæggende materiale, der er guld, og navnet og formen, nemlig halskæden. Dette giver ingen plads til nogen forskel mellem grundlaget og smykket. På samme måde bør vi blive i stand til at proklamere vores kultur og vores uddannelses storslåethed ved at erkende enheden mellem menneskeheden på den ene side og den underliggende Guddommelighed på den anden side Forholdet mellem den individualiserede Sjæl, Easwara (Gud) og det sansemæssige univers er uadskilleligt. Uden bomuld kan vi ikke have garn, og uden garn kan vi ikke have klæde. For at et stykke klæde kan få den form, det har, er det grundlæggende materiale, tråden, nødvendig. Mens klædet som sit grundlag har tråden, har tråden som sit grundlag bomuld. Bomuld, tråd og klæde er tre navne for tre forskellige former, men det der er indeholdt i alle de tre, er det samme, og det er bomuld. 11

12 2.6. Det sansemæssige univers eller naturen er som klædet i denne analog. Det er sammenhobningen af vores ønsker, der tager naturens form. Disse ønsker udspringer fra hjertet og har deres oprindelse i vores hjerte. Vi ser ikke ønskerne omkring os. I ydre fremkomster er vi i stand til at se det, der er latent i vore hjerter i form af ønsker. Det er ikke muligt at se noget uden for os, hvis dets oprindelse ikke ligger som en latent størrelse inde i os. Hvis vi lukker vores øjne, vil al naturen omkring os se ud, som om den ikke eksisterer. Men når vi åbner vores øjne, ser vi så mange forskellige hoveder. Gik de mennesker, der er her, et eller andet sted hen, da vi lukkede øjnene, eller er de kommet et eller andet sted fra, når vi åbner vores øjne? Nej! Disse mennesker har været her hele tiden. Hvis vi ikke har øjne, kan vi end ikke iagttage vores egen krop. Derfor er vi kun i stand til at iagttage hele skabelsen gennem vort syn. Der findes intet, der er så tydeligt adskilt som en skabelse; den bliver en realitet på grund af vores syn På samme måde forekommer godt og dårligt, rigtigt og forkert, Himmel og Helvede alt sammen for os at være et resultat af vores egen livsanskuelse. Alene menneskets sind er ansvarlig for både hans trældom og for hans befrielse. Forskellen mellem trældom og befrielse eksisterer kun i vores tanker. Der findes ingen egentlig eller grundlæggende forskel på disse to. Vi vil udelukkende være i stand til at værdsætte Det Guddommelige Aspekt, når vi ofrer den individualiserede Sjæls aspekt. Der er intet, vi kan opnå eller få ved at forårsage skade på den individualiserede Sjæl og udføre tilbedelse til Det Guddommelige. Vi må forstå, at den levende og synlige individualiserede Sjæl og det usynlige Guddommelige er det samme, og vi må nødvendigvis erkende enheden mellem disse to aspekter Vores forfædre har fastsat forskellige ritualer, der vil gøre os i stand til at slippe af med vores arrogance og ego. Disse ritualer, der er blevet foreskrevet til os, kaldes også for offerceremonier (yajna) og rituelle ofringer. Ordet yajna er kommet fra rodordet yaj. (Ordet yaj har en trefoldig betydning: Tilbedelse af Guder, enhed og velgørenhed). Vi er kommet til at anerkende dette ritual, denne yajna, som værende vigtig i forbindelse med vores tilbedelse af Herren. De erklæringer der findes i vores Veda er, beder os om at ofre alting, og gennem denne ofring bør vi være i stand til at få en åbenbaring af Det Guddommelige inde i os. Skabelsen og dens opretholdelse afhænger udelukkende af ofre. Hvis der ikke er nogen ofringer, vil samfundet ikke forblive intakt. Hvis der ikke er nogen ofringer, vil der ikke være noget liv, og man vil ikke kunne forstå sandheden, og hvis der ikke er nogen ofringer, er der ingen skabelse, og der er ingen opretholdelse Når vi ser på tingene fra et verdsligt perspektiv, så er det sådan, at hvis vi ikke ånder det ud, som vi har åndet ind, så kan vi ikke leve. Hvis vi ikke skiller os af med den mad, som vi har spist, efter at have fordøjet den, så kan vi ikke leve. Hvis blodet ikke konstant og øjeblikkeligt flyder fra et sted til et andet, så kan vi ikke leve. Medmindre skyerne, der har samlet vand, giver afkald på vandet, de har samlet, kan de ikke forblive som skyer. Det er derfor, det siges, at det I ikke kan få ved hjælp af jeres viden og anstrengelser, kan I få gennem det at ofre. Hvad enten det er det gode eller det dårlige, så må vi nødvendigvis fortsætte med at ofre. I denne proces bør man aldrig vise kroppen nogen opmærksomhed. Hvis vi tænker, at noget er godt, og vi byder det, der er godt, velkommen, så indtræffer der måske også noget dårligt i denne proces. Det der skænker os glæde og lykke, når det kommer til os, vil også forårsage sorg, når det forsvinder fra os Der findes et lille eksempel på dette. Hvis en søn bliver født ind i en familie, så er der en betragtelig lykkefølelse. Men den samme søns død vil forvolde usigelig sorg. Det er den samme søn, der enten bliver født eller dør, og ændringen af fødsel til død forandrer glæde til sorg. Uden at ofre kan mennesket ikke leve, men han hengiver sig ikke bevidst til det at ofre. Hvert eneste menneske ofrer, men han ved ikke, at han ofrer. Man bør have det at ofre som sit mål, og man bør undersøge, hvad der er varigt, og hvad der ikke er varigt, og undersøge hvad der bør gives afkald på, og hvad der skal accepteres. 12

13 2.11. Kroppen og landet er som objektet og spejlbilledet. Kroppen er stedet, hvor Det Guddommelige opholder Sig. Forskellen mellem kshetra og Kshetragna, det vil sige mellem opholdsstedet og Beboeren, er stavelsen gna. Vi fortolker denne forskel ved at sige, at Den der er fuld af viden og visdom, er Den, der bor i kroppen, og eftersom denne stavelse, gna, ikke er til stede i kshetra, siges det, at kroppen i sig selv er fuldstændig blottet for viden og visdom. Så idet vi husker på Herren, der er legemliggørelsen af viden og visdom, og som bor i kroppen, bør vi være i stand til at give kroppens velbefindende tilstrækkelig opmærksomhed. Hvis Den Alvidende ikke bor i kroppen, så er der intet helligt ved kroppen Men tilskriver vi navnet kshetra alting? Nej, kun specielle byer, landsbyer og floder går under navnet kshetra. Det er udelukkende det særlige sted, hvor der er erkendt at være en vis hellighed, der kaldes kshetra. Benares, Thirupathi, Gaya, Badri og Prayag er nogle af de steder, der kaldes kshetra. Disse steder kaldes kshetra er, fordi disse steder forbindes med en anerkendt hellighed, og tilstedeværelsen af en sådan hellighed giver stedet navnet kshetra. Overfladisk set anerkendes disse som værende et sted, hvor Gud opholder Sig I Bhagavad Gita bliver vores krop beskrevet som kshetra, og Det Højeste Selv, der opholder Sig i kroppen, kaldes Kshetragna. Vi er ikke i stand til at forstå, hvordan vi bør bruge vores egen krop, i hvilken Gud opholder Sig. Hengivne der har et helligt hjerte, og som nærer hellige tanker, tager på pilgrimsrejser til sådanne hellige steder. De foretager udelukkende en pilgrimsrejse til den slags centre, fordi de tror, at disse steder er hellige. Hvis de ikke er hellige, er der ingen grund til, at de begiver sig ud på disse pilgrimsrejser og bruger så mange penge og så megen energi. Som i denne analog gælder, at fordi den menneskelige krop er hellig, knytter mange mennesker forbindelser til hinanden, og de prøver at foretage en pilgrimsrejse og at lede deres liv langs en hellig vej. Sandt at sige er det sådan, at hvis et menneske ikke påtager sig en hellig opgave og lever et helligt liv, så er der ingen, der ønsker at have forbindelse med en sådan krop. Derfor bør alle, der hævder at holde deres krop hellig, gøre et forsøg på udelukkende at hengive sig til gode handlinger, gode tanker og gode gerninger Hvis vi tager en kande, der er fuld af toddy, og smører et lag ghee (klaret smør) på kandens yderside, vil lugten af denne ghee så fjerne den dårlige lugt af toddy en, der er i kanden? På samme måde gælder, at hvis jeres hjerte er fuld af dårlige ideer og dårlige tanker, og I udadtil foregiver at være gode og er i godt selskab med det formål at føre jer frem, fjerner det så urenhederne i jeres hjerte? Det gør ikke noget, hvis I ikke færdes i godt selskab. Det gør ikke noget, hvis I ikke deltager i meditation og gentagelse af Guds navn, men det er absolut essentielt, at I holder jeres hjerte rent og uskyldigt. Essensen i alle religioner lærer jer, at I skal holde jeres hjerte rent. Både i den materielle verden og for så vidt angår åndelige bedrifter, så er kontrol over sanseorganerne absolut nødvendigt. Det er ikke godt med en fuldstændig og streng kontrol over alle jeres sanser, og det er heller ikke ønskeligt at give dem fuldstændig frihed. Man bør vælge middelvejen Der findes et lille eksempel på dette. Mange mænd er vant til at barbere sig, og de ved, at hvis de presser barberkniven for hårdt mod huden, så vil de skære sig, og hvis de slet ikke presser, så vil det ikke være muligt at fjerne hårene. I denne proces er det derfor sådan, at det kun er, når vi lægger et moderat pres, at vi vil være i stand til at nå det ønskelige resultat. Menneskets sind er som en barberknivs æg. Uden at kontrollere sindet alt for strengt og uden at tillade det at flakke alt for frit omring bør vi opmuntre det til at gøre gode handlinger, og vi bør kontrollere det, når der viser sig en tendens til, at det tager del i dårlige handlinger. Ved således at skelne mellem gode handlinger og dårlige handlinger bør vi blive i stand til at guide sindet på en moderat måde, så det holder sig mellem de to ekstremer. At kontrollere sindet og tankerne er noget, der er grundlæggende for yoga, og dette er blevet sagt af mange mennesker. 13

14 2.16. Vi bør anse kroppen for at være synonym med mennesket, og mennesket som værende synonym med sindet. Hvis ens sind opfører sig på en måde, som det bør gøre, så opfører han sig som et menneske. Hvis ens sind ikke er i en tilstand, det burde være i, så opfører han sig ikke som et menneske. Hele landet afhænger af de mennesker, der udgør landet. Hvis landet i dag ikke er i den tilstand, det burde være i, så betyder det ganske simpelt, at sindene ikke opfører sig, som de burde. Derfor er landet ikke, som det burde være Det gode og det dårlige ved et land afgøres fuldstændig af de mennesker, der udgør landet. Den forvirring der er udbredt i landet, og den mangel på selvdisciplin og den frygt der ses overalt, er resultatet af vores egen opførsel. Fordi vi ikke er i stand til at styre vores sind på en måde, som vi burde styre det, og fordi de mennesker der udgør landet, ikke opfører sig på en måde, som de burde, er en sådan situation fremherskende. Hvis sindene og tankerne er gode, så vil menneskene være gode, og hvis menneskene er gode, så vil landet blomstre, og landet vil nyde glæde og lykke. Vi siger, at dette er vores land, men husk på at landet ikke er en særskilt fysisk størrelse. Det er sammenhobningen af mennesker, der kaldes et land Der findes et lille eksempel på dette. Vi refererer til en lille gruppe mennesker som en forening eller en sammenslutning. Hverken foreningen eller sammenslutningen har nogen særlig form. De mennesker der udgør foreningen, har særlige former. Fordi disse mennesker med særlige former er blevet medlemmer, kaldes denne gruppe for en forening. Vi bør stille spørgsmålet, om denne forening har de kvaliteter, som den bør have Vi bør ikke anse antallet af medlemmer i en forening for at være det vigtigste kriterium. Medlemmer alene berettiger ikke til navnet forening. Det er udelukkende tankens enhed blandt de forskellige medlemmer, der gør den til en forening. Heraf følger, at når mennesket er godt og ordentligt, og når alle menneskene, der udgør foreningen, er gode og ordentlige, så vil foreningen selv være god og ordentlig. Fordi der ikke er nogen enhed eller enhedsfølelse blandt dem, der udgør en gruppe, er der i dag inden for alle virkefelter, det være sig etik, moral, uddannelse, åndelighed og videnskab, en mangel på fred overalt. En gruppe, der består af forskellige individer, kan kun omtales som en forening, når de alle står på et fælles grundlag og accepterer en fælles tanke. I en forening der har ti medlemmer, finder vi i dag ti forskellige individuelle tanker og planer. Når disse ti mennesker følger ti forskellige veje, og når der ikke er nogen enhed blandt dem, er der så nogen mening i at kalde den en forening eller en organisation? Fordi de i den slags sociale grupper og sammenslutninger ikke har styrken til at føre individerne sammen, er det gået galt for disse sammenslutninger og foreninger. Vi bør gøre et forsøg på at forvandle individuelle ideer til hellige ideer Man bør ikke begynde at diskutere det gode og det dårlige hos andre. En person der påtager sig at holde det dårlige hos sig selv væk fra sig selv og forsøger at fremme det gode hos sig selv, kan virkelig gøre fremskridt. Hvis vi bruger 1000 øjne på at finde fejl ved andre og tilbringer al vor tid med denne proces, bliver vores hjerter også urene, og vi udvikler dårlige ideer. Vores hjerte er som en kameralinse. Objektet som vi koncentrerer vores opmærksomhed på, bliver indprentet i sindet af hjertets linse Unge mennesker skal forsøge at se til, at kvaliteter som jalousi, had og mangel på overbærenhed ikke trænger ind i deres sind. Folk der har den slags dårlige ideer, vil i tidens løb blive ødelagt på trods af den rigdom og viden, de måtte besidde. Hvis I har disse dårlige kvaliteter i jeres sind, så sker der det, at I villigt søger tilflugt til en dårlig levevis, og I vil helt sikkert ikke få succes med jeres forehavender Legemliggørelser af Den Hellige Guddommelige Gnists skikkelser! På disse sommerkurser er det blevet kutyme at beskæftige sig med et bestemt tema og lægge vægt på den centrale idé og bringe sammenhæng og balance i de ideer, der er forbundet med dette tema og indprente dem i deltagernes sind. I år vil det betydningsfulde tema være historien om vores lands, Bharath s, navn og vigtigheden og betydningen af navnet Bharath. Dette land er blevet 14

15 kaldt Bharath eller et område med Gud-elskende folk. Det er almindeligt at forbinde dette med navnet på en konges søn, der på et tidspunkt herskede over dette land. Det er ikke den korrekte betydning. Hele verden er blevet kaldt et område med Gud-elskende folk. Man må forstå forbindelsen mellem navnet Bharatha og Veda erne. Vi bør være i stand til at få Veda ernes autoritative forklaring på dette navn, Bharatha For vores befolkning er det tillige almindeligt at bruge ordet Brahman (Gud) meget ofte. Vi skal forstå, hvad dette ord, Brahman, betyder. Betyder det den traditionelle firehovedet Gud, eller betyder det sabda Brahma, det vil sige lyd karakteriseret som Brahman, eller repræsenterer det hele denne skabelses Skaber? I de kommende 30 dage bør I komme til at forstå disse to betydningsfulde ord Brahman og Bharath ved at kunne citere den autoritet vi finder i Veda erne, Purana erne og Ithihasth erne. Jeg vil bruge de næste 30 dage på at forklare jer den indre betydning af disse to ord. Hvis man ikke kan forstå betydningen af det navn, der er blevet givet til ens fædreland, hvad nytter det så at være født i et land og kalde sig selv for borger i Bharath? En person der ikke kan forstå betydningen af navnet på sit eget fædreland, bør anses for at være blind, ikke at være i stand til at forstå sin egen krop. I dag er der mange, der ikke er i stand til at forstå betydningen af det navn, der er blevet givet til deres krop. Hvis en person ikke kender betydningen af det navn, der er givet til hans krop, hvordan skal han så kunne forstå betydningen af sit fædrelands navn? Derfor er det første, man skal gøre, at forstå betydningen af sit navn og af fædrelandets navn. I løbet af disse 30 dage vil mange lærere måske fortælle jer om betydningen af forskellige andre anliggender, men Jeg vil fortælle jer om betydningen af de to ord Brahman og Bharath. Jeg håber, at I vil være i stand til at indse og forstå den fulde betydning af disse ord Folk der har hellige tanker og ideer, vil altid have ikke-dualismens synspunkt i alt, hvad de siger. I bør gøre et forsøg på at finde noget godt i alt, hvad I ser. Uanset om I ser noget godt eller noget dårligt, så skal I anse det for at være godt. Hvis I på den anden side begynder at se efter det dårlige i de gode ting, som I ser, så er det meget syndigt. I Biblen er der et meget godt eksempel, tilvejebragt af Kristus, på en sådan situation. Der lå en død hund et bestemt sted, og fugle og andre dyr var i færd med at æde de forskellige dele af denne døde hund, og kødstykker blev kastet rundt over det hele i vild forvirring. En del mennesker ønskede ikke at se på denne frastødende situation. De vendte sig bort fra den døde hund og holdt sig på afstand. På det tidspunkt gik Jesus hen ad denne sti og fandt ud af, at alle mennesker undlod at gå denne vej på grund af den døde hund på stien. Da sagde Han, at man skal lære at se det gode aspekt i alting. Han spurgte, om nogen af dem nogen sinde tænkte på det sæt meget rene tænder, der tilhørte hunden, og Han spurgte, om nogen mon nogen sinde børstede disse tænder, så de kunne være så rene. Således rådede Han dem til udelukkende at se det gode i alle aspekter. Han lærte dem også den lektie, at der er dårligt blod i alle og dårligt kød i alle, som egentlig burde holde alle mennesker væk. Vi bør praktisere det udelukkende at se gode ting, udelukkende at gøre gode ting og udelukkende at høre gode ting, og hver eneste af vores oplevelser skal blive en hellig oplevelse Når vi kommer til at tænke på det faktum, at der i dette umådeligt store land kun er et lille antal studerende, der har fået denne mulighed for at deltage på dette sommerkursus, så viser det, at I er meget heldige. Jeg håber, at I vil blive i stand til at få det bedste ud af dette, og at I vil praktisere alt det, I lærer her. Lad være med at misbruge denne gode mulighed, I har været så heldige at få. I bliver måske nødt til at finde jer i visse vanskeligheder. I skal tilegne jer alt det gode, som I kan få fra en sådan mulighed. Jeg håber, at I vil blive i stand til at gøre dette på trods af det faktum, at I må finde jer i visse gener. 15

16 Kapitel 3 Brahman betegner den samlede sum af konstant integreret bevidsthed i verden 3.1. Forskellige grene af uddannelserne er som detaljerne i madlavningskunsten, men hver af disse grene svarer til hver ingrediens, som vi tilbereder. Hvorfor opgiver vi den enkelte ingrediens for udelukkende at hengive os til at lære måden at lave mad på? Lyt til sandheden, der er indeholdt i dette spørgsmål, åh Bharath s ungdom. (Digt på telugu som Sai Baba sang) 3.2. Temaet for dagens tale er at gøre jer bekendte med betydningen af ordet Brahman (Gud). Når det gælder Veda erne og den vediske religion, er dette ord Brahman synonym med alt, hvad det dybest set indeholder. Imidlertid har mange historikere, der nærmere har fastsat betydningen af dette ord, fra tid til anden valgt en alternativ vej og har også indføjet deres egne forestillinger og ideer i deres kommentarer, og således har de stillet en forvansket fremstilling til rådighed for befolkningen. Skønt dette ord, Brahman, har et uendeligt antal betydninger og kan fortolkes på et uendeligt antal måder, har disse kommentatorer giver det en farve og betydning, hvilket i hvert tilfælde afhang af den individuelles smag og individuelles oplevelse Ordet Brahman er blevet forklaret af flere mennesker, som om det har noget at gøre med Brahmana erne i Veda erne. På den anden side er det sådan, at når nogle forfattere i Rig Veda angav betydningen af ordet som værende Den der udfører ritualerne, så forklarede de også, at Han ikke skal forveksles med en af de mange offerceremoniers præster, men de gav Ham en speciel plads og kaldte Ham ved navnet Budbringeren (Hota). Disse historikere har forklaret, at den bestemte præst, der har ansvaret for at drage omsorg for offerceremonien og ser til, at ritualet bliver gennemført på korrekt vis, kaldes ved navnet Budbringeren (Hota), og Han er blevet betragtet som den vigtige Brahman i offerceremonien. En del lærde har givet dette ord denne bibetydning. I denne forklaring af ordet Brahman har de ikke taget hensyn til, at Easwara Aspektet eller Det Guddommelige Aspekt er indbefattet i dette ord Andre historikere har forstået dette aspekt og tillagt det en betydning, der dækker Det Guddommelige Aspekt. I denne sammenhæng må vi tage de kommentarer, der er blevet fremført af visse vestlige lærde, i betragtning. Det er lærde, der har gjort sig anstrengelser for at forstå vores Veda er, vores civilisation og vores kultur. En fremragende vestlig lærd har opfattet dette ord, Brahman, som et ord, der stammer fra rod-ordet bruh. Dette rod-ord indikerer ekspansion, eller at svulme op eller at vokse. Han opfatter dette ord som udgangspunktet for forståelsen af skabelsens Guddommelige Aspekt En anden vestlig lærd har tillagt dette ord, Brahman, en anderledes betydning. Han har anset dette ord som værende noget, der specielt relaterer til Guddommelig Styrke eller den viljestyrke, der tilskrives Gud. Det er også nødvendigt for os at undersøge de fortolkninger, der er blevet givet af disse lærde fra vesten Ud over disse to lærde, der måske ikke er så kendte her i landet, er der en anden vestlig lærd ved navn Max Mueller, der er mere kendt i vide kredse i dette land. Han har også udtalt sig om og tillagt dette ord en betydning. Han begyndte med ideen om, at det er et ord, der tilkendegiver lyd og forbandt det med navne som Talens Herre (Vashaspati) og så videre. På 16

17 dette tidspunkt er vi nødt til at undersøge, om alle disse fortolkninger har Veda ernes autoritet, og om disse fortolkninger er indeholdt i Veda erne. Vi må undersøge, hvor og hvordan dette ord, Brahman, forekommer i Veda erne, og hvilken betydning der bliver tilkendegivet af ordet i denne forbindelse. Dette er blevet nævnt i Sama Veda som værende tilsvarende Brahma og Veda ernes Form. Sama Veda har fastslået, at Veda ernes Form er Brahman. I Rig Veda fortælles det tillige, at Brahman s sang er Veda ernes essens. Når vi ser på dette ord fra Bhagavad Gita s synspunkt, kommer vi til den konklusion, at alt i skabelsen er fuld af Brahman Vores Veda er er ikke standset ved dette punkt; ved blot at give dette ord, Brahman, en form og en betydning. De har også giver dette ord er mere særegen og speciel betydning. De lærer os, at et aspekt af ordet Brahman betyder, at det er noget, der ikke har nogen registrerbar dimension, og som er grænseløs. Hvis vi i denne verden har ting, der kan vokse, så har Brahman s Aspekt så stor en evne til at vokse, at det er langt hinsides, hvad den slags jordiske ting kan vokse. Vækstkapaciteten i alt hvad der bliver tilkendegivet af ordet Brahman, overstiger vækstkapaciteten i alt, hvad vi kan fatte. Dette Aspekt, der ikke kan registreres på nogen måde, og som er hinsides vores fatteevne, og som er uendeligt, er blevet beskrevet ved ordet Brahman. Det er blevet fastsat, at det er synonym med vækst og med fuldkommen vækst. Denne Brahman, der repræsenterer fuldkommen vækst i alle henseender, er blevet betegnet som Purusha s (Gud; Den Iboende Sjæls) kendetegn Dette ord, Purusha, referer til En, der har oplevet fuldendthed eller fuldstændighed. Vores Purusha Suktha (en hymne i Veda erne) har beskrevet dette Purusha Aspekt som noget, der har 1000 hoveder, 1000 øjne og 1000 fødder. I denne udlægning får vi ikke den sande indre betydning. I stedet får vi engang imellem tillige den forkerte betydning. Ordene Sahasra seershaha Purushaha (Det Kosmiske Væsen der har tusind hoveder) bør ikke fortolkes på en begrænsende måde ved kun at tænke på 1000 hoveder. Det betyder rent faktisk, at tusinder og atter tusinder af hoveder er indeholdt i dette Purusha Aspekt. Ordet hoved bibringer os straks betydningen og billedet af et hoved, som vi ser på almindelig verdslig vis, og vi tænker på Herren som havende 1000 hoveder. Dette er ikke rigtigt. Når vi anvender ordet hoved, betyder det i denne sammenhæng konstant integreret bevidsthed. Den samlede sum af den visdom der er til stede i alle hoveder, repræsenterer her begrebet Purusha Når vi beskriver Purusha en som En med 1000 øjne, er det vi mener, at vi tilbeder konceptet med, at Herren har 1000 øjne. I henhold til Veda ernes autoritet er den indre betydning af dette, at al den energi og stråleglans der kommer ud af øjnene på alle mennesker, eller den samlede sum af denne energi, repræsenterer Det Højeste Selv. Dette er den indre betydning af at referere til Ham som En med 1000 øjne Vi beskriver Ham også som En der har 1000 fødder. Hvad er det, vi mener med at beskrive Gud som en, der har 1000 øjne, 1000 fødder og 1000 hoveder, og hvilken fordel får vi ved at beskrive Ham på denne måde? Den fysiske evne til at bære rundt på denne fysiske krop hviler på vores ben. Fordi en sådan styrke er i vores fødder, uanset hvor stor kroppen måtte være, er vi i stand til at bevæge kroppen rundt på en bekvem måde. Den samlede sum af evnen til at forstå (konstant integreret bevidsthed) og den samlede sum af begavelse og stråleglans samt evnen til at bevæge sig har fået navnet Brahman Evnen der gør os i stand til at se, evnen der gør os i stand til at høre, og evnen der får vores sind til at fungere, og evnen der gør os i stand til at bære vægten af vores fysiske krop, er givet til os af Gud, og fordi alle disse evner og kræfter er skænket til os af Gud, bliver Gud også omtalt som Legemliggørelsen af den højeste form for visdom. Når vi siger alene Purusha er alt dette, så er det, vi mener, Det Højeste Selv der besidder alle disse evner og har alle disse kræfter i Sig, og som bevæger Sig omkring alle vegne og manifesterer alle disse evner og kræfter. 17

18 3.12. Hvad enten vi taler om Veda erne eller anvender ordet Brahman eller ordet Purusha, så er disse blot forskellige navne, der er blevet givet til det samme Aspekt for at formidle det samme begreb, der er indeholdt i alle disse ord. Ordene er forskellige, men de beskriver ét og det samme begreb. Al den energi der er til stede i denne grove form og også i den ganske lille og uendelige lille ting, repræsenterer Brahman Aspektet Det var udelukkende ved at have Herrens alvidende, almægtige og allestedsnærværende personlighed i sine tanker, at Arjuna kunne bede til Herren i skikkelse af Det Kosmiske Væsen på følgende vis: Kan vi forstå Dig? Oh Herre! Krishna! Du er mindre end den mindste partikel og større end det største. Du er til stede overalt og altid i de levende arter, og vi kender Dig som den største tyv blandt alle tyve. Arjuna bad således til Herren, idet han forstod disse aspekter af Herren. (Herren stjæler vore hjerter) På grund af dette kunne Arjuna forstå Herrens sande Aspekt. Brahma er også blevet beskrevet som Brahman s budbringer. (Brahma er skaberen). Vi må undersøge betydningen af ordet Brahma i denne sammenhæng. Ordet Brahma er blevet tilskrevet betydningen mantra. Her er betydningen, at Purusha, der er Legemliggørelsen af Veda erne, har mantraerne som Sine budbringere. Det er årsagen til, at befolkningen i vores land har stolet på den slags prægtige mænd, der opnåede deres storhed på grundlag af mantraer. Folk begyndte at lære disse mantraer og rensede sig selv ved hjælp af disse storslåede mennesker. Den blotte fremsigelse af ord som Om namo Narayana (jeg bøjer mig for Det Guddommelige) eller Om nama Shivaya (jeg bøjer mig for Siva) kan ikke i sig selv udgøre et mantra. Et mantra har to aspekter. Det første er, at det der er blevet lært, skal bringes ind i sindet. Det andet er aspektet med, at det der er blevet bragt ind i sindet, skal grundfæstes heri. Ved at tage Det Guddommelige ind i jeres sind og grundfæste det heri, og hvis I samtidig kan videreføre jeres liv og udføre det arbejde, der er fastsat for jer, vil jeres liv blive fuld af glæde og lykke En sådan betydning af ordet Brahman, der har Veda ernes autoritative godkendelse, er blevet forvansket af historikere, og på grund af dette er vi også begyndt at få et forvansket billede af naturen og skabelsen, der er omkring os. I denne situation ser vi, at den indre betydning af disse ord, der har Veda ernes autoritative godkendelse, og den fortolkede betydning der er blevet givet af forskellige historikere, er meget forskellige, fordi historikerne bragte deres egne forestillinger ind i fortolkningerne. Vi bør bemærke, at der er afgørende forskelle på den faktiske betydning og den fortolkede betydning. Almindelige mennesker er begyndt at nære en fuldstændig tillid til det, disse historikere er kommet frem til, og de har accepteret den betydning, som historikerne angiver. Herved fremmer og støtter de forkerte opfattelser og forkerte betydninger Hvad enten det gælder vores egne landsmænd eller folk uden for landets grænser, så kan man ikke slippe uden om, at man må acceptere, at den betydning der er indeholdt i Veda erne, er den autoritative betydning. Veda erne er noget, der ikke har sin oprindelse i mennesker. De er kommet fra andre kilder end mennesker. Al historie er noget, der er skabt af erfarne mennesker. I den slags ting der er blevet skabt af mennesker, er der en mulighed for forandringer og tilføjelser, men der er ikke den slags muligheder i tilfældet med Veda erne, der ikke har deres oprindelse i mennesker Fordi Veda erne slet og ret er blevet fremskaffet ved at lytte til lyde, bliver der refereret til dem som Sruthi (det der høres). Det er noget, der er direkte forbundet med Herren, der indånder og udånder Sit åndedrag. Et sådant Guddommeligt åndedrag, der udgør Veda erne, er vores liv, og hvis der ikke er noget åndedrag og liv, vil der ikke være nogen overbevisning og tro; og hvis der ikke er nogen tro, vil mennesket være livløst. Derfor kan enhver borger, der tror på Veda erne, rent faktisk beskrives som én, der har liv i sig. Når Easwara Aspektet ikke er til stede i jeres hjerter, så har I ingen menneskelig kvalitet i jer. Fordi vi har glemt den vediske kultur, der hverken har en begyndelse eller vil have en afslutning, og nu tror på materiel velbefindende, og fordi vi tillægger det vi ser omkring os i skikkelse af materielle 18

19 bekvemmeligheder større betydning, har vi opgivet det, der er grundlæggende for vores egen kultur og bragt vores liv i store vanskeligheder At have tro på Veda erne og at acceptere Veda ernes påbud bliver af den moderne ungdom anset for at være forældet og uciviliseret. I dag undersøger unge mennesker ikke, hvad der er indeholdt i Veda erne eller i Sastra erne. Desuden går de rundt og siger, at de mennesker der tror på Veda erne og Sastra erne, blot har en blind tro. Det er den form for indstilling, som unge mennesker udvikler. Hvis en person diskuterer, efter at have sat sig ind i det han diskuterer, så kan man diskutere, så længe det skal være, men hvis en person diskuterer, uden at kende til det han diskuterer, så er det ikke muligt at diskutere seriøst med ham En blind mand vil altid se mørke, uanset hvor strålende et lys I sætter foran ham. Så vidt den blinde mands evne er i stand til at skelne, så er sandheden, at der er mørkt, selv om I måske sætter et skinnede lys der. Med hensyn til resten af befolkningen, så er dette ikke sandheden. Derfor er den absolutte sandhed ikke noget, der kan være afhængig af og variere fra menneske til menneske. Den er noget, der udelukkende kan afhænge af hele kosmos Men det moderne menneske har anerkendt det individuelle aspekt, og han erklærer, at det han som individ ser som sandheden, også er sandheden for resten af verden. Han gør ikke noget forsøg på at forstå Det Uendelige Guddommelige. Vores Veda er lærer os forskellige aspekter af sandhed (sathya), af åndelig visdom og af det uendelige. Vi bør spørge os selv, om folk der beskriver sandhed som sandhed og viden som viden, er tåbelige, eller om folk der beskriver sandhed som usandhed og viden som uvidenhed, er tåbelige. Disse spørgsmål kan besvares af jer selv, og I kan selv nå frem til en beslutning. Folk der tror på Veda erne, er som folk, der siger at = 4, mens de der ikke tror på Veda erne, er som folk, der siger at = Vi skal stille os selv et spørgsmål angående verdens udstrækning og grundlag. I verden er der mange mennesker. Nogle af dem er troende, nogle af dem er ikke-troende, og nogle af dem er troende ikke-troende. Der er mange folk i andre lande, der ikke tror på Gud, og som tror på individuel styrke. De proklamerer og ærer individuel styrke. Ikke blot det, der er mennesker, der tilhører andre lande og mange andre religioner. Kristne tilbeder Jesus, muslimer tilbeder Allah, hinduer tilbeder Rama, Krishna og så videre. Forskellige mennesker har forskellig tro, og de holder sig til forskellige trosretninger. Skønt de har forskellig tro og bekender sig til forskellige Guder og tilbeder forskellige Guder, er der alligevel ingen af alle disse mennesker, der kan være fjern fra sandheden. Sandhed er noget, der er fælles for dem alle. Hvad enten folk er russere, kinesere eller pakistanere, så er stadig 4, og denne sandhed accepteres af alle Folk fra alle lande og alle religioner skal forstå, at Veda erne er noget, der grundfæster sandhedens autoritet. I går nævnte Jeg, at Jeg i løbet af denne måned vil forklare betydningen af Brahman og betydningen af ordet Bharath. Nogle af jer mener måske, at disse ord, Brahman og Bharath, er ord, der kun er relevante for dette lands borgere. Det er ikke rigtigt. Disse ord er betydningsfulde for folk fra alle lande. De der tilhører Bharath, bruger måske ordet Brahman, og andre bruger muligvis et andet navn, men ingen vil være imod Brahman s Aspekt Antag at vi hælder vand i et vandglas. Udlændinge vil antageligt beskrive det som water, mens folk der kommer fra nord, vil kalde det for pani, og de der taler telugu, vil beskrive det som neeru og så videre. Skønt der anvendes forskellige navne, er indholdet det samme. Stedet varierer måske, navnene er måske forskellige, men den ting I har givet et navn, kan ikke forandre sig. På samme måde er det betydningsfulde Guddommelige Aspekt det samme, skønt forskellige mennesker beskriver det ved hjælp af forskellige navne forskellige steder. Det der for det meste er ansvarlig for vækst forskellige steder, bliver der refereret til ved hjælp af 19

20 forskellige navne. For Bharath er det Brahman s Aspekt. Nogle kalder det naturkraften. De anvender ordet naturkraft til at beskrive Brahman s Aspekt, men de forstår ikke, hvad der tilkendegives med ordet natur Ethvert stof i hvilken som helst form må nødvendigvis have et grundlag for dets eksistens. Vi må undersøge og finde dette grundlag for dets eksistens. Selv om I ikke er i stand til at se Den Ene, der er ansvarlig for stoffets fødsel, må der være en eller anden til stede, der har født det. Når I for eksempel bærer et armbåndsur og spørger, hvor det er fremstillet, vil I finde ud af, at det er fremstillet af et eller andet svejtsisk selskab. Vi har hverken set det svejtsiske selskab eller de personer, der fremstillede uret, men vi bruger uret. Er dette ur kommet spontant, eller har nogen taget sig tid til at fremstille det i et værksted? Personen der har fremstillet dette ur, må have kendskab til, hvordan man inddeler tiden, og hvordan tiden skal måles. Hvis han ikke ved noget om dette, kan han ikke fremstille et ur. Derfor er nogle mennesker, der kender processen med at samle et ur, nødt til at eksistere et eller andet sted. Beredvilligt accepterer vi, at der må være nogle mennesker, der har fremstillet et sådant ur Tilsvarende er der kunstige satellitter på himlen, der flyver rundt som midler-tidige planeter. Vi accepterer, at nogle videnskabsmænd har sat dem op, men disse raketter og satellitter har kun en begrænset levetid. Hvis I accepterer, at disse raketter, der kun har en begrænset levetid, er blevet skabt af mennesker, så spørger vi, hvem der har skabt de varige planeter, som vi ser. Solens, Månens og Jordens bevægelse finder sted regelmæssigt og uden nogen vaklen. Vi er nødt til at spørge, hvem der har givet dem en sådan støt og konstant bevægelse. Skabelsen af denne uendelige verden, skabelsen af Solen og Månen, der bevæger sig så regelmæssigt, eller skabelsen af en stabil og konstant varme i menneskets krop, lungernes funktion, er sådanne mysterier, der ubestrideligt indikerer, at der ligger en Guddommelig skabende hånd bag. Hvem kan skabe alle disse ting, som er så varige og stabile? Når vi stiller et sådant spørgsmål, fejer folk spørgsmålet til side og siger, at der er tale om naturlige fænomener. De anerkender ikke Skaberen, der har skabt alt dette Ikke at anerkende eksistensen af en sådan Skaber er at være meget tåbelig og stædig. Den Guddommelige Kraft eller Det Guddommelige Aspekt, der er skaberen af alle disse ting, er Brahman. Indiens befolkning har været i stand til at nå op til et vist punkt ved at anvende intelligensen. Ved at være nået op til et vist punkt på denne måde har de lært, at der er en grænse, og at de ikke kan gå hinsides dette punkt. I denne sammenhæng er det bedre at acceptere, at der er noget, vi ikke kommer til at få kendskab til, i stedet for at sige at intet eksisterer hinsides det, vi kan begribe. Det vil være tåbeligt andet. Vi skal gøre et forsøg på at forstå og søge sandheden og føre den ud i praksis Selv i dag er det sådan, at det videnskabsmændene virkelig har lært, er en meget lille brøkdel af det, der er at lære, men den stolthed de udviser, efter at have lært sådan en lille brøkdel, er helt ude af proportioner. Når vi giver plads til et sådant ego og en sådan stolthed, er vi ikke i stand til at forstå selv de ting, som det er muligt for os at forstå. De beslutninger som videnskabsmændene kommer frem til som et resultat af deres forskning, bliver i løbet af kort tid forandret af videnskabsmændene selv. De kritiserer og ændrer den selv samme konklusion, som de selv tidligere er nået frem tid, og der er ingen videnskabsmand, der kan påstå, at dette er det endelige resultat, og at der ikke er mere at komme efter På den åndelige vej såvel som i vores traditioner er det blevet almindeligt at erklære: Dette er ikke sandheden, dette er ikke sandheden og så videre. I den sidste ende når de et stadie, hvor de, ved hjælp af deres indre syn, er i stand til at sige, at dette er sandheden og tilkendegive Den Guddommelige Gnists (Atma s) Aspekt og forstå, hvad den ultimative sandhed er. 20

Summer Showers in Brindavan. 1974 bind 2. Af Sathya Sai Baba

Summer Showers in Brindavan. 1974 bind 2. Af Sathya Sai Baba Summer Showers in Brindavan 1974 bind 2 Af Sathya Sai Baba Oversat af www.saibabapaadansk.dk Oversætterens kommentarer I en række år har Sathya Sai Baba afholdt en sommerskole for college-studerende. Det

Læs mere

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 15. december 2007 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Ikke oplyst. Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Kærlighed

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

: Thiruvanmiyur, Chennai (tidligere Madras). Thiruvanmiyur er et område i den sydligste del af Chennai.

: Thiruvanmiyur, Chennai (tidligere Madras). Thiruvanmiyur er et område i den sydligste del af Chennai. Dato : 27. januar 2007 Sted Anledning : Thiruvanmiyur, Chennai (tidligere Madras). Thiruvanmiyur er et område i den sydligste del af Chennai. : Athi Rudra Maha Yajna. (Athi betyder storslået eller prægtig,

Læs mere

Summer Showers in Brindavan. Af Sathya Sai Baba

Summer Showers in Brindavan. Af Sathya Sai Baba Summer Showers in Brindavan 1972 Af Sathya Sai Baba Oversat af www.saibabapaadansk.dk Oversætterens kommentarer I en række år har Sathya Sai Baba afholdt en sommerskole for college-studerende. Det overordnede

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

I skal udvikle kærlighed til Gud og opleve glæde og lykke i prakriti (den objektive verden) Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

I skal udvikle kærlighed til Gud og opleve glæde og lykke i prakriti (den objektive verden) Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 12. august 2006 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Athi Rudra Maha Yajna. (Athi betyder storslået eller prægtig, Rudra er et navn for Herren Siva,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Summer Roses on the Blue Mountains 1976

Summer Roses on the Blue Mountains 1976 Summer Roses on the Blue Mountains 1976 Af Sathya Sai Baba Oversat af www.saibabapaadansk.dk Oversætterens kommentarer I en række år har Sathya Sai Baba afholdt en sommerskole for college-studerende. Det

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Meditation om Kærlighed og Medfølelse. af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011.

Meditation om Kærlighed og Medfølelse. af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011. Meditation om Kærlighed og Medfølelse af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011. [Sætninger i parentes ( ) er indskudte bemærkninger af Shamar Rinpotje selv, mens sætninger i firkantet parentes [

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 22. november 2009 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. (Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig ). : Den 28. dimission for universitetets afgående studerende. Oversætterens supplerende forklaringer

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Vær forenet i guddommelig kærlighed

Vær forenet i guddommelig kærlighed Dato : 11. februar 2007 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Adilabad parthi yatra. (Parthi yatra betyder: Storslået åndelig rejse. 3200 hengivne fra Adilabad,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30.

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30. Sidste søndag i kirkeåret d.21.11.10. Matt.11,25-30. 1 Med denne søndag slutter vi et kirkeår. Og i det år, der nu er gået, har vi gennem evangelierne fået fortalt historien om Jesus. Vi har hørt om hans

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Dato : 15. januar 2008 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Makara Sankranthi. (Sankranti betyder hellig forandring. På denne dag får Solen overtaget, og bevæger

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere