Faxe Miljøanlæg - Årsrapport 2014

Transkript

1 Faxe Miljøanlæg - Årsrapport 2014 Faxe Miljøanlæg AffaldPlus Dato:

2 1. Indledning Affaldsdata Indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser Resultater af udvaskningstests Afviste læs Opfyldningstakt og forventet restkapacitet Opfyldningstakt Restkapacitet Perkolatkvalitet og kvantitet Perkolatkvalitet Perkolatkvantitet Recirkuleret perkolat Bortledt perkolat Meteorologiske data Meteorologiske data Grundvandskontrol Grundvandsanalyser Overfladevandskontrol Overfladevandsanalyser Støj Støjbelastning Deponigas Gasmonitering El-/varmeproduktion Klager, gener og nødsituationer Klager Gener Afvigelser Nødsituationer Topografi Topografi Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse Konklusion Referencer Bilag 1 Skitse over Faxe Miljøanlæg Bilag 2 Placering af grundvandsboringer Bilag 3 Placering af aktive asbestdepoter

3 Bilag 4 Grundvandsanalyser og grænseværdier Bilag 5 Vandbalance Bilag 6 - Analyseresultater

4 1. Indledning Årsrapporten indeholder kontrol- og overvågningsresultater samt sammenfatning af relevante moniteringsdata i henhold til miljøgodkendelser for Faxe Miljøanlæg. Årsrapporten sendes til Faxe kommune som godkendelsesmyndighed (indtil medio 2014) og til Miljøstyrelsen som tilsyns- og godkendelsesmyndighed senest 1.marts. Årsrapporten er opbygget over den skabelon, som findes i ERISDA, som er et elektronisk registreringssystem for deponeringsanlæg for registrering af driftsdata og afrapportering i henhold til krav i deponeringsbekendtgørelsen. AffaldPlus begyndte at bruge ERISDA som registreringsprogram i 2010 og fuldt ud i Derfor findes ældre driftsdata kun i begrænset omfang i ERISDA og i denne årsrapport. Alle analyseresultater og hændelser (afvigelser) fra og fremefter registreres i ERISDA, hvortil også tilsynsmyndigheden har adgang. Desuden er de tidligste analyseresultater for udvalgte grundvandsparametre registeret i ERISDA for at kunne følge udviklingen i grundvand over hele deponiets levetid. Drift af pladsen varetages af mandskab med enten deponiuddannelsens A- eller B-bevis. Ejer af anlægget: AffaldPlus CVR: Kontakt: Bente Munk Anlægget er beliggende på nedenstående adresse: Faxe Miljøanlæg Præstøvej 105 B 4640 Faxe Tlf: P.nr: A beviser B beviser Før I alt 2 6 4

5 Faxe Miljøanlæg er reguleret af følgende miljøgodkendelser:. Revideret miljøgodkendelse af 1. april Miljøgodkendelse til slamkomposteringsanlæg af 1. april Miljøgodkendelse til udvidelse af slamkomposteringsanlægget af 1. august Miljøgodkendelse til indvinding af gas af 17. november Afgørelse om anlægsklassificering af 8. december Ændring af positivliste af 14. juni Ændring af positivliste af 24. september Tillæg til miljøgodkendelse af affaldssorteringsanlæg af 16. oktober Ændring af positivliste af 26. november Justeret miljøgodkendelse af 19. august 2014 til kompostering af kildesorteret organisk dagrenovation. Godkendelsen er ikke taget i brug i

6 2. Affaldsdata 2.1. Indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser Der er modtaget følgende affaldsmængder til deponering i 2014: Blandet affald (celle 1 og 4): tons Mineralsk affald (celle 6 ): tons Inert affald (celle 13): 0 tons Deponiaffald til forbehandling (celle 12): 830 tons. Der er i 2014 frasorteret i 566 tons brændbart affald til forbrænding og 31 tons jern til genanvendelse fra modtaget deponiaffald til forbehandling. Der blev i 2014 modtaget i alt 830 tons deponiaffald til forbehandling, dvs. til sortering på sorteringsanlæg på celle 12. Der er i 2014 modtaget i alt til deponering inkl. forbehandling. Herfra skal fratrækkes 566 tons frasorteret brændbart affald og 31 tons frasorteret skrot, som er sorteret ud fra det modtagne deponi-affald. Den deponerede mængde for 2014 bliver derfor tons. Det er et fald på ca tons i forhold til året før. Faldet skyldes hovedsagligt, at der foregår et målrettet arbejde på AffaldPlus genbrugspladser for at minimere mængden af affald til deponi. Asbestholdigt bygningsaffald er deponeret på celle 6 - og en mindre mængde på afgrænset del af celle 4 (se bilag 3). Andet mineralsk affald end asbestholdigt bygningsaffald er deponeret på celle 1. Sortering af læs til forbehandling sker på celle 12. Der mellemlagres en del affald på deponiet. Det drejer sig om brændbart affald, hvor lageret pr var på ca tons, imprægneret træ, der nyttiggøres i Tyskland og kompost som afsættes til landbrug. FAXE MILJØANLÆG - Affald indvejet til deponering Fraktion Blandet Blandet Mineralsk Inert Sortering Inert Dep. til forbehandling Slam Asbest Deponiaffald I alt

7 FAXE MILJØANLÆG - Til- og frakørt affald til midlertidige depoter Tilkørt Fraført Bortskaffelsessted Bemærkninger Imprægneret træ Nyttiggøres i Tyskland Brændbart affald Næstved Forbræningsanlæg Modtaget brændbart affald Brændbart affald Næstved Forbræningsanlæg Frasorteret modtaget affald Uforurenet jord Slutafdækning på deponiet Haveaffald Private (kompost) Komposteres Biomasse/slam Landbrug (biokompost) Komposteres Jern - 31 Frasorteret modtaget affald FAXE MILJØANLÆG - Til- og frakørt sortering (celle 12) Tilført Tons Affald 830 Fraført Genbrugeligt 31 Forbrændingsegnet 566 Deponirest 232 Der er udført stikprøvekontrol af det modtagene deponiaffald hver måned. Resultatet heraf viser, at nogle læs indeholder brændbart affald i mindre mængder (mellem 0-5 %). Desuden indeholder enkelte læs 1 % genanvendeligt affald i form af jern og metal. Endelig indeholdt 2 læs 1 % elektronik. Udover stikprøvekontrollen udføres kontrol af alle deponilæs ved brug af tablet/microting. Denne modtagekontrol kontrollerer udover sorteringen også korrekt EAK-kode og at affaldet har en affaldsdeklaration. Modtagekontrollen har i 2014 samlet for begge deponier (Faxe og Forlev miljøanlæg) vist, at der er kontrolleret i alt læs, hvoraf der var fejlsorteringer i 104. Det drejede sig hovedsageligt om mindre mængder brændbart affald (typisk 1-3 % brændbart pr. læs) og elektronikaffald (1 % pr. læs). Brændbart affald og elektronikskrot frasorteres til anden bortskaffelse. Samtidig viser kontrollen, at 94 % af læssene overholdt krav i anlæggets sorteringsvejledning Resultater af udvaskningstests Der er ikke udført udvaskningstest i Afviste læs Der er ikke afvist affaldslæs i

8 3. Opfyldningstakt og forventet restkapacitet 3.1. Opfyldningstakt Den ældre - østlige del af deponiet (etaperne 1-7) - er færdigopfyldt og slutafdækket. Der er ikke set sætninger på dette areal i Den vestlige del af deponiet er opdelt i 14 deponeringsenheder (kaldet celler), hvor én enhed (celle 1) er næsten færdigopfyldt og delvist slutafdækket, cellerne 2, 13 og 14 er slutafdækkedet og overgået til efterbehandling, tre bruges til deponering (celle 11, 4 og 6), to (celle 3 og 5) bruges til mellemlager for bl.a. brændbart affald, celle 12 bruges til sortering, én bruges til kompostering (celle 9) og tre områder er endnu ikke etableret. Dele af komposteringspladsen er lagt på arealer til de kommende deponeringsenheder 7, 8 og 10. Deponiets topografi og restvolumen er opmålt i Resultatet af denne opmåling viser, at opfyldningen svarer til højedekoter i lokalplan for området Restkapacitet Den samlede restkapacitet på deponiet udgør ca m3 svarende til over 50 år med nuværende tilførsel af affald. 8

9 4. Perkolatkvalitet og kvantitet 4.1. Perkolatkvalitet Samlet perkolat - makrostoffer Samlet perkolat - COD + BI5 9

10 Samlet perkolat - tungmetaller Samlet perkolat - tungmetaller excl. zink. 10

11 Samlet perkolat - miljøfremmede stoffer Samlet perkolat - LAS 11

12 Celle 1 (blandet affald) - GC-FID Celle 1 - makrostoffer 12

13 Celle 1 - mikrostoffer Celle 1 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l 13

14 Celle 1 - tørstof Celle 2 (blandet affald) - GC-FID 14

15 Celle 2 - makrostoffer Celle 2 - mikrostoffer 15

16 Celle 2 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l og 0,21 my/l Celle 2 - tørstof 16

17 Celle 4 (blandet affald) - GC-FID Celle 4 - makrostoffer 17

18 Celle 4 - mikrostoffer Celle 4 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l 18

19 Celle 4 - tørstof Celle 6 (mineralsk affald) - makrostoffer 19

20 Celle 6 - mikrostoffer Celle 6 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l 20

21 Celle 6 - tørstof Celle 11 (mineralsk) - makrostoffer 21

22 Celle 11 - mikrostoffer Celle 11 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l og 0,2 my/l 22

23 Celle 11 - tørstof Celle 13 (mineralsk) - makrostoffer 23

24 Celle 13 - mikrostoffer Celle 13 - tungmetaller Kun én måleserie i perioden. 24

25 Celle 13 - tørstof Celle 14 (slutafdækket) - makrostoffer 25

26 Celle 14 - tørstof Celle 3 (mellemlager brændbart) - GC-FID 26

27 Celle 3 - makrostoffer Celle 3 - mikrostoffer 27

28 Celle 3 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l Celle 3 - tørstof 28

29 Celle 5 (mellemlager brændbart) - GC-FID Celle 5 - makrostoffer 29

30 Celle 5 - mikrostoffer Celle 5 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l 30

31 Celle 5 - tørstof Celle 9 (slamkompostering) - GC-FID 31

32 Celle 9 - makrostoffer Celle 9 - mikrostoffer 32

33 Celle 9 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l Celle 9 - tørstof + COD 33

34 Celle 12 (sorterplads) - makrosstoffer Celle 12 - CG-FID 34

35 Celle 12 - mikrostoffer Celle 12 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l 35

36 Celle 12 - tørstof Kammer 1 - etape 3 (slutafdækket) - GC-FID 36

37 Kammer 1 - makrostoffer Kammer 1 - mikrostoffer 37

38 Kammer 1 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l Kammer 1 - tørstof 38

39 Kammer 2 - etape 2 (slutafdækket) - GC-FID Kammer 2 - makrostoffer 39

40 Kammer 2 - mikrostoffer Kammer 2 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l 40

41 Kammer 2 - tørstof Kammer 3 - etape 5 (slutafdækket) - GC-FID 41

42 Kammer 3 - makrostoffer Kammer 3 - mikrostoffer 42

43 Kammer 3 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l Kammer 3 - tørstof 43

44 Kammer 4 - etape 4 (slutafdækket) - GC-FID Kammer 4 - makrostoffer 44

45 Kammer 4 - mikrostoffer Kammer 4 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l 45

46 Kammer 4 - tørstof Kammer 5 - etape 6 (slutafdækket) - GC-FID 46

47 Kammer 5 - makrostoffer Kammer 5 - mikrostoffer 47

48 Kammer 5 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l Kammer 5 - tørstof 48

49 Kammer 6 - etape 7 (slutafdækket) - GC-FID Kammer 6 - makrostoffer 49

50 Kammer 6 - mikrostoffer Kammer 6 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l 50

51 Kammer 6 - tørstof Kammer 7 - etape 1 (slutafdækket) - GC-FID 51

52 Kammer 7 - makrostoffer Kammer 7 - mikrostoffer 52

53 Kammer 7 - PAH m.v. Kammer 7 - tungmetaller Kviksølv < 0,05 my/l 53

54 Kammer 7 tørstof 54

55 Perkolat - COD - celler Perkolat - COD - afsluttede enheder 55

56 Indhold af chrom i perkolat fra deponiets celler og samlet perkolat. Indhold af chrom i perkolat fra deponiets enheder. 56

57 Indhold af nikkel i perkolat fra deponiets celler og samlet perkolat. Indhold af nikkel i perkolat fra deponiets enheder og samlet perkolat. 57

58 Indhold af zink i deponiets celler og det samlede perkolat. Indhold af zink i deponiets enheder og det samlede perkolat. 58

59 Indhold af BTEX (sum) i perkolat fra deponiets celler. BTEX i perkolat fra enheder på gl. del af deponiet GENERELT På de forudgående sider vises tidsserier for perkolatanalyser. For alle celler/etaper gælder, at analyseresultaterne for overskuelighedens skyld generelt er opdelt i 5 grafer for henholdsvis GC-FID, makrostoffer, mikrostoffer, tungmetaller og tørstof. Generelt dækker analyserne perioden Analysedata for årene findes desuden i skemaform i bilag 6, hvor der også er en skitse over pladsens etaper og celler (bilag 1). 59

60 Perkolatbrønd 9 er udgået af moniteringsprogrammet, da miljøgodkendelsen kun stiller krav om monitering i perkolatbrønde for celler og etaper og ikke af det samlede perkolat fra de ældste etaper. Der er i 2014 forsøgt udtaget perkolatprøver for alle deponeringsenheder (etaper og celler), men det har ikke været muligt at udtage alle prøver i henholdsvis januar, april, juli og oktober p.g.a. for lille flow i nogle af prøvetagningsbrønde. Det drejer sig om celle 6 i januar, cellerne 3, 6, og 14 i april, cellerne 3, 6, 9, 12 og 13 i juli og cellerne 6, 9, 13 og 14 i oktober måned. Vi har efterfølgende set, at det vil være muligt at udtage perkolatprøve fra flere af cellerne ved at opsamle perkolat over nogle dage inden prøvetagning. Dette er fremadrettet aftalt med analyselaboratoriet. Der er således taget analyse i alle prøvetagningsstederne jfr. moniteringsprogrammet i januar SAMLET PERKOLAT Samte perkolat De første 5 tidsserier (side 9 11) viser udviklingen i sammensætningen af det samlede perkolat fra Faxe Miljøanlæg i perioden Der ses ingen væsentlige ændringer i perkolatets sammensætning i perioden med undtagelse af et varierende og af-og-til højt indhold af zink i perkolat fra celle 13 og 14. Indholdet af tungmetaller ligger generelt lavt og under de af Faxe kommune fastsatte grænseværdier med undtagelse af én måling. Det drejer sig om indholdet af bly, som i oktober lå på grænseværdien, men ved måling i januar igen lå langt under grænseværdien. Indholdet af zink varierer en del i perioden (0,02 mg/l - 0,48 mg/l). Også for zink gælder, at analyseresultater for januar 2014 viser lave værdier. DEPONERINGSENHEDERNE Deponeringsceller - blandet affald På cellerne 1, 2 og 4 er der deponeret blandet affald siden hhv (celle 1), 1999 (celle 2) og 2009 (celle 4). For celle 1 og 2 (se tidsserier side 12 16) gælder, at GC-FID målingerne viser en (uforklarlig) stigning i 2011 og igen i Makrostofferne varierer uden tydelig tendens og en enkelt måling for klorid i oktober 2013 er uforklarlig lav. Det kan nævnes, at analyseresultatet for klorid for januar 2014 ligger på "normalt" niveau. Mikrostofferne giver ikke anledning til bemærkninger, mens resultatet for tungmetallerne viser resultater tilbage på lavt niveau efter høje værdier ved måling i oktober For celle 4 (se side 17-19) som blev taget i brug i 2009 til blandet affald, ses en stigning i indholdet af makrostofferne, hvilket følger tilførsel af affald til cellen. Dette gælder især for indholdet af fosfor og tørstof i perkolatet. CG-FID målinger viser et fald fra et relativt højt niveau i 2010 til lavt niveau i Deponeringsceller - mineralsk affald. Celle 6 (se side 19-21) blev taget i brug i 2010 til mineralsk affald (asbestholdigt bygningsaffald). Generelt ligger indholdet af makrostoffer inkl. COD - som forventet - lavere end for deponeringsceller for blandet affald. Indholdet af tungmetaller er stigende fra 2011 til Det har ikke været muligt at udtage perkolatprøve i Celle 11 (se side 21 23) blev taget i brug i 2001 og har hovedsageligt modtaget bygningsaffald, halmaske o.lign. Cellen har ikke modtaget affald i Perkolatet fra cellen viser store udsving i indholdet af visse makrostoffer. Indholdet af tungmetaller er ingen på lavt niveau efter et stigende indhold fra 2011 til igen især er indholdet af zink varierende. Deponeringsceller - inert affald. Cellerne 13 og 14 (se side 23-26) er godkendt til modtagelse af inert affald, som i henhold til den daværende miljøgodkendelse også omfattede asbestholdigt bygningsaffald. Cellerne er taget i brug i 60

61 henholdsvis 2006 (celle 13) og 1999 (celle 14). Der er ikke deponeret affald på cellerne i Det har som nævnt ovenfor ikke været muligt at udtage alle de krævede prøver i 2014 pga. for lavt flow af perkolat i cellerne. COD er som forventeligt lavt i perkalot fra disse celler. Derudover er det vanskeligt at sige noget kvalitativt pga. af de få analyseresultater. Deponeringsceller - etape 1-7 Etaperne 1-7 er taget i brug løbende i perioden Det sidste affald blev deponeret på etape 7 i Alle etaperne er slutafdækkede og overgået til efterbehandling med undtagelse af et areal på etape 7, hvor der bl.a. mellemlagres rødder m.v. Etape 1 (kammer 7) har modtaget blandet affald til deponering i perioden Etape 2 (kammer 2) har modtaget blandet affald til deponering i perioden (inkl. et slamhul) Etape 3 (kammer 1) har modtaget blandet affald til deponering i perioden (inkl. tidligere komposteringsplads) Etape 4 (kammer 4) har modtaget blandet affald til deponering i perioden Etape 5 (kammer 3) har modtaget blandet affald til deponering i perioden Etape 6 (kammer 5) har modtaget blandet affald til deponering i perioden (inkl. tidligere komposteringsplads) Etape 7 (kammer 6) har modtaget blandet affald til deponering i perioden (inkl. lagerplads). Efterfølgende brugt som lagerplads for bl.a. imp.træ. Ud fra tidsserierne (se side 36 54) ses en stigning i GC-FD fra 2012 til 2013 i kamrene 2, 3, 5 og 6 og et fald i analyserne fra kammer 1, 3 og 7. Indholdet af tungmetaller er steget i kammer 1 (nikkel og krom), kammer 2 (nikkel og cadmium), kammer 3 (nikkel og krom), kammer 5 (nikkel, krom og zink), kammer 6 (zink) og kammer 7 (zink, nikkel og krom). Kamrene 1 7 er jfr. moniteringsprogrammet kun analysret på normalt niveau i For makrostofferne og mikrostofferne ses ingen tydelig tendens, dog er indholdet af BI5 stigende i kammer 1 og indholdet af COD og klorid er stigende i kammer 3 og 7. Dette er i modstrid med teorien og udvaskning af deponeringsceller over tid, men kan hænge sammen med tidspunkt for slutafdækning af cellerne. Deponeringsceller - mellemlager af brændbart affald Cellerne 3 og 5 (se side 26-31) blev etableret i henholdsvis 2004 og Begge celler bruges udelukkende til mellemlager af brændbart affald og der er ikke deponeret affald på cellerne. Indholdet af tungmetaller (især zink) viser stigende tendens fra 2011 til 2013 med efterfølgedne fald i Målinger af GC-FID viser høje værdier i Makrostofferne viser store udsving og der ses ingen entydig tendens i analyseresultaterne. Deponeringscelle - kompostering Celle 9 (se side 31-33) har siden anlæggelse i 2004 udelukkende været brugt til kompostering af slam, halm og haveaffald. Her ses faldende indhold af GC-FID fra 2011 til 2013 og stigning i indholdet af zink i perkolatet. De resterende analyseresultater giver ikke anledning til bemærkninger. Det har kun været muligt at udtage én prøve i Deponeringscelle - sortering Celle 12 (se side 34-36) blev anlagt i 1997 og er tidligere blevet brugt til kompostering af haveaffald, oplag af brændbart affald og fra 2012 til sortering af deponi-affald. Der ses et fald i indholdet af zink og stigende indhold ved GC-FID-målinger i Derudover giver analyseresultaterne ikke anledning til bemærkninger. UDVIKLING I COD-INDHOLD Ved sammenligning af COD indholdet i perkolat fra slutafdækkede deponeringsenheder (etape 1-7 svarende til kammer 1-7) ses ingen tydelig generel tendens over perioden se tidsserierne side 55. CODindholdet varierer mellem 150 mg/l og 740 mg/l. 61

62 Ved sammenligning af COD-indholdet i perkolat fra deponeringsenheder på den nyere del af deponiet (celle 1-14) side 55 ses, at COD-indholdet i perkolat fra cellerne 6 (mineralsk), 11 (inert) og 13 (inert) viser et lavt indhold af COD, mens celle 1, 2 og 4 (blandet affald) - som forventeligt - har et højere indhold af COD. COD-indholdet i perkolat fra de aktive celle ligger generelt højere end fra de slutafdækkede etaper - på henholdsvis ca. 800 mg/l og 400 mg/l. Der ses ingen faldende tendens over tid. UDVIKLING I INDHOLDET AF TUNGMETALLER Tungmetallerne zink (side 58), chrom (side 56) og nikkel (side 57) har ved visse målinger vist forhøjede værdier i perkolat fra nogle celler og enheder. Ved at sammenligne analyseresultaterne over de seneste 5 år og sammenholde med resultatet fra det samlede perkolat ses at der har været en stigende tendens indtil 2013, mens målinger i celler i 2014 viser lavere indhold af såvel chrom, nikkel som zink. Perkolat fra enheder (slutafdækket del af deponiet) er jfr. moniteringsprogrammet ikke analyseret for tungmetaller i Det samlede perkolat viser stærk svingende indhold af zink, mens værdierne for chom og nikkel ikke varierer helt så meget. UDVIKLING I INDHOLDET AF BTEX BTEX omfatter benzin, toluen, xylen. Analyser af indholdet af BTEX over tid (side 59) viser, at de fleste målingr ligger under 50 my/l. Eneste undtagelse er én måling af BTEX i kammer 2 i Perkolatkvantitet Perkolatflow opgjort pr Den samlede perkolatmængde i 2014 blev målt til m3 hvilket er ca m3 mere end i Store dele af deponiet nu er helt færdigafdækket og tilføres defor ikke megen nedbør, men de enheder, der bruges til mellemlager af brændbart affald og kompostering giver anledning til perkolatdannelse - ikke mindst i 2014, hvor nedbøren var ca. 200 mm højere end året før og ofte faldt i meget kraftge byger. Nedbørsmængden var i alt 596 mm - mod 386 mm i 2013 (målt på vejstation på Faxe Miljøanlæg). 62

63 Perkolatproduktionen for Faxe Miljøanlæg perioden fremgår af ovenstående tidsserie. Al nedbør, der falder på deponeringsenheder og celler afledes som perkolat. Nedbør, der falder på interne veje afledes via olieudskiller til grøfter omkring deponiet. Pladsen drænede areal er på ca. 26 ha, hvilket giver en teoretisk perkolatproduktion i 2014 på ca m3. Heraf opsamledes 55 % som perkolat i 2014 mod 59 % i Der er udarbejdet vandbalance for Dokument i form af regneark medsendes separat til årsrapporten. Vandbalancen for 2014 viser, at den teoretiske perkolatmængde ud fra de givne forudsætninger er beregnet til m3, hvilket ikke ligger langt fra den målte på m3. Der er i alt slutafdækket ca. 18 ha af deponiet. Heraf blev der i 2014 slutafdæket ca. 10,8 ha på celle 1 og 4.. Slutafdækningen er udført med mindst 1,5 m råjord overdækket af mindst 0,2 m muld eller kompost Recirkuleret perkolat Der er ikke recirkuleret perkolat på deponiet i Bortledt perkolat Al perkolat pumpes til Faxe renseanlæg og overholdt også i 2014 de af kommunen fastsatte grænseværdier. 63

64 5. Meteorologiske data 5.1. Meteorologiske data Vejrdata er registreret på vejstationen på Faxe Miljøanlæg. Den samlede nedbørsmængde blev i 2014 målt til 596, hvilket er 210 mm mere end året før. Nedbøren var fordelt på 174 dage. Årets gennemsnitstemperatur blev 10,7 grader celsius varierende fra - 9 til + 30 grader. Der var i 2014 i alt 11 døgn med frost. 64

65 6. Grundvandskontrol 6.1. Grundvandsanalyser Pejlinger boring LB1 - LB8 Boring LB1 - GC-FID 65

66 Boring LB1 - makrostoffer Boring LB 1 - mikrostoffer 66

67 Boring LB1 - tørstof Boring LB2 - GC-FID 67

68 Boring LB2 - makrostoffer Boring LB2 - mikrostoffer 68

69 Boring LB2 - tørstof Boring LB3 - GC-FID 69

70 Boring LB3 - makrostoffer Boring LB3 - mikrostoffer 70

71 Boring LB3 - tørstof Boring LB 4 - CG-FID 71

72 Boring LB 4 - mikrostoffer Boring LB 4 - makrostoffer 72

73 Boring LB4 - tørstof Boring LB5 - CG-FID 73

74 Boring LB5 - makrostoffer Boring LB5 - mikrostoffer 74

75 Boring LB5 - tørstof Boring LB CG-FID 75

76 Boring LB mikrostoffer Boring LB makrostoffer 76

77 Boring LB tørstof Boring LB GC-FID 77

78 Boring LB makrostoffer Boring LB mikrostoffer 78

79 Boring LB tørstof Boring LB7 - GC-FID 79

80 Boring LB7 - makrostoffer Boring LB7 - mikrostoffer 80

81 Boring LB7 - tørstof Boring LB8 - GC-FID 81

82 Boring LB8 - makrostoffer Boring LB8 - mikrostoffer 82

83 Boring LB8 - tørstof Klorid-indhold i alle grundvandsboringer 83

84 COD-indhold i alle grundvandsboringer AOX-indhold i alle grundvandsboringer 84

85 Ledningsevne - østlig del af deponiet Ledningsevne - vestlig del af deponiet 85

86 Indhold af toluen i kontrolboringerne. Indholf af BTEX (sum) kontrolboringerne. 86

87 LB 1 - lang tidsserie LB 2 - lang tidsserie 87

88 LB 3 - lang tidsserie LB 4 - lang tidsserie 88

89 LB 5 - lang tidsserie LB lang tidsserie 89

90 LB lang tidsserie LB 7 - lang tidsserie 90

91 LB 8 - lang tidsserie GENERELT Det er relevant at følge grundvandsudviklingen over en længere tidsfølge. Derfor dækker alle grafer for grundvand perioden Derudover er der for udvalgte parametre (COD og klorid) lavet tidsserier, der dækker hele pladsen levetid. Analysedata findes desuden i skemaform i bilag 4, hvor der også er en skitse (bilag 2), der viser placering af alle kontrolboringer omkring deponiet. Desuden findes i bilag 4 en gennemgang af analyseresulatater fra 1995 til 2014 sammenholdt med grænseværdier for de enkelte boringer. For alle boringerne LB1 - LB8 gælder, at analyseresultaterne for overskuelighedens skyld opdelt i 4 grafer for henholdsvis GC-FID, makrostoffer, mikrostoffer og tørstof. GRUNDVANDSSTAND Der foretages pejling i alle boringerne før hver prøvetagning. Pejlingerne viser, at grundvandsstanden ikke varierer meget gennem perioden I boring LB 6, ses, at grundvandsstanden i det sekundære grundvand (LB 6-2) ligger højere end det primære grundvand (LB 6-1). Grundvandsstanden er lavest i boring LB 3 øst for deponiet og højest i boring LB 4 vest for deponiet. Placering af boringerne ses i bilag 2. ANALYSERESULTATER Der er i alt 8 kontrolboringen ved Faxe Miljøanlæg. Her er én - boring LB 6 - filtersat i såvel det primære som det sekundære grundvand. Boringerne LB4 og LB5 er opstrømsboringer, mens boringerne LB 2, LB 3, LB 7 og LB 8 (og tildels LB 6) er nedstrømsboringer. Boring LB 1 er midt på deponiet - mellem de ældre etaper og de nyere celler. Der er i 2014 udtaget grundvandsprøver som foreskrevet i moniteringsprogrammet i boringerne LB 3, LB 4, LB 7 og LB 8 i maj måned og oktober måned. Derudover er der udtaget prøve i boring LB 1 og LB 2 i maj 91

92 måned samt i boring LB 5 i juni og juli måned (reduceret analyseprogram). Endelig blev der udtaget ekstra prøve i LB 1 i juni måned. Alle boringer er pejlet før prøvetagning og alle prøverne er analyseret i henhold til gældende analyseprogram. Alle prøverne udtages og analyseres af EUROFINS. De fastsatte grænseværdier kan af tekniske grunde ikke vises på de grafiske tidsserier fra ERISDA. Grænseværdier (nedre/øvre): Klorid COD AOX LB 1 (mg/l) 19/20 10/12 0,007/0,009 LB 2 (mg/l) 25/26 12/14 0,009/0,011 LB 3 (mg/l) 30/35 20/25 0,008/0,010 LB 4 (mg/l) 17/19 11/13 0,009/0,011 LB 5 (mg/l) 18/21 12/14 0,009/0,011 LB 6-1 (mg/l) 22/24 12/14 0,009/0,011 LB 6-2 (mg/l) 25/29 19/23 0,012/0,015 LB 7 (mg/l) 25/29 19/ 0,008/0,010 LB 8 (mg/l) 30/35 20/25 0,008/0,010 Der er tale om en alarmsituation hvis et stof overskrider den nedre grænseværdi 3 gange eller den grænseværdi øvre én gang. Alle analyseresultater for boring LB 1 - LB 8 fremgår af tidsserierne side Generelt ses ikke større udsving i de analyserede parametre i perioden Det skal dog bemærkes, at der i boring LB 1 var forhøjet indhold af COD i maj 2014 (17 mg/l). Ved efterfølgende måling i juni blev indholdet målt til 11 mg/l hvilket er under den øvre grænseværdi på 12 mg/l. En måling af sulfat i boring LB 1 på 17 mg/l synes ganske usandsynlig og beror evt. på skrivefejl fra laboratoriets side. I boring LB 3, LB 4 og LB 7 ses forhøjet indhold af BTEX (sum) ved analyse i oktober I alle tre tilfælde ses forhøjede værdier af toluen, hvilket ikke var tilfældet ved den forudgående måling i april I boring LB 5 er der stadig tale om alarmsituation, da indholdet af klorid overstiger den øvre grænseværdi, men det målte indhold af klorid er faldet efter tætning af boringen i foråret Forslag til opfølgning er taget til efterretning af Miljøstyrelsen Forhøjet indhold af klorid i analyser fra kontrolboringer omkring et deponi kan være en indikator på perkolatpåvirkning af grundvandet. Ved at sammenligne indeholdet af klorid i kontrolboringerne omkring Faxe Miljøanlæg i perioden ses (side 83) en voldsom stigning i indholdet af klorid i boring LB 5, hvilket er beskrevet ovenfor, i afvigelserne og i særskilt notat til Miljøstyrelsen. Derudover ses ingen påvirkning af klorid i boringerne gennem perioden. Ved tilsvarende at se på COD-indholdet i grundvandsboringer (se side 84) over perioden ses større variation især i boringerne LB 1, LB 3 og LB 5. Sammenlignes indholdet af AOX (se side 84) ses mindre variation i de fleste kontrolbroingen gennem de sidste 5 år., men ingen entydig tendens. Udsvingende kan til dels forklares med, at analyseresultater er angivet som "mindre end" detektionsgrænsen - og at denne grænse desværre har varieret en del gennem årene. Detektionsgrænsen er nu fastsat til 0,005 mg/l. Ledningsevne-målinger (se side 85) viser stort set samme resultater i den østlige, ældre del og den vestlige nyere del, men en stigning i indholdet i boring LB 5, hvor der også er set stigende indhold af klorid (se ovenfor). 92

93 Indholdet af toluen (se side 86) har været forhøjet i nogle kontrolboring i oktober Ved sammenligning af indholdet af toluen i alle kontrolbroingen gennem de sidset 5 år ses, at analyseresultaterne i flere boringer varierer meget. Alle resultater ligger dog lavt med maks. værdi 0,6 my/l. Tilsvarende ses for indholdet af BTEX, som bl.a. omfatter toluen. LANGE TIDSSERIER Det er relevant at se udvikling i grundvandet over en længere periode. Derfor er der lavet tidsserier over indholdet af indikatorparametrene COD og klorid over deponiets levetid - dvs. fra 1981 i den østlige del (etaper) og fra 1995 i den vestlige del (celler). Disse lange tidsserier viser, en stigning i indholdet af COD (med ekstra høj værdi i 2014 se overfor og afvigeler) og en svag stigning i indholdet af klorid i boring LB 1 (side 87). I boringerne LB 2 (side 87) ses ingen ændringer, mens analyserne fra boring LB 3 (side 88) viser svingende COD-indhold og stigende indhold af klorid. Boring LB 4 (side 88) og LB 6-1 (side 89) viser et fald i indholdet af COD og uændret indhold af klorid. Boringerne LB 7 (side 89) og LB 8 (side 90), mens boring LB 5 (side 89) som tidligere nævnt har et kraftigt stigende og efterfølgende fald i indhold af klorid. I boring LB 6-2 (det sekundære grundvand) (side 89) ses uændret COD-indhold og svag stigning i indholdet af klorid siden

94 7. Overfladevandskontrol 7.1. Overfladevandsanalyser Grøft - østlig del af deponiet Grøft - vestlig del af deponiet Grøfter omkring henholdsvis den ældre/østlige og den nyere/vestlige del af deponiet afleder overfladevand til å. Der er tale om vand fra veje m.v.på pladsen, der efter gennemløb af olieudskillere ledes til grøfterne. Overfladevandet analyseres månedligt i to prøvetagningssteder - en prøve udtages i brønd efter olieudskiller, den anden prøve udtages i bassin ved pumpestation P4. 94

95 Tidsserierne over overfladevandet viser variation i indhold i vand afledt fra grøfter omkring både den østlige og den vestlige del af deponiet, men der ses ingen tydeig tendens i udviklingen i indholdet af de stoffer, der afledes til grøfter fra deponiet. ph ligger relativt konstant omkring 7,7 ved begge målesteder. Olieindholdet er generelt lavt (under 10 mg/l), mens indholdet af COD varierer mellem 10 mg/l til 40 mg - og en enkelt måling i 2012 på 90 mg/l. 8. Støj 8.1. Støjbelastning Der er ikke foretaget støjmåling eller støjberegning på Faxe Miljøanlæg i Ved opstilling af gasmotor på anlægget er der taget hensyn til nærmeste nabo (Faxe Genbrugsplads) ved placering af motor-container, afkast m.v. 95

96 9. Deponigas 9.1. Gasmonitering Deponigas i % - gennemsnit pr. måned Gasindvindingsanlægget blev på Faxe Miljøanlæg blev idriftsat i maj måned 2011 og har i 2014 indvundet i alt m3 deponigas. Det er på niveau med året før. Deponigassens indhold af metan, H2S m.v. måles flere gange om ugen og skrives i anlæggets driftsjournal. Metanindholdet variere typisk mellem % og indholdet af H2S i gassen ligger på 0-30 ppm. Den gennemsnitlige variation af hhv. CO2, O2, metan og svovl ses af ovenstående tidsserie El-/varmeproduktion Anlægget har i 2014 været i drift i timer og har afsat kwh til el-nettet. Begge værdier er på niveau med året før. 96

97 10. Klager, gener og nødsituationer Klager Der er ikke modtaget klager over driften af Faxe Miljøanlæg Gener Anlægget har ikke givet anledning til gener i form af støv, skadedyr m.v Afvigelser Dato: Indhold: Reaktion fra anlægget: Manglende flow i visse celler/etaper Ændret praksis for prøvetagning i januar 2015 viser, at det er muligt at udtage analyser fra deponeringsenhederne. AFSLUTTET Analyseresultater for boring LB5 viser højt indhold af sulfat og forhøjet indhold af AOX, klorid og COD (over alarmgrænse). Troede fejlagtigt, at analyseresultater for boring LB 2 for maj 2014 viste forhøjet indhold af kulbrinter. FEJL - Der er ikke tale om forhøjede værdier!! Analyseresultater for maj 2014 viste forhøjet indhold af COD i boring LB1. Værdi over grænseværdi : Fornyet prøve vist CODindhold under grænseværd (11 mg/l). Gasmotoranlæg stoppet da evt. pga. fejl i generator. Der oppumes ikke gas, som istedet oplagres i det deponeres affald eller omsætets i biofilter. Fornyet prøveudtagning efter reparation af boring ( ). MST orienteret ved mail af Stadig forhøjede værdier. Ny prøvetagning aftalt juli 2014 for at sikre resultat efter reparation af boring. Juli 2014: Kun analyse for klorid er over alarmgrænse. Sulfat indhold stadig forhøjet, men faldende Aug. 2014:Notat tilsendt MST. MST accepteret forslag. Januar 2015: Klorid over alarmgrænse, men både klorid og sulfat faldende værdier. Fornyet prøveudtagning for kulbrinter. MST orienteret med mail af Fornyet prøve viste - heller - ingen forhøjede værdier. AFSLUTTET Fornyet prøveudtagning. MST orienteret mail af AFSLUTTET. Det viste sig at fejlen skyldes ledningsbrud på Faxe Genbrugsplads. Fejlen udbedret : AFSLUTTET 97

98 Mindre brand i mellemlagret brændbart affald på celle og Pladsens termiske overvågning gav ikke alarm ved branden den p.g.a. teknisk fejl. Brandene blev slukket på få timer af brandvæsen og pladsens mandskab. Termisk overvågning erstattet med midlertidigt kamera. Miljøstyrelsen og kommune orienteret. AFSLUTTET Der har været 3 nye afvigelser i Det drejer sig om stop af gasmotor pga. fejl i strømforsyningen til generator, 2 mindre brande på celle 3 og overskridelser af grænseværdier for COD i grundvandanalyser i boring LB 1. Alle afvigelser af afsluttede. Afvigelse om alarmsituation i boring LB 5 pga. forhøjet indhold af klorid er fortsat fra tidligere år, men viste i 2014 kun forhøjet indhold af klorid (og sulfat). Klorid-indholdet er faldende og boringen følges nøje efter aftale med tilsynsmyndigheden. Endelig er der en afvigelse fra t2012, idet mængden af perkolat i visse etaper/celle ikke har været tilstrækkelig til udtagning af analyser. Denne afvigelse er ikke afsluttet Nødsituationer Anlægget har ikke givet anledning til nødsituationer. 98

99 11. Topografi Topografi Den ældre - østlige del af deponiet (etaperne 1-7) er færdigopfyldt og slutafdækket. Der er ikke set sætninger på dette areal i Den vestlige del af deponiet er opdelt i 14 deponeringsenheder (celler). Heraf er celle nedlukket, celler 1 og 13 under nedlukning og resten af cellerne er i drift til henholdsvis deponering (blandet, mineralsk og inert affald), mellemlager for brændbart affald, kompostering og sortering. Tre områder er endnu ikke etableret. Dele af komposteringspladsen er lagt på arealer til de kommende deponeringsenheder 7, 8 og Opfyldningstakt og kapaciteter Restkapaciteten på deponiet udgør ca. 1,15 mill.m3, svarende til over 50 års deponering med nuværende opfyldningstakt. Pladsen er blevet opmålt af landmåler i 2013 og opmålingen viser god overensstemmelse med lokalplanen for området. Resultatet af opmålingen er sendt til tilsynsmyndigheden. 99

100 12. Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse År: Etape: Beløb: Nedlukning/ Grundbeløb: Status: efterbehandli ng: kr kr. 55 kr./ton Der er modtaget tons blandet affald kr. 92 kr.(ton Der er modtaget tons kr kr. mineralsk affald. 0 kr. 45 kr./ton Der er modtaget 180 tons inert affald (asbest holdigt bygningsaffald) 2014 Celle 2 og kr kr. 55 kr./ton Der er modtaget tons blandet affald Celle 11 og kr kr. 91 kr./ton Der er modtaget tons mineralsk affald Celle 13 0 kr. 0 kr. 45 kr./ton Der er modtaget 0 tons inert affald På Faxe Miljøanlæg skal der stilles sikkerhed for omkostninger til nedlukning og efterbehandling for cellerne 1, 2 og 4 (blandet affald), celle 13 (inert affald) og cellerne 6 og 11 (mineralsk affald). AffaldPlus opfylder forpligtelsen til sikkerhedsstillelse ved at henvise til selskabets vedtægter, hvor interessentkommunerne hæfter for selskabets gæld og forpligtelser. Sikkerhedsstillelsen har herved samme høje beskyttelse som øvrige kreditorer. AffaldPlus har i januar 2010 foreslået tilsynsmyndigheden, at selskabets deponier stiller sikkerhed i form af obligationer i lukket depot. Der afventes udspil fra Miljøstyrelsen Roskilde på dette punkt. Da ingen af enhederne 1, 4, 6 eller 11 er endelig slutafdækkede er der ikke afholdt omkostninger til efterbehandling af disse celler af sikkerhedsstillelsen i Der er afholdt udgifter på i alt kr. til slutafdækning på celle 1 og 4 i 2014 og kr. til slutafdækning af celle 13. Celle 2 blev slutafdækket i 2013 og der er i 2014 afholdt kr. til efterbehandling af celle 2. Efterbehandlingsomkostningerne drejer sig hovedagligt om omkostninger til bortskaffelse af perkolat og til monitering af grundvand og perkolat. Der er pr stillet en sikkerhed på i alt kr. på Faxe Miljøanlæg. Såvel grundbeløb som akkumuleret sikkerhedsstillelse indeksreguleres. AffaldPlus har i maj 2011 femsendt forslag til Miljøstyrelsen om regulereing af sikkerhedsstillelsen størrelse. Set i lyset af en sandsynlig længere efterbehandlingstid end de lovgivningsmæssigt fastlagte 30 år vil en drøftelse stadig være relevant. 100

101 13. Konklusion Det vurderes, at den største forureningsrisiko fra Faxe Miljøanlæg er udsivning af perkolat til grundvandet og emission af metan fra deponeret organisk affald. Miljøpåvirkningen herfra er mindsket væsentligt ved etableret af gasmotoranlæg på den ældste del af deponiet. Der dannes meget perkolat på deponiet. Det skyldes bl.a. store arealer med fast belægning (mellemdepoter og komposteringspladser). Der blev i 2012 sat fokus på dette område og perkolatmængden er faldt fra 2011 til 2013, men i 2014 steg mængden igen pga. af den megen nedbør ofte i meget kraftige regnbyger Perkolatet opsamles via et velfungerende perkolatopsamlingssystem og grundvandsmoniteringen omkring deponiet viser, at der med undtagelse af boring LB5 tilsyneladende ikke sker en negativ påvirkning af grundvandet fra deponiet. Opfølgning på målinger i boring LB 5, hvor der er forhøjede værdier af klorid og sulfat, er aftalt med tilsynsmyndigheden. Generelt viser analyser af grundvandsboringer omkring deponiet at de fastsatte grænseværdier overholdes. Det har siden 1995 været forbudt at deponerede dagrenovation og andet forbrændingsegnet affald i Danmark. Faxe Miljøanlæg har tilbage fra deponiets start i 1981 deponeret brændbart affald og dagrenovation. Disse affaldstyper er metanproducerende og derfor har AffaldPlus etableret en gasmotor på anlægget, hvor opsamlet metan omdannes el, som afsættes til det lokale el-net. Miljøanlægget modtager foruden deponeringsegnet affald også deponiaffald til forbehandling (sortering), haveaffald til biobrændsel og kompostering, spildevandsslam til kompostering og brændbart affald til mellemlagring. Affaldsmængderne, der deponeres på Faxe Miljøanlæg, er faldet fra 2012 til og igen fra 2013 til Også i 2014 blev der sorteret på det modtagne affald. Derved skal det sikres, at brændbart affald og genanvendeligt affald ikke deponeres på miljøanlægget. Anlæggets modtagekontrol viser, at over 94 % af læssene med deponiaffald er sorteret i henhold til anlæggets sorteringsvejledning. De fundne fejl er hyppigts mindre mængder af brændbart affald og enkelte læs med små mængder af elektronikaffald. Miljømyndigheden har i 2014 revurderet miljøgodkendelsen for deponiet så det nu er tilladt at kompostere kildesorteret dagrenovation på pladsen. Denne godkendelse er dog ikke udnyttet i I 2014 var der 2 mindre brande i det mellemlagrede brændbare affald i december måned. Derudover har der været 3 afvigelser. Det drejer sig om fejl i generator på gasmotoranlæg, forhøjet indhold af COD i boring LB 1 (maj) og forhøjet indhold af AOX, klorid og COD i boring LB5 (maj). Fejl i generator er rettet og efterfølgende målinger i boring LB 1 viste ikke forhøjede værdier for COD. For boring LB 5 gælder, at efterfølgende målinger kun viste forhøjet indhold af klorid - og indholdet er stadigt faldende. Problematikken er drøftet med Miljøstyrelsen. En afvigelse fra 2012 kunne afsluttes i Det drejer sig om manglende prøveudtagning fra flere enheder. Ved ændret prøvetagningspraksis - lukning af afløb 1-2 dage før prøvetagning - var det i januar 2015 muligt at udtage alle de krævede perkolatprøver. Slamkompostering kan give anledning til lugt, men AffaldPlus har i 2014 ikke modtaget klager over hverken slamkomposteringen eller resten af anlægget. Miljømyndigheden har været på tilsyn på pladsen På tilsynet blev bl.a. drøftet følgende emner: Kommende revurdering af miljøgodkendelsen, indsatsen omkring boring LB 5, afledning af overfladevand og håndtering af biobrændsel. Tilsynet gav ikke anledning til påbud. 101

102 14. Referencer Notat til Miljøstyrelsen Roskilde: Faxe Miljøanlæg - Forurening i LB5 og regnvandsbassin, november 2011, revideret august 2012, rev. august